2 UDFORDRINGER I BYGGERIET

Transkript

1 2 UDFORDRINGER I BYGGERIET Formålet med dette kapitel er at beskrive de udfordringer byggeriet står overfor i dag. Dette gøres med udgangspunkt i tre hovedområder kvalitet, produktivitet og pris. Derudover beskrives hvilke rammer byggeriet er underlagt samt hvilke IT-potentialer og barrierer der er. Den danske byggebranche står overfor store udfordringer, da lande, som Danmark typisk sammenligner sig med, har en mere effektiv produktion af byggerier, hvilket kan betyde at den danske byggebranche må have potentiale for at forbedre kvaliteten, effektiviteten og prisen [Bygfrem]. Byggebranchen er et af Danmarks største erhvervsområder, med en andel på 25 % af den samlede arbejdsstyrke i det private, og en andel på 10 % af Danmarks eksport [Bygfrem]. Det har derfor samfundsmæssig betydning at det går skidt for den danske byggebranche. En sammenligning af produktiviteten i forskellige brancher viser, at byggebranchen er stagnerende, se figur 2. Danmarks største erhvervsområde Stagnerende Produktivitet figur 2. Produktivitet i forskellige brancher i Danmark hvor produktiviteten er målt som bruttofaktorindkomst/mandår. I byggebranchen er der dog en stigende anvendelse af IT, uden en direkte kvalitetsforbedring af slutproduktet. Dette betyder ikke at byggebranchen er på forkant med IT-udviklingen, flere undersøgelser peger på en mindre anvendelse af IT-værktøjer i byggebranchen end andre erhverv, f.eks. har 20 % af BYG s medlemmer ikke pc er og 40 % af Byggemateriale Industriens medlemmer har ikke en hjemmeside [Det Digitale Byggeri]. IT-værktøjer i byggebranchen Side 5

2 3 udfordringsområder Produktivitet Kvalitet Pris figur 3. Sammenhæng mellem byggeriets tre primære udfordringsområder. De udfordringer den danske byggebranche står overfor kan opdeles i 3 hovedemner, kvalitet, produktivitet og pris. Disse 3 hovedemner hænger sammen, hvis der ændres på det ene har det indvirkning på de to andre områder. Under disse hovedområder er der diverse subområder som partnering byggeriets rammer, IT, helhedsanskuelser, produktionsfilosofier mv. Disse subområder har påvirkning på, de tre hovedproblemstillinger i dansk byggeri. Subområderne kan ikke indplaceres under ét af hovedområderne, men er i forbindelse med alle tre hovedområder. For yderligere forklaring af projektgruppens opfattelse af kvalitet, produktivitet og effektivitet henvises til bilag: metode. I det efterfølgende vil de tre hovedområder blive beskrevet. 2.1 Kvalitet Dansk byggeri bærer præg af mange kvalitetssvigt og byggefejl, som betyder, at byggeriet ofte får en dårlig kvalitet. Dette har mange rettelser til følge, som er dyre at udrette efter byggeriet er taget i brug. Ved en gennemgang af byggeskadefondens beretning fra år 1999 og 2000, ses at der dog er sket en reduktion af bebyggelser og boliger med alvorlige fejl i forhold til tidligere år. Det ses at der stadigvæk er % af bebyggelserne der efter 5 år er i så dårlig stand at det er nødvendigt med umiddelbare rettelser, se tabel 1 og tabel 2 [Byggeskadefonden]. Sagsbehandlede 1-års eftersyn Antal sagsbehandlede bebyggelser Antal sagsbehandlede boliger Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller % 9 % Boliger med svigt i gruppe 4 eller % 8 % tabel 1 Antal sagsbehandlede 1 års eftersyn i 1999 og 2000 [Byggeskadefonden]. Sagsbehandlede 5-års eftersyn Antal sagsbehandlede bebyggelser Antal sagsbehandlede boliger Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller % 15 % Boliger med svigt i gruppe 4 eller % 14 % tabel 2 Antal sagsbehandlede 5 års eftersyn i 1999 og 2000 [Byggeskadefonden]. 1 Set i forhold til bebyggelser i alt. Side 6

