/98. Videregående uddannelse. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte

Transkript

1 Ansøgning om uddannesesstøtte og ændring af uddannesesstøtte Videregående uddannese /98 1 Navn c/o navn Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt Institutionskode Retningskode Uddannesesretning Modtaget på udd.stedet Dag Ska skemaet ti særig behanding skrives 1 her Land 2 Personnummer Ja Nej Er du dansk statsborger? Aaborg Universitet SUkontoret Postbox Aaborg Eksp. tid k Teefon Uddannesesstedets adresse/stempe Ae ska udfyde 1 og 2 og skrive under i 17. Skriv dit personnummer nederst på ae siderne i ansøgningen, undtagen på side 1 hvor det ska stå i fet 1. Er det første gang du søger støtte ti din uddannese eer overbygningsuddannese, eer søger du støtte efter en periode uden støtte, ska du udfyde 39 og eventuet Søger du din støtte ændret, ska du KUN udfyde de feter, ændringerne vedrører. Læs i vejedningen, hvike feter du ska udfyde. 3 Hvor bor du den første støttemåned Du ska opyse, hvor du bor den 1. i den måned, du søger støtte fra se 7. Fytter du efter den 1. i den måned, du søger støtte fra, ska du også udfyde 10. Bor du på samme adresse som dine forædre eer en af dem?... Ja, hjemmeboende Nej, udeboende 4 Anden offentig støtte i 1998 Opys, om du får anden offentig støtte i Du ska kun opyse, om du får det i en periode, der igger efter, du er begyndt din uddannese. Hvis JA, ska sociaforvatning, Akasse eer anden tideende myndighed stempe her og skrive under: Får du uddannesesgodtgørese, fast revaideringsydese eer orovsydese?... Ja Får du anden form for offentig støtte, der ska dække dine eveomkostninger?.. Ja Hviken sags? Nej Nej Tideingsperiode i 1998 og frem. Udfydes af myndigheden. Dag Dag Uddannesesydese/uddannesesgodtgørese/ fast revaideringsydese/orovsydese Har du fået uddannesesgodtgørese, eer uddannesesydese fra din Akasse, fast revaideringsydese eer orovsydese ti uddannese efter ov om orov?... Ja Nej Hvis ja, ska du opyse, hvor mange måneder du har fået denne støtte ti din nuværende uddannese... ti en tidigere uddannese... Du ska skrive under på side 3 Side 1 af 4

2 6 Kontonummer Opys registrerings og kontonummer i det pengeinstitut i Danmark, hvorti uddannesesstøtten ska overføres... Har du Dankort, Visadankort eer hævekort, må du ikke skrive KORTnummeret. Og har du Visadankort, kan reg.nr ikke bruges. Reg.nr. i pengeinstitut Skriv tydeigt Konto.nr. i pengeinstitut 7 Stipendium Jeg ønsker stipendium fra (opys fra hviken måned)... 8 Studieån Jeg ønsker ån fra (opys fra hviken måned)... 9 Uddannesens start sut Hvornår er du begyndt/begynder du den uddannese, du søger støtte ti? Hvornår forventer du at afsutte den? Ændring af bopæsstatus efter støttestart Fytter du fra hjemmeboende ti udeboende, så du ikke ængere bor på samme adresse som dine forædre eer en af dem?... Ja Fytter du fra udeboende ti hjemmeboende?... Ja Hviken fyttedato anmeder du ti fokeregisteret?... Dag 11 Fravag af støtte Jeg ønsker udbetaingen af både stipendium og ån stoppet fra (opys den første måned, du ikke vi have støtte)... ti (opys den sidste måned, du ikke vi have støtte) Jeg ønsker udbetaingen af kun mit ån stoppet fra (opys den første måned, du ikke vi have ån) Tiæg af kip Tiæg kan kun søges, hvis du er bevet forsinket i en videregående uddannese, mens du har fået støtte. Jeg søger tiæg på grund af: Sygdom Rådsarbejde Andre særige forhod Opys hvor mange måneder med uddannesesstøtte du er bevet forsinket i din uddannese... Opys hee perioden med sygdom, rådsarbejde m.v Anta tiægskip Periode med sygdom, rådsarbejde m.v Vedæg dokumentation Opys i 9, hvornår du forventer at afsutte uddannesen. Personnummer Du ska skrive under på side 3 SU ti videregående uddannese Side 2 af 4

