At sætte kød på benene

Transkript

1 Kamp för socia rättvisa från jord ti bord At sætte kød på benene En rapport om strukturen og dynamikken i den europæiske kødindustri. Denna pubikation har tikommit med stöd från Europeiska kommissionen

2 Innehå Forord Indedning Gobat perspektiv Gobat kødforbrug De vigtigste gobae sagterivirksomheder Strukturen i den europæiske kødbranche Integration i sagteriindustrien i EU De største EU-virksomheder Vion Virksomheder inden for videreforarbejdning i EU Ejerforhodene vedrørende de førende sagterivirksomheder i EU Internationaisering EU-sagtning af vigtige arter Strukturen inden for svinesagtning i EU Strukturen inden for kvægsagtning i EU Strukturen inden for fjerkræssagtning i EU Udbud og efterspørgse af kød i EU Forbrug EU kødbaancer Svinekød Oksekød Fjerkrækød EUs kødhande Import Eksport Forandringskræfterne Omkostninger ti evende dyr: Presset fra kundemodstand Forhanderpres på everandørkæden Overkapacitet i sagterisektoren Forskee i prisen på arbejdskraft Konkusioner

3 Forord EFFAT bestite GIRA ti at skrive føgende rapport om strukturen og dynamikken i den europæiske kødindustri for at give fagforeningsmedemmer, der arbejder med denne industri, nye informationer og et anderedes syn på de udfordringer, de står overfor. GIRA har fremagt vurderinger af industrien ti kødvirksomheder såve som deres banker og investorer i mange år. GIRA fremsætter ikke et fagforeningssynspunkt og EFFAT affiierede virksomheder kan have indvendinger mod visse af deres synspunkter der er mere sympatiske over for de mennesker, der eder kødvirksomhederne og nok mindre forstående over for de mænd og kvinder, der arbejder for dem, end vores vie være. De har imidertid givet os et nyttigt og ærigt indbik i industrien, som de ser den, og vi mener, at deres indsigt og ekspertise kan have indvirkning på vores bestræbeser på en bedre repræsentation af sagteriarbejderes interesser. EFFAT er naturigvis interesseret i, hvordan europæiske samarbejdsudvag kan forbedre repræsentationen af arbejdere i kødindustrien. I Giras rapport anføres en række nøgevirksomheder i Europa. Visse har aerede europæiske samarbejdsudvag, såsom Danish Crown, HK Scan, Kerry, Pukon og Campofrío Foods. Det virker, som om noge virksomheder virkeig kunne have brug for europæiske samarbejdsudvag, men endnu ikke har det af forskeige årsager. I denne kategori skier de europæiske virksomheder Vion, ABP og Tönnies sig navnig ud. Vi har igeedes bemærket, at to amerikanske giganter har undgået at have et europæisk samarbejdsudvag i årevis. Cargi har europæiske kødaktiviteter i Det Forenede Kongerige og Frankrig, men Cargi begrænser sig sevføgeig ikke kun ti kødforretninger og er ti stede i hee Europa. Smithfied har direkte ejede datterseskaber i Poen og Rumænien, men har paceret resten af dets europæiske forretninger i Campofrío Foods. Så sevom Campofrío nu har et europæisk samarbejdsudvag, har det ikke være muigt at skabe et europæisk samarbejdsudvag for Smithfied og bringe Campofrío-arbejdere sammen med deres poske og rumænske koeger. To andre internationae virksomheder, som vi ska være opmærksomme på, er fra Brasiien, nærmere bestemt JBS og Marfrig. De har begge indti videre erhvervet europæiske virksomheder i ét and hver, Itaien for JBS vedkommende og Nordirand for Marfrigs vedkommende, med erhvervesen af Moy Park. Det kan imidertid tænkes, at begge virksomheder vi udvide deres europæiske forretninger, hvis de mener, at en passende muighed dukker op. Endeig må vi hode øje med de nationae mestre af betydning på tværs af Europa, hvad angår størrese og markedsposition, der såedes vie være egnede ti et europæisk samarbejdsudvag, hvis de fremover skue begynde at operere i andre medemsstater (hvad enten det sker som føge af en ekspansion, fusion eer erhvervese). Virksomheder som Westfeisch i Tyskand, Biggard, Doux og LDC i Frankrig, 2 Sisters i Det Forenede Kongerige og Veronesi i Itaien vie fade under denne kategori. Når vi har identificeret virksomheder af interesse for os ud fra et strategisk, europæisk samarbejdsudvags-synspunkt, kan vi igeedes anvende GIRAs rapport ti at se på fæes probemstiinger, som arbejderne i kødvirksomhederne står over for, og hvor de vie kunne drage fordee af et fæes respons. 3

4 Virksomheder med primær bearbejdning opever et omkostningspres fra fere forskeige områder: Konkurrence uden for EU (især fra Brasiien og Thaiand) Industriens overkapacitet (forbundet med ekstern konkurrence) Aggressiv styrke i detaieddet (ikke så udtat i Sydeuropa) Huet meem sagtning og videre bearbejdning (profitten forsvinder) Høje priser på dyr (forbundet ti den gobae efterspørgse og kornpriser) Den tyske kødindustri (ave ønninger og stordriftsfordee) Arbejdsgivere svarer igen med strategier, der rammer de ansatte på forskeige måder: Accepterer urentabe forretninger for at hode sig beskæftiget ægger større pres på omkostningerne ti arbejdskraft Øget båndhastighed med sundheds- og sikkerhedsmæssige impikationer Øget mekanisering større produktion med færre ansatte Udnyttese af feksibe arbejdsmarkedsaftaer og introduktion af skiftehodsarbejde Opdeing af arbejdsstyrken kernemedarbejdere over for usikre arbejdstagere (ofte vandrende arbejdstagere i underentreprise) Fytning af produktion ti biigere områder i Europa Konsoidering af virksomhederne (reduktion af konkurrence og udnyttese af stordriftsfordee) Fagforeninger og europæiske samarbejdsudvag ska udvike deres respons på disse emner. Noget af det, vi kan overveje, er: Modtryk for at standse de store detaikæders priskamp; Initiativer ti mærkning/identifikation (navnig for Horeca); Initiativer ti forbrugerbevidsthed for at fremme værdien af okat produceret kød; Kare hodninger ti EU s handesaftaer vedrørende kød (navnig fra Thaiand og Brasiien) En endnu større forpigtese ti at bive ved med at kæmpe mod usikre job og ave ønninger for sagteriarbejdere i EU; Soidaritet med sammensutninger af kødproducenter i avomkostningsande, der kæmper for bedre vikår og betingeser; Bedre måde ti deing af informationer om innovationer, der øger sundheds- og sikkerhedsrisici for arbejdsstyrken, såedes at vi kan bekæmpe dem effektivt. Vi ska også hode os ajour med de mange ændringer, der opstår inden for industrien, såedes at vi fortsat kan reagere hensigtsmæssigt. Det er ikke en et opgave. Ud over europæiske samarbejdsudvag i sektoren giver den nye hjemmeside meatworkers.org og den nye EFFATarbejdsgruppe imidertid organiserede europæiske sagteriarbejdere og deres fagforeninger pads og muighed for at tacke disse udfordringer sammen og vi kan kun gøre os gædende, hvis vi står sammen. Harad Wiedenhofer Generasekretær i EFFAT 4

5 1. Indedning Denne rapport fokuserer på strukturen og dynamikken i den primære forarbejdning af kød i Europa. Det er defineret som sagtning og udbening af kød. Den europæiske sagteribranche har angsomt udviket sig, siden mennesket begyndte at hode husdyr i Europa. Den har udviket sig fra sin basae begyndese i form af okae dyr, der bev sogt som fersk kød ti okae forbrugere... og videre forarbejdning som et midde ti at præservere kød, ti en industri, der forarbejder 40 miion ton om året og kan forsyne hee Europa med kød og eksportere ti mange ande i resten af verden. Der er stadig kare tegn på dens oprindese med okae præferencer og kuturee forskee stadig synige med hensyn både ti fersk kød og det enorme udvag af forarbejdet kød. I meget vidt omfang opererer forarbejdningsvirksomhederne regionat eer på nationat pan. Sev om der er en stor mængde kød, der handes på tværs af andegrænser, har meget få af de europæiske forarbejdningsvirksomheder driftsaktiver i forskeige ande. Der findes ikke noget forarbejdningsforetagende, der kan betragtes som paneuropæisk og set ikke i den størrese og i det omfang, som de største amerikanske og brasiianske firmaer driver forretning på. På trods af nationae forskee i forhod ti kuturen omkring spisningen af kød og i forarbejdningsindustriens struktur, har kødindustrien en meget individue kutur, der er anderedes end de feste andre industriee sektorer: den behander et dyrt råmateriae, der er mikrobioogisk evende... og farigt for menneskers sundhed, hvis det ikke behandes rigtigt; det er udsat for sporadiske kriser og omvætninger på grund af dyresygdomme og andre begivenheder, som er vanskeige at forudsige; ønomkostninger er den næststørste de af forarbejdningsvirksomhedernes omkostninger (næst efter deres råvarer); den beskæftiger en stor mængde arbejdskraft ofte under temmeig barske forhod i form af kodt, ensidigt gentaget arbejde, som kræver fysisk styrke. Ikke overraskende er arbejdskraftomsætningen høj. Fasthodese af arbejdskraft er ofte en udfordring; den har en 'producentmentaitet', der er nært besægtet med en andbrugskutur; den står over for store dag-ti-dag operationee og edesesmæssige udfordringer; det er en fragmenteret branche med overskydende kapacitet... og dermed er den under omkostningspres fra mere magtfude kunder, som har adgang ti importerede produkter og kan udøve pres på omkostningerne. Så kødindustriens fortjenstmarginer er ave... og fygtige. 5

6 Sektoren er under enormt pres for at reducere sine omkostninger og konkurrere på ikke bare et europæisk, men gobat pan... mens den stadig hænger fast ved sin provinsiee oprindese. Det er en brydningstid med pres på branchen for at reagere på dens kunders stadig mere krævende behov og på internationa konkurrence, som har avere omkostninger. Med omkring 1 miion mennesker ansat (andmænd ikke medregnet) og med arbejdskraft som en afgørende de af omkostningerne er EU kødforarbejdningsindustrien en meget vigtig og føsom sektor. Hee branchen er nødt ti at være opmærksom på de avorige probemer, den står over for, og ti at arbejde sammen om at øse dem. For at forstå denne situation ska hee historien om sagterindustrien overvejes, størresesordenen, de forskeige arter, integration på nationat og EU pan og de omkostningsdrivere, der i stigende grad tvinger ti forandring. Det er et kompekst biede, uden enke øsninger for fremtiden og med en række af vanskeige vag, hvis virksomheder og branchen ska overeve. 6

