AALBORG UNIVERSITET BL10 - Afgangsprojekt 2002

Transkript

1

2 AALBORG UNIVERSITET BL10 - Afgangsprojekt 2002 Titel: Optimering af leverancekæden i byggeriet Projektperiode: 4/ / Projektgruppe: 14.34c Synopsis: Temaet for projekt et er en optimering af leverancekæden i byggeriet, specielt fokuseret på bedre anvendelse af IT værktøjer. Først beskrives de udfordringer byggeriet står overfor i dag, med hensyn til at forbedre effektiviteten, hvorefter forholdene i leverancekæden i dag beskrives. Med udgangspunkt i en analyse af forholdene i dag fremkommer et antal problemstillinger. I forhold til disse problemstillinger undersøges perspektiverne for imødekommelse af disse med udgangspunkt i tre hovedemner: Udnyttelse af de muligheder e-business tilbyder. Større inspiration fra industriens produktionsfilosofier. Større integrering af forskellige digitale standarder. Med udgangspunkt i disse perspektiver samles et løsningskoncept, som bl.a. indeholder en bedre opbygning af projektwebs og oprettelse af en handelsportal, til handel med fysiske og digitale produkter. En demonstrator der viser projektgruppens hensigter og ideer med oprettelsen af en handelsportal er lavet, og findes på den vedlagte projekt-cd. På baggrund af en barriereanalyse og Kotters 8-trins implementeringsmodel, er en implementeringsplan vurderet af projektgruppen. Implementeringsomkostningerne er vurderet til ca. 5,7 mio. Kr.. Konsekvenserne af en implementering af løsningskonceptet har projektgruppen vurderet således, at der ville være en besparelse af de samlede udgifter på en byggeentreprise for bygherren på 5,5 %. Med en usikkerhed på ± 50 % fås et interval fra 1 % - 10 %, der vil dog under alle omstændigheder være væsentlige kvalitetsforbedringer. Derudover er det forudsat, at en implementering ville skulle ske med initiativ fra det offentlige, som nedsætter en implementeringsgruppe bestående af repræsentanter fra typiske og relevante parter i en byggesag. Projektgruppen har vurderet, at det offentlige tilskud til en sådan gruppe vil være ca. 1,7 mio. kr. Gruppens medlemmer: Michael Gaba Henrik Nantsen Vejledere: Per Christiansson Kjeld Svidt Oplagstal: 5 stk. Sidetal: 141 sider Afsluttet den: 6/6 2002

3

4 FORORD Denne rapport er udarbejdet af gruppe 14.34c på bygge- og anlægssektoren, 10. semester i Byggeledelse, Aalborg Universitet, Rapporten omhandler en optimering af leverancekæden i byggeriet, specielt ved integrering af IT-perspektiver. Kapitelnummerering foretages fortløbende startende med kapitel 1. Figurog tabelnummerering foretages ligeledes fortløbende startende med nummer 1 i henholdsvis hovedrapporten, appendiks og bilag. Noter er markeret med et hævet tal 1 og henviser til noteteksten nederst på siden. I rapporten er kildehenvisningen foretaget ved bogens titel eller en forkortelse af denne. Denne er placeret i en firkantet parentes. F.eks. [SCM], som her henviser til bogen Logistics and supply chain management, staretegies for reducing cost and improving service, Christopher, referencelisten findes bagerst i hovedrapporten, hvor referencekilderne er opstillet i alfabetisk rækkefølge. Projektgruppen har udarbejdet et bilag hvor de enkelte metoder, der er anvendt i hovedrapporten er beskrevet. Derudover findes efter referencelisten en litteraturliste, hvor yderligere benyttet litteratur er opstillet. Der bliver i hovedrapporten henvist til appendiks og bilag, som henholdsvis er placeret under fanebladene Appendiks og Bilag. Som en del af løsningsafsnittene er der udarbejdet to sekvensdiagrammer og en implementeringsplan, som findes under henholdsvis fanebladene Sekvensdiagrammer og implementeringsplan. I forbindelse med dette projekts udarbejdelse har projektgruppen haft oprettet en projektweb, som er blevet brugt til forskellig kommunikation med relevante parter, specielt kommunikation med projektgruppens vejledere. Projektwebben kan ses på følgende adresse: Som supplement til projektet er der udarbejdet en projekt-cd, som er vedlagt. Denne indeholder dette projekt i pdf-format, supplerende materiale og den af projektgruppen udarbejdede demonstrator, som er et forklarende element til projektgruppens ideer og hensigter. Michael Gaba Henrik Nantsen AALBORG DEN 6/6 2002

5

6 INDHOLDSFORTEGNELSE SUMMARY INDLEDNING UDFORDRINGER I BYGGERIET Kvalitet Produktivitet Pris Byggeriets rammer ISO9001: IT IT-anvendelse IT-potentiale Barrierer INITIERENDE PROBLEMSTILLING LEVERANCEKÆDEN Materialeflow Digitalt materialeflow Fysisk materialeflow Aftalemæssige forhold Processer mellem den virtuelle bygning og den fysiske produktion Problemstillinger i leverancekæden ANALYSE AF PERSPEKTIVER E-business i byggebranchen Perspektiver i benyttelse af e-business i byggebranchen Materialeflow i leverancekæden Standarder i byggeriet IFC i leverancekæden EDI i leverancekæden Produktionsfilosofier i byggeriet Udvikling i andre brancher Produktionsfilosofier i leverancekæden Opsamling PROBLEMFORMULERING LØSNINGSKONCEPT Beskrivelse af materialeflow Digitalt materialeflow Fysisk materialeflow Produktflow mellem den virtuelle bygning og den fysiske produktion Relationer mellem aktørerne, handelsportaler og projektweb...63

7 7.4 Reduktion af problemområder UDFORMNING AF HANDELSPORTAL Opbygning Ejerskab Finansiering Opdatering Funktionskrav Forhandling Informationer Sekventielle modeller Køberbrugerflade Sælgerbrugerflade Opbygning af demonstrator IMPLEMENTERING Barriereanalyse med Leavitts systemmodel Barrierer imellem delsystemerne i den danske byggebranche Skabelse af forandringer Etablering af en oplevelse af nødvendighed Oprettelse af den styrende koalition Udvikling af en vision og en strategi Formidling af forandringsvisionen Styrkelse af medarbejdernes kompetence Generering af kortsigtede gevinster Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring Forankring af nye arbejdsmåder i kulturen Implementeringsplan Målsætningsfase Opbygning af demoversion Dokumentationsfase Udvikling af prototype Forsøgsfase Udvikling af den endelige version Implementeringsfase Implementeringsomkostninger KONSEKVENSANALYSE Økonomiske konsekvenser Større konkurrence Leverandøransvar Kvalitetsforbedringer Minimere arkiveringsomkostninger Ekstraomkostninger Gevinster Offentlig støtte Bygherre Arkitekt og ingeniør Entreprenør Leverandør Softwareudvikler Samlet offentlig støtte KONKLUSION

8 12 REFLEKSION REFERENCELISTE LITTERATURLISTE APPENDIKS: E-BUSINESS APPENDIKS: STANDARDER APPENDIKS: PRODUKTIONSFILOSOFIER BILAG: METODE BILAG: INTERVIEW BILAG: PENGEMAGASINET BILAG: EDB-PRISER BILAG: CASE BILAG: GATETRADE

9

10 SUMMARY SUMMARY The project-group has for the present worked with the perspectives of an optimizing of the efficiency in the supply-chains. Starting from a description of the challenges, the building business has today, the initiative problem for this project has appeared. The initiative problem contains a wish to examine the supply-chain s conditions and problems as they appear today, and also an analysis of perspectives in order to accommodate the problems. The project-group has particularly examined the possibilities for a better integrity of IT-tools. This has resulted in an analysis of the conditions and the problems, which are connected to the supply-chain today. Too poor deliveries to the building site as an expression to bad coordination between building supplier and building contractor. The market is characterized by hidden discount allowances, which mean an incalculable and opaque market. Poor focusing on optimizing the supply-chain as a whole. The building owner has little influence on choice of materials because the choice is characterized of interests through the whole supply-chain. Generally there are too many links of increasing of costs, each of which is to be paid covering purchases. The market of building material has achieved a monopoly where the building suppliers keep the trade down from the producers to the building site. Today product catalogues chiefly exist as ring binders from the producers. The up-dating of the catalogues is also inexpedient, while at the same time the amount of solutions is limited in proportion to what an electronic database would be able to contain. Too poor utilization of the virtual building. Starting with this formulation of problems an analysis of the perspectives for accommodating of these has been produced. The perspectives have been split up into three main topics: Utilization of the possibilities, which e-business offers. Greater inspiration from the production-philosophies of the industry. Greater integrity of various digital standards. This has resulted in the formulation of problem for the project: How can problems in the supply chain of Danish building trade be accommodated by integrity from parts of concepts of e-business, standards and production-philosophies of the industry, and how can parts of concept of solutions be worked out practically and implemented in the Danish building trade? In the light of the analysis of the perspectives of formulation of problems a concept of solutions has been made, in which various subjects have been included to an extent, which the project group has found suitable. The concept of solutions has been built up as follows: Side 1

11 SUMMARY A better utilization of the possibilities, which project webs open up for. To get more inspiration from the production-philosophies of the industry. To make use of the possibilities, which e-business offers by setting up a trade portal for building material. The project group has worked out a demonstrator for the part of solutionconcept, which deals with the drawing up of the trade portal. In this connection the project group think, the initiative and responsibility ought to be a matter for the authorities, according to the big influence the authorities can have on the building trade. The demonstrator has been worked out without a database, and several functions therefore only work as examples, or as a describing text. The construction of the demonstrator has been made concerning a further explanation and demonstration of the project group s intention with the concept of solution. The demonstrator can be found on the enclosed project-cd. In the light of a barrier analysis for implementation and Kotter s model of implementation the project group has set up a plan for implementation of a business portal in the building industry, and the expenses connected with these has been estimated to about 5.7 million DKK. Besides this the economical consequences of a consequence-analysis are estimated to a saving of 5.5% of the cost of contract after a complete implementation. The project group has in this estimation worked with an unreliability of ± 50 %. This means, that the interval of the economical consequences are from 1% - 10 %. In any case, the project group means, that the concept of solution will mean a considerable improvement of the quality of a building. As the project group thinks that the authorities should take the initiative and responsibility for the implementation, the group has estimated the economical grant from the authorities. The grant is estimated on the assumption that the project group, which is to carry out the implementation, will have some economical profit besides to be taking part. The grant should cover the expenses, which this implementation group has. The grant from the authorities for the implementation is estimated to 1.7 million DKK. How big the cost of contract has to be so that the expenses would be earned by one project after an implementation and with a saving of 5.5% is estimated to about 30.9 million DKK. In proportion to the project group s assumption and estimations, the group thinks this concept could mean essential savings in the building budgets of the authorities, and for the building trade as a whole. Side 2

12 INDLEDNING 1 INDLEDNING Dette kapitel er en indledning til indeværende projekt, og præsenterer projektgruppens indgangsvinkel og udgangspunkter til projektarbejdet. Dernæst præsenteres projektets opbygning og fremgangsmåde. For yderligere forklaring af opbygningen og fremgangsmåden henvises til Bilag: Metode. Det er projektgruppens indtryk, at den danske byggebranches udvikling har været stagnerende i forhold til effektiviteten i mange år i forhold til andre lande og erhverv. Derudover er byggebranchen præget af dårlig kvalitet, og generelt for dyre byggerier i forhold til de lande Danmark typisk sammenligner sig med. Mens andre erhverv har været innovative, og der er blevet forsket meget i forskellige produktionssystemer og samarbejdsformer, har byggeriet stået stille, og det er stort set de samme metoder der benyttes i byggeriet i dag som for årtier siden. Den manglende innovation i byggeriet er efter projektgruppens indtryk bl.a. et resultat af en almen holdning i byggeriet om, at det er et specielt erhverv med one of a kind produktioner, som er svære at forny, og et forsøg på at lære fra industriens metoder vil være nytteløs. Manglende innovation Denne holdning er imidlertid ved at ændres, og det er efterhånden af mange erkendt, at byggeriet har meget at lære fra industrien og andre erhverv. I den forbindelse har der i byggebranchen været igangsat forskellige udviklings og forskningsprojekter på forskellige områder. Specielt har der været mange udviklingstiltag på samarbejdsområdet, da der også her er mange problemer, som bl.a. giver sig udtryk i mange voldgiftssager. Udgangspunktet for indeværende projekt er specielt de store omkostninger der er forbundet med byggeriet generelt, og den manglende benyttelse af IT-redskaber og Internettet, som de seneste år har været i en eksplosiv udvikling inden for andre områder. Udgangspunkt Det er projektgruppens indtryk at leverancekæden i byggeriet er ugennemsigtigt og uhensigtsmæssig, med unødvendige og store dækningsbidrag. Der er i dag lille konkurrence på leverandørmarkedet, som er præget af usynlige rabatordninger. Dette er med til at fordyre de samlede omkostninger ved hvert enkelt byggeri, og det er derfor projektgruppens hensigt at undersøge behov og muligheder for optimering af leverancekæden ved hjælp af IT-værktøjer. Som følge af den ringe benyttelse af IT-værktøjer, mangler byggeriet standarder og retningslinier for brug af disse. Produktkataloger findes i dag oftest på papirform i ringbind hos de enkelte rådgivere og entreprenører. Dette betyder en mangelfuld opdatering, uoverskuelig søgning og begrænset mængde data. Det er projektgruppens indtryk, at det kunne være hensigtsmæssigt at overveje standardiserede databaseløsninger som erstatning for de nuværende forældede kataloger. Side 3

13 INDLEDNING Dette projekt er opbygget som vist på figur 1. figur 1. Projektopbygning. Der indledes med en beskrivelse af hvilke problemstillinger der er generelt er i den danske byggebranche i dag, hvilket leder over til en initierende problemstilling. Denne danner baggrund for en analyse af leverancekæden, og de problemstillinger der ligger heri i dag og en analyse af de perspektiver der er for imødekommelse af disse. Der opstilles en problemstilling og et løsningskoncept udformes med baggrund i de perspektiver projektgruppen finder relevante. I Udformning af handelsportal udformes den del af løsningskonceptet der omhandler opbygningen af en handelsportal. Der overvejes hvilke elementer der kræver opmærksomhed i forbindelse med en implementering af løsningsforslaget, hvorefter en implementeringsplan opstilles. Konsekvenserne af en implementering vurderes og et økonomisk overslag over en offentlig støtte til et implementeringsprojekt fastsættes. Der samles op på rapportens resultater i en konklusion, og efterfølgende reflekteres over projektarbejdets metoder og udgangspunkter. Udover hovedrapporten er der udarbejdet tre appendiks, som er yderligere forklaring til elementer i hovedrapporten. Der er desuden udarbejdet seks bilag, med dokumentationer, og elementer der knytter sig direkte til hovedrapporten. Side 4

14 UDFORDRINGER I BYGGERIET 2 UDFORDRINGER I BYGGERIET Formålet med dette kapitel er at beskrive de udfordringer byggeriet står overfor i dag. Dette gøres med udgangspunkt i tre hovedområder kvalitet, produktivitet og pris. Derudover beskrives hvilke rammer byggeriet er underlagt samt hvilke IT-potentialer og barrierer der er. Den danske byggebranche står overfor store udfordringer, da lande, som Danmark typisk sammenligner sig med, har en mere effektiv produktion af byggerier, hvilket kan betyde at den danske byggebranche må have potentiale for at forbedre kvaliteten, effektiviteten og prisen [Bygfrem]. Byggebranchen er et af Danmarks største erhvervsområder, med en andel på 25 % af den samlede arbejdsstyrke i det private, og en andel på 10 % af Danmarks eksport [Bygfrem]. Det har derfor samfundsmæssig betydning at det går skidt for den danske byggebranche. En sammenligning af produktiviteten i forskellige brancher viser, at byggebranchen er stagnerende, se figur 2. Danmarks største erhvervsområde Stagnerende Produktivitet figur 2. Produktivitet i forskellige brancher i Danmark hvor produktiviteten er målt som bruttofaktorindkomst/mandår. I byggebranchen er der dog en stigende anvendelse af IT, uden en direkte kvalitetsforbedring af slutproduktet. Dette betyder ikke at byggebranchen er på forkant med IT-udviklingen, flere undersøgelser peger på en mindre anvendelse af IT-værktøjer i byggebranchen end andre erhverv, f.eks. har 20 % af BYG s medlemmer ikke pc er og 40 % af Byggemateriale Industriens medlemmer har ikke en hjemmeside [Det Digitale Byggeri]. IT-værktøjer i byggebranchen Side 5

15 UDFORDRINGER I BYGGERIET 3 udfordringsområder Produktivitet Kvalitet Pris figur 3. Sammenhæng mellem byggeriets tre primære udfordringsområder. De udfordringer den danske byggebranche står overfor kan opdeles i 3 hovedemner, kvalitet, produktivitet og pris. Disse 3 hovedemner hænger sammen, hvis der ændres på det ene har det indvirkning på de to andre områder. Under disse hovedområder er der diverse subområder som partnering byggeriets rammer, IT, helhedsanskuelser, produktionsfilosofier mv. Disse subområder har påvirkning på, de tre hovedproblemstillinger i dansk byggeri. Subområderne kan ikke indplaceres under ét af hovedområderne, men er i forbindelse med alle tre hovedområder. For yderligere forklaring af projektgruppens opfattelse af kvalitet, produktivitet og effektivitet henvises til bilag: metode. I det efterfølgende vil de tre hovedområder blive beskrevet. 2.1 Kvalitet Dansk byggeri bærer præg af mange kvalitetssvigt og byggefejl, som betyder, at byggeriet ofte får en dårlig kvalitet. Dette har mange rettelser til følge, som er dyre at udrette efter byggeriet er taget i brug. Ved en gennemgang af byggeskadefondens beretning fra år 1999 og 2000, ses at der dog er sket en reduktion af bebyggelser og boliger med alvorlige fejl i forhold til tidligere år. Det ses at der stadigvæk er % af bebyggelserne der efter 5 år er i så dårlig stand at det er nødvendigt med umiddelbare rettelser, se tabel 1 og tabel 2 [Byggeskadefonden]. Sagsbehandlede 1-års eftersyn Antal sagsbehandlede bebyggelser Antal sagsbehandlede boliger Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller % 9 % Boliger med svigt i gruppe 4 eller % 8 % tabel 1 Antal sagsbehandlede 1 års eftersyn i 1999 og 2000 [Byggeskadefonden]. Sagsbehandlede 5-års eftersyn Antal sagsbehandlede bebyggelser Antal sagsbehandlede boliger Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller % 15 % Boliger med svigt i gruppe 4 eller % 14 % tabel 2 Antal sagsbehandlede 5 års eftersyn i 1999 og 2000 [Byggeskadefonden]. 1 Set i forhold til bebyggelser i alt. Side 6

16 UDFORDRINGER I BYGGERIET Hvor definitionen på de enkelte grupper er: Gruppe 1 Bygningsemnet er intakt eller har svigt, eller skade af ubetydeligt omfang. Normalt vedligehold er tilstrækkeligt. Byggeskadefondens opdeling i grupper Gruppe 2 Bygningsemnet har svigt eller byggeskade af meget beskedent omfang. Forholdene kan enten udbedres eller forebygges ved øget vedligeholdelse. Gruppe 3 Bygningsemnet har svigt eller byggeskade af mindre omfang, som kan nedsætte levetiden. Der skal foretages udbedring. Gruppe 4 Bygningsemnet har svigt eller byggeskade i stort omfang. Der er stor sandsynlighed for, at der udvikles en byggeskade, eller at en byggeskade udvikles yderligere. Der skal foretages udbedring i forlængelse af eftersynet. Gruppe 5 Bygningsemnet har svigt eller byggeskade, der er alvorlig og af betydning for personsikkerheden. Der skal omgående gribes ind med forebyggende foranstaltninger. En af grundene til der er så mange fejl i det danske byggeri, er at der i et traditionelt dansk byggeri ofte er mange selvstændige parter indblandet, som isoleret prioriterer egne fordele frem for at forsøge at integrere værdikæden. Dette gør at det danske byggemarked bliver ugennemsigtigt, og derfor ved kunderne ikke om de får, det produkt der svarer til det de bestilte. At der konstateres en mængde fejl ved 1 og 5 års eftersyn, medfører et antal retssager og voldgifter, hvilket er med til at byggeriet bliver uhensigtsmæssigt dyrt. Der er mange grænseflader og barrierer som øger risikoen for mangelfuld kommunikation og misforståelser mellem parterne og derfor opstår risiko for fejl. I byggeriet i Danmark er der ikke tradition for grundig erfaringsopsamling. De erfaringer en part i en byggesag gør sig, forbliver ofte hos personen der har gjort erfaringen, eller i bedste fald internt i selve virksomheden. Ugennemsigtigt marked Manglende erfaringsopsamling 2.2 Produktivitet Produktiviteten i den danske byggebranche er stagnerende i forhold til andre industrier, og byggebrancher i andre lande. Der er ikke en udvikling i antal byggesager, og byggesagerne tager som regel betydeligt længere tid end lignende byggerier i udlandet, se Bilag: Metode for definition af produktivitet. Side 7

17 UDFORDRINGER I BYGGERIET Produktiviteten figur 4. Produktivitet (%) i forskellige lande. Indeks fremkommet som bruttofaktorindkomst/mandår [Bygfrem]. Som det ses på figur 4 er produktiviteten i byggeriet stagnerende. Den manglende udvikling i produktivitet kan skyldes at byggeriet i høj grad er et hjemmemarked, hvor det er svært for udenlandske virksomheder at bygge i Danmark. Dette skyldes dels logistik, store halvfabrikat, og dels danske skikke, tradition og lovgivning. Få-gangs bygherrer Hvis byggebranchen skal have en højere effektivitet, er det nødvendigt at være mere innovative, udbygge forskning, IT-anvendelse og opnå flere patenter. I dag er mange bygherrer få-gangs bygherrer, og har derfor lille eller ingen erfaring i bygherrerollen, desuden er bygherren ofte ikke identisk med slutbrugeren, og har derved svært ved at indfange slutbrugernes ønsker og forventninger [Bygfrem]. En løsning, er at benytte professionelle bygherrer, som bl.a. kan virke som konsulenter for få-gangs bygherrer. 2.3 Pris Undersøgelser peger på, at prisen på fleretagers byggeri i Danmark er % højere end i resten af Norden. Den høje pris for bygninger i Danmark skyldes dog ikke en højere kvalitet, idet der stadig er for mange fejl i byggeriet, jf. afsnit 2.1 Kvalitet. På figur 5 ses det, at Danmark har af de næsthøjeste bygherreomkostninger for et virtuelt hus 2 [Bygfrem]. 2 Virtuelt hus: Et hus, hvor bygherrens omkostninger er korrigeret i forhold til klimaforhold og levestandard. Side 8