3 13 Tideing af fødseskip Jeg er gravid/bevet mor og søger fødseskip... Sæt kryds (Vedæg kopi af fødsesattest, vandrejourna e..) Anta kip Jeg er bevet far og søger fødseskip... Sæt kryds (Vedæg kopi af fødsesattest, faderskabserkæring eer anden dokumentation for faderskabet) Opys (forventet) fødsestidspunkt... Fødsestidspunkt 1 9 Opys i 9, hvornår du forventer at afsutte uddannesen. Opys i 14, hvornår du vi have fødseskippene udbetat. 14 Udbetaing af fødseskip Jeg ønsker fødseskip udbetat i perioden Jeg ønsker fødseskip som enketkip... Sæt kryds Jeg ønsker mikskip bestående af 1 amindeigt kip og 1 fødseskip om måneden.. Sæt kryds Jeg ønsker dobbetkip bestående af 2 fødseskip om måneden... Sæt kryds Opys i 9, hvornår du forventer at afsutte uddannesen. 15 Dobbetkip Jeg ønsker tidigere opsparede kip udbetat som dobbetkip fra (opys fra hviken måned se vejedningen)... Opys i 9, hvornår du forventer at afsutte uddannesen. 16 Supperende opysninger Er der vedagt biag ti denne ansøgning? Ja Mærk biagene med CPRnr. 17 Underskrift Jeg bekræfter under strafansvar, at de opysninger, jeg har givet, er rigtige, herunder at jeg ikke jævnigt bor hos mine forædre eer den ene af dem, hvis jeg i 3 eer 10 har opyst, at jeg er udeboende. Jeg er bekendt med, at jeg under strafansvar er forpigtet ti straks at give meddeese, hvis de forhod, der er givet opysning om, ændrer sig såedes, at støtten ska nedsættes, herunder hvis jeg fytter hjem ti mine forædre eer den ene af dem. Jeg er endvidere bekendt med, at opysning om, at jeg ikke bor hos mine forædre, ska kunne dokumenteres når som hest, fx. med husejekvittering. Dato Ansøgerens underskrift Teefonnummer Skemaet ska afeveres på dit uddannesessted Personnummer SU ti videregående uddannese Side 3 af 4

4 Fet ska udfydes af uddannesesstedet 18 Lønnet praktik Praktikperioder opyses kun første gang, der søges om støtte ti uddannesen. Periode 1... Periode 2... Periode 3... Periode 4... Periode 5... Periode Undervisningsafgift Kroner pr. måned Opys undervisningsafgiften Individue normeret studietid Anfør individue normeret studietid, dvs. uden tiæg af 12 ekstra kip. Udfydes kun efter aftae med styresen... Anta måneder 21 Individue tiæg ti rammen Udfydes kun efter aftae med styresen Dobbetkip Uddannesesstedet erkærer, ar uddannesen kan afsuttes inden for 12 måneder fra det tidspunkt, der er angivet i 15. Opys hvor mange kip den studerende har sparet op... Opys anta Anta kip Uddannesesstedets underskrift 23 Udfydes af SUstyresen sag ti tiæg... Personnummer SU ti videregående uddannese Side 4 af 4

5 Vejedning ti ansøgningsskema for 1998 Videregående uddannese Uddannesesstedet ska have dit skema Når du har udfydt ansøgningsskemaet, ska du afevere eer sende det ti dit uddannesessted. Uddannesesstedet er ca. 1 uge om at behande en ansøgning, før den sendes videre ti SUstyresen. Vi er herefter normat 23 uger om at behande en ansøgning. Er skemaet forkert udfydt, eer er der særige forhod, vi ska tage stiing ti, tager behandingen ængere tid. Vi vi gennemføre en række kontroer af, at de opysninger vi har agt ti grund for støtteberegningen, er korrekte. Vi ska gøre dig opmærksom på, at det kan være strafbart bevidst at give urigtige opysninger eer at undade at give opysninger. Har du fået for meget støtte udbetat, ska støtten betaes tibage med renter. Frister i 1998 Du kan tidigst få støtte eer ændret din støtte fra den måned, hvor du afeverer ansøgningen på dit uddannesessted. 