Pas på dig selv. Udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem F O A F A G O G A R B E J D E

Transkript

1 Ti eder-/meemedere inden for ædrepejen: F O A F A G O G A R B E J D E Pas på dig sev Udfordringer i dit psykiske arbejdsmijø og hvordan du tacker dem

2 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Ti socia- og sundhedsederne pas på dig sev Udfordringer i dit psykiske arbejdsmijø og hvordan du tacker dem er udgivet af FOA Fag og Arbejde, maj 2013 Redaktion: Fokusgruppe bestående af edere i Socia- og Sundhedssektoren: Rose Marie Borg Demuth, Aino Lybæk, Connie Vejø, Torben Kitmøer Homann samt Stig Ove Jensen, næstformand Socia-og Sundhedssektoren, FOA Lone Zibrandtsen og Jeanette Wién Staffedt, fagige konsuenter, FOA Poitisk ansvarig: Stig Ove Jensen, næstformand i Socia- og Sundhedssektoren Tekst: Marianne Schjøtt Rohweder Grafisk tiretteæggese: GraFOA Maja Line Honoré Tryk: FOAs trykkeri & Pjec1heden, maj 2013 Yderigere information fås hos Jeanette Wién Staffedt, FOA E-mai: jews001@foa.dk. Teefon: FOA Fag og Arbejde

3 Indhodsfortegnese Forord: Udfordringer er en de af arbejdsivet side 5 DEL 1: Udfordringer side 7 1. Egenomsorg side 8 2. Lederidentitet side Ledesesrum side Samarbejde med egen eder side Samarbejde med andre side Loyaitet side Kompetencer under pres side Forventninger side Tiden side 42 DEL 2: Sådan tacker du udfordringerne side 45 Etabering af netværk meem edere side 46 Forberedese ti APV side 47 Kortægningsskema ti eder-apv side 49 Handepan og opføgning side 51 Materiaer og inks side 53 FOA Fag og Arbejde 3

4 4 FOA Fag og Arbejde

5 F O R O R D Udfordringer er en de af arbejdsivet Ædreomsorg og -peje er et af de store vefærdsområder i kommunerne, og området er derfor ofte i spi, når der træffes poitiske besutninger omkring økonomi, serviceniveau, omstrukturering og nedskæringer. Det er krævende på mange forskeige niveauer, at være meemeder på et område med så store forandringer og så mange forskeige interessenter eksempevis borgere, pårørende, medarbejdere og kommunabestyrese. FOA gennemførte i apri 2012 en stor undersøgese bandt FOAs edergrupper omkring edernes eget arbejdsmijø. Resutaterne understreger, at omstiinger og dynamik stier store krav ti FOAs edergrupper generet, og på mange måder udfordrer deres psykiske arbejdsmijø i det dagige arbejde. Som meemeder kommer man et ti at føe sig fanget meem modsatrettede krav fra poitikere, øverste edese på den ene side og medarbejdere, borgere og pårørende på den anden. Ska man kunne navigere effektivt i dette krydspres, uden at det får personige negative konsekvenser i form af eksempevis stress og udbrændthed, er det vigtigt, at man er bevidst om sine egne opgaver, kompetencer og den tid, der er ti rådighed. Mange faktorer har indfydese på, om man opever jobbet som berigende eer som beastende fx kan uddannese, sparring, netværk, information og opbakning fra nærmeste eder være med ti at styrke ederens psykiske arbejdsmijø. Formået med denne pjece er at give noge gode råd ti de 9 største udfordringer, som FOAs edere på ædreområdet opever i dag. De gode råd er overordnede, og det er sevføgeig individuet, hvike den enkete har mest gæde af. Pjecen bygger på fokusgruppeinterviews, på FOAs medemsundersøgese fra apri 2012, samt på en undersøgese bandt FOAs edere i Region Sjæand fra foråret Tak ti fokusgruppen for gode input og konstruktiv diaog. God arbejdsyst FOA Fag og Arbejde 5

6 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Ta om det ta sammen Kommunikation og diaog er het centrae nøger, hvis vi ska trives som edere i ædrepejen. Leder i ædrepejen Mange FOA-edere med stress Hver anden eder (49 procent) føer sig i en eer anden grad stresset. Kun 13 procent af ederne angiver, at de set ikke føer sig stressede. FOAs medemsundersøgese, apri FOA Fag og Arbejde

7 De 1 Udfordringer FOA Fag og Arbejde 7

8 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R 1. udfordring Egenomsorg 8 FOA Fag og Arbejde

9 E G E N O M S O R G Mange edere i ædrepejen gemmer deres eget psykiske arbejdsmijø i hverdagen. De er så optaget af at indfri de forventninger, som de mange interessenter måtte have ti seve øsningen af opgaven. Det gæder forventninger des fra borgerne, medarbejderne, de pårørende, og ikke mindst kommunapoitikerne. Mange af forventningerne er direkte modstridende, og det kan opeves, som om det er ederens ansvar aene, at afkare og præcisere serviceniveau og kvaiteten af opgaven. Som eder i ædrepejen må man hee tiden øse opgaver med en dobbet fagighed. Det vi sige, at ederen på den ene side træffer besutninger med sin ederfagighed, men på den anden side også må inddrage sin fag-fagighed i sine besutninger. Disse to fagigheder kan i mange tifæde virke modstridende, når ederen ska finde en god øsning i en given situation, da de ofte opstier forskeige rammer for opgaveøsningen. Som menneske er det svært at eve op ti de mange forventninger, og det kan et opeves som om, man ikke er god ti sit arbejde. Det er meget svært, at indfri modsatrettede forventninger som fx poitiske besutninger om nedskæringer og på samme tid borgernes forventning om fere ydeser. En eder ska trives for at kunne være en god eder for andre. Det er som i fyet, hvor du biver instrueret i sev at tage itmasken på, inden du hjæper dem, der ikke sev kan finde ud af det. Denne form for egoisme igger dog ofte angt fra den sevforståese, mange edere i ædrepejen er opdraget med. Leder i ædrepejen På ædreområdet kan medarbejderstaben være meget sammensat. Ud over det fagigt uddannede pejepersonae er der også medarbejdere, som er ufagærte eer kortuddannede, og der biver i stigende grad ansat personae i forskeige beskæftigesesmæssige ordninger. En sammensat medarbejderstab med mange fagigt dygtige medarbejdere, men også med medarbejdere, som kan være udfordret i deres arbejde, stier større krav ti ederens evne ti at sikre ae medarbejdere et godt arbejdsiv, og at ederen på samme tid formår at afgrænse sig i forhod ti deres udfordringer og probemer. Det er en udfordrende baancegang. Som førsteinjeedere står FOA-edere ofte aene med en masse probemer i forhod ti mange medarbejdere, der refererer direkte ti dem og i forhod ti de ti stadighed nye opgaver. Undersøgese bandt 405 FOA-edere i Region Sjæand, foråret 2013 FOA Fag og Arbejde 9

