Vejledning og skemaer

Transkript

1 Plantedirektoratet Vejledning og skemaer mark- og gødningsplan gødningsregnskab plantedække harmoniregler ændringer i ejer- og brugerforhold 2002/03 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2 Plantedirektoratet Vejledning og skemaer mark- og gødningsplan gødningsregnskab plantedække harmoniregler ændringer i ejer- og brugerforhold 2002/03 Vejledningen gælder for planperioden 1. august 2002 til 31. juli 2003

3 Indholdsfortegnelse Indledning Læsevejledning Generelle oplysninger Nye regler for planperioden 2002/ Hvem skal til- og afmeldes registeret for afgiftsfritagelse? Hvem er omfattet af reglerne om plantedække? Hvem er omfattet af harmonireglerne? Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Kontrol af reglerne Retsgrundlag Oplysning om brug af personoplysninger Hvornår skal skemaerne udfyldes? Mark- og gødningsplan (skema A) Markplan (1. september 2002) Gødningsplan (31. marts 2003) Skema A (specialafgrøder) Mark- og gødningsplan (31. marts 2003) Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning Normproduktion af husdyrgødning i planperioden 2002/03 (skema A2) Opgørelse over husdyrgødning, som er til rådighed i planperioden 2002/03 (skema A2) Opgørelse over forarbejdet husdyrgødning, som er til rådighed i planperioden 2002/03 (skema A3) Andel af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsplanen (skema A2 ) Andel af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsplanen (skema A3) Husdyrgødningskvitteringer (gødningskvitteringer, skema B1) Anden organisk gødning Anden organisk gødning, der indgår i gødningsplanen (skema A) Korrektioner Forventet højere udbytte Konsulenterklæring Korrektion af kvælstofmængden i husdyrgødning Harmoniregler Gødningsregnskab (skema B) Arealopgørelser Antal dyreenheder Virksomhedens forbrug af kvælstof i handelsgødning Virksomhedens forbrug af kvælstof i anden organisk gødning a Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning (skema B) b Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning (skema B2) Andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning... 39

4 9.7 Opgørelse over husdyrgødningsoverførsler (skema B1) Øvrige rubrikker Forarbejdningsanlæg for husdyrgødning Virksomheder, der videresælger eller afgiver handelsgødning Ændringer i ejer- og brugerforhold Hvem er omfattet af reglerne om overdragelse? Hvad skal De gøre? Udarbejdelse af mark- og gødningsplan samt gødningsregnskab Overdragelseserklæring Sådan udfylder De skemaerne i tilfælde af salg eller ved ophør af brugsret Overdragelse af oplagret gødning... 51

5 Tabelafsnit Tabel 1: Kvælstof-, fosfor- og kaliumnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland 52 Tabel 2: Kvælstofnormer for andre plantekulturer Tabel 3: Afgrøder, der kan indgå som 65% plantedække om efteråret Tabel 4: Indhold af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning Tabel 5: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning og standardforudsætninger for husdyrgødningsproduktion Tabel 6: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg Tabel 7: Gram råprotein pr. foderenhed for fodermidler til svin Tabel 8: Beregning af dyreenheder Tabel 9: Betingelser for harmonikrav på 2,3 DE/ha Skemaer til udfyldelse: Skema A: Mark- og gødningsplan 2002/ Skema A (specialafgrøder): Mark- og gødningsplan 2002/ Skema A1: Oversigt over høstudbytte til brug for 2002/ Skema A2: Plan for produktion og anvendelse af husdyrgødning 2002/ Skema A3 Plan for produktion og anvendelse af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning 2002/ Skema B: Gødningsregnskab 2002/ Skema B1: Kvitteringer for overførsler af husdyrgødning i perioden 1. august 2002 til 31. juli Skema B2: Forbrug af forarbejdet husdyrgødning 2002/ Aftaleskema om opfyldelse af bestemmelse om 65 procent plantedække i efteråret Ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2002/2003: Hjælpeskema:Beregning af græsningstryk Hjælpeskema:Markblad Overdragelseserklæring Stikordsregister... omslagets inderside Udgivet af Plantedirektoratet Tryk: Schultz Grafisk ISBN:

6 Indledning Denne vejledning er sendt til: Jordbrugsvirksomheder, der er tilmeldt Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse. Jordbrugsvirksomheder med et areal på mindst 10 ha. Jordbrugsvirksomheder, der er startet efter 1. juli 2001, og som har mere end 2 dyreenheder. Jordbrugsvirksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion. Vejledningen omfatter reglerne for mark- og gødningsplaner, gødningsregnskaber og plantedække, en kort beskrivelse af harmonireglerne, regler for ændring i ejer- og brugerforhold samt ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2002/ Jordbrugsvirksomheder, der er registreret i Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse, er omfattet af reglerne beskrevet i denne vejledning. Endvidere er virksomheder med et samlet matrikulært areal på mindst 10 ha omfattet af reglerne om 65 procent plantedække og 6 procent efterafgrøder. Dette gælder også, selvom de ikke er anmeldt til registeret. Virksomhederne skal dog have en årlig momspligtig omsætning på mere end kr. Det samlede forbrug af gødning må ikke overstige den kvælstofkvote, der fastlægges for virksomheden ved udarbejdelse af gødningsplanen. Gødningsplan og gødningsregnskab skal udarbejdes på skemaerne i denne vejledning eller på andre skemaer, der er godkendt af Plantedirektoratet. Daterede og underskrevne kopier af skemaerne skal opbevares i mindst 5år. Yderligere oplysninger kan fås på det lokale planteavlskontor eller hos Plantedirektoratet, (Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby, tlf ), der også har ekstra kopier af skemaerne. Vejledning og skemaer er samtidig tilgængelige på Plantedirektoratets hjemmeside på internettet. Internetadressen er: Med venlig hilsen Plantedirektoratet Juli 2002 Indledning side 5

7 1. Læsevejledning Vejledningen er opbygget, således at det ikke er nødvendigt at læse alle kapitler. Det fremgår af nedenstående oversigt, hvilke skemaer, der skal anvendes for de forskellige virksomhedstyper, samt hvor i vejledningen, der er en beskrivelse af, hvordan skemaet skal udfyldes, og hvordan eventuelle beregninger foretages. Hvem? Hvad? Hvor? Skema Alle virksomheder Mark- og gødningsplan Kap. 3 Skema A Alle virksomheder Gødningsregnskab Kap. 9 Skema B Væksthusgartneri, planteskole eller skovbrug Mark- og gødningsplan, skema A (specialafgrøder) Kap. 4 Skema A (specialafgrøder) Virksomheder, der har husdyr eller som modtager husdyrgødning Plan for produktion og forbrug af husdyrgødning Kap. 5 Skema A2, husdyrgødning Harmoniregler Kap. 8 Virksomheder, der afsætter husdyrgødning Opgørelse over husdyrgødningsoverførsler i forbindelse med udarbejdelse af gødningsregnskabet Kap. 9 Skema B1 Virksomheder, der producerer eller modtager forarbejdet husdyrgødning Plan for produktion og forbrug af forarbejdet husdyrgødning Kap. 5 Skema A3 Opgørelse over produktion og forbrug af forarbejdet husdyrgødning Kap. 9 Skema B2 Virksomheder, der modtager anden organisk gødning Plan for forbrug af anden organisk gødning Kap. 6 Dele af skema A Virksomheder, der kan korrigere N-normen for forventet højere udbytte Beregning af det forventet højere udbytte Kap. 7 Skema A1, forventet højere udbytte N-normen ved hjælp af en konsulenterklæring Konsulenterklæring og dele af skema A pga. afvigende ydelses- og/eller produktionsniveau Korrektion af kvælstofindholdet i husdyrgødning Dele af skema A2 Virksomheder, der videresælger handelsgødning Indberetning af videresolgt handelsgødning Kap. 11 Forarbejdningsanlæg for husdyrgødning Registrering og indberetning Kap. 10 Virksomheder, hvori der sker ændringer i ejer- eller brugerforhold Ændringer i forbindelse med ophør, salg og forpagtning Kap. 12 Kapitel 1 side 6

8 2. Generelle oplysninger 2.1 Nye regler for planperioden 2002/03 De væsentligste ændringer i forhold til planperioden 2001/02 er: eftervirkningen af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning sammenlægges med 1. års virkningen, kravene til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning er hævet med 5 procent point, der er fastsat regler for anvendelse af forarbejdet husdyrgødning, om afsætning af forarbejdet husdyrgødning til ikke-registrerede virksomheder, og der er fastsat krav om indberetning fra forarbejdningsanlæg, der er ikke længere krav om husdyrgødningsaftaler. Der skal dog fortsat foreligge husdyrgødningskvitteringer, registreringspligtige virksomheder, der ikke anmeldes senest 21 dage efter registreringspligtens indtrædelse, kan straffes med bøde, der er fastsat nye retningslinier for beregning af kvælstofnormer til vedvarende græsarealer, græsudlæg og græsefterafgrøder, og i den forbindelse er der tilføjet et hjælpeskema, urea betegnes nu som anden organisk gødning og ikke som handelsgødning. Der er indført lagerregler for urea, svarende til reglerne for handelsgødning. Det skal bemærkes, at husdyrgødningsbekendtgørelsen er under ændring. Da husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke foreligger i endelig udgave ved afslutning af redaktionen af denne vejledning, tages der forbehold for ændringer, der vedrører reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Forbeholdene vedrører kap. 8 og de afsnit i kap. 5 og kap. 9 som knytter sig til harmonireglerne samt tabellerne 8 og 9, hvori der er følgende ændringer: såvel produktion som lager af husdyrgødning skal i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen også angives i DE (dyreenheder), ændrede harmonikrav for flere typer af husdyrhold. Ved blandede brug beregnes harmonikravet forholdsmæssigt, for virksomheder med kvæg gælder et harmoni krav på 2,3 DE/ha, hvis særlige betingelser opfyldes (tabel 9). Dette skal anføres i gødningsplan og - regnskab, ændret definition af harmoniarealet, således at der kun kan indgå arealer med afgrøder, der har en gødningsnorm, jf. vejledningens tabel 1 og 2, der er ikke længere krav om husdyrgødningsaftaler. Der skal dog fortsat foreligge husdyrgødningskvitteringer, harmonikrav skal opfyldes pr. planperiode, ved afsætning af husdyrgødning beregnes antallet af DE i leverancen på baggrund af den afsatte kvælstofmængde. 2.2 Hvem skal til- og afmeldes registeret for afgiftsfritagelse? Tilmeldelse til registeret For at tilmelde Deres virksomhed til registeret, skal virksomheden have en årlig momspligtig omsætning på mindst kr. inden for jordbrugserhverv. Nogle virksomheder skal anmeldes, for andre er tilmeldingen frivillig. Virksomheden skal anmeldes inden 21 dage, hvis: 1) virksomhedens samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder, 2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha eller 3) virksomheden modtager mere end 25 t husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden. Tilmeldingen sker ikke automatisk, og Deres virksomhed er først registreret, når De har modtaget et registreringsbevis, hvoraf det fremgår, hvornår virksomheden er tilmeldt. Afmeldelse fra registeret Når virksomheden ophører, det vil sige virksomheden sælges, al drift bortforpagtes eller den afmeldes hos den lokale Told- og Skatteregion, skal virksomheden afmeldes hos Plantedirektoratet. Såfremt der sker en virksomhedsomdannelse eller et generationsskifte, og virksomheden i den forbindelse får tildelt et nyt SEnummer, skal den gamle virksomhed ligeledes afmeldes, og den nye virksomhed skal anmeldes. Kapitel 2 side 7

9 Afmeldingen sker ikke automatisk, men sker ved, at De indsender Deres registreringsbevis. Hvis registreringsbeviset er bortkommet, skal der indsendes et brev, hvoraf det fremgår, hvad virksomhedens SE-nummer er, hvornår virksomheden er ophørt, hvorfor den er ophørt, og De skal huske underskrift. Registreringsbeviset eller brevet skal sendes direkte til Plantedirektoratet, Sektor for miljø, og må ikke vedlægges gødningsregnskabet. Er Deres virksomhed ikke forpligtet til at være tilmeldt, kan den afmeldes. Konsekvens af ikke at overholde bestemte tidsfrister: Det er vigtigt at overholde bestemte tidsfrister, som er angivet i loven. Det kan være strafbart, hvis De ikke overholder dem. De kan, f.eks. ved manglende rettidig tilmelding til registeret, miste retten til at købe afgiftsfri gødning. Det kan samtidigt betyde, at landmænd, som leverer husdyrgødning til Dem, ikke kan fratrække gødningen i gødningsregnskabet, og dermed risikerer en sag om overgødskning. Betingelserne og fristerne for til- og afmelding findes i kapitel 12 om ændringer i ejer- og brugerforhold, side Hvem er omfattet af reglerne om plantedække? Reglerne om plantedække omfatter både etablering af 65 procent plantedække (grønne marker) samt etablering af 6 procent efterafgrøder. Hvis Deres jordbrugsvirksomhed har et samlet areal på 10 hektar og derover, samt en årlig momspligtig omsætning på over kr., er den omfattet af reglerne om plantedække. Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (matrikulære) areal samt forpagtede og lejede arealer, men ikke bortforpagtede arealer. Virksomheder under 10 hektar og virksomheder med en årlig momspligtig omsætning under kr. er således ikke omfattet af reglerne om plantedække. Dette gælder også virksomheder med mindre end 10 hektar, der er registreret i registeret for afgiftsfritagelse. Virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække, men ikke er optaget i registeret for afgiftsfritagelse, skal udarbejde markplan med oplysning om plantedække i efteråret 2002 samt udarbejde gødningsplan med oplysning om efterafgrøder i efteråret Der skal ikke beregnes en kvælstofkvote for virksomheden, og der skal ikke laves gødningsregnskab. Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder, er ikke omfattet af reglerne om 65 procent plantedække og 6 procent efterafgrøder. 2.4 Hvem er omfattet af harmonireglerne? Hvis Deres virksomhed har erhvervsmæssigt dyrehold eller anvender husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning svarende til gødningsproduktionen fra erhvervsmæssigt dyrehold, er den omfattet af harmonireglerne. Det fremgår af tabel 8, hvad der forstås ved erhvervsmæssigt dyrehold. Harmonireglerne angiver, hvor stor en mængde husdyrgødning og/eller forarbejdet husdyrgødning opgjort i dyreenheder, der må produceres eller tilføres bedriften pr. hektar. Dette varierer afhængigt af, hvilken type husdyr, der er på bedriften. Der henvises til kapitel 8 (side 31). 2.5 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Hvis Deres virksomhed ikke er pligtig til at lade sig registrere i Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse, skal De alligevel udarbejde mark- og gødningsplan, hvis virksomheden har indgået aftale med en offentlig myndighed om en af følgende ordninger: pleje af græs- og naturarealer, hvis der foreligger amtsrådsbestemmelser om tildeling af maksimalt 40 kg N pr. ha. nedsættelse af kvælstoftilførslen, miljøvenlig drift af græs, niveau 1, udlæg af rajgræs, Kapitel 2 side 8

10 2.6 Kontrol af reglerne Plantedirektoratet kontrollerer, om reglerne om gødningsanvendelse, plantedække og harmoni overholdes ved kontrol af de indsendte gødningsregnskaber og ved kontrol på virksomheden. Mark- og gødningsplaner og gødningsregnskaber skal opbevares i mindst 5 år. Plantedirektoratet kan pålægge jordbrugsvirksomhederne at indsende eller forevise alle dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af, om reglerne er overholdt. Plantedirektoratets kontrollører har mod behørig legitimation adgang til virksomheder, der er omfattet af reglerne. Overtrædelse af reglerne kan straffes med bøde. 2.7 Retsgrundlag Denne vejledning er udarbejdet på grundlag af: Lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, som ændret ved lov nr. 455 af 7. juni 2001, lov nr af 19. december 2001 og lov nr. 370 af 6. juni Plantedirektoratets bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2002/03 og Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Endvidere henvises til: Plantedirektoratets bekendtgørelse om kvælstofprognosen for 2003, der udsendes omkring 1. april Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m. 2.8 Oplysning om brug af personoplysninger Oplysninger i Plantedirektoratet Plantedirektoratet indsamler oplysninger om Deres virksomhed til brug for kontrol og administration af de regler, der er henlagt til Plantedirektoratet. Oplysningerne anvendes til at fastlægge om reglerne overholdes i Deres virksomhed, og ved behandling af ansøgninger om lovpligtig godkendelse, registrering, autorisation eller lignende. Indhentning af oplysninger De fleste oplysninger indhentes, når der indsendes pligtige indberetninger, ansøgninger om tilladelse, autorisationer, godkendelser m.m. I forbindelse med Plantedirektoratets kontrolbesøg på virksomheden kan der også indhentes oplysninger. I disse tilfælde er det obligatorisk at aflevere oplysningerne til Plantedirektoratet, og det kan medføre sanktioner, hvis Plantedirektoratet ikke modtager oplysningerne rettidigt eller slet ikke modtager oplysningerne. Videregivelse af oplysninger Til brug for Fødevareministeriets øvrige kontrol kan oplysninger, der er modtaget i Plantedirektoratet, blive videregivet til andre myndigheder inden for ministeriet. Endvidere videregives visse oplysninger til andre offentlige instanser, herunder Told og Skat, samt private organer efter anmodning, jf. lov om personoplysninger og forvaltningsloven. Indsigt og klagemuligheder Ved henvendelse til Plantedirektoratet kan De få at vide, hvilke oplysninger Plantedirektoratet har registreret om virksomheden og rette spørgsmål til rigtigheden af disse oplysninger. Plantedirektoratet retter forkerte oplysninger og underretter andre, der måtte have modtaget forkerte oplysninger. Hvis Plantedirektoratet ikke kan rette oplysningerne, vil direktoratet vejlede om, hvordan oplysningerne kan rettes. De har mulighed for at klage over Plantedirektoratets behandling af disse oplysninger. Dette kan ske til Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby, [email protected] eller til Datatilsynet, Christians Brygge 28, 4., 1559 København V, [email protected]. Kapitel 2 side 9

11 2.9 Hvornår skal skemaerne udfyldes? Planer og regnskab skal udarbejdes inden nedenstående datoer. Skemaerne skal opbevares i mindst 5 år. Planer og regnskaber kan udarbejdes på skemaerne bagest i denne vejledning eller på andre skemaer, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet. Planer og regnskab skal dateres og underskrives ved udarbejdelsen. Frist 7. august marts 2003 Aktivitet Hvis virksomheden dyrker hvede til brødfremstilling, indsendes ansøgning om anvendelse af brødhvedetillæg til Landbrugets Rådgivningscenter (Skema: Ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2002/03). 1. september 2002 Hvis virksomheden er omfattet af reglerne om plantedække, udfyldes kolonne 1-6 i markplanen (skema A) med oplysninger om plantedække i efteråret Virksomhedens samlede dyrkede og udtagne areal anføres. 1. november 2002 Hvis der er videresolgt afgiftsfri handelsgødning i planperioden 2001/02, skal der foretages indberetning af salget til Plantedirektoratet. 31. marts 2003 Resten af mark- og gødningsplanen (skema A) udfyldes. Ved planlægningen skal det angives, på hvilke arealer, der etableres efterafgrøder til opfyldelse af kravet om 6 procent efterafgrøder. For virksomheder, der ikke er omfattet af reglerne om plantedække, skal mark- og gødningsplanen udfyldes, dog ikke kolonne 6 og 7. Mark- og gødningsplanen skal kun indsendes til Plantedirektoratet, hvis direktoratet anmoder om at få planen tilsendt. 31. marts 2003 Gødningsregnskabet for planperioden 2001/02 udfyldes og indsendes til Plantedirektoratet. Direktoratet fremsender fortrykt skema til udfyldelse omkring 1. december Gødningsregnskabet kan også udfyldes og indsendes via Plantedirektoratets hjemmeside på Internettet. Internetadressen er: Hvis virksomheden har afgivet husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal kvitteringer for overførsler angives på skema B1, som indsendes sammen med skema B. Løbende Ændringer i mark- og gødningsplanen (skema A), som følge af ændret afgrødevalg eller som følge af godkendt konsulenterklæring om behov for ekstra gødningstilførsel, skal registreres i planen, inden ændringerne gennemføres. Andre dispositioner, der afviger fra planen, skal registreres senest 7 dage efter, at dispositionen er foretaget. Alle ændringer skal dateres. Ved elektroniske udgaver skal der foreligge en dateret og underskrevet udskrift for hver ændring. 1. november 2003 Hvis der er videresolgt afgiftsfri handelsgødning eller leveret forarbejdet husdyrgødning i planperioden 2002/03, skal der foretages indberetning af leverancen til Plantedirektoratet. Hvis der er videresolgt forarbejdet husdyrgødning til andre end registrerede virksomheder i planperioden 2002/03, skal der foretages indberetning af salget til Plantedirektoratet. 31. marts 2004 Gødningsregnskabet for planperioden 2002/03 (skema B og skema B2) udfyldes. Hvis virksomheden har afgivet husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal kvitteringer for husdyrgødningsoverførsler angives på skema B1, som indsendes sammen med skema B. Ved produktion eller anvendelse af forarbejdet husdyrgødning, skal skema B2 indsendes sammen med skema B og B1. Kapitel 2 side 10

12 3. Mark- og gødningsplan (skema A) I skema A skal virksomhedens marker angives. For hver mark angives oplysninger, der gør det muligt for virksomheden at vurdere, om reglerne om plantedække og gødningsanvendelse overholdes. Oplysningerne skal normalt angives i to omgange. Senest 1. september 2002 skal markplandelen (kolonne 1-6) udfyldes og senest 31. marts 2003 skal kolonne 7, arealer med efterafgrøder og gødningsplandelen (kolonne 8-10), udfyldes. Virksomheder med et samlet areal på under 10 ha skal ikke udarbejde markplan pr. 1. september Oplysningerne i skema A skal løbende ajourføres, således at der altid er overensstemmelse mellem oplysningerne i skema A og den faktiske drift. Det skal fremgå af skema A, hvornår oplysningerne er indført i skemaet. Hvis der benyttes et edb-program med godkendte skemaer, skal der foreligge en dateret og underskrevet udskrift. Dato for udarbejdelse af hhv. markplan og gødningsplan, samt underskrift, angives på forsiden af skema A. 3.1 Markplan (1. september 2002) Virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække, skal senest den 1. september 2002 udfylde kolonne 1-6 i skema A med oplysninger om marker med plantedække i efteråret 2002, herunder arealer, som er udtaget af driften. Virksomhedens samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket i planperioden, skal ligeledes være registreret i skema A senest 1. september Udtagne arealer er arealer, der er udtaget i henhold til hektarstøtteordningen, og som enten skal braklægges eller dyrkes med non-food afgrøder. Mark nr. Markens nummer angives i kolonne 1. Areal (ha) Markens areal anføres i hektar med mindst én decimal. I rubrik a anføres summen af tallene i kolonnen. Summen udgør virksomhedens samlede dyrkede og udtagne areal. JB-nr. (jordtype) Jordtypen anføres som JB-nr. eller ved jordtypebetegnelserne: Grovsand, finsand, lerjord eller humusjord, jf. oversigten. Jordtypen afgøres af den mest dominerende jordtype i rodzonen. Hvis marken kan vandes med mindst 75 mm vand, tilføjes endvidere et V i kolonnen. Jordtype JB-nr. Grovsand Finsand Lerjord 5-10 Humusjord 11 Specielle jordtyper 12 Forfrugt I kolonne 4 angives markens forfrugt, som er den først høstede afgrøde året før. Hvis der eksempelvis blev dyrket korn med græsudlæg på et areal i foråret 2002, er det kornafgrøden, der skal anføres som forfrugt. Ved dyrkning af vinterhvede efter korn eller brak, skal der yderligere angives en for-forfrugt. Det kunne eksempelvis være lucerne. Hvis vårbyg er forfrugt vil der i dette tilfælde skulle stå: Vårbyg efter lucerne i kolonne 4. Afgrøde Her anføres afgrøden i planperioden, jf. afgrødebetegnelserne i tabel 1 og eventuelt tabel 2. Hvis den pågældende afgrøde ikke findes i tabel 1 eller tabel 2, anvendes samlebetegnelsen, f.eks. vintersæd i øvrigt. For de marker, hvor der er plantedække i efteråret 2002, eller som er udtaget, skal afgrøden angives i kolonne 5 senest den 1. september Arealer med plantedække (65 procent plantedække) I kolonne 6 anføres de arealer, der i efteråret 2002 kan medregnes ved opgørelse af plantedækkearealet, jf. oversigten i tabel 3. Mindst 65 procent af virksomhedens samlede dyrkede og udtagne areal (rubrik a) skal have plantedække i efteråret Det samlede areal med 65 procent plantedække i efteråret 2002 skrives i rubrik b (summen af tallene i kolonne 6). Tallet i rubrik b skal således udgøre mindst 65 procent af tallet i rubrik a. I eksempel 3a, side 13, kan markerne 1, 3, 4, 5 og 6 medregnes som plantedække i efteråret På mark nr. 1, 3, 4 og 6 er der hhv. brak, kløvergræs, vinterbyg og vinterhvede. På mark nr. 5 er det forfrugten silomajs, der tæller med som plantedække i efteråret Kapitel 3 side 11

13 Hvis virksomheden har etableret plantedække på udtagne arealer på grundlag af spildfrø fra tidligere dyrkningsår, kan dette areal medregnes som 65 procent plantedække, dog højst med op til 10 % af det areal, der søges hektatstøtte til. Kravet om etablering af 65 procent plantedække og 6 procent efterafgrøder kan ikke opfyldes på det samme areal samme efterår. Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober Halmnedmulding Nedmuldning af halm fra en korn- eller rapsafgrøde kan erstatte plantedække i efteråret, dog højst for 20 procent af virksomhedens dyrkede og udtagne areal (rubrik a). Til erstatning for 1 ha plantedække skal der nedmuldes halm på 1,6 ha. Eksempelvis kan en virksomhed med 100 ha højst erstatte 20 procent, dvs. 20 ha plantedække, med halmnedmuldning. Det kræver halmnedmuldning på 20 x 1,6 ha = 32 ha. En mark, hvor der først er nedmuldet halm og dernæst etableret plantedække med eksempelvis vinterhvede, kan kun medregnes én gang. Naboaftaler Kravet til etablering af 65 procent plantedække kan opfyldes ved aftaler med andre virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække. Aftaler skal være indgået skriftligt før den 1. september Vejafstanden mellem driftslederens bolig og hver enkelt jordlod på de øvrige virksomheder, der indgår i aftalen, må ikke overstige 5 km. Smitsomme husdyrsygdomme I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet dispensere for kravet om 65 procent plantedække efter skriftlig ansøgning. Dette gælder, hvis virksomheden ved bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme, f.eks. DT-104, bliver nødt til at nedpløje husdyrgødning på marker med plantedække. Det bør dog tilstræbes at opfylde kravet ved at indgå naboaftaler, hvis dette er muligt. Markskitse Der skal foreligge en markskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer. Skitsen skal vise de enkelte markers numre og beliggenhed. Markskitsen skal være påført planperiode (2002/03) og navn. Hvis der er søgt hektarstøtte, kan et kort herfra anvendes, hvis marknumre og beliggenhed stemmer overens med den udarbejdede markplan for 2002/ Gødningsplan (31. marts 2003) Resten af skema A udfyldes senest den 31. marts Her angives marker med forårssåede afgrøder og de enkelte markers kvælstofkvote (N-kvote) samt marker, der er udtaget. Endvidere skal det fremgå af planen, hvilke arealer der etableres med afgrøder, til opfyldelse af 6 procent efterafgrøder i efteråret På skema A, bagsiden, opgøres virksomhedens samlede kvælstofkvote samt det planlagte forbrug af kvælstof fra henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning og handelsgødning. For virksomheder, der ikke er omfattet af reglerne om plantedække, skal mark- og gødningsplan udarbejdes senest 31. marts med undtagelse af kolonne 6 og 7. Efterafgrødegrundareal I rubrik e anføres efterafgrødegrundarealet. De afgrøder, der medregnes i efterafgrødegrundarealet, fremgår af nedenstående tabel. Arealer, der indgår i efterafgrødegrundarealet Korn (vår- og vintersæd) Vår- og vinterraps Rybs Soya Sennep Ærter Hestebønne Solsikke Oliehør 1-årigt udtagne arealer Andre 1-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret Arealer med de nævnte afgrøder skal medregnes, uanset om de høstes ved modenhed eller tidligere. Af andre 1-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret, er f.eks. tidlige kartofler, spinat til frø, lupiner, tidlige grøntsager, græs udlagt om efteråret i renbestand og 1-årige frøafgrøder. I denne sammenhæng er 1-årige afgrøder, afgrøder der sås i perioden juli-maj og høstes inden den næstkommende 1. september, hvorefter marken er uden plantedække indtil 20. oktober. Virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha, eller hvor mindst 90 procent af efterafgrødegrundarealet udgøres af 1-årig brak eller afgrøder med græsudlæg, inklusive græsudlæg indeholdende bælgplanter, er fritaget for kravet om etablering af 6 procent Kapitel 3 side 12

14 Eksempel 3a: Udfyldelse af markplan og opgørelse af 6 procent efterafgrøder (skema A) Mark nr. Areal ha (mindst en decimal) JB-nr. (evt. jordtype) Forfrugt Afgrøde Arealer med plantedække i efteråret 2002 (mindst 65%) I) Arealer med efterafgrøder i efteråret 2003 (mindst 6%) II) ,5 2 Vinterhvede 1-årig brak 3,5 2 9,1 2 Markært Spisekartofler 3 4,4 2 Vårbyghelsæd m. Kløvergræs 4,4 3 kløvergræsudlæg 4 3,5 1 1-årig brak Vinterbyg 3,5 5 10,8 1 Silomajs Vårraps 10,8 6 3,2 1 Vårbyg Vinterhvede 3,2 6 Gul sennep 1,6 7 SUM 34,5 a (samlet dyrket og udtaget areal) SUM 25,4 b 1,6 c Efterafgrødegrundareal Korn (vår- og vintersæd) vår- og vinterraps, rybs, soya, sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør, et-årigt udtagne arealer, herunder brak og andre 1-årige afgrøder, der ikke har N- optagelse om efteråret i høståret 30,1 e efterafgrøder. I dette tilfælde udfyldes rubrik c og e med 0. Arealer med efterafgrøder (6 procent efterafgrøder) I kolonne 7 anføres arealer, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder i efteråret Summen af arealer med 6 procents efterafgrøder anføres i rubrik c. De efterafgrøder, der kan medregnes som 6 procent efterafgrøder, fremgår af nedenstående tabel. Afgrøder, der kan opfylde kravet om efterafgrøder Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie Korn, græs og korsblomstrede afgrøder sået efter høst, dog senest 1. august Korsblomstrede afgrøder sået efter 1. august, dog senest 20. august *) Frøgræs *) Arealer med denne etablering af korsblomstrede afgrøder kan kun medregnes med det halve areal i opgørelsen af arealet med efterafgrøder. Der skal udlægges eller etableres efterafgrøder på mindst 6 procent af efterafgrødegrundarealet. Bemærk, at arealer med korsblomstrede afgrøder, gul sennep, vinterraps mv. kun tæller halvt, hvis afgrøden såes efter 1. august. Til gengæld kan disse korsblomstrede afgrøder sås frem til den 20. august. Hvis der anvendes græs som udlæg til opfyldelse af kravet om 6 procent efterafgrøder, skal det være rent græs uden kløver. Kravet om etablering af 6 procent efterafgrøder og 65 procent plantedække kan ikke opfyldes på det samme areal samme efterår. Særlige krav til 6 procent efterafgrøder Efterafgrøderne må ikke nedpløjes eller nedvisnes før 20. oktober Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i år Hvis der f.eks. er sået gul sennep i en mark i efteråret 2003, må afgrøden tidligst nedpløjes 20. oktober, og der skal sås en ny afgrøde i foråret I eksempel 3a, side 13 udgør efterafgrødegrundarealet 30,1 ha. Det består af alle marker undtagen mark 3 med kløvergræs, da græsarealer ikke indgår i efterafgrødegrundarealet. Arealet, hvorpå der skal etableres Kapitel 3 side 13

