Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Transkript

1 Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese

2 Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Udgivet af Sociastyresen, apri 2012 Tekst: Henriette Homskov og Anne Skov Redigering og tiretteægning: arki tekst kommunikation Tegninger: Karina Bjerregaard Layout: Christen Tofte Grafisk Tegnestue Tryk: Oberthur Grafisk ISBN (Trykt udgave): ISBN (Eektronisk udgave): SOCIALSTYRELSEN Edisonsvej Odense C Teefon [email protected]

3 Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese

4 Seksuaitet på dagsordenen Indhod 2 Indhodsfortegnese Kapite 1: Indedning... 3 Formå med håndbogen... 4 Værdigrundag for arbejdet med seksuaitet... 4 Hvem henvender håndbogen sig ti?... 6 Håndbogens indhod og opbygning... 6 De 1: Den professionee tigang Kapite 2: Seksuaitet på dagsordenen... 8 Hvordan kommunikerer man åbent om seksuaitet?... 8 Diaog og fagig refeksion bandt koeger Seksuapoitikker Kapite 3: Personig og professione etik Kapite 4: Afdækning af hjæp og støttebehov Hvornår tages temaet seksuaitet op? Hvem ska give den konkrete støtte ti seksuaitet? Kapite 5: Typer af rådgivning og støtte Niveauer for rådgivning og støtte Seksuavejedning som gruppeforøb Andre former for vejedning og støtte i reation ti seksuaitet Forebyggese og ændring af uacceptabe seksue adfærd Seksuaopæring Ekstern vejedning og støtte Kapite 6: Rådgivning og støtte ti særige mågrupper Unge over Mennesker med erhvervet funktionsnedsættese Mennesker uden taesprog De 2: Baggrundsviden Kapite 7: Værd at vide om emner i reation ti seksuaitet Amen viden om seksuaitet og ivsfaser Graviditet og forædreskab Hjæpemider Medicin Prævention Seksue mangfodighed Seksuet overførte sygdomme Kapite 8: Den ovgivningsmæssige ramme Samtykke Tavshedspigt Straffeoven og hjæp ti seksuaitet Kapite 9: Litteratur, materiaer og rådgivningsinstanser... 54

5 Seksuaitet på dagsordenen Indedning 3 Kapite 1: Indedning Seksuaitet er en integreret de af ethvert menneskes personighed. Seksuaitet er et basat behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskies fra andre aspekter i ivet. Seksuaitet er ikke synonymt med sameje. Det hander heer ikke om, hvorvidt vi opnår orgasme, og endeig er det ikke summen af et erotisk iv. Det kan være en de af vor seksuaitet, men behøver ikke at være det. Seksuaitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os ti at søge efter kærighed, varme og intimitet. Det udtrykkes i den måde, vi føer, bevæger os på, rører ved og biver rørt ved. Det er ige så meget dette at være sensue som at være seksue. Seksuaitet har indfydese på vore tanker, føeser, handinger og samvær og derved på vor mentae og fysiske hese. Og da hese er en fundamenta menneskeret, så må også seksue hese være en basa menneskeret. 1 Seksuaitet kan forstås på mange måder og er angt fra nemt at definere. I denne håndbog benyttes ovenstående meget brugte og brede definition, som bandt andet pointerer: Seksuaitet hander ikke kun om erotik, men i ige så høj grad om sensuaitet, sanseighed, kontakt, varme og intimitet. Seksuaitet er en integreret de af ethvert menneske. Ae mennesker, unge som game, med eer uden en funktionsnedsættese 2, har grundæggende brug for kontakt, varme og intimitet. Hvordan behovene bedst kan opfydes, varierer fra menneske ti menneske og i forskeige ivsfaser. Mange opever undervejs i ivet små eer store probemer i forhod ti deres seksuaitet. Det kan fx hande om mangende kendskab ti egen eer en partners seksuaitet og om usikkerhed eer probemer med at udeve seksuaiteten. Også særige ivssituationer og kriser kan skabe ubaance i seksuaivet. Mennesker med funktionsnedsættese kan derudover have specifikke fysiske eer kognitive pro- 1. Oversat ti dansk fra Sexuaity and famiy panning. Report of a consutation and research findings. Langfedt, Begrebet funktionsnedsættese bruges i denne håndbog i samme betydning som begrebet nedsat funktionsevne, som er det begreb, der benyttes i bandt andet ov om socia service.

6 Seksuaitet på dagsordenen Indedning 4 bemstiinger i reation ti deres seksuaitet, som gør, at de har behov for rådgivning og støtte. Formå med håndbogen At hjæpe mennesker, som har behov for støtte i reation ti seksuaitet, er en opgave, der inden for ovens rammer ska øses professionet, etisk forsvarigt og med respekt for borgerens integritet og ret ti sevbestemmese. Håndbogen beskæftiger sig med, hvad det vi sige at have en professione tigang ti andre menneskers seksuaitet. Hvad ska man vide, hvad ska man kunne, og hvordan yder man i praksis en professione indsats i forhod ti seksuaitet? Formået med håndbogen er at beskrive den rådgivning og støtte, der kan ydes ti voksne med fysiske eer psykiske funktionsnedsætteser, beskrive de retige rammer, så både fagpersoner og mennesker med funktionsnedsættese kan være trygge ved henhodsvis at give og modtage hjæp, angive pædagogiske retningsinjer, der kan imødekomme noge af de tvivsspørgsmå, som fagpersoner kan stå over for, når de ska vejede, støtte og opære i forhod ti seksuaitet, give eksemper på metoder og redskaber, der kan anvendes i det dagige arbejde. Håndbogen har fokus på voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsætteser. Funktionsnedsættesen kan være medfødt, fx udvikingshæmning, autisme eer cerebra parese, eer den kan være erhvervet senere i ivet som eksempevis ammese, hjerneskade, sindsidese eer demens. Håndbogen baserer sig på ovgivning og bestemmeser på voksenområdet. Mange af bogens overvejeser og redskaber kan dog i vidt omfang også anvendes som inspiration i arbejdet med unge. I reation ti unge under 18 år ska man være opmærksom på, at der gæder anden ovgivning. Reevant ovgivning findes på Håndbogen er en videreudviking af og erstatning for den tidigere og nu historiske Vejedning om seksuaitet uanset handicap (VEJ nr. 36 af 28/02/2001). Værdigrundag for arbejdet med seksuaitet Mennesker med fysiske eer psykiske funktionsnedsætteser har de samme grundæggende rettigheder som ae andre. Denne præmis er en væsentig de af værdigrundaget i såve dansk ovgivning som i internationae konventioner. Lov om socia service (serviceoven) indehoder ikke ydeser specifikt mårettet støtte ti seksuaitet, igesom den ikke angiver, hvordan rådgivning og støtte ti seksuaitet ska gives. Af serviceovens formåsbestemmese i 1, stk. 1, fremgår det bandt andet, at formået med hjæp efter serviceoven er at tigodese behov, der føger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eer særige sociae probemer. I serviceovens voksenafsnit præciseres det i 81, at voksne med nedsat fysisk eer psykisk funktionsevne eer særige sociae probemer ska tibydes en særig indsats, og at formået med indsatsen er at

7 Seksuaitet på dagsordenen Indedning 5 forebygge, at probemerne for den enkete forværres, forbedre den enketes sociae og personige funktion samt udvikingsmuigheder, forbedre muighederne for den enketes ivsudfodese gennem kontakt, tibud om samvær, aktivitet, behanding, omsorg og peje, yde en hehedsorienteret indsats med servicetibud afpasset efter den enketes særige behov i egen boig, herunder i botibud efter ov om amene boiger m.v. eer i botibud efter denne ov. Da seksuaitet er en naturig de af ivet, vi formåsbestemmesen i serviceoven også i mange tifæde kunne omfatte vejedning og støtte i reation ti seksuaitet. Serviceoven præciserer desuden, at ae voksne bor i egen boig, uanset om de bor i ejighed, i hus eer på et botibud, og at de har ret ti et privativ, hvor der er muighed for at udfode sig på egne præmisser. Det betyder i praksis, at fagpersoner kun må træde ind i det private rum efter aftae, og at den hjæp, der tibydes og gives, ska ske i respekt for privativets fred. Internationae reger og konventioner I FN s standardreger om ige muigheder for handicappede 3, der bev stadfæstet ved en foketingsbesutning i 1993, understreges det bandt andet, at mennesker med handicap ikke må nægtes muighed for at opeve deres egen seksuaitet, have seksuee for- hod og bive forædre. Af regerne fremgår det også, at mennesker med handicap ska have samme adgang som andre ti svangerskabsforebyggende mider samt ti opysning i tigængeig form om deres seksuee funktion (rege nr. 9, stk. 2). FN s konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen), som Danmark ratificerede i 2009, hvier på en række grundæggende principper om aes ret ti at træffe egne vag, om detagese og inkusion, ige muigheder, tigængeighed m.v. Konventionen indehoder også artiker, som har særigt fokus på privativet, herunder retten ti at indgå ægteskab, stifte famiie og få aderssvarende opysninger og undervisning om forpantning og famiiepanægning. Handicapkonventionens væsentigste artiker i forhod ti seksuaitet Artike 17: Beskyttese af personig integritet. Artike 22: Respekt for privativet. Artike 23: Respekt for hjemmet og famiien. FN-Handicapkonvention Sev om der ikke i ovgivningen findes konkrete anvisninger på, hvordan rådgivning og støtte ti seksuaitet kan gives, er der en række principper, man ska være opmærksom på. 3. Handicappede bruges her om mennesker som har en fysisk eer psykisk funktionsnedsættese.

8 Seksuaitet på dagsordenen Indedning 6 Hjæpen og støtten ska afspeje den enkete borgers behov, ønsker og forudsætninger, gives med respekt for den enketes integritet og værdighed, gives på en måde, der griber mindst muigt ind i borgerens intime iv. Hvem henvender håndbogen sig ti? Håndbogen henvender sig ti medarbejdere, edere og studerende fagpersoner på det sociae område. Fæes for fagpersonerne er, at de, med udgangspunkt i serviceoven har som opgave at vejede og støtte borgere med fysisk eer psykisk funktionsnedsættese. Sekundært kan håndbogen anvendes som informationsmateriae ti voksne, som modtager støtte efter serviceoven, samt pårørende. Håndbogens indhod og opbygning Håndbogen er det op i to. Første de, Den professionee tigang, består af kapiterne 2 6. Kapite 2 5 kan med forde æses i sammenhæng. De beskæftiger sig med forskeige grundæggende og generee aspekter af, hvordan man på arbejdspadsen og som individue fagperson sikrer professione vejedning og støtte i forhod ti seksuaitet. Kapiterne er mårettet både den uerfarne fagperson, som har behov for en indføring i temaet, og den mere erfarne, som ønsker at genopfriske emnet eer finde ny inspiration ti arbejdet med seksuaitet. Kapiterne understøttes af faktabokse, cases og refeksionsøveser, som ska inspirere ti, hvordan man i praksis kan udfyde og udvike sin professionee roe. Kapite 6 beskæftiger sig med særige probemstiinger i reation ti unge, ti mennesker med erhvervet funktionsnedsættese og mennesker uden taesprog. Dette kapite er primært reevant for personer, der arbejder med disse mågrupper. De 2 består af kapiterne 7 9, som indehoder forskeige typer af baggrundsviden. Har æseren begrænset kendskab ti temaet, anbefaes det at æse kapiterne i forængese af første de af håndbogen. Eers er anden de primært tænkt som opsagsværk. Kapite 7 beskæftiger sig med forskeige emner, fx prævention og hjæpemider, som det kan være reevant, at man som fagperson har kendskab ti. Kapite 8 beskriver den ovgivning, som udgør rammen for, hvad fagpersoner må, kan og ska, når de giver voksne vejedning og støtte ti seksuaitet. I håndbogens kapite 9 findes en oversigt over reevant itteratur, materiaer m.v. Specifikke probemstiinger i reation ti konkrete funktionsnedsætteser samt emner i tiknytning ti patoogisk seksuaitet og seksuee overgreb behandes ikke i bogen. Det er dog muigt at finde itteraturhenvisninger også i forhod ti disse emner i kapite 9.

9 Seksuaitet på dagsordenen De 1 7 De 1: Den professionee tigang

10 Seksuaitet på dagsordenen Seksuaitet på dagsordenen 8 Kapite 2: Seksuaitet på dagsordenen Kommunerne ska ud fra rammerne i serviceoven støtte og kompensere mennesker med funktionsnedsættese ud fra en konkret individue vurdering af deres behov. Et af disse behov kan være støtte ti seksuaitet. Som fagperson kan man bive konfronteret med en borgers seksuaitet, fx når vedkommende verbat eer via kropssprog og handinger gør opmærksom herpå. Eer man kan i kraft af sin fagighed og erfaring forudse, at en borger i bestemte situationer kan have behov for professione støtte. Det har stor betydning, at fagpersoner forhoder sig professionet ti andres seksuaitet. Spørgsmå eer signaer om seksuaitet bør ikke ignoreres eer afvises. Er en borger én gang bevet ignoreret eer afvist, vi det formentig være svært for vedkommende at bede om hjæp en anden gang. I en trav og presset hverdag kan der måske være tendens ti, at seksuee spørgsmå og behov overses eer udsættes. Andre opgaver kan synes mere væsentige, eer der kan opstå usikkerhed i forhod ti, hvis opgave og ansvar det er at yde den reevante rådgivning og støtte. Derti kommer, at seksuaitet for mange fagpersoner som for mange borgere er et føsomt og privat emne. Bufærdighed og/eer mangende erfaring med at tae om seksuaitet kan gøre det svært at tae om emnet. Måske kommer det for tæt på en sev, eer måske er man bange for at komme ti at støde andre. Man kan være nervøs for, hvad koeger eer borgere vi tænke, hvis man tager seksuee spørgsmå op, eer man kan føe sig usikker på, om man ved nok ti overhovedet at kunne tae professionet om det. Men når mennesker på grund af funktionsnedsættese er afhængige af rådgivning og støtte for at kunne udvike sig og have et seksuaiv, ska både edese og medarbejdere prioritere arbejdet med borgerens seksuaitet. Ved at beskæftige sig med emnet i forskeige sammenhænge og gøre det ti et naturigt samtaeemne, vi usikkerhed og berøringsangst efterhånden kunne mindskes. Hvordan kommunikerer man åbent om seksuaitet? Kommunikation er et samspi, hvor parterne indbyrdes påvirker hinanden. Såve ord som mimik, tonefad og kropshodning har betydning for enhver kommunikation. Afhængigt af hvordan man bruger kropssprog, tonefad og ord, kan man åbne eer ukke kommunikationen eer dreje den i en ny retning.

11 Seksuaitet på dagsordenen Seksuaitet på dagsordenen 9 Når man indgår i en samtae om seksuaitet, er det vigtigt, at samtaen bygger på gensidig tiid og respekt for den andens ivssituation, kutur, føeser og grænser, at man er bevidst om at bruge udtryk og vendinger, som borgeren kender og ikke opever som krænkende, at man er bevidst om sin spørgeteknik og om, hvordan man responderer på en andens kommunikation, at man spørger ind ti det, man hører, for derved at sikre, at man har den samme opfattese af situationen, at man tager sig god tid og ikke afbryder samtaen på et tidspunkt, hvor den reet ikke er færdig, at man føger op på et senere tidspunkt, idet der ofte dukker nye spørgsmå op efter den første samtae. Spørgsmå og gensvar Både spørgsmå og gensvar har indvirkning på, hviken drejning kommunikationen tager. Med gensvar menes her sprogige reaktioner på en andens kommunikation. I boksen på næste side ses fire eksemper på kommunikationsformer, der åbner for kommunikation (udforskende, ratione, føesesadet og konfronterende), og to former, som ukker for kommunikationen (ikke-udforskende og undvigende).