10 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Det kan være en edesesmæssig udfordring at sikre, at medarbejdernes kompetencer udvikes og udnyttes bedst muigt i en hverdag med stigende forventninger/krav ti kvaiteten af servicen. Timed er ædreområdet ofte i spi, når der taes om bespareser og omstruktureringer. Det er en udfordring at få øgede krav og mangende kvaifikationer ti at gå op i en højere enhed. Vi har ige undersøgt, hvor mange hjæpere, vi kan sende på efteruddannese, og det var kun en tredjede, der havde de nødvendige forudsætninger. Leder i ædrepejen Sæt rammer op for din omsorg Det er vigtigt at kunne håndtere arbejdet professionet og sætte kare grænser. Som eder bør man kende sine grænser, så de ikke jævnigt overtrædes af forskeige grupper og personer i hverdagen. Det er vigtigt at have viden om og at kunne forhode sig ti andres probemer eer forventninger uden at give køb på det professionee ederskab og dermed undgå at bive at for invoveret så invoveret, at det kan opeves som psykisk beastende. Interne, ikke arbejdsreaterede probemer og udfordringer påvirker ofte arbejdsmijøet generet og kommer et ti at fjerne fokus og energi fra hovedopgaverne. Biver inen for ang, og tager omsorgen for andre overhånd, kan det komme ti at gå ud over både medarbejdernes og ederens trivse og psykiske arbejdsmijø. Jeg er ikke deres ven. Hos mig kan man ikke ette sit hjerte gratis. Og mine medarbejdere ved, at går de ti mig, vi der atid bive handet på det, uanset om kagen gæder noget privat eer en koega. Leder i ædrepejen Men mange edere smider at, hvad de har i hænderne, hvis en medarbejder har probemer. Men for stor rummeighed over for de medarbejdere, der har mange probemer, vi tappe ederen for energi og overskud. Lederen må derfor ære at baancere sin energi i forhod ti medarbejderen og vise sin grænse. I stedet kan man som eder sætte sig ind i, hvordan man kan henvise medarbejdere videre ti professionee som fx psykooger, æger e.., hvor de kan få den rette hjæp. 10 FOA Fag og Arbejde

11 E G E N O M S O R G Vi er en faggruppe, der er bevet uet ind i en forestiing om, at en god eder er rummeig og atomfavnende. Mange påtager sig gerne opgaven med at øse ae medarbejdernes probemer. Det kan side fok op, hvis ikke de har refekteret over, hvad ederroen indebærer og formår at sige fra. Leder i ædrepejen Ska der være pads ti at trives i ederroen, er det afgørende, at man er sig bevidst, at ederkasketten hee tiden indebærer at træffe vag, at prioritere og at sætte grænser. Det er samtidig vigtigt, at man som eder gør dette kart og forståeigt for medarbejderne, fx hvor ens grænse går eer hvornår det er okay at komme ti ederen med probemer. På denne måde biver der pads ti både at passe på medarbejderne og på sig sev som eder. Mine medarbejdere sætter pris på, at jeg stier krav og er tydeig som eder. De har råderum, men ved også, hvor grænsen går. Jeg er meget bevidst om min roe, og at det jeg kan tibyde som eder, er ikke at øse privativets probemer, men en god arbejdspads med et godt arbejdsiv hver dag. Leder i ædrepejen Når jeg giver pads ti, at medarbejderne kan komme ti mig, så er de også feksibe over for mig. Det fungerer fint for os, og personigt vi jeg ikke være denne gensidighed foruden. Men sevføgeig er det en baancegang. Leder i ædrepejen Prioriter og uddeeger Ledere i ædrepejen påtager sig generet meget ansvar, og det gæder ikke kun for medarbejderne, men også i forhod ti at øse opgaverne og hode et acceptabet serviceniveau. Men der er en grænse for, hvor mange opgaver og hvor stort et ansvar, man kan påtage sig. Hvis ressourcerne er knappe og enderne ikke kan nå sammen, er det vigtigt at mede ud og sige fra, i stedet for at forsøge at nå det hee. Udfordringen i professione medarbejderedese er først og fremmest at sætte egne grænser, men også at stie krav ti den øverste edese og ikke mindst uddeegere opgaverne i stedet for sev at påtage sig det hee. FOA Fag og Arbejde 11

12 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Som eder er man ikke ansvarig for medarbejdernes iv, kun for deres arbejdsiv. Leder i ædrepejen Mange offentige edere har svært ved at uddeegere, enten fordi de ikke har overskud ti det eer ikke vi beaste andre. Men erfaringerne fra bandt andet projektet i Region Sjæand viser, at der i uddeegeringen igger gode, uudnyttede ressourcer. Medarbejdere, der inddrages, ærer af at have fået ansvaret. Uddeegering opeves ofte af medarbejderne som en anerkendese og som udtryk for tiid, og i hverdagen kan det betyde optima udnyttese af ressourcerne. Jeg går i skoe, og jeg kan jo ikke være to steder på en gang. Så nok mest af nød er jeg bevet meget bedre ti uddeegerer fx søgning af hjæpemider. Og jeg opever, at ae meget gerne vi afaste mig. Jo mere tiid jeg viser, jo mere yst har de, og jo bedre og dygtigere biver de. Leder i ædrepejen Hvis den eder man sammenigner sig med, har et ryddet skrivebord og atid er færdig ti at gå hjem kokken 16, mens ens egne bunker atid er store, biver man et usikker. Er man dårigere ti sit job? Eer er det vikårene, der er for dårige? Denne sammenigning med andre er også underminerende for trivsen. Leder i ædrepejen Omsorgen for egen trivse hander også om, at skaffe sig det frirum, der er behov for i øbet af arbejdsdagen. Det er vigtigt at kunne ukke døren, afsætte tid ti at panægge og prioritere i fred og ro. Pauser er ikke spidtid, men nødvendige, hvis man ska bevare overbikket og hode ti arbejdspresset. Man ska kunne hode fri fra ederroen og kobe af, så det er muigt at fyde den nye energi på, der er behov for. Mange edere i ædrepejen har svært ved at ave denne prioritering. De er så optaget af og engageret i deres arbejde, at både omsorgen for medarbejderne og øsning af opgaverne meget et kan krave ind over ae døgnets 24 timer. 12 FOA Fag og Arbejde