7 2. Gobat perspektiv 2.1 Gobat kødforbrug I øbet af de næste 10 år vi der være en stærk vækst i det gobae kødforbrug drevet af stigende disponibe indkomster og evestandard i hee verden, men især i Asien og Meemøsten. Øgede disponibe indkomster betyder, at forbrugere i Asien vi spise større mængder kød på én gang og oftere spise kød som en de af et hovedmåtid. Samtidig og på trods af en he de negativ presse 1 og negative bieder vi det samede kødforbrug i EU hode sig temmeig stabit på omkring 40 miioner tons. Dette er ganske vist et enormt voumen; men det centrae punkt for Europas kødindustri er, at størstedeen af væksten i forbruget vi finde sted andre steder i verden. Øget efterspørgse vi begunstige fjerkrækød (især kyingekød) på grund af dets reativt ave produktionsomkostninger, hviket vi bive efterfugt af svinekød af tisvarende årsager. Goba vækst i kødforbrug efter art (f) 350, , ,556 16, , ,000 +3,683 +1, ,282 17,250 64,503 ( 000 t cwe) 250, ,000 60,820 Sh Bf Pk Py 119, , , ,000 50,000 97, ,128 Py Pk Bf Sh 2020 Source: Gira Long-Term Meat Study Mens Asien vi være på forkant med væksten i efterspørgsen i øbet af de næste 10 år, vi det have probemer med at udvike sin nationae produktion i samme tempo som efterspørgsen er stigende, hviket fører ti en stigning i mængden af importeret kød. Dette vi favorisere produktionskæderne de aveste omkostninger, der kan konkurrere mest effektivt på et gobaiseret marked, som er fokuseret på prisen. Brasiien og USA vi sandsynigvis være de største vindere på grund af deres omkostningsforde gennem hee kødproduktionskæden. Deres forde med hensyn ti ave omkostninger kommer fra både andbrugsmæssige og industriee styrkepositioner. Den andbrugsmæssige forde afspejer en kombination af kimatiske, jordbundsmæssige, areamæssige og strukturee styrkepositioner. Disse forstærkes 1 Negativ presse fra dee af vegetar, mijø, dyrevefærd, den medicinske forsknings samt ernæringsverdenen bandt andre. 7

8 af størresen af deres kødforarbejdende fabrikker, den industriee koncentration og integration og de ave omkostninger med hensyn ti deres arbejdskraft, set i forhod ti Europa. Goba vækst i kødeksport efter region (f) 30,000 25, ,000 ( 000 t cwe) 15,000 23,970 28,320 10,000 5, BR AR UY US CA TH CN EU Others 2020 Source: Gira Long-Term Meat Study EU vi sandsynigvis miste store mængder kødeksport i øbet af dette årti, da kødproduktion fra EU er mindre konkurrencedygtig på omkostningsfaktoren end fra Brasiien (biigere foder) og USA (større stordriftsfordee og biigere foder). Men EU bør forøge sine eksportmængder 2 af "femte fjerdee" inden for samme periode, idet fremstiingsvirksomheder i stigende grad tipasser sig for at få adgang ti udenandske markeder for disse produkter ti højere priser, end de kan opnå på hjemmemarkedet. 2.2 De vigtigste gobae sagterivirksomheder Den europæiske kødindustri ska ses i sammenhæng med den gobae industri. Det er fordi de europæiske virksomheder er nødt ti at konkurrere med virksomheder i tredjeande på to hovedområder, nemig mod import på det centrae europæiske hjemmemarked og imod disse virksomheder på noge af de attraktive tredjeands eksportmarkeder. De 10 største gobae forarbejdningsvirksomheder af kød tegner sig for omkring 15% af den gobae sagtning, mens de næste 10 tegner sig for yderigere 3%. Det er en fragmenteret branche med store internationae variationer i praksis, kvaitet og præferencer, som kun få med hed har formået at få ti at vokse ti gobae virksomheder. De vigtigste brasiianske virksomheder (JBS, Marfrig og Brasi Foods) er vokset hurtigt i øbet af de sidste 10 år, såedes at der er bevet de førende spiere i verden. Dette er primært opnået gennem det opportunistiske opkøb af virksomheder i en bøge af overtageser. Mået 2 Dette "femte fjerdede" omfatter dee som huderne, tarmene og de indre organer, som ikke er omfatter af definitionen af sagtekroppen. Denne eksportmængde er ikke inkuderet i ovenstående diagram, som kun registrerer vægten af sagtekroppen. 8

9 har været købet af tisyneadende biige aktiver for at opnå stordriftsfordee med henbik på internationa markedsføring, for at udvide deres produktporteføje, for at få adgang ti markeder, hvor de opever en interesse for brasiianske varer... og sevføgeig for at opnå profit. Det bev muiggjort med støtte fra den brasiianske regering. Af de gobae top 10 kødproduktionsvirksomheder er kun 2 europæiske, (Vion og Danish Crown) og begge er meget mindre i forhod ti sagtevoumen end de førende 5 virksomheder på isten. Begge producerer kun inden for EU og har et beskedent gobat sagsnetværk. De største gobae forarbejdere af kød 2011 Next Ten Yuron Approx primary processing voume 000t cwe Liny Zincheng Danish Crown Vion BRF Marfrig Bf Pk Py Sh Smithfied Cargi Tyson JBS 0 2,000 4,000 6,000 8,000 10,000 12,000 Source: Gira Udfordringen for det store ferta af forarbejdningsvirksomhederne i EU er, hvordan de kan oprethode deres omkostningseffektivitet i forhod ti import, samt hvordan de kan bive konkurrencedygtige med hensyn ti særige udskæringer på de gobae eksportmarkeder. Er det tistrækkeigt for dem nu at være forhodsvis små nationae operatører, der er gode på deres hjemmemarkeder? 9

10 3. Strukturen i den europæiske kødbranche 3.1 Integration i sagteriindustrien i EU Der er 2 former for integration i den europæiske sagteriindustri, som er vigtige ud fra et strukturet perspektiv; Vertika integration, der igen kan anskues som 2 dee: Bagæns, (hvor en virksomhed har investering ejerskabet af foder og husdyr). Dette er sjædent i den europæiske sektor for rødt kød, medens det er den amindeige mode inden for fjerkræ. Der er et par væsentige eksemper, hvoraf kavekødsproducenten Van Drie nok er et af de bedste. Foræns, hvor en virksomhed har yderigere forarbejdningsaktiviteter, der producerer kompekse kødprodukter, normat som en metode ti at tiføje værdi. Heer ikke udbredt i EU. Tuip Foods, et datterseskab af Danish Crown, er nok en af de bedre integrerede virksomheder. Horisonta integration, som i sagteribranchen normat bruges ti at beskrive virksomheder, der går ind i aktiviteter med fere arter. Det er mere amindeigt og det sker normat gennem fusioner og overtageser, sev om mange små sagterierne arbejder med mange arter. Der er fere væsentige internationae operatører her, sev om kun få behander både rødt kød og fjerkræ. Europæiske sagterikoncerner begrænser i vid udstrækning deres aktiviteter ti sagtning, udbening og opskæring af sagtekroppe. De sæger 'ingrediens'-kød ti videreforarbejdere og ti detaihandere. Industrie detaipakning er i stigende grad ved at bive en speciaistaktivitet, som finder sted på anæg, der er dedikeret ti store moderne detaihandesfirmaer, sev om de ofte er sevstændigt ejede (bedst iustreret ved Hiton Food Groups forhod ti Tesco 3 ). Det er bemærkesesværdigt, at der inden for fersk kød er meget få forarbejdermærker ti stede i detaieddet, idet de moderne detaikæder foretrækker at udvike deres egne detaimærker for kød og dermed kontroen over, hvor de får kød fra. Forarbejdermærker er der fere af i videreforarbejdede kødprodukter. 3 Hiton har også et tæt samarbejde med bandt andre Abert Heijn (NL), ICA (SE), og Coop (DK). 10

11 I EU er videreforarbejdning i vidt omfang en særskit branche i forhod ti sagtning. Videreforarbejdning er i dette tifæde produktion af kogte eer rå kødprodukter, som har andre ingredienser tisat, og disse spænder fra rå krydrede oksekødsburgere og pøser ti den brede vifte af kogte, satede eer røgede produkter og ti mere kompekse færdigretter, hvor kød udgør en ie de af det samede produkts vægt. De sagterivirksomheder, der er foræns integreret ti dette niveau, har en tendens ti at drive deres videreforarbejdning i armsængde fra deres primære aktiviteter, da den forretningsmæssige dynamik er forskeig. Her er ave omkostninger ved indkøb af ingredienser, værditiførse og markedsføring af mærket afgørende. Sektoren for videreforarbejdning har traditionet haft en højere fortjenstmargin end primær forarbejdning. Ikke overraskende har der været en tendens ti foræns integration - enten organisk eer gennem opkøb - for at opfange disse bedre marginer og for at sikre en afsætningskana for ingredienskød. 3.2 De største EU-virksomheder EUs kødforarbejdningsindustri undergår ti stadighed konsoidering inden for de enkete ande, men er stadig angt fra at være en koncentreret branche hverken nationat eer på et paneuropæisk pan. De 15 største virksomheder står for 28% af EUs kødproduktion og tegner sig for en produktion på 12,1 mio. t i 2010, en stigning på 3,2 mio. t over 5 år, og det markerer støt konsoidering i store dee af branchen. På EU-pan, og også i de feste medemsstater, er der normat en ang hae af meget mindre sagterivirksomheder efter de 3 ti 5 største. De opererer okat, traditionet og er ekstremt uafhængige. De største europæiske kødvirksomheder er fokuseret på svinekød, med nogen aktivitet inden for oksekød. Meget få virksomheder har aktiviteter i rødt kød og fjerkræ. Bandt de store spiere har kun Vion nogen aktivitet 4 inden for fjerkræ, og dette er underordnet i forhod ti den samede drift (sev om den er større end am). Mens fere af disse virksomheder nu har sagteaktiviteter (og videreforarbejdning) uden for deres hjemand, driver ingen af dem virkeig paneuropæisk sagterivirksomhed. Normat udgør 2-3 ande grænsen for deres aktivitetsområde. Sag af kød er imidertid ofte meget internationat hviket normat finder sted gennem forhandere, men de største virksomheder har deres egne internationae sagsaktiviteter. 4 Aktiviteterne inden for fjerkræ og am bev erhvervet som en de opkøbet af den britiske Grampian Country Food i Dette opkøb har vist sig at være probematisk, og Vion er i øjebikket i færd med at sæge sine aktiviteter i Det Forenede Kongerige. Denne vigtige udviking biver beskrevet senere i rapporten. 11

