fundament for udvikling og værdiskabelse

Transkript

1 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese

2 Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese

3 Akademiets må er på et fagigt grundag at fremme den teknisk-videnskabeige skning sikre anvendesen af dens resutater at øge værdiskabesen vefærden i det danske samfund. Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Akademiet de Tekniske Videnskaber, ATV Marts 2003 Indsaming af rapportens data er afsuttet utimo 2002 Lay out: ATV Tryk: Buch s Grafiske A/S Omsag: Due Design A/S ISBN

4 Indhod Indhod Forord 7 Resumé 9. Indedning - Levnedsmiddeskningen i det moderne samfund. Omskifteige rammer evnedsmiddeskningen.2 Forskningens må indhod 3.3 Hvor udføres evnedsmiddeskning? 3.4 Forskernes personige roe 4 2. Levnedsmiddeskningen som begreb værktøj 6 2. Forskningsdefinitioner Hvad omfatter evnedsmiddeskning? Hvad omfatter ATV-rapporten? ATV-rapportens videngrundag 7 3. Levnedsmiddeproduktionen i Danmark økonomisk betydning marked 9 3. Fødevaresektorens økonomiske betydning Karakteristik af fødevareindustrien Det fødevareindustriee kompeks Konkurrencen på fødevaremarkedet Fremtidens fødevarer udvikingstendenser Det internationae fødevaremarked verdens fødevaresituation Poitisk edese, ovgivning kontro Levnedsmiddeskningen udvikingen over 0 år fremtidsperspektiver Den fentige evnedsmiddeskning Forskningsmijøernes udviking Forskningsmijøerne i dag samarbejde internationaisering Universitetsskningen Levnedsmiddecentret Andre universitetsskningsmijøer o.a. på evnedsmiddeområdet Sektorskningen Eksemper på udenandske skningsmijøer på evnedsmiddeområdet Den private skning Virksomhedsskningen Brancheskningen 48 3

5 Indhod De teknoiske serviceinstitutter Patentering et må skningsindsatsen? Samarbejdsreationer meem institutioner erhverv Væsentige temaer i fremtidens evnedsmiddeskning Den fentige fødevaresknings økonomiske rammer vikår Finansiering af skningen over 0 år Finansieringskider Forskningsprrammerne det poitiske incitament FØTEK gjorde skeen Administrative skningsmæssige omkostninger Strukturee konsekvenser af finansiering via prrammider Finansiering af den fentige evnedsmiddeskning fremover Levnedsmiddeuddanneserne udvikingen over 0 år fremtidsperspektiver De evnedsmiddeuddannede på arbejde Levnedsmiddeuddanneserne i dag Bacheoruddannesen i evnedsmiddevidenskab Levnedsmiddeingeniøruddannesen Kandidatuddannesen i evnedsmiddevidenskab Kandidatuddannesen i human ernæring Udvikingen i tigangen ti evnedsmiddeuddanneserne Udvikingen af evnedsmiddeuddanneserne deres ovgrundag Forskeruddanneserne Fremtidens uddanneser kandidatbehov Kvaitet Kvantitet De korte videregående uddanneser erhvervsuddanneserne med reation ti evnedsmiddesektoren Konkusioner anbefainger ti evnedsmiddeskningen Visioner må Uddringerne Levnedsmiddeskningens indhod Konkusioner udviking status Anbefainger Levnedsmiddeskningens rammer økonomiske vikår Konkusioner udviking status Anbefainger Levnedsmiddeuddanneserne Konkusioner udviking status Anbefainger 86 4

6 Indhod Referencer 89 Biag 97 Biag 2. Ressourcepersoner ATV s Levnedsmiddeskningsudvag 98 Biag 3. Brancheorganisationer på fødevareområdet 99 Biag 4. Offentige enheder med FoU, rådgivning mv. på evnedsmiddeområdet 00 Biag 4.2 Private/sevejende enheder med FoU, rådgivning mv. på evnedsmiddeområdet 03 Biag 4.3 Patenteringsaktivitet på fødevareområdet i danske virksomheder, universiteter m.m Biag 5. Offentige skningsprrammer erhvervsfremmeordninger Biag 5.2 Det Fødevareteknoiske Forsknings- Udvikingsprram -4 historisk beskrivese 4 Biag 5.3 Fagige emner projekter under FØTEK -3 9 Biag 6. Eksemper på ansætteser af evnedsmiddeuddannede 35 Biag 6.2 Kurser på evnedsmiddeuddanneserne på KVL DTU Biag 6.3 Levnedsmiddeuddannesernes ovgrundag Biag 6.4 Titer på ph.d.-projektafhandinger på evnedsmiddeområdet, KVL, Biag 6.5 Titer på ph.d.-projektafhandinger på evnedsmiddeområdet, DTU, Biag 6.6 Titer på Erhvervssker ph.d.-projekter på evnedsmiddeområdet 99-nov

7 6

8 Forord Forord Bevidstheden om skningens betydning samfundets udviking vefærd er i dag større end nensinde. Ikke mindst evnedsmiddeskningen har poitikernes, erhvervsivets brugernes bevågenhed. Der ska satses på sunde, sikre konkurrencedygtige fødevarer, der fremsties med mindst muig beastning af samfundet, menneskene i produktionen, mijøet produktionsdyrene. Forskningen ska bære udvikingen frem mod stadig bedre øsninger. ATV udgav aerede i 99 rapporten Levnedsmiddeskning sådan kan det gøres. På basis af en kortægning en anayse af den danske evnedsmiddeskning fremagde det daværende projektudvag en måsætning en strategi permanent at styrke føde-vareskningen. Det skete ud fra en konstatering af, at den fentige skningsindsats var utistrækkeig i hod ti fødevaresektorens økonomiske sociae betydning Danmark i hod ti det ambitionsniveau, der var danske fødevarer på det internationae marked. Bandt anbefaingerne var en arbejdsdeing meem universitetsskningen den øvrige evnedsmiddeskning, etabering af et fæes skningscenter på KVL DTU samt en tæt koordinering af evnedsmiddeuddanneserne på de to universiteter. Anbefaingerne medvirkede ti, at der bev indført betydeige ændringer i fødevareskningssystemet, der nu har haft muighed at virke i 0 år. Den fentige indsats er øget, antaet af skere er steget, samspiet meem aktørerne er bevet væsentigt styrket. Også de videregående evnedsmiddeuddanneser er fundamentat ændret med positivt resutat. ATV mener, at der nu er behov at tage tråden op fra 99 at medvirke ti, at fødevareskningen tsætter sin positive udviking, sit høje fagige niveau den fremdrift, der har karakteriseret den i de øbne 0 år. Behovet aktuaiseres af, at den øgede fentige indsats, der siden 990 især har været finansieret via De Fødevareteknoiske Forsknings- Udvikingsprrammer, FØTEK, står i et vadested med afsutningen af FØTEK 4 ved udgangen af ATV gør med denne rapport status over evnedsmiddeskningen -uddanneserne i hod ti de økonomiske strukturee vikår i hod ti samfundets udviking behov. Der kommenteres på probemer, som evnedsmiddeskningen står over af fagig, strukture, administrativ 7

9 Forord økonomisk karakter, der fremsættes anbefainger ti den fremtidige indsats. ATV ønsker hermed at fremme ette vejen fremtidens evnedsmiddeskning, som er afgørende Danmarks position som fødevareproducent på internationat konkurrencedygtigt niveau. I styregruppen projektet har detaget: Koncerndirektør, civiingeniør Per Fahot, Novozymes A/S (mand) Pressor, dr.techn. Jens Ader-Nissen, BioCentrum, Danmarks Tekniske Universitet Pressor, dr.rer.soc. Suzanne C. Beckmann, Institut Interkuture Kommunikation Ledese, Handeshøjskoen i København Forskningsdirektør, mag.art. Hans Siggaard Jensen, Learning Lab Denmark Pressor, dr.agri. Magni Martens, Mejeri- Levnedsmiddeinstituttet, Den Kg. Veterinær- Landbohøjskoe Underdirektør, udvikingschef, ph.d. Hans Chr. Ebek Pedersen, Danisco Cutor Innovation Koncerndirektør, cand.act. Michae Stevns, Ara Foods Innovation Direktør, ph.d. Svend Erik Sørensen, Danish Crown AmbA I føgegruppen projektet har detaget: Civiingeniør Jørgen Højmark Jensen, tid. regionschef, Fødevareregion København, mand, ATV s temagruppe Fremtidens fødevareproduktion i Danmark Funktionschef, dr. scient. Lene Lange, Novozymes A/S, mand, ATV s faggruppe Kemi, bio- geovidenskaber Civiing. Svend Vahun, Norma Frode S. Jacobsens Fond Projekteder i ATV har været cand.scient. Susanne Bro Rosenørn. Der rettes en varm tak ti Norma Frode S. Jacobsens Fond, der har bidraget ti finansieringen af projektet, uden hvis støtte projektet ikke havde kunnet gennemføres, samt ti udvagets medemmer deres store indsats. Desuden rettes en tak ti ae, der har bidraget med opysninger ti rapporten. Mens Bundgaard-Niesen Præsident, ATV Marts

10 Resumé Resumé Rapportens indedende kapite sætter i korte træk de samfundsmæssige rammer skningen gennem de sidste 0 år. Der fokuseres på udvikingen i erhvervet, fødevaresikkerheden uddringerne skningen skerne. Dernæst sættes de fysiske rammer skningsaktiviteterne ved en kort gennemgang af de skeige typer af institutioner mv., hvor skningen egår. ATV-udvaget giver sit bud på skningens må generet speciet på evnedsmiddeområdet. Forskernes personige roe beskrives i hod ti samfundets skningsbehov, samfundsdebatten befokningens videnbehov. I Kapite 2 defineres skning udviking som begreber. Det beskrives, hvike fag fagområder evnedsmiddeskningen omfatter i dag i hod ti 0 år siden tiige med reevante grundfag/hjæpefag. På denne baggrund afgrænses ATV-rapportens emne fagigt, det videngrundag, som rapporten er udarbejdet på, beskrives. I Kapite 3 beskrives kort det fødevareindustriee kompeks dets økonomiske betydning Danmark. I afsnittet om konkurrencesituationen på fødevaremarkedet gives tre eksemper på effekter af koncentrationstendenserne i fødevarebranchen hen imod færre større virksomheder. Eksemperne er fra sagteri-, mejeri- samt brød- mebranchen. Med udgangspunkt i udvikingen på fødevaremarkedet hen imod stadig større brugerindfydese beskrives de ændrede markedsbetingeser fødevareproducenter detaihande. Den stigende betydning af produktudviking virksomhedernes konkurrenceevne kommenteres. Der gives bud på de mange skeige egenskaber, som det modes, at der vi bive agt vægt på ved design fremstiing af fremtidens fødevarer. Det internationae fødevaremarked verdens fødevaresituation nævnes i bindese med uddringer muigheder danske virksomheder. Endeig redegøres udvikingen med hensyn ti poitisk edese, ovgivning kontro på fødevareområdet. I Kapite 4 beskrives de fentige fødevareskningsmijøer samt træk ved deres udviking over de sidste 0 år. Der tages udgangspunkt i karakteristikken 0 år siden af evnedsmiddeskningen som spredt, sparsom ukoordineret. Det konstateres, at skningen i dag er kraftigt øget i omfang, er bedre koordineret koncentreret på angt færre enheder. Også skningens kvaitet, det udbyggede samarbejde skningsenhederne imeem den fremadskridende internationaiseringsproces kommenteres. Levnedsmiddecentrets opbygning, udviking roe kommenteres. De fentige skningsmijøer beskrives kort, igesom der gives eksemper på udenandske skningsmijøer med vægt på at præsentere skeige organisatoriske konstruktioner skningsområder. Der kommenteres på fødevareskningen i privat regi i virksomhederne, i det teknoiske servicesystem samt brancheskningen. Det konstateres, at det ikke ader sig gøre at skaffe ta, der entydigt kan beskrive udvikingen i den private sektor. Også samarbejdsreationerne meem de fentige skningsenheder erhvervet beskrives. Endeig kommenteres patenteringshyppigheden i evnedsmiddebranchen, ATV-udvaget knytter kommentarer ti virkningerne af oven om ophavsrettigheder samarbejdsmuighederne meem universiteter virksomheder. Kapitet afsuttes med ATV-udvagets bud på væsentige områder fremtidens evnedsmiddeskning. Kapite 5 omhander den fentige evnedsmiddesknings finansieringsmer -kider. Fordeingen af finansieringskiderne på basismider eksterne mider, herunder prramskningsmider, beskrives de fentige skningsenheder. De fentige sknings- udvikingsprrammer på området gennem de seneste 0 år beskrives kort supperes med en oversigt i Biag 5.. FØTEK s historie tæes i Biag 5.2, den ange række af FoU-projekter under FØTEK -3, der tjener som ét eksempe på den stærkt øgede skningsindsats i perioden, nævnes i Biag 5.3. Også skernes arbejdsvikår de administrative omkostninger ved en stor ekstern finansieringsande af skningen i de fentige institutioner kommenteres. Kapitet rundes af med en diskussion af konsekvenserne de fentige skningsmijøer af nedskæringer i prramskningsmiderne. Det understreges, at der er behov, at der gribes ind poitisk, inden der sker en opøsning af fremragende skningsmijøer, opbygget ved en stor indsats igennem de sidste 0 år. 9

11 Resumé I Kapite 6 beskrives evnedsmiddeuddanneserne. Uddannesernes indhod, udviking ovgrundag beskrives, rekrutteringssituationen kommenteres. Kandidaternes ansættesesmønster eksempificeres ud fra en undersøgese af ansættesessteder medemmer af Ingeniøreningen i Danmark (på evnedsmiddeområdet), Foreningen af Levnedsmiddeingeniører -kandidater samt Dansk Mejeriingeniør Forening. Temaer i skeruddannesen på evnedsmiddeområdet afspejes i titer på ph.d.-projekter, der er gennemført på henhodsvis DTU KVL igennem de sidste 0 år, samt i titerne på erhvervsskerprojekter på området. Projekttiterne bringes i biag ti kapitet. Arbejdet at oprette en skerskoe på området næves. Gennemgangen af uddanneserne afrundes med en beskrivese af behov i bindese med udmningen af fremtidens evnedsmiddeuddanneser. Endeig beskrives kort situationen de kortere videregående uddanneser på evnedsmiddeområdet. Speciet akademiseringen af disse uddanneser kommenteres. Kapite 7 rummer ATV-udvagets opsummering af uddringerne ti evnedsmiddeskningen samt konkusioner anbefainger ti skningens indhod rammer samt ti evnedsmiddeuddanneserne. 0

12 Indedning. Levnedsmiddeskningen i det moderne samfund. Omskifteige samfundsrammer evnedsmiddeskningen I starten af 990 erne var en ny udviking i fødevaresektoren ved at tage fart. I andbruget havde den teknoiske udviking aerede gennem mange år sørget en stadig øget produktion, produktivitet eksport fugt af en jævn nedgang i beskæftigesen i antaet af mindre brug en naturig føge af effektivisering rationaisering af driften. Den danske produktion eksport var stadig karakteriseret af et reativt snævert varesortiment primært råvarer eer kun et arbejdede andbrugsprodukter. Trods øgede krav om mijøhensyn var det stadig andbruget andbrugets organisationer, der med en eksportsucces på over 30 pct. af den samede eksport i ryggen satte dagsordenen produktion, produktionsmetoder varesortiment. I fødevareindustrien var fusioner begyndt at præge biedet i bestræbeserne på at skabe større, mere sagkraftige konkurrencedygtige virksomheder, der kunne stå sig bedre i den internationae konkurrence så på det danske marked, hvor store udenandske virksomheder søgte at vinde indpas. Fusionerne mindskede ganske vist konkurrencen meem danske udbydere på markedet i de enkete brancher, men åbnede samtidig hjemmemarkedet import af konkurrerende, udenandske produkter i takt med brugerønsker om et bredere, internationat vareudbud. Den generee internationaiseringstendens i samfundet betød såedes så, at brugernes smag åbnede sig mere mod andre madkuturer. En tisvarende koncentration på færre virksomheder har fundet sted inden distribution, catering detaihande, acceereret af dannesen af Det indre Marked i 992. Internationaiseringen/gobaiseringen af fødevaremarkedet konkurrencen er stadigt voksende i dag. Fødevareskningen fik i sutningen af 980 erne i starten af 990 erne en stærkt titrængt satvandsindsprøjtning i m af betydeige ekstra ressourcer fra det fentige. I såve andbruget som arbejdningserhvervet understøttede skningen speciet udvikingen af produktions- produktivitetsbedringer. Universitetsskningen var især rettet mod kvaitet hodbarhed, herunder oxidation, aromaændringer konsistensegenskaber, samt procesteknik -design, fermentering biokonservering, indhodsstfers betydning evnedsmiders ernæringsværdi struktur, fødevaremikrobioi, anaytisk kemi sensorisk anayse. Også brugerpræferencer markedshod bev vist stigende interesse. Levnedsmiddeskningen, fødevaresektoren brugerne bev op gennem 990 erne tre stærkt bundne størreser, som på skift har påvirket bestemt dagsordenen hinanden. Samtidig med den stigende gobaisering af fødevarehandeen var bruget af fødevarer i starten af 990 erne præget af fadende vækstrater i den vestige verden. Forbrugerne fik ti gengæd råd ti at væge bedre varer. Lydhørheden over brugernes ønsker var stigende, angsomt, men sikkert, bev det i øbet af det sidste tiår af det 20. århundrede brugerne, der bev bestemmende fødevareproduktionens udviking. Der bev stiet krav om større udbud variation. Ikke mindst inspireret af mijødebatten den stigende bevidsthed om mijøets betydning fødevarernes sundhed, bev brugerne stadig mere optaget af kvaitet, skeige indhodsstfer i evt. urening af maden. De fokuserede mere på produkternes oprindese, produktions- dyrkningsmer disses effekter på arbejdsmijø, dyrenes mijø det ydre mijø på madens betydning ivssti ivskvaitet. Producenter skere udså, at fremtidens konkurrence på fødevaremarkedet i øget omfang vie bive på kvaitetsparametre som sundhed friskhed samt på udbudsvariation bekvemmeighed brugerne. Der vie bive tae om et mere fragmenteret nuanceret marked med efterspørgse efter både biige varer dyre højkvaitetsprodukter. Efter friske råvarer varer med kort omsætningstid på den ene side højt ædede produkter, fast food færdigretter med ingen eer meget kort tiberedningstid på den anden. Og ikke mindst efter sikre fødevarer i en tid, hvor god køkkenhygiejne viden om behanding af råvarer ikke mere var er en naturig de af samfundets mange, meget små eer unge hushodninger. Også cateringbranchen har fået stigende betydning; b.a. på grund af en generet voksende interesse convenience i bindese med både private pressionee arrangementer. Industrien har søgt at tipasse produktionen ti de nye krav vikår både fra detaihandeskæderne brugerne men er te stødt på vanskeigheder igefrem paradokser i processen: Samtidig med, at den teknoiske

13 Indedning udviking f.eks. muiggjorde stadig ængere hodbarhed af industriet fremstiede fødevarer, gik brugernes ønsker i retning af friskere varer med kortere omsætningstid. Samtidig med, at det bev muigt at syntetisere naturige aromastfer genspejse sig frem ti særige egenskaber ved skeige produkter, t brugerne i stigende grad afstand fra disse gevinster ved industriaiseringen. Industriens tibud om functiona foods, nove foods designer foods har endnu i dag ikke vundet gehør hos hovedparten af de danske brugere. Samtidig med, at der var et stigende krav om fødevarer af bedre kvaitet, fremstiet af bedre råvarer uden tidigere tiders madsminke ti at skjue biigere/dårigere råvarer, bev det igen igen konstateret, at danske brugerne gennemgående ikke var indstiet på at give mad så høj en prioritet i budgettet som brugere i andre europæiske ande. Endeig anvender danske brugere i dag kun en ie de af deres reativt høje indkomst på fødevarer, hviket så er tendensen i resten af Europa. Forbrugerundersøgeser viser, at brugerne te har meget ideoisk baserede hodninger ti fødevarernes fremstiing, f.eks. vedrørende økoi dyreetik, men at de i praksis trods at test væger de biigste varer. For at give brugerne reee vagmuigheder har b.a. Forbrugerrådet stiet krav om større åbenhed gennemsigtighed i produktion indhod af de enkete produkter. I den moderne, højteknoiske evnedsmiddeproduktion sties desuden stigende krav ti virksomhederne med hensyn ti processtyring, kvaitetskontro egenkontro (sikkerhedskontro). Endeig står evnedsmiddeindustrien over et konstant pres om nyese af vareudbuddet. Også på regeringspan i EU-regi er der stigende bevidsthed om, at innovation er afgørende udvikingen af den europæiske fødevare- andbrugssektor. Den effektive, industriaiserede foder- fødevareproduktionsm havde en pris: Probemer med sygdomsfremkadende mikroorganismer i fødevarerne, som det skue vise sig vanskeigere at få bugt med i et veorganiseret højt udviket produktionsapparat som det danske, end man skue tro. Og det i et and, hvor der ikke mindst af hensyn ti eksporten aerede i mange år havde været en grundig, verenommeret om end meget ressourcekrævende evnedsmiddekontro. Kontrosystemet bev omstruktureret rationaiseret i sidste havde af havfemserne, men har samtidig været udsat bespareser. Den nye struktur har inden de reducerede økonomiske rammer vist sig vanskeig at impementere i praksis, der er tsat betydeige driftsmæssige probemer. Samtidig er det ikke ykkedes at producere sikre fødevarer inden en række produktgrupper. Sikkerhedsprobemerne er stadig aktuee, både hvad angår mikrobioiske kemiske ureninger: F.eks. udviser de patene mikroorganismer i stigende omfang resistens over antibiotika, ne er muigvis bevet mere patene. Det er f.eks. så uafkaret, hvor Campyobacter udgør et stort probem i dag. Disse hod har i sig sev, men så på grund af mediernes bevågenhed, øget befokningens bevidsthed om fødevaresikkerhed, det er opfattesen, at dette har medvirket ti, at brugernes tiid ti fødevarerne i perioder ikke har været særig stor. Ikke desto mindre viser skeige undersøgeser skeige tendenser. I føge en ny undersøgese fra Jysk Anayseinstitut A/S (76) er brugernes tiid i dag ikke svækket. I føge rapporten er det kun 0 pct., der bekymrer sig te eer atid, knap 40 pct. bekymrer sig af ti, medens resten sjædent eer adrig bekymrer sig om fødevaresikkerhed. En undersøgese fra 200 (43) viste, at andeen af idt bekymrede brugere er fadet fra ca. 6 pct. i 99 ti godt 8 pct. i 2000, medens andeen af meget bekymrede mistroiske brugere er steget i samme periode fra godt 26 pct. ti godt 33 pct. Nordisk Ministerråd konkuderede i en rapport i 200 (87), at danske brugere generet er meget bekymrede hører ti de mest bekymrede i Norden. I takt med samfundets krav ti fødevarerne probemstiingernes stigende kompeksitet har skningen skerne sev gradvist fået en angt mere centra pacering, sevom processen ikke igefrem har været ettet af, at universitetsskningen i de sidste 0 år ressortmæssigt har evet en omtumet tiværese. Forskningens betydning ernæring sundhed samt øsning af produktions-, sikkerheds- mijømæssige probemer fødevareerhvervets udviking, konkurrenceevne overevese er bevet åbenbar såve erhvervet som poitikere andre besutningstagere. Forsknings- udvikingsarbejde er et vigtigt eement i poitikernes erhvervets egne strategier fødevaresektorens fremtid. Men der er samtidig behov en bedre koordinering af poitiske strategier, der vedrører evnedsmiddeområdet, som indirekte påvirker både skningens vikår seve skningens indhod. I overensstemmese med udvikingen er både den private den fentige fødevareskning i 990 erne bevet udvidet supperet på en ang række områder, så den nu i højere grad understøtter kvaitetsbedringer probemøsninger, b.a. vedrørende vesmag, sundhed, sikkerhed, etisk svarige produktionsmetoder, hodbarhed samt brugsmønstre. Fremtidens evnedsmiddeskning står over store uddringer: Betydningen af kost ernæring det en- 2

14 Indedning kete menneskes sundhed i skeige faser af ivet vi være højt prioriteret i en verden, hvor mennesker påvirkes af sygdomme mijøureninger i arbejdsmijøet det ydre mijø, hvor der ska sættes ind mod under- fejernæring overvægt, både i de industriaiserede ande i udvikingsandene. Verdens fremtidige fødevaresyning er en de af skningsbiedet vi i sig sev udgøre en koossa uddring såve skere som besutningstagere. Samtidig vi det være naturigt at stræbe efter at fremstie økonomisk rentabe fødevarer i tistrækkeige mængder med et minimum af gener produktionsdyr, mennesker mijø. Såve myndigheder som erhvervsiv vi tsat satse på, at der ska kunne produceres fødevarer fri kemiske ureninger uden initiaaer af sygdomsfremkadende mikroorganismer. Og sidst, men ikke mindst, vi det være en de af uddringen skerne at imødekomme brugerønsker om stor variation om individuet tipassede fødevarer ti mange skeige situationer som snacks, ti meemmåtider, hurtige måtider, nemme måtider gourmetmiddage. Det stier mange skeige krav ti produkterne, som det ikke vi være muigt at honorere på én gang: friskhed vs. hodbarhed, beredt vs. så idt arbejdning som muigt, god (i.e. naturig) konsistens, farve, ugt smag. Forskningen kan stræbe efter at opfyde disse ønsker i fremtidens innovation produktudviking, men det vi kræve en massiv indsats. Denne fremmes bedst i et internationat mijø, hvor skere de enkete ande kan nyde de af samarbejde, erfarings- videnudveksing, teknoioverførse arbejdsdeing i endnu større udstrækning end i dag..2 Forskningens må indhod Formåene med evnedsmiddeskningen hvordan de ska omsættes ti handing hænger som beskrevet oven ti enhver tid sammen med en vurdering af samfundets behov. I denne proces må der skenes meem mangende viden mangende incitamenter ti at ændre adfærd hos mågrupperne skningen eer udnytte eksisterende viden fudt ud. De to manger vekses te, når der ska øses konkrete probemer. Formåene danner så naturigt grundag visionerne fremtidens skningsindsats. Samtidig er de i deres overordnede m i nen grad tidøse. Som anden fentig skning bør evnedsmiddeskningen efter ATV-udvagets opfattese have føgende overordnede må Forskningen ska Sikre grundaget skningsbaseret uddannese Øge innovation vækst i erhvervsivet Sikre videngrundaget fentige besutningsprocesser Videreudvike samfundet som kutursamfund Bidrage ti udviking af vestand vefærd i det internationae samfund, herunder den tredje verden. Formåene kan, specifikt evnedsmiddeområdet, så mueres i hod ti succeskriterierne over hver af skningens hovedmågrupper: Individet, samfundet industrien. Forskningen ska understøtte øget /eer kvaitativt bedret produktion, herunder øge indsigten i reevante sammenhænge, muigheder probemstiinger i dansk evnedsmiddeproduktion, at bedre sundhed evestandard mennesker, mindske beastningen af produktionsdyrene mest muigt derved sikre, at evnedsmiddeproduktion sker på et dyrevefærdsmæssigt svarigt grundag, mindske beastningen af det omgivende mijø naturen mest muigt under produktion, brug bortskaffese samt øge konkurrenceevnen evnedsmiddeproducenterne derved at bidrage ti den danske nationaøkonomi..3 Hvor udføres evnedsmiddeskning? Levnedsmiddeskning egår i dag både på universiteter, i sektorskningsinstitutioner, på de sevejende, amennyttige godkendte, teknoiske serviceinstitutter (GTS-institutterne) på brancheskningsinstitutter (jf. Biag ) i private virksomheder. Den væsentigste de af den fentige indsats udføres af universiteterne sektorskningen, men så GTS-institutterne kan på grund af deres amennyttige må betragtes som en de af det fentige vidensystem på fødevareområdet. Levnedsmidde-FoU kan, i tæt tiknytning ti det sted, hvor den udføres, opdees i universitetsskning, sektorskning erhvervsskning. De tre typer har vidt skeige ud-. Som angivet i ATV s debatopæg Viden vefærd, sept

15 Indedning sætninger, må betingeser, men supperer i det store hee hinanden i reation ti fødevaresektorens samfundets samede FoU-behov. Forskningen på universiteter højere æreanstater udføres i tæt bindese med undervisning på videregående uddanneser. Der er i princippet tae om fri skning både genstand, må, metode tidshorisont væges af skerne sev. Jf. universiteternes tre ovgivne hovedmå: at uddanne, at bedrive skning mide videnskabeige resutater, ska universitetsskningen des skabe ny erkendese, des skabe grundag uddannese på højt fagigt niveau. Der tivejebringes test basisviden, som ikke genereres i industrien, eer etages kortægning, undersøgeser /eer dokumentation af aerede anvendte metoder eer fænomener, der konstateres i bindese med produktion. Der kan så være tae om anvendt skning, jf. afsnit 2. (88, 37). Det er nok yderst sjædent at finde den fudstændig frie skning uden universiteterne. I modsætning herti er sektorskning erhvervsskning mere behovs-, anvendeses- resutatorienteret. Sektorskningen kan være af grundagsskabende karakter, men er test anvendt skning, så kadet måskning, der udføres på fentige institutioner finansieres af disses ressortministerier. Sektorskningsinstitutionerne har skning som en vigtig opgave, men er ikke en de af universitetssystemet. Sektorskningen er typisk poitisk initieret øser en given sektors specifikke opgaver probemer, som ikke nødvendigvis tages op i universitetsskningen. Des at dække samfundets/myndighedernes behov et dybtgående videngrundag anvendt skning, der ikke er kommerciet begrundet, b.a. i bindese med myndighedernes kontro- overvågningspigteser. Des at etabere det skningsmæssige grundag en erhvervssektor, der er af stor samfundsmæssig betydning, men som ikke sev magter at gennemføre den nødvendige skning. Erhvervsskningen kan opdees i firmaskning, der udføres i de enkete virksomheder, skning, der udføres uden virksomhederne i det teknoiske servicesystem eer brancheskning, der udføres på brancheskningsinstitutter, på universiteter mv. Formået er at bedre erhvervets indtjenings- konkurrenceevne samt at fremstie stadig bedre mere sikre produkter. De nævnte typer skning udføres ikke kun i de institutioner, som de tager navn efter. Grænserne er i dag ikke så kare som tidigere. Forskere på universiteter, i sektorskningen, på GTS-institutterne, inden brancheskningen i virksomheder samarbejder i stigende omfang. Dee af skningen udføres såedes af to eer fere af de nævnte parter i samarbejdsprojekter under FoU-prrammer via centerdanneser, netværk, centerkontrakter, Erhvervsskeruddannesen, skerparker mv. Mange sektorskere underviser på universiteterne..4 Forskernes personige roe Fødevarespørgsmå andre bioisk teknisk-videnskabeigt baserede emner står højt på dagsordenen i poitik, i medierne i den dagige debat meem mennesker. I med at skningens betydning samfundet træder stadig tydeigere frem, er skerne sev så bevet mere synige. Det gæder f.eks. inden ernæring, FoU i bindese med introduktionen af mange nye teknoier, mikrobioi (fødevaresikkerhed) brugeradfærd. Forskningsmiding samfundsdebat Pressens brug omtae af skere er mangedobet i øbet af de sidste 30 år. Mest i øbet af de sidste 0 år (35). I dag venter pressen brugerne, at skerne myndighedernes eksperter træder frem detager i debatten om fødevarerne ikke bot om deres økonomiske betydning Danmark, men så om kvaitet sundhedsværdi om probemer risici. Forskerne accepterer i stigende grad kravet om miding af deres arbejde ved at besvare pressens henvendeser skrive debatindæg. Der er særdees positive eksemper på, at fagfok på fødevareområdet, f.eks. inden ernæring fødevaresikkerhed, har midet deres viden fremsat vurderinger ikke bot ti koeger gennem videnskabeige tidsskrifter, bøger på konferencer men så direkte ti brugerne. Samtidig er brugernes tiid ti skerne generet ikke stor i dag, hviket en de kan skydes, at afdækning af probemstiinger fremægning af skningsresutater te rejser fere spørgsmå, end de besvarer. Dermed skabes ny tviv om tingenes tistand sammenhæng. Forskerne kan bør ikke desto mindre bidrage ti, at der kan skenes meem væsentigt uvæsentigt, de kan som uafhængige parter bidrage ti at skabe karhed over, hvad der er rig-tigt kert. Den nævnte undersøgese (35) viser såedes så, at hvor aviserne i 960 erne mest omtate naturvidenskabeige sundhedsvidenskabeige skningsresutater, er det i 4

16 Indedning dag hovedsageig samfundsskere, der optræder i spaterne test ikke i bindese med omtae af egne skningsresutater, men som kommentatorer af aktuee probemstiinger viden skabt andre steder. Derti viser en undersøgese etaget af Center Bioetik Risikovurdering et meget avt samfundsengagement hos skerne på det bioteknoiske område (85). Der er kart behov, at skerne på de teknisk- naturvidenskabeige områder markerer sig yderigere. Det bør overvejes at indføre obigatoriske skerkurser i videnskabsteori kommunikationsteknikker at styrke skernes evne ti at mide deres viden i samfundet. ATV-udvaget mener, det bør være en pigt skerne at bande sig i samfundsdebatten at uddre vanetænkning, domme mangende handing, at medvirke ti, at den enkete borger får et så vefunderet grundag personig stiingtagen som muigt, at sikre en afbaanceret fentig debat, ikke mindst, at sikre, at ny viden biver brugt i samfundets besutningsprocesser. Forskerne befokningen I hod ti befokningen kan skerne på fødevareområdet bidrage ti en bedre ståese af kompicerede avancerede produktionsmetoder. Samtidig kan de søge at ebygge misståeser domme, f.eks. om nye teknoier, ved at fremægge deres vurdering af dee, uemper, eventuee risici uafkarede probemer. Befokningens aktive detagese i den fentige debat stiingtagen ti kompicerede probemstiinger af natur- teknisk-videnskabeig karakter kræver d te en væsentig baggrundsviden samt en grundæggende fagig, b.a. bioisk, ståese. Den grundæggende viden ståese må nødvendigvis tiegnes i skoen. Det er der essentiet (ikke bot rekrutteringen ti de tekniske naturvidenskabeige videregående uddanneser, jf. Kapite 6), at grundskoe gymnasium prioriterer undervisning i naturvidenskabeige fag, herunder bioi. Det er denne grundæggende ståese, som skerne ska bygge ovenpå i midingsprocessen. Kun herved biver det muigt det enkete menneske sev at tage stiing etage et frit vag, når det gæder net så væsentigt som fødevarer dermed egen kostsammensætning ernæring. 5

17 Levnedsmiddeskningen som begreb værktøj 2. Levnedsmiddeskningen som begreb værktøj 2. Forskningsdefinitioner Forskning udviking (FoU) er et bredt begreb, der anvendes ti at beskrive mange skeige aktiviteter. I denne rapport er det vagt at føge Frascati-Manuaens (88) definition af sknings- udvikingsarbejde som Skabende arbejde på et systematisk grundag med henbik på at øge den videnskabeige tekniske viden eer udnyttese af den eksisterende viden ti at anvise nye, praktiske anvendeser. Føgende typer er omfattet: Grundskning: Originat eksperimenterende eer teoretisk arbejde med det primære må at opnå ny viden ståese uden nen bestemt anvendese i sigte. Anvendt skning: Ligeedes originae undersøgeser med henbik på at opnå ny viden, herunder metoder færdigheder (ATV-udvagets tiføjese), men primært rettet mod bestemte, praktiske må eer anvendeser. Udvikingsarbejde: Systematisk arbejde baseret på anvendese af viden opnået gennem skning /eer praktisk erfaring med det må at frembringe nye eer væsentigt bedrede materiaer, produkter, processer, systemer eer tjenesteydeser. Som det fremgår af det føgende, må det d erkendes, at grænserne meem de skeige typer i dag er ukare, at det ikke i ae tifæde tjener net må at skene imeem dem. 2.2 Hvad omfatter evnedsmiddeskning? Tidigere ansås evnedsmiddevidenskab at være et rent naturvidenskabeigt område, der omfattede studiet af evnedsmidernes egenskaber disses betydning arbejdning, produktsikkerhed -sundhed. Forskningen var enten discipinorienteret (f.eks. evnedsmiddemikrobioi) eer fokuseret på enkete trin i fødevareproduktionskæden, enket-probemer te enket-produkter (f.eks. mæk). Samfundets probemstiingernes stigende kompeksitet inden fødevareområdet afspejer sig imidertid så i skningen. Det har resuteret i suppering af de traditionee skningsområder en opbrydning af skningsområderne på nye måder. Nu omfatter skningen te fere ed i kæden gennemføres ud fra et hehedssyn på evnedsmiddeproduktionen aftagersituationen. Udvidesen af skningsområderne er sket i erkendese af, at hod under råvareproduktionen har afgørende indfydese på råvarekvaiteten derigennem på kvaiteten af det endeige produkt. I dag regnes evnedsmiddeskning såedes at dække ae aspekter af fødevareproduktionskæden fra jord ti bord efter høst/fangst: Fra råvarehåndtering, opagring transport, over arbejdning, kontro, distribution markedsføring ti brug et hehedssyn, som aerede var fremme 0 år siden, men som har vokset sig endnu stærkere over de senere år. Der arbejdes typisk med fagigt brede temaer, hvert tema invoverer igen en ang række skningsområder. F.eks. omfatter fødevaresikkerhed skning videngenerering inden overvågningsmetoder, sporbarhed, istik, anaysemetoder, risikovurdering, mikrobioi, strategisk panægning, kvaitetsstyring, hygiejne, pakning/ embaagetyper mv. samt brugernes hodninger ti risici bundet med fødevarer, både i primærproduktionen i arbejdningsprocesserne. Systemskning er bevet en vigtig de af evnedsmiddeskningen, affødt af nye tankegange edeses- produktionskoncepter, der påvirker produktion markedsføring sætter nye betingeser skningen. Det drejer sig b.a. om tæt sammenhæng i produktion distribution dækket af begreber som f.eks. production-on-demand suppy chain management dokumentation styring af produktionsprocessen, herunder sporbarhed af råvarer kvaitetsstyring f.eks. tota quaity management-konceptet. Udvikingen afspejes b.a. i Levnedsmiddecentrets strategipan universiteternes evnedsmiddeskning (5). Panen bygger på tæt samarbejde med andre skningsinstitutioner erhvervsivet bryder med centrets basisskningsprrams (4) traditionee inddeing af skningen i tre indsatsområder mikrobioi, ernæring kemi/ fysik/teknoi. I stedet satses der på et anta kernekompetencer tværfagige skningsområder (se så Kapite 4). Den seneste definition af evnedsmiddeskningen tager så højde, at evnedsmider produceres med tæring øje, at både økonomiske, psykoiske socioiske faktorer påvirker brugerpræferencer. Derti hører, at emner som produktionsetik produkternes indhods- 6

18 Levnedsmiddeskningen som begreb værktøj stfer, men så måtidets kuturee sociae betydning samt dagigdagens vikår, får afgørende betydning accept sag af et produkt. Fødevareskning i dag kræver såedes viden om både produkt (naturvidenskab/teknoi), menneske (humaniora, sundhedsvidenskab) socia sammenhæng (samfundsvidenskab). Den samfundsvidenskabeigt baserede fødevareskning har føgeig fået stigende betydning, men bør tiige med humaniora stadig kobes tættere med de traditionee teknisk-naturvidenskabeige fagdiscipiner inden evnedsmiddeskningen. Der kan vindes meget ved, at skere med skeig uddannesesbaggrund samarbejder. Levnedsmiddeskning er såedes et tværfagigt skningsområde, der kombinerer de kassiske discipiner både på basisvidenskabeigt anvendesesorienteret niveau. Levnedsmiddeskningen er b.a. karakteriseret ved at være: Anvendesesorienteret størstedeens vedkommende, basisskningen igger hovedsageigt i hjæpefagene Mårettet mod praktisk probemøsning Mårettet mod nye produkter teknikker Mutivariabe kompeks I erkendese af, at det te er i krydsfeterne af ferfagige probemstiinger, at ideer ti nye synsvinker erkendeser opstår, bør den fentige skning, speciet universitetsskningen, tsat være åben over at nytænke fagopdeing over at skabe nye discipiner. På mange måder er området d stadig præget af en ang række traditionee fag fagdiscipiner. De centrae fagområder er evnedsmiddevidenskab -teknoi. I evnedsmiddevidenskab -teknoi indgår en række fagige discipiner som evnedsmiddekemi, -hygiejne, -produktion -kvaitet samt procesteknik, sensorik, kemometri inmationsteknoi. Andre reevante områder er evnedsmiddetoksikoi, -anayse, -kontro -ovgivning ernæringsvidenskab. Hvor evnedsmiddevidenskab har ti må at øge vores viden om ståese af hee fødevarekæden, dækker evnedsmiddeteknoi teknisk anvendese af denne viden. Ikke mindst dækker begrebet i dag viden om håndtering tokning af reevant inmation fra de store mængder data, der genereres fra måe- anayseinstrumenter. Forskningen inden de evnedsmiddereevante fagområder bygger, igesom mange andre anvendte videnskaber, på en række grundfag. Det er først fremmest kemi, fysik, bioi matematik samt discipiner som biokemi, mikrobioi, genetik, fysioi, statistik, kemiske enhedsoperationer, processtyring, køe-/varmeteknik, fow-ære mekanik. Også en række tistødende fagområder som bioteknoi, mijøære, istik inmationsteknoi indgår. Det samme gæder et samfundsvidenskabeigt fag som afsætningsøkonomi, herunder fagområder som brugeradfærd distribution, samt humanistiske fagområder som kommunikation fiosi/etik, herunder dyreetik. 2.3 Hvad omfatter ATV-rapporten? Vurderinger konkusioner i denne rapport vedrører i princippet skning udviking inden hee området evnedsmiddevidenskab -teknoi: Råvarehåndtering, -transport -arbejdning/færdigproduktion distribution samt fødevarekvaitet, herunder dyrevefærd, sensorik, kemometri samt fødevaresikkerhed -kontro, ernæring kostvaner, brugsmønstre brugeradfærd, som beskrevet oven. Også hjæpeindustri (produktions- måeudstyr, embaage tisætningsstfer) ti evnedsmiddeproduktion er medtaget. Forskning inden primærproduktion -teknoi er kun medtaget i det omfang, den bidrager direkte ti bedring af råvarekvaitet eer får indfydese på fødevarernes egenskaber derigennem på brugernes accept af varerne (f.eks. produktionsteknikker som genspejsning samt dyrevefærd). Det erkendes d, at området er meget vanskeigt at afgrænse, idet størstedeen af primærproduktionsskningen kan siges at påvirke fødevarekvaitet på en eer anden måde. Desuden går skningsprojekter som tidigere nævnt i stigende grad på tværs af faggrænser på angs ad produktionskæden fra jord ti bord. Denne afgrænsning, der i store træk føger ATV s tidigere rapport (40), sikrer et sammenigningsgrundag i hod ti situationen 0 år siden, idet der aerede dengang var en betydeig veorganiseret skning på primærproduktionsområdet, som ikke var inkuderet i den daværende rapport. I denne rapport kommenteres udvikingen på dette område d så, hvor det passer ind i sammenhængen. 2.4 ATV-rapportens videngrundag ATV-udvagets vurderinger, kommentarer, konkusioner anbefainger er baseret på indsamede data opysninger fra en ang række personige kontakter i Personer, der har bidraget med opysninger, er nævnt i Biag 2.. 7

19 Levnedsmiddeskningen som begreb værktøj Derti kommer rapporter, årsberetninger andet skriftigt materiae vedrørende den fentige private evnedsmiddeskning reaterede emner over de sidste 0 år. Rapporten er d primært bygget op omkring ATV-udvagets egne vurderinger betragtninger. I rapporten beskrives såedes rammer dansk evnedsmiddeskning i det omfang, ATV-udvaget har fundet det nødvendigt at behande udvagte probemstiinger. Baggrundsbeskriveser af evnedsmiddeindustrien, skningsinstitutionerne, disses økonomiske rammer samt evnedsmiddeuddanneserne ska såedes ikke betragtes som udtømmende, de enkete probemstiinger er aene beskrevet i en detajeringsgrad, der kan danne baggrund udvagets betragtninger. For mere uddybende beskriveser henvises ti andre mere fydestgørende arbejder på de enkete områder, hvoraf ne er nævnt i referenceisten bagest i rapporten. Referenceisten medtager de væsentigste kider ti opysninger i øvrigt. I rapportens tekst er henvist ti disse ved numre. 8

20 Levnedsmiddeproduktionen 3. Levnedsmiddeproduktionen i Danmark økonomisk betydning marked 3. Fødevaresektorens økonomiske betydning Danmark har en ang tradition primærproduktion af fødevarer, andbruget er grundaget den danske fødevaresektor med et stærkt, veorganiseret andbrugs- fiskerierhverv. Især andbruget er båret af andestanken understøttet af et effektivt konsuent- uddannesessystem, der mider nye ideer, metoder skningsresutater direkte ti brugerne, andmændene. Landbruget i Danmark har endda mået at bevare en væsentig samfundsøkonomisk betydning frem ti i dag. Fødevaresektoren omfatter uden primærproduktionen en væsentig ædings- føgeindustri, så kadet nærings- nydesesmiddeindustrien. De to erhvervsgrene er tæt bundne i det fødevareindustriee kompeks, idet 2/3 af fødevareindustriens omsætning direkte kommer fra andbrugsproduktionen (70). Fødevareområdet (hee værdikæden fra primærproduktion over arbejdning ti sag inden det samede fødevareområde) er et af Danmarks vigtigste ressourceområder. Efter Danmarks indtræden i EF i 973 steg fødevareindustriens betydning samfundsøkonomien kraftigt i en årrække. Både produktion, værdiskabese beskæftigese voksede reativt kraftigere end i industrien som hehed. Fra begyndesen af 980 erne stagnerede udvikingen, primært på grund af en moderat prisudviking på andbrugsvarer. Fødevareindustriens reative betydning dansk økonomi er d tsat meget betydeig større end før den danske indtræden i EF. Landbrugs- fødevareeksporten udgør reativt mere end dobbet så stor en ande af den samede eksport som gennemsnittet OECD. Også niveauet omsætning, beskæftigese værdiskabese er disse erhverv mere end dobbet så stort i Danmark som gennemsnittet OECD. Fødevareindustrien tegnede sig såedes i 200 en samet omsætning (omfattende varer, tjenesteydeser mv.) på knap 24 mia. kr. eer ca. 24 pct. af industriens samede omsætning. Dansk andbrugsproduktion fødevareindustri er meget eksportorienteret. Danmark er reativt set bandt verdens 0 største fødevareeksporterende ande 2. Over 60 pct. af produktionen eksporteres, hviket internationat set er et højt ta. Som eksportsektor overgås de to erhverv tisammen kun af maskinindustrien (70). Den samede danske eksport af andbrugsprodukter arbejdede fødevarer andr i 200 knap 87 mia. kr. eer ca. 20 pct. af den samede danske eksport. Herti kommer en eksport af maskiner ti andbrugs fødevareindustri, pantebeskyttesesmider, gødningsstfer mv. på ca. 0 mia. kr. (70). Eksporten af de industriet arbejdede fødevarer er samtidig steget fra 6 pct. i 960 ti at udgøre omkring 20 pct. i 2000 (70). En anayse 3 i efteråret 2002 viser, at dansk fødevareksport har gjort det bedre end nensinde i 200 i modsætning ti i Europa generet. Sev Hoand står hodsvis dårigt. I gruppen af de 500 største danske virksomheder er omsætningen i de detagende 53 fødevarevirksomheder steget mere end i gruppen totat set, idet de står en omsætning på 27 mia. kr., svarende ti en vækst på otte pct. 4 mod 6,5 i gruppen som hehed. Også resutatudvikingen er bedre. Det vurderes i anaysen, at succes en muigvis skydes fødevarevirksomhedernes evne ti i tide at skære ned på antaet af medarbejdere. Konsuenter på området advarer d om, at det gode danske resutat primært skydes udenandske konkurrenters uhed, b.a. på grund af sygdomsudbrud i husdyrbestandene, at danskerne har været gode ti at udnytte situationen. Udvikingen vi vende igen, virksomhederne bør sætte endnu fere kræfter ind på æding, innovation produktudviking, hvis de ska kare sig i konkurrencen, hedder det. Fødevareindustrien er som 0 år siden den næststør-. Ved fødevareindustrien, eer nærings- nydesesmiddeindustrien, stås des næringsmiddeindustrien, der inkuderer sagterier kødindustri, mejeri- fiskein-dustri, frugt, grønt cereaier/brød, des nydesesmiddeindustrien, der omfatter drikkevare-, sukker-, chokoade- tobaksindustri. 2. At vi er den 2. største eksportør, når man ser på den samede eksport, understreger Danmarks reativt stærke internationae pacering (70). 3. Børsen 500, sept CP Keco, der havde et væsentigt underskud, som vie have rykket biedet, er ikke medtaget i denne udregning. Også Ara Foods er udeadt pga. af mangende ta i bindese med fusionen meem MD Foods Ara. 9

21 Levnedsmiddeproduktionen ste branche måt i værditivækst beskæftigese. Den ande af befokningen, der er beskæftiget inden andbruget, er d jævnt fadende. Sevom andbrugseksportens betydning så er fadet i takt med andbrugets fadende ande af samfundsøkonomien, er produktionen som nævnt samtidig steget i omfang værdi. Siden 970 har andbruget øget sin produktion med 60 pct. på trods af en arbejdsstyrke på bot en tredjede af niveauet 30 år siden. Det vi sige, at stadig færre andmænd skaber grundaget en stadig stigende eksport af andbrugsvarer. Ca personer var i 998 beskæftiget i den primære andbrugssektor. Derti kom ca i arbejdningssektoren. Medtages synings- servicevirksomheder mv., var godt personers beskæftigese i Danmark skabt af jordbrugsproduktionen. Det svarer ti 0 pct. af ae fudtidsbeskæftigede danskere. Antaet af ansatte i evnedsmiddebranchen (i private virksomheder) er samtidig steget fra ca i 988 ti knap i 2000, svarende ti ca. 9 pct. af beskæftigesen i industrien (70). 3.2 Karakteristik af fødevareindustrien 3.2. Det fødevareindustriee kompeks Det fødevareindustriee kompeks er meget heterent i sin struktur sammensætning. Knap 20 pct. af andets private firmaer, over , findes inden brancherne andbrug, gartneri skovbrug. Ti gengæd har de feste af disse kun én eer ganske få beskæftigede. Antaet af private virksomheder inden fødevareindustrien er angt mindre, knap 2.000, med mange meget små få meget store virksomheder, så måt med internationae aen. Hee 55,6 pct. af ae fødevarevirksomheder har færre end 0 fudtidsbeskæftigede, kun 4,6 pct. har fere end 00 ansatte (48). Ti gengæd står de store virksomheder næsten havdeen af omsætningen i sektoren, ink. primærerhvervene. Strukturet set er det fødevareindustriee kompeks desuden karakteriseret ved en betydeig vertika integration med andmanden, fødevareindustrien brugerne som naturige kernepunkter i fødevarekæden fra jord ti bord (se Figur 3.). Der er en tæt koordinering meem skning, rådgivning, primærproduktion, æding arbejdning. Denne integration koordinering har været grundaget andbrugets fødevareindustriens udviking internationae position er b.a. skabt gennem andesorganiseringen. På andbrugsproduktsiden, speciet i de to største sektorer, mejeri sagteri, er andesseskaberne den het dominerende virksomhedsm. Meem pct. af omsætningen i disse sektorer kommer fra andmandsejede andesvirksomheder, ca. 40 pct. af fødevareindustriens omsætning kommer fra andesseskaber. Sevom samme mønster kan genfin- Forsyningssektoren Forskning, udviking rådgivning Primært andbrug fiskeri Forarbejdning æding Distribution Markedsføring Øvrig ædingsindustri Forbrugere Hjemmemarked Eksportmarked Kide: Devist efter Landbrug i et moderne samfund, Henning Otte Hansen, apr Figur 3. Vertika integration i det fødevareindustriee kompeks. 20

22 Levnedsmiddeproduktionen Tabe 3. Fødevareindustriens omsætning det på brancher omsætningsandee i 200. Branche Omsætning Mio. kr. 3 største virks., % Omsætningsandee 5 største virks., % 0 største virks., % Nærings- nydesesmidde- at industrien i , 0 42, 2 5, 2 Heraf: Sagterier kødvareindustri , 0 76, 7 88, Mejeriindustri , 9 92, 0 95, 9 Levnedsmiddeøvrigt industri i , 6 9, 2 3, 6 Drikkevareindustri.785 Tobaksindustri , 5 80, 6 94, , 00, 0 00, 0 Kide: Danmarks Statistik, des i fiskeindustrien, dominerer privatejede overvejende små virksomheder denne sektor. Endvidere opererer enkete, oprindeigt udenandske, mutinationae seskaber som Nesté Uniever på markedet med danske afdeinger. Andesseskabsmen har desuden bevirket, at fødevaresektoren traditionet stadig i dag er kendetegnet ved udpræget branchespecifikke virksomheder. Dette iustreres b.a. i brancheorganiseringen på området. En oversigt over de vigtigste brancheorganisationer findes i Biag 3.. Danisco er et eksempe på en sammensat fødevarevirksomhed, der står uden andesbevægesen, bygget op omkring teknoisk besægtede retningsområder inden fødevarer, ingredienser embaage ti fødevarer. Kun meget få fødevarevirksomheder er het eer devist uafhængige af den danske andbrugsproduktion. Produktion eksport domineres stadig af råvarer havfabrikata, der udbydes i stærk konkurrence på hjemme- eksportmarkederne. Omsætningen det på brancher samt omsætningsandee de største virksomheder inden hver branche ses i Tabe 3.. De to største sektorer er som nævnt mejeri- sagteri-/kødvareindustri, der tisammen står 53 pct. af den samede omsætning i fødevareindustrien. Deres eksport udgør hhv pct. ca. 85 pct. af de dansk producerede råvarer. De dominerende andbrugsvarer ti eksport er svinekød, fisk, ost, oksekød, smør sagtet fjerkræ, hvoraf førstnævnte varegruppe er angt den største ti en værdi af over 20 mia. kr. (2000). Bandt de vigtigste ædede produkter ti eksport er kødkonserves, mækekonserves, bagværk, sukkervarer kakaoprodukter, margarine, akohoiske drikkevarer tobaksvarer. Brødfabrikkerne har en eksportkvote på ca. 25 pct. Bandt produkter fra ovende nicheindustrier, hvor det vurderes, at Danmark evt. på ængere sigt kan udbygge sin kapacitet, er enzymer samt hjæpestfer/ingredienser ti evnedsmiddeindustrien, hvor der i 2000 var en eksport ti en værdi af hhv. 3. mio. kr. 664 mio. kr. (70). Eksporten af hjæpestfer har d været meget svingende, set over de sidste fem år, med en fadende tendens. Dette skydes mentig, at en stigende de af produktionen, som er bukproduktioner, mest økonomisk produceres i udandet, tæt på markederne. Det samme gæder sandsynigvis ne andre arbejdede varegrupper. Eksportværdien ska der tages med behod, idet der tiige kan være en indtjening ti Danmark på de udenandsk producerede varer. Eksportværdien af de vigtigste varegrupper, som opgjort af Danmarks Statistik, fremgår af Tabe 3.2. I de seneste år er nye virksomhedsmer aiancetyper dukket op på fødevaremarkedet. Endnu er det svært at vurdere, hviken betydning disse virksomheder, der især ekommer i detaieddet, vi få på ængere sigt, idet deres betydning i dag er het margina. Virksomhederne opstår typisk omkring het nye koncepter markedsføring, sag distribution, b.a. via Internettet te med evering direkte ti 2

23 Levnedsmiddeproduktionen Tabe 3.2 Eksportværdien af de vigtigste andbrugsvaregrupper -industriprodukter 200 (værdi over mia. kr.). V aregruppe Eksportværdi, mio. kr. Animaske andbrugsprodukter i at Heraf b.a.: Levende svin, svinekød Ost Levende hornkvæg, okse- kavekød Fjerkræ, fjerkrækød Smør Vegetabiske andbrugsproukter i at Heraf b.a.: Korn Bomster, panter, frugt grøntsager Fisk, krebsdyr bøddyr i at Fisk, krebsdyr bøddyr, ikke tiberedt Fisk, krebsdyr bøddyr, tiberedt Kødkonserves Mækekonserves Øvrige industriet arb. fødevarer i at Heraf b.a.: Ø Andre drikkevarer Animaske/vegetabiske fedtstfer/oier Andre industriet arbejdede andbrugsprodukter Kide: Danmarks Statistik, brugerne som f.eks. Årstiderne A/S, eer sag direkte fra produktionen via gårdbutikker. På markedsføringssiden er det bevet mere amindeigt, at fere virksomheder sår sig sammen om at trænge ind på et nyt marked. F.eks. har en række fødevarevirksomheder med Eksportrådets hjæp aieret sig omkring fæes markedsanayser, udstiingsstande, hjemmeside m.m. at så igennem på markedet i USA Konkurrencen på fødevaremarkedet Fødevaresektoren har igennem mange år været præget af opkøb fusioner at styrke konkurrenceevne markeds- potentiae, i dag sidder ne få firmaer inden hver branche på størstedeen af markedet, hviket afspejes i Tabe 3.. Inden de vigtigste varegrupper drejer det sig om Ara, Carsberg, Danish Crown, Danisco, Danæg, Spira (b.a. det tid. Danpo), Rose Poutry, Roya Greenand Cereaia (b.a. Schustad). De 20 største virksomheder inden det fødevareindustriee kompeks, dvs. inkusive grossister, iføge Børsen 5 fremgår af Tabe 3.3. Set på nordisk pan er de fem største danske virksomheder med en samet omsætning på 49 mia. kr. tiige bandt de seks største på området i Norden. Med den seneste udviking øje tyder meget på, at Danmark Sverige, der i disse år indgår meget omfattende aiancer inden fødevareproduktion, i fremtiden vi frem- 5. Børsen Onine, Norden 000,