15 efterafgrøder, skal mindst være 6 procent af 30,1 ha, dvs. 1,8 ha. På mark 6, som er på 3,2 ha, planlægges etablering af efterafgrøde i form af gul sennep sået 15. august. Da arealer med gul sennep, som er en korsblomstret afgrøde, og som er sået efter 1. august kun kan medregnes med det halve areal, er der 1,6 ha med efterafgrøder i efteråret Procenten af efterafgrøder bliver (1,6 / 30,1) x 100 procent = 5,3 procent. Den planlagte etablering af 6 procent efterafgrøder i efteråret 2003 er ikke tilstrækkelig, medmindre der er opsparet areal med efterafgrøder fra tidligere planperioder. Efterafgrøder skal udlægges i korn eller afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt. Udlæg i fodermajs, roer og lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan ikke anvendes som 6 % efterafgrøder. Opsparing af 6 procent efterafgrøder Kravet om 6 procent efterafgrøde er opfyldt, hvis arealet med efterafgrøder i indeværende planperiode og op til de fire forudgående planperioder i gennemsnit udgør mindst 6 procent af efterafgrødegrundarealet i de pågældende planperioder. Dette betyder i praksis, at der er mulighed for at opspare areal med 6 procent efterafgrøder. Der må dog ikke på noget tidspunkt være mindre end 6 procent efterafgrøder i gennemsnit. Hvis der er et overskydende areal med efterafgrøder, som ønskes overført til planperioden 2002/03, kan arealet anføres i skema A, bagsiden, rubrik g. Her er det også muligt at lave en beregning af overskud af efterafgrøder, som skal overføres til planperioden 2003/04. Da der i henhold til reglerne kun er mulighed for at beregne et gennemsnit af 6 procent efterafgrøder over i alt 5 år, skal virksomheden være opmærksom på, at et evt. overskud af efterafgrøder fra 1998/99 derfor ikke kan overføres til planperioden 2003/04. Eksempel 3b: Beregning af efterafgrødeoverskud til planperioden 2003/04 ha Efterafgrødeoverskud overført fra tidligere år (1998/1999,1999/2000, 2000/01 og 2001/02) 1,4 g Efterafgrødegrundareal 2002/03 (overføres fra rubrik e, side 1) 30,1 h 6 pct. af efterafgrødegrundareal (6 pct. af tallet i rubrik h) 1,8 i Areal med efterafgrøder i efteråret 2003 (overføres fra rubrik c, side 1) 1,6 j Efterafgrødeoverskud, som overføres til 2003/04 (rubrik g i + j) 1,2 I eksempel 3b er der overført et efterafgrødeoverskud på 1,4 ha fra tidligere år (rubrik g). I eksemplet er der taget udgangspunkt i markplanen fra eksempel 3a, hvor efterafgrødegrundarealet er på 30,1 ha. I rubrik i anføres, hvor mange ha, der skal etableres efterafgrøder på, dvs. 6 procent af tallet i rubrik h. I dette eksempel skal der etableres efterafgrøder på 1,8 ha. I rubrik j overføres areal med efterafgrøder fra rubrik c. Efterafgrødeoverskuddet på 1,2 ha overføres til planperioden 2003/04. N-norm Virksomhedens samlede kvælstofkvote (N-kvote) beregnes i skema A ud fra kvælstofnormerne i tabel 1 og evt. tabel 2. I kolonne 8 anføres afgrødens kvælstofnorm på grundlag af de afgrøder, der dyrkes på markerne. Hvis der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm for afgrøden, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes, f.eks. andre industriafgrøder. Hvis en mark er omsået, beregnes kvoten efter den senest etablerede afgrøde. For grønsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, er kvælstofnormen i tabel 1 gældende pr. kultur. Hvis der dyrkes vinterhvede efter korn eller brak på et areal, hvor der forinden har været lucerne eller kløvergræs (for-forfrugt), skal normen for vinterhvede efter korn eller brak og med for-forfrugt kløvergræs eller lucerne anvendes. Nyregistrerede virksomheder Hvis virksomheden ikke var omfattet af reglerne om gødningsanvendelse i 2001/02, er det kun muligt at anvende en afgrøde med specifik forfrugt, hvis forfrugten kan dokumenteres ved markplan eller anden form for dokumentation for planperioden 2002/03. Hvis forfrugten ikke kan dokumenteres, skal normen for afgrøden efter andre forfrugter anvendes. Jordtype Kvælstofnormerne er opdelt på jordtyperne grovsand, finsand, lerjord og vandet sandjord. Der skal derfor vælges den norm, der svarer til markens jordtype. For jordtyperne JB er kvælstofnormerne de samme som for uvandet finsand. Jordtype 12 (specielle jordtyper) kan dog indplaceres under grovsand eller lerjord, hvis teksturen svarer til disse jordtyper. Kapitel 3 side 14

16 Eksempel 3c: Udfyldelse af gødningsplan (skema A) Mark nr. 1 Areal ha (mindst en decimal) 2 JB-nr. (evt. jordtype) 3 Forfrugt 4 Afgrøde 5 Arealer med plantedække i efteråret 2002 (mindst 65%) 6 Arealer med efterafgrøder i efteråret 2003 (mindst 6%) 7 N-norm iflg. tabel 1 III)g kg N/ha 8 Markens N- kvote kolonne 2 x 8 kg N i alt 9 Næringsstofbehov P K kg/ha 10 (ikke obligatorisk) 1 3,5 2 Vinterhvede 1-årig brak 3, ,1 2 Markært Spisekartofler kg/ha 11 3 kløvergræsudlæg > 50% kløver 4 3,5 1 1-årig brak Vinterbyg 3, ,8 1 Silomajs Vårraps 10, ,2 1 Vårbyg Vinterhvede 3, Gul sennep 1,6 SUM 34,5 a (samlet dyrket og udtaget areal) SUM 25,4 b 1,6 c 3876 d Vandet sandjord Normerne for vandet sandjord kan anvendes, hvis virksomheden med en vandingstilladelse kan dokumentere, at der minimum er 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 pr. ha. Det samlede areal, hvorpå normerne for vandet sandjord kan anvendes, beregnes ved at dividere vandingstilladelsens samlede vandmængde med 750 m 3 pr. ha. Aftaler om mindre kvælstofforbrug Hvis virksomheden ved aftale med en offentlig myndighed er forpligtet til at tilføre mindre kvælstof til visse arealer, er det denne mindre mængde, der bestemmer kvælstofkvoten. Det kan f.eks. være arealer omfattet af MVJ-ordningerne Pleje af græs og naturarealer, Nedsættelse af kvælstoftilførslen eller Miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdriften. Korrektion af kvælstofnorm Kvælstofnormen for en afgrøde kan korrigeres op, hvis der tidligere på virksomheden er opnået højere udbytte end standardudbyttet for den pågældende afgrøde. I så fald er det denne korrigerede norm, der skal anføres i kolonne 8. Samtidig skal skema A1 udfyldes, og der sættes kryds på bagsiden, nederst ud for Forventet højere udbytte. Se afsnit 7.1 (side 27) for dokumentationskrav mv. Hvis der er foretaget korrektion af kvælstofnormen som følge af en konsulenterklæring godkendt af Plantedirektoratet, skal denne ekstra mængde medregnes i kolonne 8, og der sættes kryds på bagsiden, nederst ud for Godkendt konsulent erklæring. Se afsnit 7.2 (side 28). anvendes på indtil ha. For at sikre, at arealet ikke overskrides, skal der hos Landbrugets Rådgivningscenter ansøges om anvendelse af kvælstoftillæg. Betingelser Følgende betingelser skal være opfyldt for at kunne anvende et brødhvedetillæg: der skal være dokumentation for, at jordbruger i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2001 og 2002) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en vinterhvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes brødhvedetillæg, samt at hveden er leveret til grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at hveden havde et proteinindhold på mindst 11,0 procent, et faldtal på mindst 275 og en hektolitervægt på mindst 78,0 kg, dog for høsten 2002 et proteinindhold på mindst 11,5 procent, der skal være indgået kontrakt om levering af hvede til grovvare- eller møllervirksomhed til brødfremstilling for planperioden 2002/2003 (høst 2003), at ansøgningen modtages hos Landbrugets Rådgivningscenter inden den dag, hvor den samlede arealgrænse på ha overskrides, samt der skal anvendes en af de vinterhvedesorter, der fremgår af nedenstående tabel. Dyrkning af brødhvede Der er fra og med planperioden 2001/02 indført en begrænsning af anvendelsen af kvælstoftillægget til dyrkning af brødhvede således, at tillægget kun kan Kapitel 3 side 15

17 Vinterhvedesorter, hvor tillægget for brødhvede kan anvendes Asketis Kris Revelj Cardos Meunier Shamrock Gefion Miller Terra Grommit Penta Ure Hereward Pentium Yacht Dokumentation Dokumentationen for dyrkning og levering af brødhvede skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende. Kontrakten om levering af brødhvede skal indeholde oplysninger om: navn, adresse og SE-nr. på jordbrugsvirksomheden, der leverer hveden til brødfremstilling, navn, adresse og SE-nr. på grovvare- eller møllervirksomheden, der aftager hveden til brødfremstilling, kontraktarealets størrelse (ha), hvedesort og den mængde hvede kontrakten omfatter, den planperiode kontrakten omfatter, og kontraktparternes skriftlige bekræftelse på kontraktens indgåelse ved dateret underskrift. Nyetablerede jordbrugere og jordbrugere der har erhvervet arealer, hvorpå der tidligere har været dyrket brødhvede, kan opfylde dokumentationskravet ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger af jordbrugsvirksomheden. Ved nyetableret forstås en jordbruger, som ikke tidligere har ejet eller drevet jordbrugsvirksomhed. Dokumentation og kontrakt skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år. Ansøgning Ansøgning om anvendelse af kvælstoftillæg til dyrkning af brødhvede skal udfyldes på et af Plantedirektoratet udarbejdet skema, som findes bagest i denne vejledning (Ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2002/03), og indsendes i en kuvert mærket "Brødhvede" til Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N eller alternativt på fax nr Ansøgningen skal ikke vedlægges dokumentation og ikke indsendes både via fax og brev. Ansøgningsskemaet kan ikke indsendes elektronisk via mail eller lignende. Ansøgningsskema kan desuden rekvireres på Landbrugets Rådgivningscenters hjemmeside: ( eller på Plantedirektoratets hjemmeside: ( fra 1. august Ansøgning kan indgives på hverdage i perioden fra den 7. august 2002 og til den 1. marts Ansøgningsskemaer, som modtages inden 7. august 2002, betragtes som modtaget den 7. august Ansøgninger, der modtages på Landbrugets Rådgivningscenter efter kl , betragtes som modtaget den førstkommende hverdag. Dette gælder også ansøgninger indsendt pr. fax. Ansøgninger, der modtages efter den dag, hvor arealgrænsen på ha overskrides, vil ikke kunne indgå i ordningen og vil derfor ikke kunne tildeles brødhvedetillæg. Hvis der allerede den 7. august 2002 er modtaget ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over ha, og de før nævnte betingelserne i øvrigt er opfyldt, vil ansøgningerne blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal. Brødhvedetillægget fordeles på grundlag af en reduktionskoefficient beregnet som ha divideret med det samlede ansøgte areal. Yderligere informationer kan indhentes hos Landbrugets Rådgivningscenter (telefon ), det lokale planteavlskontor eller Plantedirektoratet. Kvælstofnormer for græs For at kunne anvende normerne for græs kræves en vis grad af udnyttelse af græsset. Udnyttelse kan enten være afgræsning eller ved bjergning af slæt. Ved afgræsning er der krav om, at det på virksomheden kan dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk, der som minimum overholder kravene i Oversigt 1: Krav til græsningstryk, bagest i tabel 1. Græsningstrykket opgøres på baggrund af en udregning af antal græssende dyreenheder, som foretages i Hjælpeskema til beregning af græsningstryk", bagest i vejledningen. Svin, fjerkræ og pelsdyr indgår ikke i antallet af græssende dyreenheder. Såfremt afgræsning foretages af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres ved kvittering for overførsel af husdyrgødning (skema B1), som angiver antallet af græssende dyreenheder. Slæt Hvis der på virksomheden tages slæt, anvendes kvælstofnormen for afgrødekategorien, f.eks. kløvergræs i omdrift. Hvis det slættede græs ikke opfodres på virksomheden, skal salg kunne dokumenteres. Hvis der på et græsareal både tages slæt og afgræsses, skal græsningstrykket beregnes på et korrigeret areal. Det korri- Kapitel 3 side 16

18 gerede areal beregnes i Hjælpeskema til beregning af græsningstryk, bagest i vejledningen. Der stilles forskellige krav til antal slæt og normudbytter for forskellige kategorier af græsmarker, hvilket også fremgår af Oversigt 1: Krav til græsningstryk, bagest i tabel 1. Vedvarende græs Normer for vedvarende græs skal anvendes, hvis græsmarken har henligget eller planlægges at henligge i 5 år eller mere. Der er tre kategorier af vedvarende græs, som er opdelt efter krav til græsningstryk og normudbytte. Kravene til græsningstryk fremgår af Oversigt 1: Krav til græsningstryk, bagest i tabel 1. På særlige arealer med vedvarende græs kan der opnås udbytter på mere end 4000 FE pr. ha. For at dokumentere udbytte større end 4000 FE pr. ha i vedvarende græs, skal følgende krav være opfyldt: der skal kunne dokumenteres en afgræsning på arealet svarende til kravet for græs i omdrift og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede og indkøbte antal FE på virksomheden samt foderbehovet, produktionen af FE skal opgøres udfra udbyttenormerne for alle de dyrkede grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes udfra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed (kun kvæg, hest og får), salg af foderafgrøder skal dokumenteres med salgsbilag. Udlæg og efterslæt Udlæg indgår også i beregningen af græsningsareal. Der er ved beregning af kravet til græsningstryk taget hensyn til den korte græsningsperiode. Tages der slæt på udlæg og efterafgrøder, beregnes det korrigerede græsningsareal afhængigt af afgrødekategorien. Antallet af slæt fremgår af Oversigt 1: Krav til græsningstryk, bagest i tabel 1. Eksempel på beregning af græsningstryk: Et jordbrug med 5 ammekøer, med opdræt og 16 moderfår. Markplanen består af 5 hektar med vedvarende græs og 10 hektar med udlæg af græs efter korn til modenhed. Først udregnes det samlede antal græssende dyreenheder, 5 dyreenheder i ammekøer og 2 i moderfår, i alt 7 dyreenheder. I Hjælpeskema til beregning af græsningstryk", bagest i vejledningen, beregnes, hvor mange dyreenheder der skal afgræsse græsmarkerne for at opnå en kvælstofnorm. Udlægget skal græsses af 0,4 dyreenheder pr. hektar, hvilket er 4 dyreenheder i alt. Der resterer herefter (7-4) 3 dyreenheder til afgræsning af arealet med vedvarende græs. Græsningstrykket på det vedvarende græs bliver derfor 3 dyreenheder divideret med 5 ha = 0,6 dyreenheder pr. ha, hvilket svarer til kvælstofnormen for vedvarende græs, lavt græsningsniveau. Markens N-kvote Markens samlede kvælstofkvote i kolonne 9 (Skema A) opgøres som markens areal i ha (kolonne 2) ganget med N-norm pr. ha (kolonne 8). Summen i rubrik d angiver virksomhedens kvælstofkvote, eventuelt korrigeret for forventet højere udbytte. Kvælstofkvoten er ikke korrigeret for kvælstofprognosen eller forfrugtsværdien af 6 procents efterafgrøder i efteråret I eksempel 3c, side 15, er N-kvoten for mark nr kg N/ha x 9,1 ha = 1201 kg N. Virksomhedens N-kvote før fradrag for forfrugtsværdi for 6 procent efterafgrøder og før korrektion for kvælstofprognosen, er summen af markernes N-kvoter, i dette tilfælde 3876 kg N. Fosfor Det anslåede behov for fosfor skal anføres. Retningsgivende normer ved standardudbytte for JB og middel fosfortal (Pt. 2-4) findes i tabel 1. Kalium For virksomheder, der ønsker at planlægge kaliumbehovet, findes der retningsgivende normer ved standardudbytte for JB og middel kalital (Kt 8-11) i tabel 1. Kolonner til egne notater Kolonne 12 og 13 er kolonner til egne notater. Beregning af virksomhedens kvælstofkvote På skema A (bagsiden) beregnes virksomhedens samlede kvælstofkvote og forfrugtsværdi af 6 procent efterafgrøder. Virksomhedens N-kvote, rubrik d, overføres til rubrik k på skema A, bagsiden. Kvælstofkvoten skal fratrækkes forfrugtsværdien af 6 procent efterafgrøder i efteråret Forfrugtværdien er 12 kg N pr. ha. Det gøres ved at overføre arealet med 6 procent efterafgrøder fra gødningsregnskabet for 2001/02 og gange arealet med 12. Den samlede forfrugtsværdi anføres i rubrik l. Virksomhedens kvælstofkvote skal også korrigeres for den kvælstofprognose, der offentliggøres af Plantedirektoratet omkring 1. april Korrektionen foretages kun for arealer med korn og forårssåede afgrøder, herunder gartneriafgrøder. Det samlede areal for hver jordtype anføres og ganges med kvælstofprognosen for den pågældende jordtype. Kvælstofprognosen kan være både positiv og negativ. Hvis den er negativ, angives dette med et minustegn (rubrik q). I rubrik r opgøres virksomhedens samlede kvælstofkvote ved at lægge tallet i rubrik m sammen med tallet i rubrik q. Kapitel 3 side 17

19 Eksempel 3d: Beregning af virksomhedens kvælstofkvote (skema A) Beregning af virksomhedens samlede kvælstofkvote samt planlagt forbrug af kvælstof Kvælstofkvote før fradrag for forfrugtsværdi af efterafgrøder og korrektion for kvælstofprognose (overføres fra rubrik d, side 1) kg kvælstof 3876 k Forfrugtsværdi af efterafgrøder i efteråret 2002 (areal overført fra skema B 2001/02) IV) 1,6 ha x 12 = 19 l Kvælstofkvote efter fradrag for forfrugtsværdi af efterafgrøder (rubrik k l) Planlagt forbrug (andel) af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (overføres fra skema A2/A3, rubrik v) Planlagt forbrug (andel) af kvælstof fra anden organisk gødning Maksimal tilførsel af kvælstof i handelsgødning før korrektion for kvælstofprognose (rubrik m n o) Korrektion for kvælstofprognose Antal ha Kvælstofprognose I alt 3857 m 0 n 0 o 3857 p Grovsand JB , Finsand JB ,1 0 0 Lerjord JB over 4 Korrektion i alt = q Maksimal tilførsel af kvælstof i handelsgødning efter korrektion for kvælstofprognosen (rubrik p + q) Planlagt forbrug af kvælstof fra handelsgødning Kvælstofkvote efter fradrag for forfrugtsværdi for efterafgrøder og korrektion for kvælstofprognose (rubrik m + q) r I eksempel 3d er kvælstofkvoten i rubrik k 3876 kg N. I efteråret 2002 var der etableret 1,6 ha efterafgrøder. De 1,6 ha skal ganges med 12 kg N/ha, hvilket giver 19 kg N, som skal fratrækkes kvoten. I eksemplet forudsættes, at kvælstofprognosen er 5 kg pr. ha for JB og 0 kg N pr. ha for JB Der er, jf. eksempel 3c, side 15, 17,5 ha med JB 1 og 9,1 ha med JB 2. Den samlede korrektion udgør 88 kg N. Planlagt forbrug af kvælstof Virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning og handelsgødning skal anføres på skema A (bagsiden). Hvis virksomheden planlægger at udbringe husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i planperioden 2002/03, beregnes andelen af kvælstof, der skal indgå i gødningsplanen, i skema A2, og tallene overføres til rubrik n. I afsnit 5.4 (side 23) er der et eksempel på, hvordan beregningen skal udføres. Det planlagte forbrug af anden organisk gødning beregnes som beskrevet i afsnit 6.1 (side 26) og anføres i rubrik o. Ved at summere tallene i rubrik p og q fås den mængde handelsgødning, der maksimalt må udbringes. Det samlede planlagte forbrug af kvælstof på virksomheden må ikke overstige virksomhedens samlede kvælstofkvote (rubrik r). I eksempel 3d er virksomhedens kvælstofkvote på 3769 kg N, efter fradrag for 6 procent efterafgrøder og korrektion for kvælstofprognosen, beregnet. I eksemplet er der intet forbrug af husdyrgødning eller anden organisk gødning i 2002/03. Den maksimale tilførsel af handelsgødning er derfor lig kvælstofkvoten i rubrik r. Ajourføring af skema A Hvis der foretages ændringer, som f.eks. ændret afgrødevalg, korrektion for den årlige kvælstofprognose og eventuelt en konsulenterklæring (se kapitel 7.2), skal dette registreres i mark- og gødningsplanen, inden der disponeres efter planen. Andre ændringer skal noteres senest 7 dage efter, at de er gennemført. Ændringen skal dateres på planen. Hvis der benyttes edb-program, skal der foreligge en dateret udskrift. Oplysningerne skal være tilgængelige for Plantedirektoratets kontrol. Kapitel 3 side 18

20 4. Skema A (specialafgrøder) Virksomheder, der kun dyrker afgrøder anført i tabel 2, og som ikke i indeværende periode anvender eller i forrige periode har anvendt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, kan anvende et forenklet skema A. I skema A skal virksomhedens marker angives. For hver mark angives oplysninger, der udgør grundlaget for, at virksomheden kan vurdere, om reglerne om gødningsanvendelse overholdes. Oplysningerne i skema A skal løbende ajourføres, således at der altid er overensstemmelse mellem oplysningerne i skema A og den faktiske drift. Det skal fremgå af skema A, hvornår oplysningerne er indskrevet. Hvis der benyttes et edb-program med godkendte skemaer, skal der foreligge en dateret og underskrevet udskrift. 4.1 Mark- og gødningsplan (31. marts 2003) Mark- og gødningsplanen skal udarbejdes senest den 31. marts 2003 og skal omfatte virksomhedens dyrkede og udtagne arealer. Eksempel 4: Udfyldelse af mark- og gødningsplan (skema A, specialafgrøder) Mark nr./ hus nr. Areal ha Afgrøde Åbent/lukket system N-norm iflg. tabel 2 Markens/husets N-kvote (kolonne 2 x 5) (mindst en (Å eller L decimal) anføres) kg N/ha kg N i alt hus 1-4 0,5 Potteplanter L ,1 Containerplads Å ,1 Juletræer & klippegrønt Å ,7 Juletræer & klippegrønt Å SUM 4,4 a SUM 691 r Mark nr./hus nr. I kolonne 1 anføres nummeret eller navnet for hver af virksomhedens marker, parceller, væksthuse osv. For virksomheder, der har mange små arealer, er der valgfrihed med hensyn til, om der anføres et nummer for hvert areal, eller om der anføres et nummer for det samlede areal med en given kultur. I eksempel 4 er væksthusene samlet til betegnelsen hus 1-4, da der dyrkes samme afgrøde ved samme dyrkningssystem i alle fire huse. Ved containerpladsen er parceller ligeledes samlet. Areal I kolonne 2 anføres arealet for hver mark nr./hus nr. i hektar med mindst én decimal. Summen af arealerne anføres i rubrik a. Afgrøde I kolonne 3 anføres for hver mark nr./hus nr. den pågældende afgrøde, jf. afgrødebetegnelserne i tabel 2. Hvis den pågældende afgrøde ikke findes i tabel 2, anvendes samlebetegnelsen, f.eks. andre grønsager, for det pågældende dyrkningssystem. Åbent/lukket system I kolonne 4 anføres for hver mark nr./hus nr., om afgrøden dyrkes i et åbent eller lukket system. Et lukket system er et vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) recirkuleres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. I eksempel 4 dyrkes potteplanterne i hus nr. 1-4 i lukket system, hvilket er angivet med L. De øvrige arealer på Kapitel 4 side 19

21 virksomheden dyrkes i åbne systemer, hvilket er angivet med Å. N-norm Virksomhedens samlede kvælstofkvote (N-kvote) beregnes ved at benytte kvælstofnormerne i tabel 2. I kolonne 5 anføres afgrødens kvælstofnorm på grundlag af de afgrøder, der dyrkes på arealerne samt på dyrkningssystemet. Kvælstofnormerne er anført i tabel 2. For lukkede systemer er normen den udbragte mængde kvælstof. Ved udfyldelse af gødningsplanen sættes kvælstofkvoten til det forventede forbrug pr. hektar. Afviger det faktiske forbrug fra det forventede, ændres gødningsplanen i henhold til det faktiske forbrug. Hvis der dyrkes kulturer, hvor der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning tillade en højere kvælstofnorm. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm end den, der er anført i samlegruppen. Hvis en mark er omsået, beregnes kvoten på grundlag af den senest etablerede afgrøde. Markens/husets N-kvote I kolonne 6 opgøres markens/husets N-kvote som arealet i ha (kolonne 2) ganget med N-normen for den pågældende kultur pr. ha (kolonne 5). Summen af kvoterne anføres i rubrik r, og er virksomhedens samlede kvælstofkvote. Virksomhedens forbrug af kvælstof i planperioden må ikke overstige virksomhedens samlede kvælstofkvote. Ajourføring af skema A Ændringer som følge af ændret afgrødevalg, en eventuel godkendt konsulenterklæring (se kapitel 7.2, side 28) eller godkendt forhøjet kvælstofnorm til ekstra gødningstilførsel ud over kvoten, skal registreres i mark- og gødningsplanen, inden der disponeres efter planen. Andre ændringer skal noteres senest 7 dage efter, at de er gennemført. Ændringen skal dateres på planen. Oplysningerne skal være tilgængelige for Plantedirektoratets kontrol. Nederst på skema A dateres og underskrives planen. Hvis der benyttes edb-program, skal der foreligge en dateret udskrift. Markskitse Der skal foreligge en markskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer. Skitsen skal vise de enkelte markers/huses numre og beliggenhed. Markskitsen skal være påført planperiode (2002/03) og virksomhedens navn. Kapitel 4 side 20

22 5. Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning Hvis der på virksomheden produceres eller anvendes husdyrgødning og/eller forarbejdet husdyrgødning, skal den samlede produktion og det samlede forbrug opgøres i forbindelse med udarbejdelse af gødningsplanen. Den planlagte produktion og anvendelse af husdyrgødning opgøres i skema A2. Hvis der planlægges anvendelse eller produktion af forarbejdet husdyrgødning, skal skema A3 udfyldes, se afsnit 5.3. Forarbejdet husdyrgødning kan afsættes via en gødningskvittering, jf. afsnit 5.6, når der er tale om overførsel mellem registrerede virksomheder. Herudover kan forarbejdet husdyrgødning afsættes til ikke-registrerede virksomheder, såfremt gødningen er anmeldt og deklareret, jf. gødningsloven. Anmeldelse og deklaration varetages af Plantedirektoratet, Sektor for foder- og gødningsstoffer. Der skal foreligge en analyse af produktet. Denne analyse kan foretages af Sektor for foder- og gødningsstoffer eller et andet akkrediteret laboratorium. Oplysninger om godkendte laboratorier kan fås hos Plantedirektoratet. Når planperioden er slut, skal der til brug for gødningsregnskabet udarbejdes en opgørelse over det samlede forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning. Der henvises til afsnit 9.5, 9.6 og 9.7 (side 37 og 39). 5.1 Normproduktion af husdyrgødning i planperioden 2002/03 (skema A2) Den samlede produktion af husdyrgødning i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2003 opgøres på gødningsplanens skema A2. Ved beregning af husdyrgødningsproduktionen skal normerne for kvælstofindhold i husdyrgødning i tabel 4 anvendes. For at opgøre husdyrgødningsproduktionen skal følgende oplysninger bruges: Husdyrart, staldsystem, Hvis virksomheden modtager husdyrgødning fra andre virksomheder, skal den modtagne og afsatte mængde kvælstof i husdyrgødning ligeledes anføres i skema A2. Eksempel 5a: Beregning af normproduktion for 2002/03 Normproduktion af husdyrgødning 2002/03 Husdyrart og staldtype (som angivet i tabel 4) 1 gødningstype og antal dyr. Produktionen af husdyrgødning fra hver enkelt husdyrart og staldtype lægges sammen for at finde den samlede produktion af husdyrgødning. Gødningstype (som angivet i tabel 4) 2 (Tallene for husdyrgødning i kolonne 3, 5 og 7 angives i kg kvælstof) kg kvælstof pr. enhed af husdyrarten (som angivet i tabel 4) 3 Antal enheder af husdyrarten 4 kg kvælstof i alt (kolonne 3 x 4) 5 Eventuel korrektionsfaktor for ydelseseller produktionsniveau mv. 6 Korrigeret antal kg kvælstof (kolonne 5 x 6) Årsko uden opdræt, Dybstr. tung race, d ybstrøelss e 78, lang ædeplads med Gylle fast gulv 44, Slagtesvin, fuldspalter Gylle 25, Høns, fritgående, Dybstr. konsumæg 16, gulvdrift + Fast gødningskummer gødning 24, Normproduktion 1. august 2002 til 31. juli 2003 kg kvælstof SUM 3880 s Opgørelse over husdyrgødning, der er til rådighed i planperioden 2002/03 kg kvælstof Dyreenhed Startlager pr. 1. august 2002 til planperioden 2002/03 1) (overføres fra rubrik z i gødningsregnskabet for planperioden 2001/02) 1470 t 14,7 Normproduktion 1. august 2002 til 31. juli 2003 (overføres fra rubrik s) ,2 Planlagte overførsler i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2003 modtages kvælstof i alt i husdyrgødning til rådighed på virksomheden til planperioden 2002/03 afsættes 530 6,0 = 4820 = 47,9 Kapitel 5 side 21