12 De 15 største kødvirksomheder i EU-27, efter mængden af kødproduktion Two Sisters Food Group (UK) Moy Park (Marfrig) (UK) Irish Food Processors (IE) Terrena (FR) Pukon Food Group (NL) Doux Group (FR) Cooper (FR) Veronesi Group (IT) HK Scan (FI) LDC (FR) Westfeisch (DE) Bigard Group (FR) Tonnies (DE) Danish Crown (DK) VION (NL) ,546 2,040 B&V PG PY SH 2, ,000 1,500 2,000 2,500 3,000 Tota meat production ( 000 t cwe) Source: Gira compiations and estimates De førende forarbejdningsvirksomheder inden for fjerkræ tenderer mod at beskæftige sig med en enket art, de er normat fokuseret på sagtekyinger, og de beskæftiger sig ikke engang med andre fjerkræarter endsige rødt kød 5. Fjerkræ er en angt mere moderne branche, der har udviket sig hurtigt i øbet af de sidste 50 år, idet de har opdyrket deres marked. Disse førende fjerkrævirksomheder har også en tendens ti at være nationat fokuseret og har kun beskedne aktiviteter inden for primær sagtning uden for deres hjemmemarked. De europæiske sagterivirksomheder, der er bevet mutinationae, har fundet det vanskeigt at udnytte synergierne i produktion og markedsføring. De bærer ofte omkostningerne ved omstrukturering af en nationa industri, mens de andre spiere høster mange af fordeene. Svine- og fjerkræsagtning er præget af store, effektive og højteknoogiske anæg. Dette er muiggjort ved standardisering af deres input af dyr, som er et produkt af intensivt, højt speciaiseret andbrug, som bedre end kvæg og får passer ti karakteren af en automatiseret sagtnings- og udbeningsproduktion. Kvæg- og fåresagtning i EU finder stadig sted i reativt ie skaa med forarbejdning af et avere anta dyr typisk på mindre anæg med mindre udviket teknoogi. Disse anæg er svære at mekanisere både på grund af de kapitakrav, det indebærer, og mangende ensartethed i sagtekroppene. Efterhånden som mængden af kvæg og får er fadet i EU, er situationen med hensyn ti den overskydende forarbejdningskapacitet bevet mere avorig. En dynamisk effekt heraf er, at indkøb af dyr er en nøgekompetence og det er en meget oka og reationsbaseret forretning som afspejer den beskedne størrese, famiieejerskabet og den fragmenterede karakter af forsyningsbasen fra gårdene. 5 Der er et par stykker, som har fået svinekødsaktiviteter gennem fusioner og opkøb. 12

13 3.21 Vion Udvikingen af Vion gennem de seneste 10 år ti EUs største kødforarbejdningsvirksomhed er en vigtig og ærerig historie. Den iustrerer, hvor vanskeigt det er at konsoidere kødindustrien og opnå stordriftsfordee. Vion er ejet af andbrugsorganisationen ZLTO i den sydige de af Nederandene. ZLTO havde akkumueret en betydeig kapitareserve hovedsageig fra virksomhedens ekstremt indbringende udsmetningsforretning. Virksomheden føte et strategisk behov for at redde det skrantende nederandske andesforetagende Dumeco og virksomheden havde hurtigt haft ejighed ti 3 store opkøb i den tyske primære forarbejdningssektor. Efterføgende, i 2008, havde det en yderigere muighed for at erhverve den største, men kriseramte, den britiske forarbejdningsvirksomhed, Grampian Country Food Group. Disse udenandske opkøb bev foretaget af en kombination af gode grunde. De var biige, de var store og de å på de vigtigste eksportmarkeder for hoænderne. Så her var der en muighed for at købe betydeige aktiver på de vigtigste markeder, at investere i dem og at få styr på dem. Det tisigtede resutat var stordriftsfordee på nationat og internationat pan. Herved fik koncernen fere arter, og den bev vertikat integreret frem ti videreforarbejdning. Fremkomsten af Vion og virksomhedens efterføgende strategiske udviking er vigtig for ae i branchen det være sig medarbejdere, everandører, kunder og konkurrenter. Men, desværre, har erfaringen ikke været et for Vion. Sevom virksomheden har investeret kraftigt i at omstrukturere noge af dets aktiviteter, synes opgaven at have været for vodsom og for kostbar. Virksomheden har mistet andee af sagtningerne på ae sine hovedmarkeder, den har ikke været rentabe, og den har for nyig annonceret det forestående sag af sine aktiviteter i Det Forenede Kongerige. Dette er et væsentigt tibagetog for Vion. Det er også et eksempe på, hvor hårde markedsvikårene er i den europæiske kødforarbejdningsindustri, og hvor svært det er at være førende i omstruktureringen af denne branche. 3.3 Virksomheder inden for videreforarbejdning i EU Videreforarbejdning er ikke i fokus i denne rapport, men det er værd at bemærke, at der kun findes noge få paneuropæiske videreforarbejdningsvirksomheder. Der findes et stort anta nationat eer regionat fokuserede virksomheder, på grund af et højt niveau af regionae præferencer for forarbejdede kødprodukter. De få internationae operatører føger to forskeige strategier: At fremstie generiske produkter i store mængder med ave omkostninger som konsumvarer for at opfange de store mængder i den biigere ende af markedet. Dette er eksempificeret ved de biigere produkter i detaihanden (især i discountforretninger), en betydeig ande af foodserviceområdet og med hensyn ti ingredienser, der anvendes i sammensatte moderne produkter såsom pizza som færdigretter mv. Typisk opererer disse virksomheder fra noge få store produktionsanæg. At opbygge en række nationat baserede produktionsseskaber, der producerer okae produkter ti deres hjemmemarked under etaberede mærker. Denne strategi er eksempificeret ved Campofrio Food Group. 13

14 I Vesteuropa har virksomhederne i denne videreforarbejdningssektor traditionet været forskeige fra sagteriindustrien, de har ikke været bagæns integreret, og de har en anden kutur og fungerer på en anden måde. I de nye medemsstater (NMS) var der mere vertika integration. Imidertid har der været en nyere tendens i retning af foræns integration, hvorved sagteriindustrien bevæger sig ind på området for videreforarbejdning enten gennem organisk udviking eer gennem opkøb. De 15 største kødvirksomheder i EU-27, efter mængden af kødproduktion Vion (NL) Campofrio Food Group (ES) Danish Crown (DK) Zur Muhen Gruppe (DE) Tonnies (DE) Zwanenberg (NL) Animex (PL) Neste-Herta (CH) Kerry Foods (UK) Edeka Pants (DE) Westfeisch (DE) Kemper (DE) Sokoow (PL) E Pozo (ES) Intermarche (FR) Cranswick (UK) Fiorucci (IT) Grandi Saumifici Itaiani (IT) Madrange (FR) Be (CH) % 4% 3% 2.5% 2% 1.5% 1.5% 1.5% About 1% each PM Production ( 000 tpw) Source: Gira estimates Det bør bemærkes, at virksomhederne på isten hurtigt bive mindre hviket afspejer den ange hae af virksomheder med få aktører, der er bagæns integreret ti sagtning og overvejende er fokuseret på traditionee, regionat vekendte, forarbejdede produkter. 14

15 3.4 Ejerforhodene vedrørende de førende sagterivirksomheder i EU Europæiske fremstiingsvirksomheder inden for primærsektoren er i vid udstrækning ejet af den private sektor (herunder famiieejede), idet 47% af de 15 største og 74% af de 100 største virksomheder er privat ejede. Kooperativer ejet af andmænd udgør den næste store gruppe ejere, og den tegner sig for yderigere henhodsvis 33% og 15%, mens ejerskab via aktiemarkedet kun udgør 20% af de 15 største og en angt mindre ande af det næste ag af virksomheder. Ejerforhodene vedrørende de 100 største kødvirksomheder i EU % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 3% 8% 15% 29% 6% 10% 22% 16% 20% 33% 7% Retaier Stock Market Coop/Farmer Private Famiy Owned 30% 20% 45% 46% 40% 10% 0% Top 100 Top 50 Top 15 Source: Gira compiations Privat ejerskab og famiieejerskab er fortsat med at dominere branchen i Europa (og ti en vis grad gobat) på grund af forretningsområdets meget operationee og fygtige karakter, betydningen af personige og okae reationer med henbik på at skaffe dyr, samt at rentabiiteten og vækstraterne har været utistrækkeige for aktiemarkedets investorer. Famiievirksomheder har i vid udstrækning fundet øsninger på de udfordringerne i forbindese med generationsskifte og har formået at hode forretningen sammen, sevom disse virksomheder fortsat vi være åbne i forhod ti øbende fusioner og overtageser, især i vanskeige tider. Det er bemærkesesværdigt, at kommunat ejerskab af sagterierne er svundet ind inden for de sidste par årtier; det er sket på grund af behovet for at investere i ny teknoogi og større anæg, hviket har bragt branchen uden for mange okae myndigheders råderum. Det betyder, at den etos og den service, der å bag disse tidigere offentige faciiteter, er ændret ti hårdere kommerciee vikår. Investeringer fra Brasiien i den europæiske sagteriindustri har ikke været på samme niveau som det ses i USA, men har været en de af virkeigheden i en goba industri. Dette har været med bandede resutater for ae parter, men det igger ti grund for en vis øget investering i dee af den europæiske industri og nogen stabiitet på ængere sigt. Denne investering er, efter 15