3 Hvor definitionen på de enkelte grupper er: Gruppe 1 Bygningsemnet er intakt eller har svigt, eller skade af ubetydeligt omfang. Normalt vedligehold er tilstrækkeligt. Byggeskadefondens opdeling i grupper Gruppe 2 Bygningsemnet har svigt eller byggeskade af meget beskedent omfang. Forholdene kan enten udbedres eller forebygges ved øget vedligeholdelse. Gruppe 3 Bygningsemnet har svigt eller byggeskade af mindre omfang, som kan nedsætte levetiden. Der skal foretages udbedring. Gruppe 4 Bygningsemnet har svigt eller byggeskade i stort omfang. Der er stor sandsynlighed for, at der udvikles en byggeskade, eller at en byggeskade udvikles yderligere. Der skal foretages udbedring i forlængelse af eftersynet. Gruppe 5 Bygningsemnet har svigt eller byggeskade, der er alvorlig og af betydning for personsikkerheden. Der skal omgående gribes ind med forebyggende foranstaltninger. En af grundene til der er så mange fejl i det danske byggeri, er at der i et traditionelt dansk byggeri ofte er mange selvstændige parter indblandet, som isoleret prioriterer egne fordele frem for at forsøge at integrere værdikæden. Dette gør at det danske byggemarked bliver ugennemsigtigt, og derfor ved kunderne ikke om de får, det produkt der svarer til det de bestilte. At der konstateres en mængde fejl ved 1 og 5 års eftersyn, medfører et antal retssager og voldgifter, hvilket er med til at byggeriet bliver uhensigtsmæssigt dyrt. Der er mange grænseflader og barrierer som øger risikoen for mangelfuld kommunikation og misforståelser mellem parterne og derfor opstår risiko for fejl. I byggeriet i Danmark er der ikke tradition for grundig erfaringsopsamling. De erfaringer en part i en byggesag gør sig, forbliver ofte hos personen der har gjort erfaringen, eller i bedste fald internt i selve virksomheden. Ugennemsigtigt marked Manglende erfaringsopsamling 2.2 Produktivitet Produktiviteten i den danske byggebranche er stagnerende i forhold til andre industrier, og byggebrancher i andre lande. Der er ikke en udvikling i antal byggesager, og byggesagerne tager som regel betydeligt længere tid end lignende byggerier i udlandet, se Bilag: Metode for definition af produktivitet. Side 7

4 Produktiviteten figur 4. Produktivitet (%) i forskellige lande. Indeks fremkommet som bruttofaktorindkomst/mandår [Bygfrem]. Som det ses på figur 4 er produktiviteten i byggeriet stagnerende. Den manglende udvikling i produktivitet kan skyldes at byggeriet i høj grad er et hjemmemarked, hvor det er svært for udenlandske virksomheder at bygge i Danmark. Dette skyldes dels logistik, store halvfabrikat, og dels danske skikke, tradition og lovgivning. Få-gangs bygherrer Hvis byggebranchen skal have en højere effektivitet, er det nødvendigt at være mere innovative, udbygge forskning, IT-anvendelse og opnå flere patenter. I dag er mange bygherrer få-gangs bygherrer, og har derfor lille eller ingen erfaring i bygherrerollen, desuden er bygherren ofte ikke identisk med slutbrugeren, og har derved svært ved at indfange slutbrugernes ønsker og forventninger [Bygfrem]. En løsning, er at benytte professionelle bygherrer, som bl.a. kan virke som konsulenter for få-gangs bygherrer. 2.3 Pris Undersøgelser peger på, at prisen på fleretagers byggeri i Danmark er % højere end i resten af Norden. Den høje pris for bygninger i Danmark skyldes dog ikke en højere kvalitet, idet der stadig er for mange fejl i byggeriet, jf. afsnit 2.1 Kvalitet. På figur 5 ses det, at Danmark har af de næsthøjeste bygherreomkostninger for et virtuelt hus 2 [Bygfrem]. 2 Virtuelt hus: Et hus, hvor bygherrens omkostninger er korrigeret i forhold til klimaforhold og levestandard. Side 8