13 E G E N O M S O R G Mange moderne mennesker føer sig pressede. Det hee kommer ikke fra arbejdsivet. Mange stier generet at for store krav ti sig sev om at det, de ska kunne, at det de ska nå. De ska være fantastiske forædre, ægtefæer, arbejde 90 timer om ugen. Se på dit iv, det er vigtigt at skie tingene ad for at se, hvor skoen trykker, så man kan håndtere stressen, hvor den er. Leder i ædrepejen Gode råd Vær ige så god ved dig sev, som du er ved dine medarbejdere. Accepter at du ikke hee tiden kan være på toppen, så hoder du ængere. Besut hvor grænserne går meem arbejdstid og privativ og suk arbejdsteefonen, når du går hjem. Sæt hver dag tid af ti panægning af dine opgaver prioriter, hvad der er vigtigt at nå i dag, og hvad der kan vente ti en anden dag. Vis dine medarbejdere, at du er der for dem men sørg for, at medarbejderne er het kar over, hvor du står og hvike forventninger du har ti dem, og ikke mindst hvad de kan forvente af dig. Erkend at der er grænser for, hvor meget du kan rumme. Du er eder for dine medarbejdere, og ska sikre den bedst muige øsning af opgaven ikke en personig ven. Har medarbejderne store probemer, må du henvise ti andre instanser, der kan hjæpe professionet det er også i sig sev en stor hjæp. Inddrag og de ansvaret med dine medarbejdere. Du får tid, de vises tiid, får kompetencer og udfordringer. FOA Fag og Arbejde 13

14 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R 2. udfordring Lederidentitet 14 FOA Fag og Arbejde

15 L E D E R I D E N T I T E T Den dobbete fagighed Mange af FOAs edere i ædrepejen har en baggrund som socia- og sundhedshjæpere eer - assistenter og har senere efteruddannet sig ti edere. På denne karrierevej er det nødvendigt bevidst at omdefinere sin fagighed og påtage sig ederidentiteten. Det yder måske enket, men for mange FOA-edere er det et vanskeigt skifte. Deres fagighed stikker dybt, og det kan føes som et stort diemma, hvis man som eder må tage besutninger, der strider mod ens egen opfattese af god fagighed. Det er ikke usædvanigt, at edere i ædrepejen fortsat præsenterer sig som socia- og sundhedshjæper eer -assistent. Men sprogbruget er et vigtigt signa om, hvordan man opfatter sig sev og sin roe. Ligger edertiten forkert i munden, kan det være et tegn på, at man måske ikke føer sig tipas i ederroen, og at der er behov for at finde ud af, hvorfor det skurrer. Mange FOA-edere har svært ved at kade sig edere. Jeg har ofte opevet, at de præsenterer sig som socia- og sundhedshjæper eer -assistent. Og ofte sniger der sig endda et ie kun ind. Konsuent for FOAs ederprojekt i Region Sjæand Som meemeder vi man atid befinde sig meem afgørende poitiske besutninger på den ene side og udøvese af service og medarbejderedese på den anden. Det er en udfordrende og ofte ensom position. Forudsætningen for at trives på denne post og foretage de gode vag, er, at man er ti stede i ederroen og står ved de besutninger, man ska tage. At være eder indebærer bandt andet, at man ikke ængere er en de af koegaskabet bandt medarbejderne. Det kan godt være hårdt, at man ikke ængere hører ti på samme måde, som før man bev eder. Men det er nødvendigt at tage sit vag på sig, hvis man ska trives i en position, hvor man både ska være professione fagig eder, sikre gode arbejdsforhod for medarbejdere, og samtidig engang imeem være den, der ska stå bag ubehageige besutninger. Da mange edere rekrutteres fra egne rækker, er det ofte nødvendigt med uddannese i håndtering af ederroen. Det er vigtigt, at den enkete eder har den viden og de redskaber, der ska ti for at håndtere forventninger, krav og opgaver i ederroen. Stå ikke aene med ansvaret Mange edere i ædrepejen har ikke ederkoeger inden for rækkevidde i dagigdagen. Hvis der er igestiede edere, har de muigvis en anden fagig baggrund, måske opfattes de igefrem som konkurrenter i tider, hvor der skæres ned og sammenægges afdeinger og funktioner. Det kan derfor føes næriggende at identificere sig med og trække på sine medarbejdere, fordi det er bandt dem, man har sin hverdag. Men det er vigtig, at ederen hee tiden husker på, at der er tae om et edesesforhod, hviket betyder, at der er forskeige interesser på spi. Et personigt og tæt forhod meem eder og medarbejdere kan skabe utisigtede probemer. FOA Fag og Arbejde 15

16 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Hver fjerde eder eer 27 procent modtager edercoaching. Lederne med personaeansvar for mange medarbejdere modtager i højere grad edercoaching end edere med personaeansvar for få medarbejdere. FOAs medemsundersøgese, apri 2012 Diaog og kommunikation er centrae begreber i a trivse, og det gæder også i forhod ti at skabe sig sit ståsted som eder. Noge kommuner tibyder deres edere coaching, hvor ederroen kan skærpes og udvikes. Knap 7 ud af 10 edere eer 69 procent indgår i et edernetværk. Ledere med personaeansvar for mange medarbejdere indgår oftere i edernetværk end edere med personaeansvar for få medarbejdere. FOAs medemsundersøgese, apri 2012 Professione sparing kan være en stor støtte i arbejdet med at skabe og udvike sin ederidentitet. Men ae mennesker har desuden behov for igeværdige samtaepartnere eer netværk, hvor udfordringer og probemer kan vendes fordomsfrit. For edere i ædrepejen er det derfor vigtigt også at opsøge eer skabe reevante ederfora, måske på tværs af arbejdspadser eer kommunegrænser. Gode råd Sørg for at få de redskaber og kompetencer, du opever som nødvendige for dig, for at håndtere ederroen. Tibyder din kommune coachingforøb, så benyt dig af tibuddet. Hvis du har et godt forhod ti din nærmeste eder, så brug ham eer hende som sparringspartner i dagigdagen. Opsøg koegiae netværk også gerne uden for egen arbejdspads hvor du kan vende spørgsmå og svære besutninger med igesindede. Eksisterer det ikke i forvejen, så tag sev initiativ ti at skabe netværk 16 FOA Fag og Arbejde

17 L E D E R I D E N T I T E T FOA Fag og Arbejde 17

18 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R 3. udfordring Ledesesrum 18 FOA Fag og Arbejde