23 Husdyrart og staldtype, gødningstype og kg kvælstof pr. enhed af dyrearten I kolonne 1 anføres husdyrart og staldsystem, i kolonne 2 den tilsvarende gødningstype og i kolonne 3 normproduktionen af kvælstof for hver gødningstype. Normtallene findes i tabel 4. Hvis dyrene går ude hele året, skal gødningstypen anden husdyrgødning og normen for andre dyrearter eller staldsystemer anvendes. Denne norm skal også anvendes, hvis virksomhedens husdyrart, staldtype og gødningstype ikke fremgår specifikt af tabel 4. Antal enheder af dyrearten For hver husdyrart og staldsystem beregnes besætningens størrelse i perioden 1. august 2002 til 31. juli For husdyrarter, der tælles i årsdyr, opgøres antallet som et gennemsnit over året ud fra løbende besætningsoptegnelser på virksomheden. For husdyrarter, der tælles i producerede dyr, opgøres antallet af dyr ud fra slagteriafregninger eller lignende salgs- eller leveringsbilag. I begge tilfælde skal virksomhedens besætningsstørrelse kunne dokumenteres. Når besætningens størrelse er beregnet, anføres denne i kolonne 4. Vær opmærksom på, at kvælstofnormerne i tabel 4 i nogle tilfælde er opgjort for 10, 100 eller 1000 dyr. Vær ligeledes opmærksom på, at enhed af dyrearten ikke er det samme som dyreenhed (DE), der omtales bl.a. i kapitel 8 (side 31). Der henvises til dette kapitel for nærmere oplysninger omkring harmonireglerne. I eksempel 5a produceres bl.a. 500 slagtesvin og 300 høns. Da normen er angivet pr. 10 stk. slagtesvin og pr. 100 stk. høns, bliver antal enheder af dyrearterne henholdsvis 500/10 = 50 og 300/100 = 3. Andre dyreenheder eller staldsystemer Hvis husdyrarten eller staldtypen ikke fremgår af tabel 4, skal normen for andre dyrearter eller staldsystemer anvendes. Antallet af dyr skal angives i antal dyreenheder i kolonne 4. I kolonne 3 angives normproduktionen af kvælstof pr. dyreenhed for pågældende dyreart. Kg kvælstof i alt og korrigeret antal kg kvælstof Herefter beregnes kvælstofproduktionen ved at gange tallene i kolonne 3 med tallene i kolonne 4 og anføre resultatet i kolonne 5. Da der i dette eksempel ikke foretages korrektioner, bliver tallene i kolonne 7 de samme som i kolonne 5. Til slut lægges tallene sammen i rubrik s, hvorved man får den samlede planlagte normproduktion af husdyrgødning i perioden 1. august 2002 til 31. juli Den fastsatte husdyrgødningsnorm og gødningstype for et bestemt staldsystem skal anvendes for hele perioden. Kvælstofmængden kan som hovedregel ikke korrigeres for den tid, dyrene går ude. Der kan dog undtagelsesvis foretages korrektion for udegående dyr. Dette gælder f.eks., hvis dyrene går på arealer, der ikke må tilføres gødning, ud over hvad de græssende dyr efterlader. Der henvises til afsnit 7.3 (side 28). Korrektion for ydelses- eller produktionsniveau Der er mulighed for at korrigere for afvigende ydelseseller produktionsniveau mv. Fremgangsmåden og kravene til dokumentation er beskrevet i afsnit 7.3 (side 28). Beregning af DE Som vist i eksempel 5a skal opgørelsen over husdyrgødning, der er til rådighed i planperioden, også angives i dyreenheder (DE) for at virksomhedens harmoniforhold kan beregnes. Husdyrgødningsproduktionen omregnes i DE efter omregninger anvist i tabel 8. Lagermængder beregnes i DE ved at dividere antal kg kvælstof med 100 kg kvælstof/de, idet det antages, at 100 kg kvælstof ab lager svarer til 1 DE. Se i øvrigt afsnittet om beregning af harmoniforholdet i kap.8. Ved afsætning af husdyrgødning beregnes antallet af DE i leverancen på baggrund af den afsatte kvælstofmængde. 5.2 Opgørelse over husdyrgødning, som er til rådighed i planperioden 2002/03 (skema A2) Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er til rådighed på virksomheden, beregnes ved at sammenlægge startlager og normproduktion og tillægge modtagne eller fratrække afgivne kvælstofmængder. Der gives et eksmpel på dette i afsnit 5.6 (side 24). Såvel normproduktion som lager skal opgøres både i kg kvælstof og i DE (dyreenheder). Start(primo)lageret i kg kvælstof for planperioden 2002/03 skal være det samme som slut(ultimo)lageret i 2001/02. I gødningsregnskabet for 2001/02 (skema B) er startlageret i kg kvælstof pr. 1. august 2002 angivet i rubrik z. Dette tal overføres til skema A2, rubrik t. Startlageret i dyreenheder fastsættes ved at dividere lageret i kg kvælstof med 100, idet 100 kg kvælstof ab lager svarer til 1 dyreenhed. Kapitel 5 side 22

24 I eksempel 5a er startlageret 1470 kg N og 14,7 dyreenheder. Eksempel på dette i afsnit 5.6 (side 24). Virksomheder, der er registreret første gang fra 1. august 2002, skal fastsætte startlageret ved at beregne eller måle kvælstofindholdet i lageret af husdyrgødning pr. 1. august 2001 og herefter fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2002 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december Startlageret kan derfor godt være negativt. 5.3 Opgørelse over forarbejdet husdyrgødning, som er til rådighed i planperioden 2002/03 (skema A3) Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne sammenhæng produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter. Forarbejdningen medfører f. eks. en separation af gødningen i flere fraktioner med forskellig gødningssammensætning og -indhold, pelletering af gødning og/ eller andre former for bearbejdning, som medfører en ændret sammensætning af det oprindelige gødningsindhold. Bestemmelser for forarbejdningsanlæg er beskrevet i kapitel 10. Den mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der er til rådighed på virksomheden, beregnes ved at sammenlægge startlager og produktion og tillægge eller fratrække kvælstofmængden i modtaget eller afgivet forarbejdet husdyrgødning. Kvælstofmængderne skal opgøres i såvel kg kvælstof som i DE (dyreenheder). Start(primo)lageret for planperioden 2002/03 skal være det samme som slut(ultimo)lageret i 2001/02. Virksomheder, der er registreret første gang fra 1. august 2002, skal fastsætte startlageret ved at beregne eller måle kvælstofindholdet i lageret af forarbejdet husdyrgødning pr. 1. august 2002 og herefter fratrække den mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2002 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december Startlageret kan derfor godt være negativt. Anvendelse af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (skema A3) Hvis der udover forarbejdet husdyrgødning også anvendes husdyrgødning, skal der foretages en tilsvarende opgørelse for husdyrgødningen ligeledes i skema A Andel af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsplanen (skema A2) Den mængde kvælstof fra husdyrgødning, som virksomheden planlægger at anvende i 2002/03, skal opgøres i skema A2. Når gødningsplanen udarbejdes, skal nedenstående andele af kvælstofindholdet i de forskellige typer af husdyrgødning indgå i beregningen af det planlagte forbrug af kvælstof: Andelen af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsplan og -regnskab for 2002/03 Svinegylle Kvæggylle Dybstrøelse 75 procent 70 procent 45 procent Hvis dyrene går ude hele året, skal gødningstypen anden husdyrgødning anvendes, og andelen er 65 procent. Kg kvælstof i alt For hver type husdyrgødning og for afgasset biomasse anføres mængden af kvælstof i alt i kolonne 9. Nederst i kolonne 9 lægges tallene for det planlagte forbrug af kvælstof sammen. Forskellen mellem dette tal og den beregnede mængde kvælstof, der i alt er til rådighed, vil være et udtryk for, hvor meget kvælstof, der forventes at være på lager ved slutningen af planperioden. Vær opmærksom på, at der er regler for, hvor stort slutlageret af husdyrgødning må være. Se afsnit 9.5 (side 37). Anden husdyrgødning Afgasset biomasse 65 procent I henhold til aftaler Andel, der skal indgå i gødningsplanen I kolonne 10 er anført den andel af kvælstoffet i husdyrgødningen og afgasset biomasse, der skal indgå i gødningsplanen. Kapitel 5 side 23

25 Eksempel 5b: Beregning af kg kvælstof, der skal indgå i gødningsplanen Andel af kvælstof i husdyrgødning, der indgår i gødningsplanen i planperioden 2002/03 Gødningstype kg kvælstof i alt Andel, der skal indgå i gødningsplanen kg kvælstof, der skal indgå i gødningsplanen (kolonne 9 x 10) 11 Svinegylle % 975 Kvæggylle % 1050 Blandet gylle Fast gødning 90 65% 59 Ajle 65% Dybstrøelse % 720 Anden husdyrgødning 65% Afgasset biomasse I alt v Hvis der anvendes blandinger af gødning, skal der foretages en forholdsmæssig beregning af, hvilken andel der skal indgå i gødningsregnskabet. Eksempel: Hvis der er brugt en blanding af 2000 kg N fra svinegylle og 3000 kg N fra kvæggylle, bliver andelen 72 procent. ((2000 x 0, x 0,70) / 5000). Forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme på virksomheden, f.eks. DT-104, kan medføre særlige krav til håndteringen af husdyrgødningen. Dette kan medføre, at gødningsværdien nedsættes. Plantedirektoratet kan i sådanne tilfælde efter skriftlig ansøgning tillade, at andelen nedsættes. Kg kvælstof, der skal indgå i gødningsplanen I kolonne 11 beregnes det antal kg kvælstof, der skal indgå i virksomhedens gødningsplan i planperioden 2002/03. Tallet findes ved at gange antal kg kvælstof i alt med den andel, der skal indgå i gødningsplanen. I eksempel 5b ses det, at der bl.a. planlægges et forbrug på 1300 kg N fra svinegylle. Andelen for svinegylle er 75 procent. Den mængde kvælstof fra gyllen, der skal indgå i gødningsplanen, er derfor 975 kg N. Hvis der er flere gødningstyper, findes den samlede mængde kvælstof fra husdyrgødning, der skal indgå i gødningsplanen, ved at lægge tallene i kolonne 11 sammen. Tallet i rubrik v overføres til gødningsplanen (skema A, rubrik n). 5.5 Andel af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsplanen (skema A3) Den mængde kvælstof fra forarbejdet husdyrgødning, som virksomheden planlægger at anvende i 2002/03, skal opgøres i skema A3. Ved anvendelse af forarbejdede husdyrgødningsprodukter fastsættes de andele, der skal anvendes, af producenten. Forarbejdet husdyrgødning beregnes og anføres iøvrigt som angivet for husdyrgødning i afsnit 5.4. Hvis virksomheden planlægger at anvende både husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal kvælstofmængderne opgøres i skema A3. Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres hver for sig dog således, at det er det samlede kvælstofforbrug opgjort i skema A3, rubrik v, der overføres til skema A. 5.6 Husdyrgødningskvitteringer (gødningskvitteringer, skema B1) Afsættes der husdyrgødning fra virksomheden, skal der ved leverancen foreligge en skriftlig kvittering fra modtagerne (gødningskvittering). Afsættes der forarbejdet husdyrgødning mellem registrerede virksomheder, skal der ved leverancen fore- Kapitel 5 side 24

26 ligge en skriftlig kvittering for modtagelsen (gødningskvittering). Afsættes eller sælges der forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder eller andre i øvrigt, skal gødningsprodukterne anmeldes til Plantedirektoratet, Sektor for foder- og gødningsstoffer, og der skal svares kvælstofafgift på den afsatte eller solgte mængde kvælstof. Ved overførsel af forarbejdet husdyrgødning til ikkeregistrerede virksomheder gælder reglerne for gødningsleverandører, herunder regler om afgift og betalingsfrist for afgift m.v. Dette fremgår af en særlig vejledning til leverandører af forarbejdet husdyrgødning. Mængden af kvælstof, der afsættes, kan fratrækkes virksomhedens husdyrgødningsproduktion i gødningsplan og gødningsregnskab. Virksomheder, der afsætter husdyrgødning, skal være opmærksomme på, at afsat kvælstof kun kan fratrækkes virksomhedens kvælstofforbrug, hvis modtager er registreret i Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse. Hvis dette ikke er tilfældet, skal den afsatte mængde kvælstof medregnes i afsætters forbrug. Dette gælder også for forarbejdet husdyrgødning, der afsættes og som ikke er anmeldt til Plantedirektoratet, Sektor for foder- og gødningsstoffer. Krav til gødningskvitteringer Gødningskvitteringer skal foreligge skriftligt og indeholde følgende oplysninger: navn, adresse og SE-nr. på den virksomhed, der afgiver husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, navn, adresse og SE-nr. på den virksomhed, der modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, det totale antal kg kvælstof i husdyrgødningen og typen af husdyrgødning, det totale antal kg kvælstof i forarbejdet husdyrgødning samt den andel af kvælstof, som skal indgå i gødningsregnskabet, det antal dyreenheder, som den leverede husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning svarer til, og modtagers skriftlige bekræftelse på aftalen ved dateret underskrift. Hvis der planlægges overførsel af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra virksomheden, skal mængden af kvælstof i den overførte husdyrgødning anføres i skema A2, alternativt i skema A3. Hvis overførsel eller salg foretages, for at en bedrift kan overholde harmonikravene, skal harmonireglerne beskrevet i kapitel 8 (side 31) overholdes. Eksempel 5c: Beregning af kvælstof, der er til rådighed efter fradrag for afsat husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning Opgørelse over husdyrgødning, der er til rådighed i planperioden 2002/03 kg kvælstof Dyreenhed Startlager pr. 1. august 2002 til planperioden 2002/03 1) (overføres fra rubrik z i gødningsregnskabet for planperioden 2001/02) 1470 t 14,7 Normproduktion 1. august 2002 til 31. juli 2003 (overføres fra rubrik s) ,2 Planlagte overførsler i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2003 modtages + + Kvælstof i alt i husdyrgødning til rådighed på virksomheden til planperioden 2002/03 afsættes 530 6,0 = 4820 = 47,9 I eksempel 5c skal der afsættes 530 kg N, som trækkes fra i skemaet, hvorved den mængde husdyrgødning, der er til rådighed i planperioden, bliver mindre. Kvælstofindhold i afgasset biomasse Afgasset biomasse sidestilles med husdyrgødning med hensyn til krav om gødningskvitteringer. Der skal derfor foreligge skriftlige gødningskvitteringer ved leverance til og fra biogasanlæg eller mellem registrerede virksomheder. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse beregnes forholdsmæssigt ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen. Den andel, der skal indgå i gødningsplan og -regnskab, beregnes på tilsvarende måde. For afgasset gylle kan andelen i stedet fastsættes som andelen for svinegylle, hvilket i 2002/03 er 75 procent. Kvælstofindholdet i afgasset biomasse kan også bestemmes ved, at biogasanlægget udtager en prøve, som sendes til analyse på et autoriseret laboratorium. Kapitel 5 side 25

27 Ved levering eller afhentning skal oplysninger om mængden af afgasset biomasse opgøres til brug ved udfærdigelse af gødningskvitteringer, som beskrevet i kap. 5.6 og i kap. 8. Analyser skal foretages mindst en gang inden for den planperiode, hvori gødningen skal bruges. Indberetning Biogasfællesanlæg og forarbejdningsanlæg indberetter hvert år oplysninger til Plantedirektoratet om hvilke virksomheder, der er modtaget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra og hvilke virksomheder, der er leveret afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning til. 6. Anden organisk gødning Hvis der på virksomheden bruges anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal det samlede planlagte forbrug opgøres i forbindelse med udarbejdelse af gødningsplanen. Når planperioden er slut, skal der til brug for udarbejdelse af gødningsregnskabet udarbejdes en opgørelse over forbruget af anden organisk gødning. Der henvises til afsnit 9.4 (side 36). 6.1 Anden organisk gødning, der indgår i gødningsplanen (skema A) Hvis virksomheden planlægger at bruge anden organisk gødning i planperioden, skal det planlagte forbrug anføres i skema A, rubrik o. Når gødningsplanen udarbejdes, skal nedenstående andele af kvælstofindholdet i de forskellige typer af anden organisk gødning indgå i beregningen af det planlagte forbrug af anden organisk gødning. Andelen af kvælstof i anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsplan og -regnskab for 2002/03 Spildevandsslam Komposteret husholdningsaffald Kartoffelfrugtsaft Pressesaft fra grøntpillefabrikation Urea 45 procent 20 procent 50 procent 40 procent 100 procent For hver type anden organisk gødning beregnes det antal kg kvælstof, der skal indgå i virksomhedens gødningsplan i planperioden 2002/03. Tallet findes ved at gange antal tons med kvælstofindholdet pr. ton og med andelen, der skal indgå i gødningsplanen. Mængden af anden organisk gødning og indholdet af kvælstof skal kunne dokumenteres i form af leverandørens deklaration af kvælstofindholdet og den leverede mængde, således at det samlede kvælstofindhold kan beregnes. Eksempel 6: Der planlægges et forbrug af 200 tons kartoffelfrugtsaft med et N-indhold på 1,25 kg N/ton. Der skal indgå en andel på 50 procent i gødningsplan og -regnskab. Mængden af kvælstof, der skal indgå i gødningsplanen, bliver derfor: 200 tons x 1,25 kg N/ton x 50 procent = 125 kg N Andre typer af anden organisk gødning 40 procent Kapitel 6 side 26

28 7. Korrektioner Der er mulighed for at foretage korrektioner af afgrøders kvælstofnorm og normer for indhold af kvælstof i husdyrgødning. 7.1 Forventet højere udbytte Hvis kvælstofnormen for en afgrøde korrigeres op som følge af, at der på virksomheden forventes højere udbytte end standardudbyttet, skal der foreligge dokumentation for tidligere opnået udbytte for pågældende afgrøde. Dokumentationen skal foreligge i form af fakturaer på salg af hele afgrøden samt mark- eller gødningsplaner, der angiver arealet med afgrøden. Salg til andre registrerede jordbrugsvirksomheder kan ikke anvendes som dokumentation fra og med planperioden 1998/99. For planperioder tidligere end 1998/99 kan bilag på salg af eksempelvis korn til andre jordbrugsvirksomheder godt anvendes som dokumentation for et højere udbytte. Hvis afgrøden er anvendt til opfodring af egen besætning, kan der ikke korrigeres for et forventet højere udbytte. Ved anvendelse af forventet højere udbytte for en afgrøde skal skema A1 udfyldes og vedlægges markog gødningsplanen (skema A). På skema A skal der krydses Ja for, at der er anvendt forventet højere udbytte i planen. Det forventede højere udbytte for 2002/03 fastlægges ud fra tidligere års opnåede høstudbytte og beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder. Hvis afgrøden ikke har været dyrket i alle årene, kan disse år udelades af beregningen. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen. Dette gælder også, hvis der mangler godkendt dokumentation for ét år. I så fald udelades dette år ved at betragte dette års udbytte som det laveste. Høstudbyttet skal opgøres ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding og lignende, og er den afregnede mængde opgjort i renvarevægt. Nystartede virksomheder kan anvende forhøjet udbytte for én eller flere afgrøder, hvis afgrøden tidligere er dyrket og den nødvendige dokumentation kan indhentes fra den tidligere ejer. Hvis virksomheden har dokumentation for et højere udbytte af f.eks. vinterhvede fra tidligere år og forpagter et areal, hvor der sås vinterhvede, er forventningen om et højere udbytte også gældende for dette areal. Det forventede udbytte skal være fastlagt senest 31. marts Dette bevirker, at forrige planperiodes høstudbytte skal udelades af beregningen, hvis udbyttet først afsættes efter 31. marts Eksempel 7a: Udfyldelse af oversigt over høstudbytte (skema A1) Afgrøde Areal med afgrøde Planperiode Forventet udbytte 1997/ / / / / /03 Areal med afgrøde Areal med afgrøde Areal med afgrøde Areal med afgrøde Høstudbytte Høstudbytte Høstudbytte Høstudbytte Høstudbytte Forventet udbytte ha hkg/ha ha hkg/ha ha hkg/ha ha hkg/ha ha hkg/ha hkg/ha Vinterhvede - - 9,2 78 9,0 75 9,2 74 3, ,8 Afgrøde Den afgrøde, der ønskes fastlagt et forventet udbytte for, anføres under Afgrøde i skema A1. I eksempel 7a er der beregnet et forventet udbytte for vinterhvede. Standardudbyttet for vinterhvede er 52 hkg/ha for Storstrøms Amt på JB1, jf. tabel 1. På denne virksomhed er der i de seneste år høstet mere end standardudbyttet for denne afgrøde. Derfor fastlægges det forventede udbytte for denne afgrøde i skema A1. Areal med afgrøde Det samlede areal med den pågældende afgrøde overføres fra mark- eller gødningsplanen for den pågældende planperiode. Kapitel 7 side 27

29 I eksempel 7a er der dyrket vinterhvede i 4 planperioder: 1998/99, 1999/00, 2000/2001 og 2001/02. Forventet udbytte Udbyttet pr. ha beregnes ud fra salget i planperioden divideret med det samlede areal, hvorpå afgrøden blev dyrket. Det forventede udbytte for 2002/03 beregnes som gennemsnittet af de opnåede høstudbytter i tidligere år. I eksempel 7a er det forventede udbytte på: ( ) / 4 = 75,8 hkg/ha for vinterhvede i 2002/03. Korrigeret N-norm Kvælstofnormen for det korrigerede udbytte beregnes ved hjælp af korrektionsfaktoren i tabel 1, kolonne 10, for den pågældende afgrøde. Korrektionsfaktoren angiver, hvor meget kvælstof (kg N), der må tilføres udover normen pr. hkg udbytte udover standardudbyttet. Den korrigerede norm overføres til skema A, kolonne 8. Kvælstofnormen for vinterhvede efter korn for jordtypen, JB 1 for Storstrøms Amt ved standardudbyttet på 52 hkg/ha: 173 kg N/ha Forventet udbytte for vinterhvede: Korrektionsfaktoren for forventet højere udbytte (tabel 1, kolonne 10): Korrektion for forventet højere udbytte: 75,8 hkg/ha 1,5 kg N/hkg (75,8 52) hkg/ha x 1,5 kg N/hkg = 35,7 kg N/ha Kvælstofnorm korrigeret for forventet udbytte bliver således: = 210 kg N/ha Kvælstofnormen for vinterhvede i eksempel 7a er for planperioden 2002/ kg N/ha. Denne norm overføres til skema A, kolonne Konsulenterklæring Hvis der på grund af ekstremt vejrlig bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote forhøjes. Dette sker på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet. Erklæringen skal være udarbejdet på en blanket, der er godkendt af Plantedirektoratet og skal fremsendes til Plantedirektoratet, Sektor for miljø. Erklæringen skal på baggrund af en besigtigelse af marken indeholde en begrundelse for, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet skriftligt har godkendt erklæringen inden 7 arbejdsdage. Hvis der er udarbejdet en konsulenterklæring som følge af ekstreme vejrligstilfælde, sættes kryds i skema A, bagsiden, og den godkendte erklæring vedlægges mark- og gødningsplanen (skema A). Konsulenterklæringen og tilhørende vejledning kan findes på Plantedirektoratets hjemmeside, Korrektion af kvælstofmængden i husdyrgødning Korrektion af kvælstofmængden på grund af afvigende ydelses- eller produktionsniveau Der er mulighed for at korrigere kvælstofmængden i husdyrgødningen fra visse dyrearter, hvis ydelses- eller produktionsniveauet afviger fra de standardforudsætninger, der er lagt til grund for kvælstofnormerne i tabel 4. Standardforudsætningerne fremgår af tabel 5, som også indeholder de korrektionsformler, der skal benyttes. Hvis kvælstofmængden ønskes korrigeret, må der kun anvendes én af korrektionsformlerne: Enten type 1 eller type 2. Korrektionsformler med betegnelsen type 1 kan bruges, hvis man ønsker at korrigere for afvigende mælkeydelse (kvæg) eller afvigende ind- og/eller afgangsvægt (fedekvæg, smågrise og slagtesvin). Hvis formler af type 1 skal anvendes, skal der være dokumentation for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau. Korrektionsformler med betegnelsen type 2 kan benyttes, hvis man ønsker at korrigere for et sammenhørende sæt af afvigende værdier for ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og - sammensætning. Der er type 2-formler for malkekøer, fedekvæg, søer, smågrise, slagtesvin, slagtefjerkræ, høns, hønniker og mink. Hvis formler af type 2 anvendes, skal der være dokumentation for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og - sammensætning, da beregning af korrektionsfaktorer kun må ske på baggrund af oplysninger om virksomhedens faktiske drift. Der skal dog anvendes standardværdier for indholdet af råprotein pr. foderenhed ved anvendelse af egen avl til fodring af egen besætning (kvæg, tabel 6) og ved blanding af foder på basis af egen avl eller indkøbte foder- Kapitel 7 side 28

30 stoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklarationen (svin, tabel 7). Standardværdierne fremgår af tabel 6 for kvæg og tabel 7 for svin. Den dokumentation, der skal foreligge ved brug af korrektionsformlerne, skal dække en periode på mindst 3 måneder i perioden 1. maj 2002 til 31. marts Dokumentationen kan f.eks. bestå af effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger med slagteri, mejeri eller lignende. Ved brug af en korrektionsformel beregnes en korrektionsfaktor, som derefter ganges med den beregnede normproduktion. Resultatet bliver den korrigerede kvælstofmængde i husdyrgødningen. Eksempel 7b1: Korrektion for ændret mælkeydelse Normproduktion af husdyrgødning 2002/03 Husdyrart og staldtype (som angivet i tabel 4) Årsko uden opdræt, tung race, d ybstrøelss e - lang ædeplads med fast gulv 1 Gødningstype (som angivet i tabel 4) 2 (Tallene for husdyrgødning i kolonne 3, 5 og 7 angives i kg kvælstof) kg kvælstof pr. enhed af husdyrarten (som angivet i tabel 4) 3 Antal enheder af husdyrarten 4 kg kvælstof i alt (kolonne 3 x 4) 5 Eventuel korrektionsfaktor for ydelseseller produktionsniveau mv. 6 Korrigeret antal kg kvælstof (kolonne 5 x 6) Dybstr. 78, , Gylle 44, , Normproduktion 1. august 2002 til 31. juli 2003 kg kvælstof SUM s 7 I eksempel 7b1 er anvendt korrektion af type 1. Her er mælkeydelsen på 7230 kg mælk pr. årsko. Forskel på standardforudsætning for mælkeydelse og den reelle ydelse er: = 429 kg mælk pr. årsko. For hver 100 kg mælk i forskel korrigeres gødningsproduktionen af kvælstof med 0,7 %. Den samlede korrektion bliver: 4 x 0,007 = 0,028. Korrektionsfaktoren for ændret ydelsesniveau, som normproduktionen skal ganges med, bliver derfor: 1 0,028 = 0,97. Eksempel 7b2: I dette eksempel er anvendt korrektion af type 2. Der er tale om korrektion af gram råprotein pr. FE samt mælkeydelsen. Øvrige værdier er standardværdier jf. oversigt bagest i tabel 5. Råproteinindholdet er 161 gram pr. FE og mælkeydelsen er 7230 kg mælk pr. årsko. Korrektion af kvælstofmængden ved afgræsning af særlige arealer Som hovedregel skal den mængde husdyrgødning, der afsættes af udegående dyr, medregnes i den samlede gødningsproduktion. Undtaget er dog husdyrgødning, som afsættes på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene. Det kan f.eks. være arealer omfattet af aftaler om Pleje af græs og naturarealer med afgræsning under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). For MVJ-ordningerne gælder desuden, at gødning afsat af dyr på arealer omfattet af Miljøvenlig drift af græsarealer udenfor omdriften, også kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning. Der kan kun fratrækkes husdyrgødning svarende til den producerede mængde i den periode, hvor dyrene går på arealerne. ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) (kg mælk/ årsko x %-protein i mælk/638) 1,7) / 127 = ((6065 x 161/6250) (7230 x 3,37/638) 1,7) / 127 = 0,92 Korrektionsfaktoren bliver altså 0,92, og den anføres i kolonne 6 i skema A2 til beregning af normproduktionen. Normproduktionen ganges med denne faktor på samme måde som i eksempel 7b1. Kapitel 7 side 29

31 Eksempel 7c: Korrektion ved afgræsning af særlige arealer Normproduktion af husdyrgødning 2002/03 (Tallene for husdyrgødning i kolonne 3, 5 og 7 angives i kg kvælstof) Husdyrart og staldtype Gødningstype Antal kg kvælstof Korrigeret (som angivet i tabel 4) (som angivet i enheder af i alt antal kg tabel 4) husdyrarten kvælstof 1 2 kg kvælstof pr. enhed af husdyrarten (som angivet i tabel 4) 3 4 (kolonne 3 x 4) 5 Eventuel korrektionsfaktor for ydelseseller produktionsniveau mv. 6 (kolonne 5 x 6) Småkalve, 0-6 mdr. Dybstr. 5, Kvier, fra 6 mdr. Gylle 29, ,46 53 Normproduktion 1. august 2002 til 31. juli 2003 kg kvælstof SUM 75 t 7 I eksempel 7c afgræsses et areal omfattet af MVJ-ordningen Miljøvenlig drift af græsarealer udenfor omdriften af 4 kvier i 6½ måned. Korrektionsfaktoren beregnes som den tid, dyrene er på stald, og bliver 5,5 / 12 = 0,46. Denne korrektionsfaktor anføres i kolonne 6. I eksemplet korrigeres der kun for kvælstofmængden i gyllen, fordi småkalvene ikke er udegående. Kapitel 7 side 30