18 UDFORDRINGER I BYGGERIET Tkr Sverige 1275 Storbritannien 1090 Schweiz 875 USA Irland 850 Tyskland 815 Frankrig 800 Holland 790 en 700 Østrig 690 Belgien Danmark Japan Byggeherrensomk. for et virtuelt hus Tkr Bygherreomkostninger for et virtuelt hus figur 5. Byggeherrens omkostninger for et virtuelt hus, opgjort i Tkr. Oplysningerne er hentet fra [Bygfrem]. En af de væsentlige årsager til de dyre danske byggerier, er priskonkurrencen og reguleringerne på kontraktmarkedet i forbindelse med offentlige byggerier. Priskonkurrence forudsætter indirekte, at der ikke er forskel på det produkt der leveres af den enkelte byggevirksomhed. Priskonkurrencen vindes oftest af det billigste tilbud, som ofte viser sig ikke at leve op til bygherrens og brugernes krav og forventninger. Det bremser også mulighederne for integrerede samarbejder imellem de forskellige parter i byggeriet. Ved prissætningen opstår også ofte problemer, da der er en skarp opsplitning mellem de enkelte faser i byggeriet, og de projekterende derfor ikke har kendskab til alle omkostningerne forbundet med ændringer i byggeriet. Dette betyder, at bygherren og brugernes forventninger ofte ikke bliver opfyldt ved det færdige byggeri, som derefter skal rettes med ekstra omkostninger til følge. Den egentlige pris på byggeriet forelægger først sent i byggeforløbet. De prisvurderinger der har været i forbindelse med udbudet viser sig ofte ikke at være tilstrækkelige. Kunderne mener ikke de får nok for pengene, og entreprenørerne mener de har givet mere end nok. Denne problematik grunder i, at der mangler gennemsigtighed og konkurrence på markedet, selvom priskonkurrence er hård. Den manglende konkurrence er et reelt problem, idet kunderne skal have mange valgmuligheder for at vælge den rigtige vare. Dette kompliceres ydermere af, at der ikke findes varedeklarationer for færdige bygninger [Bygfrem]. Priskonkurrencen på det endelige produkt er stor, men et byggeri består af mange delkomponenter, hvor det ofte er entreprenøren der fastsætter prisen på de enkelte komponenter, og bygherren har ikke mulighed for at kontrollere om det er den reelle pris han skal betale. Ydermere har entreprenørerne typisk rabatordninger med sine leverandører, hvilket gør at hele tilbudsgivningen bliver ugennemsigtigt for bygherren, som derfor ikke er klar over hvad den reelle pris er. Priskonkurrencen Opsplitning af byggeriet faser Manglende gennemsigtighed og konkurrence Ugennemsigtigt marked 2.4 Byggeriets rammer Byggeriet er underlagt en lang række rammebetingelser. Rammerne danner grænserne for udfoldelse i byggeprocessen, og er derfor relevante at have for øje når der tales om problemer i byggebranchen. Rammerne gælder for private og i høj grad for offentlige eller offentligt støttede byggerier. Side 9

19 UDFORDRINGER I BYGGERIET Rammerne er sammensat i tre kategorier, dansk lovgivning, EU lovgivning og aftalegrundlag, se tabel 3 3. Byggeriets rammer Dansk lovgivning EU lovgivning Aftalegrundlag - lov om indhentning af - Anlægsdirektiv. - AB 92. tilbud i bygge- og - Tjenesteydelses - ABR 89. anlægssektoren. direktiv. - ABT Bekendtgørelse om - Forsyningsdirektiv. indhentning af tilbud i - EU tærskelværdier. bygge- og anlægssektoren. - Kvalitetscirkulæret. - Byggeloven. - Bygningsreglementet. tabel 3. Rammer i dansk byggeri, som de var før. De største problemer fremkommer når der er tale om offentlige, eller offentligt støttede projekter, hvor lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, Bekendtgørelse om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, samt evt. EU s udbudsdirektiver bliver gældende. De sidstnævnte udbudsdirektiver er kun gældende hvis entreprisesummen overskrider EU s tærskelværdier. Selv om denne problematik hovedsageligt kun er gældende for offentlige og offentligt støttede byggerier, er det dog yderst relevant, idet ca. halvdelen af det danske byggeri er offentlige eller offentligt støttet. Procesorienteret tankegang 2.5 ISO9001:2000 Byggebranchen står endvidere overfor en udfordring, idet der er kommet en ny version af ISO9001 om kvalitetsstyring, som virksomheder kan vælge at følge hvis de ønsker en certificering. Den nye standard angiver, at al kvalitetsstyring skal ske via procesorienterede modeller. Det vil sige, at virksomheden skal lave procesmodeller for de funktioner de varetager i en byggesag, og derved tvinges virksomhederne til at se helhedsorienteret ved at tage alle led i forsyningskæden i betragtning. Derved kommer byggeriets parter til at tænke tværgående i forhold til deres egen position i forsyningskæden. ISO standarden lægger op til, at virksomhederne også tænker mere på kunderne, og deres krav, når virksomhederne definerer deres processer og produkter [ISO9001:2000]. Byggebranchen har dog endnu et par år til at ændre deres kvalitetsstyringssystemer, idet standarden først skal være opfyldt ultimo Det er dog ikke en nødvendighed at være ISO-standardiseret, men det er en mulighed for de enkelte virksomheder, at sige overfor omverdenen at de sætter kunden og kvalitet højt. 2.6 IT Der er sket en eksplosiv udvikling på IT-området de senere år, hvilket har åbnet op for nye muligheder indenfor IT-anvendelsen i byggebranchen. Der kan også konstateres en stigning af anvendelsen af IT i byggeriets forskellige brancher siden midten af 80 erne, typisk værktøjer til projektering og projektstyring af byggesager, først i de senere år har der været en fremgang af tværfaglige IT-værktøjer, f.eks. projektweb. 3 Udover disse, har byggeriet også rammer i diverse standarder og normer. Side 10

20 UDFORDRINGER I BYGGERIET IT-anvendelse De IT-investeringer der er foretaget de seneste år har ikke bevirket at kvaliteten af det endelige produkt er blevet bedre, men snarere at det er de enkelte virksomheder, der har opnået en effektivitetsforbedring. Dette betyder at de IT-systemer der benyttes i de enkelte led i forsyningskæden ikke er kompatible med hinanden, samt at der ikke benyttes fælles standarder. En af grundene til dette kan være at de enkelte virksomheder/brancher ikke har noget incitament for at bære omkostningerne ved udvikling af fælles standarder, samt at der ikke er en part der kan virke som motor for de resterende parter. IT-anvendelse i de enkelte delbrancher er angivet i tabel 4. Bygherre. Har investeret i dataudstyr og databaser der dækker deres kontorsystemer, som tekstbehandling og regneark. IT-anvendelse Arkitekt. Har investeret i tegningshåndteringsprogrammer, administration og elektronisk kommunikation. Selve forgår projekteringen i 3D visualiseringsprogrammer. Ingeniør. Har foretaget investeringer der dækker forretningsgange, beregninger og elektronisk kommunikation. Der benyttes i stor grad Internetbaserede dokumentdatabaser, og det tegnede projektmateriale udføres typisk i CAD systemer. Entreprenør. Har investeret i IT-udstyr der dækker administration, planlægnings- og styringsværktøjer og beregninger. Leverandør. Har investeret i kontor- og e-businesssystemer, og er begyndt at opbygge digitale produktkataloger, der er dog ikke sikret en fælles standard. Håndværker. Har i stor udstrækning investeret i kontorsystemer, brugen af digitale tegninger forefindes stort set ikke. tabel 4. Brug af IT i de enkelte delbrancher [Det Digitale Byggeri]. Det er kendetegnende, at de hver enkelt part optimere egne processer, og således ikke fokusere tværfagligt på samarbejde IT-potentiale I de seneste år har den store udvikling på IT-området åbnet op for store muligheder, som ville kunne gavne specielt kommunikation og formidling i en byggesag, men også en effektiv erfaringsopsamling samt bedre logistikmuligheder. Der ligger potentialer i IT-anvendelse, som byggeriet i Danmark har været dårlige til at udnytte, specielt i forhold til andre industrier. Brug af IT-redskaber vil gøre det muligt effektivt at dele og genbruge viden mellem forskellige parter, samt hele tiden at sørge for, at alle parter har mulighed for at få tilgang til de nyeste og opdaterede informationer, som kun ligger ét sted, og dermed reducere risikoen for redundante og forældede data. Derudover, er det muligt at integrere helt nye samarbejdsformer ved hjælp af IT, som måske ville kunne forbedre effektiviteten. Det vil være muligt at opbygge objektorienteret bygningsmodeller, hvor det vil være muligt at Vidensdeling Objektorienteret bygningsmodeller Side 11

21 UDFORDRINGER I BYGGERIET benytte den samme model igennem hele forløbet hvor der knyttes flere attributter på modellen. Ved at både arkitekt, ingeniør og entreprenør tilføjer flere data på en model, vil det til sidst være en komplet digital model af det virkelige hus, f.eks. vil det være muligt for bygherren at få totaløkonomiske nøgletal og entreprenøren har mulighed for at få styklister for de materialer der skal benyttes. Benyttelse af objektorienterede bygningsmodeller ville kunne gøre hele prissætningsfasen mere præcis, og derved ville risikoen for sparerunder og omprojekteringer minimeres. Endelig er det muligt at udvikle kvalitetssystemer, som sikrer en bedre kvalitet i byggeriet. For at sætte skub i udviklingen af fælles standarder og brugen af IT spiller det offentlige en stor rolle, da det offentlige er involveret i ca. halvdelen af alle danske byggerier, og derved virke som motor for byggebranchen. Udviklingen kan påbegyndes ved at det offentlige sætter krav i bygherrerollen eller ved udformningen af standarder, normer mv Barrierer Ved en eventuel implementering af IT-værktøjer i byggebranchen, er en af de største barrierer at skabe væsentlige incitamenter hertil for de enkelte delbrancher i byggeriet. En anden af de væsentligste barrierer i byggeriet er manglende eller dårlig kommunikation imellem de enkelte involverede parter. Der fokuseres isoleret på egne mål og værdikriterier frem for at fokusere på hvad hver enkel part kan betyde for byggeriet som helhed. Relevante og opdaterede data og informationer er ofte svært tilgængelige for de forskellige parter, og der opstår på den baggrund misforståelser og derfor fejl. Dårligt samarbejde I en traditionel byggesag er der ofte mange individuelle parter indblandet, som betyder at der opstår mange grænseflader, som øger behovet for rigtig kommunikation og herved er der risiko for misforståelser. Det er derfor en væsentlig barriere og udfordring at nedbryde disse grænseflader til et minimum. En større integration af IT-redskaber ville kunne åbne op for mange af de kommunikationsbrister, der foregår i et byggeri. Dette kræver dog en velvilje og IT-kompetence hos de personer der vil komme til at benytte redskaberne, en holdningsændring, som kan være svær at gennemføre i et så traditionelt erhverv, som byggebranchen er. Skarp opsplitning af faser I øjeblikket er der en skarp opsplitning af de forskellige faser i et byggeri. Dette er en væsentlig barriere i forhold til samarbejde på tværs af faserne, og en medvirkende årsag til de problemer der er forbundet med at parterne fokuserer på egen vinding i forhold til projektets succeskriterier. Der går ved opsplitningen eksempelvis mange erfaringer og alternative løsninger tabt, idet de udførende først får tilknytning til projektet sent i forløbet, og ingen indflydelse får i projekteringsfasen. Hvis en effektivisering ønskes stilles der store krav til virksomhedernes vilje til omstillingsevne, idet en integrering af ændringer skal gøres på tværs af virksomheder og branchen i et samarbejde. Side 12

22 INITIERENDE PROBLEMSTILLING 3 INITIERENDE PROBLEMSTILLING I dette kapitel beskrives projektets initierende problemstilling, som danner baggrund for resten af projektet. Projektgruppen har i det forrige kapitel beskrevet, at der i byggesektoren er behov for forbedring af effektiviteten bestående af produktiviteten, prisen og kvaliteten. En sådan optimering kan gribes an på forskellige måder og områder, og forskellige tiltag er i de senere år forsøgt, med varierende resultater. Projektgruppen har i dette projekt valgt at arbejde med følgende: Forholdene i leverancekæden i byggeriet i dag, for at klarlægge de problemstillinger der ligger heri med hensyn til manglende effektivitet. Perspektiverne for imødekommelse af de effektivitetsbremsende faktorer der er i leverancekæden, specielt med udgangspunkt i perspektiverne i IT-anvendelsen. Leverancekæden er præget af mange uhensigtsmæssige forhold, der er med til at fordyre de varer, der bliver leveret til en byggeplads. Markedet er præget af rabatordninger og handelsaftaler, som er med til at gøre markedet ugennemsigtigt og uoverskueligt, samtidig med der opstår monopollignende markedstilstande på forskellige områder i leverancekæden. Derudover er det projektgruppens indtryk gennem udarbejdelsen af lignende projekter, at det tværfaglige samarbejde i et byggeprojekt mellem de forskellige aktører er dårligt, og i nogle tilfælde manglende. For at kunne udtale sig om en optimering af effektiviteten, er det nødvendigt at vurdere begrebet effektivitet, som er et bredt begreb, der dækker bredt i forskellige terminologier. Effektivitet Mål & Rammer Kompetencer Adfærd Værdier Systemer & Strukturer Resultater figur 6. Effektivitetsanskuelse, idet resultatet skal afspejle målene. Effektivitet er med ord et spørgsmål om hvor god man er til at lave de rigtige ting. Derved er effektivitet et højere begreb en produktivitet, som kan siges at være hvor god man er til at lave ting rigtige. Effektivitet er altså et spørgsmål om hvor godt det endelige resultat afspejler de mål der var inden processen startede. Processerne som i figur 6 er illustreret af adfærden påvirkes af kompetencer, værdier, systemer og strukturer. For yderligere begrebsforklaring med hensyn til figur 6 henvises til bilag: Metode. Placeres projektets udgangspunkt i figur 6, er målene de forventninger en bygherre har før et byggeri påbegyndes, og resultaterne afspejler det Resultat afspejler mål Side 13

23 INITIERENDE PROBLEMSTILLING Påvirkning af adfærden Projektgruppens holdning færdige byggeri, og hvad dette indebærer med hensyn til pris, kvalitet og andet. Adfærden afspejler de processer der er i forbindelse med et byggeri fra projekteringen til aflevering af det færdige byggeri. Adfærden bliver påvirket af de enkelte aktørers kompetencer indenfor eksempelvis teknisk viden om byggesager og lignende. Værdierne er den opfattelse de involverede aktører har af et byggeri, hvad de synes er godt og skidt med hensyn til samarbejde, kvalitet og andre ting. Derudover påvirkes adfærden af systemer og strukturer, som er den måde hvorpå parterne organiserer sig, hvordan ansvar og opgaver bliver fordelt samt tekniske systemer som økonomi-, kvalitets-, produktionssystemer mv. Projektgruppen mener der bør være overensstemmelse med de mål der fra starten bliver opstillet i form af bygherrens behovsafklaring og resultatet, som er det endelige byggeri. Projektgruppen har indtryk af, at dette ofte ikke er tilfældet, og at det endelige byggeri ofte ikke stemmer overens med de forventninger bygherren har haft. Derudover mener projektgruppen, at de mål der bliver opstillet ofte kan være højere, idet adfærden vil kunne optimeres. Problemerne kan muligvis findes flere steder i figuren. Værdierne mener projektgruppen ikke er optimale, da det er projektgruppens indtryk, at involverede parter i en byggesag ofte modarbejder hinanden i stedet for at samarbejde. Der er med andre ord et dårligt, eller i nogle tilfælde et manglende samarbejde i et byggeprojekt. Derudover bliver elementet systemer og strukturer udviklet internt i hver enkel virksomhed, og der er derfor et problem i forhold til kompatibiliteten mellem de sparsomme IT-værktøjer der i dag bliver brugt, og tværfagligt ITsamarbejde bliver derfor hindret. Projektgruppen vil i de følgende kapitler diskutere hvordan leverancekæden i byggeriet ville kunne optimeres ved understøttelse af IT-værktøjer. Dette gøres med udgangspunkt i en problematiserende beskrivelse af leverancekæden som den ser ud i dag, hvorefter IT-perspektiverne for en løsning af disse problemstillinger vil blive beskrevet i et nyt kapitel. Side 14

24 LEVERANCEKÆDEN 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller, med dertilhørende forklaringer. Til sidst vil sammenfatning af de problemstillinger der ligger under dette projekts hensigter vil blive opstillet. For yderligere forklaring af hvordan modellerne er udarbejdet henvises til Bilag: Metode. På figur 7 ses leverancekæden i byggeriet ved de parter der oftest er i et byggeri. For yderligere forklaring af de forskellige parter henvises til Bilag: Metode. Leverancekæden figur 7. Leverancekæden i byggeriet. Råvareproducenterne leverer råvarer til producenterne, som producerer et produkt til byggevareleverandørerne. Dette foregår for mange varers vedkommende løbende og uafhængigt af de enkelte byggerier, da der leveres til byggevareleverandørernes lagre. Entreprenøren handler hos byggevareleverandørerne, og har ofte et begrænset antal leverandører, som handles hos, da der opstår profitgivende samarbejder i form af rabataftaler, som er usynlige for bygherren, og derfor et ekstra dækningsbidrag til entreprenøren. For større byggeelementers vedkommende leveres varerne direkte fra producenterne til entreprenøren. I denne forbindelse er byggevareleverandørerne ofte et gennemfakturerende led, hvor entreprenøren bestiller varen gennem byggevareleverandøren, men får den leveret direkte fra producenten. Byggevareleverandørerne forsøger ofte at få handlerne til at foregå således så vidt muligt. Entreprenøren udfører det egentlige opførelsesarbejde, og modtager teknisk bistand fra ingeniøren og arkitekten. Disse er ikke et egentligt led i leverancekæden, men er vigtige i kraft af deres indflydelse på valg af materialer og udformning. Arkitekten og ingeniøren vælger retningsliner for Side 15

25 LEVERANCEKÆDEN Leverancekæden materialevalg ofte ved hjælp af forskellige produktkataloger, som de enkelte producenter stiller til rådighed. Produktkatalogerne findes i dag oftest i form af ringbind fra de enkelte producenter, og bliver opdateret ved at producenterne udsender retteblade, eller helt nye kataloger jævnligt. Det er dog tendensen at flere producenter ligger deres produktkataloger på Internettet i html-format. Det anslås at omkring 25 % af de danske byggevareproducenters produktkataloger er tilgængelige på Internettet [Bilag: Interviews]. Bygherren modtager det bestilte byggeri, og har i nogle tilfælde fået hjælp af en bygherrerådgiver gennem byggeprocessen. Bygherrerådgiveren er, som arkitekten og ingeniøren, ikke et reelt led i leverancekæden, men har i nogle tilfælde indflydelse på valg af materialer. De enkelte led i leverancekæden er underlagt forskellige rammer, som lovgivning, normer, tærskelværdier m.m. På figur 8 er leverancekæden beskrevet med udgangspunkt i de aktiviteter der er gennem et byggeri i forbindelse med leverancekæden fra initiativet fra bygherren til modtagelse af det endelige byggeri af slutbrugeren. I den efterfølgende beskrivelse henvises til denne model ved numre, som henviser til numrene på modellen. figur 8. Procesmodel, af de processer der er i forbindelse med leverancekæden af et byggeri. Med fed markerede pile beskrives en fysik leverance af varer. Rabatsystem Bygherren og eventuelt en bygherrerådgiver udarbejder, eventuelt i samarbejde med en arkitekt og ingeniør, materiale, som danner baggrund for udbudet (1). Det materiale der typisk ligger til grund for udbudet kan variere i form alt efter valg af entrepriseform. Forud for udbuddet (6), udformer entreprenøren et tilbud (2), hvor bl.a. tilbud fra leverandørerne indhentes (3). Når entreprenøren skal udforme et tilbud, består processen ofte af at entreprenøren indhenter tilbud fra byggevareleverandører, og får beregnet en arbejdsløn hos Byggeriets Arbejdsgivere på som danner grundlag for en vurdering af et tilbud [Bilag: Interviews]. Der laves en foreløbig aftale mellem entreprenøren og dennes leverandører om leverance af byggevarer hvis entreprenøren får byggeopgaven (7). Uafhængigt af det enkelte byggeri leverer råvareleverandørerne løbende råvarer til producenterne, som leverer varer til byggevareleverandørernes lagre (4) og (5). Markedet mellem producenterne og byggevareleverandørerne er præget af et indviklet rabatsystem, hvor byggevareleverandørerne får forskellige rabatter ud fra forskellige kriterier som loyalitetsbonus, mængderabatter, betalingssikkerhed osv. Når entreprenøren har fået tildelt byggeopgaven (6), går en planlægningsfase i gang, hvor entreprenøren efter endt projektering Side 16

26 LEVERANCEKÆDEN planlægger selve udførelsen af byggeriet, og beslutter den logistiske del af leverancerne gennem udførelsen (8). Byggevareleverandørerne er kun i lille omfang med til denne planlægning, hvor de giver udtryk for hvornår de enkelte leverancer er mulige (9). Dette er hovedsageligt ved de større byggekomponenter som spær, elementer o. lign. Dette resulterer ofte i for dårlige leverancer, hvor produkterne bliver leveret på forkerte tidspunkter, eller de forkerte produkter bliver leveret [Bilag: Pengemagasinet]. Derefter sker den egentlige bestilling af byggekomponenter (10), som betyder, at byggevareleverandørerne kan påbegynde en koordinering af leverance og lagre (16). Denne koordinering forplanter sig ned gennem leverancekæden til producenterne (17) og råvareleverandørerne (18), som modtager bestilling på de varer byggevareleverandørerne ikke i forvejen har eller forventer at få. Dette betyder, at den egentlige leverancekæde kan begynde, hvor råvareleverandørerne kan levere råvarer til producenterne (18), som kan påbegynde deres produktion og levere til byggevareleverandørerne (17). Byggevareleverandørerne leverer varerne til entreprenøren som med teknisk bistand fra ingeniøren og arkitekten (14) kan udføre opførelsen af byggeriet (15). Leverancerne sker løbende, så entreprenøren så vidt muligt modtager de varer, der er behov for på de rigtige tidspunkter. Når byggeriet er færdigt (19), kan entreprenøren aflevere byggeriet til bygherren (20), som eventuelt afleverer byggeriet til slutbrugeren. Fysiske leverancer Punkterne (18, 17, 16, 15, 19 og 20) er den egentlige leverancekæde som vist i figur 7. Side 17