12 Seksuaitet på dagsordenen Seksuaitet på dagsordenen 10 Refeksionsøvese: Kommunikation Nedenstående eksempe viser, hvordan forskeige gensvar drejer en samtae i vidt forskeige retninger. Brug eksempet ti at bive bevidst om kommunikationsmåder i forskeige situationer. Øvesen kan også bruges i samspi med koeger. Find nye eksemper og træn i forskeige gensvar. En kvinde med sindsidese udtrykker: Lysten er ikke så stor ængere. Fagpersonen svarer:. Udforskende kommunikation: Hvornår opever du særigt det? Ikke-udforskende kommunikation: Nej, men det er het amindeigt! Ratione kommunikation: Hvor ænge har du haft det sådan? Føesesadet kommunikation: Er det grunden ti, at du virker så trist en gang imeem? Konfronterende kommunikation: Har du brug for at tae om dit seksuaiv? Undvigende kommunikation: Det er nok fordi, du har været så meget igennem! Sti dig sev føgende spørgsmå eer diskuter med dine koeger: Hvordan åbner eer ukker forskeige gensvar for kommunikationen? Hvordan tror du/i, at kvinden i ovenstående eksempe reagerer på de forskeige gensvar? Hvordan fortsætter samtaen? Inspireret af Lene Sigaard: Seksuaitet en omsorgsdimension. Det er atid den konkrete situation, der bestemmer, hvordan man bedst kommunikerer. Som fagperson ska man ytte ti og reagere på den probemstiing, som en borger itaesætter, herunder vurdere om personen har behov for støtte. Det gør man bedst ved at bruge en kommunikationsform, der åbner for diaog. I ganske særige tifæde giver det mening at gøre brug af en ikke-udforskende eer undvigende kommunikationsform for at dreje samtaen hen på noget andet eer at få den ukket. Det kan for eksempe være i situationer, hvor den nødvendige tid ikke er ti rådighed, eer hvis der er andre mennesker ti stede. Muigvis er man ikke den rette ti at indgå i en diaog om emnet, eer man kan være usikker på sin roe. Diaogen åbnes igen ved at føge op på et andet tids-

13 Seksuaitet på dagsordenen Seksuaitet på dagsordenen 11 punkt eer ved at sørge for, at andre tager hånd om probemstiingen. Overdrager man opgaven ti en anden, ska det atid ske med borgerens samtykke. (Se siderne vedr. reger for samtykke). Vær opmærksom på, at det ofte er tiid, der får en borger ti at åbne sig for en bestemt fagperson, hvorfor det kan være svært for borgeren at ade andre gå ind i diaogen. Diaog og fagig refeksion bandt koeger Ska arbejdspadsen udvike en høj grad af fagighed i reation ti seksuaitet, ska det være egitimt og naturigt at tage emnet op med koeger og edese på ige fod med andre temaer. Det ska være muigt at få sparring såve i reation ti retige probemstiinger og etiske diemmaer som i forhod ti konkrete Refeksionsøvese: Har vi et fagigt og åbent mijø i forhod ti seksuaitet? Nedenstående spørgsmå kan bruges som afsæt for en drøftese i personaegruppen: Er vi åbne for diaog, når en borger henvender sig ti os med spørgsmå eer probemstiinger vedrørende seksuaitet? Går vi ind i diaogen og forsøger at afkare årsagen ti henvendesen? Føger vi op? Reagerer vi på signaer, der kan reatere sig ti et behov for at drøfte seksuee spørgsmå? Spørger vi ind og forsøger at afkare behovet nærmere? Føger vi op? Respekterer vi aes ret ti et privativ, som en betingese for at kunne have et kærigheds- og seksuaiv? Kommer vi i borgerens hjem på borgerens præmisser? Udviser vi den nødvendige diskretion og respekt, eksempevis i forhod ti kun at træde ind i andres hjem efter aftae? Respekterer vi, at forskeige mennesker har forskeige seksuee interesser og behov? Har vi de nødvendige rammer for, at en borger kan få reevant vejedning og støtte ti at ære sin egen seksuaitet at kende og/eer at udvike den herunder ære egne og andres grænser at kende? Er vi åbne over for generee drøfteser omkring seksuaitet indbyrdes bandt koeger? Arbejder vi med at give medarbejderne de fornødne kompetencer ti at kunne varetage opgaver i reation ti seksuaitet, og anerkender vi, at der er forske på vores personige grænser? Hvis I svarer ja ti spørgsmåene, kom da med eksemper på, hvad I gør, og hvordan det kommer ti udtryk. Drøft, om det er tistrækkeigt, eer om I kan gøre mere og andet. Svarene kan indgå i en pan for fasthodese af det åbne fagige mijø. Hvis I svarer nej, drøft da, hvad der ska ti, for at I kan svare ja. Hvad vi og kan I gøre? Hvem ska sikre, at det biver gjort? Svarene kan indgå i en pan for etabering af et åbent fagigt mijø.

14 Seksuaitet på dagsordenen Seksuaitet på dagsordenen 12 spørgsmå om, hvordan støtte bedst kan gives. Diaog og fagig refeksion bandt koeger bidrager ti at afkare både egne og andres hodninger og grænser. Et første skridt på vejen er at sætte seksuaitet på dagsordenen på fx personaemøder. Er det svært at komme i gang med diaogen, kan personaegruppen hente hjæp udefra fx fra en seksuavejeder (se side 36 37). Man ska være opmærksom på, at drøfteser i et fæes fagigt forum ska have genere karakter. Det er, jf. tavshedspigten, ikke tiadt at diskutere en bestemt borgers seksuaitet i et større forum, fx på personaemøder og ignende, idet der er tae om personføsomme opysninger. Se side for en uddybning af regerne om tavshedspigt. Seksuapoitikker Fere og fere kommuner og tibud væger at udarbejde retningsinjer for medarbejdernes arbejde med rådgivning og støtte ti seksuaitet. Mange steder kades sådanne retningsinjer for seksuapoitikker. En kommuna seksuapoitik er overordnet og omfatter generee retningsinjer for arbejdet med seksuaitet. Den skaber tydeighed, åbenhed og tryghed om rammerne for både medarbejdere og borgere og giver kommunen muighed for, inden for ovens rammer, at præcisere medarbejdernes råderum i arbejdet med seksuaitet. Seksuapoitikker bidrager ti at sikre, at ae ved, at det er et tema, man ska tage avorigt og yde støtte omkring. Det gæder, uanset om man er sagsbehander i den kommunae forvatning eer medarbejder på eksempevis dag- og aktivitetstibud eer botibud. Det vi ofte være nødvendigt at suppere en overordnet kommuna seksuapoitik med en oka, det vi sige en seksuapoitik, som kun gæder på en mindre enhed inden for kommunen, fx et botibud. Det skydes bandt andet, at der er forske på, hvad en sagsbehander i forvatningen og en pædagog på et botibud ska vide og kunne for at rådgive og støtte borgerne. Lokae retningsinjer kan desuden tage højde for tibuddets mågruppe samt øvrige retningsinjer og fokusområder. Processen med at udarbejde en seksuapoitik giver personaegruppen anedning ti at diskutere seksuaitet generet samt at drøfte personige og fæes grænser. Borgerne kan bidrage med informationer om, hvad der er vigtigt for dem at få med i en seksuapoitik, og denne viden kan være afsæt for diaog med dem om temaet. En seksuapoitik kan desuden være et godt afsæt for samtaer med borgerne om, hvad de kan forvente at få hjæp og støtte ti. Arbejdet med at udarbejde en poitik for området både overordnet og okat kræver en tydeig edesesmæssig prioritering og opbakning. Erfaring viser, at så mange som muigt ska invoveres i udarbejdesen af poitikken for at sikre ejerskabet. Inspiration og viden ti arbejdet kan findes i eksisterende seksuapoitikker (se side 55). Derudover kan man gøre brug af konsuentbistand, fx seksuavejedere. I forbindese med arbejdet kan man også rette bikket mod kompetencerne på arbejdspadsen. Er kompetencerne ti stede i forhod ti at impementere

15 Seksuaitet på dagsordenen Seksuaitet på dagsordenen 13 poitikken? Kan man trække på kompetencer andre steder? Er der behov for fx efteruddannesesaktiviteter? Eksemper på emner, som en oka seksuapoitik kan forhode sig ti Hvad indehoder en seksuapoitik? En seksuapoitik kan være mere eer mindre omfattende. Det vigtigste er, at det tydeigt fremgår, hvem poitikken er rettet mod, og hvem der har ansvaret for at yde den nødvendige rådgivning og støtte ti borgerne. Desuden ska poitikken både beskæftige sig med hodninger, værdier og etik og på forskeig vis anvise retning for det konkrete arbejde. Impementering af seksuapoitikken For at sikre at en seksuapoitik uanset om den er overordnet kommuna eer oka føres ud i ivet, ska den gøres kendt og være tigængeig for ae. Den bør udeveres både ti medarbejdere og borgere og ægges ud på kommunens eer tibuddets hjemmeside. Derudover anbefaes det, at poitikken præsenteres mundtigt for borgerne på en måde, der er tipasset deres kognitive og kommunikative kompetencer. I noge tifæde kan den måske præsenteres for fere borgere på en gang og derved give anedning ti diskussion. Efterhånden som seksuapoitikken bringes i anvendese, dukker der typisk nye spørgsmå og temaer op. For at sikre en reevant og brugbar poitik ska den derfor øbende evaueres og opdateres. Hvad er vores fæes hodninger, værdier og grænser i forhod ti seksuaitet? Hvordan skaber vi et åbent og positivt mijø i forhod ti seksuaitet? Hvad igger der i at være åben? Hvordan sikrer vi, at kutur og omgangsformer understøtter den enketes integritet og grænserne for, hvad der tihører det offentige rum henhodsvis privatsfæren? Hvordan sikrer vi, at vi får afdækket den enkete borgers behov for rådgivning og støtte? Hvad ska ae medarbejdere vide og kunne i forhod ti rådgivning og støtte? Hvordan taker vi svære probemstiinger? Hvor/hos hvem kan vi søge viden/hjæp, når vi ikke sev er i stand ti at øse opgaven? Hvordan giver vi hinanden fagig sparring? Hvordan sikrer vi en øbende fagig refeksion? Hvike rammer og procedurer har vi for seksuaopæring? Fx inddragese af dagig eder, skriftigt samtykke, brug af eksterne seksuavejedere m.v. Hvordan sikrer vi, at ae medarbejdere er kædt på ti at øse deres opgave hvordan sikrer vi kompetenceudviking på området?

16 Seksuaitet på dagsordenen Seksuaitet på dagsordenen 14 Gode råd: Om at udarbejde en seksuapoitik Invover så mange som muigt i arbejdet, både bandt personaet og borgerne, så de hver især kan præge indhodet og føe ejerskab ti poitikken. Diskuter, hvad I ska bruge poitikken ti og de centrae eementer i den. Sørg for at de passer ti forhodene og jeres mågruppe(r). Sørg for, at poitikken er tigængeig for ae, og at både borgere, personae og pårørende introduceres ti den. Biv ved med at hode fokus på temaet, diskuter det indbyrdes, tag det op på personaemøder, afhod evt. temadage, sørg for kompetenceudviking i personaegruppen osv. Sørg for at have en uddannet seksuavejeder i kommunen, eer benyt jer af eksterne, som kan være med ti at hode fokus på temaet og udvike arbejdet.

17 Seksuaitet på dagsordenen Personig og professione etik 15 Kapite 3: Personig og professione etik Som fagperson støder man af og ti på etiske probemstiinger eer diemmaer, der kan være vanskeige at øse. Det gæder ikke mindst på et føsomt område som det seksuee, hvor der kan opstå konfikt meem personige og professionee etiske værdisæt. Ofte vi man søge svaret på svære spørgsmå i sine personige erfaringer og præferencer. Hvad kender man sev, hvad synes man sev om, og hvad synes man er rigtigt/forkert i en given situation? Egne føeser og hodninger udgør formentig en af de største barrierer for at anerkende og identificere borgeres seksuee behov og eventuee frustrationer, tage ansvar for at håndtere borgeres seksuee behov og eventuee frustrationer professionet, fremkomme med fagige, juridiske og etisk begrundede øsningsforsag. Tisvarende kan man som fagperson komme i situationer, hvor man ader sig påvirke af, hvad man tror, at borgerens pårørende eer ens nærmeste koeger vi finde rigtigt. En forudsætning for at kunne arbejde med andres seksuaitet på en professione måde er, at man skærper sin bevidsthed om egne normer, værdier og grænser.

18 Seksuaitet på dagsordenen Personig og professione etik 16 Refeksionsøvese: Egne normer, værdier og grænser i forhod ti seksuaitet Denne øvese har ti formå at skærpe fagpersoners opmærksomhed på egne normer, værdier og grænser, såedes at man kan tage højde herfor i det professionee arbejde. Sæt dig et sted, hvor du er aene, og sti dig sev føgende spørgsmå: Hvad har jeg af seksuee fantasier? Er mine grænser tydeige, eer kan jeg være eftergivende? Fornemmer jeg andres grænser, eer sker det, at andre føer sig stødt eer presset af mig? Hvordan giver jeg udtryk for mine ønsker, behov og grænser? Hvordan har min seksuee udviking været? Hvor stor en de af min egen seksuaitet er kropsig, og hvor stor en de er føesesmæssig? Hvor og hvordan finder jeg min krop titrækkende? Hvordan kan jeg ide at vise mine føeser for andre i det offentige rum versus i det private rum? Hvad gør jeg hvor? Hvike sanser vi jeg hest have stimueret og hvordan? Hvike former for seksue udfodese vi jeg være med ti? Hvad vi jeg ikke være med ti? Sti efterføgende dig sev disse spørgsmå: Hvad føte jeg ved at besvare spørgsmåene om min seksuaitet? Hvor mange mennesker drøfter jeg seksuee gæder og probemer med? Hvad tænker jeg om mennesker, der har andre seksuee præferencer end jeg sev? Begrænser mine egne normer, værdier og grænser mig i at udføre professionet arbejde i forhod ti seksuaitet? Hvis man ska afgøre, hvad der er etisk rigtigt i en given situation, må man ikke ade sig styre af egne værdier og normer. Etik er ikke et spørgsmå om personig smag her og nu. Etik hander om ament gydige principper for, hvordan man ska hande i forskeige situationer. En de af etikken er fæes. Der kan fx være fæes etiske værdier eer principper på en arbejdspads eer inden for en faggruppe. Inden for socia- og sundhedssektoren har eksempevis sociapædagoger og sygepejersker udarbejdet værdigrundag og etiske principper for deres fag. Et eksempe på et etisk princip kan være, at man som fagperson støtter borgerens ret ti sevbestemmese, medbestemmese og ti at træffe vag. Etiske principper og retningsinjer danner grundag for arbejdets udførese, men fritager ikke medarbejderne for ansvar. Man ska atid kunne begrunde sine vurderinger og handinger i hvert enket tifæde.

