Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi. Askov Forsøgsstation. Markplan 2012

Transkript

1 AU Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Askov Forsøgsstation Markplan 2012

2 2

3 3 Askov Forsøgsstation Askov Forsøgsstation er oprettet i 1885 og hører under Aarhus Universitet. Til forsøgsstationen hører et areal på 28 ha let lermuldet jord (JB-5) og 1 ha sandjord (JB-1). Foruden arealer til markforsøg findes lysimeter- og rammeanlæg. Askov er beliggende i landets nedbørsrigeste område, med en årlig normalnedbør på 862 mm. Aarhus Universitet har ud over forsknings- og uddannelsesenhederne tre forsøgsstationer (Askov, Foulumgård og Jyndevad). Virksomhedens forskningsresultater offentliggøres i internationale fagtidsskrifter og fagpressen. Hjemmeside på internettet: Personale: Niels Peter Pedersen, driftsleder Poul Boesen, forsøgsmedhjælper Kristine Riis Hansen, landbrugstekniker adresser: [email protected] [email protected] [email protected] Foulum Askov Flakkebjerg Jyndevad

4 4 Indholdsfortegnelse: Askov Lermark: Oversigtsskitse 5 Forsøgsarealet ved Højgaard 5 Mark B De langvarige gødningsforsøg (2-9301) 6 Mark B.2vest De langvarige gødningsforsøg (2-9301) 7 Mark B.2 øst De langvarige gødningsforsøg (2-9301) 8 Mark B.3 De langvarige gødningsforsøg (2-9301) 10 Mark B.4 De langvarige gødningsforsøg (2-9301) 12 Mark B.5 De langvarige gødningsforsøg (2-9301) 13 Mark O.2 Observationparceller i vårsæd 17 Mark C Mark O1 Observationsparceller i vintersæd Brødhvedekvalitet: betydning af pløjetidspunkt, halmnedmuldning og efterafgrøde (2-8905) 14 Askov Sandmark: 18 Mark G. 1-4 De langvarige gødningsforsøg (2-9302) 18 Estrup Overvågningsareal for pesticider 19 Oversigtskort over gamle lysimeterkar og rammer 20 Gl. lys. Langvarige gødningsforsøg (2-2601) 21 Gl. lys. Fosforniveauforsøg (Lundgård jord) (2-7510) 21 Ramme Metoder til undersøgelse af jordens organiske stof (2-8305) 22 Oversigtskort over nye lysimeterkar 23 Klimaforhold, normalværdier Måned Temperatur, C Nedbør, mm ( ) Januar -0,2 69 Februar -0,4 43 Marts 1,7 56 April 6,1 47 Maj 11,0 55 Juni 14,1 67 Juli 16,0 74 August 15,8 82 September 12,8 85 Oktober 8,6 100 November 4,8 101 December 2,0 83 SUM 862

5 5 Askov Lermark: Oversigtsskitse Forsøgsarealet ved Højgaard N

6 6 Mark B De langvarige gødningsforsøg (2-9301) De langvarige gødningsforsøg blev anlagt i 1894 og har med tiden opnået international status, som det eneste forsøg i verden, hvor varierende tilførsel af næringsstoffer i handels- og husdyrgødning er blevet sammenlignet i en periode på mere end 100 år. Formål: Forsøgene har til formål at sammenligne betydningen af forskellig gødningstilførsel på udviklingen i afgrødernes udbytte og i jordbundens beskaffenhed i relation til dyrkningsegnethed. Samtidigt udgør forsøgene et værkstedsareal for specialundersøgelser i relation til jordkvalitet, frugtbarhed, og samspillet mellem afgrødernes næringsstofforsyning, samspillet med det omgivende miljø, og planteproduktionens omfang og kvalitet.