27 LEVERANCEKÆDEN 4.1 Materialeflow Materialeflowet gennem leverancekæden består af to forskellige flows. Det fysiske flow og det digitale flow, dette er illustreret på figur 9. For forklaring af de enkelte elementer se Bilag: Metode. Efterfølgende vil figur 9 blive forklaret. figur 9. Materialeflowet gennem leverancekæden Digitalt materialeflow Det digitale materialeflow består i dag hovedsageligt af pengestrømmen mellem de forskellige led i leverancekæden. Bygherren betaler direkte eller indirekte arkitekten, ingeniøren og entreprenørerne alt efter entrepriseform. Pengestrømmen går så ned gennem leverancekæden gennem hvert led. Producenternes produktkataloger findes i dag i nogen udstrækning tilgængelig på Internettet i html-format. Byggevareleverandørerne, entreprenørerne, arkitekten og ingeniøren henter oplysninger og inspiration Side 18

28 LEVERANCEKÆDEN om producenternes produkter gennem Internettet, og i nogle tilfælde ved udleverede cd-medier Fysisk materialeflow Bygherren har direkte eller indirekte alt efter entrepriseform tegnet kontrakt med arkitekten, ingeniøren og entreprenøren. Entreprenøren henter tilbud fra byggevareleverandørerne ved større entrepriser, og handler med rabatordninger ved mindre opgaver. Byggevareleverandørerne handler hos producenterne, og markedet her er ofte præget af forskellige rabatordninger og andre aftaler. De fleste af producenternes produktkataloger findes i dag på fysisk form. Disse produktkataloger giver oplysninger om de forskellige produkter og inspiration til arkitekten, ingeniøren, entreprenørerne og byggevareleverandørerne, både mellem entreprenører og byggevareleverandør, men også mellem byggevareleverandøren og producenten [Bilag: Interviews]. I forbindelse med arkitekten og ingeniørens projektering udarbejdes tegninger og arbejdsbeskrivelser, som videregives til entreprenørerne som skal opføre bygningen. Tegningsmaterialet hos arkitekt/ingeniør er lagret som digitale tegninger, men længere nede i leverancekæden benyttes printede versioner af disse. Tegningsmateriale videregives til byggevareleverandørerne, så de kan følge med i hvilke varer der skal leveres, og kan yde bistand i forbindelse med at entreprenøren bestiller de rigtige produkter. I nogle tilfælde leveres tegningerne direkte til producenterne som eksempelvis skal producere spær efter tegningsmaterialet. Den egentlige leverancestrøm begynder hos råvareproducenterne, som leverer råvarer til producenterne. Producenterne bearbejder råmaterialet, og leverer produkter til byggevareleverandørerne, og i nogle tilfælde også direkte til entreprenørerne. Entreprenørerne henter eller får leveret varerne fra byggevareleverandørerne. Entreprenørerne opfører så byggeriet, og afleverer det til bygherren. 4.2 Aftalemæssige forhold Leverancekæden er præget af forskellige aftalemæssige forhold, der er med til at gøre markedet ugennemsigtigt og i mange tilfælde uhensigtsmæssige. I figur 10 er de aftalemæssige forhold illustreret. Side 19

29 LEVERANCEKÆDEN figur 10. De aftalemæssige forhold i en traditionel byggesag. Bygherren har direkte eller indirekte kontrakt med arkitekten, ingeniøren og entreprenøren alt efter entrepriseform. Entreprenøren har typisk handelsaftaler med et antal byggevareleverandører, som oftest handles ved. Der opstår her ofte rabat- og andre aftaler, som er usynlige længere oppe i kæden. Byggevareleverandørerne har på lignende, og i mange tilfælde mere kompliceret vis, aftaler med producenterne [bilag: Interviews]. 4.3 Processer mellem den virtuelle bygning og den fysiske produktion I forbindelse med projekteringen af et byggeri fremkommer der en virtuel bygning, som i dag hovedsageligt består af tegningsmaterialet, arbejdsbeskrivelser og andre bygningsrelaterede dokumenter. Denne virtuelle bygning skal ikke forveksles med det i afsnit 2.3 Pris omtalte virtuelle hus. Der er tale om to forskellige begreber. I dette afsnit beskrives den sammenhæng der er mellem produktionen af den virtuelle bygning, produktionen af den fysiske bygning og den fysiske produktion af byggematerialer. Denne sammenhæng er skitseret på figur 11, ved en byggesag i hovedentreprise. Side 20

30 LEVERANCEKÆDEN figur 11. Sammenhæng mellem den virtuelle bygning og den fysiske produktion. De fede pile er et fysisk produkt, almindelige pilerer informationsflowet, og x-aksen er tiden. På figur 11 ses at der sker en kontinuerlig produktion af byggevarer hos producenterne, samtidig med en opdatering af deres produktkataloger. Selve byggesagen påbegyndes med at der sker en behovsafklaring mellem arkitekt/ingeniør og bygherre, hvor der udvikles nogle ideskitser. Arkitekt/ingeniør begynder en projektering hvor de kan trække på producenternes produktkataloger, og efter færdigprojektering afholdes udbudet. Entreprenøren bestiller og modtager løbende byggevarer hos byggevareleverandørerne og producenterne, samtidig med en opførelse af selve byggeriet. Gennem byggeforløbet bliver tegningerne opdateret, ved ændring i det projekterede, og dette foregår typisk ved kuglepensændringer [Bilag: Interviews]. Som det ses på figur 11 benyttes den virtuelle bygning ikke i stor grad, den er egentlig kun til grund for udbudet, hvorefter den i ringe grad benyttes. 4.4 Problemstillinger i leverancekæden Dette afsnit er en beskrivelse af de problemstillinger projektgruppen har fundet frem til gennem en problematiserende beskrivelse af leverancekæden, og ligger til grund for en analyse af mulighederne for at afhjælpe disse. Problemerne handler i hovedtræk om dårlig kommunikation og samarbejde de enkelte parter imellem. Dette giver sig udslag i mange misforståelser og effektivitetsbremsende aktiviteter. Fokus for de enkelte virksomheder ligger ved egne forrentninger uden at tænke på leverancekæden som helhed, hvilket giver sig udslag i mange uhensigtsmæssige processer. Desuden er IT-anvendelsen ikke særlig udbredt, og holdningen er generelt, at byggeriet er et erhverv, hvor innovation er svær og mange gange ikke kan betale sig. Dårlig kommunikation og samarbejde Side 21

31 LEVERANCEKÆDEN Resultater afspejler ikke målene Det er projektgruppens indtryk, at resultaterne for et byggeri i mange tilfælde ikke stemmer overens med målene og forventningerne, eller at målene og forventningerne ikke er sat så høje, som projektgruppen mener det muligt. Dette er illustreret på figur 12. For yderligere beskrivelse af figurens elementer henvises til Bilag: Metode. Kompetencer Værdier Mål & Rammer Adfærd Resultater Systemer & Strukturer figur 12. Effektivitetsanskuelse. Projektgruppen mener, at der i adfærden og de elementer der påvirker adfærden ligger betydelige gevinster at hente inden for produktivitet, kvalitet og pris, hvis der i byggebranchen læres at tænke mere innovativt. Problemstillingerne fundet ved den problematiserende beskrivelse af beskrivelse af forholdene i leverancekæden i byggeriet i dag, er opstillet i tabel 5, og det er angivet hvilken kilde der ligger til baggrund. Kilderne er delt op i tre. Kildeangivelse 1. Interviews: Projektgruppen har lavet interviews med relevante parter i byggeriet. 2. Litteratur: Projektgruppen har læst diverse litteratur om området, og har derigennem grundlag for at udtale sig. Derudover havde fjernsynsprogrammet Pengemagasinet på Danmarks Radio 1 d 13/ fokus på netop leverancekæden i byggeriet, se Bilag: Pengemagasinet. 3. Egne erfaringer: Projektgruppen har tidligere arbejdet med en optimering af byggeriet, og har gennem talrige interviews, læst litteratur og fordybelse i emner tilegnet sig et indtryk af problemstillingerne. Det bør dog behæftes med en vis usikkerhed, når denne kilde er den eneste til en problemstilling. Side 22

32 LEVERANCEKÆDEN Problemstillingerne er opstillet i uprioriteret rækkefølge. Problemstilling Kilde For ringe leverancer til byggepladsen som udtryk for dårlig koordinering mellem byggevareleverandør og entreprenør. X X X Markedet er præget af skjulte rabatordninger, som betyder et uoverskueligt og ugennemsigtigt marked. X X Ringe fokusering på optimering af leverancekæden som helhed. X X X Bygherre har ringe indflydelse på valg af materialer, fordi valget bliver præget af interesser gennem hele X X forsyningskæden. Generelt for mange fordyrende led, som hver skal have et dækningsbidrag. X X Byggevaremarkedet har opnået monopollignende tilstande, hvor byggevareleverandørerne holder handlen fra X X producenterne til byggepladsen nede. Produktkataloger i dag findes hovedsageligt som ringbind fra de enkelte producenter. Opdateringen af produktkatalogerne er ligeledes efter projektgruppens indtryk uhensigtsmæssig, X samtidig med at mængden af løsninger er begrænset i X forhold til hvad en elektronisk database ville kunne indeholde. Ringe udnyttelse af den virtuelle bygning. X tabel 5. Opstilling af problemstillinger i leverancekæden, angivet ved kilderne. Side 23

33

34 ANALYSE AF PERSPEKTIVER 5 ANALYSE AF PERSPEKTIVER Dette kapitel er en analyse af de perspektiver som projektgruppen mener med fordel kan benyttes i forbindelse med en IT-understøttet optimering af leverancekæden i byggeriet, analysen skal danne baggrund for opstilling af et løsningskoncept. Analysen tager udgangspunkt i tre hovedområder, som danner baggrund for udarbejdelse af et løsningskoncept. De tre hovedområder er som følgende: E-business i byggebranchen. Standarder. Industriens produktionsfilosofier i forhold til byggeriet. 5.1 E-business i byggebranchen I dette afsnit beskrives de muligheder der er for anvendelse af e-business i byggebranchen. E-business er elektronisk handel og samarbejde mellem virksomheder indbyrdes (B2B) og mellem virksomheder og private (B2C). E-business er et begreb der har vundet stort indpas i mange industrier og erhverv de senere år. Det er et område der i de forskellige industrier undersøges nøje, da perspektiverne og mulighederne endnu ikke er overskuelige på nuværende tidspunkt. Mange har uden held med en profitgivende forretning forsøgt sig, mens andre har tjent mange penge på området. E-business er et begreb der dækker over andre underbegreber som e- handel, der omfatter køb og salg af varer, handelsportaler som er en webside der kan tilbyde informationer om forskellige varer, og kan etablere en kontakt mellem køber og sælger. Derudover dækker begrebet servicering af kunder over Internettet og samarbejde på tværs af virksomheder ved hjælp af Internettet, se Appendiks: E-business, hvor e- business er beskrevet generelt. Byggebranchen er et erhverv der ikke er nået langt i anvendelsen af ITværktøjer i forhold til andre erhverv. Producenternes produktkataloger ligger kun i ringe udstrækning til rådighed elektronisk, og de produktkataloger der ligger på IT-medier er ofte kun billeder med tilhørende beskrivelser i htmlformat. Samtidig er der ringe samarbejde virksomheder imellem [Bilag interviews]. B2B og B2C e-business Manglende e-business i byggeriet Danmarks Statistik og Forskningsministeriet har foretaget en undersøgelse om danske virksomheders brug af informationsteknologi, der blev foretaget som en frivillig spørgeskemabaseret undersøgelse [Informationsteknologi]. Brugen af informationsteknologi i bygge- og anlægssektoren er mindre end i andre sektorer, se tabel 6. Side 25

35 ANALYSE AF PERSPEKTIVER Bygge- Handel, Transport Forretn. Branche Industri og hotel og Post og service anlæg rest mv. Telekomm mv. Internet adgang 95 % 86 % 95 % 94 % 96 % 91 % 76 % 92 % 88 % 96 % Intranet 55 % 28 % 56 % 37 % 69 % Ekstranet 28 % 11 % 30 % 26 % 42 % Informationss øgning 97 % 91 % 92 % 92 % 98 % Konkurrent overvågning 65 % 34 % 59 % 44 % 69 % Information til/fra offentlige 66 % 59 % 60 % 59 % 83 % myndigheder Finansielle transaktioner 64 % 64 % 61 % 63 % 68 % Rekruttering af personale 44 % 30 % 46 % 36 % 67 % tabel 6. Anvendelse af informationsteknologi i forskellige brancher i 2000 [Informationsteknologi]. Manglende tværfaglighed Som det kan ses af tabel 6 er det specielt der hvor anvendelsen af informationsteknologien er tværfaglig, at byggebranchen er bagud, f.eks. brug af intranet og ekstranet. Dette betyder bl.a. at informationsdeling på tværs af virksomheder ikke benyttes i stor udstrækning. Med hensyn til benyttelse af e-business fås sammen billede som før, se tabel 7. Side 26

36 ANALYSE AF PERSPEKTIVER Branche Informationssøgning hos leverandør Elektronisk bestilling Elektronisk betaling Modtagelse af varer/ydelser i digital form Markedsføring via egen hjemmeside Adgang til database Modtagelse af ordre via hjemmeside Modtagelse af betaling Salg af varer/ydelser i digital form Kundeservice/ support efter salg Industri Byggeog anlæg Handel, hotel og rest mv. Transport Post og telekomm Forretnin service mv. 87 % 80 % 81 % 70 % 86 % 54 % 41 % 59 % 40 % 68 % 48 % 44 % 49 % 42 % 61 % 62 % 39 % 57 % 47 % 73 % 84 % 70 % 84 % 74 % 94 % 46 % 33 % 53 % 43 % 50 % 40 % 30 % 51 % 50 % 44 % 18 % 17 % 24 % 21 % 20 % 16 % 8 % 19 % 18 % 27 % 41 % 22 % 41 % 34 % 47 % tabel 7. Anvendelse af informationsteknologi i forskellige brancher i 2000 [Informationsteknologi]. Det er igen kendetegnende at bygge- og anlægssektoren er bagud med udvikling, hvor der arbejdes med vidensdeling mellem forskellige delbrancher. Det er ved at finde indpas at bruge Internettet som informationsøgning og informationsdeling. By- og boligministeriet har iværksat flere forsøgsprojekter, hvor der fokuseres på en bedre udnyttelse af informationsteknologien. Manglende vidensdeling tabel 6 og tabel 7 kan bl.a. være et udtryk for manglende innovation i byggebranchen. Der er påbegyndt en udvikling godt hjulpet af et antal forsøgsprojekter iværksat at by- og boligministeriet, eksempelvis Projekt nye Samarbejdsformer og Det Digital Nordjylland Perspektiver i benyttelse af e-business i byggebranchen I de følgende afsnit vil umiddelbare muligheder og perspektiver ved benyttelse af e-businesselementer i forbindelse med materialeflowet i leverancekæden blive beskrevet. Umiddelbart ses muligheder indenfor følgende områder: Dokumentdeling og planlægning over en projektweb. Handel med varer ved e-handel. Digitalt udbud. Service. Side 27

37 ANALYSE AF PERSPEKTIVER Projektweb En projektweb er en portal på Internettet, hvor de involverede parter i en byggesag bl.a. kan oprette, gemme og hente relevante dokumenter, tegningsmateriale og anden information. Følge udviklingen Projektwebben giver mulighed for at de involverede parter kan følge med i udviklingen af projektet, specielt bygherren som kan følge udviklingen på projektwebben. En projektweb skal oprettes for hvert projekt, da det ikke er muligt er bruge den samme til to forskellige projekter, der kan godt være den samme struktur på projektwebben, og der kan derfor oprettes generelle skabeloner og filstrukturer. Ved brug af en projektweb i en bygesag er det sikret at alle har adgang til den samme viden, samtidig med at den er let at få kontakt til uanset placering. Vidensdeling De dokumenter der kan befinde sig på projektwebben, er alt lige fra samarbejdsaftaler til de arbejdstegninger der skal bruges til udførelsen af byggeriet. At de enkelte dokumenter er placeret centralt gør at de er lette at opdatere og finde, at entreprenøren eksempelvis fra byggepladsen kan hente de nyeste tegninger, for derved at undgå misforståelser, og at minimere risikoen for fejl. Projektwebben giver mulighed for at eksempelvis ingeniørens tilsyn på byggepladsen kan optimeres, da det eksempelvis er muligt at følge med i kvalitetskontrollen ved at udfyldte afkrydsningsblanketter er placeret på projektwebben. Bedre planlægning af leverancestrømmen Implementering af projektweb I forbindelse med oprettelse af en projektweb åbnes desuden op for muligheder i forbindelse med en bedre planlægning af leverancestrømmen, hvor relevante tidsplaner og gantt-diagrammer kan gøres tilgængelige. Dette betyder at leverandørerne af byggevarerne kan være med til at planlægge leverancerne, så en hensigtsmæssig leverancestrøm kan opretholdes. Det er et væsentligt problem i dag, at leverancerne til byggepladsen ikke fungerer optimalt, da der opstår mange fejlleverancer, som ofte får byggeriet til at stå stille i perioder, og som ofte er en funktion af at leverandørerne ikke er tilstrækkeligt med i planlægning af leverancestrømmen. Entreprenørerne bestiller ofte varer med kort varsel, og byggevareleverandørerne har derfor ikke mulighed for at optimere processerne og lagrene [Bilag: Pengemagasinet]. I denne forbindelse vurderer projektgruppen at en effektiv projektweb kunne være med til at forbedre disse processer. Byggevareleverandørerne ville være i stand til selv at følge med i udviklingen af byggeriet og vurdere hvornår de enkelte leverancer skal ske, måske i nogle tilfælde på eget initiativ uden egentlige opfordringer fra entreprenørerne. Hvis byggevareleverandørerne blev en integreret del af planlægningen, ville de tilføre en egentlig værdi til byggeriet, og ikke blot være et fordyrende led, som de i mange tilfælde er i dag. En opbygning og implementering af en projektweb indebærer at de involverede parter er klar over at de har et fælles ansvar for at opdatere projektwebben, og det er en nødvendighed at holde projektwebben opdateret, ellers har de andre parter ikke adgang til den nyeste viden og mulighed for redundantdata opstår. Der skal gennemføres en holdningsændring hos brugerne af systemet da aktørerne selv skal tage initiativ til både at opdatere projektwebben, og hente viden fra den. Side 28

38 ANALYSE AF PERSPEKTIVER Der ligger en beslutning for de enkelte parter i starten af byggeprocessen om at uddelegere ansvaret og besiddelsen af projektwebben, da dette indebærer visse omkostninger for den ansvarlige part. De nuværende projektwebs benyttes i høj grad til dokumentstyring i en byggesag, hvor de enkelte parter i byggesagen kan hente og uploade projektrelevante dokumenter. Som et eksempel på en projektweb, kan nævnes CarlBro s projektweb, hvor benyttelsen sker gennem en browser, hvilket betyder at det er muligt at komme i kontakt med projektwebben, hvis blot der er en forbindelse med Internettet. CarlBro s projektweb Selve biblioteksstrukturen på projektwebben er delt op i 4 niveauer [PW manual]: Projekt. Folder (Bibliotek). Kategori (Bibliotek), som indeholder de enkelte filer. Fil (Dokument). De enkelte filer bliver placeret på projektwebben efter denne struktur, se figur 13, hvilket gør det muligt hurtigt at finde frem til specifikke dokumenter. figur 13. Opbygning af CarlBro's Projektweb [PW manual]. Som det ses på figur 14, som er et skærmbillede af CarlBro s projektweb, er der til højre mulighed for at vælge de enkelte kategorier, og til venstre hvilke filer der er under den pågældende kategori. figur 14. Skærmbillede af CralBro s projektweb [PW manual]. Selve projektwebben er opbygget til, at kunne håndtere en vilkårlig dokumenttype, og benyttes til at dele dokumenter mellem relevante parter i Side 29

39 ANALYSE AF PERSPEKTIVER en vilkårlig byggesag. Det er eksempelvis ikke muligt at koble et webcam til, således det vil blive muligt for de enkelte parter at følge udviklingen i byggeriet. Til brug for dokumentstyring i en byggesag er projektwebben et udmærket værktøj, hvor de involverede parter let kan få adgang til, men i forbindelse med bedre planlægning af byggesager, kunne det være hensigtsmæssigt hvis det er muligt at arbejde fra projektwebben, så flere kan parter arbejde i et dokument, eksempelvis en CAD-tegning. Handel med varer ved e-handel Handel med varer ved e-handel sker i dag i byggebranchen ikke i vid udstrækning. Forskellige initiativer er dog i gang, bl.a. kan her nævnes Internetportalen billligvvs, samt at de fleste større virksomheder har hjemmesider, hvor de enkelte produkter bliver præsenteret. Skal en handel foregå, skal virksomheden, eller en leverandør oftest kontaktes. Dette er efter projektgruppens holdning ikke en betydelig udnyttelse af de potentialer der ligger i forbindelse med e-handel. Andre brancher har integreret e- handel som væsentlige dele i virksomhedernes koncepter. er et eksempel på hvordan handlen med varer er bygget op i computerbranchen. EDBpriser er en portal på Internettet, hvor forbrugeren kan indhente en række informationer om mange forskellige varer, og ud fra forskellige test og anmeldelser vælge det produkt der passer til behovet. Når kunden har fundet ud hvilken type produkt der passer til behovet, kan kunden se en liste over relevante produkter. De forskellige produkter kan så sammenlignes på pris og andre kriterier, og kunden kan vælge det produkt der passer bedst. Derefter er der mulighed for at se en liste over de ti billigste leverandører, og kunden kan så vælge hvilken leverandør der skal bestilles hos ud fra forskellige kriterier som pris, anmeldelser af leverandøren, tidligere erfaringer med leverandøren, leveringstid m.m. Neutral B2C EDBpriser er en neutral B2C portal, som betyder at siden formidler handler fra virksomheder til forbrugerne, og at siden hverken er styret af køber eller sælger. Portalen er derfor bygget op som på figur 15. EDBprisers koncept går ud på at forbrugerne kan vælge mellem de varer leverandørerne udbyder. Dette koncept kunne tænkes udvidet, så udbudet også kunne vendes den anden vej [Appendiks: E-business]. figur 15. EDBpriser, en neutral B2C-portal. Side 30

