Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud

Transkript

1 K O R T LÆ G N I N G Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund og formål Læsevejledning 3 2 Metode og afgrænsning Kortlægningens design Definition af kunst og kultur Afgrænsning Definition af genstandsfeltet 7 3 Resultatet af spørgeskemaundersøgelse til dagtilbud Bredde og hyppighed af aktiviteter med fokus på kunst og kultur Børnenes oplevelser af aktiviteter med kunst og kultur i centrum Personalets forudsætninger Samarbejdsflader 20 4 Resultat af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale forvaltninger Strategier og mål Rammer og organisering Kompetencer Foretrukne kunst- og kulturaktiviteter Økonomi Udfordringer 27 5 Opsummering og perspektivering 28 6 English summary 31 Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 2

3 1. Indledning 1.1 Baggrund og formål Kulturministeriet fastslår i Strategi for små børns møde med kunst og kultur, at der i dag er meget lidt viden om, i hvilket omfang og på hvilken måde kunst og kultur indgår som en del af aktiviteterne i landets dagtilbud. Mange kommuner og dagtilbud har allerede i dag fokus på små børns møde med kunst og kultur, men der er betydelige kommunale og lokale forskelle, ligesom kunstog kulturinstitutionernes indsatser målrettet børn og unge prioriteres i forskellig grad. Samtidig vurderes det, at der er behov for at følge effekten af allerede igangsatte tiltag og indsamle eksempler på god praksis inden for kulturprojekter for, med og af små børn. På den baggrund har Kulturministeriet bedt Rambøll Management Consulting (Rambøll) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en kortlægning og udarbejde et inspi rationsmateriale. Nærværende rapport indeholder resultatet af kortlægningen. Formålet med kortlægningen er systematisk at indsamle ny og faktuel viden om kunst- og kulturaktiviteter i landets dagtilbud, der kan kvalificere nye tiltag inden for området. Målgruppen er pædagogisk personale i dagtilbud, forældrebestyrelser, kunstnere og kunstformidlere, kultur institutioner, kommuner, regioner og kulturregioner samt ministerier. Både gennemførelsen af kortlægning og udarbejdelsen af inspirationsmateriale er gennemført i samarbejde med professor Beth Juncker, Københavns Universitet, der har børnekultur og børns egen kultur som speciale. 1.2 Læsevejledning Rapporten indeholder indledningsvis et kort metodeafsnit, der beskriver kortlægningens design. Derefter følger et afsnit, der redegør for resultatet af en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt dagtilbudsledere, efterfulgt af et afsnit med resultatet af en spørgeskemaundersøgelse gennemført på kommunalt plan blandt forvaltningsrepræsentanter. Rapporten afsluttes med et kort opsummerende og perspektiverende afsnit. Det er muligt at orientere sig i samtlige data der ligger til grund for de to spørgeskemaundersøgelser i Tabelrapport 1 - dagtilbud og Tabelrapport 2 - kommuner. Disse findes sammen med rapporten på Kulturstyrelsens hjemmeside. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 3

4 2. Metode og afgrænsning 2.1 Kortlægningens design I dette afsnit beskrives det overordnede undersøgelsesdesign og dermed den metodiske tilgang. Kortlægningen af børns møde med kunst og kultur består af følgende delelementer: Inddragelse af viden fra eksisterende forskning/kernelitteratur Gennemførelse af to spørgeskemaundersøgelser 10 kvalitative studier. Inddragelse af eksisterende viden Forud for udarbejdelse af de to spørgeskemaer blev central og relevant litteratur identificeret og gennemlæst. Litteraturen afspejler væsentlig viden inden for dansk og international litteratur og forskning i relation til arbejdet med kunst og kultur for, med og af børn. Formålet med gennemlæsningen var at generere og kvalificere tematikker og spørgsmål i de to spørgeskemaundersøgelser. Spørgeskemaundersøgelse 1 Spørgeskemaundersøgelse 1 blev gennemført i januar og februar 2015 blandt en repræsentativ stikprøve på 648 dagtilbud, fordelt på følgende dagtilbudstyper (tal i parentes angiver antal besvarelser) 50 vuggestuer (32) 98 dagplejeledere (68) 202 børnehaver (114) 298 aldersintegrerede dagtilbud (151). Alt i alt har 365 af 648 respondenter besvaret skemaet, svarende til 56 pct. af stikprøven 1. Temaerne i spørgeskemaundersøgelse 1 var bl.a. typen og hyppigheden af kunst- og kulturoplevelser for børn i dagtilbud, børnenes udbytte, personalets forudsætninger og samspillet med læreplanstemaer. Spørgeskemaundersøgelse 2 Spørgeskemaundersøgelse 2 blev gennemført i januar og februar 2015 blandt forvaltningsrepræsentanter i samtlige 98 kommuner. Der blev sendt ét spørgeskema per kommune til en repræsentant, der enten arbejder med børnekultur, fx en børnekulturkonsulent, eller en repræsentant for forvaltningen, der har kendskab til børnekulturområdet. Spørgeskemaundersøgelse 2 havde fokus på centralt igangsatte kunst- og kulturaktiviteter samt de rammer og ressourcer, som kommunerne understøtter arbejdet med kunst og kultur i dagtilbud med. Kontaktinformationer for respondenterne blev fundet via en desk research, da der ikke på forhånd eksisterede en samlet oversigt over personer i hver kommune med kendskab til børnekulturområdet. Det har i nogle kommuner været en udfordring at finde frem til en person, der har tilstrækkelig viden, indsigt og overblik til at kunne svare på spørgsmålene. 1 Fordelingen af dagtilbud i kortlægningens datagrundlag er meget lig fordelingen på landsplan. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 4

5 METODE OG AFGRÆNSNING Dette afspejler samtidig, at praksis og organisering af arbejdet med kunst og kultur for små børn på kommunalt niveau er vidt forskelligt. I nogle kommuner har man ansat en børnekulturkonsulent, har et børnekulturhus, udbyder kulturpakker eller lignende. I andre kommuner er alle aktiviteter decentraliseret til de enkelte dagtilbud, og der er meget lidt eller ingen aktivitet fra centralt hold. Dette er sandsynligvis også årsagen til, at svarprocenten ikke er blevet som forventet. Som det fremgår nedenfor, har kun 52 ud af 98 kommuner udfyldt hele spørgeskemaet. Svarprocenten for spørgeskemaundersøgelsen i de 98 kommuner er som følger: 52 kommuner har gennemført og udfyldt hele spørgeskemaet 18 kommuner har svaret på dele af spørgeskemaet 28 kommuner har ikke svaret på spørgeskemaet. Generelt har det været en udfordring at udvikle et spørgeskema, der afspejler den konkrete og vidt forskellige praksis i de enkelte kommuner, hvilket flere respondenter har påpeget. Dertil kommer, at hvis man har en decentral organisering på området, så er det ikke muligt for én respondent både at besvare spørgsmål vedrørende strategi og økonomi og spørgsmål vedrørende type og hyppighed af børnekulturtilbuddene mv. Fremadrettet er det altså et generelt opmærksomhedspunkt, at flere kommuner ikke umiddelbart har ét samlet overblik over området, hvilket gør en spørgeskemaundersøgelse mindre egnet til at afdække området på kommunalt plan. På baggrund af den utilfredsstillende svarprocent må det derfor understreges, at spørgeskemaundersøgelse 2 ikke giver det fulde og hele billede af den konkrete situation på kommuneniveau, hvorfor resultatet må tages med et vist forbehold. Det ændrer dog ikke ved, at kortlægningen giver et billede af praksis i over halvdelen af kommunerne og samtidig peger på nogle generelle tendenser, der vil kunne indgå i fremadrettede drøftelser. 10 Kvalitative studier Som supplement til de to spørgeskemaundersøgelser er der gennemført 10 kvalitative studier i form af besøg i 10 dagtilbud, der hver især har gjort sig gode erfaringer med arbejdet med kunst og kultur. De 10 besøg danner først og fremmest grundlag for udarbejdelse af inspirationsmaterialet 2, men tilbagemeldingerne fra de interviewede ledere, kunstnere og pædagogisk personale har enkelte steder suppleret analysen af resultatet af de to spørgeskemaunder søgelser. 2.2 Definition af kunst og kultur I kortlægningen er små børns møde med kunst og kultur defineret som både æstetiske oplevelser og skabende praksis. Som led heri skal nævnes det autentiske møde, der i denne sammenhæng er defineret som møder, hvor børn har haft mulighed for at tale med en kunstner, se en kunstner arbejde el. lign. Dette er ligeledes belyst i kortlægningen. Æstetiske oplevelser er, når børn oplever og får erfaringer med forskellige professionelle æste tiske udtryksformer fx teater, musik, billedkunst, arkitektur og byrum og en bred vifte af genrer og forskellige digitale medier og platforme. Skabende praksis er, når børn afprøver forskellige æstetiske udtryksformer og får erfaringer med forskellige genrer, teknikker og redskaber. Endelig kan der tilføjes et tredje element i form af traditioner og værdier, sådan som det fremgår af figuren nedenfor. Traditioner og værdier afspejler børnenes møde med kulturel mangfoldighed og erfaring med egne og andres kulturelle værdier og traditioner, fx fastelavn, karneval og religiøse traditioner som Ramadan og juleaften. Kortlægningen fokuserer først og fremmest på de æstetiske oplevelser og skabende praksis og i mindre grad på traditioner og værdier, der dog inddrages via enkelte spørgsmål. 2 Se inspirationshæfte - Kunst og kultur i dagtilbud - sådan! (EVA/Rambøll 2015) for kriterier for udvælgelse af eksempler. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 5

6 METODE OG AFGRÆNSNING FIGUR 2-1 Dimensioner i børns møde med kunst og kultur Æstetiske oplevelser Børns møde med kunst og kultur Traditioner og værdier Skabende praksis 2.3 Afgrænsning Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier indgår som en del af alle dagtilbuds daglige pædagogiske praksis i højere eller mindre grad. Denne kortlægning fokuserer imidlertid på oplevelser og aktiviteter, der bryder og gør en forskel i forhold til daglig pædagogisk praksis. Det vil sige oplevelser og processer, der åbner for mødet med kulturlivets professionelle folk og særlige mødesteder fx teatre og museer. Hertil kommer kunstneriske og kulturelle oplevelser gennem forløb, der er udført af pædagoger med formelle eller særlige kompetencer inden for kunstarter eller formidling af kunst og kultur for børn. Kortlægningen har primært fokus på arbejdet med kunst og kultur i dagtilbud som en selvstændig og særlig aktivitet, hvorfor der bl.a. er spurgt til følgende elementer: Gennemførelse af forløb, hvor der samarbejdes med en professionel kunstner Gennemførelse af forløb, hvor man har besøgt eller har fået besøg af en repræsentant fra en kulturinstitution (museum, teater/teatergruppe, koncertsal/musikere mv.) Gennemførelse af et forløb/en aktivitet i samarbejde med et lokalt børnekulturhus eller lignende Gennemførelse af et forløb ved en pædagog med formelle kompetencer 3 inden for en kunstart eller formidling af kunst og kultur for børn Gennemførelse af et forløb ved en pædagog med særlige kompetencer 4 inden for en eller flere kunstarter. Kortlægningen fokuserer altså alene på aktiviteter, der har haft som mål at give børnene en kunstnerisk eller kulturel oplevelse, eller har givet dem mulighed for at blive en del af en kunstnerisk eller kreativ proces. Forløb hvor kunst- og kulturelementer understøtter og rammesætter indholdsmæssige mål inden for læreplanstemaerne 5 (fx sprogstimulering, hvor man bruger højtlæsning eller sang, eller stimulering af finmotorik, hvor børnene laver perleplader), indgår ikke i denne kortlægning. Dette er ikke ensbetydende med, at sådanne aktiviteter ikke har en værdi, det er alene udtryk for en afgrænsning af kortlægningens fokus. 3 Formelle kompetencer er i denne sammenhæng defineret som kompetencer, det pædagogiske personale har tilegnet sig gennem uddannelse, der udløser et uddannelsesbevis eller ECTS-point. 4 Særlige kompetencer er defineret som selvlærte kompetencer, man har tilegnet sig i kraft af en lang og vedvarende interesse for en kunstart. 5 Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 6

7 METODE OG AFGRÆNSNING Tilsvarende er der tale om en afgrænsning, når der alene spørges til forløb gennemført af pædagoger med formelle eller særlige kompetencer. Det er ikke udtryk for mangel på anerkendelse af generelt dygtige og kreative pædagoger, der arbejder i de danske dagtilbud. Det er udtryk for, at denne kortlægning alene fokuserer på særlige oplevelser eller processer gennemført af og med voksne med kunstneriske, kulturelle eller særlige kreative faglige kompetencer. Der er altså tale om kompetencer, der ligger ud over dem, man tilegner sig via pædagoguddannelsen. 2.4 Definition af genstandsfeltet Kortlægningens genstandsfelt er alle kunstformer, inklusive dans, alle kunstarter og kulturarv. BOKS 2-1 Definition af genstandsfeltet Kunst og kultur i dagtilbud er afgrænset til syv overordnede kunstarter/kunstformer: 1. Arkitektur, kunsthåndværk og design 2. Billedkunst 3. Film, animation og digitale medier 4. Litteratur og biblioteker 5. Musik 6. Scenekunst teater, opera, dans, performance og cirkus 7. Kulturarv og museer. Under hver kunstart eller kunstform findes en række kulturelle udtryksformer for børn som eksempelvis højtlæsning, sang, dans, fantasi, leg og modellering. Kilde: EMU og Børnekulturportalen Dagtilbud er i denne sammenhæng daginstitutioner for børn inden skolestart, herunder dagplejen, vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede dagtilbud. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 7

8 3. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til dagtilbud Dette kapitel vil belyse resultatet af den spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført blandt 648 ledere af dagplejer, vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede dagtilbud i januar og februar Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at kortlægge brugen af kunst og kultur i dagtilbuddene og den kommunale dagpleje i Bredde og hyppighed af aktiviteter med fokus på kunst og kultur Hvilke forskellige kunst- og kulturformer møder små børn i løbet af deres tid i dagpleje og dagtilbud? Hvor ofte får børnene chancen for at se en professionel kunstner arbejde? Hvor ofte får de kunstneriske og kulturelle oplevelser? Og hvor ofte er de selv med til at skabe kunst og kultur? Det er disse spørgsmål, som dette afsnit vil svare på. Mest billedkunst og musik, mindst film og arkitektur Det er tydeligt, at enkelte kunst- og kulturformer er fremherskende i dagtilbuddenes arbejde. På tværs af dagtilbudstyper er der en klar tendens til, at billedkunst og musik er de kunstformer, som den største andel af dagtilbuddene arbejdede med i 2014, mens film samt arkitektur, håndværk og design er de kunst- og kulturformer, som færrest dagtilbud arbejdede med. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 8

9 RESULTATET AF SPØRGESKEMA UNDERSØGELSE TIL DAGTILBUD FIGUR 3-1 Hvilke kunst- og kulturformer har dagtilbuddet arbejdet med i 2014? Angivet i procent. Arkitektur, håndværk og design Billedkunst Film Digitale medier Litteratur Musik Scenekunst Andre landes kulturer* Den danske kulturarv Ingen af de nævnte % Dagpleje Vuggestue Børnehave Integreret dagtilbud * Mødet med andre landes kulturer handler om, at børnene møder kulturel mangfoldighed og får erfaring med forskellige landes kulturelle værdier og traditioner, fx karneval og religiøse traditioner som Ramadan og kinesisk nytår. Dagtilbud i alt: 68 (dagplejer), 32 (vuggestuer), 151 (integrerede dagtilbud), 114 (børnehaver). I denne sammenhæng er det interessant, at kun en mindre del af de dagtilbud, som ind drager billedkunst og musik i hverdagen, har personale med formelle kompetencer til at formidle og igangsætte aktiviteter med billedkunst og musik i centrum 21 pct. af de dagtilbud, der arbejdede med billedkunst, har personale ansat med formelle kompetencer inden for billedkunst, og 24 pct. af de dagtilbud der arbejdede med musik, har personale ansat med formelle kompetencer inden for musik. Som det fremgår af figur 3-1 finder kortlægningen mindre forskelle mellem dagtilbudstyper. Bortset fra musik, som de forskellige dagtilbudstyper arbejdede lige meget med 6, viser kortlægningen, at en større andel af børnehaver og integrerede dagtilbud end vuggestuer og dagplejere arbejdede med alle de nævnte kunst- og kulturformer. Med andre ord arbejdede børnehaver og aldersintegrerede dagtilbud mere med alle kunst- og kulturformer (på nær musik) end vuggestuer og dagplejere i Integreret dagtilbud dog i lidt mindre grad. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 9

10 RESULTATET AF SPØRGESKEMA UNDERSØGELSE TIL DAGTILBUD Uanset om der stilles skarpt på de kunst- og kulturformer, som dagtilbuddene arbejdede mest eller mindst med i 2014, angiver dagtilbudslederne i spørgeskemaundersøgelsen de samme årsager til, at det netop er disse kunst- og kulturformer, de oftest arbejder med. Således er den hyppigst angivne årsag, at dagtilbuddet har pædagogisk personale med særlige, selvlærte kompe tencer på området (62 pct. af alle dagtilbud i spørgeskemaundersøgelsen). Den næsthyppigste årsag er, at de valgte kunst- og kulturformer er nemme at arbejde med i en pædagogisk sammenhæng (54 pct.). Endelig peger en vis andel på velegnede materialer og faciliteter som en medvirkende årsag (43 pct.) og at de pågældende kunst- og kulturformer er valgt, fordi børnene godt kan lide dem (41 pct.) (se figur 29 i tabelrapport 1). BOKS 3-1 Kortlægningens definition af "formelle kompetencer" og "særlige, selvlærte kompetencer" Formelle kompetencer er i denne sammenhæng defineret som kompetencer til at formidle kunst og kultur for børn og/eller til at igangsætte aktiviteter inden for en kunst- eller kulturform. Formelle kompetencer er dokumenteret i uddannelsesbevis eller ECTS-point. Særlige, selvlærte kompetencer er i denne sammenhæng defineret som selvlærte kompetencer, som man har tilegnet sig i kraft af en lang og vedvarende interesse for en kunst- eller kulturart. Kun en fjerdedel af dagtilbudslederne i spørgeskemaundersøgelsen angiver tilstedeværelsen af pædagogisk personale med formelle kompetencer til at formidle og/eller igangsætte aktiviteter med fokus på kunst og kultur som årsag til at arbejde med bestemte kunst- og kulturformer. I det lys er det værd at bemærke, at når der spørges til årsager til ikke at arbejde med kunstog kulturformer, så angiver halvdelen af dagtilbudslederne fraværet af personale med formelle kompetencer på området som årsag. Den næsthyppigste forklaring på ikke at inddrage bestemte kunst- og kulturformer i aktiviteterne i dagtilbuddet er fravær af pædagogisk personale med særlige, selvlærte kompetencer (38 pct. af alle dagtilbud i spørgeskemaundersøgelsen) (se figur 30 i tabelrapport 1). Dette indikerer, at små børns møde med kunst og kultur i dagtilbud og dagpleje på nuværende tidspunkt særligt afhænger af pædagogisk personale med særlige, selvlærte kompetencer og i nogen grad af pædagogisk personale med formelle kompetencer. Endelig har en tredjedel af dagtilbudslederne benyttet sig af 'andet'-kategorien til at forklare fravalget af visse kunst- og kulturformer. Hovedparten af de pågældende respondenter henviser til behovet for at prioritere. Eksempler på forklaringer er: "Der har været så meget andet på årshjulet i 2014", "Vi hverken kan eller vil det hele på én gang", og "Vi må prioritere det kommer i 2015". I denne sammenhæng bemærkes det også, at kun mindre andele af dagtilbuddene i spørgeskemaundersøgelsen angiver manglende økonomiske ressourcer eller for lav pædagogisk normering som årsag til at fravælge nogle kunst- og kulturformer (hhv. 17 pct. og 13 pct.). Hele børnegruppen møder oftest kunsten og kulturen gennem planlagte og målrettede aktiviteter igangsat af det pædagogiske personale Kortlægningen viser, at planlagte og målrettede aktiviteter igangsat af pædagogisk personale med formelle eller særlige, selvlærte kompetencer, er den aktivitetsform, som den største andel af dagtilbuddene anvendte i 2014 til at præsentere hele børnegruppen for kunstneriske og kulturelle udtryksformer (65 pct. af alle dagtilbud i spørgeskemaundersøgelsen). Lidt over Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 10