24 Levnedsmiddeproduktionen Tabe 3.3 De 20 største virksomheder i Danmark inden det fødevareindustriee kompeks. Rang i orden (200) N Rang i anmark (200) D 2 Virksomhed Omsætning (2000) mio. kr. Anta ansatte (2000) Ara Foods 3 Danish Crown 4 Carsberg Danisco Dagra Dat-Schaub 3 Steff-Houberg Aarhus Oie Chr. Hansen Hoding Roya Greenand CP Keco BHJ Bryggerigruppen 5 Schustad Arovit Petfood Dandy Hoding Nowaco F. Uhrenhot Hoding Dansk Cater Hoding Toms Fabrikker Kide: Børsen Onine, Norden 000, Rang bandt de 000 største virksomheder i Norden ae brancher. 2. Rang bandt danske fødevarevirksomheder. 3. Fusioneret i 2002 med virkning fra oktober Omfatter ae koncernens aktiviteter. Ti sammenigning indgår aene drikkevareproduktion i taet branchen i Tabe Fusioneret med Cereaia AB januar stå som et stort sammenhængende fødevareområde 6. Fusionerne speciet inden mejerisektoren sagterisektoren har haft myndighedernes bevågenhed i bindesemed konkurrencevikårene på markedet, det bev konstateret af Konkurrencestyresen i 999 (77), at koncentrationen af produktion vareudbud på få virksomheder har haft en række effekter. Disse beskrives i de føgende afsnit ved eksemper fra mejeri-, sagteri- me- brødbrancherne. Sagterierne produktudvikingen De danske sagterier er bandt de største i Europa. Danish Crown var aerede inden fusionen med Vestjyske Sagterier i 999 det største sagteriseskab i EU. Steff-Houberg, der er Danmarks 3. største sagteri nummer 2 på europæisk pan (måt ud fra anta sagtninger), fusionerede med Danish Crown i maj 2002 med virkning fra oktober 200. Sammen med TiCan amba står koncernen ca. 94 pct. af sagt- 6. Aerede i 992 købte Danisco Sockerboaget, som står a svensk sukkerproduktion. Ti gengæd ste Danisco i 999 De Danske Spritfabrikker ti det svenske Vin & Sprit. I 995 Købte det svenske Scandinavian Poutry Danpo i dag Spira. MD Foods Ara Foods fusionerede i 2000, samme år som Carsberg overt Pripps Ringnes. I brødbranchen har Cereaia AB opkøbt næste hee den danske brødbranche, først med overtagesen af Paaskebrød i 988 senest med Schustad i

25 Levnedsmiddeproduktionen ningerne af danske svin. De sidste 6 pct. egår på et mindre anta små private sagtehuse i udandet. Danmark er ikke det største marked de danske sagterier, som eksporterer ca. 85 pct. af kødet direkte indirekte ti ande over hee verden. Sagterierne har sideøbende tipasset deres produktion ti det danske marked ti de enkete udenandske. De har b.a. vokset sig store gennem masseproduktion af feksibe produkter (i.e. den såkadte mutigris, der bev udviket gennem et omfattende avsarbejde), med udskæringer tipasset de enkete eksportmarkeder. Store regionae skee i krav ti færdigprodukterne har betinget en de i at afhænde udskæringer ti videre oka arbejdning. Japan, Storbritannien Tyskand er bandt de største markeder, men reet eksporteres ti de feste ande i verden, hvor import af svinekød er muig. Ti Storbritannien er der især udviket speciavarer som f.eks. bacon. Inden de seneste år er udbuddet så på råvaresiden bevet yderigere differentieret, der satses mere på grise med bestemte egenskaber, tunge grise, økrise, vefærdsgrise osv. TiCan Danish Crown står i dag ca. to tredjedee af syningen af fersk svinekød ti det danske marked, men en væsentigt avere markedsande af arbejdede kødprodukter. Importen ti supermarkederne af fersk svinekød har såedes i mange år været minima, mens der er en betydeig import af arbejdet kød fersk oksekød. Årsagerne herti kan være fere, f.eks. har danske brugere haft præference dansk kød, der har været særige sundhedskrav fra statens side. Det har evt. afhodt udenandske producenter detaihandeen fra at satse på det reativt ie danske marked. At import tidigere ikke har været et reet aternativ supermarkedernes indkøbere har ført ti, at produktudvaget har været snævrere, end det kunne have været. Udenandske nyheder bev ikke markedsført, de danske sagterier var samtidig i så hård indbyrdes priskonkurrence, at der kun var begrænsede ressourcer ti produktudviking. I dag er udvikingen vendt, der importeres nu så fersk svinekød ti danske supermarkeder. Sagteriernes produktudviking har igennem mange år fokuseret på både ferskkødsprodukter, påægs- charcuterivarer samt convenience-produkter, herunder måtidsøsninger. Ikke mindst sidstnævnte er i vækst både som køe- dybfrostvarer. Derudover etages procesudviking teknoiudviking samt strategisk skning i kødkvaitet, hygiejne produktsikkerhed. FoU egår i dag des i virksomhederne, som f.eks. i Tuip s nye udvikingscenter, des i brancheskningsinstituttet Sagteriernes Forskningsinstitut (se så Kapite 4), der b.a. arbejder med proces-, kvaitets- produktsikkerheds- udviking. For Danish Crowns TiCans vedkommende er den strategiske skning teknoiudviking i vidt omfang paceret på Sagteriernes Forskningsinstitut. Produktudvikingen er paceret decentrat i Danish Crown-koncernens skeige datterseskaber især Tuip herunder en de i udandet, primært Engand USA. Mejeriernes nyesesevne Op i gennem 90 erne er mejerierne tsat med at fusionere omorganisere deres virksomheder, så de er endnu mere markedsorienterede fokuserede på de store fremadstormende supermarkedskæder i Europa. Den største mejerivirksomhed, MD Foods, fusionerede i 999 med ærkerivaen Køver Mæk. Tisammen fik de to virksomheder en omsætning på 28 mia. kr. samt en ande af den indvejede mæk i Danmark på ca. 90 pct. bev dermed EU s 3. største mejeriseskab måt i mækemængde. Det føgende år fusionerede seskabet med Sveriges største mejeriseskab, Ara, besatte dermed. padsen i EU s mækeiga. Seskabets totae omsætning er i dag på knap 40 mia. kr. Også i bindese med fusion i denne branche bev der fra myndighedernes side fokuseret på de konkurrencemæssige effekter. F.eks. viste Konkurrencestyresens undersøgeser af prisudvikingen i perioden , at konkurrencen efterhånden var bevet begrænset betydeigt. Det viste sig ved, at priserne i Danmark på mæk smør var hævet væsentigt mere end i andre ande. Udvikingen førte ti, at Konkurrencerådet i 997 greb ind over MD Foods Køver Mæks aftaer, hviket bev underkendt i Konkurrenceankenævnet. Ankenævnet fandt d samtidig anedning ti at tage de indbyrdes aftaer op ti revurdering. Det førte ti fjernese af ae bestemmeser, der kunne begrænse konkurrencen. Ara Foods producerer hee spektret af mejeriprodukter: Drikkemæk, syrnede produkter, ost, smør, bandingsprodukter, økoiske produkter, mækepuvere en række funktionee, mækebaserede ingredienser. De mindre mejerier koncentrerer sig om enkete nicher inden de skeige produktområder. De vigtigste eksportvarer er ost smør/bandingsprodukter, men så puverprodukter ingredienser, der stort set kun produceres ti eksport, udgør vigtige varegrupper. Drikkemæken derimod afsættes næsten udeukkende på hjemmemarkedet, hviket vi sige Danmark, Sverige Engand. Den grundæggende skning inden mejeribruget koordineres på branchepan i Mejeribrugets Forskningsfond. Miderne stammer fra branchens egne produktionsafgifter 24

26 Levnedsmiddeproduktionen på mæk indti nu fra FØTEK-prrammet. I bindese med dannesen af Ara Foods er der dukket et behov op en grænseoverskridende koordinering effektivisering af den skningsindsats, som i sidste ende betaes af seskabets ejere, mækeproducenterne. Den mere anvendesesorienterede skning, teknoiudvikingen den snævert produktreaterede udviking sker i de enkete virksomheder i tæt samarbejde med disses everandører kunder. Den største indsats etages af Ara Foods, der sev beskæftiger ca. 200 medarbejdere med innovation. Brød- mebranchen sortimentsudvikingen I mebranchen er koncentrationen igeedes høj, idet de to største producenter står omkring 90 pct. af syningen. Møerne omsætter samet ca.,3 mia. kr. på årsbasis (997). Ca. 5 pct. af produktionen går ti eksport. Råvaregrundaget er dansk brødkorn supperet med speciakorn (speciee hvedesorter) fra udandet. De vigtigste produkter er hvedeme, rugme færdige mebandinger, som møerne afsætter ti industrien (brød- kagefabrikker), bagerier detaihandeen. Branchen har været gennem en omstiingsproces, hvor et større anta regionae producenter er bevet erstattet af få store, andsdækkende producenter. Havnemøerne A/S er i dag angt den største producent med en markedsande på pct. Seskabet ejes af den svenske andmandsejede Cereaia AB, der samtidig b.a. kontroerer to producenter af hhv. bagerihjæpemider morgenmadsprodukter. Den anden større producent er Vasemøen A/S. For at imødegå det stigende konkurrencepres på standardsortimentet har møerne udviket nye speciabandinger ti bagerisektoren. Senest er etaget en yderigere produktdifferentiering med nye typer af færdigbandinger ti sag gennem detaihandeen. Der introduceres reativt få nyheder, producenternes omkostninger ti produktudviking er ave, 0,3-0,5 pct. af omsætningen. Forsyningen med brød biver dækket af tre større brødvirksomheder et anta nicheproducenter. Ti sammenigning fandtes der 24 sevstændige, overvejende regionae, brødfabrikker i 984. Brødfabrikkerne omsætter samet ca. 2,4 mia. kr. Ca. 25 pct. af produktionen eksporteres (997). Schustad Gruppen A/S, der i 2000 købte De Danske Brødfabrikker A/S, DDB, tidigere ejet af FDB, er den største brødproducent med en omsætning på ca. 2 mia. kr. en samet markedsande inden rugbrød på 60 pct. industriet hvedebrød på over 50 pct. Schustad bev desuden de af en endnu større koncern i januar 2003 ved saget ti Cereaiakoncernen, der så kontroerer den store brødproducent Hatting Bageri A/S. Kohberg Brød A/S har så store markedsandee. Virksomhederne fremstier et bredt sortiment af færdigpakket rugbrød hvedebrød, omfattende standardbrød speciabrød. Inden fastfood brød dybfrosne brugerpakkede produkter har Hatting Bageri A/S en dominerende stiing. Det voksende marked bake-f domineres af Schustad Hatting. Frem ti ca. 980 fremstiede fabrikkerne et begrænset sortiment af standardbrød. Da kæderne i detaihandeen begyndte at importere speciabrød fra udandet udvidede fabrikkerne deres produktsortiment. Samtidig gennemførtes omfattende rationaiseringer med etabering af store andsdækkende virksomheder, som har overtaget en de af den produktion, der tidigere egik hos håndværksbagerne, industriaiseret produktionen. Denne proces har ført ti, at fabrikkernes produktudbud er bevet udbygget, men det samede udbud over brugerne er ikke ændret væsentigt. Sevom producenterne har øget udbudet af speciabrød, anvender de tsat beskedne ressourcer ti produktudviking (generet ca. 0,5 pct. af omsætningen (77), Schustad anvender ca. pct.). Strukturændringernes betydning ATV-udvaget mener igesom ATV s tidigere evnedsmiddeudvag, at de omstruktureringer koncentrationer, der har fundet sted i fødevaresektoren i de sidste 0 år, har styrket virksomhederne rustet dem ti at kare sig bedre på det internationae marked. Som det fremgår af ovenstående eksemper, er strukturændringerne imidertid ikke uden sideeffekter set fra andre synsvinker, f.eks. en risiko fadende konkurrence uhensigtsmæssig prisudviking inden visse brancher. Desuden kan de store virksomheder på trods af betydeige egne FoU-budgetter virke mindre feksibe. Begge hod kan hæmme innovation produktudviking. Mindre virksomheder kan så være innovative er feksibe, det er opfattesen, at det er bedst, at den danske erhvervsstruktur tsat består af en banding af store mindre virksomheder, der kan suppere hinanden ved at satse på skeige varetyper som f.eks. standardvarer i store partier vs. mere speciee nicheproduktioner inden FoU ved at indgå i samarbejdsprojekter. 25

27 Levnedsmiddeproduktionen 3.3 Fremtidens fødevarer udvikingstendenser Fra jord ti bord Udvikingen af nye fødevarer har været stærkt afhængig af strukturudvikingen konkurrencehodene inden seve fødevaresektoren, virksomhederne har primært rustet sig ti fremtiden ved at vokse fusionere. Producenterne har traditionet bestemt varesortimentet ud fra en måsætning om at fremstie gode, men biige varer fra deres vurdering af brugernes ønsker. Men tendensen har nu ænge været, at de store detaihandeskæder sætter dagsordenen, hvike produkttyper -grupper der ska ind på markedet. Hvorvidt nye produkter sår an, afhænger te af, om detaihandeen vi give dem den nødne introduktionstid i butikkerne. Det øger producenternes økonomiske risiko ved nye produkter, igesom deres incitament ti at satse ressourcer på at nyudvike påvirkes negativt af et prispres fra detaihandeskædernes egne mærkevarer. Samtidig med, at detaihanden har kritiseret dansk fødevareproduktion mangende produktudviking peget på, at de mange fusioner har gjort virksomhederne mindre feksibe over nyudviking, er der paradoksat nok et pres fra samme detaihande om standardisering af varesortimenterne under hensyn ti de effektivitetsgevinster, der igger i sag distribution af store partier. Også internationat er sortimentet i visse varegrupper fadende. De store danske fødevarevirksomheder tibageviser kritikken. De har i vid udstrækning vagt at satse på eksport har der især tipasset deres varesortiment ti udenandske markeder frem at produktudvike speciet ti det danske marked. De små virksomheder, der producerer mindre kvanta har et begrænset sortiment, har haft svært ved at vinde fodfæste under disse betingeser bortset fra het speciee nicheproduktioner. Fra bord ti jord I Danmark har den oven beskrevne udviking en overgang betydet en begrænsning i sortimenterne inden en række varegrupper. Men sev de store detaihandeskæder er begyndt at ændre hodning; brugerhensyn trænger sig på. Senest tyder en fransk undersøgese (57) f.eks. på, at producenter detaihandeskæder ikke bør satse på at standardisere deres produkter sæge den samme vare ti ae brugere i den vestige verden. Forbrugerne ader sig ikke internationaisere på dén måde de er trods interessen nye fremmedartede produkter ikke viige ti at opgive deres egen madkutur. Paradoksat nok er discountsektoren, der især er kendt et reativt snævert standardiseret varesortiment, nu atter i kraftig vækst i både EU USA. Dette vidner igen om, at brugertrends ikke er entydige, men går i mange skeige retninger. Fow et af inmationer den anden vej i produktionskæden, fra bord ti jord, om brugerønsker ti producenter detaihande er i det hee taget vokset støt er desuden bevet pressionaiseret i øbet af de sidste 0 år. Moderne brugere har, som beskrevet i Kapite, et stigende anta ønsker krav ti deres mad, de mueres stadig karere, des via brugerorganisationerne ikke mindst brugernes egen adfærd købekraft, des via brugerskningen. Udbuddet af madvarer ska dække stadig fere skeige behov, situationer må, der kræves generet et stort udvag stor variation. Støttet af et stigende kendskab ti andre ande kuturer vi vi gerne prøve net nyt. Som føge deraf er importen af fødevarer ti et eers næsten sevsynende and som Danmark dobet over de sidste 20 år. Speciet er kødimporten steget støt, vareudbudet er bevet bredere mere internationat. Det står d kart, at der stadig er brug en markant udbygning af brugerskningen. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmå om brugsmønstre brugeradfærd. F.eks. er der te bevet konstateret afvigeser imeem brugerundersøgesers resutater den købsadfærd betaingsviighed i hod ti skeige varegrupper, som producenter indkøbere opever. Ændrede produktions- markedsbetingeser Den beskrevne fragmentering af markedet det ændrede fokus mod brugeren ventes at tsætte. Både detaihande virksomheder indstier sig på, at fremtidens konkurrence tsat kommer ti at dreje sig om brugernes gunst. Konkurrenceparameteren biver mentig (mange) nye produkter med et højt videnindhod, baseret på skning udviking tipasset særige mågrupper, hvor den øgede værdi tiføres produktet sent i processen, hvor værdien af råvaren fader tisvarende, såedes at den kun udgør få procent af det færdige produkts værdi. Fremtidens fødevarer vi sandsynigvis i stigende grad bive udviket skræddersyet både i indhod embaage ud fra behov ønsker hos skeige brugergrupper i takt med nye ivsstismer skningsresutater, b.a. vedrørende ernæring sundhed. Ne behov vi være accentueret af mere fritid, andre af en stadig mere travet hverdag, andre igen af gourmethensyn, særige hesehensyn eer af etiske, økoi- 26

28 Levnedsmiddeproduktionen ske kuturee overbevisninger. Forbrugerne vi i stigende grad væge de produkter, der indebærer særige dee dem i særige situationer. Samtidig vi de være stadig mindre tibøjeige ti at acceptere produkter, hvor deene ved produktet har været andmandens, producentens eer distributørens. Debatten om anvendese af genspejsning i fødevareproduktionen har tydeigt vist ud over skepsis over produkternes sundhedsværdi at f.eks. dyrknings- eer opbevaringsmæssige dee ved genspejsede afgrøder ikke har overbevist brugerne om deres reee nytteværdi (b.a. 68). Anderedes hoder det sig med anvendese af genspejsning ved fremstiing af medicinske præparater. Her er deene brugerne åbenyse dermed acceptabe. Udtaeser fra fødevarebranchen i pressen samt en undersøgese udført af MAPP Centret (7) viser, at danske virksomheder er bevidste om, at produktudvikingsindsatsen ska øges yderigere. Det fremgår så af en anayse, udført Erhvervsfremme Styresen i 2000 (78), hvor det tiige bev konstateret, at det først fremmest var kundekrav konkurrencehod, der gav incitament ti innovation. MAPP Centerets undersøgese (7) viste så, at bandt kider ti innovation venter danske virksomheder sig mest af interne ideer næstmest af brugerstudier, mens inspiration fra konkurrenter everandører samt brancheinmation tiægges mindre værdi. Mange virksomheder mener, at de aerede har udvidet deres produktudvag væsentigt, men de nævnte undersøgeser viser samtidig, at de danske virksomheder ikke tiægger produktudviking så stor betydning som internationae, innovative virksomheder generet gør. Af ovennævnte anayse (78) fremgår desuden, at kun idt over havdeen af de undersøgte fødevarevirksomheder havde anceret nye produkter inden de seneste par år. Også markedsføring produktionseffektivitet spås stigende, om end mindre, betydning konkurrencepositionen i undersøgesen. De ministeriee FoU-prrammer viser, at man fra det fentiges side aerede fra midten af 980 erne (se Kapite 5 Biag 5.), tiagde produktudviking en vis betydning. Samtidig viser skeige debatindæg rapporter fra sutningen af 980 erne, at der var fere, meget enkede, opfatteser fra både fentig privat side af, hvad dansk andbrug den danske evnedsmiddeindustri skue satse på: Fortsætte tiværesen som råvareproducenter everandører af havfabrikata, standard- bukvarer, dvs. som undereverandører ti en primært udenandsk ædingsindustri, eer tage springet satse på æding produktudviking i takt med detaihandens brugernes krav. ATV s Levnedsmiddeudvag anbefaede i sin rapport i 99 (40), at der frem at skue satses på kvaitet ud fra en opfattese af, at det ikke er operationet at ægge en samet strategi en så kompeks divers sektor som den danske fødevaresektor. ATV-udvaget vurderer i dag, at de bedste udvikingsmuigheder danske virksomheder indebærer at satse på en stadig mere videnintensiv/ædet produktion af fødevarer på udvagte nicheproduktioner, som f.eks. fødevareingredienser, tisætningsstfer enzymer begge er områder, hvor vi aerede i dag er bandt verdens førende producenter. I dag medes der kart ud fra fentig side om den stigende værdi af innovation. Innovationsoven (4) er et eksempe på, at man poitisk er viig ti at hjæpe med at ny fødevareindustrien på dette punkt, på et møde efteråret 2002 var andbrugsministrene i EU EU s kandidatande positive over at opdre Kommissionen ti at arbejde videre med rammerne et nyt initiativ, der ska styrke innovation i den europæiske fødevare- andbrugssektor ud fra en overbevisning om, at innovation er afgørende udvikingen af EU s fødevare- andbrugssektor. Fødevareminister Mariann Fischer Boe udtate ved den ejighed: Det er min vurdering, at det europæiske andbrug fødevareindustrien fremover vi stå med de bedste kort på hånden, hvis vi får styrket innovationsevnen. Atså evnen ti at få omsat ny viden skning ti nye produkter effektive produktionsmåder, der tager hensyn ti såve økonomi, mijø, dyrevefærd ønsket om rene sunde fødevarer. Fremtidens reee konkurrenceparameter biver innovation produktudviking ti et brugerdrevet marked: (Mange) nye produkter med et højt videnindhod, tipasset særige mågrupper. En satsning på øget produktudviking bør naturigt føges af åbenhed over udnyttese af ny teknoi i ae dee af produktionen. Værdien af the technoy push må ikke undervurderes. Det betyder, at danske virksomheder bør intensivere sknings- udvikingsindsatsen yderigere i de kommende år. Virksomhedernes sknings- udvikingsarbejde omtaes yderigere i Kapite 4, Afsnit

29 Levnedsmiddeproduktionen Hvad angår udvikingen af nye produkttyper tyder den oven nævnte undersøgese fra MAPP Centret (7) på, at virksomhederne i deres indsats vi tiægge trends som nydese, individuaitet, convenience sundhed størst næsten ige stor værdi, medens økoi functiona foods spås mindre vigtighed. Der er ingen tviv om, at f.eks. færdigretter convenience foods har et stigende marked. Detaihandeen efteryser fere typer færdigretter af bedre kvaitet. F.eks. har søgsordningen What s Cooking udført af Coop Danmark (2002) vist, at der er stor interesse hos kunderne et nyt koncept, der indebærer etabering af særige afdeinger med færdigretter i butikker med det rette kundeunderag størrese. Konceptet afprøves i dag med kokke, der tibereder maden i butikken, men f.eks. Tuip er aerede en betydende everandør ti konceptet, der på ængere sigt ska hvie på videresag af industriet fremstiede færdigretter. Det stier krav om nytænkning i virksomhederne vedrørende produktionsmæssige hod, istik/distribution samt opbevaring i butikkerne. Bandt sidegevinsterne er, at konceptet kan være med ti at vise nye veje i produktionen fødevarevirksomhederne, at der via butikkernes convenience-afsnit vi kunne introducere nye produkter direkte ti kunderne, at niche- producenter vi kunne få nemmere adgang ti markedet ad denne vej. Også konventione færdigmad fast food spås en stor fremtid igen ud fra en overbevisning om, at markedet vi bive stadig mere fragmenteret med stadig fere skeige mågrupper. Catering-branchen er endvidere i kraftig fremgang vi sandsynigvis være en hovedaktør på fremtidens fødevaremarked. I Europa indtages i dag generet 30 pct. af de varme måtider ude eer i det mindste tiberedt uden hjemmet det drejer sig om mad fra restauranter, kantiner o.a. storkøkkener. Området er, igesom mange af de andre ovende vækstområder, genstand sknings- udvikingsarbejde. Mere tvivsomt ser markedet ud såkadte funktionee fødevarer functiona foods. Der er tae om speciadesignede produkter, beriget med skeige naturige stfer som vitaminer, mineraer eer probiotiske kuturer, eer modificeret at give brugeren en ekstra fysioisk de, der modes at hindre sygdom eer fremme sundhed. Hverken myndigheder eer brugere i Danmark har i modsætning ti, hvad der er tifædet i mange andre vestige ande taget særigt positivt imod de eksemper, der indti nu har været fremme på det danske marked. Heer ikke fødevarer, ingre- Tabe 3.4 De 0 største, mutinationae firmaer på det fødevare- agroindustriee område, 999. Firma Phiip Uniever Nesté Cargi ConAgra Pepsico Morris + Bestfoods Produktkategorier Tobak, ø, arbejdede fødevarer Forarbejdede fødevarer, kosmetik Forarbejdede fødevarer, kæedyrsfoder Grovvarefremstiing Grovvarefremstiing, dyrefoder, arbejdede fødevarer St drinks, restaurationsvarer Nationaitet USA Hoand/Storbritannien Schweiz USA USA USA D iageo Akohoiske varer, arb. fødevarer, restaurationsvarer Storbritannien Coca Archer Mars Coa Danies Midand Company St drinks Grovvarer, oiefremstiing, arbejdede fødevarer Konfekture, kæedyrsfoder USA USA USA Kide: Gobaisation Trends in the Food and Agroindustries, UNIDO/IFAU, 200, efter årsberetninger

30 Levnedsmiddeproduktionen dienser eer tisætningsstfer fremstiet ved brug af genetisk modificerede organismer nove foods har indti nu vundet stor udbredese i Danmark, sevom der på EU-pan fere år siden er vedtaget fæes reger vurdering, godkendese mærkning. Andre ændrede produktionsbetingeser, herunder ovgivningsmæssige krav, beskrives i Afsnit Det internationae fødevaremarked verdens fødevaresituation Virksomhedernes behov at styrke konkurrenceevnen, f.eks. gennem fusioner, hænger i høj grad sammen med betingeserne på det internationae fødevaremarked. De gobae markedshod er af stigende betydning den enkete virksomhed konkurrenterne biver hee verden både andbruget fødevareindustrien biver i stigende grad gobat orienteret. Tabe 3.4 viser de 0 største, mutinationae firmaer på det fødevare- agroindustriee område. Udvikingen i de kommende år vi utvivsomt gå i retning af større større iberaisering, speciet handeen med andbrugsvarer over grænser biver gradvist mere fri med færre barrierer begrænsninger. WTO-aftaerne vi muigvis bevirke, at den største meget udskædte produktionsafhængige de af andbrugsstøtten gradvist reduceres omægges ti mindre konkurrencevridende indgreb. I WTOhandingerne har der været en kar hodning ti, at især de direkte handespåvirkende støtteordninger som eksportstøtten ska begrænses, mens ordninger med henbik på at sikre indkomst, anddistrikters udviking, mijø mv. er bevet frihodt i større eer mindre grad. Samtidig er der d sandsynighed, at andre, mindre synige, begrænsende faktorer iberaiseringsprocessen vi vinde frem. Det kan f.eks. være i m af (mere eer mindre) tekniske handeshindringer på grund af mijøureninger som dioxin, modvije mod genetisk modificerede afgrøder, anvendese af hormoner, sygdomme i det animaske opdræt samt frygt evnedsmiddebårne sygdomme, som BSE, Samonea mv. Det ventes desuden, at handeen med fødevarer i stigende grad biver afhængig af internationae certificeringer standarder godkendese af produkt produktionsmetoder men så mærkning af varer. Systemet vi kunne ette internationa hande fremme det enkete ands konkurrencemuigheder. En gradvis iberaisering af andbrugspoitikken vi stærkt påvirke den internationae fødevarehande med stadig større varestrømme ti føge. Markedet er i dag reativt ie, med mangende baance meem udbud efterspørgse med betydeig ustabiitet (70). Også produktionsmønstre vi ændre sig. Iføge anayser af andbrugspoitiske måsætninger mv. har dee omkostninger angt fra afgjort den hidtidige, internationae deing af andbrugs- fødevareproduktionen. Mange ande har ønsket at oprethode en vis indenandsk produktion b.a. af nationaøkonomiske hensyn, mere traditionet, ud fra ønsker om syningssikkerhed. Det er sandsynigt, at der, i takt med at de skeige anstatninger ti at oprethode disse måsætninger fader væk, vi ske en stigende internationa arbejdsdeing speciaisering, såedes at de enkete ande vi producere eksportere varer, de fra naturens side har gode betingeser at producere (ekspertise, kima, økonomi), importere de varer, som de ikke sev kan producere tistrækkeigt biigt. Endeig ska nævnes den grænseoverskridende detaihande 7 cateringseskaberne, der, som beskrevet i rige afsnit, i stigende grad sætter dagsordenen det internationae fødevaremarked. De ventes at få den største betydning markedets udviking, idet disse seskaber med få undtageser er angt større end fødevareproducenterne. Udvikingen af markedshodene udsigten ti gobae fødevaremarkeder er tæt bundet med fremtidens fødevaresituation på verdenspan. Der er stor uenighed bandt eksperter om potentiaet fødevareproduktionen i hod ti befokningsudvikingen. Det er d den gængse hodning, at der kræves en vodsom øgese af fødevareproduktionen, som primært må ske gennem en stigning i produktiviteten 8. I mange industriaiserede ande er denne d aerede så høj, at mijøet har idt skade. Det vi stie store krav ti skning udviking at opnå de nødne bedringer i produktionen samtidig bevare/bedre det omgivende mijø, herunder verdens naturressourcer (70). 7. Virksomheder som f.eks. Carréfour, WaMart, Lid, Ahod, Netto, Sodexho Compass. 8. Tidigere tiders stigninger i fødevareproduktionen er afstedkommet ved at øge andbrugsareaerne, intensivere brugene, b.a. ved kunstvanding, samt gennem højere høstudbytter. Vækstraten kunstvandede areaer er imidertid fadet drastisk igesom inddragesen af nye andbrugsareaer. Disse muigheder er der ikke reee aternativer ti produktivitetsstigning. 29

31 Levnedsmiddeproduktionen 3.5 Poitisk edese, ovgivning kontro De poitiske rammer fødevareproduktionen i Danmark har traditionet været udmøntet gennem fagministerier i tæt samarbejde med primærproduktionserhvervene har været baseret på administrativt tunge kompicerede ove, regestyringer støtteordninger. Formået har primært været at fremme erhvervenes muigheder at producere biige fødevarer med et højt eksportindtjeningspotentiae under hensyn ti så høj en produktivitet som muigt. Forskningens roe har i den bindese været at understøtte fremstiing udnyttese af råvarer på den mest økonomisk rentabe måde. Resutatet har været en effektiv udnyttese af den danske andbrugsjord en succesfud produktion af varer, der har været stor efterspørgse efter internationat. Samfundsudvikingen har imidertid over snart mange år bevirket en gradvis, men markant drejning af fokus fra økonomien i produktionen ti en ang række andre faktorer, både poitikere, fødevareerhverv skning virker i dag under stærkt ændrede betingeser. Forbrugerne er frem at bevet synige i hod ti vareudbud, kvaitet pris. Fra poitisk side indtages en angt mere proaktiv nuanceret hodning ti evnedsmiddeproduktionen end tidigere, siden sidste havde af 990 erne har regeringen medt aktivt ud om strategiske, overordnede måsætninger fødevareproduktionen. Efter Fødevareministeriets oprettese i december 996 bev der bebudet en række ovmæssige administrative enkinger omstruktureringer at styrke indsatsen i hod ti fødevaresikkerhed kvaitet, i 998 fugte både den første hhv. Fødevarepoitiske Fiskeripoitiske Redegørese (93) derefter den nye fødevareov. I den Fødevarepoitiske Redegørese satte regeringen må, hvordan Danmark kunne bevare sin traditionee position som egangsand på fødevareområdet under hensyn ti både brugere, beskæftigese økonomi. Der bev agt op ti en bedre koordinering af det fentiges ressourcer ti skning, regefastsættese kontro. Reaktionerne på redegøresen tydede på, at regeringen på papiret havde hodt en nenunde rimeig baance meem bruger- erhvervsinteresser. Iføge redegøresen vie regeringen styrke fødevareskningen, hvorti der bev tiført ca. 340 mio. kr. via FØTEK 3, der skue bandt andet fremsættes sag om en samet fødevareov. I EU-regi vie Danmark presse på at højne fødevarestandarder -sikkerhed. Den kommunae evnedsmiddekontro skue overgå ti statsigt regi de 32 enheder sames i 0 en omægning, der stadig er i gang, senest med sammenægning af aboratorier. Samtidig skue resutaterne af kontroindsatsen fremover fentiggøres. Efter mange sværdsag med erhvervet har det d bot resuteret i smiey-ordningen, der kom i 200. Indsatsen med at bedre fødevaresikkerheden skue intensiveres på en række områder, b.a. via Samonea-handingspanen, ganske vist kun æg fjerkræ, men erhvervet bidr sev aktivt ti bekæmpesen af evnedsmiddebårne sygdomme. Des via de nævnte fentigt initierede paner, des ved sev at etabere handingspaner. Det gæder f.eks. handingspaner bekæmpese af Samonea i svin, hvor den danske svinebranche sev har investeret mange ressourcer. Senest er der i oktober 2002 etaberet en handingspan kvæg. Redegøresen agde så op ti en øget skningsindsats vedrørende vækstfremmere tisætningsstfer samt en skærpet indsats mod fødevareaergi. Endeig skue brugerinmationen bedres. Som net nyt bev der bebudet stramninger på dyrevefærdsområdet. Den nye fødevareov i 998 samede reger fra ni skeige ove skabte rammer en samet ovgivning hee fødevarekæden fra jord ti bord, b.a. i m af grundaget omægning af evnedsmiddekontroen ti statsigt regi. Det Rådgivende Fødevareudvag bev nedsat med repræsentanter ae de invoverede parter på området ti at rådgive fødevareministeren om fødevareproduktion -sikkerhed samt detage i den poitiske debat. De to redegøreser fra998 bev fugt op af den første samede redegørese fødevareerhvervet i apri 2000 som en de af den daværende regerings erhvervsstrategi. Her var nævnt 0 indsatsområder, som des skue bedre erhvervets vikår, des fremme udbuddet af sikre sunde fødevarer af høj kvaitet i erkendese af nødvendigheden af at gøre erhvervet endnu mere bevidst om, hvor vigtigt det er at føge brugernes krav at sikre tiiden ti fødevarerne: Denne poitik er først fremmest vigtig af hensyn ti brugerne, men så en garanti det danske image i internationa sammenhæng ti de eksporten hed det i redegøresen (9). Der bev yderigere fugt op i februar 200 med Regeringens Fødevarepoitiske Redegørese II Fødevarer som fentigt aniggende Sikkerhed, sundhed kvaitet (92). Aerede i titen igger en indikation af det fentiges stigende engagement i produktion kvaitet. Speciet den moderne produktionsteknoi skningen mentes at nødvendiggøre poitiske besutninger på et område, der tidigere havde været styret af erhvervet. Fødevareproduktion var bevet et nationat aniggende. I redegøresen bev det b.a. understre- 30

32 Levnedsmiddeproduktionen get, at producenterne har hovedansvaret fødevaresikkerheden. Erhvervet svarede igen ved at understrege, at man aerede gjorde sit bedste. Men på trods af en øget indsats inden evnedsmiddeskningen i øbet af de sidste 5 år, øget teknoisk udviking i fødevareproduktionen, omorganisering af evnedsmiddekontrosystemet, herunder indførese af egenkontro i evnedsmiddevirksomheder, på trods af, at risikovurdering igger ti grund fødevareovgivningen i EU, er der ikke sket et væsentigt fad i antaet af tifæde af evnedsmiddebårne sygdomme 9. Bortset fra 997, hvor niveauet var ige så højt, har antaet af sygdomstifæde, som skydes sygdomsfremkadende bakterier i maden, adrig været så højt som i dag. Både erhverv, myndigheder den fentige debat har øbende sikkerhedsmæssige aspekter ved fødevareproduktionen på dagsordenen, det må i dag konstateres, at probemerne angt fra er afkaret, hverken hvad angår de reee hod eer den økonomiske ansvarsdeing. Der er tsat behov skning inden fødevaresikkerhed, der kan bidrage ti at afkare en ang række spørgsmå om mikroorganismers viruens, smitteveje mv. Det vi naturigvis være afgørende brugernes sikkerhed tiid ti fødevarerne dermed dansk fødevareindustris muighed at øge værditivæksten, at det fasthodes, at hovedansvaret varernes kvaitet igger hos producenterne, at samfundet er i stand ti at tibyde etage den kvaitetskontro, de enkete markeder drer. På eksportmarkeder kan en statsig garanti være af het afgørende betydning, jf. Afsnit 3.4. For nyig har Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvag fremagt sin strategi fødevareskningen i Strategi (65), efterføgeren ti Strategi 2000 fra 998 (64). Hovedbudskabet er iføge Udvaget, at fødevareskningen ska være ti gavn brugeren, at det i sidste ende er brugerens hodninger krav, sikkerhed ernæring, der ska tigodeses. Strategien fremhæver fire centrae indsatsområder: Samspi meem fødevarer sundhed, fødevarers betydning ivskvaitet, samspi meem fødevarer mijø i primærproduktionen samt en konkurrence- bæredygtig jordbrugs- fødevareindustri. Der er tae om en endnu tydeigere vægtning af brugerspørgsmå i hod ti de tidigere udmedinger. Samtidig fokuseres der på ae ed i fødevarekæden. Det understreger betydningen af stadig at fremme brugerskningen, sam- tidig med, at strategien tigodeser brugernes svigtende/ svingende tiid ti fødevareproduktionen krav ti fødevaremærkning (43, 87). 9. Der er f.eks. sket et fad i antaet af Samonea-tifæde, men en stigning efterfugt af en stagnation i antaet af sygdomstifæde årsaget af Campyobacter. 3

33 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver 4. Levnedsmiddeskningen - udvikingen over 0 år fremtidsperspektiver 4. Den fentige evnedsmiddeskning Den fentige evnedsmiddeskning omfatter i denne rapport skning, der udføres i fentigt regi, uanset finansieringsm. Ligeedes defineres skning i privat regi som privat skning, uanset at en de af finansieringen kan stamme fra fentige kider. De fentige evnedsmiddeskningsmijøer, herunder universitetsinstitutterne sektorskningen, samt de fentigt støttede, godkendte teknoiske serviceinstitutter udgør det fentige danske vidensystem på fødevareområdet. Rundt regnet afsættes ca.,6 mia. kr. på finansoven ti dette vidensystem, der omregnet ti årsværk omfatter fudtidsstiinger (95). 4.. Forskningsmijøernes udviking Forskning samt skeruddannese øvrige højere uddanneser er tæt bundne på danske universiteter, de to eementers udviking bør ses i sammenhæng, hviket så vi fremgå af rapportens konkusioner. For overskueighedens skyd behandes de d i separate kapiter i denne rapport, uddanneserne i Kapite 6. Også finansieringen af indsatsen er uøseigt bundet med seve indsatsen, det turbuente øb omkring finansieringen af de sidste 0 års kraftige ekspansion af evnedsmiddeskningen har sat sit præg på udvikingen. Denne proces er omtat i Kapite 5. Om seve skningen var det i starten af 990 erne fra fere sider, b.a. i ATV-rapporten Levnedsmiddeskning sådan kan det gøres (40), bevet konstateret, at den var af begrænset omfang i hod ti evnedsmiddesektorens størrese, spredt ukoordineret. Koordinering Tages de tre udsagn i omvendt rækkeføge, fremsatte Socia- Levnedsmiddeskningen bev 0 år siden betegnet som værende af begrænset omfang i hod ti sektorens økonomiske betydning Danmark, spredt ukoordineret. demokratiet i tråd med opfattesen om mangende koordinering aerede i maj 989 et sag ti foketingsbesutning om at oprette et koordinerende organ fødevareskning (00), hvor de da eksisterende institutioner på området både fentige sevejende efter sagsstiernes mening burde indgå. Det drejede sig om: Statens Mejerisøg, Landbrugsministeriets Sagteri- Konservesaboratorium, Statens Panteavssøg, Statens Husdyrbrugssøg, KVL-institutterne Institut Kødteknoi Procesteknik, Institut Vegetabiske Levnedsmiders Teknoi, Forskningsinstitut Human Ernæring Mejeribrugsinstituttet, samt på DTH Institut Bioteknoi Institut Biokemi Ernæring. Desuden andre æreanstater med speciee afdeinger samt Levnedsmiddestyresen, Forsøgsanæg Risø, Fiskeriministeriets Forsøgsaboratorium, Sagteriernes Forskningsinstitut, Jysk Teknoisk Bioteknoisk Institut. Forsaget bev vedtaget, men efter hvad der har kunnet konstateres, adrig gennemført i den esåede m. Store dee af skningen er d siden bevet koordineret ad andre veje universitetsskningen gennem Levnedsmiddecentret, der beskrives nærmere i det føgende, sektorskningen de øvrige skningsaktiviteter under Fødevareministeriet gennem Landbrugsministeriets Forskningsudvag siden Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvag (FRF). Hvad angår koordinering af universitetsskningen sektorskningen, fremgår det af hensigtserkæringerne fra FRF (65), at udvaget ægger vægt på at bidrage ti, at ae reevante parter detager i koordineringen af den fentige evnedsmiddeskning.. Som defineret i Afsnit 2.3 (se så Afsnit 4.3.3) hører GTS-institutterne ti den private de af skningssystemet, men henregnes tiige pga. af deres amennyttige må ti det fentige vidensystem. 32

34 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver Siden 998 er det så søgt at etage en bredere koordinering af både grundskning anvendt skning via Samarbejdskoegiet Levnedsmiddeskning (Direktørkoegiet) 2. Koncentration Konstateringen fra starten af 990 erne af, at indsatsen var spredt, byggede på det faktum, at skningen egik på 52 institutter over hee andet, hørende under seks skeige ministerier. I dag er den tisvarende indsats koncentreret på angt færre enheder. Institutter er sået sammen, fagområder er fyttet ti andre enheder, eer evnedsmiddeskningen er som en effekt af koncentrationstendensen opgivet på institutioner, der tidigere har haft evnedsmiddeskning som en meget ie de af en indsats på andre områder. Kun to ministerier, Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeri samt Ministeriet Videnskab, Teknoi Udviking, danner ressort institutterne skningscentrene, hvoraf der efter ATV-udvagets opgørese i at er 5 (jf. Biag 4.). Føgende otte er de mest betydende aktører på området: Mejeri- Levnedsmiddeinstituttet, MLI, Institut Human Ernæring, IHE, på Den Kg. Veterinær- Landbohøjskoe, BioCentrum-DTU på Danmarks Tekniske Universitet, MAPP Centret på Handeshøjskoen i Århus, samt sektorskningsinstitutionerne Institut Fødevaresikkerhed Ernæring, IFSE, Fødevareøkonomisk Institut, FØI, Danmarks JordbrugsForskning, DJF, Danmarks Fiskeriundersøgeser, DFU. Der er såedes sket en drastisk koncentration af skningsmijøerne i hod ti tidigere. Kvantitet Grundaget den tredje sidste konstatering om evnedsmiddeskningens begrænsede omfang 0 år siden er igeedes ændret markant. Anayseinstitut Forskning opgør i skningsstatistikken 2000 (38) antaet af FoU-årsværk i den fentige sektor strategiområdet evnedsmider, sundhed ernæring ti 830. Inden fagene evnedsmiddeteknoi human ernæring udføres på hhv. seks otte skningsenheder iføge opgøresen hhv FoU-årsværk. I rapporten fra Rådet Teknoisk Service om teknoisk service på Der er ingen tviv om, at en række titag, b.a. på baggrund af anbefaingerne i ATV s rapport fra 99, har medvirket ti at styrke evnedsmiddeskningen, der i dag, aene på KVL DTU er stærkt øget i omfang, måt i årsværk, i hod ti 0 år siden. Der er sket en betydeig koncentration af indsatsen i større fagigt stærke skningsmijøer samt en vis koordinering af de skeige sknings- fagområder. Organisatorisk bør fagige kompetencer på evnedsmiddeområdet i fentige skningsinstitutioner så vidt muigt sames yderigere. Parae videnopbygning på ekspertiseområderne institutionerne imeem bør undgås. Det gæder speciet Danmarks Tekniske Universitet, Den Kg. Veterinær- Landbohøjskoe Danmarks Jordbrugs- Forskning. evnedsmiddeområdet (95) angives universiteternes FoU-årsværk på fødevareressourceområdet i 999 (hee kæden fra jord ti bord) ti omkring 60. En opgørese på baggrund af henvendeser ti de oven nævnte skningsinstitutioner, jf. Biag 4., viser skønsmæssigt et samet anta FoU-årsværk på evnedsmiddeområdet på ca Derti ska ægges et anta årsværk på DJF, som ikke kunne opyses. På DTU KVL er der tae om ca. 340 FoU-årsværk, ink. ph.d.-studerende. Der er såedes sket en væsentig stigning i omfanget af universitetsskningen måt i FoU-årsværk i hod ti de 7,4, der bev udregnet i ATV-rapporten fra 99, uanset at ph.d.-studerende ikke indgik i dette ta. Det samede anta ansatte inden evnedsmiddeområdet på DTU KVL opgives af Levnedsmiddecentret, LMC, i 999 ti ca. 500 stagnerende i hod ti 997 (5). Heraf var ca. 265 videnskabeige medarbejdere, 67 af disse var fastansatte. En nyere benchmarking-anayse af de danske ressourceområder viser desuden, at de danske FoU-aktiviteter på fødevareområdet er mere omfattende end i de ande, vi normat sammenigner os med. Godt 6 pct. af den samede nationae FoU-beskæftigese er inden fødevareområdet mod et gennemsnit på omkring 2 pct. i andre OECD-ande (89, 95). 2. I Samarbejdskoegiet detager: Bioteknoisk Institut, Danmarks Fiskeriundersøgeser, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Risø, MAPP Centret, Teknoisk Institut, Sagteriernes Forskningsinstitut, Direktoratet FødevareErhverv Fødevaredirektoratet. 33

35 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver ATV-udvaget mener, at skningens omfang i 200/2002 er passende i hod ti behovet i dag. Den opbyggede kapacitet bør bevares på dette niveau i de nærmeste år, føgende den amindeige pristasreguering, i fremtiden tipasses det omgivende samfunds behov. Kvaitet vag af skningsområder Også den fagige ekspertise kvaiteten af skningen vurderes at være steget i perioden. Kvaiteten af skningen kan f.eks. beskrives ved omsætningen af skningsresutater ti praktisk anvendese, ud fra kvaiteten af de skningsbaserede uddanneser, i skningsevaueringer eer ud fra omfanget af videnskabeige pubiceringer. Efter ATV-udvagets vurdering er den første parameter vanskeigt måbar, det er ikke opfattesen, at patentering kan anvendes som et kriterium i denne sammenhæng (se Afsnit 4.4). Men der kan henvises ti den overvejende positive evauering af Det Fødevareteknoiske Forsknings- Udvikingsprram, FØTEK (FØTEK 2, 997, der beskrives nærmere i Afsnit 5..3 Biag 5.2), hvor evaueringsstyregruppen b.a. gav udtryk, at den samede danske indsats inden skning, uddannese samarbejde meem skning erhvervsiv var unik i Europa. Også the Internationa Advisory Board, IAB, der evauerer kvaiteten omfanget af LMC s aktiviteter strategier, er i sin seneste evauering () overvejende positiv (se så Afsnit 4..3). LMC får ros at have opbygget evnedsmiddeuddanneserne på to universiteter med institutioner skergrupper, som har skeig videnskabeig orientering, edese administration. IAB fremhæver så, at skergrupperne ae ever op ti standard, at ganske mange er af høj kvaitet, at ne er bandt de bedste på internationat pan (f.eks. sensorik, kemometri/statistik). Med hensyn ti videnskabeige pubiceringer anvendes citationshyppighed af skere i bindese med fentiggørese af skningsresutater te som må skningsindsatsens omfang kvaitet. De seneste anayser af LMC s skningspubicering (54, 55) viser, at pubiceringsantaet er steget fra 79 i 997 ti 250 i 200, en stigning på knap 40 pct. Sammenignet med 2 andre danske institutioner inden samme besægtede teknisk-, natur-, veterinær- sundhedsvidenskabeige emner er LMC paceret på en tredjepads med hensyn ti anta. Hvad angår gennemsagskraften i pubiceringerne, måt i anta citationer, igger LMC som nr. 2 ud af 22. Herti ska det bemærkes, at der i denne sammenigning indgår andre skningsområder som f.eks. de medicinske, der des er væsensskeige fra LMC s, des erfaringsmæssigt har en meget høj pubiceringsaktivitet gennemsagskraft. I internationa sammenhæng viser en sammenigning med tre internationat fremstående skningsinstitutioner, Wageningen University, University Reading Institut Nationa de a Recherche Agronomique, INRA 3 (55), at LMC hoder en andenpads efter INRA i antaet af pubiceringer i perioden går fra en anden ti en førstepads, hvad angår gennemsagskraft i perioden Udvikingen i vag af skningsområder kan iustreres gennem de fagige titer på ph.d.-projekter på hhv. KVL DTH/DTU i perioden (Biag 6.4, ). Også FØTEK-projekterne, nævnt i Biag 5.3, giver en idé om udvikingen i vag af skningsemner. Den fagige ekspertise kvaiteten af skningen vurderes at være steget i perioden. Vi har i dag en fagig kernekompetence på evnedsmiddeskningsområdet af internationa kasse, herunder spidskompetencer på centrae områder, som er umådeig værdifude Danmark som basis erhvervsivets viden- kompetenceopbygning som grundag evnedsmiddeuddanneser af internationa standard Forskningsmijøerne i dag samarbejde internationaisering Samarbejde arbejdsdeing meem de fentige skningsinstitutioner For 0 år siden havde de danske skningsmijøer ikke meget indbyrdes samarbejde, men skerne havde hver sig gode kontakter ti koeger i tisvarende mijøer produktområder i udandet. I dag samarbejdes der så på den hjemige front på tværs af institutioner faggrænser meem parter med skeig fagig viden erfaringsgrundag, 3. Det ska d bemærkes, at INRA s skningsporteføje er domineret af andbrug, der ikke har en fagpri, der er het sammenigneig med LMC s. 34

36 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver skningsmijøer opstår omkring aktuee projekter. Forskernes personige netværk er betydeigt styrket. Også grænserne meem skningsområderne på universiteterne i sektorskningen er i dag angt mere udvisket. Institutterne indgår i stigende omfang nære samarbejder, både om skning skeruddannese, det er indtrykket, at samarbejdet i dag er godt på fødevareområdet. Det må betragtes som en særdees positiv udviking, der fremmer god udnyttese af ressourcer viden. Det vi endda være hensigtsmæssigt at udbygge samarbejdet yderigere. Det er d en vigtig baancegang i processen at sørge, at institutionerne tager hensyn ti hver deres overordnede måsætning samtidig med, at de drager gensidig nytte af hinandens kompetencer. Historisk set er sektorskningsinstitutionerne etaberet ud fra behov at få øst opgaver i samfundet, som ikke bev øftet af universiteterne eer private. I ne tifæde er behovene hos ministerier andre myndigheder sammenfadende med erhvervsivets det gæder f.eks. på jordbrugsområdet. Af Forskningskommissionens beskrivese (59) institutionernes måsætninger fremgår det, at deres skning er probemorienteret med et kart anvendesesorienteret samfundsmæssigt sigte: Videngenerering ti at varetage myndighedsberedskab rådgivning, overvågning kontro. Må rammer skningen er gerne udmøntet i en overordnet skningsstrategi i institutionerne. Måene er såedes fastagt af andre end skerne sev, der er ikke en bestemmese om skningsfrihed som i universitetsoven. Det er ATV-udvagets opfattese, at der er et vist sammenfad i ne af de skningsområder probemstiinger på evnedsmiddeområdet, der fokuseres på i sektorskningsinstitutionerne på universiteterne. Det er tiige indtrykket, at der i dag udføres mere grundagsskabende skning i sektorskningsinstitutionerne Danmarks Jordbrugs- Forskning Instituttet Fødevaresikkerhed Ernæring end tidigere. Udvikingen kan skydes, at myndighederne ønsker at iværksætte skning på ae reevante områder at sikre eget videngrundag ud fra en opfattese af, at universitetsskningen ikke kan styres på samme måde. Konkurrence skere skningsmijøer imeem kan i sig sev kan være sund fremmende skningens kvaitet. Desuden er et vist overap i skningsområder en de f.eks. i samarbejdsprojekter, såedes at parterne har et fæes fagigt grundag probemmuering mv. Men i et ie and som Danmark med begrænsede ressourcer er det nødvendigt at undgå parae kompetenceopbygning i speciet den grundagsskabende skning på de to typer af skningsinstitutioner. Det er så en udviking, der i ængden kan medføre, at sektorskningen nærmer sig universitetsskningen i sit udtryk. Økonomisk kan det betyde, des at institutionerne vi konkurrere med universiteterne om de samme eksterne skningsmider, f.eks. fra Forskningsrådene, des at sektorskningsinstitutionerne vi få færre ressourcer ti deres primære myndighedsopgaver. Det er særdees positivt, at der i stigende omfang samarbejdes meem universiteter sektorskning på evnedsmiddeområdet. Samarbejdet bør endda øges yderigere. Men det bør være et samarbejde, hvor sektorskningsinstitutionerne universiteterne udfyder hver sin roe. Der bør af ressourcemæssige grunde oprethodes en kar arbejdsdeing meem sektorskning universitetsskning. Der er et sammenfad i ne af de skningsområder probemstiinger, der fokuseres på i sektorskningsinstitutionerne på universiteterne på evnedsmiddeområdet. Det er tiige indtrykket, at der i dag udføres mere grundagsskabende skning i sektorskningsinstitutionerne. Der er der behov, at der fra poitisk side ikke mindst af ressourcemæssige årsager finder en afkaring sted af sektorskningsinstitutionernes fremtidige roe. Sektorskningsinstitutionerne beskæftiger sig på visse områder i højere grad end tidigere med angsigtet, mere grundæggende erkendesesudvidende skning. Den grundagsskabende skning bør primært igge på universiteterne, speciet di denne skning bør være tæt bundet med uddannese af kandidater skere. Samarbejdsreationerne på tværs af institutioner mv. resuterer te så i en kompeks finansiering af projekter større indsatser med fentige private mider fra fere kider (uddybes i Kapite 5). Også på andre måder ska der opdres ti udvidet samarbejde. Det vi f.eks. være i naturig overensstemmese med evnedsmiddeskningens ferfagige karakter, at samarbejdet meem de natur- teknisk-videnskabeige fagområder inden evnedsmiddeskningen reevante humanistiske samfundsvidenskabeige fagområder øges. Det gæder f.eks. fag som afsætningsøkonomi brugerskning. 35

37 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver LMC-institutterne har f.eks. i dag aerede et vist samarbejde med MAPP Centre research on customer reations in the food sector på Handeshøjskoen i Århus et samarbejde, som utvivsomt kunne styrkes ti gensidig de. På vej mod internationaisering internationa arbejdsdeing Forskernes mangeårige tradition gode, personige udenandske kontakter er i dag udvidet ti at omfatte en egentig internationaisering af skningen skningsmijøerne. Der er tae om en øbende proces, der er ve undervejs ne steder. De udenandske reationer er udbygget te maiseret gennem prramsamarbejder mv., antaet af udenandske skere på institutionerne er steget, uddanneserne internationaiseres i disse år både i m indhod. Det er vigtigt, at skningsmijøerne tsætter denne udviking, hvor skningssamarbejder så vidt muigt får et internationat tisnit de probemstiinger, der tages op, ses i en internationa, om nødvendigt, goba sammenhæng. I øjebikket er Danmarks opmærksomhed primært vendt mod de købekraftige miioner af brugere i det europæiske fæesskab, jf. EU s 6. Rammeprram skning teknoisk udviking, der så er meget indadvendt med (EU- )brugeren i centrum. Internationaiseringen af skningen er et vigtigt skridt på vejen væk fra det nationae sevsyningsprincip, hvor hvert and bruger ressourcer på skning på ae væsentige områder, hen mod en internationa videnarbejdsdeing. Samtidig med, at der ikke bør ske parae kompetenceopbygning af betydning de danske institutioner imeem, er det nødvendigt at væge, hvike skningsområder, Danmark ska satse på i hod ti andre ande. Et ie and som Danmark bør efter ATV-udvagets vurdering ikke satse på ae fagområder inden evnedsmiddeskningen, men de udvagte fagområder skningsmijøer ska ti gengæd have muighed at udvike sig ti at bive af høj, fagig kvaitet. Det ska herti bemærkes, at Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvags strategi fødevareskningen i Fødevareministeriets ressort (65) omfatter ae ed i fødevarekæden, hvor der ægges vægt på, at skningen på Fødevareministeriets område styrker hvert ed i kæden gør den stærk nok ti at imødekomme de mange nye uddringer. Det er ukart, om denne måsætning er i modstrid med ATV-udvagets opfattese, men udvaget finder, at dette er en vigtig diskussion. Internationaiseringen af skningen er desuden vigtig at den kan understøtte det potentiae, som det vurderes, at Danmark har at udvike sig yderigere som producent af højt ædede andbrugsvarer, speciaist, nicheproducent, jf. Afsnit 3.3. Sammenhodes niveauet kvaiteten af den danske evnedsmiddeskning i dag den knowhow, der generet findes i fødevaresektoren i Danmark, med behovene i andre dee af verden at udvike, bedre øge fødevareproduktionen, kan ekspertise efter ATV-udvagets mening være én af de ting, vi ska eve af at sæge fremover. Der er store kommerciee muigheder potentiet store markeder danske virksomheder ved at stå stærkt som speciaister rådgivere. Forskningen kan understøtte udvikingen ved især at satse på metodeudviking teknoioverførse inden fødevareproduktion samt metoder ti at mindske spid. Levnedsmiddecentret bør spie en centra roe i disse sammenhænge. Ne betydende udenandske skningsmijøer på området beskrives kort i Afsnit 4.2. De feste probemer skningsmæssige uddringer på fødevareområdet er grænseoverskridende, både skningens samarbejdsmer de probemstiinger, der tages op, bør der have et internationat tisnit. Internationaiseringen af den danske fødevareskning er undervejs ne steder, b.a. via LMC, men så på de enkete universitetsinstitutter, hvor der kommer fere udenandske skere detages mere i internationae samarbejder personige netværk. Men der er behov at tsætte denne udviking, igesom der er behov yderigere at internationaisere fødevareproduktionen -sektoren i det hee taget. Des at vi kan detage i den internationae skningsmæssige speciaisering videnarbejdsdeing et ie and som Danmark bør af ressourcemæssige årsager ikke satse på ae fagområder inden evnedsmiddeskningen. Des at understøtte oprethodesen/en stadig bedring af Danmarks position på verdensmarkedet som producent af højt ædede fødevarer. Vi bør så understøtte det potentiae, som Danmark har at udvike speciaer som nicheproducent af særigt skningstunge produkter, som f.eks. visse tisætningsstfer enzymer. Levnedsmiddecentret bør spie en centra roe i denne sammenhæng. Endeig bør skningen understøtte nye muigheder Danmark, hvor det vurderes, at Danmark kan spie en roe fremover, f.eks. som internationa fødevarespeciaist -konsuent. 36