32 8. Harmoniregler (der tages forbehold for eventuelle ændringer i Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., der ikke forelå i endelig udgave ved afslutning af redaktionen af denne vejledning) I Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., der træder i kraft pr. 1. august 2002, er der fastsat regler for, hvor stor en mængde husdyrgødning opgjort i dyreenheder, der må udbringes pr. hektar pr. år på en landbrugsbedrift. Ved en landbrugsbedrift forstås en driftsenhed, der anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed. Driftsenheden kan omfatte både ejede og forpagtede arealer og omfatte flere SE-nr. For at tilgodese muligheden for at etablere produktionsselskaber o.l., hvor husdyrhold og planteproduktion adskilles, er det muligt at indgå en skriftlig aftale med en bedrift med kvæg, får eller geder, der ikke er økologisk autoriseret, om at indgå i en produktionsmæssig sammenhæng. Kravet er at hovedparten af afgrøderne fra bedriftens arealer afsættes til bedriften med kvæg, får eller geder. Harmonireglerne gælder for landbrugsbedrifter med erhvervsmæssigt dyrehold og for bedrifter, som opbevarer og anvender husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning svarende til erhvervsmæssigt dyrehold. Ved erhvervsmæssigt dyrehold forstås dyrehold større end 2 køer med kalve eller 4 stykker andet kvæg, 2 søer med opfedning af 5 slagtesvin eller en tilsvarende produktion, 4 heste med føl, 10 moderfår med lam, 10 geder med kid, 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger eller 30 høns. Tilsvarende størrelser af andre former for dyrehold regnes også for erhvervsmæssigt dyrehold. Ved husdyrgødning forstås i henhold til harmonireglerne fast gødning, ajle, gylle og møddingsaft fra alle husdyr samt forarbejdet husdyrgødning. Fast gødning er faste ekskrementer og strøelse samt fraktioner af forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent over 12 procent. Flydende husdyrgødning omfatter ajle, gylle og møddingsaft samt enhver sammenblanding af fast gødning med ajle, gylle og møddingsaft samt fraktioner af forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent under 12 procent og et kvælstofindhold på over 0,3 kg kvælstof/ ton. Den udbragte mængde husdyrgødning beregnes ud fra den producerede mængde husdyrgødning korrigeret for lagerforskydninger primo og ultimo i planperioden samt den mængde husdyrgødning, der er afgivet og/ eller modtaget i løbet af planperioden. For at beregne om landbrugsbedriften overholder harmonikravene, opgøres forholdet mellem antallet af dyreenheder og bedriftens harmoniareal for hver planperiode for sig. Beregning af dyreenheder En dyreenhed er en beregningsenhed, der anvendes ved opgørelse af besætningsstørrelsen. I husdyrgødningsbekendtgørelsen er angivet omregningsfaktorer for beregning af dyreenheder for forskellige husdyrarter. Eksempel 8a: På en bedrift har der i planperioden været nedenstående gennemsnitlige besætning af malkekvæg og kvier samt produktion af slagtesvin. Beregningen af DE ser således ud: 10 malkekøer x 1/0,85 DE/dyr = 11,76 DE 9 stk. opdræt x 1/2,90 DE/dyr = 3,10 DE i alt produceret (11,76 + 3,10)DE = 14,86 DE fra kvægholdet. 450 slagtesvin x 1/36 DE/dyr = 12,50 DE Totalt er der på bedriften produceret (14, ,50)DE = 27,36 DE. Harmoniarealet Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen udgøres bedriftens harmoniareal af de arealer, herunder tilforpagtede arealer, der kan og må gødskes med husdyrgødning. Ved opgørelse af harmoniarealet fratrækkes bortforpagtede arealer. Følgende arealer kan eksempelvis ikke medregnes til harmoniarealet: arealer, der ikke har en gødskningsnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium ifølge vejledningens tabel 1, skovarealer. Dog kan arealer med pyntegrønt og juletræer samt skovrejsningsarealer på tidligere skovarealer, hvor beplantningen er under 3 meter høj, medregnes til harmoniarealet, arealer, hvor der er indgået forpligtelse om ikke at tilføre gødning, herunder MVJ 0-N arealer, Kapitel 8 side 31

33 arealer, hvor husdyrgødning normalt ikke kan udbringes, f.eks. skrænter, bakkede arealer, moseog hedearealer, våde enge og lignende, flerårigt braklagte arealer, med mindre de anvendes til dyrkning af non-food afgrøder, som har et gødskningsbehov, 1-årigt braklagte arealer kan kun medregnes til harmoniarealet, hvis de anvendes til dyrkning af nonfood afgrøder, som har en gødningsnorm, jf.vejledningens tabel 1 og tabel 2. Græssende husdyr Gødning afsat af græssende dyr medregnes som udbragt. Husdyrgødning, omregnet til dyreenheder, som dyrene afsætter på marken, kan fratrækkes bedriftens samlede antal dyreenheder: hvis dyrene afgræsser et areal, som ikke kan medregnes til harmoniarealet, f.eks. et fredet område, der ikke må gødskes, eller hvis der er indgået aftaler om græsning på en anden virksomheds arealer, der ikke må gødskes (græsningsaftale). hvis der er indgået aftaler om græsning på en anden virksomheds arealer, der kan og må gødskes (gødningskvittering). Gødningen kan ikke fratrækkes: hvis dyrene afgræsser virksomhedens egne arealer, som kan og må gødskes, da disse arealer indgår i opgørelsen af harmoniarealet. Eksempel 8b: 15 ammekøer uden opdræt afgræsser fra 15. april til 15. oktober et areal, f.eks. et engområde, hvor der er indgået en plejeaftale med amtet, som betinger, at der ikke tilføres gødning. I de 6 måneder, dyrene går på arealet, fratrækkes dyrene forholdsmæssigt ved opgørelse af besætningsstørrelsen. Dvs., at 3,9 dyreenheder kan fratrækkes den samlede besætningsstørrelse, idet der går 1,9 ammeko uden opdræt på en dyreenhed. Harmoniforholdet Harmoniforholdet opgjort som husdyrtætheden, beregnes ved at dividere antallet af dyreenheder med harmoniarealet. Det gældende harmonikrav er afhængigt af bedriftstypen, jf. nedenstående. De anførte harmonikrav skal overholdes for enhver planperiode. Dog med følgende undtagelser: på en landbrugsbedrift, hvor mindst 2/3 af bedriftens dyreenheder udgøres af fjerkræ og/eller pelsdyr, må husdyrgødningen fra disse dyr på egen bedrift indtil den 1. august 2004 udbringes i en mængde svarende til 1,7 DE pr. ha pr. planperiode, på en landbrugsbedrift med kvæg, får eller geder må husdyrgødningen fra disse dyr på egen bedrift udbringes i en mængde svarende til 1,7 DE pr. ha pr. planperiode. Økologisk autoriserede bedrifter er ikke omfattet af bestemmelsen, på en landbrugsbedrift, hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg, må der udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 DE pr. ha pr. planperiode. Betingelserne for at kunne udbringe efter denne undtagelse er anført i tabel 9 og skal overholdes. Økologisk autoriserede bedrifter er ikke omfattet af bestemmelsen. Hvis denne undtagelse anvendes, skal der afkrydses i feltet på mark- og gødningsplan (skema A) og i feltet på gødningsregnskabet (skema B), bedrifter, der deltager i en produktionsmæssig sammenhæng med de 2 sidstnævnte bedriftstyper ovenfor, er ligeledes omfattet af de respektive bestemmelser. Hvis der på bedriften produceres flere dyrearter, beregnes bedriftens aktuelle harmonikrav forholdsmæssigt efter antal dyreenheder af hver art. I forholdet medregnes det antal dyreenheder, bedriften eventuelt har modtaget (se eksempel 8d). Gødningskvitteringer og forpagtningsaftaler Gødningskvitteringer Hvis en bedrift afsætter eller sælger husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, for at harmonikravet kan overholdes, skal der ved leverancerne foreligge skriftlige gødningskvitteringer efter samme kriterier, som anført i kap. 5.6, side 24. Forpagtningsaftaler Alternativt skal der indgås forpagtningsaftaler om arealer, der kan indgå i landbrugsbedriftens harmoniareal. Forpagtningsaftaler, der er nødvendige for overholdelse af harmonikravet skal være skriftlige og indeholde oplysninger om de forpagtede arealers størrelse, aftaleparternes navn, adresse, momsnummer (SE-nr.), gyldighedsperiodens startdato, slutdato eller opsigelsesvarsel samt dato for aftalens indgåelse. Harmonikrav Indenfor en landbrugsbedrift må der højst udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 dyreenheder pr. ha pr. planperiode (1. august juli). Kapitel 8 side 32

34 Oplysninger om harmoniareal i gødningsplan og -regnskab Harmoniarealet angives både i gødningsplanen (skema A) og i gødningsregnskabet (skema B henholdsvis skema B2). Eksempel 8c: I eksempel 8c er harmoniarealet 31.0 ha og anføres i rubrik f i skema A. Mark nr. 1 med 1-årig brak indgår ikke i harmoniarealet,. I gødningsregnskabet angives endvidere oplysninger om besætningsstørrelse opgjort i antal dyreenheder (DE). Oplysninger fra eventuelle husdyrgødningsoverførsler angives i skema B1. Der henvises til afsnit 9.7 (side 40). Beregning af harmoniforhold Den udbragte mængde husdyrgødning opgjort i dyreenheder (DE) beregnes ud fra den producerede mængde kvælstof korrigeret for lagerforskydninger primo og ultimo i den pågældende planperiode samt korrigeret for den mængde kvælstof, der er afgivet og modtaget i løbet af planperioden. Bemærk, at lageropgørelse ved beregning af harmoniforhold tager udgangspunkt i lagre 1. august 2002 samt 31. juli 2003, idet gødning udbragt i den forlængede planperiode ikke medregnes. Bedriftens aktuelle harmoniforhold beregnes ved, at den samlede udbragte mængde husdyrgødning (DE) divideres med det antal ha, som indgår i harmoniarealet. Lagerforskydningen opgjort i kg kvælstof omregnes til antal DE ved at dividere lagerforskydningens indhold af kg kvælstof med 100, idet 100 kg kvælstof ab lager svarer til 1 DE. Eksempel 8d: Ifølge eksempel 8a er der på bedriften produceret 14,86 DE fra kvægproduktionen og 12,50 DE fra svineproduktionen, som udbringes. Bedriften modtager derudover svinegylle svarende til 16,50 DE. Harmonikravet for bedriften er således: fra kvægandelen: 1,7 DE/ha x 14,86 DE/(14, , ,50)DE = 0,58 DE/ha fra svineandelen: 1,4 DE/ha x (12, ,50)DE/(14, , ,50)DE = 0,93 DE/ha Harmonikrav i alt (0,58 + 0,93)DE/ha = 1,51 DE/ha Fra lageret udbringes 600 kg N svarende til 600 kg N/ 100 kg N pr. DE = 6,00 DE Endelig afgiver bedriften svinegylle svarende til 3,00 DE. Harmoniforholdet på bedriften: Ifølge eksempel 8c har bedriften et harmoniareal på 31,0 ha. Alt i alt udbringes der på bedriften (14, , ,50 + 6,00-3,00)DE = 46,86 DE Harmoniforholdet er 46,86 DE/31,0 ha = 1,51 DE/ha. Harmonikravene er således nøjagtigt opfyldt. Kapitel 8 side 33

35 9. Gødningsregnskab (skema B) Omkring 1. december 2003 fremsender Plantedirektoratet et brev om indkaldelse af gødningsregnskabet samt et gødningsregnskabsskema. Skemaet er fortrykt med oplysninger om gødningsleverancer og tidligere indberettede oplysninger om startlagre, arealer mv. Gødningsregnskabet for planperioden 2002/03 skal udarbejdes og indsendes til Plantedirektoratet senest den 31. marts Det er muligt at indsende en kopi af gødningsregnskabet eller at indsende det via Plantedirektoratets hjemmeside på internettet: med mulighed for at se tidligere års indberetning af gødningsregnskab. Indberetning via internettet giver også mulighed for i egen browser, at printe en kvittering for den elektroniske indberetning. Uanset hvordan indberetningen foretages er det vigtigt, at virksomhedens SE-nr. er påført gødningsregnskabet. 9.1 Arealopgørelser Øverst i skema B skal en række arealer overføres fra skema A. Virksomheder, der ikke har husdyr, og virksomheder, der ikke modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal ikke anføre harmoniarealet. Eksempel 9a: Arealopgørelse og plantedækkeopgørelse Arealopgørelse Samlet dyrket og udtaget areal (overføres fra skema A, rubrik a) 34,5 ha Harmoniareal (overføres fra skema A, rubrik f) 31,0 ha Plantedække Virksomheden er fritaget for reglerne om plantedække (65% plantedække og 6% efterafgrøder) 1) Virksomheden er fritaget for reglerne om 6% efterafgrøder 2) Areal med 65% plantedække i efteråret 2002 på egen virksomhed (overføres fra skema A, rubrik b) 3) Ja: Ja: 24,5 ha Aftale om 65% plantedække opfyldt på anden virksomhed (naboaftale) 0 ha Efterafgrødeoverskud overført til 2002/03 (overføres fra skema A, 2001/02) 1,4 ha Efterafgrødegrundareal 2002/03 (overføres fra skema A, rubrik e) 30,1 ha Areal med efterafgrøder i efteråret 2003 (overføres fra skema A, rubrik c) 1,6 ha I eksempel 9a er arealerne fra eksempel 3a anvendt. Harmoniarealet er hentet fra eksempel 8c. Virksomheder, der ikke er omfattet af reglerne om plantedække Plantedækkeregler omfatter både etablering af 65 procent plantedække og 6 procent efterafgrøder. Hvis virksomhedens areal er mindre end 10 ha, er den ikke omfattet af reglerne om plantedække, og rubrikken afkrydses. De resterende punkter omkring plantedække skal ikke udfyldes. Virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet i 2002/03 er mindre end 2 ha, eller hvor mindst 90 procent af efterafgrødegrundarealet udgøres af 1-årig brak eller afgrøder med græsudlæg, inklusive græsudlæg med bælgplanter, er fritaget for reglerne om etablering af 6 procent efterafgrøder, og der sættes et kryds herfor. Dette betyder, at oplysninger omkring efterafgrøder og efterafgrødegrundarealet ikke skal udfyldes. 9.2 Antal dyreenheder Den samlede mængde udbragt husdyrgødning skal opgøres i antal dyreenheder. Dette gøres ved at omregne antallet af husdyr, der har været på virksomheden i planperioden 2002/03, til dyreenheder og herfra tillægge og fratrække lagre og overførsler af husdyrgødning. Den samlede mængde husdyrsgødning omregnet til antal dyreenheder, der er udbragt i planperioden, anføres i skemaet. Kapitel 9 side 34

36 I Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., der træder i kraft pr. 1. august 2002, findes de omregningsfaktorer, der skal anvendes. Eksempel 9b: Opgørelse af antal dyreenheder på virksomheden Antal dyreenheder fra normproduktionen i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2003 (opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen) Kvæg/får/geder Svin fjerkræ/pelsdyr Andre husdyr I alt Samlet normproduktion i antal dyreenheder Bemærk, at det kun er normproduktionen, der angives i denne del af skemaet. 23,5 13,9 1,8 39,2 9.3 Virksomhedens forbrug af kvælstof i handelsgødning Anvendes der handelsgødning, skal indholdet af kvælstof medregnes fuldt ud i gødningsplan og gødningsregnskab. Dette gælder dog kun kvælstof i handelsgødning, som anvendes til gødningsformål. Flydende ammoniak til foderformål skal således ikke medtages i gødningsplan og gødningsregnskab. Hvis ammoniak anvendes til foderformål, skal det fremgå af fakturaen. Ved opgørelse af virksomhedens samlede forbrug af handelsgødning skal start (primo)- og slut (ultimo) lager samt indkøbt handelsgødning indgå. Eksempel 9c: Beregning af virksomhedens forbrug af handelsgødning Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning kg kvælstof Startlager pr. 1. august (overføres fra rubrik w i gødningsregnskabet for planperioden 2001/02) Indkøbt handelsgødning i perioden 1. august 2002 til 31. juli Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2003 til 30. september 2003 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2003) 400 Slutlager pr. 31. juli ) = 400 w 400 Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2002/03 = 1909 x Startlager pr. 1. august 2002 Startlageret pr. 1. august 2002 overføres fra gødningsregnskabet 2001/02, rubrik w. Startlageret vil være fortrykt på det gødningsregnskabsskema, der tilsendes virksomheden. Det fortrykte startlager vil svare til det slutlager, der blev indberettet i det indsendte gødningsregnskab for 2001/02. I eksempel 9c er der et startlager på 0 kg N. Nyregistrerede virksomheder Hvis virksomheden ikke var registreret i planperioden 2001/02, skal startlageret af handelsgødning fastsættes pr. 1. august 2002 på følgende måde: Driftsbilag på leveret og udbragt handelsgødning i den foregående planperiode fratrækkes den mængde kvælstof i handelsgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2002 til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december Indkøbt handelsgødning Kvælstofmængden i indkøbt handelsgødning vil være fortrykt på det gødningsregnskabsskema, der tilsendes. Den fortrykte oplysning bygger på indberetninger til Plantedirektoratet om gødningsforhandlernes salg af handelsgødning. Hvis virksomheden har videresolgt handelsgødning til andre registrerede virksomheder, vil det fortrykte tal være beregnet som det samlede køb fratrukket videresalg. Videresalg af handelsgødning Ved videreslag eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af dateret faktura eller lignende driftsbilag med oplysning om den solgte eller afgivne mængde kvælstof. Se i øvrigt kapitel 11 (side 43). I eksempel 9c er der indkøbt 1509 kg N. Kapitel 9 side 35

37 Slutlager pr. 31. juli 2003 mv. Handelsgødningslagerets størrelse (lagerstatus) opgøres ved planperiodens afslutning den 31. juli Lagerstatus skal omfatte al handelsgødning uanset opbevaringssted, f.eks. faktureret handelsgødning, der er oplagret hos grovvareselskabet. Derudover skal der foretages en opgørelse over handelsgødning, der er brugt til afgrøder, der gødskes i perioden 1. august til 30. september 2003, og som høstes eller afgræsses inden 31. december Slutlageret opgøres derefter som lagerstatus den 31. juli 2003 fratrukket handelsgødning, der er brugt til ovennævnte afgrøder mellem 1. august til 30. september På denne måde vil et forbrug til de nævnte sent høstede afgrøder blive medregnet i planperiodens samlede forbrug. Dette betyder, at der er mulighed for at have et negativt slutlager. Slutlageret skal indgå som startlager for planperioden 2003/2004. Lagerstatus pr. 31. juli 2003 og mængden af kvælstof brugt fra 1. august til 30. september 2003 til afgrøder, som blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2003, anføres i skemaet, hvorefter slutlageret beregnes. I eksempel 9c var lagerstatus 0 kg N pr. 31. juli Der blev derefter brugt 400 kg N mellem den 1. august og den 30. september 2003 til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december. Slutlageret beregnes således: 0 kg N 400 kg N = 400 kg N, som anføres i rubrik w og føres ud til højre i skemaet. Samlet forbrug af handelsgødning I rubrik x beregnes planperiodens samlede forbrug af kvælstof i handelsgødning ved at sammentælle tallene i rubrikkerne ovenfor. I eksempel 9c er det samlede forbrug 1509 kg N ( 400 kg N) = 1909 kg N. Bemærk, at et negativt startlager som skal fratrækkes indkøbt handelsgødning, reelt bliver lagt til forbruget således, at forbruget til afgrøder i perioden 1. august 2003 til 30. september 2003 bliver medregnet i det samlede forbrug i planperioden 2002/ Virksomhedens forbrug af kvælstof i anden organisk gødning Hvis virksomheden har anvendt anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, f.eks. slam, opgøres forbruget ud fra den mængde anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der er leveret til virksomheden i perioden 1. august 2002 til 30. september Der justeres for den mængde, der er brugt i perioderne 1. august til 30. september 2002 og 1. august til 30. september 2003 til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december i de to år. Forbruget af kvælstof fra anden organisk gødning beregnes som en bestemt andel af kvælstoffet i anden organiske gødning. Andelen afhænger af gødningstypen og fremgår af tabellen i afsnit 6.1 (side 26). Eksempel 9d: Beregning af virksomhedens forbrug af anden organisk gødning Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning kg kvælstof Indkøbt eller modtaget anden organisk gødning i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2003 (andel, der skal indgå i gødningsregnskabet) 125 Forbrug (andel) af kvælstof fra 1. august 2002 til 30. september 2002 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2002) 0 Forbrug (andel) af kvælstof fra 1. august 2003 til 30. september 2003 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2003) + 0 Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet = 125 y Eventuelt leveret anden organisk gødning Kvælstofmængden i anden organisk gødning, der er leveret til virksomheden, vil være fortrykt på det gødningsregnskabsskema, der tilsendes virksomheden. Den fortrykte oplysning bygger på indberetninger til Plantedirektoratet om leverancer i perioden 1. august 2002 til 31. juli Type, mængde og indhold af kvælstof i den indkøbte anden organiske gødning skal kunne dokumenteres ved hjælp af opgørelser fra leverandøren. I eksempel 9d har virksomheden fået leveret 250 kg N i kartoffelfrugtsaft i efteråret 2002 til en overvintrende afgrøde, der høstes i For kartoffelfrugtsaft skal en andel på 50 procent indgå i gødningsregnskabet. Derfor er der fortrykt 125 kg N i gødningsregnskabsskemaet. Hvis der er blandet anden organisk gødning i et lager af husdyrgødning eller i et lager af forarbejdet husdyrgødning, betragtes blandingen som henholdsvis husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Se afsnit 9.5. Kapitel 9 side 36

38 For urea og for lagerfaste pelleterede organiske gødninger, der er udviklet til gødskning i gartnerier, skal der korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne for handelsgødning. Se afsnit 9.3 (side 35). Forbrug af kvælstof fra 1. august til 30. september Hvis der er brugt anden organisk gødning i perioden 1. august til 30. september 2002 til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2002, trækkes dette forbrug fra, da det henregnes til planperioden 2001/02. På tilsvarende måde skal et forbrug af anden organisk gødning i perioden 1. august til 30. september 2003 til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2003, lægges til, da dette forbrug henregnes til planperioden 2002/03. I begge tilfælde skal der i gødningsregnskabsskemaet anføres den andel af kvælstof fra anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet. Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning I rubrik y beregnes planperiodens samlede forbrug af kvælstof i anden organisk gødning ved at sammentælle tallene i rubrikkerne ovenfor. I eksempel 9d er det samlede forbrug 125 kg N 0 kg N + 0 kg N = 125 kg N. 9.5a Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning (skema B) Ved opgørelse af virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning skal start- og slutlager, normproduktion og de faktiske overførsler af kvælstof i husdyrgødning indgå og opgøres i såvel antal kg kvælstof som i antal DE efter bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Eksempel 9e: Beregning af virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning kg kvælstof Dyreenhed Startlager pr. 1. august 2002 (overføres fra skema A2, rubrik t) ) 14,7 Normproduktion 1. august 2002 til 31. juli 2003 (overføres fra skema A2, rubrik s) Modtaget husdyrgødning i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2003 Afsat husdyrgødning i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2003 (overføres fra skema B1, rubrik åå) samt kg N afsat til biogasanlæg og forarbejdningsanlæg kg N Lagerstatus pr. 31. juli DE , Forbrug fra 1. august 2003 til 30. september 2003 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2003) Slutlager pr. 31. juli ) = 100 z = 1 z Samlet forbrug af husdyrgødning i kg kvælstof i planperioden 2002/03 = 4720 æ = 46,9 Startlager pr. 1. august 2002 og normproduktion af husdyrgødning Startlageret vil være fortrykt på det gødningsregnskabsskema, der tilsendes virksomheden. Det fortrykte startlager vil svare til det slutlager, der blev indberettet i det indsendte gødningsregnskab for 2001/02. (Skema B, rubrik z) Normproduktionen for 2002/03 overføres fra det eventuelt ajourførte skema A2, rubrik s. I eksempel 9e er startlageret 1470 kg N og normproduktionen 3880 kg N. Tilsvarende er startlageret og normproduktionen i dyreenheder henholdsvis 14.7 og 39.2 dyreenheder, idet lageret beregnes som 100 kg N pr. DE, og normproduktionen beregnes ud fra den aktuelle dyreart. Husdyrgødningsoverførsler Hvis der er afsat eller modtaget husdyrgødning, anføres de samlede overførsler i de tilsvarende rubrikker, herunder husdyrgødning afsat til biogasfællesanlæg. Kapitel 9 side 37

39 Kvælstofmængden afsat i husdyrgødning overføres fra skema B1, rubrik åå. Der kan kun fratrækkes den mængde kvælstof, som modtagerne har kvitteret for på skema B1 og kun hvis modtageren er registreret i Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse. Hvis der er indgået aftale om afgræsning af en anden virksomheds arealer (græsningsaftale), skal der ligeledes indgås aftale om overførsel af husdyrgødning, da der ikke skelnes mellem, om det er dyrene der udbringer gødningen eller en maskine. I eksempel 9e er der afsat 530 kg N, hvilket er bekræftet på skema B1, jf. eksempel 9g. Slutlager pr. 31. juli 2003 mv. Lagerets størrelse (lagerstatus) af husdyrgødning opgøres ved planperiodens afslutning den 31. juli Derudover skal der foretages en opgørelse over husdyrgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2003 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december Slutlageret opgøres herefter som lagerstatus den 31. juli 2003 fratrukket husdyrgødning, der er brugt til ovennævnte afgrøder mellem 1. august og 30. september På denne måde vil et forbrug til de nævnte sent høstede afgrøder blive medregnet i planperiodens samlede forbrug. Dette betyder, at slutlageret kan være negativt. Slutlageret skal indgå som startlager for planperioden 2003/2004. Ved beregning af lager i forhold til harmonireglerne bruges lageret pr. 31. juli 2003, idet gødning udbragt i den forlængede planperiode ikke medregnes. Hvis der er blandet anden organisk gødning i lageret af husdyrgødning, f.eks. ved at denne er tilført gylletanken, betragtes blandingen som husdyrgødning ved lageropgørelsen. Dette betyder, at kvælstofmængden fra anden organisk gødning skal lægges til ved lageropgørelsen. I eksempel 9e var lagerstatus 400 kg N den 31. juli, og derefter er der brugt 300 kg N i perioden 1. august til 30. september 2003 til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december Slutlageret beregnes således: 400 kg N 300 kg N = 100 kg N, som anføres i rubrik z og føres ud til højre i skemaet. Slutlager ved 0-30 dyreenheder Virksomheder uden husdyrbesætning, som modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning samt virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må maksimalt have et samlet slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning svarende til summen af den årlige leverance og årsproduktionen. Slutlager ved mere end 30 dyreenheder For virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må det samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højst udgøre 50 procent af summen af årsproduktionen og den årlige leverance ved planperiodens afslutning. Reglerne om slutlagerets størrelse gælder ikke: hvis mere end 75 procent af husdyrgødningsproduktionen regnet i kg kvælstof udgøres af dybstrøelse, for virksomheder der producerer konsumæg fra burhøns med gødningsbånd eller - kælder under burene. Disse virksomheder må have et ultimolager af fast gødning, der maksimalt svarer til den samlede mængde fast gødning fra konsumægsproduktionen opgjort i kg kvælstof i den indeværende og den forudgående planperiode. Samlet forbrug af husdyrgødning I rubrik æ beregnes planperiodens samlede forbrug af kvælstof ved at sammentælle tallene i rubrikkerne ovenfor. I eksempel 9e er det samlede forbrug 1470 kg N kg N 530 kg N 100 kg N = 4720 kg N. 9.5b Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning (skema B2) Ved opgørelse af virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning skal start- og slutlager og de faktiske overførsler af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning indgå. Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra en ikke registreret virksomhed, skal modtager kunne få oplyst den andel af det totale kvælstofindhold, som skal indgå i gødningsregnskabet, fra leverandøren. Opgørelserne skal ske efter samme retningslinier som beskrevet i afsnit 9.5a for kvælstof i husdyrgødning. Dog skal lageropgørelsen i tilfælde af blandinger opgøres særskilt for forarbejdet husdyrgødning. Kapitel 9 side 38

40 9.6 Andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning Forbruget af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning beregnes som en bestemt andel af kvælstoffet i gødningen. Andelen, der skal anvendes for husdyrgødning afhænger af gødningstypen og fremgår af skema B. Det samlede forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning beregnes i skema B2. Den andel af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet fastsættes af producenten. Eksempel 9f: Beregning af den andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet Andel af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet Gødningstype kg kvælstof i alt Andel, der skal indgå i gødningsregnskabet kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet 4 Svinegylle % 1147 Kvæggylle % 1037 Blandet gylle Fast gødning 95 65% 62 Ajle 65% Dybstrøelse % 727 Anden husdyrgødning 65% Afgasset biomasse I alt å Kg kvælstof i alt Det samlede forbrug af kvælstof anføres i kolonne 2 ud for de relevante gødningstyper og sammentælles. Summen skal være den samme som det samlede forbrug af kvælstof fra husdyrgødning beregnet i rubrik æ. I eksempel 9f er der brugt 1529 kg N i svinegylle og 1615 kg N fra dybstrøelse, 1481 kg N fra kvæggylle og 95 kg N fra fast gødning tilsammen 4720 kg N. Kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet I eksempel 9f beregnes den andel, der skal anvendes i gødningsregnskabet fra svinegylle kg N ganges med andelen, som står i kolonne 3. Den er for svinegylle 75 procent. Der skal således indgå 1529 kg N x 75 procent = 1147 kg N fra svinegylle i gødningsregnskabet. På samme måde beregnes andel fra de øvrige gødningstyper. Den mængde kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet, findes ved at sammenlægge tallene i kolonne 4 og anføre resultatet i rubrik å. I eksempel 9f bliver det 2973 kg N. Hvis der er brugt blandinger af gødninger, skal der foretages en forholdsmæssig beregning af, hvilken andel, der skal indgå i gødningsregnskabet. Hvis der f.eks. er brugt en blanding af 2000 kg N fra svinegylle og 3000 kg N fra kvæggylle, bliver andelen 72 procent. Gårdbiogasanlæg På virksomheder med gårdbiogasanlæg beregnes forbruget af husdyrgødning på grundlag af virksomhedens normproduktion af husdyrgødning. Beregningen af forbruget er uafhængigt af, om husdyrgødningen er afgasset i et gårdbiogasanlæg. Indgår forskellige gødningstyper i biogasproduktionen, beregnes den andel, der skal indgå i gødningsregnskabet forholdsmæssigt. Hvis det ikke er muligt eller ønskeligt at foretage denne beregning, kan andelen for svinegylle anvendes i stedet, dvs. 75 procent. Hvis der er brugt afgasset biomasse, der er leveret fra et biogasfællesanlæg, vil den samlede gødningsleverance i kg N være fortrykt i det udsendte gødningsregnskabsskema. Kapitel 9 side 39

