Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Transkript

1 For skoleåret på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen, samt udvikler tanker, sprog og begreber om disse. Målet er at eleverne opnår de trin- og slutmål og færdigheder, der er beskrevet for de enkelte fag, samt oplever en sammenhæng mellem de naturvidenskabelige fag. Matematik: I matematik er emnerne tilrettelagt, så der kan bygges videre på tidligere tilegnet viden. Dette vil give mulighed for en øget faglig begrebsforståelse. Natur/Teknik: Undervisningen er her tilrettelagt, så eleverne støttes i overgangen fra de oplevelsesmæssige og motiverende frie aspekter i natur/teknik til den kommende fagligt begrebsmæssige og metodiske undervisning i fagene fysik/kemi, biologi og geografi. Fysik/Kemi: Emnerne i fysik/kemi-faget er valgt ud fra et mål om, at eleverne, når de forlader 9. klasse, skal være alment oplyst inden for faget. Emnerne er valgt ud fra en logisk opbygning, hvor de enkelte emner understøtter en samlet forståelse. Emnerne udvælges med en stigende kompleksitet. De deles i mindre dele for at give mulighed for at arbejde med emnet flere gange over de 3 år. På 7. årgang arbejdes der indledende med forståelsen for fagets indhold, sikkerhed samt stoffers opbygning gennem forskellige forsøg og teoretisk gennemgang. Endvidere arbejdes der med magnetisme for at skabe et grundlag for senere arbejde med elektromagnetisme samt induktion. På 8. årgang arbejdes der i højere grad med kemi samt kraft og bevægelse. Den kemiske vinkel vælges for at give eleverne en forståelse af de utallige muligheder der ligger i stofkemien ved fremstilling af syntetiske stoffer samt deres eventuelt skadelige virkning. Emnet kraft og bevægelse bevidstgør eleverne om transformation mellem energiformer samt de fysiske love.

2 9. årgang bruges i høj grad på at eleverne får en samlet opfattelse af de emner der er arbejdet med i de tidligere år, samt gennemgang af et enkelt nyt emne: kernefysik. I 9. klasse lægges der tillige stor vægt på den mundtlige og praktiske del af faget som en forberedende del til afgangsprøven. Biologi: Emnerne er lagt i en rækkefølge, der giver eleverne mulighed for hele tiden at få dybere og bedre kendskab til de biologiske sammenhænge, og den indflydelse de har på verden omkring os. Geografi: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen lægger op til elevernes forståelse af og evne til at forklare globale fænomener, som de fremtræder i hverdagen og i medier. Eleverne skal bruge deres viden om de globale mønstre, når de analyserer elementer fra natur- og kulturgeografien. Arbejdsformer: Vi vil veksle mellem gruppearbejde, individuelt arbejde og klasseundervisning, samt udføre praktiske øvelser. Vi vil i løbet af skoleåret arbejde på tværs af de enkelte årgange, når der er didaktisk belæg og praktiske muligheder for dette. I skoleåret vil faglig læsning være et særligt fokusområde. Vi vil i sciencefagene give tid til ord, der undrer. Evaluering: Vi vil foretage både summativ og formativ evaluering.

3 Den summative evaluering vil foregå i form af tests og prøver. Den formative evaluering vil foregå i form af afleveringer, fremlæggelser, samt gennemgange, der alle vil give mulighed for refleksioner og dialog. Evalueringen i fysik/kemi foretages desuden formativt ved forsøg, samt summativt ved at eleverne skal arbejde med fysik-kemi-tjek og udarbejdelse af fysikrapport/synopsis. Bemærk: Natur/Teknik vil i år blive delt op i de 3 fagområder Geografi, Biologi og Fysik/Kemi, der vil blive varetaget af hver sin faglærer. Det betyder at BU vil undervise alle 3 6. klasser i geografidelen i første tredjedel af året, AC vil undervise dem i biologi i anden tredjedel af året, og MC vil undervise dem i tredje tredjedel af året. Der vil desuden være indlagt 3 ture til Rådvad Naturskole i løbet af forårssemesteret i forbindelse med et flereårigt NTSprojekt. På 7. årgang har vi valgt at samle fagene biologi og geografi, så de kører et halvt år ad gangen med 2 lektioner om ugen. Dette gør vi for at give mere tid til fordybelse. Det betyder at geografiundervisningen kører i efteråret og at biologiundervisningen kører i foråret. På 8. og 9. årgang kører vi ligeledes med halvårlig undervisning i fysik/kemi. Det betyder at der er 4 ugentlige lektioner i foråret på 8. årgang og 7 ugentlige lektioner i efteråret på 9. årgang. Det betyder så også at afgangsprøven i fysik/kemi ligger i ugerne efter juleferien (uge 2 og 3).