38 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver 4..3 Universitetsskningen - Levnedsmiddecentret Levnedsmiddeområdet er gennem de senere år bevet tiagt stadig større vægt på de to universiteter KVL DTU indgår naturigt som vækstområde i deres strategipaner udvikingskontrakter med Videnskabsministeriet. Universiteternes skning på evnedsmiddeområdet koordineres i dag via Levnedsmiddecentret, LMC et center uden mure med detagese af institutter på KVL DTU (2). Ledesesstrukturen omfatter En ansat centereder, der varetager den administrative koordinerende edese estår øbende, administrative opgaver i et fæes centersekretariat, paceret devist på KVL devist på DTU. En edergruppe, bestående af institutedere ved de institutter, hvor der gennemføres evnedsmiddeskning på KVL DTU, som støtte centrets edese i fagige aniggender. En bestyrese, bestående af rektorerne samt en institutbestyrer en videnskabeig samt en administrativ medarbejder fra hver af de to universiteter, studenterrepræsentanter samt repræsentantskabets mand næstmand. Et repræsentantskab, sammensat af repræsentanter en række erhverv, organisationer fentige institutioner, der fungerer som et overordnet tisynsførende rådgivende organ. Et studienævn, Levnedsmiddeuddannesernes Studienævn, LSN. Centret koordinerer a højere uddannese skning på KVL DTU på det evnedsmiddevidenskabeige ernæringsvidenskabeige fagområde. Specifikt har LMC ti opgave at panægge koordinere fastægge rammer indhod afevnedsmiddeuddanneserne, bidrage ti at styrke koordinere skningen på evnedsmiddeområdet, estå den decentrae administration af mider, der tiføres LMC direkte samt disponere eer føge mider, der sties ti rådighed KVL DTU ti evnedsmiddeuddannesen -skningen, inmere fentigheden o.a. om evnedsmiddeuddanneserne -skningen mv. Centrets aktiviteter drift finansieres gennem en særbeviing fra Forskningsrådene ti de to universiteter på hver ca. 6,6 mio. kr., der udgør LMC s basismider (såkadte U 0-mider). Miderne overføres fra universiteterne ti disposition LMC vates i praksis på de udførende institutter. Derti kommer beviinger fra Forskningsstyresen ti basisskningsprojekter. Disse andr i 200 4,4 mio. kr., Centrets samede udgifter beøb sig ti ca. 37,7 mio. kr., dækkende basisskningsprojekter o.a. skning, undervisning, kommunikation mv. (, 7). Ud over basisskningsprojekterne finansieres de skningsprojekter, som koordineres i Centret, hovedsageig via Det Fødevareteknoiske Forsknings- Udvikingsprram, FØTEK, der beskrives nærmere i Afsnit 5..3, samt af eksterne mider fra erhvervsivet, der detager i medfinansierer ne af de ovennævnte skningsprojekter, betegnet samarbejdsprojekter udvikingsprojekter. Centret ad-ministrerer desuden en ang række skningsprojekter beviget under skeige støtteordninger, Forskningsrådene m.f. Derti kommer øn ti fastansatte ved institutterne mv. At inku-sive ventes den årige omsætning på evnedsmiddeskningsområdet i de nærmeste år at bive på ca. 85 mio. kr. Centret, der bev etaberet i 992, har nu eksisteret i 0 år. I øbet af denne periode har LMC udviket sig ti at være én af de førende sknings- uddannesesenheder inden fødevare- ernæringsskning, nationat såve som internationat. The Internationa Advisory Board, IAB, betegner i sin seneste rapport () LMC som et af verdens stærkeste skningsmijøer på området. LMC er så bevet stadig mere synig, speciet i europæisk sammenhæng. LMC detager b.a. hyppigt i skandinaviske sknings- uddannesessamarbejder -prrammer bev i november 200 udnævnt ti Major Research Infrastructure i EU under initiativet Improving Human Potentia Access to Research Infrastructures i det 5. rammeprram skning teknoisk udviking. LMC bev hermed Europas første med denne status på evnedsmiddeområdet. Det var d så IAB s anbefaing, at LMC brugte yderigere kræfter på at gøre sig kendt internationat. Desuden fandt IAB det vigtigt, at der investeres kræfter i at sikre, at der etaberes en effektiv fagig edese af LMC s skningsaktiviteter. Det bev anbefaet, at skningen under LMC koncentreres omkring større projektområder, hviket så vi påvirke LMC s edesesprincipper. IAB fandt det i den bindese vigtigt, at begge universiteter bakker op om LMC ved at aokere de ressourcer deegere den kompetence ti LMC, som vi være nødvendig at sikre den nævnte effektive såve administrative som fagige edese af skningen under Centret. LMC har i sin evetid utvivsomt haft en stor signaværdi over omverdenen, konstruktionen har tvunget de to universiteter ti at indgå i et seriøst, pigtende samarbejde 37

39 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver på evnedsmiddeområdet. Samarbejdet har ikke været uden turbuens i tidens øb, men at i at synes der at være en stigende accept af LMC s særige roe i skningsmijøerne. Det er i øvrigt indtrykket, at samarbejdet både universiteterne institutterne imeem er stærkt udvidet bedret over årene, at det i dag er særdees godt positivt, både i skningssammenhæng i edergruppen LMC. Efter 0 års virke er det indtrykket, at LMC i dag fungerer godt som samarbejdsorgan. Iføge nye vedtægter LMC (2) er en væsentig de af opgavemueringen imidertid ikke ændret i hod ti tidigere: LMC ska stadig kun bidrage ti at styrke koordinere skningen. Ti gengæd omfattes nu a evnedsmiddeskning på de to universiteter. Der bør der arbejdes, at LMC i praksis får den centrae roe som koordinator af fødevareskningen, det oprindeigt var hensigten. Det vi b.a. kræve en mere kar ansvarsdeing omkring processen udmningen af LMC s strategipan meem LMC institutterne. Dette vurderes at være nødvendigt at sikre et mere synigt koordineret engagement fud opbakning fra institutterne de invoverede skergrupper. Samtidig bør LMC spie en centra roe i koordineringen af ressourcerne ti skningen. LMC s prioriterede fagområder er iføge dets nyeste strategipan (5) sammensat ud fra en vision om, at evnedsmiddeskningen i LMC s regi ska dække en række kerneområder i produktionskæden fra råvareproduktion ti brug. Føgende seks discipinorienterede kernekompetencer fire råvare-/produktorienterede kerneområder danner basis skningen: Levnedsmiddekemi Levnedsmiddemikrobioi Ernæring Sensorik Levnedsmiddeteknoi Levnedsmiddebioteknoi Kød Mæk Vegetabiier Fisk Desuden er udpeget fire indsatsområder en række tværfagige skningsområder, som vi være centrae i de kommende års skningsindsats: Levnedsmiddeproduktionens mikrobioi, fødevaresikkerhed, hygiejne bioteknoi Nye arbejdningsteknoier bevarese af kvaitetsegenskaber fra jord ti bord Ernæring sundhed Levnedsmiddekomponenters funktionee egenskaber Områderne er b.a. udpeget ud fra en vægtning af reevans, prioritering af skningsområder i andre fentige institutioner samarbejdsmuigheder med andre danske udenandske skningsinstitutioner erhvervsivet. LMC anbefaer så under henvisning ti Centrets heheds- samarbejdsorienterede hodning, at evnedsmiddeskningen giver høj prioritet ti skning i sammensatte evnedsmider, catering, functiona foods, convenience foods, arbejdsmijø i evnedsmiddeproduktion samt integrering af bioteknoiske metoder i skningsprojekterne. Føgende institutter indgår met i Levnedsmiddecentret, dvs. samarbejder i modtager mider fra Centret: på KVL: Mejeri- Levnedsmiddeinstituttet Institut Human Ernæring Institut Matematik Fysik Kemisk Institut Institut Veterinær Mikrobioi Institut Husdyrbrug Husdyrsundhed 4 Institut Pantebioi Institut Farmakoi Patobioi Institut Økoi på DTU 5 : BioCentrum-DTU 4. Institut Husdyrbrug Husdyrsundhed opgiver d, at der ikke udføres skning på evnedsmiddeområdet, såedes som det defineres i denne rapport. Instituttet detager ikke i projekter under Levnedsmiddecentret modtager ikke i praksis økonomiske mider fra Centret. 5. Sektorskningsinstitutionen Danmarks Fiskeriundersøgeser, Afd. For Fiskeindustrie Forskning, der er paceret på DTU, bidrager ti både skning undervisning. Omtaes nærmere i Afsnit Også andre institutter på DTU har aktiviteter på evnedsmiddeområdet, men de er af begrænset omfang i hod ti institutternes øvrige skningsområder kan ikke umiddebart opgøres separat. Det gæder f.eks. Institut Produktion Ledese, Institut Inmatik Matematisk Modeering Institut Kemiteknik. 38

40 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver Levnedsmiddecentret tegnes d i praksis først fremmest af Mejeri- Levnedsmiddeinstituttet, Institut Human Ernæring BioCentrum-DTU. Kemisk Institut Institut Veterinær Mikrobioi på KVL har så en de aktiviteter på evnedsmiddeområdet, medens de øvrige nævnte institutter kun har aktiviteter direkte på evnedsmiddeområdet i begrænset omfang, jf. Biag 4.. Ernæringens betydning opståen udviking af hjerte-/karsygdomme kræft samt muighederne e byggese ved bedring af evnedsmider ændret kost mønster Ernæringens indfydese på energibaance hos mennesker med sigte på ebyggese af overvægt fedme samt føgesygdomme Faktorer, der bestemmer befokningens evnedsmiddebrug madkutur, herunder teknoiske, erhvervsøkonomiske socioiske hod. Endvidere udviking optimering af metoder ti bestemmese af kostvaner samt hodninger ti kundskaber om ernæring Børneernæring Mineraer sporstfer. Behov, omsætning betydning vækst sundhed Uandsernæring Institutterne under LMC I det føgende præsenteres kort de tre vigtigste institutter under Levnedsmiddecentret. Mejeri- Levnedsmiddeinstituttet, MLI Instituttet udfører skning inden mejeri- evnedsmiddekemi, evnedsmiddeteknoi, evnedsmiddemikrobioi, vegetabiier, kød, mejeriteknoi sensorik. Forskningen er opdet både efter discipiner produkter at sikre samarbejde meem basisskning branchereateret skning. Instituttet skønner, at kemometri, sensorik samt kød- mejeriteknoi er bandt de vigtigste skningsområder. Her er MLI ét af de få skningsmijøer med basa skning, f.eks. vedrørende konsistens vandbindingsevne, desuden evnedsmiddekemi, bandt andet oxidation, samt fødevaresikkerhed. Størstedeen af skningen er en de af LMC s skningsprram, hviket indebærer et tæt samarbejde med øvrige institutter evnedsmiddeområdet på KVL samt DTU. Størstedeen af skningen finansieres af FØTEK, de feste af projekterne herunder gennemføres i samarbejde med den danske evnedsmiddeindustri. Instituttet er stærkt engageret i internationa skning har over 50 udenandske samarbejdspartnere i EU-finansierede projekter mv. 5-0 pct. af MLI s skere er udenandske. Institut Human Ernæring, IHE Tidigere benævnt Forskningsinstitut Human Ernæring. Instituttet dækker føgende fagområder: På instituttet skønner man, at ernæringsskning med fokus på bioaktive kostkomponenter, kostbaseret sundhedsfremme sygdomsebyggese samt kinisk ernæring er bandt IHE s vigtigste skningsområder. Forankringen af en væsentig de af instituttets skningsaktiviteter i Levnedsmiddecentret indebærer et tæt samarbejde med øvrige institutter evnedsmiddeområdet på KVL samt med DTU. Undervisningsaktiviteterne spænder fra ernæringsære på evnedsmiddeingeniøruddannesen ti edese af kandidatoverbygningsuddannesen i human ernæring ph.d.-kurser. BioCentrum-DTU, BiC DTU s hovedinstitut på evnedsmiddeområdet, BioCentrum- DTU, er dannet af medarbejdere fra fire tidigere DTU-institutter, hvis undervisning skning omfatter grundvidenskabeige anvendesesorienterede aspekter af bio- evnedsmiddeteknoien: Institut Mikrobioi, Institut Bioteknoi, Institut Biokemi Ernæring samt Institut Anvendt Kemi (dee heraf). Instituttets skning strækker sig fra moekyærbioiske studier af mikroorganismer ti design af evnedsmidde- bioteknoiske processer procesudstyr. B.a. skes i at bedre evnedsmiders kvaitet næringsværdi ud fra kendskab ti deres bestanddee biokemiske reaktioner. Primære fagområder, der vedrører evnedsmiddeproduktion, er: Moekyær mikrobioi, procesbioteknoi, fermenteringsfysioi, bioinmatik, evnedsmiddebioteknoi, mykoi, biokemi ernæring. Forskningen på disse fagområder etages af Center Mikrobiee Interaktioner, Center Bioisk Sekvensanayse (CBS), Center Procesteknoi (CPB) samt skergrupperne Levnedsmiddebioteknoi, Levnedsmiddeproteiner, Lipider, Mikrobie Fysioi Genetik, Mijømikrobioi Bioteknoi Mykoi. Instituttet skønner, at BioCentrums fremmeste skningsområder i dag er mikrobioi, især moekyærbioi, fysioi økoi hos evnedsmiddereevante bakterier svampe, evnedsmiddeprocesteknoi, b.a. modeering, 39

41 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver scaering design af evnedsmiddeprocesser hygiejnisk design, produktdesign -udviking i evnedsmiddeindustrien, ipidbiokemi -teknoi, enzymteknoi -anvendeser i evnedsmiddeprocesser samt immunoi immunoteknik. BioCentrums skning inden evnedsmider bioteknoi er vanskeig at adskie, igesom det er tifædet med evnedsmiddeskningen den bioteknoiske skning generet. Iføge instituttet er det ikke ønskeigt med en adskiese. Det er tvært imod opfattesen, at tværfagighed, innovation kreativitet i skningen bedst fremmes gennem en tæt integration af discipiner fagområder på de to feter, hvor det er hensigtsmæssigt. Instituttets skning er størstedeen finansieret af store eksterne beviinger. En væsentig de af beviingerne bruges ti at drive centre under BioCentrum som DTU s ande af Levnedsmiddecentret Center Bioteknoisk Processkning Andre universitetsskningsmijøer o.a. på evnedsmiddeområdet MAPP Centre research on customer reations in the food sector Centeret, hvori der indgår ansatte ph.d.-studerende fra Institut Markedsøkonomi Institut Inmationsbehanding ved Handeshøjskoen i Århus, bev etaberet i 99 som et skningscenter, finansieret af FØTEK. MAPP er i dag en af de primære aktører inden den fentige brugerskning på fødevareområdet, der udgør den mere samfundsvidenskabeigt prægede de af evnedsmiddeskningen. Iføge rapporten fra 2000 om brugerskning i Danmark (5), der omtaes i næste afsnit, udførte MAPP på daværende tidspunkt godt 9 pct. af den danske brugerskning. Denne beskæftiger sig des med brugernes situation adfærd (mikroniveau), des med brugernes omverden, dvs. markedet/virksomheder, organisationer, myndigheder samfund (makroniveau) samt med samspiet meem disse to niveauer set fra et brugersynspunkt. Centeret udfører såedes skning inden udviking, markedsføring distribution af fødevarer har som måområde at gøre danske virksomheder mere markedsorienterede. Forskningen udføres en stor de som samarbejdsprojekter med erhvervsivet, hvoraf MAPP har detaget i over 40 siden starten (84). MAPP evaueres igesom LMC af et Internationa Advisory Board. Aktiviteterne finansieres udeukkende af projektmider, hvoraf en de ti med 200 har været givet som beviinger fra FØTEK. Der bev ikke beviget mider fra FØTEK i 2002, en nedskaering af aktiviteterne bev der påbegyndt i starten af året, hvor finansieringen er sket via Handeshøjskoen i Århus i m af projektmider. I 2003 vi finansieringen udeukkende stamme fra projektmider, men centrets fremtid er herigennem sikret i de føgende tre år. Erhvervsministeriets Rådgivende Ekspertudvag brugerhod, EMFU Aerede i 987 fremsatte tre foketingsmedemmer et sag om at oprette et statsigt sektorskningsinstitut brugerskning. Instituttet skue des sikre en koordineret kvaificeret brugerskning styrke brugernes indfydese på markedet, des medvirke ti at høje kvaiteten i den poitiske besutningsproces i sager vedrørende brugerhod (7). Instituttet bev d adrig oprettet, men i februar 999 nedsatte den daværende erhvervsminister Erhvervsministeriets Rådgivende Ekspertudvag brugerhod, EMFU, ti at styrke videngrundaget brugerpoitiske besutninger. Udvaget bestod af 2 samfundsvidenskabeige skere, der tisammen dækkede en betydeig ande af de brugerreevante skningsområder i Danmark. For at skabe det bedst muige grundag at varetage udvagets opgaver, bev gennemført en kortægning af igangværende panagt brugerskning i Danmark. Iføge rapporten, der bev fentiggjort i januar 200 (5, 52), omhandede igangværende aktiviteter med reation ti fødevareområdet pr. utimo 2000 føgende emner: Forbrugeradfærd markedsføring, økoi, madkutur, brugsmønstre, ivssti samt fødevarer fødevaresikkerhed. Den panagte brugerskning, der kan tiskrives den samfundsvidenskabeige evnedsmiddeskning, angives i rapporten ti i at 26 projekter. EMFU bev nedagt i februar 2002 i bindese med regeringens nedæggese af en række råd nævn. Center Bioetik Risikovurdering, CeBRA Centeret udfører skning inden probemkompekserne genetisk modificerede afgrødepanter søgsdyr ud fra de etiske spørgsmå, der rejser sig i bindese med anvendese af genteknoi anden moderne bioteknoi i hod ti fødevarer, panter, dyr mikroorganismer. I den tværfagige skning kombineres bioetik, samfundsvidenskab bioisk baseret risikovurdering. Centeret er uden mure bev oprettet i 2000 af KVL, Forskningscenter Risø 40

42 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver Københavns Universitet, men en ang række andre skningsinstitutioner samarbejder i Centeret, hvis struktur bev ændret med udgangen af Driften bev indti udgangen af 2002 hovedsageigt finansieret af to større beviinger fra hhv. Fødevareministeriet Forskningsstyresen Sektorskningen I ATV-rapporten fra 99 (40) bev det på baggrund af net usikre statistiske opysninger vurderet, at universitetsskningen sektorskningen på fødevareområdet var omtrent ige store. I dag er opysningerne desværre stadig usikre. I skningsstatistikken 2000 (38) kan man æse, at sektorskningen tegner sig ca. to tredjedee af den fentige skning på fødevare-, jordbrugs- veterinærområdet, der imidertid er meget bredere end emnet denne rapport. I den vurdering, som fremægges i Biag 4., baseret på institutionernes egne skøn over årsværk inden evnedsmiddeskning, vurderes universitetsskningen at være idt større end sektorskningen. Sektorskningen på fødevareområdet, ink. primærproduktionen, er på sin side angt større end på andre områder i Danmark, bortset fra sundhedsområdet. Sektorskningens reativt store omfang på dette speciee område skydes mentigt, at evnedsmiddeskning som nævnt i Kapite 2 en stor de er anvendesesorienteret. Vægtningen af den fentige FoU bygger sandsynigvis desuden på en amindeig erkendese af, at de første ed i produktionskæden har behov en særig stor skningsindsats, da der ikke i disse ed findes virksomheder, der kan bære FoU-omkostningerne aene. Tidigere bev samme rationae anvendt i hod ti ædingsvirksomhederne, men her er situationen, som beskrevet i Kapite 3, i dag en het anden. Et ie anta virksomheder er bandt Europas førende, både hvad angår omsætning kapacitet, det kan ventes, at de store fødevarevirksomheder i fremtiden vi bære en voksende de af den nationae FoU-indsats. Institutionerne beskrives kort neden, ne data vedrørende skningen er desuden nævnt i Biag 4.. Enhederne er indbyrdes rimeigt kart afgrænset hvad angår fag- ansvarsområder, deres måsætninger er i overensstemmese med FRF s må strategipan (65) i dag ae præget af en hehedsbaseret, tværfagig tankegang vedrørende fødevareproduktionskæden fra hhv. jord ti bord vand ti bord på hver deres områder. Fødevaredirektoratet Indedningsvis ska nævnes Fødevaredirektoratet under Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeri, som er en vigtig de af det fentige sknings- kontroberedskab på fødevareområdet. Direktoratet bev oprettet i 997 ved en sammenægning af Levnedsmiddestyresen Veterinærdirektoratet. Direktoratet bidrager gennem inmation, rådgivning kontro ti at sikre sunde fødevarer ti brugerne en sund, dyrevefærdsmæssig svarig produktion af husdyr. Formået med sammenægningen var at same reguering kontro fra jord ti bord hos én myndighed at koordinere, enke effektivisere både kontroen med fødevarer ovgivningen på fødevareområdet. Regedannese, koordination, skning udviking egår i Fødevaredirektoratet. Kontroen med fødevarer fra jord ti bord tisyn med veterinære hod varetages af de statsige fødevareregioner, som er oprettet den. januar 2000 på basis af de tidigere kommunae evnedsmiddekontroenheder de statsige tisynsmyndigheder, dvs. kreds- grænsedyræger, kødkontroen dee af Fiskeridirektoratets Pantedirektoratets kontrosystem. Den nye fødevareov indebærer hermed, at der er skabt grundag en samet statsig fødevare- veterinærkontro. Forskningen under direktoratet varetages i en specie konstruktion i Instituttet Fødevaresikkerhed Ernæring, der er en integreret de af Fødevaredirektoratet, medens Danmarks Veterinærinstitut, der er en de af det veterinære beredskab, er udskit som en sevstændig sektorskningsinstitution. Fordi Direktoratet omfatter en skningsenhed, hører institutionen under oven om sek-torskningsinstitutioner (0). Institut Fødevaresikkerhed Ernæring, IFSE Instituttet bev dannet pr.. januar 2002 ved en sammenægning af Institut Fødevaresikkerhed Toksikoi (IFT) Institut Fødevareundersøgeser Ernæring (IFE). IFSE rådgiver om sikkerhed ved kostens indhod af tisætningsstfer, næringsstfer, ureninger, pesticidrester, naturige toksiske stfer i panter, sygdomsfremkadende mikroorganismer, antibiotikaresistens starterkuturer samt om nye evnedsmider. Ti grund rådgivningen igger instituttets egen skning inden toksikoi mikrobioisk genteknoisk sikkerhed samt detagse i EU s, OECD s FAO/WHO s risikovurderingsarbejde. Instituttet udfører endvidere ebyggende undersøgeser om sammenhænge meem kostfaktorer skeige sygdomme. Instituttet rådgiver 4

43 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver Mijøstyresen om sundhedsmæssige risici ved kemiske stfer produkter ved mijøurening af jord, vand uft samt Skov- Naturstyresen om genteknoisk fremstiede organismer deres produkter. Denne rådgivning tager så udgangspunkt i instituttets egen skning detagese i nationat internationat risikovurderingsarbejde. IFSE er referenceaboratorium andets fødevareregioner en ang række virksomhedsaboratorier. Instituttet afhoder præstationsprøvninger evnedsmiddekemiske aboratorier i Danmark. DANAK har godkendt instituttet ti at udføre akkrediteret prøvning på ca. 50 metoder. Desuden detager instituttet både i nationae internationae skningsprrammer udfører rekvirerede anayser andre fentige myndigheder private virksomheder. Instituttets Afdeing Ernæring indsamer viden om kostens betydning menneskers sundhed udarbejder på den baggrund næringsstanbefainger ernæringsopysninger. I den bindese kortægges fødevarers indhod af energigivende næringsstfer, vitaminer, mineraer andre sekundære indhodsstfer med bioisk virkning tisætningsstfer. Desuden udvikes anaysemetoder, der udføres kostundersøgeser udarbejdes evnedsmiddetabeer. Afdeingen vedigehoder tiige en evnedsmiddedatabank udarbejder institutionskostanbefainger, idet afdeingen huser Storkøkkencentret, der arbejder med videnopbygning rådgivning om fentig kostpejning catering. I Afdeingen Kemiske Forureninger overvåges ekomsten af kemiske ureninger, herunder rester af pesticider veterinære ægemider i fødevarer, den sundhedsmæssige betydning af fødevarernes indhod af kemiske ureninger vurderes ud fra beregninger af danskernes indtagese af kemiske ureninger gennem maden på baggrund af de indsamede kontro- overvågningsdata. For at beyse specifikke kemiske ureningers ekomst i fødevarer gennemføres kortægningsundersøgeser, der udvikes kemiske anaysemetoder etages massespektrometriske identifika-tionsanayser. Endeig koordinerer IFSE arbejdet på de regionae kemiaboratorier, vedigehoder instituttets kvaitetssikringsprram udfører tværgående opgaver, herunder koordinering af Fødevaredirektoratets overvågning. Danmarks Veterinærinstitut, DVI, Dansk Zoonosecenter DVI bev etaberet pr.. januar 2002 ved sammenægning af Statens Veterinære Serumaboratorium, SVS, der bev grundagt i 908, Statens Veterinære Institut Virusskning, SVIV, grundagt i 925. I København findes uden den fæes administration Afd. Bakterioi, Afd. Patoi Epidemioi, Afd. Immunoi Biokemi samt Dansk Zoonosecenter, der er speciet reevant fødevareområdet. I Århus findes Afd. Fjerkræ, Fisk Pesdyr, øen Lindhom huser Afd. Viroi. I at har DVI ca. 500 medarbejdere. DVI s mission er: at bidrage ti ebyggese bekæmpese af zoonoser antibiotikaresistens med henbik på at fremme produktion af sunde sikre fødevarer ti brugerne, at bidrage ti ebyggese bekæmpese af husdyrsygdomme samt at fremme produktionshod, der sikrer husdyrenes sundhed vefærd, at indgå i det veterinære beredskab. DVI udfører skning at sikre udviking ajourføring af de diagnostiske metoder at skaffe viden om sygdomsårsager som basis ebyggese bekæmpese af husdyrsygdomme zoonoser. Desuden udføres skning som grundag videnbaseret rådgivning som bidrag ti den internationae videnskabeige udviking inden fagområdet. Forskningen, der primært er anvendesesorienteret, inddrager fagige discipiner som bakterioi, viroi, immunoi, patoi, parasitoi, epidemioi, moekyærbioi, vaccinoi statistik. Der udføres desuden en vis grundagsskabende skning at sikre bredden kvaiteten i den anvendte skning. På fødevareområdet er DVI b.a. koordinator et EUskningsprojekt, der ska undersøge muighederne standardisering af PCR (Poymerase Chain Reaction) ti påvisning af fødevarebårne patener. Desuden har Dansk Zoonosecenter under DVI ti opgave at ebygge bekæmpe evnedsmiddebårne zoonoser. Det sker ved at indsame bearbejde data om ekomster af zoonotiske infektioner hos dyr mennesker samt i evnedsmider, efterspore smittekider, udrede smitteveje, udføre skning samt inmere rådgive. DVI stier desuden en bred diagnostisk service ti rådighed praktiserende dyræger, myndigheder samarbejdspartnere, som understøttes af skningsaktiviteterne. Der udføres b.a. diagnostiske undersøgeser smitsomme husdyrsygdomme zoonoser, der er omfattet af nationa internationa ovgivning. Endeig yder DVI fagig rådgivning, b.a. i bindese med diagnostik, overvågning samt ebyggese bekæmpese af zoonoser. 42

44 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver Fødevareøkonomisk Institut, FØI Instituttet, det tidigere Statens Jordbrugs- Fiskeriøkonomiske Institut, der fik nyt navn pr , er igeedes en sektorskningsinstitution under Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeri. Instituttet har som må at skabe viden om økonomiske hod på hee fødevareområdet i hee fødevarekæden (med fokus på primærproduktion) videremide denne viden ti gavn samfundet, brugerne erhvervsivet. Videnopbygning baseres på strategisk anvendesesorienteret skning statistik. Udredningsaktiviteter vedrører produktion, distribution brug af fødevarer samt regueringen heraf. Der er mueret fem tværgående prramområder, som danner en overordnet ramme konkrete projekter: Erhvervspoitik internationae rammevikår, fødevare-produktion -afsætning, ressourceudnyttese mijø, husdyrsundhed, fødevaresikkerhed -kvaitet, statistikproduktion genere metode modeudviking. Danmarks JordbrugsForskning, DJF Også Danmarks JordbrugsForskning er en sektorskningsinstitution under Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeri. Institutionen, der med ca. 25 medarbejdere, heraf ca. 375 videnskabeige, er Danmarks største sektorskningsinstitution, bev dannet i 997 ved fusion af Statens Husdyrbrugssøg Statens Panteavssøg. Med sammenkobingen af husdyr-, pante- teknoisk skning dækker DJF en stor de af jordbrugsskningen arbejder både discipin- hehedsorienteret. DJF har som må at gennemføre skning at indsame opbygge viden af betydning vegetabisk produktion, erhvervsmæssigt husdyrbrug udnyttese af jordbrugsteknik. I skningen ægges der vægt på svarig ressourceudnyttese, ekstern intern mijøpåvirkning, dyrevefærd samt produkternes kvaitet konkurrenceevne. Desuden har DJF en funktion som brobygger meem universiteternes grundskning rådgivningstjeneste, primærproduktion industri ved at bidrage ti en hurtig sikker miding af skningsresutater ti brugerne. Institutionen gennemfører i disse bindeser strategisk anvendesesorienteret skning udviking samt grundagsskabende skning på visse områder. Som nævnt i Kapite 2 er afgrænsningen meem skning inden primærproduktion fødevareproduktion, i overensstemmese med et stadigt mere fremherskende hehedssyn på produktionskæden fra jord ti bord, ikke særig kar. Som mange af de øvrige institutioner gæder det, at en de af DJF s skning hører under eer er af reevans begge områder. Det gæder b.a. skningen i Afdeingen Animaske Fødevarer samt Afdeingen Prydpanter Vegetabiske Fødevarer. I DJF s årsberetning 200 nævnes, at udgifterne ti indsatsområdet fødevarer udgør 0 pct. af DJF s udgifter ti skeige indsatsområder. Afdeing Animaske Fødevarer sker b.a. i råvarekvaitet med henbik på at optimere animaske produkters teknoiske kvaitet, funktionaitet, ugt, smag, tekstur sammensætning samt deres ernæringsmæssige, sundhedsmæssige etiske kvaitet. Der fokuseres på fire skningsområder: Animaske produkters fysik, struktur komposition Fysioi i reation ti animask produktkvaitet Oxidation aroma i animaske produkter Moekyærbioisk proteinkemisk karakterisering af animaske produkter. I Afdeingen Prydpanter Vegetabiske Fødevarer skes der af reevans rapportens område i naturstkemi samt kvaitet, arbejdnings- agringsteknoi af frugt, grøntsager andre vegetabiske evnedsmider. Herunder fokuseres på kvaitetsegenskaber ved saft, stegte, kte bagte produkter fremstiet af disse råvarer, deres tekstur, ernæringsmæssige kvaitet samt aroma- smagsstfers sensoriske betydning den fysioisk/biokemiske baggrund kvaitetsegenskaber. Desuden vækstfaktorers dyrkningshods betydning grøntsagers kvaitet, f.eks. indhod af vitaminer, samt kvaitet af frugt bær. I den bindese udføres grundæggende/strategisk skning i samarbejde med andre skningsinstitutioner samt udviking af nye bedrede produkter produktionsmetoder i samarbejde med erhvervsivet. Danmarks Fiskeriundersøgeser, DFU Den femte sektorskningsinstitution under Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeri af reevans fødevareområdet gennemfører skning, undersøgeser, rådgivning miding om bæredygtig udnyttese af havets de ferske vandes evende ressourcer. Institutionen rådgiver Fødevareministeriet andre fentige myndigheder, fiskerierhvervet internationae kommissioner. DFU s arbejdsområde omfatter ae ed i kæden fra vand ti bord: Sammenhængen meem vandmijø økosystemets produktion af evende ressourcer Metodeudviking ti rådgivning om både erhvervsmæssig 43

45 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver rekreativ udnyttese af de evende ressourcer ved fiskeri opdræt Forarbejdning æding af fiskeprodukter ti sunde fødevarer. Forsknings- rådgivningsarbejdet på evnedsmiddeområdet samt arbejdning æding varetages af Afd. Fiskeindustrie Forskning, der har ansvaret institutionens rådgivning om fødevarekvaitet fødevaresikkerhed. Arbejdet omfatter råvare- produktteknoi, mikrobioi hygiejne samt produktions- procesanayse. Afdeingen er beiggende på DTU bidrager både ti skningen undervisningen dér. Forskningscenter Risø Risø er en sektorskningsinstitution under Ministeriet Videnskab, Teknoi Udviking, der udfører natur- teknisk-videnskabeig skning, der kan give samfundet nye teknoiske udvikingsmuigheder samt styrke dansk erhvervsivs konkurrenceevne nedsætte mijøbeastningerne fra industri-, energi- jordbrugssektoren. Risø samarbejder med erhvervsivet, bidrager ti at uddanne ph.d. ere udfører myndighedsrådgivning b.a. har Risø et særigt ansvar at sikre videngrundaget at rådgive myndighederne om nukeare hod. Afdeingen Panteskning udfører grundskning anvendt skning at bedre det videnskabeige grundag at udvike nye metoder teknoier ti en fremtidig, mijømæssigt bæredygtig industrie andbrugsproduktion. Forskningen er opdet i en række skningsprrammer, der kun indirekte tangerer rapportens område, herunder Prrammet Panteprodukter Prrammet Pante-, jord- fødevarekemi. Risø detager b.a. i et Danidaprojekt, der har ti må at få hævet jernindhodet i ris fremme udviking af sorter, der udviser bedret evne ti at optage jern fra omgiveserne, som kan give et ordentigt udbytte hvis jernindhod kan udnyttes bedre i den menneskeige organisme. Afdeingen Systemanayse udfører skning inden risikoanayse, -vurdering -håndtering derti knyttede besutningsprocesser, der er af reevans arbejde med risikoanayser i bindese med fødevarekvaitet. Ved henvendese ti Risø bev det opyst, at kun Afdeingen Panteskning Afdeingen Stråingsskning udfører nen skning på fødevareområdet, d under et årsværk. 4.2 Eksemper på udenandske skningsmijøer på evnedsmiddeområdet Neden omtaes kort en række europæiske skningsmijøer på evnedsmiddeområdet 6. De nævnte institutioner/enheder er meget skeigt organiseret udfører i veksende omfang grundagsskabende skning, anvendt skning udviking inden de typiske evnedsmiddediscipiner ernæring, men så inden grundfagene ti evnedsmiddeskning primærproduktion, der ægges vægt på skeige kvaiteter fra de enkete institutioners side. Det er der ikke umiddebart muigt at give en ensartet beskrivese. De nævnte enheder er udvagt efter ATV-udvagets skøn som eksemper på væsentige skningsenheder, der udmærker sig ved deres skning/særige initiativer /eer organisatoriske opbygning. Listen ska der ikke betragtes som dækkende eer udtømmende den europæiske evnedsmiddeskning, igesom det er vagt ikke at medtage andre fremragende udenandske skningsenheder uden Europa, da dette vie bive omfattende i hod ti rapportens må. Norge Norsk Institutt næringsmiddeskning, Matsk Instituttet er en sevejende fond, der har ti må at bidrage ti at øge fødevareindustriens konkurrenceevne ved at udføre fødevareskning -udviking på et internationat anerkendt niveau. Forskningen fokuserer på markedsorienteret produktudviking, ståese af samspiet meem komponenter ingredienser i simpe kompekse fødevarer under ædingsprocessen, udviking af hurtiganaysemetoder ti måing af kvaitetsparametre samt øget fødevaresikkerhed hodbarhed. Instituttets omsætning er ca. 95 mio. NOK/år. Finansiering tivejebringes via afkast fra fonden, det norske skningsråd andre fentige kider samt skningskontrakter. Der er ca. 60 medarbejdere. Sverige Lunds Tekniska Högskoa, LTH, Lunds Universitet Lunds Universitet er den største sknings- højere ud- 6. Grundaget beskriveserne er de pågædende enheders egne hjemmesider. 44

46 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver dannesesinstitution i Norden. Sammen med den tekniske højskoe har universitetet indgået et tæt samarbejde om skning højere uddannese på evnedsmiddeområdet, der trinsvis kommer ti udtryk i den fæes institutkonstruktion, Kemicentrum, der omfatter 4 af højskoens ni af universitetets afdeinger under de matematisk-naturvidenskabeige tekniske fakuteter. Under Kemicentrum står tre afdeinger skning på evnedsmiddeområdet: Industrie näringsära och ivsmedeskemi, der b.a. udfører skning inden kuhydraters tigængeighed ernæringsmæssige værdi i organismen, ernæring i udvikingsande, dannese betydning af mutagene stfer samt fødevareanayser anvendt fødevarekemi. Livsmedesteknik, der fokuserer på kemiskfysiske andringer i evnedsmider under arbejdning. Og endeig Livsmedesteknoi, hvor der b.a. skes i evnedsmiddehygiejne sammenhængen meem kvaiteten af sutprodukter med et indhod af cereaier, de kemisk-fysiske egenskaber af de stfer, som proteiner, stivese ipider, der indgår i cereaie-råvarerne. Livsmedecentrum Lund, LCL, er et tværfagigt center under Lunds Universitet, der har ti må at priere universitetets evnedsmiddeskning udadti i samarbejde med erhvervsivet samfundet at skabe et af Europas førende evnedsmiddecentre med universitetet som grundag. Sveriges Lantbruksuniversitet, SLU Et af SLU fem indsatsområder er fødevarer med vægt på kvaitet i produktionskæden fra jord ti bord. Institutionen Livsmedesvetenskap under fakutetet jordbrug, andskabspanægning havebrug driver både grundagsskabende anvendt skning b.a. inden kød, mæk, panteafgrødeprodukter samt evnedsmiddekemi. Institutet för Livsmede och Bioteknik AB, SIK SIK er et brancheskningsinstitut, der ejes af SIK s interessentening samt IRECO Hoding AB. Formået er at styrke medemsvirksomhedernes konkurrenceevne. SIK udfører strategisk anvendt skning på områderne bioteknoi fødevarer efter et skningsprram, der er fastagt af industrien samt i samarbejdsprojekter med virksomheder. I de nærmeste år fokuseres på morgendagens produktdesign, fødevaresikkerhed brugertiid samt fremtidens fødevarefabrik. Desuden drives konsuent- kursusvirksomhed, der detages i undervisning på universiteter højskoer. Omsætningen er ca. 0 mio. SEK/år. Finansieringen hentes des via indtægtsdækket virksomhed, des fra medemsvirksomhederne fentige råd, fonde EU mv. Der er ca. 40 medarbejdere. Finand Viikki Food Science Viikki Food Science consortium er Finands største skningsenhed på området, der samer fødevare- ernæringsekspertisen på University Hesinki. Der skes på områderne fødevarekemi, ernæring, evnedsmiddemikrobioi, fødevareteknoi økonomi det på tre afdeinger med fokus på fødevarekvaitet. Afdeingen fødevareteknoi sker på fødevareområdet speciet inden arbejdningsteknoi, fysisk kemi, sensorik embaage samt kød-, mejeri- cereaieteknoi. Hoand Wageningen Universiteit en Researchcentrum, Wageningen UR Universitet skningscenter med kerneekspertise inden sundhed ernæring, bæredygtige dyrkningssystemer mijø, opdet i temaerne panteproduktion, mijø, husdyrbrug, agroteknoi fødevarer samt mennesket teknoien. Etaberet i 998 som en aiance meem Wageningen Universitet skningsinstitutter under DLO Foundation med separat ega status separate budgetter. Forskningen i Wageningen UR udføres på 0 skningsinstitutter, to institutter anvendt skning samt the Internationa Agri-cutura Centre under DLO et stort anta afdeinger på Wageningen Universiteit. De to parter har i samarbejdet dannet en ang række skningscentre om emner som økoi, genetiske ressourcer, mikrospektroskopi, nutrigenomics, fødevareembaage, proteinteknoi, NMR, kartter fødevareskning. Budgettet Wageningen UR var i 200 på 9 mio. euro, hvoraf over havdeen var finansieret af fentige mider. Antaet af ansatte er godt 4700, hvoraf ca. 340 er beskæftiget inden agroteknoi evneds-middevidenskab. Engand Food Biosciences, University Reading Institut fødevareskning under universitetets fakutet Life Sciences udfører skning under fire hovedtemaer: Fødevaremoekyærbioi, bioteknoi, biokemisk bioprocesteknoi, human ernæring fødevaremikrobioi. Desuden arbejdes på et anta speciaiserede skningsområder som fødevareovgivning, kapiær eektroese, gyco-teknoi, kost sundhed, tarma ståese af smag på moekyært niveau. Instituttets primære mågruppe skningen er fødevareindustrien den bioteknoiske industri. 45

47 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver The Food Refrigeration & Process Engineering Research Centre, frperc, University Bristo frperc bev oprettet i 99 under universitets Engineering Facuty, som et uafhængigt skningscenter innovation probemøsning i fødevareindustrien. Det mutidiscipinære center huser 2 skere med speciaer inden nedfrysning, varmebehanding o.a. tiberedning af fødevarer betydningen kvaitet, sikkerhed økonomien i fremstiingsprocessen. Der arbejdes tæt sammen med fødevareindustrien, gruppen har opnået stor ekspertise i at øse probemer inden processer tekniske operationer i fødevareproduktion. Aktiviteterne er finansieret af fentige mider, EU-mider private virksomheder. Institute Food Research, IFR IFR er Engands eneste, fentigt finansierede, tværfagige mutidiscipinære grundskningsenhed på fødevareområdet, oprettet i 986 i sin nuværende m paceret i Norwich Research Park med 290 ansatte årige indtægter på omkring 6 mio. IFR har ti må at udføre uafhængig basis- strategisk skning inden fødevaresikkerhed, ernæring fødevarebestanddee -ingredienser. En særig enhed under IFR, IFR Enterprises, har ti opgave at udbrede kendskabet ti IFR s skningsresutater tekniske ekspertise samt at sørge, at resutaterne nyttiggøres ti gavn nærings- nydesesmiddeindustrien brugerne. Bandt opgaverne er at gennemføre aktiviteter at gøre omverdenen opmærksom på skningsresutaterne samt at udføre kontraktskning rådgivning. Desuden fokuseres der på icensiering, etabering af spin f virksomheder samt på at fremme internationae samarbejder på ae niveauer. IFR driver enheden IFR Food & Heath Network, som giver industrien muighed at komme i kontakt med skere at øse probemer i produktion oa. Tyskand Forschungsverbund Produktund Ernährungsschung Forskningsbundet er en aiance af fire statsige skningscentre hhv. ernæring, cereaier/karter/ipidskning, mejeriskning kødskning. Der er tae om, primært statsfinansierede, skningsenheder under Forbundsministeriet brugerbeskyttese, ernæring andbrug. Bundesanstat für Feischschung Kumbach, BAFF Instituttet bev grundagt i 938 er organiseret i fire skningsinstitutter inden kemi fysik, kødproduktion - markedsføring, mikrobioi toksikoi samt teknoi. Centrets må er gennem FoU markedsstudier at sikre den tyske befokning en syning af kødvarer æg i tistrækkeige mængder, af høj kvaitet med et avt indhod af tisætningsstfer ureninger. Forskerstaben repræsenterer mange skeige fagdiscipiner, hviket anses en stor de effektiviteten af de test tværfagige skningsprojekter, som er centrets arbejdsm. Instituttet har 42 ansatte. Bundesanstat für Ernãrung Karsruhe, BFE BFE udfører tværfagig, produktorienteret skning inden ernærings- fødevarevidenskabeige områder, b.a. kvaitetsbedring, fødevaresikkerhed konservering, evnedsmiders indhodsstfer arbejdning af fødevarer. Desuden skes i de ernæringsfysioiske virkemekanismer af sekundære metaboitter disses ebyggende egenskaber. Instituttet fik sin nuværende m i 974 er organiseret i fem institutter, et moekyærbioisk center samt et inmationscenter. Instituttet har 47 ansatte. Bundesanstat für Getreide, Kartfeund Fettschung Detmod, BAGKF BAGKF bev etaberet het tibage i 907 som et fedtskningsinstitut. I dag udfører institutionens tre institutter skning inden arbejdning af cereaier, karter bægpanter, panteoier -fedtstfer samt andre betydende panteindhodsstfer. Instituttet har 45 ansatte. Bundesanstat für Michschung Kie, BafM BafM har ti opgave at tivejebringe det videnskabeige grundag at vurdere øge kvaitet af mæk andre evnedsmider at skaffe udsætninger anvendese af disse produkter i en sund kost. Forskningsområderne omfatter brugerbeskyttese, ernæring, mækens kompositoriske sensoriske kvaiteter, økoi, husdyretik, produktionsteknoi økonomi. Instituttet har 250 ansatte. Frankrig Institut Nationa de a Recherche Agronomique, INRA INRA, etaberet i 946, er en fentig, teknisk-videnskabeig skningsinstitution under hhv. det franske skningsministerium andbrugsministerium. De 7 skningsafdeinger beskæftiger sig med andbrug, ernæring mijø. Desuden er tiknyttet 2 regionae centre, det på næsten 46

48 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver 200 okaiteter spredt over hee andet, samt et større anta skningsenheder, søgsstationer rådgivnings- serviceenheder. Årsbudgettet er på ca. 570 mio. euro. Spanien Institut de Recerca i Tecnoia Agroaimentàries, IRTA IRTA bev oprettet ved en ovbesutning i 985 af det Cataanske parament. Formået er at stimuere skning teknoisk udviking inden det fødevareindustriee kompeks, at fremme overførsen af skningsresutater at fremme egne teknisk-videnskabeige fremskridt ved at udvæge de mest givende samarbejder inden både den fentige den private sektor. IRTA s egen skning overførse af skningsresutater udføres gennem en række skningscentre søgsstationer inden såve andbrugsområdet som fødevareteknoi. IRTA omfatter 23 skere. 4.3 Den private skning Den private evnedsmiddeskning udføres i de enkete virksomheder inden nærings- nydesesmiddeindustrien, i handesvirksomheder, f.eks. detaikæder, på brancheskningsinstitutter samt på teknoiske serviceinstitutter. I Biag 4.2 gives en oversigt over væsentige private enheder på området over virksomhederne. Meget af den private fødevarereaterede skning udviking er tæt knyttet ti den fentige skning gennem samarbejder med fentige videninstitutioner er te het eer devist betat af fentige mider. Det drejer sig f.eks. om samarbejdsprojekter meem virksomheder, GTS-institutter, universiteter sektorskning o.a. under de fentige FoUprrammer samt Erhvervsskerordningen Virksomhedsskningen I Danmark er skningen i fødevarebranchen koncentreret på ganske få, store virksomheder, idet ca. 5 pct. af virksomhederne udfører skning udviking. Sagt på en anden måde er det kun 5,4 pct. af danske virksomheder med skning, der udøver evnedsmiddeskning. Det ska d tiføjes, at der i det fødevareindustriee kompeks er en ang række små meemstore højteknoisk baserede virksomheder, som har behov skningsresutater højtuddannet arbejdskraft igesom de store virksomheder. Beskrevet i FoU-årsværk medgik der i årsværk ti ressourceområdet fødevarer, som defineret af Erhvervsministeriet (37) 7. Efter 990 er fødevareproducenternes udgifter ti skning udviking d steget mere end den øvrige industris. Af den samede skningsindsats i den private sektor på 6 mia. kr. udgjorde FoU på evnedsmiddeområdet iføge skningsstatistikken 999 (37) 480 mio. kr., svarende ti 3 pct., med angivese af en vis usikkerhed omkring taene. Beskrevet i FoU-årsværk medgik der i årsværk ti ressourceområdet fødevarer som defineret af Erhvervsministeriet (36). Udgifterne ti FoU-indsatsen deer sig på Udgifter i egen virksomhed interne udgifter der dækker udgifter ti ae FoU-aktiviteter i virksomheden ink. FoU, som virksomheden evt. har udført andre, Eksterne FoU-udgifter ti tjenester købt hos andre. FoU-udgifterne i egen virksomhed på hee fødevareressourceområdet udgjorde i 999 godt mia. kr., svarende ti 9 pct. De eksterne FoU-udgifter beøb sig ti 96 mio. kr., svarende ti de resterende 9 pct. Den samede private FoU-indsats på fødevareressourceområdet, der er bredere defineret end evnedsmiddeområdet nævnt oven, beøb sig ti,28 mia. kr. (37). Den private evnedsmiddeskning -udviking omfatter overordnet set skning med henbik på videnopbygning i virksomhederne samt produkt- procesudviking. Det drejer sig b.a. om bedring af eksisterende produkter, udviking af firmaet nye, men på markedet eksisterende produkter, het nye produkter b.a. kundeinitieret, bedring af eksisterende samt udviking af nye produktionsprocesser -systemer. Den danske fødevareindustri har traditionet kun satset begrænset på produktudviking. Udgifterne ti FoU har udgjort omkring 0,5 pct. af omsætningen. Det er væsentigt mindre end de 2 pct., som de feste andre brancher inden fremstiingsindustri anvender. Efter 990 er fødevareproducenternes udgifter ti skning udviking d steget mere end den øvrige industris. 7. Dækkende overordnede sammenhængende produkt- tjenesteområder, der er gensidigt afhængige eer indgår i indbyrdes samspi betinget af fæesskabet om produktion af et sutprodukt. 47

49 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver Iføge Forskningsstatistikken (36, 37) bev sagteriernes mejeriernes FoU-indsats f.eks. næsten dobet fra 99 ti 995. FoU i nærings- nydesesmiddeindustrien i øvrigt medes i perioden at vise en øgese, om end beskeden. De ta, der i dag kan skaffes udvikingen i fødevarebranchens FoU-udgifter, f.eks. via Forskningsstatistikken, er imidertid ikke dækkende de faktiske hod, idet b.a. de dee af virksomhedernes FoU-indsats, som er indgår i særige skningsenheder, ikke er medtaget på en måde, så de kan udskies fra andre branchers FoU-virksomhed. To store producenter som Ara Danish Crown har f.eks. i 200 aene tisammen FoU-udgifter i Danmark på 390 mio. kr. 8 havde aerede i 999 FoU-udgifter, der angt oversteg Forskningsstatistikkens samede ta kød- mejeriindustri på 36 mio. kr. ATV-udvaget stier sig skeptisk over at drage konkusioner om evnedsmiddeskningen i virksomhederne, baseret på skningsstatistikken. Det vie være nyttigt, såfremt virksomhederne udarbejdede FoU-regnskaber. Den danske fødevareindustri har traditionet kun satset begrænset på produktudviking. Det er d ATV-udvagets opfattese, at de danske virksomheder på fødevareområdet i dag som hehed igger på et rimeigt niveau hvad angår FoU i hod ti sammenigneige udenandske enheder, når udicitering af FoU-aktiviteter udægning i brancheskning tages i betragtning. Som nævnt i Kapite 3, bør danske virksomheder i fremtiden satse yderigere på skning udviking, herunder speciet produktudviking. Finansieringen af FoU-aktiviteter i virksomhederne med hhv. egne eksterne mider var i 999 henhodsvis godt mia. kr., svarende ti 93 pct., 79 mio. kr., svarende ti 7 pct. Kiderne ti den eksterne FoU-finansiering samt deingen på de skeige kider fremgår af Tabe 4.. Det er b.a. bemærkesesværdigt, at fødevarebrancherne aftager reativt få EU-mider i hod ti mange andre brancher. Det samme gæder udenandsk finansiering. Derimod modtager kød- mejeriindustri den øvrige nærings- nydesesmiddeindustri tisammen reativt angt fere mider fra fentige danske kider ti FoU-aktiviteter end nen af de øvrige brancher inden fremstiingsindustrien (37). Det ska i den bindese bemærkes, at grupperingen af virksomheder inden kød- mejeriindustri samt nærings nydesesmideindustri i øvrigt i Tabe 4. føger NACEbranchekodesystemet igesom grupperingen i Danmarks Statistik, hvorfra tabeer er citeret de samme erhvervsgrupper mht. omsætning eksportværdi i Kapite 3. Af skningsstatistikken fremgår det så, at nærings- nydesesmiddeindustrien har øget den ande af skningen, som er agt uden virksomheden fra 2,8 pct. i 995 ti 6,6 pct. i 999. I mejeri- kødbranchen var der tae om en stigning fra 5 ti 22 pct. For fremstiingsindustrien af maskiner ti nærings- nydesesmiddeindustri, hvor der ikke findes ta tidigere år, var andeen i 999 på 9,8 pct. Som en naturig de af internationaiseringsprocessen i erhvervsivet ses endvidere en tendens ti, at virksomheder ægger FoU-aktiviteter i udandet, i nærheden af ovende, okae markeder. Udfytningen stier en række betingeser, som te opfydes bedre i udandet end i Danmark, b.a.: Et sundt kima udenandske investeringer udenandske virksomheder i det hee taget, Tigængeig højtuddannet arbejdskraft, Muigheder samarbejde med okae skningsmijøer, Internationat tipasset ovgivning vedr. patentering IPR. Hvis Danmark samtidig vi sikre, at herboende virksomheder kan titrække den nødvendige højtuddannede arbejdskraft, er det vigtigt at skabe så attraktive betingeser som muigt, b.a.: Skattemæssigt gunstige betingeser FoU-aktiviteter, Øget rekruttering ti teknisk-naturvidenskabeige uddanneser, herunder speciet evnedsmiddeuddanneserne, Stabi, angsigtet investering i/finansiering af de reevante fentige skningsmijøer på evnedsmiddeområdet, dvs. tistrækkeige basismider ti universiteter sektorskningsinstitutioner såve som prrammider ti at sikre samarbejdsprojekter meem universiteter erhvervsiv Brancheskningen Det eneste brancheskningsinstitut på fødevareområdet er Sagteriernes Forskningsinstitut, SF, der bev etaberet i 954 af de danske svinesagterier. I dag udføres FoU den danske svine- oksekødssektor samt konsuentopgaver i ind- 8. For Ara Foods vedkommende, ink. aktiviteter i Sverige. 48

50 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver udand. Det er instituttets må at fremme svine- oksekødssektorens konkurrenceevne samtidig sikre brugerne sunde fødevarer, som kommer fra dyr, der er bevet behandet godt, ved at udføre FoU, teknoimiding konsuentvirksomhed. Hovedindsatsområderne er produktsikkerhed -kvaitet, virksomhedseffektivisering arbejdsmijø. SF har b.a. i regi af Kødskningsudvaget 9 medvirket ti udarbejdese af en strategi dansk kødskning (97), der har ti må at gøre dansk kødskning ti et center exceence okse-, svine- fjerkrækød. Strategien omhander produkter de hod under produktionen, der påvirker kvaiteten af fersk kød, arbejdede kødprodukter biprodukter ti humant brug. Meget af instituttets arbejde gennemføres som samarbejdsprojekter med universiteter, sektorskning maskineverandører. Ca. en tredjede af aktiviteterne er i dag konsuentvirksomhed på internationat pan. Bandt større samarbejder kan nævnes, at det svenske Swedish Meats fra 2002 har udagt sine sknings- udvikingsfunktioner hos SF i bindese med nedæggesen af Swedish Meats Köttskningsinstitutet. SF havde i 200 en omsætning på 47 mio. kr. Instituttets mider stammer primært fra Svineafgiftsfonden, men så fra kvægafgiftsfonden, erhvervsfremmemider, Danske Sagterier, Swedish Meats samt fra konsuent- icensindtægter De teknoiske serviceinstitutter De godkendte teknoiske serviceinstitutter, GTS-institutterne, er sevejende, amennyttige institutioner, der har ti må at fremme vefærd konkurrenceevne ved at indsame, udvike mide skningsresutater o.a. viden teknoisk knowhow ti kunder i ind- udand på amindeige markedsvikår. Institutterne behandes her som en de af det private FoU-system men kan, som nævnt i Kapite 2, med ige så god ret betragtes som en de af det fentige vidensystem. Mågruppen er især virksomheder, men så fentige myndigheder m.f. Institutterne arbejder såedes på kommerciee vikår i grænsefaderne meem erhvervsiv, skning, uddannese det fentige ved at udbyde ydeser som prøvning, anayser, udredningsarbejder, kurser rådgivning i bindese med produktudviking anden innovation. Samtidig modtager institutterne resutatkontraktmider Tabe 4. Kider ti fødevareindustriens eksterne finansiering af sknings- udviking 999. Ekstern finansieringskide Nærings- nydeses-middeindu- øvrigt stri i Kødmejeriindustri Maskiner ti nærings- middeindustri nydeses- M io. kr. % M io. kr. % M io. kr. % Erhvervsfremme Styresen 3, Vækstfonden , 5 8 Anden f. finansiering 9, 4 8 6, 6 47, 2 45 Dansk erhvervsiv 6, Danske org., fonde oa. 7, , , 5 20 EU-mider 3, 8 7 0, Udenandsk finansiering 0, , 5 7 I at 5, , , 7 00 Kide: Erhvervsivets skning udvikingsarbejde 999, Anayseinstitut Forskning, Føgende virksomheder organisationer er med i Kødskningsudvaget: Levnedsmiddecentret, Danmarks JordbrugsForskning, Fødevaredirektoratet, Danish Crown AmbA, Danmarks Veterinærinstitut, TiCan amba, Bioteknoisk Institut, Institut Human Ernæring, Kødbranchens Fæesråd, Landbrugsraadet, Fjerkrærådet Sagteriernes Forskningsinstitut. 49