16 en indedende bøge, aftaget i de senere år, for at give de overtagende virksomheder ejighed ti at bringe deres opkøb på inje med deres kerneforretning. Det er sandsynigt, at der vi ske yderigere, betydeige opkøb i fremtiden. 3.5 Internationaisering Der har også i de senere år været en betydeig tendens hos de førende på markedet ti at internationaisere, såedes at dee af produktionen finder sted uden for deres hjemmemarked, hviket er i stigning bandt mange af de 15 største virksomheder. Nøgemekanismen for denne vækst er grænseoverskridende erhverveser af sagteriaktiver. Disse opkøb tenderer mod at ske i EU-naboande, hviket giver muighed for integration af noge aktiviteter. Normat er disse erhverveser opportunistiske og kræver en efterføgende kapitatiførse for at få dem ti at fungere. Der er både succeser og fiaskoer i denne mode, men det har en øget betydning, at en virksomhed har evne ti at kunne markedsføre noge af sine nedskæringer/ produkter på tredjeandsmarkeder. De 15 største kødvirksomheder udenandsk produktion 2005 over for 2010 Nationa Production Overseas Production Two Sisters (05) (10) (05) Moy Park (10) (05) ABP (10) (05) Terrena (10) (05) Pukon (10) (05) Doux (10) (05) Cooper (10) (05) Veronesi (10) (05) HK Scan (10) (05) LDC (10) (05) Westfeisch (10) (05) Bigard (10) (05) Tonnies (10) (05) Danish Crown (10) (05) Vion (10) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Source: Gira compiations and estimates Der er adskiige virksomheder på isten, der ikke har kart overgangen ti at være mutinationae godt. Der er en række grunde ti dette, som omfatter konkurrence fra mindre, okae konkurrenter og omkostningerne ved at integrere de tikøbte anæg i virksomhedens struktur (ofte har ukninger af anæg/modernisering været påkrævet). Ingen af sagterivirksomhederne i EU har aktiviteter med primær forarbejdning uden for EU. Historisk har de været vigtige især for noge af de game britiske kødkoncerner, hovedsageig som en kide ti import af kød ti Det Forenede Kongerige. Disse internationae forarbejdnings- 16

17 og handesvirksomheder er bevet brudt op og tredjeandsaktiverne overtaget af okae firmaer. Det franske firma Doux er det seneste ti at trække sig tibage fra udenandsk forarbejdning, idet det er trådt ud af sin brasiianske kying- og svinekødsforretning. Nu er tendensen i virkeigheden vendt om, idet et par udenandske sagterifirmaer har foretaget opkøb inden for EU-forarbejdning som en adgang ti markedet for en fud porteføje af kødprodukter omfattende friske, frosne og videreforarbejdede varer (f.eks. det brasiianske firma Marfrig). Mange EU-forarbejdere eksporterer ti tredjeande, men kun de største har deres egen internationae sagsstyrke, hvorimod det store ferta eksporterer gennem internationae handesfirmaer. Endeig har den europæiske industri stadig en betydeig vej at tibageægge med hensyn ti koncentration, og sevom situationens avor varierer i forhodet meem arterne, er der et par faktorer, som er fæes for ae: Overkapacitet med hensyn ti sagtning, med produktionsinjer der ikke er i stand ti at køre fude 5 skift om ugen i mange anæg, for ikke at tae om Små virksomheder, hviket fører ti mindre forhandingsstyrke på markedet, især når der forhandes med store detaikunder. Små anæg, hvor det ikke er økonomisk at investere i modernisering af sagteinjer, eer hvor investeringerne er sværere at reaisere. Dette efterader europæiske sagterivirksomheder i en ugunstig situation i forhod ti omkostningerne ti sagtning og opskæring i sammenigning med potentiee importører, der driver anæg i større skaa og i mange tifæde også har en betydeig omkostningsforde med hensyn ti arbejdskraft. 17

18 4. EU-sagtning af vigtige arter 4.1 Strukturen inden for svinesagtning i EU Svine- og fjerkræsagtningsbrancherne i EU er de mest koncentrerede i forhod ti arter. Der findes 3 betydeige, store europæiske sagterikoncerner inden for svin, som har en internationa tistedeværese og hver tegner sig for > 6% af den samede svinekødsproduktion i EU. De 15 største svinekødsvirksomheder i EU (efter voumen) Van Rooi Meat (NL) Westvees (BE) Voger (DE) Va Companys (ES) Smithfied Europe (PL) Grupo Batae-Juia (ES) HK Scan (FI) Ghinzei Group (IT) Cecab (FR) Bigard Group (FR) Cooper (FR) Westfeisch (DE) Tonnies (DE) VION (NL) Danish Crown (DK) ,414 1,854 1, ,000 1,500 2,000 Pigmeat production ( 000 t cwe) Source: Gira compiations and estimates Branchen fortsætter koncentrationen, idet de 15 største virksomheder nu tegner sig for 37% af EU-produktionen af svinekød (2010), en stigning fra 34% i Dette er drevet af ukning af små anæg, som erstattes af større og større moderne, automatiserede anæg. Disse nye anæg har en omkostningsforde i forarbejdningen i forhod ti de mindre operatører. 18

19 De 15 største svinekødsvirksomheder ande i EU27-produktionen (%) Other EU 27 62% 8% Danish Crown 8% VION 6% Tonnies 3% Westfeisch 2% Cooper 2% Bigard Group 1% Cecab 1% Ghinzei Group 1% HK Scan 1% Grupo Batae-Juia 1% Smithfied Europe 1% Va Company 1% Voger 1% Van Rooi Meat 1% Jorge 1% E Pozo Source: Gira compiations and estimates De feste af de førende 15 virksomheder er vokset i det seneste årti, hovedsageig gennem fusioner og opkøb af mindre virksomheder, men i noge ande har dette har nu nået et højdepunkt, og de førende virksomheder nu på udkig efter muigheder uden for deres hjemmemarkeder. Væsentige eksemper i denne forbindese er: Danish Crown: er resutatet af mange fusioner bandt de eksportorienterede andesvirksomheder i Danmark. Virksomheden er fadet en smue tibage ti en 80%s ande af produktionen inden for det danske indenandske sagteri, samtidig med at virksomheden ser på muigheder for sagtning og opskæring på det tigrænsende tyske marked, hvor virksomheden kan drage nytte af de samme arbejdskraftsfordee på markedet som sine vigtigste konkurrenter (Tönnies & Westfeisch). Virksomheden har købt en 50% ande af det poske firma Sokoow og har investeret yderigere i udbeningsaktiviteter, da omkostningerne er avere end i Danmark. Danish Crown er også en vigtig spier på markedet i Det Forenede Kongerige, hvor den gennem ang tid har investeret i videreforarbejdning som en adgang ti markedet for sit danske kød, og hvor den gennem de seneste 20 år også har erhvervet sagteriaktiviteter for at kunne tibyde kød af oka oprindese ti sine kunder i Det forenede kongerige. Vion: som også har mistet markedsandee på sit nederandske hjemmemarked efter at have erhvervet Hendrix Meat Group og investeret i dets anæg. Virksomheden foretaget erhverveser i Engand og Tyskand, men som tidigere nævnt er omkostningerne ved at integrere og modernisere kommer ti på et tidspunkt, hvor der er snævre fortjenstmarginer i branchen. Rentabiiteten har været uacceptabe, og andre operatører har vist sig mere konkurrencedygtige, da de ikke bærer den samme byrde af investeringsog faste omkostninger. Tönnies: en hurtigst voksende af de 3 førende virksomheder er en tysk sagterikoncern og den førende EU-sagter af søer. Det har haft stor i det seneste årti i Tyskand. Dette er opnået gennem en banding af at have store, moderne, automatiske og effektive forarbejdningsanæg og fordeen af kontraktsansat arbejdskraft ti ave omkostninger. 19

20 Virksomheden er en vigtig everandør ti discountforretningerne Adi og Lid, og den er vokset med væksten i discountforretningernes markedsande af fersk kød og også af forarbejdet kød. Den har også gode indkøbsforbindeser. Famiien Tönnies har også erhvervet Zur Muhen-koncernen af videreforarbejdningsvirksomheder. Uden for Tyskand har famiien erhvervet en sagterivirksomhed i Danmark og derefter fået den ti at vokse. Hvorigennem den har adgang ti noge af de tredjeandsmarkeder, hvor det ikke er muigt at afsætte tyske varer. De investerer også i Rusand. Men en famiietvist kan måske indvarse en omstrukturering af virksomheden. Efter de førende 15 virksomheder er der en betydeig hae af sagterivirksomheder i EU, som primært er nationat fokuseret, og som producerer mindre end t cwe svinekød om året. Mange af disse anæg har behov for modernisering, men kan fortsætte med at fungere, da udstyret aerede er afskrevet, så de kan konkurrere med større operatører, der har større investeringer. Bandt de store svinekødsproducerende ande i Europa, er især opspitningen af ejerforhodene i Spanien og Poen sående. Koncentration på de førende svinekødsmarkeder i EU 2010/11 6,000 5,500 5,000 4,500 4,000 3,500 3,000 2,500 2,000 1,500 1, Other Producers No 5 Producer No 3 Producer No 2 Producer No 4 Producer Leader Germany Spain France Poand Denmark Source: Gira estimates 4.2 Strukturen inden for kvægsagtning i EU Sagterindustrien inden for oksekød i EU er meget fragmenteret med kun 3 væsentige spiere efterfugt af en meget ang hae af meemstore virksomheder og en ængere hae af mindre sagterivirksomheder med et enket anæg (og undertiden fere arter)! De 15 største virksomheder havde 36% af den samede EU-produktion af oksekød i , en stigning fra 30% i De førende virksomheder er vokset gennem fusioner og overtageser, mens mange af de små sagterier er ukket, da de ikke kan konkurrere med de mere effektive større anæg eer skaffe sig adgang ti det moderne detaisystem. 20