11 RESULTATET AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE TIL DAGTILBUD halvdelen af alle dagtilbud tog i 2014 hele børnegruppen med på museum, biblioteket, i teatret eller en anden kulturinstitution (57 pct.). I omtrent en tredjedel af dagtilbuddene deltog hele børnegruppen i 2014 i aktiviteter, hvor en professionel kunstner besøgte dagtilbuddet (32 pct.). Den mindst fremherskende aktivitetsform, som alle børn deltog i, var planlagte og målrettede forløb igangsat af en professionel kunstner og videreført af personalet (20 pct.) (se tabel 1 i tabelrapport 1). Som det fremgår af tabel 1 er der tydelige forskelle mellem dagtilbudstyper hvad angår forekomsten af nogle, men ikke alle, aktivitetsformer. TABEL 1 På hvilken måde har alle børnene i dagtilbuddet mødt kunst og kultur i 2014? Angivet i procent. Dagpleje Vuggestue Børnehave Integreret dagtilbud I alt Besøg på kulturinstitutioner 44 % 39 % 65 % 58 % 57 % Besøg i dagtilbuddet af professionelle kunstnere Planlagte og målrettede forløb igangsat af en professionel kunstner/kulturinstitution og videreført af personalet Planlagte og målrettede aktiviteter i dagtilbuddet, som pædagogisk personale med formelle eller særlige, selvlærte kompetencer selv igangsatte 27 % 12 % 37 % 35 % 32 % 21 % 19 % 21 % 18 % 20 % 40 % 73 % 67 % 71 % 65 % Ingen af de ovennævnte 23 % 15 % 8 % 6 % 10 % Dagtilbud i alt Børnene møder kunsten og kulturen gennem besøg på kulturinstitutioner, men oftest i mindre grupper Kortlægningen viser, at besøg på kulturinstitutioner er den aktivitetsform, som den største andel af dagtilbuddene anvendte i 2014 til at præsentere en del af børnegruppen for kunstneriske og kulturelle udtryksformer (84 pct. af alle dagtilbud i spørgeskemaundersøgelsen). Dette indikerer, at når dagtilbuddene besøger kulturinstitutioner, sker det oftest med en mindre gruppe af børn end med hele børnegruppen samlet. Den anden mest fremherskende aktivitetsform for grupper af børn var i 2014 planlagte og målrettede aktiviteter igangsat af pædagogisk personale (70 pct.) (se tabel 2 i tabelrapport 1). Som det fremgår af tabel 2, er der også her forskelle mellem dagtilbudstyper hvad angår nogle, men ikke alle, aktivitetsformer. De forskellige resultater for dagplejere og vuggestuer indikerer, at forklaringen på forskelle mellem aktivitetsformer ikke blot skal findes i børnenes alder, men også i organisatoriske forhold i de forskellige dagtilbudstyper. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 11

12 RESULTATET AF SPØRGESKEMA UNDERSØGELSE TIL DAGTILBUD TABEL 2 På hvilken måde har en gruppe af børn i dagtilbuddet mødt kunst og kultur i løbet af 2014? Angivet i procent. Dagpleje Vuggestue Børnehave Integreret dagtilbud I alt Besøg på kulturinstitutioner 77 % 62 % 92 % 85 % 84 % Besøg i dagtilbuddet af professionelle kunstnere Planlagte og målrettede forløb igangsat af en professionel kunstner/kulturinstitution og videreført af personalet Planlagte og målrettede aktiviteter i dagtilbuddet, som pædagogisk personale med formelle eller særlige, selvlærte kompetencer selv igangsatte 46 % 39 % 41 % 32 % 38 % 31 % 23 % 25 % 29 % 28 % 58 % 69 % 74 % 73 % 70 % Ingen af de ovennævnte 2 % 0 % 1 % 0 % 1 % Dagtilbud i alt De 3-6-årige børn møder oftere en professionel kunstner end de 0-2-årige børn I kortlægningen er hyppigheden af de forskellige måder, som små børn kan møde kunst og kultur igennem, afdækket. Det autentiske møde med kunst og kultur kan foregå både i og uden for institutionen og er i denne sammenhæng et møde, hvor børnene har mulighed for at opleve og tale med en professionel kunstner. Som det fremgår af figur 3-2, mødte de 3-6-årige børn i over halvdelen af børnehaverne og de integrerede dagtilbud en kunstner i Derimod mødte de 0-2-årige børn i over halvdelen af dagplejerne, vuggestuerne og de integrerede dagtilbud ikke en kunstner i FIGUR 3-2 Hvor mange gange i 2014 har børnene mødt en professionel kunstner (et autentisk møde)? Angivet i procent. Dagpleje Vuggestue Integreret dagtilbud 0-2 år Integreret dagtilbud 3-6 år Børnehave % Flere end tre gange To-tre gange En gang Aldrig Dagtilbud i alt: 52 (dagplejer), 26 (vuggestuer), 136 (integrerede dagtilbud 0-2 år), 136 (integrerede dagtilbud 3-6 år), 104 (børnehaver). Æstetiske oplevelser er oftest formidlet af pædagogisk personale med særlige, selvlærte kompetencer En æstetisk oplevelse er, når børn oplever kunstneriske og kulturelle udtryksformer, eksempelvis på et museum for moderne kunst, til en mindre jazzkoncert i dagtilbuddet eller på et teater. Der er altså tale om kultur for børn, som både kan foregå i og uden for dagtilbuddet. I kortlægningen skelnes der mellem æstetiske oplevelser formidlet af professionelle kunstnere, oplevelser formidlet af pædagogisk personale med formelle kompetencer og oplevelser formidlet af pæda Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 12

13 RESULTATET AF SPØRGESKEMA UNDERSØGELSE TIL DAGTILBUD gogisk personale med særlige, selvlærte kompetencer (se boks 3-1 for definitioner). Dagtilbudsledernes svar fremgår af figurerne 3-3, 3-4 og 3-5 på de næste sider. En sammenligning af de tre figurer viser, at æstetiske oplevelser oftest formidles af pædagogisk personale med særlige, selvlærte kompetencer også når der skelnes mellem dagtilbuds typer og aldersgrupper 7. Dog er der forskelle mellem dagtilbudstyper, når man ser på, hvor ofte æstetiske oplevelser formidlet af henholdsvis kunstnere, personale med formelle og personale med særlige, selvlærte kompetencer finder sted. Som det fremgår af figur 3-3, får 3-6-årige børn i børnehaver og integrerede dagtilbud (3-6-år) generelt flere æstetiske oplevelser formidlet af professionelle kunstnere end 0-2-årige børn i dagplejer, vuggestuer og aldersintegrerede dagtilbud (0-2 år). Dog skiller dagplejerne sig ud, idet andelen af børn i dagplejen, der ikke havde æstetiske oplevelser formidlet af professionelle kunstnere i 2014, kun er 10 pct., hvor tallet for vuggestuer og integrerede dagtilbud (0-2 år) er henholdsvis 27 pct. og 32 pct. FIGUR 3-3 Hvor mange gange i 2014 har børnene haft en æstetisk oplevelse formidlet af professionelle kunstnere? Angivet i procent. Dagpleje Vuggestue Integreret dagtilbud 0-2 år Integreret dagtilbud 3-6 år Børnehave % Flere end tre gange To-tre gange En gang Aldrig Dagtilbud i alt: 52 (dagplejer), 26 (vuggestuer), 136 (integrerede dagtilbud 0-2 år), 136 (integrerede dagtilbud 3-6 år), 104 (børnehaver). Der ses ikke samme klare skel mellem dagtilbud for 0-2-årige og 3-6-årige, når der spørges til æstetiske oplevelser formidlet af pædagogisk personale med formelle kompetencer. Det er bemærkelsesværdigt, at børnene imellem 16 og 35 pct. af dagtilbuddene ikke har haft en æstetisk oplevelse formidlet af personale med formelle kompetencer i 2014, på trods af at personalet har kompetencerne 8. Dette kan tyde på, at man i disse dagtilbud ikke udnytter det pædagogiske personales kompetencer til fulde. 7 Svarmulighederne til de tre spørgsmål er ikke de samme. I spørgsmål om æstetiske oplevelser formidlet af professionelle kunstnere og pædagogisk personale med formelle kompetencer strækker svarmulighederne sig fra flere end tre gange i 2014 til aldrig. I spørgsmål om æstetiske oplevelser formidlet af pædagogisk personale med særlige, selvlærte kompetencer strækker svarmulighederne sig fra hver dag til aldrig. Andelen, der har svaret 'flere end tre gange' til de to førstnævnte sammenlignes med andelen, der har svaret hver dag, mindst en gang om ugen, mindst en gang om måneden eller mindst en gang i kvartalet (de nævnte svarmuligheder summeres). 8 De forskellige dagtilbudstypers besvarelser i figur 3-4 bør dog læses med det forbehold, at spørgsmålet kun er stillet til dagtilbud, der har angivet, at de har pædagogisk personale med formelle kompetencer til at formidle og/eller igangsætte aktiviteter med fokus på kunst og kultur for små børn. Et mindre datagrundlag vil altid gøre svarfordelingerne mindre sikre. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 13

14 RESULTATET AF SPØRGESKEMA UNDERSØGELSE TIL DAGTILBUD FIGUR 3-4 Hvor mange gange i 2014 har børnene haft en æstetisk oplevelse formidlet af pædagogisk personale med formelle kompetencer til at formidle og igangsætte aktiviteter med kunst og kultur i centrum? Angivet i procent. Dagpleje Vuggestue Integreret dagtilbud 0-2 år Integreret dagtilbud 3-6 år Børnehave % Flere end tre gange To-tre gange En gang Aldrig Dagtilbud i alt: 20 (dagplejer), 6 (vuggestuer), 55 (integrerede dagtilbud 0-2 år), 55 (integrerede dagtilbud 3-6 år), 39 (børnehaver). Heller ikke hvad angår hyppigheden af æstetiske oplevelser formidlet af pædagogisk personale med særlige, selvlærte kompetencer, ses der et tydeligt skel mellem dagtilbud for 0-2-årige og dagtilbud for 3-6-årige. Som det fremgår af figur 3-5, får børn imellem 40 og 46 pct. af vuggestuer, integrerede dagtilbud (0-2 år) og børnehaver æstetiske oplevelser formidlet af personale med særlige kompetencer mindst én gang om måneden 9. Det samme gør sig gæld ende i 21 pct. af dagplejerne og 56 pct. af de integrerede dagtilbud for 3-6-årige børn. FIGUR 3-5 Hvor mange gange i 2014 har børnene haft en æstetisk oplevelse formidlet af pædagogisk personale med særlige, selvlærte kompetencer inden for et kunst- eller kulturområde? Angivet i procent. Dagpleje Vuggestue Integreret dagtilbud 0-2 år Integreret dagtilbud 3-6 år Børnehave % Hver dag Mindst en gang om ugen Mindst en gang om måneden Mindst en gang i kvartalet Sjældnere end en gang i kvartalet Aldrig Dagtilbud i alt: 52 (dagplejer), 26 (vuggestuer), 136 (integrerede dagtilbud 0-2 år), 136 (integrerede dagtilbud 3-6 år), 104 (børnehaver). Skabende praksis finder oftest sted sammen med pædagogisk personale med særlige, selvlærte kompetencer Skabende praksis er, når børn afprøver og arbejder med forskellige kunstneriske og kulturelle udtryksformer og dermed får erfaring med forskellige genrer og teknikker. Der er altså tale om kunst og kultur af og med børn. Også her skelnes der mellem skabende praksis sammen med professionelle kunstnere, pædagogisk personale med formelle kompetencer og pædagogisk personale med særlige, selvlærte kompetencer. Dagtilbudsledernes svar fremgår af figurerne 3-6, 3-7 og 3-8. Ligesom det var tilfældet med æstetiske oplevelser, afprøver og arbejder børn i forskellige dagtilbudstyper oftest med kunstneriske og kulturelle udtryksformer sammen med pædagogisk personale med særlige, selvlærte kompetencer. 9 Disse andele er beregnet ved at summere kategorierne 'hver dag', 'mindst en gang om ugen' og 'mindst en gang om måneden'. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 14

15 RESULTATET AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE TIL DAGTILBUD Som det fremgår af figur 3-6, arbejder 0-2-årige børn i dagplejer, vuggestuer og integrerede dagtilbud (0-2 år) sjældnere med kunstneriske og kulturelle udtryksformer sammen med en professionel kunstner end 3-6-årige børn i børnehaver og integrerede dagtilbud (3-6 år). I omtrent halvdelen af dagtilbuddene for 0-2-årige børn har børnene ikke afprøvet forskellige udtryksformer sammen med en professionel kunstner i Samme tal er henholdsvis 39 pct. for integrerede dagtilbud (3-6 år) og 33 pct. for børnehaver. FIGUR 3-6 Hvor mange gange i 2014 har børnene selv afprøvet og arbejdet med kunstneriske og kulturelle udtryksformer og fået erfaring med forskellige genrer og teknikker sammen med professionelle kunstnere (skabende praksis)? Angivet i procent. Dagpleje Vuggestue Integreret dagtilbud 0-2 år Integreret dagtilbud 3-6 år Børnehave % Flere end tre gange To-tre gange En gang Aldrig Dagtilbud i alt: 52 (dagplejer), 26 (vuggestuer), 136 (integrerede dagtilbud 0-2 år), 136 (integrerede dagtilbud 3-6 år), 104 (børnehaver). Anderledes forholder det sig, når der spørges til hyppigheden af skabende praksis sammen med pædagogisk personale med formelle kompetencer. Som det fremgår af figur 3-7, ses her ikke samme tydelige forskel mellem dagtilbud for 0-2-årige børn og dagtilbud for 3-6-årige børn. Således afprøvede og arbejdede børnene i 20 pct. af dagplejerne med kunstne riske og kulturelle udtryksformer mindst en gang om måneden, mens det samme gjaldt for 50 pct. af vuggestuerne og 31 pct. af de integrerede dagtilbud for 0-2-årige børn. Hvad angår dagtilbuddene for 3-6-årige børn, afprøvede børnene i 38 pct. af de integrerede dagtilbud (3-6 år) og 33 pct. af børnehaverne kunstneriske og kulturelle udtryksformer mindst en gang om måneden i Også her er der tegn på, at personalets formelle kompetencer til at igangsætte aktiviteter med fokus på kunst og kultur ikke udnyttes i en betydelig andel af dagtilbuddene. Dog bør resultaterne læses med det relativt beskedne datagrundlag in mente, jf. note Disse andele er beregnet ved at summere kategorierne 'hver dag', 'mindst en gang om ugen' og 'mindst en gang om måneden'. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 15

16 RESULTATET AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE TIL DAGTILBUD FIGUR 3-7 Hvor mange gange i 2014 har børnene selv afprøvet og arbejdet med kunstneriske og kulturelle udtryksformer sammen med pædagogisk personale med formelle kompetencer til at formidle og igangsætte aktiviteter med kunst og kultur i centrum (skabende praksis)? Angivet i procent. Dagpleje Vuggestue Integreret dagtilbud 0-2 år Integreret dagtilbud 3-6 år Børnehave % Hver dag Mindst en gang om ugen Mindst en gang om måneden Mindst en gang i kvartalet Sjældnere end en gang i kvartalet Aldrig Dagtilbud i alt: 20 (dagplejer), 6 (vuggestuer), 55 (integrerede dagtilbud 0-2 år), 55 (integrerede dagtilbud 3-6 år), 39 (børnehaver). Hvad angår skabende praksis sammen med pædagogisk personale med særlige, selvlærte kompetencer, ses der en svag tendens til, at de 3-6-årige børn lidt oftere end de 0-2-årige børn får muligheden for dette. Således arbejder børnene mindst én gang om måneden med kunstne riske og kulturelle udtryksformer sammen med personale med særlige kompetencer i 25 pct. af dagplejerne, 42 pct. af vuggestuerne, 47 pct. af de integrerede dagtilbud (0-2 år), 51 pct. af børnehaverne og 59 pct. af de integrerede dagtilbud (3-6 år) 11. FIGUR 3-8 Hvor mange gange i 2014 har børnene selv afprøvet og arbejdet med kunstneriske og kulturelle udtryksformer sammen med pædagogisk personale med særlige, selvlærte kompetencer inden for et kunst- eller kulturområde (skabende praksis)? Angivet i procent. Dagpleje Vuggestue Integreret dagtilbud 0-2 år Integreret dagtilbud 3-6 år Børnehave % Hver dag Mindst en gang om ugen Mindst en gang om måneden Mindst en gang i kvartalet Sjældnere end en gang i kvartalet Aldrig Dagtilbud i alt: 52 (dagplejer), 26 (vuggestuer), 136 (integrerede dagtilbud 0-2 år), 136 (integrerede dagtilbud 3-6 år), 104 (børnehaver). 3.2 Børnenes oplevelser af aktiviteter med kunst og kultur i centrum Som led i kortlægningen er dagtilbudslederne blevet bedt om at vurdere, hvilken aktivitetsform børnene generelt reagerer mest positivt på. Besvarelserne, som fremgår af figur 3-9, viser, at de 0-2-årige børn og de 3-6-årige børn ikke reagerer lige positivt eller negativt på de forskellige aktivitetsformer (ifølge dagtilbudslederne). 11 Disse andele er beregnet ved at summere kategorierne 'hver dag', 'mindst en gang om ugen' og 'mindst en gang om måneden'. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 16

17 RESULTATET AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE TIL DAGTILBUD Næsten halvdelen af lederne i dagtilbud for 0-2-årige vurderer, at denne aldersgruppe reagerer mest positivt på kortere eller længere planlagte og målrettede aktiviteter, som pædagogisk personale med formelle eller særlige, selvlærte kompetencer igangsætter. Derimod vurderer kun 15 henholdsvis 14 pct. af dagtilbudslederne, at de 0-2-årige reagerer mest positivt på besøg på kulturinstitutioner og besøg i dagtilbuddet af professionelle kunstnere. Til sammenligning vurderer en tredjedel af lederne i dagtilbud for 3-6-årige, at denne aldersgruppe reagerer mest positivt på kortere eller længere planlagte og målrettede aktiviteter, som pædagogisk personale med formelle eller særlige, selvlærte kompetencer igangsætter. Næsten en lige så stor andel, 29 pct., vurderer, at de 3-6-årige reagerer mest positivt på besøg på kulturinstitutioner. Dermed indikerer dagtilbudsledernes svar, at de 3-6-årige børn får et større udbytte af besøg på kulturinstitutioner end de 0-2-årige. Endelig bemærkes det, at kun 7 pct. af både ledere i dagtilbud for 0-2-årige og for 3-6-årige vurderer, at børn generelt reagerer mest positivt på længerevarende planlagte og målrettede forløb, der igangsættes af en professionel kunstner, men videreføres af personale. En del af forklaringen kan dog være, at det gennemsnitlige dagtilbud kun sjældent samarbejder med professionelle kunstnere. FIGUR 3-9 Hvilken aktivitetsform har børnene generelt reageret mest positivt på? Angivet i procent. Kortere/længere planlagte og målrettede aktiviteter igangsat af pædagogsik personale med formelle eller særlige, selvlærte kompetencer, hvor børnene møder forskellige kunstneriske udtryksformer Besøg på kulturinstitutioner, fx museer, biblioteker og teatre Besøg i dagtilbuddet af professionelle kunstnere, fx musikere, skuespillere, forfattere eller billedkunstnere Længerevarende planlagte og målrettede forløb igangsat af en professionel kunstner/ kulturinstitution, men videreføres af personalet 7 7 Ved ikke % 0-2-årige børn 3-6-årige børn Dagtilbud i alt: 215 (dagtilbud for 0-2-årige), 240 (dagtilbud for 3-6-årige). I forlængelse af ovenstående bør det understreges, at der er tale om ledernes vurderinger af børnenes udbytte og reaktioner på de forskellige aktivitetsformer. Som led i arbejdet med at udvikle inspirationsmateriale om brug af kunst og kultur i dagtilbud har Danmarks Evalueringsinstitut og Rambøll besøgt et antal dagtilbud, som alle har inddraget kunst og kultur i det pædagogiske arbejde. Af boks 3-2 fremgår udvalgte eksempler fra dagtilbud, som har gennemført forskellige aktiviteter med kunst og kultur i centrum. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 17