40 ANALYSE AF PERSPEKTIVER På figur 16 er en dobbelt markedsportal illustreret, hvor leverandørerne som på EDBpriser udbyder varer, men hvor også forbrugerne, eller kunderne har mulighed for at lave forespørgsler på tilbud. Dette ville skabe et auktionslignende marked, hvor konkurrencen ville blive forøget, og ved større udbud med mange forskellige varer, ville overskueligheden hos kunden blive større, og logistikken for kunden ville blive forenklet. figur 16. Et dobbelt marked. Dobbelt marked EDBpriser er bygget op som en neutral portal, som hverken er kontrolleret af køber eller sælger. EDBpriser er derfor en selvstændig virksomhed der skal tjene penge. Dette betyder at EDBpriser er underlagt en stor udfordring i at opretholde motivationen hos både leverandørerne og forbrugerne. En handelsportal kunne også tænkes opbygget som køber- eller leverandørejet portal. Karakteristika for de tre typer ejerskab af portaler er listet op i tabel 8. Hensigt Stabilitet Køber ejet Neutralt Leverandør ejet Fastholde og styrke kerneforretninger Disse er hos de selvstændige sælgende virksomheder, som virksomheder. skal være rentable, Minimerer og derfor tjene omkostningerne i penge. forbindelse med salg, service og leverance. Skabe indflydelse, større konkurrence og prisgennemsigtighe d på markedet. Sårbar i forhold til at brugerne finder bedre muligheder, og ikke er forpligtiget. Store udfordringer i forhold til at være nyskabende for at blive et attraktivt alternativ til andre markedspladser. Dette gør neutrale markedspladser sårbare. tabel 8. Karakteristika ved forskellige ejerskab af handelsportaler. Stor stabilitet, idet virksomhederne ofte kan acceptere store investeringer og kan overleve længere perioder med underskud. Gatetrade.net er en B2B køber ejet handelsportal ejet af Danske Bank, Mærsk Data, Post Danmark og TDC, med det formål at skabe hensigtsmæssige handler og samarbejder mellem de nævnte virksomheder og deres leverandører [Appendiks: E-business]. Derudover er portalen åben for andre virksomheder og leverandører som vil handle via portalen, hvor alle erhvervs og offentlige virksomheder er potentielle deltagere. Det er Gatetrade.net s ambition, at portalen skal være den foretrukne åbne og uafhængige elektroniske platform for virksomheder i Europa, og være med til at fremme samhandel, samarbejde og produktudvikling af varer og tjenester på tværs af brancher, landegrænser og IT-platforme. Derudover vil Gatetrade.net kunne håndtere køb og salg af alle varetyper. Gatetrade.net Ambition Side 31

41 ANALYSE AF PERSPEKTIVER Ejerne vil alle handle via portalen, hvilket giver portalen et væsentligt grundlag i kraft af en årlig efterspørgsel på flere mia. kr. [Gatetrade]. Dobbelt marked Gatetrade.net er bygget op som et dobbelt marked, hvor både køber og sælger har mulighed for at starte en tilbudsrunde og dertilhørende forhandlinger, se figur 16. Gatetrade.net stiller systemer til rådighed for brugerne, så tilbudsrunderne kan ske på en nem og overskuelig måde, og hvor det er muligt systematisk at arkivere tidligere tilbudsrunder, så de nemt kan hentes frem igen ved nye tilbudsrunder. Gatertrade.net består af flg. funktionaliteter, produkter og ydelser: Spotkøb på markedspladsen. Køberauktioner. Sælgerauktioner. Katalogstyring. Online hjælp. Transaktionslevering. XML transaktioner. Gatetrade.net benytter i forbindelse med produktsøgning en kombination af standarderne RUS og UNSPSC, se Appendiks: Standarder. Alle Gatetrade.net s brugere kan benytte Gatetrade.net s licens til RUS ved handel på portalen. Ønsker en leverandør eller indkøber at benytte RUS til at lave et katalog, som ikke er i forbindelse med en handel på portalen, gælder licensen ikke. UNSPSC er en åben standard, som af alle kan bruges uden licensomkostninger. Kombination af RUS og UNSPSC RUS og UNSPSC er to standarder med forskellige fordele, som supplerer hinanden godt ved en kombination. UNSPSC er god til at strukturere indholdet, så det er muligt at foretage søgninger på et overordnet niveau, og arbejde sig ned gennem en træstruktur til produktniveau. UNSPSC er derimod ikke specielt god til at beskrive en vare på attributniveau. Her har RUS større fordele idet den kun indeholder informationer på attributniveau, og er derfor velegnet til at beskrive tjenesteydelser på varelinieniveau [DOIP]. For yderligere beskrivelse henvises til Appendiks: Standarder. På figur 17 ses hvordan en leverandør kan få sit katalog på DOIP/Gatetrade, samt hvordan en indkøber kan få adgang til kataloget. figur 17. Katalog håndtering på DOIP/Gatetrade [DOIP]. Portalen kan både håndtere RUS og UNSPSC, såfremt en leverandør vælger at benytte UNSCSP betyder det, at varen bliver repræsenteret med færre kendetegn. Gatetrade.net anbefaler, at indkøbere i deres Side 32

42 ANALYSE AF PERSPEKTIVER udbudsmateriale som minimum stiller krav om, at kataloger bliver afleveret i UNSPSC-format [DOIP]. Opdatering Opdateringen og struktureringen af data og produktinformationer på portalen er vigtig i forhold til brugervenligheden og søgningen på produkter. Det er vigtigt at have standarder og retningslinier for disse, så kunde- og brugervenligheden bliver så stor som muligt. Data af høj kvalitet vil være med til at skabe en bedre søgeoplevelse, som er med til forøge sandsynligheden for en større benyttelse af en handelsportal. Brugervenlighed Tre ting er vigtige i forhold til at sikre en god oplevelse for brugerne [Gatetrade]. Konsekvens: De enkelte produktbeskrivelser fra forskellige virksomheder skal have en konsekvens, der giver en ensartet søgning og beskrivelse. Konsekvente data indeholder bl.a. en høj ensartet billedkvalitet, standardforkortelser, terminologi, konsekvent brug af store/små bogstaver og tegnsætning. Forståelse: Forståeligt indhold benytter genkendelige fraser, få, men konsekvente forkortelser, og indeholder egenskaber der er forsynet med alle nødvendige oplysninger. Færdiggørelse: Færdiggørelse af indhold opnås ved at oprette et produkts specifikke egenskaber. Disse egenskaber er herefter forsynet med alle tilgængelige data. For at slutbrugeren kan tage en købsbeslutning, skal alle relevante oplysninger om produktet være tilgængelige. For at sikre at disse tre forhold er opfyldt, har Gatetrade.net udarbejdet en guide til udarbejdelse af et produktkatalog eller til rettelse og opdatering af produktinformationer. Disse ting sker ved at logge sig på den til Gatetrade.net tilknyttede applikation emerge, og de elementer der skal og kan udfyldes er listet op i tabel 9. Rubriknavn Kategori (Obligatorisk) Kort beskrivelse (Obligatorisk) Lang beskrivelse (bør) Beskrivelse Den af RUS angivne kategori. Alle produkter kategoriseres efter RUS. Det er vigtigt, at produkter placeres i de rigtige kategorier, da RUS ikke arbejder med hierarkiske kategoriseringer af varerne. Der er udviklet over kategorier med egenskaber. Det er derfor vigtigt, at finde den korrekte kategori til produkterne. Eksempelvis tonerpatroner. Dette felt er vigtigt i forhold ti en hjælp til køberen om identifikation af produktet, og i forhold til søgeoplevelsen. Denne beskrivelse må maksimalt være på 150 tegn. Der er her retningslinier for forkortelser, detaljeringsgrad af beskrivelsen, tegnsætning, store og små bogstaver. Dette er en længere beskrivelse af produktet, som dog højst må indeholde 1900 tegn. Der kan ikke søges i den lange beskrivelse, og der er derfor ingen regler for tegnsætning og symboler, blot anbefalinger for disse. Her bør i øvrigt være henvisninger til andre produkter der kan eller skal bruges i forbindelse med det pågældende produkt. Side 33

43 ANALYSE AF PERSPEKTIVER Salgbart kvantum (Obligatorisk) Enhed (Obligatorisk) Pris (Obligatorisk) Pris pr. enhed (bør) Valuta (Obligatorisk) Leverandørens navn (Obligatorisk) Producentens navn (bør) Lev. varenr. (Obligatorisk) Prod. varenr. (bør) Billede URL (bør) Geometriske data (bør) Miljømærkning (bør) Toldpositionnr. (bør) Landekode (bør) Holdbarhedsdage (bør) Håndteringsinfo (bør) Emballage (bør) Dato (bør) Gennemløbstid (bør) Alias (bør) Vedhæftet URL (kan) UNSPSC-kode (udfyldes automatisk) Her oplyses den mængde den pågældende vare sælges i. Denne skal sammenholdes med rubrikken pris og pris pr. enhed. Beskriver enheden for produktet (kg, liter, stk. mm.). Prisen for det angivne kvantum. Priserne skal altid angives ekskl. moms, men inkl. afgifter. Prisen pr. enhed oplyses i det tilfælde, hvor salgbart kvantum er større end 1. I tilfælde, hvor salgbart kvantum er 1, er Pris pr. enhed identisk med Pris. Her angives i hvilken valuta prisen er opgivet i. Her benyttes en international standard for forkortelse på tre bogstaver. Eksempelvis angives kroner som DKK. Her registreres leverandørens navn, som skal være registreret og godkendt på Gatetrade.net. Her angives producenten. Her angives leverandørens eget varenummer for den pågældende vare. Her angives producentens varenummer. Her angives billedets URL, som altid skal ligge på en angiven adresse indeholdende visse oplysninger om produktet. Der er ligeledes angivet retningslinier for navngivning, størrelse og format af billeder. Et elektronisk billede sendes til Gatetrade.net. Højde, bredde, længde, vægt og volumen. Her angives oplysninger om eventuelle miljømærkninger, eksempelvis Svanemærket, Dansk Økologimærke eller Elsparefondens eneregiklassemærkning A, B, C. Grundoplysning til brug for logistikberegninger for varer der flyttes over landegrænser. Opgives i forhold til EU/Internationale toldnomenklatur. Koden for produktionslandet. Det antal holdbarhedsdage, der er garanteret fra leveringsdatoen (garantien). Her angives specielle forhold omkring håndtering af varen. Fareklasser, temperaturkrav o.a. Her angives emballagetypen, herunder om der er tale om genbrugsmateriale, returemballage eller om der er tale om andre forhold omkring emballagen der skal specificeres. Angiver datoen for vareindmeldelsen. Angiver perioden fra ordremodtagelsen hos leverandørerne til ordreafsendelsen. Angiver eventuelle alias for varen. Eksempelvis TV/fjernsyn. Et eventuelt link til yderligere beskrivelse af produktet Her angives produktets UNSPSC-kode. tabel 9. Elementer der skal udfyldes i emerge [Gatetrade]. Side 34

44 ANALYSE AF PERSPEKTIVER Processerne forbundet med indtastning af informationer om varer i emerge er illustreret i figur 18. Brug af emerge Processerne er beskrevet i tabel 10. figur 18. Indlæsning af varer i emerge [Gatetrade]. Trin Procesbeskrivelse 1 Leverandøren logger på emerge ( Leverandør dækker både over leverandør, serviceleverandør og hovedleverandør). 2 Klik på Produkter. 3 Klik på Tilføj. 4 Vælg den kategori, som varen skal ligge i. 5 Indtast fællesegenskaber og kategorispecifikke egenskaber (angående korrekt udfyldelse af egenskabsfelterne henvises til emerge-manualen). 6 Klik på Tilføj for at gemme varen i emerge. 7 Trin 5+6 gentages så længe der ønskes nye varer tilføjet denne kategori. 8 Klik på Luk når du ikke ønsker at tilføje flere varer til denne kategori. 9 Der er flere måder at se dine nyindtastede varer på; eksempelvis kan du søge på varer i den kategori hvor du lige har tilføjet dine varer ved at klikke på Rediger og slet og indtaste kategorinavnet i søgefeltet. 10 Når leverandøren er tilfreds med indholdet af kataloget i emerge kontakter han gatetrade.net og beder dem uploade kataloget til markedspladsen. 11 gatetrade.net validerer herefter kataloget vha. såkaldte sweeper rules som bl.a. tester for ekstraordinære prisstigninger. 12 Hvis valideringen er OK sender gatetrade.net en mail til leverandøren og uploader kataloget til markedspladsen. 13 Hvis valideringen ikke er OK kontakter gatetrade.net leverandøren og fortæller ham om fejlene som leverandøren så efterfølgende udbedrer (trin 1-10). tabel 10. Processerne forbundet med indlæsning af oplysninger i emerge [Gatetrade]. Dette kan gøres direkte på emerge, eller kan opstilles i standardiserede regnearkslignende filer, for senere at blive indlæst. Den Offentlige IndkøbsPortal, er en handelsportal oprettet med initiativ fra Statens og Kommunernes Indkøbsportal, SKI, med det formål at skabe tilbud til de offentlige indkøbere om at indkøbe varer fra leverandører elektronisk via af SKI forhandlede prisaftaler. er opbygget som en portal, hvor de enkelte prisaftaler kan findes, og hvor forespørgsler på nye aftaler kan laves. De enkelte indkøb kan så købes på e-handelsportalen DOIP Side 35

45 ANALYSE AF PERSPEKTIVER som har ansvaret og opgaverne forbundet med vedligeholdelse og udvikling af portalen, foreløbigt for en femårig periode. DOIP er yderligere beskrevet i Appendiks: E-business. DOIP s målsætning er på beskrevet som følgende: Det statslige vareindkøb varetages i dag decentralt ved, at de enkelte institutioner handler som selvstændige aktører på varemarkedet og kun i begrænset omfang udnytter de rabatmuligheder, der kan opnås ved, at staten agerer som koncern. Besparelser på statens indkøb kan overordnet opnås på tre måder: Besparelser Lavere indkøbspriser ved bedre koordination og udnyttelse af stordriftsfordele. Administrative besparelser gennem en mere effektiv organisering af indkøbsarbejdet der omfatter alle arbejdsprocesser og hvor indkøbsprocedurerne integreres med de bagvedliggende økonomistyringssystemer. Lavere markedspriser ved at fremme konkurrencen på varemarkedet generelt. Her er elektroniske indkøb en oplagt måde, hvorpå disse rationaliseringsgevinster kan opnås. Herudover har e-handel en række andre effektiviserings- og besparelsesmæssige fordele, bl.a.: Besparelsers områder Besparelser ved anvendelse af elektroniske fakturaer. Elektronisk sagsstyring og udveksling af dokumenter med leverandører. Elektronisk varekatalog, der blandt andet vil reducere søgeomkostningerne og øge gennemsigtigheden af de potentielle besparelser. Løbende optimering af indkøb via en systematisk opsamling af information om indkøbene, f.eks. hvor meget papir købes der ind årligt, anvendelse af rammeaftaler m.m. Lave søgeomkostninger og bedre muligheder for prissammenligninger. Mulighed for at kommunikere billigere og direkte. Det samlede statslige indkøb af varer og tjenester og materiel udgjorde i 1999 ca. 25 mia. kr. og det er vanskeligt at opgøre, hvor store besparelser, der kan opnås ved elektronisk indkøb. Det afhænger bl.a. af sammensætningen af indkøbene på selve sektorområdet, hvor langt de enkelte ministerier allerede er på nuværende tidspunkt med henblik på effektiviseringen af indkøbsprocessen og anvendelse af Internettet til indkøb. Staten har vurderet 22 varegrupper der er velegnede til e-handel [Eplan22]. Disse varegrupper udgør ca. 8 mia. kr. af statens samlede indkøb. [DOIP]. B2G portal DOIP er således en køber ejet B2G portal, som administreres af den private virksomhed Gatetrade.net. Forholdet mellem Gatetrade.net og DOIP kan illustreres som på figur 19 Side 36

46 ANALYSE AF PERSPEKTIVER Den enkelte offentlige indkøber kan på se hvilke aftaler der er gjort med hvilke leverandører, finde DOIP prislister samt oprette forespørgsler på nye aftaler. Forhandlingerne med leverandørerne er fortaget af Statens og Kommunernes Indkøbs service, SKI. Derefter kan de enkelte varer bestilles via til SKI s forhandlede priser. De varer de offentlige indkøbere kan købe på Gatetrade.net, er principielt de samme som alle andre private virksomheder kan købe, forskellen ligger blot i de specielle aftaler SKI har lavet med forskellige leverandører og derfor i prisen. Dette er på figur 19 illustreret ved den stiplede linie om DOIP. figur 19. Sammenhængen mellem Gatetrade.net og DOIP. SKI/DOIP/Gatetrade I kraft af et krav fra statens side om at varegrupperne nævnt i e-plan22 alle skal købes elektronisk af statens indkøbere, vil DOIP få et solidt eksistensgrundlag i form af en årlig omsætning på mindst ca. 8 mia. kr. er en portal der har forsøgt at gøre op med leverancemarkedets problemer. Det er en neutral B2C portal, der sælger vvs-artikler fra producenterne til forbrugerne. Der er mulighed for at søge oplysninger om og købe omkring 3000 forskellige varer, som er illustreret ved forskellige billeder og data se figur 20. Derudover er fragt medregnet i alle handler og priser, og der garanteres en leveringstid på under 48 timer. Det er billigvvs ambition, at udvide så siden ville kunne tilbyde komplette løsninger hvor der også henvises til håndværkere og entreprenører, der kan montere de forskellige løsninger. Ambition figur 20. Skærmbillede fra Side 37

47 ANALYSE AF PERSPEKTIVER Problematisk grundlag Gennemskueligt marked I øjeblikket er blot én vvs-montør tilknyttet konceptet, og ambitionen med at kunne henvise til montører i hele landet er ikke uproblematisk. I dag har håndværkerne ofte betydelige dækningsbidrag på byggevarer og reservedele, og har derfor ingen interesse i at kunderne selv finder billigere tilbud på varer udenom entreprenørerne/håndværkerne, da de så ikke ville tjene de samme penge. Dette koncept kan derfor være problematisk at forene med markedet, som det ser ud i dag. Skulle markedet forandres, ville det derfor indebære, at entreprenørerne enten skulle forhøje timelønnen, eller ikke tjene så meget. Det er projektgruppens vurdering, at entreprenørerne ville forhøje timelønnen tilsvarende, så de penge der ikke ville blive tjent på byggevarer og reservedele, ville blive tjent ind på en forhøjet timeløn. Dette ville måske give den samme pris i denne forbindelse, men de forskellige parter ville tjene penge på kernekompetencer i stedet, og der ville blive åbnet op for et mere gennemskueligt marked, hvor de forskellige parter ved hvad de betaler for. Udover siden har folkene bag også oprettet siden som fungerer som en inspirationsside, hvor mange af produkterne bliver præsenteret ved flashanimationer, se figur 21 [macromedia]. Der er her mulighed for at se varerne, og derefter bestille varerne på billigvvs, hvor der blot er billeder med tilhørende tekst af varerne. Betalingen af varer foregår direkte med enten Dankort, VISA eller Danske Netbank, og transporten foregår ved fragtfirmaer eller Post Danmark. figur 21. Skærmbillede fra Dækningsbidrag billigvvs tilbyder betydelige besparelser på anskaffelsen af vvs-artikler ved at overtage dele af byggevareleverandørernes opgaver, nemlig ordre og salgsfunktionerne. Byggevareleverandørernes tredje opgave logistik, overtages af producenterne. billigvvs har på denne måde forsøgt at gå uden om byggevareleverandørerne og deres dækningsbidrag. Til gengæld er et nyt dækningsbidrag opstået i kraft af at billigvvs skal tjene penge. Dette dækningsbidrag kan dog ikke sammenlignes med byggevareleverandørerne, da billigvvs ikke har nær de samme udgifter, der skal dækkes ind, da de ikke beskæftiger nær samme antal personer, og ikke har betydelige aktiver og anlægsomkostninger. På logistikfunktionen som efter dette koncept bliver overtaget af producenterne vurderes der af projektgruppen ikke at være væsentlige besparelser ud fra et holistisk Side 38

48 ANALYSE AF PERSPEKTIVER synspunkt, da producenterne vil have lignende udgifter i forbindelse med logistikken. De besparelser billigvvs tilbyder ligger altså i besparelser i forhold til byggevareleverandørernes salg og ordrefunktioner, entreprenørernes dækningsbidrag og en større konkurrence mellem producenterne. Derudover bidrager billigvvs til at gøre markedet mere gennemsigtigt og overskueligt. Digitalt udbud Udbudet fungerer i dag så udbudet bliver varslet i avis, fagblade eller lignende. Interesserede kan sende en anmodning om at få udbudsmaterialet tilsendt, udforme et tilbud og sende tilbuddet til ingeniøren, arkitekten eller bygherren alt efter entrepriseform. Tilbuddene bliver åbnet, sammenlignet og et eller flere tilbud bliver valgt alt efter entrepriseform. Udbudet og tilbudene er efter forholdende i dag bestående af to elementer, arbejdslønnen og materialerne, se figur 22. figur 22. Udbud og tilbud. Den nye tilbudslov åbner op for brug af digitalt udbud, og derved brug af objektorienteret modeller i udbudssituationen, hvor de enkelte parter kan gøre brug af f.eks. en IFC-model i forskellige programmer, se Appendiks: Standarder. Eksempelvis kan ingeniøren lave statiske beregninger og entreprenøren kan hente styklister og bruge dem direkte i sit beregningsprogram. Ny tilbudslov Ved at lægge udbudsmaterialet i digitalt udbud, og lade entreprenørerne byde digitalt, evt. ved hjælp af standardiserede skemaer og databaser, vil entreprenørernes tilbudsgivning blive lettere, mere overskuelig og mere sikker. Ved brug af objektorienteret modeller vil det være muligt at dele udbudet op i materialer og arbejdsløn, så entreprenørerne kun skal byde på arbejdslønnen, og leverandørerne og producenterne byder på leverancerne af byggematerialer, eller bygherren selv fandt byggevarerne på anden vis. For at sikre en implementering af et digitalt udbud, vil det være nødvendigt at skabe en ensartethed i måden og strukturen der bliver udbudt på. På denne måde skabes der incitament for implementering i de enkelte virksomheder, men også for udvikling af nyt software. figur 23. Digitalt udbud og tilbud. Side 39