2. november 1998 er sidste frist for at afevere ansøgningen ti uddannesesstedet. Får du støtte som hjemmeboende og biver udeboende efter 1. november 1998, gæder fristen ikke. Det gør den heer ikke, hvis du får et barn efter 1. november og søger fødseskip i Hvad kan du tjene ved siden af? Vi udbetaer i første omgang støtte uden hensyn ti, hvor meget du tjener. Tjener du for meget, kan du væge kip fra. Hvis du får støtte hee året, kan du tjene 12 x det ave fribeøb ved siden af din SU. Efter støtteårets udøb sker der en endeig støtteberegning, hvor din indkomst indgår. Vi henter opysning herom fra skattemyndighederne. Læs brochuren om SU i 1998 Læs vejedningen grundigt. Læs mere i brohuren om SU ti videregående uddanneser i 1998 og de særige fodere om speciee emner. De fås på dit uddannesessted. her kan man også hjæpe. Hvike feter ska du udfyde? Ae ska udfyde 1 og 2 og skrive under i 17. Er det første gang, du søger støtte ti din uddannese eer overbygningsuddannese, eer søger du støtte igen efter en periode med fravag af kip, ska du udfyde 39 og eventuet Søger du din støtte ændret, ska du kun udfyde de feter, ændringen angår: Ændring på grund af anden offentig støtte...udfyd 4 kontoændring...udfyd 6 ønske om studieån...udfyd 8 uddannese sut ændrer sig...udfyd 9 ændret bopæsstatus...udfyd 10 ønske om fravag...udfyd 11 ønske om stop for studieån...udfyd 11 ønske om tiæg...udfyd 9 og 12 ønske om ekstra kip ved fødse...udfyd 9 og 13 ønske om udbetaing af fødseskip...udfyd 9 og 14 ønske om dobbetkip...udfyd 9 og 15 Fere ændringer kan søges på samme skema. Så ska de spørgsmå, der vedrører samtige ændringer, besvares. Vejedning ti de enkete feter 2 Personnummer Du ska atid have et personnummer, når du søger støtte. Hvis du ikke har et personnummer, ska du bede om et på fokeregistret i den danske kommune, som du bor i/fytter ti. Har du tidigere haft et konstrueret personnummer, ska du skrive det i 16. Ikke danske statsborgere Er du ikke dansk statsborger, og har du ikke tidigere fået SU, ska du foruden det amindeige skema udfyde et skema med opysninger om din tiknytning ti Danmark. Fygtninge Er du fygtning, eer er du bevet famiiesammenført med en fygtning, ska du ikke udfyde det særige skema for ikkedanske statsborgere. Da ska du bot udfyde det amindeige ansøgningsskema. Har du ikke tidigere fået SU, ska fygtningehjæpen eer din sociaforvatning i 16 på ansøgningsskemaet bekræfte, at du er fygtning eer er famiiesammenført med en fygtning. 3 Hvor bor du den første støttemåned Hvis du sætter kryds i NEJ, ska du når som hest kunne fremægge husejekvitteringer eer på anden måde kunne dokumentere, at du ikke bor hos dine forædre. Søger du din støtte ændret fordi du ikke ængere bor hos dine forædre, eer fordi du er fyttet hjem ti dine forædre igen, må du ikke udfyde 3. Du ska bruge Anden offentig støtte i 1998 Du kan ikke få uddannesesstøtte, hvis du får anden offentig støtte, der ska dække dine eveomkostninger. Det gæder, hvis du fx modtager: Uddannesesgodtgørese fast revaideringsydese efter bistandsovens 43, stk. 2. kontanthjæp efter bistandsoven i en pe riode, hvor du er under forrevaidering arbejdsøshedsdagpenge overgangsydese orovsydese voksenuddannesesstøtte førtidspension efterøn fokepension hjæp efter regerne om støtte ti eever på fokehøjskoer, hushodningsskoer, andbrugsskoer og efterskoer eer kan få hjæp efter disse reger studiestøtte fra Det Grønandkse Hjemme styre, eer hvis du afsoner en dom under Kriminaforsorgen. Den myndighed, du får støtte fra, ska med underskrift og stempe bekræfte dine opysninger. Myndigheden ska også udfyde rubrikken, der viser den periode i 1998 og frem, de giver dig søttte. Der ska ikke sættes periode på, hvis du får supperende hjæp efter bistandsoven. Får du skoarstipendium afhodt af offentige mider, kommer det an på beøbets størrese. Du bør i så fad kontakte dit uddannesessted. Du kan godt søge uddannesesstøtte, hvis du får supperende hjæp efter bistandsoven, boigsikring eer børnepenge. Det gæder også, hvis du får barsesdagpenge eer sygedagpenge, medmindre pengene træder i stedet for en praktikøn, som udeukker uddannesesstøtte. 