18 RESULTATET AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE TIL DAGTILBUD BOKS 3-2 Eksempler på børns reaktioner på aktiviteter med kunst og kultur i centrum LÆNGERE PLANLAGT OG MÅLRETTET FORLØB OM DEN GRÆSKE OLDTID IGANGSAT AF PÆDAGOGISK PERSONALE MED SÆRLIGE, SELVLÆRTE KOMPETENCER I et forløb over seks måneder arbejdede en børnehave med den græske oldtid. Undervejs i forløbet stiftede børnene bekendtskab med udtryksformer som fortællinger, billeder, teater m.m. Pædagogerne fortæller: "Selv om vi havde høje forventninger, så blev vi overrasket over, hvor meget børnene gik op i det. Det var sjovt for os selv, og gav os inspiration, viden og glæde. Det blev formidlet videre til børnene, at de kunne mærke engagerede voksne, som vakte deres nysgerrighed. Det er kunsten i pædagogik. Man skal ikke lave græsk oldtid, hvis man synes, det er irrelevant." BESØG PÅ KULTURINSTITUTION I en børnehave gennemførte pædagogerne et forløb med Mozarts opera Tryllefløjten i centrum. Til slut i forløbet så hele børnehaven operaen i en kort, børnevenlig version på det lokale kulturværk. Pædagogerne fortæller: "Vi havde talt meget med børnene om, hvordan et teater ser ud, at der var højt til loftet, høje lyde osv. Men også om hvordan man skal opføre sig i et teater. Så blev børnene sat ind på rad og række, og så sad de der og klappede i takt til operaen. De var meget opslugt af det." SAMARBEJDE MED PROFESSIONEL MAVEDANSER Et integreret dagtilbud samarbejder med en professionel, tyrkisk mavedanser, som gennemfører en aktivitet med børnene i dagtilbuddet en gang om ugen. Danseren 'danser for' og børnene 'danser efter'. Hun syr også autentiske danse kostumer sammen med børnene. Pædagogerne fortæller: "Det er fantastisk at se, hvordan børnene både fra vuggestuen og børnehaven er optaget af dansen. Det er ikke svært at være med heller ikke som voksen. Man kan mærke, at hun er professionel danser. Også fordi hun er meget ægte og seriøs om mavedansen; hun og børnene har altid de fine kostumer på, og hver bevægelse passer til musikken. Det bliver stemningsfuldt på en anden måde, end hvis vi bare dansede." LÆNGERE PLANLAGT FORLØB IGANGSAT AF KULTURINSTITUTIONEN DEN KREATIVE SKOLE OG VIDEREFØRT AF DET PÆDAGOGISKE PERSONALE En børnehave samarbejder med Den Kreative Skole, som er en kulturinstitution, der tilbyder undervisning i musik, drama, billedkunst og dans til børn og unge. Som en del af samarbejdet er børnehaven på Den Kreative Skole fire gange ugentligt med én gruppe børn per dag. Pædagogerne fortæller: "Samarbejdet med Den Kreative Skole er omdrejningspunktet for alt i børnehaven. Processerne foregår hele tiden, og ikke kun når vi er på Den Kreative Skole. Fx bruger vi dele af rytmikundervisningen ved samlinger." Børnene er meget engagerede, begejstrede og koncentrerede. De fleste holder opmærksomheden hele vejen igennem. Bagefter fortæller de: "Det var sjovt der er ikke noget kedeligt." 3.3 Personalets forudsætninger Hvad er forklaringen på, at mange kunst- og kulturformer kun sjældent inddrages i aktiviteterne i dagtilbuddene, og at de små børn så sjældent præsenteres for kunst og kultur af professionelle (både pædagogisk personale med formelle kompetencer og kunstnere)? Dette afsnit om det pædagogiske personales forudsætninger og næste afsnit om dagtilbuddenes samarbejds Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 18

19 RESULTATET AF SPØRGESKEMA UNDERSØGELSE TIL DAGTILBUD flader vil belyse disse spørgsmål. Igen rettes fokus mod formelle og særlige, selvlærte kompetencer samt det pædagogiske personales mulighed for faglig sparring og videndeling i hverdagen. Kun få pædagoger med formelle kompetencer til at formidle og igangsætte aktiviteter med kunst og kultur i centrum Kortlægningen viser, at det pædagogiske personales forudsætninger for at inddrage kunst og kultur i det pædagogiske arbejde er begrænsede. Således svarer 62 pct. af alle dagtilbudsledere i spørgeskemaundersøgelsen, at dagtilbuddet ikke har pædagogisk personale med formelle kompetencer til at formidle kunst og kultur til børn og/eller igangsætte aktiviteter inden for en række kunst- og kulturformer (se figur 10 i tabelrapport 1). Dette gælder i særlig grad for vuggestuer, hvor 77 pct. ikke har pædagogisk personale med formelle kompetencer (se tabel 9 i tabel rapport 1). Flest dagtilbud har personale ansat med formelle kompetencer inden for billedkunst og musik. Henholdsvis 18 og 16 pct. af dagtilbuddene har personale med formelle kompetencer til at formidle og igangsætte aktiviteter med fokus på disse to kunst- og kultur former. Dette resultat afspejles også i, at der kun i en tredjedel af dagtilbuddene i spørge skemaundersøgelsen er medarbejdere, som har kunst og kultur som deres primære fokus- eller kompetenceområde i hverdagen (se figur 7 i tabelrapport 1). Der er dog en vis variation mellem dagtilbudstyper. For integrerede dagtilbud og børnehaver er de tilsvarende tal 41 og 32 pct., mens det for vuggestuer og dagplejer er hhv. 32 og 35 pct. (se figur 36 i tabelrapport 1). Kompetenceudvikling med fokus på kunst og kultur prioriteres lavt Det pædagogiske personale mangler i vid udstrækning formelle kompetencer til at arbejde med kunst og kultur for, med og af børn, og kompetencerne forbedres kun i relativt beskedent omfang via kompetenceudvikling. 71 pct. af samtlige dagtilbudsledere i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at der inden for de sidste tre år ikke er nogen blandt det pædagogiske personale, som har gennemført kompetenceudvikling med fokus på at formidle kunst og kultur til børn og igangsætte aktiviteter med fokus på kunst og kultur. I de tilfælde, hvor der er gennemført kompetenceudvikling, er der primært tale om kortere kurser og seminarer (se figur 11 i tabelrapport 1). Andelen af børne haver og integrerede dagtilbud, der inden for de sidste tre år har haft personale, der har gennemført relevant kompetenceudvikling, er dog større end dagplejere og ikke mindst vuggestuer. Blandt børnehaver og integrerede dagtilbud svarer 67 og 66 pct. nej, mens det tilsvarende tal for dagplejeledere og vuggestuer er hhv. 79 og 92 pct. (se tabel 10 i tabelrapport 1). Interessen er der Kortlægningen viser, at fraværet af formelle kompetencer ikke er lig med manglende interesse blandt personalet. 62 pct. af respondenterne er helt eller overvejende enige i, at arbejdet med kunst og kultur i dagtilbuddet er noget, som personalet generelt interesserer sig for. Kun 9 pct. er helt eller overvejende uenige i samme udsagn (se figur 9 i tabelrapport 1). Det pæda go giske personales interesse for at arbejde med kunst og kultur er dog størst i børnehaver og integrerede dagtilbud, mens interessen er lidt mindre i vuggestuer og dagplejer (se figur 40 i tabelrapport 1). Kortlægningen viser også, at arbejdet med kunst og kultur i dagtilbuddene kun til en vis grad varetages af ildsjæle. 56 pct. af dagtilbudslederne er helt eller overvejende enige i, at arbejdet med kunst og kultur løftes af en eller to ildsjæle blandt personalet, 23 pct. er hverken enige eller uenige, og 21 pct. er helt eller overvejende uenig (se figur 8 i tabelrapport 1). Faglig sparring om kunst og kultur prioriteres forholdsvis lavt i dagtilbuddene I 80 pct. af dagtilbuddene i spørgeskemaundersøgelsen afsættes der i en eller anden grad tid til viden deling og faglig sparring om inddragelse af kunst og kultur i det pædagogiske arbejde. Blot 24 pct. af dagtilbudslederne afsætter tid på interne møder hver eller hver anden måned, mens 26 pct. sjældnere end én gang per halvår reserverer tid på interne møder (se figur 12 i tabel rapport 1). På tværs af dagtilbudstyper er der ikke store udsving i mulighederne for videndeling og sparring. Dog prioriteres det højest i integrerede dagtilbud og lavest i dagplejer (se figur 37 i tabelrapport 1). Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 19

20 RESULTATET AF SPØRGESKEMA UNDERSØGELSE TIL DAGTILBUD 3.4 Samarbejdsflader Samarbejder dagtilbuddene med kunst- og kulturinstitutioner i nærområdet for at inddrage kunst og kultur i hverdagen? Hvor henter dagtilbuddene inspiration til arbejdet med kunst og kultur? Og bruger dagtilbuddene de mange tilbud på nationalt, regionalt og kommunalt plan? Det er disse spørgsmål, som belyses i dette afsnit. Dagtilbud samarbejder hyppigst med biblioteker, sjældnest med danseskoler og billedskoler Kortlægningen viser, at biblioteker er den lokale aktør, som dagtilbuddene hyppigst samarbejdede med om kunst- og kulturprojekter for børn i Tre fjerdedele af dagtilbuddene i spørgeskemaundersøgelsen har samarbejdet med det lokale børnebibliotek i Den lokale samarbejds partner, der anvendes næstmest, er kunst- og kulturhistoriske museer, som en fjerdedel af dagtilbuddene samarbejdede med i Omvendt samarbejdede kun 4 henholdsvis 2 pct. af dagtilbuddene med billed- og danseskoler. 11 pct. af dagtilbuddene samarbejdede ikke med nogen af de nævnte lokale aktører i Skelner man mellem dagtilbudstyper, ses der enkelte forskelle i, hvilke lokale aktører der samarbejdedes med i Hele 43 pct. af dagplejerne samarbejdede med musikskoler, mens det tilsvarende tal for de øvrige dagtilbudstyper var mellem 12 og 18 pct. Børnehaver og integrerede dagtilbud samarbejdede i lidt højere grad end vuggestuer og dagplejer med kunst- eller kulturhistoriske museer og (børne)kulturhuse (se figur 38 i tabelrapport 1). FIGUR 3-10 Hvilke af følgende lokale aktører har dagtilbuddet samarbejdet med om kunst- og kulturprojekter i løbet af 2014? (Sæt gerne flere krydser.) Angivet i procent. Kunst- eller kulturhistorisk museum Bibliotek Musikskole (Børne)kulturhus Billedskole Biograf Danseskole Andet Ingen af overstående Dagtilbud i alt: % Knap halvdelen af dagtilbuddene samarbejder med andre dagtilbud om kunst- og kulturaktiviteter Kortlægningen viser, at samarbejdsfladen mellem dagtilbud og relevante lokale aktører er større end samarbejdsfladen mellem dagtilbud. 53 pct. af alle dagtilbud i spørgeskemaundersøgelsen samarbejdede ikke med andre dagtilbud om at gennemføre aktiviteter med kunst og kultur i centrum i De resterende 47 pct. samarbejdede med et andet dagtilbud mellem én og fem gange (se figur 6 i tabelrapport 1). Dette kan tyde på, at nogle dagtilbud ikke er opmærksomme på at hente inspiration hos hinanden og drage nytte af kompetencer til at formidle kunst og kultur og igangsætte aktiviteter med kunst og kultur i centrum, som findes på andre dagtilbud i kommunen. Skelnes der mellem dagtilbudstyper, kan der spores visse forskelle i graden af samarbejde. Vuggestuer er den dagtilbudstype, som i lavest grad samarbejdede med andre dagtilbud i 2014 Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 20

21 RESULTATET AF SPØRGESKEMA UNDERSØGELSE TIL DAGTILBUD (31 pct. samarbejdede med et andet dagtilbud i 2014), mens integrerede dagtilbud er den dagtilbudstype, der i højest grad samarbejdede med andre dagtilbud i 2014 (55 pct.) (se figur 39 i tabelrapport 1). To tredjedele af dagtilbuddene benytter sig af nationale, regionale og kommunale tilbud om kunst og kultur for børn Som led i kortlægningen er dagtilbudslederne blevet bedt om at angive, hvilke tilbud om kunst og kultur for børn dagtilbuddet gjorde brug af i En tredjedel af alle dagtilbud i spørgeskemaundersøgelsen benyttede sig hverken af nationale, regionale eller kommunale tilbud. Blandt de dagtilbud, som benyttede sig af nationale tilbud, var Børnehavebiblioteker det mest benyttede tilbud (47 pct. af alle dagtilbud i spørgeskemaundersøgelsen), og Børne biffen det næstmest benyttede tilbud (24 pct.). Derimod benyttede kun meget små andele af dagtilbuddene i undersøgelsen sig af det nationale tilbud huskunstnerordningen, Teatercentrum og Dansehallernes dansekonsulenter (hhv. 3 pct., 4. pct. og 1 pct.). Endelig benyttede 16 pct. af dagtilbuddene sig af regionale eller kommunale tilbud (se figur 4 i tabelrapport 1). Knap halvdelen af dagtilbuddene henter inspiration hos netværk Mens størstedelen af dagtilbuddene samarbejdede med lokale aktører på kunst- og kulturområdet i 2014, var det kun knap halvdelen, der gjorde brug af netværk eller fora 12. Således angiver 52 pct. af dagtilbudslederne i spørgeskemaundersøgelsen, at dagtilbuddet ikke gjorde brug af eller hentede inspiration hos hverken lokale, regionale eller landsdækkende netværk og fora i løbet af De mest anvendte netværk er lokale børnekulturnetværk (16 pct. af alle dagtilbud), lokale kulturnetværk (11 pct.) samt lokale pædagogiske netværk med kulturfokus (10 pct.) (se figur 5 i tabelrapport 1). Der er en tendens til, at børnehaver og integrerede dagtilbud i højere grad end vuggestuer og dagplejer gør brug af netværk og fora. Således gjorde henholdsvis 43 og 53 pct. af børnehaver og integrerede dagtilbud ikke brug af netværk og fora i 2014, mens det samme gælder for 62 pct. af både vuggestuer og dagplejer (se tabel 11 i tabelrapport 1). Dagtilbuddenes samarbejder på kunst- og kulturområdet fremover Som led i kortlægningen har dagtilbudslederne svaret på, hvorvidt de har konkrete planer for, hvordan kunst og kultur skal inddrages mere fremover. At indgå nye samarbejder med kulturinstitutioner, musikskoler og andre dagtilbud er det, som flest dagtilbudsledere i spørgeskemaundersøgelsen peger på 30 pct. af dagtilbudsledere angiver, at dagtilbuddet vil indgå i nye samarbejder fremadrettet. Derudover angiver 22 pct. af dagtilbudslederne, at de vil inddrage frivillige (fx forældrebestyrelser), og 18 pct. vil understøtte kompetenceudvikling og ansætte særligt uddannet personale. 36 pct. svarer, at de ikke har konkrete planer for, hvordan kunst og kultur skal inddrages mere i dagtilbuddet fremadrettet (se figur 34 i tabelrapport 1). 12 Der er spurgt til lokale kulturnetværk, lokale børnekulturnetværk, lokale pædagogiske netværk med kulturfokus, Børnekulturens netværk/børnekulturportalen, Kulturstyrelsen/Kulturministeriet, Kulturregionerne og deres netværk, Skoletjenesten, Kultur- og skoletjenesten, lokale og regionale kultur- og skoletjenester, EMU Danmarks Læringsportal, Nationalt Netværk af Skoletjenester og Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 21

22 4. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale forvaltninger Dette kapitel vil belyse resultatet af den spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført blandt forvaltningsrepræsentanter i alle landets 98 kommuner. Endnu en gang skal det fremhæves, at svarprocenten ikke har været tilfredsstillende, kun 52 ud af de 98 kommuner har svaret på hele spørgeskemaet (18 har svaret på dele af spørgsmålene 13 ), hvorfor resultaterne ikke kan tolkes som et fuldt dækkende billede af den aktuelle situation, men må tages med et vist forbehold. 4.1 Strategier og mål Kun 12 ud af 69 kommuner angiver, at de har opstillet strategier og/eller mål for 0-6-åriges møde med kunst og kultur. 18 kommuner svarer dog, at strategier og mål indgår som en del af en samlet politik, fx en samlet børnekulturpolitik for hele 0-18-årsområdet, kommunens børneog ungestrategi, et overordnet indsatsområde eller lignende. Samlet set er der altså 30 ud af 69 kommuner, der har opstillet strategier og/eller mål. I modsætning hertil svarer 27 kommuner, at de ikke har strategier eller mål for området. I de resterende 12 kommuner svarer respondenten ved ikke på spørgsmålet. På spørgsmålet om hvorvidt disse strategier og mål anvendes som et styringsværktøj svarer 9 ud af 11 kommuner, at det sker i høj eller i nogen grad. Kun 2 kommuner svarer i mindre grad. Det ser altså ud til, at de kommuner, der har opstillet mål og strategier, også anvender dem aktivt. Endelig blev alle kommuner spurgt om, hvorvidt de 0-6-åriges oplevelser og erfaringer med kunst og kultur har generel politisk bevågenhed. Her svarer 7 kommuner ud af 67, at det i høj grad er tilfældet, 32 svarer, at det i nogen grad er tilfældet, og 27 kommuner, at det i mindre grad er tilfældet. Kun en kommune svarer, at det slet ikke har politisk bevågenhed. Eksempel på nøgleord fra kommunens strategi/mål: Alle børn i X Kommune skal have mulighed for at modtage, deltage i og selv være skabende inden for alle kunstarter, og de skal møde professionel kunst og kultur i såvel de professionelle rammer, og der, hvor børn og unge færdes i hverdagen. Vi skal styrke børns kulturelle dannelse og præsentere dem for gode kulturtilbud med afsæt i X kommunes unikke kulturkvaliteter og institutioner. 13 Af samme grund vil det samlede antal respondenter variere fra spørgsmål til spørgsmål. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 22

23 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE TIL DE KOMMUNALE FORVELTNINGER 4.2 Rammer og organisering Hvordan er rammerne for og organisering af arbejdet med kunst og kultur? Hvor i den kom mu nale forvaltning er ansvaret for området kunst- og kulturaktiviteter for små børn placeret? Hvor mange medarbejdere varetager området? Hvorvidt er det muligt at få rådgivning, og hvem er de foretrukne samarbejdspartnere? Dette er spørgsmål, der belyses i de følgende afsnit. Ansvaret er placeret mange forskellige steder Som det fremgår af figur 4.1, så varierer det i høj grad, hvor ansvaret for kunst- og kulturaktiviteter for 0-6-årige er placeret i de kommunale forvaltninger. Typisk er det placeret under Kulturforvaltningen, Børne- og Kulturforvaltningen eller Kultur- og Fritidsforvaltningen, men i 27 af kommunerne er det placeret i Center for Dagtilbud eller Center for Skole og Dag tilbud. Under andet-kategorien angiver respondenterne bl.a., at ansvarsområdet er placeret under Børne- og Undervisningsforvaltningen, Børne- og Ungeforvaltningen, på bibliotekerne, samt at ansvaret varetages på tværs af forvaltninger, eller er lagt ud til områdeinstitutioner eller børnehuse. FIGUR 4-1 Hvem i den kommunale forvaltning har ansvaret for kunst- og kulturaktiviteter for 0-6-årige i kommunen? (Sæt gerne flere krydser.) Angivet i procent. Kulturforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Center for Dagtilbud Center for Skole og Dagtilbud Andet, angiv venligst Ved ikke % Kommuner i alt: 66 På spørgsmålet om, hvor mange medarbejdere i kommunen der helt eller delvist har børnekultur som arbejdsområde, er det typiske svar 1 eller 2 medarbejdere. 12 kommuner angiver, at de har 3 medarbejdere eller derover, og 9 kommuner angiver, at de ikke har nogen medarbejdere med dette arbejdsområde. Biblioteksmedarbejdere, der arbejder med litterær børnekulturel formidling, indgår ikke i denne oversigt, da der blev spurgt særskilt til dette. Her svarer 24 kommuner, at de har 3 eller flere biblioteksmedarbejdere, der arbejder med børnekulturel formidling. 14 kommuner har 1 eller 2 medarbejdere, mens 22 kommuner angiver, at de ikke ved det. Lokale kulturinstitutioner og kunstnere er foretrukne samarbejdspartnere Kommunerne indgår ofte i samarbejdsrelationer i arbejdet med at tilbyde kunst- og kulturaktivi teter for børn. Også her tegner der sig et klart billede, som det fremgår af figur 4.2. De typiske samarbejdspartnere er lokale kulturinstitutioner og lokale kunstnere samt kulturregionerne. Det kommer nok ikke som den helt store overraskelse, at det forholder sig sådan, men det giver samtidig et billede af, at der fortsat er et uudnyttet potentiale. Fx er det kun 36 pct. 14, der angiver, at de samarbejder med kulturregionerne, og kun 9 pct. samarbejder med Center for Undervisningsmidler. Af andre samarbejdspartnere angives bl.a. lokale kulturaftaler, skoletjenesten, BMMK (Børns møde med kunst), Den Kreative Skole m.fl Ud af 64 kommuner. 15 Kommentarer i åbent svarfelt i spørgeskemaet. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 23