51 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver fra Ministeriet Videnskab, Teknoi Udviking ti at medfinansiere angsigtede udvikingsopgaver anden kompetenceopbygning internt i institutterne. Resutatkontraktmiderne udgør ca. 5 pct. af GTS-institutternes omsætning. GTS-institutterne omsætter fødevareaterede ydeser omkring mio. kr., hvoraf ca. 30 mio. kr. er resutatkontraktmider. Omkring 20 FoU-årsværk er beskæftiget på fødevareressourceområdet (95). GTS-institutterne har i en ang årrække opfydt vigtige behov ekspertise kompetencer hos deres mågrupper i bindese med produktudviking, innovation impementering af skningsresutater i produktion mv. Institutterne har på hver deres fagområder bygget bro meem skningen den konkrete anvendese af dens resutater. Det er især store meemstore fødevarevirksomheder, der konsuterer GTS-institutterne, det drejer sig i ige så høj grad om andre GTS-instituttter som om de få, der arbejder specifikt på fødevareområdet (95). På fødevareområdet spier GTS-institutterne såedes en kvaitativt vigtig, men kvantitativt set ie roe på de største FoU-indsatsområder, men der er opbygget en stor viden ekspertise på en ang række fagområder, som det er vigtigt at peje udnytte i en tid, hvor strukturudviking, netværks centerdanneser ignende udvisker grænserne imeem de skeige aktører inden videnoverførse måske truer institutternes roe i fremtiden. B.a. kan det konstateres, at der er et øget direkte samarbejde meem virksomheder universiteter ganske vist te med detagese af GTS-institutterne at der sker en videnmiding direkte fra universiteterne f.eks. i m af kurser, som før aene bev udbudt af GTS-institutter. Det er samtidig givet, at fødevarebranchen tsat har et, måske stigende, behov rådgivning konsuentbistand i bindese med en te stadig mere kompeks produktion. Dette understreges af den voksende gruppe af andre konsuenter rådgivere på området. Endvidere er fødevareområdet i modsætning ti mange af de andre GTS-institutters videnområder kendetegnet ved stor fentig FoU-aktivitet. Disse hod stier krav ti GTS-institutterne om at finde særige behov deres ydeser på evnedsmiddeområdet hos virksomheder andre kunder. Der er der givet behov en karere definition af fremtidige rådgivningsopgaver særige nicher GTSinstitutterne i hod ti fødevaresektoren. Især er der behov at få karagt, hvike nye områder, institutterne bør opdyrke, som erhvervet efterspørger, men som ikke dækkes af den private rådgivningssektor. På kortere sigt bør der ske en tættere koordinering af institutternes opgaver med universiteternes sektorskningsinstitutionernes. Umiddebart er centerkontrakterne, som institutterne har indgået igennem de senere år, med ti at styrke en udviking i den retning. Centerkontrakterne har ti må at fremme strategiske samarbejdsprojekter meem teknoiske institutter, skningsinstitutioner virksomheder at øge den erhvervsrettede kompetence markedsorientering i den teknoiske service. Ordningen ska desuden bidrage ti, at danske virksomheder gennemfører fere innovative projekter, at erhvervsivet i højere grad udnytter den knowhow kompetence, vidensinstitutionerne igger inde med. På ængere sigt kunne en nærmere aiance med b.a. LMC måske komme på tae. På fødevareområdet arbejder speciet ATV-institutterne Bioteknoisk Institut Dansk Toksikoi Center samt Teknoisk Institut, idet Dansk Institut FiskeriTeknoi Akvakutur, DIFTA, der arbejdede inden på fiskeskibs redskabsteknoi, håndtering arbejdning af fisk samt fiskeopdræt, bev nedagt i Bioteknoisk Institut, BI Med 44 ansatte en omsætning på 76,6 mio. kr. (200) er BI et middestort GTS-institut det største på fødevareområdet. Iføge Rådet Teknoisk Services undersøgese i 2000 (95) er BI det mest betydende GTS-institut fødevarevirksomhederne i undersøgesen, der dækker såve store som meemstore mindre virksomheder. Ca. 75 pct. af instituttets aktiviteter igger inden eer har reation ti fødevareområdet. I Sektor Anvendt Fødevareteknoi arbejder BI med innovation via kombination af kompetencer inden fødevarer bioteknoi, herunder functiona foods. Sektoren består af tre afdeinger, der fagigt retningsmæssigt dækker områderne brugerorienteret produktudviking, procesoptimering, b.a. ved at kombinere kompetencer inden sensorteknoi matematisk databehanding, dokumentation af fødevaresikkerhed -kvaitet samt produktionshygiejne. I Sektor Anvendt Moekyær Bioi, hvor der fokuseres på skningsbaseret innovation inden biomedicin bioteknoi, arbejdes så med anvendese af generiske teknoier i andre markeder end den bioteknoiske industri, herunder speciet fødevareområdets grænsefade mod medicin. Dansk Toksikoi Center, DTC DTC arbejder på fødevareområdet b.a. med fremstiing anvendese af starterkuturer ti evnedsmider probiotika 50

52 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver i sidstnævnte tifæde typisk mækesyrebakterier. Det sker ved karakterisering dokumentation af risikoen sundheden i de sammenhænge, hvori de indgår. Desuden etages risikovurdering af nye stfer, herunder hjæpestfer, aromastfer oa. tisætningsstfer ti evnedsmiddeproduktion, evnedsmiddeembaagevurderinger, vurdering af nove foods nye panter ti kosttiskud samt af kemiske mikrobiee kontamineringer af evnedsmider. Endvidere moniteres søg på kontraktskningsinstitutter vurdering af data nye stfer ti brug inden evnedsmiddeområdet ti anmedese i EU. DTC er et af de mindre GTSinstitutter med en omsætning på knap 30 mio. kr. (200). Ca. 25 pct. af instituttets aktiviteter er reateret ti fødevareområdet. Teknoisk Institut, TI Kun en mindre de af TI s aktiviteter er i dag rettet direkte mod fødevaresektoren, men mange af de generiske kompetencer teknoier i de fire divisioner Mijødivisionen, Energidivisionen, Industridivisionen Erhvervsudviking indgår i instituttets samarbejder med virksomheder i fødevarebranchen. Det gæder f.eks. overfadebehanding, inmationsteknoi, materiaeteknoi, prøvning, ventiation indekima, energistyring varmeanægsteknik. I Mijødivisionen gæder det desuden b.a. HACCP, renere teknoi mijømæssige produktvurderinger. Med fiskeindustrien samarbejdes der speciet om fødevarekvaitet. I Energidivisionen øses opgaver inden køeanæg aternative metoder ti køing, herunder kurser afprøvning af køeteknisk udstyr. Industridivisionens Center Embaage & Transport har etaberet stærke reationer ti skningsverdenen udviket rådgivning, prøvning kurser vedrørende embaage, embaerings- distributionsteknoi, transport istik ti fødevarer. Det er b.a. sket som eder af to centerkontrakter, CFE, Center Fødevareembaering E bizz Øresund dagigvarer samt to NIF-netværk, Nordic Foodpack Optipack. Bandt hovedindsatsområderne vedrørende embaage er de speciee krav, der sties ti fødevareembaage, f.eks. via ovgivning, særige egenskaber ved embaagefim som tæthed, permeabiitet migration. Divisionen Erhvervsudviking øser b.a. opgaver inden edese, kvaitetsstyring, produktivitetsudviking, IT-anvendese, generationsskifte-organisation arbejdsmijø, udviker scenarier samt udfører erhvervs- brancheanayser. Industridivisionens Triboicenter har udviket overfadebehandinger ti smøringsfri fremstiing af metaembaager, der sikrer, at der ikke opstår risiko, at fødevarerne ure- nes af oie partiker fra embaagefremstiingen. Instituttets omsætning var i ,9 mio. kr. 3-4 pct. af aktiviteterne er reateret ti fødevareområdet. 4.4 Patentering et må skningsindsatsen? Patentering ti fremme af kommerciaisering af fentige skningsresutater Patentering er vigtig inden visse brancher i bestræbeserne på at bevare værdien af investeringer i sknings- udvikingsresutater i virksomheden. Den teknoiske udviking sker d i visse segmenter så hurtigt, at mange mindre virksomheder undereverandører søger at undgå udgifter i bindese med patentering ti de brugsaftaer gerne ader større virksomheder eer universiteter sidde inde med seve patentet. På universiteterne ses såedes en positiv udviking med hensyn ti patentering, der b.a. kan tiskrives oven om opfindeser ved fentige skningsinstitutioner (08). Patentering er bevet af betydning overførse af teknoi/viden fra universiteter andre fentige institutioner ti virksomhederne dermed kommerciaiseringen af fentige skningsresutater. Det er d ATV-udvagets opfattese, at patentering kan vise sig at være spidt uejighed universiteterne. Indtjeningsmuighederne står te ikke må med ressourcebruget på patenteringen. Desuden er vikårene samarbejdsprojekter meem universiteter private virksomheder ikke gjort tistrækkeigt kare med oven, sevom f.eks. Forskningsministeriets arbejdsgruppe om samfinansierede skningsprojekter (6) konstaterer, at de nødne retige rammer ti at reguere samarbejder er ti stede. Der er i høj grad muigheder skeige tokninger. For universiteterne kan det være et probem, at den aftaemæssige manøvredygtighed er begrænset at risikoviig egenkapita manger (gæder de feste universiteter). For virksomhederne kan vikårene tænkes at mindske motivationen at detage i samarbejdsprojekter med universiteterne. Det er såedes udvagets indtryk, at der ikke manger økonomisk vije fra virksomhedernes side ti enten at investere i samarbejdsprojekter eer ti at betae resutater, f.eks. i m af royaties. Det vi der være deagtigt begge parter at få pressionaiseret standardiseret universiteternes håndtering af aftaevikår, såedes som det f.eks. er sket i USA. 5

53 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver ATV-udvaget er bekymret eventuee, angsigtede negative virkninger af oven om opfindeser ved fentige skningsinstitutioner samarbejder meem virksomheder universiteter. Vikårene bør være rimeige begge parter, hviket vi sikre den bedste basis at generere en ree merværdi ved anvendesen af skningsresutaterne. Patentering som må skningsindsatsen i private virksomheder Patenteringsaktiviteter kan ventes at tæe net om, i hvike brancher det fentiges videnproduktion (b.a. via de uddannede kandidater skere) ender, videreudvikes udmøntes dermed bidrager ti værditivækst. Patenteringsaktiviteter kan så tænkes at fungere som indikator, i hvor høj grad skning finder praktisk anvendese. Dette er ikke mindst tifædet inden skningsområder, hvor patentering kommerciet er stærkt indarbejdet spier en betydeig roe i konkurrencemæssig henseende, som f.eks. IT medicinabrancherne. Det er imidertid angt fra tifædet i fødevarebranchen, hvor patenter tsat spier en meget ie roe i den internationae konkurrenceudviking. Med hensyn ti patentering i private virksomheder bev det såedes aerede 0 år siden konstateret (40), at dansk industri kun i begrænset omfang udnyttede patentering som en muighed at beskytte egne FoU-resutater. Iføge en opgørese fra Patentdirektoratet 989 (90) var det første år deciderede næringsmiddepatenter i Danmark. Der eigger ansøgninger aerede i 986, men da disse å inden maskinudviking, var de ikke medtaget i den nævnte opgørese. En undersøgese af den danske patenteringsaktivitet på fødevareområdet i bindese med dette projekt (se Biag 4.3) viser, at den danske aktivitet tsat er reativt av. Der var d en væsentig stigning i ansøgningerne i 998. Det drejede sig primært om patenter søgt i udandet (hvor virksomhedernes marked igger), medens ansøgningsmængden i Danmark i det år i den undersøgte periode i det hee taget har været nenunde konstant, omkring 20. Undersøgesen indikerer, at der i sutningen af 990 erne var stigende interesse at patentere i udandet frem bot i Danmark. Der ses endvidere en tendens over årene ti, at antaet af udstedte patenter fader, hviket evt. kan skydes det avere anta ansøgninger i sidste havde af 980 erne, idet der kan gå mange (5-0) år fra ansøgning om ti udste- dese af et patent. Fadet kan såedes generet afspeje, at ae patenter så på de føgende års ansøgninger ikke er udstedt endnu. Tendensen er knap så udpræget patenter ansøgt i Europa internationat. Det er igeedes, jf. Tabe 4.3-3, Biag 4.3, karakteristisk, at det er store virksomheder med tæt tiknytning ti egne fentige skningsmijøer, samt speciaiserede virksomheder med nicheproduktioner, der patenterer mest, men sev de feste store danske virksomheder på seve fødevareområdet har en begrænset patenteringsaktivitet. Sammenigner man aktiviteten med andre ande, som har en ang tradition at stimuere patentering på universiteter, som f.eks. Hoand Finand, ses det, at Danmark igger angt tibage i hod ti Hoand, men bedre end Finand. En espørgse i sagteribranchen antyder, at kødindustrien ikke finder produktpatentering særig attraktiv. Forebyggende (nyhedsskadeig) patentindevering eer pubicering vi i mange tifæde være at etrække. Den generee patenteringsaktivitet i branchen er da så meget begrænset på dette fet. Der er d reativt mange patenter inden kødbranchen (jf. Tabe 4.3-3, Biag 4.3), men det drejer sig mest om maskiner/udstyr måe-/sensorteknoi samt ingredienser. Fra mejerisektoren er medingen, at en ignende opfattese har været gædende i denne branche, men at man nu er ved at ændre hodning. Det kan endvidere konstateres, at processer patenteres i stigende grad. Det har tidigere været et nedprioriteret område, di det har været svært patentindehaverne at kontroere, om et patent bev krænket. De beskrevne tendenser vurderes ikke at være generee andre sektorer, hvor der ses en svag stigning i patenteringsaktiviteten, i hvert fad ansøgninger i Europa. I modsætning ti de generee tendenser andre sektorer er den danske patenteringsaktivitet på fødevareområdet tsat av, men d stigende hvad angår europæiske internationae patentansøgninger. Der ekommer ikke at være en umiddebar sammenhæng meem den øgede investering i skningen i de øbne 0 år patenteringsaktiviteten på området, idet patenter tsat generet spier en reativt ie roe i den internationae fødevareindustri. Patentering fremstår såedes ikke i fødevarebranchen som en god indikator anvendesen af skningsresutater, værdiskabesen som føge af skningen eer kanaiseringen af den viden, der genereres i fentigt regi ti indu- 52

54 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver strien. Det er ATV-udvagets vurdering, at der speciet i de senere år er sket en betydeig videnopbygning i fødevareindustrien, b.a. måt i samarbejdsprojekter med universiteter et om end angsomt stigende anta erhvervsskerstuderende på området. Desuden ansætter erhvervsivet i stigende omfang evnedsmiddekandidater spår endda mange herpå i fremtiden, måt ud fra de nuværende optagsta på universiteterne (jf. Kapite 6). 4.5 Samarbejdsreationer meem institutioner erhverv LMC spier en væsentig roe i miding af kontakten meem universiteter erhvervsiv, LMC s skergrupper har i dag et omfattende samarbejde med industri sektorskning. Dette finder overvejende sted gennem samarbejdsprojekter, devist finansieret af virksomhederne, devist af fentige FoU-prrammer som FØTEK (se Kapite 5). I LMC er der tsatte bestræbeser på at øge kontakten direkte ti erhvervsivet, som tidigere i vid udstrækning bev midet af de teknoiske serviceinstitutter. Det er ATV-udvagets hodning, at der er tae om en positiv udviking, som b.a. bevirker, at prramskningsmider ti særige indsatsområder anvendes med den størst muige effekt, at skningsresutater sikres praktisk anvendese. Universiteternes ekspertise virksomhedernes praktiske erfaring danner te det bedste fæes grundag at impementere ny viden nye metoder. Det er positivt, at universiteterne i disse år øger deres samarbejde med erhvervsivet om at impementere skningsresutater. Det er samtidig vigtigt, at universiteterne fasthoder, at universitetsskningen som hehed bør panægges ud fra et samfundsmæssigt hehedssyn samt skernes egne ideer, kreativitet ventninger ti udvikingen som underag de videregående uddanneser. Universitetsskningen bør som grundrege ikke dreje sig efter poitisk bestemte strategiske indsatsområder industrien via FoU-prrammer. 4.6 Væsentige temaer i fremtidens evnedsmiddeskning En gennemgang af fødevaresektorens vikår uddringer kader naturigt på overvejeser om tisvarende skningsbehov. Ae skningsinstitutioner, ressortministerier, organisationer m.f. har imidertid i dag en strategipan med prioriterede sknings-/indsatsområder, det er ikke ATV-udvagets opgave at pege på konkrete skningsemner dermed gå den frie skning sev i bedene. Udvaget har der vagt at pege på fagområder temaer, hvor en indsats kan begrundes i samfundsbehov - tendenser (i ikke-prioriteret rækkeføge). Anbefaingerne fremsættes ud fra et hehedssyn med fokus på større systemer sammenhænge. Med udgangspunkt i hee kæden fra jord ti bord peges på områder/eementer, hvor der i dag er probemer eer sker store ændringer, hvor der dermed eventuet manger skning.. Fødevarekvaitet spisekvaitet, både objektive subjektive kvaiteter. 2. Fødevaresikkerhed risikoanayser, speciet med henbik på at fastægge mikrobioiske kriterier evnedsmider, hvor evnedsmiddebårne sygdomme er et probem. 3. Forbrugeradfærd brugerpåvirkning, herunder betydningen af mediefokus, brugernes mindskede føing med råvarerne bag produkterne dermed med råvarekvaitet, danskerne som kritiske brugere. 4. Ernæring sundhed hvordan man kan ændre brugernes hodning ti mad sundhed i takt med ny viden, opsaming af viden om fødevarers sundhedsmæssige effekter, den enketes muighed at kontroere sin fødeindtagese i hod ti overernærings-/fedmeprobemer. 5. Måtidet som kuinarisk, kuturet sociat begreb dets ændring over tid, b.a. i hod ti introduktionen af fast food, konsekvenser fremtidens indkøbsmønstre, den ændrede opfattese af mad i takt med socia økonomisk udviking, de traditionee køkkeners tipasning ti befokningens behov tidigere nu. 6. Systemanayse med fokus på ændringer i systemer. Suppy-chain-management (SCM)-strategier. Hvad der 53

55 Levnedsmiddeskningen - udviking perspektiver sker med det traditionee fødevareproduktionssystem, når nye eementer koncepter introduceres. Hvad der sker med kæden: Varedistribution-detaihande-bruger, når systembrydere, som f.eks. catering- fast foodfirmaer kommer på banen, når nye sags- distributionskoncepter introduceres, som f.eks. gårdbutikker, inter-netportaer eer everance direkte fra producent ti bruger. Hvad der sker med fødevarekvaiteten -sikkerheden under sådanne omstændigheder. Hvike konsekvenser der er ved tidens tendens ti at introducere havfabrikata, der stier nye systemkrav f.eks. ti embaage, transport, opbevaring viden hos personaet i distribution sag. Desuden bør føgende tværgående temaer tages i betragtning: Ændringer udvikinger i fødevareproduktionsvikårene, Effektivitet, bedst muig udnyttese af råvarer, automatisering, økonomisk bæredygtighed, Samspiet meem kvaitet sikkerhed i hod ti brugeren. 7. Fødevarer med særige egenskaber funktionee fødevarer, designer foods, sundhedsbegrebet i hod ti det enkete menneskes mijø genetiske baggrund. 8. Produktionsvikår etik, herunder husdyrsundhed -vefærd, bæredygtighed, herunder diemmaer med te modsat ret tede hensyn i produktionen, at efter om der tages udgangspunkt i parametre som økonomi, sikkerhed/sundhed, arbejdsmijø, ydre mijø, fødevarekvaitet, økoisk produktion, herunder økoibegrebet i konstant andring. 9. Procesviden/procesteknoi videnopsaming i produktionen om processer, rengøring mv., behovet hurtigere fremskridt teknoispring inden procesteknoien, udvikingsarbejde inden industriprocesser. 0. Råvarekvaitet. Embaage tipasninger ti nye distributions- opbevaringshod. 2. Baggrundsviden/værktøjer anayse- måeteknikker, procesteknikker, herunder bioteknik, håndtering af kompekse systemer store (måe)datamængder, herunder ekstraktion af inmation, effektivitet omkostningsreduktion. 54

56 Rammer økonomiske vikår 5. Den fentige fødevaresknings økonomiske rammer vikår Forskningens omfang kvaiteter kan beskrives på mange måder. Set fra en økonomisk synsvinke bruges i Danmark totat godt 2 pct. af bruttonationaproduktet på skning udviking (38), svarende ti omkring 26,9 mia. kr. Der er tae om en stigning over de sidste 0 år, fra ca.,5 pct. af BNP. Stigningen er nenunde jævn frem ti 997, derefter med et fad i væksten, tenderende mod stagnation i 999, svarende ti en gennemsnitig årig vækstrate på 6,5 pct. Stigningen er imidertid skeig i den fentige i den private sektor. Størst er stigningen i erhvervsivet, hvor FoU-udgifterne bev øget med 7 pct., mens den fentige sektor kun har øget sine udgifter med 37 pct., såedes at den private sektor i 999 stod 64 pct. af udgifterne mod 59 pct. i 99 (37). Når det gæder fødevareskningen, er det tamæssige grundag, igesom 0 år siden, sparsomt. Der eigger ikke i dag ta den samede økonomiske indsats i hverken fentigt eer privat regi. Opysningerne er spredte, test usammenigneige over fere år skeige opgøreser dækker skeige dee af fødevareområdet, der i ne sammenhænge f.eks. omfatter hee vidensystemet, i andre tifæde skeige dee heraf. Så sent som i 998 udtate Rigsrevisionen (94): Rigsrevisionen kan hverken på baggrund af nationae eer internationae statistikker danne sig et påideigt, tidstro biede af den samede danske skningsindsats. Mange af observationerne i denne rapport perioden er af samme grund kvaitative. Den samede danske private fentige skningsindsats på fødevareområdet bev d i 999 vurderet ti at igge på omkring 2,2 mia. kr., budgetmæssigt afsættes der på finansoven omkring,6 mia. kr. pr. år ti fødevarereaterede FoU-aktiviteter i det fentige vidensystem (universiteter, sektorskning GTS-systemet mv. i hee kæden fra jord ti bord) (95). De berørte institutioners samede udgifter samt udgifter ti FoU (ønninger, investeringer, drift o.a. udgifter, der knytter sig direkte ti skningsindsatsen) er samet i Tabe Da taene FoU-udgifter ikke er opgjort på samme måde i de enkete institutioner, fere udøver skning på andre områder end fødevareområdet, er det ikke meningsfydt at ægge taene sammen med henbik på at få et samet ta FoU-udgifter på evnedsmiddeområdet. Anayseinstitut Forskning (38) opgiver ti sammenigning FoU-udgifter inden fagene evnedsmiddeteknoi human ernæring ti hhv mio. kr. På strategiområdet evnedsmider, sundhed ernæring, hvor der arbejder fere skningsenheder end inden de førstnævnte fag, opgives FoUudgifterne at være 52 mio. kr. For 0 år siden å Danmarks udgifter i pct. af BNP ti skning generet avere end gennemsnittet EU-andene. Siden 995 har vi d igget over EU-gennemsnittet, men igger tsat under OECD-gennemsnittet. Hvad angår fødevareområdet, går knap 5 pct. af Danmarks samede FoUudgifter ti dette område. Den tisvarende ande i en række andre OECD-ande igger på idt under 2 pct. Tages de nævnte generee ta FoU-udgifter som en indikation af udvikingen så på fødevareskningsområdet samt, mere specifikt de øgede fentige beviinger ti fødevareområdet de sidste 0 år, b.a. gennem de fentige sknings- udvikingsprrammer (se Biag 5.), en tisvarende indsats fra erhvervsivet i de såkadte samarbejdsprojekter under prrammerne samt det øgede anta FoU-årsværk i fentigt regi (se Kapite 4), giver det efter ATV-udvagets opfattese tisammen en indikation af en stærkt øget indsats, både i fentigt privat regi, over de sidste 0 år. Der er ingen tviv om, at Danmark reativt set har en stærk position inden fødevareskningen i hod ti sine konkurrentande. I modsætning ti hvad der var tifædet 0 år siden, afspejer den høje prioritering af fødevareområdet i det fentige vidensystem i dag i angt højere grad områdets store betydning i den danske økonomi. 5. Finansiering af skningen over 0 år 5.. Finansieringskider Af den fentige sektors evnedsmiddeskning finansieres i dag omkring havdeen af basisbeviinger (finansovsbeviinger). Den resterende de finansieres af eksterne mider. Den eksterne finansieringsande har været stigende over de sidste mange år på fødevareområdet, men speciet de sidste 0 år. Anayseinstitut Forskning opyser, at de eksterne finansieringsandee opgjort de videnskabeige hovedområder jordbrugs- veterinærvidenskab samt teknisk videnskab i gennemsnit udgjorde omkring 45 pct. i 2000 (38) 55

57 Rammer økonomiske vikår Tabe 5. Oversigt over de væsentigste fentige skningsinstitutioners basisbeviinger (finansovsbeviinger ink. evt. tiægsbeviinger særbeviinger) øvrige finansieringskider på fødevareskningsområdet, 200. Fere af institutterne dækker bredere end fødevareområdet, de opgivne ta procenter dækker de pågædende institutioners beviinger mv. på ae områder. Offentig skningsinstitution Basisbeviing Mio. kr. / % af samede indtægter Ekstern finansiering Mio. kr. / % af samede indtægter Ekstern finansiering det på kider % Universiteter 3,7 mio. kr. / 47,2% 35,4 mio. kr. / 52,8% Mejeri- Levnedsmidde- instituttet, KVL FoU-prrammer (FØTEK) 50%, øvr. FoU- prrammer, Innovationsordningen, orskningf s rådene, private 40%, EU-mider 0% Institut Human Ernæring, KVL 3,7 mio. kr. / 45,4% 6,5 mio. kr. / 54,6% FoU-prrammer (FØTEK), øvr. FoU- prram mer, Innovationsordningen oa. ordninger u. diverse ministerier, skningsrådene, Nordisk Ministerråd, Danida, private fonde, organisa-tioner virksomheder, EU-mider = 00% B iocentrum-dtu 47 mio. kr. / 38% 77 mio. kr. / 62% FoU-prrammer 24,7%, EU-mider 7,8%, sk-ningsrådene 28,6%, industrien 0,3%, private org. 9,%, andre 9,5% Tværgående skningscentre M APP 6 mio. kr. / 43% 7,9 mio. kr. / 57% HHA, egenfinansiering 22,4%, FoU-prram- mer/samarbejdsprojekter (Nordisk Industrifondskningsrådene, Produktud- vikingsordningen) 73,6%, EU-mider 4% Center Bioetik Risikovurdering Sektorskning 0 8,6 mio. kr. / 00% heraf ti evs.omr.: 2,6 mio. kr. / 30% FoU-prrammer 79%, EU-mider 0%, industrien 6%, fonde 3%, KVL % Ti evnedsmiddeområdet: FoU-prrammer 43%, EU-mider 27%, Danske Sagterier 2%, fonde 9% Instituttet Fødevare- sikkerhed Ernæring 90,3 mio. kr. / 82,6% 9 mio. kr. / 7,4% FoU-prrammer, EU-mider oa. = 00% F ødevareøkonomisk Institut 25,7 mio. kr. / 58,8% D anmarks Veterinærinstitut 20,2 mio. kr. / 36,7% 8 mio. kr. / 4,2% 207 mio. kr. / 63,3% FoU-prrammer, f. tiskud, EU-mider, private organisationer = 00% EU FoU-prrammer 2,2%, øvrige FoU- prrammer 7,7%, markedsstyrede indtægter 67,%, omkostningsdækkede indtægter 3% Danmarks JordbrugsForskning 222,5 mio. kr. / 4% 326 mio. kr. / 59% FoU-prrammer 50,4%, EU-mider 2,6%, andbrugsgartnerierhvervet 7,6%, agro- fødevareindustri 7,5%, andre (ink. skningsrådene) 2,9% Danmarks Fiskeriundersøgeser 94,2 mio. kr. / 54,4% 79 mio. kr. / 45,6% FoU-prrammer 50%, EU oa. internationae finansieringskider 24%, fiskepejemider 9%, andet 7% Kider: Institutionerne, Ink. beviing ti rådighed LMC. For DTU s vedkommende ca. 4 mio. kr., MLI ca. 4 mio. kr. FHE ca. 2,5 mio. kr. 56

58 Rammer økonomiske vikår et ta, der igger idt i underkanten i hod ti, hvad reevante institutioner har opyst ti denne rapport (Tabe 5.), sevom andeen varierer fra institution ti institution. Hovedparten af de eksterne mider kommer fra andre fentige kasser, som skningsprrammer særbeviinger, fentig kontraktskning, skningsrådene, EU, resten fra private fonde, erhvervsivet udandet. De private kider udgør ca. 0 pct. (generet finansiering af FoU-udgifterne i den fentige sektor (38). Kun en de af skningsmiderne bruges på må defineret af institutionerne sev. En de bruges på må defineret af fentige myndigheder råd yderigere en de på må defineret af ikke-fentige, eksterne parter. Basismiderne er de mindst påvirkeige, da institutionernes grundæggende må stiingspri kun ændres angsomt. Prrammiderne er mere bevægeige, ettest at fytte på er råds- fondspenge. koordinering med andre prrammer på området. I ighed med Det Strategiske Mijøskningsprram kom ordningen ti at fungere som en prøve på afvikingen af tværministeriee prraminitiativer. Og som historien viser, skete det ikke uden visse vanskeigheder. I det føgende beskrives først ne af de væsentigste fentige FoU-prrammer med reevans fødevareområdet, der har virket i perioden , udover FØTEK, der beskrives derefter. En oversigt over de væsentigste prrammer findes i Tabe 5.2 samt, med yderigere opysninger, i Biag 5.. Under Forskningsprram Teknoisk Udviking, FTU, under Forsknings- Undervisningsministeriet var der afsat ca. 5,5 mio. kr. ti skning inden evnedsmiddeteknoi proces- produktionsteknoi. Ligesom andre skningsområder er der i finansieringen af evnedsmiddeskningen ikke faste rammer, hvike satsninger eer typer af skning, der finansieres af fentige mider, ej heer hvike, der underægges en kort- eer angsigtet finansieringsstrategi Forskningsprrammerne det poitiske incitament Starten af 990 erne var på mange måder markante år udvikingen af vikårene dansk evnedsmiddeskning. Økonomisk var der bevet satset stærkere på evnedsmiddeskningen fra midten af 980 erne. En række fentigt finansierede sknings- udvikingsprrammer samt erhvervsfremmeordninger, der b.a. dækkede fødevareområdet, var bevet sat i værk havde aerede øget indsatsen med mere end 70 pct. Denne udviking skue komme ti at tsætte op igennem 990 erne. De mange tiskudsordninger skningsprrammer i periodens første år var udtryk stor poitisk opmærksomhed om behovet skning udviking på et område, der tidigere havde været sømt. Men mange af ordningerne kørte paraet, uden indbyrdes koordinering med hver sin administration. Dette mønster bev søgt brudt med Det Fødevareteknoiske Forsknings- Udvikingsprram, FØTEK, der, udover at være en titrængt styrkese af sknings udvikingsindsatsen på evnedsmiddeområdet, ovede Fiskeriministeriet administrerede i perioden Forsknings- Teknoiudvikingsprram Fiskerisektoren med en samet beviing på 28,8 mio. kr. Prrammet understøttede projekter, der kunne udvike grundaget dansk fiskeeksport. Desuden havde ministeriet sat 5 mio. kr. af på årsbasis, supperet med EFmider, ti søgsfiskeri efter aternative fiskearter ti konsum, identifikation af fiskeriegnede farvande samt ti udviking af fangstteknoi, produktudviking -afsætning. Mijøministeriets Prram Renere Teknoi, var en bred indsats, hvorunder der i Udvikingsprrammet Renere Teknoi bev startet projekter Initiativet tsatte under Handingspan Renere Teknoi , hvor evnedsmiddearbejdende industri var én af de prioriterede branchegrupper projekter. Prram Renere Teknoi bev i 999 aføst af Prram Renere Produkter. Der bev fra 992 ti 200 beviget i at ca. 3,7 mio. kr. ti udvikingsprojekter inden fødevareområdet, især inden sagteri, herunder fjerkræ, samt kødæding, mejerier, fiskeindustri kartfemesfabrikker. Under sidstnævnte prram har fødevareområdet ikke været prioriteret, men der er interesse en indsats her i de kommen-de år, hvor b.a. mijøhod primærproduktion reateres ti sutproduktet. Der er såedes i 2002 afsat 4,2, mio. kr. ti det samede andbrugsproduktområde. Under Det Bioteknoiske Forsknings- Udvikings- 57

59 Rammer økonomiske vikår Tabe 5.2 De væsentigste skningsprrammer på evnedsmiddeområdet Yderigere opysninger gives i Biag 5.. Prram Varighed Totabeviing, mio. kr. Forskningsprram Teknoisk Udviking, FTU , heraf ca. 5,5 ti evnedsmiddeområdet Forsknings- Teknoiudvikingsprram Fiskerisektoren , 8 Prram Renere Teknoi aføst af Prram Renere Produkter , heraf 29 ti evnedsmiddeområdet Bioteknoi, Teknoirådets handingspan Råvarekvaitet Produktudviking i Jordbruget - Produktudvikingsordningen År. bevi. Landbrugsministeriets Levnedsmiddeskningsprram FØTEK FØTEK , heraf 34 ti FØTEK FISK FØTEK heraf 35,7 ti FØTEK FISK Det Bioteknoiske Forskningsprram Bioteknoi i fødevareskningen , hvoraf 0 anvendes inden fiskeriskning Forskningsprram fiskeriskning grundagsskabende (2005) 32 Fødevarekvaitet med fokus på fødevaresikkerhed Ca ? , ca. 3,7 ti evneds- middeomr. samt 4,2 i 2002 ti andbrugsprodukter Bioteknoiske Forsknings- Udvikingsprram 2 + opføgning Tiskud ti projekter vedr. innovation, skning udviking ifm. arbejdning æding af jordbrugs- fiskeriprodukter - Innovationsordningen 200- eøbigt ,5 i at ti ordninger under Innovationsoven FØTEK ,7, herunder 7,7 ti FØTEK FISK Fødevareteknoi, sikkerhed -kvaitet Totabeøbet ti prrammet nævnes samt evt. beøb heraf speciet ti evnedsmiddeområdet, hvis prrammet dækker bredere end evnedsmiddeområdet, ta er tigængeige. prram (Forsknings- Undervisningsministeriet) var der afsat 23 mio. kr. ti skning på evnedsmiddeområdet, b.a. inden enzymoi funktionaitet, bakterioi bakterie genetik, evnedsmiddemykoi samt immunoi, i Center Bioteknoisk Levnedsmidde- Processkning ved DTH. Centrets aktiviteter bev fra 99 overført ti Center Levnedsmiddeskning ved DTH, der omtaes nærmere neden. Desuden var der beviget 6 mio. kr. ti skning i ernæringsmæssige aspekter af fiskeoie fiskeme samt kvaitetsanaytiske metoder i Center Marin Bioteknoi. Prrammet tsatte op gennem 990 erne, 58

60 Rammer økonomiske vikår men var ikke siden rettet mod evnedsmiddeområdet. Den seneste satsning på området med Det Bioteknoiske Forskningsprram , hvorti der var afsat 205 mio. kr., nævner d fødevareområdet som en muighed ved dannese af instrumentcentre. brugernes stigende krav ti evnedsmider i 22 projekter fokuserede på tre hovedområder: Mikrobioi, Kvaitet af evnedsmider Fødevaremarked brugerpræferencer. Sidstnævnte emnegruppe bev d i praksis kun udmøntet i tre projekter. Bioteknoi var så emnet Teknoirådets (Industriministeriet) handingspan en treårig satsning i med en totabeviing på 45 mio. kr. Prrammet fokuserede på procesteknoi, protein engineering, måeteknik nye produkter. I Landbrugsministeriets skningsprram Råvarekvaitet, , med en totaramme på 5 mio. kr., å hovedvægten i skningsprojekterne sevsagt inden primærproduktionsdeen af fødevareproduktionskæden, men fere af skningsområderne havde direkte reevans ti kædens øvrige ed, b.a. sammenhængen meem afgrødernes dyrkning, agring arbejdning deres næringsindhod samt foders indfydese på kødkvaitet. Loven om tiskud ti produktudviking i jordbruget (09) bev vedtaget i 987. Det var startskuddet ti Produktudvikingsordningen, der fra 988 var den mest omfattende støtteordning på primærproduktions- evnedsmiddeområdet i det tiår, rapporten beskæftiger sig med. Landbrugsministeriet afsatte i første omgang 395 mio. kr. ti projekter under ordningen at fremme produkt- produktionsmetodeudviking i jordbruget, herunder udviking af både nye produkter nye anvendeser af kendte produkter. De fire faste tværgående temaer ordningen var: Markedsføring, Arbejdsmijø, Økoi Dokumentation af fødevarekvaitet (FØDOK). Med en ny ov i 992 () bev Produktudvikingsordningen gjort permanent, hviket var en nyskabese i dansk industripoitik. Områderne andbrug, industri fiskeri bev første gang dækket under én sammenhængende ordning med årige beviinger på finansoven. Udover at fiskeindustrien fik muighed at søge tiskud ti produktudviking, bev der i højere grad åbnet tiskud ti markedsføring. Cereaienetværket er et rammeprram, der i perioden med en beviing på 8 mio. kr. udgjorde en samet, koordineret FoU-indsats på cereaieområdet under Produktudvikingsordningen. Samtidig med, at FØTEK var i støbeskeen, anceredes i 989 Landbrugsministeriets Levnedsmiddeskningsprram på 40 mio. kr. over fem år, der i yset af speciet I 999 ancerede Fødevareministeriet skningsprrammet Bioteknoi i fødevareskningen, der over en femårig periode med et budget på 63 mio. kr. skue styrke anvendesen af moekyær- ceebioiske metoder i fødevareskningen, heraf med 0 mio. kr. ti fiskeriområdet. Samme år bev Forskningsprram grundagsskabende fiskeriskning sat i gang med en beviing på 32 mio. kr., i første omgang frem ti I 2000 igangsatte Fødevareministeriet skningsprrammet Fødevarekvaitet med fokus på fødevaresikkerhed, der inden en samet ramme på 50 mio. kr. frem ti 2005 ska generere viden, som kan øge fødevaresikkerheden i hod ti sygdomsfremkadende mikroorganismer, fødevareaergener tisætningsstfer. Produktudvikingsordningen bev aføst af Innovationsordningen i maj 200efter vedtagesen af den nye Innovationsov i 2000 (4). Lovens må er at give skere virksomheder et økonomisk incitament ti at ny fødevareerhvervet ved at give tiskud ti skning, idé- produktudviking, hvor sundhed, sikkerhed, arbejdsmijø dyrevefærd prioriteres højere. Samtidig søges det at skabe gode betingeser skning udviking, der speciet vedrører fødevarekvaitet samt at fremme samarbejdet meem store mindre virksomheder såedes at skningsresutater biver benyttet bredt i den samede produktion af fødevarer. Loven åbner b.a. muigheder, at der kan gives tiskud ti skningssamarbejde samt udviking markedsføring af nye produkter ti udviking af nye produktionsmetoder af fødevarer. Der er bevet afsat 70,5 mio. kr. ti tiskudsordninger under oven frem ti 2005 (inkusive ordninger rettet mod primærproduktionseddet). Erfaringerne efter det første år er positive, b.a. mange små meemstore virksomheder viser stor interesse at udvike nye fødevarer. Her er der mange ideer stor smidighed i produktionen, men ikke så mange ressourcer ti at udvike produkter eer få en stærkere position på markedet. De store virksomheder søger tiskud ti udviking i samarbejde med 59

61 Rammer økonomiske vikår skningsinstitutioner med små meemstore virksomheder. Samarbejdet giver muighed videndeing betyder desuden, at skningsprojekterne biver mårettet fødevareindustriens behov. I den tid, Innovationsoven har virket, har Fødevareministeriet fået 4 ansøgninger om tiskud ti projekter, i at 277 projekter har fået ca. 250 miioner kr. i tiskud. I 2002 kom skningsprrammet Fødevareteknoi, sikkerhed kvaitet. Med et totabudget på 60 mio. kr. frem ti 2006 ska prrammet støtte generering af viden, der kan danne basis en differentieret anvendese industrie arbejdning af råvarer. Derti kommer begrænsede mider over årene fra skningsrådene, primært STVF SJVF. F.eks. bev det speciaiserede treårige Forskningsprram oxidative andringer, catering frugt grønt, startet på KVL i 990 på en beviing på i at ca. 5 mio.kr. fra SJVF STVF. På grund af FØTEK s start snart efter bev beviingen d siden haveret, prrammet kørte i praksis kun i to år. Aktiviteterne bev herefter agt ind under KVL Center Fødevareskning. Også andre generee erhvervsfremmeordninger, som støttede produktudviking, industriee samarbejdsprojekter eksportfremmeaktiviteter, b.a. inden det fødevareindustriee kompeks, samt en række EU-prrammer har i 990 erne virket inden fødevareskningsområdet. F.eks. udbød Industri- Handesstyresen under Industriministeriet i erhvervsfremmeprrammet Fødevareindustriens udstyr, der havde ti må at øge dansk detagese i det europæiske standardiseringsarbejde inden udstyrsområdet. Fødevare- udstyrsproducenter kunne søge medfinansiering fra en puje på i at 20 mio. kr. ti at detage i det europæiske standardiseringsarbejde ti at fremme standardiseringstankegangen anvende nye standarder i eget udvikingsarbejde FØTEK gjorde skeen I 990 kom imidertid den største direkte satsning på evnedsmiddeområdet i m af Det Fødevareteknoiske Forsknings- Udvikingsprram , FØTEK, senere kendt som FØTEK. Prrammet dets efterføgere, FØTEK 2, 3 4, fik den største betydning skningsmijøernes evnedsmiddeuddannesernes udviking i 990 erne. Tabe 5.3 viser en oversigt over finansieringen af FØTEK-prrammerne , i Biag 5.2 gennemgås det historiske øb af prrammernes afviking En oversigt over centre fagige titer på samarbejdsprojekter under FØTEK -3 findes i Biag 5.3. Figur 5. viser deingen af FØTEK-prrammernes samede samarbejdsprojektbeviinger på fagdiscipiner. Figur 5.2 viser summen af samarbejdsprojektbeviinger under FØTEK Tabe 5.3 Finansieringen af FØTEK-prrammerne Prram FØTEK FØTEK 2 FØTEK 3 FØTEK 4 Periode Særprrammer - FØTEK 2 FISK FØTEK 3 FISK FØTEK 4 FISK B eviingsramme 25 mio. kr mio. kr. 356 mio. kr. 32,7 mio. kr. Detagende ministerier Landbrugsministeriet, Industriministeriet, Undervisnings- Forskningsministeriet Landbrugsministeriet, Fiskeriministeriet, Industriministeriet, Forsknings- teknoiministeriet, Un- dervisningsministeriet Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeri, ITministerie Forsknings- Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeri Projekttyper Centre Rammeprrammer Samarbejdsprojekter Centre Rammeprrammer Samarbejdsprojekter Centre Rammeprrammer Samarbejdsprojekter Centre Rammeprrammer Samarbejdsprojekter 60

62 Rammer økonomiske vikår Beviinger det på fagdiscipiner Vegetabiier Produktudviking Produktion edese Procesteknoi Mykoi Mejeriteknoi Marked brug Levnedsmiddetoksikoi Levnedsmiddekemi Konservering Husdyrbrug Fødevarekvaitet Fermentering Ernæring Embaageteknik/transport Bioteknoi Arbejdsmijø Anayse- måemetoder Beviinger mio.kr. Figur 5. Fordeingen af FØTEK-prrammernes samede samarbejdsprojektbeviinger på fagdiscipiner. -3, det på brancher fentige/private beviingshavere. Som det fremgår af gennemgangen af FoU-prrammerne på dette tigrænsende områder fra ca. 985 frem, havde evnedsmiddeskningen aerede en vis bevågenhed fra periodens begyndese. Men først med Landbrugsministeriets Levnedsmiddeskningsprram dernæst FØTEK bev ressourceniveauet væsentigt højere. Samtidig øgedes satsningen på andre aspekter af fødevareskningen markedsføring brugerpræferencer, sensorisk mikrobioisk kvaitet hodbarhed ernæring. Medens produktudvikingsordningen var den største satsning på produktudviking i jordbrugssektoren i 990 erne, bev FØTEK den største satsning på seve fødevareområdet. De andre skningsprrammer på området bev færre, såedes at den prramfinansierede evnedsmiddeskning fra midten af 80 erne frem ti i dag har tenderet mod at finde finansiering i stadig færre fentige kasser. 6

63 Rammer økonomiske vikår P-tekserv P-tisæt P-pro P-org P-evs P-underv O-sektor P-br-sk O-uni Offentige beviingshavere: O-sektor Sektorskning 9% kr. O-uni Universiteter 29% kr. Private beviingshavere: P-br-sk Brancheskning 36% kr. P-evs Levnedsmiddeproducenter 4% kr. P-org Privat organisation % kr. P-pro Producenter af proces- måeudstyr, embaage mv. 2% kr. P-tekserv Teknoisk serviceinstitutter 3% kr. P-tisæt Producenter af ingredienser tisætningsstfer 5% kr. P-underv Private uddannesesinstitutioner <% kr. I at kr. Figur 5.2 Summen af samarbejdsprojektbeviinger under FØTEK -3 det på brancher fentige/private beviingshavere. Men som ATV s evnedsmiddeudvag påpegede i sin rapport fra 99, kan øgede beviinger ikke gøre det aene. En sideøbende, strukture tipasning har så været nødvendig: En øgese af kvaificeret arbejdskraft inden ae personaegrupper, moderne udstyr, frem at, vefungerende fagige mijøer stabie finansiee økonomiske vikår. Det fremgår af Fødevareministeriets Ramme- aktivitetspan (53), at beviingerne ti produktudviking, innovationsordningerne FØTEK vi være fadende, fra i at 7 mio. kr. i 2002 ti 23,5 mio. kr. i Disse ta inkuderer skning inden ordninger på primærproduktionsområdet. Støttet af den nye organisationsstruktur med Levnedsmiddecentret, mere koncentrerede fagige mijøer på KVL DTU den fæes evnedsmiddeuddannese gav FØTEK både den fentige den private evnedsmiddeskning det skub fremad, der har betydet skeen fra de stagnerende hod i sutningen af 980 erne ti internationa standard på en række fagområder i dag. 62

64 Rammer økonomiske vikår 5..4 Administrative skningsmæssige omkostninger Ved gennemgangen af finansieringsmer -kider er der grund ti at pege på de meget omfattende ti tider særdees kompekse administrative byrder, som skerne andre administratorer af skningsmider er påagt. De mange fentige private finansieringskider, herunder skningsprrammerne, betyder sevom der er bevet færre af dem at skere institutioner bruger mange ressourcer på at undersøge finansieringsmuigheder, skrive ansøgninger administrere tiskud. Også deingen af institutionernes eksterne mider nævnt i Tabe 5., iustrerer probemet. Desuden er der store variationer i de skeige institutioners regnskabsregistreringer mv., de mange ordninger stier skeige krav ti administration, afrapportering, regnskabsafæggese opføgning. Ud over at være ti gene skerne har disse hod så betydet, at det er uhyre vanskeigt at generere konsistente, sammenigneige opysninger om økonomiske hod på fødevare-fou-området, såve fra institutioner som myndigheder. For at ette arbejdet både tiskudsgivere -modtagere anbefaede Rigsrevisionen aerede i 998 (94) en opstramning af institutionernes regnskabsregistreringer samt en koncentration på færre ordninger en mere ensartet eer fæes administrativ praksis hos de centrae myndigheder. Denne anbefaing er stadig aktue. I dag er der brug at arbejde hen imod stabie finansiee økonomiske vikår, der kan sikre kontinuitet i skningsindsatsen, tiade angsigtede satsninger mindske de administrative byrder de fastansatte skere, der er kernen i de fentige skningsmijøer dermed vidensystemets vigtigste ressource. 5.2 Strukturee konsekvenser af finansiering via prrammider I bindese med gennemgangen af den fentige sknings rammer i dette kapite er det vagt kun at behande de økonomiske vikår, medens stiingsstruktur mv. ikke berøres. Med hensyn ti ansætteseshodene på universiteterne ska det d nævnes, at der i ATV-udvaget har været overvejeser om baancen meem fast øst ansatte skere. Speciet di prrammiderne har medført stor vækst i antaet af projektansatte skere, mens antaet af fastansatte skere har igget ret konstant. Da øst ansatte skere ikke kan påægges undervisningspigt administrative opgaver, er de undervisningsmæssige administrative pigteser steget de fastansatte pressorer ektorer, hvis skningsindsats man herved oven i købet substituerer med yngre mindre erfarne skeres. En overvægt af tidsbegrænset ansatte inden et enket skningsområde kan i yderste konsekvens betyde, at området ved projektophør pudseig skæres drastisk ned med et stort tab af opbygget kompetence spid af ressourcer ti føge. Fra LMC s side vurderes det, at skningen på universiteterne med dagens niveau er nået op over en kritisk masse har nået en standard, som er passende at opfyde universiteternes måsætning roe i samfundet på fødevareområdet. LMC anbefaer, at der som en angsigtet øsning på de kommende finansiee probemer sker en øgning af de ubundne mider, hviket vi sikre, at antaet af faste stiinger kan øges, samt at der kan etages en angsigtet strategisk panægning af skningen. Desuden finder LMC det nødvendigt, at der så fremover afsættes mider ti fagigt brede skningsprrammer inden evnedsmiddeområdet (5). Det er te fra mange sider bevet fremhævet, at et vist må af øst ansatte skere er at etrække af hensyn ti dynamik mobiitet i et skningsmijø, men det er en misståese, at faste stiinger er ig med mangende mobiitet feksibiitet. De feste skere skifter faktisk skningsområde i øbet af karrieren. Muighed /pigt ti mobiitet kunne f.eks. indgå som en ATV-udvaget kan varmt støtte LMC s bestræbeser på at sikre en angsigtet finansiering af centrae basisskningsaktiviteter på evnedsmiddeområdet ved b.a. at øge antaet af fastansatte skere på institutternes rammebeviinger på vigtige skningsområder. Sevom et stort anta fastansatte skere ikke i sig sev betyder mangende mobiitet i et skningsmijø, ska en anbefaing om at øge antaet af fastansatte skere ved universiteterne føges af en opdring ti at ade ansætteses- /stiingsstrukturen understøtte mobiitet bandt skerne, både inden det fentige fentigt-privat.. Iføge Rigsrevisionen (94) viste en opgørese i 993 fere end 60 skeige fentige FoU-finansieringsordninger. 63

65 Rammer økonomiske vikår de af ansættesesvikårene bør kunne iværksættes efter enke ubureaukratiske reger. B.a. bør de praktiske muigheder sabbaticas (i Danmark en rettighed, i mange andre ande en pigt) bytte-medarbejdere-ordninger med udenandske virksomheder/institutioner bedres. Det bør så undersøges nærmere, hvor udveksingen af skere er ringere inden fødevaresektoren end inden f.eks. den bioteknoiske sektor, sevom vikårene/mekanismerne er de samme. 5.3 Finansiering af den fentige evnedsmiddeskning fremover Det kan konstateres, at de fentige beviinger ti evnedsmiddeskningen basisbeviinger fra Fødevareministeriet ti sektorskningen såve som skningsprrammider har været stigende over mange år, d mest de sidste 0 år. Basisbeviingerne ti universiteterne er reet steget frem ti 997, men har fra 998 været uandrede. Der er der i de sidste fem år sket en udhuing af beviingerne, der ikke har hodt trit med øn- prisstigninger. Det vi sige, at der fås færre FoU-årsværk pengene i dag end i 998. Nu antyder budgetpanerne fra Fødevareministeriet (53) samt saget ti finansoven 2003 endda, at beviingerne vi fade over de kommende år. Som det fremgik af overskriften Fødevarer uden fremtid på en artike i LO s Ugebrev (82), var erhvervsivets reaktioner på regeringens udspi ti den fremtidige økonomi fødevareskningen i oktober 2002 ikke ti at tage fej af. Der hersker generet stor bekymring både i erhvervsivet på universiteterne over udsigterne ti nedskæringer af både universiteternes budgetter prramsk-ningsmiderne på fødevareområdet. Der er f.eks. ikke set et udspi ti opføgning af FØTEK 4. Samtidig har det skabt frustration, at de økonomiske udmedinger ikke stemmer overens med fentige strategipaner poitiske udmedinger. På prramsiden er det kare signaer om, at det fra fentiges side ventes, at erhvervsivet sev ti en vis grad tager over i de kommende år, når det gæder en stærket sknings- udvikingsindsats. Og det er naturigvis vigtigt, at industrien på sin side hoder sig øje, at der ikke er tid ti at hvie på aurbærrene efter de sidste års succes, b.a. på eksportområdet. Det biver nødvendigt virksomhederne ti stadighed at tiægge FoU større vægt både i den strategiske økonomiske panægning. Landbrug industri har medt ud, at man er kar ti at satse yderigere, men venter at skue føge en fentig stigningstakt på området, accentueret af det ambitiøse må, der bev sat på EU-topmødet i Barceona om at hæve FoU-indsatsen ti 3 pct. af BNP senest i 200. Heraf ventes fentige beviinger at dække -,2 pct. mod i dag 0,7 pct. Det er ATV-udvagets vurdering, at det haster med at få en afkaring af de stærke skningsmijøers finansiee situation især på universiteterne, inden den skning, der i dag er baseret på prrammider, udfases. Udfasningen vi betyde en kraftig reduktion i antaet af videnskabeige, projektansatte medarbejdere dermed, at gode skere, i visse tifæde hee skningsmijøer, mistes. F.eks. vi det være hensigtsmæssigt at sikre brugerskningen på et mere angsigtet pan, såedes at der biver overensstemmese med den poitiske vægtning af brugerskningen, som den fremtræder f.eks. i Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvags nye strategi fødevareskningen (65). De økonomiske stramninger kan så betyde, at det biver endnu vanskeigere end tidigere at titrække de bedste både danske udenandske skere. De vi så have negative konsekvenser evnedsmiddeskningens standard, overførsen af skningsresutater via samarbejder med industrien evnedsmiddeuddanneserne. For at mindske skningsmijøernes sårbarhed over udsving i de eksterne beviinger bør basisbeviingerne øges, såedes at det nuværende aktivitetsniveau på kerneområder sikres. Men der er så brug, at der tsat via fentige skningsprrammer hodes gang i et tæt samarbejde meem universitetsmijøerne erhvervsivet. Det er bot nødvendigt at sikre, at der fasthodes en baance meem de to mer finansiering af skningen, såedes at de ikke udsuter hinanden. Universitetsskerne har i deres panægning af basisskningen behov øbende at vide, hvad der rører sig i de fødevareproducerende virksomheder hos brugerne vi ikke være tjent med at undvære samarbejdsprojekter med industrien. Omvendt vi virksomhederne ikke være tjent med, at universitetsskningens temaer indsatsområder styres udefra via strategiske skningsprrammer, at skerne universiteterne dermed fratages muigheden at tiretteægge skningen i overensstemmese med deres egne ideer ventninger ti udvikingen ud fra mere overordnede hensyn, b.a. som grundag uddanneserne. Endeig mener ATV-udvaget, at der, i yset af det fentiges stadige bestræbeser på at aktivere mindre meemstore virksomheder i skningsprrammerne, bør ses mere 64

66 Rammer økonomiske vikår Det haster med at få afkaret de kommende års finansiering af de stærke fentige skningsmijøer. Der ska føges op poitisk økonomisk, hvis der ikke aerede i 2003 ska ske en betydeig ringese af situationen, speciet på universiteterne. På grund af nedskæringen i prrammiderne vi den skning, der i dag er baseret på prrammider, svinde tiige med gode skere hee skningsmijøer. En tsat stærk, fentig skningsindsats er nødvendig at understøtte erhvervsivets eget FoU-arbejde uddannesen af højtuddannet speciaiseret arbejdskraft ti industrien, hvis Danmark tsat ska satse på fødevareproduktion i det omfang af den kvaitet, vi har i dag. Og hvis vi ikke ska sætte 0 års øget, succesrig satsning over styr. Der ska etaberes en bedre baance meem finansiering af skningen via basismider på den ene side prrammider på den anden. Basismider ska på den ene side ikke øges ubegrænset, prrammider er på den anden side et udmærket suppement ti indsatsen. Det betyder, at der med det eiggende udgangspunkt bør ske en øgning af basismiderne. Det er der ATV-udvagets anbefaing, at de stærke fentige skningsmijøer på evnedsmiddeområdet fremtidssikres gennem tistrækkeigt store basisbeviinger. Disse ska være af en størrese, der sikrer, des det nuværende aktivitetsniveau på kerneområder, des at skningsmijøerne biver over den mindste kritiske masse kan etage en angsigtet panægning af skningen samt nødvendige investeringer i udstyr det ønskede niveau. Det anbefaes så, at der tsat er prrammider ti rådighed speciet at anspore ti samarbejde meem universiteter virksomheder med henbik på at fremme anvendese af skningsresutater i fødevareproduktionen, men de bør ikke overstige 50% af finansieringen på kerneområder. Konsoideringen bør i praksis b.a. ske ved at øge antaet af fastansatte skere på institutternes rammebeviinger. Men ikke ae basismider bør bindes i faste stiinger. Der er behov en vis ande af feksibe, frie mider, der hurtigt ubureaukratisk kan aokeres ti nye skningsområder, besøg af gæsteskere, anskaffese af ekstra apparatur osv. nuanceret på disses detagese. Den fentige opinion har ti tider vist direkte uvije over det faktum, at de største virksomheder udførte det tungeste sknings- udvikingsarbejde øjensynigt ud fra en opfattese af, at miderne gik de mindre bi 2 (jf. Biag 5.2). Men en øget skningsindsats, så støttet af fentige skningsprrammer, i store virksomheder, der økonomisk, strukturet personaemæssigt er gearet ti en sådan, vi komme ae parter ti gavn gennem mobiitet af højtuddannet personae, via samarbejdsprojekter, icensaftaer mv. Det er igeedes ATV-udvagets opfattese, at ne virksomheder samtidig er viige ti at drive eer bidrage ti den skningsmæssige udviking. Visionen Danmark som fødevareproducent af første kasse findes i dag stadig både i regering centraadministration. Med budskabet om at fødevaresektoren så fremover ska være et væsentigt okomotiv i bestræbeserne på at skabe vækst vestand i Danmark, vi Fødevareministeriet nu (63) anaysere vækstmuighederne i den danske fødevaresektor som en de af regeringens erhvervspoitiske må om at styrke grundaget fremtidig vækst angsigtet bæredygtighed. ATV-udvaget anbefaer, at visionerne føges op af en økonomisk konsoidering af den fentige skning. 2. Jf. senest f.eks. Innovationsordningen, hvorefter små meemstore virksomheder kart favouriseres mht. støttemuigheder. 65

67 Levnedsmiddeuddanneserne 6. Levnedsmiddeuddanneserne - Udvikingen over 0 år fremtidsperspektiver 6. De evnedsmiddeuddannede på arbejde Levnedsmiddeindustrien er et af Danmarks vigtigste erhverv, de videregående evnedsmiddeuddanneser er bevet etaberet at sikre højtuddannet personae ti skning, industri fentig kontro. I industrien findes de feste jobs inden produktudviking, kvaitetsstyring produktionsedese. Andre biver ansat inden virksomhedsedese både på arbejdningsvirksomheder i føgeindustrien, f.eks. maskin- servicevirksomheder. Andre igen biver skere, underviser på tekniske skoer eer arbejder i den fentige mijø- evnedsmiddekontro. Sevom evnedsmiddeuddanneserne har eksisteret i mange år, er der ikke tae om pressionsuddanneser, grænserne ti andre fagområder besægtede uddanneser er fydende. Der ses en tendens ti, at evnedsmiddeuddannede i dag i stigende grad ansættes i andre brancher, speciet i bioteknoiske farmaceutiske virksomheder, hvor der aerede er mange på højt kvaificeret arbejdskraft. Omvendt finder mange andre akademikere stadig beskæftigese inden fødevareområdet, i jobs, som evnedsmiddekandidaterne uddannes ti. Det gæder især dyræger, kemiingeniører farmaceuter, men så bioer, agronomer, produktionsingeniører æger, hvoraf sidstnævnte hovedsageigt beskæftiger sig med ernæring. Denne substitutionstendens havde, før evnedsmiddeuddanneserne kom ti, speciet hvad angik kemiingeniører dyræger, sin årsag i virksomhedernes de fentige myndigheders søg på at komme så tæt på den ønskede fagige pri som muigt kan ikke tages som et udtryk, at evnedsmiddeuddanneserne igeså godt kunne undværes. Tværtimod viser udvikingen, at evnedsmiddeskning -produktion speciet evnedsmiddekemi biver stadig mere kompiceret i stigende grad kader på den ekspertise, de evnedsmiddeuddannede har. Tabe 6. viser deingen af FoU-personaet på skeige uddanneseskategorier inden nærings- nydesesmiddeindustrien samt kød- mejeriindustrien i 999 (37). I Figur gives eksemper på ansætteser af evnedsmiddeuddannede i Danmark, jf. Biag 6.. Biagsmateriaet bygger på anonymiserede opysninger om medemmer fra medemsregistrene i fageningerne Foreningen af Levnedsmiddeingeniører -kandidater, FLIK, Ingeniøreningen i Danmark, IDA, (på evnedsmiddeområdet) Dansk Mejeriingeniør Forening. I at 927 personer er registreret i de tre eninger, uddannet som cand.brom., cand. techn. a., cand.scient.human ernæring, B.Sc., civiingeniør/akademiingeniør/dipomingeniør (kemi), mejeriingeniør eer evnedsmiddeingeniør. I Dansk Mejeriingeniør Forening er ae 382 aktive medemmer mejeriingeniøruddannede. I Figur 6. er de registrerede personer det på de 5 brancher/kategorier, som er repræsenteret i ansættesesstederne. Som det fremgår, er erhvervsivet speciet med brancherne farmaci/biotek, føde-vareproduktion ingrediensindustri/tisætningsstfer store aftagere, men så universiteter sektorskning har mange evnedsmiddeuddannede Tabe 6. Fordeing af FoU-personae på skeige uddanneseskategorier inden nærings- nydesesmiddeindustrien samt kød- mejerindustrien i 999. Branche Civi- akademi- ingeniører Andre kandidatudannede Dipom- teknikum- ingeniører Teknikere Andet I at Næringsmiddeindustrien nydesesi øvrigt Kød- mejeri- 3 industrien Kide: Erhvervsivets sknings- udvikingsarbejde - Forskningsstatistik 999, Anayseinst. For Forskning,