7 7 Mark B.2vest De langvarige gødningsforsøg (2-9301) Afgrøde: Vinterhvede, Hereford - Sået: 16/ Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Nord Forsøgsplan: 1 gødning er følgende mængder, kg/ha 1. a Ugødet 9. k 1 N,P,K total-n P K 2. b ½ gylle 10. r 1½ N,P,K Vinterhvede c 1 gylle 11. u 2 N,P,K Vårbyg d 1½ gylle 12. r1 1½ N,3 P,3 K Majs s 2 gylle 13. l 1 N,P Bælgplanter e 1 P,K 14. m 1 N Middel f 1 N,K 15. n 1 P ved såning af gødning med Hege 8. p ½ N,P,K 16. o 1 K 45 tands kædehjul, gear B6 = 7,33 m Brutto parc.: 7,33 * 9,40 = 68,90 m² Netto parc.: 4,00 * 5,00 = 20,00 m²

8 8 Mark B.2 øst De langvarige gødningsforsøg (2-9301) Afgrøde: Vinterhvede, Hereford og Mariboss Sået1.såtid : 23/ Sået 2.såtid: 16/ Nord Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Forsøgsplan: 1 gødning er følgende mængder, kg/ha 1. a Ugødet 9. k 1 N,P,K total-n P K 2. b ½ gylle 10. r 1½ N,P,K Vinterhvede c 1 gylle 11. u 2 N,P,K Vårbyg d 1½ gylle 12. r1 1½ N,3 P,3 K Majs s 2 gylle 13. l 1 N,P Bælgplanter e 1 P, K 14. m 1 N Middel f 1 N+1 K 15. n 1 P 8. p ½ N,P,K 16. o 1 K Brutto parc.: 7,33 * 9,40 = 68,90 m² Netto parc.: 4,00 * 5,00 = 20,00 m²

9 9 B.2 øst Projekt Recirkulering af plantemasse ved bladfald afhængigt af såtidspunkt Tidlig såning af vinterhvede kan øge vækst og kvælstofoptagelse gennem efteråret og dermed bidrage positivt til både kulstofbalancen og tilbageholdelse af kvælstof. I dette projekt belyses effekten af tidlig såning under varierende gødningsforhold. To hvedesorter, Hereford og Mariboss, blev sået enten tidligt (23. august 2011) eller til normal tid (16. september 2011). I Hereford blev der til otte tidspunkter gennem vinteren 2011/12 gennemført otte planteklip ved gødningsniveauerne 1N og 1½N efter hhv. tidlig og normal såning. Både vissen og grøn plantebiomasse blev indsamlet til bestemmelse af den samlede produktion. Udbytte af kerne og halm efter tidlig og normal såning bestemmes for begge sorter i alle forsøgsled ved modenhed.

10 10 Mark B.3 De langvarige gødningsforsøg (2-9301) Afgrøde: Majs, Adept, - Sået: 02/ Nord Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Led Forsøgsplan 1. a Ugødet 9. k 1 N,P,K 2. b ½ gylle 10. r 1½ N,P,K 1 gødning er følgende mængder, kg/ha 3. c 1 gylle 11. u 2 N,P,K total-n P K 4. d 1½ gylle 12. r1 1½ N,3 P,3 K Vinterhvede s 2 gylle 13. l 1 N,P Vårbyg e 1 P,1 K 14. m 1 N Majs f 1 N,1 K 15. n 1 P Bælgplanter p ½ N,P,K 16. o 1 K Middel Brutto parc.: 11,68 x 9,40 = 109,80 m² Netto parc.. 7,28 x 5,00 = 36,40 m²

11 11 I B3-marke foretages tre delundersøgelser: 3.1) I led med stigende mængde husdyrgødning (0, ½, 1, 1½ AM) og handelsgødning (0, ½, 1, 1½ NPK) undersøges sammenhængen mellem jordparametre og plantevækst. 3.2) I led med tilførsel af handelsgødnings-p (P, NP, PK og NPK) opdeles parcellerne i to halvdele. I den ene tilføres handelsgødnings-p som normalt (overfladeudbringning), mens der i den anden halvdel foretages placering ved såning. Måske skal også NK komponenterne placeres. 3.3) I visse tilfælde ses der interessante vekselvirkninger mellem næringsstofferne i værnene mellem to parceller. Der anlægges transecter langs disse gradienter med henblik på at sammenkæde jordanalyser med plantevækst. Specielt mellem led, der udelukkende er gødet med henholdsvis P og K, ses der gradienter, der kan udnyttes til at etablere sammenhæng.