5 Tkr Sverige 1275 Storbritannien 1090 Schweiz 875 USA Irland 850 Tyskland 815 Frankrig 800 Holland 790 en 700 Østrig 690 Belgien Danmark Japan Byggeherrensomk. for et virtuelt hus Tkr Bygherreomkostninger for et virtuelt hus figur 5. Byggeherrens omkostninger for et virtuelt hus, opgjort i Tkr. Oplysningerne er hentet fra [Bygfrem]. En af de væsentlige årsager til de dyre danske byggerier, er priskonkurrencen og reguleringerne på kontraktmarkedet i forbindelse med offentlige byggerier. Priskonkurrence forudsætter indirekte, at der ikke er forskel på det produkt der leveres af den enkelte byggevirksomhed. Priskonkurrencen vindes oftest af det billigste tilbud, som ofte viser sig ikke at leve op til bygherrens og brugernes krav og forventninger. Det bremser også mulighederne for integrerede samarbejder imellem de forskellige parter i byggeriet. Ved prissætningen opstår også ofte problemer, da der er en skarp opsplitning mellem de enkelte faser i byggeriet, og de projekterende derfor ikke har kendskab til alle omkostningerne forbundet med ændringer i byggeriet. Dette betyder, at bygherren og brugernes forventninger ofte ikke bliver opfyldt ved det færdige byggeri, som derefter skal rettes med ekstra omkostninger til følge. Den egentlige pris på byggeriet forelægger først sent i byggeforløbet. De prisvurderinger der har været i forbindelse med udbudet viser sig ofte ikke at være tilstrækkelige. Kunderne mener ikke de får nok for pengene, og entreprenørerne mener de har givet mere end nok. Denne problematik grunder i, at der mangler gennemsigtighed og konkurrence på markedet, selvom priskonkurrence er hård. Den manglende konkurrence er et reelt problem, idet kunderne skal have mange valgmuligheder for at vælge den rigtige vare. Dette kompliceres ydermere af, at der ikke findes varedeklarationer for færdige bygninger [Bygfrem]. Priskonkurrencen på det endelige produkt er stor, men et byggeri består af mange delkomponenter, hvor det ofte er entreprenøren der fastsætter prisen på de enkelte komponenter, og bygherren har ikke mulighed for at kontrollere om det er den reelle pris han skal betale. Ydermere har entreprenørerne typisk rabatordninger med sine leverandører, hvilket gør at hele tilbudsgivningen bliver ugennemsigtigt for bygherren, som derfor ikke er klar over hvad den reelle pris er. Priskonkurrencen Opsplitning af byggeriet faser Manglende gennemsigtighed og konkurrence Ugennemsigtigt marked 2.4 Byggeriets rammer Byggeriet er underlagt en lang række rammebetingelser. Rammerne danner grænserne for udfoldelse i byggeprocessen, og er derfor relevante at have for øje når der tales om problemer i byggebranchen. Rammerne gælder for private og i høj grad for offentlige eller offentligt støttede byggerier. Side 9