68 Levnedsmiddeuddanneserne Anta ansatte evnedsmiddeudannede det på brancher Levnedsmiddeproduktion 86 Sektorskning o.a. f. mynd. 99 Ingen ansættese opgivet 92 Universiteter 86 Fødevareingredienser, tisætningsstfer mv. 66 Farmaci/bioteknoi 59 Repræsenterede brancher/kategorier Undervisning Produktions- måeudstyr Levnedsmiddekontro Ledige Konsuentvirksomhed Ansættese i udandet Organisationer Anden produktion 2 Teknoisk service Uspecificeret/anden privat ansættese Brancheskning Service hande på området Anden privat skning Anta ansatte Figur 6. Registrerede ansatte på evnedsmiddeområdet fra de tre eninger IDA, FLIK DMF det på de 5 brancher/kategorier, som er repræsenteret i ansættesesstederne, ansat. Desuden er angivet fire andre kategorier, betinget af opysningerne fra eningerne: Uspecificeret/anden privat ansættese, hvor ansættesesstedet ikke kendes, Ledige, hvor det i 4 tifæde med sikkerhed vides, at der er tae om edige, Ansættese i udandet, hvor det ikke i ae tifæde er opyst hvor, endeig, Ingen ansættese opgivet, hvor det om i at 92 personer ikke vides, om de er edige, eer om ansættesesstedet bot ikke er opyst. Sevom det må understreges, at materiaet dermed figurerne ikke omfatter ae arbejdspadser i Danmark med evnedsmiddeuddannede, medemmerne af de tre eninger ikke er ig med ae evnedsmiddeuddannede på de pågædende arbejdspadser, tjener figuren ti generet at iustrere, at arbejdspadserne er spredt over hodsvis mange brancher, at kan-. Det skønnes, at meem havdeen totredjedee af de aktive kandidater er registrerede i de tre eninger. 67

69 Levnedsmiddeuddanneserne didaterne har fundet ansættese i mange skeige typer virksomheder, organisationer institutioner. Knap 5% af de registrerede er i dag edige, men taet er i reaiteten større, når det tages i betragtning, at en de af personerne i kategorien Ingen ansættese opgivet sandsynigvis så er edige. Det opyses d af Dansk Mejeriingeniør Forening, at under 2 pct. af medemmerne dér er edige. AAK opyser overensstemmende hermed, at edigheden mejeriingeniører er,7 pct. Ti yderigere iustration af edigheden opyser AAK, at 20,5 2 ud af 544 evnedsmiddeingeniører -kandidater i AAK er edige i 2002, svarende ti 3,8 pct. det samme, som året før (34). IAK opyser tisvarende, at 6 ud af 70 evnedsmiddeuddannede medemmer er edige, svarende ti 8,6 pct. (72). Ti sammenigning opyste KVL arbejdsøsheden evnedsmiddeuddannede ti ca. 6 pct. i 990. Spredningen af kandidater fra de tre eninger IDA, FLIK DMF på ansættesessteder er meget stor (se Biag 6.). 200 af 296 opgivne ansættesessteder, svarende ti knap 68 pct., har kun ansat, 279 ud af de 296, svarende ti 94 pct., har fem eer færre ansatte, kun 0 ansættesessteder har fere end 0 ansatte medemmer af de tre eninger. Det er en spredning, der ikke overraskende afspejer uddannesernes dermed evnedsmiddeområdets meget tværfagige asidige karakter igesom de fydende faggrænser beskrevet oven (spredningen er d mindre, end det umiddebart fremgår af Biag 6., idet statistikken ikke tager hensyn ti, at De største aftagere af evnedsmiddeuddannede Ara Foods AmbA 88 KVL Mejeri- & Levnedsmiddeinstituttet 53 Chr. Hansen A/S 33 Fødevaredirektoratet 32 Novo Nordisk A/S 28 KVL Institut Human Ernæring 8 Danisco Cutor 7 Virksomhed/institution Sagteriernes Forskningsinstitut Danmarks Fiskeriundersøgeser Pantedirektoratet Foss Eectric A/S Daum tekniske Skoe Danish Crown AmbA 8 Niro 7 Toms Fabrikker A/S 6 Fødevareregion København 6 Danmarks Jordbrugsskning 6 Bioteknoisk Institut Anta ansatte Figur 6.2 De største aftagere af de evnedsmiddeuddannede med over 5 ansatte, der er registreret i de tre eninger IDA, FLIK DMF, Decimataet fremkommer ved omregning ti fudtidsstiinger. 68

70 Levnedsmiddeuddanneserne mange af de anførte arbejdspadser henhører under samme koncerner). At kun ca pct. af de evnedsmiddeuddannede fra de tre eninger er ansat inden seve evnedsmiddeproduktionen heraf er næsten havdeen ansat i mejerisektoren kan ikke tages som udtryk, at evnedsmiddeuddanneserne ikke opfyder deres mission. Det er ige så vigtigt, at de tiknyttede brancher fagområder rummer en ekspertise, der kan spie pressionet sammen med de ansatte i fødevareproduktionen. Figur 6.2 viser en oversigt over de største aftagere af de registrerede evnedsmiddeuddannede i de tre eninger. Der er en stor spredning i de typer af arbejdspadser, der huser evnedsmiddeuddannede, hviket iustrerer evnedsmiddeuddannesernes meget anvendeige asidige karakter. Der er en tendens ti, at evnedsmiddeuddannede i dag i stigende grad finder ansættese i andre brancher, speciet i bioteknoiske farmaceutiske virksomheder, hvor der aerede er mange på højt kvaificeret arbejdskraft. Dette kan medvirke ti en fremtidig mange på evnedsmiddeuddannede i evnedsmiddesektoren. 6.2 Levnedsmiddeuddanneserne i dag Det overordnede må med de videregående evnedsmiddeuddanneser er på et naturvidenskabeigt teknisk-videnskabeigt grundag i et bredt samfundsfagigt perspektiv at give kandidaterne en genere fagig kompetence inden evnedsmiddeområdet (07). Uddanneserne udbydes i dag i fæesskab af Den Kg. Veterinær- Landbohøjskoe Danmarks Tekniske Universitet. Dvs., at de studerende får den samme uddannese, uanset hviket af de to universiteter de er optaget på, studerende kan efter eget vag indskrive sig på det ene eer andet universitet. Undervejs i studieøbet vi ae studerende såedes bive undervist på både DTU KVL, der har to skeige måsætninger evnedsmiddeområdet i naturig sammenhæng med hver af institutionernes øvrige uddanneser, fagige inier skning. DTU s traditionee styrke på evnedsmiddeområdet er princip-, proces- discipinorienteret koncentreret om både grundvidenskabeige anvendesesorienterede aspekter af mikrobioien, bio- evnedsmiddeteknoien, herunder så anayse af mijø- samfundsmæssige konsekvenser ved fødevareproduktion samt ebyggende anstatninger. Desuden er ernæring et vigtigt fagområde. Det hovedansvarige institut udbuddet af kurser på evnedsmiddeuddanneserne på DTU er BioCentrum. Instituttet kombinerer en række grundfag som bioi, biokemi, kemi, fysik, matematik kemiteknik i sin de af evnedsmiddeuddanneserne, bidrager hermed ti at uddanne kandidater skere ti på internationat niveau at udvike bæredygtige, mijøvenige konkurrencedygtige bioteknoiske evnedsmiddeindustriee produktionsmetoder. Også en række andre institutter detager i uddanneserne, speciet på grundfagene. KVL dækker med baggrund i skning uddanneser knyttet ti primærproduktion traditionet ae aspekter af evnedsmiddeproduktion -kvaitet, både fra en produktorienteret en discipinorienteret synsvinke. Desuden ernæring bioteknoi. KVL s styrke er den kemisk/bioiske basis sammenhængen meem fremstiing optima udnyttese af råvarer, evnedsmiddeanayser, styring af mikrobioiske kemisk/fysiske ændringer under arbejdning agring, herunder evnedsmiddesikkerhed, samt ae aspekter af evnedsmiddekvaitet, herunder sensorisk, hygiejnisk ernæringsmæssig kvaitet samt mutivariate anayser af evnedsmiddekvaitet. Hovedudbydere af evnedsmiddeuddanneseskurserne på KVL er Mejeri- Levnedsmiddeinstituttet samt Institut Human Ernæring. Men som på DTU detager adskiige andre institutter med kurser i fag med reevans studiet inden deres respektive fagområder. Desuden er grundfagsinstitutternes skning undervisning rettet specifikt mod KVL s fagområder, herunder evnedsmiddeområdet. I Biag 6.2 ses en oversigt over de udbudte kurser på evneds-middeuddanneserne på DTU/KVL i 2002 samt, ti sammenigning, de to institutioners kursusudbud i 990. Tabe 6.2 viser en oversigt over fag, der indgår i evnedsmiddeuddannesernes treårige grunduddannese. Uddanneserne koordineres på de to universiteter af Levnedsmiddeuddannesernes Studienævn, LSN, der indgår i den øverste edese af Levnedsmiddecentret (se Afsnit 4..3). De videregående evnedsmiddeuddanneser omfatter i dag tre uddanneser: Bacheoruddannesen i evnedsmiddevidenskab 3-årig, tite: B.Sc. Levnedsmiddeingeniøruddannesen, 3½-årig, ink. ½ års praktik, tite: Levnedsmiddeingeniør Kandidatuddannese i evnedsmiddevidenskab, toårig 69

71 Levnedsmiddeuddanneserne overbygning på enten bacheoruddannesen eer evnedsmiddeingeniøruddannesen, tite: Cand.techn.a. Desuden udbyder KVL en kandidatuddannese i human ernæring som en toårig overbygningsuddannese, der fører ti titen: Cand.scient. i human ernæring. Endeig udbydes et anta kurser fra uddanneserne ti eksterne studerende, f.eks. med henbik på efteruddannese, under ordningen Åben Uddannese. konservering, evnedsmiddekvaitet, evnedsmiddehygiejne, arbejdningsprocesser embaering, jf. Tabe 6.2. Forøbet er sammensat af en række obigatoriske vagfri kurser samt et afsuttende projekt. Der undervises de tre første semestre på den institution, hvor man er optaget. Det 4. semester er fæes ae egår på KVL. Det 5. semester er igeedes fæes egår på DTU. Eksamensprojektet udføres på KVL eer DTU Levnedsmiddeingeniøruddannesen 6.2. Bacheoruddannesen i evnedsmiddevidenskab Bacheoruddannesen, der udgør grunduddannesen i ae evnedsmiddeuddanneserne, giver en bred viden om ae aspekter af fødevarefremstiing, herunder råvarebehanding, Uddannesens må er at uddanne evnedsmiddeingeniører, der er i stand ti sevstændigt at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabeige teknisk-videnskabeige kundskaber færdigheder. Uddannesesøbet omfatter en teoretisk de, bestående af bacheoruddannesen, Tabe 6.2 Oversigt over fag, der indgår i evnedsmiddeuddannesernes treårige grunduddannese, KVL: Anaytisk fysisk kemi Anvendt fysik A Biokemi Biokemisk øveseskursus Kemi Matematik MB Matematisk grundkursus Mikrobioi A Kemiteknik Statistisk grundkursus DTU: Biokemi Bioisk kemi Anaytisk biokemi, ab. Datai Mekanik Fysisk kemi Fremst. karakterisering af evnedsmider Matematik I Matematik II Mikrobioi Øveser i mikrobioi Organisk kemi Statistik I Statistik II Kemiske Enhedsoperationer Uorganisk kemi Uorganisk kvaitativ anayse 9 32 Uorganisk kvantitativ anayse S amt føgende fæes kurser, uanset optagesesinstitution: Ernæring Human fysioi Introduktion ti evnedsmiddeproduktion Levnedsmiddekemi Levnedsmiddemikrobioi Levnedsmiddeteknoi Råvarekvaitet Øveser i evnedsmiddeteknoi Introduktion ti internt eksternt mijø* Praktik Eksamensprojekt * Gennemførese af mejeripraktik eer kødindustripraktik erstatter evnedsmidde- ingeniøruddannesens samede praktikøb på evnedsmiddeingeniøruddannesen, der består af kurset "Introduktion ti internt eksternt mijø" samt praktikken. Vagfrie kurser, kan væges bandt de feste DTU-kurser. På KVL kan der væges kurser i grupperne grundkurser kurser fæes grund- overbygningsuddannesen. Kide: Studiehåndben, KVL,

72 Levnedsmiddeuddanneserne samt ½ års praktik. Efter praktikken, der normat igger i 6. semester, kan den studerende væge, om eksamensprojektet i 7. semester ska udføres på KVL eer DTU. Levnedsmiddeingeniøruddannesen er en afrundet uddannese, der i sig sev er kompetencegivende inden evnedsmiddeområdet, men som desuden giver ret ti at starte på kandidatoverbygningsuddannesen. Overbygningsuddannesen kan d så påbegyndes efter de seks teoretiske semestre uden praktikken. De første studerende startede på uddannesen i efteråret Kandidatuddannesen i evnedsmiddevidenskab Formået med kandidatuddannesen er at kvaificere de studerende ti sevstændigt at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabeige teknisk-videnskabeige kundskaber, at give indsigt i videnskabeigt teoretiske eksperimentee metoder, at kvaificere de studerende ti at detage i videnskabeigt udvikingsarbejde, at speciaisere de studerende, såedes at de opnår kompetence inden et område, der bredt dækker skning, undervisning, udviking, produktion, edese kvaitetsstyring inden evnedsmidde- ernæringsområdet. Der kan væges meem tre inier: Levnedsmiddeinien kræver enten bacheor- eer evnedsmiddeingeniøruddannesen. Kødindustriinien kræver evnedsmiddeingeniøruddannesen med ½ års praktik inden kødindustri samt et fagskoeophod. Giver ret ti at anvende titen kødindustriingeniør (cand.techn.a, kødindustriingeniør). Mejeriinien kræver evnedsmiddeingeniøruddannesen med ½ års praktik inden mejeri samt et fagskoeophod. Giver ret ti at anvende titen mejeriingeniør (cand.techn.a, mejeriingeniør). Optagese på kandidatuddannesen kræver bestået bacheoruddannese de 6 teoretiske semestre eer evnedsmiddeingeniøruddannese. Også andre grunduddanneser kan give adgang ti optagese på kandidatuddannesen Kandidatuddannesen i human ernæring KVL uddanner desuden ernæringskandidater. Human ernæring er et hodsvis nyt skningsområde, der har stor bevågenhed. Der er der store ventninger ti ernæringskandidaternes beskæftigesesmuigheder. Ernæringskandidater kvaificeres ti at arbejde på en ang række skeige områder i det fentige det private, f.eks. inden skning, undervisning, administration rådgivning eer produktion produktudviking på større fødevarevirksomheder. Kandidaterne finder b.a. ansættese i Fødevaredirektoratet, i For-brugerstyresen eer på hushodningsseminarer, i fødevare- kosttiskudsindustrien eer som skere ved højere æreanstater. Uddannesen er en toårig kandidatuddannese, der kræver en uddannese på bacheorniveau inden evnedsmidde-, medicin-, farmaceut-, bioi-, biokemi-, agronom-, hortonom-, kemiingeniør-, veterinær- eer tandægeområderne. Væges en af de øvrige bacheoruddanneser, ska den studiesøgende kunne dokumentere viden inden fagene biokemi, human fysioi statistik på et niveau, der svarer ti en bacheoruddannese i evnedsmiddevidenskab. Andre reevante uddanneser på universitetsniveau kan desuden godkendes som adgangsgivende. Uddannesen egår på KVL udbydes gennem et samarbejde med Københavns Universitet (en udsætning fra Undervisningsministeriets side uddannesens oprettese i 996 var, at der eå en samarbejdsaftae med KU, der indebærer muighed at tage vagfri fag på KU i bindese med studiet på KVL). Uddannesen fører ti titen cand.scient. i human ernæring. Human ernæring, der af natur er en tværvidenskabeig uddannese, inddrager både natur-, æge- samfundsvidenskab. Der gives et soidt kendskab ti centrae fagområder inden den humane ernæringsvidenskabs principper, metoder redskaber giver overbik over ernæringsområdet dets samfundsmæssige socioiske betydning. Der tages udgangspunkt i grundprincipperne menneskets omsætning af energi næringsstfer, ernæringens betydning sundhed sygdom samt de samfundsmæssige probemstiinger, der knytter sig ti fødevarer ernæring. Uddannesen bev udbudt første gang i 996, hvor aerede 2 søgte optagese. Mange måtte d afvises på grund af mangende adgangsgrundag, kun 2 bev optaget. Siden har interessen været støt stigende, den første kandidat bev færdig i 998, i 200 bev uddannet 9 ernæringskandidater. Tidigere var human ernæring en de af cand. brom.-kandidatuddannesen, faget indgår så i dag i de 7

73 Levnedsmiddeuddanneserne Tabe 6.3 Nøgeta de videregående evnedsmiddeuddanneser KVL DTU Ref. år Anta stud. optaget på Cand.brom. -uddannesen Mejeribrugsudd. samt fra 992 på Bacheorudd. Kider: KVL årsberetninger, , KVL Beretning fra institutter mv Status uddannesesområdet, LMC, dec. 200, Studievatningen, DTU/KVL, Noter: Se side 73 nederst. Anta stud. optaget på Levnedsmiddekandidatuddannesen Anta stud. optaget på Human ernæring Anta stud. indskrevet hhv. pr..0. (DTU) v. årets udgang (KVL), evnedsmiddeuddanneserne Anta stud. ind- skrevet v. årets udgang, Human ernæring Anta dimittender Bacheorer Anta dimittender Levnedsmiddekand. Anta dimittender Ernæringskand. KVL D T U 6 K V L 7 DT U KV L KV L DT U KV L KV L DT U KV L DT U KV L Herefter in- gen på meje- ri brugsudd

74 Levnedsmiddeuddanneserne øvrige evnedsmiddeuddanneser på basisdeen Udvikingen i tigangen ti evnedsmiddeuddanneserne I 200 dimitterede i at 24 evnedsmiddekandidater fra KVL 4 fra DTU samt 42 bacheorer i evnedsmiddevidenskab fra KVL 22 fra DTU. Nøgeta uddanneserne fremgår af Tabe 6.3. Antaet af optagne på uddanneserne er steget støt siden 995 kuminerede i 999. Ansøgerantaet fadt derefter markant i 2000, mest på DTU, hvor der samme år startede en ny bioteknoiuddannese. Nenunde samme niveau hodt i 200 igen at fade yderigere i 2002, denne gang mest på KVL, hvor der dette år startede en ny bioi-bioteknoiuddannese, som sandsynigvis har titrukket ne af de potentiee studerende, samtidig med, at der bev åbnet et større optag ti veterinærstudiet. KVL vurderer i øvrigt, at fadet afspejer den amindeige nedgang i antaet af ansøgere ti de naturvidenskabeige uddanneser en tendens ti, at de unge etrækker kortere videregående uddanneser. Desuden viser optagstaene de seneste år en meget skæv deing meem KVL DTU. Det skydes muigvis, at KVL fra med september 2000 afskaffede adgangsbegrænsning baseret på karaktergennemsnit. Det ska i den bindese bemærkes, at karaktergennemsnittene er fadet over årene de optagne studerende på evnedsmiddeuddanneserne. Der har så i de senere år været en tendens ti, at fere fere afsår tibudte studiepadser. Denne tendens er så set på andre studier. En de af karingen kan være, at årgangene i øjebikket er små, at der er fere studiepadser. Endeig er der et vist frafad på studierne, der er størst på bacheor-deen, mens det er svindende ie på kandidatuddannesen. Det er på denne baggrund opagt, at der må arbejdes på at øge optaget af studerende på evnedsmiddeuddanneserne. Des må interessen teknisk-naturvidenskabeige fag øges hos de unge aerede meget tidigt i fokesko- en. Des må indsatsen at øge interessen uddanneserne intensiveres. Det må ske gennem endnu bedre mere mårettet opysning om uddanneserne jobmuighederne. Studievejederne må bive bedre ti at udbrede kendskabet ti det spektrum af anvendeses- ansættesesmuigheder, som uddanneserne åbner evt. med betoning af særig aktuee samfundsvendte temaer som f.eks. fødevarekvaitet fødevaresikkerhed. De studerende har á priori en ukar opfattese af, hvad evnedsmiddeuddannesen kan bruges ti, af deres egne udsætninger samt af de fagige ventninger, der er ti dem. Det vi være naturigt, at LMC estår en sådan indsats, både over de unge over aftagerne (jf. den aftagerundersøgese, der bev etaget i bindese med evaueringen af FØTEK 2 i 997 (25), hvor det bev konstateret, at der var et begrænset kendskab ti LMC generet et mangende kendskab ti de nye evnedsmiddeuddanneser). Også i vejedningen ti de studerende om speciaeområder ph.d.-studerende om skningsområder bør der indgå opysninger om udsigterne ti jobs. Som mange andre teknisk-naturvidenskabeigt baserede uddanneser har evnedsmiddeuddanneserne opevet en fadende søgning i de senere år. ATV-udvaget finder denne tendens bekymrende. Der må arbejdes aktivt på at vende udvikingen, der utvivsomt vi få konsekvenser både erhvervsivets det fentiges rekruttering af medarbejdere i øbet af få år. En øgese af antaet af kandidater må imidertid ikke ske på bekostning af kvaiteten, de nævnte hod gør det hensigtsmæssigt at overveje, om mangende adgangsbegrænsning er den rigtige øsning ti at sikre tistrækkeig søgning på studierne fra kvaificerede unge. Måske vie en adgangsbegrænsning, evt. med muighed at tage kvaificerende kurser, virke motiverende gøre studiet mere attraktivt. En kvaitetssikring i m af adgangsbegrænsninger bør d føge en fæes kurs i det mindste besægtede Noter ti Tabe 6.3, side 72:. Optagne på bromatouddannesen = evnedsmiddeuddannesen Optagne på mejeribrugskandidatuddannesen = mejeriingeniøruddannesen Dimitterende bromatoer Dimitterende mejeribrugskandidater = mejeriingeniører Dimitterende evnedsmiddekandidater, herunder b.a. mejeriingeniører 6. Levnedsmiddeingeniørstuderende de første 44 startede i efteråret De første 3 studerende startede på cand.techn.a.-overbygningsuddannesen på KVL i

75 Levnedsmiddeuddanneserne uddanneser at undgå, at mindre kvaificerede studenter søger mod fagigt besægtede uddanneser uden adgangsbegrænsning. Knap 80 pct. (200) af bacheorerne/evnedsmiddeingeniørerne tsætter på kandidatuddannesen. Heraf væger angt de feste studerende den generee evnedsmiddeinie, medens kødindustriinien væges af de færreste. Herudover starter ca. 0 pct. af bacheorerne fra KVL på kandidatuddannesen i human ernæring. Der er såedes 0 pct., der ader KVL efter bacheor-/evnedsmiddeingeniørgraden mod 7 pct. på DTU. Knap havdeen af KVL s bacheorer tager praktik under bacheoruddannesen, mens næsten 70 pct. af de bacheorstuderende på DTU gør det. Både bacheorstuderende, evnedsmiddeingeniørstuderende kandidatstuderende på begge institutioner er ængere om studierne, end de er normeret ti. Kun ca. 50 pct. overhoder normeringen. 6.3 Udvikingen af evnedsmiddeuddanneserne deres ovgrundag En beskrivese af udvikingen af ovgrundaget universitetsuddanneserne på fødevareområdet findes i Biag 6.3. Her ska bot nævnes, at der i den nyeste bekendtgørese om evnedsmiddeuddanneserne på Den Kg. Veterinær- Landbohøjskoe Danmarks Tekniske Universitet, der trådte i kraft september 2000 (07) bev åbnet muighed, at studerende med en anden reevant uddannese end en bacheoruddannese i evnedsmiddevidenskab eer en evnedsmiddeingeniøruddannese kan optages på kandidatuddannesen. Endeig kan ministeren godkende, at evnedsmiddeuddanneser udbydes af andre højere uddannesesinstitutioner, men i samarbejde med KVL DTU. Der er ikke efter ATV-udvagets vidende paner herom, det skningsmæssige grundag er ikke i dag ti stede på andre universiteter. Skue situationen opstå, bør der udarbejdes konkrete retningsinier, som kan sikre en effektiv koordinering med øbene hos de eksisterende udbydere. I IAB s evauering af LMC i 2002 () får LMC ros at have opbygget evnedsmiddeuddanneserne på to universiteter med institutioner individuee skergrupper, som har skeig videnskabeig orientering, edese administration, Også aftagerundersøgesen (25), viste, at virksomhederne generet fandt, at sammenægningen af uddanneserne ved DTU KVL var en de. Levnedsmiddeuddanneserne fik dermed et mere teknoiorienteret indhod, som af næsten ae aftagere bev anset at være en stor gevinst. Også iniespeciaiseringerne syntes i vid udstrækning at modsvare aftagernes behov, både hvad angår mejeri- kødindustriinierne den generee evnedsmiddeinie, der imødekommer behov hos den brede gruppe af aftagere, der efterspørger bredt kvaificerede kandidater. Tabe 6.4 Anta ph.d.-studerende tiknyttet centrae institutter på evnedsmiddeskningsområdet 200. Institut/enhed Anta ph.d.-studerende Mejeri- Levnedsmiddeinstituttet, KVL 46 Institut Human Ernæring, KVL 3 Institut Veterinær Mikrobioi, KVL 6 BioCentrum-DTU: Afdeingen Biokemi Ernæring Mykoigruppen Fødevarebioteknoigruppen fdeingen Moekyær Mikrobioi A Center Bioetik Risikovurdering 0,33 MAPP 7 Kider: Institutionerne, Ikke ae i instituttet/afdeingen er beskæftiget med evnedsmiddeskning. 74

76 Levnedsmiddeuddanneserne Der er ikke tviv om, at den nye uddannesesstruktur den øgede skningsindsats gennem de sidste 0 år har medvirket ti at styrke evnedsmiddeuddanneserne, at kvaiteten af kandidaterne er steget betydeigt. Der er d et stykke vej endnu, før de to universiteters fagkuturer er integreret fudt ud i uddanneserne. Det er vigtigt de studerende, at der sker en kompet fagigt kuture integration, såedes at kandidaterne kan drage den fude de af, at begge universiteters fagige/pædagiske synsvinker indgår i fagene i evnedsmiddeuddanneserne. Det er udvagets mening, at begge synsvinker er essentiee et hestøbt uddannesesøb. anta, der svarer ti det nuværende (se Tabe 6.4). Forskerskoen ska bestå af fire områder Nutrition and Heath, Food Quaity, New Technoies and Advanced Anayses samt Food Safety. I 2002 søgte man at rejse mider ti etabering drift fra de invoverede institutter/universiteter andre, i starten af 2003 pågår arbejdet med at skaffe den nødvendige finansiering stadig. Finansieringen af ph.d.-stipendierne er panagt ti at ske som en samfinansiering fra institutterne, Forskeruddannesesrådet ekstern/industrie side. 6.5 Fremtidens uddanneser kandidatbehov 6.5. Kvaitet 6.4 Forskeruddanneserne Aerede i begyndesen af 990 erne kunne det konstateres, at antaet af icentiat (ph.d.)-studerende på evnedsmiddeområdet var stigende. Væksten skydtes b.a. prrambeviinger, der så tiod finansiering ad denne vej. Både KVL DTU har ønsket at støtte denne udviking at sikre tigangen af skere ti både universiteter, sektorskning, industri samfundet i øvrigt. Tabe 6.4 viser antaet af ph.d.- studerende på centrae institutter på evnedsmiddeskningsområdet 200. I Biag 6.4 ses en oversigt over titer på afhandinger de dimitterede ph.d. ere på KVL (t.o.m. marts) på evneds-middeområdet. Biag 6.5 viser de tisvarende opysninger DTU. Også Erhvervsskeruddannesen har i gennem de sidste 0 år uddannet et svagt stigende anta ph.d. ere på evnedsmiddeområdet, men antaet er stadig avt i hod ti de øvrige teknisk-naturvidenskabeige områder, f.eks. det farmaceutiske/medicinae område. Pr. juni 2002 var der såedes 6 erhvervsskerprojekter i gang på evnedsmiddeområdet (projekter inden primærproduktionen er ikke med taget i dette ta) ud af i at 95, svarende ti godt 8 pct. Biag 6.6 viser en oversigt over projekttiterne. For at sikre et kvaitetsøft samt en fagig koordinering internationaisering af ph.d-uddannesen inden fødevareområdet har LMC i 2002 esået etaberet en skerskoe fødevareskning, FOOD, med Mejeri- Levnedsmiddeinstituttet, KVL, Institut Human Ernæring, KVL, Bio- Centrum-DTU som de primært invoverede institutter. Det er tanken, at skoen over en årrække ska optage et stigende anta ph.d.-studerende, startende med 4 stigende mod et ATV-udvaget finder det vigtigt, at den positive udviking tsætter hvad angår kvaiteten af kandidater. Fremtidens behov højtuddannet arbejdskraft i fødevaresektoren andre steder i samfundet, hvor viden om evnedsmider evnedsmiddeteknoi er nødvendig, vi bive stadig mere præget af samfundets kompeksitet behov speciaiseret viden. Udvikingen vi i stigende grad kade på tværfagige hehedsorienterede aspekter af uddannesen (i.e. med ståese af b.a. økonomiske, arbejdsmijømæssige mijømæssige sammenhænge) samtidig med, at de tekniske aspekter uddybes udbygges i takt med nye skningsresutater. Aftagerundersøgesen fra 997 (25) pegede aerede dengang på, at udvikingstendenserne inden de evnedsmiddeuddannedes arbejdsområder viste øget fokus på produkt- procesudviking, kvaitetsstyring -kontro, produkternes mijømæssige konsekvenser, etiske dimensioner, internationaisering samt produktion af mere kompekse fødevarer functiona foods. Der er det naturigvis vigtigt, at uddanneserne øbende justeres i hod ti samtidens behov samtidig fremtidssikres i den udstrækning, det er muigt. Aftagerundersøgesen (25) viste så, at de adspurgte virksomheder ønskede medarbejdere med kvaifikationer på et højt fagigt niveau inden de evnedsmiddevidenskabeige teknoiske kerneområder, men at de ved ansættesen ikke tiægger speciaisering på hånd via uddannesen stor vægt. Desuden efterspurgte aftagerne generee fagige kvaifikationer inden fremmedspr, markedsføring, jura, økonomi edb. Af fag, der burde opprioriteres i uddanneserne bev nævnt produktionsteknoi -processer, kvaitetsstyring -sikring samt i overensstemmese med de nævnte, ændrede kompetencekrav økonomiske samfundsvidenskabeige fag 75

77 Levnedsmiddeuddanneserne som f.eks. driftsøkonomi, markedsføring, edese organisation. Som det fremgår af Tabe 6.2, er studiepanerne meget discipinorienterede på basisdeen. De grundæggende fag ska bibringe de studerende vigtig basisviden videre uddannese. Det er ATV-udvagets opfattese, at de færdiguddannede frem at bør have en soid, fagig basisviden derti på overbygningsuddanneserne et vist kendskab ti de øvrige mere anvendesesorienterede fagområder, der vi sætte dem i stand ti hodsvis nemt at videre- efteruddanne sig på ønskede områder. Basisfagene ska der bevares i grunduddannesen bør ikke vige kortvarige trends i samfundsudvikingen, men må samtidig justeres i overensstemmese med mere varige ændringer, des i videngrundaget på evnedsmiddeområdet, des i samfundets behov. Bandt andet bør den stigende betydning af den samfundsvidenskabeigt baserede evnedsmiddeskning anerkendes i højere grad. De kurser, der udbydes på evnedsmiddeuddanneserne på DTU/KVL i 2002, jf. oversigten i Biag 6.2, demonstrerer stor fagig bredde. Samtidig afspejer de bredden i den nyere skning, sev om der egår en øbende udviking af overbygningsuddanneserne ved udbydese af nye temafag, bør skningen i endnu højere grad sætte sit præg på studiernes opbygning. Fag, som er reevante de jobs, de evnedsmiddeuddannede ska udfyde, men som ikke vedrører fagområdet direkte, som f.eks. marketing, bør derimod kunne væges på en speciainie ikke være bandt de obigatoriske fag. Det må så bemærkes, at uddanneserne stadig er meget nationat orienterede. Des bør de enkete fags indhod åbnes mere mod internationae hod i erkendese af, at gobaiseringen af fødevaremarkedet vi bevirke, at de evnedsmiddeuddannede i deres arbejde te vi bive konfronteret med probemstiinger, der er af grænseoverskridende karakter. Des er der aerede i dag et stigende behov kandidater ti jobs i industrien inden potentiee vækst- /eksportområder. Der er det gædeigt, at der i 2002 bev arbejdet på at internationaisere mejeriingeniøruddannesen, såedes at uddannesen fra 2004 fremstår som en uddannese med et pensum reateret ti internationae hod med et internationat indhod. En tisvarende nyese af kødindustriingeniøruddannesen er under overvejese. Bandt udenandsk orienterede titag i dag er så engeske semesterpakker, Øresund Summer University udenandske studerende samt ERASMUS-prrammet. Det panægges endvidere at indgå samarbejder med universiteter i USA Canada om udveksing af studerende. LSN estod i 2002 en ekstern evauering af evnedsmiddeuddannesen. Undersøgesen var ikke mindst anediget af en reativt stor frafadsprocent på bacheoruddannesen dårige beståesesprocenter på visse af de obigatoriske værktøjsfag på bacheordeen. Resutatet af evaueringen er i øjebikket under bearbejdese vi indgå i overvejeser om en revision af uddannesernes fagige indhod. I 2002 bev der endvidere taget initiativ ti at oprette en ny uddannese i kinisk ernæring, der retter sig mod ernæring af evnedsmider ti syge mennesker. På baggrund af en behovsanayse efteruddannese i 200 har KVL, DTU LMC i samarbejde med KVL s Efteruddannesessekretariat påbegyndt en udviking af et efter videreuddannesesprram på evnedsmiddeområdet. Der er brug at fasthode end øge den fagige kvaitet af kandidaterne, der, især via basisuddannesen, bør være fagigt kædt på ti øbende videre- efteruddannese, der kan tipasses arbejdsstedernes individuee behov. Forskningen bør i højere grad præge studiernes opbygning. Bandt andet bør den stigende betydning af den samfundsvidenskabeigt baserede evnedsmiddeskning anerkendes yderigere. I bindese med internationaiseringen af uddanneserne bør der arbejdes på at opnå et fæes internationat udbud af overbygningsuddanneserne Kvantitet Som beskrevet i Afsnit ses en tendens ti, at der uddannes stadig færre kandidater. ATV-udvaget finder denne udvikingstendens stærkt bekymrende, idet der udses mange på kvaificerede kandidater. Der vi være et stigende behov evnedsmiddeuddannede både på kortere (5 år) ængere sigt (5-20 år), først fremmest evnedsmiddekandidater. I visse brancher vi behovet ikke engang kunne opfydes med den nuværende produktion. Mejeribrugets Uddannesespoitiske Forum, MUF, peger f.eks. på en begyndende mange på mejeriingeniører. Der bør i føge MUF mindst ske en dobing af kandidatproduktionen over de næste 0 år. Ydermere bevirker den fadende søgning ti andre teknisk-naturvidenskabeige uddanneser som tidigere nævnt, at andre sektorer brancher i stigende grad titrækker 76

78 Levnedsmiddeuddanneserne evnedsmiddeuddannede. Bestræbeser på at fasthode kandidaterne i fødevaresektoren kan i næste omgang betyde et stigende ønpres på virksomhederne. En gennemgående av edighedsprocent bandt evnedsmiddeuddannede understøtter denne opfattese afspejer samfundets evne ti at optage de evnedsmiddeuddannede. Der kan d ikke umiddebart udses mange på kandidater i human ernæring, hvor der pt. er ne edige. Dette kan d devis skydes, at der først er kommet færdige kandidater på markedet inden de sidste fem år, at de først ska finde deres nicher på arbejdsmarkedet. Det vurderes, at der vi være et stigende behov evnedsmiddeuddannede i fremtiden, både på kortere (5 år) ængere sigt (5-20 år). Da produktionen af kandidater samtidig er fadende, udses der mange på kvaificerede kandidater i de kommende år. 6.6 De korte videregående uddanneser erhvervsuddanneserne med reation ti evnedsmiddesektoren Også rekrutteringen ti korte videregående uddanneser erhvervsuddanneser på evnedsmiddeområdet er af betydning udvikingen af den danske fødevaresektor skningsindsatsen. Iføge Danmarks Statistik (48) var der pr i at 670 eever mod 767 på samme tidspunkt i 999 på de korte videregående uddanneser inden evnedsmidde- hushodningsområdet. I 998 var der tisvarende 74. Ti iustration af situationen rekruttering af andre typer kvaificeret arbejdskraft i evnedsmiddesektoren end universitetsuddannede har ATV-udvaget espurgt om status hos ne af de uddannesessteder, der syner området med eever meemteknisk uddannede, samt i Mejeribrugets Arbejdsgiverening. Mejeribrugets Arbejdsgiverening opyser, at der er stigende vanskeigheder med at skaffe kvaificerede mejerieever, sevom det indti nu er ykkedes mejerierne at få besat de eevpadser, som er ti rådighed. Samtidig fader antaet af eevpadser på grund af stigende automatisering af mejeriprocesserne. Strukturudvikingen vi såedes virke begrænsende på det anta eever, der kan uddannes. Jobudsigterne de færdiguddannede mejerister er særdees gode, idet der ingen arbejdsedige er. Det vurderes i Mejeribrugets Arbejdsgiverening, at der i mange år fremover vi være mange på denne type arbejdskraft i mejeriindustrien. Ca. 20 pct. af de beskæftigede i produktionen er mejerister, virksomhederne ser gerne, at denne ande stiger. Hvornår et evt. tsat fad i tigangen af mejerister vi bive et avorigt probem, som vi overstige gevinsterne ved automatisering, vides ikke, men mået kan være at sikre et anta fagærte ti at besætte nøgepositioner i produktionen gennem omskoing efteruddannese af ikke-fagærte at tigodese øvrige behov kompetencer. Sagteriskoen i Roskide opyser, at den som den eneste brancheskoe industrieever i Danmark ikke har svært ved at skaffe eever ti sagterierne, hvor eeverne er i praktik sideøbende med undervisning på sagteriskoen. Virksomhederne tager såedes stort set ae deres eever ad praktikvejen dvs., at eeverne får øn i hee uddannesesperioden. For detaisagtereddet (butikssagter, deikatesse, fisk vidt) gæder det derimod, at der test er fere ærepadser, end der kan skaffes eever ti. Både industrien detaieddet gør en stor indsats at rekruttere eever det ventes, at det så fremover med en stor indsats vi være muigt at skaffe de nødvendige eever. De færdiguddannede eever har ingen probemer med at finde beskæftigese. På Veje Tekniske Skoe er der et fadende eevta på evnedsmiddegrunduddannesen. I den bindese opyser skoen, at det er speciet vanskeigt at skaffe eever ti fag som bager, sagter fiskeassistent, men ikke ti kok køkkenassistent, hvorti der derimod er vanskeigheder med at finde praktikpadser. Også på procesteknouddannesen (tidigere evnedsmiddetekniker) opeves et fadende eevta. I 2002 bev der optaget 42 mod 55 i 200. Også her er det indtrykket, at de færdiguddannede ikke har svært ved at finde arbejde. Tværtimod vurderes det, at der ti des aerede speciet fremover vi komme ti at mange både vekvaificeret fagært videreuddannet arbejdskraft. Laborantskoen har optaget et stigende anta eever de sidste år opyser, at det ikke er svært at skaffe praktikpadser, idet næsten ae de optagne har fået en pads. Man venter ikke, at der kommer ti at mange eever i nærmeste fremtid. På aborantuddannesen bev der i 2002 optaget knap 200 eever mod 30 året før. På procesteknouddannesen bev der optaget 32 i 2002 mod 25 i 200. Endeig bør nævnes den generee akademisering af de korte videregående uddanneser erhvervsuddanneserne, der må anses et probem. Des optages på visse af uddannesesstederne fere studenter end tidigere. Des har man med baggrund i erhvervsuddannesesremen fra

79 Levnedsmiddeuddanneserne søgt at gøre uddanneserne mere teoretiske, b.a. ved at indføre ængere bredere introduktionsøb at titrække fere unge, der eers var fristet af en gymnasieuddannese. Samtidig er den praktiske de bevet nedprioriteret. Resutatet er, at de færdiguddannede i stigende grad manger tistrækkeig praktisk baggrund samtidig ikke besidder en teoretisk viden af et omfang, der gør dem egnede ti at erstatte ansatte med en ængere uddannese i produktionen. Uddanneserne har dermed fagigt sat sig meem to stoe. Dette bør speciet ses i yset af, at aftagerundersøgesen fra 997 (25) viste, at virksomhederne ikke ventede at vie gøre brug af de nye bacheorer men i stedet tsat vie væge at ansætte unge med en kortere videregående uddannese, som på grund af deres mere praktiske orientering bev vurderet som mere anvendeige. Dette understreger behovet at bevare det praktiske eement i de meemtekniske uddanneser. Den samme probemstiing kan siges at gæde de akademiske evnedsmiddeuddanneser. Ligesom skningen bør det være et succeskriterium, at der er stærke bindeser ti erhvervsivet den praktiske anvendese. Sev om der i uddanneserne gives undervisning på et højt teoretisk niveau, er det vigtigt, at der samtidig tiføres kandidaterne både kontant viden ståese de praktiske hod i fødevareindustrien. De korte videregående uddanneser erhvervsuddanneserne på evnedsmiddeområdet står over store uddringer i fremtiden. Søgningen ti disse industri detaihande vigtige uddanneser tegner ti at fade, der er stigende probemer med at skaffe eever ti praktik ærepadser. Det udses, at der bive stigende mange på kvaificeret, fagært arbejdskraft på evnedsmiddeområdet. Desuden er den generee akademisering af disse uddanneser et probem. Speciet di de kvaifikationer, som virksomhederne efterspørger, bygger på det praktiske eement i uddanneserne. Et succeskriterium bør være det anvendesesorienterede. Det anbefaes at fasthode styrke kravet om praktik den håndværksmæssige de af uddanneserne. Kun derved kan uddanneserne bidrage ti fødevaresektorens vækst. 78

80 Konkusioner anbefainger 7. Konkusioner anbefainger ti evnedsmiddeskningen 7. Visioner må Fødevareproduktion er både historisk, kuturet økonomisk en vigtig de af det danske samfund. Levnedsmiddeskningen er i dag i centrum, når fremtidens produktion ska eve op ti brugerkrav, fødevaresikkerhed gobae konkurrencevikår. Levnedsmiddeskningen ska tjene både brugerne, de fentige myndigheder producenter at nå det fæes må: At der produceres sunde, sikre vesmagende fødevarer af høj kvaitet i Danmark ti et åbent, internationat marked, ved en koordineret indsats fra myndigheder producenter. Videnskabeige skningsresutater bør være det grundag, som poitikere centraadministration træffer deres besutninger på, som erhvervsivets produktion baseres på. Det er nødvendigt at sikre kvaitet i kontro produktion rimeighed i ovgivningen på området af hensyn ti brugerne, økonomien mijøet. Der må skningen gives de bedst muige vikår: Der bør skabes et bæredygtigt evnedsmiddeskningssystem, der kan overeve, sev om der er udsigt ti, at prrammiderne fremover evt. biver færre end i de sidste 0-5 år. Det indebærer, at der ska skabes sammenhæng stabiitet i vikårene skningen, b.a. gennem økonomiske bedringer. Der bør tistræbes en større konsistens i de poitiske strategier måsætninger områder, der vedrører fødevareskning -uddannese i Danmark. Det er speciet vigtigt på et område, som berører så mange fagområder erhvervssektorer som fødevareområdet, som har en så gennemgribende kuture, etisk, økonomisk, sundheds- mijømæssig betydning. Ud fra et hehedssyn i overensstemmese med de tanker, der er fremsat af både den nuværende tidigere regering om bæredygtig udviking, bør man i sknings- uddannesespoitikken i stadig højere grad indtænke sikkerhed, brugersynspunkter, dyrevefærd, sundhed mijøhensyn såve som økonomiske hensyn på tværs af fagområderne. For fødevareproducenterne vi den vigtigste konkurrenceparameter udover prisen bive produktudviking, der tager hensyn ti nyese, kvaitet, friskhed, renhed, sikkerhed etik, herunder husdyrvefærd -sundhed, samt image. Det stier stigende krav ti fagig viden både hos konsuenter internt i virksomhederne (egenkontro, kvaitets- processtyring samt dokumentation) samt ti teknoisk måen evne ti at vurdere omsætte ny skning ti praktisk brug i virksomhederne, f.eks. anvendese af nye teknikker som genspejsning oa. På nationat pan ska der sørges de bedst muige rammer den fentige skning uddannese, Danmarks internationae handesreationer Danmarks roe i det internationae udvikingsarbejde i bindese med fremtidens gobae fødevaresituation. Fra myndighedernes side vi indsatsen med at overvåge fødevaresikkerheden bekæmpe evnedsmiddebårne sygdomme ureninger mv. af evnedsmider tsat være en stor opgave, som ikke bortfader, sevom egenkontro biver operatione i ae typer fødevarevirksomheder. Der vi b.a. være behov tsat opbygning af viden om produktionsmetoder -systemer, procesteknoisk indretning drift af virksomheder, dokumentation overvågning af smittekider - veje samt at få etaget risikoanayser sygdomsfremkadende mikroorganismer at kunne fastægge mikrobioiske kriterier. Desuden vi der, i yset af udsigten ti øget internationa hande/import, skue ægges større vægt på sporbarhed af indførte varer ingredienser samt på at kunne spore anvendese af nye teknikker som genmodifikation oa. Endeig er der stadig brug at sørge mere udførig samtidig brugervenig dekaration mærkning af varer mht. oprindese, produktionsm, tisætningsstfer mv. Gennemsigtighed vi tsat være et vigtigt eement i myndighedernes arbejde. 7.2 Uddringerne Uddringerne skningen i hod ti fremtidens fødevareproduktion vi b.a. omfatte føgende: For brugerne vi øget gennemsigtighed i myndighedernes arbejde med fødevaresikkerhed, b.a. risikoanayser kontroresutater, samt muighederne at søge opysning om sundhed, hygiejne, produktionsmetoder, oprindese mv., få stigende betydning det frie vag af 79

81 Konkusioner anbefainger produkter. Stadig mere kompicerede fremstiingsmetoder den kompekse sammensætning af mange industriet producerede fødevarer kræver samtidig øget indsigt hos brugerne i produktionshod samt konkret viden om produktegenskaber -håndtering, hygiejne sundhed. For den fentige skning vi opgaven først fremmest være at understøtte udvikingen af sikre, sunde konkurrencedygtige fødevarer af høj kvaitet på både nationat internationat pan, hvor indsatsen traditionet primært har været fokuseret på økonomisk optimering. Set i gobat perspektiv vi det så være en naturig de af skningens må at søge veje ti at øge produktionen på de nuværende areaer samtidig beskytte bevare mijøet ved at udvike bedre produktionsteknikker mv. Desuden ska skningen understøtte uddannesen af højt kvaificerede skere kandidater. 7.3 Levnedsmiddeskningens indhod En gennemgang af udvikingen i skningsmijøerne fødevareerhvervet, beskrevet i Kapite 3 4, danner grundag de konkusioner, som ATV s evnedsmiddeskningsudvag har draget, anbefainger om skningen i fentige skningsinstitutioner i privat regi Konkusioner udviking status Den fentige evnedsmiddeskning Levnedsmiddeskningen har udviket sig positivt i øbet af de sidste 0 år. Der er ingen tviv om, at ATV s anbefainger fra 99 de øvrige, mårettede titag siden har medvirket ti at styrke den fentige evnedsmiddeskning. veje. Universitetsskningen på fødevareområdet koordineres overordnet gennem Levnedsmiddecentret, LMC. Det vurderes d, at Levnedsmiddecentrets koordinerende roe stadig kan bedres. Ekspertisen kvaiteten af skningen vurderes at være steget i perioden. Vi har i dag en fagig kernekompetence på evnedsmiddeskningsområdet, herunder spidskompetencer på centrae områder af internationa kasse, som er uundværig Danmark, hvis vi ska bevare yderigere styrke vores position som fødevareproducerende nation. Samarbejdet institutionerne imeem er bedret. Der er skabt vigtige umee netværk uden mure. Men der ses så en stigende konkurrence, især meem universiteter sektorskning. Internationaiseringen af skningen er undervejs ne steder, b.a. via LMC, men så på de enkete universitetsinstitutter, hvor der b.a. er et titagende anta udenandske skere samt detagese i internationae samarbejder personige netværk. Omfanget af den private evnedsmiddeskning er ukart Det er vanskeigt at få et reet biede af den private FoU, da ATV-udvaget ikke finder, at skningsstatistikkerne er retvisende i denne sammenhæng. Den danske fødevareindustri har traditionet set kun satset begrænset på produktudviking. Det vurderes d, at der er tae om en øget indsats i hod ti 0 år siden, at indsatsen igger på et rimeigt niveau i hod ti tisvarende udenandske virksomheders Anbefainger om evnedsmiddeskningens indhod Den fentige indsats er stærkt øget i omfang, såedes at kvantiteten af skere er nået op over den nødvendige kritiske masse, der er sket en betydeig koncentration af indsatsen i større fagigt stærke skningsmijøer. Såve den fentige evnedsmiddeskning som brancheskningen indsatsen på de teknoiske serviceinstitutter søges i dag koordineret ad skeige Dansk evnedsmiddesknings dobbete må Der er behov, at skningen genererer grundæggende viden ti at dække særige danske behov probemstiinger under hensyn ti andets brugere, traditioner kutur. Men skningen ska så generere viden, der dækker internationae/gobae aspekter, herunder styrkepositioner dansk produktion muighederne på eksportmarkederne. Aktuee skningsområder/-temaer nævnes i Afsnit

82 Konkusioner anbefainger Universitetsskningens dobbete roe Universiteternes primære må er at uddanne højt kvaificerede kandidater skere. Uddannese af kandidater skere i topkasse kræver skning på et højt fagigt niveau. Det er der vigtigt, at skningen er af høj kvaitet, er internationat orienteret kan måe sig internationat. Det ska samtidig understreges, at den grundagsskabende skning så har en høj værdi i sig sev samfundet. De to aktiviteter er, bør være, stærkt bundne Der er det så vigtigt, at uddannese, speciet skeruddannese, biver ankret på universiteterne. De fentigt ansatte skere bør bande sig i debatten De fentigt ansatte skeres midingspigt bør anspore dem ti så at bande sig i samfundsdebatten at uddre vanetænkning, domme mangende handing ikke mindst at sikre, at ny viden ikke bot pubiceres i videnskabeige tidsskrifter, men så biver brugt i samfundets besutningsprocesser. Nytænkning nyskabese inden fagdiscipinerne Probemøsning andre skningsmæssige uddringer i fødevaresektoren kader på anvendese af kongomerater af de kassiske discipiner både på basisvidenskabeigt anvendesesorienteret niveau. Der kræves f.eks. både viden om produkter (naturvidenskab/teknoi), menneske (humaniora, sundhedsvidenskab) socia sammenhæng (samfundsvidenskab). Desuden er det te i krydsfeterne af ferfagige probemstiinger, at ideer ti nye synsvinker erkendeser opstår. Der bør de fentige evnedsmiddeskere, speciet universitetsskerne, nytænke fagopdeing være åben over at skabe nye discipiner. Speciet humaniora samfundsvidenskaber bør i højere grad end hidti kobes med de traditionee teknisk-naturvidenskabeige fagdiscipiner inden evnedsmiddeskningen. Pads ti den frie anvendesesorienterede universitetsskning At universitetsskningen på evnedsmiddeområdet det meste er anvendesesorienteret må ikke give anedning ti at konkudere, at der ikke findes eer bør findes fri, uafhængig angsigtet skning sted på området. Overordnede må centre, strategipaner rammeprrammer, der finansierer en stor de af skningen, kan indsnævre muighederne fri skning hindre idéudfodese nyese. Det er vigtigt på den ene side at panægge koordinere indsatsen universitetsinstitutterne imeem universiteter sektorskning imeem på den anden side bevare den frie den angsigtede universitetsskning understøtte universitetets roe som idégenerator, probemøser uddrer af bestående normer standarder på en skningsmæssig baggrund. Koncentration koordinering Organisatorisk bør fagige kompetencer på evnedsmiddeområdet i fentige skningsinstitutioner så vidt muigt sames yderigere. Parae videnopbygning på ekspertiseområderne institutionerne imeem bør undgås. Det gæder speciet Danmarks Tekniske Universitet, Den Kg. Veterinær- Landbohøjskoe Danmarks Jordbrugs- Forskning. Samarbejde arbejdsdeing Det betragtes som særdees positivt, at der i stigende omfang samarbejdes meem universiteter sektorskning på evnedsmiddeområdet. Samarbejdet bør endda øges yderigere. Men det bør være et samarbejde, hvor sektorskningsinstitutionerne universiteterne udfyder hver sin roe. Der bør af ressource-mæssige grunde oprethodes en kar arbejdsdeing meem sektorskning universitetsskning. Der er et sammenfad i ne af de skningsområder probemstiinger, der fokuseres på i sektorskningsinstitutionerne på universiteterne på evnedsmiddeområdet. Det er tiige indtrykket, at der i dag udføres mere grundagsskabende skning i sektorskningsinstitutionerne. Der er der behov, at der fra poitisk side ikke mindst af ressourcemæssige årsager finder en afkaring sted af sektorskningsinstitutionernes fremtidige roe. Sektorskningsinstitutionerne beskæftiger sig på visse områder i højere grad end tidigere med angsigtet, mere grundæggende erkendesesudvidende skning. Den grundagsskabende skning bør primært igge på universiteterne, speciet di denne skning bør være tæt bundet med uddannese af kandidater skere. Også på andre måder ska der opdres ti udvidet samarbejde. Det vi f.eks. være i naturig overensstemmese med evnedsmiddeskningens ferfagige karakter, at samarbejdet meem de natur- teknisk-videnskabeige 8

83 Konkusioner anbefainger fagområder inden evneds-middeskningen reevante humanistiske samfundsvidenskabeige fagområder øges. Det gæder f.eks. fag som afsætningsøkonomi brugerskning. Efter 0 års virke er det indtrykket, at LMC i dag fungerer godt som samarbejdsorgan. I føge nye vedtægter LMC er en væsentig de af opgavemueringen imidertid ikke ændret i hod ti tidigere: LMC ska stadig kun bidrage ti at styrke koordinere skningen. Ti gengæd omfattes nu a evnedsmiddeskning på de to universiteter. Der bør der arbejdes, at LMC i praksis får en centra roe som koordinator af fødevaresk-ningen, som det oprindeigt var hensigten. Det vi b.a. kræve en mere kar ansvarsdeing omkring processen udmningen af LMC s strategipan meem LMC institutterne. Dette vurderes at være nødvendigt at sikre et mere synigt koordineret engagement fud opbakning fra institutterne de invoverede skergrupper. Samtidig bør LMC spie en centra roe i koordineringen af ressourcerne ti skningen. LMC s pri identitet bør desuden styrkes yderigere udadti, både af hensyn ti den internationae priering af hensyn ti evnedsmiddeuddanneserne. Forskning er et internationat aniggende igesom fødevaremarkederne verdens fødevaresyning De feste probemer skningsmæssige uddringer på fødevareområdet er grænseoverskridende, både skningens samarbejdsmer de probemstiinger, der tages op, bør der have et internationat tisnit. Internationaiseringen af den danske fødevareskning er på vej ne steder, b.a. via LMC, men så på de enkete universitetsinstitutter, hvor der b.a. er et stigende anta udenandske skere, samt gennem detagese i internationae samarbejder personige netværk. Der er behov at tsætte denne udviking, igesom der er behov yderigere at internationaisere fødevareproduktionen -sektoren i det hee taget. Des at vi kan detage i den internationae skningsmæssige speciaisering videnarbejdsdeing et ie and som Danmark bør af ressourcemæssige årsager ikke satse på ae fagområder inden evnedsmiddeskningen. Des at kunne oprethode/stadigt bedre Danmarks position på verdensmarkedet som fødevareproducent. Levnedsmiddecentret bør spie en centra roe i denne sammenhæng. Danmark som nicheproducent, speciaist fødevarekonsuent Med Danmarks konkurrenceevne, eksporterfaring - muigheder øje anbefaes det, at skningen speciet understøtter produktsikkerhed samt områder, hvor udvikingen i dag tegner stærk. Det gæder des andets store produktion af ædede fødevarer med sigte på at udvike området yderigere, des det potentiae, som det vurderes, at Danmark har at udvike sig yderigere som speciaist nicheproducent af produktionsudstyr måeapparatur samt af særigt skningstunge produkter, som f.eks. fødevareingredienser, herunder tisætningsstfer enzymer. Set ud fra skningens niveau i dag sektorens pads i den danske samfundsøkonomi er det rimeigt at antage, at vi på sådanne områder bør kunne opnå en førerposition, hviket aerede er tifædet, hvad angår fere typer ædede andbrugs- fiskeriprodukter samt fødevareingredienser enzymer. Sammenhodes niveauet kvaiteten af den danske evnedsmiddeskning i dag den knowhow, der generet findes i fødevaresektoren i Danmark, med behovene i andre dee af verden at udvike, bedre øge fødevareproduktionen, kan ekspertise efter ATV-udvagets mening være én af de ting, vi ska eve af at sæge fremover. Der er store kommerciee muigheder potentiet store markeder danske virksomheder i at stå stærkt som speciaister rådgivere. Forskningen kan understøtte udvikingen ved især at satse på metodeudviking teknoioverførse inden fødevareproduktion samt metoder ti at mindske spid. Forbrugerkrav produktudviking i centrum i den private sektor I den private skning må der fokuseres stadig mere på brugerkrav, markedsadfærd produktudviking. De mange virksomheder i fødevarebranchen, som ikke har eget skningsberedskab, bør bedre deres modtageapparat skningsresutater ti praktisk anvendese i virksomheden, f.eks. gennem ansættese af kandidater eer skeruddannet personae. Samarbejde meem fentige private Det er vigtigt, at universitetsskningen den branche- 82