24 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE TIL DE KOMMUNALE FORVELTNINGER FIGUR 4-2 Hvem samarbejder kommunen med om udbud af kunst og kultur til de 0-6-årige? (Sæt gerne flere krydser.) Angivet i procent. Lokale kulturinstitutioner Lokale kunstnere Andre kommuner (fx forvaltninger eller en tværkommunal kulturtjeneste) Center for Undervisningsmidler Professionshøjskoler Universiteter Højskoler Kulturregionen Andre, angiv venligst Ved ikke % Kommuner i alt: Kompetencer Hvorvidt kommunerne prioriterer efter- og videreuddannelse inden for kunst og kultur, samt hvilke kompetencer kommunens medarbejdere besidder, belyses i dette afsnit. Kommunerne tilskynder ikke til efter- og videreuddannelse inden for kunst og kultur Kommunerne er ikke umiddelbart optaget af, at dagtilbuddene i særlig grad skal prioritere efterog videreuddannelse af personalet inden for kunst og kultur. 29 ud af 55 svarer nej, og kun 6 svarer ja til dette spørgsmål. I 20 kommuner har respondenten ikke viden om dette. I forlængelse heraf er det kun i 3 ud af 55 kommuner, hvor der er afsat særlige midler til efter- og videreud dannelse af pædagoger inden for kunst og kultur, fx gennem særlige puljer. Hvis man som dagtilbud ønsker indholdsmæssig rådgivning og sparring i forbindelse med planlægning og gennemførelse af kunst- og kulturarrangementer eller forløb for 0-6-årige, så har man typisk mulighed for dette hos en medarbejder på rådhuset/i forvaltningen eller hos en medarbejder på en lokal kulturinstitution. Ca. 70 pct. ud af 63 besvarelser giver udtryk for, at dette er en mulighed. Tallet er noget mindre, når det gælder muligheden for sparring hos et kommunalt børnekulturnetværk, hos en kommunal kulturtjeneste eller i et børnekulturhus. Dette er kun muligt hos ca. 30 pct. Det afspejler sandsynligvis, at det langt fra er i alle kommuner, disse netværk/ tjenester eksisterer. Flest medarbejdere har spidskompetencer inden for billedkunst, litteratur, musik og scenekunst Ca. en fjerdedel af kommunerne (ud af 55) tilkendegiver, at de har ansat en eller flere medarbejdere med spidskompetencer eller uddannelse inden for billedkunst, litteratur, musik og scenekunst. Tallet er noget mindre, når det gælder områder som arkitektur (11 kommuner), film (4 kommuner) og digitale medier (8 kommuner). Endelig angiver 15 kommuner, at de har ansat en eller flere medarbejdere med særlige kompetencer inden for formidling af kunst og kultur, herunder kulturarv, til børn, fx i form af en diplom uddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 24

25 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE TIL DE KOMMUNALE FORVELTNINGER 4.4 Foretrukne kunst- og kulturaktiviteter I dette afsnit belyses, hvilke kunst- og kulturoplevelser dagtilbuddene udviser størst interesse for. Størst interesse for musik og scenekunst Umiddelbart var et af målene med den kommunale kortlægning at skabe et overblik over antallet af kommunalt gennemførte arrangementer for 0-6-årige inden for de forskellige kunstarter. Det viste sig imidlertid at være en stor udfordring, da der typisk ikke findes én person med ét samlet overblik (jf. kapitel 2). Derimod har det været muligt for kommunerne at angive, hvor stor interessen generelt har været for arrangementer inden for de forskellige kunstarter, som det fremgår af figuren nedenfor. FIGUR 4-3 Typer af kunst- og kulturoplevelser: Hvor stor var interessen for aktiviteterne/arrangementer, der var henvendt til dagtilbuddene inden for nedenstående kunstarter/kunstformer i 2014? Angivet i procent. Arkitektur, kunsthåndværk og design Billedkunst Film Digitale medier Litteratur Musik Scenekunst teater, opera, dansk, performance, cirkus Andre landes kulturer Den danske kulturarv (kulturhistorie, traditioner) % Stor interesse (bliver hurtigt overtegnet) Ringe interesse (aflyst, ikke deltagere nok) Middel interesse Har ikke været tilbudt Kommuner i alt: 55 Oversigten viser, at interessen typisk er størst for musik og scenekunst efterfulgt af henholdsvis billedkunst og litteratur. Denne vægtning stemmer overens med de tilbagemeldinger, som dagtilbuds lederne er kommet med. Se kapitel 3. Mindst interesse er der umiddelbart for andre landes kulturer 16, arkitektur og dansk kulturarv, hvilket samtidig er de kunst- og kulturoplevelser, der oftest ikke tilbydes. Samme prioritering gør sig gældende, når kommunerne skal vælge indhold til specielle events (fx børnekulturuge, kulturdage mv.). 30 ud af 55 angiver, at de gennemfører sådanne uger/dage. Også her er det musik og scenekunst (hhv. 22 og 23 ud af 55 kommuner) og billedkunst (15 ud af 55 kommuner), der er i fokus, når der skal vælges indhold 17. I modsætning hertil er det kun 5 kommuner, der har haft fokus på henholdsvis arkitektur og digitale medier, og 6 kommuner, der har film som omdrejningspunkt. Mindst interesse har der været for området andre landes kulturer, som kun én kommune har arbejdet med. Kommunale events med fokus på kunst og kultur gennemføres typisk én gang om året (15 ud af 30 kommuner), men flere kommuner angiver dog, at det sker flere gange om året, eller når lejligheden byder sig. 16 Andre landes kulturer henviser til børnenes møde med kulturel mangfoldighed og erfaring med forskellige landes kulturelle værdier og traditioner, fx karneval, Ramadan og kinesisk nytår. 17 Der blev her spurgt til, hvad den sidst gennemførte event havde fokus på. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 25

26 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE TIL DE KOMMUNALE FORVELTNINGER 4.5 Økonomi Som det fremgår af figur 4.4, svarer 22 kommuner ud af 63, at de har afsat økonomiske midler øremærket kunst og kultur for 0-6-årige. FIGUR 4-4 Har kommunen afsat økonomiske midler øremærket til kunst og kultur for 0-6-årige, fx en centralt administreret børnekulturpulje eller puljer i andre forvaltninger? Angivet i procent. Ja Nej Ved ikke Kommuner i alt: % Puljernes størrelser varierer fra kommune til kommune fra kr og til 1,2 mio. kr. Det er imidlertid ikke angivet, hvor stor en procentdel af det samlede kommunale budget puljen udgør, hvorfor beløbsstørrelserne ikke er umiddelbart sammenlignelige. På trods af at kun en lille del af kommunerne har en øremærket pulje til kunst og kultur for 0-6-årige, så er der i 40 ud af 62 kommuner mulighed for at søge økonomisk støtte til koncertoplevelser, danse- eller teaterforestillinger. I 32 kommuner kan man desuden søge støtte til møde med en professionel kunstner eller samarbejde med foreninger, kulturinstitutioner mv. Derimod er det kun i 10 af kommunerne, hvor der er mulighed for at søge støtte til transport, og i 9 kommuner kan man søge støtte til indkøb af materialer. Også ved denne type af spørgsmål er det imidlertid svært at fange og afspejle den diversitet, der gør sig gældende i de 98 kommuner, som nedenstående citat illustrerer: Der er mulighed for at søge støtte til danse- og teaterforestillinger andre steder i kommunen, ligesom der generelt er flere støttemuligheder, end dem der er mulighed for at oplyse om i denne undersøgelse. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 26

27 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE TIL DE KOMMUNALE FORVELTNINGER Andre beskriver, hvordan der er mulighed for at låne en kulturbus, indgå i samarbejde med teams på Den Kreative Skole, tilmelde sig gratis kulturaktiviteter mv. Aktiviteter, der har karakter af en indirekte økonomisk støtte. 4.6 Udfordringer Afslutningsvis belyses de udfordringer, der måtte være i dagtilbuddenes arbejde med at understøtte 0-6-åriges møde med kunst og kultur. Det skal her understreges, at det er respondenternes (forvaltningsrepræsentanternes) oplevelse af, hvad dagtilbudslederne typisk peger på som udfordrende, der gengives her. Sammenholder man svarene i den kommunale spørgeskemaundersøgelse med tilbagemeldingerne fra dagtilbudslederne, er der en interessant divergens, idet kun mindre andele af dagtilbuddene angiver økonomi og for lav normering som årsager til, at de ikke har arbejdet med diverse kunst- og kulturformer i Som det fremgår af figuren nedenfor, så peger forvaltningen på netop disse to elementer som hovedudfordringer. Det er uklart, hvorfor der er denne forskel. Under kategorien andet peger flere på, at det er en udfordring, at der ikke er ansat en børnekulturkonsulent til at koordinere, gennemføre aktiviteter og fastholde fokus. Dette må tages som udtryk for, at ansættelsen af en sådan medarbejder vurderes som en værdifuld understøttelse af arbejdet med små børns møde med kunst og kultur. FIGUR 4-5 Hvilke udfordringer peger dagtilbuddene typisk på i arbejdet med at understøtte 0-6-åriges møde med kunst og kultur? (Sæt gerne flere krydser.) Angivet i procent. Dagtilbuddene peger ikke umiddelbart på nogen udfordringer Manglende økonomiske ressourcer til fx transport, entreer, honorarer mv For få personaleressourcer For store afstande til kunst- og kulturinstitutioner De fysiske rammer i dagtilbuddene, fx for lidt plads Mangel på materialer, fx musikinstrumenter, ovne til keramik mv Manglende kompetencer hos personalet At de har andre eksplicitte fokusområder, fx sproglig opmærksomhed, idræt, natur eller andet Personalet mangler infomation om/inspiration til, hvordan arbejdet med kunst og kultur kan tilrettelægges Andet, angiv venligst hvad 15 8 Kommuner i alt: % Endelig er der blevet spurgt til forventninger til fremtiden. Her angiver 35 kommuner ud af 53 (66 pct.), at kommunen har planer om fremover at prioritere arbejdet med at tilgodese/understøtte de 0-6-åriges oplevelser og erfaringer med kunst og kultur. Kortlægningen siger imidlertid ikke noget om, hvordan og i hvilket omfang denne prioritering vil finde sted. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 27

28 5. Opsummering og perspektivering Dette kapitel indeholder en opsummering af resultatet af de to spørgeskemaundersøgelser og en kort fremadrettet perspektivering. Kortlægningen på dagtilbudsområdet giver et entydigt billede af, at når dagtilbuddene vælger at arbejde med kunst og kultur, så er enkelte kunst- og kulturformer fremherskende. På tværs af alle dagtilbudstyper blev der primært arbejdet med billedkunst og musik i På spørgsmålet om, på hvilken måde henholdsvis alle børn og grupper af børn i et dagtilbud har mødt kunst og kultur, viser kortlægningen en klar forskel. Når børnene møder kunsten og kulturen via besøg på kulturinstitutioner, sker det oftest i mindre grupper. Det kunne indikere, at det i mange dagtilbud ikke er hele børnegruppen, som i løbet af et år (2014) er med på besøg på en kulturinstitution. Når det gælder kunst- og kulturaktiviteter for hele børnegruppen, så er den aktivitetsform, der oftest anvendtes i 2014, planlagte og målrettede aktiviteter, igangsat af dag tilbuddets pædagogiske personale med formelle eller særlige, selvlærte kompetencer. For både alle børn og grupper af børn i dagtilbud gælder det, at langt færre oplever at få besøg af en professionel kunster eller deltage i målrettede forløb, der igangsættes af professionelle kunstnere. Kortlægningen viser i forlængelse heraf, at æstetiske oplevelser, hvor børnene oplever kunstneriske og kulturelle udtryksformer, oftest formidles af pædagogisk personale med særlige, selvlærte kompetencer (frem for af professionelle kunstnere og pædagogisk personale med formelle kompetencer). Endvidere har børnene i mellem en tredjedel og halvdelen af dagtilbuddene i spørgeskemaundersøgelsen ikke afprøvet forskellige genrer og teknikker, skabende praksis, sammen med en professionel kunstner i Det sker oftest sammen med pædagogisk personale med særlige, selvlærte kompetencer. Børn i alderen 3-6 år er dem, der oftest får muligheden for at arbejde med en professionel kunstner. Endelig tyder kortlægningen på, at de 3-6-årige får et større udbytte af besøg på kulturinstitutioner end de 0-2-årige (ifølge dagtilbudslederne). De 0-2-årige reagerer generelt mere positivt på planlagte forløb igangsat af pædagogisk personale med formelle eller særlige, selv lærte kompetencer end på besøg på kulturinstitutioner. Kortlægningen blandt kommunale forvaltninger viser, at under halvdelen af de adspurgte kommuner har mål og/eller strategier for de 0-6-åriges møde med kunst og kultur. Samtidig vurderes det i over halvdelen af de adspurgte kommuner, at børns møde med kunst og kultur har en generel politisk bevågenhed. Meget få kommuner tilskynder til efter- og videreuddannelse inden for kunst og kultur, og der er stort set ingen, der afsætter midler til efter- og videreuddannelse inden for området. I langt de fleste kommuner er der dog mulighed for at få sparring, hvis man som dagtilbud ønsker at igangsætte projekter. I de kommuner, der har medarbejdere ansat med spidskompetencer inden for kunst og kultur, er der typisk tale om kompetencer inden for billedkunst, litteratur, musik og scenekunst. I forlængelse heraf viser kortlægningen, at dagtilbuddene umiddelbart har størst interesse for arrangementer/forløb, der har fokus på musik og scenekunst. Samme kunstarter er oftest i fokus, når kommunerne skal gennemføre events i form af temadage eller temauger. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 28

29 OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING Endelig viser kortlægningen, at under halvdelen af kommunerne har en øremærket pulje til kunst og kultur for de 0-6-årige. I flertallet af de adspurgte kommuner er der dog, på trods af dette, mulighed for at søge økonomisk støtte til koncertoplevelser, danse- eller teaterforestillinger mv. Perspektivering Samlet set peger kortlægningen af små børns møde med kunst og kultur på en række opmærksomhedspunkter: Mange børn har til gode at opleve og samarbejde med en professionel kunstner. Der er en tydelig prioritering af de kunstarter, dagtilbuddene vælger at arbejde med. Det vil sige, at der er en klar favorisering af billedkunst og musik efterfulgt af scenekunst, litteratur og digitale medier. Der er mangel på en samlet strategi og målsætninger for de 0-6-åriges møde med kunst og kultur i flere kommuner. Det pædagogiske personale mangler i vid udstrækning formelle kompetencer til at arbejde med kunst og kultur for, med og af børn. Kompetenceudvikling sker kun i relativt beskedent omfang 18. Faglig sparring om kunst og kultur i det pædagogiske arbejde prioriteres relativt lavt i dagtilbuddene. Det er kun knap halvdelen af dagtilbuddene, der samarbejder med andre dagtilbud om kunst- og kulturaktiviteter. Kontakt- og samarbejdsfladen mellem dagtilbud og lokale aktører på kunst- og kulturområdet, bortset fra biblioteker, er relativt begrænset. På trods af at kortlægningens hovedfokus har været kunst- og kulturoplevelser, der bryder med den daglige pædagogiske praksis 19, så skal der også afslutningsvis peges på, at læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer og værdier indgår på linje med de fem andre læreplans temaer i over 80 pct. af dagtilbuddene. Dette indikerer, at kultur generelt ikke er et område, der har særlig interesse, heller ikke i den daglige praksis. Endelig har EVA og Rambøll haft mulighed for at for at spørge 20 en række interessenter fra kultur- og dagtilbuds området om, hvilke initiativer de synes, resultaterne af kortlægningen giver anledning til. Uddrag af disse tilbagemeldinger gengives nedenfor. Det skal her understreges, at udmeldingerne alene afspejler den enkelte deltagers personlige holdning. 18 Denne pointe understøttes af en kommende undersøgelse foretaget af EVA: Daginstitutioners arbejde med natur og naturfænomener. Denne undersøgelse viser, at Kulturelle udtryksformer og værdier er det læreplanstema, hvor den næstlaveste andel har svaret, at personalet i høj grad har kompetencer til at arbejde med læreplanstemaet. 19 Jf. afgrænsning i kapitel Workshop afholdt 6. marts 2015 med deltagelse af bl.a. BUPL, udøvende kunstnere, dagtilbudsledere, medlemmer af Børnekulturens Netværk, medlemmer af Børnekulturkonsulentforeningen m.fl. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 29

30 OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING Den sammenhængende ledelseskæde er vigtig: Der skal være opbakning fra kommunal chef, over områdeleder og til den enkelte dagtilbudsleder Politisk initiering og forankring af arbejdet med de 0-6-åriges møde med kunst og kultur i den kommunale forvaltning er vigtigt Efteruddannelse skal også kunne ske i form af korte kurser, der er ikke ressourcer til at alle kan tage en diplomuddannelse Der skal følges op på projekter og forløb, så de ikke bliver enkeltstående begiven heder. Det vil sige, at børnene får en lignende oplevelse igen, så det fæstner sig i deres hukommelse Det er vigtigt, at pædagogerne får respons og sparring, så de selv kan arbejde videre og dygtiggøre sig Det lokale samarbejde mellem dagtilbud og kulturelle aktører skal fremmes. Ofte er der mange gode muligheder for børns møde med kunst og kultur i lokalområdet Der bør prioriteres ressourcer til kunst og kultur for børn. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 30

31 6. English summary During the period January February 2015 Rambøll Management Consulting conducted a mapping of the use of arts and culture in day care on behalf of the Danish Agency for Culture. The mapping builds on two data sources partly a survey among 648 day care institutions (response rate: 56 per cent), partly a survey among administration representatives of the 98 Danish municipalities (response rate: 53 per cent). The mapping among day care institutions shows that a few art and cultural forms are prevailing when day care institutions choose to work with arts and culture. Across the different types of day care institutions the institutions mainly worked with visual arts and music in Regarding the ways in which all children and groups of children respectively meet arts and culture during their time in day care, the mapping shows a clear cut difference. Visits to cultural institutions most often happens in smaller groups. This may indicate that in many day care institutions only some of the children visit a cultural institution in the span of a year (2014). When it comes to activities aimed at all the children in the institution, planned and focused activities initiated by pedagogical staff with formal or self-taught competencies are the most frequent form of activity. Regardless of the size of the group (all children vs. a group of children in the institution) meetings with professional artists or participation in planned and focused activities which are initiated by professional artists is the least used approach. In continuation hereof the mapping shows that aesthetic experiences, where the children experience arts and cultural expressions, are most often conveyed by pedagogical staff with self-taught competencies (rather than professional artists and pedagogical staff with formal competencies). Furthermore, in one third to half of the institutions in the survey the children have not tried out different art and cultural forms and techniques (creative practice) with a professional artist in Creative practice most often happens with pedagogical staff with self-taught competencies. Children aged 3-6 years meet and work with a professional artist more often than children aged 0-2 years. Finally, the mapping shows that according to the head of the day care institutions 3-6 year old children benefit more from visits to cultural institutions than 0-2 year old children whereas children aged 0-2 years react more positively on planned and focused activities initiated by pedagogical staff with formal or self-taught competencies than on visits to cultural institutions. The mapping among the municipal administrations shows that less than half of the municipalities in the survey have goals and/or strategies for the meeting with arts and culture of the 0-6 year old children. At the same time, more than half of the administration representatives state that children's meeting with arts and culture receive general political attention. Very few municipalities encourage day care institutions to prioritise continuing education in arts and culture of the pedagogical staff, and hardly any municipalities allocate means to continuing education in arts and culture. In the vast majority of municipalities day care institutions planning to initiate projects within arts and culture are offered dialogue and feedback. In the municipalities which have staff with main competencies in arts and culture, competencies in visual art, literature, music and stage art are the most common. In continuation of this, the mapping shows that the day care institutions seem to be most interested in events/activities focusing on music and stage art. Often the same art forms are in focus when the municipalities arrange events such as project days or project weeks. Finally, the mapping shows that less than half of the municipalities have earmarked funds for arts and culture for the 0-6 year olds. However, in spite of this it is possible to apply for economic support to concert experiences, dance or theater shows et cetera in the majority of the municipalities in the survey. Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud / Kortlægning 31

32 Kortlægning Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud Tekst: Rambøll og EVA Design: BGRAPHIC Foto: Scanpix, institutionerne og kunstnerne Udarbejdet for: Kulturministeriet, marts 2015 Udgivet sammen med: 'Inspirationshæfte Kunst og kultur i dagtilbud sådan!' 2015 Elektronisk ISBN: Kan hentes på:

33 Til Kulturstyrelsen Dokumenttype Rapportbilag Dato Marts, 2015 KORTLÆGNING AF BRUG AF KUNST OG KULTUR I DAGTILBUD TABELRAPPORT 1: SURVEY BLANDT DAG- TILBUD Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T F

34 INDHOLD 1. FREKVENSER Hvilke kunst- og kulturformer inddrages? Det pædagogiske personales forudsætninger for at inddrage kunst og kultur i det pædagogiske arbejde Omfang af de 0-2-åriges møde med kunst og kultur Omfang af de 3-6-åriges møde med kunst og kultur Samspil med læreplanstemaerne Mulighederne for at inddrage kunst- og kulturformer i arbejdet Tilgængelige ressourcer samt organisatoriske og fysiske rammer Afsluttende bemærkninger samt baggrundsinfo UDVALGTE KRYDS 28

35 1 1. FREKVENSER 1.1 Hvilke kunst- og kulturformer inddrages? Figur 1. Hvor meget fylder læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier i daginstitutionens/den kommunale dagplejes hverdag? Note: N=365. Figur 2. Hvilke kunst- og kulturformer har daginstitutionen/den kommunale dagpleje arbejdet med i 2014? Note: N=365. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Hvilke kunst- og kulturformer har daginstitutionen/den kommunale dagpleje arbejdet med i 2014? (altså planlagte forløb hvor den eller de specifikke kunst- og kulturform(er) har været det centrale og som er tilrettelagt af en professionel kunstner, personale med formelle kompetencer eller personale med særlige selvlærte kompetencer jf. definitionen indledningsvis) Sæt gerne flere kryds.