5 Uddannesesydese/ uddannesesgodtgørese/ fast revaideringsydese/ orovsydese Du ska kun medregne de måneder, hvor du eers kunne have søgt SU. Du ska derfor ikke medregne måneder, hvor du har været i ønnet praktik, heer ikke sev om praktikønnen bev supperet med den pågædende ydese. Du ska opyse de måneder, du har fået eer får den pågædende ydese. Har du fået, eer får du ydesen i fx 20 måneder, skriver du 20. har du fået den i fx 19½ måned, skriver du 19. Uddannesesydese ska kun medregnes ti en uddannese, der er begyndt efter 13. december Side 1 af 2

6 Som tidigere videregående uddannese betragtes også tidigere trin i en trindet uddannese fx HA i forhod ti cand.merc. og bacheor i forhod ti kandidatstudiet. 6 Kontonummer Udfyder du fetet forkert, når pengene ikke frem ti din konto. Du ska sikre dig, at det er dit pengeinstituts reg.nr. og dit kontonummer, du skriver. Pas på, hvis du bruger Dankort; Visadankort eer hævekort. Kortet sev har et kortnummer (som rege det tydeigste på kortet). Det kan du ikke bruge. Du ska bruge reg.nr. og kontonummer. Hvis du ændrer dit kontonummer, eer hvis pengeinstituttet ændrer dit kontonummer, ska du straks give os meddeese om det. Det kan ske pr. brev. Husk personnummer. 7 Stipendium Du ska opyse, hvornår du søger støtte fra. Søger du fx fra 1. februar 1998, ska du skrive 02. Du kan tidigst søge støtte fra den måned, din uddannese begynder. Begynder den efter den 20. i måneden, kan du først søge støtte fra måneden efter. Du kan tidigst få støtte fra kvartaet efter, at du er fydt 18 år. 8 Studieån Du ska kun svare på 8, hvis du vi have studieån. Du kan tidigst få studieån fra den måned, hvor du afeverer ansøgningen om ån på dit uddannesessted. Også sev om du aerede får stipendium. Vi du fx have ån fra 1. august 1998, ska du skrive Uddannesens start sut Begynder du fx din uddannese i august 1998, ska du skrive Sutter du din uddannese fx januar 2000, ska du skrive Du ska skrive begyndeses og afsutningstidspunktet for hee uddannesen, sev om din uddannese består af skoeperioder uden øn og perioder, hvor du er i praktik med øn. Er du i gang med en trindet uddannese som fx HA/cand.merc. eer bacheor/kandidat, ska du skrive begyndesestidspunkt og afsutningstidspunkt for det trin, du er i gang med. Begynder din uddannese efter den 20. i måneden, ska du skrive den føgende måned som startmåned, se Ændring af bopæsstatus efter støttestart Søger du din støttetideing ændret, fordi du er fyttet hjemmefra eer er fyttet hjem ti dine forædre igen, ska du svare på 10. Du må tidigst afevere ansøgningen 3 måneder, før du fytter. Fytter du hjemmefra eer hjem igen efter den 1. i den måned, du søger støtte fra i 7, ska du svare på både 3 og Fravag af støtte Du ska udfyde 11, hvis du ønsker at fravæge støtte (stipendium og et eventuet ån) fra et senere tidspunkt inden for støtteåret. Du ska kun bruge dette skema ti fravag, hvis der er mere end en måned, ti fravaget ska have virkning. Hvis du bruger et særigt skema, som du kan får på dit uddannesessted, ska uddannesesstedet have din ansøgninge om fravag senest den 15. i måneden, før fravaget ska have virkning. Ved du aerede nu, at du vi have støtteudbetaingen sat i gang efter 7 måneder eer derunder, ska du også opyse det. Vi du fx ikke have støtte i månederne fra og