41 Forarbejdet husdyrgødning På virksomheder med forarbejdningsanlæg beregnes forbruget af forarbejdet husdyrgødning på grundlag af virksomhedens normproduktion. Beregningen er uafhængig af, om gødningen foreligger i forskellige fraktioner, idet den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den til forarbejdningsanlægget indgåede totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel af det totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning, der udnyttes, mindst svare til den andel af den indgåede totale mængde kvælstof, der skal udnyttes. 9.7 Opgørelse over husdyrgødningsoverførsler (skema B1) Virksomheder, der afgiver husdyrgødning skal udfylde skema B1. Virksomheder, der afgiver forarbejdet husdyrgødning skal enten udfylde skema B1 eller afgivelsen skal være indberettet til Plantedirektoratet. I gødningsregnskabet medtages kun de overførsler, der er sket i perioden 1. august 2002 til 31. juli Eksempel 9g: Kvittering for overførsel af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning Modtagers navn og adresse Modtagers SE-nr. Gødningstype Kvælstof- udnyttelse Antal kg kvælstof Antal dyreenheder Modtagers skriftlige bekræftelse ved dateret underskrift Peter Sørensen, Landbovej 10, 5300 Bogense Kvæggylle SUM 530 åå 6 Modtagers navn, adresse og SE-nr. Samtlige modtagere af husdyrgødning skal anføres med navn, adresse og SE-nr. Mængden af afsat kvælstof i husdyrgødning kan kun fratrækkes gødningsregnskabet, hvis modtager af gødningen er registreret i register for afgiftsfritagelse, er et biogas- og fællesanlæg eller et forarbejdningsanlæg. Hvorvidt modtager er registreret eller ej, kan kontrolleres ved at kontakte Plantedirektoratet, Sektor for miljø. Modtagere af forarbejdet husdyrgødning skal anføres med navn, adresse, SE-nr. Endvidere skal anføres den andel af kvælstof, som skal indgå i gødningsplan- og regnskab for planperioden 2002/2003. Mængden af afsat kvælstof i forarbejdet husdyrgødning kan fratrækkes virksomhedens samlede forbrug af kvælstof uanset aftager. Dog skal afsætning til virksomheder, der ikke er opført i Plantedirektoratets register for køb af afgiftsfri gødning og afsætning til andre anmeldes til Plantedirektoratets Sektor for foder- og gødningsstoffer, og der skal svares kvælstofafgift af den afsatte mængde kvælstof. modtagerne indeholder, angives. Det samlede antal kg kvælstof angives nederst i rubrikken åå. Summen overføres til skema B under rubrikken Husdyrgødningsoverførsler - afsat. Antal dyreenheder i alt Antallet af dyreenheder, som overføres ved den enkelte type husdyrgødning og/eller forarbejdet husdyrgødning, anføres. Det samlede antal dyreenheder anføres nederst i kolonnen. Se tabel 8 om omregning til dyreenheder. Underskrift Hver enkelt modtager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal bekræfte oplysningerne om overførslen af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning ved en dateret underskrift. Gødningstype Gødningstypen anføres efter husdyrart og staldtype i tabel 4. Er der tale om en blanding af flere forskellige slags gødning, f.eks. gylle fra svin og kvæg, skrives blandet gylle. Antal kg kvælstof i alt Det antal kg kvælstof, som den overførte mængde husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for hver af Kapitel 9 side 40

42 9.8 Øvrige rubrikker Virksomhedens samlede kvælstofkvote overføres fra skema A, rubrik r. Det samlede forbrug af gødning beregnes ved at lægge forbruget af kvælstof fra handelsgødning (rubrik x), anden organisk gødning (rubrik y), husdyrgødning (rubrik å) og forarbejdet husdyrgødning (skema B2) sammen. Til slut trækkes forbruget fra kvoten. Resultatet skal være større end eller lig med nul, for at reglerne om tilførsel af gødning er overholdt. Eksempel 9h Bruges tallene fra eksempel 9c, 9d og 9f, fås et samlet forbrug på ( ) kg N = 5007 kg N. Hvis kvælstofkvoten er 4880 kg N, er der således brugt 127 kg N mere end kvoten. Nederst på skema B, bagsiden, er der tre afkrydsningsrubrikker. Der afkrydses hvis: virksomheden ved gødningsplanlægningen har anvendt korrektion for forventet højere udbytte i en eller flere afgrøder. Endvidere skal skema A1 være udfyldt, kvælstofkvoten er korrigeret op på baggrund af en godkendt konsulenterklæring, virksomheden ønsker at anvende undtagelsen for kvægbrug på 2,3 DE/ha for harmonikrav. Nederst på bagsiden dateres og underskrives gødningsregnskabet. Kapitel 9 side 41

43 10. Forarbejdningsanlæg for husdyrgødning Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne sammenhæng anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrgødningsproducenter samt herudover eventuelt anden organisk gødning eller handelsgødning. Forarbejdningsanlæg skaber ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødning produkter, der er forskellige fra udgangsmaterialet med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og/eller koncentration af gødningsstoffer. Produkterne kaldes forarbejdet husdyrgødning. Den tekniske forarbejdning kan bl.a. ske i lav- og højteknologiske separationsanlæg, pelleteringsanlæg og lignende forarbejdningsanlæg. Forarbejdningsanlæg skal anmeldes Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg. Nyetablerede anlæg skal anmeldes senest ved ibrugtagning, mens anlæg, der er i drift ved denne bekendtgørelses ikrafttræden skal anmeldes senest den 1. oktober Anmeldelsen skal indeholde: oplysning om SE-nr. på den virksomhed, der ejer anlægget og oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og kapacitet. Det enkelte forarbejdningsanlæg skal foretage indberetning til Plantedirektoratet af modtaget og afsat kvælstof. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af det totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning mindst svare til den andel, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed, der er registreret i Plantedirektoratets register for køb af afgiftsfri gødning, det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af de totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklarationen. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten. Salg eller afgivelse af forarbejdet husdyrgødning Forarbejdningsanlæg, der sælger eller afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal senest den 1. oktober 2003 indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat gødning til i perioden 1. august 2002 til 31. juli Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem en tredjemand. Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke registrerede virksomheder (Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse), der er afsat gødning til. Indberetningen skal indeholde oplysninger om virksomhedernes SE-nr., navne og adresser samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder og andre skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. Gødningstyperne skal i disse tilfælde forudgående anmeldes til Plantedirektoratet, Sektor for foderog gødningsstoffer, og der skal betales kvælstofafgift af den solgte eller afsatte mængde kvælstof. Modtagelse af husdyrgødning Forarbejdningsanlæg, som modtager husdyrgødning, skal, senest den 1. november 2003, indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget husdyrgødning fra i perioden 1. august 2002 til 31. juli Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem tredjemand. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder, identificeret ved SE-nummer, navn, adresse, der er modtaget husdyrgødning fra, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er modtaget i den senest afsluttende planperiode. Ved modtagelse af husdyrgødning fra andre virksomheder og andre, der ikke er opført i registeret, skal indberetningen alene indeholde oplysninger om typen og mængden af den gødning, der samlet er modtaget fra denne gruppe. Modtagelse af anden organisk gødning end husdyrgødning Forarbejdningsanlæg, som modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal, senest den 1. november 2003, indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra i perioden 1. august 2002 til 31. juli Dette gælder tillige, når leverancen er foretaget gennem tredjemand. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra, det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængde af den anden organiske gødning end husdyrgødning, der er modtaget. Indberetning Indberetningerne skal ske ved elektronisk overførsel af data til Plantedirektoratet. Direktoratet kan dog efter anmodning tillade anden form for overførsel af data. Oplysninger om indberetning fås ved henvendelse til Plantedirektoratet, Sektor for miljø. Kapitel 10. side 42

44 Øvrige bestemmelser Såvel forarbejdningsanlæg som de produkter, der afsættes fra forarbejdningsanlæg, skal opfylde de til enhver tid gældende regler, fastsat af de veterinære myndigheder. Det kan i den forbindelse oplyses, at der er nye regler under overvejelse, herunder regler om opvarmning af forarbejdede produkter. Der henvises i den forbindelse til Fødevaredirektoratet. Derudover henledes opmærksomheden på Fødevareministeriets bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav m.v. I henhold til denne kan der på jordbrugsvirksomheder med husdyrhold, hvor der etableres et gylleseperationsanlæg, gives dispensation fra landbrugslovens arealkrav. Der henvises til Direktoratet for FødevareErhverv. 11. Virksomheder, der videresælger eller afgiver handelsgødning Virksomheder, der er registreret i register for afgiftsfritagelse, og som videresælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. november 2003 indberette til Plantedirektoratet hvilke virksomheder eller personer, der er afsat gødning til i planperioden 2002/03. Det samme gælder for virksomheder, der ikke er registreret og som videresælger eller afgiver handelsgødning til registrerede virksomheder. Indberetningen om virksomheder eller personer, der er solgt eller afgivet handelsgødning til skal indeholde oplysninger om: navn, adresse og virksomhedens SE-nr. eller personens CPR-nr., det totale indhold af kvælstof i den afsatte gødning, typen af den afsatte gødning og den samlede mængde af solgt eller afgivet gødning. Handelsgødning anses for solgt eller afgivet i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2003, hvis den afsatte mængde handelsgødning er faktureret inden for planperioden. Det medfører, at indberetningen af handelsgødning er baseret på oplysninger om, hvornår faktureringen er foretaget. Den fysiske levering kan således foregå på et andet tidspunkt. Det bemærkes, at virksomheder, som har foretaget en indberetning af den handelsgødning, som de har videresolgt eller afgivet, vil modtage et gødningsregnskab, hvor det af de fortrykte oplysninger fremgår, at der er videresolgt eller afgivet handelsgødning. Handelsgødningen, der er indberettet, skal således ikke medregnes i forbruget hos virksomheden, der har videresolgt eller afgivet denne. Kvælstofafgift Hvis modtageren af handelsgødningen også er registreret, skal der ikke betales kvælstofafgift af den solgte eller afgivne mængde handelsgødning. Hvis modtageren er en privatperson eller en jordbrugsvirksomhed, der ikke er registreret i registeret, skal der betales kvælstofafgift af den solgte eller afgivne mængde handelsgødning. Afgiften, som udgør 5 kr. pr. kg kvælstof, skal indbetales til den lokale told- og skatteregion senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor handelsgødningen faktureres. Jordbrugsvirksomheder, der afmeldes registeret, men som beholder en slutmængde handelsgødning, skal betale kvælstofafgift af denne mængde handelsgødning, idet betingelserne for at opnå afgiftsfrihed efter Kvælstofafgiftsloven ikke længere er tilstede. Plantedirektoratet henviser i øvrigt til vejledningen om videresalg eller afgivelse af handelsgødning, hvor man kan få yderligere oplysninger om reglerne på området. Vejledningen indeholder bl.a. et indberetningsskema og en adgangskode til direktoratets internetside, hvor indberetning også vil være mulig. Vejledningen vil kunne fås hos Plantedirektoratet og findes endvidere på Plantedirektoratets hjemmeside: Kapitel 11 side 43

45 12. Ændringer i ejer- og brugerforhold Der sker overdragelse, når en ejendoms- eller brugsret til et areal eller en ejendom overdrages fra en juridisk enhed til en anden juridisk enhed. Når der sker ændring af ejer- og brugerforhold, skelnes mellem ophør af virksomheden (ophør af brugsret til husdyr og landbrugsarealer eller SE-nummer) og forpagtning af arealer. Samtidigt skelnes der mellem nystartede, frivillige og pligtige virksomheder. Ophør af virksomheden Hvis Deres jordbrugsvirksomhed ophører, skal virksomheden afmeldes til Plantedirektoratets register over virksomheder, der er omfattet af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække inden 21 dage, efter at brugsretten til virksomheden er ophørt. Hvis en omdannelse af et selskab, interessentskab eller sameje medfører ny momsregistrering, betragtes dette også som ophør. Videregivelse af oplysninger ved ophør Virksomheden, der ophører (overdrageren) skal give den nye bruger oplysninger om forfrugt og kvælstofkvote samt kvælstofforbruget frem til tidspunktet for overdragelsen. Derudover skal overdrageren senest en måned efter ophør af virksomheden bl.a. udarbejde et gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. Overdrageren og den nye bruger kan i stedet med fordel udfylde en overdragelseserklæring og aftale, at den nye bruger bl.a. overtager kvælstofforbruget for hele planperioden og samtidig forpligter sig til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for hele planperioden. Særligt om forpagtning af arealer Ved forpagtning af et areal i løbet af planperioden skal den tidligere bruger/ejer af arealet oplyse om kvote og evt. forbrug af kvælstof på arealet, så en overgødskning kan undgås. Begge virksomheder skal ajourføre markog gødningsplanen med angivelse af areal og kvote. Kvælstofkvoten for hele planperioden for arealet overgår til den nye bruger, hvis denne er registreret. Hvis den nye bruger ikke er registreret, har den tidligere bruger ret til kvoten for hele perioden. Hvis der er udbragt kvælstof på et areal, som bortforpagtes i planperioden, har den tidligere bruger af arealet ret til at trække forbruget af kvælstof på det bortforpagtede areal fra virksomhedens samlede forbrug. Modtageren af arealet skal tilsvarende lægge dette forbrug til virksomhedens samlede forbrug. Forbruget på det overførte areal opgøres i kg N som summen af kvælstof i handelsgødning samt effektivt kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning. Registrering af pligtig virksomhed Overtager De en jordbrugsvirksomhed med en årlig momspligtig omsætning på mere end kr., skal denne virksomhed anmeldes til registeret, hvis virksomheden er registreringspligtig. Virksomheden er registreringspligtig, hvis den ud over omsætningskravet opfylder mindst én af følgende betingelser: en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, en husdyrtæthed på mere end 1,0 dyreenhed pr. hektar, eller der modtages mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning om året. Det er arealet, som anvendes til at opgøre harmoniarealet, som skal anvendes ved beregning af registreringspligt. Hvis virksomheden er registreringspligtig, skal De anmelde virksomheden inden 21 dage efter overtagelsen. De skal dog være opmærksom på, at De ved overtagelse af en ejendom i slutningen af en planperiode skal anmeldes til registeret inden den 31. juli, hvis De ønsker afgiftsfritagelse for indeværende planperiode. Økologiske bedrifter, minkavlere og andre jordbrugsbedrifter er omfattet af ovenstående regler. Virksomheder med en eller flere dyreenhed og intet areal er ligeledes omfattet af reglerne. Registrering af nystartet virksomhed Etablerer De en virksomhed, som ikke er registreringspligtig, men som opfylder omsætningskravet, skal den anmeldes inden den 31. juli 2003, hvis De ønsker afgiftsfritagelse for indeværende og næste planperiode. Overtager De et jordbrug fra en registreret jordbruger, og ønsker De at underskrive en overdragelseserklæring, skal De dog anmeldes registeret inden 1 måned fra det tidspunkt, hvor overdrager ophører med at drive jordbrugsvirksomhed. Frivillig registrering Virksomheder, der driver landbrug og som ikke er registreringspligtige, kan ligeledes anmeldes frivilligt til registeret, hvis de opfylder omsætningskravet. Registreringen har dog først virkning fra førstkommende 1. august. I dette tilfælde skal De ikke modtage oplysninger fra den forrige ejer, og der skal ikke laves et overdragelsesregnskab. Kapitel 12 side 44

46 Hvem er ikke omfattet af reglerne Det er kun jordbrugsvirksomheder der må anmeldes til registeret. Golfbaner, parker, fodboldbaner, hestepensioner o.l. må ikke anmeldes til registeret og dermed opnå afgiftsfritagelse. Virksomheder med blandet drift, hvor der både drives jordbrugsvirksomhed og eksempelvis hestepension kan eller skal anmeldes til registeret, hvis den momspligtige omsætning inden for jordbrugsdrift overstiger kr Hvem er omfattet af reglerne om overdragelse? Erhvervelse eller ophør af ejendomsret eller brugsret Anmeldelse og afmeldelse fra registeret skal/kan ske i forbindelse med ændringer i ejer- og brugerforhold af en jordbrugsvirksomhed, overdragelse af jordbrugsarealer og overdragelse af oplagret gødning. Det gælder f.eks. ved overdragelse af en jordbrugsvirksomhed til en ny bruger, ved ophør af jordbrugsvirksomheden eller ved salg, forpagtning, kreditorforfølgning mv. af jordbrugsarealer. Omdannelse til selskabsdrift (Nyt SE-nr.) Omdannes en jordbrugsvirksomhed fra en personligt ejet virksomhed til et selskab eller et interessentskab, opstår der en ny juridisk enhed. Ophører et selskab eller et interessentskab, og virksomheden overgår til personligt eje, opstår der ligeledes en ny juridisk enhed. En ny juridisk enhed registreres hos Told & Skat. Omdannelse af denne karakter betragtes som overdragelse eller ophør af en virksomhed. Generationsskifte og salg til ægtefælle Såfremt der sker en virksomhedsomdannelse eller generationsskifte, hvormed virksomheden får et nyt SE-nummer, skal den gamle virksomhed afmeldes, og den nye virksomhed skal anmeldes. Af- og tilmeldingen sker ikke automatisk. Dødsfald I forbindelse med dødsfald anses virksomheden som ophørt. Når virksomhedsejeren i enkeltmandsvirksomheder afgår ved døden, skal virksomheden afmeldes (SE-nr., som er knyttet til den afdøde). Hvis boet driver virksomheden videre, og der ønskes afgiftsfritagelse, skal boet anmeldes registeret på boets SE-nr. til endt boskifte. Der skal ligeledes her udarbejdes overdragelsesregnskab af bobestyreren. Hvis afdødes ægtefælle driver virksomheden videre i eget navn, og der ønskes afgiftsfritagelse skal ægtefællen anmelde virksomheden på sit eget SE-nr. Som hovedregel vil der ikke blive krævet et overdragelsesregnskab af enkeltmands-virksomheder i forbindelse med ejerens dødsfald. Forpagtning Overdragelse af brugsretten til dele af jordbrugsvirksomhedens arealer med en kvælstofkvote kan ske i form af en bortforpagtning. I disse tilfælde skal der ligeledes videregives en opgørelse af kvælstofkvoten og kvælstofforbruget for de bortforpagtede arealer, men der skal ikke indsendes særskilte skemaer til Plantedirektoratet. Told og Skat Den lokale told- og skatteregion skal kontaktes vedrørende oplysninger om love og regler for momsregistrering af virksomheder (SE-numre) samt spørgsmål vedrørende selve gødningsafgiften. Adresser og telefonnumre kan findes på Hvad skal De gøre? I den skematiske oversigt på de følgende sider finder De en opremsning af, hvilke oplysninger der skal overføres fra den ophørende virksomhed til den nye. Dette gælder, hvis Deres virksomhed er omfattet af reglerne om overdragelse, og De før udløbet af en planperiode (1. august 31. juli) erhverver eller ophører med at have ejendoms- eller brugsretten til et areal. I forbindelse med afmeldelse af en jordbrugsvirksomhed fra Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse er det fastsat, at overdrageren skal udarbejde et gødningsregnskab, skema B eller en overdragelseserklæring og give oplysninger om kvælstofkvote og -forbrug til den nye bruger. Kapitel 12 side 45

47 Overdragelse af arealer (Deres virksomhed er fortsat anmeldt): Frister senest Hvad skal De gøre ved overdragelse af arealer Skema 1 måned fra overdragelsen De skal udarbejde en opgørelse af kvælstofkvote og forbrug, hvis: der er en kvælstofkvote på arealet der er tilført kvælstof i indeværende planperiode, eller der på virksomheden i forrige planperiode er udbragt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning. De skal videregive oplysninger om kvælstofkvote og forbrug til den nye bruger. Skema A, A1, A2 og A3 skal ikke indsendes til Plantedirektoratet. Skema A, A1, A2, A3 Ophør af jordbrugsvirksomhed: ophør Frister senest Hvad skal De gøre ved ophør Skema 21 dage fra overdragelsen 1 måned fra overdragelsen 6 måneder fra overdragelsen Hvis De ikke længere har brugsret til en jordbrugsvirksomhed, skal Deres virksomhed afmeldes Plantedirektoratets register over virksomheder, der er omfattet af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Sælger skal huske at indsende sit registreringsbevis eller brev til Plantedirektoratet. Registreringsbeviset vedlægges ikke gødningsregnskabet, men sendes i særskilt kuvert til Plantedirektoratet, Sektor for miljø. De skal underrette Deres gødningsleverandør om, at virksomheden er afmeldt registeret. Undladelse heraf er strafbar, jf. 25 i Lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Hvis den nye bruger er en registreret virksomhed skal De skriftligt underrette den nye bruger om kvælstofkvote, - lagre og - forbrug. Skema A, A1, A2 og A3 skal ikke indsendes til Plantedirektoratet. De skal udarbejde gødningsregnskab, skema B, B1 og B2, fra planperiodens start (1. august) til overdragelsestidspunktet eller underskrive en overdragelseserklæring som indsendes til Plantedirektoratet. I overdragelseserklæringen erklærer den nye bruger at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til den nye brugers gødningsregnskab. Hvis den nye bruger ikke er registreret, er førnævnte underretning ikke nødvendig, men overdragelseserklæringen kan ikke anvendes, og der skal indsendes et gødningsregnskab, skema B, B1 og B2 til Plantedirektoratet. Gødningsregnskabet skal indsendes til Plantedirektoratet, hvis der ikke er indsendt en overdragelseserklæring. For sent indsendelse af gødningsregnskabet kan straffes med bøde. Skema A, A1, A2, A3, B, B1, B2 eller Overdragelseserklæring 5 år Virksomhedens mark- og gødningsplan samt gødningsregnskab skal opbevares i mindst 5 år. Nystartet jordbrugsvirksomhed som anmeldes registeret: Frister senest Hvad skal De gøre som ny bruger Skema 21 dage fra overdragelsen 1 måned fra overdragelsen 31. marts efter planperiodens udløb Hvis De har brugsret over en jordbrugsvirksomhed med en årlig momspligtig omsætning på mere end kr. skal/kan virksomheden anmeldes Plantedirektoratets register over virksomheder, der er omfattet af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. De skal modtage skriftlige oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug og underskrive en overdragelseserklæring, såfremt denne overdragelsesform vælges. De skal indsende virksomhedens gødningsregnskab til Plantedirektoratet. Gødningsregnskabet skal omfatte hele planperioden. Kapitel 12 side 46

48 Eksempel 12a: Afmelding og anmeldelse til registeret Ejeren af en registreret jordbrugsvirksomhed har bortforpagtet brugsretten til sin ejendom den 5. maj Virksomheden er således ikke længere berettiget/pligtig til at være tilmeldt Plantedirektoratets register, og skal derfor afmeldes registeret. Afmeldingen skal ske inden 21 dage efter, at brugsretten ophører. I dette eksempel har parterne aftalt, at den nye bruger skal overtage brugsretten den 5. maj. Overdrageren skal derfor senest den 26. maj 2003 afmelde virksomheden fra Plantedirektoratets register. Overdrageren skal inden 1 måned udarbejde mark- og gødningsplan, gødningsregnskab og videregive oplysninger om kvælstofkvote og forbrug til den nye bruger, jf. afsnit 3. Gødningsregnskabet skal indsendes til Plantedirektoratet inden udgangen af den 6. måned efter afmelding, dvs. senest 30. november Alternativt kan overdrageren senest 1 måned efter overdragelsen indsende en underskrevet overdragelseserklæring til Plantedirektoratet Udarbejdelse af mark- og gødningsplan samt gødningsregnskab Den nye bruger som overtager en jordbrugsvirksomhed Den nye bruger forpligter sig til at indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Den nye bruger skal, som udgangspunkt, indberette oplysninger om kvælstofforbrug og kvælstofkvote i sit gødningsregnskab. Forbrug og kvote skal henregnes til den nye bruger for hele perioden på baggrund af lagerforskydning, gødningsleverandørernes indberetning, produktion, arealstørrelse, afgrøder samt forfrugt m.m. Lagre Virksomheder, der er registreret første gang fra 1. august 2002, skal fastsætte startlageret af handelsgødning pr. 1. august 2002 på baggrund af driftsbilag på faktureret handelsgødning, og herefter fratrække den mængde kvælstof i handelsgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2002 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december Startlageret af husdyrgødning skal fastsættes pr. 1. august 2002 til overdragerens slutlager pr. 31 juli 2002 fratrukket den mængde kvælstof i husdyrgødningen, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2002 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december Startlageret af forarbejdet husdyrgødning skal ligeledes fastsættes pr. 1. august 2002 til overdragerens slutlager pr. 31 juli 2002 fratrukket den mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2002 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december En korrektion af den nye brugers startlager i forhold til sælgers lagerstatus pr. 31. juli 2002 skal fremgå som et vedlagt bilag til gødningsregnskabet som vist i nedenstående eksempel. Eksempel 12b: Eksempel på, hvor meget den nye bruger må gødske: Brugsretten til et areal på 2 ha med en kvælstofkvote overdrages den 7. april De pågældende arealer har jordbundstype 1. Afgrøden er vinterraps. Kvælstofkvoten er 157 kg N pr. ha ved standardudbytte. Overdrageren skal ved opgørelsen af sin kvælstofkvote for det pågældende areal angive 2 x 157 = 314 kg. N som samlet kvælstofkvote for arealet. Overdragerens samlede kvælstofkvote skal derfor reduceres med 314 kg. Har overdrageren i efteråret tildelt arealet f.eks. 40 kg N pr. ha, skal overdrageren ved opgørelsen af kvælstofforbruget angive et forbrug på 2 x 40 = 80 kg N på arealet. Når den nye bruger har fået oplysning om forbruget, eksempelvis ved en kopi af overdragerens mark- og gødningsplan samt fået en opgørelse over kvælstofkvote og forbrug eller gødningsregnskab for den forgangne del af planperioden, kan den nye bruger gøre brug af den del af kvælstofkvoten, der ikke er udnyttet. Den nye bruger har således i dette eksempel i alt = 234 kg. N (117 kg. N pr. ha) til rådighed til gødskning af vinterrapsen i den resterende del af planperioden. Arealers forfrugt Arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode. Kvælstofnormen for en afgrøde med specifik forfrugt kan kun anvendes ved fastsættelse af arealers kvælstofkvote, hvis forfrugten kan dokumenteres ved markplan eller anden form for dokumentation fra den foregående planperiode. Kapitel 12 side 47

49 Eksempel 12c: Hvad skal den nye bruger indberette: En jordbruger overtager en ejendom den 1. marts 2003, med en samlet kvote på 700 kg kvælstof. Overdrager havde et startlager på 50 kg kvælstof og køber 500 kg handelsgødning. På overdragelsestidspunktet er der et lager på 100 kg. Efter overdragelsestidspunktet indtil udløbet af planperioden køber den nye bruger 200 kg handelsgødning. Ved udløbet af planperioden er der et slutlager på 150 kg. Den nye bruger har ansvaret og indberetningspligten for hele planperioden, og skal derfor opgøre sit startlager til 50 kg, køb 700 ( ) og slutlager 150. Den samlede forbrug for planperioden er 600 kg. Har den nye bruger en jordbrugsvirksomhed i forvejen, tillægges alle oplysninger fra overdrager til modtagers regnskab. Eksempel: Har overdrager et startlager den 1. august 2002 på 50 kg kvælstof i form af handelsgødning og overtager en virksomhed med et startlager på 150 kg, skal den nye bruger angive et samlet startlager på 200 kg kvælstof. Eksempel 12d: Hvorledes kan startlagre korrigeres ved dyrkning af efterafgrøde: Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning kg kvælstof Startlager pr. 1. august (overføres fra rubrik w i gødningsregnskabet for planperioden 2001/02) Indkøbt handelsgødning i perioden 1. august 2001 til 31. juli Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2002 til 30. september 2002 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2002) 0 Slutlager pr. 31. juli 2002 = 0 w 150 Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2001/02 = 600 x En jordbruger overtager en ejendom den 31. august Den 31. juli 2002 er lagerstatus 150 kg kvælstof. I perioden 1. august indtil den 30. september 2003 forbruges 150 kg kvælstof. Slutlager pr. 31 juli 2002 er derfor 0 ( ) og startlageret pr. 1 august 2002 angives derfor til 0. Undtagelser, andre oplysninger samt mark og gødningsplan Hvis en virksomhed overdrages inden udgangen af en planperiode, og der er sket en overgødskning på virksomheden, hæfter overdrager for denne. Dette gælder, medmindre den nye bruger skriftligt erklærer, at det overskydende kvælstofforbrug kan henregnes til denne. Hvis en jordbruger overdrager et areal med en kvælstofkvote til en virksomhed uden at videregive oplysninger om kvælstofkvote og -forbrug til den nye bruger, vil hele kvælstofkvoten overgå til den nye bruger. Samtidig vil overdrageren i en sådan situation selv skulle stå til regnskab for forbruget af kvælstof i den forgangne del af planperioden. Dette medfører, at overdrageren vil blive anset for at have overgødsket med den mængde kvælstof, der er anvendt på arealerne frem til overdragelsen. De oplysninger om kvælstofkvote og -forbrug, som skal videregives til den nye bruger, kan gives ved en kopi af mark- og gødningsplanen samt en opgørelse over kvælstofkvote og -forbrug eller ved en kopi af gødningsregnskabet. Planer og gødningsregnskab skal opbevares i mindst 5 år efter overdragelsen. Overdrager en registreret jordbruger brugsretten til arealer med en kvælstofkvote til en jordbruger, som ikke er registreret i Plantedirektoratets register, skal overdrageren ikke videregive oplysninger om kvælstofforbruget til den nye bruger. Overdrageren skal, ved ophør, udarbejde mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskab frem til overdragelsesdatoen. Overtager en registreret jordbruger brugsretten til arealer med en kvælstofkvote fra en virksomhed, som ikke er registreret i Plantedirektoratets register, skal arealet indgå i den nye brugers mark- og gødningsplan fra tidspunktet for overtagelsen af brugsretten. Dette kan ske ved en ajourføring af den nye brugers mark- og gødningsplan. En registreret jordbruger kan ved overtagelse af en jordbrugsvirksomhed fra en ikke-registreret virksomhed ikke stille krav om at modtage oplysninger om kvælstofkvote eller kvælstofforbrug. Videregives der ikke oplysninger om forbruget af kvælstof, kan den registrerede nye bruger gå ud fra, at arealet ikke er tilført kvælstof i den forløbne del af planperioden. Overtages et jordbrug, hvor der er et opsparet areal med efterafgrøder, overtager den nye bruger retten til det opsparede areal. Dette er kun muligt, hvis overtagelsen omfatter hele virksomheden. Det er ikke muligt, at overtage en del af et opsparet areal ved almindelig forpagtning eller køb af dele af en virksomhed. Kapitel 12 side 48