19 Seksuaitet på dagsordenen Personig og professione etik 17 Et kassisk diemma for fagpersoner inden for sociaog sundhedssektoren er, at de på den ene side har en særig pigt ti at give omsorg og varetage borgerens interesser herunder at respektere borgerens vag og at støtte vedkommende i at nå sine må. På den anden side kan omsorgen kræve en reaktion, hvis borgerens vej mod sine må vi få avorige, negative konsekvenser for personen sev eer andre. I sådanne situationer kan der opstå et diemma meem omsorgspigten og respekten for retten ti sevbestemmese. I arbejdet med andres seksuaitet kan både den fagige og den personige etik bive udfordret, hvorved Den etiske refeksionsmode Den etiske refeksionsmode er en metode, som er særigt anvendeig, når man ska finde fagigt forsvarige handemuigheder i konkrete situationer. Metoden kan både bruges af den enkete medarbejder og af fere koeger sammen. 1. Hvike juridiske bestemmeser er reevante for sagen? Fx serviceoven, forvatningsoven, persondataoven og straffeoven. 2. Hvike værdier er reevante? Fx sevbestemmesesretten og omsorgspigten. 3. Hvordan er disse værdier i konfikt med hinanden? Sætter omsorgspigten fx grænser, der samtidig tisidesætter den enketes ret ti at bestemme over eget iv? 4. Hvordan påvirker de overordnede arbejdsbetingeser dig? Fx arbejdspadsens værdigrundag, samarbejdsreationer, økonomi, poitiske prioriteringer og administrative forhod. 5. Hvike faktorer i dig sev påvirker dig ti at væge en bestemt øsning? Fx din egen seksuaitet, dine egne hodninger, dine egne erfaringer og opeveser m.v. 6. Hviken øsning udtrykker din gode vije? Hvad tror du er bedst for den anden, uafhængigt af hvad den anden siger? 7. Hvad ønsker du at opnå, og er miderne for at nå mået etisk rigtige? Er det fx etisk rigtigt at ade en mand gå rundt i dametøj offentigt med den begrundese, at pågædende har en sevbestemmesesret, eer ska man heere nedtone mandens frie vije, for at vedkommende kan få et bedre forhod ti andre mennesker? 8. Hvike konsekvenser vi dine besutninger have på kort og på ang sigt? Vi det at sætte grænser for en anden fx være gavnigt på kort sigt, men skadeigt på ængere sigt, fordi vedkommende ikke får ært at tage ansvar for sit eget iv? Inspireret af Mona Johansen m.f.: Når seksuaitet tages avorigt.

20 Seksuaitet på dagsordenen Personig og professione etik 18 man biver sat i en vanskeig situation. Der er hjæp at hente i den etiske refeksionsmode (se side 17), som består af otte trin, der kommer rundt om de mange aspekter og faktorer, der er på spi i et diemma. Derudover kan man bandt koeger øve sig i at øse forskeige typer af udfordringer og diemmaer ved at benytte refeksionsøveser og -spi. Brug fx et personaemøde på at præsentere hinanden for forskeige situationer (cases), som indehoder fagige udfordringer. Læs på skift en case højt og diskuter i mindre grupper, hvordan I forhoder jer ti udfordringen og find i fæesskab frem ti en øsning. Se eksempe med tihørende refeksionsøvese i nedenstående case. Case: Perekæden Hun maer munden stor og rund. Så går hun et skridt tibage og ser sig fornøjet i spejet. Pæn? Ja, pæn! Ivrigt ægger hun bå øjenskygge på og trækker ti sidst øjenbrynene op med en sort byant. Så går hun hen ti kædeskabet og tager det ene kædningsstykke ud efter det andet. Ti sidst igger det meste af hendes tøj strøet ud over guvet, men pigen er stadig ikke tifreds. Så ser hun det, hun er på jagt efter. En ie sort kjoe, som kryber godt op over knæene og strammer over brystet. Den giver hende det udseende, hun er ude efter. Hun er atid bange for, at kjoen ska bive væk, men de har da adet hende behode den. Nu trækker hun den angsomt over hovedet. Pæn? Ja, vædig pæn! Hun ister forsigtigt ud af bagdøren og skynder sig, så hurtigt hun kan, ned ad grusgangen. Hun ved, det er mandag i dag, og hun har ovet at komme tibage på mandag. Hun gæder sig og kan næsten ikke vente, ti hun endeig er henne ved værtshuset. Så snart hun er indenfor, er hun tryg. De passer på hende. Frank, jeres pige er her igen. Jeg forstår ikke, du gider rende rundt med sådan en pige. Hod kæft. Frank rejser sig. Han har set bedre dage. En gang kunne han væge og vrage imeem de bedste prostituerede i de bedste havne. Nu er der angt imeem, at han har penge ti den sags. Og angt meem havnene. Hod kæft, mumer han igen, før han rejser sig og går hen imod pigen. Hun stråer imod ham. Se her. Han trækker en afang pakke i krøet papir frem. Jeg har købt en gave ti dig. Sev om hende her er mærkeig, er hun kvinde, og Frank har ært ektien. Kvinder ska kurtiseres, og de ska have gaver, sev om noge er biigere i drift end andre. Hun åbner pakken med rystende hænder og bankende hjerte. Åh, sukker hun ykkeigt, en perekæde. Frank får næsten dårig samvittighed. De biige gaskuger har ikke kostet ham mere end 20 kroner, men hendes ansigt stråer, som var de ægte. Pyt med det, siger han ti sig sev. Det er tanken, der tæer. Han giver hende hassmykket på og trækker hende utåmodigt hen mod trappen ti anden sa. fi

21 Seksuaitet på dagsordenen Personig og professione etik 19 Jeg åner væreset, råber han ti bartenderen. Og du, når Tommy kommer, så sig at vi er ovenpå. Fint, mumer den anden. Men brug ikke hee aftenen, siger han idt højere. Hun er væk. Karin ser på Tom. Hvem er væk? Tom smører aftensmad og er ikke het med. Ceciie. Hendes kædeskab er endevendt, og hun er rendt væk. Nu har hun sikkert sneget sig ned på pubben igen. Og hvad så. Tom ser udfordrende på Karin. Hun er over 18 år, og hun vi gerne sev. Vi du føge efter hende og nægte hende sex, bare fordi du ikke kan ide dem, hun er sammen med? Du forstår ingenting. Karin ser vred ud. De fyre dernede udnytter hende. Somme tider er hun sammen med fere på én gang. Desuden er det sådan noge æke og simpe typer. Det er da heer ikke sikkert, at din mor vi bryde sig om ham Per, som du render rundt med. Tom ser på Karin. Det er noget andet, Ceciie har Downs Syndrom. Hun er ikke i stand ti at tage vare på sig sev, men det er jeg. Men hun siger jo, at de er søde ved hende. Tom ser nu opgivende ud. Mænd. Karin sår ud med armene. De forsvarer hinanden ti sidste bodsdråbe, og de gør hvad som hest for at få et knad. Om de så ska boe en stakkes udvikingshæmmet pige. Ved du hvad, siger Tom angsomt. Jeg tror, at sådan en som dig gør ivet sværere for Ceciie, end de fyre henne på pubben gør. Så vender han ryggen ti hende og fortsætter med at smøre aftensmad ti de andre beboere. Refeksionsøvese: Diskuter nedenstående spørgsmå i personaegruppen: Vie I forsøge at sætte en stopper for Ceciies møde med Frank og hans venner, hvis I havde arbejdet i det bofæesskab, hvor Ceciie bor? Hvorfor/hvorfor ikke? Havde I set anderedes på sagen, hvis Ceciie havde været en mand, som havde sneget sig ud for at træffe to kvinder? Havde I set anderedes på sagen, hvis hun kun skue møde én mand? Tror I, at Karins og Toms syn på sagen er infueret af, hviket køn de sev har? Brug evt. den etiske refeksionsmode som støtte. Inspireret af Mona Johansen m.f.: Når seksuaitet tages avorigt.

22 Seksuaitet på dagsordenen Afdækning af hjæp og støttebehov 20 Kapite 4: Afdækning af hjæp og støttebehov Funktionsnedsætteser, uanset om de er medfødte eer erhvervede, kan på forskeig vis have betydning for en borgers seksuaitet. For noge vi funktionsnedsættesen præge den seksuee udvikingsproces. For andre kan den medføre tab af færdigheder også i forhod ti seksuaitet. Derudover kan samspiet meem en borger med funktionsnedsættese og omgiveserne, herunder disses respons på borgerens seksuee adfærd, infuere på vedkommendes seksuaitet. Seksue trivse, herunder behov for støtte, er et tema, som ska tages op efter behov på ige fod med andre temaer af reevans for en borgers trivse. Atså ska fagpersoner reagere, når en borger henvender sig med ord eer på anden vis udtrykker et behov for støtte. Støtte ti seksuaitet ska atid gives på baggrund af en individue vurdering af behovet og med borgerens samtykke. Fagpersoner må på intet tidspunkt presse en borger ti at modtage rådgivning eer støtte vedrørende seksuaitet, hvis personen verbat eer med sin kropshodning er afvisende. Ligeedes må ingen påtvinge andre en seksuaitet, som de måske ikke har eer ønsker på det pågædende tidspunkt. For at kunne give den reevante hjæp er det vigtigt, at fagpersonen stier sig sev føgende spørgsmå: 1. Hvad er det, borgeren har brug for og gerne vi opnå (må for indsatsen)? 2. Hvad ved og hvad kan borgeren aerede i forhod ti seksuaitet? 3. Hvad har borgeren behov for at ære for at kunne nå sit må? 4. Hvordan, hvornår, hvor ænge og af hvem ska støtten gives? At få svar på disse spørgsmå forudsætter en åben diaog, hviket kan give noge fagige udfordringer. Des fordi det ofte er svært både for borgere og fagpersoner at tae med andre om seksuaitet, des fordi der kan være tae om borgere med store kognitive og/ eer kommunikative vanskeigheder. Afdækning af viden om og erfaringer med seksuaitet Kvaificeret støtte tager først og fremmest afsæt i den enkete borgers situation, som varierer at efter ivssituation og ivsforøb. Behovene kan reatere sig ti forskeige aspekter i ivet og kan anskues ud fra tre vinker: Kropsige aspekter fx at ære at tifredsstie sig sev. Føesesmæssige aspekter fx hjæp ti at få kontakt med andre mennesker, at føe sig attråværdig.

23 Seksuaitet på dagsordenen Afdækning af hjæp og støttebehov 21 Erkendende og skabende aspekter fx at udvike sevværd, erkende og udvike egen seksuaitet. Biedmateriae og spi/diaogværktøjer Kropsige aspekter Føesesmæssige aspekter Erkendende og skabende aspekter Noge borgere kan i en amindeig samtae give udtryk for deres behov. I forhod ti andre kan det være nødvendigt først at finde frem ti, hvad den pågædende ved og har af erfaringer. Det kan ske i en uforme samtae eer ved hjæp af et struktureret afdækningsskema (se side 22), som stier en række spørgsmå, der samet giver overbik over borgerens viden og erfaringer. I diaogen kan inddrages biedmateriae, konkreter, spi eer andre former for diaogværktøjer, som kan hjæpe borgeren i kommunikationen. I tifæde, hvor borgeren ikke har eer har begrænset taesprog, er det vigtigt, at den person, der foretager afdækningen, kender borgerens kommunikation og ved, hvordan vedkommendes udtryk ska fortokes og bruges. For særige opmærksomhedspunkter i forhod ti mennesker uden taesprog se side 55. Her findes også en anaysemode, som kan anvendes i afdækningsarbejdet. Bieder ska væges med omhu og med respekt for borgerens grænser. Noge vi synes godt om fotografier, mens det for andre fungerer bedre med fx tegninger. Eksemper på biedmateriae: Anette Løwert og Karsten Løt (2003): På vej ti voksen et undervisningsmateriae ti seksuavejedning af unge Sex og Samfund (2010): Kroppens mangfodighed. Biedmateriae 2010 Eksemper på spi/diaogværktøj: Rikke Locht, Finn Østergaard, Verner Kongsted, Karina Cieborg Hansen og Thue Sommer: Føeser og fornemmeser på spi Lars Bjarne Pedersen, Anette Criesen og Jytte Hjorth: Hjertespiet Katrine Zeuthen, SISO og Servicestyresen (2011): Spierum

24 Seksuaitet på dagsordenen Afdækning af hjæp og støttebehov 22 Afdækningsskema Eksempe: Afdækning af en udvikingshæmmet kvindes viden om og erfaring med seksuaitet Diaog med borgeren om nedenstående spørgsmå kan bidrage ti overbik over borgerens viden og erfaring i reation ti seksuaitet. Listen er ikke udtømmende. De enkete spørgsmås reevans ska vurderes i forhod ti den enkete borger, igesom det kan være reevant at tiføje andre. Skemaet udfydes af fagpersonen på baggrund af diaog med borgeren. Kroppen 1. Ved borgeren, hvad kroppen består af (hjerte, unger, kønsorganer etc.)? 2. Ved borgeren, hvordan kroppen udviker sig med aderen? 3. Hvordan er borgerens kropsbevidsthed? 4. Kender borgeren sine erogene zoner? 5. Ved borgeren, hvad menstruation er? 6. Ved borgeren, hvad graviditet er? Føeser 7. Kan borgeren kende forske på venner og kærester? 8. Ved borgeren, hvad foreskese er? 9. Ved borgeren, hvad jaousi er? 10. Ved borgeren, hvad kærestesorg er? Erotik 11. Ved borgeren, hvordan man kan tifredsstie sig sev? 12. Ved borgeren, hvad et sameje er? 13. Ved borgeren, hvad prævention er? Kender borgeren forskeige præventionsformer? 14. Kender borgeren seksuee hjæpemider? Kompetencer og støttebehov 15. Hvordan er borgerens sevbiede? 16. Kan borgeren give udtryk for sine føeser? 17. Kan borgeren give udtryk for evt. behov for hjæp? 18. Kan borgeren sætte grænser for, hvad andre kan/ må gøre med/mod hende? Beskriveser og kommentarer ti de enkete spørgsmå/emner: Hvordan har borgeren været invoveret i besvaresen af skemaet? Vurderer du, at borgeren har et udækket seksuet behov? Hvis ja, hvad er det da vigtigt for borgeren ige nu at få hjæp og støtte ti? Hvordan ska der arbejdes konkret med de aktuee behov?

25 Seksuaitet på dagsordenen Afdækning af hjæp og støttebehov 23 Hvornår tages temaet seksuaitet op? Spørgsmå om seksuaitet ska som tidigere nævnt tages op efter behov. Samtidig kan det være en hjæp at tænke emnet ind i de strukturerede samtaer og aktiviteter, der i forvejen foregår. Det kan fx være visitationssamtaer, udarbejdese af 141 handepaner, opstart på dagtibud eer indfytning på botibud, opstart og opføgning på pædagogiske paner m.v. Serviceovens 141 handepan I forbindese med den amindeige visitation ti ydeser er det væsentigt at være opmærksom på, om borgeren har et støttebehov i forhod ti seksuaitet, igesom man afdækker andre typer af støttebehov. Det kan både dreje sig om behov for rådgivning og vejedning og om behov for hjæpemider, som borgeren ska ansøge om. Hvis borgeren ønsker det, kan der udarbejdes en handepan, men af respekt for borgerens privativ bør støttebehovet ikke beskrives i detajer. I stedet kan man beskrive det i overordnede vendinger og ade det være opæg ti en mere detajeret pædagogisk pan for, hvordan støttebehovet i praksis kan tigodeses. I tifæde, hvor en borger ikke har yst ti at tae om seksuaitet, ska dette naturigvis respekteres, og sagsbehanderen må afkare, om den pågædende eventuet har yst ti at tae med en anden om emnet. Vær i den forbindese opmærksom på, at det kan være en barriere at tae om seksuaitet, hvis der er andre herunder pårørende ti stede. Her er det sagsbehanderens opgave at finde rum for en samtae aene med borgeren, hvis vedkommende ønsker det. Den pædagogiske pan For borgere i botibud vi der ofte være behov for at udarbejde en pædagogisk pan for, hviken type af hjæp og støtte borgeren ska have i tibuddet, på hviken måde etc. Her er det også reevant at tage stiing ti eventuee opmærksomhedspunkter og støttebehov i forhod ti seksuaitet. Såfremt 141 handepanen nævner, at borgeren bør have støtte i forhod ti sin seksuaitet, ska de reevante fagpersoner i samspi med borgeren finde frem ti, hvordan støtten konkret ska gives, af hvem etc.