21 De 15 største okse- og kavekødsvirksomheder i EU (efter voumen) Gausepoh (DE) Muer-Gruppe (DE) Westfeisch (DE) Unipeg (IT) Tonnies (DE) SVA (FR) Dunbia (UK) Dawn Group (Queay Group) Danish Crown (DK) Terrena (FR) Van Drie Group (NL) Inaca (IT) Irish Food Processors (IE) VION (NL) Bigard Group (FR) Beef and vea production ( 000 t cwe) Source: Gira compiations and estimates Kun 3 af de 15 største okse- og kavevirksomheder er også bandt de 15 største sagterivirksomheder (efter produktionsmængde) i EU, og både Bigard og Vion har betydeig svinekødsaktivitet. Med undtagese af de irske ejede virksomheder (ABP, Dawn og Kepak), det britiske Dunbia, Vion og den nederandske virksomhed van Drie er de øvrige førende virksomheder fokuserede på deres hjemmemarked for oksekødsproduktion, så der findes ingen virkeig mutinationa aktivitet inden for oksekødsproduktion operation... sev om de har nogen aktivitet inden for eksportsag. De 15 største okse- og kavekødsvirksomheder ande i EU27-produktionen (%) Other EU 27 64% 6% Bigard Group 5% VION 4% Irish Food Processors 2% Inaca 2% Van Drie Group 2% Terrena 2% Danish Crown 2% Dawn Group (Queay Group) 2% Dunbia 2% SVA 2% Tonnies 1% Unipeg 1% Westfeisch 1% Muer-Gruppe 1% Gausepoh Source: Gira compiations and estimates De førende oksekødsproducerende ande har en høj grad af indenandsk konsoidering, idet Frankrig, Tyskand og Det Forenede ae har > 55% af den nationae produktion paceret hos de største 5 nationae spiere. 21

22 Koncentration på de førende oksekødsmarkeder i EU 2010/11 1,800 1,600 1,400 1,200 1, Other Producers No 5 Producer No 4 Producer No 3 Producer No 2 Producer Leader 0 France Germany Itay UK Spain Source: Gira estimates Med det ange og støtte fad i de europæiske kvæg- og makekobesætninger er der nu mange på sagtekvæg i forhod ti sagterikapaciteten i mange EU-ande. Dette har ført ti en række avorige strukturee probemer i branchen for oksekødssagtning, idet få virksomheder er parate ti at bære omkostningerne i forbindese med ukninger af anæg, der vie gavne dem, der forbiver i branchen. I meemtiden betaer sagterierne stadig højere priser for at titrække kvæg med henbik på at oprethode gennemøbet i deres anæg. Aigeve kan mange anæg i Europa ikke drives med 5 skift om ugen. 4.3 Strukturen inden for fjerkræssagtning i EU De væsentige kendetegn ved den europæiske branche for sagtekyinger er dens stadige vækst, dens vertikae integration (hvor det meste af produktionen organiseres af integratorerne)... men dens beskedne rentabiitet i årenes øb. Den moderne sektor inden for videreforarbejdede fjerkræprodukter er i vidt omfang overgået ti at bruge importeret ingredienskød enten i rå form fra Brasiien eer tiberedt fra Thaiand. Indenandsk kyingekød har probemer med at finde en afsætningskana inden for videreforarbejdning. Fjerkræsagtningsindustrien i EU er mere koncentreret, idet 38% af sagtningerne udføres af de førende 15 virksomheder. Men på grund af nedskæringer hos 2 af de førende europæiske aktører siden 2006 er koncentrationsniveauet tisyneadende rent faktisk fadet fra 51%! Dette ses ikke set i nogen anden sagterisektor og skydes ekstraordinære omstændigheder, idet de andre centrae aktører i fjerkræindustrien fortsat har konsoideret og er på udkig efter synergier meem anæg og forsyningskontrakter og i noge tifæde på tværs af andegrænser. 22

23 De to store virksomheder, der har skåret ned, er de tidigere nummer 1 og 2 i EU: Doux og Veronesi (Aia). Begge virksomheder var stærkt integreret og har idt under føgerne af sygdom (HPAI) og høje foderomkostninger, hviket har bragt deres priser på evende fuge højere op end konkurrencedygtigheden har kunnet bære. Doux havde også produktion og sagtning i Brasiien, som virksomheden for nyig har afhændet som ed i omstruktureringen. Den franske kerneforretning har haft et par meget hårde år. Virksomheden kom under rekonstruktion i 2012, hvorfra den nu er ved at bive omstruktureret, idet en de af virksomheden overtages af Barcays Bank. Den edende virksomhed i branchen, den franske LDC, er vokset gennem en soid kerneforretning og igennem opportunistisk opkøb. I førende EU-ande (baseret på produktionsmængder) har de 5 største virksomheders den samede ande ikke ændret sig meget i de sidste 6 år, men ejerskabet af disse aktier har, med stigende investeringer på tværs af grænserne, fra hvad der var og stadig er en indenandsk fokuseret industri med den største præmie for fersk kying, everet ti det indenandske marked. De 15 største fjerkrævirksomheder i EU (efter voumen) Kronfage Hoding (SE) Groupe Gon (FR) HK Scan (FI) Terrena (FR) VION (NL) Grupo Sada PA SA (ES) Amadori (IT) PHW Gruppe - Wiesenhof (DE) Heidemark - Rothkotter (DE) Two Sisters Food Group (UK) Moy Park (Marfrig) (UK) Veronesi Group (IT) Pukon Food Group (NL) Doux Group (FR) LDC (FR) Poutrymeat production ( 000 t cwe) Source: Gira compiations and estimates Bandt de førende spiere har der været en bøge af fusioner og virksomhedsovertageser. De centrae tyske spiere har konsoideret, hviket også omfatter fusion meem sagtekyingog kakunsektoren. Pukon er vokset kraftigt med aktiviteter nu i Tyskand og Begien samt virksomhedens nederandske kernevirksomhed. Moy Park er bevet opkøbt af den brasiianske oksekødsforarbejder Marfrig. Two Sisters har erhvervet Storteboom. Vion har erhvervet Grampians sagtekyingforretning sammen med sine rødt kød aktiviteter osv. osv. 23

24 De 15 største fjerkrævirksomheder ande i EU27 produktion (%) Other EU 27 62% 5% LDC 4% Doux Group 3% Pukon Food Group 3% Veronesi Group 3% Moy Park (Marfrig) 3% Two Sisters Food Group 3% Heidemark - Rothkotter 3% PHW Gruppe - Wiesenhof 2% Amadori 2% Grupo Sada PA SA 2% VION 2% Terrena 1% HK Scan 1% Groupe Gon 1% Kronfage Hoding Source: Gira compiations and estimates I de førende ande for fjerkræproduktion er der mere koncentration i industrien end i de mindre (hovedsageigt østeuropæiske) producentande. I Frankrig igger over 75% af produktionen hos de 5 største, men der har været et par turbuente år som føge af hård konkurrence om vigtige kontrakter. I Tyskand sidder de 5 største firmaer på mere end 66% af markedet og i Det Forenede Kongerige over 60%. Koncentration på de førende fjerkræmarkeder i EU 2010/11 2,000 1,800 1,600 1,400 1,200 1, Other Producers No 5 Producer No 4 Producer France UK Germany Itay Spain No 3 Producer No 2 Producer Leader Source: Gira estimates I kampen for ikke at overvæte de stigende omkostninger ti foder på forbrugeren i forbindese med et produkt, der af mange betragtes som en stabevare, er noge detaihandere i færd med at gennemtvinge en ændring i forsyningsstrukturen. Der har været en kar tendens hos noge forhandere ti at overgå fra kun at føre frisk fjerkræ af indenandsk oprindese ti seektiv anvendese af importeret fersk fjerkræ ti udvagte produktionsinjer. Det sker i samkang med, at etaberede koncerner inden for fjerkræsagtning er i gang med at skifte strategi for at bive internationae og i højere grad i stand ti at importere noge af deres detaitibud af forskeig (biigere) oprindese. 24

25 5. Udbud og efterspørgse af kød i EU 5.1 Forbrug EUs kødforbrug består først og fremmest af svinekød og derefter fjerkræ, idet andeen af oksekød er på vej ned, og idet fårekød i høj grad er et nicheprodukt, men med noge specifikke regionae og etniske efterspørgsesstyrker. Med > 40 miioner tons er det samede EUkødforbrug stort... men det er et modent og temmeig stabit marked. Der sker en kontinuerig forskydning mod kying, fordi det er forhodsvis biigt, af sociae grunde (stigning i måtider, der er ette at tiberede) og på grund af det fedtfattige image. Der er også kortvarige virkninger på grund af modeuner i spisningen (f.eks. Atkins) og dyresygdomme (f.eks. HPAI). I øbet af de sidste 4 år er det samede kødforbrug fadet som føge af de stigende priser på kød og det dårige økonomiske kima. Forbrugerne er skiftet ti biigere udskæringer (f.eks. fra oksekødsbøffer ti burgere og hakket kød) og så ti biigere kød, især kying. Denne tendens er amindeig i det meste af EU. Denne dynamik er ikke forbigået de store moderne detaikæder, med aggressiv priskonkurrence meem kæder på de vigtigste købmandsvarer, herunder centrae kødvarer. Dette er sket på trods af stigende producentpriser for dyr, idet høje foderomkostninger har begrænset udbuddet og tvunget producentpriserne opad. EUs kødforbrug, (f) tota '000t cwe 50,000 45,000 EU 15 EU 25 EU 27 40,000 35,000 30,000 25,000 20,000 15,000 10,000 5,000 0 Beef and vea Pigmeat Poutry Sheep Bemærkesesværdigt er det, at resutatet har været en stigende trend i EU i udgifterne ti kød (i faste priser) med dramatiske stigninger i 2007/08 og igen i 2011 på grund af stigninger i de gobae råvarepriser. Dette har i et vist omfang ettet importpresset på EU (f.eks. fra Brasiien), idet andre markeder har mere attraktive priser, og har også givet stødet ti EU-eksport ti disse samme markeder. På trods af den overvædende magt, den moderne detaihande i EU har, er kødproducentpriserne steget som reaktion på stigningen i producentpriserne inputomkostninger. Men fortjenstmarginerne inden for sagtnings- og forarbejdningsindustrien er bevet presset for at minimere stigningen i forbrugerpriserne. 25