6 Rammerne er sammensat i tre kategorier, dansk lovgivning, EU lovgivning og aftalegrundlag, se tabel 3 3. Byggeriets rammer Dansk lovgivning EU lovgivning Aftalegrundlag - lov om indhentning af - Anlægsdirektiv. - AB 92. tilbud i bygge- og - Tjenesteydelses - ABR 89. anlægssektoren. direktiv. - ABT Bekendtgørelse om - Forsyningsdirektiv. indhentning af tilbud i - EU tærskelværdier. bygge- og anlægssektoren. - Kvalitetscirkulæret. - Byggeloven. - Bygningsreglementet. tabel 3. Rammer i dansk byggeri, som de var før. De største problemer fremkommer når der er tale om offentlige, eller offentligt støttede projekter, hvor lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, Bekendtgørelse om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, samt evt. EU s udbudsdirektiver bliver gældende. De sidstnævnte udbudsdirektiver er kun gældende hvis entreprisesummen overskrider EU s tærskelværdier. Selv om denne problematik hovedsageligt kun er gældende for offentlige og offentligt støttede byggerier, er det dog yderst relevant, idet ca. halvdelen af det danske byggeri er offentlige eller offentligt støttet. Procesorienteret tankegang 2.5 ISO9001:2000 Byggebranchen står endvidere overfor en udfordring, idet der er kommet en ny version af ISO9001 om kvalitetsstyring, som virksomheder kan vælge at følge hvis de ønsker en certificering. Den nye standard angiver, at al kvalitetsstyring skal ske via procesorienterede modeller. Det vil sige, at virksomheden skal lave procesmodeller for de funktioner de varetager i en byggesag, og derved tvinges virksomhederne til at se helhedsorienteret ved at tage alle led i forsyningskæden i betragtning. Derved kommer byggeriets parter til at tænke tværgående i forhold til deres egen position i forsyningskæden. ISO standarden lægger op til, at virksomhederne også tænker mere på kunderne, og deres krav, når virksomhederne definerer deres processer og produkter [ISO9001:2000]. Byggebranchen har dog endnu et par år til at ændre deres kvalitetsstyringssystemer, idet standarden først skal være opfyldt ultimo Det er dog ikke en nødvendighed at være ISO-standardiseret, men det er en mulighed for de enkelte virksomheder, at sige overfor omverdenen at de sætter kunden og kvalitet højt. 2.6 IT Der er sket en eksplosiv udvikling på IT-området de senere år, hvilket har åbnet op for nye muligheder indenfor IT-anvendelsen i byggebranchen. Der kan også konstateres en stigning af anvendelsen af IT i byggeriets forskellige brancher siden midten af 80 erne, typisk værktøjer til projektering og projektstyring af byggesager, først i de senere år har der været en fremgang af tværfaglige IT-værktøjer, f.eks. projektweb. 3 Udover disse, har byggeriet også rammer i diverse standarder og normer. Side 10

7 2.6.1 IT-anvendelse De IT-investeringer der er foretaget de seneste år har ikke bevirket at kvaliteten af det endelige produkt er blevet bedre, men snarere at det er de enkelte virksomheder, der har opnået en effektivitetsforbedring. Dette betyder at de IT-systemer der benyttes i de enkelte led i forsyningskæden ikke er kompatible med hinanden, samt at der ikke benyttes fælles standarder. En af grundene til dette kan være at de enkelte virksomheder/brancher ikke har noget incitament for at bære omkostningerne ved udvikling af fælles standarder, samt at der ikke er en part der kan virke som motor for de resterende parter. IT-anvendelse i de enkelte delbrancher er angivet i tabel 4. Bygherre. Har investeret i dataudstyr og databaser der dækker deres kontorsystemer, som tekstbehandling og regneark. IT-anvendelse Arkitekt. Har investeret i tegningshåndteringsprogrammer, administration og elektronisk kommunikation. Selve forgår projekteringen i 3D visualiseringsprogrammer. Ingeniør. Har foretaget investeringer der dækker forretningsgange, beregninger og elektronisk kommunikation. Der benyttes i stor grad Internetbaserede dokumentdatabaser, og det tegnede projektmateriale udføres typisk i CAD systemer. Entreprenør. Har investeret i IT-udstyr der dækker administration, planlægnings- og styringsværktøjer og beregninger. Leverandør. Har investeret i kontor- og e-businesssystemer, og er begyndt at opbygge digitale produktkataloger, der er dog ikke sikret en fælles standard. Håndværker. Har i stor udstrækning investeret i kontorsystemer, brugen af digitale tegninger forefindes stort set ikke. tabel 4. Brug af IT i de enkelte delbrancher [Det Digitale Byggeri]. Det er kendetegnende, at de hver enkelt part optimere egne processer, og således ikke fokusere tværfagligt på samarbejde IT-potentiale I de seneste år har den store udvikling på IT-området åbnet op for store muligheder, som ville kunne gavne specielt kommunikation og formidling i en byggesag, men også en effektiv erfaringsopsamling samt bedre logistikmuligheder. Der ligger potentialer i IT-anvendelse, som byggeriet i Danmark har været dårlige til at udnytte, specielt i forhold til andre industrier. Brug af IT-redskaber vil gøre det muligt effektivt at dele og genbruge viden mellem forskellige parter, samt hele tiden at sørge for, at alle parter har mulighed for at få tilgang til de nyeste og opdaterede informationer, som kun ligger ét sted, og dermed reducere risikoen for redundante og forældede data. Derudover, er det muligt at integrere helt nye samarbejdsformer ved hjælp af IT, som måske ville kunne forbedre effektiviteten. Det vil være muligt at opbygge objektorienteret bygningsmodeller, hvor det vil være muligt at Vidensdeling Objektorienteret bygningsmodeller Side 11