49 ANALYSE AF PERSPEKTIVER Digitalisering af udbudet Som det kan ses på figur 23, er oplysningerne placeret centralt og risikoen for redundante data er minimeret, det er også muligt for de enkelte parter at hente de informationer de skal bruge for at lave et tilbud. En digitalisering af udbudet vil betyde en mere overskuelig tilbudsgivning hos entreprenørerne, og mere overskuelig vurdering af tilbudene hos bygherren. På sigt vil brug af digitalt udbud sikre en større konkurrence på materialerne og dermed billigere varer, pga. mindre omkostninger forbundet med tilbudsudarbejdelsen og at flere vil byde på de enkelte opgaver. E-service E-service er et vilkårligt aktiv en virksomhed stiller til rådighed på Internettet, med henblik på at skabe nye indtjeningsmuligheder og/eller opnå større effektivitet [e-service]. E-service er et begreb under e-business, som bl.a. dækker følgende områder. Præsentation af produkter. Kunden kan følge varernes processer. Hotline. Produktpræsentation Internettet åbner op for alternative måder at præsentere en virksomheds produkter på. Computerfirmaet DELL giver på deres hjemmeside kunden mulighed for at se produktet i en interaktiv model, hvor kunden kan se produktet fra alle vinkler ved med museknappen at dreje på modellen. Kunden kan zoome ind på forskellige områder, og få informationer om de enkelte elementer i produktet, se figur 24. Roterbar 3D-model figur 24. 3d-model af bærbar computer [ Konfigurere personligt produkt Erstatte personlig kontakt Derudover er det muligt for kunden at få informationer om de forskellige muligheder og konfigurationer DELL tilbyder, for derefter at konfigurere produktet efter egne behov og ønsker, og direkte få en pris. Kunden kan så i en iterativ proces konfigurere produktet, så det til sidst stemmer overens med et eventuelt kompromis mellem pris, behov og ønsker, og kunden kan derefter forholdsvist nemt bestille produktet. Dette er et forsøg fra DELL s side om at erstatte den personlige kontakt med kunden, og den fysiske præsentation af produktet. Kunden behøver Side 40

50 ANALYSE AF PERSPEKTIVER derfor ikke at skulle ud i en butik for at vælge et produkt, men har mulighed for at vælge, konfigurere og bestille produktet over Internettet. DELL kan på denne måde opretholde en konkurrencedygtig pris idet omkostningsfulde butikker og servicemedarbejdere kan spares. DELL er et eksempel på hvordan produktpræsentationer på Internettet med fordel kan være en erstatning for den fysiske præsentation og rådgivning om et produkt. Ved at præsentere et produkt på Internettet er der mulighed for en interaktiv søgning på informationer fra kundens side, som på denne måde kan finde netop de informationer der søges, og får bedre indblik og indflydelse på produktet. Andre virksomheder vælger blot at lave en beskrivelse af produkterne med eventuelt et tilhørende billede. For at sådanne præsentationer skal kunne fungere uden kunden skal i en butik for at se produktet og eventuelt vælge mellem alternativer, er det en forudsætning, at kunden har en baggrundsviden om produktet og dets alternativer, der gør at kunden er i stand til at vælge produktet på baggrund af pris, leveringstid m.m. Hos mange virksomheder er det desuden muligt at se om et produkt er på lager, og hvor lang leveringstid der er på forskellige produkter. En produktpræsentation kan også med fordel indebære informationer om virksomheden, der fortæller kunden, at netop denne virksomhed er værd at handle med. Det kunne være informationer om virksomhedens kundepolitik, miljøpolitik, garantier m.m. Informationer, der fortæller kunden, at netop denne virksomhed skiller sig ud fra andre virksomheder med lignende produkter på andet end prisen. Produktets processer Flere virksomheder har indført forskellige koncepter der går ud på at kunden efter at have bestilt et produkt har mulighed for at følge med i hvor produktet befinder sig fysisk, og hvilke processer produktet skal gennemløbe før kunden kan få sit produkt leveret. Post Danmark har forsøgt sig med et sådan koncept, hvor de enkelte pakker bliver forsynet med en stregkode, som så igennem pakkens forløb igennem forskellige posthuse bliver registreret. Kunden kan så på Post Danmarks hjemmeside med en kode følge med i hvor pakken befinder sig. Dell har også oprettet en lignende service, hvor kunden før købet af produktet kan se hvilke processer produktet skal gennemløbe, og efter bestillingen kan se hvor i procesrækken produktet befinder sig. Kunden får desuden en når produktet er afsendt fra fabrikken. Andre muligheder i denne forbindelse er eksempelvis brug af GPS, hvor det ville være muligt for kunden præcist at følge med i hvor et produkt befinder sig geografisk. Ved større projekter der strækker sig over længere tid som eksempelvis et byggeri er det muligt at opstille webcams, så det er muligt for interesserede parter at følge byggeriet online og direkte. Ved implementering af webcam på projektwebben er det muligt at de forskellige involverede parter kan følge byggeriet direkte uden at skulle ud på byggepladsen, og kan derfor i nogle tilfælde spare betydelig tid. Brug af GPS Brug af webcam Hotline En hotline over Internettet, er en serviceydelse mange virksomheder gør brug af. Denne service kan deles op i tre kategorier: Side 41

51 ANALYSE AF PERSPEKTIVER Selvservice. Automatiserede -agenter. Personlig service, hvor der er mennesker involveret. Selvservice -agenter Personlig service En mulighed for e-service er selvbetjening. Det vil sige, at man lader kunderne servicere sig selv på Internet. Kunderne kan finde forskellige oplysninger om hvordan et problem eller en udfordring løses, ved søgning i en vidensdatabase, eller ved at kigge i en FAQ-sektion, Frequently-Asked Questions, hvor tidligere og oplagte spørgsmål er besvaret. Et eksempel på dette, er vaskemiddelproducenten OMO, hvor det er muligt på deres hjemmeside i en database at finde tips og råd i forbindelse med benyttelse af produktet [digitalestrategier]. -agenter, der automatisk frembringer svar på kundens elektroniske forespørgsler, er meget udbredte hos de førende online-virksomheder i udlandet. En måde at spare både menneskelige og økonomiske ressourcer på i en svar-proces er at lade en intelligent elektronisk agent, et avanceret svarprogram, screene de indkommende s. Disse programmer virker som en slags receptionist, der ved, hvad der skal gøres ved en mail med f.eks. "send mig venligst en prisliste". Det intelligente -program har så en række "standard-svar" og udvælger ud af dem et passende svar og sender det til kunden. Det vedlægger tilmed en aktuel prisliste. bliver skræddersyet til den enkelte kunde, på samme måde som direct mail, og mange kunder vil ikke ane, at de rent faktisk ikke har haft kontakt med et menneske, men med en digital agent. Der ligger selvfølgelig en stor udfordring i at en sådan intelligent svaragent svarer rigtigt i forhold til det spurgte, og kunden ikke får mærkelige svar i forhold til det spurgte [digitalestrategier]. For de mange danske virksomheder, som endnu ikke anvender de automatiserede eller intelligente svar, er den personlige service en væsentlig omkostning, men også et konkurrenceparameter, hvis man udnytter denne personlige kontakt rigtigt. Det er vigtigt, at den service, man yder, lever op til de krav, som de digitale kunder stiller. Når kunden har sendt en , er det ikke sikkert, at han eller hun forventer at få et svar tilbage inden for få timer. Men det er højst sandsynligt, at kunden vil blive irriteret, hvis der ikke kommer et svar inden for den samme dag. Omvendt kan en service, der overgår ens forventninger, skabe en stærk relation til virksomheden og gøre kunden til ambassadør [digitalestrategier]. Side 42

52 ANALYSE AF PERSPEKTIVER Materialeflow i leverancekæden Projektgruppen har i figur 25 samlet op på de perspektiver projektgruppen synes hensigtsmæssige i denne sammenhæng med hensyn til e-business i byggeriet. figur 25 bliver efterfølgende beskrevet, og bliver delt op i digitaltog fysiskmaterialeflow. figur 25. Materialeflowet gennem leverancekæden. Digitale materialeflow Alt efter udbudsform udarbejdes et udbudsmateriale af ingeniøren og eller arkitekten i samarbejde med bygherren. Som inspiration til dette udbudsmateriale benyttes online produktkataloger fra producenterne og eventuelt også fra byggevareleverandørerne. Dette udbudsmateriale lægges på Internettet eventuelt delt op i arbejdsløn og materialeudbud. Hvis entreprisesummen overskrider EU s tærskelværdier skal der også være udbud på rådgiverydelserne. Entreprenørerne, byggevareleverandørerne, Side 43

53 ANALYSE AF PERSPEKTIVER producenterne og eventuelt også ingeniøren og arkitekten afgiver bud på opgaven. I forbindelse med projekteringen trækkes på producenternes og eventuelt byggevareleverandørernes produktkataloger, som eventuelt ligger som standardiserede objekter på en portalsmarkedsplads. Under og efter projekteringen lægges projektmaterialet tilgængeligt på byggeriets projektweb, så de involverede parter alle kan følge med i projektet, og kan planlægge derefter. Entreprenørerne kan begynde at planlægge byggeriet, og byggevareleverandørerne og producenterne kan planlægge leverancestrømmen. Fysisk materialeflow Det fysiske materialeflow består nu stort set kun af selve leverancestrømmen, hvor råvareleverandørerne leverer råvarer til producenterne, som leverer til både byggevareleverandørerne og entreprenørerne. Byggevareleverandørerne leverer byggevarer til entreprenørerne, som udfører byggeriet, og afleverer det færdige byggeri til bygherren. Derudover har de enkelte led kontrakter med hinanden. Større konkurrence Leverandørerne med i planlægningen Opsamling Denne produktflowsmodel åbner op for et mere digitalt materialeflow, som efter projektgruppens vurdering ville give et mere overskueligt marked, med større konkurrence på pris og kvalitet. Ved at samle de enkelte produktkataloger i en samlet database, og kunne sammenligne disse på kvalitet, pris, leveringstid o.a. ville det kræve en større opmærksomhed fra leverandørernes side om at blive mere konkurrencedygtig. Skjulte og indviklede rabatordninger ville forsvinde, og det monopollignende marked ville blive mere frit. Derudover ville projekteringen blive mere overkommelig ved objektorienterede produktmodeller, en mere præcis projektering ville være mulig i forhold til bygherren, og risikoen for fejlprojekteringer og sparerunder ville derfor blive minimeret. En af de store problemer i dag er, at der ofte forekommer fejl i leverancerne til byggepladsen. Ved opbyggelse af et koordineringssamarbejde over eksempelvis en projektweb mellem leverandørerne og entreprenørerne, ville leverandørerne være med i planlægningen af leverancerne, og derfor have bedre muligheder for at imødekomme krav fra entreprenørerne, da de bedre ville kunne planlægge leverancer og egne lagre. En effektiv projektweb ville derudover give mulighed for at entreprenørerne under opførelsen af byggeriet altid ville kunne hente det nyeste tegningsmateriale, så håndværkerne på byggepladsen altid ville have opdaterede planer, og ikke stå med forældede tegninger på grund af et system hvor opståen af redundante data er mulig. Bygherren ville få større indflydelse på materialevalg, da valget af materialer sker hos bygherren i samarbejde med ingeniøren og arkitekten, og ikke hos entreprenørerne. Fragmenteret byggeri 5.2 Standarder i byggeriet IT-anvendelsen i den danske byggebranche er fokuseret på anvendelse internt i virksomhederne, hvilket bl.a. bunder i at byggesektoren er for fragmenteret til at fremsætte en fælles standard i byggeriet, og derfor er der intet incitament for softwareproducenterne til at udvikle programmer til brug på tværs af virksomhederne. Side 44

54 ANALYSE AF PERSPEKTIVER Disse forhold giver ikke de enkelte virksomheder og IT-branchen et incitament for at udvikle tværfaglige IT-systemer, samtidig med at der ikke er en enkelt branche/virksomhed der kan sætte standarden, som i f.eks. i bilbranchen. Der er bl.a. derfor at det offentlige kan spille en stor rolle ved at udstikke i hvilken retning IT-udviklingen skal tage, og sikre at IT-udviklingen er softwareuafhængig. Ved brug af standarder i leverancekæden er det muligt at anvende en terminologi alle parter er enige om, og derved er alle parter enige hvad de enkelte ting står for. Dette gør at risikoen for misforståelser kan reduceres. I det følgende vil forskellige perspektiver i benyttelse af eksisterende standarder blive beskrevet, for en gennemgang af standarderne henvises til Appendiks: Standarder IFC i leverancekæden I dette afsnit beskrives de muligheder der er for anvendelse IFC-modeller i leverancekæden. Et kendetegn ved IFC-modeller er at standarden er et åbent format, hvorved der fås en frihed i valg af de programmer der anvendes, i forhold til lukkede formater der låser brugeren til bestemte leverandører af software, f.eks. dwg-formatet, som er et Autodesk filformat. Som det ses på figur 26 er IFC tænkt som en model, hvor alle aspekter af et byggeprojekt indgår, og hvor det er muligt at gøre brug af hinandens viden. Åbent format figur 26. Elementer i en IFC-model [IAI]. Formålet med anvendelse af en IFC-model i en byggesag er at samle alle informationer i én model, hvorefter det vil blive muligt for de enkelte parter at trække de informationer ud af modellen der er relevante for dem, f.eks. kan entreprenøren trække styklister ud i forbindelse med tilbudsgivningen. En anden fordel ved brug af IFC-modeller er, at slutbrugeren får en vituel bygning i form af en digital bygningsmodel der kan følge den fysiske bygning i hele dens levetid, hvorved det altid er muligt at få de nyste informationer om bygningen, f.eks. hvor rørføringen ligger efter sidste renovering. Det kræver en helt anden holdning i byggebranchen, hvis en IFC-model skal benyttes idet det er en tværfaglig model, og de enkelte parter skal være villige til at dele informationer mellem hinanden. En mulig udformning for anvendelse af IFC-modeller er illustreret på figur 27. Side 45

55 ANALYSE AF PERSPEKTIVER De enkelte producenter har lavet IFCmodeller over deres produkter, og arkitekt/ingeniør kan benytte disse som byggeklodser i en bygningsmodel. Selve Processen påbegyndes med at bygherren i samarbejde med arkitekt/ingeniør udarbejder en IFCmodel over hele projektet, der skal afspejle de behov bygherren har. Når behovsafklaringen er fastlagt kan en egentlig projektering udføres af arkitekt/ingeniør, og opdatere IFCmodellen med de specifikationer bygningen skal have. Ved udbudet bliver grundlaget IFCmodellen, hvor krav og specifikationer er angivet, entreprenøren kan hente styklister mv. fra modellen, og derved få en hurtigere, billigere og mere sikker tilbudsgivning. Byggevareleverandørerne kan hente styklister og arbejdsbeskrivelser ud af IFC-modellen, og i samarbejde med entreprenøren planlægge leverancerne af de enkelte produkter til byggepladsen, for at sikre at de rigtige produkter er der, når de skal bruges. figur 27. IFC-model implementeret i leverancekæden. Som det ses på figur 27 skal det være muligt for de involverede parter at have adgang til IFC-modellen, hvilket betyder at den skal placeres et centralt sted, som kunne være en projektweb. Der skal udarbejdes retningslinier for hvordan IFC-modellen holdes opdateret og hvem der har ansvaret internt i de enkelte virksomheder EDI i leverancekæden I dette afsnit beskrives de perspektiver der vil være ved brug af en fælles EDI-standard i den danske byggebranche, EDI står for Electronic Data Interchange. EDI er en standard, der muliggør elektronisk dokumenthåndtering mellem forskellige IT-systemer, og implementeres med henblik på at minimere manuelle indtastninger i eksempelvis økonomisystemer i forskellige virksomheder. Dette betyder, at fakturaer, ordrebekræftelser og lignende automatisk bliver indsat de rigtige steder i de handlende virksomheders systemer ved handel over Internettet. Dette kan være med til at spare væsentlige omkostninger forbundet med manuelle Side 46

56 ANALYSE AF PERSPEKTIVER indtastninger og dokumenthåndtering generelt. Eksempelvis kan en vare bestilles hos en virksomhed, hvor et EDI-system undersøger om varen er på lager, ændrer lagerstatusen og sørger for de nødvendige processer går i gang med hensyn til at afsende varen. Derudover sendes en faktura til den købende part, som automatisk lægges ind i økonomisystemet hos denne virksomhed. Ved brug af EDI kan der skabes visse fordele hos de enkelte aktører i dansk byggeri. Disse er opstillet i tabel 11. For yderligere beskrivelse henvises til Appendiks: Standarder. Aktør Bygherre Rådgivere Entreprenør Leverandør Beskrivelse Bygherren vil få et sammenhægende digitalt materiale i en byggesag. Gennem digitalt materiale reducerer bygherren administrationen ved eksempelvis udbud, sagsstyring mv. Det er muligt at hente elektronisk information fra det offentlige eksempelvis kort. Ved udarbejdelse af projektmateriale kan eksisterende data genbruges. Der opnås adgang til digitalt udbudsmateriale, og herved vil tilbudsgivningen fra entreprenørens side blive mere sikker, og derved få et økonomisk overblik. I tilfældefælde af tvister er der en bedre dokumentation ved brug af centralt placerede digitale modeller. Der opnås besparelse i forbindelse med administrationen, der spares penge på modtagelse af ordre og lagerstyring. tabel 11 Fordele ved brug af EDI-systemer. Denne standard er relevant at implementere i forhold til handel på Internettet. Det er blot en forudsætning at alle parter har implementeret EDI i deres systemer for at få fuldt udbytte af de fordele standarden tilbyder. 5.3 Produktionsfilosofier i byggeriet Den danske byggebranche er ved at opdage, hvordan der er muligt at forbedre prisen, produktiviteten og kvaliteten af danske byggeri. Dette er bl.a. sket på baggrund af en del forsøgsprojekter By- og Boligministeriet udformede i 1998, de fleste af disse forsøgsprojekt havde baggrund i at forbedre samarbejdet mellem de implicerede parter. Et af de projekter der er gennemført er Projekt Nye Samarbejdsformer, hvor baggrunden var: Denne (traditionelle) arbejdsform medfører et potentielt kommunikationsproblem mellem bygherre og entreprenør i form af risiko for misforståelser af bygherrens intentioner eller bevidst udnyttelse af uklarheder i udbudsgrundlaget By- og Bolig ministeriet vil søge at ændre denne situation ved at tilskynde til, at der lægges mere vægt på samarbejde mellem de forskellige parter i et bygger [Samarbejdsformer]. Projekt Nye Samarbejdsformer Side 47

57 ANALYSE AF PERSPEKTIVER Resultaterne af Projekt Nye Samarbejdsformer er kort opsummeret [Samarbejdsformer]: Væsentlige økonomiske besparelse (5-20 %) i projektering og udførelse samtidig med mulighed for øgede dækningsbidrag for byggevirksomhederne. Øget byggekvalitet gennem tættere og mere tillidsfuldt samarbejde. Færre ressourcer, som bindes i tvister og ingen syn/skøn og voldgift. Et bedre samarbejdsklima i hele byggeprocessen. De deltagende parter i Projekt Nye Samarbejdsformer ønsker stadig at benytte og deltage i projekter hvor der anvendes nye samarbejdsformer, dette kunne tyde på at byggebranchen er ved at få øjnene op for andre muligheder for at samarbejde Udvikling i andre brancher I andre industrier har der været en stigende international konkurrence mellem virksomheder i samme branche. Der har derfor været større behov for innovation end i byggebranchen. Et af de bedste eksempler er bilindustrien, hvor der er sket en udvikling af både teknologien og den måde hvorpå der arbejdes sammen, f.eks. er de fleste af produktionsfilosofierne, som er blevet benyttet i de senere år, udarbejdet i bilindustrien. De japanske bilfabrikanter kunne sælge deres biler billigere, samtidig med at der var mere udstyr i bilerne. Derfor var både amerikanske og europæiske bilfabrikanter nødt til at ændre den måde de fabrikerede biler på. Der blev derfor iværksat flere forskningsprojekter der kunne afklare disse forhold, og både amerikanske og europæiske bilfabrikanter kunne se en fordel i at begynde at innovere produktionsgangene. Fokus på Kernekompetencer Større virksomheder har indset at det ikke er muligt at have alt under et tag, så derfor er de begyndt at klassificere deres egne processer og definere kernekompetencer, hvorefter der sker en outsourcing af de resterende processer. Dette kan til dels skyldes billige lønninger andre steder i verden, eller et ønske om at forblive førende i kernekompetencerne. Ved outsourcing af flere af virksomhedens processer er der behov for andre virkemidler til at arbejde sammen på end før, og her kan der hentes meget inspiration fra industriens produktionsfilosofier. En anden grund til at der har været stor brug af forskellige produktionsfilosofier i industrien er, at der med informationssamfundet er sket en større globalisering, hvorfor det er nødvendigt at vide hvor de enkelte samarbejdsparter står, og hvordan virksomhederne forholder sig overfor hinanden. I andre industrier har der været en stor udvikling i hvordan forskellige niveauer i leverancekæden samarbejder, hvilket har givet sig udslag i flere forskellige produktionsfilosofier. Disse foreskriver hvordan de enkelte virksomheder skal forholde sig til leverancekæden både internt og eksternt, se Appendiks: Produktionsfilosofier. Der er flere fælles træk for de enkelte produktionsfilosofier, se tabel 12. Side 48