4 Emner og indhold: Klasse Fag Sommer-efterår Efterår-jul Jul-vinter Vinter-påske Påske-sommer Matematik Algebra Ligninger Formler Tegning Statistik og Brøker Sammenhæng Emballage Flytninger og Sandsynlighed Procent Geogebra Introduktion til emat Natur/teknik Pladetektonik, kortlære, klimazoner Masseeksperimentet Matematik Wordmath Variable Ligninger Fysik/kemi Intro: Destillation af havvand. Din Fantastiske Krop Cellen Procent Statistik Problemregning Periodisk system (Verdens Det gror på markerne (Vandhullet) NTS/Rådvad Konstruktioner og Geogebra Kemien i hjemmet (Uge sex) Vand, varme, energi byggesten) Biologi Cellen livets byggesten Små dyr og planter Kroppen Uge sex Geografi Energi Handel og ressourcer Sydafrika, Befolkning og Letland Globus Hjælp og Klima Danmarks undergrund Naturens stærke kræfter Vand, varme og energi Det er surt NTS/Rådvad Funktioner Musik og Lyd Motion Ferskvand (Næringsstoffer) Græsstepper Du og energien (ellære) (Leg med mekanik) NTS/Rådvad Rumfang Ændringer Tællemodeller Ellære Magnetisme Landbrug Brug af vilde dyr og planter

5 8. 9. Matematik Regnehierarkiet Algebra Ligninger Sandsynlighed Procent Arealberegning Tal og mønstre Fysik/kemi Sikkerhed/Brandtrekant Alkohol (Uge sex) Biologi Skov Kyst og Hav Koralrev Geografi Jordens energi Ukraine Transport Matematik Matematisk modellering Fysik/kemi Elektromagnetisme Kernefysik Biologi Kulturlandskaber Økologi Naturforvaltning Geografi Naturgenopretning Aluminium Genetik Bioteknologi (Pelsdyravl) Grænser Korea Belgien Rumfang og dimensioner Syrer, Baser, Ioner og Salte Bjerge Dyrevelfærd Geologi og mineraler Det geologiske kredsløb Mad og sundhed Nydelses- og rusmidler Uge sex Byer Ciudad de Mexico Indien (Uge sex) Grafer Vækst Geometri og trigonometri Afgangsprøver Muskler og Doping Uge sex Real Madrid Pres på Europa Kina Funktioner og Geogebra Fyldt med Energi Lim mellem atomer Darwins opdagelse Systematik og arter Aktuel geografi Energi Klima Vejr Statistik Sandsynlighed Forurening Affald Evolution Klimaændringer og Energi Menneskeskabte katastrofer Tegning Introduktion til Trigonometri Mekanik: Masse, kraft og energi Bæredygtig udvikling Virus og bakterier Bæredygtighed Brasilien Havet Kortlære Bevisførelse Analyse af et land

6 Undervisningsmaterialer: Biologi: BIOS A-C. Geografi: Geografi 7 og 8, samt Geotoper 2 og 3. Fysik/Kemi: Ny Prisma 7-9 og +. Ny Fysik/Kemi A og B. Udvalgte afsnit fra Prisma 7-10, samt Kemien Vi Spiser Matematik: Matematrix 6-9. Natur/Teknik: Natek 6. Der vil desuden blive anvendt kopiark, engangsmaterialer og relevante hjemmesider i de enkelte fag. Vi forventer, at eleverne har følgende hjælpemidler til brug i matematik: Matematikhåndbogen (Alinea), lommeregner (ikke mobiltelefon), vinkelmåler, passer, lineal, viskelæder samt velspidsede blyanter. Ovenstående er selvfølgelig forbeholdt ændringer undervejs. Med venlig hilsen Sciencelærerne i udskolingen