50 Forpagtning og salg af dele af en jordbrugsvirksomheds arealer Overdragelse af brugsretten til dele af jordbrugsvirksomhedens arealer med en kvælstofkvote kan ske i form af en bortforpagtning. I disse tilfælde skal der ligeledes udarbejdes en opgørelse af kvælstofkvoten og kvælstofforbruget for de bortforpagtede arealer. Den nye bruger af arealerne skal have oplysninger om kvælstofkvote og -forbrug. Herudover skal både overdragerens og den nye brugers mark- og gødningsplan ajourføres. Der skal ikke indsendes særskilte skemaer til Plantedirektoratet, men forpagtningen skal fremgå af gødningsregnskabet. Det er muligt, at overtage retten til at producere brødhvede med et brødhvedetillæg, hvis der overtages et areal med brødhvede og man samtidigt overtager kontrakten med levering af brødhvede til grovvare- eller møllervirksomheden. Er der tale om forpagtning af brugsretten til både arealer og bygninger (gårdforpagtning), og er der sket en afmeldelse fra Plantedirektoratets register, skal der udarbejdes gødningsregnskab, eller der skal indsendes en overdragelseserklæring, jf. næste afsnit. Eksempel 12e: Korrektion af virksomhedens kvælstofforbrug ved bortforpagtning af areal, hvor der er udbragt kvælstof inden overdragelsen Samlet opgørelse kg kvælstof Virksomhedens samlede kvælstofkvote (overføres fra skema A, rubrik s) 3150 Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof (rubrik x + y + å) 3400 Overdraget forbrug i kg N udbragt på modtaget areal af SE-nr.: + planperioden kg N udbragt på areal overdraget til SE-nr.: _ _ 300 Samlet forbrug, korrigeret for overført forbrug på forpagtede arealer i planperioden = 3100 Kvælstofkvote minus forbrug af kvælstof = 50 Hvis der eksempelvis i løbet af planperioden bortforpagtes et areal til en anden virksomhed med SE-nr På marken er der udbragt 300 kg N inden forpagtningen. Det kunne f.eks. være en mark med vinterraps på 10 ha, hvor der er udbragt 30 kg N i gylle pr. ha i efteråret, hvorefter marken er bortforpagtet. Da den nye bruger af arealet får hele kvoten for vinterrapsmarken, skal virksomhedens samlede forbrug af kvælstof derfor korrigeres for dette forbrug. Det samlede forbrug udgør herefter 3100 kg N. Forskellen mellem kvote og forbrug bliver 50 kg N Overdragelseserklæring Når virksomheden ophører og afmeldes, er hovedreglen, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder et gødningsregnskab, kan overdrager og den nye bruger, som overtager brugsretten til arealerne, underskrive en overdragelseserklæring om overdragelse af arealer med en kvælstofkvote i forbindelse med virksomhedsophør. Det er en forudsætning for denne ordning, at den nye bruger er tilmeldt Plantedirektoratets register for køb af afgiftsfri gødning, og at den nye bruger har fået oplysninger om lagre, normproduktion, overførsler af husdyr-, organisk- og handelsgødning, forfrugt m.m. samt kvælstofkvoten og -forbruget for den forløbne del af planperioden. Overdragelseserklæringen skal underskrives både af overdrager og den nye bruger og indsendes til Plantedirektoratet af overdrager. Indsendelsen skal ske senest 1 måned efter afmeldingen fra registeret. Den nye bruger forpligter sig til ved underskrivelsen at indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Der gøres opmærksom på, at overdrageren skal indberette handelsgødning, som overdrager har afgivet eller solgt i perioden 1. august til overdragelsestidspunktet til Plantedirektoratet. Indberetningen skal fortages senest 1. november i det følgende høstår. Der henvises i Kapitel 12 side 49

51 øvrigt til Plantedirektoratets vejledning for leverandører af handelsgødning. Såfremt det samlede kvælstofforbrug for hele planperioden, på den nye brugers arealer, overstiger kvælstofkvoten vil dette være en overtrædelse af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Sådan udfyldes skemaerne i tilfælde af salg eller ved ophør af brugsret Når De ophører med at eje eller at have brugsretten til en virksomhed, skal De indsende et gødningsregnskab og eventuelle kvitteringer for overførsler af husdyrgødning til Plantedirektoratet, såfremt De ikke indsender en overdragelseserklæring. De skal endvidere videregive oplysninger til den nye bruger, som den nye bruger skal bruge til at udregne kvælstofkvote og -forbrug. Til dette kan de skemaer, som findes bagest i vejledningen anvendes. Den eneste forskel på et ordinært gødningsregnskab eller markplan er, at De skal angive, hvornår De er ophørt med at drive virksomhed. I de tilfælde, hvor der står, at De skal angive et slutlager pr. 31. juli, eller der skal angives et forbrug i en periode der fortsætter til den 31. juli, anvender De i stedet Deres slutdato. Når De udfylder gødningsregnskabet, behøver De ikke at angive hvor mange dyreenheder, der indgår i beregning af virksomhedens harmoniforhold. Ved salg i perioden 31. juli til 30. september, skal De ikke korrigere Deres lagre for forbruget til gødskning af efterafgrøder i perioden. Denne forpligtigelse overgår til den nye bruger. Eksempel 12f: Hvad skal sælger indberette: Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning Startlager pr. 1. august 2002 (overføres fra rubrik w i gødningsregnskabet for planperioden 2001/02) Indkøbt handelsgødning i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2003 Lagerstatus pr. 31. juli kg kvælstof Forbrug fra 1. august 2003 til 30. september 2003 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2002) 0 Slutlager pr. 31. juli 2003 = 0 w 100 Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2002/03 = 450 x En jordbruger sælger en ejendom den 1. marts 2003, med en samlet kvote på 700 kg kvælstof. Sælger havde et startlager på 50 kg kvælstof og har købt handelsgødning indeholdende 500 kg kvælstof. På overdragelsestidspunktet er der et lager på 100 kg kvælstof. Den resterende kvote er på 700 kg 450 kg =250 kg kvælstof. Sælger angiver slutdatoen i højre hjørne og anvender denne dato til opgørelse af slutlager i stedet for den 31. juli. Udfyldes kun ved ophør Ophørsdato 1. marts 2003 Ny brugers SE-nr Den nye bruges SE-nummer angives, hvis brugeren skal drive jordbrugsvirksomhed. Sælger husker at indsende sit registreringsbevis eller brev til Plantedirektoratet. Registreringsbeviset vedlægges ikke gødningsregnskabet, men sendes i særskilt kuvert til Plantedirektoratet, Sektor for miljø. Kapitel 12 side 50

52 12.6 Overdragelse af oplagret gødning Overdragelse af gødning til registrerede jordbrugsvirksomheder Ved udarbejdelse af opgørelse af kvælstofkvoten og forbruget i forbindelse med overdragelse af en jordbrugsvirksomhed, skal der i gødningsregnskabet fastsættes ultimolagre af husdyrgødning og handelsgødning på overdragelsestidspunktet. Overdrages oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning ved salg af bygninger eller lagerfaciliteter, uden at der tillige sker overdragelse af arealer med en kvælstofkvote, er der ikke pligt til at udarbejde mark- og gødningsplan samt gødningsregnskab. Overdrageren skal skriftligt videregive oplysninger om kvælstofmængden i den oplagrede husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning til modtageren, det vil sige den nye bruger af bygningerne og lagerfaciliteterne. Gives der ikke oplysning om overdragne lagre, kan kvælstofmængden ikke fratrækkes ved opgørelsen af overdragerens kvælstofforbrug i den forløbne del af planperioden. Det samme er tilfældet, hvis virksomheden ophører, og ejeren, som privatperson, beholder lagret af gødning. Er der usikkerhed om lageret af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, kan Plantedirektoratet i særlige tilfælde give tilladelse til, at kvælstofindholdet i lageret bestemmes ved udtagelse af repræsentative prøver. Disse prøver skal analyseres på et autoriseret eller akkrediteret laboratorium. I tilfælde, hvor oplagret handelsgødning overdrages i forbindelse med salg af landbrugsbygninger el. lign. særlige situationer, skal overdrageren skriftligt videregive oplysninger om kvælstofmængden i den oplagrede handelsgødning til den nye bruger. Slutlager og overdragelse af gødning til ikkeregistrerede Hvis virksomheden sælges til en person eller virksomhed, som ikke er med i Plantedirektoratets register over virksomheder, der er omfattet af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, skal lagre af handelsgødning indberettes til Plantedirektoratet som salg eller afgivelse af handelsgødning. Indberetningen skal fortages senest 1. november i det følgende høstår. Der henvises i øvrigt til Plantedirektoratets vejledning for leverandører af handelsgødning om indberetning af solgt eller afgivet kvælstofholdig handelsgødning. Lignende indberetning skal fortages, hvis virksomheden ophører, og der findes et slutlager, som jordbruger ønsker at anvende til privat brug. Salget eller afgivelsen af handelsgødning skal indberettes til den lokale Told- og Skatteregion, så der kan svares afgift af gødningen. Betalingsfristen er senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor handelsgødningen faktureres. Told- og Skatteregionen skal samtidigt have følgende oplysninger: eget navn, adresse og SE-/CVR-nummer, kopi af faktura eller lignende, hvis der er sket overdragelse af handelsgødning. Hvis der i stedet er tale om en slutmængde af handelsgødning, som beholdes ved ophør af virksomhed, skal dette oplyses, navn og adresse på den private person eller SE-/ CVR-nummeret på den virksomhed, der har modtaget handelsgødningen og angivelse af kvælstof i kg. Kapitel 12 side 51

53 Tabel 1: Kvælstof-, fosfor- og kaliumnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland Kvælstofnormer og retningsgivende normer for fosfor og kalium i kg pr. ha for 2002/03 Totalmængder på årsbasis. For grønsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, gælder denne pr. kultur Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Lerjord Retningsgivende JB 2+4 og Korr. Normer for JB ) JB 1-4 JB 5-10 udb. Fosfor og kalium 2) Afgrøde udbytte- kvælstof- udbytte- kvælstof- udbytte- kvælstof- udbytte- kvælstofnorm norm norm norm norm norm norm norm kg N/ hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg kg P/ha kg K/ha Vinterhvede (Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt, Vejle Amt, Ringkøbing Amt, Århus Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt) Vinterhvede efter korn og brak 3) , Vinterhvede efter korn eller brak og med , forfrugt kløvergræs eller lucerne 3) Vinterhvede efter vinterraps , Vinterhvede e. bælgsæd, vårraps, oliehør , Vinterhvede efter frøgræs , Vinterhvede efter kl. græs, lucerne , Vinterhvede efter andre forfrugter , Tillæg for brødhvede ,4 Vinterhvede (Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt, Roskilde Amt, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Bornholms Amt) Vinterhvede efter korn og brak 3) , Vinterhvede efter korn eller brak og med , forfrugt kløvergræs eller lucerne 3) Vinterhvede efter vinterraps , Vinterhvede e. bælgsæd, vårraps, oliehør , Vinterhvede efter frøgræs , Vinterhvede efter kl. græs, lucerne , Vinterhvede efter andre forfrugter , Tillæg for brødhvede ,2 Anden vintersæd (hele landet): Vinterrug efter korn og brak , Hybridrug efter korn og brak , Vinterrug efter andre forfrugter , Hybridrug efter andre forfrugter , Vinterbyg efter korn og brak , Vinterbyg efter kløvergræs og lucerne , Vinterbyg efter andre forfrugter , Vintertriticale , Vintersæd i øvrigt , Vårsæd: Vårbyg efter minimum 2 års korn , Vårbyg efter 1. års korn, brak og frøgræs , Vårbyg efter roer , Vårbyg efter kløvergræs og lucerne , Vårbyg efter kartofler , Vårbyg efter andre forfrugter , Havre , Vårhvede efter minimum 2 års korn , Vårhvede efter andre forfrugter , Forårssået korn, i øvrigt , Vårsæd + bælgsæd til modenhed (maks. 50 pct. Bælgsæd) , Industriafgrøder: Vinterraps (inkl. Efterår) , Vårraps og gul sennep til frø , Oliehør , Spindhør , Hamp , Andre industriafgrøder , Tabeller side 52

54 Afgrøde Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Lerjord Retningsgivende Korr. normer for JB 1+3 JB 2+4 og ) JB 1-4 JB 5-10 udb. fosfor og kalium 2) kvæl- kvæl kvæl kvæl- Udbytte- stof- udbyttestof- udbyttestof- udbyttestofkvælkvælkvæl- Norm norm norm norm norm norm norm norm kg N/ hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg kg P/ha kg K/ha Bælgsæd: Markært Hestebønner Lucerne Lucerne med minimum 25 pct. græs Anden bælgsæd Frøafgrøder: Rajgræs, alm. Tidlig, hybrid og italiensk Rajgræs, alm. Sildig års alm. Rajgræs Rajgræs, efterårsudlagt 4) Timothe Hundegræs Engsvingel Rødsvingel, marktyper Rødsvingel, plænegræstyper Stivbladet svingel Engrapgræs efter hvidkløver Engrapgræs, marktyper 5) Engrapgræs, plænegræstyper 5) Alm. Rapgræs Strandsvingel Rød- og hvidkløver Kommen , Valmue , Spinat, frø Bederoe- og sukkerroefrø Andet frø til udsæd Rodfrugter: Kartofler, industri , Spisekartofler , Læggekartofler , Fabriksroer , Tillæg for bjærget top Andre rodfrugter Grovfoder: netto fe/ha netto fe/ha netto fe/ha netto fe/ha kg N/ netto fe Fodersukkerroer, rod + top Kålroer, rod + top Silomajs efter korn og andre forfrugter Silomajs efter kløvergræs Vårsædhelsæd efter kløvergræs Vårsædhelsæd efter andre forfrugter Vårsæd/ærtehelsæd Vintersædhelsæd Vårsæd, grønkorn Vårsæd + bælgsæd, grønfoder Vintersæd, grønkorn Vedv. gr., meget lavt afgræs.niveau 6) Vedv. græs, lavt afgræsningsniveau 6) Vedv. græs, normalt afgræsningsniveau eller slæt 6) Kløvergræs med under 50 pct. kløver (omdrift) Kløvergræs med over 50 pct. kløver (omdrift) Græs uden kløver (omdrift) Græs, til fabrik (omdrift) 7) Tabeller side 53

55 Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Lerjord Retningsgivende JB 2+4 og Korr. normer for JB ) JB 1-4 JB 5-10 udb. fosfor og kalium 2) Afgrøde udbytte- kvælsto Udbytte- Kvælstof- udbytte- kvælstof- udbytte- kvælstoff- Norm norm Norm Norm norm norm Norm norm fe/ha kg N/ha Fe/ha kg N/ha fe/ha kg N/ha fe/ha kg N/ha kg P/ha kg K/ha Miljøgræs, MVJ-ordning, 1(80 N) 8) Miljøgræs, MVJ-ordning, 2 (0 N) 8) Græs til udegrise 9) Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.lign. høstet i juni 12) Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs 10+12) Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 11+12) Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.lign. høstet i juni 12) Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd 10+12) Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 11+12) Andet grovfoder, 7 mdr. vækstsæson Andet grovfoder, 5 mdr. vækstsæson Andet grovfoder, 3 mdr. vækstsæson Efterafgrøder til opsamling af kvælstof, inklusiv 6 pct. Efterafgrøder 13) Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet jord Lerjord Retningsgivende JB 2+4 og Korr. normer for JB ) Alle jordtyper JB 5-10 udb. fosfor og kalium 2) Afgrøde Udbytte- kvælstof- udbytte- kvæstof- udbytte- kvæstof- Udbytte- kvæstof- Norm norm norm Norm norm Norm Norm norm kg N/ Hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg kg P/ha kg K/ha Grønsager på friland Asier Asparges Bladselleri Blomkål Broccoli Grønkål Gulerod , Hvidkål Kepaløg Kinakål Knoldselleri Pastinak Rodpersille Bladpersille Porre Rosenkål Rødbede Rødkål Salat Savoykål Spidskål Spinat, blad Sukkermajs Ærter til konsum Andre grønsager (pr. år) Fodnoter: Se næste side. Tabeller side 54

56 1) JB 12 kan indplaceres efter andre jordtyper efter teksturen. 2) Værdierne for P og K er vejledende. De gælder for udbytter ved JB 2+4 ved normale niveauer for fosforindhold (Pt.) og kaliumindhold (Kt.) i jord. 3) Dyrkes vinterhvede efter korn eller brak og med for-forfrugt kløvergræs eller lucerne skal normen for Vinterhvede efter korn eller brak og med forforfrugt kløvergræs eller lucerne anvendes. 4) Tilførsel i efteråret, hvor rajgræsset er lagt ud. 5) Efter andre forfrugter end hvidkløver. 6) For tildeling af kvælstofkvote til vedvarende græsmarker, græsudlæg og græsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder pr. ha. 7) Normen omfatter også kløvergræs anvendt udelukkende til fabrik. Udbytte i ton færdigvare pr. ha (93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 fe = 1,2 kg færdigvare. Udbyttekorrektion kan foretages med 30 kg N pr. tons færdigvare. 8) Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen. 9) Normen er inkl. gødning afsat af udegrise og eftervirkning i følgende år. 10) Til udlæg/efterslæt efter helsæd og frøgræs høstet inden 1. august. 11) Til udlæg/efterslæt efter korn til modenhed og frøgræsser høstet efter 1. august. 12) For udlæg/efterslæt gælder, at normen kun kan anvendes på det areal, der som minimum udnyttes som angivet i oversigtstabellen 13) Til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning samt til alle 6 procents efterafgrøder. Jordtype: Jordtypen angives som den dominerende jordtype i rodzonen, dvs. at jordtypen kan afvige fra jordtypen i pløjelaget. Forfrugt: Ved anvendelse af normerne i tabellen er forfrugten den først høstede afgrøde året før. Forfrugtsværdien heraf er indeholdt i normerne i tabellen. Forfrugtsværdien af 6 procent efterafgrøder fratrækkes efterfølgende ved gødningsplanlægningen. Udbytter: De fastsatte standardudbytter for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofter angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagersvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 fe = 1,2 kg færdigvare. Normer for grovfoderafgrøder Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag. Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning. Normer for græs i omdrift Indplaceringen af græs i omdrift sker efter indhold af kløver i afgrøden. Hvis virksomheden har marker med græs i omdrift og marker med vedvarende græs eller græsudlæg eller græsefterafgrøder, skal kravet til benyttelse af alle marker være overholdt, jf. oversigtstabellen. Normer for vedvarende græs, græsudlæg og græsefterafgrøder Normer for vedvarende græs, græsudlæg og græsefterafgrøder kan kun anvendes når græsset udnyttes til afgræsning eller slæt i et minimumsomfang, jf. oversigtstabellen. Kravet til benyttelse skal være overholdt for alle arealer med græs, hvor der tildeles kvælstofkvote eller græs, der er omfattet af MVJ-ordninger. Undtagen herfra er dog "6% efterafgrøder, jf. fodnote 13". Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk, svarende til minimum antal græssende dyr angivet i oversigten. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Normerne for vedvarende græs skal anvendes når græsmarken har henligget eller planlægges henlagt i 5 år eller mere. Tabeller side 55

57 Oversigt 1: Krav til græsningstryk Afgrødekategori Andele som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede Minimum antal græssende dyreenheder (ha) 2) areal Kløvergræs med under 50% kløver (omdrift) 0,33 2,0 Kløvergræs med over 50% kløver (omdrift) 0,33 2,0 Græs uden kløver (omdrift) 0,33 2,5 Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter grønkorn o. 0,33 1,6 lign. høstet 1. juni Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter helsæd og 0,50 0,9 frøgræs høstet inden 1. august Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter korn til 1,00 0,4 modenhed og frøgræs høstet efter 1. august Kløvergræs udlæg/efterslæt efter grønkorn o. lign. 0,33 1,4 høstet 1. juni Kløvergræs udlæg/efterslæt efter helsæd og 0,50 0,5 frøgræs høstet inden 1. august Kløvergræs udlæg/efterslæt efter korn til modenhed 1,00 0,4 og frøgræs høstet efter 1. august Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (O N) 3) 1,00 0,3 Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 0,50 0,8 Vedvarende græs, meget lavt afgræsningsniveau 1,00 0,3 Vedvarende græs, lavt afgræsningsniveau 1,00 0,6 Vedvarende græs, normalt afgræsningsniveau 4) 0,50 1,2 1 Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr kan ikke medregnes. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. 3 Der skal regnes med minimum 0,3 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE, skal antal DE fra gødningsregnskabet anvendes. 4 På særligt produktive vedvarende græsarealer kan normen for kløvergræs eller græs uden kløver i omdrift undtagelsesvis anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med en opgørelse af den samlede producerede og indkøbte antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres udfra udbyttenormerne for alle de dyrkede grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes udfra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. Tabeller side 56

58 Tabel 2: Kvælstofnormer for andre plantekulturer Kvælstofnormer i kg pr. ha for 2002/03 Totalmængder på årsbasis. Afgrøde Kvælstofnorm kg N/ha Afgrøde Kvælstofnorm kg N/ha Havefrø Frugt og bær Chrysanthemum Garland 60 Jordbær 80 Dild 90 Solbær, ribs 160 Kinesisk kål 140 Hindbær 100 Karse 120 Kirsebær og blomme 100 Roquette 110 Undervækst af græs i kirsebær og blomme 2) 150 Radis 120 Hyld 200 Bladbede, rødbede 210 Hassel 85 Grønkål 160 Pærer 140 Gulerødder 160 Æbler 140 Kål (hvidkål) 200 Andre frugtarter 100 Kruspersille, rodpersille 210 Kørvel 180 Væksthuskultur, åbent system 3) Majroe 160 Tomat 2350 Pastinak 120 Agurk 2100 Skorzonerrod 150 Salat 900 Havrerod 150 Andre grøntsager 800 Purløg 120 Snitblomster 1100 Timian 120 Potteplanter 950 Andet havefrø 100 Blomsterfrø 60 Væksthuskultur, lukket system 4) Alle kulturer Udbragt Markkultur, friland mængde N Blomsterløg 300 En-årige og stauder 300 Champignondyrkning Buske og træer, planteskoler 150 Champignon Udbragt mængde N Energiafgrøder Energipil 75 Skovdrift, herunder juletræer og Elefantgræs 75 Klippegrønt Juletræer og klippegrønt 75 Containerplads 1) Nyplantninger i skov med træhøjde under 3 15 Alle kulturer 550 Meter Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 0 Andre afgrøder Vildtagre 0 1) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 2) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 3) Kvælstofnormerne er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 4) Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. Tabeller side 57

59 Tabel 3: Afgrøder, der kan indgå som 65 % plantedække om efteråret Afgrøder, der kan anvendes Vintersæd Majs Græsmarksafgrøder Rodfrugter Frøafgrøder Grønt, frugt og bær Juletræer og pyntegrøntkulturer Efterafgrøder Andre afgrøder Udtagne arealer Vinterhvede Vinterrug Vinterbyg Vintertriticale Fodermajs Græsarter og kløverarter i græsmarksblandinger og græsudlæg Lucerne Vedvarende græsarealer Italiensk rajgræs til foderbrug Roer Fabriks- og industrikartofler Frøgræs Kløverfrø og anden bælgsædsfrø Vinterraps Solsikker Roefrø Kommen Havefrø og medicinalafgrøder Sildige frilandsgrøntsager Frugt- og bærkultur Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der anvendes som mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning. Afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor anførte. Arealer, der er udtaget af driften, og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabsrådsforordning 1765/2 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder, kan medregnes som plantedække. Nedpløjning Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober. Arealer med juletræer og pyntegrøntkulturer samt grønt, frugt og bær medregnes som plantedække, hvis der på virksomheden herudover også dyrkes landbrugsafgrøder. Tabeller side 58

60 Tabel 4: Indhold af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning Tabellen angiver normer for årsproduktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype og gødningstype. Normerne for produktionen af husdyrgødning er fastsat ud fra, at dyrene er på stald hele året. For visse dyrearter kan kvælstofindholdet korrigeres for afvigelser i ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Se tabel 5. Husdyrart og staldtype 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold Kg fosfor (ab lager) 4 Indhold kg kalium (ab lager) 1 årsko uden opdræt (malkekvæg, tung race) Bindestald med grebning Fast gødning 56,2 18,4 32,6 + ajle 55,0 2,0 79,5 Bindestald med riste Gylle 122,9 20,4 112,0 Sengestald med fast gulv Gylle 114,1 20,4 112,0 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 119,1 20,4 112,0 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 116,6 20,4 112,0 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 123,8 22,7 161,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 78,2 44,9 14,2 8,1 109,7 42,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 78,2 46,9 14,2 8,1 109,7 42,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 78,2 45,9 14,2 8,1 109,7 42,6 Trædeudmugning Gylle 122,4 21,2 129,4 1 årsko uden opdræt (malkekvæg, Jersey) Bindestald med grebning Fast gødning 46,6 15,7 27,4 + ajle 45,3 1,6 67,4 Bindestald med riste Gylle 101,5 17,3 94,8 Sengestald med fast gulv Gylle 94,3 17,3 94,8 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 98,4 17,3 94,8 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 96,4 17,3 94,8 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 102,4 19,2 136,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 64,2 37,1 12,0 6,9 90,7 36,1 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 64,2 38,8 12,0 6,9 90,7 36,1 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 64,2 37,9 12,0 6,9 90,7 36,1 Trædeudmugning Gylle 100,9 18,0 108,5 Ammekvæg, 1 kødproducerende enhed (1 PKE) 1) Bindestald med grebning + dybstrøelse for kalve Bindestald med riste + dybstrøelse for kalve Staldgødning + ajle + dybstrøelse Gylle + dybstrøelse 49,3 40,4 10,3 99,8 10,3 Dybstrøelse Dybstrøelse 121,7 21,3 199,5 1 årsammeko uden opdræt 2) 15,0 1,5 1,3 16,5 1,3 47,9 66,1 9,7 114,0 9,7 Bindestald med grebning Fast gødning 27,5 6,9 28,8 + ajle 22,9 0,8 41,2 Bindestald med riste Gylle 56,1 7,7 70,0 Dybstr. (hele arealet eller kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 61,9 9,6 110,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 39,9 20,1 6,2 3,0 75,3 25,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 39,9 21,0 6,2 3,0 75,3 25,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 39,9 20,6 6,2 3,0 75,3 25,8 Trædeudmugning Gylle 59,1 8,5 87,4 5 Tabeller side 59

61 Husdyrart og staldtype 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold Kg fosfor (ab lager) 4 Indhold kg kalium (ab lager) 1 stk. småkalv 0-6 mdr., tung race 3) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 5,3 0,3 4,5 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 5,3 0,3 4,5 1 stk. kvier/stude 6 mdr. kælvning (28 mdr.) / 3) + 4) slagtning, tung race Bindestald med grebning Fast gødning 15,2 5,4 15,1 + ajle 11,9 0,5 20,8 Bindestald med riste Gylle 30,2 5,8 35,7 Sengestald med fast gulv Gylle 28,1 5,8 35,7 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 29,3 5,8 35,7 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller Gylle 28,7 5,8 35,7 ringkanal) Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 32,5 6,7 54,6 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 31,4 6,5 51,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 21,0 10,9 4,3 2,3 37,8 13,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 21,0 11,4 4,3 2,3 37,8 13,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 21,0 11,1 4,3 2,3 37,8 13,2 Trædeudmugning Gylle 30,8 6,1 42,0 Spaltegulvbokse Gylle 27,8 5,7 33,0 1 stk. småkalv 0-6 mdr., Jersey 3) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 4,5 0,3 4,3 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 4,5 0,3 4,3 1 stk. kvier/stude 6 mdr. kælvning (25 mdr.) / 3) + 4) slagtning, Jersey Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 11,1 8,3 4,0 0,4 11,4 14,7 Bindestald med riste Gylle 21,6 4,4 26,1 Sengestald med fast gulv Gylle 20,1 4,4 26,1 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 21,0 4,4 26,1 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller Gylle 20,5 4,4 26,1 ringkanal) Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 23,8 5,1 41,4 Dybstrøelse, + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 22,7 4,9 37,9 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 15,3 7,8 3,2 1,7 28,3 9,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 15,3 8,1 3,2 1,7 28,3 9,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 15,3 7,9 3,2 1,7 28,3 9,6 Trædeudmugning Gylle 22,1 4,6 31,0 Spaltegulvbokse Gylle 19,8 4,3 24,0 3) + 5) 1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 10,8 2,3 11,4 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 10,8 2,3 11,4 5 1 stk. ungtyr, 6 mdr. slagtning (440 kg), tung race 3)+5) Bindestald med grebning Fast gødning 11,6 4,9 6,7 + ajle 9,8 0,4 7,2 Bindestald med riste Gylle 23,7 5,3 13,9 Tabeller side 60

62 Husdyrart og staldtype 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold Kg fosfor (ab lager) 4 Indhold kg kalium (ab lager) Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 25,0 5,9 27,0 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 24,2 5,8 24,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 16,1 8,6 3,7 2,1 19,7 4,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 16,1 9,0 3,7 2,1 19,7 4,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 16,1 8,8 3,7 2,1 19,7 4,8 Trædeudmugning Gylle 24,0 5,5 18,3 Spaltegulvbokse Gylle 21,9 5,2 12,0 3) + 6) 1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 8,2 1,7 8,8 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 8,2 1,7 8,8 1 stk. ungtyr 6 mdr. slagtning (328 kg), Jersey 3)+6) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 8,2 7,8 3,6 0,4 5,0 5,3 Bindestald med riste Gylle 17,7 4,0 10,3 Dybstrøelse, hele arealet evt. + kort ædeplads med fast Dybstrøelse 18,4 4,4 19,0 gulv Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 11,5 6,4 2,7 1,6 12,9 3,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 11,5 6,7 2,7 1,6 12,9 3,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 11,5 6,6 2,7 1,6 12,9 3,6 Trædeudmugning Gylle 18,5 4,2 15,3 Spaltegulvbokse Gylle 16,4 3,9 9,0 7) + 8) 1 årsso m. 23,2 grise til 7,2 kg Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 16,4 5,1 6,2 Individuel opstaldning, fuldspaltegulv Gylle 15,7 5,1 6,2 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning + ajle 3,9 9,2 3,4 1,7 3,8 3,2 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse + gylle 4,6 10,8 1,9 3,4 5,6 4,2 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse + gylle 4,6 10,5 1,9 3,4 5,6 4,2 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 13,6 5,5 15,3 Bidrag fra farestald 7) Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 7,0 2,2 2,7 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 6,3 2,2 2,7 Løsdrift, fast gulv Fast gødning + ajle 2,5 2,9 1,7 0,6 2,5 1,3 Løsdrift, delvis spaltegulv Fast gødning + gylle 1,3 4,6 0,7 1,5 0,8 1,8 Friland 9) Anden husdyr 9,9 3,2 8,0 gødning 10 smågrise, 7,2-30 kg Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 5,7 1,8 2,9 Fuldspaltegulv Gylle 5,3 1,8 2,8 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 5,4 1,8 2,8 Fast gulv Fast gødning 1,5 1,6 1,8 + ajle 2,3 0,2 1,3 Dybstrøelse Dybstrøelse 3,2 1,8 4,4 5 Tabeller side 61