36 2 Tabel 1. På hvilken måde har alle børnene i daginstitutionen/den kommunale dagpleje mødt kunst og kultur i løbet af 2014? Sæt gerne flere krydser Antal Procent Besøg på kulturinstitutioner, fx museer, biblioteker og teatre ,6% Besøg i dagtilbuddet af professionelle kunstnere, fx musikere, ,4% skuespillere, forfattere eller billedkunstnere Planlagte og målrettede forløb, der igangsættes af en professionel 62 19,5% kunstner/kulturinstitution, og videreføres af personalet Planlagte og målrettede aktiviteter i dagtilbuddet, som pædagogisk ,1% personale med formelle eller særlige selvlærte kompetencer selv igangsætter, hvor børnene møder forskellige kunstneriske udtryksformer (fx musik, litteratur, film, teater, arkitektur osv.) Ingen af de ovennævnte 32 10,1% I alt ,0% Tabel 2. På hvilken måde har en gruppe børn i daginstitutionen/den kommunale dagpleje mødt kunst og kultur i løbet af 2014? Sæt gerne flere krydser Antal Procent Besøg på kulturinstitutioner, fx museer, biblioteker og teatre ,0% Besøg i dagtilbuddet af professionelle kunstnere, fx musikere, ,7% skuespillere, forfattere eller billedkunstnere Planlagte og målrettede forløb, der igangsættes af en professionel 88 27,7% kunstner/kulturinstitution, og videreføres af personalet Planlagte og målrettede aktiviteter i dagtilbuddet, som pædagogisk ,4% personale med formelle eller særlige selvlærte kompetencer selv igangsætter, hvor børnene møder forskellige kunstneriske udtryksformer (fx musik, litteratur, film, teater, arkitektur osv.) Ingen af de ovennævnte 2 0,6% I alt ,0% Figur 3. Hvilke af følgende lokale aktører har daginstitutionen/den kommunale dagpleje samarbejdet med om kunst- og kulturprojekter i løbet af 2014? Sæt gerne flere krydser Note: N= Andet, uddyb venligst: teater rytmik, dans og historiefortælling Cinemateket lav din egen film forløb vi har haft et "projekt" Danmark i "gamledage". vi har været på Frilandsmuseet, Nationalmuseet, besøgt Viking landsbyen i Albertslund ( en hel dag hvor børnene var udklædte som vikinger og var med til at lave mad som man gjorde i Vikingtiden) Vi har i bh lavet " gammeldags" mad med børnene Vi har været på besøg følgende steder med rundvisning, Christiansborg, Operaen, forældre i institutionen Teater,Cirkus teatergruppe Forløb med billedkunstner

37 billedkunstnere7keramiker teater Ulandskalenderen og deres matriale -kursusforløb Billedkunstner frivilligarbejde Kroppen på toppen i naturen / genbrugskunst teater Naturvejleder som led i kulturprojekt huskunstner i forbindelse med Spotlight koncert teater Yoga, carboeija, teater, Pyrus Vi har haft et forløb med en musikpædagog som har undervist børn og personale af flere gange, alle børn og personale er været med så hun har undervist 12 gange og så har vi været med en gruppe af de ældeste børn i et teater hvor de høre historien og selv optræder. Derudover har alle børnehavebørne været i det lokale teater og se forestillinger ugentlige musiske aktiviteter pædogoger fra andre instituioner, bekendte vi har ikke dicideret samarbejdet men deltaget i forskellige projekter udarbejdet ex. børnekulturhuset, musik skolen osv. Tobakken Helhedsplanen/Børnekulturhuset i samarbejde forvaltningenskulturmedarbejder Roskilde kulturskole børneteater Produktionsskole teaterforestilling i inst. Musikpædagog, it og historiefortæller og teaterforestillinger Mariager er citaslow by, I samarbejde med citaslow har børnene udstillet egne værker i byens butikker og kulturinstitutioner. børnene har deltaget med sang i et citaslow julearrangement på torvet. Billedkunstner, Musiker Æglageret - Galleri og kunstforening vores fritidshjem har en musik og kreativ linje dramapædagog udefra Sagnlandet Lejre Børnekulissen musik og rytmik pæd. teater koncert med proff. musikere udøvende billedkusnter Balletskolen Vi har selv en billedekunstner ansat vi har selv en kunstner ansat teater Det lokale teater Den lokale skole, fremtidens dagtilbud gamle årstidsfester og deres oprindelse teateret Produktionsskole Seminariet-kulturhus Børneteater i institutionen lokal kunstner nabo institutioner omkring gamle danske lege rytmik pæd. Musikbunker teaterforestilling i det lokale borgerhus lokalt teater Forældre med kopt./udd inden for tema læselyst ved forfatter, samt theater arrangeret af kommunens kultur center Musikpædagoger Nogle legestuegrupper har bla haft kunst udstilling på et lokalt bibiliotek lokal billedkunstner Dybbøl Mølle, Sønderborg slot, Danfoss Univers, lokale arrangementer eks. pynte byens juletræ o.l. Kunstner der i forbindelse med kulturuge, har sat gang i projekter. Teater 3

38 4 Figur 4. Hvilke af følgende landsdækkende, regionale og/eller kommunale tilbud har daginstitutionen/den kommunale dagpleje gjort brug af i løbet af 2014? Sæt gerne flere krydser Note: N= Andet (fx særlige regionale eller kommunale tilbud), uddyb venligst: Cinemateket teatergruppe Børneteater, børnekulturhus kommunale tilbud, specielt rettet mod daginstitioner Kroppen på toppen i naturen rød stue i biografen/kunsten frederikssund børneteater teater forstillinger på biblioteket, Madsbyparken Fredericia Halfdan rasmussen arrangement 100 års dag Vensyssels teater (teater og film) Har selv købt det vi havde brug for Film og teater på Roskilde bibliotek Fyrtøjet i Odense, Jernbanemuseet i Odense, Fjor og bælt i Kerteminde børnekulturhus og musiksklolen i Næstved børneteater Gammelgård/lokalt kulturhus Børnekulturhuset musik teater i Byparken (kommunalt) Produktionsskolens teatergruppe Teater på bibliotek bibliotek børne teater /film på børnebiblioteket Kommunalt tilbud "kram kamelen", sagnlandet Lejre Klaverfabrikken i Hillerød samt musiker børnekulturhuset gratis teater for 4 årige teatertilbud for årgang 2010 og det lokale bibliotek Landbrugsmuset i Mosbjerg i forbindelse med temaet høst. kommunens "eget teater" hvor en teaterformidler bestiller teaterstykker til forevisning for vores børn, på Børnekulturhuset. Alle børn i alderen 2 år til skoleatart kommer "i teater" 2 gange årligt fra mine to huse. Musik for i inst. fremtidens dagtilbud spotlihgt lokal teater Toldkammeret i Helsingør, samarbejde med billdekunstner Sangens dag aktiviteteri samarbejde med børnekulturhuset. Musikskolen teater i det lokale borgerhus Roskilde Museums Muserum

39 Vi har ansøgt midler i kuntforeningen, men fik afslag, søgte penge politisk til en musikuddannelse for 10 dagplejere og 2 dagplejepædagoger, et forløb på et år med en konservatorie uddannet musiklærer. bibliotek, slot, mølle, Danfoss Univers Teater syng sammen dag Børnebiblioteket Der har været huskunstnerordning ikke sikke på at det var i 2014 Musik forløb med underviser Billedkunstner til personalet 5

40 6 Figur 5. Brug af netværk og fora Note: N=318. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Hvilke af følgende lokale, regionale eller landsdækkende netværk/fora og deres eventuelle hjemmesider har daginstitutionen/den kommunale dagpleje gjort brug af/hentet inspiration hos i løbet af det seneste år? Sæt gerne flere krydser.

41 7 Tabel 3. Brug af netværk og fora Antal Procent Lokalt kulturnetværk 36 11,3% Lokalt børnekulturnetværk 51 16,0% Lokalt pædagogisk netværk med kulturfokus 33 10,4% Børnekulturens Netværk/Børnekulturportalen 20 6,3% Kulturstyrelsen/Kulturministeriet 11 3,5% Kulturregionerne og deres netværk (fx BUM Børnekultur i Midtjylland) 1 0,3% Skoletjenesten (København) 17 5,3% Kultur- & Skoletjenesten (Midt- og Vestsjælland) 4 1,3% Lokale og regionale kultur- eller skoletjenester (fx ULF i Aarhus og Kulturtjenesten i Storstrøm) 11 3,5% EMU Danmarks Læringsportal 21 6,6% Nationalt Netværk for Skoletjenester 1 0,3% Nationalt Videncenter for Historie -og Kulturarvsformidling 0 0,0% Andet, uddyb venligst: 27 8,5% Ingen af ovenstående ,9% I alt ,0% Note: Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Hvilke af følgende lokale, regionale eller landsdækkende netværk/fora og deres eventuelle hjemmesider har daginstitutionen/den kommunale dagpleje gjort brug af/hentet inspiration hos i løbet af det seneste år? Sæt gerne flere krydser. - Andet, uddyb venligst: "Egne" folk (forældre el forældres venner og bekendte) Statens museum for kunst kulturrygsækken Børnekulissen Kroppen på toppen i naturen Kulturstier Frederikssund teaterforeningen Skov- og naturstyrelsen i zoo er der også kunstneriske udfoldelsesmuligheder i deres værksted bla lav papir af elefantlort... CFU Egne ideer ipad inspireret omkrig kreativitet dinkirkedinkultur.dk Vi er en nyere daginstitution som har i værksat forskellige kuturelle tiltag der tager form i Vi Har i sammarbejde med 7 andre institutioner udarbejdet en projektbeskrivelse for udvikling af IT i børnehøjde. Og vi er to institutioner der skal samarbejde med Musikskole i Haderslev omkring børn, musik( har ambition om at lave danmarks første børne opera) og billeder fælles digitalsering Sagnlandet Lejre børnekulissen Traphus Kolding Børnenes kunstklub museer samt lokale musikforløb den lokale skole, fremtidens dagtilbud Lokalt sprognetværk, hvor kultur og kulturelle udtryksformer og oplevelser også debatteres lokale teater facebook Det kan være meget svært at vide hvilke sider den enkelte dagplejer har benyttet sig af og det er ikke muligt at indsamle en viden herom der kan byde på et kvalificeret svar. Med 175 ansatte vil variationerne være mange af hængig af børnegruppen I forb. med emner finder personalt inspiration og materiale på nettet det har ut. ikke overblik over

42 Figur 6. Har daginstitutionen/den kommunale dagpleje i løbet af 2014 samarbejdet med andre dagtilbud om at gennemføre aktiviteter, hvor kunst og kultur er i centrum? 8 Note: N= Det pædagogiske personales forudsætninger for at inddrage kunst og kultur i det pædagogiske arbejde Figur 7. Er der i daginstitutionen/den kommunale dagpleje medarbejdere, som har kunst og kultur som deres primære fokus- eller kompetenceområde i hverdagen? Note: N=318. Figur 8. Hvor enig er du i følgende udsagn? - Arbejdet med kunst og kultur i daginstitutionen/den kommunale dagpleje løftes af en eller to ildsjæle blandt personalet. Note: N=318. Figur 9. Hvor enig er du i følgende udsagn? - Arbejdet med kunst og kultur i daginstitutionen/den kommunale dagpleje er noget, personalet generelt interesserer sig for. Note: N=318.

43 9 Figur 10. Personale med formelle kompetencer til at formidle kunst og kultur og igangsætte aktiviteter inden for følgende kunst- og kulturformer Note: N=318. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Er der nogen blandt det pædagogiske personale i daginstitutionen/den kommunale dagpleje, som har formelle kompetencer til at formidle kunst og kultur og igangsætte aktiviteter inden for en af følgende kunst- og kulturformer? (Formelle kompetencer er dokumenteret i form af et uddannelsesbevis eller ECTSpoint, og kan for eksempel tilegnes gennem en kunstnerisk uddannelse, en formidler uddannelse el. lign.) Sæt gerne flere krydser. Figur 11. Personale, der inden for de sidste tre år har gennemført kompetenceudvikling med fokus på at formidle kunst og kultur til børn og igangsætte aktiviteter med fokus på kunst og kultur Note: N=318. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Er der inden for de sidste tre år nogen blandt det pædagogiske personale, som har gennemført kompetenceudvikling med fokus på at formidle kunst og kultur til børn og igangsætte aktiviteter med fokus på kunst og kultur? Sæt gerne flere krydser. Svarmulighedernes fulde ordlyd kan ses i tabel 4.

44 Tabel 4. Personale, der inden for de sidste tre år har gennemført kompetenceudvikling med fokus på at formidle kunst og kultur til børn og igangsætte aktiviteter med fokus på kunst og kultur Antal Procent Ja, kortere kurser og seminarer 75 23,6% Ja, hele diplomuddannelsen i formidling af kunst og kultur for børn og unge 2 0,6% Ja, et eller flere moduler af diplomuddannelsen i formidling af kunst og kultur for børn og unge 7 2,2% Ja, hele masteruddannelsen i børne- og ungdomskultur 0 0,0% medier og æstetiske læreprocesser (udbydes af Syddansk Universitet) Ja, et eller flere moduler af masteruddannelsen i børneog ungdomskultur medier og æstetiske læreprocesser 0 0,0% Andet, uddyb venligst: 15 4,7% Nej ,8% I alt ,0% Note: Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Er der inden for de sidste tre år nogen blandt det pædagogiske personale, som har gennemført kompetenceudvikling med fokus på at formidle kunst og kultur til børn og igangsætte aktiviteter med fokus på kunst og kultur? Sæt gerne flere krydser Andet, uddyb venligst: Studierejse Kroppen på toppen i naturen speciale fra seminariet i "ren" børnekultur Vi bruger mest at få en kunstner ud og lave et forløb med os og derved lære. Det har været musik og billedkunst Kortere kurser på vej i foråret Børnekulturformidlingsuddannelse men det er mere end tre år siden En medarbejder er i gang med en masteruddannelse i drama, Distriktsleder har gennemført et modul i en fleksibel masteruddannelse "Design og ledelse af kreative processer" samarbejde med musik og billedskolen fremtidens dagtilbud Det ligger i det at være en Steinerbørnehave. Årstidsfesterne er gamle traditioner. aktionslæring sammen med billedkunster i institutionen Kunstpædagog uddannelsen Kursusforløb sammen med børnene og kunstneren vides ikke Figur 12. Er der afsat tid til vidensdeling og/eller faglig sparring om inddragelse af kunst og kultur i det pædagogiske arbejde på interne møder i daginstitutionen/blandt dagplejerne? Note: N=318.

45 Omfang af de 0-2-åriges møde med kunst og kultur Figur 13. Æstetiske oplevelser: Antal kunstneriske og kulturelle oplevelser formidlet af professionelle kunstnere (0-2-årige børn) Note: N=215. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Æstetiske oplevelser: Hvor mange gange i løbet af 2014 har de 0-2- årige børn oplevet kunstneriske og kulturelle udtryksformer fx teater, musik, litteratur, film, billedkunst formidlet af professionelle kunstnere (det kan både være i dagtilbuddet eller et andet sted)? Figur 14. Æstetiske oplevelser: Antal kunstneriske og kulturelle oplevelser formidlet af pædagogisk personale med formelle kompetencer (0-2-årige børn) Note: N=81. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Æstetiske oplevelser: Hvor mange gange i løbet af 2014 har de 0-2- årige børn oplevet kunstneriske og kulturelle udtryksformer, fx teater, musik, litteratur, film, billedkunst formidlet af pædagogisk personale med formelle kompetencer (dvs. dokumenteret i uddannelsesbevis eller ECTS-point)? Figur 15. Æstetiske oplevelser: Antal kunstneriske og kulturelle oplevelser formidlet af pædagogisk personale med særlige kompetencer (0-2-årige børn) Note: N=215. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Æstetiske oplevelser: Hvor mange gange i løbet af 2014 har de 0-2- årige børn oplevet kunstneriske og kulturelle udtryksformer sammen med pædagogisk personale, der har særlige kompetencer inden for en eller flere kunstarter? (Fx en autodidakt pædagog der har en lang og vedvarende interesse inden for en eller flere kunstarter, men som ikke har tilegnet sig formelle kompetencer gennem uddannelse).

46 12 Figur 16. Skabende praksis: Antal gange børn selv har arbejdet med kunst og kultur sammen med professionelle kunstnere (0-2-årige børn) Note: N=215. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Skabende praksis: Hvor ofte i løbet af 2014 har de 0-2-årige selv afprøvet og arbejdet med kunstneriske og kulturelle udtryksformer og fået erfaring med genrer og teknikker sammen med professionelle kunstnere (det kan både være i dagtilbuddet eller et andet sted)? Figur 17. Skabende praksis: Antal gange børn selv har arbejdet med kunst og kultur sammen med pædagogisk personale med formelle kompetencer (0-2-årige børn) Note: N=81. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Skabende praksis: Hvor ofte i løbet af 2014 har de 0-2-årige selv afprøvet og arbejdet med kunstneriske og kulturelle udtryksformer og fået erfaring med forskellige genrer og teknikker sammen med pædagogisk personale med formelle kompetencer (dvs. dokumenteret i uddannelsesbevis eller ECTS-point) i formidling af kunst og kultur for børn eller. lign.? Figur 18. Skabende praksis: Antal gange børn selv har arbejdet med kunst og kultur sammen med pædagogisk personale med særlige kompetencer (0-2-årige børn) Note: N=215. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Skabende praksis: Hvor mange gange i løbet af 2014 har de 0-2- årige børn afprøvet og arbejdet med kunstneriske og kulturelle udtryksformer sammen med pædagogisk personale, der har særlige kompetencer inden for en eller flere kunstarter? (Fx en autodidakt pædagog der har en lang og vedvarende interesse inden for en eller flere kunstarter, men ikke har tilegnet sig formelle kompetencer gennem uddannelse).

47 13 Figur 19. Hvor mange gange i løbet af 2014 har de 0-2-årige børn mødt en professionel kunstner (et autentisk møde)? Note: N=215. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Hvor mange gange i løbet af 2014 har de 0-2-årige børn mødt en professionel kunstner (et autentisk møde)? Dvs. et møde, hvor børnene har haft mulighed for at tale med en kunstner, se en kunstner arbejde el. lign. Tabel 5. Hvilken aktivitetsform har de 0-2-årige børn generelt reageret mest positivt på? Antal Procent Besøg på kulturinstitutioner, fx museer, biblioteker og teatre 32 14,9% Besøg i dagtilbuddet af professionelle kunstnere, fx musikere, 31 14,4% skuespillere, forfattere eller billedkunstnere Længerevarende planlagte og målrettede forløb, der 15 7,0% igangsættes af en professionel kunstner/kulturinstitution men videreføres af personalet Kortere/længere planlagte og målrettede aktiviteter, som 96 44,7% pædagogisk personale med formelle eller særlige selvlærte kompetencer igangsætter, hvor børnene møder forskellige kunstneriske udtryksformer (musik, litteratur, film, teater, arkitektur osv.) Ved ikke 41 19,1% I alt ,0% Note: Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Hvilken aktivitetsform har de 0 2-årige børn generelt reageret mest positivt på? Du bedes tænke på de aktiviteter, som alle eller en gruppe af de 0 2-årige deltog i i løbet af (Børnenes positive reaktioner kan vise sig som, at de er medlevende, kommenterende, aktivt deltagende og lignende). Tabel 6. Hvilken aktivitetsform har de 0-2-årige børn generelt reageret mindst positivt på? Antal Procent Besøg på kulturinstitutioner, fx museer, biblioteker og teatre 21 9,8% Besøg i dagtilbuddet af professionelle kunstnere, fx musikere, 4 1,9% skuespillere, forfattere eller billedkunstnere Længerevarende planlagte og målrettede forløb, der 6 2,8% igangsættes af en professionel kunstner/kulturinstitution men videreføres af personalet Kortere/længere planlagte og målrettede aktiviteter, som 14 6,5% pædagogisk personale med formelle eller særlige selvlærte kompetencer igangsætter, hvor børnene møder forskellige kunstneriske udtryksformer (musik, litteratur, film, teater, arkitektur osv.) Ved ikke ,1% I alt ,0% Note: Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Hvilken aktivitetsform har de 0 2-årige børn generelt reageret mindst positivt på? Du bedes igen tænke på de aktiviteter, som alle eller en gruppe af de 0 2-årige deltog i i løbet af (Børnenes mindre positive reaktioner kan vise sig som, at de er afventende, afvisende og lignende).