84 Konkusioner anbefainger reaterede, private skning supperer hinanden, at skerne i de skeige mijøer samarbejder at sikre de bedst muige betingeser impementering af skningsresutater. ATV-udvaget finder det positivt, at dette samarbejde er øget. Speciet de senere år har været præget af stor opfindsomhed vije hos virksomhederne ti at indgå i nye, individuee samarbejdskonsteationer med skningsinstitutionerne. Men universiteterne må samtidig fasthode, at universitetsskningen som hehed bør panægges ud fra et samfundsmæssigt hehedssyn samt skernes egne ideer kreativitet som underag videregående uddanneser. FØTEK har haft en banebrydende roe i at øge samarbejdet meem den fentige skning virksomhederne på evnedsmiddeområdet. D mener ATV-udvaget, at der i dette andre FoU-prrammer speciet i Innovationsordningen har været agt stor vægt på at favorisere små meemstore virksomheder. Der satses generet mange fentige ressourcer på at fremme FoU i disse virksomheder ved gennem prrammerne at presse dem ti at investere i FoU. Ofte vi det være mere rentabet mindre virksomheder at indgå i et samarbejde med en større virksomhed, der i vejen har et skningsmijø som er bedre gearet ti at muere reevante projekter, eer et GTS-institut. Patentering er ikke atid vejen frem Den danske patenteringsaktivitet er reativt av på fødevareområdet. Patentering etages primært af få, store producenter er hyppigst anvendt på maskin-/produktionsudstyrsområdet. Der ekommer såedes ikke at være en umiddebar sammenhæng meem den øgede investering i skningen i de øbne 0 år patenteringsaktiviteten på evnedsmiddeområdet. Patentering fremstår der ikke som et brugbart succeskriterium omfanget af skningen eer anvendesen af resutaterne i denne branche. ATV-udvaget mener, at universiteterne kun i særige tifæde bør bruge kræfter på patentering, idet indtjeningsmuighederne te set ikke står må med ressourcebruget ved patenteringen. Ydermere passer ovgivningen ikke ti de reee økonomiske muigheder, universiteterne har at fremme udnyttesen af nye opfindeser. ATV-udvaget er tiige bekymret, at de vide tokningsmuigheder inden oven om opfindeser ved fentige skningsinstitutioner kan resutere i, at kontrakthandinger meem universiteter virksomheder om skningsprojekter vanskeiggøres. Det kan virke hæmmende på samarbejdsreationerne dermed på virksomhedernes investeringsyst. Det vi ikke mindst være ti skade mindre virksomheder uden sevstændig FoUindsats. Det er vigtigt at få pressionaiseret universiteternes håndtering af patenteringsspørgsmå, at vikårene biver rimeige begge parter. 7.4 Levnedsmiddeskningens rammer økonomiske vikår Konkusioner anbefainger på baggrund af Kapite Konkusioner udviking status Den administrative statistiske junge De vanskeigt tigængeige, spredte opysninger uigennemskueige test usammenigneige statistiske materiae om evnedsmiddeskningen i Danmark står i kontrast ti den betydning, som fødevareproduktionen tiægges poitisk økonomisk. Universiteterne, dermed en væsentig de af den fentige evnedsmiddeskning, har i de øbne 0 år evet en omtumet tiværese ressortmæssigt. Der bør skabes ro om universite-ternes ressort ved konsistente besutninger fra poitisk side. Der er i dag ikke tistrækkeig sammenhæng i de poitiske strategier fødevareskningen de økonomiske rammer, der bydes skningsinstitutionerne. Finansieringen af skningen dee uemper ved prramfinansiering Af den fentige evnedsmiddeskning finansieres i gennemsnit omkring 45% af basismider (finansovsbeviinger) resten af eksterne mider. Den eksterne ande har været stigende i de sidste 0 år. Forskningsprrammerne har i mange år været en særdees vigtig kide ti ekstern finansiering, men betydningen er i dag større end nensinde. Speciet FØTEK har, 83

85 Konkusioner anbefainger sammen med de strukturee tipasninger, givet universiteternes evnedsmiddeskning ressourcer ti at nå det høje niveau, der kendetegner skningen i dag. Samarbejdsprojekterne meem universiteter industri, der er en etrukken arbejdsm i de fentige skningsprrammer, har desuden øget den direkte kontakt meem universiteter erhvervsiv dermed stimueret overførsen af skningsresutater ti praktisk brug trods de barrierer, som oven om ophavsrettigheder (05) som nævnte oven kan betyde gennemføresen af samarbejdsprojekter. Det er imidertid bekymrende, hvis fínansieringen af den fentige evnedsmiddeskning via prrammider øges på bekostning af basismider. For universitetsskningen kan en stor prramfinansiering betyde en stor ekstern styring af universitetsskningen. ATV-udvaget mener, at den frie, fentige skning udmærket kan være projektorienteret, men den må ikke bive at afhængig eer domineret af prramsatsninger samarbejder med erhvervsivet, der er med ti at bestemme skningens indhod, store administrative byrder skerne i bindese med ansøgning om projektfinansiering, kortsigtet panægning uoverskueige finansieringshod (i.e. fra et stort anta kasser), favorisering af kortsigtede projekter inden det pågædende prrams øbetid, en stor ande af øst ansatte (projektansatte) skere antaet af fastansatte skere har været ret konstant i perioden. Mange østansatte skere kan betyde ekstra dynamik nyese i skningsmijøerne, men betyder så en øgning af undervisnings- administrative byrder på de fastansatte skere samt at et pudseigt poitisk skift med en nedprioritering af FoU-prrammerne kan føre ti, at de møjsommeigt opbyggede skningsmijøer fader fra hinanden efterader en ie kerne af fastansatte, når de projektansatte er nødsaget ti at ade mijøerne. Når skningsmijøernes størrese dynamik går tabt, biver det tisvarende sværere at titrække nye speciet udenandske skere, hviket b.a. har været en de af FØTEK s måsætning. For sektorskningen kan en stor prramfinansiering gøre det mindre attraktivt at ske inden institutionernes hovedområder. Forskerne ska i yderste konsekvens søge penge ti skning, de tidigere havde pigt ti at udføre Anbefainger om de økonomiske vikår Levnedsmiddeskningen bør bevares på det nuværende niveau En tsat stærk, fentig skningsindsats er nødvendig at understøtte erhvervsivets eget FoU-arbejde på et fødevaremarked med skærpet konkurrence, at sikre brugernes sundhed sikkerhed at sikre uddannesen af højtuddannet speciaiseret arbejdskraft ti industrien, hvis Danmark tsat ska satse på fødevareproduktion i det omfang af den kvaitet, vi har i dag. ATV-udvaget mener såedes, at skningens omfang i 200/2002 er passende i hod ti behovet i dag. Den opbyggede kapacitet i m af særige kompetencekynger på internationat niveau bør bevares på dette niveau i de nærmeste år, føgende den amindeige pristasreguering, i fremtiden tipasses i takt med det omgivende samfunds behov. Det haster med at sikre de gode fentige skningsmijøer fremtiden FØTEK-beviingerne har været godt anbragte penge i den danske evnedsmiddeskningsindsats som hehed i en fase, hvor en kraftig udbygning var titrængt. Men prramfinansiering med håndsfavorisering af udvagte områder egner sig ikke som den overvejende finansieringskide ti angsigtet basisskning på det nu opnåede niveau. Det er speciet vigtigt at understrege på et tidspunkt, hvor der fra poitisk side budgetteres med fadende fentige tiskud ti evnedsmiddeskningen både på universiteter i sektorskningen over de kommende år. På grund af nedskæringen i prrammiderne vi den skning, der i dag er baseret på prrammider, svinde tiige med gode skere hee skningsmijøer. Det haster der med at få afkaret de kommende års finansiering af de stærke fentige skningsmijøer. Der ska føges op poitisk økonomisk, hvis der ikke aerede i 2003 ska ske en betydeig ringese af situationen. Og hvis vi ikke ska sætte 0 års øget, succesrig satsning over styr. 84

86 Konkusioner anbefainger Der ska etaberes en bedre baance meem finansiering af skningen via basismider på den ene side prrammider på den anden. Basismider ska på den ene side ikke øges ubegrænset, prrammider er på den anden side et udmærket suppement ti indsatsen. Det betyder, at der med det eiggende udgangspunkt bør ske en øgning af basismiderne. end inden f.eks. den bioteknoiske sektor, sevomvikårene/mekanismerne er de samme. 7.5 Levnedsmiddeuddanneserne Konkusioner anbefainger på baggrund af Kapite 6. Det er der ATV-udvagets anbefaing, at de stærke fentige skningsmijøer på evnedsmiddeområdet fremtidssikres gennem tistrækkeigt store basisbeviinger. Disse ska være af en størrese, der sikrer des det nuværende aktivitetsniveau på kerneområder, des at skningsmijøerne biver over den kritiske masse kan etage en angsigtet panægning af skningen samt nødvendige investeringer i udstyr det ønskede niveau. Det anbefaes så, at der tsat er prrammider ti rådighed speciet at anspore ti samarbejde meem universiteter virksomheder med henbik på at fremme anvendese af skningsresutater i fødevareproduktionen, men de bør ikke overstige 50% af finansieringen på kerneområder. Konsoideringen bør i praksis b.a. ske ved at øge antaet af fastansatte skere på institutternes rammebeviinger. Men ikke ae basismider bør bindes i faste stiinger. Der er behov en vis ande af feksibe, frie mider, der hurtigt ubureaukratisk kan aokeres ti at tage nye skningsområder op, støtte besøg af gæsteskere, anskaffese af ekstra apparatur osv. Forskermobiitet Sevom et stort anta fastansatte skere ikke i sig sev betyder mangende mobiitet i et skningsmijø, da mange skifter skningsområde i øbet af karrieren, anbefaer ATV-udvaget at øge antaet af fastansatte skere ved universiteterne at ade ansætteses-/stiingsstrukturen understøtte mobiitet bandt skerne, både inden det fentige fentigt-privat. Muighed /pigt ti mobiitet kunne f.eks. indgå som en de af ansættesesvikårene bør kunne iværksættes efter enke ubureaukratiske reger. B.a. bør muighederne at udnytte sabbaticas (i Danmark en rettighed, i mange andre ande en pigt) bytte-medarbejdereordninger med udenandske virksomheder/institutioner bedres. Det bør så undersøges nærmere, hvor udveksingen af skere er ringere inden fødevaresektoren 7.5. Konkusioner udviking status Der er ikke tviv om, at etaberingen af de nye evnedsmiddeuddanneser har betydet en styrkese et kvaitetsøft af de videregående evnedsmiddeuddanneser i øbet af de sidste 0 år. Der er opbygget en fæes uddannese meem DTU KVL, kvaiteten af kandidaterne er steget betydeigt. Der er d et stykke vej endnu, før de to universiteters fagkuturer er integreret fudt ud i uddanneserne, de studerende får det fude udbytte af begge universiteters fagige indgangsvinke i fagene. Søgningen ti de videregående evnedsmiddeuddanneser var støt stigende indti 999, efterfugt af et fad. ATVudvaget finder den fadende tigang bekymrende, idet der udses mange på kvaificerede kandidater i de kommende år. Der er aerede medinger fra mejerisektoren om, at der kan aftages dobbet så mange kandidater, som der uddannes. Der vi være et stigende behov evnedsmiddeuddannede, både på kortere (5 år) ængere sigt (5-20 år), først fremmest evnedsmiddekandidater. Der er en stor spredning i de typer af arbejdspadser, der beskæftiger evnedsmiddeuddannede, hviket iustrerer evnedsmiddeuddannesernes meget anvendeige asidige karakter. Kun 20-30% af de evnedsmiddeuddannede i rapportens undersøgese er ansat i decideret evnedsmiddeproduktion. De evnedsmiddeuddannede finder i stigende omfang ansættese i andre brancher, speciet i bioteknoiske farmaceutiske virksomheder, hvor der aerede er mange på højt kvaificeret arbejdskraft. Det kan medvirke ti en fremtidig mange på evnedsmiddeuddannede i evnedsmiddesektoren. Omvendt er der stadig mange ansatte i evnedsmiddesektoren med andre uddanneser, sevom der har været færdiguddannede evnedsmiddekandidater i fere år. 85

87 Konkusioner anbefainger Disse substitutionstendenser er ikke overraskende et område, hvor kandidatuddanneser ikke er pressionsuddanneser med krav om autorisation, de understreger samtidig evnedsmiddeområdets tvær- mutifagige karakter. Mønsteret ska ikke ses som et argument, at man kunne undvære evnedsmiddeuddanneserne. Der er et stigende behov mårettet speciaistviden, efterhånden som fødevareproduktion biver mere mere kompiceret. Søgningen ti korte videregående uddanneser erhvervsuddanneserne tegner ti at fade, det udses, at der biver mange på kvaificeret, fagært arbejdskraft på evnedsmiddeområdet. Interessen teknisk-naturvidenskabeige fag bør opmuntres hos unge aerede meget tidigt i fokeskoen. Det må så kraftigt anbefaes, at der arbejdes på at øge optaget af studerende på evnedsmiddeuddanneserne gennem endnu bedre mere mårettet opysning om uddanneserne jobmuighederne. Også i vejedningen ti de studerende vedrørende speciaeområder ph.d.-studerende vedrørende skningsområder indgå opysninger om udsigterne ti jobs. De studerende har á priori en ukar opfattese af, hvad evnedsmiddeuddannesen kan bruges ti, af deres egne udsætninger samt af de fagige ventninger, der sties ti dem. Det vi være naturigt, at LMC estår en sådan indsats. En øgese af antaet af kandidater må imidertid ikke ske på bekostning af kvaiteten. Det bør overvejes, om en adgangsbegrænsning med muighed at tage kvaificerende kurser vie gøre studiet mere attraktivt. En kvaitetssikring i m af adgangsbegrænsninger bør d føge en fæes kurs i det mindste besægtede uddanneser at undgå, at mindre kvaificerede studenter søger mod besægtede uddanneser uden adgangsbegrænsning. Den generee akademisering af de korte videregående uddanneser evnedsmiddeområdet primært procesteknouddannesen er et probem. Kendetegnet disse uddanneser har været kombinationen af soid, teoretisk viden praktisk erfaring. Der er i dag en tendens ti at nedprioritere den praktiske de, indhodet gøres mere teoretisk. Men de færdiguddannede har ikke en fagig pri, som virksomhederne efterspørger. Her ægges størst vægt på den håndværksmæssige, praktiske de, der giver meemteknikerne praktisk erfaring i probemøsning udviking i produktionen. Uddanneserne har dermed fagigt sat sig meem to stoe Anbefainger om evnedsmidde uddanneserne Øg kvaiteten yderigere Der er brug at fasthode end øge den fagige kvaitet af kandidaterne, der, især via basisuddannesen, bør være fagigt kædt på ti øbende videre- efteruddannese, der kan tipasses arbejdsstedernes individuee behov. Rekrutteringen ti uddanneserne må øges Internationaisering er nødvendig I bindese med internationaiseringen af uddannesernes fagige indhod probemmueringer bør der arbejdes på at opnå et fæes internationat udbud, speciet af overbygningsuddanneserne. Forskningen ska sætte yderigere præg på uddannesernes fagige indhod Forskningen bør i højere grad sætte sit præg på studiernes opbygning, jf. beskrivesen b.a. i denne rapport af, hvad evneds-middeskning dækker i praksis i dag. F.eks. bør den stigende betydning af samfundsvidenskabeigt baseret fødevareskning anerkendes yderigere i studiepanerne. Levnedsmiddeuddanneserne bør understøtte både basisskningen den speciaiserede skning i takt med nye satsningsområder dansk fødevareproduktion. De grundæggende, discipinorienterede fag på grunduddannesen, der ska danne basis videnopbygningen på overbygningsuddanneserne, bør ikke rettes ind efter kortvarige trends, men bør naturigvis justeres i overensstemmese med mere varige ændringer, des i videngrundaget inden evnedsmiddeområdet, des i samfundets behov. Fagkuture integration er nødvendig fudt studieudbytte Det er vigtigt de studerende, at der sker en kompet fagigt kuture integration af undervisningen på KVL DTU, såedes at kandidaterne kan drage den fude de af, at begge universiteters fagige/pædagiske synsvinker indgår i fagene i evnedsmiddeuddanneserne. Det er 86

88 Konkusioner anbefainger udvagets mening, at begge synsvinker er essentiee et hestøbt uddannesesøb. De korte videregående uddanneser må fasthode deres praktiske vinke Et succeskriterium de korte, videregående uddanneser bør være det anvendesesorienterede. Det anbefaes at fasthode styrke kravet om praktik den håndværksmæssige de af uddanneserne. Kun derved kan uddanneserne bidrage den nationaøkonomien så væsentige fødevaresektor. 87

89 88

90 Referencer Referencer o.a. baggrundsmateriae LMC universiteterne. LMC: Levnedsmiddecentret Årsberetning 200. LMC, august LMC: Vedtægter Levnedsmiddecentret ved Den Kg. Veterinær- Landbohøjskoe Danmarks Tekniske Universitet, juni 2002 (eøbig vers.). 3. LMC: Levnedsmiddecentret Forskningsprram LMC, jan LMC: LMC Basic Research Prramme Overa Pan. LMC, sept LMC: Strategipan Levnedsmiddecentret. LMC, LMC: Hvem er hvem inden LMC? LMC, okt LMC: LMC mission, vision and strategy. Internt notat, febr LMC: Forskerskoen Food et initiativ fra LMC. Internt notat, febr LMC: Status uddannesesområdet. Notat, B-272, LMC, LMC: Levnedsmiddeingeniør & Levnedsmiddekandidat Levnedsmiddeuddanneserne på KVL DTU. LMC Escher, Feix: Centre Advanced Food Studies LMC. Report from the Meeting the Internationa Advisory Board (IAB), Jan IAB, 26. marts KVL/DTU: Hvad vi vi med evnedsmiddeskningen. Rapport fra en KVL/DTH arbejdsgruppe, febr KVL: Notat om mejeriingeniøruddannesen. Uddannesens udviking fremtid. Arbejdsgruppe på KVL, 0. aug KVL: Forsag ti ny studiepan evnedsmiddeuddannesen. KVL, aug KVL: Studiehåndben. KVL, Levnedsmiddeuddanneserne, netvers., juni KVL: KVL Beretning. Årgange KVL: KVL Beretninger fra institutter mv. Årgange

91 Referencer 8. DTU: Danmarks Tekniske Universitet Årsberetning DTU, DTU: Studiehåndben. DTU, kursus- uddannesesbeskriveser, evnedsmiddeuddanneserne, netvers., febr FØTEK 20. Rapport samt anbefainger fra arbejdsgruppen vedrørende fødevareteknoi. Otto Christensen-Udvaget, Industriministeriet, Landbrugsministeriet, Undervisnings- Forskningsministeriet, januar FØTEK I: Prrambeskrivese mv. Præsentationsmateriae om FØTEK I. Landbrugsministeriet, Industriministeriet, Undervisningsministeriet, FØTEK The Danish R&D Prramme Food Technoy: Resut the Internationa mid term Evauation. Committee on Food Technoy. (FØTEK I). Forskningsrådene, okt FØTEK Det Fødevareteknoiske Udvikingsprram : Sutevauering En kombineret spørgeskema- interviewundersøgese bandt de detagende virksomheder skningsinstitutioner. (FØTEK I). Koordineringsgruppen FØTEK, maj FØTEK: Danish Food Science and Technoy Midterm Evauation Research and Higher Education. Led i midtvejsevaueringen af FØTEK 2. Forskningsrådene, jui Levnedsmiddeuddanneserne ved KVL DTU En aftagerundersøgese. Led i midtvejsevaueringen af FØTEK 2. PLS Consut Forskningsstyresen, dec Evauering af FØTEK-indsatsen Kompetenceopbygning, Produktegenskaber, Samarbejdsreationer. Led i midtvejsevaueringen af FØTEK 2. PLS Consut Forskningsstyresen, FØTEK-indsatsens kommerciee effekter. Led i midtvejsevaueringen af FØTEK 2. PLS Consut Forskningsstyresen, jan Evauering af FØTEK. Styregruppens sammenfattende rapport om midtvejsevaueringen af FØTEK 2, Forskningsstyresen, Inmation FØTEK 3. Fæessekretariatet FØTEK 3, Forskningsrådene, 998. Tiæg, jan Inmation om FØTEK-4. Direktoratet FødevareErhverv, apri

92 Referencer 3. FØTEK Særnummer. Præsentation af resutater af FØTEK I-III. Naturens Verden, apri Artikesaming om FØTEK-prrammerne. Avisartiker, notater mv Forsknings- Teknoiministeriet: Aktivitetsbeskrivese opføgning af FØTEK-prrammet (FØTEK 2). Notat i bindese med høring om FØTEK 2, 29. sept Diverse 34. Akademikernes Arbejdsøshedskasse: Ledighedsstatistik. AAK homepage, hentet Abæk, E.; P. Munk Christiansen & L. Teby: Eksperter i medierne Dagspressens brug af skere Rapport fra Magtudredningens sekretariat, Institut Statskundskab, Århus Universitet, 8. februar Anayseinstitut Forskning: Erhvervsivets sknings- udvikingsarbejde Forskningsstatistik 997. Anayseinstitut Forskning, august Anayseinstitut Forskning: Erhvervsivets sknings- udvikingsarbejde Forskningsstatistik 999. Anayseinstitut Forskning, august Anayseinstitut Forskning: Forskning udvikingsarbejde i den fentige sektor Forskningsstatistik Anayseinstitut Forskning, apri ATV: Opgøreser over patenteringsaktivitet danske virksomheder, universiteter mv. Internt dokument, marts ATV s Levnedsmiddeudvag: Levnedsmiddeskning sådan kan det gøres. ATV, marts ATV s udvag om viden vefærd: Viden vefærd visioner dansk skning. ATV, aug Bech-Larsen; T.; K. G. Grunert, & J. B. Pousen: The Acceptance functiona foods in Denmark, Finand and the United States: A study consumers cojoint evauations the quaities functiona foods and perceptions genera heath factors and cutura vaues. MAPP, Arbejdspapir nr. 73, Beckmann, S. C. et a.: Dansk brugere økoiske fødevarer: ØKO Foods II Projektet. Handeshøjskoens Forag, Danmarks Fiskeriundersøgeser: Annua Report 200. DFU, sept

93 Referencer 45. Danmarks Fiskeriundersøgeser: Virksomhedsregnskab 200. DFU, apr Danmarks Forskningsråd: Gennemgang af sektorskningen. Danmarks Forskningsråd, apri Danmarks JordbrugsForskning: Årsberetning 200. DJF, sept Danmarks Statistik: Statistisk årb hhv Danmarks Statistik, hhv. sept. 200 okt Danmarks Veterinærinstitut: Strategi Danmarks Veterinærinstitut. DVI, Danske Sagterier: Danske Sagteriers strategipan DS, Det Rådgivende Ekspertudvag Forbrugerhod: Status over dansk brugerskning Erhvervsministeriet, dec Det Rådgivende Ekspertudvag Forbrugerhod: Status over dansk brugerskning Opgradering af ovennævnte rapport med to nye kapiter. Erhvervsministeriet, dec Direktoratet FødevareErhverv: Fødevareministeriets sknings- udvikingsbeviinger Ramme- aktivitetspan DFFE, maj DTU Anaysis & Research Promotion Center, D ARC: Anayse af skningspubiceringen på LMC. DTU, 2. februar DTU Anaysis & Research Promotion Center, D ARC: Anayse af skningspubiceringen på LMC, Wageningen, Reading, INRA. DTU, 8. sept Erhvervsfremme Styresen: Fødevarer en erhvervsøkonomisk anayse. Ressourceområdeanayse nr. 4, Erhvervsfremme Styresen, dec Fischer, Caude: Prramme internationa de recherche comparative sur es attitudes vis-à-vis de aimentation, de a santé et du corps. CNRS (Centre Nationa de a Recherche Scientifique), Omtae i Børsen, sept Forskningscenter Risø: Risøs Virksomhedsregnskab 200. Forskningscenter Risø, Apri Forskningskommissionen: Forskningskommissionens betænkning. Bet. nr. 406, Bd. -2., Forskningskommissionen, IT- Forskningsministeriet, sept Forskningsministeriet: Erhvervsivets sknings- udvikingsarbejde Forskningsstatistik 995. Forskningsministeriet, Maj

94 Referencer 6. Forskningsministeriet: Samarbejdsaftaer meem universiteter erhvervsvirksomheder en rapport fra arbejdsgruppen vedrørende samfinansierede skningsprojekter. Forskningsministeriet, aug Forskningsministeriet: Fakta om skning. Forskningsministeriet, jui Fødevareministeriet: Fødevaresektoren ska skabe vækst vestand. Projektbeskrivese, Fødevareministeriets eksterne ugebrev, eksternt Forum, nr. 45, 5. nov Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvag: Strategi Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeri, jan Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvag: Strategi Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeri, dec Fødevareøkonomisk Institut: Ramme- Aktivitetspan FØI, dec Fødevareøkonomisk Institut: Årsberetning 200. FØI, Grunert, K. G. et a: Consumer perception food products invoving genetic modification: Resuts from a quaitative study in four Nordic countries. MAPP, Arbejdspapir nr. 72, Hamann, K.: Gobaisation Trends in the Food and Agroindustries Vaue Chains and the future Competitive Situation. Baggrundsdokument udarbejdet ti Word Industria Deveopment Report, UNIDO. IFAU, jan Hansen, H. O.: Landbrug i et moderne samfund. Handeshøjskoens Forag, apr Harmsen, H. & B. Boutrup Jensen: Jer de andre Nu om fem år. Overheadsserie fra konferencen Den danske fødevarebranche: Optima produktudviking, TI, Århus febr Præsentation på baggrund af undersøgesen Future Innovations in Foods 200, udført Reuters Business Insight, febr MAPP, febr Ingeniørernes Arbejdsøshedskasse: Ledighedsstatistik. IAK hjemmeside, hentet Instituttet Fødevaresikkerhed Ernæring: Ramme- Aktivitetspan Fødevaredirektoratet, 4. marts Jensen, B. Boutrup; A. Sonne & H. Harmsen: Scenarier fødevareindustrien år 200. Foreøbig rapport, MAPP, sept

95 Referencer 75. Jensen, B. Boutrup; A. Sonne & H. Harmsen: Scenarier fødevareindustrien år 200. De : Scenariekonstruktion scenarier. Arbejdspapir nr. 80, MAPP, Jysk Anayseinstitut A/S: Food Focus rapporten 02. Pressemeddeese, Jysk Anayseinstitut, 9. sept Konkurrencestyresen: Konkurrenceredegørese 999. Konkurrencestyresen, maj Kvistgaard Consut: Spørgeskemaundersøgese om dansk fødevareindustri. Notat udarbejdet af Kvistgaard Consut Erhvervsfremme Styresen, apri Udgivet af Erhvervsfremme Styresen som 0 skarpe ti dansk fødevareindustri, juni Lading, L.: Betragtninger om skning: Industrireevans, udicitering oa. Notat. Sensor Technoy Center A/S, jan Lading, L.: Forskningsstyring. Notat, b.a. præs. v. ATV s møde om Forskningskommissionens betænkning. Sensor Technoy Center A/S, jan Landbrugsraadet: Danske fødevarer frem mod år Levnedsmiddepoitisk status 997 Så angt er vi nået. Landbrugsraadet, okt LO: Fødevarer uden fremtid. Artike i Ugebrevet A4, LO, oktober MAPP: MAPP after 2000: Visions and pans. MAPP, netvers., febr MAPP: Årsberetning 200, MAPP Meyer, G. & P. Sandøe: Opysning dia om bioteknoi i hod ti panter. Center Bioetik Risikovurdering, sup. Ti Gen-etik i praksis, juni Nordic Food Markets Research Institute, NOFOMA: Om Nordens Østersøregionens fødevaresystemer. NOFOMA, Hørshom, apri Nordisk Ministerråd: Food Labeing: Nordic Consumers Proposas improvements. A pan-nordic survey consumer behaviour and attitude towards food abeing. Nord. 200:573, NMR, OECD: Frascati Manua. OECD, Oxd Research A/S: Benchmarking af den danske industri en anayse af de danske ressourceområder. Udarbejdet Erhvervsfremme Styresen. Erhvervsfremme Styresen, marts Patentdirektoratet: Beretning 89. Patentdirektoratet,

96 Referencer 9. Regeringen: Redegørese fødevareerhvervet. Regeringen, apri Regeringen: Regeringens Fødevarepoitiske Redegørese II Fødevarer som fentigt aniggende: Sikkerhed sundhed kvaitet. Regeringen, febr Regeringen: Regeringens Fødevarepoitiske Redegørese. Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeri, jan Rigsrevisionen: Beretning om styringen af skningsindsatsen inden Sundhedsministeriets, Mijø- Energiministeriets Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeris områder. Rigsrevisionen, Foketinget, 8. sept Rådet Teknoisk Service: Rapport om teknoisk service på fødevareområdet. Notat udarbejdet af arbejdsgruppe Rådet Teknoisk Service, Erhvervsfremme Styresen, 8. juni Sagteriernes Forskningsinstitut: Sagteriernes Forskningsinstitut 200. Årsberetning, SF, marts Sagteriernes Forskningsinstitut: Strategi dansk kødskning Kødskningsudvaget, sekretariatet, SF,. maj Statens Jordbrugs- Veterinærvidenskabeige Forskningsråd: Jordbrugsskning Strategipan SJVF, Strukturdirektoratet: Fødevareministeriets sknings- udvikingsbeviinger Ramme- aktivitetspan Strukturdirektoratet, juni 999. Lovgrundag mv. 00. Forsag ti foketingsbesutning om oprettese af et koordinerende organ fødevareskning. Foketinget ,. maj Lov om sektorskningsinstitutioner. Forskningsministeriet, LOV nr. 076 af 20. dec Bekendtgørese om sektorskningsinstitutioner. Forskningsministeriet, BEK nr. 952 af 9. dec Bekendtgørese af ov om styrese af højere uddannesesinstitutioner (Styresesoven). Undervisningsministeriet, LBK nr. 358 af 26. maj Bekendtgørese af ov om universiteter m.f. (Universitetsoven). Undervisningsministeriet, LBK nr. 77 af 22. dec

97 Referencer 05. Bekendtgørese om evnedsmiddeuddanneserne på Den Kg. Veterinær- Landbohøjskoe, Danmarks Tekniske Højskoe Danmarks Ingeniørakademi. Undervisningsministeriet, BEK nr. 726 af 20. aug Bekendtgørese om evnedsmiddeuddanneserne på Den Kg. Veterinær Landbohøjskoe Danmarks Tekniske Universitet. Undervisningsministeriet, BEK nr. 59 af 3. dec Bekendtgørese om evnedsmiddeuddanneserne på den Kg. Veterinær Landbohøjskoe Danmarks Tekniske Universitet. Undervisningsministeriet, BEK nr. 74 af Lov om opfindeser ved fentige skningsinstitutioner. IT- Forskningsministeriet, Lov nr. 347 af Lov om tiskud ti produktudviking i jordbruget. Landbrugsministeriet, LOV nr. 364 af Bekendtgørese af ov om tiskud ti produktudviking i jordbruget. Landbrugsministeriet, LBK nr. 30 af Lov om tiskud ti produktudviking af jordbrugs- fiskeriprodukter. Landbrugsministeriet, LOV nr. 340 af Bekendtgørese af ov om tiskud ti produktudviking af jordbrugs-, skovbrugs- fiskeriprodukter m.m. Landbrugs- Fiskeriministeriet, LBK nr. 67 af Bekendtgørese af ov om tiskud ti produktudviking af jordbrugs fiskeriprodukter samt søgsfiskeri m.m. Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeri, LBK nr. 634 af Lov om tiskud ti fremme af innovation, skning udviking mv. i fødevare-, jordbrugs- fiskerisektoren. Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeri, LOV nr. 42 af Bekendtgørese om tiskud ti fremme af innovation, skning udviking mv. i fødevare-, jordbrugs- fiskerisektoren. Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeri, BEK nr. 38 af Lov om Danmarks Forskningsråd fentige skningsudvag ændring af ov om Forskningspoitisk Råd skningsråd. Lovgrundaget oprettese af Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvag. Forskningsministeriet, LOV nr. 20 af Forsag ti foketingsbesutning om oprettese af et brugerskningsinstitut. Besutningssag, Foketinget , nr. B 95, fremsat

98 Biag Biag 97

99 Biag 2. - Ressourcepersoner Biag 2. Ressourcepersoner ATV s Levnedsmiddeskningsudvag Universiteterne Arne Astrup, Institut Human Ernæring, KVL Pia Degn, Institut Human Ernæring, KVL Susanne Sørensen, Kemisk Institut, KVL Jens Wostrup, Inst. Økoi, KVL Marianne Thrane, Inst. Farmakoi Patobioi, KVL Henrik Evang Jensen, Inst. f. Farmakoi Patobioi, KVL Carsten Sørensen, Mejeri- Levnedsmiddeinstituttet, KVL Grethe Bertesen, Mejeri- Levnedsmiddeinstituttet, KVL Mens Jacobsen, Mejeri- Levnedsmiddeinstituttet, KVL Leif Skibsted, Mejeri- Levnedsmiddeinstituttet, KVL Lisa Munk, Institut Pantebioi, KVL Dan Funk Jensen, Institut Pantebioi, KVL Erik Hviid Larsen, August Krh Instituttet, KU Jørgen Pedersen, Inst. f. Husdyrbrug Husdyrsundhed, KVL Hanne Ingmer, Inst. Veterinær Mikrobioi, KVL Steen Hansen, Inst. Matematik Fysik, KVL Inge Oesen, Ledesessekretariatet, DTU Mens V. Jungersen, BioCentrum-DTU Hanne Harmsen, MAPP Juia Stacey, MAPP Geir Tveit, CeBRA Anne Busk-Jensen, Kristian Funding Andersen Gunnar Hansen, Levnedsmiddecentret, LMC Annette Eriksen, DTU, LMC Uddanneseskoordination Info-sekretariatet, KVL Sektorskningsinstitutioner Nina Horn, John F. Kennedy Instituttet Thomas Astrup, Danmarks Fiskeriundersøgeser Ering Larsen, Danmarks Fiskeriundersøgeser Knud Børge Pedersen, Danmarks Veterinærinstitut Lasse Didriksen, Danmarks Veterinærinstitut Lis Rosendah, Forskningscenter Risø Ernst Aabing Thomsen, Forskningscenter Risø Vøgg Løwe Niesen, Fødevareøkonomisk Institut Torsten Berg, Instituttet Fødevaresikkerhed Ernæring, Fødevaredirektoratet Rikke Wiemoes, Anayseinstitut Forskning Brancheskningen Caus Fertin, Sagteriernes Forskningsinstitut Susanne Støier, Sagteriernes Forskningsinstitut GTS-institutterne Hee Westpha, Dansk Toksikoi Center Lars Chr. Niesen, Bioteknoisk Institut David Tveit, Teknoisk Institut Virksomheder oa. Peter Jærgerschou Pernie Urich, DI Lars Lading, Sensor Technoy Center A/S Carsten Egeund, Schustad A/S Anne Gud Hjumand, Novozymes A/S Morten Kvistgaard, Kvistgaard Consut Tine Kein Mikkesen, Novozymes A/S Svend Petersen, Novozymes A/S Lene Lange, Novozymes A/S Offentige myndigheder Jørgen Højmark Jensen, tid. Fødevareregion København Jens Peter Vittrup, VTU-Ministeriet Tina Fonnesbek Jensen, VTU-Ministeriet René Kusier, Direktoratet FødevareErhverv Lisbeth Niesen, Direktoratet FødevareErhverv Annegrete Lauritsen, Direktoratet FødevareErhverv Charotte Køn, Anne Jepsen Lise W. Kristiansen, Forskningsstyresen Lise Fh, Mijøstyresen Korte videregående uddanneser Jørgen Matha Rasmussen, Mejeribrugets Arbejdsgiverening Hemuth Schmidt, Veje Tekniske Skoe Oe Sandbjerg Madsen, Sagteriskoen i Roskide Jytte Denhardt, Laborantskoen Foreninger Gert Aagaard Winnie Uka, FLIK s sekretariat Pau Erik Larson, Medemskartoteket, IDA Birgit Jakobsen, Dansk Mejeriingeniørening 98

100 Biag 3. - Brancheorganisationer Biag 3. Brancheorganisationer på fødevareområdet De vigtigste brancheorganisationer på fødevareområdet: Generet FødevareIndustrien Branchefæesskab i Dansk Industri ca. 200 medemsvirksomheder. Omfatter en række sektioner brancheeninger: Brancheeningen Frugt- Grøntindustrien i Danmark Chokoade- Konfektureindustriens Brancheening Brancheeningen af Kage- Biscuitfabrikker Foreningen af Danske Handesmøer Foreningen af Danske Chokoade- Sukkervarefabrikanter Forum Agroindustri under Landbrugsraadet Tværgående, har som medemmer b.a. organisationer virksomheder, der arbejder med fødevarearbejdning Kødsektoren Danske Sagterier Svinesagterierne tiknyttede andes- private virksomheder Kødbranchens Fæesråd Sagterier, arbejdnings- handesvirksomhed inden okse- kavekød Mejerisektoren Mejerieningen Dækker næsten hee branchen Fiskerisektoren Danmarks Fiskeindustri & Eksportening (med 6 branchegrupper) Dansk Fisk Sektion under FødevareIndustrien, Dansk Industri Foreningen Danmarks Fiskeme- Fiskeoieindustri Korn foderstfer Dako Grovvarebranchens organisation Drikkevarer Danske Læskedrikfabrikanter Bryggerieningen V.S.O.D. (Vin- Spiritusorganisationen i Danmark) Tobak Tobaksindustrien Andet Dansk Dagigvareeverandør Forening Ca. 50 større everandører ti detaihandeen, inkusive, men ikke udeukkende, fødevareeverandører. Dækker ifg. egne opysninger ca. 90 pct. af detaihandeens omsætning af dagigvarer Dybfrosteningen Medemmerne er så medemmer af dagigvareeverandørereningen GTS Brancheening de godkendte teknoiske serviceinstitutter, GTS-institutterne Forbrugerorganisationer Famiie Samfund Forbrugerrådet Fjerkræ Det Danske Fjerkræråd Fæes organisation producenter ægpakkerier 99

101 Biag 4. - Offentige FoU-enheder på evnedsmiddeområdet Biag 4. Offentige enheder med FoU, rådgivning mv. på evnedsmiddeområdet I biaget nævnes institutioner centre, der beskæftiger sig med evnedsmiddeskning, -udviking -rådgivning som deres primære opgave i fentigt regi. Desuden enkete, hvis aktiviteter kun en ie de omfatter evnedsmiddeskning eer er af betydning evnedsmiddeskningsaktiviteter. I disse tifæde er de reevante afdeinger nævnt. Sidst i biaget er fudstændighedens skyd nævnt en række tværgående råd udvag, der så beskæftiger sig med fødevare-fou, koordinering af indsatsen, beviinger, særige indsatsområder mv. De opgivne ta er opyst af institutionerne/stammer fra årsberetninger er, hvor intet andet er opgivet, 200. Hvad angår taene FoU-årsværk projektandeen på evnedsmiddeområdet, ska det understreges, at der er tae om skøn fra institutionernes side. Et FoU-årsværk defineres som en arbejdsindsats i et år med en fudtidsansat person med skningspigt. Anta ph.d.-studerende i at på institutterne er opgivet i koonnen sammen med antaet af institutternes ph.d.-studerende på evnedsmiddeområdet. De ph.d.-studerende indgår desuden generet i de skønnede anta FoU-årsværk på evnedsmiddeområdet der så i den procentuee opgørese i næste koonne. Institut Husdyrbrug Husdyrsundhed, Institut Farmakoi Patobioi Institut Økoi, KVL, indgår ikke i biaget, sevom de met figurerer som detagere i LMC-samarbejdet, da de ikke opgiver at udføre skning på evnedsmiddeområdet som defineret i nærværende rapport. På DTU har fere institutter end BioCentrum aktiviteter på evnedsmiddeområdet, men da de ikke umiddebart kan opgøres separat, området kun udgør en mindre de af deres virke, er institutterne ikke medtaget her. Det gæder b.a. Institut Produktion Ledese, Institut Inmatik Matematisk Modeering Institut Kemiteknik. 00

102 Biag 4. - Offentige FoU-enheder på evnedsmiddeområdet Institution/Enhed Anta ph.d.-studerende i at /evnedsmiddeomr. Forskning på evnedsmiddeomr., ande i % Institutat, tet i exc. ph.d.-studerende FoU-årsværk Levnedsmiddeomr. Levnedsmiddeomr., ande i % Universiteter Mejeri- KVL Levnedsmiddeinstituttet, 46/ Institut Human Ernæring, KVL 3/ Kemisk Institut, KVL 22/ 0 37, 5 2, 5 5 Institut Matematik Fysik, KVL 8/ , 3 - Institut Pantebioi, KVL 3/ , 2 25 Institut Veterinær Mikrobioi, KVL 48/ BioCentrum-DTU 94/ August Krh Instituttet, KU - 25 < < < Tværgående skningscentre MAPP-Centeret - Institut Markedsøkonomi, HHA - Inst. Inmationsbehanding, HAA Center Bioetik Risikovurdering - KVL, Forskningscenter Risø, KU oa. 7/ ,3/33,3 5, 5 4, I at 337. Ikke opyst/ikke reevant. 0

103 Biag 4. - Offentige FoU-enheder på evnedsmiddeområdet Institution/enhed Institutionen i at FoU-årsværk Forskning på evnedsmiddeomr., ande i % af institutionens skning Levnedsmiddeomr. Levnedsmiddeomr., ande i % Sektorskning Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeri Danmarks Fiskeriundersøgeser - Spec. Afd. Fiskeindustrie Forskning Danmarks JordbrugsForskning - Spec. Afd. Animaske Fødevarer - Afd. Prydpanter Vegetabiske Fødevarer , Danmarks Veterinærinstitut 84 60, Fødevaredirektoratet 3 99 Institut Fødevaresikkerhed Ernæring Fødevareøkonomisk Institut 38, , 8 20 Ministeriet Videnskab, Teknoi Udviking Forskningscenter Risø - Afd. Stråingsskning - Afd. Panteskning 39 < < < I at 9 5. Ikke opyst/ikke reevant. 2. Taene DVI er skøn indsatsen toket bredt inden fødevarebårne zoonoser fremstiingsprocesser fra jord ti bord. 3. Budget Instituttets videnskabeige medarbejdere arbejder normat igeigt med FoU med skningsbaseret rådgivning andre myndighedsberedskabsopgaver. 5. Derti ska ægges et anta årsværk på DJF, som ikke er opyst. Enhed Andre reevante aktører Levnedsmiddecentret, LMC Teknoirådet Cereaienetværket Statens Forskningsråd, spec. - SJVF - STVF - SSVF Fødevareministeriets Rådgivende Fødevareudvag Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvag Innovationsudvaget Jordbrugs- Fiskeriprodukter Det Økoiske Fødevareråd Ernæringsrådet Det Danske Codex Aimentarius Udvag Det Rådgivende Forskningsudvag Fødevaresikkerhed Ernæring Samarbejdskoegiet Levnedsmiddeskning (Direktørkoegiet) 02

104 Biag Private FoU-enheder på evnedsmiddeområdet Biag 4.2 Private/sevejende enheder med FoU, rådgivning mv. på evnedsmiddeområdet I biaget er nævnt ne private/sevejende institutioner mv., der beskæftiger sig med evnedsmiddeskning udviking, herunder så institutioner, der modtager fentige mider. Desuden er nævnt ne andre aktiviteter, som er af betydning evnedsmiddeområdet. Hvor intet andet er opyst, er taene fra 200. Institution Inst. i at F ou-årsværk Udgifter, mio. kr. Levneds - middeområdet Levs. omr. % Inst. i at FoU-udgifter FoU på evs.omr. ande i % af instituttets skning T ota Levs. omr. Teknoiske serviceinstitutter (GTS-institutter) Bioteknoisk Institut 80, 8 34, , 5 53, 6 6, 8 3 Dansk Toksikoi Center , Teknoisk Institut , Brancheskning Sagteriernes Forskningsinstitut 68,8 68, ,, 00 I at 5, 6 Andre sevejende institutioner Kræftens Bekæmpese Cancerregistret IFAU - Instituttet Fødevarestudier Agroindustrie Udviking Tværgående organer Øresund Food Network 03

105 Biag Patentering på evnedsmiddeområdet Biag 4.3 Patenteringsaktivitet på fødevareområdet i danske virksomheder, universiteter m.m I biaget gives en oversigt over Patentansøgninger i perioden Antaet af patentfamiier 2 indeveret af enheder i Danmark, Hoand Finand inden fødevaresektoren i perioden (Tabe 4.3-, Figur 4.3-) Antaet af patentansøgninger udstedte patenter i Danmark, Europa internationat (Figur ) fra danske enheder De mest patenterende firmaer i sektoren i Danmark (Tabe 4.3-2) Tabe 4.3- Databaggrund diagram over anta patentfamiier fra enheder (firmaer, universiteter, personer etc.) i Danmark, Hoand Finand, opgjort efter prioritetsår, dvs. det år ansøgningen er indeveret, (Figur 4.3-). Den tidigste prioritetsdato er anvendt, dvs. datoen indevering af den første ansøgning, der igger ti grund patentfamiien. Enket-personer er ikke sorteret fra. Prioritetsår Danmark Hoand Finand Udarbejdet af Tine Kein Mikkesen Svend Petersen, Novozymes A/S, marts En patentfamiie defineres som fæesmængden af patenter ansøgninger i skeige ande, som udspringer af den samme oprindeige ansøgning. 04

106 Biag Patentering på evnedsmiddeområdet Patentfamiier DK NL FI Prioritetsår Figur 4.3- Anta patentfamiier fra enheder i Danmark, Hoand Finand Anta patentansøgninger udstedte patenter fra danske enheder Ansøgninger fra danske enheder Pubicerede ansøgninger DK WO EP Prioritetsår Figur Anta patentansøgninger fra danske enheder indeveret i henhodsvis Danmark, Europa internationat. Se desuden tekst ti Figur

107 Biag Patentering på evnedsmiddeområdet Patenter ansøgninger fra danske enheder Anta pubicerede ansøgninger DK ans WO ans EP ans EP udstedte DK udstedte Prioritetsår Figur Anta patentansøgninger udstedte patenter i føde-varesektoren fra danske enheder, opgjort efter prioritetsår opdet efter om ansøgningen er indeveret i Danmark, Europa (EP) eer internationat (WO). Få firmaer ansøger direkte i Danmark, de feste ansøger i Europa eer internationat. Der er mængden af ansøgninger i Danmark ret konstant. Fødevaresektoren inkuderer i denne opgørese udover de traditionee fødevareområder: Akoho, tobak maskinfremstiing ti sektoren samt foderområdet (sidstnævnte på grund tekniske besværigheder ved at trække det fra ved generering af data). Også patenter på f.eks. køeteknik agring er medtaget. Antaet af tibagetrukne ansøgninger er, igesom indeverede ansøgninger, der ikke fører ti pubikation, ikke medtaget. Årene er ikke inkuderet, da taene endnu ikke var fudstændige på opgøresestidspunktet. 06

108 Biag Patentering på evnedsmiddeområdet Det er på nuværende tidspunkt ikke muigt som en kvaitetsparameter at måe antaet af udstedte patenter i hod ti antaet af ansøgninger indsendt i perioden på grund af den ange tid fra ansøgning ti udstedese. Sev ansøgninger indsendt i de tidige år kan stadig resu- tere i udstedese af et patent. Af samme årsag er antaet af udstedte patenter fra patentfamiier indeveret sidst i perioden speciet avt, idet sagsbehandingen ved patentmyndighederne en stor des vedkommende stadig pågår. Tabe De mest patenterende danske firmaer i perioden Kun firmaer med mere end én patentfamiie i perioden er medtaget (anta opfindeser = anta patentfamiier). Anta opfindeser Rangnr. Anta opfindeser Enhed 20 Novozymes AS Sagteriernes Forskningsinstitut Danisco AS + Grindsted Products + Danske Sukkerfabikker 4 32 APV Pasiac AS 5 20 Niro AS 6 24 Aasted Mikroverk Aps 7 5 Chr. Hansen AS 8 3 Tetra Pak Hoyer AS 9 5 Danish Crown Inc. 0 2 Gram AS 2 Lindhost & Co AS 2 0 Scanio AS MD Foods AmbA + Ara 4 6 Tuip Internationa AS 5 7 Cabinpant Int. AS 6 5 Danochemo AS 7 4 Dansk Tyggegummi Fabrik AS 8 6 Dandy AS 9 6 SFK-Danfotech AS 20 6 Wking Danmark AS 2 5 Sander Hansen AS Rangnr. Enhed 22 4 Gadan Maskinfabr 23 5 Atas Industries AS 24 5 Carnitech AS 25 4 Lumetech AS 26 3 OG Hoyer AS ik 27 2 Oxd Bisquit Fabrik AS 28 4 Bioteknoisk Institut 29 4 CP Keco Aps 30 4 Danmark Protein AS 3 4 Hercues Inc Matcon Rådgivende Ing Nexus AS 34 4 Sprout-Matador AS 35 3 Butina I/ S 36 3 SA Christensen & Co AS 37 3 Simo Industries AS 38 3 Nordex Food AS 39 3 NTC Engineering Aps 40 3 Stormax Int. A/ S 4 2 Espersen A A/ S 42 2 GH Maskinteknik A/ S 43 2 Maskinfabrikken Iras Esbjerg AS 44 2 Protein Foods Scandinavia AS. Ne af de nævnte er senere fusioneret. 07

109 Biag 5. - Offentige FoU-prrammer Biag 5. Offentige skningsprrammer erhvervsfremmeordninger på evnedsmiddeområdet Ministeriet Videnskab, Teknoi Udviking Tid. IT- Forskningsministeriet (dec dec. 200) Tid. Forskningsministeriet (jan. 994-) Tid. Forsknings- Teknoiministeriet (jan. 993-) Tid. Undervisnings- Forskningsministeriet (-992) Forskningsprram Teknoisk Udviking, FTU Type Forskningsprram teknoisk udviking Varighed (5 år) Totabeviing 293 mio. kr., heraf ca. 5,5 mio. kr. ti evnedsmiddereaterede områder Bevi. adm. Forskningsrådene, Undervisnings- Forskningsministeriet Bioteknoiske Forsknings- Udvikingsprram Type Koordineret skningsprram Varighed (2½ år) (Biotek ), Totabeviing 38 mio. kr., heraf ca. 57 mio. kr. ti fødevareområdet (Center Bioteknoisk Proces- evnedsmiddeskning) Bevi. adm. Det Bioteknoiske Koordinationsudvag, Undervisnings- Forskningsministeriet Varighed (Biotek 2)* Totabeviing 25 mio. kr. Bevi. adm. Forskningsrådenes Udvag vedr. Bioteknoi, Undervisnings Forskningsministeriet, senere Forskningsministeriet Varighed Totabeviing Bevi. adm (Opføgning på Biotek)* 320 mio. kr. Forskningsrådenes Udvag vedr. Bioteknoi, Forskningsministeriet * Kun meget begrænsede mider under Biotek 2 opføgningsprrammet gik ti fødevareområdet. Forskningsprram Oxidative andringer, catering frugt grønt Type Forskningsprram Varighed (oprindeigt panagt ti 3 år, men i praksis kun 2 år) Beviing Ca. 2,5 mio. kr. (oprindeigt ca. 5 mio. kr., beviingen siden haveret) Bevi. adm. Forskningsrådene - SJVF STVF 08

110 Biag 5. - Offentige FoU-prrammer FØTEK Type Forsknings- udvikingsprram Varighed Totabeviing 50 mio. kr. Bevi. adm. FELFO (Forskningsums Prramkomité Ernærings- Fødevareskning), Forskningsrådene, Undervisnings- Forskningsministeriet, senere Forsknings- Teknoiministeriet, senere Forskningsministeriet FØTEK 2 Type Forsknings- udvikingsprram Varighed Totabeviing 84 mio. kr. Bevi. adm. FELFO, Forskningsrådene, Forskningsministeriet FØTEK 3 Type Forsknings- udvikingsprram Varighed Totabeviing 233,4 mio. kr. Bevi. adm. FELFO, Forskningsrådene, Forskningsministeriet, senere IT- Forskningsministeriet Det Bioteknoiske Forskningsprram* Type Forskningsprram Varighed: Totabeviing 205 mio. kr. Bevi. adm. Forskningsrådenes Udvag. vedr. Bioteknoi aføst 2000 af Forskningsums Prramkomité Bioteknoi, Forskningsstyresen, Forskningsministeriet, senere Ministeriet Videnskab, Teknoi Udviking * Fødevareområdet er nævnt i prrammets strategiopæg, men i praksis går kun meget begrænsede mider under prrammet ti fødevareområdet. Forskningsprram grundagsskabende fiskeriskning Type Forsknings- udvikingsprram Varighed (4 år) (2005) Totabeviing 32 mio. kr. Bevi. adm. SJVF/Forskningsstyresen Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvag/Direktoratet FødevareErhverv, Fødevareministeriet Undervisningsministeriet Tid. Undervisnings- Forskningsministeriet (-992) FØTEK (se Ministeriet Videnskab, Teknoi Udviking) 09

111 Biag 5. - Offentige FoU-prrammer FØTEK 2 Type Forsknings- udvikingsprram Varighed Totabeviing 75 mio. kr. Bevi. adm. Undervisningsministeriet/FELFO (ikke samarbejdsprojekter) Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeri Tid. Fiskeriministeriet -994 Tid. Landbrugsministeriet -994 Tid. Landbrugs- Fiskeriministeriet Forsknings- Teknoiudvikingsprram Fiskerisektoren Type De af erhvervsfremmeprram Varighed Totabeviing 28,8 mio. kr. (tiskudsmider) Bevi. adm. Fiskeriministeriets Forskningssektion, Fiskeriministeriet Råvarekvaitet Type Varighed Totabeviing Bevi. adm. Forskningsprram (5 år) 5 mio. kr. Landbrugsministeriet Produktudviking i jordbruget, Produktudvikingsordningen Type Tiskud ti produktudviking Varighed (fra dec. 992, se neden) Totabeviing 395 mio. kr. Bevi. adm. Rådgivende Udvag, senere Beviingsnævnet, vedr. Produktudvikingsordningen, Jordbrugsdirektoratet, Landbrugsministeriet Landbrugsministeriets Levnedsmiddeskningsprram Type Rammeprram Varighed (5 år) Totabeviing 40 mio. kr. Bevi. adm. Forskningssekretariatet, Landbrugsministeriet FØTEK Type Forsknings- udvikingsprram Varighed Totabeviing 75 mio. kr. Bevi. adm. Beviingsnævnet, Jordbrugsdirektoratet, Landbrugsministeriet /FELFO 0

112 Biag 5. - Offentige FoU-prrammer Produktudviking af jordbrugs- fiskeriprodukter, Produktudvikingsordningen tsat Type Tiskud ti produktudviking Varighed 992- (permanent fra dec. 992 frem ti 200, herefter aføst af Innovationsordningen) Totabeviing Løbende beviinger på finansoven Bevi. adm. Beviingsnævnet vedr. Produktudvikingsordningen, Jordbrugsdirektoratet, senere Strukturdirektoratet, Landbrugsministeriet, senere Landbrugs- Fiskeriministeriet, senere Ministeriet Fødevarer, Landbrug fiskeri Forsøgsfiskeri ink. fjernfiskeri Type Forsøgsfiskeri i henhod ti Rådsordning nr Lov nr. 222 af 22. apri 987 om støtte ti visse strukturanstatninger inden fiskeriet mv. Varighed Ikke fastagt Totabeviing 5 mio. kr./år + suppement fra EF Bevi. adm. Fiskeriministeriet/EF-Kommissionen FØTEK 2 Type Forsknings- udvikingsprram Varighed Totabeviing 68 mio. kr. Bevi. adm. Beviingsnævnet, Jordbrugsdirektoratet, Landbrugsministeriet, senere Landbrugs- Fiskeriministeriet, senere Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeri/FELFO FØTEK 2 FISK Totabeviing 34 mio. kr. Bevi. adm. Beviingsnævnet, Jordbrugsdirektoratet, Fiskeriministeriet, senere Landbrugs- Fiskeriministeriet, senere Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeri /FELFO Cereaienetværkets. rammeprram Type Rammeprram under Produktudvikingsordningen /Innovationsordningen Varighed (5 år) Totabeviing 8 mio. kr., heraf ca. 20% ti fødevareområdet (brødkvaitet) Bevi. adm. Beviingsnævnet vedr. Produktudvikingsordningen, Strukturdirektoratet, senere Direktoratet FødevareErhverv/Innovationsudvaget Jordbrugs- Fiskeriprodukter sammesteds FØTEK 3 Type Forsknings- udvikingsprram Varighed Totabeviing Bevi. adm. 22,6 mio. kr. ink. 35,7 mio. kr. ti FØTEK 3 FISK Beviingsnævnet vedr. Produktudvikingsordningen, Strukturdirektoratet, senere Direktoratet FødevareErhverv/FELFO

113 Biag 5. - Offentige FoU-prrammer Bioteknoi i fødevareskningen Type Forskningsprram Varighed Totabeviing 63 mio. kr., heraf 0 mio. kr. ti emnet inden fiskeriskning Bevi. adm. Strukturdirektoratet, senere Direktoratet FødevareErhverv Fødevarekvaitet med fokus på fødevaresikkerhed Type Forskningsprram Varighed Totabeviing 50 mio. kr. Bevi. adm. Strukturdirektoratet, senere Direktoratet FødevareErhverv Tiskud ti projekter vedr. innovation, skning udviking i bindese med arbejdning æding af jordbrugs- fiskeriprodukter, Innovationsordningen Type Forsknings- udvikingsprram (tsættese af Produktudvikingsordningen) Varighed 200-e Totabeviing Sammen med øvrige ordninger under Innovationsoven, : 70,5 mio. kr. Bevi. adm. Innovationsudvaget Jordbrugs- fiskeriprodukter, Direktoratet FødevareErhverv FØTEK 4 Type Forsknings- udvikingsprram Varighed 2002 Totabeviing Bevi. adm. 32,7 mio. kr. ink. 7,7 mio. kr. ti FØTEK 4 FISK Innovationsudvaget Jordbrugs- fiskeriprodukter, Direktoratet FødevareErhverv/FELFO Fødevareteknoi, sikkerhed -kvaitet Type Forskningsprram Varighed Totabeviing 60 mio. kr. Bevi. adm. Direktoratet FødevareErhverv 2