63 Husdyrart og staldtype 10 producerede slagtesvin, kg 10) 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold Kg fosfor (ab lager) 4 Indhold kg kalium (ab lager) Fuldspaltegulv Gylle 25,9 7,2 12,6 Delvis spaltegulv Gylle 27,3 7,3 12,9 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 26,5 7,2 12,6 Fast gulv Fast gødning 8,2 6,0 8,3 + ajle 12,3 1,3 5,9 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse 9,3 3,8 10,7 + gylle 13,6 3,6 6,3 Dybstrøelse Dybstrøelse 18,6 7,6 21,4 Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret Produktionstid 35 dage 11) Dybstrøelse 25,9 7,5 19,1 Produktionstid 40 dage 11) Dybstrøelse 34,1 10,2 23,9 Produktionstid 45 dage 11) Dybstrøelse 42,2 12,5 28,8 Skrabekyllinger, 56 dage Dybstrøelse 38,1 22,1 34,4 Økologiske slagtekyllinger, 81 dage Dybstrøelse 72,6 31,3 57,4 Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 29,1 12,7 18,4 5 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 52,9 23,3 34,4 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 11,2 5,1 9,6 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 34,4 16,2 18,4 Høns, 100 årshøner Fritgående, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 16,3 24,5 7,4 14,8 8,1 16,2 Fritgående, konsumæg, gulvdrift uden gødningskumme Dybstrøelse 48,9 22,2 24,3 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 17,9 26,9 7,9 15,7 8,5 17,1 Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 51,7 23,6 26,2 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 19,3 29,3 8,6 17,5 9,5 19,0 Skrabehøner, konsumæg, voliere med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 14,6 49,2 6,5 19,5 7,2 21,3 Burhøns, konsumæg, gødningskælder Fast gødning 49,0 21,4 23,7 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 50,1 21,4 23,7 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 57,8 21,4 23,7 Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer Hønniker, 100 stk. produceret Dybstrøelse + fast gødning Konsum, bure, produktionstid 119 dage Fast gødning 5,5 3,1 3,1 Konsum, gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 7,4 3,1 3,4 Rugeæg (HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 9,6 3,8 4,3 Pelsdyr, 1 årstæve Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Gylle 2,3 1,0 0,6 Mink, bure (grusbund) Fast gødning 0,9 0,5 0,1 Ræve og finnraccoon (grusbund) Fast gødning 2,2 1,5 0,3 Heste 1 voksen årshest, 400 kg Dybstrøelse 34,1 7,1 57,9 1 voksen årshest, 600 kg Dybstrøelse 42,7 9,1 68,9 1 voksen årshest, 800 kg Dybstrøelse 52,1 11,1 80,9 41,4 15,3 15,7 7,7 21,3 10,3 Tabeller side 62

64 Husdyrart og staldtype Får og geder, 1 moderdyr med afkom 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold Kg fosfor (ab lager) 4 Indhold kg kalium (ab lager) Får Dybstrøelse 14,2 3,1 36,2 Mohairgeder Dybstrøelse 11,2 2,2 25,0 Kødgeder Dybstrøelse 13,8 2,6 33,2 Malkegeder Dybstrøelse 14,3 3,2 26,4 Andre dyrearter eller staldsystemer 12) kg kvælstof pr. DE Kvæg, andre staldsystemer 100,0 Svin, andre staldsystemer 100,0 Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer 100,0 Pelsdyr, andre staldsystemer 100,0 Heste, andre staldsystemer 100,0 Andre dyrearter 100,0 5 1) 1 kødproducerende enhed omfatter 1 stk. ammeko (årsko) + 1,02 stk. kvier/stude, tung race (0 mdr. til kælvning/slagtning) + 0,453 stk. produceret ungtyr á 475 kg, tung race (0 mdr. til slagtning). 2) For opdræt og fedekvæg anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ungtyre, tung race. 3) Gødningsproduktionen fra opdræt og fedekvæg er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Ved angivelsen af antal dyr angives det fulde antal årsdyr/producerede dyr for både småkalve og kvier/tyre. Har man f.eks. 50 årsopdræt fra fødsel til kælvning, angives 50 småkalve og 50 kvier. 4) Ved afvigende opdrætsalder kan der ud fra værdierne for de angivne opdrætsaldre korrigeres til den aktuelle alder. 5) For avlstyre op til 450 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. 6) For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. 7) Normalt fordeler gødningsproduktionen for en årsso sig med 2/3 i løbe/drægtighedsstalden og 1/3 i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr angives det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Har man f.eks. 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 8) Sælges der polte, der afviger fra en afgangsvægt på 100 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 9) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 10) For tungsvin ( kg) med en gennemsnitlig slagtevægt på 84 kg eller højere ganges normtallene med 1,18. 11) Ved afvigende slagtealdre kan der ud fra værdierne for de angivne slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre. 12) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed. Tabeller side 63

65 Tabel 5: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning og standardforudsætninger for husdyrgødningsproduktion Kvælstofindholdet i husdyrgødningen kan for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Der er to typer af korrektionsformler. Type 1 bruges ved afvigende ydelses- eller produktionsniveau. Type 2 bruges, hvis både ydelses- eller produktionsniveau og fodermængder eller sammensætning afviger fra standardforudsætningerne (se slutningen af tabel 5). Det er kun tilladt at anvende én af de to typer af korrektionsformler. Korrektionsfaktoren udregnet ifølge korrektionsformlen af type 2 beregnes ved at indsætte virksomhedens ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning for den pågældende husdyrart. For minkproduktion gælder dog, at det kun er muligt at benytte type 2 på baggrund af foderforbrug. Ved anvendelse af korrektionsformler er det en forudsætning, at samtlige faktorer, der indgår i formlen, skal være fastsat ud fra de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed for henholdsvis kvæg (tabel 6) og svin (tabel 7) skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen besætning. Malkekøer, tung race: Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 7659 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,7% af kvælstoffet i gødningen. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko g råprotein pr. FE / 6250) (kg mælk pr. årsko pct. protein i mælk / 638) 1,7) / 127 Malkekøer, Jersey: Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 5460 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 1,1% af kvælstoffet i gødningen. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko g råprotein pr. FE / 6250) (kg mælk pr. årsko pct. protein i mælk / 638) 1,0) / 105,2 Fedekvæg, stor race, kg: Type 1: Hvis afgangsvægten afviger fra 440 kg, korrigeres med følgende faktor: 1,825 afgangsvægt + 0,00605 (afgangsvægt)² Type 2:* Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. produceret tyr 6 mdr. til afgang g råprotein pr. FE / 6250) (kg tilvækst 0,0245)) / 24,3 Fedekvæg, Jersey, kg: Type 1: Hvis afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor: 2,308 afgangsvægt + 0,00676 (afgangsvægt)² Type 2:* Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. produceret tyr 6 mdr. til afgang g råprotein pr. FE / 6250) (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,2 *) Anvendes formlen, kan der også korrigeres for kvælstofindholdet i dybstrøelse fra småkalve. Hvis småkalvenes ophold på dybstrøelse afviger fra 6 måneder, kan kvælstofindholdet korrigeres forholdsvist. Tabeller side 64

66 Søer: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: Smågrise: ((FE s pr. årsso g råprotein pr. FE s / 6250) 1,50 (antal fravænnede grise pr. årsso fravænningsvægt 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 26,6 Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: (afgangsvægt indgangsvægt) (21,4 + 0,18 (afgangsvægt + indgangsvægt)) 642 Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangssvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE s pr. produceret gris g råprotein pr. FE s / 6250) ((afgangsvægt indgangssvægt) 0,026 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,64 Slagtesvin: Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: (afgangsvægt indgangsvægt) (21,4 + 0,18 (afgangsvægt + indgangsvægt)) 3150 Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE s pr. produceret svin g råprotein pr. FE s / 6250) ((slagtevægt 1,31 indgangsvægt) 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,15 Slagtefjerkræ: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling 28,8)) / 40,5 Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling 28,8)) / 53,6 Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling 28,8)) / 66,5 Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling 28,8)) / 63,4 Slagtekyll., økol., 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling 28,8)) / 127,0 Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun protein pct. i foder 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun 2,88)) / 48,1 Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun protein pct. i foder 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun 2,88)) / 87,8 Ænder: ((kg foder pr. produceret and protein pct. i foder 0,16) (kg tilvækst pr. produceret and 2,4)) / 17,3 Gæs: ((kg foder pr. produceret gås protein pct. i foder 0,16) (kg tilvækst pr. produceret gås 2,4)) / 56,1 Høns og hønniker: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne: Fritgående høns: ((kg foder pr. indsat høne prot. pct. i foder 0,16) (kg æg pr. indsat høne 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne 2,88)) / 74,1 Økologiske høns: ((kg foder pr. indsat høne prot. pct. i foder 0,16) (kg æg pr. indsat høne 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne 2,88)) / 82,8 Skrabehøns: ((kg foder pr. indsat høne prot. pct. i foder 0,16) (kg æg pr. indsat høne 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne 2,88)) / 85,7 Burhøns: ((kg foder pr. indsat høne prot. pct. i foder 0,16) (kg æg pr. indsat høne 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne 2,88)) / 70,0 HPR-høner: ((kg foder pr. indsat høne prot. pct. i foder 0,16) (kg æg pr. indsat høne 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne 2,88)) / 88,7 Hønniker, kons.: ((kg foder pr. produceret hønnike protein pct. i foder 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike 2,88)) / 10,7 Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike protein pct. i foder 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike 2,88)) / 13,9 Mink: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/196. Tabeller side 65

67 Standardforudsætninger for husdyrgødningsproduktion Normerne for indhold af kvælstof i husdyrgødning angivet i tabel [4] er fastsat på grundlag af nedenstående forudsætninger om de enkelte husdyrarters ydelsesniveau og foderforbrug. Kvæg FE Råprotein g pr. FE Mælkeydelse Kg Mælkeprotein pct. Tilvækst kg 1 årsko uden opdræt, malkekvæg Tung race ,37 Jersey ,07 Ungtyre kg Tung race kg Jersey Svin Tilvækst kg FE pr. kg tilvækst FE pr. årsso Råprotein g pr. FE s Afgangsvægt kg 1 årsso på stald 23,2 grise til 7,2 kg årsso på friland 23,2 grise til 7,2 kg smågris, 7,2-30 kg 22,8 2,1 164 Slagtesvin, 1 stk. produceret 70 2, Slagtefjerkræ Foder pr. prod. Dyr Kg Protein i foder pct. Tilvækst pr. dyr kg Slagtekyllinger, 35 dage 2,80 19,6 1,64 Slagtekyllinger, 40 dage 3,52 19,5 1,95 Slagtekyllinger, 45 dage 4,23 19,4 2,25 Skrabekyllinger, 56 dage 5,52 15,0 2,40 Sl. kyll., økol., 81 dage 6,99 16,9 2,15 Kalkuner, tunge hunner 112 dage 24,3 19,6 9,7 Kalkuner, tunge hanner, 147 dage 50,7 17,6 19,1 Ænder, 52 dage 9,75 16,8 3,7 Gæs, 91 dage 28,0 16,0 6,5 Høns og hønniker Foder * kg Protein i foder pct. Æg prod.* kg Tilvækst* kg Fritgående 38,9 16,8 15,8 0,65 Økologiske 41,2 16,8 14,4 0,65 Skrabehøns 43,9 16,8 16,8 0,65 Burhøns 40,2 16,8 20,0 0,65 Rugeæg (HPR-høner) 45,6 15,3 10,1 1,60 Hønniker, konsum 5,3 17,2 1,35 Hønniker, rugeæg 7,5 15,7 1,70 Pelsdyr Hvalpe pr. årstæve kg foder pr. årstæve Mink 5, * Mængderne er angivet pr. indsat høne/hønnik Tabeller side 66

68 Tabel 6: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg Afgrøder Roer, rod + top Foderroer Sukkerroer Kålroer Turnips Rod + top Roetop, frisk Roetop, ensilage Kålroetop Top + pulpetter Top + halm Top + halm + pulpetter Helsæd + top Samensilage Ensilerede roer + top + pulpetter Ensilerede roer + halm Gulerødder og kartofler Gulerødder Kartofler Lucerne Lucerne, begyndende blomstring Lucerne i blomst Lucerne efter blomstring Gram råprotein pr. foderenhed Enggræs Varigt enggræs Græs Græs, 6-8 cm Græs, cm Græs, cm Afgrøder Helsæd, frisk Galega Hvidkløver, begyndende blomstring Rødkløver, begyndende blomstring Fodermarvkål Hestebønner Sød lupin Havre, ærter, vikker Grønbyg før skridning Byghelsæd Havrehelsæd Majs, frisk Rug, frisk Ærter Lucerneensilage Lucerneensilage, høj FK Lucerneensilage, lav FK Gram råprotein pr. foderenhed Kløvergræs Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver Kløvergræs, cm, 20% kløver Kløvergræs, cm, 20% kløver Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver Kløvergræs, cm, 40% kløver Kløvergræs, cm, 40% kløver Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver Kløvergræs, cm, 60% kløver Kløvergræs, cm, 60% kløver Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., ingen vanding Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding Kløvergræs, cm, tidl., vanding Kløvergræs, cm, midt, vanding Kløvergræs, cm, sen, vanding Kløvergræs, cm, tidl., ingen vanding Kløvergræs, cm, midt, ingen vanding Kløvergræs, cm, sen, ingen vanding Kløvergræsensilage Kløvergræsens., høj FK, 20% kløver Kløvergræsens., midl. FK, 20% kløver Kløvergræsens., lav FK, 20% kløver Kløvergræsens., høj FK, 40% kløver Kløvergræsens., midl. FK, 40% kløver Kløvergræsens., lav FK, 40% kløver Kløvergræsens., høj FK, 60% kløver Kløvergræsens., midl. FK, 60% kløver Kløvergræsens., lav FK, 60% kløver Græsensilage Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage Efterafgrøde, helsæd, ensilage Efterafgrøde, korn, ensilage Hundegræs, ensilage Varigt enggræs, ensilage Græsensilage, høj FK Græsensilage, midl. FK Græsensilage, lav FK Græsensilage, tung fordøjelighed Italiensk rajgræs Italiensk rajgræs, forår, tidl. Italiensk rajgræs, forår, midt Italiensk rajgræs, forår, sen Italiensk rajgræs, efter helsæd Italiensk rajgræs, efter korn Tabeller side 67

69 Afgrøder Galega-, kløver- og fodermarvkål- Ensilage, m.v. Galega, ensilage Hvidkløver, beg. blomstring, ensilage Rødkløver, beg. blomstring, ensilage Fodermarvkål, ensilage Hestebønne, ensilage Sød lupin, ensilage Havre + ærter + vikker, ensilage Helsædensilage Grønbygensilage Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed Vinterbyghelsæd, ensilage Havrehelsæd, ensilage Hvede-græs, ensilage Hvede-ært, ensilage Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed Hvedehelsæd, ensilage, mid. Fordøjelighed Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed Majsensilage, høj fordøjelighed Majsensilage, middel fordøjelighed Majsensilage, lav fordøjelighed Triticalehelsæd, ensilage Grønrug, ensilage Grønært, ensilage Byg-ært, ensilage, 20% ærter Byg-ært, ensilage, 40% ærter Byg-ært, ensilage, 60% ærter Ærtehelsæd, ensilage Hø og grønpiller Lucernehø, i blomst Kløverhø, høj fordøjelighed Kløverhø, lav fordøjelighed Græshø Grønhø, Ekstra Grønhø, Plus Grønhø, Standard Grønpiller, høj fordøjelighed Grønpiller, middel fordøjelighed Grønpiller, lav fordøjelighed Lucernepiller, høj fordøjelighed Lucernepiller, lav fordøjelighed Gram råprotein pr. foderenhed Afgrøder NH3- og NaOH-behandlet halm Byghalm, NaOH-behandlet Byghalm, NH 3 - behandlet, høj ford. Byghalm, NH 3 - behandlet, lav ford. Havrehalm, NH 3 - behandlet Hvedehalm, NH 3 - behandlet Rughalm, NH 3 - behandlet Halm, ubehandlet Byghalm, vår Byghalm, vinter Havrehalm Hvedehalm Rughalm Ærtehalm Rajgræshalm Hvidkløverhalm Korn Vinterbyg Vårbyg Havre Hvede Rug Triticale Majs Milo Frø Hestebønner Hørfrø Rapsfrø, dobbeltlav Ærter Sojabønner Gram råprotein pr. foderenhed Tabeller side 68

70 Tabel 7: Gram råprotein pr. foderenhed for fodermidler til svin Fodermidler Gram råprotein pr. foderenhed Fodermidler Gram råprotein pr. foderenhed Vårbyg, 2000 høst Vårbyg, 2001 høst Vinterbyg, 2000 høst Vinterbyg, 2001 høst Hvede, 2000 høst Hvede, 2001 høst Rug, 2000 høst Rug, 2001 høst Triticale, 2000 høst Triticale, 2001 høst Ærter Havre, 2000 høst Havre, 2001 høst Sojaskrå, toasted (USA/Europa) Sojaskrå, toasted (Sydamerika) Sojaskrå, toasted (ukendt) Rapsfrø Rapsskrå Rapskage, 5% fedt Rapskage, 9% fedt Rapskage, 14% fedt Solsikkeskrå, delvis afskallet Sojaproteinkoncentrat Fiskemel, askefattigt Fiskemel, Island Fedt, teknisk animalsk fedt Valle, kategori A Valle, kategori B Gærfløde, øl Gærfløde, insulin (produktion) Gærfløde, sprit Tabeller side 69

71 Tabel 8: Beregning af dyreenheder (der tages forbehold for eventuelle ændringer i den endelig udgave af Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., der ikke forelå i endelig udgave ved afslutning af redaktionen af denne vejledning) Erhvervsmæssigt dyrehold Ved et erhvervsmæssigt dyrehold forstås et dyrehold på mere end 2 køer med tilhørende kalve eller 4 stk. andet kvæg, 4 heste med tilhørende føl, 2 søer med opfedning af maksimum 5 slagtesvin, eller tilsvarende produktion, 10 får med lam, 10 geder med kid, 30 stk. høns, eller tilsvarende størrelse af andre dyrehold end de ovenfor nævnte. Ved beregning af dyreenheder anvendes følgende omregningsfaktorer: Kvæg: Husdyrart Enhed Antal enheder til 1 DE Malkekøer tung race 1 årsko 0,85 Malkekøer Jersey 1 årsko 1,00 Kvier og stude tung race 1 årsdyr (0-28 mdr.) 2,90 Kvier og stude Jersey 1 årsdyr (0-25 mdr.) 4,00 Ammekøer uden opdræt 1 årsdyr 1,90 Tyre fra fødsel til 250 kg 1 produceret dyr 7,5 Tyre fra fødsel til 350 kg 1 produceret dyr 4,4 Tyre fra fødsel til 450 kg 1 produceret dyr 2,9 Avlstyre tung race 1 årstyr 2,15 Avlstyre Jersey 1 årstyr 2,9 1) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde: a) Fra fødsel til 6 måneder: 1600 kg tilvækst beregnes som 1 DE. b) Fra 6 måneder til slagtning: 1000 kg tilvækst beregnes som 1 DE. Hvor den præcise vægt ikke kendes fastsættes vægten til og med 13 måneder på følgende måde: jerseytyre: fødselsvægten er 22 kg, tilvæksten 20,5 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 28 kg pr. måned. tyre af tung race: fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 33 kg pr. måned. Avlstyre beregnes som tyre op til 350 kg for jerseytyre og 450 kg for tyre af tung race. 2) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal forekomst af opdræt i en kvægbesætning skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnitsalderen for opdrættet ud fra følgende formler: a) Opdræt, stor: Årsdyr pr. DE = 8,87/((gennemsnitsalder i mdr.*0,1124)+1,48) b) Opdræt, Jersey: Årsdyr pr. DE = 8,90/((gennemsnitsalder i mdr*0,0866)+1,14) Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et årsdyr beregnes som 365 foderdage. Svin: Husdyrart Enhed Antal enheder til 1 DE Søer med grise til frav. ( frav. 4 uger~7,2 kg) 1 årsso 4,3 Smågrise fra frav. til 30 kg 1 produceret dyr 175 Slagtesvin fra 30 til 100 kg 1 produceret dyr 36 3) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i søer, d.v.s. polte tæller som søer fra 1. løbning. Indtil 100 kg beregnes polte som slagtesvin. 4) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal korrigeres på følgende måde: a) Fra 7,2-40 kg: 4000 kg tilvækst beregnes som 1 DE b) Fra kg: 2500 kg tilvækst beregnes som 1 DE c) Fra vægte over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE 5) Ved en højere fravænningsvægt end 7,2 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravænning på samme måde som nævnt under note 4). Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal pattegrise. Tabeller side 70

72 Fjerkræ: Husdyrart Enhed Antal enheder til 1 DE Høner til ægproduktion 1 årsdyr 170 Hønniker til konsumægproduktion 1 produceret 1360 Hønniker til HPR 1 produceret 1050 Slagtekyllinger 35 dage 1 produceret 3900 Slagtekyllinger 40 dage 1 produceret 2900 Slagtekyllinger 45 dage 1 produceret 2400 Skrabekyllinger 56 dage 1 produceret 2600 Økologiske slagtekyllinger 81 dage 1 produceret 1200 Kalkuner tunge, hunner 1 produceret 340 Kalkuner tunge, hanner 1 produceret. 190 Ænder 1 produceret 900 Gæs 1 produceret 290 6) Ved afvigende slagtealdre for slagtekyllinger i intervallet dage beregnes antal produceret per DE på følgende måde: For slagtekyllinger under 40 dage korrigeres med 200 producerede kyllinger per DE per dag og slagtekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag. Skrabekyllinger korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag og økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE per dag. Andre husdyrarter: Husdyrart Enhed Antal enheder til 1 DE Moderfår med lam 1 årsfår 7 Geder med kid 1 årsged 7 Heste under 500 kg 1 årshest 2,9 Heste kg 1 årshest 2,3 Heste over 700 kg 1 årshest 1,9 Mink, ildere o.l 1 årstæve 44 Ræve, finnracon o.l. 1 årstæve 18 Struds, voksne 1 årsdyr 8 Struds, opdræt 14 mdr. 1 produceret dyr 10 Krondyr hind med kalv 1 årsdyr 5 Dådyr då med kalv 1 årsdyr 9 7) For andre arter af husdyr end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsmetoder (prioriteret rækkefølge): - Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab. - Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE. - Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE. 8) For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende) kan der foretages omregning til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager. Tabeller side 71

73 Tabel 9: Betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvægbrug (der tages forbehold for eventuelle ændringer i den endelig udgave af Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., der ikke forelå i endelig udgave ved afslutning af redaktionen af denne vejledning) På en landbrugsbedrift må der udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, jf. bekendtgørelsens 28, stk. 4, på følgende betingelser: 1) På kvægbruget skal 70 procent eller mere af arealet til rådighed for tilførsel af husdyrgødning dyrkes med roer, græs eller græsefterafgrøder. Opgørelsen af arealet til rådighed følger bekendtgørelsens 28, stk. 7. 2) Ved roer forstås foderroer. Ved græs forstås permanente græsarealer eller græs i omdrift. Ved græsefterafgrøder forstås græs udlagt i vårbyg, helsæd, grønkorn eller silomajs. Græsudlæg efter silomajs skal udlægges senest 1. august. 3) Husdyrgødning må ikke udbringes i perioden 31. august til 1. marts på et græsareal, som pløjes i samme planperiode. Der skal foreligge en dateret erklæring underskrevet af driftherren til dokumentation heraf. 4) Pløjning skal efterfølges af en afgrøde med kvælstofbehov, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Græsarealer i omdrift må kun pløjes om i perioden 1. marts til 1. juni. 5) Græsefterafgrøder må tidligst nedpløjes eller nedvisnes 1. marts. 6) Bælgsæd og andre kvælstoffikserende afgrøder, som f.eks. rød- og hvidkløver må ikke dyrkes på bedriftens arealer, dog undtaget herfra kløvergræs med under 50 pct. kløver. 7) Der skal foretages N- og P-analyser af jord i omdrift mindst hvert 3 år/5 ha. Der skal foreligge dateret dokumentation herfor f.eks. i form af N-min beregning og jordanalysekort. 8) Det skal angives på bedriftens mark- og gødningsplan, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, at bedriften i indeværende planperiode højst udbringer en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, jf. bekendtgørelsens 28, stk. 4. Der skal endvidere årligt indsendes et underskrevet gødningsregnskab for bedriften til Plantedirektoratet, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvor det angives, at bedriften i den afsluttede planperiode har forpligtet sig til at overholde bestemmelserne i bekendtgørelsens 28, stk. 4. Tabeller side 72

74 Virksomhedens SE-nr.: Navn: Udfyldes kun ved ophør Ophørsdato Ny brugers SE-nr. Markplan udarbejdet (dato): Gødningsplan udarbejdet (dato): Underskrift Skema A: Mark- og gødningsplan 2002/03 (obligatorisk) Mark nr. 1 Areal ha (mindst en decimal) 2 JB-nr. (evt. jordtype) 3 Forfrugt 4 Afgrøde 5 Arealer med plantedække i efteråret 2002 (mindst 65%) I) 6 Arealer med efterafgrøder i efteråret 2003 (mindst 6%) II) 7 N-norm iflg. tabel 1 III) kg N/ha 8 Markens N- kvote kolonne 2 x 8 kg N i alt 9 Næringsstofbehov P K kg/ha 10 (ikke obligatorisk) kg/ha 11 Kolonne til egne notater 12 Kolonne til egne notater 13 SUM a (samlet dyrket og udtaget areal) SUM b c d Bemærk: Kolonne 6 og 7 er kun obligatorisk for virksomheder med et samlet areal på mindst 10 ha. Ha Efterafgrødegrundareal Korn (vår- og vintersæd) vår- og vinterraps, rybs, soya, sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør, et-årigt udtagne arealer, herunder brak og andre 1-årige afgrøder, der ikke har N- optagelse om efteråret i høståret Harmoniareal (perioden 1/ /7-2003) Ved opgørelsen af harmoniarealet fraregnes de arealer, som ikke må gødskes samt arealer, hvor husdyrgødning under normale omstændigheder ikke kan udbringes f e I) Hvis der på en mark foretages halmnedmuldning, divideres arealet med halmnedmuldning med 1,6, og resultatet anføres her. II) Hvis der på en mark etableres korsblomstrede efterafgrøder efter 1. august, divideres arealet med korsblomstrede med 2, og resultatet anføres her. Hvis der overføres et efterafgrødeoverskud til 2002/03, kan dette areal indgå i beregningen af procent efterafgrøder for 2002/03. III) Hvis kvælstofnormen for en eller flere afgrøder er korrigeret opad som følge af højere forventede udbytter, er det den korrigerede norm, der skal anføres her. I så fald skal skema A1 udfyldes. Korrektion som følge af konsulenterklæring ved ekstreme vejrligstilfælde, hvor udbragt kvælstof bortfyger eller udvaskes, foretages ligeledes her. Skemaer side 73

75 Skema A (fortsat) Beregning af evt. overskud af efterafgrøder til 2003/04 ha Efterafgrødeoverskud overført fra tidligere år (1998/1999, 1999/2000, 2000/01 og 2001/02) g Efterafgrødegrundareal 2002/03 (overføres fra rubrik e, side 1) h 6 pct. af efterafgrødegrundareal (6 pct. af tallet i rubrik h) i Areal med efterafgrøder i efteråret 2003 (overføres fra rubrik c, side 1) j Efterafgrødeoverskud, som overføres til 2003/04 (rubrik g i + j) IV) IV) Overskud af efterafgrøder fra 1998/99 kan ikke overføres til planperioden 2003/04. Beregning af virksomhedens samlede kvælstofkvote samt planlagt forbrug af kvælstof Kvælstofkvote før fradrag for forfrugtsværdi af efterafgrøder og korrektion for kvælstofprognose (overføres fra rubrik d, side 1) kg kvælstof Forfrugtsværdi af efterafgrøder i efteråret 2002 (areal overført fra skema B 2001/02) V) ha x 12 = l Kvælstofkvote efter fradrag for forfrugtsværdi af efterafgrøder (rubrik k l) Planlagt forbrug (andel) af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (overføres fra skema A2/A3, rubrik v) Planlagt forbrug (andel) af kvælstof fra anden organisk gødning Maksimal tilførsel af kvælstof i handelsgødning før korrektion for kvælstofprognose (rubrik m n o) Korrektion for kvælstofprognose Grovsand JB Finsand JB Lerjord JB over 4 Antal ha Kvælstofprognose I alt Korrektion i alt = q Maksimal tilførsel af kvælstof i handelsgødning efter korrektion for kvælstofprognosen (rubrik p + q) Planlagt forbrug af kvælstof fra handelsgødning Kvælstofkvote efter fradrag for forfrugtsværdi for efterafgrøder og korrektion for kvælstofprognose (rubrik m + q) V) Forfrugtsværdien af efterafgrøder beregnes ved at gange areal med efterafgrøder i 2002 med 12 kg N/ha. Forventet højere udbytter - skema A1 udfyldt: Ja Godkendt konsulenterklæring: Ja Anvendt undtagelsen på 2,3 DE/ha for kvægbrug: Ja k m n o p r Skemaer side 74

76 Virksomhedens SE-nr.: Navn: Udfyldes kun ved ophør Ophørsdato Ny brugers SE-nr. Skema A (specialafgrøder): Mark- og gødningsplan 2002/03 (obligatorisk) Dette forenklede skema kan bruges af virksomheder, som kun dyrker afgrøder anført i tabel 2, og som hverken i indeværende eller forrige planperiode anvender/har anvendt husdyrgødning eller anden organisk gødning. Mark nr./ hus nr. Areal ha Afgrøde Åbent/lukket system I) N-norm iflg. tabel 2 II) Markens/husets N-kvote (kolonne 2 x 5) 1 (mindst en decimal) 2 3 (Å eller L anføres) 4 kg N/ha 5 kg N i alt 6 SUM a SUM r I) Et lukket system er et system, hvor det overskydende vandingsvand/gødningsvand recirkuleres. II) Hvis kvælstofnormen for en eller flere afgrøder/kulturer er højere end kvælstofnormen i tabel 2, er det denne norm, der skal anføres her. I så fald skal der ansøges om tilladelse hos Plantedirektoratet. Korrektion som følge af konsulenterklæring ved ekstreme vejrligstilfælde, hvor udbragt kvælstof bortfyger eller udvaskes, foretages ligeledes her. Hvis der efter ansøgning er anvendt en højere kvælstofnorm end anført i tabel 2, sættes kryds nedenfor. Ansøgningen skal være godkendt af Plantedirektoratet. Godkendt forhøjet kvælstofnorm Ja: Hvis der er udarbejdet en konsulenterklæring som følge af ekstreme vejrligstilfælde, hvor udbragt kvælstof bortfyger eller udvaskes, sættes kryds nedenfor, og erklæringen vedlægges dette skema. Erklæringen skal være godkendt af Plantedirektoratet. Godkendt konsulenterklæring Ja: Dato Underskrift Skemaer side 75

77

78 Udfyldes kun ved ophør Ophørsdato Ny brugers SE-nr. Virksomhedens SE-nr.: Navn: Dato: Skema A1: Oversigt over høstudbytter til brug for 2002/03 (Obligatorisk for hver afgrøde, hvor de forventede udbytter er højere end standardudbyttet i tabel 1) For samtlige år skal arealet dokumenteres ved mark- og gødningsplan og høstudbyttet ved salgsfakturaer eller afregninger. Hvis afgrøden eller høstudbyttet fra planperioden 2001/02 ikke er solgt den 31. marts 2003, skal udbyttet for denne planperiode ikke medregnes. Afgrøde Areal med afgrøde Planperiode Forventet udbytte 1997/ / / / / /03 Areal med afgrøde Areal med afgrøde Areal med afgrøde Areal med afgrøde Høstudbytte Høstudbytte Høstudbytte Høstudbytte Høstudbytte Forventet udbytte ha hkg/ha ha hkg/ha ha hkg/ha ha hkg/ha ha hkg/ha hkg/ha Skemaer side 77