12 1 NK 1 PK 1 P 1 NP ½ NPK 12 Mark B.4 De langvarige gødningsforsøg (2-9301) Afgrøde: Græsblanding, - Sået: 4/ Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Nord 1½ N 3 PK 1½ NPK 1 NK 1 NPK 1 N 1 K NK 1 PK 1 P 1 NP ½ NPK ½ NPK ½ NPK 1½ NPK 1 NPK 1 NK græsværn 1 PK 1 NP 1 NPK Led Forsøgsplan 1. a Ugødet 1 gødning er følgende mængder, kg/ha 2. b ½ gylle total-n P K 3. c 1 gylle Vinterhvede d 1½ gylle Vårbyg n2 1 P (råfosfat 16,67%) Majs o2 1 K (kainit 11,0%) Bælgplanter a2 Ugødet Middel v ½ fast kvægg./ajle Til vintersæd tildeles der ajle i stedet for kvæggødning - hvert fjerde 22. x 1 fast kvægg./ajle år skal reguleres med Råfosfat og Kainit til middel værdi. 23. y 1 ½ fast kvægg./ajle 24. z 2 fast kvægg./ajle Behandlinger før omlægning i 1996 Forsøgsplan: 1. a Ugødet 9. k 1 N,P,K 1 gødning er følgende mængder, kg/ha 2. b ½ gylle 10. r 1½ N,P,K total-n P K 3. c 1 gylle 11. u 2 N,P,K Vinterhvede d 1½ gylle 12. r1 1½ N,3 P,K Vårbyg s 2 gylle 13. l 1 N,P Roer e 1 P,K 14. m 1 N Bælgplanter f 1 N,K 15. n 1 P Middel p ½ N,P,K 16. o 1 K Brutto m. værn: 11,68 x 9,40 = 109,80 m² Brutto parc.: 10,0 x 7,50 = 75,00 m² Netto parc.. 6,00 x 5,00 = 30,0 m² Græsblanding: 10,0 kg Lucerne, Daysy 3,0 kg Alsike, Aurora 3,0 kg Kællingetand, lotanova 5,0 kg Alm. Rajgræs, Foxtrot s D 5,0 kg Engsvingel Laura 2,0 kg Timothe, Dolina Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent LedI alt Parc 28 Gent kg/ha Led Parc Gent Led Parc Gent Led Nord 1½ N 3 PK 1½ NPK 1 NK 1 NPK 1 N 1 K

13 13 Mark B.5 De langvarige gødningsforsøg (2-9301) Afgrøde: Vårbyg, Keops - Sået: 29/ Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Parc Gent Led Nord Led Forsøgsplan 1. a Ugødet 9. k 1 N,P,K 2. b ½ gylle 10. r 1½ N,P,K 3. c 1 gylle 11. u 2 N,P,K 4. d 1½ gylle 12. r1 1½ N,3 P,3 K 5. s 2 gylle 13. l 1 N, P 6. e 1 P, K 14. m 1 N 7. f 1 N, K 15. n 1 P 8. p ½ N,P,K 16. o 1 K 1 gødning er følgende mængder, kg/ha total-n P K Vinterhvede Vårbyg Majs Bælgplanter Middel Brutto parc.: 11,68 x 9,40 = 109,8 m 2 Netto parc.: 7,28 x 5,00 = 35,90 m 2