114 Biag 5. - Offentige FoU-prrammer Økonomi- Erhvervsministeriet Ink. det tid. Energiministeriet ( ), Mijø- Energiministeriet ) Tid. Erhvervsministeriet (sept. 994-sept. 200) Tid. Industri- Samordningsministeriet (febr. 994-) Tid. Ministeriet Erhvervspoitisk Samordning (jan. 993-) Tid. Industriministeriet (-jan. 993) Bioteknoi, Teknoirådets handingspan en tre-årig satsning inden det bioteknoiske område Type Prekompetitivt, anvendesesorienteret sknings udvikingsprram Varighed (3 år) Totabeviing 45 mio. kr. Bevi. adm. Teknoirådet, Industri- Handesstyresen, Industriministeriet FØTEK Type Forsknings- udvikingsprram Varighed Totabeviing 200 mio. kr. Bevi. adm. Teknoirådet/Erhvervsudvikingsrådet/Beviingsudvaget, Industri- Handesstyresen, Industriministeriet/FELFO FØTEK 2 Type Forsknings- udvikingsprram Varighed Totabeviing 69 mio. kr. Bevi. adm. Erhvervsfremme Styresen, Industri- Samordningsministeriet, senere Erhvervsministeriet/FELFO Mijøministeriet Tid. Mijø- Energiministeriet ( ) Tid. Mijøministeriet ( ) Prram Renere Teknoi Prram Renere Produkter fra 999 Type Udvikingsprojekter Varighed 987- årig beviing Bevi. adm. Mijøstyresen Beviing ti fødevareområdet Ca. 3,7 mio. kr. ( ) samt 4,2 mio. kr. i 2002 ti det samede andbrugsproduktområde 3

115 Biag FØTEK s historie Biag 5.2 Det Fødevareteknoiske Forsknings- Udvikingsprram -4 Historisk beskrivese Arbejdet med mueringen af Det Fødevareteknoiske Forsknings- Udvikingsprram, FØTEK, egik i en embedsmandsgruppe i 989 i bindese med gennemføresen af regeringens kommende strategiske sknings- udvikingsprram , hvor fødevareteknoi var udpeget som nyt indsatsområde. Resutatet bev anceret i august 990 med det muerede må at gøre en særig indsats at styrke ny Danmarks internationae position som producent eksportør af fødevarer. Centrae fagområder var: Kvaitet, sundhed ernæring, produktionsteknoi, brugeradfærd -præferencer. Det var ambitionen at fremme udviking produktion af ernæringsrigtige mijømæssigt bæredygtige fødevarer at gøre Danmark ti et egangsand inden udviking af sunde fødevarer. Virksomhederne skue ære at udnytte både danske udenandske skningsresutater bedre, prrammet skue muiggøre en internationaisering af fødevareindustrien. Der skue skabes et bedre grundag dansk detagese i EF s FoU-prrammer på området, der på det tidspunkt var sparsom. D var der detagese i b.a. FLAIR (Food Linked Agro Industria Research). FØTEK bev gennemført i et samarbejde meem Landbrugsministeriet, Industriministeriet Undervisnings- Forskningsministeriet, der bevigede hhv. 75 mio. kr., 200 mio. kr. 50 mio. kr., i at 525 mio. kr., af deres respektive budgetter ti prrammet. En tværministerie koordineringsgruppe bev etaberet ti at køre ministeriernes samarbejde om prrammet godkende projektansøgninger. Også et administrativt fæessekretariat var bandt embedsmandsgruppens sag ti at styre prrammet, men det bev ikke umiddebart etaberet. Beviingskompetencerne bev iggende hos de enkete ministeriers beviingsnævn, deingen af udgifter ti projekter mv. skete under hensyn ti projekternes reevans de respektive, ministeriee fagområder. Prrammet støttede des oprettese af egentige skningscentre uden mure rammeprrammer, primært via miderne fra Undervisnings- Forskningsministeriet, des samarbejdsprojekter meem skningsinstitutioner fødevareerhvervet hovedparten af miderne fra Industriministeriet Landbrugsministeriet. Det var en udsætning, at fødevareindustrien bidr med mindst 50% af tiskudsbeøbet ved detagese i sådanne samarbejdsprojekter med fentige skningsinstitutioner. Formået med prrammet var såedes at sætte ind på tre fronter: Fremme af samarbejdet meem skning industri, herunder styrkese af videnopbygning i virksomhederne, opbygning af få store fentige sknings- udvikingsmijøer i internationa kasse samt udbygning af seniorstaben ved de højere æreanstater styrkese af skeruddannesen, herunder Erhvervsskeruddannesen, på fødevareområdet, hviket å i Industriministeriets koncept prrammet. Det resuterede i, at der bev startet 5 erhvervssker-ph.d.- uddannesesøb under prrammet. Også i fødevareerhvervet på Den Kg. Veterinær- Landbohøjskoe Danmarks Tekniske Højskoe gjorde man sig i begyndesen af 990 erne nye tanker om den fremtidige organisering af den fentige evnedsmiddeskning - uddanneserne både hver sig i fæesskab. De to sidstnævnte ti des under indtryk af den stigende opmærksomhed fra poitisk samfundets side generet. Bandt andet udsendte en KVL/DTH-arbejdsgruppe i februar 990 rapporten Hvad vi vi med evnedsmiddeskningen (2), der pegede des på behovet at opdatere dee af evnedsmiddeuddanneserne øge samarbejdet herom meem de to institutioner, des på behovet en koordineret indsats meem de to institutioners evnedsmiddeskning. I den bindese skete der i de år en stadig oprustning af evnedsmiddeskningen på de to institutioner. I januar 990 udnævntes Danmarks første pressor i evnedsmiddekemi ved KVL, Forskningsinstitut Human Ernæring bev oprettet samme steds. Som ed i FØTEK-prrammet bev i januar 99 oprettet tre skningscentre, der skue udgøre den grundskningsmæssige kerne i samarbejdsprojekterne under prrammet: KVL Center Fødevareskning, Center Levnedsmiddeskning ved DTH Center mækesyrebakterier. KVL Center Fødevareskning havde ti må at opnå en tæt integration af grundvidenskabeig anvendt skning på evnedsmiddeområdet. Forskningsaktiviteterne å på fem større tre mindre områder (Fødevarers konsistens, Påvisning hindring af oxidation, Aroma, Ernæring Fødevaremikrobioi, understøttet af skning in- 4

116 Biag FØTEK s historie den metodeområderne anaytisk kemi, sensorisk anayse statistisk anayse). Områderne var udvagt, så de des byggede på igangværende aktiviteter, des bev supperet med aktiviteter, der samet vie sikre en afrundet hehedsorienteret dækning af begrebet evnedsmiddekvaitet i bred stand, uanset om det drejede sig om kød, vegetabiier eer mejeriprodukter. Centrets grundæggende skning inden evnedsmiddefagene dannede basis samarbejdsprojekter med industrien, der bev agt vægt på at styrke såve nationae som internationae samarbejdsreationer gennem udveksing af medarbejdere, samarbejdsprojekter oa. internationae aktiviteter. Centret bev finansieret af en grundbeviing fra FØTEK på 50,8 mio. kr. samt eksterne mider. Centereder var pressor Leif Skibsted. Samtidig, i januar 99, bev Center Levnedsmiddeskning ved DTH oprettet med samme må. Man vie kombinere grundæggende mikrobioisk, kemisk, teknoisk ernæringsvidenskabeig skning inden evnedsmiddeområdet med en industriet orienteret skningsindsats på områder af betydning Danmark som internationa fødevareproducent. Der bev satset på seks fagige temaer (Kvaitet kvaitetssikring i fødevareindustrien, Levnedsmiddeprocesteknik -design, Fermentering biokonservering af fisk, kød cereaier, Oxidation af umættede fedtstfer, Ernæringsvidenskabeige aspekter teknoiske muigheder inden udnyttesen af poyumættede fedtsyrer samt Stiveser fiberstfers betydning evnedsmiders struktur). Centret samede evnedsmiddeskningen på DTH. Detagere var såedes skergrupper fra Instituttet Bioteknoi, Afdeingen Biokemi Ernæring, samt Fiskeriministeriets Forsøgsaboratorium. Også her dannede grundskningen basis samarbejdsprojekter med industrien, der finansierede en de af projekterne. Centrets grundbeviing fra FØTEK var på 57 mio. kr. Herudover modt centret EU-mider. Centereder var pressor Jens Ader-Nissen. Center mækesyrebakterier bev oprettet i et samarbejde meem DTH KVL, finansieret af en grundbeviing fra FØTEK på 22,8 mio. kr. Centereder var pressor Karin Hammer. Aerede i apri bev det i ATV-rapporten (40) esået, at de tre centre bev indemmet i en fæes centerkonstruktion, der desuden skue overtage Undervisnings- Forskningsministeriets pigteser i bindese med FØTEK samt, på sigt, tsættesen heraf. Centret skue koordinere både grundskningsprojekter på de detagende institutter samarbejdsprojekter med industrien samt evnedsmiddeuddanneserne på de to æreanstater. Arbejdet med at reaisere dette evnedsmiddecenter startede snart derefter, centret bev met oprettet under navnet Levnedsmiddecentret, LMC, med Undervisningsministeriets godkendese i 992. Den fjerde sidste større enhed, finansieret af FØTEKmider, bev MAPP-centreret (Markedsstyret proces- produktinnovation i fødevaresektoren), der bev oprettet som et rammeprram med 25 mio. kr. under FØTEK i apri 99 d først i funktion fra 992 med hjemsted på Handeshøjskoen i Århus. Aerede i starten af 99 var det bevet konstateret, at FØTEK havde fået en fyvende start med et overvædende anta ansøgninger om samarbejdsprojekter, der angt oversteg den samede beviingsramme. Samtidig var det generet opfattesen, at det var ykkedes de tre ministerier at etage en effektiv koordinering af indsatsen, at sagsbehandingen var hurtig. Snart bev der d fra industriens side, b.a. Industrirådet, udtrykt bekymring, at virksomhederne vie bive overhaet indenom af de fentige skningsinstitutioner de teknoiske serviceinstitutter i kapøbet om FØTEKmiderne, di virksomhederne ikke havde samme beredskab ti muering af projekter som universiteterne. Ved et fentigt møde om FØTEK, som Landbrugsministeriet hodt i september 99, pegede industrien så på, at de bevigede projekter mangede både visioner mijømæssig bæredygtighed, hviket havde været en de af mået med prrammet. Formanden Nærings- Nydesesmiddearbejderbundet, Anton Johannsen, udtate, at Vi har ikke behov at se game projekter hevet frem af skuffen med henbik på at få hurtige penge. Der er brug nye fødevarer, der tigodeser brugernes ønsker om sund spændende mad. Samtidig kom de første medinger om, at bureaukratiet omkring beviingsprocedurerne var stigende virkede hæmmende prrammets afviking. Kritikken, der kom fra mange skeige sider, bev i vidt omfang støttet af udtaeser i en intern midtvejsevauering, som de tre impicerede ministerier havde iværksat en kritik, som så aerede havde fundet udtryk i ATV s rapport fra 99 (40) aene på baggrund af en gennemgang af udbudsmateriaet ti prrammet. Der bev peget på interne magtkampe meem embedsmændene i de invoverede ministerier, b.a. på grund af skeig opfattese af deingen af støttesatser meem ministerierne ti de enkete projekter, sendrægtighed i administrationen probemer som føge af vidt skeig administrativ praksis i de tre ministerier, b.a. om tibagebetaingsreger. Det betød, at der i visse tifæde kunne gå op ti et år, fra en projektbeviing bev godkendt, ti pengene kom ti udbeta- 5

117 Biag FØTEK s historie ing. En opstramning af administrationen bev anbefaet resuterede b.a. i, at pressor i organisation edese, HHA, Louis Printz, fra januar 992 bev indsat som mand en ny, reorganiseret koordineringsgruppe FØTEK med bestyresesignende status. Louis Printz udarbejdede i marts 992 en statusrapport administrationen af prrammet samt en pan omorganisering, der bev præsenteret de tre ministre i apri. Efter måneders tøven bev betingeserne en stramning accepteret af ministrene. Den resuterede b.a. i, at det Fæessekretariat, der fra starten havde været esået ti at sørge en tværministerie koordinering af ansøgningsbehandingen, kom på banen, at der bev udarbejdet fæes beviingsreger hee prrammet. Desuden fik Koordineringsgruppen ree magt ti at udøve sin bestyresesignende funktion i bindese med administrationen af prrammet, uafhængigt af ministerierne. Såedes kom administrationen omsider ti at igne den mode, som embedsmandsgruppen havde skitseret fra starten. Også kritikken fra industrien bev taget ti efterretning, idet det fra midten af 992 bev muigt at få tiskud ti såkadte projekter, der havde som må at færdigmuere egentige projekter under prrammet. Det skete som et søg på at fremme skningsindsatsen i små meemstore virksomheder (under 00 fudtidsansatte en omsætning på maksimat 00 mio. kr.), som te havde svært ved at afse ressourcer ti arbejdet ti et større samarbejdsprojekt. Aigeve bev det i november 992 konstateret i pressen, såve som i Fæessekretariatet, at giganterne, der i vejen havde et FoU-apparat i eget regi, havde sat sig på fødevareprrammet: Ti store koncerner brancheorganisationer havde startet projekter knap 200 af de 525 mio. kr., prrammet rådede over. (Mejeribrugets Forskningsfond, Sagteriernes Forskningsinstitut, Danisco A/S, herunder A/S De Danske Spritfabrikker, Radiometer A/S, Chr. Hansens Laboratorium A/S, MD Foods AmbA, Danmarks Fiskemes- Fiskeoieindustri, Aero-Chef Grønt Center). Bortset fra de fire andesfiskevirksomheder i Danmarks Fiskemes- Fiskeoieindustri, hodt fiskeindustrien sig i baggrunden i prrammets første udbudsrunde. Denne satsede i højere grad på den kommende, ændrede Produktudvikingsordning, der så trådte i kraft det år som åbnede muighed tiskud ti fiskeindustriee udvikingsprojekter.. oktober 993 bev Caj Eriksson ansat som eder af det nye koordinerende organ Levnedsmiddecentret, LMC, d eøbig som den eneste ansatte. LMC skue fra januar 995 være den eneste fæes centerkonstruktion på området meem DTU KVL. I oktober 993 eå så den internationae midtvejsevauering af FØTEK (22), der at i at gav et positivt biede af prrammets effekt. B.a. bev det konstateret, at prrammet bestod af adskiige vetiretteagte projekter, som vie bidrage betydeigt ti den videre udviking af dansk fødevareindustri, at antaet af medvirkende ph.d.-studerende under prrammet var højt. Det bev d samtidig vurderet, at antaet af seniorskere på det tidspunkt i apri 993 var avt i hod ti behovet i et prram af FØTEK s omfang. Endeig bev det anbefaet, at prrammet bev tsat, at man i den bindese agde vægt på samarbejdseementet i projekterne søgte at integrere små projekter i større, mere evedygtige projekter. Samtidig bev det fra poitisk side besuttet at videreføre satsningen i et FØTEK 2. MAPP fik d en de kritik i evaueringen, det bev besuttet, at rammeprrammet ikke skue tsætte i FØTEK 2. Fra januar 995 var Levnedsmiddecentret som bebudet den eneste fæes centerkonstruktion på området meem DTU KVL, fik hermed den m, det har i dag. LCM fik d adrig i praksis ansvaret de tre skningscentre, der var bevet oprettet under FØTEK. Deres aktiviteter udøb omkring det tidspunkt, hvor LMC begyndte at fungere, LMC overt kun regnskabspigten centrene. Sutevaueringen af FØTEK kom i maj 995 (23). Rapporten, der bev udarbejdet af UNI C Burson-Marsteer A/S Koordineringsgruppen, pegede på, at der kun var en beskeden kommercie effekt af prrammet, men at denne ventedes at stige på ængere sigt. Den væsentigste gevinst ved FØTEK var efter manges vurdering, at virksomheder skere fik erfaring i at arbejde sammen. Der bev skabt et vefungerende frugtbart samarbejde meem universitets sektorskningen, ikke mindst centrene MAPP, industrien. Det bev samtidig konstateret, at det hovedsageig var de store virksomheder brancheorganisationerne, der fik økonomisk gavn af første runde af prrammet. Også de administrative probemer fik kritiske ord med på vejen. Det var daværende sknings- teknoiminister Svend Bergsteins opfattese, at der ikke var kommet særig mange konkrete resutater ud af FØTEK, men at processen havde ært skere virksomheder at samarbejde, sevom de små virksomheder havde haft svært ved at være med. Det sidste skydtes primært, at de ikke havde den tistrækkeige kompetence internt ti at muere initiere skningsprojekter. Mangen på konkrete resutater havde nok sin naturige karing i, at teknoiudviking generet tager ængere tid end produktudviking. FØTEK bev iværksat i starten af 994, overappende et år med sidste de af FØTEK, med en beviings- 6

118 Biag FØTEK s historie ramme på 330 mio. kr. Denne gang bidr fem ministerier: Landbrugsministeriet med 68 mio. kr., Fiskeriministeriet med 34 mio. kr., Forsknings- Teknoiministeriet med 84 mio. kr., Industriministeriet med 69 mio. kr. Undervisningsministeriet med 75 mio. kr. Derti kom igen medfinansiering fra fødevareerhvervet. Der var sket en væsentig øgese af miderne, prrammet var angiveigt mere skningstungt end FØTEK, idet en større de af pengene (Undervisningsministeriets ande af beviingerne) bev udagt som basismider ti centerkonstruktionerne en strategi, der skue medvirke ti at nedsætte de detagende skeres tidsbrug ti administration på at søge nye prrammider, men som i praksis ikke kom ti at virke het efter hensigten (se Afsnit ). Prrammets må var at styrke udbygge dansk fødevareindustris position på det danske internationae marked. Der skue satses des på områder, hvor Danmark aerede besad en stærk position, des på nye, ovende vækstområder. Den opføgende indsats skue stimuere skning, uddannese udviking inden hee fødevareområdet med udgangspunkt i aerede igangsatte aktiviteter mide resutaterne ti hee den danske fødevareindustri. Fremme internationaisering øge fødevarevirksomhedernes anvendese af danske udenandske skningsresutater derigennem sætte dem i stand ti at udnytte nye markedsmuigheder. Bygge bro meem den fentige private sektor udvike nye samarbejdsmer gennem samarbejder meem fentige skningsinstitutioner, de godkendte teknoiske serviceinstitutter, råvareproducenter, arbejdningsindustri, maskin- udstyrsindustri samt besægtede industrier. De fagige fokusområder var i ighed med FØTEK s Sundhed ernæring, Kvaitet nye anvendesemuigheder fødevarer, Mijø- arbejdsmijøvenige produktionsmetoder samt Forbrugerpræferencer -adfærd. Som net nyt kunne der så ydes støtte ti markedsføring, f.eks. ti afprøvning af nye produkter på markedet. Der bev agt vægt på at støtte skningstunge aktiviteter: Forskning uddannese ved Levnedsmiddecentret, LMC Grundæggende skning af angsigtet betydning dansk fødevareindustri andre brugere Forprojekter samarbejdsprojekter med virksomhedsdetagese Internationa kompetenceopbygning Desuden bev der agt vægt på, at de teknoiske serviceinstitutter skue medvirke ti at udbrede den viden, der bev genereret i projekterne. Aerede fra starten truede organisatoriske administrative probemer med at spænde ben FØTEK 2. I midtvejsevaueringen af FØTEK var det bevet besuttet at ophæve Koordineringsgruppen FØTEK, når dette udøb. Men kræfter i industrien erhvervsorganisationerne ønskede gruppen genoprettet - angiveigt at hindre, at spid bandt embedsmændene i de medvirkende ministerier bev årsag ti sinkeser i administrationen af prrammiderne. Det bev d ikke tifædet. Fæessekretariatet, med fysisk pacering i Forskningsministeriet, tsatte i tæt samarbejde med det nyoprettede Levnedsmiddecenter sit arbejde med at koordinere ansøgningerne fungere som bindeed meem ministerierne under det nye prram. Under FØTEK 2 etaberedes yderigere to rammeprrammer: Det ene ved Laboratorium Proteinkemi, Aarhus Universitet, om undersøgeser af kendte mækeproteiners moekyærbioiske egenskaber ved hjæp af nye teknikker samt identifikation, isoering karakterisering af nye ukendte proteiner. Det andet, i regi af Levnedsmiddestyresen, omhandede sundhedsmæssig vurdering af bioisk aktive komponenter i fødevarer af ikke-ernæringsmæssig karakter: Antioxidanter i frugt grønsager. Og det bev besuttet, at MAPP aigeve skue tsætte under FØTEK 2 i m af Center markedsovervågning, -vurdering -bearbejdning. Det skete angiveigt, di MAPP bev anset vigtig prrammets fagige hehed. I 997 suttede FØTEK 2, samtidig gennemførte man over det meste af året midtvejsevaueringer af de skeige aspekter af prramindsatsen. Disse bev fentiggjort i jui 997-januar 998. Den internationae evauering af skningen (24) var hovedsageig positiv denne gang så over MAPP. Evaueringen af prrammets effekter i m af kompetenceopbygning i de detagende virksomheder, produktegenskaber virksomhedernes samarbejdsreationer med detagende skere fra universiteter, sektorskning GTSinstitutter mv. (26) var igeedes positiv. Det bev konkuderet, at angt hovedparten af virksomhederne var meget tifredse med resutaterne af deres detagese i prrammet, både hvad angik det fagige niveau, udbyttet projektøbet. Endeig bev de kommerciee effekter af prrammet evaueret ved en spørgeskemaundersøgese bandt de detagende virksomheder (27). I modsætning ti de begrænsede, konkrete resutater af FØTEK, bev det konkuderet, at der, speciet i yset af prrammets fokus på grundagsskabende skning, nu var tae om ganske betragteige 7

119 Biag FØTEK s historie kommerciee effekter virksomhederne nye produkter, bedrede produktionsteknikker eer produkter, øget markedskendskab end patenteringer. Bandt andre positive effekter bev peget på nye skningssamarbejder, øget internt udvikingsarbejde i virksomheden, nye investeringer i udstyr efteruddannese af medarbejdere. Også evnedsmiddeuddanneserne efter FØTEK 2 bev evaueret (25), hviket omtaes i Kapite 5. Den positive evauering resuterede i, at Foketinget i december vedt at videreføre prrammet. FØTEK 3 bev der igangsat i 998 med en beviing på 356 mio. kr. fra Forskningsministeriet Ministeriet Fødevarer, Landbrug Fiskeri frem ti 200. I tråd med Regeringens Fødevarepoitiske Redegørese fra januar 998 var det ønsket, at skningen skue danne basis fødevarer af høj kvaitet, fremstiet på et bæredygtigt grundag ud fra et hehedsorienteret syn på evnedsmiddeproduktionen, omfattende en koordineret indsats råvaregrundaget, sundhed ernæring, hensigtsmæssig teknoi, kvaitetskontro, økoi, arbejdsmijø brugerståese. Den danske fødevareindustris position i udandet skue styrkes yderigere industriens evne ti at imødekomme fremtidens brugerønsker bedres. Fokus å på arbejdning i fødevareindustrien. De fagige indsatsområder var: Udviking af produktionsprocesser, der har betydning bevarese bedring af fødevarernes egenskaber kvaiteter, Undersøgese af sikre sunde fødevarer samt ernæringens betydning sundhed, Anvendese af ny mere hensigtsmæssig teknoi i evnedsmiddeindustrien, herunder bioteknoi, Udviking af måbare kriterier fødevarekvaitet ti brug kvaitetsstyring evnedsmiddekontro, Forskningen i økoisk evnedsmiddeproduktion inddragese af mijø- arbejdsmijømæssige hensyn, Forskning i brugerpræferencer produktudviking samt bedring af fødevareindustriens markedsorientering. Der bev givet støtte ti centre samarbejdsprojekter, igen var medfinansiering fra fødevareerhvervet obigatorisk i samarbejdsprojekterne meem erhvervet skningsinstitutioner. En oversigt over centre fagige emner samarbejdsprojekter under FØTEK -3 findes i Biag 5.3. Figur 5. viser deingen af FØTEK-prrammernes samede samarbejdsprojektbeviinger på emneområder. Figur 5.2 viser summen af samarbejdsprojektbeviinger under FØTEK -3, det på brancher fentige/private beviingshavere. Den 22. apri 2002 udsendte Forskningsrådene en pressemeddeese om FØTEK s succes, hvor det bandt andet bev fremhævet, at FØTEK har givet et markant øft ti en række danske skningsmijøer fremmet muighederne næste generation af unge fødevareskere. Formanden FELFO, direktør Greta Jakobsen udtate b.a., at skningen i øbet af den 0-årige periode er bevet moderniseret såedes, at den fra primært at beskæftige sig med enketprodukter eer enketområder i dag omfatter hee fødevarekæden fra råvarer ti bruger. Den nye fødevareskning invoverer mange fagige speciaer kræver tæt parøb meem skere fra universiteter, sektorskning private virksomheder. Endeig bev det konstateret, at FØTEK har stået distancen som et veykket eksempe på samarbejde meem skning erhvervsiv, med gensidigt kompetenceøft ti føge, på tværs af skningsinstitutioner ministerier. Fra andre sider, b.a. ATV, har det d været anført, at den kraftige binding af de, såkadt frie, fentige mider i FØTEK ti kravet om medfinansiering fra industrien i samarbejdsprojekterne, har bevirket, at en de af skningen på universiteterne i stigende grad er bevet udvikingspræget frem grundagsskabende, at den uafhængige universitetsskning derved har fået trangere kår. Kort inden, 6. apri, bev FØTEK 4 anceret, eøbig med en beviing resten af 2002 på 32,7 mio. kr. Prrammet administreres tsat af Direktoratet FødevareErhverv, med hjemme i Innovationsoven. Der er afsat 25 mio. kr. ti projektsamarbejder meem sknings- søgsinstitutioner virksomheder eer brancheorganisationer vedrørende fødevarer i bred stand samt 7,7 mio. kr. speciet ti projekter om arbejdning af fiskeprodukter. Formået med prrammet er især at fremme projekter, som omfatter fere ed i kæden fra jord ti bord, som har kommerciee perspektiver hvis resutater kan anvendes direkte i fødevaresektoren. Et af sidemåene er at medvirke ti at understøtte kompetence- videnopbygning i virksomheder dermed medvirke ti at udbygge dansk fødevareindustris position på eksportmarkedet erhvervets muighed at skabe øget vækst samtidig med, at brugerønsker biver tigodeset. 8

120 Biag Projekter under FØTEK -3 Biag 5.3 Fagige emner projekter under FØTEK -3 I biagets oversigter er beviingshaver af troighedshensyn kun angivet, såfremt der er tae om en fentig enhed. I ne tifæde er projekttiten afkortet af tekniske årsager. Projekter, der ikke har fået beviget mider, er markeret med 0. Et sådant projekt kan d have modtaget en beviing senere efter nyet ansøgning vi da figurere igen senere i oversigten igesom projekter, der har modtaget fere beviinger. 9

121 Biag Projekter under FØTEK -3 Projekter under FØTEK Samarbejdsprojekterne er det på en række erhvervssektorer, primært kød, mejeri bioteknoi, koncentreret på indsatsområderne kvaitet, produktionsteknoi sundhed. Over havdeen af projekterne kan henføres ti markeder, hvor Danmark har særige kompetencer, knap en fjerdede ti markeder, hvor fødevareindustrien har en angsigtet vækst- eer omstiingsstrategi, knap en fjerdede er rettet mod deciderede vækstmarkeder. Forskningsministeriet (Kide: FØTEK-sekretariatet, Forskningsstyresen, 2002) Beviingshaver Beviingså r P rojek t Samet bevi., kr. Samarbejdsprojekter P roteiner i fedtkugemembrane n S truktur af kaseinmicee r P roteoytiske enzymer i mæ k V aeproteine r F agige føgeudgifte r Rammeprrammer basisbeviinger, centre KVL DTH KVL/DTH KVL/DTH 99 5 C enter Fødevareskning ved KV L C enter Levnedsmiddeskning ved DT H C enter Mækesyrebakteriers fysioi geneti k O verdragese af FØTEK -centrene ti LM C Inst. For Markedsøkonomi, HHA M arkedsbaseret proces- produktinnovation i fødevaresektoren, MAP P Evauering o.a. omkostninger A fastning evauerin g I at

122 Jordbrugsdirektoratet (Kide: Direktoratet FødevareErhverv, 2002) Biag Projekter under FØTEK -3 Beviingshaver Beviingså r P rojek t Samet bevi., kr. Udvikingsprojekter ( samarbejdsprojekter ) 990 Characterization and modification functiona and nutritiona aspects starch Improved and nove materias the food industry 990 A utomatisering af DNA probe assay ti hurtig specifik detektio n A nvendese af starterkuturer enzymer ti bedring af kødproduktkvaite t Å rsagshod ti hangriseugt i svinekø d H urtigmetoder ti restkoncentrationsbestemmese i evnedsmide r K vaitet sikkerhed frugtjuice saft i Danmark i 990'ern e K aseins gedannes e S truktur af kaseinmicee r P roteiner i fedtkugemembrane n V aeproteine r C hoesterooxidation i mejeriprodukte r U dviking af fowcytometriske metode r M oderne evnedsmiddemykoiske metode r K arakterisering af ipidoxidation i mejeriprodukte r O verevese vækst af patene bakterier i os t K arakterisering af genetisk seekterbar nisin resistensmarkør ti L actococcus acti s m ed ændrede proteoytiske egenskabe r P roteoytiske enzymer i mæ k F ysioi, økoi resistenshod hos skimmesvamp e F orskning, udviking impementering af sous-vide tekno i B acius cereus ' b etydning i mejeriprodukte r N ye ernæringsrigtige mækefedtprodukte r K akindtagets betydning skeettets mineraiserin g M ineraabsorptionsstimuerende komponenter i mæ k M agnetisk fjernæsbare mærker ti identifikation af kvæ g B etydningen af at tisætte n-3 fedtsyrer ti modermækserstatnin g Piot-produktion af mikroorg. enzymer ti æding af nærings - nydesesmide r O ptimering af evnedsmiddeproduktion under udnyttese af sensortekno i Danmarks Fiskeriundersøgeser - F remstiing af raffineret fiskeoie, n-3-koncentrater højværdi

123 Jordbrugsdirektoratet, ts. Biag Projekter under FØTEK -3 Beviingshaver Beviingså r P rojek t Samet bevi., kr. Udvikingsprojekter ( samarbejdsprojekter ) 99 U dviking af kvaitetskæder impementering af objektive måemetode r E rnæringsmæssige egenskaber af kuhydrater i fødevare r Udviking af systemer, rutiner værktøjer ti effektivisering af produktudvikingen o g anceringen på de internationae markeder Intergoods Bakery 99 O xidative ændringer i evnedsmide r S trategi skning i frugt grøn t F ysioisk-genetisk karakterisering af varmechok i L actoccu s DTU - F edtstfer ti modermækserstatnin g 0 KVL 99 2 DTU S trategiske dybfrostærte r I dentifikation af produktivscykusser kødprocenter i et gobat I mpem. af moderne teknikker i kvaitetsstyring baseret på kritiske kontropunkte r O xidoreductaser ti evnedsmide r K vaitetskrav ti surkirsebær fra jord ti bor d V urdering af andringsbehov -muigheder i produktudvikingsf K vaitetsstyring af saatprodukter fra producent ti bruge r B rødkornskvaitet i reation ti håndteringspraksi s I naktivering af insekter mikroa ved HTS T P roduktion af ø ud fra pesticidfri danskavet matby g K emiske metoder ti specifik påvisning af svampevækst i brødhved e Danmarks Jordbrugsskning 99 2 K vaitetsringende skimmesvampes økoi i jord/pantesysteme r KVL 99 2 K ontamination af cereaier me d s B aciu Danmarks Jordbrugsskning 99 2 P roduktion af ø ud fra pesticidfri danskavet matbyg (Tiknyttet projekt ) F orbruger-, handes- mijøtipasset embaage- distributionstekni k Veterinær- Fødevaredirektoratet 99 2 D atabase over toksiske indhodsstfer aromastfer ti vu rd. af nye nyttepante r LMC 99 2 KVL R affinering af sagtebo d U dviking af udstyr, materiaer teknik ti heduft friturestegnin g R ugkvaitet - Food non-food anvendes e C A-agring af kernefrug t K uhydrater energimetaboism e E rnæringsmæssig optimering af mækefedt: Kvægfoders indfydese på mæke

124 Jordbrugsdirektoratet, ts. Biag Projekter under FØTEK -3 Beviingshaver Beviingså r P rojek t Samet bevi., kr. Udvikingsprojekter ( samarbejdsprojekter ) Danmarks Jordbrugsskning 99 3 S trategiske dybfrostærter (tiknyttet projekt ) K arakterisering af hvedesorter ved NI R K arakterisering anayse af gær gærignende svampe i mejerisektore n E genkontro af EF's andbrugsordninge r R eat. m. aergiebygg. effekt kemisk sammens. f. ng. hypoaergene modermækserst Danmarks Fiskeriundersøgeser 99 3 S id - Kvaitetsprobemer produktionstab i bindese med infektion KVL 99 3 E ffekten af en proteinrig versus kuhydratrig kost på vægt, krops KVL 99 3 F arvekvaitet af rå kodtvandsrejer ti det japanske marke d K vaitetsbedring af bake-f brød ved udviking af ny produktions V urd. af samarbejdsmu. konkrete samarbejdsproj. i re. ti kostproj. "Det sunde vag " Danmarks Fiskeriundersøgeser 99 3 F isk - Kvaitetsstyring ved specifik identifikation hurtig kvantificering E mbaering transport af fiskeprodukter i nordisk regi: Fisk, pak U dnyttese af kuturee skee i den internationae markedsføring T estmetoder af fødevareembaagens sagseffek t S ensorisk kaibrering K vaitetscertificering som nøgesuccesfaktor i afsætningen af fødevare r A ktiv embaering af frugt grøn t KVL 99 3 O n ine/at ine screeningsmetoder - spektrometrisk strukturanayse f. proces/kvaitetsstyrin g I nteraktioner meem termie mesie starterkuturer o g P eniciiu m E musjoners kvaite t D eveopment cutures aimed functiona probiotic food s Veterinær- Fødevaredirektoratet 99 4 D atabase inmationssystem over toksiske stfer aromastfer i nyttepante r KVL 99 4 B ukpakning af oksesmåkød i modificeret atmosfær e A ktiv feksibe embaering af frugt grøn t T estmetoder af fødevareembaages sagseffek t K vaitetsbedring af bake-f brød ved udviking af ny produktions KVL 99 4 O n ine/at ine screeningsmetoder - spektrometrisk strukturana. y s e f. proces/kvaitetsstyrin g KVL 99 4 F avourpriering af produkter med industrikunde r I dentifikation af transportsignae r I at

125 Biag Projekter under FØTEK -3 Beviingshaver Beviingså r P rojek t Samet bevi., kr. Samarbejdsprojekter LMC 99 4 " Eary events" i bryggerigæ r LMC 99 4 D esignprram kommunikationsenhe d E rwini a enzymers anvendese ti kvaitetsbedring af kartfe- grøntsagsprodukte r samt ti beskyttese af kartfepanter mod råd sortben LMC E nzymatisk betinget krydsbinding af mækeproteine r LMC S ynerese i øbegee r LMC K arakterisering af bakteriagresistensmekanismer i L actococcus act i s LMC , E rnæringsmæssige effekter af mækefedtstfers fysiske tistan d BioCentrum, DTU T otat reguerbare promotorer ti skræddersyede starterkuture r BioCentrum, DTU K ontro af metaboisk fux igennem gykosen hos aktokokke r BioCentrum, DTU M ejerikuturer med ændret nukeotidmetaboism e BioCentrum, DTU K emisk karakterisering af sekundær metaboitdannese fra skimmesvampe på os t LMC P anteproducerede modificerede stiveser ti evnedsmide r Inst. Moekyær Bioi, AU V aeproteiner kaseinmicee r Inst. Moekyær Bioi, AU P roteiner i fedtkugemembrane n Inst. Moekyær Bioi, AU P roteoytiske enzymer bioaktive peptider i mæ k LMC LMC LMC (SFI) LMC H umanfysioiske effekter af mækesyrebakterie r M etaboic Engineering a f S accharomyces cerevisia e Optimering afprøvning af bacteriocinproducerende starterkuturer ved biokonserverin g af kødprodukter O xidationsmekanismer i fiskeoiehodige emusionssysteme r LMC Effekt af høje hydrostatiske tryk på vaeproteiners konmation, hydroyse o g gedannese LMC , 99 9 R apsoie ti human ernærin g LMC , 99 7 Fortsatte studier af kostens, spec. kaciums, betydning knemineraiseringen ho s børn unge F agige føgeudgifte r Forskningsministeriet (Kide: FØTEK-sekretariatet, Forskningsstyresen, 2002) Projekter under FØTEK

126 Jordbrugsdirektoratet (Kide: Direktoratet FødevareErhverv, 2002.) Biag Projekter under FØTEK -3 Forskningsministeriet, ts. Beviingshaver Beviingså r P rojek t Samet bevi., kr. Rammeprrammer Inst. Markedsføring, HHA M APP LMC L M C Levnedsmiddestyresen N aturige antioxidanter fra pante r Inst. For Moekyær Bioi, AU M ækeproteiners moekyærbio i Evauering - 996, 99 7 E vauering af FØTEK-prramme t I at Beviingshaver Beviingså r P rojek t Samet bevi., kr. Udvikingsprojekter (samarbejdsprojekter ) - P robiotic Food s 0 A TV L ivscykusvurdering af evnedsmide r 0 - F øde-orienteret skning ved det amerikanske andbrugsministeriums... 0 LMC - O n ine/at ine screeningsmetoder - spektrometrisk strukturanayse... 0 LMC - " Eary events" i bryggerigæ r 0 - U dviking af markedsovervågningssystem ti Roya Greenand A/ S 0 LMC - L MC Research Prramme Roskide Universitetscenter - S undhedsmæssige dee ved indtagese af friske grøntsage r 0 Levnedsmiddestyresen - P atene bakteriers økoi i evnedsmide r 0 Levnedsmiddestyresen - B etydning af modificeret atmosfære-pakning hodet meem patene r 0 Levnedsmiddestyresen - S undshedsmæssig vurdering af bioisk aktive non-nutritive indhodsstfer... 0 Danmarks JordbrugsForskning - S vov bagekvaitet i brødhved e 0 - F ødevare-favour - kvaitet udvikin g 0 Arhus Universitet - M oecuar Bioy Mik Protein s 0 25

127 Jordbrugsdirektoratet, ts. Biag Projekter under FØTEK -3 Beviingshaver Beviingså r P rojek t Samet bevi., kr. Udvikingsprojekter (samarbejdsprojekter ) KVL 99 4 L ipoytisk proteoytisk aktivitet samt udsigese af modningsøb v. fremst. af Danab u H ygiejnetitag som metode ti bedring af den mikrobio. standard i sagteribranche n LMC 99 4 E tabering af kommunikationsenhed samt udviking af designprram A nvendese af eektromagnetiske akustiske bøger ti kvaitets T hermostrip - frostcontro 0 - M arinerede sidehavfabrikat a 0 - K vaitetsbedring af konfektureprodukter ved en styrkese af det S uperkritisk Procestekni k Ø steuropæisk konkurrence på frugt- grøntmarkedet - en trusse eer E rwini a e nzymers anvendese ti kvaitetsbedring af kartfe- 0 Forskningscenter Risø 99 4 S poreementer i andbrugsprodukte r KVL 99 4 LMC 99 4 B etydningen af et øget kødindtag i første eveå r N aturige antioxidanter i traditione proanthocyanidinfri byg ø I mpementering af bioteknoi i små meemstore fødevareindustriee Forskningscenter Risø - S poreementer i andbrugsprodukte r 0 - D anish Food Technoy Task Forc e 0 - U dviking anvendese af fedtmåer ti kødarbejdningsindustrie n 0 - R engøring desinfektion i evnedsmiddeindustrien med særigt henbik på 0 - F ormiding af skningsresutate r 0 - U trayd ti kimreduktion på fødevare r 0 - U dviking af de menneskeige ressourcer reduktion af ensidigt gentaget arb. 0 Danmarks Fiskeriundersøgeser - D okumentationssystemer i fiskeindustriens produktionskæd e 0 - Ø æskedrikk e 0 LMC - M ykoisk kvaitetsstyring inden kageindustrie n 0 - A ktive pakkemateriaer ti sikring af den mikrobiee kvaitet af evnedsmide r 0 - F EOGA-Egenkontro. Gennemførese af demonstrationsprojekt etabering P anteproducerede modificerede stiveser ti evnedsmide r E fterbehanding af pasteuriserede kødprodukte r 0 - U dnyttese af rester fra saftproduktio n 0 DTU - U dviking af den økoiske fødevaresekto r 0 26

128 Jordbrugsdirektoratet, ts. Biag Projekter under FØTEK -3 Beviingshaver Beviingså r P rojek t Samet bevi., kr. Udvikingsprojekter (samarbejdsprojekter ) LMC - R engøring desinfektion med særigt henbik på bekæmpese af gær M ejerikuturer med ændret nukeotidmetaboism e D eveopment Methodoy Comparison Sensory Assessments LMC 99 5 E nzymatisk betinget krydsbinding af mækeproteiner - undersøgese LMC 99 5 S ynerese i øbegee r LMC 99 5 S terifitrering af skummetmæ k LMC 99 5 K arakterisering af bakteriagresistensmekanismer i L actococcus acti s LMC 99 5 F orbedring af vaeproteins gedannese gennem enzymatisk behandin g LMC 99 5 K ortægning koordinering af arbejdsmijøskn. arbejdsmijøaspekterne i FØTE K LMC - I soering karakterisering af bakteriagresistensmekanismer i L. acti s 0 LMC - O xidationsmekanismer i fiskeoiehodig mayonnais e 0 LMC - K emisk karakterisering af sekundær metaboitdannese fra skimmesvampe... 0 Århus Universitet - V aeproteiner kaseinmicee r 0 Århus Universitet - P roteoytiske enzymer bioaktive peptider i mæ k 0 Åborg Universitet - V ækstratens indfydese på kvaitetskarakteristika i opdrættet regnbueørre d 0 - F orbedret produktsikkerhed af pasteuriserede produkte r 0 Danmarks JordbrugsForskning 99 5 P roduktion af ø ud fra pesticidfri danskavet matby g Roskide Universitetscenter - I ndustri ykke. Konsumfisk. Medarbejder- brugerinddrages e 0 LMC - P roduktions- agerhods betydning mikrobiee interaktioner... 0 Veterinær- Fødevaredirektoratet 99 6 D etaiembaering af fersk kød kødprodukte r LMC - B etydning af docosahexaensyre i modermæk børns synsudviking i. 0 LMC 99 6 T he Structura Basis Meat Quait y Danmarks Fiskeriundersøgeser - F orbedring af kvaiteten af opdrætsfisk gennem udviking af bioiske... 0 Forskningscenter Risø 99 6 S poreementer i andbrugsprodukter. Fase b, c d B ioisk værdi af protein i fiskefoder - ernæring mijø V aeproteiner kaseinmicee r P roteoytiske enzymer bioaktive peptider i mæ k P roteiner i fedtkugemembranen I I E ffekt af høje hydrostatiske tryk på vaeproteiners konmation, LMC 99 6 " Eary Events" i mækesyrebakterier udsigese af fermenterings

129 Jordbrugsdirektoratet, ts. Biag Projekter under FØTEK -3 Beviingshaver Beviingså r P rojek t Samet bevi., kr. Udvikingsprojekter (samarbejdsprojekter ) LMC 99 6 LMC 99 6 LMC 99 6 LMC 99 6 LMC 99 6 LMC 99 6 LMC T otat reguerbare promotorer ti skræddersyede starterkuture r K ontro af metaboisk fux igennem gykoysen hos aktokokke r K emisk karakterisering af sekundær metaboitdannese fra skimmesvampe F ortsat karakterisering af hypoaergene mækeprodukte r F ortsatte studier af kostens, speciet kaciums, betydning kne E rnæringsmæssige effekter af mækefedtstfers fysiske tistan d H umanfysioiske effekter af mækesyrebakterie r A romaudviking i fermenterede kødprodukter - S taphyococcus' s nedbrydning M ejerikuturer med ændret nukeotidmetaboism e F orbedret produktsikkerhed af pasteuriserede kødprodukte r O ptimering afprøvning af bacteriocinproducerende starterkuture r H øjtrykskonserverin g LMC 99 6 R apsoie ti human ernæring. Fase LMC 99 6 S vinekød: Forbedrede fedtstfer ti start- fravænningsfode r LMC 99 6 M etaboic Engineering o f S accharomyces cerevisi a e O ptimering af kødfarve, dryptab spisekvaitet i svinekød. Fase F orbedring af spisekvaitet i frugt- grøntprodukter. Fase Veterinær- Fødevaredirektoratet 99 7 D etaiembaering af fersk kød kødprodukter. Hovedprojek t A ktiv feksibe embaering af frugt grøn t V armechok i L actococcu s : Regueringsmekanismer mutanter i stress Forskningscenter Risø 99 7 S poreementer i andbrugsprodukte r I nteraktioner meem mækens egne enzymer o g P eniciium roquet i K ortægning af skimmekontamineringsveje i osterier ved anvendese af I at

130 Biag Projekter under FØTEK -3 FØTEK 2 FISK Jordbrugsdirektoratet (Kide: Direktoratet FødevareErhverv, 2002.) Beviingshaver Beviingså r P rojek t Samet bevi., kr. Udvikingsprojekter (samarbejdsprojekter ) - D eveopment Cutures Aimed Functiona Probiotic Food s U dviking af markedsovervågningssystem ti Roya Greenand A/ S A nvendese af eektromagnetiske akustisk-bøger ti kvaitetsmåin g Danmarks Fiskeriundersøgeser 99 4 O ptøningsrigo r Danmarks Fiskeriundersøgeser 99 4 D okumentationssystemer i fiskerindustriens produktionskæd e Handeshøjskoen I Arhus 99 4 U dviking af markedsovervågningssystem ti Roya Greenand A/S, Forsknin Danmarks Fiskeriundersøgeser 99 4 O ptøningsrigo r LMC 99 5 O xidationsmekanismer i fiskeoiehodig mayonnais e F remstiing af Cathepsin fra Sid (FaCS ) Roskide Universitetscenter 99 5 Konsumfisk: Medarbejder- brugerinddragese i produktudviking o g procesudviking LMC 99 5 I ndustriet arbejdede fødevarers vej - gennem mikrobøgeovnen - ti V urdering af kvaitetsmæssige, mijømæssige økonomiske perspektiver Åborg Universitet 99 5 V ækstratens indfydese på kvaitetskarakteristika i opdrættet regnbueørred F isk - Højtryksoptøning af kimreduktion i fere fiskeprodukte r Danmarks Fiskeriundersøgeser 99 6 O xidationsmekanismer i fiskeoiehodige emusionssysteme r Roskide Universitetscenter - Konsumfisk - Medarbejder brugerinddragese i produkt- procesudviking i 0 konsumfiskeindustrien LMC 99 6 B etydningen af docosahexaensyre i modermæk børns synsudvikin g Danmarks Fiskeriundersøgeser 99 6 O ptøningsrigor (tiægsbeviing barse ) Danmarks Fiskeriundersøgeser 99 6 F orbedring af kvaiteten af opdrætsfisk gennem udviking af bioiske Danmarks Fiskeriundersøgeser - F orbedring af kvaiteten af kod-røget aks gennem kontro a f L isteri a... 0 Danmarks Fiskeriundersøgeser - K vaitet af fiskeme, bedømt ved headspace-anays e 0 I at

131 Biag Projekter under FØTEK -3 Projekter under FØTEK Forskningsministeriet (Kide: FØTEK-sekretariatet, Forskningsstyresen, 2002 samt Forskningsstyresens hjemmeside aug. 2002) Beviingshaver Beviingså r P rojek t Samet bevi., kr. Samarbejdsprojekter Mejeri- Levnedsmiddeinstituttet, Carbon dioxide induced microbioica and chemica changes in mode systems an d KVL packaged foods Inst. Mikrobioi, E t studie af CTP synthase fr a L actococcus acti s inkusiv fysioiske studier a f BioCentrum-DTU mutanter anayse af protein struktur funktion Afd. Prydpanter Vegetabiske H ebredsgavnige stfer fra vegetabiske fødevare r Fødevarer, DJF Mejeri- Levnedsmiddeinst., KVL R eguering af fagpromoter R/M system fr a Lactococcus actis Konstruktion afprøvning af ny fagresistens mekanisme Inst. Moekyær Bioi, AU B ioaktive komponenter i mæk deres roe menneskers dyrs sundhe d Mejeri- Levnedsmiddeinstituttet, Nove type Unique Mathematica Identification Spectra Components fro m KVL Hyphenated Spectroscopic Methods Appied to Food Sampes Inst. Veterinær Mikrobioi, KVL Identification, isoation and characterisation stress-reguated genes i n Listeria monocytenes Inst. Markedsøkonomi, HHA, Supra-Company eve determinants degree market orientation vaue chains i n MAPP agricuture and fisheries F atty acids human mik and infant mua s Forskningsinst. Human Ernæring, KVL Inst. MAPP Markedsøkonomi, HHA, A naysing the effect competence pricency on permance in the food industr y LMC, KVL 200 M oecuar mobiity in foods undergoing phase transition s Inst. Antropoi, KU C hidren's Diet: The negotiation and mation food Choic e Forskningsinst. Human Ernæring, Non-nutritive substances from rye: Adaptive physioica responses seecte d KVL disease-reated biomarkers in postmenopausa women Mejeri- Levnedsmiddeinstituttet, Deveopment rapid and reiabe sensory methods by appying mutivariate anaysi s KVL and interpretation individua differences in sensory data - 998, F agige føgeudgifte r

132 Biag Projekter under FØTEK -3 Forskningsministeriet, ts. Beviingshaver Beviingså r P rojek t Samet bevi., kr. Rammeprrammer basisbeviinger L MC LMC, basisbeviing (4 føgende projekter apparatur) : Projekter: Forskningsinst. KVL Human Ernæring, F ats optimized heath promotion (projekt e ) BioCentrum, DTU R etronasa favour measurements and perception foods (projekt g ) Mejeri- Levnedsmiddeinst., KVL U nderstanding protein stabiized emusions (projekt a ) BioCentrum, DTU R etronasa favour measurements and perception foods (projekt g, tiægsbev. ) BioCentrum, DTU T he roe secondary metaboites on funga activities in foods (project h ) Apparatur: Mejeri- Levnedsmiddeinst., KVL 99 9 G rænsefadereomete r Mejeri- Levnedsmiddeinst., KVL 99 9 F ermento r Mejeri- Levnedsmiddeinst., KVL 99 9 F arvestase r Forskningsinst. Human Ernæring, 999 D efia-udsty r KVL Mejeri- Levnedsmiddeinst., KVL 99 9 R aman-spektrotomete r Mejeri- Levnedsmiddeinst., KVL 99 9 T D4 Short Pat h Inst. Markedsøkonomi, HHA, 999, 2000 M APP, basisbeviin g MAPP Mejeri- Levnedsmiddeinst., KVL M uskebaserede evnedsmider (rammeprr. ) Mejeri- Levnedsmiddeinst., KVL Antioxidative defense. Mechanisms and interaction between non-nutrient an d nutrient antioxidants in human heath and food production (rammeprr.) Afd. Fiskeindustrie Forskning, A dvanced Quaity Monitoring in the Food Production Chain (rammeprr. ) Danmarks Fiskeriundersøgeser Inst. Markedsøkonomi, HHA, Interdiscipinary approaches to innovation in the food sector with specia emphasi s MAPP on the concept "care" (rammeprr.) I at

133 Jordbrugsdirektoratet (Kide: Direktoratet FødevareErhverv, 2002.) Biag Projekter under FØTEK -3 Beviingshaver Beviingså r P rojek t Samet bevi., kr. Udvikingsprojekter (samarbejdsprojekter) LMC K vaitetsbevarese af sicede kødprodukter i MA-pakning gennem styring B ovin actadherin som antivira komponen t A roma i mæk - betydning af fodring, behanding agring af rå mæ k I on-transport satdeing under satning af kø d Ernæringsmæssige effekter af mækefedtstfers fysiske tistand (Tiægsbeviing ti dækning af barsesudgifter) KVL Understanding mechanica stimuation musce ce expression as a means o f promoting high musce yieds and high eating quaity 2000 M ækekvaitet - Betydning af somatiske ceer i mæ k I ndhod i dansk mæk mækeprodukter af cis-, trans-konjugeret inosyre S iainsyrehodige mækeproteiner - reationer meem struktur funktio n O steopontin - en aktivator af det ceuære immunsva r M UC's virkning som bakterie receptoranao g C 02-bedøvese af sagtesvin - basae neuroiske hod adfærd i re H æmning af kostridier i ost ensiage ved brug af antimikrobiee kuturer G angiosider fra vaefedt; Potentiae som sundhedsgavnige komponente r K arakterisering optimering af gærs etabering vækst på overfademodnede KVL 2 00 O ptimizing and monitoring processes in the food industry using muti-boc Danmarks JordbrugsForskning 2 00 V andmobiitet -deing i svinemusken under dennes omdannese ti kød LMC 200 I dentifikation af fysisk-kemiske betingesers indvirkning p å C ampyobact e r LMC 99 8 A dvancing sensory methodoy and competence in the food industr y LMC 99 8 LMC 99 8 LMC 99 8 LMC 99 8 LMC R engøring - eiminering af Listeria monocytenes i biim på produkt C auses high variabiity in drip osses from Danish por k K arakterisering af immun-moduerende komponenter i mæ k E ary events ved oxidation af mæk: Forbedring af hodbarheden af mæk F ysioisk moekyærbioisk karakterisering af gær i os t K vaitet hodbarhed af hvidskimmeost e S tress induced changes in viruence and surviva food borne patenes A mino acid cataboism and cheese favour in semi-hard chees e

134 Jordbrugsdirektoratet, ts. Biag Projekter under FØTEK -3 Beviingshaver Beviingså r P rojek t Samet bevi., kr. Udvikingsprojekter (samarbejdsprojekter) 998 M åeudstyr ti udsigese af kødkvaitet i svinekød baseret på fysisk M edføge-aernes roe i modningen af danske ostetype r Københavns Universitet 99 8 F orøget enzym produktion i bygma t Fedtindhodets indfydese på sensoriske egenskaber brugeropfattese a f mejeriprodukter 999 H øj spisekvaitet af dansk svinekø d LMC 99 9 E ffekten af bacteriociner bacteriocin-producerende mækesyrebakterie r I n-vitro metoder ti vurdering af mikroorganismers adhæsionsegenskabe r " Eary events" i Lactococcus actis som må aktivitet syrningsf M ikromijøer tidige begivenheders betydning bakteriers overevese H øjtryksbehanding af mækeproteine r F orudsigese af hodbarhed funktionaitetsændringer i mækepuve r KVL 99 9 M ækeminerabanding ti kaciumberigese af fødevare r K arakterisering optimering af mekanismer bag frigørese af enzyme r M ækephosphoipiders ernæringsmæssige betydnin g LMC 99 9 B eysning af mekanismen bag bakteriag-resistensen af pyrgmutanter af Rammeprrammer MAPP 99 8 R ammebeviin g MAPP 99 9 R ammebeviin g MAPP R ammebeviin g I at

135 Biag Projekter under FØTEK -3 Beviingshaver Beviingså r P rojek t Samet bevi., kr. Udvikingsprojekter (samarbejdsprojekter) Danmarks Fiskeriundersøgeser K vaitetsstyring af modificeret atmosfære pakket fersk fisk gennem måing Danmarks Fiskeriundersøgeser S tructuring knowedge about food quaity; soving how to define i t Danmarks Fiskeriundersøgeser K vaitetsstyrings- dokumentationssystem i sideindustrien. Forbedret Danmarks Fiskeriundersøgeser 200 O xidationsbeskyttese af fiskeoiehodige produkte r Danmarks Fiskeriundersøgeser 2 00 V æksthastighed kvaitet af opdrætsfisk - effekt af avsarbejdet på reg K onsumanvendese af hestemakre andre peagiske arte r Danmarks Fiskeriundersøgeser 99 8 K vaitetsindikatorer - et brugermå Danmarks Fiskeriundersøgeser 99 8 F orbedring af kvaiteten af kod-røget aks gennem kontro a f L isteri a Danmarks Fiskeriundersøgeser 99 9 K vaitetsdifferentiering af frossen fisk i industrie n I at Jordbrugsdirektoratet (Kide: Direktoratet FødevareErhverv, 2002.) FØTEK 3 FISK 34

136 Biag 6. - Ansætteser af evnedsmiddeuddannede Biag 6. Eksemper på ansættese af evnedsmiddeuddannede Biaget indehoder datagrundag Figur samt diskussionen i Afsnit 6. af deingen af evnedsmiddeuddannede i medemsregistrene i fageningerne Foreningen af Levnedsmiddeingeniører -kandidater, FLIK, Ingeniøreningen i Danmark, IDA, Dansk Mejeriingeniør Forening, DMF, på de enkete ansættesessteder. Datagrundag Figur 6. Oversigt over anta ansatte evnedsmiddeuddannede fra de tre eninger FLIK, IDA DMF det på brancher I Brancher er fudstændighedens skyd inkuderet kategorierne Ledige, Ingen ansættese opgivet, Uspecificeret privat ansættese Ansættese i udandet, der rummer des edige des personer med ukendt ansættesessted. Anta ansatte angiver anta medemmer af de tre eninger FLIK, IDA DMF i den pågædende branche ska ikke tages som udtryk det totae anta ansatte med en evnedsmiddeuddannese i branchen. Branche Anta ansatte Anden privat skning 6 Anden produktion 2 Ansættese i udandet 27 Brancheskning 2 Farmaci/bioteknoi 59 Fødevareingredienser, tisætningsstfer mv. Ingen ansættese opgivet 92 Konsuentvirksomhed 30 Ledige 4 Levnedsmiddekontro 4 Levnedsmiddeproduktion 86 Organisationer 26 Produktions- måeudstyr 42 Sektorskning Myndigheder o.a. f Service hande på området Teknoisk service 4 Undervisning 55 Universiteter 86 Uspecificeret/anden privat ansættese 3 Tota 927 Kide: Medemsregistrene i FLIK, IDA DMF