26 Seksuaitet på dagsordenen Afdækning af hjæp og støttebehov 24 Dette vi fx kunne indarbejdes i en pædagogisk pan. Se side omkring reger for samtykke Hvem ska give den konkrete støtte ti seksuaitet? Når der ska gives konkret støtte i forhod ti seksuaitet, bør en række forhod overvejes, bandt andet i reation ti, hvem der bedst kan give den reevante støtte:! Hvem har den fagige kompetence ti at øfte opgaven? (Mere herom i kapite 5). Hvem matcher borgeren? Fagpersonens egen ader, køn og ivserfaring kan i forskeige situationer være en barriere. Det kan for eksempe være svært for et ædre menneske med et angt samiv bag sig at modtage rådgivning og støtte fra en meget yngre fagperson. Hvem er borgeren tryg ved? Ønsker borgeren sev en bestemt person? Er der noget, der taer særigt for eer imod, at en bestemt fagperson giver støtten? Vi det fx kunne få betydning for vedkommendes øvrige opgaver i forhod ti borgeren?! Mangende opmærksomhed på det rigtige match meem borger og fagperson kan betyde, at borgeren ikke får den reevante rådgivning og støtte. Pædagogisk pan for Bent Nedenstående er et eksempe på, hvordan der kan sættes fokus på seksuaitet i en pædagogisk pan: Bent har været psykisk syg i 15 år og har boet i botibud i 6 år. Bent savner fysisk kontakt med andre mennesker og ønsker at være mere aktiv på det seksuee område. Støtte i forhod ti seksuaitet gøres derfor ti et særigt fokuspunkt i Bents pædagogiske pan. I samarbejde meem Bent og en seksuavejeder aftaes føgende: Må for indsatsen: 1. Kontakt ti kvinder. 2. Fysisk kontakt ti andre mennesker. 3. Hyppigere onani. Aftae om indsatsen hvem gør hvad? Demå 1: Kontakt ti kvinder Diaog meem Bent og seksuavejederen om, hvordan Bent ska gribe det an, hvis han ønsker at kontakte en kvinde. fi

27 Seksuaitet på dagsordenen Afdækning af hjæp og støttebehov 25 Diaog meem Bent og seksuavejederen om, hvordan Bent kan håndtere et evt. nej. Seksuavejederen arrangerer et firtekursus for ae beboere på botibuddet og underviser i, hvordan man kommer fra firt ti kontakt. Seksuavejederen og Bent undersøger sammen, hvor der er fester og ignende, hvor Bent kan møde nye kvinder. Demå 2: Fysisk kontakt ti andre mennesker Diaog meem Bent og seksuavejederen om, hvordan Bent på en naturig måde kan berøre medbeboere og medarbejdere, og i hvike situationer det vi være naturigt at give et knus. Efter aftae med Bent aftaer seksuavejederen med en medarbejder på botibuddet, som Bent sev har peget på, at hun gerne må give Bent et knus, også sev om han ikke umiddebart ser ud ti at have yst ti knus. Bent begynder ti massage hos en professione massør for at vænne sig ti kropsig berøring. Bents kontaktperson fortæer på opfordring fra Bent personaegruppen, at Bent ikke vi forstyrres, når skitet hænger ude. Kontaktpersonen giver ingen begrundese. Godkendese af panen Lederen på botibuddet godkender, at den aftate indsats vedr. seksuaitet sættes i værk. Indhodet formides ikke ti koeger, jf. regerne om tavshedspigt. Opføgning og status Bent og seksuavejederen aftaer, hvornår og hvordan der ska føges op på de enkete må. Bent ønsker, at hans kontaktperson ska detage i opføgningen. Bents sagsbehander opyses om, at der er udarbejdet en pan vedr. seksuaitet. Der gøres ikke status på måopfydesen over for sagsbehanderen, jf. reger om tavshedspigt. Demå 3: Hyppigere onani Seksuavejederen taer med Bent om hans gæde ved at onanere og muigheden for at gøre det oftere. Seksuavejederen opyser Bent om, at onani frigiver noge af de samme stoffer i kroppen som antidepressiv medicin. Bent aver et vi-ikke-forstyrres skit ti sin dør, idet han er bange for at bive forstyrret, når han onanerer. Forkortet og redigeret udgave af Bents handepan,

28 Seksuaitet på dagsordenen Typer af rådgivning og støtte 26 Kapite 5: Typer af rådgivning og støtte Hviken information, rådgivning og støtte, fagpersonen ska tivejebringe, afhænger af den enkete borgers behov på det givne tidspunkt. Noge ever et het iv med ingen eer kun idt støtte. Noge har i perioder behov for information og rådgivning, mens andre har brug for konkret og handingsrettet seksuaopæring. Noge behøver individue vejedning, mens andre kan profitere af at modtage vejedning sammen med andre. Ligeedes er det individuet, om informationen ska gives mundtigt eer skriftigt, om borgeren ska informeres om hjemmesider, foreninger og ignende. Endeig er der personer, for hvem det er vigtigt, at også partneren eer nære pårørende modtager information eer vejedning. Uanset hviken form for støtte der gives, er det mået,

29 Seksuaitet på dagsordenen Typer af rådgivning og støtte 27 Permission Tiadese Fere personer Færre personer Limited Information Begrænset information PLISSIT-modeen. Specific Suggestions Specifikke forsag Intensive Therapy Intensiv terapi at borgeren biver i stand ti sev at praktisere sin seksuaitet eer sev at kunne definere, hvad vedkommende ønsker hjæp ti. Niveauer for rådgivning og støtte Psykoogen Jack Annon 4 har udarbejdet PLISSIT-modeen, som viser forskeige niveauer for rådgivning og støtte, når det drejer sig om hjæp ti seksuaitet. PLISSIT-modeen deer de forskeige former for rådgivning ind i fire niveauer: Tiadese er PLISSIT-modeens grundæggende niveau. Det indebærer, at der i omgiveserne er en åbenhed i forhod ti at kunne tae om og stie spørgsmå ti seksuaitet; at fagpersonen vi ytte og fungere som 4. Jack Annon (1976): Behaviora treatment of sexua probems. Brief therapy. Maryand: Harper & Row. fortroig sparringspartner. Det kræver ingen specifikke fagige kompetencer, og forventningen er, at ae fagpersoner kan påtage sig denne opgave. Som det ses af trekanten, fyder det grundæggende niveau angt mere end det speciaiserede. De feste seksuee spørgsmå kan såedes besvares aene ved åbenhed. Begrænset information. Støtte på dette niveau kan bandt andet indebære: At ytte aktivt ti tanker, probemer og behov i forhod ti seksuaitet og gennem diaog hjæpe med at se muigheder og finde øsninger. At vejede om kroppen, føeser, kærester, sex og grænsesætning m.v. At rådgive om den aktuee funktionsnedsætteses konsekvenser for seksuaivet, og hvad der kan gøres for at afhjæpe probemerne.

30 Seksuaitet på dagsordenen Typer af rådgivning og støtte 28 Uanset hviket støttebehov man som fagpersonen konfronteres med, gæder det, at man enten sev ska hande eer sørge for, at der på anden vis tages hånd om opgaven. Det er derfor vigtigt, at man både ken At rådgive om prævention. Anvendese af forskeige former for pjecer, bieder, videoer m.v. i vejedningen kan være reevant. At rådgive om og evt. fremvise forskeige typer af hjæpemider. At informere om, at noge former for medicin kan have konsekvenser for seksuaivet. At rådgive om onani, sameje m.v. At informere om seksue mangfodighed (heteroseksuaitet, homoseksuaitet etc.) At informere og vejede en eventue partner. For at kunne informere og rådgive om ovenstående ska fagpersonen kunne kombinere amen viden om seksuaitet med viden om amindeige føger af forskeige funktionsnedsætteser, adersbetingede forandringer m.v. Noge emner kræver større viden og kompetence end andre, hvorfor fagpersonen i det enkete tifæde må vurdere, om han/hun har brug for at trække på andre med større viden og erfaring. Specifikke forsag indebærer, at der gives øsningsforsag ti den enketes seksuee probemer, fx: Vejedning om hjæpemider, stiinger mv., som muiggør et seksuaiv ti trods for en funktionsnedsættese. Rådgivning om, hvike andre instanser der kan tibyde (yderigere) reevant hjæp for eksempe borgerens egen æge, psykooger m.f. De feste fagpersoner kan ræsonnere sig frem ti specifikke forsag ved at bruge en kombination af amen og fagig viden. I andre tifæde vi det være nødvendigt at trække på ekstern hjæp fra seksuavejedere eer andre. Case En kvinde med vejrtrækningsprobemer på grund af emfysem (for store unger) har ekstra svært ved at trække vejret, når hun igger på ryggen. Sameje i missionærstiing vi derfor give hende større vejrtrækningsprobemer end et sameje, hvor hun eksempevis sidder overskrævs på manden. Reevant rådgivning indebærer i dette tifæde, at fagpersonen bruger sin amene viden og informerer om aternative stiinger. Intensiv terapi. Noge mennesker med funktionsnedsættese kan have behov for særig rådgivning fra en psykoog eer sexoog eer for at indgå i et terapeutisk forøb. En sådan opgave vi typisk invovere eksterne speciaister eer terapeuter. Kommunen og tibuddet ska have opmærksomhed også på denne type af behov. Skemaet på side 29 iustrerer variationen af opgaver i reation ti seksuaitet samt de forskeige niveauer for viden og kompetence, der knytter sig herti.

31 Seksuaitet på dagsordenen Typer af rådgivning og støtte 29 Forskeige niveauer for viden og kompetence i tiknytning ti seksuaitet Bør beherskes af ae Kræver større viden og kompetence Kræver ekspertviden Genere diaog, information, rådgivning og vejedning, fx: Være samtaepartner. Give genere information. Give råd og vejedning. Bistand ti aktiviteter i reation ti seksuaitet, fx: Foretage indkøb af fx seksuee hjæpemider, erotiske bade, fim mv. Give hjæp ti, at borgeren føer sig attraktiv. Hjæpe med forberedende aktiviteter, fx at bive øftet op i sengen ti en anden, få tændt et massageapparat mv. Speciaiseret rådgivning og vejedning, fx: Give vejedning om den aktuee funktionsnedsætteses konsekvenser for seksuaivet, og hvad der kan gøres for at afhjæpe probemerne. Give vejedning om onani, sameje mv. Færdighedstræning: Demonstrere og opære i brug af seksuee hjæpemider. Give hjæp ti afprøvning og tipasning af seksuee hjæpemider. Give praktisk opæring i sevtifredsstiese. Særigt speciaiseret rådgivning og vejedning, fx: Psykoogiske og/eer sexoogiske probemstiinger. Terapeutisk forøb. Lægeig behanding. Inspireret af Mona Johansen m.f: Når seksuaitet tages avorigt der og accepterer grænserne for egen kompetence og ved, hvem man eers kan inddrage og samarbejde med om en øsning. Det er såedes fagpersonens opgave i samarbejde med kommunen at drage omsorg for, at borgeren får den støtte, han eer hun har behov for. Seksuavejedning som gruppeforøb Seksuavejedning kan i noge tifæde med forde tiretteægges som gruppeforøb. Det giver andre muigheder, des i forhod ti metodevag, des i forhod ti erfaringsudveksing. Ved gruppeforøb ska man dog nøje overveje gruppens sammensætning. Ska ae

32 Seksuaitet på dagsordenen Typer af rådgivning og støtte 30 profitere af forøbet, bør gruppen være nogenunde homogen i forhod ti b.a. ader, kognitivt funktionsniveau og modenhed og i forhod ti viden om seksuaitet. Det er desuden værd at overveje anta detagere, personige reationer bandt detagerne og køn. Seksuaitet er et privat og intimt emne. Derfor er det vigtigt, at man i begyndesen af forøbet udarbejder noge gode fæes aftaer for undervisningen, som har fokus på at skabe et trygt rum for ae. Særig vigtigt er det at få tat om, at man er i et fortroigt rum, hvor man ikke må fortæe det videre, som andre fortæer. For at beskytte den enketes integritet og værdighed er det igeedes godt at ave aftaer om, at man ikke fortæer i detajer om egne personige og intime opeveser. Derudover er det en god idé at tae om de forskeige kropsdees navne og at aftae sociae spiereger. Fx at man ikke taer grimt om hinanden eer andre, og at det er ok at grine sammen, men ikke af andre. Gruppebaseret undervisning kan gives på mange forskeige måder. Man kan hode temadage om specifikke emner eer gennemføre ængerevarende kurser, hvor man arbejder i dybden med et særigt emne eer kommer bredere omkring i seksuavejedningen. Afhængigt af mågruppen kan kurserne indehode forskeige typer aktiviteter. Afveksing er en god idé. Det fasthoder koncentrationen, igesom der ofte er forske på, hvike aktiviteter der appeerer ti de enkete detagere. Eksemper på aktiviteter og materiaer som kan bruges i gruppebaseret seksuavejedning Temaundervisning om fx kroppen og kropsige signaer, føeser, kærester kontra venner, seksue mangfodighed (heteroseksuaitet, homoseksuaitet m.v.), prævention, hjæpemider, seksuaitet og medier (internettet m.v.), fantasi og drømme kontra virkeighed, egne og andres grænser etc. Brug gerne eksterne opægshodere, fx praktiserende æge, seksuavejedere m.f. Det giver ofte nye muigheder for diaog. Kropsbevidsthed og samspisøveser: Øveser eer ege, hvor man ska samarbejde, ægge mærke ti hinandens bevægeser og signaer og/eer røre ved hinanden, fx kuddermor, at bive ført rundt af en anden med bind for øjnene, spejdans, kongens efterføger etc. Legene er udgangspunkt for diaog om kroppen, berøring m.v. Fim, biedmateriae og spi kan bruges ti at igangsætte snakke om forskeige emner etc. Roespi, teater, cases og ignende som eventuet optages på fim kan bidrage ti at gøre undervisningen konkret. OBS: Ovenstående eksemper er særigt mårettet undervisning af udvikingshæmmede, men kan tipasses andre mågrupper.

33 Seksuaitet på dagsordenen Typer af rådgivning og støtte 31 Overvej også at fytte noge aktiviteter ud af huset. Ændringer i de fysiske rammer kan ofte inspirere ti nye indfadsvinker og anden form for æring. Tag på shoppetur i tøjbutikker og ta om, hviket tøj man har på i forskeige sammenhænge, og hvike signaer forskeigt tøj sender. Tag en tur i svømmehaen og brug det ti en samtae om kroppens mange udtryk, hygiejne m.v. Samtidig styrker bevægeser i vand kropsbevidstheden. Gå på bibioteket og giv detagerne viden om, hvad der findes af fx bøger og fim om føeser, kærighedsiv, sex m.v. Besøg en sexshop for en snak om bandt andet forskeige seksuee præferencer, hjæpemider og sexegetøj m.v.! Se kapite 9 for inspiration ti yderigere æsning, materiaer m.v. Andre former for vejedning og støtte i reation ti seksuaitet Noge mennesker med funktionsnedsættese har brug for konkret og handingsrettet støtte for eksempe: Behov for en tættere fysisk kontakt ti andre mennesker. Fagpersoner kan for eksempe formide kontakt ti en massør eer sev give het amindeig massage af fx nakke og skudre. Hjæp ti at finde frem ti og indkøbe forskeige hjæpemider, som den pågædende har brug for. Se side 47. Forebyggese og ændring af uacceptabe seksue adfærd En funktionsnedsættese kan i visse tifæde medføre en seksue adfærd, som af omgiveserne anses for probematisk og anstødeig sammenignet med amindeige normer for sociat og seksuet samvær. Der kan desuden hos enkete være tae om decideret uovig seksue adfærd. Dette afsnit hander om, hvordan fagpersoner kan arbejde med at forebygge og ændre uacceptabe seksue adfærd. Probemstiinger vedrørende uovig seksue adfærd, fx seksuee overgreb, fader uden for denne håndbogs rammer. Der findes dog i kapite 9 henvisninger ti itteratur om emnet. Forebyggese af uacceptabe seksue adfærd Hjæp ti at eve et mere udadvendt iv, hvor der er muighed for at finde en partner. Det gæder især for mennesker, der er afhængige af, at andre bringer dem fra sted ti sted, eer i forhod ti mennesker, der ever sociat isoeret. En de af opgaven kan bestå i at hjæpe med at søge kontakt ti jævnadrende. Hjæp ti at gøre sig attraktiv. Fagpersoner ska kunne rådgive borgere om, hvad der generet opfattes som acceptabe og som uacceptabe seksue adfærd. Denne form for rådgivning er centra i forhod ti, at borgeren ska ære sine egne grænser at kende, ære, hvor andres grænser er, og hvordan man undgår at støde andre. Samtidig er rådgivningen et væsentigt eement i forebyggese af uovig seksue adfærd.