14 8,5 m 14 Mark O.1 Betydning af pløjetidspunkt i vårbyg dyrket med halmnedmuldning og efterafgrøde (2-8905). Afgrøde: Vårbyg, Keops - Sået: 27/ Formål: Nedmuldning af halm og dyrkning af efterafgrøde øger jordens indhold af organisk stof og dermed jordens kvælstofmineraliserende evne. For at udnytte det ekstra kvælstof er det vigtigt, at mineraliseringen sker på et tidspunkt, hvor dyrkede afgrøder er i stand til at optage det. Immobilisering af kvælstof i forbindelse med omsætningen samt optagelse af kvælstof i en efterafgrøde kan på den anden side midlertidigt reducere mængden af plantetilgængeligt kvælstof. I dette forsøg undersøges effekten af halmnedmuldning og dyrkning af forskellige typer efterafgrøder med og uden bælgplanter. Der pløjes enten efterår eller forår for at afgøre, om kvælstofmineraliseringen kan optimeres i forhold til de efterfølgende afgrøder. Parc Blok Led Parc Blok Led Parc Blok Led Parc Blok Led Parc Blok Led Parc Blok Led Parc Blok Led Parc Blok Led Nord Sildig rajgræs xb yb yc xc xd yd ya xa 10 halmballe 20 halmballe 30 halmballe Ingen efterafgrøde xb yb yc xc xd yd ya xa Kløvergræs xb yb yc xc xd yd ya xa Ingen efterafgrøde xc yc yd xd xa ya yb xb 20 halmballe 30 halmballe 10 halmballe Kløvergræs xc yc 305 3yd xd xa ya yb xb Sildig rajgræs xc yc yd xd xa ya yb xb Kløvergræs xa ya yb xb xc yc yd xd 10 halmballe 20 halmballe 30 halmballe Sildig rajgræs xa ya yb xb xc yc yd xd Ingen efterafgrøde xa ya yb xb xc yc yd xd Forsøgsplan: Ingen halmnedmuldning 2008 Efterafgrøde: parcst.: 10 x 25,5 = 255 m² Halm t/ha 1. Ingen efterafgrøde A 0 t 2. Efterafgrøde, alm. Sildig rajgræs (15 kg) B 4 t 3. Efterafgrøde, kløvergræsblanding C 8 t (12 kg alm. Sildig rajgræs + 3 kg hvidkløver) D 12 t Jordbearbejdning: x. Pløjes okt/nov y. Pløjes feb/marts Gødskning: 100 kg N/ha i før såning Ukrudtsbekæmpelse: Ingen evt. strigling før fremspiring af udlæg Svampebekæmpelse: Efter behov Udbyttebestemmelse: Kerne, halmvægt og N-indhold

15 15

16 16 Mark C Observationsparceller i vintersæd Anlagt med og uden fungicidsprøjtning til bedømmelse af sygdomsmodtagelighed Sået: 29/ nord Parc Navn Led Parc Navn Led Parc Navn Led Parc Navn Led 146 Værn Hvede 246 Værn Hvede 346 Værn Rug 446 Værn Rug 145 CM R HYH HYH RW RW HYH SU Mephisto BB RW HYH KWS-H BB S.J KWS-H KWS-H Kepler LEU KWS-H KWS-H Elixer LEU KWS-H KWS-H KWS W MH CEP KWS-H Denman KW SU Skaltio KWS-H NOS KW DHH KWS-H NOS KW DIE KWS-H NOS 12090x KW Kapitän HYH NOS NOS KWS Magnifico HYH MH NOS Palazzo SU Santini KW NOS Evolo værn KWS W NOS Marcelo HYH Sj BB Værn Rug 430 Rasant Sj SW Værn triticale 429 Værn Triticale 128 Sj Hadm Br 1390a Sj BB Nord 05090/ Sj Sj SW Sj Sj MAH Genius Sj Tulus BR 1351b Xantippe Sj Ragtac Empero KWS Santiago Sj Gringo MS-meldug NOS Sj SW Valentino MS-brunrust KWS W Sj Værn Triticale 421 Værn Triticale 120 KWS Podium Sj Værn Vinterbyg 420 Værn Vinterbyg 119 Nakskov SECFK KWS B BR 8096a , KWS W SJ SEC 116A-2C Gedser Foxtrott SJ NSL B KWS Dacanto FD SJ BE JB Diego Bombus SJ SJ Julius BR 8037b AC 05/279/ SJ Sj Egoist California SJ Timaru UN Talisman SJ Jensen Tobak KW SC 1189 KH Mariboss Amundsen Souleyka NSL D Tabasco Hybery Xenon SY Leoo JB Asano LGW Matros SY Hereford MS-septoria KWS Meridian Nord 06067/ Tuareg MS-brunrust Apropos MS-skoldplet Frument Anja Sandra MS-ramularia Ambition Sleipner Zephyr MS-bygrust Hereward Florida Anisette Celtic Blanding Cardos Tasmanien Hamu Blanding Ure Blanding Prestige Værn Hvede 200 Værn Hvede 300 Værn Vinterbyg 400 Værn Vinterbyg BEH UBEH UBEH BEH BEH UBEH UBEH BEH Behandlet afd: Ved tidlige angreb af meldug og/eller rust anvendes 0,15 l lexity + 0,2 l Rubric i st st , dog tidligst to uger senere: 0,25 l Rubric st , dog tidligst to uger senere 0,5 l Bell + 0,1 l Comet