19 L E D E L S E S R U M Begrebet edesesrum bruges ofte ti at beskrive muigheder og begrænsninger i edernes handefrihed. Er grænserne for handemuighederne ikke kart defineret, svingende eer udfydende, biver man meget et usikker, og med usikkerheden føger både dårigere edese og risiko for stress. 66 procent af de edere, der opever at have et dårigt arbejdsmijø opyser, at et ukart defineret edesesrum er en af årsagerne herti. FOAs medemsundersøgese, apri 2012 Friheden ti at hande som eder i ædrepejen er påvirket af rigtigt mange forskeige faktorer. Den økonomiske og poitiske virkeighed sætter automatisk noge grænser. Men herudover er der rigtig mange grupper, der har forventninger og krav ti ederen og ti den ydese, de forventer og derfor også medvirker ti at definere rammerne for edesesrummet Fx borgere, pårørende og medarbejdere. Kare og vedefinerede rammer for edesesrummet sikrer, at arbejdstiden udnyttes hensigtsmæssigt, og at ederen kan arbejde mere frit og ikke tage ansvaret for ting, som burde igge på andres bord. Biver man presset fra mange sider i sit edesesrum, griber man et ti kontro. Kontro opeves umiddebart som et mere effektivt og trygt styringsværktøj end fx at tro på det bedste i fok. Kontro for kontroens skyd kan bive en stor beastning. Leder i ædrepejen Er man som eder angst for ikke at så ti eer måske endda at miste sit job, er man tibøjeig ti ikke at fyde sit edesesrum het ud eer udvike det, som man gerne vi. Man fristes så ofte ti at erstatte de kreative, åbne øsninger med det, man er het sikker på og tryg ved. Det betyder måske, at man heere forhoder sig ti regerne, end man tager en snak med sin nærmeste edese om urimeige beastninger eer med den medarbejder, der tydeigvis har noge probemer. Biver man presset i sit edesesrum, kraver man ned i maskinrummet og sætter fx heere hakker ved sygefravær, end man guider en medarbejder, der er idt for ofte syg. Ukare rammer indsnævrer udsynet, og det er jo ikke tifredsstiende for nogen. Leder i ædrepejen FOA Fag og Arbejde 19

20 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Ligesom edesesrummet kan bive for snævert, kan det også bive at for udfydende. Ska man trives som eder, ska man såedes både have muighed for og tryghed ti at fyde edesesrummet ud og sige fra, hvis der biver hædt for meget på. Et defineret edesesrum er også en kar ansvarsfordeing, hvor det er o.k. at sige fra, hvis opgaverne bare hober sig op, Gode råd Sørg for jævnige møder med egen chef, hvor der er muighed for b.a. at drøfte rammerne for din edese. I får i fæesskab og øbende afkaret forventningerne og rammerne for din edese. Find ud af hvike kompetencer hos dig sev, det er vigtigst at styrke i forhod ti eventuet at øge dit edesesrum. Marker rammerne for dit edesesrum, så det er tydeigt både for dig sev, din eder, medarbejdere og brugere hvad du tager dig af, og hvad der må afkares andre steder. 20 FOA Fag og Arbejde

21 L E D E L S E S R U M FOA Fag og Arbejde 21

22 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R 4. udfordring Samarbejde med egen eder 22 FOA Fag og Arbejde

23 S A M A R B E J D E M E D E G E N L E D E R I ædrepejen er det den dagige eder, som ska føre de besutninger ud i virkeigheden, som poitikere og øverste edese træffer. Derfor er det også denne eder, som ofte kommer ti at stå på må for disse besutninger og konsekvenserne af dem i forhod ti såve medarbejdere, borger, pårørende som andre samarbejdspartnere. 60 procent af de edere, der opever at have et dårigt arbejdsmijø opyser, at mangende hjæp og støtte fra nærmeste eder er en af årsagerne. FOAs medemsundersøgese, apri 2012 For at trives i denne position er det vigtigt, at man har den nødvendige information, de rigtige kompetencer samt opbakning og støtte fra poitikere, den øverste edese og ikke mindst fra sin egen nærmeste eder. Knap 4 ud af 10 edere eer 38 procent diskuterer ikke deres psykiske arbejdsmijø med deres nærmeste eder. FOAs medemsundersøgese, apri 2012 Godt samarbejde med den nærmeste eder er med ti at skabe den nødvendige tryghed og sikre, at kommandoveje og ansvarsfordeing atid er krystakare. En god diaog, hvor man aktivt og kontinuerigt inddrages, og gerne er med ti at finde øsningerne, er et godt og konstruktivt udgangspunkt for edese. Mange af ædrepejens edere opever, at de ofte ikke inddrages, men bot modtager en mai på tre injer, når der på et andet niveau i organisationen er taget en besutning. Det er ikke tifredsstiende og er med ti at underminere ederens handemuigheder og beaster i særig grad det psykiske arbejdsmijø, idet hee baggrunden, forkaringerne og konsekvenserne ikke er beskrevet, så det konstruktivt kan føres ud i ivet. Hvis ederen ikke reet har været inddraget i processen, er det meget svært at føre besutningerne ud i ivet og at give de nødvendige forkaringer og informationer ti medarbejderne. God edese på ae niveauer er meget afgørende. Som meemeder opever jeg mig sev som et fiter meem den øverste edese, de poitiske besutninger og mine medarbejdere. Det fiter ska passes og pejes, eers ryger at jo bare ufitreret videre ti medarbejderne. Leder i ædrepejen FOA Fag og Arbejde 23

24 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Som nævnt er ædresektoren et af de områder i samfundet, der opever de største og hyppigste forandringer. Denne virkeighed stier sevføgeig store krav ti den enkete eder, og ska man kunne evere god edese, forudsætter det, at skiftende opgaver, ansvar og ressourcer jævnigt afstemmes. Kommunikationen med den nærmeste eder er såedes afgørende for, at edesesrummet passer ti opgaverne, og at der er den nødvendige baance, så det ikke er arbejdspresset eer ukare prioriteringer, der underminerer en eders psykiske arbejdsmijø. Fire gange om året kommer min eder ud og sammen gennemgår vi arbejdspadsen, det fagige, medarbejdere og opgaveøsninger. Diaogen giver en gensidig forventningsafkaring, men den giver mig også tryghed, og jeg føer mig anerkendt og set som eder. Leder i ædrepejen Der er stor forske på, hvordan man på de enkete arbejdspadser formaiserer samarbejdet meem ædrepejens eder og dennes nærmeste eder. Mange opever, at kontakten er at for sparsom og savner muigheder for, at der også er fokus på ederens egen trivse og psykiske arbejdsmijø. Mange har tæt operativ diaog med nærmeste chef men ikke taktisk eer strategisk. Eksempevis afhodes kun i mindre grad MUS med edere, og ederne er ikke trænet i at markedsføre sig sev og det store arbejde, de udøver. Undersøgese bandt 405 FOA-edere i Region Sjæand, foråret 2013 Mange steder gennemføres der ikke MUS-samtaer med ederen. Det kan være med ti at øge føesen af at stå aene ikke kun med de dagige opgaver, men også med sin egen udviking og trivse. Mange steder manger et forum, hvor et personigt og fagigt perspektiv i forhod ti fx kompetenceudviking og afkaring af fremtiden, kan diskuteres. Ikke mindst er det meget få steder, der gennemføres Arbejdspadsvurdering (APV) separat for ederne. De biver som rege sået sammen med medarbejdernes APV, hviket betyder, at de edesesmæssige arbejdsmijøprobemer ikke syniggøres, og at der heer ikke handes på dem. 24 FOA Fag og Arbejde