26 Trods fortsatte økonomiske probemer og øgede kødpriser er efterspørgsen efter kød i EU bemærkesesværdigt robust med masser af innovation for at hjæpe med at oprethode forbruget på et marked, der i stigende grad er fikseret på tidsbesparese frem for smag. Endeig bør det noteres, at der er markant forskeige tendenser inden for EU, idet den mest bemærkesesværdige forske er meem de nye medemsstater i det østige EU, der har avere per capita kødforbrug end deres vestige medborgere, men har vækst år for år, i modsætning ti en stagnation eer svag tibagegang i vesten. 5.2 EU kødbaancer Kødbaancer er en hurtig måde, hvorpå man kan beskrive den samede branche i EU efter art og forstå de grundæggende dynamikker meem produktion, hande og forbrug Svinekød Det europæiske svinekødsforbrug er modent, med noge udsving på grund af den reative pris (i forhod ti andet kød) og ejighedsvise kriser af den ene eer den anden sags. Omkring 65-70% af svinekødet EU spises i videreforarbejdet form som pøser, skinker, patéer, bacon osv. i et væd af hovedsageigt traditionee produkter, ofte som regionae mærkevarer. Europæisk fersk svinekød evere i vidt omfang fra den okae produktion, men denne sammenhæng tabes ofte for forarbejdede produkter på trods af den meget regionae karakter af mange forarbejdede svinekødopskrifter, som hjæper med at beskytte den okae forsyning, (sev om varerne ofte vi bive fremstiet med kød importeret fra andre EU-medemsstater). Grafen nedenfor er summen af baanceoversigterne fra ae EU27 medemsstater. Den iustrerer tydeigt en stor... men ganske stabi produktions- og forbrugssituation. Den viser også en opadgående tendens for eksport og import. Dette er i vid udstrækning en hande meem medemsstaterne, men baancen for nettoeksporten er voksende og viser den nuværende succes på eksportmarkederne i tredjeande. Men den samede importta viser, at næsten 40% af europæisk svinekød krydser en andegrænse, før det forbruges. Denne enorme hande på 8 mio. tons finder sted på grund af prisforskeene meem andene. Den underiggende årsag er den ekstreme føsomhed hos forarbejdningsvirksomheder og detaihandere for omkostninger ti råvarer. Det forkarer det fortsatte fokus i hee kæden på at bringe omkostningerne ned. Det er, hvad overevese hander om! 26

27 EUs svinekødsbaance, (f) ('000t cwe) 25,000 Net Production Apparent Consumption Tota Exports Tota Imports EU 15 EU 25 EU 27 20,000 15,000 10,000 5, Voume ( 000 tcwe) 2015 Source: GIRA EU er nettoeksportør af svinekød, (svarende ti ca. 2 miioner t) med stigende efterspørgse efter eksport fra nye markeder i Asien (især Kina) og Afrika (for avere udskæringer af kvaitet), mens andre udvikede markeder som Rusand er bevet vanskeigere, og mængderne svinger. På trods af høje produktionsomkostninger i EU har stigningen i skaa og mekaniseringen på sagterianæggene gjort det muigt for visse udskæringer at være konkurrencedygtige på udvagte eksportmarkeder - sev over for nordamerikanske forarbejderes 'industriee magt' med deres omkostningsforde, der er forstørret af produktions- og afsætningsskaafordee ved deres enorme forarbejdningsanæg. Succes på tredjeandes eksportmarkeder er afgørende for EU-forarbejdere (og andmænd) for at få adgang ti bedre priser for seektive udskæringer og femte fjerdedesvarer, hviket i væsentig grad kan forbedre fortjenstmarginerne i forsyningskæden. Endnu vigtigere er forsvaret af EU-markedet mod import af omkostningsbiigere ingredienskød. I øjebikket opnås dette i høj grad gennem todkontingenter (TRQ). Lempese af importtod gennem frihandesaftaer og/eer en WTOaftae vi være en væsentig trusse mod hee EUs svinekødskæde... som angivet ved den mængde kød, som i øjebikket handes meem medemsstaterne. 27

28 5.22 Oksekød Europæisk produktion af oksekød har været i en angsom angvarig tibagegang på grund af sin reativt høje pris i forhod ti den gobae konkurrence og det fadende anta kave stammer fra bestanden af makekvæg 6. Forbruget af oksekød har været i angsom tibagegang i EU i øbet af de sidste fem år på grund af højere priser og svagere efterspørgse skabt af den igangværende finanskrise. Det er en trendændring i forhod ti perioden , hvor efterspørgsen kom igen efter det avpunkt, der var forårsaget af forbrugernes reaktion på BSEkrisen 7, og importen fra Sydamerika steg kraftigt. EU oksekøds og kavekødsbaance, (f) ('000t cwe) 10,000 9,000 Apparent Consumption Net Production Tota Imports Tota Exports EU 15 EU 25 EU 27 8,000 Voume ( 000 tcwe) 7,000 6,000 5,000 4,000 3,000 2,000 1, Source: GIRA Oksekød identificeres af forbrugerne som dyrt kød og udskæringer af høj kvaitet har probemer med at finde et marked i det aktuee mijø. Forbrugerne har fyttet sig væk fra bøffer og stege ti hakkekød og småkød. Det antages, at > 55% af oksekød forbrugt i EU for øjebikket er hakket. Sevom priserne på hakket oksekød er steget, er forarbejdernes og detaihandernes fortjenstmarginer bevet presset af den højere producentpris og reducerede gennemøb. Med stærk efterspørgse efter både kvæg og oksekød i Meemøsten og Nordafrika, er EUeksporten 8 steget i de senere år, hviket har bidraget ti at udigne noget af forbrugsfadet på det 6 Dette er vigtigt, da 60% af kobestanden er af makerace. Europæiske mækeproduktion er begrænset af mækeproduktionskvoter. Med stigninger år for -år i mækeydesen pr. ko, kræves der færre køer. 7 Betydningen af de BSE-kriser for oksekødsindustrien især og for kødindustrien som hehed kan ikke undervurderes. Det har gennemtvunget mange ændringer i arbejdspraksis (mange ti det bedre), men har øget omkostningerne og reduceret indtægterne (for eksempe gennem vækfadet af kød & benme) 8 Sagterierne er også bevet angt bedre ti at eksportere femte fjerdedesprodukter ti Afrika og Asien, hvor priserne er angt højere. Det er en strategi, der kræver stordrift, eftersom eksportmarkederne normat ønsker hee containere af ensartede produkter, (ikke et for små kvægsagterier i provinsen)! 28

29 indenandske marked. Dette har været en væsentig faktor i at trække producenten højere op... hviket er uvurderigt for andmændene, men et probem for forarbejderne. De har probemer med at opnå tistrækkeige prisstigninger fra deres kunder på hjemmemarkedet. Samtidig er importen 9 forbevet stabi, idet aktuee probemstiinger i centrae everandørande (især Brasiien) og en stærk goba efterspørgse har været med ti at ede produktet væk fra EU og hode de gobae priser oppe. Dette har givet en vis kortsigtet afskærmning ti EUs oksekødindustri... som vie have probemer med at konkurrere med importen af biigere oksekød, hvis det ikke var for den betydeige beskyttese, som gives af todkontingenterne og ikke-todmæssige barrierer, såsom forbuddet mod import af oksekød fra kvæg, som er bevet behandet med hormoner Fjerkrækød Fjerkrækød har opevet en stabi vækst i efterspørgsen i de seneste år som føge af angvarige forbrugertrends mod praktiske, biigere kødprodukter. Vækstraten har været højere i de seneste år som en direkte føge af den igangværende økonomiske krise i EU, idet forbrugere skifter fra dyrere oksekød og fårekød. EUs fjerkrækødsbaance, (f) ('000t cwe) 14,000 GIP Production Apparent Consumption Tota Imports Tota Exports EU 15 EU 25 EU 27 12,000 Voume ( 000 tcwe) 10,000 8,000 6,000 4,000 2, Source: GIRA 9 De samede importta vist i grafen repræsenterer summen af importen ti EU-medemsstater, hvoraf størstedeen er hande internt i EU. Faktisk fadt importmængden fra tredjeande drastisk i 2008 på grund af brasiianske forsyningsprobemer og den finansiee krise. 29

30 Efterspørgsen i detaieddet er stort set efter fersk fjerkræ af indenandsk oprindese (hovedsageig sagtekyinger), sevom der er en snigende tendens ti at source kying fra andre EU-kider ti brug i EU-detaihandeen på grund af det attraktive prisniveau. Importen fra tredjeande udgøres af frossent fjerkræ, (enten råt eer tiberedt) og sker ti de vigtigste importmarkeder ti enten yderigere forarbejdning eer foodservice-branchen. Eksporten har mistet en de momentum med svagere efterspørgse fra Rusand, men har udviket muigheder på andre markeder, især i Meemøsten og Asien. 5.3 EUs kødhande 5.31 Import Kødimport vi fortsat være en væsentig trusse mod den europæiske kødindustri som hehed, idet den normat finder sted fra ande, der har en foderomkostningsforde i forhod ti EU og ofte fra ande med avere vefærdsreguering og angt færre restriktioner for behanding af dyr, hviket at sammen bidrager ti at sænke produktionsomkostningerne på bedriftsniveau. Dette giver sagterivirksomhederne adgang ti biigere evende dyr, end der er ti rådighed i EU, ofte på et tisvarende kvaitetsniveau. Forarbejdere i disse ande har normat igeedes en væsentig ønomkostningsforde i forhod ti EU samt ringere arbejdsmijøreger. Dog ska anæg opfyde EU-kravene for fødevaresikkerhed, hvis de vi sende produkter ti EU, hviket gør dem ti de bedste anæg på deres hjemmemarkeder (anæg med fokus på Japan er noge af de bedste i denne henseende). Disse to faktorer giver importen ti EU en betydeig prisforde i forhod ti den indenandske produktion, og mens forbrugeren ofte er parat ti at betae ekstra for et indenandsk produkt på detainiveau, er de stort set uden kendskab herti på foodservice-området eer i forarbejdede produkter. EU-import fra tredjeande, (f) ('000t cwe) 2,000 1,800 EU 15 EU 25 EU 27 1,600 1,400 1,200 1, Pigmeat Beef and vea Poutry Sheep * incuding the carcass equivaents of ive animas 30