34 Seksuaitet på dagsordenen Typer af rådgivning og støtte 32 I dag- og botibud er det vigtigt at rette opmærksomheden mod, at kuturen og omgangsformen på stedet understøtter den enketes integritet og grænserne for, hvad der hører ti i henhodsvis det offentige og det private rum. Er grænserne fydende, kan det medføre, at det biver ukart for den enkete, hvad der er acceptabe socia og seksue adfærd. Det indebærer en risiko for, at borgeren både i tibuddet og i andre situationer kan komme ti at krænke andre eer sev biver krænket. Emner for diaog bandt koeger om forebyggese af uacceptabe seksue adfærd Hvad er henhodsvis acceptabe og uacceptabe seksue adfærd? Hvad er tiadt, hvad er forbudt? Har vi et tydeigt sprog og kare retningsinjer for seksue adfærd? Har vi reger for reationen meem fagpersonen og den person, der ønsker hjæp? Reger, som kan forhindre, at begges grænser overtrædes. Hvad vi og kan vi som fagpersoner sev hjæpe med, og hvornår har vi behov for en seksuavejeder? En åben diaog om grænser medvirker ti at sikre: At fagpersoner ikke overskrider grænserne over for den, der har brug for vejedning og støtte. At fagpersonernes egne grænser og normer respekteres. Case En midadrende mand, som bor på botibud, har for vane at kappe det kvindeige personae og kvindeige medbeboere i numsen. Bandt personaet er der en hodning om, at han jo ikke mener noget med det. Derfor siger ingen tydeigt fra. Enkete opfatter det som sjovt og er af det. Refeksionsøvese: Diskuter nedenstående spørgsmå i personaegruppen: Hvad vi I gøre for, at manden ærer, hvad der er amindeig acceptabe adfærd? forebygge, at han ikke gør noget tisvarende over for andre? de kvindeige beboere ærer at sætte grænser, ærer at skene meem acceptabe og uacceptabe handinger og ærer at sige fra? Ændring af uacceptabe seksue adfærd Uacceptabe seksue adfærd kommer fx ti udtryk, når et menneske onanerer offentigt, går rundt i undertøj i fæesrum eer på gaden, eer når en person gør verbae eer fysiske tinærmeser ti medbeboere, personae eer andre. I tifæde, hvor en borger udviser uacceptabe seksue

35 Seksuaitet på dagsordenen Typer af rådgivning og støtte 33 adfærd, vi der ofte være behov for både rådgivning og konkrete handinger. Eksemper på handinger kan være at ære en borger kun at onanere i egen boig eer at anvise, hvor man kan gå rundt i undertøj, uden at det støder andre. Sådanne handinger er med ti at sikre, at borgeren ikke krænker eer støder andre og samtidig bevarer sin værdighed. I noge tifæde vi der være behov for at hente hjæp hos fx æger, sexooger, psykooger, seksuavejedere eer andre speciaister. Disse faggrupper kan i kraft af deres særige fagighed anvise nye handemuigheder eer iværksætte en egentig behandingsmæssig indsats. Det er borgerens egen æge, der henviser ti speciaister. Ska det ykkes at ændre en borgers uacceptabe adfærd, hander det i høj grad om at finde ud af, hvad der motiverer vedkommende. Derved kan man finde nye og acceptabe øsninger for både personen sev og omgiveserne. Her kan anaysemodeen på side være en hjæp. Hvis en borger kommer med grænseoverskridende verbae eer fysiske tinærmeser over for en medbeboer eer en fagperson, ska der sættes mårettet ind med støtte med henbik på at ændre den uhensigtsmæssige adfærd. For eksempe er det vigtigt, at borgeren får konkrete anvisninger på, hvad man kan sige eer gøre i samvær med andre. Refeksionsøvese: Hvad kan forkare en borgers uacceptabe seksuee adfærd? I tifæde, hvor en borger har en uacceptabe seksue adfærd, kan spørgsmå som nedenstående være en hjæp ti at finde frem ti årsagen ti adfærden. Derudover kan svarene pege på handemuigheder. Er der behov for større tydeighed på tibuddet i forhod ti, hvad der er acceptabet i det offentige og i det private rum? Understøtter stedets kutur og omgangsformer den enketes integritet og grænserne for, hvad der hører ti hvor? Har den pågædende viden om, hvike aktiviteter der hører ti i hvike rum? Kan den seksuee adfærd være en måde at søge kontakt og nærhed på? I bekræftende fad, hvordan kan kontakt og nærhed etaberes på anden vis? Kan fx afkædning og berøring af kønsorganer være udtryk for, at personen har det for varmt, føer ubehag (køe, svie eer ignende) eer ska på toiettet? Kan den seksuee adfærd skydes påvirkning fra medicin? Kan uhensigtsmæssige verbae eer fysiske tinærmeser være begrundet i, at borgeren er desorienteret eer forvirret? Eer måske forvekser personen med en anden? Kan den seksuee adfærd være begrundet i tidigere erfaringer med grænseoverskridende seksue adfærd og/eer overgreb?

36 Seksuaitet på dagsordenen Typer af rådgivning og støtte 34 Case En yngre mand sidder i fæesrummet på et botibud og onanerer. En medarbejder ser det og beder manden om at gå ind i egen ejighed. Medarbejderen siger, at han kan hygge sig der. Manden føger anvisningen. Senere på dagen opsøger en anden medarbejder den pågædende og spørger, om han vi med ud i fæesrummet og hygge sig sammen med de andre beboere. Manden går med ud i fæesrummet og begynder at onanere. Refeksionsøvese Drøft i personaegruppen betydningen af ordvag og tydeige signaer. Har I opevet tisvarende situationer? Har I behov for at være særigt opmærksomme på, hvordan I bruger konkrete ord? I forhod ti medbeboeren er det vigtigt at tae med vedkommende om opevesen. I samtaen ska man bandt andet være opmærksom på, om vedkommende føer skyd eer afmagt. Om nødvendigt ska man ære vedkommende, hvordan man sætter grænser og siger fra over for uønskede tinærmeser. Fagpersonen ska sige tydeigt fra. I samspi med edesen ska det overvejes, om borgeren er for føesesmæssigt engageret i fagpersonen, og kontakten meem dem derfor bør mindskes. Desuden er det vigtigt, at fagpersonen deer sin opevese med koeger. Noge tror, at det kun er dem, der er udsat for tinærmeser. De kan føe skyd og måske endda overveje, om de sev har agt op ti tinærmeserne. Rådgivning ti pårørende om uacceptabe seksue adfærd Som fagperson kan man komme ud for at skue informere og rådgive pårørende om en borgers ukontroerede og/eer uacceptabe seksuee adfærd. Noge pårørende kan have svært ved at forstå og håndtere et nært famiiemedems uacceptabe seksuee adfærd. Det kan i visse tifæde føre ti, at pårørende kun vanskeigt kan bevare kontakten ti den pågædende. Fagpersoner kan hjæpe begge parter såedes: Ved at informere de pårørende om baggrunden for adfærden. Den vi være nemmere at forstå og acceptere, hvis årsagen er kendt. Ved at skabe en fortroighed, der gør, at pårørende åbner sig om deres tanker og føeser i forhod ti situationen. Mået er, at de på den baggrund søger genere information og vejedning hos fagpersonen eer andetsteds. Ved at henvise ti andre reevante fagpersoner, hvis det ønskes.! Information ti pårørende ska atid gives i overensstemmese med regerne om tavshedspigt. Se side

37 Seksuaitet på dagsordenen Typer af rådgivning og støtte 35 Seksuaopæring For noge mennesker med funktionsnedsættese er information, diaog, rådgivning og seksuavejedning ikke tistrækkeigt. De har brug for konkret og handingsrettet hjæp i form af seksuaopæring. Når der er tae om unge under 15 år, er det ikke tiadt at yde seksuaopæring, men kun seksuavejedning. Se side 53. Seksuaopæring kan bandt andet være:! Anvisninger i forhod ti onani. Fagpersonen kan væge at inddrage fim, bade, bøger, seksuee hjæpemider etc. At fagpersonen fører personens hånd, så vedkommende ærer at onanere. Vær opmærksom på, at hjæp ti onani kun må finde sted i forbindese med opæring. Hjæp ti onani må atså ikke være en hyppigt tibagevendende ydese, der gives med henbik på borgerens seksuee tifredsstiese. Demonstrere og opære i brug af seksuee hjæpemider. Praktisk hjæp ti sameje eer anden form for fysisk samvær med en partner. Der kan for eksempe være tae om at pacere et par i en stiing, der gør det muigt for dem at have sameje eer anden form for seksuet samkvem. Hjæp ti seksuaopæring kræver borgerens samtykke. Idet seksuaopæring er et føsomt og meget privat emne, anbefaes det, at samtykket er skriftigt, og at der foreigger en kar beskrivese af karakteren og omfanget af hjæpen. Af hensyn ti såve borgerens som fagpersonens retssikkerhed anbefaes det at inddrage den dagige eder, igesom den enkete kommune bør overveje at udarbejde tydeige retningsinjer og procedurer for, hvordan seksuaopæring ska foregå. Sådanne procedurer kan med forde indarbejdes i en seksuapoitik. Seksuaopæring rejser en række spørgsmå bandt andet om grænsesætning og personig integritet. For borgeren kan det virke grænseoverskridende eer krænkende, hvis opæringen varetages af samme fagperson, som støtter vedkommende i andre af hverdagens gøremå. Ligeedes kan det være grænseoverskridende for fagpersonen at udføre opgaven. I en række situationer vi det derfor være etisk og fagigt korrekt, at en fagperson udefra varetager opæringen. Læs mere om muighederne for ekstern bistand ti seksuaopæring på side I enkete tifæde opever fagpersoner, at en borger

38 Seksuaitet på dagsordenen Typer af rådgivning og støtte 36 udtrykker ønske om hjæp ti at tage kontakt ti en prostitueret. Fagpersoner har ikke pigt ti at formide en sådan kontakt. Kommunabestyreserne har desuden, inden for ovens rammer, muighed for at præcisere medarbejdernes råderum i arbejdet med seksuaitet. Kort fortat: Hvor går grænserne? Seksuavejedere Seksuavejedere er medarbejdere inden for sociaog sundhedsområdet, der har taget en uddannese i seksuavejedning. Han eer hun er uddannet ti at kunne seksuavejede, og for noges vedkommende også ti at varetage seksuaopæring. Mange har desuden speciaiseret sig inden for forskeige mågrupper eer fagige fokusområder. Seksuavejedere kan for eksempe varetage føgende opgaver: Det er ikke strafbart at hjæpe med opæring ti onani, at yde hjæp ti personer, der ønsker sameje med hinanden, at hjæpe med at kontakte en prostitueret. Det er strafbart at udøve seksuaopæring, når personen verbat eer ved sin adfærd modsætter sig det, at fungere som seksuapartner (ved sameje eer andre former for seksuet samkvem), at give seksuaopæring ti børn under 15 år. Over for denne gruppe kan der kun gives seksuavejedning. Panægge og gennemføre seksuafagige kurser for fagpersoner. En kommune kan rekvirere en seksuavejeder ti temadage eer kursusforøb. Ligeedes kan et tibud hente en vejeder ind, hvis medarbejderne har vanskeigt ved at få taget hu på debatten om seksuaitet eer har brug for inspiration og hjæp ti at udvike en seksuapoitik eer ignende. Supervisere fagpersoner i arbejdet med seksuaitet. En fagperson er måske bevet opmærksom på, at en borger har brug for hjæp vedrørende seksuaitet, men ved ikke, hvordan han/hun ska håndtere den konkrete situation. Her kan der være behov for hjæp og supervision fra en seksuavejeder. Ekstern vejedning og støtte Som det er fremgået undervejs i håndbogen, kan der være såve personige, fagige som etiske grunde ti at benytte ekstern bistand i arbejdet med andres seksuaitet. Der findes en række forskeige muigheder for sådan bistand: Hode foredrag/temadage for forskeige mågrupper om seksuaitet. En seksuavejeder kan hode opæg for en gruppe af fx pårørende om seksuaitet i forskeige ivsfaser, muigheder for hjæp og støtte, de retige rammer etc.

39 Seksuaitet på dagsordenen Typer af rådgivning og støtte 37 Indgå i konkrete forøb ti støtte for fagpersoner i forhod ti bestemte borgere. Her kan seksuavejederen formide viden om seksuee hjæpemider og undervise i brugen af disse. Seksuavejedere kan også vejede om hjæp ti onani, sameje m.v. Yde direkte hjæp (såve individuet som ti par). Den direkte hjæp kan fx være vejedning i onani og i seksuee og samværsmæssige færdsesreger, bistand ti gennemførese af et sameje, vejedning og støtte i forhod ti seksuee hjæpemider m.v. Bruger- og patientforeninger Fere bruger- og patientforeninger har god viden om, hvor og hvordan netop deres mågruppe kan få den nødvendige rådgivning og støtte. En de foreninger har sev udgivet informationsmateriae og tibyder rådgivning om seksuaitet (se kapite 9). I andre tifæde er det reevant at hjæpe borgeren med at hente information fra internettet og/eer de foreninger, der repræsenterer fx bestemte seksuee interesser. Der er uddannede seksuavejedere i en de regioner og kommuner. Det er muigt at få opysning herom ved at kontakte seksuavejederforeningen VISO I forhod ti udredning og rådgivning i vanskeige og kompekse sager om fx probematisk seksue adfærd kan både borgere, fagpersoner, tibud og kommuner få gratis vejedende speciarådgivning hos Den nationae videns- og speciarådgivningsorganisation VISO Praktiserende æge I en række tifæde kan det være reevant at inddrage borgerens æge. I forøb, der kræver dyb fagig viden om seksuaitet eer kinisk behanding, er det den praktiserende æge, der kan henvise ti fx psykooger og sexooger.

40 Seksuaitet på dagsordenen Rådgivning og støtte ti særige mågrupper 38 Kapite 6: Rådgivning og støtte ti særige mågrupper Dette kapite har fokus på vejedning og støtte ti unge mennesker, mennesker med erhvervet funktionsnedsættese samt mennesker uden taesprog. I tiknytning ti disse tre mågrupper er der særige probemstiinger, man som fagperson ska være opmærksom på. Unge over 18 Fagpersoner bør være særigt opmærksomme på unges behov for støtte i reation ti seksuaitet, idet ungdommen har stor betydning for den seksuee udviking, identitetsdannese og mestring af voksenivet. Afsnittet beskæftiger sig med unge over 18 år, men kan anvendes som inspiration også i arbejdet med unge under 18. Dog ska man være opmærksom på, at der gæder anden ovgivning i forhod ti denne mågruppe. Reevant ovgivning findes på Særige behov bandt unge Unge med fysiske eer psykiske funktionsnedsætteser ska i ighed med deres jævnadrende have modtaget seksuaundervisning i øbet af deres skoegang. En de unge med fysiske og psykiske funktionsnedsætteser har dog brug for yderigere viden og vejedning, som er tipasset deres funktionsniveau og kommunikationsform. Funktionsnedsættesen i sig sev kan også medføre et behov for vejedning om, hvordan den påvirker seksuaiteten. Noge unge er på grund af deres funktionsnedsættese mindre mobie end deres jævnadrende. Andre er sociat isoerede på grund af svære føesesmæssige probemer eer psykiske ideser. Mangende mobiitet og socia isoation kan betyde, at de manger en vennekreds, hvor de kan finde kærester og udvekse tanker og erfaringer om b.a. seksuaitet. Disse unge har brug for støtte ti at etabere sociae reationer. Ligeedes kan afhængighed af fagpersoner eer forædre gøre det vanskeigt for netop disse unge at være seksuet søgende og eksperimenterende og ad den vej opbygge en seksue identitet. Der kan bandt andet være behov for: At hjæpe de unge ti at ære deres egen seksuaitet at kende. At ære egne og andres grænser at kende. At sikre, at de unge får det nødvendige privativ, hvor de kan udfode sig uden overvågning. At medvirke ti, at de unge kommer i byen, ti fritidsaktiviteter m.v., hvor de kan møde venner og partnere, som de sev væger og kan identificere sig med.