25 S A M A R B E J D E M E D E G E N L E D E R Gode råd Sti krav ti din nærmeste eder om diaog og sparring. Formaiser samarbejdet med din nærmeste eder, så der er tid ti kontinuerigt både at vende praktiske opgaver og snakke trivse og psykisk arbejdsmijø. Bed om at der udarbejdes en APV for ederne på samme område og samme niveau som dig. Bed om MUS-samtaer, som kan åbne for en muighed for din udviking og fremtidsperspektiver. Træk på HR-afdeingen. Få sparring og supervision. Det er deres opgave at sikre og fjerne forhindringer for god edese. FOA Fag og Arbejde 25

26 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R 5. udfordring Samarbejde med andre 26 FOA Fag og Arbejde

27 S A M A R B E J D E M E D A N D R E Som eder i ædrepejen har man mange samarbejdspartnere. Foruden edese og medarbejdere, ska diaogen med borgere, pårørende og andre sektorer også være vefungerende. Kommunikationen meem den primære og den sekundære sundhedssektor kan være en af de store udfordringer. Korte indæggesestider betyder, at ædrepejen ofte modtager borgere, der stadig er meget syge, når de udskrives og har brug for umiddebar hjæp eer peje. Er diaogen med hospitaet dårig, kan det indebære uforudset arbejde og i værste fad en ringere hjæp ti den pågædende borger. Når hospitaet pudseig uden varse har udskrevet en borger, som måske både ska have hjæpemider og peje, fredag eftermiddag, ja, så er der ige tre ekstra arbejdstimer, som går fra famiien, for det ska jo øses. Det mangende samarbejde er meget frustrerende. Leder i ædrepejen Samarbejdet med egen eder, er et vigtigt fundament. Er samarbejdet internt i organisationen dårigt, kan det være vanskeigt sev at være den gode eder, man gerne vi være. Derti kommer, at samarbejdet med den øvrige edese kan have et eement af konkurrence, der kan presse en i forvejen kemt eder. Der er mange konkurrenceparametre i hverdagen, en af dem kan fx være registrering af ansigt ti ansigt-tid. Det biver man som eder måt på. Vi afeverer rapport hver tirsdag, og deri igger da et konkurrenceeement, som kan være idt opsidende. Leder i ædrepejen Et dårigt samarbejde med pårørende, der måske ikke vi acceptere de muigheder, man kan tibyde, kan udøse store probemer, hvad enten det er kager ti medarbejderen, ederen eer ti toppen af systemet. Der er mange føeser i spi, når man arbejder med mennesker. De pårørende ser gerne at der er tid ti deres nærmeste. Tid er ofte en mangevare og god kvaitet i ydesen et ønske for både eder, pejer, borger og pårørende, og det er rigtig svært at forkare, at forventninger kan være svære at indfri, og at bugetter og økonomi kan sætte begrænsninger for ydeserne. Pårørende kan reagere med vrede eer bive meget kede af det i afmagt, og det kræver en professione tigang ti diaogen fra både ederens og medarbejderens side. FOA Fag og Arbejde 27

28 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Ledere i ædrepejen siger, at sådanne situationer er en af de udfordringer, som virkeig kan presse deres eget psykiske arbejdsmijø. De beskriver, at de ofte står i en situation, hvor de på den ene side godt kan forstå og er enig i borgernes frustration, men på den anden side ikke har mider og muighed for at øse opgaven tistrækkeigt. Utifredse pårørende kan ægge et massivt pres. Man ved jo godt, at det muiges kunst måske ikke ser ud af meget. Det er frustrerende at få kager over noget, man ikke kan gøre noget ved, og så tager det af den dyrebare tid ti de egentige opgaver. Leder i ædrepejen Pårørende opever jo magtesøshed. Men smider de den over på medarbejderne og ederen, kan de spitte en he gruppe ad og ægge arbejdsmijøet ned. Og hvis vi prøver at skærme medarbejderne ved fx at ade dem skiftes idt ti at komme i et hjem med store beastninger, ja så kommer kagerne fra pårørende: Nu har der været syv forskeige på en uge. Leder i ædrepejen Tiidsrepræsentanter og arbejdsmijørepræsentanter er noge af de samarbejdspartnere ederen har, som i det dagige kan være med ti at skabe gode arbejdsvikår. Det er vigtigt, at der øbende er et godt samarbejde, da disse to medarbejderrepræsentanter kan være gode sparringspartnere, og eventuet være med ti at finde gode øsninger. Tiidsrepræsentanter kan fx være gode sparringspartnere ved svære samtaer og arbejdsmijørepræsentanterne kan hjæpe i forbindese med APV. De har begge en stor viden inden for deres fet, og de har kendskab ti, hvor der kan søges yderigere råd og vejedning, fx I FOAs okae afdeing og på nettet. Jeg har en månedigt samtae med tiidsrepræsentanten, hvor vi snakker om, hvad der rør sig derude. Det er givende for os begge. Leder i ædrepejen 28 FOA Fag og Arbejde

29 S A M A R B E J D E M E D A N D R E Gode råd Sørg for en god kommunikation med din nærmeste eder. Formaiser jeres møder, så du jævnigt har muighed for sparring om både praktiske udfordringer og dit eget psykiske arbejdsmijø. Træk på tiids- og arbejdsmijørepræsentanter. De kan være rigtig gode sparringspartnere i hverdagen. Sørg for at du har viden og kompetencer ti at håndtere diaogen med pårørende, og vær het afkaret med din argumentation. Sørg for at du har et netværk med edere i samme båd som dig, hvor i kan vende og forhode jer ti samarbejdet med de mange grupper og interessenter på ædreområdet. FOA Fag og Arbejde 29

30 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R 6. udfordring Loyaitet 30 FOA Fag og Arbejde

31 L O Y A L I T E T Loyaitet over for arbejdspads og arbejdsgiver er en het afgørende egenskab for en eder. Men oyaitet kan også være noget af det, der beaster det psykiske arbejdsmijø aermest. Det kan være svært at være oya, hvis man er uenig i, ikke forstår eer ikke er inddraget tistrækkeigt i forhod ti de besutninger, der tages poitisk eer edesesmæssigt. Ofte er det biede, som ederen har af, hvad besutningerne betyder i praksis, ikke det samme, som besutningstagerne har. Ska jeg oyat kunne udføre svære besutninger, er jeg nødt ti at have de rigtige informationer og argumenter. De tre injer, der noge gange føger med en poitisk besutning, er måske ikke nok. Med indsigt og viden biver det at andet ige nemmere at forkare andre, hvad der sker, og hvike konsekvenser det har også sev om jeg måske ikke er enig. Leder i ædrepejen Et forringet serviceniveau, bespareser, fyringer, omstruktureringer som eder ska man ofte oyat udføre besutninger, som i praksis betyder forringet serviceniveau, forringet kvaitetsniveau, forringeser for arbejdsmijøet omkring medarbejderne mv. Oveni er man også ofte den person, der ska tage imod og oyat forsvare, når pårørende eer borgere er utifredse med serviceniveauet. Ind imeem kræver oyaiteten endog, at man ska være med ti at udføre besutninger, som i sidste ende kan skade en sev. Udmeding om udicitering er et eksempe på, at man som eder sev er i spi, og at konsekvensen måske kan bive, at man sev mister sit arbejde. Det kan være svært at skabe et forhod ti medarbejderne som bygger på anerkendese, respekt og tiid i situationer, hvor der er tae om omstruktureringer, nedskæringer, eer hvis de nu ska øbe stærkere, biver at for pressede og i reaiteten har svært ved at udføre deres arbejde fagigt forsvarigt. De feste offentige edere kender ti oyaitetskonfikterne. Det kan gøre oprigtig ondt og være uamindeigt svært ift. medarbejderne, når det er de ubehageige besutninger, der ska tages og føres ud i praksis. I situationer, hvor der ska skæres i budgetterne, føer mange edere sig aene med oyaitetskravet i forhod ti arbejdsgiverne. De manger et forum af igesindede, hvor de kan vende dette diemma. Undersøgese bandt 405 FOA-edere i Region Sjæand, foråret 2013 FOA Fag og Arbejde 31