48 Omfang af de 3-6-åriges møde med kunst og kultur Figur 20. Æstetiske oplevelser: Antal kunstneriske og kulturelle oplevelser formidlet af professionelle kunstnere (3-6-årige børn) Note: N=240. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Æstetiske oplevelser: Hvor mange gange i løbet af 2014 har de 3-6- årige børn oplevet kunstneriske og kulturelle udtryksformer fx teater, musik, litteratur, film, billedkunst formidlet af professionelle kunstnere (det kan både være i dagtilbuddet eller et andet sted)? Figur 21. Æstetiske oplevelser: Antal kunstneriske og kulturelle oplevelser formidlet af pædagogisk personale med formelle kompetencer (3-6-årige børn) Note: N=94. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Æstetiske oplevelser: Hvor mange gange i løbet af 2014 har de 3-6- årige børn oplevet kunstneriske og kulturelle udtryksformer, fx teater, musik, litteratur, film, billedkunst formidlet af pædagogisk personale med formelle kompetencer (dvs. dokumenteret i uddannelsesbevis eller ECTS-point)? Figur 22. Æstetiske oplevelser: Antal kunstneriske og kulturelle oplevelser formidlet af pædagogisk personale med særlige kompetencer (3-6-årige børn) Note: N=240. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Æstetiske oplevelser: Hvor mange gange i løbet af 2014 har de 3-6- årige børn oplevet kunstneriske og kulturelle udtryksformer sammen med pædagogisk personale, der har særlige kompetencer inden for en eller flere kunstarter? (Fx en autodidakt pædagog der har en lang og vedvarende interesse inden for en eller flere kunstarter, men som ikke har tilegnet sig formelle kompetencer gennem uddannelse).

49 15 Figur 23. Skabende praksis: Antal gange børn selv har arbejdet med kunst og kultur sammen med professionelle kunstnere (3-6-årige børn) Note: N=240. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Skabende praksis: Hvor ofte i løbet af 2014 har de 3-6-årige selv afprøvet og arbejdet med kunstneriske og kulturelle udtryksformer og fået erfaring med genrer og teknikker sammen med professionelle kunstnere (det kan være både i dagtilbuddet eller et andet sted)? Figur 24. Skabende praksis: Antal gange børn selv har arbejdet med kunst og kultur sammen med pædagogisk personale med formelle kompetencer (3-6-årige børn) Note: N=94. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Skabende praksis: Hvor ofte i løbet af 2014 har de 3-6-årige selv afprøvet og arbejdet med kunstneriske og kulturelle udtryksformer og fået erfaring med forskellige genrer og teknikker sammen med pædagogisk personale med formelle kompetencer (dvs. dokumenteret i uddannelsesbevis eller ECTS-point) i formidling af kunst og kultur for børn eller lign.? Figur 25. Skabende praksis: Antal gange børn selv har arbejdet med kunst og kultur sammen med pædagogisk personale med særlige kompetencer (3-6-årige børn) Note: N=240. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Skabende praksis: Hvor mange gange i løbet af 2014 har de 3-6- årige børn afprøvet og arbejdet med kunstneriske og kulturelle udtryksformer sammen med pædagogisk personale, der har særlige kompetencer inden for en eller flere kunstarter? (Fx en autodidakt pædagog der har en lang og vedvarende interesse inden for en eller flere kunstarter, men ikke har tilegnet sig formelle kompetencer gennem uddannelse).

50 16 Figur 26. Hvor mange gange i løbet af 2014 har de 3-6-årige børn mødt en professionel kunstner (et autentisk møde)? Note: N=240. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Hvor mange gange i løbet af 2014 har de 3-6-årige børn mødt en professionel kunstner (et autentisk møde)? Dvs. et møde, hvor børnene har haft mulighed for at tale med en kunstner, se en kunstner arbejde el. lign. Tabel 7. Hvilken aktivitetsform har de 3-6-årige børn generelt reageret mest positivt på? Antal Procent Besøg på kulturinstitutioner, fx museer, biblioteker og teatre 69 28,7% Besøg i dagtilbuddet af professionelle kunstnere, fx musikere, 43 17,9% skuespillere, forfattere eller billedkunstnere Længerevarende planlagte og målrettede forløb, der 17 7,1% igangsættes af en professionel kunstner/kulturinstitution men videreføres af personalet Kortere/længere planlagte og målrettede aktiviteter, som 79 32,9% særligt uddannet personale selv igangsætter, hvor børnene møder forskellige kunstneriske udtryksformer fx musik, litteratur, film, teater, arkitektur osv. Ved ikke 32 13,3% I alt ,0% Note: Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Hvilken aktivitetsform har de 3 6-årige børn generelt reageret mest positivt på? Du bedes tænke på de aktiviteter, som alle eller en gruppe af de 3 6-årige deltog i i løbet af (Børnenes positive reaktioner kan vise sig som, at de er medlevende, kommenterende, aktivt deltagende og lignende). Tabel 8. Hvilken aktivitetsform har de 3-6-årige børn generelt reageret mindst positivt på? Besøg på kulturinstitutioner, fx museer, biblioteker og teatre Besøg i dagtilbuddet af professionelle kunstnere, fx musikere, skuespillere, forfattere eller billedkunstnere Længerevarende planlagte og målrettede forløb, der igangsættes af en professionel kunstner/kulturinstitution men videreføres af personalet Kortere/længere planlagte og målrettede aktiviteter, som særligt uddannet personale selv igangsætter, hvor børnene møder forskellige kunstneriske udtryksformer fx musik, litteratur, film, teater, arkitektur osv. Antal Procent 20 8,3% 1 0,4% 8 3,3% 6 2,5% Ved ikke ,4% I alt ,0% Note: Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Hvilken aktivitetsform har de 3 6-årige børn generelt reageret mindst positivt på? Du bedes tænke på de aktiviteter, som alle eller en gruppe af de 3 6-årige deltog i i løbet af (Børnenes mindre positive reaktioner kan vise sig som, at de er afventende, afvisende og lignende).

51 Samspil med læreplanstemaerne Figur 27. Har I inddraget elementer af kunst og kultur i arbejdet med læreplanstemaerne i løbet af 2014? Note: N=318. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Har I inddraget elementer af kunst og kultur i arbejdet med læreplanstemaerne i løbet af 2014? Der tænkes på forløb, hvor kunst og kultur understøtter og rammesætter indholdsmæssige mål og aktiviteter inden for læreplanstemaerne. Sæt gerne flere krydser. Figur 28. Hvilket læreplanstema udover "kulturelle udtryksformer og værdier" giver efter jeres erfaring størst læringsmæssigt udbytte ved kobling med kunst- og kulturaktiviteter? Note: N=274.

52 Mulighederne for at inddrage kunst- og kulturformer i arbejdet Figur 29. Hvorfor der arbejdes med bestemte kunst- og kulturformer. Note: N=318. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: I spørgsmål 2 svarede du, at I, i 2014, har arbejdet med (svar indsættes: *Arkitektur, håndværk og design, * Billedkunst, * Film, * Digitale medier, * Litteratur, * Musik, * Scenekunst (teater, opera, dans, performance, cirkus), * Andre landes kulturer, * Den danske kulturarv (historiske steder, historiske museer o.lign.)). Hvorfor er det denne/disse kunst- og kulturformer, I arbejder mest med? Sæt gerne flere krydser. - Andet, skriv venligst hvad: vi har haft et EUprojekt med en italiensk kommune der hed:"hvordan kan vi bruge kunst som et pædagogisk redskab?" vi bliver inspireret af børn/forældre. om deres oplevelser vi "tager til os" og uddyberi samspil m børnene Vi har i netværket valgt at fokusere på kunst og kreative processer, samt har samarbejde med Firenze fra tidligere EU-projket vi har medvirket i værdi vi er nabo til et børnekulturhus som tilbyder disse aktiviteter indimellem.gratis. musikker i et 9 gange forløb Vi har gjort det som entradition at starte året op med at arbejde med kulturer i andre lande og får det super gode matriale fra et årligt tilbagevende kursus der bliver tilrettelagt af aktørene som selv har deltaget og været medvirkende i det enkelte års program for ulandskalenderen vores geografiske beliggenhed med bl.a. Roskilde domkirke er et fantastisk udgangspunkt for arbejdet. Vi arbejder med inspiration af pædagogikken Reggio Emilia kroppen på toppen i naturen vi har mulighed for at udstille "ude i byen" selv valgt tema om indianere i forhold til at vi er med i fremtidens dagtilbud og valgte emnet under kulturelle udtryksformer. Vi har familier fra mange forskellige kulturer Vi er undervejs med at udvikle kulturformer se tidligere svar. Vores institution er en profil instituition med kultur bredt forstået og natur som tema for de pædagogiske aktiviteter Vi samarbejder med Børnekulturhuset, der i samarbejde med Helhedsplanen har tilbudt os deltagelse i billedkunst og danseteatertilbud Det har været billige eller gratis arrangementer Vi har på skolen ansat professionelle kunstnere, der kontinuert arbejder med børnehavebørnene. Vi har haft tema omkring dette. tilbud om opera i ved MESTERSANGER Vi har samarbejdet med musikskole og børnetater gennem et par år

53 19 Arbejdet med især musik og litteratur bidrager væsentligt til børnenes spriglige udvikling, som vi har meget fokus på. inspireret af Reggio Emilia vedr. børns billedudtryk ndsatsområde vi tilkøbte, fordi vi gerne ville hente inspiration og selv blive bedre til at formidle fokus indsats i 2014 Vi manglede musik i dagligdagen ex. huskunstner - Sans på tværs Uddannelse af alle medarbejdere i pædagogisk IT Vi gennemfører årligt børne og kulturuge Et bevidst valg da det understøttemange udviklingsområder musikskolen Det er fokusområde i arbejdet med læreplaner samarbejder med musikskole Vi laver fernisering hvert efterår på biblioteket Vi har familier med en anden baggrund end dansk. det benytter vi os af. En fra Musisk skole kommer i institutionerne og dagplejen hver uge. musikskolen Tema indenfor dagområdet i kommunen Figur 30. Hvorfor der ikke arbejdes med bestemte kunst- og kulturformer? Note: N=318. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: I spørgsmål 2 svarede du, at I, i 2014, ikke har arbejdet med (svar indsættes: *Arkitektur, håndværk og design, * Billedkunst, * Film, * Digitale medier, * Litteratur, * Musik, * Scenekunst (teater, opera, dans, performance, cirkus), * Andre landes kulturer, * Den danske kulturarv (historiske steder, historiske museer o.lign.)). Hvorfor arbejder I mindst med disse kunst- og kulturformer? Sæt gerne flere krydser. - Andet, skriv venligst hvad: det egner sig i ringere grad til det dannelses arbejde som pædagogik er for 0-6års børn ikke relevant i år vi har prioriteret anderledes vi har ikke tilvalgt disse former i denne sammenhæng interessen er et andet sted for personalet mente ikke har det er her jo Vi skal ind i et forløb om rennæsancen hvor arkitektur bliver inddraget i samarb. med SMK Har ikke haft fokus

54 vi arbejder bestemt med andre kulturformer, men ikke så formelt og systematisk, vi har en del musik og sang. Vi læser en del bøger selv for børnene? vi arbejder meget i det små på 0-3 års området Vi inddrager alle kulturformerne i vores projekter. Vi bruger ikke proffesionelle formidlere. I I gennem en periode på flere år er alle kulturformer i stor grad en del af vores fokus Sådan har det været i 2014, i et andet år kan det være det vi har fokus på vi arbejder med ovenstående, men ikke med personale der har særlig kompetence, hverken selvløært eller uddannet. men det hele er en del af den hverdag vi er i. det har ikke været prioriteret??? Det er ikke det der har været i fokus i år vi har alle et bredt kendskab til nogle af disse ting og inddrager det i hverdagens tilrettelagte aktiviteter, men det er ikke med særlig fokus på et af de ovenstående punkter Intet en prioritering af anden fokus, men f.eks digitale medier og musik,teater og dans er ofte en del af vores dagligdag. Vi skal afsætte ressourcer til transport, hvilket ikke prioriteres prioritering af personaletes kompetencer Fokus har været på det andet Vi havde andre fokuspkt. i 2014 Vi forsøger at indrage dagligdags kultur ind i arbejdet. Det er først og fremmest et personaleresursespørgsmål. Med 4 deltidspersonaler som skal dække en hel hverdag vil vi være nødt til at prioritere vores arbejde. lidt tilfældigt, men i 2014 har vi været optaget af andre ting svarene gælder Arkitektur, håndværk... Vi arbejder i år med emnet Africa og vil derfor dække de tre områder vi ikke arbejdede med i 2014 vi kan ikke nå alt, det kommer på et andet tidspunkt gjorde vi i 2013 de fleste emner er tænkt ind i anden planlægning Naturlig del af læreplanstemaer. vi har haft andet fokus Der er mange tiltag, så vi er nødt til at prioriterer Vi har ansat der kan institutionen er beliggende på landet med dårlige offentlige trafikforbindelser til museer,biograf,bibliotek. 2014's prioriteringer vi har ikke prioriteret det Prioritering - der har været så meget andet på årshjulet i 2014 Prioriterer pædagogisk idræt?? Vi har bare ikke prioriteret det vi kommer til at arbejde mere med det i 2015 læreplanstemaerne er en helhed i børns trivsel og læring. DEt ene udelukker ikke det andet i den pædagogiske dagligdag er der mange tiltag der skal tilgodeses og det er mange gange et priorienteringsspørgsmål Vi hr ikke vægtet ovenstående, højt Nej kan ikke få øje på hvad jeg har svaret forkert i skemaet. Vi arbejder hver dag med kultur, litteratur. Men vi er nyere startet Vi hverken kan eller vil det hele på en gang. Områderne er ikke helt tørlagte, vi læser naturligvis stadig gode børnebøger fra biblioteket op for børnene dagligt, ligesom vi både spiller og synger på hyggeplan hver dag. Vi er et Idrætsbørnehus og vægter Pædagogisk Idræts lleg og bevægelse vi arbejder hele tiden med musik Er en nystartet institution. Har først fået ansat en pædagog med efteruddannelse i håndværk og design i Har misforstået spørgsmål 2 Vi arbejder ikke lige pynt med det samme hvert år. Vi Arbejer lidt med det meste minus arkitektur, håndværk og design. Vores fokus har været et andet sted VI må proritere - der kommer i 15 Særligt digitale medier har vi fravalgt, da vores børn møder det rigeligt i deres dagligdag. Vi vil meget hellere fokusere på at børnene blive gode til at interaggere med hinanden i stedet for et digitalt medie. Vi har prioriteret andet jeg ved ikke om vi arbejder mindst med disse områder, da flere af områderne e en del af hverdagen f.eks. litteratur og digitale medier 20

55 Det er forskellgt fra år til år Har haft mest fokus på det sproglige Vi er i bio, vi arbejder med litteratur, digitale medier, kultur og teater - men ikke med brug af personale med særlige kompetencer. Vi har også arbejdet med håndværk og feks boligformer(arkitektur) men ikke i relation med en proffetionel ikke i Årplan for 2014 Fokus var på musik og teater i 2014 Vi har arbejdet med litteratur - dialogisk læsning. vi har også arbejdet med fremmede kulturer, men det er selv iscenesat vi har prioriteret andre former for udtryk har ikke været prioriteret i 2014 Vi arbejder dagligt med musik/sang Vi har hvert år et langt projekt på 3-4 måneder, hvor vi inddrager alle lærerplanstemaer. År 2014 havde vi eventyr projekt. vi lavede eventyr fim, kulisser, syede tøj, læste eventyr, sang mm. I år vil fokus bl.a være på andre landes kulturer - så det vil veksle fra år til år. haft fokus på andet ved ikke vi arbejder både med sang og musik i hverdagen Dette er ikke tænkt ind i dette års årshjul. I 2014, var det der vores fokus har været. Vi har dog i sammenhæng med scenekunst arbejdet med musik/sang også. Vi har bare været optaget af noget andet. vi prioriterer teater og kunst Vi har ikke valgt det til i vores fokus område fordi vi ikke kan tage alt ind. Vi kan ikke nå det hele Det kunne det også have været - men det var det ikke i Vi bruger ikke digitale madier og film overfor børnene. Vi har pt. desværre ikke børn fra andre kulture Vi tager ikke på ture, det tænker vi er forbeholdt forældrene. Her har børnene mulighed for at øve sig i det social og det store fællesskab Begreberne er lidt abastrakte i vuggestuesammenhæng vi arbejder emne orienteret i processer i løbet af 3 år barnet går i institutionen. Vi har foretaget en prioritering og har haft fokus på billedkunst vi har først i 2015 fået pc og andet digitalt legetøj til børnene vi har ikke børn i o-2 år vi arbejder med årstema, hvor det tidligere nævnte har været i focus. vi har arbejdet med musik - nrmest daglig - det ar bare lige smuttet! Litteratur er en del af dagligdagen. Vi har sprogpædagog; men har ikke haft specielt focus på det i 2014 vi har prioriteret ovenstående De bliver ikke brugt med kunst og kultur som fokus fokus har været andet steds Vi har ikke prioriteret det... Vi arbejder altid med disse områder alle ser film hver anden måned teheater mindst en gang årligt og vi har målretttet kreative opgaver med børnene i legestue, det har blot ikke været et særligt fokus i 2014 som musik og IT som der er lagt mere uddannelse og tid i at få implementeret Der er fokus på mange andre ting Dagplejen har 175 ansatte og spredt på et enormt geografisk område, hvorfor det primære læreplanarbejde bygges på de enkelte lokal områder muligheder, fx har næsten ingen gåafstand til museer og biblioteker, teatre og lignende Film bruges i forb. med pædagogisk IT, billedkunst bruges i forb. med planlagte aktiviteter. Disse har ikke været i fokus i 2014 vi har ingen overordnet plan for kulturarbejde. Er pt. i gang med i samarbejde med kommunens kulturmedarbejder, at udarbejde en kulturkanon for dagplejebørn i Sorø kommune Vi har ikke fundet det vigtigst det har ikke haft vores fokus vanskeligt i dagplejen Vi har organisationsudviklet og det har taget meget energi fra det pædagogiske arbejde og så har vi haft fokus på IT og digitalee medier i 2014 vi arbejder med billedkunst,digitale medier og teater med de kompetencer medarbejderne har. vi arbejder m. 0-2 åre børn, vi arbejder med forskellige former for dukketeater, der er vel også en slags scenekunst Vi skal oparbejde en kultur for mere fokus på kunst og kulturformer Vi arbejder med digitale medier, tegner og maler men ikke i et samarbejde med professionelle. Musik er en del af vores hverdag 21

56 Ikke sådan at vi ikke arbejder med det det er bare ikke det der ligger lige for som planlægning Det er bestemt ikke fordi vi ikke har arbejder med det, eller syntes det er spændende,med vi har altid haft andre temaer med ind over, eks. Sprog. Vi har arbejdet med musik og digitale medier hos nogle dagplejegrupper Fokus et andet sted Tilgængelige ressourcer samt organisatoriske og fysiske rammer Figur 31. Har der inden for de seneste år generelt været et økonomisk råderum til at arrangere kunst- og kulturoplevelser og aktiviteter i et tilstrækkeligt omfang? Note: N=365. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Har der inden for de seneste år generelt været et økonomisk råderum til at arrangere kunst- og kulturoplevelser og aktiviteter i et tilstrækkeligt omfang? (Der spørges både til oplevelser i og uden for huset, og hvor børn selv er skabende og/eller oplevende). Figur 32. Mener du, at der er tilstrækkelige materialer og udstyr til at gennemføre forskelligartede kunst- og kulturoplevelser og aktiviteter i daginstitutionen/den kommunale dagpleje? Note: N=365. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Mener du, at der er tilstrækkelige materialer og udstyr til at gennemføre forskelligartede kunst- og kulturoplevelser og aktiviteter i daginstitutionen/den kommunale dagpleje? (Med materialer menes der alt fra maling og maleudstyr, over udklædning og musikinstrumenter, til computere og tablets - med mere!). Figur 33. Mener du, at aktivitetsplanen tillader tilstrækkelig fleksibilitet til at gennemføre kunst- og kulturoplevelser og aktiviteter? Note: N=365.

57 23 Figur 34. Har daginstitutionen/den kommunale dagpleje konkrete planer for, hvordan kunst og kultur skal inddrages mere fremadrettet? Sæt gerne flere krydser Note: N= Andet, uddyb venligst ved ikke vil i 2015 optimer emnet ved emneuger uge 16 har vi i forbindelse med sprog som fokuspunkt "købt " en mimer til at lave workshops omkring kropssprog. Ved ikke vi arbejder faktisk med kulturelle udtryksformer i form af sang/musik, malerprojekter, læsning af bøger og evt. små dramasekvenser, men ikke på det plan der skitseres, men af pædagoger, der også synes det er en del af årets aktiviteter Vi bruger at inddrage alle frivillige, som har kompetencer i forhold til kunst og kultur. Forældre, kollegaer. På klyngeniveau skal der arbejdes med barnets mange sprog, og hvad der er af muligheder for at tilføre barnet og pædagogerne nye udviklingsmuligheder. vi har gang i et projekt med en huskunstner som arbejder sammen med Rosenborg slot der er i 2015 ekstra fokus i læreplanen på kunstneriske udtryksformer Reggio Emilia er vores inspiration Det er en vigtig del af børns udvikling som skal indrages meget mere - også selvom der er personalebegrænsninger. vi har planlagt et maleriprojekt i 2015 at tænke kust for kunstens skyld, og ikke sammen med andet emne skal debatteres på temalørdag Vi har fokus på læreplanstemaet sidste halvdel af året. I og med det er på vores årshjul i 2 mdr og derudover løbende bliver arbejdet med er der konkrete planer, men hele tiden et meget snævert budget at tage hensyn til Vi gør alt det vi synes er vigtigt og som vi prioterer. fortsat søge at få tilbuddene ud til institutionen Planer om at indrette kreativt værksted i forbindelse med medgang af børnetal. Fortsat tilbyde børnene forskellige udtryksformer Gennem arbejdet med "Fremtidens Dagtilbud", hvor et af hoved emnerne er Kulturelle udtryksformer og værdier vi er selvejende, og vi priorterer til tider, at gå sammen med øvrige private/selvejende institutioner om et kulturelt arrangenment els. opera for børn vi har prioriteret at beholde vores kunstpædagog til trods for nedskæringer Vi har en busbørnehave i det første halve år, hvilket giver mulighed for at komme mere rundt til andre kulturinst. Vi er nået til et punkt hvor vi er opmærksomme på at læreplanstemaerne efterhånden fylder rigeligt i forhold til udviklingen af den frie leg, fantasi og kreativitet. Vi kan stadig godt bruge flere oplevelser, tyrer og inspiration udefra.