41 Seksuaitet på dagsordenen Rådgivning og støtte ti særige mågrupper 39 At introducere de unge for og ære dem at bruge fx mobiteefoner og internet, herunder sociae medier, datingsider, chatfora m.v. på en sikker måde.! Når der er tae om unge under 15 år, er det ikke tiadt at yde seksuaopæring, men kun seksuavejedning. Se side 53. Forædresamarbejde For noge unge er det også sev om de er over 18 år væsentigt, at der samarbejdes med forædrene i forhod ti at få det bedst muige udbytte af støtten. Samarbejdet kan imidertid være en udfordring,

42 Seksuaitet på dagsordenen Rådgivning og støtte ti særige mågrupper 40 fordi emnet seksuaitet er tabubeagt og hører ti i privatsfæren. Noge forædre kan have svært ved at håndtere, at deres barn på trods af sin funktionsnedsættese og et eventuet avt kognitivt funktionsniveau udviker sig seksuet og har seksuee behov. Hvis forædre inddrages, ska det ske efter den unges ønske og med hans eer hendes samtykke. Det er såedes vigtigt at få afkaret, på hviken måde han eer hun ønsker, at forædrene evt. invoveres, hvike informationer de ska have m.v. Mennesker med erhvervet funktionsnedsættese Der er stor forske på, om et menneske har en medfødt funktionsnedsættese eer har erhvervet den senere i ivet; pudseigt ved en uykke eer på grund af sygdom. Eksemper på erhvervet funktionsnedsættese er hjerneskade, sindsidese, demens eer ammese. Disse funktionsnedsætteser medfører ofte, at borgeren ska ære ting på ny, at roe og status i famiien forandres, og at et eventuet samiv udsættes for betydeige forandringer. Funktionsnedsættesen kan samtidig infuere så meget på seksuaivet, at personen og en eventue partner har brug for vejedning og støtte. Noge vi have behov for konkret information om støtte- og hjæpemuigheder, mens andre vi have brug for grundig vejedning. For en de opstår der behov for en særig indsats for at fasthode og genskabe de føeser og det seksuaiv, de havde tidigere. Fagpersoner ska derfor være opmærksomme på: Om borgeren har brug for seksuavejedning, seksuaundervisning og/eer seksuaopæring. Om borgeren har probemer, som kræver opmærksomhed fra egen æge. Om borgerens eventuee partner har brug for rådgivning og støtte. At begge parter kan have brug for at tae om tanker og føeser i forbindese med den ændrede ivssituation. Hvis parret ønsker det, kan egen æge evt. henvise ti sexoog, psykoog eer en anden reevant fagperson. Fysiske probemstiinger Noge seksuee probemer har fysisk karakter. Funktionsnedsættesen kan fx medføre mangende føese i dee af kroppen, vanskeigheder med at bevæge sig, at få erektion eer at opnå orgasme. Denne situation ska både den ramte og en eventue partner ære at håndtere, og de ska måske finde andre måder at praktisere seksuaivet på. Det er i den forbindese væsentigt, at fagpersonen er opmærksom på et eventuet behov for behanding, vejedning eer anden form for støtte. Psykiske probemstiinger En erhvervet funktionsnedsættese kan desuden indebære probemer af psykisk karakter. Udsigten ti at skue eve ivet uden at kunne bruge kroppen optimat eer at kunne indgå i forskeige dagigdags gøremå kan forårsage passivitet, depression, frustration, aggression eer mangende ivsyst. Det er vig-

43 Seksuaitet på dagsordenen Rådgivning og støtte ti særige mågrupper 41 Lysten går sine egne veje Hun har ikke prøvet det før at ha en krop der ikke kan, hvad den vi. Hun ser ned på sin amme arm og benet der heer ikke ystrer. Hun biver fud af foragt når hun ser de hvide stykker kød under dynen. Tit har hun svært ved at se ham i øjnene når han besøger hende. Noge dage er han træt og stie og hun får dårig samvittighed over at igge her. En dag yser han og har købt nyt tøj der kær ham, og da han går biver hun rastøs og vred på verden. Hun ser at for evende bieder for sig af ham sammen med kvinder som kan eske ubesværet. Kan han overhovedet ophidses af en hav am krop? Har hendes krop gemt sit kærighedssprog? Kan de sammen få ammeserne ti at forsvinde hvis de tør eske tit nok? Personaet synes også, at sex er for de sunde. De taer med hende om at det andet: medicinen økonomien kørestoen men seksuaiteten nej begæret findes ikke Hun troede engang, at ysten bare forsvandt hvis kroppen bev syg og anderedes. Men det passer ikke. Lysten går sine egne veje. Digt af Lene Mamstrøm, 1995 tigt, at man som fagperson er åben om sådanne tab og medvirker ti en diaog om de psykiske reaktioner, der opstår i køvandet på funktionsnedsættesen. Åbenhed og diaog kan betyde, at parterne får en ny erkendese af deres samiv, som kan skabe grundag for at komme videre med ivet. Noge mennesker med erhvervet funktionsnedsættese kan ændre personighed på forskeige punkter og måske få en seksue adfærd, som overskrider partnerens eer andres grænser. For partneren kan dette være en ang og smertefud proces, og det er væsentigt, at fagpersonen giver pads ti diaog med begge parter. Diaogen kan medvirke ti en hurtigere accept af situationen, at der biver muighed for at drøfte eventuee støttemuigheder, og at partneren begynder at indstie sig på, at et tidigere tifredsstiende seksuaiv ændres eer het ophører. Mennesker med erhvervet funktionsnedsættese kan også have brug for praktisk hjæp ti dagigdags gøremå og måske endda intimpeje. Det resuterer i en form for afhængighed, som kan skabe probemer for parforhodet, fordi det kan være svært at gå fra om-

44 Seksuaitet på dagsordenen Rådgivning og støtte ti særige mågrupper 42 sorgsroen ti roen som eskende. Også i den sammenhæng kan der være behov for vejedning. Mennesker uden taesprog En de mennesker med fysisk eer psykisk funktionsnedsættese har vanskeigt ved verbat eer med kommunikative hjæpemider at udtrykke ønsker, føeser og behov. Mange er het afhængige af, at fagpersoner iagttager, afæser og toker på mimik, kropssignaer eer adfærd. Noge kan signaere et uforøst seksuet behov, uden at de kan give verbat udtryk for det. Fx kan man overveje, om tegn på seksue opstemthed i forbindese med en pejesituation eer ved fremvisning af fim kan være et signa om et uforøst seksuet behov. Eer om en aggressiv ad- Anaysemode Anaysemodeen er et redskab, som kan bruges ti at adskie egne føeser og personige tokninger fra det faktuee og ti at få øje på, hvad der motiverer en person ti bestemte handinger. Modeen kan fx anvendes, hvis man som fagperson er i tviv om, hvordan man ska toke en borgers adfærd. Hvem og hvordan? Minimum tre personer detager. En af dem fortæer om en konkret episode. Forinden fordees føgende tre roer meem detagerne: Fortæer: Den, der har opevet episoden. Journaist: Den, der stier nysgerrige spørgsmå. Brug hv-ord. Observatør(er): Den eer de hvis fere end tre der er fuer på væggen, skriver noter og styrer tiden. Anaysen indehoder seks faser: 1. Fortæeren beskriver episoden Fortæeren fortæer om episoden uden at komme med forkaringer, vurderinger og fortokninger. Gennemgår, hvad der skete før, under og efter episoden. Journaisten kender ikke ti sagen, men stier nysgerrige og opkarende spørgsmå: Hvem var ti stede? Hvornår var det? Hvor var det? Hvad skete der? Hvem gjorde hvad? Hvor ang tid tog det? Hvor tit sker det? etc. Observatøren ytter og skriver ned, hvorved det biver nemmere at se, om der er vurderinger eer fortokninger med i fortæerens beskrivese. Styrer tid og proces.

45 Seksuaitet på dagsordenen Rådgivning og støtte ti særige mågrupper Hvordan opever fortæeren episoden? Fortæeren = mig sev (1. position) Fortæeren fortæer, hvordan vedkommende opevede episoden. Hvad var baggrund og motiv for at hande, som han/hun gjorde? Journaisten hjæper fortæeren med at få fortat om opevesen ved at stie spørgsmå: Hvad gjorde du og hvorfor? Hvad vie du opnå med din handing? Hviken baggrund og hvike erfaringer har du for at hande, som du gjorde? Kunne du have gjort noget anderedes? etc. Observatøren ytter og skriver ned. Styrer tid og proces. 3. Hvordan opever borgeren episoden? Fortæeren = borgeren (2. position) Fortæeren sætter sig nu i borgerens sted (og sætter sig fysisk i en anden sto). Forsøger nu at sætte sig ind i, hvordan borgeren opevede episoden. Fortæeren sætter ord på det, vedkommende mener, borgeren vie sige/ svare/tænke. Det er ikke roespi så fortæ med egne ord: Hvad opevede du (borgeren), at der skete? Hvad gjorde andre, hvad gjorde du? Hvorfor handede du, som du gjorde? etc. Journaisten hjæper med at få fortat borgerens opevese ved at stie spørgsmå: Hvad skete der? Hvad gjorde du? Hvad gjorde andre? Hvordan var det? Var det det, du gerne vie? etc. Observatøren ytter og skriver ned. Styrer tid og proces. 4. Hvad opevede fortæeren ved at være i den andens sto? Fortæeren sætter sig tibage i egen sto og fortæer: Fik jeg noget ud af at være i borgerens sted, at se episoden fra borgerens synsvinke? Var der forske på min og borgerens opevese? Hvis ja, hvordan? Gav det anedning ti overvejeser om andre måder at hande på? At være på? 5. Hvordan opevede journaist og observatør det? (3. position) Journaisten og observatøren refekterer: Hvordan opeves det udefra? Hvad var kendetegnende for situationen? Hvad var godt? Hvad var skidt? Var der noget, der kunne have været anderedes? Hvordan? Fortæeren ytter. 6. Hvike handemuigheder ska afprøves? Ae refekterer og diskuterer: Hvike overvejeser giver anaysen anedning ti? Hvordan vi vi agere fremover i ignende situationer? etc.

46 Seksuaitet på dagsordenen Rådgivning og støtte ti særige mågrupper 44 færd kan være udtryk for en seksue frustration. Afhængigt af borgerens funktionsnedsættese kan kommunikationen være svær, og fortokningsrummet stort. Derfor ska man som fagperson foretage en grundig afdækning af, hvad borgerens reaktioner og adfærd kan være udtryk for. I sådanne situationer er det vigtigt at bringe sin generee viden om borgeren i spi og at benytte de kommunikative metoder, som i andre sammenhænge har vist sig veegnede i forhod ti borgeren. Brug for eksempe anaysemodeen side som redskab i afdækningen i kombination med anden fagig viden om borgeren. Se også afdækningsskemaet side 22. Viser det sig, at der er et uforøst seksuet behov, udarbejdes forsag ti et handingsforøb fx i en pædagogisk pan der kan indehode seksuaopæring, hvis der er behov for det. Om nødvendigt inddrages særige fagpersoner. Se side for reger om samtykke og side 53 for særige opmærksomhedspunkter i forhod ti seksuaopæring.

47 Seksuaitet på dagsordenen De 2 45 De 2: Baggrundsviden

48 Seksuaitet på dagsordenen Værd at vide om emner i reation ti seksuaitet 46 Kapite 7: Værd at vide om emner i reation ti seksuaitet I dette kapite gennemgås forskeige emner, som er reevante for fagpersoner, når de yder rådgivning og støtte i forhod ti seksuaitet. Emnerne er nævnt i afabetisk rækkeføge. Amen viden om seksuaitet og ivsfaser For at kunne give mennesker med funktionsnedsættese reevant rådgivning og støtte i forhod ti seksuaitet er det vigtigt, at fagpersoner er opmærksomme på, hvad der kendetegner den amindeige seksuee udviking og seksuaitetens udtryksformer i forskeige ivsfaser og situationer. Eksemper på ivsfaser kan være pubertet, overgangsader og aderdom, igesom situationer såsom fx graviditet og kriser kan påvirke seksuaiteten. Har man ikke denne opmærksomhed, er der risiko for, at fokus kommer ti at igge så meget på funktionsnedsættesens konsekvenser, at man overser de tanker, handinger og behov, der kendetegner en het amindeig seksue udviking. Fagpersoner ska desuden være opmærksomme på, at noge mennesker med funktionsnedsættese ikke har fugt den amindeige undervisning i fokeskoen og dermed heer ikke atid har modtaget seksuaundervisning. Mange af de spørgsmå og den usikkerhed, de kan have i forhod ti seksuaitet, hander såedes om het amindeige emner i reation ti kroppen, hygiejne, føeser, kæresteforhod, forpantning m.v.! Se kapite 9 for inspiration ti yderigere æsning, materiaer m.v. Graviditet og forædreskab Som fagperson kan man have en særig roe i forhod ti at rådgive og vejede i reation ti ønske om graviditet og forædreskab både om de forpigteser og krav, der hører med ti at bive forædre, og om de støttemuigheder, der findes. Noge mennesker med funktionsnedsættese kan fudt ud og på ige fod med andre varetage forædreroen uden særig støtte. For andre vi forædreroen være forbundet med store vanskeigheder på trods af intensiv støtte. Rådgivning i forbindese med et ønske om graviditet er især reevant for dem, der på grund af deres funktionsnedsættese skønnes at kunne få et særigt behov for støtte, hvis de biver forædre. Her ska det vurderes, om borgeren også har brug for at tae med særige fagpersoner, herunder egen æge, eer en uvidig person for at kunne træffe en besutning. I noge tifæde kan det være en god idé at anvende konkrete metoder i rådgivningen. På den måde kan de pågædende få en ree muighed for at opeve og