med november 1998 ti og med februar 1999, ska du ud for spørgsmået: Jeg ønsker udbetaingen af både stipendium og ån stoppet fra : skrive 11 og ud for ti skrive Ønser du kun støtteudbetaingen stoppet for 1 måned, fx jui måned, ska du skrive 07 begge steder. Du kan kun søge din støtteudetaing stoppet fra en måned i Du kan søge din støtteudbetaing sat i gang igen fra en måned i 1998 eer Ønsker du støtteudbetaingen stoppet for en periode på 8 måneder eer derover, eer ved du ikke, hvornår du vi have støtteudbetaingen sat i gang igen, ska du gennem din skoe indsende en ny ansøning, når du vi have støtte igen. Hvis du kun vi have stoppet udbetaingen af dit studieån, ska du opyse fra hviken måned. 12 Tiæg af kip Forsinkesen, du søger tiæg for, ska være indtrådt i en videregående uddannese mens du fik SU, uddannesesgodtgørese, uddannesesydese, orovsydese ti uddannese eer fast revaideringsydese. Hvis du søger tiæg, fordi du er bevet forsinket i din uddannese på grund af sygdom, ska du vedægge en udtaese fra æge eer hospita. Det ska fremgå, at sygdom er årsag ti forsinkesen. Hvis det ikke står i udtaesen eer ægeerkæringen, ska du sev fortæe herom enten i 16 eer i et brev du ægger ved. Søger du tiæg, fordi du har afbrudt en tidigere uddannese, som du ikke har kunnet gennemføre på grund af sygdom eer andre særige forhod, er det ikke en betingese, at du var forsinket i den afbrudte uddannese. Du ska også vedægge dokumentation, hvis du søger om tiæg, fordi du er bevet forsin ket på grund af rådsarbejde. Her kan højst gives et tiæg på 12 kip. Søger du om tiæg, fordi du er bevet forsinket på grund af andre særige forhod, ska du fortæe hvorfor i 16 og vedægge dokumentation. 13 Tideing af fødseskip Hvis du biver mor, mens du er i gang med en videregående uddannese, kan du få støttetiden forænget med 12 kip. Hvis du biver far, mens du er i gang med en videregående uddannese, kan du få støttetiden forænget med 6 kip. Som mor kan du give op ti 6 af dine kip ti barnets far efter fødsen, hvis han opfyder betingeserne for at få støtte. Skriv hans navn, adresse, cpr.nr. og uddannesessted i 16. Opys også, hvor mange kip der ska overføres. Fik du et barn før du begyndte på uddannesen, kan der aigeve være muighed for at få fødseskip. Spørg på dit uddannesessted. Du kan også får fødseskip, når du adopterer et barn. 14 Udbetaing af fødseskip Du kan som mor tidigst få udbetat fødseskip fra 2 måneder før fødsen. Som far kan du først få udbetat fødseskip fra den måned, fødsen sker. Derefter kan du sev bestemme, hvornår under uddannesen du vi have fødseskip, og om de ska udbetaes som dobbetkip. Du ska være studieaktiv i måneden før udbetaingen. Når du får fødseshjæp, får du ikke amindeige kip samtidigt, medmindre du væger mikskip. Du ska kun udfyde 14, hvis du vi have fødseskip udbetat i Vi du først have fødseskip udbetat i 1999 eer senere, ska du søge om det ti den tid. Du ska dog bruge fødseskippene, inden du afsutter eer afbryder uddannesen. De fødseskip, du ikke bruger, fader væk. 15 Dobbetkip Har du sparet kip op, kan du få dobbetkip inden for de sidste 12 månder af uddannesen. Du ska have et anta kip ti rest, der overstiger det anta måneder, du har tibage af uddannesen. Det er herudover en betingese, at du ikke bruger fere kip end uddannesen er normeret ti + kip givet på grund af sygdom, rådsarbejde mv. + kip ti fødse. Ska du have dobbetkip, må du ikke bruge af de 12 ekstra kip, du har ti uddannesen. Du ska skrive, hvornår du ønsker udbetat dobbetkip. Vi du fx have dobbetkip fra 1. november 1998, ska du skrive 11. Dobbetkippene vi derefter bive udbetat fra den 1. november, og så ænge kippene rækker. Side 2 af 2