31 Importmængden er begrænset af en række kvota- og tarifsystemer, der er udformet med henbik på at beskytte kødproducenter EU mod den omkostningsmæssige uempe, de er udsat for, sev om denne beskyttese angsomt biver udhuet af frihandesaftaer og kravene fra WTO... Europæiske producenter vi ikke i fremtiden kunne sætte deres id ti en så omfattende beskyttese mod biigere import fra tredjeande, og i stedet biver de nødt ti at bive mere omkostningseffektive i produktionen. Dette har naturigvis betydning for sagterisektoren i EU... da den er baseret på den indenandske andbrugsproduktion i sit gennemøb. Det skaber også pres på forhodet ti deres videreforarbejdnings-, detai- og foodservicekunder, der gerne vi have større adgang ti biigere importeret kød Eksport Europæiske kødprodukter har haft probemer i fortiden på grund af høje produktionsomkostninger i EU i forhod ti andre gobae eksportører. I forhod ti oksekød var det handesforbud 10 over for Europa, der bev indført som en føge af BSE, også umådeig skadeigt. Men i de senere år har der været en kraftig vækst i EUs eksport ti tredjeande. Dette har været drevet af stigende internationa efterspørgse, stigende internationae priser, muighederne for at eksportere biprodukter og behovet for EUs sagterivirksomheder for i højere grad at finde aternative afsætningsmuigheder som et midde ti at udigne noget af presset på fortjenstmarginerne fra detaisektoren. Dette er opnået ved at eksportere udskæringer med av efterspørgse i EU ti markeder, hvor de er mere efterspurgte. Disse markeder omfatter Afrika og Fjernøsten, som er bevet stærke med opportunistiske købere af europæiske biprodukter og uønskede nedskæringer i de senere år. Disse nye markeder er ikke åbne for ae, idet den største hurde er sammenstiingen af eksportmængder (normat 20 tons i skibscontainere som et minimum) og opmærksomhed på detajer, der kræver ekstra arbejdskraft ti at opskære og trimme disse varer i overensstemmese med de eksportspecifikationer, der kræves af køber. 10 Da forekomsten af BSE nu er meget mindsket, og da BSE risikostyringspraksis har høj troværdighed, er adgangen ti eksportmarkederne for EU-oksekød angsomt ved at åbne sig. 31

32 EU Eksport ti tredjeande, (f) ('000t cwe) 4,500 4,000 EU 15 EU 25 EU 27 3,500 3,000 2,500 2,000 1,500 1, Pigmeat Beef and vea Poutry Sheep * incuding the carcass equivaents of ive animas Europæisk eksport vi forbive vanskeig i fremtiden med produktionsomkostninger, der er højere end de vigtigste konkurrenters, men vijen er ti stede hos sagterikoncernerne ti at udforske disse afsætningsmuigheder, hviket vi opveje noge mistede mængder ti mere traditionee markeder som Rusand. 32

33 6. Forandringskræfterne Nedenstående figur opsummerer de vigtigste kræfter for forandring, der indvirker på den europæiske kødindustri med de strategiske konsekvenser af disse kræfter udtrykt i den grønne 'ydre cirke'. Noge af de vigtigste temaer er samet op i de føgende afsnit. Det overordnede budskab er meget kart: at dette er en branche med forhodsvis ave fortjenstmarginer, som er under et enormt pres fra mange sider. Der findes hverken kapita, overskud eer cash fow i branchen ti at reagere adækvat. Så ændringerne vi tage tid... og der er, og der vi være ofre. Sammenfattende iustration af de forandringskræfter, der indvirker på den europæiske kødindustri Stærke kræfter er drivkraften bag forandringer forsigtig optimisme men meget konkurrencedygtig KUNDEaiancer, FORLÆNS OG HORISONTAL integration samt OMKOSTNINGSpres SIKKERHED I HELE KÆDEN Koncentration inden for detai samt internationaisering Detaidrevet rationaisering af forsyningskæden PRISpres, SEGMENTERING & MARKEDSFØRING Sygdomme og skandaer; Nu risiko attitude; Bæredygtighed/Sikkerhed Horisonta og vertika konsoidering af sagterikoncerner Forandringskræfter på de europæiske kødproducenter og-forarbejdere Kød i hård discountog detaibranding og kar ti industri Lav vækst, men mere forbrugersegmentering konsumefterspørgse mv. OMKOSTNINGSreduktion Reorganisering og strategisk marketing Poitisk pres, Eurozonekrisen, CAP, WTO/FTA virkning på hande Stigende omkostning er ti foder, arbejdskraft, afgifter skærpet pga. vauta NPD og marketing på på ALLE niveauer Stabie indenandske MÆNGDER Færre indenandske LEVERANDØRER Muit-sourcing med import Forøget EKKEKTIVITET og højere PRISER 6.1 Omkostninger ti evende dyr: Presset fra kundemodstand Europæiske sagterivirksomheder har været under betydeigt pres i de senere år for at reducere omkostningerne og øge effektiviteten. I det nuværende kima skærpes dette af det dobbete pres fra: stigende priser på dyr, som afspejer begrænset udbud, stigende omkostningerne i andbruget 11 og stigende internationae råvarepriser. Kundemodstand mod højere priser, idet moderne detaikæder gør modstand mod at overvæte prisstigninger videre på forbrugerne, der aerede ider under den herskende recession i store dee af Europa. Dette tvinger sagterivirksomheder ti at bive mere og mere hensynsøse i deres omkostningsstyringsproces, med detaihandere, der bruger den atid overhængende trusse 11 Udgifterne ti andbrugsproduktionen er steget, og andmændene har brug for højere priser for at genvinde nogen rentabiitet og ti at betae for foderomkostninger og andre råvarepriser, der fortsætter med at stige. 33

34 om at fytte ti en aternativ everandør (tvunget ti at sænke priserne for at vinde forretningen) eer endda en importeret kide, for at få overtaget over sagterikoncernen. HoReCa (Hote Restaurant Catering) branchen bruger aerede importeret kød (fra både andre EU- og ikke-eu) kider ti at evere frisk/frossent kød ti branchen, idet forbrugerne ikke er kar over kødets oprindese, og de feste er fikseret på priserne. Forarbejdere søger aktivt mod afsætningskanaer gennem eksport for at diversificere deres kundegrundag. Dette omfatter tredjeande - især for et stigende udvag og en stigende mængde af femte fjerdedesvarer. I et forsøg på at maksimere fortjenstmuighed og ønsomhed søger sagterikoncernerne også at tiføje værdi ved integrere foræns ind i: Gensnitning (hjæper ti udnyttese af anæg, der fungerer under kapacitet), Detaipakning (ofte som en måde ti at fasthode en større detaikunde med mange forretninger), Videreforarbejdning, tiføjer værdi, men på bekostning af investering i nye markedsområder. Disse muigheder foreigger ikke for ae virksomheder og er kapitaintensive, idet områder som detaipakning i stadig stigende grad er koncentreret hos noge få store aktører på de enkete nationae markeder. 6.2 Forhanderpres på everandørkæden Som nedenstående figur viser, er moderne købmandsdetaihande i hvert enket europæisk and bevet koncentreret hos noge få virksomheder. Dette skærpes af, at noge af de vigtigste detaiforhandere i betydeig grad har internationaiseret deres aktiviteter og har centrae indkøbsfunktioner ti deres internationae operationer, hviket giver dem betydeig større forhandingsstyrke i forbindese med indkøb. 34

35 De fem største detaivirksomheders ande af fødevaremarkedet i Europa 2010 Poand Bugaria Romania Greece Itay Spain Latvia Luxembourg Hungary Germany Portuga Sweden France United Kingdom Sovakia Lithuania Ireand Estonia Begium Sovenia Netherands Austria Denmark Czech Repubic Finand 0% 20% 40% 60% 80% 100% Food saes market share of the top 5 food retai companies Source: Gira compiation Der er en række vitae skridt frem ti den fænomenae magt, der udøves af de moderne detaihandere over deres kødforsyningskæde: Den moderne detaihandes ande af detaimarkedet for kød er vokset gennem traditionee, uafhængige sagterforretningers hurtige forsvinden; Mange af de mest succesfude supermarkedsforhandere af kød er skiftet ti industrie færdigpakning af deres ferske kød. I noge tifæde er der indgået kontrakt med speciaiserede industriee virksomheder inden for detaisagspakninger... af hvike det bedste eksempe er Hiton Food Group, som ikke er bagæns integreret i sagterivirksomhed... og de har etaberet vigtige detaiaiancer i Det Forenede Kongerige, Irand, NL, Sverige, Poen og nu Danmark; Branding af fersk kød er stort set overtaget af deres detaimærker, som markedsføres på en tistrækkeig sofistikeret måde ti at kunne fungere på fere forskeige prisniveauer: premium, økoogisk, sund-kost, mainstream,... og økonomivarer; De hårde discountkæder Adi og Lid har udvidet deres anta af sagssteder i hee Europa. De har også bevæget sig ind i fersk kød i industriee færdigpakninger i en udruningsstrategi, der begyndte for omkring 10 år siden. De har aerede en stor de af detaihandeen inden for sektoren for forarbejdet kød på noge markeder (især Tyskand). Deres aggressive prissætning tvinger ae andre detaihandere ti at reagere; Det har været en vedhodende strategi bandt detaihanderne at rationaisere deres 35

36 kødforsyningskæder. De koncentrerer voumen på et ie anta everandører og dee fordeene af stordriftsfordeene i produktionen. De rækker også tibage gennem kæden for at eiminere ae unødvendige ed i kæden... såsom grossister og auktioner af evende dyr. Jo kortere kæden er, jo ettere er det at ægge pres og at drage forde af pres på fortjenstmarginen; Detaiforhandere ser på import - uden for deres hjemige arena for kider ti fersk kød med henbik på seektivt at ægge marginpres på de eksisterende everandører og også for at skaffe ekstra mængder for at overkomme toppunkter i saget i forbindese med sagsfremmende foranstatninger; Ae disse drivere har en enorm indfydese på kødforarbejderne der er nødt ti at bive mere vertikat tipasset ti deres detai- og fødevarebehandende kunder samt ti at være kart tænkende i forhod ti deres kerneforretning. For eksempe må sagterifirmaer, hvor der foretages centra detaipakning, stoppe ved det primære forarbejdningstrin. Tydeigvis har disse moderne detaihandere også har en enorm indfydese på det arbejde, der er invoveret i kødkæden. For eksempe er der sket en kraftig reduktion i antaet af sagtere, der er invoveret i betjening ved disken... efterhånden som ændringen fra jobs ti industrie detaipakning har fundet sted. Dette indebærer andre arbejdsgivere, andre steder, andre arbejdsmetoder og færdigheder osv. osv. 36