32 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Loyaiteten over for sig sev er måske den sværeste udfordring af dem ae. Som tidigere nævnt, er det vigtigt at finde sin baance som eder, så man både kan udføre arbejdet godt og samtidig være tro mod sig sev. Det kræver noge gode ederkoeger, man kan æne sig op af, og som man kan sparre med i de svære situationer og på den måde bive mere afkaret om egne grænser og forventninger i jobbet. Man ska hee tiden huske sig sev på, at det jo bare er et arbejde. Leder i ædrepejen Noget af det, der er mest ødeæggende for trivse og psykisk arbejdsmijø er, hvis man overskrider sine egne grænser, ikke ængere kan stå inde for det arbejde, man ska udføre. Sker det, kan det bive nødvendigt at spørge sig sev, om man er på sin rigtige hyde, om man stadig har hjertet med, om man er ansat i den rigtige roe i, den rigtige organisation. Gode råd Sti krav om at du øbende er inddraget/informeret om besutninger, der har betydning for din edese. Det er ettere at være oya, hvis du er inddraget og opever en sammenhæng meem besutningerne og din udførese af dem. Sørg for at du har muighed for at sparre med dine ederkoeger. Det giver muighed for at høre fere sider af samme sag, forskeige vurderinger og ikke mindst refeksion på dine egne føeser og opeveser. Hvis dine medarbejdere ska være oyae overfor dig, ska du kunne give dem ordentige svar på spørgsmå i svære situationer. 32 FOA Fag og Arbejde

33 L O Y A L I T E T FOA Fag og Arbejde 33

34 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R 7. udfordring Kompetencer under pres 34 FOA Fag og Arbejde

35 K O M P E T E N C E R U N D E R P R E S Uddannese og opkvaificering er på samfundets dagsorden for medarbejdere på ae niveauer. Der er øgede krav ti kvaitet og mere effektiv ædreservice, samtidig med at ædrepejen må håndtere mere skrøbeige borgere og dermed kompicerede probemstiinger. At sammen stier det øbende krav ti udviking af edernes kompetencer. Man må øbende uddanne sig, hvis man ska hode sig ajour og behode sit ederjob. Det er jo smadderfot, at man tibydes en virkeig god uddannese. Men hvis ikke der er muighed for eer tid ti at udmønte bagefter, biver det jo meget et indkapset viden. I stedet for at være denne fine anerkendese af eer investering i ederen, biver det for mange bare en ekstra beastning. Det er jo synd. Leder i ædrepejen Mange af ædrepejens edere føer sig ofte mere pressede end begejstrede, når det besuttes, at nu ska ederne opkvaificeres, og at det i øvrigt forventes, at ae medarbejdere tager mere uddannese/kurser. Det betyder, at der ska panægges endnu hårdere, og da der ofte ikke er afsat tid i forvejen ti udviking og efteruddannese, presser det på ydeserne ti borgerne, vagtpanerne mv. Mange edere opever jo, at det kan de ikke magte, ve vidende at det har konsekvenser, hvis de siger nej tak. Men vi ska jo stadig væk ægge en fud arbejdsindsats ved siden af uddannesen, og mange tabes på guvet. Leder i ædrepejen I en sektor, hvor der er pres på ydeserne kan det mærkes, når noge både edere og medarbejdere må trækkes ud af vagtpanerne for at koncentrere sig om efteruddannese/kurser. For ederne kommer tibuddet om dipomuddanneser osv. derfor et ti at føes som en ekstraopgave, for sevom man kan uddeegere noge arbejdsopgaver, ska der stadig edes, mens man sidder på skoebænken. For første gang i mit iv har jeg mærket en snert af stress, jeg har prøvet at igge vågen, det har jeg adrig gjort før. Jeg er i gang med en dipomuddannese. Det er spændende og min eder bakker mig op. Jeg er hjæperuddannet og får nu en uddannese, der også øger mine chancer for at få et andet job. Det er vidt anerkendende. Men jeg ska stadig passe mit arbejde og have tid ti famiien. Presset er nok idt for stort. Leder i ædrepejen FOA Fag og Arbejde 35

36 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R For manges vedkommende har de ikke siddet på skoebænken i en de år, og for mange kan det opeves som svært at gå i gang med en uddannese. For mange edere, er det mange år siden, de har siddet på skoebænken, og tibuddet føges sjædent af et tibud om at bive uddannesesparat igen. Og det betyder jo, at man må bruge en masse ekstra tid bare på at gå i krig med det nye stof. Vi er ikke højtuddannede i forvejen. Det er en beastning for ederens psykiske arbejdsmijø, og mange siger simpethen fra. Leder i ædrepejen Sevom uddannesesforventningen som udgangspunkt er en enestående muighed for den enkete eder ti at bive dygtigere og desuden åbner for nye muigheder for at søge andre jobs, opeves det af mange som et ekstra meget stort krav, en beastning. Og når man ikke samtidig tibydes arbejdsmæssig afastning, kan det endog opeves som mangende anerkendese af den store indsats, ederne udfører, når uddannese bare biver hædt oveni edesesarbejdet. Probemet er, at ae ska uddannes på samme tid. Hvem ska afaste, hvis koegaen også er på uddannese? Man biver jo nødt ti at acceptere, at hjernen ægges et andet sted for en tid. Det er ikke tifredsstiende, men virkeighed for mange meemedere i disse år. Leder i ædrepejen Herti kommer, at mange kommuner indgår i en ang række udvikingsprojekter, og det kan være beastende at få ae de dagige opgaver og ydeser ti at hænge sammen med nye projekter og forsøg. Det forventes, at der sties både edese- og personaeressourcer ti rådighed. I en arbejdsdag, der i forvejen er presset, er udvikingsprojekter ikke atid vekomne, og mange opever, at det ikke er atid, mået med projekterne står krystakart. 36 FOA Fag og Arbejde