8 benytte den samme model igennem hele forløbet hvor der knyttes flere attributter på modellen. Ved at både arkitekt, ingeniør og entreprenør tilføjer flere data på en model, vil det til sidst være en komplet digital model af det virkelige hus, f.eks. vil det være muligt for bygherren at få totaløkonomiske nøgletal og entreprenøren har mulighed for at få styklister for de materialer der skal benyttes. Benyttelse af objektorienterede bygningsmodeller ville kunne gøre hele prissætningsfasen mere præcis, og derved ville risikoen for sparerunder og omprojekteringer minimeres. Endelig er det muligt at udvikle kvalitetssystemer, som sikrer en bedre kvalitet i byggeriet. For at sætte skub i udviklingen af fælles standarder og brugen af IT spiller det offentlige en stor rolle, da det offentlige er involveret i ca. halvdelen af alle danske byggerier, og derved virke som motor for byggebranchen. Udviklingen kan påbegyndes ved at det offentlige sætter krav i bygherrerollen eller ved udformningen af standarder, normer mv Barrierer Ved en eventuel implementering af IT-værktøjer i byggebranchen, er en af de største barrierer at skabe væsentlige incitamenter hertil for de enkelte delbrancher i byggeriet. En anden af de væsentligste barrierer i byggeriet er manglende eller dårlig kommunikation imellem de enkelte involverede parter. Der fokuseres isoleret på egne mål og værdikriterier frem for at fokusere på hvad hver enkel part kan betyde for byggeriet som helhed. Relevante og opdaterede data og informationer er ofte svært tilgængelige for de forskellige parter, og der opstår på den baggrund misforståelser og derfor fejl. Dårligt samarbejde I en traditionel byggesag er der ofte mange individuelle parter indblandet, som betyder at der opstår mange grænseflader, som øger behovet for rigtig kommunikation og herved er der risiko for misforståelser. Det er derfor en væsentlig barriere og udfordring at nedbryde disse grænseflader til et minimum. En større integration af IT-redskaber ville kunne åbne op for mange af de kommunikationsbrister, der foregår i et byggeri. Dette kræver dog en velvilje og IT-kompetence hos de personer der vil komme til at benytte redskaberne, en holdningsændring, som kan være svær at gennemføre i et så traditionelt erhverv, som byggebranchen er. Skarp opsplitning af faser I øjeblikket er der en skarp opsplitning af de forskellige faser i et byggeri. Dette er en væsentlig barriere i forhold til samarbejde på tværs af faserne, og en medvirkende årsag til de problemer der er forbundet med at parterne fokuserer på egen vinding i forhold til projektets succeskriterier. Der går ved opsplitningen eksempelvis mange erfaringer og alternative løsninger tabt, idet de udførende først får tilknytning til projektet sent i forløbet, og ingen indflydelse får i projekteringsfasen. Hvis en effektivisering ønskes stilles der store krav til virksomhedernes vilje til omstillingsevne, idet en integrering af ændringer skal gøres på tværs af virksomheder og branchen i et samarbejde. Side 12