49 Seksuaitet på dagsordenen Værd at vide om emner i reation ti seksuaitet 47 forstå, hvike opgaver der er forbundet med pasning, peje og omsorg for et barn. Et godt og reevant redskab er såkadte babysimuatorer, der kombineret med undervisning giver et indbik i, hvad det vi sige at være forædre.!! Udvikingshæmmedes Landsforbund (ULF) udåner babysimuatorer ti udvikingshæmmede og andre sårbare borgere. Erfaringer viser, at ånerne har fået et bedre besutningsgrundag for og imod forædreskab ( ULF har desuden et brugervejederkorps af udvikingshæmmede, som tager ud og fortæer andre udvikingshæmmede om, hvorfor de har vagt eer ikke vagt at få børn ( Hjæpemider Noge mennesker har behov for at bruge et hjæpemidde i seksuaivet. Det gæder også mennesker med en funktionsnedsættese. Hviken type afhænger af yst og behov. For fagpersoner er det reevant at vide, hvor og hvordan en borger kan anskaffe sig forskeige hjæpemider. Sociastyresen driver Hjæpemiddebasen ( der b.a. indehoder information om forskeige hjæpemider. Derudover findes firmaer og erotiske webshops, som ud over sag tibyder rådgivning om hjæpemider mårettet mennesker med funktionsnedsættese. Rådgivning om medicinske hjæpemider ti fx erektionsprobemer, tørre simhinder m.v. fås hos den praktiserende æge. Medicin Medicin kan nedsætte seksuaysten, give impotens eer medføre besvær med at få orgasme. Medicin kan desuden i noge tifæde give overdreven seksue yst, som kan virke krænkende på omgiveserne. Endeig forøger noget medicin vægten, søver eer giver motoriske probemer, som indirekte kan påvirke seksuaiteten. Det er den praktiserende æges ansvar at informere borgeren om eventuee bivirkninger, herunder medicinens muige indfydese på seksuaiteten. Ligeedes er det ægens ansvar at undersøge muigheden for et aternativt præparat, der ikke påvirker negativt. For at kunne støtte borgeren i diaogen med den praktiserende æge er det vigtigt, at fagpersoner har kendskab ti medicinens indfydese på seksuaivet. Borgeren har i noge tifæde også brug for at bive støttet i og måske få hjæp ti at informere sin eventuee partner herom. Viden gør det ettere for parret at håndtere situationen, igesom det kan åbne op for samtaer om behov og muigheder for støtte i kortere eer ængere tid. Prævention Fagpersoner bør kunne informere om, at der findes forskeige præventionsformer. På findes en guide, som fortæer bredt

50 Seksuaitet på dagsordenen Værd at vide om emner i reation ti seksuaitet 48 om prævention. Her er det også muigt at bestie en præventionskasse, som kan bruges i rådgivningsarbejdet. Det er den enkete borger, som i samråd med sin partner og den praktiserende æge ska væge den præventionsform, der er mest veegnet. Imidertid har noge mennesker med funktionsnedsættese svært ved at benytte fere af de eksisterende præventionsformer. Det kan skydes enten fysiske årsager eer vanskeigheder med at administrere fx p-pier. Derfor kan det være en hjæp, hvis han eer hun har en fagperson med ti ægen, når der ska drøftes prævention. En fagperson, som vedkommende kender og er tryg ved, og som kan hjæpe med at væge en øsning, der både er tifredsstiende og hensigtsmæssig. Er der behov for speciarådgivning i forhod ti prævention og fertiitet, anbefaes det at søge råd og vejedning hos praktiserende æge eer speciakinik. Seksue mangfodighed Med mangfodighed menes her de forskeige præferencer, mennesker kan have i forhod ti seksuaitet, fx heteroseksuaitet, homoseksuaitet, transseksuaitet m.v. At finde ind ti sin seksuee kerne og at bive i stand ti at udeve den kræver viden og adgang ti information om forskeige seksuee præferencer. Informationen kan des gives som ed i seksuavejedningen, des mere indirekte i hverdagen ved eksempevis at vise spiefim, der fortæer om forskeige former for kærighed og seksuaitet. En anden væsentig forudsætning for at mennesker tør erkende og udeve deres seksuaitet er, at andre udviser åbenhed om og respekt for forskeige seksuee præferencer. Fagpersoner har såedes en vigtig opgave i at møde mennesker med åbent sind og respektere, at ikke ae har samme behov og præferencer. Tisvarende kan de bidrage ti at sikre en god og respektfud tone ved for eksempe at undgå nedadende tae om seksuee minoriteter. Seksuet overførte sygdomme Med ti rådgivning om seksuaitet hører også information om risikoen for seksuet overførte sygdomme, herunder hvordan man undgår at bive smittet, symptomer på smitte, og hvordan man kan behandes. På bandt andet findes omfattende information om seksuet overførte sygdomme, herunder smitte, symptomer, behanding m.v. Hvis der er mistanke om, at en borger er smittet, ska vedkommende undersøges og behandes. Det kan ske enten hos praktiserende æge eer på særige kinikker. Hvis der ikke iværksættes behanding, kan sygdommen udvike sig, få yderigere føger, igesom borgeren kan smitte andre. Ligeedes er det vigtigt at støtte den pågædende i at fortæe en eer eventuet fere partnere om sygdommen, så den/de også kan bive behandet om nødvendigt.

51 Seksuaitet på dagsordenen Den ovgivningsmæssige ramme 49 Kapite 8: Den ovgivningsmæssige ramme Fere forskeige ovgivninger angiver retningsinjer, som har betydning for samspiet meem modtageren af hjæp og fagpersonen. Hensigten med dette kapite er at same og gennemgå de ovbestemmeser, der er særigt reevante for arbejdet med seksuavejedning, seksuaopæring og andre former for støtte i forhod ti seksuaitet.! Vær opmærksom på, at kommunens jurister kan være behjæpeige med afkaring af juridiske spørgsmå. Kapitet har fokus på ovgivning og bestemmeser på voksenområdet. Hvis man benytter bogen i arbejdet med unge under 18 år, ska man være opmærksom på, at der i forhod ti den mågruppe gæder en anden ovgivning. Reevant ovgivning findes på Samtykke Serviceoven præciserer borgerens sevbestemmesesret. Da borgeren gennem sevbestemmesesretten har krav på at få indfydese på egne forhod, er kravet om samtykke af stor betydning. Samtykket muiggør, at sociae indsatser kan gennemføres over for borgeren. Hovedregen for a hjæp efter serviceoven er, at borgeren ska være indstiet på at modtage hjæpen. Samtykket er imidertid speciet vigtigt i forbindese med seksuaitet, fordi samtykket også har betydning i strafferetig sammenhæng. For at sikre det bedst muige grundag for samtykket ska den ansvarige fagperson sørge for, at borgeren forud for sin stiingtagen des har modtaget nødvendig og tistrækkeig information om, hvad samtykket indebærer, des har forstået rækkevidden heraf. Det er vigtigt at være opmærksom på, at informationen ska tipasses den enketes kommunikationsform og funktionsevne. Et samtykke ska være friviigt, specifikt og informeret: Friviigt betyder, at det ikke må være givet under tvang. Specifikt betyder, at det kart og tydeigt ska fremgå, hvad der konkret er givet samtykke ti, hvike typer af opysninger, der må videregives ti hvem og med hviket formå. Informeret, betyder, at den, der afgiver samtykke, har forstået, hvad vedkommende giver samtykke ti. Der kan være personer med nedsat funktionsevne, der på trods af en grundig information har svært ved

52 Seksuaitet på dagsordenen Den ovgivningsmæssige ramme 50 at forstå rækkevidden af den handing, der gives samtykke ti. Kravet ti denne forståese kan derfor bero på en konkret vurdering af pågædendes fysiske og psykiske tistand. Hvornår ska der indhentes samtykke? Der ska eksempevis indhentes samtykke i tifæde, hvor fagpersoner, som ikke er ansat inden for samme forvatning, har brug for at udvekse føsomme personopysninger, herunder spørgsmå om seksuaitet, om en borger (persondataoven 7 8). Det kan være i forbindese med tværfagigt samarbejde. Man ska være opmærksom på, at man ikke må indhente fere opysninger, end hvad der er højst nødvendigt i forhod ti at kunne træffe den reevante besutning i hvert enket tifæde (persondataoven 5). Af samtykket ska det fremgå, hvike opysninger, der må videregives ti hvem. Tisvarende ska der indhentes samtykke, når det hander om konkret støtte. Samtykket ska i den for- bindese indehode information om typen af hjæp, hvem der giver den og hvordan. En borger, som har afgivet et samtykke, kan på et hviket som hest tidspunkt tibagekade dette. Det gæder både i tifæde, hvor en borger har givet samtykke ti, at en fagperson kan indhente eer videregive opysninger om vedkommende, og i tifæde, hvor samtykket er givet i forhod ti iværksættese af en konkret indsats. Forskeige former for samtykke De mest anvendte former for samtykke er det skriftige og det mundtige samtykke. Et skriftigt samtykke ska atid angive, hvike opysninger der kan behandes af hvem og med hviket formå. I tifæde, hvor der gives samtykke ti konkret støtte i forhod ti føsomme og svære situationer som fx seksuaopæring, er det skriftige samtykke at foretrække, både af hensyn ti borgerens og fagperso- Eksempe på korrekt samtykke givet ti konkret støtte Eksempe på ukorrekt samtykke givet ti konkret støtte Jeg, Peter Hansen, giver hermed samtykke ti at modtage opæring i onani. Opæringen vi finde sted i min private ejighed og vi bive varetaget af seksuavejeder Jens Osen. Opæringen foregår ved at [den konkrete metode for opæringen beskrives]. Opæringen finder sted maksimat x anta gange i perioden xx xx [omfang og tidsrum præciseres], hvorefter der evaueres. Der tages stiing ti evt. yderigere behov for opæring. Peter Hansen giver samtykke ti at modtage opæring i onani.

53 Seksuaitet på dagsordenen Den ovgivningsmæssige ramme 51 nens retssikkerhed. Se eksempet side 50. Et mundtigt samtykke er den form for samtykke, der typisk anvendes i dagige samværssituationer i hjemmet eer på arbejdspadsen. Det mundtige samtykke vi ved noge former for seksuahjæp være tistrækkeigt. Det kan fx være i forbindese med hjæp ti indkøb af seksuee hjæpemider. borgers seksuaitet, som man kommer i besiddese af via sit arbejde, eer når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeighode opysninger for at varetage væsentige hensyn ti offentige eer private interesser. Hvem er underagt hvike reger om tavshedspigt? Med beskrivese af det mundtige og skriftige samtykke er der ikke gjort udtømmende rede for, hvordan der kan gives samtykke ti hjæp ti seksuaitet, såedes at samtykket også har gydighed i strafferetig sammenhæng. Andre former for samtykke vi kunne være gydige i konkrete situationer, hvor der må ske en afvejning af kravet om samtykke over for den pågædende persons evne ti og måde at formuere sig på. Brug af andre former for samtykke end det skriftige og mundtige forudsætter, at fagpersonen har et indgående kendskab ti borgerens kommunikationsform (mimik, gestik m.v.), såedes at der er karhed omkring, hvorvidt borgeren giver samtykke. Jo mere indgribende en indsats, der er tae om, fx seksuaopæring, desto vigtigere er det, at borgernes samtykke fremstår både kart og ekspicit. Tavshedspigt Personer, som er ansat i en offentig myndighed, er underagt regerne om tavshedspigt i straffeovens 152 og 152 c 152 f og forvatningsovens 27. Det betyder, at man har tavshedspigt med hensyn ti ae fortroige opysninger herunder opysninger om en, Personer, som er ansat inden for den offentige forvatning, er underagt regerne om tavshedspigt i straffeovens 152 og 152 c 152 f og forvatningsovens 27. Private personer, der udfører opgaver efter aftae med en offentig myndighed, har tavshedspigt efter straffeovens 152 a og efter retssikkerhedsovens 43, stk. 2, i forhod ti den opgave, der udføres for det offentige efter serviceoven og aktivoven. Personige hjæpere, jf. serviceovens 96, er ikke ansat af en offentig myndighed, men af borgeren, og har derfor tavshedspigt efter straffeovens 264 d. Videregivese af fortroige opysninger ti en koega Regerne om tavshedspigt tager højde for, at man som fagperson i visse tifæde over for omverdenen ska hemmeighode opysninger, som man kan have tiegnet sig gennem sit dagige arbejde. Regerne hindrer dog ikke, at man internt, hvis det har et kart

54 Seksuaitet på dagsordenen Den ovgivningsmæssige ramme 52 fagigt formå og viser sig nødvendigt, drøfter en borgers forhod med koeger, som er ansat inden for samme forvatning. Man bør dog atid først forsøge at indhente borgerens samtykke. Spørgsmå, du bør stie dig sev, inden du videregiver opysninger ti koeger ansat inden for samme forvatning Hvorfor et det reevant og nødvendigt at videregive disse opysninger ti andre? Hvad er formået? Hvem er opysningerne reevante for? Hvem bandt dine koeger ska vide det? Hvike opysninger er det højst nødvendigt at videregive? Videregivese af fortroige opysninger på tværs af forvatningsmyndigheder I forbindese med videregivese af fortroige opysninger om en borgers private forhod på tværs af forvat- ningsmyndigheder fx i forbindese med tværfagigt samarbejde er det vigtigt, at man inden samarbejdet forsøger at indhente et skriftigt eer et mundtigt samtykke. Videregivese af opysninger kan dog undtagesesvis ske, uden at der foreigger et samtykke. Dette kan bandt andet ske efter den såkadte værdispringsrege. Værdispringsregen kan finde anvendese, når videregivese af opysninger overstiger hensynet ti de interesser, der begrunder hemmeighodesen, herunder hensynet ti den, som opysningerne vedrører. For at bruge undtagesen kræves såedes en afvejning af de modstående interesser. Videregivese af opysninger ti private Der kan ske videregivese af opysninger ti private herunder ti pårørende hvis der foreigger samtykke fra den person, opysningen vedrører, eer hvis videregivese af opysningen i øvrigt er berettiget, jf. forrige afsnit. Det er imidertid vigtigt at skene meem videregi- Eksempe på berettiget videregivese af opysning Eksempe på uberettiget videregivese af opysning Efter mange års samiv biver den ene part i ægteskabet dement og udviser en usædvanig seksue adfærd, som bekymrer ægtefæen. Fagpersonen drøfter sammen med den pågædende, hviken vejedning og støtte der kan tibydes den demente borger. Forædre ti en 19-årig udvikingshæmmet kvinde opyses om, hviken konkret form for vejedning og støtte ti seksuaitet der ydes ti deres barn.

55 Seksuaitet på dagsordenen Den ovgivningsmæssige ramme 53 vese af opysninger og amindeig diaog med eksempevis pårørende. Tavshedspigten hindrer ikke en diaog i generee vendinger med fx forædre om vigtigheden af, at deres voksne søn eer datter får seksuee erfaringer i ighed med andre. Det vi dog være hensigtsmæssigt, hvis denne diaog sker sammen med borgeren eer med vedkommendes samtykke. Underretningspigt! Man ska som fagperson orientere borgeren, hvis man indhenter eer videregiver opysninger om vedkommende. Her findes de vigtigste reger om tavshedspigt og videregivese af opysninger: Straffeoven ( f) Persondataoven ( 5 8, 28 30, 38) Forvatningsoven ( 27, 28, 29, 31 32) Sundhedsoven ( 40 49) Retssikkerhedsoven ( 11 a c og 43, stk. 1 og 2) Der er ikke i straffeoven fastsat bestemmeser, som seksuaopæring etc. kan henføres ti. Derimod er der fere bestemmeser, som kan angive, hvor grænserne for strafferetige forhod kan trækkes. Det er strafbart at give seksuaopæring, når en person verbat eer ved sin adfærd modsætter sig dette, fungere som seksuapartner, fx ved at have sameje eer andre former for seksuet samkvem som ed i en seksuaopæring, give seksuaopæring ti unge under 15 år. Over for denne gruppe kan der kun gives seksuavejedning. I forhod ti prostitution gæder det, at prostitution i sig sev ikke er strafbart. Straffeovens 229 kriminaiserer bagmandsvirksomhed i reation ti prostitution. Efter bestemmesen er det b.a. strafbart at fremme kønsig usædeighed ved for vindings skyd eer i oftere gentagne tifæde at optræde som meemmand meem en prostitueret og en kunde. Imidertid må det antages, at straffeovens 229 ikke finder anvendese i tifæde, hvor en anvisning uden betaing foretages i forbindese med seksuaopæring af en person med funktionsnedsættese. Straffeoven og hjæp ti seksuaitet Det er vigtigt at vide, hvad man må, kan og ska i forhod ti seksuavejedning og -opæring. Fagpersoner kan bandt andet være usikre på, om seksuaopæringen kan resutere i en ankage for seksuet overgreb.