37 K O M P E T E N C E R U N D E R P R E S Gode råd Sørg for at du og dine medarbejdere er inddraget i nye projekter og kræv evt. kompensation. Sti krav om øbende efteruddannese i takt med omstruktureringer, nedskæringer og udviking i dit arbejdsområde at ige fra it, redskaber ti håndtering af omstruktureringsprocesser osv. Tag initiativ ti at mødes med edere i samme situation som dig og eventuet snakke med nogen, der aerede har taget uddannesen. Det er ofte en hjæp at sparre med nogen. Lav kare aftaer med din nærmeste eder, så der er accept af, at efteruddannese tager tid og ressourcer fra dine nuværende arbejdsopgaver. Inden du starter efteruddannese, overvej om der opgaver, du kan uddeegere ti en eer fere medarbejdere. FOA Fag og Arbejde 37

38 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R 8. udfordring Forventninger 38 FOA Fag og Arbejde

39 F O R V E N T N I N G E R Man måes og vejes som eder, og det kan opeves som et stort pres i hverdagen. Der er stor forske på mennesker, også når man arbejder som eder. De synige edere har ettere ved at gøre opmærksom på sig sev og det, de præsterer. Men man kan sagtens være en supergod eder, sevom man ikke er så synig eer god ti at manifestere sig og råbe højt. Når man ikke kan få hverdagen ti at hænge sammen og man ikke kan eve op ti måtaene, hvis skyd er det så? Er det mig som eder, der ikke er dygtig nok, eer er det måene der er uopnåeige? Leder i ædrepejen Det er vigtigt, at man er het kar over hvike forventninger, der er ti de må, man ska opfyde som eder, og at forventninger og kompetencer er afstemt med den nærmeste eder. Hvor er grænserne og hvor er muighederne? Er edesesrummet ikke afgrænset, kan det være svært at gennemskue, hvike opgaver der ska øses, og hvordan man ska prioritere i arbejdsopgaverne. Dårige samarbejdsreationer og ukare kommandoveje meem de forskeige edesesag skaber ukare forventninger. Det er vigtigt som eder i ædrepejen at erkende, at forventningerne både er af poitisk og fagig karakter. Hvis man er meget optaget af, at fagigheden ska være i orden, og gemmer at den poitisk-strategiske de også spier en stor roe, farer man et vid i ederroen. Det er ikke atid ti at gennemskue, og derfor er det vigtigt med en god reation ti den nærmeste eder, hvor man frit kan drøfte de poitiske-strategiske krav og udmedinger. Eer hvis det ikke kan ade gøre, så søg ind i et netværk med edere fra samme områder hvor der er muighed for sparring. Som tidigere nævnt kan det være meget svært at eve op ti forskeige forventninger ti kvaitet i ydeserne, serviceniveau, medarbejderne forventninger mv. Mange edere opever, at der er stor forske på de krav, der er ti ydeserne og de ressourcer, der i praksis er tirådighed, og det kan opeves som et stort pres, hvis ens egne forventninger ti at evere en fagig god peje og omsorg ikke kan ade sig gøre i de givne rammer. Mange edere er i disse år også presset af en fremtid, ingen kender. Hvike forventninger igger forude? Hvordan ruster man sig ti dem? Kortere iggetid på hospitaerne, som i reaiteten fytter mere af det sygepejefagige fra hospitaerne ti b.a. ædrepejen, kan betyde nye opgaver og nye krav ti ederens kompetencer i fremtiden. For edere, der fx har en uddannese som socia- og sundhedshjæper, kan det være en bekymring, hvorvidt man også fremover vi kunne eve op ti kravene, eer om man vi bive erstattet af faggrupper med en ængere uddannese. FOA Fag og Arbejde 39

40 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Udvikingen i arbejdsudbuddet har også betydning. Når der er fere edige edere, biver det et traditionee kvaifikationer som fx uddannesens ængde, der kan bive afgørende for, hvem der ansættes i ederstiinger måske på bekostning af de gode ederegenskaber. Det kan være et stort pres både personigt men også arbejdsmæssigt at kaste sig ud i videreuddannese. Omstruktureringer i kommunerne indebærer også bespareser på edesesniveau. Afdeinger ægges sammen og meemedere fyres. Og her biver det et de måbare kvaifikationer, der biver udsagsgivende for vaget meem, hvem der ska bive, og hvem der ska fyres. 71 procent af de edere, der opever at have et dårigt arbejdsmijø angiver pres for at eve op ti arbejdspadsens forventede serviceniveau som en af årsagerne. FOAs medemsundersøgese, apri 2012 Gode råd Indsti dig på øbende efteruddannese. Sti krav om øbende efteruddannese. Sørg for at du har et eer fere edernetværk, med forskeige må. Netværk er gode ti sparring og drøfteser men også gode, hvis man står ti afskedigese og har brug for et andet job. Vær ikke nervøs for at stå frem med ae dine kvaifikationer, tidigere arbejdsopgaver, må du har indfriet, medarbejdertifredshed mv. 40 FOA Fag og Arbejde

41 F O R V E N T N I N G E R FOA Fag og Arbejde 41

42 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R 9. udfordring Tiden 42 FOA Fag og Arbejde

43 T I D E N Tid er en mangevare på mange niveauer i ædrepejen. For mange edere betyder omstrukturering hee tiden fere nye opgaver, uden at der nødvendigvis er andre, der forsvinder. Det er de færreste edere, der kan hode en såkadt amindeig arbejdsdag. Hvordan man tacker tidspresset, om man trives med at have travt og er god ti at sikre, at der også er pads ti privativ, er meget forskeigt. 40 procent af de edere, der opever at have et dårigt arbejdsmijø opyser mangende tid ti at udføre arbejdsopgaverne som en af årsagerne. FOAs medemsundersøgese, apri 2012 Tidsforbrug og prioritering af tidsforbruget ti de forskeige opgaver er en vigtig faktor i edernes psykiske arbejdsmijø. Feksibiiteten, der føger med ederjobbet, kan være en stor forde, og det er meget individuet, hvordan man hest tiretteægger sin arbejdstid, men ansvaret stier også krav ti den enkete. For mange edere er overarbejde bevet en de af ederjobbet, men uanset om man er eder eer medarbejder, ska der være sammenhæng meem den tid der er ti rådighed og de opgaver, der ska varetages. Men i og med man sev har ansvaret for tiretteæggesen af arbejdstiden, så opever mange at det er dem sev, der ikke er i stand ti at øse ae opgaverne inden for normeret tid. Det betyder, at man som eder ska være kar over hvike opgaver, man sev har ansvaret for, kunne sige fra, argumentere og give ansvar videre for ikke at brænde ud og gå ned med eksempevis stress. Vi ever i et kommunikationssamfund, er onine Det stier ekstra krav ti ederen om at afgrænse sin tigængeighed. Det er nemt at tage det arbejde med hjem, man ikke kan nå, og det er et at kommunikere arbejdsreateret, når børnene fx er agt i seng. Men hvis man ska hode ti et krævende ederjob, er det vigtigt at besutte noge grænser meem arbejde og privativ. Hvor de ska gå, er meget individuet, men det hander om at være bevidst om at finde en baance, og ikke mindst kompensere for at for meget overarbejde. Min teefon ukker kokken 16, og med mindre jeg er bagvagt, tager jeg ikke arbejdsteefonen. Det ved medarbejderne, så det giver ingen probemer. Leder i ædrepejen FOA Fag og Arbejde 43