58 Har rettet henvendelse til et galleri for derigennem at skabe kontakt til kunstner idet det har meget høj prioritet. Se nedenstående vi vil gerne om muligt fortsætte med at have teatreforestillinger herud og samarbejde med musikskolen vi arbejder i forvejen meget målrettet med kunstneriske udtryk, og har ikke palner om at udvide dette Jeg syntes vi har rig mulighed for at arbejde med kunst og kultur. Det er et spørgsmål om at prioterer tid og penge. Ja der arbejdes kontinuerligt med læreplanstema om der er økomomi til at udføre og arbejde målrettet med kunst er kun et soørgsmål om priotering Ja, på samme måde som tidligere, hvor vi har et helt forløb i maj hvor alle 8 grupper i samarbejde på tværs samarbejder om et læreplanstema hvor kulturelle udtryksformer og værdier er i fokus. Det er en del af vores hverdag. Mest gennem læreplanstemaer. i år skla vi have en huskunstner, enten musik og bevægelde eller malerkunst Vi er 5 institutioner, som nu sammen ansætter en billedkunstner vi er pt igang med en større omstrukturering i huset, og har derfor ikke konkrete planer lige nu I juni2015 skal vi have et samarbejde med 2 kunstner som omhandler natur og kunst, i vores netværk, ville ikke selv have råd til det. kompeénceudvikling Dagplejen har legestuegrupper tilknyttet forskningsprojekt fremtidens dagtilbud, hvor et af aktivitetsområderne er Kultur og kulturelle udtryksformer Udnytte personalets kompetencer og de rammer, vi har bl.a. skal vi indrette en ny legestue med læringsrum ud fra læreplanerne. Ja, når dette læreplanstema kommer i fokus Fokus på kulturelle aktiviteter i forbindelse med tilsynene. det vil vi tage med i vores planlægning for 2015 og 2016 Frivilllige: her samarbejder vi med folkedansere en gagang ugentligt har fokus på kultur og kulturfænomener Afsluttende bemærkninger samt baggrundsinfo Har du øvrige kommentarer til spørgeskemaet/temaet? nej jeg syntes at der er mange spørgsmål jeg ikke kan svar "rigtigt" på der er ved nogen? ikke mange valgmuligheder - at man kun kan svare ja/nej dette giver dermed ikke et "rigtigt" billede af det vi ellers har lavet i bh mht kunst og kultur bl a ovenstående? er svar mulighederne ikke fyldest gørende Skemaet er alt for langt og tidskrævende Som skitseret ovenfor arbejder vi generelt med de kulturelle udtryksformer ud fra de interesser, vi oplever fra børn og personale I 2014 var jeg på Sundholm og snakke med kunstnere og musikere, som gerne ville ud og deltage i projekter i daginstitutioner. Jeg brugte lang tid på det og havde flere ude i min børnehave. Det lykkedes aldrig. Enten havde de andre planer eller så var det ikke lige det de havde drømt om. Vi vil meget gerne have kunstnere ud i instutionerne og inspirere. I 2014 betalte vores klynge for et forløb, som alle gerne ville have meget mere af. Vi kan ikke finde penge til det. Der er mange vigtige tiltag og i år er der særligt fokus på overgange, sammenhænge og it. Vores børn ville også have stor glæde af et besøg af operaen eller et orkester. Dette kunne meget nemt kombineres med billedkunst o.s.v. Vi har overvejelser om at få en kunstner ud i løntilskud i en periode for at få udsmykket vores legeplads i en af børnehaverne. Vi har planer om at bruge SMK mere end vi gør og mere målrettet. Vores fokus er ikke udelukkende kunst og kultur i en aktivitet, det primære er ofte selvudvikling, sociale relationer og sprog. Institutionen er blevet godkendt som kulturbørnehus april 2014, vi arbejder på at forbedre rammer og pædagogiske tiltag som i højere grad inddrager kunst og kultur i børnens hverdag. Vi har tidligere haft et samarbejde med en kunstmaler. det er vi ret vilde med, men det er kostbart og derfor altid en prioritering. Rammebudget gør at man kan være udsat et år og et andet er der måske mange ressourcer. Som ny leder i børnehaven har jeg ikke haft indflydelse på de seneste års begivenheder.

59 Vi har en 3 års plan for børnehavens læreplan og netop i 2014 var der ikke så meget kunst og kultur Spørgeskemaet alt for omfattende og tungt at arbejde med Ofte bruger vi forskellige tilgange, herunder kunstneriske tilgange til de forskellige mener. Dette skema handlede om kunst for kunsten "skylde", og som sådan har vi mest brugt maleriet/ udsmykning. I vores kommune bruges evaluering, og her er læreplanstemaer en del af dette. Derfor kan disse temaer let overskygge ex kunst/kunstneriske udtryk Synes det var svært at besvare i forhold til tillærte kompetencer og kompetencegivende uddanelser. Personalet laver løbende kreative aktiviter med børnene, hvor vi også inddrager naturen. Et spørgeskema kan aldrig blive med besvarelser hvor nuancerne kommer frem. Hverdagen byder på mange aktiviteter, både "skal og vil opgaver" - som gør der skal prioriteres benhårdt. Vi er et privat børnehus, derfor råder vi selv over diverse midler og ressourcer. Meget indviklet skema! Svært at besvare som pædagogisk idrætsinstitution! Det har ikke været muligt at svare på spørgsmål om de 0-2 årige, da vi er ren børnehave. meget af det der spørges ind til handler i grunden om, har vi økonomi til at inddrage kultur/kunstnere i dagligdagens planlægning. Vi priorterer kunst og natur meget, vi er en grøn børnehave og arbejder bevidst ud fra det som afsæt. Grønne Spire er inspirationskilde for os, og vi laver projekter hvert år for at gøre os fortjent til at hejse deres flag her i børnehaven Vi har mange projekter i gang, har stor selvledelse på stuerne, hidtil har det været op til stuernes formåen og selvforvaltning at arbejde med læreplanspunkterne, selvfølgelig ud fra vores fælles Læreplan. men efter at jeg har svaret på dette skema, tænker jeg at vi skal ha mere fokus på 'skal-ting' i forhold til lige kunst og kultur. det er ikke alle stuer der benytter de muligheder der er for eksterne kunst og kultur-muligheder, det skal der strammes op på, så alle børnene får glæde af disse muligheder. lige en øjenåbner til mig :-) Den nuværende normering sætter en snæver ramme for mange aktiviteter Hvad er "i tilstrækkelig grad"? Jeg synes, denne undersøgelse er mærkelig, og mener ikke, det ene læreplanstema skal fylde mere end det andet Da vi er nystartet pr. 1/ , kan det være svært at svare generelt på spørgsmålene. Vores institution er fortsat i gang med, at finde sine "egne ben" i både det pædagogiske og kunstneriske arbejde. Det kan være svært at finde skældte mellem en egentlig aktivitet og de mere daglige og almindelige aktiviteter. F.eks læser vi en del snakker om bøger, forfattere budskaber osv. Men vi har ikke afholdt en egentlig litteratur aktivitet. Men det betyder jo ikke at det er uvæsentlig. det er svært at vælge hvilket læreplanstema, kunst og kultur mest understøtter, da det faktisk kan understøtte dem alle efter min mening. Ved et privat selskab var jeg sammen med en billedkunster, men han blev nærmest chokeret da jeg foreslog ham at komme ud i børnehaven. Men vi prøver andet Da vi kun har vuggestue børn er det svært at invitere nogen udefra da børnene ofte bliver utrygge ved fremmede. Der er ikke mange billetter når kommunen invitere til feks børneteater for de 0-2 årige og hvis vi er heldige er det kun de ældste vuggestuebørn som er trygge ved at deltage. Vi inddrager kunst og kultur i den udstrækning det er muligt - og vi vægter det som en vigtig del af vores aktivitetsplan - men også som noget der indgår i andre aktiviteter. Men vi er naturligvis nødt til at prioritere både økonomi og personaleresurser. Og ja, det ville være fint med bedre muligheder - men det ville det også i forhold til meget af det andet en pædagogisk hverdage har brug for og indeholder. Mange spørgsmål er svære at svare på!! Vores tilbud giver forskellige muligheder for børnene - vi har en medarbejder med uddannelsen indenfor kunst - men alle børn møder hende ikke lige meget det enkelte år! Hun arbejder med de ældste børn - så alle kommer der. Svært at svare så firkantet på alle spørgsmålene. Der er nogen som ikke kan besvares med ja og nej - mange gange om ugen laver vi planlagte aktiviteter hvor vi klipper og klister, maler med og på forskellige materialer både ude og inde, men vi gør det selv og inddrager ikke professionelle som så, men personalet har en lang og solid autodidakt erfaring med at arbejde på denne måde. Vi ser også på kunst i byens rum. Vi spiller musik, laver rytmik med meget mere - det behøver ikke være dyrt - det kan faktisk være gratis. Vi bruger penge på materialer - vi synes vi har nok. Vi arbejder meget med genbrugsmaterialer - samler altid mælkekartoner, køkkenruller, modtager gerne papir fra forældrenes arbejdspladser, samler grønt og kogler i skoven som også indgår i diverse aktiviteter. Noget vanskeligt at besvare ud fra vores brugergruppe, de små børn. Godt nok mange ensartede spørgsmål, og svære spørgsmål. Vi har særligt focus på 2 læreplanstemaer ad gangen, om året. I 2016 vil det være "alsidig personlig udvikling" og "kulturelle udtryksformer og værdier". Så når børnene har gået i 25

60 børnehaven i 3 år. Har de intensivt været igennem alle 6 læreplanstemaer. Men selv når vi har et focus tema, vil de andre læreplanstemaer altid være ind over. Da vi har børn fra o-2 i vuggestuen som har særlige behov - gør vi ikke så meget i aktiviteter - men bruger vores nær område til små ture. Da vi er beliggende i et land område, er det altid forbundet med økonomiske udfordringer når børnene skal transporteres til og fra en aktivitet uden for huset. Vi inddrager kunst og kultur i det daglige pædagogiske arbejde gennem læreplansprojekter som eventyr tema, danske kulturværdier o.lign. Ja - min umiddelbare fornemmelse ved at svare på spørgsmålene, er, at jeg ikke får mulighed for at beskrive, hvordan vi arbejder med børn og billedkunst. Igennem de sidste 2 år har vi arbejdet tæt sammen med en billedkunster, som kommer jævnligt i institutionen. Det direkte mål er børnenes mulighed for at kunne udfolde sig gennem kunstneriske udtryksformer - og hvor kunstneren skaber rammerne. Kunstneren får mulighed for at bruge sin ekspertise. Hun sætter rammen, så at sige. Det faste personale deltager som hendes hjælpere, samtidig med de oplæres. Vi prioriterer små børnegrupper - og vi ser, at der ud over læren i kunstnerisk udfoldelse og skabelse, sker stor læring, især på det sproglige, personlige og sociale felt. Vi har f.eks. også i højere grad kunne spotte børn med balanceudfordringer, når vi har inddraget professionelle dansere. Det gør en markant positiv forskel i børnenes almene dannelsesproces, at de inspireres af mennesker, som er specifikt uddannet. vores normering har i høj grad indflydelse på hvilke planer, vi kan lave for f.eks. ture ud af huset. Det er ikke viljen, der mangler. Vi kan altid bruge flere penge men det handler også om at anvende både den viden og de materialer, instrumenter og personer vi har optimalt, hverdagen er ofte travl og noget falder væk eller går i glemmebogen, men tovholdere har vi god erfarring med, samt organiseret netværk f.eks inden for musik m.m. Der er megt vanskeligt at svare andet end genereltnår man skal svare for ca 600 børns oplevelser og lærings møder med kunst og kultur. Derfor er svarende ikke specielt uddybet og kunne hvis det var spurgt hos den enkelte medarbejder, givet vis have været givet andre svar. Kultur indgår i de fleste emner/projekter. Læreplanstemaerne hænger sammen, så man kommer omkring flere temaer i et emneforløb. De lokale steder benyttes og lokalområdets arrangementer ligeledes. Derudover inviterer/bestiller vi f.eks. teatergrupper. Et par institutioner har haft aftale med professionelle kunstnere i perioder. Vi har i dagplejen i 2013 haft et projekt med teater og musik med en kunstner, som har været rundt af flere gange i vores legestuer og lavet teaterforestillinger og kursus for dagplejere. Det har ikke været muligt at få midler til at forsætte projektet i 14 men vi er pt igang med at søge til et nyt projekt i 15. Vores dagplejere arbejder derfor meget selv med teater og musik udfra projektet, hvor de også har fået bøger, cdèr og diverse materialer ud i legestuerne. Jeg synes temaet er umådeligt vigtigt, og har som beskrevet planlagt at øge opmærksomheden på og arbejdet med kunst, kultur og æstetiks betydning for børns dannelse og udvikling. Det kan være svært at svare generelt på spørgsmålene, da det jo ofte er den enkelte dagplejere der arbejder med sin egen gruppe. Men dagplejerene bruger at male, tegne og klippe klistre med børnene, alt efter aldreren på deres børn i gruppen. Når de har disse aktiviteter igang er der selvfølgelig mange af temaerne med fra læreplanerne. Vi laver hvert andet år en stor samling af billeder, som udstilles i en periode på vores færge. Vi skal i gang med et kompetenceforløb vedr. digitale medier med undervisere fra UCC ofte kommune har i forbindelse med Frikommuneforsøg ændret den "traditionelle" PLP til et andet koncept - med større sammenhæng mellem de gængse Læreplanstemaer. Dette er ensbetydende med, at der for dagplejens vedkommende ikke fokuseres specifikt på de enkelte temaer. Vi er via kvalitetsrapporter blevet bekendt med at det er et læreplanstema som generelt ligger lavt sammenlignet med natur og sprog, hvorfor der er behov for at sætte fokus på dette tema. 26

61 27 Figur 35. Institutionstype Note: N=365.

62 28 2. UDVALGTE KRYDS Tabel 9. Personale med formelle kompetencer til at formidle kunst og kultur og igangsætte aktiviteter inden for følgende kunst- og kulturformer. Fordelt på daginstitutionstype. Procent (antal). Børnehave Vuggestue Integreret dagtilbud Dagplejeleder I alt Arkitektur, håndværk og design 3,8% 0,0% 4,4% 3,8% 3,8% (4) (0) (6) (2) Billedkunst 12,5% 15,4% 17,6% 17,3% 15,7% (13) (4) (24) (9) Film 0,0% 0,0% 0,7% 3,8% 0,9% (0) (0) (1) (2) Digitale medier 7,7% 0,0% 12,5% 17,3% 10,7% (8) (0) (17) (9) Litteratur 8,7% 3,8% 9,6% 9,6% 8,8% (9) (1) (13) (5) Musik 16,3% 19,2% 17,6% 21,2% 17,9% (17) (5) (24) (11) Scenekunst (teater, opera, dans, performance, 6,7% 0,0% 11,0% 1,9% 7,2% cirkus) (7) (0) (15) (1) Andre landes kulturer 2,9% 0,0% 6,6% 0,0% 3,8% (3) (0) (9) (0) Den danske kulturarv (historiske steder, 2,9% 0,0% 5,1% 3,8% 3,8% historiske museer o. lign.) (3) (0) (7) (2) Ingen af ovenstående 62,5% 76,9% 59,6% 61,5% 62,3% (65) (20) (81) (32) I alt Note: Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Er der nogen blandt det pædagogiske personale i daginstitutionen/den kommunale dagpleje, som har formelle kompetencer til at formidle kunst og kultur og igangsætte aktiviteter inden for en af følgende kunst- og kulturformer? (Formelle kompetencer er dokumenteret i form af et uddannelsesbevis eller ECTS-point, og kan for eksempel tilegnes gennem en kunstnerisk uddannelse, en formidler uddannelse el. lign.) Sæt gerne flere krydser. Figur 36. Er der i daginstitutionen/den kommunale dagpleje medarbejdere, som har kunst og kultur som deres primære fokus- eller kompetenceområde i hverdagen? Fordelt på institutionstype.

63 Tabel 10. Personale, der inden for de sidste tre år har gennemført kompetenceudvikling med fokus på at formidle kunst og kultur til børn og igangsætte aktiviteter med fokus på kunst og kultur. Fordelt på daginstitutionstype. Procent (antal) Børnehave Vuggestue Integreret dagtilbud Ja, kortere kurser og seminarer 28,8% 3,8% 27,9% (30) (1) (38) Ja, hele diplomuddannelsen i formidling 0,0% 0,0% 0,7% af kunst og kultur for børn og unge (0) (0) (1) Ja, et eller flere moduler af diplomuddannelsen 1,0% 3,8% 2,2% i formidling af kunst og (1) (1) (3) kultur for børn og unge Ja, hele masteruddannelsen i børne- og ungdomskultur medier og æstetiske læreprocesser (udbydes af Syddansk Universitet) Ja, et eller flere moduler af masteruddannelsen i børne- og ungdomskultur 0,0% (0) 0,0% (0) Dagplejeleder 11,5% (6) 1,9% (1) 3,8% (2) medier og æstetiske læreprocesser Andet, uddyb venligst: 4,8% 0,0% 5,1% 5,8% 4,7% (5) (0) (7) (3) Nej 67,3% 92,3% 66,2% 78,8% 70,8% (70) (24) (90) (41) I alt Note: Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Er der inden for de sidste tre år nogen blandt det pædagogiske personale, som har gennemført kompetenceudvikling med fokus på at formidle kunst og kultur til børn og igangsætte aktiviteter med fokus på kunst og kultur? Sæt gerne flere krydser. 0,0% (0) 0,0% (0) 0,0% (0) 0,0% (0) 0,0% (0) 0,0% (0) I alt 23,6% 0,6% 2,2% 0,0% 0,0% 29 Figur 37. Er der afsat tid til vidensdeling og/eller faglig sparring om inddragelse af kunst og kultur i det pædagogiske arbejde på interne møder i daginstitutionen/blandt dagplejerne? Fordelt på daginstitutionstype.

64 Figur 38: Hvilke af følgende lokale aktører har daginstitutionen/den kommunale dagpleje samarbejdet med om kunst- og kulturprojekter i løbet af 2014? Sæt gerne flere krydser. Fordelt på daginstitutionstype. 30 Note: Rækkerne summerer ikke til 100 pct. pga. muligheden for at sætte flere krydser. Figur 39. Har daginstitutionen/den kommunale dagpleje i løbet af 2014 samarbejdet med andre dagtilbud om at gennemføre aktiviteter, hvor kunst og kultur er i centrum? Fordelt på daginstitutionstype.

65 31 Tabel 11. Brug af netværk og fora. Fordelt på daginstitutionstype. Procent (antal). Dagplejeleder 5,8% (3) 15,4% (8) 9,6% (5) 1,9% (1) 5,8% (3) 0,0% (0) 0,0% (0) 0,0% (0) 0,0% (0) Børnehave Vuggestue Integreret dagtilbud Lokalt kulturnetværk 9,6% 11,5% 14,7% (10) (3) (20) Lokalt børnekulturnetværk 13,5% 15,4% 18,4% (14) (4) (25) Lokalt pædagogisk netværk med kulturfokus 11,5% 11,5% 9,6% (12) (3) (13) Børnekulturens 6,7% 3,8% 8,1% Netværk/Børnekulturportalen (7) (1) (11) Kulturstyrelsen/Kulturministeriet 3,8% 0,0% 2,9% (4) (0) (4) Kulturregionerne og deres netværk (fx 1,0% 0,0% 0,0% BUM Børnekultur i Midtjylland) (1) (0) (0) Skoletjenesten (København) 4,8% 7,7% 7,4% (5) (2) (10) Kultur- & Skoletjenesten (Midt- og 1,9% 0,0% 1,5% Vestsjælland) (2) (0) (2) Lokale og regionale kultur- eller skoletjenester 5,8% 7,7% 2,2% (fx ULF i Aarhus og Kulturtje- (6) (2) (3) nesten i Storstrøm) EMU Danmarks Læringsportal 12,5% 0,0% 2,9% 7,7% 6,6% (13) (0) (4) (4) Nationalt Netværk for Skoletjenester 0,0% 0,0% 0,7% 0,0% 0,3% (0) (0) (1) (0) Nationalt Videncenter for Historie -og 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Kulturarvsformidling (0) (0) (0) (0) Andet, uddyb venligst: 11,5% 3,8% 8,1% 5,8% 8,5% (12) (1) (11) (3) Ingen af ovenstående 43,3% 61,5% 52,9% 61,5% 51,9% (45) (16) (72) (32) I alt Note: Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Hvilke af følgende lokale, regionale eller landsdækkende netværk/fora og deres eventuelle hjemmesider har daginstitutionen/den kommunale dagpleje gjort brug af/hentet inspiration hos i løbet af det seneste år? Sæt gerne flere krydser. I alt 11,3% 16,0% 10,4% 6,3% 3,5% 0,3% 5,3% 1,3% 3,5% Figur 40. Hvor enig er du i følgende udsagn? - Arbejdet med kunst og kultur i daginstitutionen/den kommunale dagpleje er noget, personalet generelt interesserer sig for. Fordelt på institutionstype.