56 Seksuaitet på dagsordenen Litteratur, materiaer og rådgivningsinstanser 54 Kapite 9: Litteratur, materiaer og rådgivningsinstanser Dette kapite indehoder henvisninger ti rådgivningsinstanser, itteratur og andet materiae af særig reevans for fagpersoner, der støtter mennesker med funktionsnedsættese i reation ti seksuaitet. I udvægesen er der agt særig vægt på materiaernes praktiske anvendeighed. Listen er ikke udtømmende. Noget materiae omhander bestemte adersgrupper eer mennesker med specifikke funktionsnedsætteser. Ofte vi materiaet, eer dee af det, dog også kunne anvendes ti andre mågrupper. Anvendeigheden vi atid bero på en konkret fagig vurdering. Den professionee roe Dansk sygepejeråd (2007): Tema: Sex på skemaet. I: Sygepejersken. Nr. 6 Johansen, Mona; Thynes, Ese Merete og Hom, Jan (2001): Når seksuaitet tages avorigt. Gads Forag Seksuavejederforeningen Seksuavejederforeningen er en forening af uddannede seksuavejedere. Seksuavejederne tibyder b.a. temadage, processtøtte i forbindese med udarbejdese af seksuapoitikker samt forskeige former for undervisning, vejedning og opæring i seksuaitet ti mennesker med funktionsnedsættese. Sigaard, Lene (2003): Seksuaitet en omsorgsdimension. Nyt Nordisk Forag Arnod Busck A/S Thor, Rikke (2012): Husk at tae seksuaitet med patienterne. I: Sygepejersken. Nr. 1 Voetmann, Charotte; Had, Conni; Vibe-Pedersen, Lone og Kjærgaard, Hee: Diaogspi om seksuaitet uanset handicap. Hvad gør du? Diaogspiet om seksuaitet er et redskab ti at hjæpe personaegrupper med at igangsætte diskussioner og arbejde seriøst med seksuaitet og de probemer, der kan opstå. pubikation/diaogspi-foder.pdf VISO VISO er den nationae Videns- og Speciarådgivningsorganisation. VISO tibyder borgere, fagpersoner, tibud og kommuner gratis vejedende speciarådgivning i kompekse sager. Etik i sociat arbejde Husted, Jørgen (2009): Etik og værdier i sociat arbejde. Hans Reitzes Forag Kayser, Søren (2005): På den anden side etik, diemmaer og omsorg. UFC Handicap

57 Seksuaitet på dagsordenen Litteratur, materiaer og rådgivningsinstanser 55 Handepansarbejde Bo Liv Viden om indsats i botibud. Hjemmesiden Bo Liv indehoder et tema med viden om og redskaber ti at udarbejde handepaner og pædagogiske paner samt gode eksemper og erfaringer med inddragese af borgere. Siden drives af Sociastyresen. Pædagogiske handepaner i sociapsykiatrien Pædagogiske handepaner i sociapsykiatrien er et internet-baseret undervisningsprogram om pædagogiske handepaner mårettet kontaktpersoner i sociapsykiatrien. Siden drives af Videnscenter for Handicap, Hjæpemider og Sociapsykiatri. Sociastyresen. Kommunikation med mennesker med kommunikative funktionsnedsætteser Bjerre, Lise (2006): Når jeg kommunikerer metodebog om kommunikation, sociae netværk og handicap. UFC Handicap Bo Liv Viden om indsats i botibud Hjemmesiden Bo Liv indehoder et tema med viden om kommunikation og redskaber, som kan hjæpe fagpersoner i deres kommunikation med mennesker med kommunikative vanskeigheder. Christensen, Mette (2011): Aternativ og supperende kommunikation pædagogisk arbejde med mennesker uden taesprog. I: Mogens Sørensen (red.): Dansk, kutur og kommunikation. Akademisk Forag Lorentzen, Per (2007): Fra tiskuer ti detager. Samspi og kommunikation med voksne udvikingshæmmede. Materiaecentret, Aaborg Pert, Birger; Host, Jesper; Niesen, Kirsten og Haagensen, Pauine (2007): Kommunikation, interaktion og reation i støtten ti mennesker uden et ekspressivt verbat sprog. Et inspirationshæfte. Sociat Udvikingscenter SUS Seksuapoitikker Sammensutningen af Unge med Handicap (SUMH) og Sociat Udvikingscenter SUS Sammensutningen af Unge Med Handicap SUMH og Sociat Udvikingscenter SUS samarbejder om Projekt Seksuapoitik på speciaskoer. På projektets hjemmeside findes bandt andet en værktøjskasse, som kan bruges i arbejdet med at udfærdige en seksuapoitik samt konkrete eksemper på eksisterende seksuapoitikker. Sociastyresen Sociastyresen driver hjemmesiden hvor der bandt andet findes konkrete eksemper på eksisterende seksuapoitikker.

58 Seksuaitet på dagsordenen Litteratur, materiaer og rådgivningsinstanser 56 Seksuavejedning og -undervisning Hjæpemiddebasen Sociastyresen driver Hjæpemiddebasen, der b.a. indehoder information om hjæpemider ti seksuaivet. Kargo, Hanne; Madsen, Trine og Christiansen, Annette (2010): Idekataog ti seksuaundervisning/brugerkursus inden for speciaområdet. Seksuavejederuddannesen Locht, Rikke; Østergaard, Finn; Kongsted, Verner; Hansen, Karina Cieborg og Sommer, Thue: Føeser og fornemmeser på spi. Føeser og fornemmeser på spi er et spi om føeser, seksuaitet, prævention, kønssygdomme og meget mere ti brug i seksuaundervisningen. Spiet er mårettet unge i års-aderen med sociakognitive vanskeigheder. Autismeforaget Lundberg, P.O. og Löfgren-Mårtenson, Lotta (red.) (2010): Sexoogi. Liber Løwert, Anette og Løt, Karsten (2003): På vej ti voksen et undervisningsmateriae ti seksuavejedning af unge. Pedersen, Karen og Draiby, Puk (2007): Kys frøen. Ideer ti seksuaundervisning på speciaskoer for børn og unge med funktionsnedsættese med fokus på eever med etnisk minoritetsbaggrund. Sociat Udvikingscenter SUS Pedersen, Lars Bjarne; Criesen, Anette og Hjorth, Jytte: Hjertespiet. Hjertespiet er især mårettet mennesker med udvikingshæmning. Det centrae er at åbne op for en diaog meem personae/ brugere og brugere/brugere i reation ti seksuaitet. socia_service/akucenter_hojagergaard/varksteder/ sporet/hjertespi Sex og Samfund (2010): Kroppens mangfodighed. Biedmateriae Sex og Samfund Sex og Samfund driver hjemmesiden bedreseksuaundervisning.dk. Siden indehoder viden, materiaer, øveser, fim m.v., som kan bruges i seksuaundervisningen, herunder også materiaer, som er særigt mårettet mennesker med funktionsnedsættese. dk og Sexinien for Unge Sexinien for Unge yder anonym rådgivning om seksuee spørgsmå og probemer, prævention, sexsygdomme, graviditet, foreskese m.v. Sexinien kan kontaktes både teefonisk og via nettet. Sikkerchat Sikkerchat.dk er en opysningsside, der har ti formå at kæde børn og unge på ti at færdes trygt med net og mobi. Hjemmesiden er avet af Det Kriminapræventive Råd og Red Barnet.

59 Seksuaitet på dagsordenen Litteratur, materiaer og rådgivningsinstanser 57 SUMH Sammensutningen af Unge Med Handicap SUMH tibyder anonym seksuavejedning ti unge med handicap. Fagpersoner, som arbejder med unge med handicap, kan også henvende sig. Undervisningsministeriet (2009): Fæes må 2009 Sundheds- og seksuaundervisning og famiiekundskab Ung Sund Sex Ligeværd Ligeværd driver en hjemmeside, som bandt andet indehoder seksuaundervisnings- og opysningsmateriae ti unge med særige behov i adersgruppen 15 ti 25 år. Zeuthen, Katrine, SISO og Servicestyresen (2011): Spierum. Spierum er et forebyggende undervisningsmateriae, som gennem en struktureret pædagogisk diaog baseret på genkendeige bieder fra hverdagen, tager probemer op omkring grænsesætning i forhod ti yst, aktivitet, friviighed, fantasi og omsorg. Formået med materiaet er at hjæpe børn og unge med at udvike og kende deres egne grænser og ære dem meningsfudt at give udtryk for disse i reationer ti andre samt at forstå og respektere andres grænser, herunder at skene meem omsorg og overgreb. Læs mere om Spierum på For at kunne bruge materiaet i det pædagogiske arbejde kræves det, at man har detaget på kurset Samspi, hvor spiet udeveres ti kursisterne. Kurserne i Samspi afhodes af seminarer.dk Specifikke funktionsnedsætteser og seksuaitet Autisme Bjerregård, Suzanne og Fraenke, Anne Sofie (red.) (2010): Sex, kærighed og autisme. Inspiration ti seksuaundervisning og seksuapoitik. Sex og Sundhed Center for Autisme Center for Autisme tibyder b.a. seksuarådgivning for personer med autismespektrumsforstyrreser (ASF) samt deres famiier og tiknyttet personae. Gerand, Gunia (2005): Autismetistande. Reationer og seksuaitet. Videnscenter for Autisme Cerebra parese Spastikerforeningen Medemmer af spastikerforeningen kan benytte foreningens netrådgivning ti at få rådgivning af en uddannet seksuavejeder om seksuaitet og cerebra parese. Demens FOA (2010): Tema demens og seksuaitet. Fagbadet FOA. November 2010 Jacobsen, Jan V. (2011): Fra tabu ti åbenhed. I: Socia Fokus. Apri Servicestyresen

60 Seksuaitet på dagsordenen Litteratur, materiaer og rådgivningsinstanser 58 Kristensen, Eids (2010): Demens og seksuaitet. I: Livet med Demens. Nr. 1 Mein, Ese (2008): Seksuaitet og demens. I: Håndbog om demens. Ti peje- og omsorgspersonae på ædreområdet, undervisere og friviige. Servicestyresen Pedersen, Thea Bang og Kure, Marie-Sophie (2012): Game har også en seksuaitet. I: Sygepejersken. Nr. 1 ÆdreForum m.f. (2010): Ædres seksuaitet og kærighedsiv tabuer, myter & viden. ÆdreForum Bevægehandicap Dansk Handicap Forbund (2011): Tema: Seksuaitet og handicap. Handicap Nyt. Juni, nr. 3 Evers, Gunnar og Sørensen, Jens Bo (2001): Sex en guide for rygmarvsskadede og deres partnere. Parapegikerkredsen Hørehandicap Danske Døves Landsforbund DDL DDL tibyder under overskriften Bien og bomsten ae døveskoer information om seksuaitet og udviking på dansk tegnsprog. Epiepsi Epiepsiforeningen På epiepsiforeningens hjemmeside findes information om epiepsi og seksuee probemer. Videnscenter for Handicap, Hjæpemider og Sociapsykiatri Hjemmesiden samer information om b.a. seksuaitet/seksuee probemer og epiepsi. Hjerneskade Hjernesagen (1998): Apopeksi og sex. Hjernesagen Videnscenter for hjerneskade (2004): Tema: Seksuaitet og hjerneskade. Fokus. Nr. 1, februar Parkinson Parkinsonforeningen Parkinsonforeningens hjemmeside indehoder information om seksuaitet og parkinson. Scerose Sceroseforeningen Sceroseforeningen har en netrådgivning, hvor eksperter svarer på spørgsmå også om seksuaitet. Sindsideser Kristensen, Eids (2007): Sex og psyke. Psykiatrifondens forag Secher, Marianne Træbing (2006): Sindsideser og seksuaitet Hvad sker der med seksuaiteten, når man får en sindsidese?

61 Seksuaitet på dagsordenen Litteratur, materiaer og rådgivningsinstanser 59 Videnscenter for sociapsykiatri (2007): Temanummer om seksuaitet. Sociapsykiatri. Nr. 6 Udvikingshæmning Buttenschøn, Jørgen (2001): Sexoogi. En bog for professionee og forædre om udvikingshæmmede menneskers seksuaitet. Eiba-press Casen, Erik og Lijedah, Leif (2010): Erika og Leffe. Det hander om seksuaitet. Kærighed, kærester, sikker sex og meget andet...! Sociapædagogen Løwert, Anette og Løt, Karsten (2003): På vej ti voksen et undervisningsmateriae ti seksuavejedning af unge Udvikingshæmmedes Landsforbund ULF ULF tibyder seksuarådgivning ti udvikingshæmmede ved en seksuavejeder. Seksuee overgreb Center for Vodtægtsofre Center for Vodtægtsofre er en åben, akut modtagese for kvinder og mænd, der er bevet udsat for vodtægt eer andre seksuee overgreb. Derudover er centret et nationat videnscenter om vodtægt. Grünberger, Pernie (2010): Seksuee overgreb mod mennesker med handicap. Gode råd om at se og forebygge overgreb. Sociat Udvikingscenter SUS Grünberger, Pernie (2010): Seksuee overgreb mod mennesker med handicap. Gode råd når skaden er sket. Sociat Udvikingscenter SUS JanusCentret JanusCentret er en kinik for psykoogisk udredning, behanding og mediation, som har ti formå at forebygge seksuee overgreb mod børn. Centret tibyder endvidere behanding ti børn og unge, der har været ofre for seksuee overgreb. Jørgensen, Frank Umer (2010): Seksuee overgreb nej tak. Sociat Udvikingscenter SUS Muff, Esebeth Kirk (2010): Seksuee overgreb på mennesker med handicap: Litteraturstudie. Sociat Udvikingscenter SUS Muff, Esebeth Kirk; Knudsen, Margit; Ahrensburg, Maria Trangbæk og Haagensen, Pauine (2010): Forebyggese og håndtering. Seksuee overgreb mod mennesker med psykisk funktionsnedsættese. Sociat Udvikingscenter SUS Pedersen, Femming H. og Andersen, Sara (red.) (2010): Senføger af seksuee overgreb i barndommen. Oversigt over hjæpemuigheder for voksne. Servicestyresen Servicestyresen og CENFAC (2010): Fokus på forebyggese og behanding. Seksuee overgreb mod mennesker med handicap. Idékataog. Servicestyresen

62 Seksuaitet på dagsordenen Litteratur, materiaer og rådgivningsinstanser 60 Servicestyresens vodsnetværk (red.) (2011): Vod og seksuee overgreb. Hvordan arbejder Servicestyresen med probemet? Servicestyresen SISO Videnscentret for Sociae Indsatser ved Vod og Seksuee Overgreb mod børn. SISO yder gratis rådgivning ti fagfok om håndtering af sager vedrørende vod og seksuee overgreb mod børn. Derudover er der på SISOs hjemmeside en række materiaer og redskaber om emnet. SISO og Servicestyresen (2011): Den professionee tviv. Tegn og reaktioner på seksuee overgreb mod børn og unge. Et fagigt vejedningsmateriae. SISO og Servicestyresen Sociastyresen Sociastyresen driver hjemmesiden hvorpå der bandt andet findes viden, inspiration og redskaber i forhod ti forebyggese af seksuee overgreb mod mennesker med handicap. Dansk ovgivning og internationae konventioner Dansk ovgivning Bekendtgørese af ov om socia service LBK nr. 904 af 18/08/ Bekendtgørese af forvatningsoven LBK nr af 07/12/ Bekendtgørese af straffeoven LBK nr af 17/11/ Bekendtgørese af sundhedsoven LBK nr. 913 af 13/07/ Lov om behanding af personopysninger LOV nr. 429 af 31/05/ retsinformation.dk Retsinformation er et netsted, der giver adgang ti det fæes statsige retsinformationssystem. Internationae konventioner FN s standardreger om ige muigheder for handicappede FN s konvention om rettigheder for personer med handicap handicappoitik/fn-handicapkonvention

63 Seksuaitet på dagsordenen Egne notater 61

64 SOCIALSTYRELSEN Edisonsvej Odense C Teefon [email protected]