44 D E L 2 : S Å D A N T A C K L E R D U U D F O R D R I N G E R N E Gode råd Start hver morgen med at prioritere opgaverne, se ugen igennem. Overbik skaber ro i hverdagen. Hvis du har meget overarbejde i en periode, så husk at hode fri på andre tidspunkter. Besut og med ud hvornår du er tigængeig, og hvornår arbejdsteefonen ukker. Sæt tid af i kaenderen, hvor du æser mai, panægger og/eer forbereder dig ti vigtige møder mv. Boker den tid, du mener, er nødvendig, så det er dig der panægger din arbejdstid. 44 FOA Fag og Arbejde

45 De 2 Sådan tacker du udfordringerne FOA Fag og Arbejde 45

46 D E L 2 : S Å D A N T A C K L E R D U U D F O R D R I N G E R N E Etabering af netværk meem edere Arbejdet som eder/meemeder kan ti tider opeves som ensomt. Der er mange og meget forskeige spørgsmå, der øbende dukker op. Der er mange ting, man ska sætte sig ind i og vide noget om. For at skabe noge arbejdsvikår, hvor den enkete eder ikke opever at være aene, kan etabering af netværk være en god ide. Et netværk kan skabe et godt forum for sparring og inspiration. Et netværk kan være et ie frirum, hvor man der kan tænkes højt, afprøves ideer, og hvor hverdagsopeveser kan bive vendt og drejet af andre koeger i samme situation. Det er meget forskeigt, hvad man vi opnå med et netværk. Noge netværk etaberes for at skabe rum for erfaringer og drøfteser, andre netværk er etaberet for at coache hinanden på skift, andre igen for at forhode sig udeukkende ti fagige emner. Det besutter detagerne i netværket. Hvis I som edere/meemedere i ædrepejen besutter jer for at etabere et netværk, kan det være vigtigt at afkare, om det er et, der fungerer i jeres fritid, og som I derfor sev råder og kan bestemme over, eer om det er et netværk, som arbejdsgiveren har etaberet og hvor de har stor indfydese på dagsordenen. Den okae FOA-afdeing kan være behjæpeig med okaer mv. og støtter jer gerne i etabering af netværk. Et netværk betyder, at I sammen kan sætte fokus på jeres eget psykiske arbejdsmijø og på den måde få den arbejdsgæde tibage, der sommetider kan være på vej ti at drukne i driftsopgaver. Der er mange gode grunde ti at mødes i et netværk: I kan dee begejstring og bekymring over edesesopgaven. I kan udvekse erfaringer med igesindede. I kan udfordre og udvike hinanden. I kan speje hinanden som roemodeer. I kan få støtte, når probemer truer med at tage noget af arbejdsgæden. I kan stå sammen og inspirere ti fæes øsninger, ikke mindst når der sker forandringer i organisationen. I kan professionaisere jeres opgave med at udvike og inspirere medarbejderne. I kan opeve en positiv forske, når edere, der er på vej, mødes med edere, der har mange års erfaring. I kan få het nye erfaringer i mødet med edere, der har en het anden fagig baggrund end jeres. 46 FOA Fag og Arbejde

47 F O R B E R E L D S E T I L A P V Forberedese ti APV Som forberedese ti din eder-apv kan du overveje dine egne arbejdsforhod såsom: n Hvad er dine rammer, vikår, reationer og udfordringer på arbejdspadsen n Hvad påvirker dit psykiske arbejdsmijø din gæde ved dit job som eder? Nedenfor er opstiet en række spørgsmå, som er gode at stie sig sev inden arbejdet med APV en går i gang. Tænk på poitikerne, embedsmænd og direktion: n Kender du ti deres formuering af overordnede må og rammer? Hvor kart er de formueret? n Hvordan er disse må og rammer med ti at bestemme måsætninger, som din nære organisation ska eve op ti? Hvordan er de med ti at styre rammerne for kvaiteten af det fagige arbejde og ressourcerne? n Hvordan er dine muigheder for at påvirke rammerne? n Hvor fri opever du dig i forhod ti må og rammer? Tænk på dine reationer ti nærmeste edese i forvatning, center eer ignende: n På hviken måde får du støtte og opbakning? n På hviken måde sties der ressourcer ti rådighed for din udviking som eder? n Hvor kar er ansvarsfordeingen meem de opgaver, du ska øse, og de opgaver, din nærmeste edese ska øse? n Kan du eve op ti kravene? n Vi du? Tænk på de reationer du har ti edere på samme niveau i organisationen: n Hvor gode er I ti udveksing af erfaringer? n Hvor gode er I ti at yde hinanden koegia sparring eer coaching? n Hviken type opgaver øser I sammen? n Hvordan kan I støtte hinanden i at arbejde med at udvike jeres psykiske arbejdsmijø n Er der typer af opgaver, du nødigt invoverer gruppen i? n Er du åben og tryg i gruppen? Eer føer du dig udeukket og isoeret? Tænk på din egen arbejdspads, din roe som eder i afdeingen/ institutionen: n Hvordan er dit eget råderum (tid og ressourcer) i forhod ti at kunne udvike dine ederkvaifikationer? n Hvordan er dine muigheder for at finde en baance meem at være personaeeder, fagig eder og administrator? n Føer du dig somme tider isoeret i din roe som eder? Tænk på dine reationer ti dit personae: n Hvad kendetegner jeres samarbejde? n Hvordan vi du beskrive din ederroe? n Hvordan tror du, dit personae vi beskrive den? FOA Fag og Arbejde 47

48 D E L 2 : S Å D A N T A C K L E R D U U D F O R D R I N G E R N E Tænk på brugerne, patienterne, kienterne, borgerne, børnene, de unge, de pårørende: n Hvordan opever du, at du som eder af arbejdspadsen ever op ti deres forventninger og behov? n Hvike sags udfordringer giver brugergruppen dig som eder? n Hvike vanskeigheder? n Hvike gæder? Tænk på dig sev: n Er jeg på rette spor, er jeg på rette hyde? n Hvike prioriteringer tager jeg i mit iv ige nu? n Bruger jeg mine ressourcer på en måde, jeg sev er gad for og tifreds med? n Hvor går grænsen meem mit arbejdsiv og mit privativ? n Er jeg tifreds med baancen? (Inspirationskide: APV for edere BUPL 2004) 48 FOA Fag og Arbejde