58 ANALYSE AF PERSPEKTIVER Primært fokusområde Produktionsfilosofi Samarbejde Produktudvikling Procesoptimering Omfang SCM Logistik Internt og Hele leverancekæden Ja Ja eksternt JIT Kvalitet Internt og Nej eksternt Ja Leverandører CE Produktudvikling Internt Ja Ja Virksomheden LP Kvalitet Internt Nej Ja Virksomheden BPR Procesoptimering Internt Nej Ja Virksomheden DVV Netværk Eksternt Nej Nej Hele leverancekæden Partnering Samarbejde Eksternt Nej Nej Hele leverancekæden tabel 12. Fokusområder for de enkelte produktionsfilosofier, se Appendiks: Produktionsfilosofier. I den danske byggebranche er der givet tilskud fra det offentlige til udviklingsprojekter, der skal påbegynde en udvikling af den danske byggebranche. Den manglende innovation i byggebranchen kan have mange årsager, bl.a. kan det skyldes at byggeriet er et stolt erhverv hvor der er en generel holdning om at produktionen ikke kan ændres væsentligt Produktionsfilosofier i leverancekæden I dette afsnit reflekteres der over hvordan de enkelte produktionsfilosofier kan benyttes til forbedringer af leverancekæden. Supply Chain Management Et af hovedelementerne i SCM er at undgå en suboptimering af processer, og fokusere på hele processens vinding gående fra råvarer til det færdigt leverede produkt, i stedet for fokusering på egen vinding. Side 49

59 ANALYSE AF PERSPEKTIVER figur 28. Flow i forsyningskæden. Som det ses på figur 28 vil det i en SCM situation være bygherren der har en kontrakt med selve forsyningskæden, og det er forsyningskæden der leverer den færdige bygning til bygherren. Der forsøges at optimere leverancekæden og ressourcerne internt i kæden, for at nå kundens behov. Dette kan opnås ved at hver part optimerer deres kerneprocesser med hensyn til hele leverancekæden. På figur 28 er en optimal situation vist, hvor hver part er fuldt integreret i leverancekæden, og tilsammen har afgivet et bud til bygherren for det aktuelle byggeri. Internt i kæden er lagrene reduceret til et minimum, der fortages enten udgangskontrol eller indgangskontrol, derudover anvendes åbne kalkulationer. Selve produktflowet påbegyndes når forsyningskæden får kontrakt med en bygherre, hvorefter arkitekt/ingeniør påbegynder en projektering af byggeriet, med input fra hele leverancekæden både med hensyn til pris og kvalitet, men også om hvornår de enkelte varer kan leveres. Arkitekt/ingeniør får udleveret produktkataloger til brug i projekteringen, og der udarbejdes et tegningsmateriale, et udførelsessæt, til entreprenøren, som byggeriet skal udføres efter, og arbejdssæt til producenterne, som f.eks. skal levere betonelementerne. Råvareproducenterne leverer råvarer til producenterne, som igen leverer byggeelementerne til leverandørerne. Leverandørerne planlægger i samarbejde med entreprenørerne de enkelte leverancer, så de rigtige produkter kommer i den rigtige rækkefølge og den rigtige tid til byggepladsen. Entreprenøren opfører byggeriet med teknisk bistand fra arkitekt/ingeniør. Når byggeriet er færdigt, afsluttes byggesagen med at leverancekæden leverer et færdigt byggeri til bygherren, som lever op til hans behov. Just-in-Time Et af hovedelementerne i JIT er anvendelsen af trækprincippet, og en udjævning af flowet i produktionen. Ved indførelse af JIT implementeres et system hvor, f.eks. entreprenør og byggevareleverandør er tæt knyttet til hinanden, se figur 29. figur 29. Anvendelse af JIT. De to aktører har et tæt knyttet informationssystem, hvor entreprenøren udveksler informationer til sin leverandører, dette kan være nye ordrer, Side 50

60 ANALYSE AF PERSPEKTIVER tegninger mv., hvorefter leverandøren selv tager initiativ til at opdatere sin lagerbeholdning mv. I tæt samarbejde mellem de to parter sker leverancerne til byggepladsen på det tidspunkt, der er brug for de enkelte produkter, således der ikke sker fejlleverancer, og byggeriet må stå stille. Ved anvendelse af JIT skal der fokuseres på ikke blot at få en optimering mellem entreprenør og byggevareleverandør (suboptimering), men sikre at trækprincippet i hele leverancekæden, for yderligere beskrivelse se Appendiks: Produktionsfilosofier. Concurrent Engenering Tankerne omkring CE er relevant set i forhold til de effektivitetsproblemer der er i byggeriet. Byggeriet kan groft sammenlignes med produktudvikling, da de fleste byggerier er forskellige fra hinanden. De to vigtigste elementer i CE er at tage udgangspunkt i kundens behov samt vertikalt at integrere forskellige processer. Ved implementering af CE sker der internt i virksomheden en fokusering på hvad bygherrens behov er, og derved en ændring af de forretningsgange der benyttes internt i virksomheden. Programfasen Fokusering på bygherrens behov Fase Integrering Projekteringsfasen Udførelsesfasen Brugsfasen figur 30. CE i byggeriet. Tid figur 30 viser byggeriets traditionelle fire faser, startende på samme tidspunkt, dette er CE overført direkte til byggeriet, og ved integration af CE i byggeriet vil der kunne mærkes en forbedring i at bygherrens behov i større grad bliver opfyldt, samt at byggetiden bliver reduceret. For at sikre et samarbejde på tværs af de enkelte faser, er det nødvendigt med nogle modeller der kan anvendes tværfagligt, til dette formål kunne IFC-modeller anvendes idet de netop udvikles til brug på tværs af de faglige grænser. I de senere år har begrebet partnering vundet indpas i den danske byggebranche, partneringbegrebet har en del tilfælles med CE, da de hver især prøver at skabe et parallelt forløb af faserne. Partnering bygger på principper som tillidsfuldt samarbejde, integrering af de udførende i projekteringen mv., hvilke er elementer der indgår i CE for yderligere beskrivelse se Appendiks: Produktionsfilosofier. Lean Production Hovedelementerne i LP er en optimering af materialeforbruget, og at der opnås storproduktionsvolumen med differentierede produkter. Det grundlæggende er at slanke produktionen ved at skære alle ikke værdiskabende aktiviteter væk, for at opnå en optimering af leverancekæden. Et andet aspekt er at LP arbejder med forholdet mellem de enkelte virksomheder, idet der ønskes et tæt samarbejde baseret på tillid. Tæt samarbejde Side 51

61 ANALYSE AF PERSPEKTIVER En indførelse af LP i byggeriet vil medføre at byggevareleverandøren i større byggesager blive fjernet fra leverancekæden eller skal omlægge kernekompetencer og forretningsområder, da de mange tilfælde ikke giver en reel værdiforøgelse til byggeriet, se figur 31. Selve produktflowet påbegyndes med at arkitekt/ingeniør får en kontrakt med bygherren på et byggeri. Der påbegyndes en projektering af byggeriet, arkitekt/ingeniør får udleveret produktkataloger til brug i projekteringen, og der udarbejdes et tegningsmateriale. Råvareproducenterne leverer råvarer til producenterne, som leverer til entreprenørerne. I et samarbejde mellem entreprenørerne og producenter planlægges de enkelte leverancer, så leverancerne til byggepladsen er i orden, og entreprenøren opfører byggeriet, med teknisk bistand fra arkitekt/ingeniør. figur 31. LP i byggeriet. Forskellige forudsætningerne Fokusere på kernekompetencer Problemstillinger ved implementering af LP er at forudsætningerne fra projekt til projekt er anderledes, dette kan gøre at der i det ene projekt er visse processer der ikke er værdiskabende, mens det i andre projekter er de samme processer der er værdiskabende, f.eks. i mindre byggerier er logistikfunktionen ikke særlig relevant, mens den i større byggerier er med til at skabe et bedre flow i byggeprocessen. BPR Det centrale i Business Proces Reengineering er at kunden skal i fokus, og at der fokus på forretningsprocesser, for derved at kunne redesigne de processer, der er internt i virksomheden. Dette gør at hver virksomhed i leverancekæden skal fokusere på egne kernekompetencer og forbedre dem med fokus på kundens behov. Ved implementering af BPR fokuseres på en kortlægning af kernekompetencerne, hvorefter der sker en outsourcing af de resterende processer. Det er vigtigt i den forbindelse at sikre at der ikke sker en suboptimering af produktionen. figur 32. Illustration af de enkelte faser ved indførelse af BPR [Produktionsfilosofier]. Side 52

62 ANALYSE AF PERSPEKTIVER Det er vigtigt for de involverede parter at have fokus på behovet for en forbedring af byggeriet, for derefter at kortlægge de processer der foregår i en byggesag. Efter kortlægningen er det nødvendigt, at de enkelte parter er enige om hvordan og hvorfor visse processer skal ændres, for derefter at implementere disse ændringer. Den Virtuelle Virksomhed Hovedelementet i DVV er at et antal virksomheder danner et netværk, hvor de er fælles om et enkelt projekt hvorefter samarbejdet afbrydes. Samarbejde om ét projekt Bygherren udbyder en byggesag, hvor de enkelte parter tilknyttet et byggeri, går sammen og danner et netværk hvor de hver især tilfører netværket sine kernekompetencer som på figur 33. Virksomhederne der indgår i netværket deltager alle på lige fod, men beslutningskompetencen er dog forskellige i de forskellige faser. figur 33. Illustration af den Virtuelle virksomhed Internt i netværket er der aftalte dækningsbidrag mv., og når bygningen er opført ophører samarbejdet, og bygningen bliver overdraget til bygherren. Det er nok ikke muligt at danne en fuldstændig virtuel virksomhed i byggeriet, da outputtet er fysisk. Det vil være muligt at danne en virtuel virksomhed i projekteringsfasen, hvor der med fordel kunne benyttes en IFC-model til informationsudveksling, f.eks. over en projektweb Opsamling I dette afsnit diskuteres hvordan nogle af de i afsnit 4.4 Problemstillinger i leverancekæden opstillede problemstillinger kan afhjælpes i henhold til de beskrevne produktionsfilosofier. Ved implementering af SCM, CE og JIT elementer kan fås materialeflowet, opstillet i figur 34. Side 53

63 ANALYSE AF PERSPEKTIVER figur 34. SCM og JIT elementer i byggeriet. Tillidsfuldt samarbejde Det gør sig her gældende, at der ved brug af JIT elementer vil kunne opnås en bedre kommunikation om hvornår de enkelte leverancer skal være på byggepladsen, samtidig med en indførelse af trækprincippet i leverancekæden. Ved implementering af SCM lignende elementer, vil de enkelte parter have et tillidsfuldt samarbejde, hvor der bl.a. kunne bruges åbne kalkulationer, og fælles produktudvikling. Derved kan de skjulte rabatordninger reduceres, og bygherren får et overskueligt og gennemsigtigt marked. Ved brug af CE elementer fås en bedre kommunikation mellem de involverede parter, og ved brug af tværgående datamodeller fås bedre kommunikation mellem de enkelte faser. Side 54

64 ANALYSE AF PERSPEKTIVER De enkelte parter tilfører byggeriet værdi, og ved et marked med større gennemsigtighed, vil priskonkurrencen og kvaliteten blive større, og derved billigere for bygherren. Ved at byggevaremarkederne bliver en integreret del af et byggeri vil der også på denne front opnås en større konkurrence, og igen et bedre kvalitetsmæssigt og billigere byggeri til bygherren. Vigtige elementer i både SCM og JIT er at kunden skal i fokus, dette vil betyde at bygherren vil få større indflydelse på byggeriet, både i henhold til udformning, men også valg af materialer. Side 55

65

66 PROBLEMFORMULERING 6 PROBLEMFORMULERING Dette kapitel indeholder projektets problemformulering. Først vil baggrunden for problemformuleringen blive beskrevet, hvorefter projektets problemformulering er opstillet. Efter endt analyse af de eksisterende forhold i leverancekæden, er der fremkommet et antal problemstillinger. Problemstillingerne bærer præg af, at der i byggeriet er en manglende innovation, og at de enkelte parter hver især prioriterer egne fordele frem for et holistisk syn på hele byggeprocessen i sin helhed. Dette er en faktor, der betyder, at de enkelte virksomheder optimerer deres processer internt, og en suboptimering opstår. Byggeriets parter er generelt for dårlige til at samarbejde, og en effektiv tværfaglig IT-anvendelse er derfor svær at indføre. Manglende innovation Projektgruppen har dernæst belyst perspektiver i forbindelse med imødekommelse af de belyste problemstillinger, for at opnå en optimering af i leverancekæden i byggeriet. Der er taget udgangspunkt i tre hovedelementer. E-business. Benyttelse af standarder. Industriens produktionsfilosofier. Tre hovedelementer I forhold til den før beskrevne effektivitetsanskuelse på figur 35, er problemstillingerne grebet an som følgende. Kompetencer Værdier Effektivitet Mål & Rammer Adfærd Resultater Systemer & Strukturer figur 35. Effektivitetsanskuelse Hovedelementerne er brede begreber, som indeholder mange ting, det kan derfor være svært at placere begreberne indenfor ét element i figur 35. Alle tre elementer handler i forbindelse med leverancekæden om en ny måde at tænke på, da begreberne endnu ikke har vundet stort indpas i byggebranchen. Det ligger derfor i værdierne store udfordringer i at få aktørerne til at opdage de gevinster, projektgruppen mener, der ligger i at fokusere på disse områder som elementer i en optimering af leverancekæden. Ved en implementering af elementerne ligger der også store udfordringer i, at få systemer og strukturer til at understøtte adfærden. Med dette menes, at der skal udvikles software og strukturer for hvordan aktørerne skal samarbejde på for at sikre gevinsterne. Derudover er det vigtigt, at kompetencerne hos aktørerne er til stede. Projektgruppen har i de følgende kapitler til hensigt at vurdere hvorledes en kombination af de beskrevne perspektiver kan være med til at afhjælpe de problemstillinger der er beskrevet i afsnit 4.4 Problemstillinger i Side 57

67 PROBLEMFORMULERING leverancekæden. Derudover har projektgruppen til hensigt at udforme dele af den løsning der fremkommer i løsningkonceptet. Til sidst vil projektgruppens bud på hvorledes et sådant løsningsforslag ville kunne implementeres i praksis, samt hvilke konsekvenser dette fører med sig blive beskrevet. Dette projekts problemformulering bliver som følgende. Hvorledes kan problemerne i den danske byggebranches leverancekæde imødekommes ved en integrering af dele af begreberne e-business, standarder og industriens produktionsfilosofier, og hvordan kan dele af dette løsningskoncept praktisk udformes og implementeres i den danske byggebranche? Side 58

68 LØSNINGSKONCEPT 7 LØSNINGSKONCEPT Dette kapitel er en opsamling på de perspektiver for imødekommelse af de i afsnit 4.4 opstillede problemstillinger i leverancekæden. Opsamlingen er baseret på perspektiverne beskrevet i kapitel 5 Analyse af perspektiver. Projektgruppen mener, at det ville være muligt at imødekomme de problemstillinger leverancekæden står overfor i dag ved indførelse af tre hovedelementer, og samarbejdet om samme. De tre hovedelementer er som følgende: Bedre udnyttelse af de muligheder benyttelse af projektwebs åbner op for. Hente mere inspiration fra industriens produktionsfilosofier. Udnytte de muligheder e-business tilbyder, ved bl.a. at oprette en samlet handelsportal til handel med byggevarer. Koncept elementer Følgende beskriver projektgruppen hvordan adfærden i leverancekæden bør være i forhold til reducering af de nævnte problemstillinger ved indførelse af de tre hovedelementer. Denne beskrivelse er delt op i tre, hvorefter en beskrivelse af hvordan dette kan være med til at reducere problemområderne følger. De tre dele er: Beskrivelse af materialeflow. Sammenhængen mellem den virtuelle bygning og den fysiske produktion. Relationer mellem aktørerne, handelsportalen og projektweb. Side 59

69 LØSNINGSKONCEPT 7.1 Beskrivelse af materialeflow I dette afsnit beskrives hvordan leverancekædens materialeflow bør se ud, ved inddragelse af de tre hovedelementer. Dette gøres med udgangspunkt i figur 36, og en efterfølgende beskrivelse delt op i digitalt- og fysisk materialeflow. Adfærden i forbindelse med projektwebben, handelsportalen og aktørerne bliver senere uddybet. Digitalt materialeflow Fysisk materialeflow Bygherre Bygherre Arkitekt og Ingeniør Tilbud Arkitekt og Ingeniør Entreprenør Tilbud Entreprenør Handelsportal Projektweb Råvareleverandør Tilbud Tilbud Producent Producent Byggevareleverandør Råvareleverandør Byggevareleverandør Symbolforklaring Dette er pengestrømmen som ofte fungerer digitalt gennem banker. I forbindelse med pengestrømmen ligger også den digitale bogføring Dette er produktkataloger, som I nogle tilfælde ligger digitalt som html, og andre tilfælde ligger som ringbind hos de forskellige parter. Ca. 25 % er tilgængeligt på Internettet ***. Dette er benyttelse af en projektweb, som kan oprettes fra projekt til projekt. Dette indebærer oplysninger om projektet, og deling af filer, herunder tegninger og arbejdsbeskrivelser. Dette er kontrakter på kort eller lang sigt mellem forskellige parter samt udbud. figur 36. Materialefloow i leverancekæden Digitalt materialeflow Alt efter udbudsform udarbejdes et udbudsmateriale af ingeniøren og eller arkitekten i samarbejde med bygherren. Som inspiration til dette Side 60

70 LØSNINGSKONCEPT udbudsmateriale benyttes online produktkataloger fra producenterne og eventuelt også fra byggevareleverandørerne. Der udarbejdes en objektorienteret model med de tilgængelige oplysninger. Dette udbudsmateriale lægges på handelspotalen eventuelt delt op i arbejdsløn og materialeudbud. Entreprenørerne, byggevareleverandørerne, producenterne og eventuelt også ingeniøren og arkitekten afgiver bud på opgaven, og derved udbygges forsyningskæden. Der er også mulighed for at bl.a. bygherren kan lægge en plan for et byggeri ud, og de interesserede kan byde ind på opgaven. Under og efter projekteringen lægges projektmaterialet tilgængeligt på byggeriets projektweb, så de involverede parter alle kan følge med i projektet, og kan planlægge derefter. Entreprenørerne kan begynde at planlægge byggeriet, og byggevareleverandørerne og producenterne kan planlægge leverancestrømmen. Ved brug af projektwebs vil der opnås en bedre kommunikation imellem de enkelte parter om hvornår de enkelte leverancer skal være på byggepladsen, ved vertikal integration af faserne. Ved udvidelse af leverancekæden vil SCM lignende elementer anvendes til at de enkelte parter har et mere tillidsfuldt samarbejde, pga. de enkelte parter vil indgå i et samarbejde, hvor der bl.a. gøres brug af åbne kalkulationer, incitamenter mv Fysisk materialeflow Det fysiske materialeflow består nu stort set kun af selve leverancestrømmen, hvor råvareleverandørerne leverer råvarer til producenterne, som leverer til både byggevareleverandørerne og entreprenørerne. Byggevareleverandørerne leverer byggevarer til entreprenørerne, som udfører byggeriet, og afleverer det færdige byggeri til bygherren. Bygherren har derudover en kontrakt med forsyningskæden, og internt i forsyningskæden har de enkelte led kontrakter med hinanden. 7.2 Produktflow mellem den virtuelle bygning og den fysiske produktion I dette afsnit fokuseres på hvordan det er muligt at forbedre leverancekæden ved bedre sammenspil mellem den virtuelle bygning, den fysiske produktion af byggeriet og den fysiske produktion af byggematerialer. På figur 37 er vist hvordan en virtuel bygningsmodel kan integreres med den fysiske produktion. Side 61

71 LØSNINGSKONCEPT figur 37. Sammenhæng mellem den virtuelle bygning og den fysiske produktion. De fede pile er et fysisk produkt og de almindelige pile er informationsflowet, og x-aksen er tiden. Behovsafklaring Udbud Oprettelse af projektweb Opførelse af byggeri Der sker en kontinuerlig produktion af byggevarer hos producenterne, samtidig med en opdatering af deres produktkataloger, både opdateringer af nuværende produkter, men også nyudviklede produkter. Selve byggesagen påbegyndes med en behovsafklaring mellem arkitekt/ingeniør og bygherre, hvor der udarbejdes en overordnet objektorienteret model, eksempelvis IFC-model, der afspejler bygherrens behov. Arkitekten og ingeniøren begynder en projektering, hvor de kan trække på producenternes produktkataloger, og den objektorienteret model bliver udbygget med relevante data som U-værdier, varmetab mv. Efter færdigprojektering er der mulighed for et digitalt udbud, hvor relevante parter kan byde på opgaven, både med hensyn til materialer og opførelsen alt efter udbudsformen. Entreprenører byder på udførelsen, byggevareleverandører og producenter byder på materialerne. Når de enkelte parter er fundet sker en koordinering og bestilling af byggevarerne, samtidig med der oprettes en projektweb hvor relevante oplysninger er at finde, som eksempelvis IFC-model, gantt-diagrammer mv. IFC-modellen opdateres med hensyn til eventuelle ændringer i udbudsmaterialet. Selve byggeriet påbegyndes, og entreprenøren står for opførelsen af byggeriet, og opdaterer løbende deres tidsplaner og IFC-modellen hvis der er ændringer i forhold til det projekterede. De enkelte leverandører har ansvaret for leverancerne til byggepladsen bliver overholdt. Over projektwebben kan leverandørerne følge med i opførelsen af byggeriet og dennes tidsplan, og på den baggrund er det leverandørernes opgave at sikre at de rigtige materialer når frem til byggepladsen til det rigtige tidspunkt, også selvom der er ændringer i tidsplanen. Gennem hele byggeprocessen har de enkelte parter et ansvar for at opdatere projektwebben med de nyeste oplysninger, så alle parter har de nyeste informationer. Efter byggeriet er opført er der en IFC-model, der afspejler den fysiske bygning og IFC-modellen vil følge bygningen i hele dens levetid. IFC-modellen kan så anvendes til at hente alle relevante oplysninger om huset, f.eks. rørlægning, ventilationskanaler mv., men også hvornår træværket skal males osv. Side 62