17 17 Mark O2 Observationsparceller i vårsæd Anlagt med og uden fungicidsprøjtning til bedømmelse af sygdomsmodtagelighed Sået: 26/ Nord Parc Navn Led Parc Navn Led Parc Navn Led Parc Navn Led 138 værn Vårbyg 238 værn Vårbyg 338 værn Vårbyg 438 værn Vårbyg 137 KWS 10/ NOS værn Vårbyg 437 værn Vårhvede 136 CA NOS værn Vårbyg 436 Amarillo (Vårtriticale) CA AC 08/528/ Pallas Dublet (Vårtriticale) CA AC 08/529/ Carlsberg II værn Hvede 133 SJ SC 5633 K Alexis værn Hvede 132 SJ LW 04W Proctor AC Vista SJ AC 06/509/41/ MS Bladplet SG-S Shandy SY MS Ramularia SEC b Genie SY MS-skoldplet KWS Alderon Carambole LSB F Hamlet Collage LSB Acclaim NOS A Chicago LSB Pionier KWS Bittern Salome UN-Z Crooner Dafne SC Overture SY Katoda NOS SY SY Hovsa NOS LAN Montoya Alora Olympic Shuffle Milford Trappe Chapeau AC 05/565/ NSL A Amaretto Cheers Odyssey SC værn Hvede 118 KWS Asta SW KWS 10/ værn Havre 117 Pinocchio KWS 09/ KWS Nike Propino NOS MH NORD 11/ Evergreen LSB SY NORD 10/ Chief SC A SY NORD 11/ Tamtam NOS SJ LW 05W Sumit NOS NSL B NORD 09/ Columbus NOS SJ Flocke Chill NOS SJ LW 03W Cha Cha SC A SJ NORD 09/ Rosalina LN SJ Gry Fairytale LSB SJ Flämingsgold Keops Ca SJ Canyon Simba Ca SJ Scorpion Charmay Ca UN-E Flämingsprofi Quench Ca SJ Dominik Blanding KWS 10/ SER Pergamon Blanding KWS 11/ KWS 11/ Blanding værn Vårbyg 200 værn Vårbyg 300 værn Vårbyg 400 værn Havre BEH UBEH UBEH BEH BEH UBEH UBEH BEH Behandlet afd: Ved tidlige angreb af meldug og/eller rust i vårbyg anvendes 0,2 l Folicur i st

18 18 Askov Sandmark: Mark G. 1-4 De langvarige gødningsforsøg (2-9302) Forsøget er i 1997 tilsået med vedvarende græs Græsblanding sået d. 26/ (alm. rajgræs og rødsvingel med skivesåmaskine) Forsøgsplan: 1. Ugødet (2) kvælstof + 1 kalium (2) 7. 1 staldgødning (3) stg. + ½ fosfor + ½ kalium (2) 5. 1 handelsgødning (3) fosfor + 1 kalium (1) 6. ½ handelsgødning (2) 2. 1 kalium (1) 9. 1 kvælstof + 1 fosfor (2) 3. 1 fosfor (1) staldg. + ½ kalium (2) 4. 1 kvælstof (1) staldg. + ½ fosfor (2) Forsøgsgødskning stoppet i 1997 I parentes angivet antallet af forsøgsled med den pågældende behandling 1 gødning er følgende mængder, kg/ha, der er anvendt indtil 1996 Total-N Fosfor, P Kalium, K Vintersæd Rodfrugt Vårsæd Bælgplanter Vest G4 G3 G2 G1 Parc Led Parc Led Parc Led Parc Led Parc Led Parc Led Parc Led Parc Led Parc Led Parc Led Parc Led Parc Led Parc Led Parc Led Parc Led Parc Led Parc Led Parc Led Parc Led Parc Led Omlægning af vedvarende græs på Sandmarken 2005