66 Til Kulturstyrelsen Dokumenttype Rapportbilag Dato Marts, 2015 KORTLÆGNING AF BRUG AF KUNST OG KULTUR I DAGTILBUD TABELRAPPORT 2: SUR- VEY BLANDT KOMMU- NALE FORVALTNINGER Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T F

67 tabelrapport 2: Survey blandt kommunale forvaltninger INDHOLD 1. FREKVENSER Baggrundsoplysninger Strategier og mål Rammer og organisering Kommunikation Økonomi Typer af kunst- og kulturoplevelser Events Kompetencer Vurdering af den aktuelle situation i kommunen 18

68 1 1. FREKVENSER 1.1 Baggrundsoplysninger Figur 1. Hvad er din primære stilling i kommunen? Note: N=69 - Andet, angiv venligst: daginstitutions leder børnebibliotekar social og kulturchef Funktionsleder bibliotekar Faglig leder Konsulent for politisk support Kulturudviklingskonsulent afdelingsleder børnebibliotek Pædagog Udviklingskonsulent, Kultur/Fritid kultur - Bibliotek Besvaret af koordinerende leder af dagtilbud og kulturkonsulent Kultur- og udviklingskonsulent Centerchef, udviklingscenter for børne- og unge kultur teamleder K&F

69 2 1.2 Strategier og mål Figur 2. Har kommunen opstillet strategier og/eller mål for de 0-6-åriges møde med kunst og kultur i dagtilbuddene? Note: N=69 - Andet, angiv venligst (fx at kunst og kultur indgår i kommunens visioner for børneunge-området): indgår i kommunens visioner på området Området indgår i Børne- og Ungepolitikken Indgår i børn og unge området Målgruppen indgår i det overordnede indsatsområde 'Kulturel dannelse af børn og unge' Kulturpolitikken Børn og unge er medtaget som indsatsområde i Kultur- og fritidspolitikken Kunst og Kultur indgår i Kommunens visioner for Børn- og ungeområdet Indgår i kommunens visioner for Børn/Unge-området Særlig indsats fra Kulturområdet med xx -et kulturpakketilbud, der sætter fokus på kunst og kultur som middel til at understøtte trivsel, oplevelse og udvikling i vigtig samspil med de fælles læreplansmål for Børmeområdet Indskrevet i forskellige strategier, men ikke selvstændigt visionsoplæg kulturløftet vi er ved at skrive kulturen ind i børne/unge strategien og vi har børn/unge i Kulturpolitikken Vi har en børnekulturpolitik fælles børnekulturstrategi 0-18 år vi har samalet K&F pol m.bl. fødekæde helt ny strategi Figur 3. Hvor kan man finde strategien/målene? Note: N=12 - Andet, angiv venligst: kommunens vision, B&Upolitikken, Kulturstrategien Kultur og fritidspolitikken Kultur og Fritidspolitik og Byrådets vision og planstrategi Kulturaftale musikalske fødekædestrategi

70 I Kulturpolitikken angives de aktuelle kulturpolitiske indsatser for børn og unge, i Børnekulturpolitikken står de overordnede strategier som også spejles i Børnekulturhusets virksomheds- og handlingsplan 3 Skriv evt. enkelte nøgleord fra kommunens strategier/mål? lærende fællesskaber guldet i børnenens hverdaagskultur Alle børn skal møde kunst og kultur som en del af deres opvækst Børn og unges kreative kompetencer skal styrkes... Introduktion af kulturtilbud, aktive medskabere udvikling af børns kreative kompetencer lokal kulturkanon Figur 4. I hvilken grad vurderer du, at kommunen aktivt anvender strategier og mål som et styringsværktøj? Note: N=11 Figur 5. I hvilken grad har de 0-6-åriges oplevelser og erfaringer med kunst og kultur generel politisk bevågenhed? Note: N=67

71 4 1.3 Rammer og organisering Figur 6. Hvem i den kommunale forvaltning har ansvaret for kunst- og kulturaktiviteter for 0-6-årige i kommunen? (Sæt gerne flere krydser). Note: N=66 - Andet, angiv venligst: bibliotekerne ingen Ingen ingen officiel Er forankret i opgaveområdet Fritid, Kultur og Unge, men der samarbejdes med Børn og Skole Decentrale institutioner Områdeinstituitoner og børnehuse flere forskellige vedr. teaterfestival, kreative uger Chefen for Læring Børne og undervisningsforvaltningen Børne- og Ungeforvaltningen Den enkelte institution Børne og Uddannelsesforvaltningen. Bibliotekerne Børn-, Unge- og fritidsforvaltningen By- og Kulturforvaltningen i samarbejde med Børne- og ungeforvaltningen Kultur og Idræt, i direktørområdet By, Kultur & Miljø Staben for Kultur, Borgere og Planlægning familieafdelingen Skole- og dagtilbudsforvaltning Kultur og Børn arbejder ofte sammen, kulturinstitutioner har en del tilbud til 0-6 årige Ansvaret er ikke placeret i en enkelt forvaltning men varetages på tværs af forvaltninger og dagtilbud fælles ansvar mellem KSE og B&U børn og skoleforvalt Institutionerne selv

72 Figur 7. Hvor mange konsulenter/medarbejdere i kommunen har helt eller delvist børnekultur som arbejdsområde, fx fritids- og kulturkonsulenter, kulturkonsulenter og børnekulturkonsulenter (biblioteksmedarbejdere tælles ikke med her)? 5 Note: N=65 Figur 8. Hvor mange biblioteksmedarbejdere arbejder specifikt med litterær børnekulturel formidling for 0-6 årige? Note: N=63

73 6 Figur 9. Hvem samarbejder kommunen med om udbud af kunst og kultur til de 0-6-årige? (Sæt gerne flere krydser). Note: N=64 - Andre, angiv venligst: Center for dagtilbud Kommunen samarbejder ikke med nogen - men flere af kommunens institutuioner udbyder på eget initiativ kunst og kultur til aldersgruppen LMS Ikke-lokale kunstnere, foreninger, DR, nationale udbydere af f.eks. dans, film, teater mfl. kamæleon koncerter dagtilbudsområdet + skoler LMS, Dansekonsulenterne, Teatercentrum Kunstnere (ikke nødvendigvis lokale - kan også være nationalt eller internationalt niveau). Men mere ift folkeskolen kunstnere fra hele landet private aktører Kulturaftalen Kulturring Østjylland daginstitutioner musik/teater Kommunens kulturskole Det Danske Filminstitut Det er i høj grad kulturinstitutionerne selv, der udbyder kunst og kultur til de 0-6 årige Børns Møde Med Kunsten skoletjenesten.dk børns møde med kunsten BMMK, LMS Levende Musik i Skolen Relevante landsdækkende aktører som fx Dansehallerne, børneteatre og lokale kunst/kulturskoler, musikkonservatoriet mv. Tryllestøv, kulturpersoner fastansat i to områdeinstitutioner

74 Figur 10. Rammer og organisering: Har dagtilbuddene mulighed for at få indholdsmæssig rådgivning og sparring i forbindelse med planlægning og gennemførelse af kunst- og kulturarrangementer eller -forløb for de 0-6-årige hos en af nedenstående aktører? 7 Andet, anfør venligst medarbejderens betegnelse: Børnekulturkonsulent ved ikke Kultur- og fritidskonsulent Konsulent konsulenter, pædagogiske ledere, kulturhusmedarbejder Det tætteste vi kommer på et børnekulturelt netværk er de lokale Kulturpakke-følgegrupper (2 stk.) der mødes to gange årligt. Her foregår gensidig udvikling og sparring, men det er ikke et decideret netværk Bibliotekar + ildsjæle fundraiser/kulturformidler kommunens kunstpædagog (uddannet) det er ikke noget der er formaliseret, men hvis de kontaktede os ville vi hjælpe konsulent Børnekulturkonsulent vi er ved at oprette en kulturtjenestefunktion konsulenter i dagtilbudsafdelingen Børnekulturnet med repr. fra kultur- og naturinstitutioner, lokal kulturinstituionernes personale f.eks. på biblioteket og lokalt teater, Projektlederen af den regionale ordning Børns Møde Med Kunsten...der er flere...

75 8 1.4 Kommunikation Figur 11. På hvilken måde kommunikerer kommunen om kunst og kulturaktiviteter/-tilbud for 0-6-årige? (Sæt gerne flere krydser). Note: N=63 - Andet, angiv venligst: flere kataloger med tilbud der udsendes løbende mails om tilbud til lederne af dagtilbud, forældreintra benyttes også, da børn i dagtilbud kan have ældre søskende i skolen Infomail som dagtilbuddene kan abonnere på Musikskole, Kulturhus, Billedskole etc. annoncerer egne arrangementer for aldersgruppen Områdeinstitution og Børnehuse samarbejde omkring konkrete projekter mails til alle institutioner og ansatte i forvaltninger m.v., gennem møder i netværket Daginstitutionernes Kulturgruppe vi har en kulturpakkeordning for dagtilbud (og skoler) og sender årligt et katalog ud Der er ved at blive etableret et fagligt netværk i forhold til læreplanstemaet kultur og kulturlle udtryksformer. Alle dagtilbud har mulighed for at udpege en kulturansvarlig pædagog til netværket. Der udarbejdes et katalog årligt - formidles også via web Kulturtjenesten står for en stor del af vores kommunikation i denne forbindelse. De fleste af vores store aktører er medlemmer af Kulturtjenesten. Ellers bruger vi pressemeddelelser, hjemmesider og Facebook direkte kontakt med dagtilbud Digitale byportaler (6) gennem årlig småbørnskulturpakke Kommunen udsender forår og efterårsprogram med kulturelle tilbud til de 0-6 årige og har desuden en bookingportal intranet, mail, møder i forbindelse med konkrete projekter I ydelseskataloget, tidligere omtalt, er der enkelte kultur tilbud til de 0-6 årige Kultur- og naturinstitutioner har mulighed for at få tilbud med i nyhedsmail til daginstitutioner, som Børn og unge sender ud kulturpilotnetværk for dagtilbud og skoler ny portal Det kommunikeres desuden igennem netværk for børnebibliotekarer og Børn og Unge nyhedsbrev samt via private aktører

76 9 1.5 Økonomi Figur 12. Har kommunen afsat økonomiske midler øremærket til kunst og kultur for 0-6-årige, fx en centralt administreret børnekulturpulje eller puljer i andre forvaltninger? Note: N=63 Hvis muligt, angiv venligst puljens/puljernes størrelse i kroner (helt tal uden decimaler og opdelingspunktum) i

77 Figur 13. Hvilke af nedenstående aktiviteter/formål har dagtilbuddene mulighed for at søge økonomiske midler til hos kommunen? (Sæt gerne flere krydser). 10 Note: N=62 - Andet, angiv venligst: De kan indgå samarbejde med Den kreative Skole om dans, teater og historiefortælling Daginstitutioner kan på lige fod med andre institutuioner i kommunen søge midler til kulturelle aktiviteter for aldersgruppen Der er afsat til børnekulturfestival tages op fra gang til gang kulturprojekter af enhver art Vi har ikke en central pulje. Men der udbydes diverse tilbud til institutionerne som er så er gratis. Kulturpengene anvendes til en kulturdag for de 4-årige Vi har en kulturbus som børnehaver kan få ud. Bussen er et krearum, udstillingsrum eller fortælleværksted. Der kan komme en kunstner med bussen u d til institutionerne. Ingen - dagtilbuddene har decentrale budgetter naturkultur ydelseskataloget Møde med professionel kunstner ift. årets kulturfestival for børn og unge. Kulturforvaltningen her ingen støtteordninger udover Spotlight. Det her daginstitutionskontoret givetvis Uh det her skema er ikke så godt: ( mangler nuancer og forklaringsmuligheder Der er mulighed for at søge støtte til dans- og teaterforestillinger andre steder i kommunen, ligesom der generelt er flere støttemuligheder end dem, der er mulighed for at oplyse om i denne undersøgelse.

78 Figur 14. Er der inden for de sidste 3 år blevet reduceret i budgetter/budgetterne øremærket til kunst og kultur for 0-6-årige? 11 Note: N=21 Figur 15. Angiv hvor stor en reduktion der er tale om i cirkatal. Budgettet er beskåret med: Note: N=9 Figur 16. Budgettet/budgetterne er: Note: N=15 Figur 17. Hvad kendetegner de kunst- og kulturaktiviteter, som kommunen gennemførte for de 0-6 årige i 2014? Note: N=58

79 - Andet, angiv venligst:? Ved ikke ved ikke Ved ikke forskelligt fra gang til gang ved ikke ved ikke ved ikke Vi har i 2014 prioriteret at lave et stort musik- og billedkunstprojekt, i 22 af kommunens børnehaver, i projektperioder på 6 uger. Vi håber at gennemfører projektet i de resterende 28 børnehaver i 2015/16 Institutionerne tildeles årligt 1 eller flere aktiviteter pr. barn gennem småbørnskulturpakken som er gratis for institutionen. Herudover kommer løbende tilbud som kan være både med og uden deltagerbetaling De fleste aktiviteter tilbydes løbende og er gratis, men hver sæson tilbydes forskellige lidt længere workshops, som har en lille deltagerbetaling. Udbuddet varierer. Institutionerne har i 2014 selv bestilt og planlagt de kulturelle aktiviteter vi har først i slutningen af 2014 startet vores fokus på de helt små børn ved ikke. Kulturinstitutionerne tilbyder selv. Og måske der er tilbud fra Børn og unge Udbuddet og graden af deltagerbetaling varierer. De angivne svarmuligheder matcher derfor ikke vores situation. ikke aktivitet i 2014 men i 2013 Der er så mange aktiviteter på kommunens mange kulturinstitutioner, mere end 20 biblioteker, mange foreninger og forskellige forvaltninger at det ikke er muligt at give et præcist antal. Der er fx gratis teater for alle fireårige Ingenting Typer af kunst- og kulturoplevelser Figur 18. Typer af kunst- og kulturoplevelser: Hvor stor var interessen for aktiviteterne/arrangementer, der var henvendt til dagtilbuddene inden for nedenstående kunstarter/kunstformer?

80 Events Figur 19. Gennemfører kommunen specielle events med fokus på kunst og kultur for 0-6-årige, fx børnekulturuge, teaterfestival mv.? Note: N=55. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Gennemfører kommunen specielle events med fokus på kunst og kultur for 0-6-årige, fx børnekulturuge, teaterfestival mv.? (Der er her tale om særlige forløb, der gennemføres en eller få gange om året. Løbende aktiviteter som fx kulturpakker er der spurgt ind i til i de foregående spørgsmål). Figur 20. Hvor ofte gennemfører kommunen specielle events med fokus på kunst og kultur for 0-6-årige? Note: N=30 - Andet, angiv venligst: et par gange om året dagtilbuddene gennemfører selv en markedsdag hvert 2. år. der er ikke en fast kadance, men vi griber alle mulige chancer og gennemfører så mange typer af events 3 gange årligt. der foregår meget, ved ikke? vi starte i 2015 en kulturtjeneste der bla. skal fokusere på de helt små børn flere gange om året En årlig kulturfestival for børn og unge flere forskellige events er årligt tilbagevendene Hvordan defineres en event? Der er flere arrangementer årligt

81 14 Figur 21. Hvor længe varede den event, som kommunen sidst gennemførte? Note: N=55 - Andet, angiv venligst: ved ikke? Har ikke haft en event Ingen Ingen events der har ikke været en event... ved ikke vi afholdt ikke noget Musik forløb med Musikskole seks måneder? 6 uger 2012 er ikke gennemført 4 mdr (45 minutters workshop) Der er ikke blevet afholdt særskilt event!? Ikke sket

82 15 Figur 22. Hvad har den sidst gennemførte event haft fokus på? (Sæt gerne flere krydser). Note: N= Kompetencer Figur 23. Lægger kommunen op til, at dagtilbud og dagplejere i særlig grad skal prioritere efter- og videreuddannelse inden for kunst og kultur? Note: N=55 Figur 24. Afsætter kommunen særlige midler til efter- og videreuddannelse af pædagoger inden for kunst og kultur, fx gennem særlige puljer? Note: N=55

83 16 Hvis muligt, angiv venligst puljens/puljernes størrelse i kroner (tal) ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Figur 25. Har kommunen ansat en eller flere medarbejdere med særlige kompetencer inden for formidling af kunst og kultur, herunder kulturarv, til børn? Note: N=55. Den fulde spørgsmålsformulering lyder: Har kommunen ansat en eller flere medarbejdere med særlige kompetencer inden for formidling af kunst og kultur, herunder kulturarv, til børn (fx diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge)? Figur 26. Hvad kendetegner typisk disse medarbejderes ansættelsesforhold? (Sæt gerne flere krydser). Note: N=15 - Andet, angiv venligst: Vi har en kunstpædagog ansat i en institution Både og: Enkelte er fastansatte, andre hyres ind til projekter ved ikke Eksisterende medarbejder, der får overbygning Deltidsansat

84 17 Figur 27. Hvor er disse medarbejdere med særlige kompetencer inden for kunst og kultur ansat? (Sæt gerne flere krydser). Note: N=15 - Andet, angiv venligst: en instittution Musikskolen på musikskolen på kulturinstitutionerne Daginstitutioner Figur 28. Har kommunen ansat en eller flere medarbejdere med spidskompetencer eller uddannelse inden for en eller flere af nedenstående kunstarter/kunstformer? (Sæt gerne flere krydser). Note: N=55

85 Vurdering af den aktuelle situation i kommunen Figur 29. Hvilke udfordringer har kommunen i arbejdet med at tilbyde kunst- og kulturaktiviteter til de 0-6-årige? (Sæt gerne flere krydser). Note: N=54 - Andet, angiv venligst hvad: kulturinstitutionerne ligger i de tilstødende kommuner. I kommunens Fritidspolitik er kultur for børn vægtet høje - men ikke specifikt for aldersgruppen i dagtilbud vi er bare ikke nået så langt Interne udfordringer går primært på hele tiden at holde dialogen med dagtilbud, så vi kender hinandens tilbud/hverdagsvilkår ressourcer i dagtilbuddene Der har ikke været fokus på det, men det kommer der snart ansættelse af børnekulturkonsulent til at koordinere og gennemføre aktiviteter og holde fokus at man ikke har en decideret børnekulturkonsulent ved ikke ved ikke? materialer Opdelingen af Kultur og dagtilbud i hver sit direktørområde er en udfordring Institutionerne er udfordrede på personaleressourcer og har derfor mange gange svært ved at komme afsted til tilbuddene Der er ikke etableret et netværk mellem skoler og daginstitutioner, som tager sig af det kulturelle. Derudover er det op til den enkelte institution at bestille de kulturelle oplevelser vi er lige gået i gang med arbejdet. Der er et børnekulturnet med repr. for kultur- og naturinstitutioner og forvaltningerne. Denne har ikke haft ret meget fokus på 0-6 årige. Mere på skolebørn. er lige gået i gang med en strategi med flere forvaltninger involveret

86 19 Figur 30. Hvilke udfordringer peger dagtilbuddene typisk på i arbejdet med at understøtte 0-6-åriges møde med kunst og kultur? (Sæt gerne flere krydser). Note: N=54 - Andet, angiv venligst hvad:? Ved ikke Dagtilbuddene har ikke specifikt forholdt sig til dette?? Ved ikke lige gået i gang Bør udfyldes af Daginstitutionsafdelingen Figur 31. Ligger kommunen samlet set over eller under det generelle niveau i landet i arbejdet med at tilgodese/understøtte de 0-6-åriges oplevelser og erfaringer med kunst og kultur? Note: N=54. Der er tale om en umiddelbar vurdering.

87 Figur 32. I hvilken grad prioriterer kommunen arbejdet med at tilgodese/understøtte de 0-6-åriges oplevelser og erfaringer med kunst og kultur? 20 Note: N=53 Figur 33. Er der i kommunen planer om at prioritere arbejdet med at tilgodese/understøtte de 0-6-åriges oplevelser og erfaring med kunst og kultur mere fremover? Note: N=53 OBS: Der blev i spørgeskemaundersøgelsen stillet en række spørgsmål vedrørende antallet af tilbudte og gennemførte kommunale kunst og kulturaktiviteter/arrangementer for små børn i Langt størstedelen af respondenterne var ikke i stand til at besvare spørgsmålene, og resultaterne er derfor udeladt.