72 LØSNINGSKONCEPT 7.3 Relationer mellem aktørerne, handelsportaler og projektweb I det følgende beskrives forholdet mellem en handelsportal og en projektweb og hvordan de involverede aktørers forhold til disse skal være. Der tages i beskrivelsen udgangspunkt i figur 38. figur 38. Aktørernes adfærd i forhold til projektweb og handelsportal. De forskellige producenter og byggevareleverandører har hver deres hjemmeside, med præsentation af de muligheder og produkter de enkelte virksomheder tilbyder og en præsentation af de respektive virksomheders profiler. De forskellige informationer og præsentationer af produkterne og muligheder afleveres til eller hentes af en fælles handelsportal som standardiserede objekter. Arkitekten og ingeniøren har så mulighed for, i forbindelse med projekteringen af et byggeprojekt, at søge efter muligheder, produkter og løsninger i databasen, og kan hente de standardiserede objekter for at samle disse til en bygningsmodel, som udgør projektmaterialet. Side 63

73 LØSNINGSKONCEPT Udbud Dette kan alt efter udbudsform og detaljering enten lægges til udbud på portalen eller lægges på projektwebben som projektmateriale. Lægges materialet til udbud på portalen, er det fordi de endelige leverandører ikke er fundet, og projektmaterialet derfor ikke er så detaljeret at den er låst fast på specifikke leverandører. De enkelte leverandører kan så komme med tilbud på leveringen eller dele heraf. Den endelige bygningsmodel lægges på projektwebben, hvor de involverede parter kan få adgang til den. Projektering Entreprenørerne i Projekteringen Følge udvikling på projektweb Feedback Projekteringen foregår hovedsageligt hos ingeniøren og arkitekten, men denne skal ske i tæt samarbejde med bygherren, som har mulighed for at have stor indflydelse på udformningen og valg af materialer og leverandører, idet bygherren også har fuld adgang til portalen, og kan følge med i forhandlingsrunder, udbud og tilbud. I nogle tilfælde har bygherren endda selv mulighed for at føre disse tilbudsrunder. Entreprenørerne er i nogle tilfælde tæt involveret i selve projekteringen, hvor der bliver trukket på den praktiske erfaring, som i mange tilfælde kan være hensigtsmæssigt. Dette ses ofte i partneringsamarbejder. Entreprenørerne henter desuden det færdige projektmateriale på projektwebben, hvor det sikres, at der altid ligger de nyeste og opdaterede modeller, så redundante og forældede data undgås. Entreprenørerne er med til at opdatere projektwebben med statusrapporter, kvalitetskontrolskemaer og andet, så de andre parter har mulighed for at følge udviklingen af byggeriet, og kvalitetskontrollen bliver forenklet og nemmere at håndtere. Før og under opførelsen af byggeriet har bygherren og de andre involverede parter mulighed for at følge udviklingen af byggeriet, og komme med indsigelser på projektwebben. Leverandørerne har mulighed for at hente planer, bygningsmodeller og arbejdsbeskrivelser, så deres planlægning af leverancerne kan ske hensigtsmæssigt og planmæssigt. I tilfælde af problemer med leveringer, kan leverandørerne i god tid gøre opmærksom herpå, så planlægningen af byggeriet kan korrigeres og unødig spild kan minimeres. For at sikre at portalen kan give et grundlag for valg af materialer fra de forskellige parter, har bygherren, entreprenørerne, arkitekten og ingeniøren mulighed for at komme med feedback på de produkter og virksomheder der er blevet handlet med på portalen. Dette kan læses af de næste, som overvejer at købe et specifikt produkt, handle med en specifik virksomhed eller benytte en speciel løsning og kan give den næste potentielle kunde et indtryk af fordele og ulemper ved de forskellige elementer og derfor et bedre grundlag for et valg. 7.4 Reduktion af problemområder Dette afsnit er en beskrivelse af hvordan de opstillede problemstillinger projektgruppen har fundet frem til kan reduceres ved inddragelse af de nævnte elementer. Relationerne forenklet Overordnet er løsningskonceptet med til at gøre markedet mere overskueligt og gennemsigtigt. Relationerne mellem de enkelte parter bliver forenklet, idet relationerne i større grad vil komme til at foregå elektronisk og centralt. Der opnås altså en situation som på figur 39, hvor relationerne mellem virksomhederne går fra at hver enkelt virksomhed har fysiske relationer mellem hinanden indbyrdes til at relationerne i større grad foregår Side 64

74 LØSNINGSKONCEPT elektronisk og centralt. figur 39 illustrerer relationerne i forhold til en handelsportal, princippet ville være det samme ved en projektweb. figur 39. Relationsudvikling fra traditionelt til løsningskonceptet. samtidig med en forenkling af relationerne, vil en handelsportal åbne op for relationer mellem et større udvalg af forhandlere fra køberens side. I stedet for blot at søge efter samarbejdspartnere i lokalområdet eller lignende, gives et overblik over mulighederne på nationalt plan, og på sigt måske internationalt plan. Brugen af objektorienterede digitale modeller i projekteringsfasen, hvor forskellige attributter er tilknyttet modellerne, vil resultere i en bedre og mere præcis projektering, som vil minimere risikoen for sparerunder, omprojekteringer og derfor også voldgiftsager. Løsningskonceptet vil give anledning til et bedre samarbejde de enkelte parter imellem, idet der nu skal arbejdes tættere over projektwebben, og nogle af parterne får et større ansvar i byggeprocessen. Her tænkes specielt på leverandørerne og bygherren. Leverandørerne skal nu forpligtes til at have ansvar for egne leverancer, og kommer med i planlægningen tidligere i processerne. Dette skal resultere i væsentlige forbedringer i forbindelse med minimering af fejlleverancer, da leverandørerne har mulighed for at planlægge egne lagerbeholdninger, og i det hele taget har en større tidshorisont at arbejde ud fra. Bygherren får en større rolle i byggeprocesserne, da denne bliver en mere integreret del i projekteringen, hvor større indflydelse på valg af byggematerialer, og et bedre samarbejde med de projekterende skal resultere i en bedre behovsafklaring, bedre projektering og derfor et byggeri der stemmer bedre overens med bygherrens forventninger og krav. Derudover sikres det, at entreprenørerne altid vil have de nyeste tegninger og modeller på byggepladsen, og risikoen for at der på byggepladsen arbejdes efter forældede tegninger reduceres væsentligt. Bedre projektering Bedre samarbejde I forhold til de problemstillinger i leverancekæden, som projektgruppen tidligere har opstillet, vil løsningskonceptet give anledning til en reduktion af disse. Dette er stillet op i tabel 13. Side 65

75 LØSNINGSKONCEPT Problemstilling For ringe leverancer til byggepladsen som udtryk for dårlig koordinering mellem byggevareleverandør og entreprenør. Markedet er præget af skjulte rabatordninger, som betyder et uoverskueligt og ugennemsigtigt marked. Ringe fokusering på optimering af leverancekæden som helhed. Bygherre har ringe indflydelse på valg af materialer, fordi valget bliver præget af interesser gennem hele forsyningskæden. Løsning Ved brug af JIT elementer vil der opnås en bedre kommunikation om hvornår de enkelte leverancer skal være på byggepladsen, samtidig med en indførelse af trækprincippet i leverancekæden. Leverandørerne har selv ansvaret for at planlægge leverancerne, men får til gengæld baggrunden for det ved at få adgang til projektets projektweb. Ved brug af CE elementer i form af en bedre vertikal integrering af de enkelte parter, opnås en bedre kommunikation, og der kan derfor trækkes på de forskellige parters erfaringer, og ved brug af tværgående datamodeller fås bedre kommunikation mellem de enkelte faser. Ved integreret brug af en projekweb reduceres muligheden for redundante data, og en mulighed for at leverandørerne kan følge udviklingen i projektet. Ved implementering af SCM lignende elementer i form af en effektiv projektweb, hvis forudsætning er et bedre og mere integreret samarbejde, hvor der bl.a. kan bruges åbne kalkulationer, og fælles produktudvikling. Derved vil de skjulte rabatordninger blive reduceret, og give bygherren et overskueligt og gennemsigtigt marked. Ved brug af en portal til udbud af materialer, vil der opnås et mere konkurrencepræget marked, samtidig med der vil opnås en gennemsigtighed på markedet, ved at der sker et udbud på materialer. Ved brug af de nævnte SCM og CE elementer i leverancekæden, flyttes de enkelte virksomheders fokus fra suboptimering til en mere helhedsorienteret tankegang. Ved at skabe en aktionslignende portal hvor bygherren selv har mulighed for at udbyde de materialer der skal benyttes til byggeriet, samtidig med at de enkelte parter i leverance kæden skal tjene penge på deres kernekompetencer, vil det blive mere oplagt at bygherren udnytter sig af sin mulighed for større indflydelse Side 66

76 LØSNINGSKONCEPT Generelt for mange fordyrende led, som hver skal have et dækningsbidrag. Byggevaremarkedet har opnået monopollignende tilstande, hvor byggevareleverandørerne holder handlen fra producenterne til byggepladsen nede. Ved at implementere leverandørerne som en integreret del af byggeprocessen bliver de et led i leverancekæden, der er værdiskabende ved at de selv får ansvaret for den logistiske funktion i forbindelse med planlægningen af leverancerne til byggepladsen. De er derfor ikke længere blot et gennemfakturerende led, også fordi der på handelsportalen åbnes op for, at der kan handles direkte med producenterne, og markedet derfor ikke længere vil være monopollignende. Ved at benytte en portal til udbud af materialerne, bliver der en større konkurrence på prisen, samtidig med at det vil være muligt for bygherren selv at bestemme hvilke materialer der skal benyttes. Leverandørerne kan komme med samlede tilbud på leverancerne, og derved tage sig af logistikfunktionen, hvorimod der ved direkte handel med producenterne er en logistikfunktion som skal varetages af producenterne selv, eller overgives til bygherren. Produktkataloger i dag findes hovedsageligt som ringbind fra de enkelte producenter. Opdateringen af produktkatalogerne er ligeledes efter projektgruppens indtryk uhensigtsmæssig, samtidig med at mængden af løsninger er begrænset i forhold til hvad en elektronisk database ville kunne indeholde. Ringe benyttelse af den virtuelle bygning. Ved både benyttelse af objektorienteret modeller og en portal, hvor de enkelte producenter kan placere deres produktkataloger, bliver der mulighed for både arkitekt, ingeniør og bygherre at foretage søgninger i de forskellige produktkataloger, og få flere alternativer præsenteret. Opdateringen af producenternes produktkataloger forenkles ved at dataene er gemt i en database, og derved kun et sted producenterne skal opdatere deres data. Ved benyttelse af en objektorienteret model gennem hele byggeprocessen, bliver den virtuelle bygning en central del af byggeprocessen, samtidig med den sikrer at de enkelte parter altid har opdaterede informationer. tabel 13. Reduktion af problemstillinger. Som et eksempel på, hvordan projektgruppen forstiller sig løsningsforslaget ville kunne afhjælpe de opstillede problemstillinger, er der i Bilag Case opstillet en opdigtet case. Side 67

77

78 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL 8 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL I dette kapitel udformes den del af løsningskonceptet, der omhandler en handelsportal. Først vil opbygningen og relationer mellem de enkelte aktører blive beskrevet og vurderet, hvorefter konkrete funktionskrav vil blive opstillet Til sidst vil der blive opstillet sekventielle modeller til brug i forbindelse med udarbejdelse af en demonstrator. Ved opbygningen og udformningen af en sådan portal melder der sig flere spørgsmål og udfordringer i forbindelse med hvordan konceptet kan bygges op, projektgruppen har i det følgende diskuteret opbygning, ejerskab, finansiering og opdatering af en handelsportal. Derudover har projektgruppen opbygget en demonstrator af konceptet, som er at finde på den vedlagte projekt-cd. Denne demonstrator er bygget op i simpel html, og er således ikke tilknyttet en database. Alle søgninger giver derfor samme resultat, flere links er inaktive og flere funktioner er blot beskrevet. Demonstratoren skal derfor blot opfattes som et ekstra beskrivende element i forbindelse med at forstå projektgruppens hensigter og ideer med dette koncept. Demonstratoren er opbygget som køberens brugerflade i systemet. Demonstrator 8.1 Opbygning En opbygning af en portalsstruktur, kan se ud på forskellige måder. Der kunne opbygges portaler for hver branche, så eksempelvis kunne være en portal for vvs-branchen, og der kunne bygges lignende portaler op for andre brancher i byggebranchen som på figur 40. Brancheportaler figur 40. Portalsstruktur med brancheportaler. Dette ville dog kunne give problemer i forhold til eksempelvis trælasthandlernes indflydelse, da disse handler med mange forskellige varer, og derfor ville blive nødt til at skulle koble sig op på mange forskellige portaler og derfor miste deres kernekompetencer, som jo netop er at afgive Side 69

79 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL større samlede konkurrencedygtige tilbud. Alternativt kunne trælasthandlerne opbygge egne portaler. Resultatet af dette mener projektgruppen, ville blive et endnu mere fragmenteret og uoverskueligt marked i forhold til forholdende i dag. Projektgruppen mener derimod, at det ville være hensigtsmæssigt at oprette en samlet portal, der kan varetage handler med et stort spektrum af varer fra mange forskellige brancher, og derfor også kunne håndtere samlede større tilbud og udbud fra trælasthandlerne. Dette kunne opbygges, som én samlet portal der samler og koordinerer oplysninger fra forskellige brancheportaler, og således bliver den samlede handelsplads for byggebranchen som på figur 41. Brancheportaler og en samlet byggebrancheportal figur 41. Portalsstruktur med brancheportaler og en samlet byggebrancheportal. Alternativt kunne der oprettes én portal, de enkelte virksomheder kunne koble sig op til, handle på og lægge produktkataloger ud på. Projektgruppen mener, at det er hensigtsmæssigt med én fælles portal for byggebranchen, så det sikres, at markedet bliver overskueligt og gennemsigtigt, se figur 42. Ved opbygningen af én overordnet portal mener projektgruppen, at det ville være hensigtsmæssigt at se bort fra de enkelte brancheportaler, da nytten af disse ville være begrænset, og risikoen for et mere komplekst marked ville være større. Side 70

80 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL Samlet portal figur 42. Portalsstruktur med én samlet portal. Det er derudover vigtigt, at en løsning er bæredygtig og stabil, hvilket betyder, at motivationen hos aktørerne skal være stor. Projektgruppen mener, at det ville være nemmere at påvirke motivationen hos aktørerne ved én samlet portal, hvor de enkelte producenter, byggevareleverandører og forhandlere kan tilmelde sig, lægge produktkataloger ud på og handle på Ejerskab I forhold til at skabe et stabilt og bæredygtigt koncept, som samtidig lever op til et frit og overskueligt marked er ejerskabet og ansvarsfordelingen af opbygningen af en portal vigtig. Principielt findes tre overordnede ejerskabsformer, sælgerejet, køberejet og neutralt, hver med deres fokusområder. Projektgruppen mener ikke at en sælgerejet portal vil være hensigtsmæssigt, da dette ville give mindre indflydelse til bygherrerne og køberne i det hele taget. Risikoen for et ugennemsigtigt marked med prisog andre aftaler ville efter projektgruppens mening blive uhensigtsmæssig stor. En køberejet portal ville kunne varetage købernes interesse, men ville være en stor udfordring i forhold til at opretholde motivationen hos de enkelte indkøbere, som sandsynligvis ville handle udenom portalen hvis et billigere tilbud opstod, og portalen ville så langsomt miste sin funktion eller aldrig opnå markedsandele. Sælgerejet Køberejet Byggebranchen er imidlertid i den situation, at det offentlige står for en stor del af det samlede danske byggeri, enten som offentlige byggerier eller offentligt støttede byggerier. Det er derfor oplagt, at det offentlige kan fungere som forgangsinstitution og sætte retningslinierne for hvordan en sådan handelsportal skal udvikles. Det offentlige ville have mulighed for at sætte krav og retningslinier for at dette koncept skulle bruges, når der er offentlige penge i et projekt, og ville derfor skabe en lokomotiveffekt for udvikling og en stabilitet af konceptet, som ville kunne brede sig til hele byggebranchen. Det er derfor projektgruppens holdning at ejerskab og ansvar bør ligge hos det offentlige, og en portal derfor principielt ville blive en kombination af en køberejet og neutral portal, idet det offentlige ofte vil stå på købersiden, og varetage disses interesser, men alligevel er interesseret i at støtte erhvervslivet. Side 71

81 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL DOIP Denne løsning ville kunne realiseres i samme stil som implementeringen af DOIP, hvor det offentlige har sat konceptet i udbud, og Gatetrade.net har vundet en femårig rammeaftale om udvikling og administration af DOIP. Gatetrade.net har i kontrakten forpligtet sig til at sænke priserne tilsvarende, hvis andre tilbyder lignende ydelser til billigere priser Finansiering Finansieringen af et sådant koncept kan ske på forskellige måder. Kundebetaling, leverandørbetaling, reklamefinansieret eller en kombination. Kundebetaling Leverandørbetaling Reklamefinansiering Kundebetalingen vil i nogle tilfælde have den risiko, at en kunde på en portal ville kunne finde et produkt, for derefter at kontakte virksomheden udenom portalen, og derfor undgå at betale en avance til portaladministrationen. En større betaling for registrering af en kunde på en portal, ville gøre chancerne for bæredygtigheden af portalen mindre, da mange sandsynligvis ville fravælge mulighederne portalen vil kunne tilbyde. Kundebetaling kunne derimod være hensigtsmæssig i de tilfælde, hvor kunden opretter en auktion, opretter forhandlingsrunder eller benytter sig af andre lignende serviceydelser portalen kunne tilbyde. Idet en portal ville kunne åbne op for et stort potentielt marked for sælgerne, er det projektgruppens mening at leverandørbetaling ville være en realistisk delfinansiering. Leverandørerne ville først skulle betale et kontingent for at være tilknyttet portalen, og ville derefter skulle betale et vist beløb for forskellige aktiviteter, eksempelvis et beløb for hvert produkt i forskellige kategorier sælgeren ønsker, skal være tilgængelig på portalen, et beløb for oprettelse af auktioner eller at være med i forhandlingsrunder. Med hensyn til reklamer på portaler og hjemmesider, er det projektgruppens indtryk, at mange har forsøgt sig med dette, og at trenden er at mange efterhånden sætter spørgsmålstegn ved reklameværdien i bannerreklamer, projektgruppen mener derfor at et koncept som dette ikke skal baseres på en finansiering af reklamer, men at dette kan være en mindre biindtægt, som kan være med til at gøre andre finansieringsmuligheder billigere. Et eksempel på betaling for brug af en portal henvises Gatetrade.net s prisliste, som er vedlaget i Bilag: Gatetrade Opdatering Indkodning af producenterne og leverandørernes produktkataloger, skal ske på en sådan måde, at en søgning på portalen bliver brugevenlig, og med konsekvent opstilling af data for forskellige produkter og fra forskellige producenter og leverandører. Denne proces tænker projektgruppen gjort som på Gatetrade.net, hvor leverandørerne selv indtaster produktkatalogerne i forhold til retningslinier og krav fra Gatetrade.net. Sælgerne kan udfylde på forhånd standardiserede regnearkslignende formularer indeholdende forskellige informationer om det enkelte produkt, og kan senere ændre dele af eller hele produktkataloget. I tabel 14 er eksempler på elementer i en produktbeskrivelse fra Gatetrade.net stillet op. Side 72

82 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL Rubriknavn Kategori (Obligatorisk) Kort beskrivelse (Obligatorisk) Lang beskrivelse (bør) Salgbart kvantum (Obligatorisk) Enhed (Obligatorisk) Pris (Obligatorisk) Pris pr. enhed (bør) Valuta (Obligatorisk) Leverandørens navn (Obligatorisk) Producentens navn (bør) Lev. varenr. (Obligatorisk) Prod. varenr. (bør) Billede URL (bør) Geometriske data (bør) Miljømærkning (bør) Beskrivelse Den af RUS angivne kategori. Alle produkter kategoriseres efter RUS. Det er vigtigt, at produkter placeres i de rigtige kategorier, da RUS ikke arbejder med hierarkiske kategoriseringer af varerne. Der er udviklet over kategorier med egenskaber. Det er derfor vigtigt, at finde den korrekte kategori til produkterne. Eksempelvis tonerpatroner. Dette felt er vigtigt i forhold til en hjælp til køberen om identifikation af produktet, og i forhold til søgeoplevelsen. Denne beskrivelse må maksimalt være på 150 tegn. Der er her retningslinier for forkortelser, detaljeringsgrad af beskrivelsen, tegnsætning, store og små bogstaver. Dette er en længere beskrivelse af produktet, som dog højst må indeholde 1900 tegn. Der kan ikke søges i den lange beskrivelse, og der er derfor ingen regler for tegnsætning og symboler, blot anbefalinger for disse. Her bør i øvrigt være henvisninger til andre produkter der kan eller skal bruges i forbindelse med det pågældende produkt. Her oplyses den mængde den pågældende vare sælges i. Denne skal sammenholdes med rubrikken pris og pris pr. enhed. Beskriver enheden for produktet (kg, liter, stk. mm.). Prisen for det angivne kvantum. Priserne skal altid angives ekskl. moms, men inkl. afgifter. Prisen pr. enhed oplyses i det tilfælde, hvor salgbart kvantum er større end 1. I tilfælde, hvor salgbart kvantum er 1, er Pris pr. enhed identisk med Pris. Her angives i hvilken valuta prisen er opgivet i. Her benyttes en international standard for forkortelse på tre bogstaver. Eksempelvis angives kroner som DKK. Her registreres leverandørens navn, som skal være registreret og godkendt på Gatetrade.net. Her angives producenten. Her angives leverandørens eget varenummer for den pågældende vare. Her angives producentens varenummer. Her angives billedets URL, som altid skal ligge på en angiven adresse indeholdende visse oplysninger om produktet. Der er ligeledes angivet retningslinier for navngivning, størrelse og format af billeder. Et elektronisk billede sendes til Gatetrade.net. Højde, bredde, længde, vægt og volumen. Her angives oplysninger om eventuelle miljømærkninger, eksempelvis Svanemærket, Dansk Økologimærke eller Elsparefondens eneregiklassemærkning A, B, C. Side 73