19 19 Overvågningsareal for pesticider Samarbejdsprojekt mellem GEUS, DMU og DJF En forpagtet mark ved Estrup indgår, sammen med 4 andre marker fordelt rundt i landet i Varslingssystemet for Pesticider (VAP). Formålet er at undersøge risikoen for at sprøjtemidler, anvendt i dansk landbrug, kan påvirke grundvandskvaliteten, når midlerne bliver anvendt efter de gældende regler. På Estrup-marken, og en tilsvarende mark ved Thisted, har vi fundet at østrogene fra svinegylle kan udvaskes til markdræn. Nu undersøges det om kønshormoner, medicinrester og sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra nedfældet gylle kan udvaskes til markdræn og dermed ende i vore vandløb. Afgrøde: Vårbyg, Keops Sået: 30/

20 20 Oversigtskort over gamle lysimeterkar og rammer Areal af kar: m 2 Areal af rammer: 0,7633 m 2

21 21 Gl. lys. Langvarige gødningsforsøg (2-2601) Afgrøde: Vedvarende græs Sået: 24/3-98 Forsøgsgødskning er ophørt i 1997 Led Lysimeternr. a = 0 Ugødet b = 1 P: 20 kg P/ha c = 1 K: 40 kg K/ha e = 1 N: 100 kg N/ha Gl. lys. Fosforniveauforsøg (Lundgård jord) (2-7510) Jord hjemtaget lagvis fra markforsøg på Lundgård, efterår Overjord 0-25 cm, mellemjord cm og underjord cm. placeret lagvis i karrene. Formål: Formålet er at undersøge den tidsmæssige udvikling i jordens fosfortal, i udbytte og i afgrødernes fosforoptagelse ved forskellige fosforgødningstyper og doseringer. Med henblik på at understøtte diverse initiativer til at igangsætte forskning omkring majsdyrkning er der i 2009 sået majs i dette rammeforsøg for at belyse, hvad fosforstatus i jorden og fosforkilden måtte betyder for majsvækst specielt i majsens tidlige vækstfase. For at gøre dette måles plantehøjde i hvert kar gentagende gange i den tidlige vækstsæson. Afgrøde: Majs, Adept Sået: 01/ Gl.lysimeter Gl.lysimeter Parc Gent Led Nord Parc Gent Led indgang Led Forsøgsplan 1. 0 P P i sup hv år P i sup hv år P i svinegylle hv. år P i svinegødn. hv. år

22 22 Ramme Metoder til undersøgelse af jordens organiske stof (2-8305) Formål: Forsøget har til formål at belyse kulstofomsætningen i forskellige jordtyper ved anvendelse af den naturlige forekomst af den stabile kulstof-isotop 13-C. Majsplanten afviger fra de traditionelle danske afgrøder ved at have et større indhold af 13-C. Jordens organiske kulstofpulje vil ved tilførsel af majsrester blive tilført kulstof med et højere 13-C indhold. Ved gentagne analyser af jordens indhold af 13-C over en årrække kan omsætningen af jordens organiske pulje bestemmes. Fastsættelse af sådanne omsætningshastigheder er afgørende for udvikling af simuleringsmodeller, der anvendes i jordbruget til ar forudsige betydningen af ændrede driftsformer. Afgrøde: Majs, Adept Sået: 01/05, Havre, Dominik i ramme 45 og 60 - Sået: 03/ Rammer Rammer Parc Blok jordt Led Parc Blok jordt Led Nord indgang Delforsøg A: Tilførsel af Led Jordtype Forhistorie majsmateriale Ramme nr. 1 1 Rønhave 9 år med majs nedmuldes Rønhave + 1 år med havre fjernes 46, Roskilde 9 år med majs nedmuldes Roskilde + 1 år med vårbyg fjernes 33, Askov Ingen majs fortid nedmuldes Askov fjernes Lundgård Ingen majs fortid nedmuldes Lundgård fjernes 50 Delforsøg B: Jordtype Tilførsel Ramme nr. 9 5 Askov ingen 36, 42, Askov majs - plantemateriale 40, 52, Askov Majs - fårefaeces 38, 44, Lundgård ingen 39, 51, Lundgård majs - plantemateriale 37, 43, Lundgård Majs - fårefaeces 41, 53, Askov ingen Lundgård ingen 45

23 23 Oversigtskort over nye lysimeterkar Areal af kar: 0,8275 m 2

24 24 Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Askov Forsøgsstation Vejenvej Vejen Tlf.: Mobil: (PBO) Mobil: (KRH) Mobil: (NPP)