79

80 Virksomhedens SE-nr.: Navn: Dato: Udfyldes kun ved ophør Ophørsdato Ny brugers SE-nr. Skema A2: Plan for produktion og anvendelse af husdyrgødning 2002/03 (obligatorisk) Normproduktion af husdyrgødning 2002/03 Husdyrart og staldtype (som angivet i tabel 4) 1 Gødningstype (som angivet i tabel 4) 2 (Tallene for husdyrgødning i kolonne 3, 5 og 7 angives i kg kvælstof) kg kvælstof pr. enhed af husdyrarten (som angivet i tabel 4) 3 Antal enheder af husdyrarten 4 kg kvælstof i alt (kolonne 3 x 4) 5 Eventuel korrektionsfaktor for ydelseseller produktionsniveau mv. 6 Korrigeret antal kg kvælstof (kolonne 5 x 6) 7 Normproduktion 1. august 2002 til 31. juli 2003 kg kvælstof SUM s Opgørelse over husdyrgødning, der er til rådighed i planperioden 2002/03 kg kvælstof Dyreenhed Startlager pr. 1. august 2002 til planperioden 2002/03 1) (overføres fra rubrik z i gødningsregnskabet for planperioden 2001/02) t Normproduktion 1. august 2002 til 31. juli 2003 (overføres fra rubrik s) + + Planlagte overførsler i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2003 Modtages + + Afsættes kvælstof i alt i husdyrgødning til rådighed på virksomheden til planperioden 2002/03 = = 1) For virksomheder, der ikke tidligere har været registreret, gælder følgende: Startlageret skal fastsættes ved, at husdyrgødningslageret beregnes eller måles pr. 1. august 2002, heraf fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2002 til afgrøder, der er høstet eller afgræsset inden 31. december Andel af kvælstof i husdyrgødning, der indgår i gødningsplanen i planperioden 2002/03 Gødningstype kg kvælstof i alt Andel, der skal indgå i kg kvælstof, der skal indgå gødningsplanen i gødningsplanen 8 9 Svinegylle 75% Kvæggylle 70% Blandet gylle Fast gødning 65% Ajle 65% Dybstrøelse 45% Anden husdyrgødning 65% Afgasset biomasse 10 (kolonne 9 x 10) 11 I alt v (overføres til skema A, rubrik n) Skemaer side 79

81

82 Virksomhedens SE-nr.: Navn: Dato: Udfyldes kun ved ophør Ophørsdato Ny brugers SE-nr. Skema A3: Plan for produktion og anvendelse af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning 2002/03 (obligatorisk, hvis der produceres og anvendes forarbejdet husdyrgødning) Normproduktion af husdyrgødning 2002/03 Husdyrart og staldtype (som angivet i tabel 4) 1 Gødningstype (som angivet i tabel 4) 2 (Tallene for husdyrgødning i kolonne 3, 5 og 7 angives i kg kvælstof) kg kvælstof pr. enhed af husdyrarten (som angivet i tabel 4) 3 Antal enheder af husdyrarten 4 kg kvælstof i alt (kolonne 3 x 4) 5 Eventuel korrektionsfaktor for ydelseseller produktionsniveau mv. 6 Korrigeret antal kg kvælstof (kolonne 5 x 6) 7 Normproduktion 1. august 2002 til 31. juli 2003 kg kvælstof SUM s Opgørelse over forarbejdet husdyrgødning, der er til rådighed i planperioden 2002/03 Lagerstatus ved periodens begyndelse den 1. august ) + kg kvælstof Forbrug fra 1. august 2002 til 30. september 2002 (til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december 2002) Planlagt produktion af forarbejdet husdyrgødning 1. august 2002 til 31. juli 2003 fra egen normproduktion. + Planlagte leveringer i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2003 Modtages + afsættes Kg kvælstof i alt i forarbejdet husdyrgødning til rådighed på virksomheden til planperioden 2002/03 1) Lagerstatus opgøres ved at måle lageret af forarbejdet husdyrgødning den 1. august = Hvis en del af normproduktionen anvendes uforarbejdet, udfyldes nedenstående tabel: Opgørelse over husdyrgødning, der er til rådighed i planperioden 2002/03 Startlager pr. 1. august 2002 til planperioden 2002/03 2) (overføres fra rubrik z i gødningsregnskabet for planperioden 2001/02) Produktion af husdyrgødning 1. august 2002 til 31. juli 2003, der ikke indgår i forarbejdningsanlæg. + Planlagte overførsler i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2003 modtages + afsættes kg kvælstof t Kg kvælstof i alt i husdyrgødning til rådighed på virksomheden til planperioden 2002/03 = 2) For virksomheder, der ikke tidligere har været registreret, gælder følgende: Startlageret skal fastsættes ved, at husdyrgødningslageret beregnes eller måles pr. 1. august 2002, heraf fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2002 til afgrøder, der er høstet eller afgræsset inden 31. december Skemaer side 81

83 Skema A3 (fortsat) Forarbejdet og uforarbejdet husdyrgødning, der indgår i gødningsplanen i planperioden 2002/03 Gødningstype kg kvælstof i alt Andel, der skal indgå i kg kvælstof, der skal indgå gødningsplanen i gødningsplanen 8 9 Svinegylle 75% Kvæggylle 70% Blandet gylle Fast gødning 65% Ajle 65% Dybstrøelse 45% Anden husdyrgødning 65% Afgasset biomasse Forarbejdet husdyrgødning Forarbejdet husdyrgødning Forarbejdet husdyrgødning 10 (kolonne 9 x 10) 11 I alt v (overføres til skema A, rubrik n) Skemaer side 82

84 Skema B: Gødningsregnskab 2002/03 (obligatorisk) Udfyldes kun ved ophør Ophørsdato 912 Ny brugers SE-nr. 913 Navn: Adresse: SE-nr.: Postnr.: By: Tlf.nr.: Arealopgørelse Samlet dyrket og udtaget areal (overføres fra skema A, rubrik a) ha 101 Harmoniareal (overføres fra skema A, rubrik f) ha 106 Plantedække Virksomheden er fritaget for reglerne om plantedække (65% plantedække og 6% efterafgrøder) 1) Ja: 109 Virksomheden er fritaget for reglerne om 6% efterafgrøder 2) Ja: 110 Areal med 65% plantedække i efteråret 2002 på egen virksomhed (overføres fra skema A, rubrik b) 3) ha 103 Aftale om 65% plantedække opfyldt på anden virksomhed (naboaftale) ha 111 Efterafgrødeoverskud overført til 2002/03 (overføres fra skema A, 2001/02) ha 112 Efterafgrødegrundareal 2002/03 (overføres fra skema A, rubrik e) ha 104 Areal med efterafgrøder i efteråret 2003 (overføres fra skema A, rubrik c) ha 105 1) Virksomheder med et samlet areal under 10 ha er ikke omfattet af plantedækkereglerne. 2) Hvis efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha, eller hvis mindst 90% af efterafgrødegrundarealet udgøres af 1-årig brak eller afgrøder med græsudlæg, er virksomheden fritaget for at etablere 6% efterafgrøder. 3) Fratrukket evt. afgivet areal med plantedække, jf. naboaftale. Antal dyreenheder i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2003 (opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen, vejledningen tabel 8) Kvæg/får/geder Svin Fjerkræ/pelsdyr Andre husdyr I alt Samlet normproduktion i antal dyreenheder Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning kg kvælstof Startlager pr. 1. august ) 708 (overføres fra rubrik w i gødningsregnskabet for planperioden 2001/02) Indkøbt handelsgødning i perioden 1. august 2002 til 31. juli ) 703 Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2003 til 30. september 2003 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2003) 704 Slutlager pr. 31. juli ) = w 707 Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2002/03 = x 706 4) Ved indkaldelse af gødningsregnskabet vil feltet være fortrykt med oplysning om startlager pr. 1/8-2002, svarende til slutlager pr. 31/ fra indsendt gødningsregnskab for 2001/02. 5) Ved indkaldelse af gødningsregnskabet vil feltet være fortrykt med oplysning om indkøbt handelsgødning, fratrukket evt. videresolgt handelsgødning. 6) Slutlager pr. 31/ af N i handelsgødning trækkes fra i rubrikken til højre. Slutlageret i rubrik w skal indgå som startlager i planperioden 2003/04. Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning kg kvælstof Indkøbt eller modtaget anden organisk gødning i perioden 1. august 2002 til 31. juli ) 805 (andel, der skal indgå i gødningsregnskabet) Forbrug (andel) af kvælstof fra 1. august 2002 til 30. september 2002 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2002) 806 Forbrug (andel) af kvælstof fra 1. august 2003 til 30. september 2003 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2003) Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet = y 804 7) Ved indkaldelse af gødningsregnskabet vil feltet være fortrykt med oplysning om indkøbt eller modtaget anden organisk gødning. Skemaer side 83

85 Skema B (fortsat) Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning kg kvælstof Dyreenhed Startlager pr. 1. august 2002 (overføres fra skema A2, rubrik t) Normproduktion 1. august 2002 til 31. juli 2003 (overføres fra skema A2, rubrik s) Modtaget husdyrgødning i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2003 Afsat husdyrgødning i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2003 (overføres fra skema B1, rubrik åå) samt kg N afsat til biogasanlæg og forarbejdningsanlæg kg N Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2003 til 30. september 2003 (til afgrøder, høstet eller afgræsset inden 31. dec. 2003) DE ) Slutlager pr. 31. juli ) = z = z Samlet forbrug af husdyrgødning i kg kvælstof i planperioden 2002/03 = æ 308 = 318 8) Ved indkaldelse af gødningsregnskabet vil feltet være fortrykt med oplysning om startlager pr. 1/ i kg kvælstof, svarende til slutlager pr. 31/ fra indsendt gødningsregnskab for 2001/02. 9) Slutlager pr. 31/ af N i husdyrgødning i hhv. kg kvælstof og dyreenheder trækkes fra i rubrikkerne til højre. Slutlagrene i rubrik z skal indgå som startlager i planperioden 2003/04 af hhv. kg kvælstof og dyreenheder. Andel af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet Gødningstype kg kvælstof i alt Andel, der skal indgå i gødningsregnskabet kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet 4 Svinegylle 75% 601 Kvæggylle 70% 602 Blandet gylle 603 Fast gødning 65% 604 Ajle 65% 605 Dybstrøelse 45% 606 Anden husdyrgødning 65% 611 Afgasset biomasse I alt 10) ) 609 å ) Ved indkaldelse af gødningsregnskabet vil feltet være fortrykt med oplysning om biomasse leveret fra biogasanlæg. 11) Mængden skal være den samme som mængden angivet i rubrik æ. Samlet opgørelse Kg kvælstof Virksomhedens samlede kvælstofkvote 501 (overføres fra skema A, rubrik r) Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof (rubrik x + y + å + ø (fra skema B2)) Overdraget forbrug i kg N udbragt på modtaget areal af SE-nr.: ) 914 planperioden 13) kg N udbragt på areal overdraget til SE-nr.: Samlet forbrug, korrigeret for overdraget forbrug på forpagtede arealer i planperioden = 916 Kvælstofkvote minus forbrug af kvælstof = ) Ved tilforpagtning i løbet af planperioden skal summen af kg N i handelsgødning, effektivt kg N i husdyrgødning og anden organisk gødning, der er udbragt på det modtagne areal af den tidligere bruger, lægges til virksomhedens samlede forbrug. 13) Ved bortforpagtning i løbet af planperioden skal mængden af effektivt kvælstof i handelsgødning, husdyrgødning og anden organisk gødning, der er udbragt på arealet før overdragelsestidspunktet, fratrækkes virksomhedens samlede forbrug. Er en eller flere afgrøder korrigeret for højere forventet udbytte? Ja: 401 Er kvælstofkvoten korrigeret på baggrund af konsulenterklæring godkendt af Plantedirektoratet? Ja: 402 Er der anvendt undtagelsen på 2,3 DE/ha for harmonikravet for kvægbrug? Ja: 403 Det erklæres herved, at ovenstående udfyldte gødningsregnskab er i overensstemmelse med de faktiske forhold på virksomheden. Dato: 910 Underskrift: 911 Skemaer side 84

86 Virksomhedens SE-nr.: Navn: Dato: 151 Udfyldes kun ved ophør Ophørsdato 912 Ny brugers SE-nr. 913 Skema B1: Kvitteringer for overførsler af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2003 (obligatorisk - dog ikke ved overførsel til biogasanlæg) Modtagers navn og adresse Modtagers Gødningstype SE-nr. 1) Kvælstofudnyttelse Antal kg 2) kvælstof Antal dyreenheder Modtagers skriftlige bekræftelse 3) ved dateret underskrift SUM åå ) Gødningsmængden kan kun fradrages forbruget, hvis modtager er registreret i register for afgiftsfritagelse. 2) Skal kun angives ved overførsel af forarbejdet husdyrgødning. 3) Opgøres efter Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Skemaer side 85

87

88 Virksomhedens SE-nr.: Navn: Dato: 171 Udfyldes kun ved ophør Ophørsdato 912 Ny brugers SE-nr. 913 Skema B2: Produktion og forbrug af forarbejdet husdyrgødning 2002/03 (obligatorisk, hvis der produceres og forbruges forarbejdet husdyrgødning) Samlet forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning Lagerstatus pr. 1. august ) Forbrug fra 1. august 2002 til 30. september 2002 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2002) 173 Produceret forarbejdet husdyrgødning Modtaget forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august 2002 til 31. juli Afsat forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2003 (overføres fra skema B1, rubrik åå) 2) 176 Afsat til ikke-registreret virksomhed 3) 177 Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2003 til 30. september 2003 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2003) 179 Slutlager pr. 31. juli 2003 = 180 Samlet forbrug af forarbejdet husdyrgødning i kg kvælstof i planperioden 2002/03 = 181 1) Ultimolageret fastsættes ved, at lageret af forarbejdet husdyrgødning beregnes eller måles pr. 1. august ) Det er kun overførsler af husdyrgødning til forarbejdningsanlæg, der skal fradrages her. Øvrige overførsler af husdyrgødning skal fradrages i skema B. 3) Ved afsætning til en ikke registreret virksomhed, skal mængden m.m. være indberettet til Plantedirektoratet. Andel af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet Gødningstype kg kvælstof i alt Andel, der skal indgå i gødningsregnskabegå i gødningsregnskabet kg kvælstof, der skal ind Forarbejdet husdyrgødning 182 Forarbejdet husdyrgødning I alt 183 Ø 184 (overføres til skema B) Skemaer side 87

89

90 Aftaleskema om opfyldelse af bestemmelse om 65 % plantedække i efteråret 20 Nedenstående to virksomheder har i fællesskab indgået aftale omkring overførsel af arealer til opfyldelse af bestemmelsen om 65 % plantedække, jf. 18, stk. 1 i lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, som ændret ved lov nr. 455 af 7. juni 2001, lov nr af 19. december 2001 og lov nr. 370 af 6. juni Aftalen indebærer, at modtagervirksomheden kan medregne det antal ha, som er modtaget, i arealet med plantedække. Samtidig skal afgivervirksomheden fraregne det afgivne antal ha i arealet med plantedække. Afstanden fra driftslederens bolig på modtagervirksomheden til de arealer, der er omfattet af aftalen, må ikke overstige 5 km ad den benyttede vej. Aftalen skal være indgået inden 1. september. Modtagervirksomhed: Navn: Adresse: Postnr.: Postdistrikt: SE-nr.: 1) Areal med plantedække, modtaget fra nedenstående virksomhed: ha 2) Ny procent plantedække for modtagervirksomheden: egne arealer med plantedække (ha) + modtagne arealer med plantedække (ha) virksomhedens eget areal = % Dato: Underskrift: Afgivervirksomhed: Navn: Adresse: Postnr.: Postdistrikt: SE-nr.: 1) Areal med plantedække, afgivet til ovenstående virksomhed: ha 2) Ny procent plantedække for afgivervirksomheden: egne arealer med plantedække (ha) afgivne arealer med plantedække (ha) virksomhedens eget areal, herunder afgivet areal (ha) = % Dato: Underskrift: Aftaleskema skal forefindes på begge virksomheder. Skemaer side 89

91

92 Ansøgning om anvendelse af brødhvedenormen 2002/ Jordbrugers navn og adresse Det er vigtigt, at alle punkter 1-6 er udfyldt korrekt og tydeligt. Se vedlagte vejledning. Ansøgningen indsendes i en kuvert mærket Brødhvede til: Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N eller på fax nr Ansøgningen må ikke indsendes både via post og fax. Ansøgningsskemaet kan ikke indsendes elektronisk via mail eller lignende. 2. Jordbrugers SE-nr. (se vejledning pkt. 2): 3. Kontraktarealets størrelse (se vejledning pkt. 3): 4. Grovvare- eller møllervirksomhedens SE-nr. (se vejledning pkt. 4): 5. Undertegnede ansøger erklærer herved, at de under pkt. 1-4 anførte oplysninger er korrekte, og at der i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høstår 2001 eller 2002) på jordbrugsvirksomheden er dyrket en vinterhvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes brødhvedetillæg, og at denne hvede er leveret til grovvare- eller møllervirksomhed, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 1, nr. 1, (se vejl. pkt. 5), og at dokumentation herfor foreligger på bedriften, jf. bekendtgørelsens 6, stk Undertegnede ansøger og grovvare- eller møllervirksomhed erklærer herved, at der mellem parterne foreligger en kontrakt for høståret 2003 om dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 3, (se vejl. pkt. 6). Dato Dato Ansøgers (jordbrugers) underskrift for pkt Grovvare-/møllervirksomhedens underskrift for pkt. 6. Afgivelse af urigtige skriftlige oplysninger kan medføre straf efter straffelovens 163. Dokumentation, herunder kontrakten, skal ikke vedlægges ansøgningen, men opbevares i mindst 5 år. Skemaer side 91

93

94 Vejledning Tildeling af brødhvedetillæg for planperioden 2002/2003 (høst 2003) er reguleret ved Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2002/2003. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, som ændret ved lov nr. 455 af 7. juni 2001, lov nr af 19. december 2001 og lov nr. 370 af 6. juni Deres ansøgning kan indgives i en kuvert mærket Brødhvede til Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N eller på fax nr mandag til fredag fra kl til kl Ansøgninger, der modtages efter kl eller lør-, søn- eller helligdage, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag. Ansøgningen skal ikke vedlægges dokumentation og ikke indsendes både via fax og brev, og ansøgningen kan ikke indsendes elektronisk via mail eller lignende. Eventuelle spørgsmål i forbindelse med udfyldelse af ansøgningsskemaet kan rettes telefonisk til Landbrugets Rådgivningscenter på telefonnr Til behandlingen af denne ansøgning indsamler og videregiver Landbrugets Rådgivningscenter personoplysninger om Dem. De er ikke pligtig til at give oplysningerne, men et afslag på at give oplysninger, kan være af afgørende betydning for sagen. Oplysninger, der indgives ved ansøgningen, kan blive videregivet til Plantedirektoratet, der fører kontrol med reglerne. Ved henvendelse til Landbrugets Rådgivningscenter kan De få at vide, hvilke oplysninger, der er registreret. De kan gøre indsigelse mod oplysningerne, og De kan kræve berigtigelse af oplysningerne. De kan klage til Landbrugets Rådgivningscenters over behandling af personoplysninger eller til Datatilsynet, Christians Brygge 28, 4., 1559 København V. Bemærkninger til ansøgningsskemaets enkelte punkter Det er afgørende, at Deres ansøgningsskema er udfyldt korrekt og med tydelig angivelse af samtlige udbedte oplysninger (evt. med blokbogstaver), idet en mangelfuld ansøgning kan medføre, at ansøgningen afvises uden yderligere behandling, jf. bekendtgørelsens 8, stk. 4. Hvis De herefter indsender en eventuel ny ansøgning, vil det være modtagelsesdatoen for den nye ansøgning, der er gældende. Der kan kun gives tilsagn om anvendelse af brødhvedetillæg inden for en samlet arealgrænse på ha. Tilsagn om anvendelse af brødhvedetillæg kan opnås efter ansøgning og er betinget af, at bekendtgørelsens 6 i øvrigt er opfyldt. En ansøgning, der modtages den dag, hvor arealgrænsen på ha overskrides, vil som udgangspunkt ikke blive imødekommet. Såfremt der allerede den 7. august 2002 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over ha, og betingelserne i bekendtgørelsens 6 i øvrigt er opfyldt, vil ansøgningerne blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal, jf. bekendtgørelsens 8, stk. 3. Reduktionskoefficienten beregnes som ha divideret med det samlede ansøgte areal. Pkt. 1: Her anfører De Deres fulde navn og adresse. Adressefeltet vil blive brugt i en rudekuvert ved besvarelse af Deres ansøgning. Skriv derfor tydeligt og indenfor feltet. Pkt. 2: Her anføres det SE-nr. på Deres jordbrugsvirksomhed, der er registreret i Plantedirektoratets register for køb af afgiftsfri handelsgødning. Pkt. 3: Her anføres størrelsen på det areal (i ha med 1 decimal), som er omfattet af kontrakten med grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling til høst Pkt. 4: Her anføres SE-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, som De har indgået den under pkt. 3 nævnte kontrakt med om dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling til høst Pkt. 5: Her bekræfter De som jordbruger (ansøger) med Deres underskrift, at de i pkt. 1 4 angivne oplysninger er korrekte. For pkt. 5 bekræfter De, at De i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2001 og 2002) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en vinterhvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes brødhvedetillæg, at hveden er leveret til grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et proteinindhold på mindst 11,0 %, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst Skemaer side 93

95 78,0 kg, dog for høsten 2002 et proteinindhold på mindst 11,5 procent, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 1, nr. 1. For pkt. 5 bekræfter De endvidere, at De kan dokumentere ovennævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 2. Hvis De er nyetableret jordbruger og ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed, så kan dokumentationskravet opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger af virksomheden. Ved en nyetableret jordbruger forstås en person, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed, jf. bekendtgørelsens 7. Pkt. 6: Her bekræfter De som jordbruger (ansøger) og en repræsentant fra grovvare- eller møllervirksomheden ved personlig dateret underskrift, at De for planperioden 2002/2003 har indgået kontrakt med grovvare- eller møllervirksomheden om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, jf. 6, stk. 1, nr. 2, og at kontrakten bl.a. indeholder oplysninger om kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede kontrakten omfatter, jf. 6, stk. 3, nr. 3. De skal selv sørge for at indhente repræsentantens underskrift inden De indsender det udfyldte ansøgningsskema, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 3, nr. 5. Det vil ved et kontrolbesøg på Deres jordbrugsvirksomhed blive kontrolleret, om De er i besiddelse af dokumentationen, jf. pkt. 5 og kontrakten for levering af brødhvede, som skal opbevares på Deres jordbrugsvirksomhed i mindst 5 år, jf. 6, stk. 4. De skal være opmærksom på, at hvis De afgiver urigtige skriftlige oplysninger i ansøgningsskemaet, kan det straffes efter straffelovens 163. Skemaer side 94

96 Hjælpeskema til beregning af græsningstryk (ikke obligatorisk) Afgrødekategori Græsareal i alt Hektar Areal m. slæt Korrektionsfaktor ved slæt Antal slæt i gns. på slætareal Andel pr. slæt af samlet udbytte Beregnet slætareal 1) (kol. 2x3x4) Korrigeret areal 2) (kol. 1 5) Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 3) Kolonne: Kløvergræs med u. 50% kløver (omdrift) 0,33 2,0 Kløvergræs med o. 50% kløver (omdrift) 0,33 2,0 Græs uden kløver (omdrift) 0,33 2,5 Græs u. kløver udlæg/efterslæt efter 0,33 1,6 grønkorn o. lign. høstet i juni. Græs u. kløver udlæg/efterslæt efter 0,50 0,9 helsæd og frøgræs høstet inden 1. august Græs u. kløver udlæg/efterslæt efter korn 1,00 0,4 til modenhed og frøgræs høstet efter 1. august Kløvergræs udlæg/efterslæt efter 0,33 1,4 grønkorn o. lign. høstet i juni Kløvergræs udlæg/efterslæt efter helsæd 0,50 0,5 og frøgræs høstet inden 1. august Kløvergræs udlæg/efterslæt efter korn til 1,00 0,4 modenhed og frøgræs høstet efter 1. august Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (O N) 4) 1,00 0,3 Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 0,5 0,8 Vedvarende græs, meget lavt 1,00 0,3 afgræsningsniveau Vedvarende græs, lavt 1,00 0,6 afgræsningsniveau Vedvarende græs, normalt afgræsningsniveau 5) 0,5 1,2 Minimum antal dyreenheder i alt (kol. 6 7) SAMLET KRAV TIL ANTAL GRÆSSENDE DYREENHEDER SUM: 1 Det beregnede slætareal må maksimalt være lig arealet i kolonne 2. 2 Hvis der ikke tages slæt er arealet lig arealet i kolonne 1. 3 Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr kan ikke medregnes. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. 4 Der skal regnes med minimum 0,3 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE skal antal DE fra gødningsregnskabet anvendes. 5 På særlige arealer kan normen for kløvergræs eller græs uden kløver i omdrift anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende hertil. Skemaer side 95

97

98 Markblad (ikke obligatorisk) Gødningstildeling på de enkelte marker 2002/03 Mark nr. Forfrugt Jordtype N-kvote/ha (tabel 1) Markbloknr. Afgrøde (tabel 1) Areal (ha) Årlig N-prognose/ha Marknavn Sort Forventet udbytte hkg/ (fe) pr. ha Markens N-kvote før korrektion for N-prognosen Tillæg/fradrag for N-prognosen + Markens N-kvote efter korrektion for N-prognosen = Næringsstofbehov (vejledende, tabel 1) kg P/ha kg K/ha Markens P-behov Markens K-behov Gødningstype Måned/dato Mængde Kg N Kg P Kg K Planlagt Udført/forbrugt Planlagt Udført/forbrugt Planlagt Udført/forbrugt Planlagt Udført/forbrugt Total Bemærkninger Skemaer side 97

99

100 Erklæring om overdragelse af arealer med en kvælstofkvote i forbindelse med afmeldelse fra registeret for afgiftsfritagelse. Undertegnede nye bruger, som pr. har overtaget brugsretten til arealet beliggende dato erklærer herved, a: at jeg har fået oplysning om kvælstofkvote og forbrug 1 på arealet for indeværende planperiode, b: at jeg indføjer arealet i min mark- og gødningsplan samt i mit gødningsregnskab 2, c: at jeg er indforstået med, at kvælstof i gødning forbrugt på arealet, som er leveret til overdrageren, af gødningsleverandøren indberettes til Plantedirektoratet som leveret til min virksomhed, d: at kvælstof forbrugt på ovennævnte areal for indeværende planperiode skal henregnes til min virksomhed, e: at jeg er bekendt med, at alle oplysninger, som er nødvendige for at udregne kvælstofkvote og forbrug, skal henregnes til min virksomhed, f: at jeg er bekendt med, at der vil være tale om en strafbar overtrædelse af reglerne om gødningstildeling 3, hvis det samlede kvælstofforbrug på min virksomheds samlede arealer overstiger kvælstofkvoten for indeværende planperiode, g: at min virksomhed er tilmeldt Plantedirektoratets register over virksomheder, der er omfattet af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og jeg har modtaget et registreringsbevis. 2. Undertegnede overdrager af ovennævnte arealer erklærer herved, a: at jeg har givet den nye bruger skriftlig oplysning om kvælstofkvote og -forbrug for indeværende planperiode på ovennævnte areal, b: at jeg har givet den nye bruger alle de skriftlige oplysninger, som er nødvendige for at udregne kvælstofkvote og forbrug, c: at jeg har meddelt mine gødningsleverandører, at gødning anvendt på arealet, som er leveret til min virksomhed, ved indberetning til Plantedirektoratet skal henregnes til den nye bruger, d: at jeg er ophørt med at drive virksomhed (SE-nr.) eller have brugsret til husdyr eller landbrugsarealer. Ny bruger: Navn: Adresse: Overdrager: Navn: Adresse: SE-nr.: Underskrift: SE-nr.: Underskrift 1 Opgørelsen af kvælstofkvote - og forbrug er opgjort i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. 2 Denne erklæring vedrører alene overdragelse af arealer i relation til gødningsanvendelse, og vedrører således ikke reglerne om plantedække. 3 Lov nr. 472, af 1. juli om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Skemaer side 99

101

102 A Afgasset biomasse...27;40 Afgiftsfritagelse... 46;47;54 Afgrøde...12;18 Ajourføring...19;21 Ammoniak...36 Analyse...27 Andel... 24;28;38;40 Anden husdyrgødning...22 Anden organisk gødning... 27;28;38 Areal...12;20 B Bedriftstype...33 Braklagte arealer...33 Brødhvede...16 D DT ;25 Dyreenhed... 23;26;35;36 Dødsfald...47 E Efterafgrøde...14;36 Efterafgrødegrundareal...14 Erhvervsmæssigt dyrehold...8;32 F Forarbejdet husdyrgødning... 7;11;23;25;27;49 Forarbejdningsanlæg...7;42 For-forfrugt...12;15 Forfrugt...12 Forpagtning... 46;48;51 Forpagtningsaftale...33 Forventet højere udbytte...29 Fosfor...18 Frivillig registrering...46 Frugtplantager...8 G Gartnerier...8 Generationsskifte og salg til ægtefælle (Nyt SE-nr.).47 Græsning...31;33 Gødningsafgift...47;54 Gødningsplan... 12;13;18;20;24;28 Gødningsregnskab...36 Gødningstype... 22;38;41 H Halmnedmuldning...13 Handelsgødning...36;37 Harmoniareal...31 Harmoniforhold...32;33 Harmonikrav...32 Harmoniregler...8;31 Husdyrart...22 Husdyrgødning... 23;38;40 Husdyrgødningsbekendtgørelse...32 Husdyrgødningsoverførsler...39 Husholdningsaffald...28 I Internet...11 J JB-nr. (jordtype)...12 Jordtype...15 K Kalium Kartoffelfrugtsaft Konsulenterklæring Kontrol... 9 Korrektioner...23;29;30 Kvæggylle Kvælstofkvote...18;30 Kvælstofnorm...15;20 L Lagerstatus...37;39 Lukket system M Mark nr./hus nr...12;20 Markens/husets N-kvote Markplan Markskitse...13;21 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ).8;16;31 Momspligtig omsætning...46;47 N Naboaftale N-kvote (se også kvælstofkvote) N-norm (se også kvælstofnorm) Normproduktion Nystartet virksomhed...46;49 O Omdannelse til selskabsdrift (Nyt SE-nr.) Ophør...46;48;52 Overdragelse...46;47;52;53 P Plantedække...8;12;36 Planteskole...6;8 Pligtig virksomhed Pressesaft Primolager...23;24 Producerede dyr R Retsgrundlag... 9 S Skovarealer Skovbrug...6;8 Slutlager...23;24;37 Specialafgrøder Spildevandsslam Staldtype Startlager...23;37 Svinegylle...24;27 U Udegående dyr...23;31 Ultimolager...23;24 V Vanding Videresolgt handelsgødning Væksthusgartneri... 6 Våde enge Å Åbent system Årsdyr... 22

103 Plantedirektoratet Skovbrynet Kgs. Lyngby Att.: SMJ Tlf.: Mail: B