137 Biag 6. - Ansætteser af evnedsmiddeuddannede Datagrundag diskussion i Afsnit 6. Fordeing af evnedsmiddeuddannede registreret i FLIK, IDA DMF på ansættesessteder Ansættesesstederne er angivet med navne som opgivet af eningerne. Anta ansatte angiver anta medemmer af de tre eninger FLIK, IDA DMF på de pågædende ansættesessteder ska ikke tages som udtryk det totae anta ansatte med en evnedsmiddeuddannese på det enkete sted. Ansættesessteder Anta ansatte ABB Astom Power Denmark A/S Accoat Medica Aga A/S Agro Business Park Denmark, Forskningscenter Fouum AKV Langhot Abertsund Kommune Afa Lava Afred Jørgensen Laboratorium APV Homenisers A/S APV Pasiac Anhydro APV Process Systems APV Udvikingscenter Ara Foods Ingredients Biac A/S Bontech Engineering Bryggerieningen Car Bro Food A/S Carsberg Centra Soya Aarhus A/S Cerestar Scandinavia Cheminova Agro A/S, Patent/Registreringsafd. Chemometec A/S Coy Company Coopast A/S COMETT Ansættesessteder Anta ansatte CVU Syd Sygepejeskoen Dan Bakery A/S Danfoss A/S Danmarks Erhvervspædagiske Læreruddannese Danmarks Fiskeriundersøgeser Danpo A/S Dansk Carna Consum Dansk Catering Center A/S Dansk Dre Dansk Standard Systemcertificering Dansk Varefakta Nævn Dansk Ørredfoder A/S Danske Landmænd Danske Sagterier Vet.Afd. Region 2 DCE Datacentret De Danske Mejeriers Fæesindkøb De Danske Spritfabrikker A/S De Samvirkende Købmænd, DSK Det Danske Handeskammer Djursand Landboening DME - Danish Micro Engineering A/S Dow Danmark DTU Tværfagigt Center Enigheden A/S Ernæringsrådet (Fødevaredirektoratet) Essi Konsumfisk a.m.b.a. EUC Sjæand Næstved Afd. Fanø Mejeri FC Århus FDB 36

138 Biag 6. - Ansætteser af evnedsmiddeuddannede Ansættesessteder Anta ansatte Ansættesessteder Anta ansatte Ferring FI-Mejerifrugt Danske Mejeriers Fæesindkøb FMC Forbrugerstyresen Forbundet af Dyræger Levneds- middeingeniæører -Kandidater Forbundet af Offentigt Ansatte Forskningsstyresen Frederiksberg Skoe HTX Gadsaxe Tekniske Fødevareregion Sønderjyand Fødevareregion Veje G M Consut GCI Mannov GEA Liquid Processing Scandinavia Gerstenberg & Agger Gigteningen Grønands Hjemmestyre H. Lundbeck A/S Havnemøerne A/S Hempe Gruppen Horsens Tekniske Skoe Hospitasaborantskoen i København Hvidovre Hospita Industri- Håndværkerskoen HTX- Afdeingen Ingeniørhøjskoen Kbh's Teknikum J.C. Hempes Skibsfarve-Fabrik Jysk Anayseinstitut A/S Kemi-Lab - Åborg Kommune Kinik For Integreret Medicin Kohberg Brød Kraft Freia Marabou Kram I/S Krsgaard Biosystems ApS K-Saat A/S KVL, Inst. Jordbrugsvidenskab KVL, Center Fødevareskning KVL, Danmarks Veterinære Jordbrugsbibiotek Københavns Tekniske Skoe Københavns Tekniske Gymnasium Københavns Universitet Kødbranchens Fæesråd L.M. Eriksson A/S Lact Innovation Lactosan Latin Consut Launis Fiskekonserves A/S Linds Fabrikker A/S Løvens Kemiske Fabrik MA Project Mammen Mejeri Matas A/S Matcon A/S Mc Donad's Danmark A/S Medicon Mediecut Mejeriernes Mækedisponeringsseskab Mejeriet Dybbækda Mejerigården Mejeriindustriens Bedriftssundhedstjeneste Mejeriingeniør Bertrand Angeys Mejeriingeniør Knud Kristensen Mejeriingeniør Svend Erik Wabech Metaindustriens Fagskoe Metapres Mijøaboratoriet Storkøbenhavn I/S 37

139 Biag 6. - Ansætteser af evnedsmiddeuddannede Ansættesessteder Anta ansatte Ansættesessteder Anta ansatte Missionpharma Int. Projekt Services A/S Mækeritidende N.M. Foods Natur-Dreriet A/S Naturgas Midt/Nord I/S Naturi' Foods NEG Micon Neste Danmark Nordisk Landbrugs Akademi Nordisk Ministerråd Nutana Nutricia Nykredit Afd. Tåstrup Næstved tekniske Skoe Nørup Mejeri PA Consuting Group Pharma Nord ApS Premier Is Promentor Management Radiometer A/S Randers Tekniske Skoe Recombined Dairy System Rigshospitaet Roche A/S S.B.O. Puratos A/S Sanovo Foods SAS Service Partner Sasib Nordic Schustad Frost A/S Schustad Frost A/S, Fristrup Afd. Sevstændig Konsuent SGS Danmark A/S Sikeborg Centrasygehus Sikeborg Tekniske Skoe Skanderborg Apotek Skov- Naturstyresen Sagteriernes Forskningsinstitut Sorø Hushodningsskoe Statens Seruminstitut Sundhedsstyresen Superfos A/S Svendborg tekniske Skoe Symbion A/S Søvind Mejeri Teknisk Skoe Teknisk Gymnasium Thy-Mors Teknisk Skoe Sagese Teknoisk Institut Center Embaage Transport Tetra Lava The Borden Company Udand Ara Foods do Brasi Udand Ara Foods PLC, Engand Udand Chr. Hansen, Japan Udand Chr. Hansen SpA, Miano Udand Dairy Farmers America Udand Dan-Vigor Ind e Com de Laticinios Ltds Udand Emusion Hoand BV Udand Icarda Udand Intergas S.A. Udand Korea Denmark Dairy Ltd. Udand Procesadora Naciona de Aimentos S.A. Udand Sacco ITA-Cardorago Udand Ara Foods do Brasi Udand Cairo, Egypten Udand Grindsted Intercooid Undervisningscentret UNI-C 38

140 Biag 6. - Ansætteser af evnedsmiddeuddannede Ansættesessteder Anta ansatte Ansættesessteder Anta ansatte Uniever Bestfoods Værøse Kommune Xenenix ApS Økonomaskoen Aaborg Tekniske Skoe ÅU, Videncenter Læreprocesser Århus Amtskommune Århus Oiefabrik Århus Tekniske Skoe APV Engineering 2 Beauvais, Aktieseskabet 2 Brødrene Hartmann A/S 2 Cocio Chokoademæk 2 CP Keco ApS 2 Danagro Adviser 2 Danisco Fexibe 2 Danisco Foods 2 Danmark Protein 2 Danpo A/S Veterinærkontroen 2 Dansk Industri 2 Dansk Zoonosecenter, Danmarks Veterinærinstitut DTU 2 DTU BioCentrum 2 DTU Institut Bioteknoi 2 Emusion 2 Enigheden Produktion A/S 2 Eurran A/S 2 Fan Mik Internationa 2 Fiskeindustriskoen ATI 2 Forbrugerrådet 2 Fødevaredirektoratet Storkøkkencentret 2 Fødevareregion Sønderjyand 2 Fødevareregion Århus 2 2 G. Saicath & Co. 2 Hovedstadens Sygehusfæesskab, Sygepejeuddannesen Hovedstadens Sygehusfæesskab, Institut Sygdomsebyggese Internationa Nutrition Co. 2 K VL, Institut Veterinær Mikrobio i 2 Kbh's Kommunes Sundhedsvatning 2 Maarco 2 Mejeribrugets Arbejdsgiverening 2 Min. Fødevarer, Landbrug & Fiskeri, Departementet Nesté Danmark 2 Nordex Food 2 Novo Nordisk Engineering A/S 2 Pasgaard Nexus 2 Patent- Varemærkestyresen 2 Radiometer Medica A/S 2 Suhr's Seminarium 2 Tauov Mejeri 2 Tetra Pak 2 Tetra Pak Fitration Systems 2 Thostrup Gjesing 2 Udand Chr. Hansen, Brasiien 2 Veje Tekniske Skoe 2 Wisby 2 A/S Einar Wiumsen 3 Ankerhus Seminarium 3 APV Anhydro 3 BASF Heath & Nutrition A/S 3 BVQI Denmark A/S 3 Dansk Toksikoi Center 3 Ferrosan 3 Fødevareregion Viborg 3 Laborantskoen Pasgaard A/S 3 39

141 Biag 6. - Ansætteser af evnedsmiddeuddannede Ansættesessteder Anta ansatte Ansættesessteder Anta ansatte Sagese Mejericenter 3 Teknoisk Institut 3 ALK-Abeo A/S 4 Chr. Hansen A/S At-Farver 4 Danske Sagterier 4 Fødevareregion Fyn 4 Hostebro Tekniske Skoe 4 Kræftens Bekæmpese 4 Danmarks Veterinærinstitut 5 Novo Nordisk A/S 28 Fødevaredirektoratet 32 Chr. Hansen A/S 33 KVL, Mejeri- & Levnedsmiddeinstituttet Ara Foods AmbA 88 (I at 296 ansættesessteder) Tota 77 Kide: Medemsregistrene i FLIK, IDA DMF, Eurins Danmark A/S 5 Fødevareregion Nordøstsjæand 5 Fødevareregion Ringsted 5 Mejeriernes Produktionsseskab 5 Mejerieningen 5 Novozymes A/S 5 Roya Greenand A/S 5 Schustad Brød A/S 5 Sagteriskoen i Roskide 5 Statens Seruminstitut, Sektor Mikrobioi 5 Steins Laboratorium 5 Thostrup Cheese A/S 5 Bioteknoisk Institut 6 Danmarks JordbrugsForskning 6 Fødevareregion København 6 Toms Fabrikker A/S 6 Niro A/S 7 Danish Crown AmbA 8 Daum Tekniske Skoe 9 Foss Eectric A/S 9 Pantedirektoratet 0 Danmarks Fiskeriundersøgeser Sagteriernes Forskningsinstitut Danisco Cutor 7 KVL, Institut Human Ernæring 8 40

142 Biag 6. - Ansætteser af evnedsmiddeuddannede Datagrundag Figur 6.2 De største aftagere af evnedsmiddeuddannede I figuren er det vagt at medtage ansættesessteder med over 5 ansatte. Anta ansatte angiver anta medemmer af de tre eninger FLIK, IDA DMF på den pågædende arbejdspads ska ikke tages som udtryk det totae anta ansatte med en evnedsmiddeuddannese på stedet. Ansættesessted Anta ansatte Bioteknoisk Institut 6 Danmarks JordbrugsForskning 6 Fødevareregion København 6 Toms Fabrikker A/S 6 Niro A/S 7 Danish Crown AmbA 8 Daum tekniske Skoe 9 Foss Eectric A/S 9 Pantedirektoratet 0 Danmarks Fiskeriundersøgeser Sagteriernes Forskningsinstitut Danisco Cutor 7 KVL, Institut Human Ernæring 8 Novo Nordisk A/S 28 Fødevaredirektoratet 32 Chr. Hansen A/S 33 KVL, Mejeri- & Levnedsmiddeinstituttet 53 Ara Foods AmbA 88 Kide: Medemsregistrene i FLIK, IDA DMF

143 Biag Kurser på evnedsmiddeuddanneserne Biag 6.2 Kurser på evnedsmiddeuddanneserne på KVL DTU Kurser på evnedsmiddeuddanneserne KVL/DTU kandidatuddannesen Nr. Tite Vej. sem. Modu Point Universitet Ernæringsepidemioi 9 E6 6 KVL Ernæring på cytoisk niveau 8 F3 6 KVL Makronæringsstfer 7 E3 6 KVL Kost- ernæringsstatus 7 E 6 KVL Mikronæringsstfer 7 E6 6 KVL Fokesundhed ernæring 8 F3 6 KVL Madens socioi 7 E5 6 KVL Kostreaterede sygdomme 8 F5 6 KVL Food and Nutrition Security in Deveoping Countries 7 Januar 6 KVL Børneernæring 8 Juni 6 KVL Tema: Human ernæring: Kost Vefærdssygdomme 8 Fsup. 2 KVL 0738 Levnedsmiddetoksikoi 6 F6 6 KVL Mækeproduktion 8 Juni 6 KVL 0723 Levnedsmikrobioi 4 F F4 9 KVL 0724 Levnedsmikrobioi 4 F F4 9 KVL Diagnostisk bakterioi 5 E6 6 KVL 0770 Immunoi 5 E2 2 KVL Zoonoser 5 Januar 6 KVL Mikrobioi A 3 E2 9 KVL 0756 Oxidative ændringer i evnedsmider 7 E 6 KVL Vand i evnedsmider 7 F6 6 KVL Gær- skimmesvampe i evneds- nydesesmider 7 E3 2 KVL Gær- skimmesvampe i evneds- nydesesmider 7 E E2 2 DTU Fresh Meat Production 8 F2 6 KVL Fundamenta Principes Meat Quaity 9 E4 6 KVL Mikrobioiske aspekter af evnedsmiddekonserv. o 7 E7 9 KVL 2775 Mikrobioiske aspekter af evnedsmiddekonserv. o 7 E5 9 DTU 0763 Introduktion ti fermenteringsprocesser 4 F5 6 KVL Fermented Food 6 F7 9 KVL 0762 Nydesesmider 7 E7 6 KVL Vegetabiske evnedsmider 7 E7 6 KVL Eksporativ dataanayse/ Kemometri 3 E5 6 KVL Mejeriteknoi a 7 E7 9 KVL Mejeriteknoi b 8 F2 F5 2 KVL Dairy Microbioy 8 F6 F7 9 KVL Fødevareovgivning kvaitetsstyring 2 9 E4 6 KVL 42

144 Biag Kurser på evnedsmiddeuddanneserne Nr. Tite Vej. sem. Modu Point Universitet 0767 Levnedsmiddekemi 4 F2 2 KVL 0768 Mæk som råvare 4 F3 6 KVL Vegetabiier som råvare 4 F3 6 KVL Meat as Raw Materia 4 F3 6 KVL Mad samfund 5 Esup., eft. 6 KVL Advanced Sensory Science 8 F7 9 KVL Introduktion ti evnedsmiddeproduktion Januar 6 KVL Embaering af evnedsmider 6 Juni 6 KVL Funktionaitet funktionee ingredienser i evnedsmider e 5 Januar 6 KVL 2777 Funktionaitet funktionee ingredienser i evnedsmider e 5 Januar 6 DTU Fødevareovgivning kvaitetsstyring 3 Januar 6 KVL Kvantitativ evnedsmiddespektroskopi 7 Januar 6 KVL Sensorik 4 Juni 6 KVL Tema: Levnedsmiddeteknoi - øproduktionskæden 9 E7 2 KVL Tema: Nat. antioxidanter - evnedsmiddekemiske, t o 8 F4 2 KVL 0306 Anaytisk fysisk kemi 2 F2 9 KVL 0353 Kemi E2 9 KVL 0354 Kemi 2 2 F3 6 KVL Biokemisk øveseskursus 3 Esup., eft. 3 KVL Biokemi 3 E 6 KVL 0360 Metaioner i bioiske systemer 5 E7 6 KVL Levnedsmiddeanayse 4 Juni 6 KVL 0248 Isotopteknik hesefysik 5 E3 6 KVL 025 Anvendt fysik A E4 6 KVL 0252 Anvendt fysik B E4 E6 9 KVL Moekyær biysik 3 E6 9 KVL 09 Matematik med inmationsteknoi (L) E 7,5 DTU 092 Matematik med inmationsteknoi 2 (L) 2 F2-B 5 DTU 092 Mekanik (L) E3-A 5 DTU 2670 Amen kemi E3-A e. E-A e. E2-B 5 DTU Fysisk kemi 2 F5-A/ E5-A 5 DTU Uorganisk kvantitativ anayse, ab. kursus E4-A 2,5 DTU Anayseteknik 2 F4 7,5 DTU Organisk kemi L E5-A 5 DTU 273 Human fysioi 5 E2-B 5 DTU 2732 Immunoi 6 F3-A 5 DTU GXP - Good Manufacturing Practice 5 Januar 5 DTU 2750 Fisk som råvare 4 Juni 5 DTU Fisk som evnedsmidde ressource 5 Januar 5 DTU 275 Kemometri kassifikation 4 Juni 5 DTU Levnedsmiddeproduktionssystemer 7 E 0 DTU 43

145 Biag Kurser på evnedsmiddeuddanneserne Nr. Tite Vej. sem. Modu Point Universitet Hygiejnisk design af procesudstyr ti fødevareindustrien 7 Januar 5 DTU 2758 Økoisk skånsom produktion af fødevarer 6 F3-A u. år 5 DTU Fremstiing karakterisering af evnedsmider 2 Juni 5 DTU Praktik evnedsmiddeingeniører 6 Forå./Eft.å. 25 DTU 2770 Levnedsmiddeproduktion 3 E3 0 DTU 277 Levnedsmiddeteknoi L 5 E4 E5 5 DTU 2775 Kødprodukters arbejdningsteknoi 8 F2 0 DTU 2772 Mikrobioi L 3 E2 E5 0 DTU Bioteknoisk mikrobioi; gær bakterier 5 E-B 5 DTU Øveser i moekyærbioi fysioi hos gær mæk e 5 Januar 6 DTU 2773 Biokemi L 3 E-A E2-B E5 0 DTU Ernæring L 5 E3-A 5 DTU 2776 Tema: Funktionee fødevarer Nove Foods 7 E5 2 DTU Tema: Produktudviking i evnedsmiddeindust. 7 Forår 25 DTU Tema: Produktteknoi produktdesign 7 F2-A 2 DTU 2872 Introduktion ti internt eksternt mijø 5 Januar 5 DTU Skimmesvampe i bygninger indekima 7 Juni 5 DTU Anaytisk skimmesvampekemi 5 Januar 5 DTU 0259 Statistik 2 F/E3-A 7,5 DTU 053 Matematisk grundkursus E2 6 KVL 006 Statistisk grundkursus 2 F4/E5 9 KVL 0966 Introduktion ti driftsøkonomi 7 E5 6 KVL 4240 Regnskabsære virksomhedsøkonomi 7 E3-A/F3-A 7,5 DTU Kide. Studiehåndben, DTU, : Kurset igger i fere moduer / : Kurset findes både år efterår 44

146 Biag Kurser på evnedsmiddeuddanneserne Kurser på evnedsmiddeområdet DTH Kemiingeniøruddannesen Institut Kursus Anta timer Foreæsninger Øveser Afd. Bio- Bioisk kemi kemi Ernæring Eksperimente bioisk kemi - 4 Biokemi Eksperimente biokemi - 84(+42 2 ) Biokemi Eksperimente biokemi 2-20 Immunoi 28 - Human fysioi Ernæring 28 - Grundfagigt speciae - 4 (+84 2 ) Instituttet Levnedsmiders produktion Bioteknoi kvaitet 28 - Levnedsmiddekemi -toksikoi 28 - Levnedsmidddemikrobioi -hygiejne 28 - Bioindustrie oparbejdning (evnedsmiddeteknik fermenteringsteknik) 28 - Øveser i evnedsmidde fermenteringsteknoi - 2(+4 2 ) Eksperimente evnedsmiddemikrobioi - 84 (+42 2 ) Videregående øveser i kemisk procesteknik - 20 Fiskeriministeriets Fiskeriindustri - 20 Forsøgsaboratorium Fiskeriindustri Fiskeriteknoi bromatoer Kide: Hvad vi vi med evnedsmiddeskningen? KVL/DTU eæsningstime svarer ti 2 x 35 minutter øvesestime svarer ti 60 minutters undervisning 2. Hjemmearbejde 3. Foreæsningstimer á 45 minutter 45

147 Biag Kurser på evnedsmiddeuddanneserne Kurser på evnedsmiddeområdet KVL 990 cand.brom.- mejeriingeniøruddanneserne Institut Kursus Anta timer Foreæsninger Øveser Mejeri- Ernæringsære Levnedsmidde- Fedtstteknoi instituttet Grøntsags- frugtteknoi Introduktionskursus vedr. kødindustri Kvaitetsanayse Kødteknoi Kødteknoi Landbrugspanternes teknoi Levnedsmiddekonservering Levnedsmiddekonservering, tivagsfag veterinærer Mejeribakterioi Mejerikemi Mejeriprodukternes teknoi Mejeriøkonomi Mæketeknoi 60 - Procesteknik i evnedsmiddeindustrien Projektering af mejeribygninger Projektering af mejerimaskinanæg Inst. Veterinær Levnedsmiddemikrobioi Mikrobioi Levnedsmiddemikrobioi Levnedsmiddehygiejne 30 - Levnedsmiddeovgivning -administration A 30 - Levnedsmiddeovgivning -administration B 45 - Kide: Hvad vi vi med evnedsmiddeskningen? KVL/DTU eæsningstime øvesestime svarer ti 45 minutters undervisning 2. I samarbejde med Institut Anatomi Fysioi 46

148 Biag Levnedsmiddeuddannesernes ovgrundag Biag 6.3 Levnedsmiddeuddannesernes ovgrundag I 990 eksisterende der 3 kandidatuddanneser på fødevareområdet, en evnedsmiddespeciaiseret kemiingeniøruddannese på DTH, normeret ti 5 år, samt bromato- mejeriingeniøruddanneserne på KVL, normeret ti hhv. 4½ 5 år. På det tidspunkt uddannedes desuden kemiingeniører (i.e. akademiingeniører) ved det daværende Danmarks Ingeniørakademi, DIA, af hvike størsteparten fandt arbejde inden evnedsmiddesektoren. I februar udarbejdede KVL DTU i fæesskab et opæg ti evnedsmiddeuddanneserne fremover på de to institutioner, i august 990 udarbejdede KVL et sag ti revision af hhv. evnedsmiddeuddannesen mejeriingeniøruddannesen ved KVL, som i hovedtræk skitserede en treårig grunduddannese (bacheor) efterfugt af en to-årig overbygningsuddannese (kandidat). Landbrugsraadet udarbejdede så det år et opæg om etabering af en fæes evnedsmiddekandidatuddannese understøttede dermed Undervisningsministeriets Priudvags rapport samt udvagets mandskabs notat om skning uddannese på evnedsmiddeområdet, der bev fremagt i marts 99. Også ATV søgte via sin rapport Levnedsmiddeskning sådan kan det gøres, der udkom i apri 99, at fremme en sådan øsning ved at anbefae, at der skete en koordinering af uddannesen på de to institutioner, at der bev indført fud meritoverførse. Hen over sommeren 99handede Landbrugsraadet Industrirådet samt de to rektorer KVL DTU med undervisningsminister Berte Haarder Undervisningsministeriets Universitetsafdeing om at oprette et fæes evnedsmiddecenter ved KVL/DTU (jf. Afsnit 4..3), der uden at koordinere evneds-middeskningen fremover skue estå de fæes evnedsmiddeuddanneser på de to æreanstater. I august 992 udsendte Undervisningsministeriet den første bekendtgørese speciet om evnedsmiddeuddanneserne på Den Kg. Veterinær- Landbohøjskoe, Danmarks Tekniske Højskoe Danmarks Ingeniørakademi (05). I 992 omfattede evneds-middeuddanneserne såedes en 3½-årig uddannese ti evneds-middeingeniør samt en i at 5-årig evnedsmiddekandidatuddannese (cand.brom.). De første 5 semestre samt det syvende udgjorde en grunduddannese, som var fæes de to uddanneser, medens det 6. var heiget ønnet praktik evnedsmiddeingeniøruddannesen. I december 996 bev bekendtgøresen aføst af en ny, der trådte i kraft i starten af 997 (06). Dermed fik grunduddannesen betegnese som en sevstændig fagigt afrundet, 3-årig bacheoruddannese, der igesom tidigere fungerede som grunduddannese både evnedsmiddeingeniør kandidatuddannesen. Den sidstnævnte (nu cand.techn.a.) specificeredes nu i tre inier, evnedsmiddeinien, kødindustriinien mejeriinien. Medens bacheoruddannesen gav direkte adgang ti kandidatuddannesens evnedsmiddeinie, bev der krævet et suppement på 6 måneders ønnet praktik på kandidatstudiets kødindustriinie 9 måneders ønnet praktik på mejeriinien. Og det bev specificeret, at der kunne gives tiadese ti, at evnedsmiddeingeniøruddannede kunne optages på kandidatuddannesen. Det bev aerede i 992 understreget, at det studiekoordinerende organ skue påse, at det fagige indhod af studiet de krav, der sties ti de studerende, skue være så ensartede, at kompetencen hos de færdiguddannede evnedsmiddeingeniører bev den samme, uanset hvor de studerende var optaget. Dette krav bev i 2000 (07) udstrakt ti at gæde ae tre uddanneser. For evnedsmiddeingeniøruddanneserne bev det i 996 fremhævet, at praktikstedet ska godkendes af undervisningsinstitutionen, at perioden i visse tifæde kan være uønnet. Et egentigt fæes studienævn evnedsmiddeuddanneserne, LSN, bev endeig oprettet i apri Fiskeriingeniøruddannesen, som tidigere bev udbudt ved Aaborg Universitet, bev nedagt i midten af 90 erne. I den internationae midtvejsevauering af FØTEK 2 i 997 (24) var evaueringspaneets generee indtryk af undervisningen på KVL DTU særdees positivt. Speciet roste paneet Levnedsmiddecentrets roe som mider koordinerende faktor meem to akademiske kuturer. Samtidig pegede paneet på, at der burde ske en styrkese af undervisningen i fødevareteknoi. I september 2000 trådte endnu en revideret udgave i kraft af bekendtgøresen om evnedsmiddeuddanneserne på Den Kg. Veterinær- Landbohøjskoe Danmarks Tekniske Universitet (07). Denne nyeste bekendtgørese har hjemme i universitetsoven fra 999 (04), men har stadig samme 47

149 Biag Levnedsmiddeuddannesernes ovgrundag måmuering som i I hod ti bekendtgøresen fra 996 specificeres det fagige indhod af bacheoruddannesen, det præciseres, at optagese på kandidatuddannesens evnedsmiddeinie kræver en gennemført bacheoruddannese eer evnedsmiddeingeniøruddannese, at optagese på kødindustriinien mejeriinien begge kræver 6 måneders praktik. Praktiktiden kandidatud-dannesens mejeriinie bev såedes nedsat fra 9 ti 6 måneder. Som net nyt bev det specificeret, at der ska indgå mijømæssige probemstiinger i uddanneserne, at det ska tistræbes, at de studerende opnår indsigt i samspiet meem skeige kuturmer. Der bev desuden åbnet muighed, at studerende med en anden reevant uddannese end en bacheoruddannese i evnedsmiddevidenskab eer en evnedsmiddeingeniøruddannese ska kunne optages på kandidatuddannesen. Endeig kan ministeren godkende, at evnedsmiddeuddanneser kan udbydes af andre højere uddannesesinstitutioner, men i samarbejde med KVL DTU. 48

150 Biag Ph.d.-projekter - KVL Biag 6.4 Titer på ph.d.-projektafhandinger på evnedsmiddeområdet, KVL, EFU = Projekt under Erhvervsskeruddannesen 99 Forskningsprojekt Favour i ost) Identifikation karakterisering af mækesyrebakterier - med henbik på en vurdering af deres biokonserverende potentiae i fiskeprodukter Unges ernæringsbevidsthed dens indfydese på deres kostvag Institutut Mejeribrugsinstitutttet Chr. Hansens Laboratorium A/S (?) (EFU)? Forskningsinst. Human Ernæring 992 Absorbtion mineras and trace eements from diets rich in phytic acid eucidated by experiments with rats and pigs Characterisation actic acid bacteria isoated from igthy preserved fish products and their abiity to metaboisevarious carbohydrates and amino acids Forskningsinstitut Ernæring Kemisk Inst. Human Characterisation Danish isoates mutiocus enzyme eectrophoresis Listeria monocytenes DNA-based methods Samonea detection. Evauation DNA- hybridization probes and PCR primers Samonea dectection by the use Inst. f. Vet. Mikrobioi Inst. f. Vet. Mikrobioi deveopment in Danbo cheese (Styring af smags- aromaudviking V irkning af hao-toerante bakteriestammer på baconaroma Mejeri- Levnedsmiddeinst. Løbekoaguering. Teknoiske parametres indfydese på den enzymatiske reaktion gedannese i mæk UF-retenater Mejeri- Levnedsmiddeinst. P ea quaity. Studies pea constituents and deveopm. anaytica methods Kemisk Inst. Carotenoider. Fotysiske, fotokemiske samt kemiske egenskaber i reation ti oxidationsprocesser i evnedsmider bioiske systemer Kemisk Inst. 49

151 50 Biag Ph.d.-projekter - KVL and food the in ingredients as fractions grains spent brewers Utiization industry feed Levnedsmiddeinst. Mejeriaroma content concerning mainy strawberries, ife storage and Quaity characteristics sensory and compounds Levnedsmiddeinst. Mejeristored broccoi quaity sensory and constituents non-voatie and Voatie athmosphere CO2 high and ow O2 under Levnedsmiddeinst. Mejerispoiage fish microbia prediction and vauation E. Levnedsmiddeinst Mejeria as pvs40 Evauation bacteria. diary modification genetic Food-grade in coning moecuar vector ood-grade f s acti actococcus L specia with resistance nisin gene marker vector's the to reference Levnedsmiddeinst. Mejeri oprensning Isoering, mækesyrebakterier. Bacteriocin-producerende karakterisering Levnedsmiddeinst. Mejeriaf vurdering ti anvendese Dannese oxidationsprodukter. Fuorescerende status oxidative evnedsmiders Center KVL Levnedsmiddeskn. thermophiic etection D r ampyobacte C c patheni nd a a Yersini nterocoitica e R PC using Mikrobioi Veterinær Inst. et som grundag LP-mode ferperiodisk en af Anvendesen svinesagterier besutningsstøttesystem på Skov Økonomi, Inst. Landskab mejeriprodukter i oxidation hoestero C. Levnedsmiddeinst Mejeriyeast, brewing anaysis fow cytometry and staining fuorescene Use cerevisiae Saccharomyces Levnedsmiddeinst. Mejeriproducts fish vide sous spoiage and safety icrobia M. Levnedsmiddeinst Mejeriand sensory microscopy rheoy, by stirred yhurt haracterisat. C s naysi a. Levnedsmiddeinst Mejerisegmentation image to appied modes point change patia S k Fysi Matematik Inst. i favour warmed-over af udviking på indfydese Varmebehandingens kød køeagret varmebehandet, Fysik Matematik Inst. disease heart coronary merkers risk and acids fatty saturated ndividua I n Huma Forskningsinstitut Ernæring metaboism carbohydrate and ppetite A n Huma Forskningsinstitut Ernæring rats in digestibiity nutrient and proiferation epitheia morphoy, Intestina adaption period and poysaccharides indigestibe by infuenced as Human Forskningsinstitut Ernæring børn ti kostvag ædres af undersøgese En - medicin Meem mad år meem 0 Husdyrbrug Inst. Husdyrsundhed haracterisation C u aure taphyococcus S s mastiti from bovine s i Mikrobio Veterinær Inst. quaity sensory the importance reactions oxidation and Photochemica bitters aromatic and aqvavits Levnedsmiddeinst. Mejeri-

152 5 Biag Ph.d.-projekter - KVL , ts system intestina gastro the in enetransfer G. Levnedsmiddeinst Mejerikrydderier af aktivitet ntioxidativ A. Levnedsmiddeinst Mejeri- TP90- phage temperate Lactococca genetics and proteins irion V. Levnedsmiddeinst Mejeri- E Vitamin between Interactions products. meat and meat Antioxidants C Vitamin and Levnedsmiddeinst. Mejerisaat snittet af brunfarvning nzymatisk E. Levnedsmiddeinst Mejeriin bacteria acid from actic enzymes ipoytic characterisation and Isoation between reaction and sausages fermented in deveopment favour to reation H 2 O 2 s protein other and myobin -activated Levnedsmiddeinst. Mejerirennet by micees casein aggregation the kinetics he T. Levnedsmiddeinst Mejeripå henbik med surdejsfermentering af arakterisering K n e af optimering rugbrød ti surdejsfermentering genere Levnedsmiddeinst. Mejeri means a as bydehydration caused vegetabes and fruits in changes Quaity in stabiity storage and quaity on methods drying Effects preservation: ango m ) L. indica (Mangifera Levnedsmiddeinst. Mejerisamon cod-smoked vacuum packed chied, uaity Q. Levnedsmiddeinst Mejerimortem post to reference specia with systems capin-/capastatin The dorsi ongissimus M. porcine in myibriar degradation Inst. Kemisk evauated cacium absorption and zinc on phosphopeptides casein Effect humans and modes experimenta in Human Forskningsinstitut Ernæring magnesium mangankobber-, zink-, af bestemmese ti Metoder kost. humane den fra absorption Human Forskningsinstitut Ernæring techno. hot-fi and Sous-vide HACCP: in microbioy predictive pp. A. Levnedsmiddeinst Mejeriheri, chtyophonus I s product fish in signif. and tax. cyce, ife pidemioy, e. Levnedsmiddeinst Mejerifactors on emphasis specia with - bacteria foodborne stressed Surviva in thermotoerance ffecting a s monocytene Listeria Levnedsmiddeinst. Mejeri- Mozzarea in and mation ge to reation in protein mik Proteoysis utrafitration by manufactured cheese Levnedsmiddeinst. Mejericheese UF-feta heoy R. Levnedsmiddeinst Mejeri ipoysis and growth nvestigations I u xyos taphyococcus S d an s hansenii ebaryomyces D n fermentatio meat conditions at Levnedsmiddeinst. Mejeribread wheat spoiage in species Bacius Roe he T. Levnedsmiddeinst Mejeriutrasonics use the by vegetabes and fruit measurement exture T. Levnedsmiddeinst Mejeritorskemuske hvid fra phosphruktokinase af stabiitet eguering R. Levnedsmiddeinst Mejerimortem post on enzymes ysosoma potentia he T t mea enderisation t. Levnedsmiddeinst Mejerieveår første barnets af sutningen i jernstatus betydning ødindtagets K g Ernærin Human Forskningsinst.

153 52 Biag Ph.d.-projekter - KVL preservation and safety spoiage, Composition, roe. umpfish sated ighty L. Levnedsmiddeinst ejeri- M g o (EFU) A/S Seafood Abba nanosecond and spectrometry (ESR) resonance spin eectron Appication chemistry food to photoysis aserfash Levnedsmiddeinst. Mejeri- Thetapasmids Lactococca incompatibiity and epication R. Levnedsmiddeinst Mejeri detection ow cytometric F e monocyten isteria L s. Levnedsmiddeinst Mejeriquaity meat pork and E vitamin ietary D. Levnedsmiddeinst Mejeriin quaity meat and ph fa temperature, on process saughter the Effect pigs ejeri- M. evnedsmiddeinst L g o (EFU) Forskningsinstitut Sagteriernes thrombosis and fats onounsaturated M g Ernærin Human Forskningsinst. som angriber bakteriager, af arakterisering K s acti actococcus L. Levnedsmiddeinst Mejerived modningssøg af udsigese samt aktivitet proteoytisk Lipoytisk Danabu af fremstiing Levnedsmiddeinst. Mejeribryggerigær i event' Eary '. Levnedsmiddeinst Mejerisvin hos stabiitet xidativ O. Levnedsmiddeinst Mejeri- African anindigenous a microbia the in variations Subspecies significance technoica their and food fermented Levnedsmiddeinst. Mejerinaturige andre favonoider antioxiderende af Karakterisering systemer bioiske kemiske i antioxidanter Levnedsmiddeinst. Mejerispecies myobin antioxidative and ro- P. Levnedsmiddeinst Mejerifunctiona investigations - proteins mik inking cross Enzymatic properties Levnedsmiddeinst. Mejeriproducts diary on anayses pectroscopic S g Levnedsmiddeinst.o Mejeri- (EFU) A/S Eectric Foss acid and enzyme-hydroyzed characterization sensory and A chemica appications favouring to inreation protein vegetabe hydroyzed Institut Kemisk ernæringsbegreber af iskursanayse D g Ernærin Human Forskningsinst. med undersøgeser metaboiske subakut oq kut A n ibutrami S g Ernærin Human Forskningsinst. proteinrig en af Effekten proteinindhod. avt versus højt kost: Fedtreduceret bodipider, kropssammensætning, kropsvægt, på kost kuhydratrig versus obese hos knemineraisering nyrefunktion Human Forskningsinstitut Ernæring

154 53 Biag Ph.d.-projekter - KVL Myobin Activity seudoperoxidase P. Levnedsmiddeinst Mejeri- - TP90 Bacteriophage Temperate Lactococca the epication R. Levnedsmiddeinst Mejerigenere past fra Migration - bødgørere med fødevarer af Forurening baggrundsurening Levnedsmiddeinst. Mejeriand I) (Part Response Stress Acid Lactococca the Characterization II) (Part Gene cipp Lactococca the Characterization Levnedsmiddeinst. Mejeri- Techniques Data Mutivariate using Quaity Meat Evauation n-ine O g Levnedsmiddeinst.o Mejeri- (EFU) A/S SFK Technoy med konsistens karters kte af arakterisering K g o sensoriske metoder instrumentee Levnedsmiddeinst. Mejerirestriktionspasmidkodede af typer skeige to af Karakterisering i modifikationssystemer / s acti Lactococcus Levnedsmiddeinst. Mejeri- Rate Growth on Emphasis with Tenderness Beef Affecting factors Bioica Degradation Protein Musce and Institut Kemisk Gain Weight and Baance Energy on Gender and Age Effects he T g Ernærin Human Forskningsinst. and Lipids Postprandia and Fasting on Ois Dietary Impact The Lipoproteins Ernæring Human Forskningsinst. on Focusing Short-term Studies Humans, in ppetite A d an Methodoy Hormones Gastro-intestina Human Forskningsinstitut Ernæring Popuation and Parboiing Variety, Effects Index. Gycaemic the and - ice R g Ernærin Human Forskningsinst. proteiner af rysedenaturering F. Levnedsmiddeinst Mejerirugbrød rug i syrer enoiske F. Levnedsmiddeinst Mejeri- Fuorescence using Processing Sugar in Impurities Coour Anaysis Chemometrics and Spectroscopy Levnedsmiddeinst. Mejeri- Meat in Favour Warmed-over on Studies Characterisation ensory S. Levnedsmiddeinst Mejeri- Composition Protein and Rheoy Abumen. Egg af Properties Functiona Production Egg Hen to Reation in Levnedsmiddeinst. Mejeri starterkuturer termie meem mesie nteraktioner m Peniciiu roqueti Levnedsmiddeinst. Mejeriaks kodrøget i sikkerhed ordærv F. Levnedsmiddeinst Mejeribehov brugerens mod rettet fiskeressourcer nye vaitetskriterier K. Levnedsmiddeinst Mejerii mekanismer bakteriagresistens af karakterisering soering I i act. L s. Levnedsmiddeinst Mejeri- Bacteria Reevant Food and Marine Typing in Approach Poyhasic A. Levnedsmiddeinst Mejerii skimmesvampe gærsukkertoerante af vækst af Karakterisering sukker krystainsk Levnedsmiddeinst. Mejeri- (EFU) Sugar Danisco ressourcevatning Ernæringskonsekvenser Bangadesh: i iskeopdræt F g Ernærin Human Forskningsinst.

155 Biag Ph.d.-projekter - DTU Biag 6.5 Titer på ph.d.-projektafhandinger på evnedsmiddeområdet, DTU, EFU = Projekt under Erhvervsskeruddannesen 99 F orskningsprojekt Institutut/afd. Indfydesen Mutivariabe Anaysis Growth af fødens fedtsyresammens. på aktiveringen af protein kinase C. identification a continuous yeast fermentation the gef gene from Escherichia coi dependent reguation af transation in Saccharomyces cerevisiae A genetic approach in the study protein secretion in Bacius subtiis Couped bioreactors - A hetereneous fermentation principe Production monocona antibodies the investigation antigenic properties in trypsin inhibitors in soybeans Abiotiske faktorers indfydese på vækst toksindannese hos varmeresistente skimmesvampe i genus Neosartorya Langkædede poyumættede (N-3) fedtsyrer deres betydning ipid peroxidation Interactions between yeast pasma membranes and the environment Afd. Biokemi Ernæring Institut Kemiteknik Laboratoriet Mikrobioi Laboratoriet Mikrobioi Laboratoriet Mikrobioi Instituttet Bioteknoi Afd. Biokemi Ernæring Instituttet Bioteknoi Afd. Biokemi Ernæring Instituttet Bioteknoi 992 Fermentor-scae cutivation mammaian ces The mechanism appe juice favour production in cerea-based actic fermented beverages Vækst Måemetoder produktdannese af Lactococcus cremoris ipidoxidation i torskemince Instituttet Bioteknoi Instituttet Bioteknoi Instituttet Bioteknoi Afd. Biokemi Ernæring Anvendese af kemometri ti hurtig anayse af pigment protein i kød Kemisk Laboratorium A STEFF- HOULBERG (EFU) Oparbejdning Simuation Enzymatic af angkædede (N-3) fedtsyrer fra fiskeoier utrafitration modification dietary fibre Exopoysaccharide production, morphenesis, and viscosity in submerged cutures Aureobasidium puuans Bioica containment bacteria designed deiberate reease Instituttet Bioteknoi Institut Kemiteknik Instituttet Bioteknoi Instituttet Bioteknoi Laboratoriet Mikrobioi 54

156 55 Biag Ph.d.-projekter - DTU pøser fermenterede i aromadannese på starterkuturer af ndfydese I i Biotekno Instituttet IgG subkasser murine mod Antistfer - mmunoi I g o Ernæring Biokemi Afd. (EFU) DAKO A/S af Introduktion bagegær. spriti systemer genetiske af Udviking metoder genetiske kassisk ved genspejsning ved genet meibiase Mikrobioi Laboratoriet (EFU) DANISCO A/S bioteknoien i anayse gucose on-ine PCE H g o Kemi Organisk Institut (EFU) A/S NOVO Nordisk fra CDC 77 ceecycus-mutanten i sekretionsmønster ndret Æ e cerevisia. S i Mikrobio Laboratoriet gær rødpigmenterede den af undersøgeser enetiske G a rhodosym haffia P g o astaxanthinhøjt med mutanter af isoering ti screeningsmetode af udviking indhod Mikrobioi Laboratoriet (EFU) A/S DANISCO Bioteknoi evnedsmider ti xidoreduktaser O i Biotekno Instituttet panter højere i gucosinoater gucosider cyanene af iosyntesen B i Kem Organisk Institut ces mammaian cutivated metaboism acid mino A i Biotekno Instituttet famiy oive in the gucosides secoridoid biosynthesis investigation n A i Kem Organisk Institut i DNA-udveksing orisonta H s thuringiensi acius B i Mikrobio Laboratoriet ynamics D e cerevisia accharomyces S e cutur continuous n i i Biotekno Instituttet Origin Bacteria and Funga enzymes Ceuoytic Study A g o Ernæring Biokemi Afd. (EFU) A/S Nordisk Novo Nutrition Entera in Lipids tructured S g Ernærin Biokemi Afd. sausages fermented in Deveopment roma A i Biotekno Instituttet Pea in components antinutriona anaysis mmunochemica I g Ernærin Biokemi Afd. hvede byg i erpiner S g Ernærin Biokemi Afd. naysis A s Tenebrioni var. thuringiensis acius B n protei rysta c g o Ernæring Biokemi Afd. (EFU) A/S Nordisk Novo genetik metaboisme Laktose ifidobakterium: B i Mikrobio Laboratoriet stiveser af unktionaitetspriering F i Biotekno Instituttet P bakteriagen vækst ytisk af ontro K i Mikrobio Laboratoriet organismer højere i ipidoxidationsprodukter af metaboisme bsorption A g Ernærin Biokemi Afd. i ipidsammensætningen på indfydese thanos E e cerevisia accharomyces S i Biotekno Instituttet i brug ti værktøj genetisk af dviking U s acti actococcus L k Datatekni Instituttet henbik særigt med produkter af ivscycusvurdering ti metode af Udviking evnedsmider på Center Tværfagigt /Videnskabsbutikken miksere statiske omkring i gas af masseoverførse Energidissipation bobestrømning med Dansk Mekanik, Fuid Afd. Instituttet Bioprotein (EFU) Bioteknoi

157 56 Biag Ph.d.-projekter - DTU hønseæggehvide fra aergener af arakterisering K g Ernærin Biokemi Afd. fiskeoie i aroma xidation O i Biotekno Instituttet med produktion -amyase a e oryza spergius A i Biotekno Instituttet proces evnedsmidde-bioteknoisk en af design ystematisk S i Biotekno Instituttet gær i proteinsekretion af anayse ynamisk D i Biotekno Instituttet eperationsfermentering S i Biotekno Instituttet af arakterisering K - ternaria A g o - temphyium S r cereaie på rter a i Biotekno Instituttet fra gef-genproduktet af karakterisering dentifikation I : coi scherichia E t De gef-protein toxiske Mikrobioi Laboratoriet modermækserstatninger ti trigycerider trukturerede S g Ernærin Biokemi Afd. gærsvampen af fysioi naerob A e cerevisia accharomyces S i Biotekno Instituttet fra xyanaser thermostabie af karakterisering oprensning Produktion, sp ictyomus D B. Bioteknoi Instituttet som evnedsmidde-antioxidant enzymsystemet oxidase-cataase ukose G i Biotekno Instituttet fryseagring under fiskeprotein af stabiisering arakterisering K i Biotekno Instituttet kødfermentering under aminosyrer frie af annese D i Biotekno Instituttet secretion bar the domain" "secretion the characterization Structura yeast eader e cerevisia Saccharomyces Ernæring Biokemi Afd. (EFU) A/S NOVO Nordisk af fermentering ti hvidskimmekuturer hos egenskaber Antimikrobiee pøser Bioteknoi Instituttet (EFU) A/S Hansen Chr. sid satet i modningsprocesser enzymatiske af ndersøgese U i Biotekno Instituttet karsygdomme hjerteaf ebyggese ti trigycerider trukturerede S g Ernærin Biokemi Institut kvantitering karakterisering Identifikation, kornskadedyr: fra ergener A g Ernærin Biokemi Institut Method Eement Spectra the appication An Utrafitration. imuation S k Kemitekni Institut cutivation during ce parameters optimized metaboic by ncreased productivity I i Biokem Institut in biosynthesis poyketide to reation in bioy oecuar M i eniciium frei P i Biotekno Instituttet Characterization etaboic M m eniciium chrysenu P i Biotekno Instituttet from Savinase roduction P s entu acius B r bioreacto membrane a n i i Biotekno Instituttet Products Dairy with Associated Fungi Characteristics hysioica P i Biotekno Instituttet Carbohydrates by a-amyase recipitation P i Biotekno Instituttet Activity Antibacteria with Peptides Cationic and nzymes E i Biotekno Instituttet

158 57 Biag Ph.d.-projekter - DTU 997, ts Processing Meat in Techniques utting C k Procestekni Institut ti anvendese øget på henbik med sagtesvin fra bodpasma af Raffinering ernæring human Bioteknoi Instituttet from a-amyases Chimeric ecretion S s subtii acius B i Mikrobio Institut in Morphoy and Secretion Protein between orreation C a oryz spergius A e i Biotekno Instituttet Q Coenzyme and E Vitamin Effects Antioxidative and bsorption A g Ernærin Biokemi Institut Distribution Grocery on Emphasis Specia with - Sustainabiity and ransport T k Fysi Institut Men Young on Effects Nutritiona Spreads: Based Oi utter B g Ernærin Biokemi Institut Esters 3-Oxo Reduction in Stereoseectivity Contro Yeast: aker's B i Kem Organisk Institut Gucose-Derepressed Recombinant hysioy P e cerevisia Saccharomyces Strains Bioteknoi Institut tocheese reated cutures funga chromatraphy and study nteraction I i Biotekno Institut Frozen Fish Parameters Quaity Assessment the Methods utivariate M i Kem Institut muas infant immunenicity and ycoproteins G g Ernærin Biokemi Institut rat the in ois vegetabe absorption the on tudies S g Ernærin Biokemi Institut Lactococca temperate the in recombination site-specific in invoved Factors TP90- bacteriophage Mikrobioi Institut products dairy fermented in aroma stabiizing and mproving I. Chr Bioteknoi Institut (EFU) A/S Hansen on effects their and products oxidation ipid metaboism and Absorption secretion choride camp-stimuated in kinases Tyrosine transport. ion Ernæring Biokemi Institut cutures submerged in mation products and growth Modeing fungi important industriay Kemiteknik Institut products seafood deveopment modes product T-based I g o Produktions Institut Virksomhedsedese An - sector food the in Systems Production Sustainabe Ecoica studies case three Assessment samfund Teknoi Institut with A study growth. bacteria indicators as Metaboites Bacteria Voatie by production geosmin on mphasis e s Streptomyce Mikrobioi Institut emusions enriched oi fish in mechanisms xidation O i Biotekno Institut derivatives and characterisation Structure,,5-anhydro-D-fructose: g o kemi Organisk Institut (EFU) Innovation Cutor Danisco Oi Rapeseed Refining hysica P - Protein Bioteknoi Institut (EFU) A/S Scanoa Oiefabrikken

159 58 Biag Ph.d.-projekter - DTU 999, ts Industria by Production rotein P i spergi A i Biotekno Institut Investigation A thermodynamic Interaction: coho-iposome A i Kem Institut ontro C s monocytene isteria L n samo cod-smoked n i n biopreservatio y b i Biotekno Institut in production ethano ptimisation O e cerevisia accharomyces S y b engineering metaboic Bioteknoi Institut Absorption metaboism. ipoprotein human on oi rapeseed Infuence ipoproteins oxidation on infuence and oi rapeseed Ernæring Biokemi Institut and Phosphructokinase Enzymes Gycoytic the Contro and Reguation in Dehydrenase actate L s acti Lactococcus DTU BioCentrum, the to Reations Diet. the in Acids Fatty Saturated Versus Acids Trans-Fatty Lipids Bood and Acids Fatty Poyunsaturated Metaboism Ernæring Biokemi Institut Fish Frozen in ATP Hydroysis and ynthesis S U DT BioCentrum, Micritration and Utra odeing M k Kemitekni Institut Acid Lactid in Formation Product and Growth on Oxygen Infuence Bacteria DTU BioCentrum, Formuas Mik Hydroysed haracterization C e Ledes Produktion Institut Metaboism in Pyruvate Engineering etaboic M s acti actococcus L U DT BioCentrum, Emphasis with A Study Metaboics: Nuceotide Modified with Cutures Dairy n o s acti Lactococcus DTU BioCentrum, in Transcription Reguation Controed DeoR haracterization C s subtii. B U DT BioCentrum, Metaboism in Gaactose the Engineering etaboic M i cerevis. S e a U DT BioCentrum, røg ydende F ) (EFU A/S Brøste P. BioCentrum modeering torskefiet, pakket atmosfære modificeret køet optøet af Kvaitet parametre teknoiske med DFU, Fiskeindustri, For Lab. A/S Overseas Greenand Roya (EFU) Fish Storage Frozen Indicators as Enzymes Bound embrane M m BioCentru TP90- bacteriophage actococca temperate the switch genetic he T m BioCentru Fux Gycoytic the on ATP Demand the by Contro Fux Investigation n i i co scherichia E d n a s acti Lactococcus BioCentrum from Promoters Reguated haraterization C s actococcu L k Bioteknois BioCentrum (EFU) Institut Activity Bioica and Synthesis minosugars I t Institu Kemisk Morphoy the Engineering etaboic M e oryza spergius A g Aterin by Synthesis Chitin BioCentrum

160 Biag Ph.d.-projekter - DTU 200, ts. Impurities, Thermodynamics, and Kinetics in the Process Sucrose crystaisation Cerea Soid-Phase variety identification Oigosaccharide Synthesis Institut Kemiteknik BioCentrum Kemisk Institut 2002 (-marts 2002) Bioicay based packaging food Dynamics and Non-inear Phenomena in Continuous Cutivations Saccharomyces cerevisiae Gucose Metaboism in the Petite-Negative Yeast Use and Deveopment Nove DISAL Gycosy Donors Oigosaccharide Synthesis Effects Dietary Ois on Immunoic Parameters. A Study in Man Deveopment methods fuorometric/chemometric determination mycotoxins and fungi in cereas BioCentrum Institut Kemiteknik BioCentrum Kemisk Institut BioCentrum BioCentrum 59

161 Biag Erhvervsskerprojekter Biag 6.6 Titer på Erhvervssker ph.d.-projekter på evnedsmiddeområdet Pr Projekter inden primærproduktion er efter skøn ikke medtaget. E rhvervsskerprojekt Universite t /Fakutet Institut Virksomhe d Afsutte t Identification and Bioactivity Peptides Reeased from a- Lactabumin During Digestion, Using the Neonata Mode AU/NAT Inst. Moekyær Strukture Bioi Ara Foods amba 200 Undersøgese af udvagte vaeproteiners indfydese på proteoytiskeenzymsystemer, der har reevans ostemodning AU/NAT Inst. Moekyær Strukture Bioi Ara Foods amba 99 7 Isoering strukturopkaring af metaboitter af skato samt udviking af nye anaysemetoder i bindese med årsagshod ved hangriseugt DFH Inst. Anaytisk Farmaceutis k Kemi Danmarks Jordbrugsskning, Centraaboratoriet Liquid Smoke DT U BioCentrum-DT U P. Brøste A/ S Improving and Stabiization Aroma in Fermented Dairy Products DTU BioCentrum-DT U Chr. Hansen A/ S 99 8 Vækstparametres indfydese på aromadannese i fermenteret kødmode DTU BioCentrum-DT U Chr. Hansen A/ S Production margarine fats by ipase-cataysed interesterification: a process, quaity, and nutritiona study industria appication. DTU BioCentrum-DT U Novozymes A/ S Forøget aktat-dannese af mækesyrebakterier ved ændret ATP/ADP hod DTU BioCentrum-DT U Inst. Mikrobioi Chr. Hansen A/S Foræding af Rapsoie DT U BioCentrum-DT U Protein- Oiefabrikke n SCANOLA A/S R eguering af svovassimiering i S accharomyce s gær - betydning af cystein- gutathion-pooens størrese DTU BioCentrum-DT U Inst. Mikrobioi Carsberg Forsøgsaboratorium

162 Biag Erhvervsskerprojekter E rhvervsskerprojekt Universite t /Fakutet Institut Virksomhe d Afsutte t Udviking af bakteriee kuturer mod bakteriag-infektion med universe resistens DTU BioCentrum-DT U Inst. Mikrobioi Chr. Hansen A/S K arakterisering af reguérbare promotorer i L actococcu s DT U BioCentrum-DT U Inst. Mikrobioi Bioteknoisk Institut C andida abicans receptors as targets nove antifungas DTU BioCentrum-DT U Inst. Mikrobioi Bioteknoisk Institut Monitoring and Faut Diagnosis Fermentation Processes DT U Department Chemica Engineerin g Novozymes A/ S 200 2,5-Anhydro-D-fruktose: derivatisering struktur, egenskaber, DTU Institut Organisk Kem i Danisco Cutor Innovatio n Copenhagen 999 Beregningsmodeer ti optimering af sukkerkrystaisation DT U Institut Kemitekni k Danisco Suga r 200 UV-modification poy(arysufone) utrafitration membranes in order to mode membrane surface properties ike surface energy, wetabiity and fouings tendency DTU Institut Kemitekni k Danish Separation Systems A/ S Kvaitetsbestemmese af frosset optøet torsk. Modeering med bioiske teknoiske procesparametr e DTU Laboratoriet Fiskeriindustri, DF U Roya Greenand Overseas A/ S KU/NAT Moekyærbioisk Institu t Carsberg Forsøgsaboratoriu m Barey Grain Proteases and Their Roe in Germination KU/NA T Moekyærbioisk Institu t Carsberg Forsøgsaboratoriu m 99 9 In vivo modifikation af poygukaner KU/NA T Moekyærbioisk Institu t Danisco Cutor Innovatio n Anayse af meiosen i bryggerigær. Rekombination k romosom-segregering i Saccharomyces carsbergensi s KU/NAT Moekyærbioisk Institu t Carsberg Laboratoriu m 99 9 Svovmetaboismens fysioi i bryggerigær. Dannese af sufit andre svovkomponenter af betydning smag i ø KU/NAT Moekyærbioisk Institu t Carsberg Laboratoriu m 99 9 Anayse af antibiotika resistens i bakterier anvendt i fødevareindustrien genetisk karakterisering a f observeret resistens i udvagte bakteriestammer KVL Institut Veterinær Mikrobio i Chr. Hansen A/ S Embaering af ost. Kemiske kvaitetsændringer anvendese af matematisk modeering ti prediktion af ønskede embaageegenskaber ektin- Bestemmese af den tredimensionee struktur af domænet fra bryggerigærens fokkuin, Lg-Fo p KVL Mejeri- Levnedsmiddeinstitutte t Ara Foods amb a

163 Biag Erhvervsskerprojekter E rhvervsskerprojekt Universite t /Fakutet Institut Virksomhe d Afsutte t Proceshodenes betydning ph-udviking kødkvaitet i svinekød Lighty Sated Lumpfish Roe. Composition, Spoiage, Safety and Preservation Differentierede mikrobioiske anayser af mæk KV L Mejeri- Levnedsmiddeinstitutte t Mejerieninge n Spektroskopiske anayser af mejeriprodukter KV L Mejeri- Levnedsmiddeinstitutte t Foss Eectric A/ S 99 8 On-ine evauering af svinekødskvaitet KV L Mejeri- Levnedsmiddeinstitutte t SFK Technoy A/ S 99 9 KVL Mejeri- Levnedsmiddeinstitutte t Sagteriernes Forskningsinstitu t 99 8 Karakterisering af vækst af sukkertoerante gær- skimmesvampe i krystainsk sukker KVL Mejeri- Levnedsmiddeinstitutte t Danisco Suga r 200 Fødevareembaage af støbepap KV L Mejeri- Levnedsmiddeinstitutte t Brødrene Hartmann A/ S KVL Mejeri- Levnedsmiddeinstitutte t Abba Seafood A/ S 99 6 Comprehensive characterization yeast phosphoproteins by massspectrometry SDU/NAT Inst. Biokemi & Moekyæ r Bioi MDS Proteomics A/S Protein patterns and protein interactions in barey mat SDU/NA T Institut Biokemi & Moekyæ r Bioi Carsberg Laboratorium Oprensning karakterisering af antifungae proteiner SDU/NA T Institut Biokemi & Moekyæ r Bioi Danisco Cutor Innovation Copenhagen 999 Comprehensive characterization yeast phosphoproteins by mass spectrometry SDU/NAT Institut Biokemi & Moekyæ r Bioi MDS Proteomics A/S Soy Bean Protein Wageninge n University Dept. Food Technoy and Nutritiona Sciences Novozymes A/S