37 6.3 Overkapacitet i sagterisektoren Sagterivirksomhed er særigt udsat for et ønske om at øge voumen på grund af de høje faste omkostninger i sagterierne, og fordi industrien er opspittet. Der har ænge været overskydende forarbejdningskapacitet, fordi: Firmaer kan ide at vokse og er gennemgående fristet af marginat voumen; De feste firmaer opererer kun med et enket skift, men i stigende grad bevæger de største anæg sig mod 2 skift om dagen Produktionsmentaiteten i branchen er drevet af ambitioner om hastighed på produktionsinjen, voumener og fude kroge; Forbedringer i automatisering og effektivisering. De feste anæg har en række investeringsprojekter med 1-2 års tibagebetaingstid; Mængden af sagtet kvæg og får er fadet I noge få ande har der fundet opførese af moderne og højt automatiserede storskaasagterier sted. Disse anæg tiføjer kapacitet i hurtigere tempo end nedukningen af kapaciteten i mindre anæg. Denne situation betyder, at de feste anæg kører under kapacitet, hviket betyder at anæg må underbyde hinanden for at få adgang ti dyr, hviket yderigere driver inputomkostningerne op. Situationen er værre inden for oksekød og får end svin og fjerkræ, men er stadig udbredt i hee EU. Den nødvendige reduktion i sagtekapacitet vi føre ti en mere robust industri, men den vi indebære betydeige omkostninger, både økonomisk og med hensyn ti beskæftigese. Hidti har få virksomheder været parat ti at foretage denne øvese, som i virkeigheden vi gavne resten af aktørerne på markedet på deres bekostning! Det sandsynige sutresutat vi være, at mindre sagterikoncerner (normat uafhængige virksomheder med et enket anæg) vi være ude af stand ti at konkurrere med deres større konkurrenters storskaadrift og vi forsvinde fra markedet... ti sidst. Dette vi ske angsomt og vi medføre en ængere og ubehageig periode i branchen, medens sagterier betaer for meget for kvæg med henbik på at forsøge at oprethode gennemøb. 37

38 6.4 Forskee i prisen på arbejdskraft Det er et amindeigt kendt "faktum", at ønomkostningerne varierer betydeigt i EU på trods af ovgivning om mindsteøn og arbejdskraftens frie bevægeighed. Men - det har vist sig vanskeigt at fastså disse "fakta", og der er en ree fare for ikke at sammenigne sammenigneige forhod i forhod ti det udførte arbejde, uddanneses- og færdighedsniveau, sociae bidrag, vikårene for og forhodene i forbindese med arbejdet osv. osv. De føgende 'typiske' timeønninger er indhentet uformet under drøfteserne på konferencen i Berin, og bruges kun ti at iustrere forskeene inden for Europa. Poen Tyskand 7-7,50 i timen (noge meget avere) arbejdstagere fra agenturer 13, grundøn 12-14/t for fastansatte 14 UK 7,60 9,20 Irand 8,65-10 for arbejdere ved injen Frankrig 9,2 ti 11,2 15 Sverige Finand Danmark 25 Det er kart, at: enhedsønomkostningerne er meget avere i Poen end i de tigrænsende nordige EU15- ande. Det er opfattesen af udgifterne ti arbejdskraft i Rumænien og Bugarien er endnu avere, og der er rapporteret en tendens i retning af at bruge arbejdskraft fra disse ande frem for posk arbejdskraft; Den tyske kødforarbejdningsindustri har adgang ti biig arbejdskraft fra disse nye ande gennem den udbredte brug af servicekontrakter Omkostninger i noge næriggende ande, såsom Skandinavien, er betydeigt højere. 12 Arbejdstagere på det aveste niveau tjener fra 120 ti 150 om ugen (i at med ae tiæg). De mest erfarne arbejdere fra 170 ti 240 /uge. 13 For det meste omkring 7-7,50 i timen (noge meget avere) og usikkerhed i forhod ti ferie, øn under sygdom mv. 14 Basisønnen er om måneden for fastansatte medarbejdere på store anæg 15 Linjearbejdere min. grundøn meem 1431 og 1746 om måneden efter ønkasse 16 Gennemsnittet for hee branchen er omkring 17 i timen. For sagtere og sagteriarbejdere i store virksomheder er det omkring 22 i timen. 38

39 Den tyske sagteriindustri har en betydeig omkostningsforde i produktionen i forhod ti sine konkurrenter i Nordeuropa på grund af angt avere ønomkostninger. Dette har været en vigtig drivkraft for den tyske sagterindustri, der er vokset hurtigt i øbet af de sidste 10 år, især inden for forarbejdning af svin, fjerkræ og i mindre omfang i oksekød. Inden for svinekød er den vokset gennem øget indenandsk andbrugsproduktion og gennem importerede svin. Importen af evende dyr øger konkurrenceevnen, fordi den forbedrer tysk kapacitetsudnyttese, og underminerer den for de konkurrerende anæg, der har probemer med reduceret adgang ti sagtedyr. Omkostningsfordeen i Tyskand giver dem muighed for at konkurrere på to steder i kæden: De avere ønomkostninger tiader tyske anæg at betae mere for evende dyr, hviket er attraktivt for den indenandske forsyningsbase i andbruget samt for evende import. Fordeen i Tyskand er så stærk, at forarbejdningsvirksomhederne titrækker sagtedyr fra virksomheder i naboandene seskaber især fra Hoand og Danmark, men også ængere væk. De avere forarbejdningomkostninger giver også tyske anæg muighed for at konkurrere om detai- og foodservicekunder ved at tibyde avere priser ti disse kunder. Dette er en af de drivkræfter 17, som gør tyske anæg yderst konkurrencedygtige over for deres naboer, og virkningen har tvunget noge konkurrenter ti at fytte noge aktivitet ti Tyskand for at erobre en ande af denne besparese. Dette er sket i 2 faser: Oprindeigt bev noge sagtekroppe sendt ti Tyskand ti udbening, opskæring og videre forarbejdning. Virksomheder behøvede kun at investere i opskæringsinjer eer kunne bruge en undereverandør ti at udføre noge opgaver Sagtedyr sendes ti Tyskand ti sagtning, udbening, opskæring og videre forarbejdning. Dette har krævet øgede investeringer i egne faciiteter og er en angsigtet strategi. 17 Der er også andre faktorer såsom den betydeige investering i mange anæg, det forhod at noge af de store anæg arbejder i 2 skift pr. dag, den tyske forbrugerpræference for kød af tysk oprindese mv. 39

40 Dette skridt giver virksomheder muighed for at udigne noget af den tyske arbejdskraftsforde, mens den indenandske produktion stadig oprethodes, men det er begrænset af omkostninger ti transport. Udgifterne ti transport begrænser i sidste ende adgangen ti råvarer ti forarbejdning i Tyskand, men det produkt, der går igennem dette system, er en vigtig prisdriver for hee branchen. I en moden europæisk svinesektor er at væksten i tysk kødproduktion og i eksportmængden sående. Det har været en vigtig drivkraft for hee branchen i Nordvesteuropa. Tyske sagtninger pr. virksomhed Others Gausepoh D&S (DC) Westfeisch Vion Tonnies Pig ki numbers mio p.a Source: Gira based on ISN 40

41 7. Konkusioner Den europæiske sagterisektor står over for enorme pres, som på grund af ave fortjenstmarginer de ikke så godt paceret som mange andre sektorer ti at imødegå gennem nye strategier. Det er stadig stærkt fragmenteret, sev om der sker en vis konsoidering på nationat pan. Det er sandsynigt, at der i de næste 5-10 år vi der ske yderigere koncentration på nationat pan og endda internationat i Europa. Det er en vanskeig proces at styre, og en, der ikke atid vi medføre den ønskede virkning i form af øget ønsomhed. Kapacitetseffektivisering og reinvestering er kapitaintensiv og tidskrævende. Drivkraften ti yderigere konsoidering er behovet for omkostningsreduktion og fjernese af den overskydende sagtekapacitet, der eksisterer i EU. Den vi bive reduceret gennem fusioner og fabriksukninger... en angsom, men uundgåeig proces, men en nødvendighed, hvis industrien ska være i en form ti at evere efterspørgsen efter kød fra de europæiske forbrugere i de næste 20 år. Den europæiske kødindustri vi også skue konkurrere med friere internationa hande, hviket resuterer i øget import af kød ti EU fra ande med avere omkostninger. Produkter af europæisk oprindese kan konkurrere inden for kødindustrien på deres EU-herkomst, så ænge prisforskeen ikke er for stor, og så ænge forbrugerne ikke er under for stort økonomisk pres (som de i øjebikket er). Industrien vi fortsat bive presset af detaihandeen ti at fungere på grundag af mindre og mindre fortjenstmarginer. Dette vi føre ti en øget anvendese af mekanisering som en øsning ti at reducere høje ønomkostninger og der vi også være pres for at forøge arbejdskraftens feksibiitet. Dette er en vanskeig periode for EUs sagteriindustri, men den er aerede ved at tipasse sig ti den. Højere fødevarepriser vi øge madens ande af de disponibe indkomster i øbet af det næste årti. Mens dette vi betyde fere penge i fødekæden, vi det også tvinge ti hårdere kontro af omkostninger hos de store kunder (især fra detaisektoren). Strøminingen af forsyningskæden vi fortsat være en hensynsøs proces. Men der vi fortsat være en betydeig husdyrsindustri i Europa, hviket kræver en betydeig arbejdsstyrke ti sektorerne for sagtning og videreforarbejdning, for at man kan evere den produktkvaitet, som forbrugerne i EU forventer. EUs kødindustrien er en enorm kide ti beskæftigese, men den har et historisk dårigt image. Industrien beskæftiger ganske høje niveauer af indvandret arbejdskraft. Det er ofte fysisk hårdt og ensformigt arbejde. Det er vanskeigt at fasthode arbejdskraft. Trods dette kræver mange af funktionerne inden for branchen særige færdigheder og et reativt højt uddannesesniveau. Da de samede ønomkostninger er en stor udgiftspost for forarbejderne, er der en stærk tiskyndese ti automatisering. Dette er ikke en negativ faktor. Kvaiteten af arbejdet vi bive forbedret, og branchen vi fortsat være en stor kide ti beskæftigese og med en bedre banding af fagærte og mere basa arbejdskraft. 41