83 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL Toldpositionnr. (bør) Landekode (bør) Holdbarhedsdage (bør) Håndteringsinfo (bør) Emballage (bør) Dato (bør) Gennemløbstid (bør) Alias (bør) Vedhæftet URL (kan) UNSPSC-kode (udfyldes automatisk) Grundoplysning til brug for logistikberegninger for varer der flyttes over landegrænser. Opgives i forhold til EU/Internationale toldnomenklatur. Koden for produktionslandet. Det antal holdbarhedsdage, der er garanteret fra leveringsdatoen (garantien). Her angives specielle forhold omkring håndtering af varen. Fareklasser, temperaturkrav o.a. Her angives emballagetypen, herunder om der er tale om genbrugsmateriale, returemballage eller om der er tale om andre forhold omkring emballagen der skal specificeres. Angiver datoen for vareindmeldelsen. Angiver perioden fra ordremodtagelsen hos leverandørerne til ordreafsendelsen. Angiver eventuelle alias for varen. Eksempelvis TV/fjernsyn. Et eventuelt link til yderligere beskrivelse af produktet. Her angives produktets UNSPSC-kode. tabel 14. Eksempler på elementer i en produktbeskrivelse [Gatetrade]. Gatetrade.net benytter sig af en kombination af standarderne RUS og UNSPSC til kategorisering af de forskellige produkter, RUS og UNSPSC er nærmere beskrevet i Appendiks: Standarder. Det er altså sælgeren selv der har ansvaret for opdateringen af produktkatalogerne. Automatisk opdatering På sker opdateringen af priser og lagerstatus automatisk ved et databasetræk hver hverdag kl. 10. Dette tænker projektgruppen også muligt i forbindelse med opbygningen af en handelsportal for byggebranchen, så indlæsning og opdatering af produktkatalogerne vil foregå som en kombination mellem en manuel indtastning af produktkatalogerne, herunder opdatering af samme, og et automatisk databasetræk af priser og lagerstatus. Dette betyder nødvendigvis, at producenterne og leverandørernes databasesystemer skal være kompatible med portalens. 8.2 Funktionskrav Funktionskravene i dette afsnit opstilles funktionskrav til en handelsportal i byggeriet. Funktionskravene deles op i to kategorier: Forhandling. Informationer. I det følgende vil de to kategorier blive beskrevet Forhandling For at kunne tilgodese forskellige behov og muligheder i forskellige situationer, er det valgt at opstille tre forskellige forhandlingstyper, som Side 74

84 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL portalen skal kunne administrere. De tre forhandlingstyper er beskrevet i tabel 15. Funktion Tilbud Udbud Auktion Beskrivelse Det skal for indkøberne være muligt på portalen at søge efter specifikke produkter i en samlet katalogdatabase sammensat af kataloger, som leverandører og producenter har stillet til rådighed. Dette skal gøres på en sådan måde, at det både skal være muligt at søge i forhold til specifikke søgeord, og søge ved hjælp af et hierarkisk emnesystem, så søgningen efter hvert klik bliver mere specifik. Derudover, skal det være muligt i nogle tilfælde at kontakte leverandørerne for en eventuel forhandling om pris eller service i forbindelse med eksempelvis mængderabatter. Udover blot at kunne finde beskrivelser af produkterne, skal der være mulighed for at lægge digitale produktmodeller på portalen, så disse kan blive benyttet i projekteringen og andre processer i forbindelse med den virtuelle bygning. Indkøberne skal have mulighed for at indsamle udbud fra leverandører på varer og services. Dette er ment som iterativ forhandlingsproces, hvor leverandørerne udsender deres tilbud på en efterspørgsel, hvorefter køberne skal have mulighed for at justere og detaljere forhandlingen. Der kan opstå et antal forhandlinger med flere leverandører over flere forhandlingsrunder samtidig om én efterspørgsel, og forhandlingsrunden afsluttes når køber har bestemt sig for et tilbud fra én eller flere leverandører. Der skal være mulighed for både lukkede og åbne forhandlinger, hvor der henholdsvis skal være mulighed for at alle kan følge forhandlingerne, og at forhandlingerne sker privat mellem to eller flere parter. Derudover skal der være mulighed for blændede tilbud, hvor de enkelte leverandører afgiver hver deres forseglede tilbud, som på et på forhånd fastsat tidspunkt bliver åbnet og sammenlignet. Køber og sælger skal have mulighed for at oprette auktioner på klart definerede varer og ydelser, så køber kan få adgang til nye leverandører og få konkurrencedygtige priser. Leverandører har mulighed for at sætte varer på auktion for eksempelvis at få rodet op på lagre. tabel 15. Beskrivelse af tre forhandlingstyper. Efterfølgende vil de tre forhandlingstyper blive beskrevet med udgangspunkt i opstillede procesmodeller, for beskrivelse af terminologien i disse henvises til Bilag: Metode. Tilbud Denne forhandlingstype er tænkt som en mulighed for bestilling af mindre mængder varer, men kan også benyttes ved større entrepriser. Forhandlingstypen kræver ved større bestillinger et stort overblik, og kendskab til markedet hos den indkøbende part. Derudover er søgningen Mindre mængde varer og inspiration Side 75

85 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL på produkter også tænkt som et redskab, der kan tjene som inspiration til en af de andre forhandlingstyper. Forhandlingstypen tilbud er illustreret på den i figur 43 opstillede procesmodel. figur 43. Procesmodel der illustrerer forhandlingstypen tilbud. De sælgende parter udformer produktkataloger i nogle på forhånd bestemte standarder. Disse lægges i en database på producenterne og leverandørernes egne hjemmesider, og portalen henter med jævne mellemrum data fra disse, så produktkatalogerne opdaterede ligger tilgængelige på portalen. De enkelte indkøbere har derefter mulighed for at søge i disse produktkataloger efter specifikke varer og varegrupper. Indkøberne kan derefter vurdere om et eller flere produkter skal bestilles, og om der er basis for en forhandlingsrunde, eller om produktet skal bestilles med det samme. En forhandlingsrunde eller en auktion vil typisk i dette tilfælde blive startet hvis den mængde varer der eksempelvis skal bestilles overstiger den mængde der normalt handles med, og der derfor er grundlag for at få mængderabat. Vælger indkøberen at bestille en eller flere varer, udfyldes på portalen en bestillingsformular, som direkte sendes til den sælgende part. Denne behandler bestillingen, planlægger leverancen og afsender denne til køberen. Indkøb til større entrepriser Udbud Denne forhandlingstype er tænkt som en mulighed for indkøb til større entrepriser, men kan naturligvis også benyttes i andre sammenhænge. På figur 44 er en udbudsrunde illustreret. Side 76

86 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL figur 44. Procesmodel der illustrerer forhandlingstypen udbud. Køber opstiller sine krav og behov, og opretter på denne baggrund et udbud på portalen. Forskellige producenter og leverandører ser dette udbud, og udformer et tilbud, som bliver lagt på portalen i forbindelse med det konkrete udbud. Køber vurderer dette tilbud, og korrigerer det eventuelt, for at lægge det korrigerede forslag på portalen til overvejelse hos de pågældende sælgere. Disse vurderer en accept af korrigeringen eller laver en yderligere korrigering og lægger denne til overvejelse af køber på portalen. Dette er iterative processer der kan forgå over flere forhandlingsrunder, til de involverede parter bliver enige. Dette resulterer i en ordre hos en eller flere leverandører, som planlægger leverancerne med køber, og til sidst leverer varerne til køber. Auktion Denne forhandlingstype er beregnet på handel med på forhånd specifikt beskrevne varer og ydelser, og er hensigtsmæssig i den situation hvor køber eksempelvis gerne vil indhente tilbud på en større afsætning af en eller flere specifikke varer, og gerne vil opnå mængderabatter o. lign. Sælger kan eksempelvis oprette en auktion i den situation hvor der skal ryddes op på et lager. figur 45 er den situation hvor køber opretter en auktion illustreret. Specifikt beskrevne varer igur 45. Procesmodel af en køberoprettet auktion. f Side 77

87 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL Køber opretter en auktion på portalen på baggrund af et behov for specifikke varer. Sælger har mulighed for på portalen at afgive et tilbud der er mindre end de tilbud der er givet. Gives et lavere tilbud end det en leverandør har givet, har leverandøren mulighed for at overveje at give et endnu lavere tilbud. I den forbindelse skal sælger have mulighed for at benytte automatisk bud, hvor sælger på portalen opgiver det minimale bud. Hvis der bliver budt under det aktuelle bud, bydes automatisk fra den pågældende sælger i et fastsat interval under. Her skal være en sikkerhedsforanstaltning der gør, at køber ikke blot selv kan byde under på auktionen for at få leverandørerne ned i pris. Dette fortsætter til et på forhånd fastsat tidspunkt, hvor køber har mulighed for at se om det afgivne bud ligger under den maksimale pris køber er villig til at give. Er prisen under, tages kontakt til sælger, og leverancen aftales, planlægges og leveres Informationer Som et vigtigt led i løsningsforslaget, skal portalen være i stand til at formidle informationer. Projektgruppen har opstillet 12 funktioner portalen skal være i stand til at formidle. Disse er opstillet i tabel 16. Funktion Produktinfo Beskrivelse Det skal være muligt for indkøberne, at søge informationer om et enkelt produkt eller produktgrupper. Indkøberen skal have mulighed for at finde generelle oplysninger om en produktgruppe, som beskriver hvilke løsninger der er hensigtsmæssige i forskellige situationer, og hvilke kriterier der bør vælges ud fra. Dette skal give indkøberne et bedre grundlag for valg af løsning og produkt. Virksomhedsinfo Brugerne af systemet skal have mulighed for at læse relevante informationer om de tilknyttede virksomheder, så der kan dannes et indtryk af leverandørernes stabilitet, leveringssikkerhed, kvalitetsbevidsthed og andet. Ting som kan være medvirkende faktorer til valg af køb. Anmeldelser Erfaringer med et produkt skal lægges på portalen som anmeldelser der indeholder de erfaringer de forskellige parter har gjort sig. Dette er konstruktive erfaringer, som både skal belyse fordelene ved produktet, og de problemer produktet har givet anledning til. Dette skal sikre et bedre grundlag for et valg for andre, der overvejer at benytte samme produkt. Ligeledes skal de enkelte parter efter et samarbejde have mulighed for at anmelde hinanden, så et efterfølgende valg af samarbejdspartner for en tredje part kan ske på et større grundlag, idet denne har mulighed for at se hvilke erfaringer andre har gjort i forbindelse med samarbejde med den pågældende virksomhed. Side 78

88 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL Sammenligning af produkter Efter en søgning på et produkt, skal det være muligt at sammenligne produktet med relevante alternativer og leverandører. Dette betyder, at indkøberen efter at have fundet det produkt der passer til situationen skal have mulighed for at se, hvilke leverandører der tilbyder produktet, og på hvilke vilkår produktet tilbydes af leverandørerne, pris, leveringstid, garanti, anmeldelser fra tidligere samarbejder mm. Derudover skal indkøberen have mulighed for, hvis muligt at se alternative muligheder i forhold til det valgte. Fakturering Portalen skal være i stand til at administrere faktureringsfunktioner, så dette kan ske automatisk og minimere manuelle indtastninger og overflødigt papirarbejde. Dette kunne gøres, ved at portalen skal kunne administrere EDI-lignende standarder. Hjælp Budget Statistik Portalen skal indeholde en hjælpefunktion, der giver både indkøbere og leverandører mulighed for at tilegne sig informationer omkring benyttelse af de funktioner, portalen åbner op for. Leverandørerne skal have mulighed for at finde brugervejledninger i, hvordan de opretter kataloger og får disse integreret i deres egne systemer. Indkøberne skal have mulighed for at søge informationer om, hvordan virksomhederne kan administrere forskellige registreringer med hensyn til hvem der har lov til hvad, og hvem der skal give accept for en given adfærd. Alle tilknyttede brugere skal før de registreres have mulighed for at blive informeret, om de muligheder portalen tilbyder, og hvilke forpligtigelser og forudsætninger en registrering medfører. Derudover skal der ligge udførlige brugervejledninger for de enkelte muligheder på portalen, en inspiration til hensigtsmæssig oprettelse af projektweb samt være mulighed for kontakt til en webmaster ved tvivlsspørgsmål og problemer. I forbindelse med forhandlingsrunder skal det være muligt at se gamle forhandlingsrunder for at have et bedre overblik over mulighederne. Derudover skal ledere i de enkelte virksomheder have mulighed for at se hvilke handler og forhandlingsrunder medarbejdere har lavet for bedre at kunne have et overblik over eksempelvis et projekts økonomi. Der tænkes oprettet et godkendelseshierarki, hvor nogle medarbejdere i en virksomhed har flere rettigheder end andre, og hvor nogle handler skal godkendes højere i hierarkiet før de kan bestilles. Der skal være mulighed for at se statistikker over handlen på portalen, hvilke varer er blevet købt, og til hvilken pris. Dette giver sælgerne et større overblik over hvor en salgsindsats kan lægges, og det giver køberen bedre mulighed for at vurdere markedet og dets muligheder. Side 79

89 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL Speditørinfo Jura Nyheder Registrering Når en handel er aftalt, skal der være mulighed for at vælge mellem et antal speditører, som er tilknyttet konceptet. Der skal i den forbindelse være mulighed for at finde informationer om de forskellige speditører på samme måde som ved virksomhedsinfo. Ved en aftaleindgåelse, skal der dog være mulighed for, at vælge at eksempelvis leverandøren står for leveringen ved egne speditører eller speditøraftaler. Der skal på portalen være mulighed for at finde relevante informationer, eller links til sådanne, om forskellige juridiske bindinger i forskellige situationer. Dette kunne være udbudscirkulærer, normer og andet. På siden skal være informationer om, eller links til, relevante branchenyheder. For at kunne sikre seriøs brug og pålidelighed af portalen, er det vigtigt, at de enkelte virksomheder bliver registreret på portalen. Dette skal kunne foregå på en sådan måde, at en virksomhed kan registrere sig selv, og registrerer de personer i virksomheden, der har mulighed for at benytte sig af forskellige muligheder, som portalen stiller til rådighed. Det skal også være muligt, at ledelsen i de enkelte virksomheder kan holde styr på hvad de enkelte medarbejdere indkøber, og eventuelt sætte beløbsgrænser for hvor meget de enkelte medarbejdere må købe for i forskellige projekter. Derudover skal ledelsen have mulighed for, at sætte kriterier for hvornår en handling på portalen kræver ledelsen eller andre personers accept. Dette skal tjene som et styringsværktøj for ledelsen, eller udvalgte personer, så der kan dannes et overblik over adfærd og indkøb på portalen. I forbindelse med en registrering af en virksomhed eller en medarbejder skal det sikres, at alle er klar over hvilke ting og forpligtigelser der accepteres. tabel 16. Portalens informationsfunktioner. I det følgende vil udvalgte informationsfunktioner yderligere blive beskrevet med udgangspunkt i opstillede procesmodeller, for beskrivelse af terminologien i disse henvises til Bilag: Metode. Side 80

90 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL Der skal være mulighed for ikke blot at finde informationer om et enkelt produkt, men også at finde objektive informationer om produktgrupper som skulle give indkøberen en bedre baggrund for at vælge en løsning, da denne beskrivelse skal indeholde hvilke ting, der kræver opmærksomhed i forbindelse med forskellige situationer. Processerne forbundet med produktgruppeinfo er skitseret på figur 46, hvor den portalsansvarlige eventuelt med professionel hjælp udarbejder produktgruppeinformationerne. figur 46. Processerne i forbindelse med produktgruppeinfo Produktgruppeinfo Når brugerne læser denne information, kan de have forslag til ændringer og andre kommentarer, de kan sende til en portalsansvarlig. Denne kan tage forslagene op til overvejelse og eventuelt rette informationerne på portalen. Ved en virksomhedsinformationssøgning, ønskes at finde relevante data om en virksomhed, dens produkter og ydelser. En sådan søgning laves af køberen på portalen på en virksomhedsgruppe eller en konkret virksomhed. Ved denne søgning fremkommer et antal links til de pågældende virksomheders hjemmesider, som brugeren har mulighed for at trykke sig ind på, og tilegne sig viden om virksomhederne. Denne proces er skitseret på figur 47. figur 47. Processerne forbundet ved en virksomhedsinfosøgning. Virksomhedsinformation Når en indkøber har gjort en erfaring med et produkt, er der mulighed for på portalen at anmelde dette, så andre senere kan få gavn af de gjorte erfaringer. På figur 48 er processerne ved en anmeldelse illustreret. figur 48. Processerne forbundet med en anmeldelse. Side 81

91 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL 8.3 Sekventielle modeller For at kunne udarbejde en demomodel af løsningsforslaget er der udarbejdet nogle sekvensdiagrammer, som er blevet brugt i forbindelse med den egentlige udarbejdelse af demonstratoren, som findes på den vedlagte projekt-cd. Der er udarbejdet sekvensdiagrammer for to situationer, køberens brugerflade og sælgerens brugerflade. Disse beskrives i det følgende, og samlede sekvensdiagrammer for de to brugerflader er at finde bagest i indeværende rapporten under fanebladet sekvensdiagrammer. Logge på Fælles for begge brugerflader, er den initierende fase, hvor det skal være muligt at få informationer om de muligheder portalen tilbyder, registrere sig og logge på. Efter brugernavn og kodeord er tastet ind genkender portalens database brugeren, og brugeren får adgang til en hovedmenu, som principielt er ens for begge brugerflader. Dette er skitseret på figur 49. Hovedmenuen består af følgende elementer: Søgning, hvor der er mulighed for at søge efter specifikke produkter og tilknyttede virksomheder. Produktgruppeinfo, hvor det er muligt at få informationer om forskellige produktgrupper, eksempelvis kan her findes informationer om hvilken vinduestype det ville være hensigtsmæssig at vælge i forhold til en given situation, og hvilke ting der kræver opmærksomhed i forbindelse med valg af vinduer. Start forhandling, hvor det for køberen er muligt at initiere en forhandlingsrunde, og for sælgeren mulighed for at søge efter forhandlingsudbud. Personlig, hvor det er muligt at se oplysninger omkring virksomhedens adfærd og personlige muligheder på portalen. Auktion, her er det muligt at initiere og byde på auktioner. Jura, hvor det muligt at læse om eller finde links til relevante lovgivninger, bekendtgørelser og lignende. Nyheder, hvor det er muligt at læse relevante branchenyheder og nyheder i forbindelse med portalen. figur 49. Initierende sekvens Køberbrugerflade Her vil udvalgte funktioner blive beskrevet i forhold til køberens brugerflade. Side 82

92 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL Søgning I søgningsfunktionen er der tre muligheder, avanceret søgning, hvor der søges på nøgleord, produktsøgning, hvor der i forhold til en kategorisøgning kan findes en specifik vare, og virksomhedssøgning, hvor der ligeledes i forhold til en kategorisøgning kan findes en specifik virksomhed. Den avancerede søgning er skitseret på figur 50. figur 50. Sekvensdiagram over en avanceret søgning. Brugeren indtaster søgekriterierne, og får et resultat frem der afspejler søgeordene, og har derefter mulighed for at taste videre for at få yderligere informationer om produktet, forhandlere, anmeldelser og andet. Avanceret søgning Ønsker brugeren derimod at søge efter et produkt ved hjælp af en kategorisøgning ser sekvensen ud som figur 51. figur 51. Kategoriseret produktsøgning. Brugeren får et antal overordnede kategorier at vælge imellem, og gør successivt søgningen mere specifikt, til produktet er fundet. Brugeren har så mulighed for at se yderlig produktinfo, forhandlerinfo, anmeldelser og andet. Kategoriseret søgning En kategoriseret virksomhedssøgning ser ud som på figur 52, Side 83

93 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL figur 52. Kategoriseret virksomhedssøgning. Denne søgning er stort set identisk med den kategoriserede produktsøgning, hvor der her blot søges på forhandlere i stedet. Start forhandling Denne funktion er for køberen muligheden for at initiere en forhandling. Denne funktion er skitseret på figur 53. figur 53. Sekvensdiagram over en start af en forhandling. Brugeren har mulighed for at læse en vejledning i hvordan en forhandling kan initieres, og hvordan retningslinierne og reglerne er for denne funktion. Dernæst er der mulighed for at indtaste forhandlingsgrundlaget, og vedhæfte relevante filer til dette. Brugeren kommer efter en indtastning til et skærmbillede, hvor de indtastede oplysninger vises, og brugeren opfordres til at læse det grundigt igennem før en endelig accept gives. Efter accept, tilføjes den nye forhandling til listen over eventuelt andre sideløbende forhandlinger. Grundlaget er så klar til en forhandling, som er en iterativ proces, hvor begge parter kan komme med forslag til korrigering af forhandlingsgrundlaget til parterne er enige eller beslutter at droppe forhandlingen. Personlig Her er der mulighed for at se personlige oplysninger. Personligfunktionen er skitseret på figur 54. Side 84

94 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL figur 54. Sekvensdiagram over funktionen personlig. I funktionen aktuelle forhandlinger er det muligt at se igangværende forhandlinger, og eventuelt korrigere forhandlinger. I aktuelle auktioner er der mulighed for at se igangværende auktioner, acceptere bud på egne auktioner, eller byde over på andre igangværende auktioner. Funktionen rammeaftaler er en liste over de aftaler virksomheden i forvejen har lavet, så det sikres at en medarbejder ikke laver unødige forhandlinger og de allerede indgåede aftaler overholdes. Budgetfunktionen er forskellig i forhold til hvilke rettigheder den person der er logget på har. Det er meningen, at en virksomhed skal have mulighed for at lave et godkendelseshierarki, så nogle medarbejdere har et vist budget fastlagt af ledelsen, der må købes ind for. I samme forbindelse skal nogle handler på bestemte varer, bestemte beløb eller til bestemte projekter gennemgå godkendelseshierarkiet, så bestemte adfærd skal godkendes af ledelsen eller andre. Disse ting bestemmes i forbindelse med registreringen af virksomheden. Er det en medarbejder med ubegrænsede rettigheder, der er logget ind, kan denne se og ændre budget og adfærdsmuligheder på portalen for de enkelte medarbejdere, projekter, afdelinger og andet. Er det en medarbejder med begrænsede muligheder, har denne her kun mulighed for at se egne budgetter og oplysning om egen adfærd. Auktion Rammeaftaler Budget Auktion Denne funktion giver mulighed for at oprette egne auktioner, samt se de auktioner der er udbudt eller budt på. Auktionsfunktionen er skitseret på figur 55. Side 85

95 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL figur 55. Sekvensdiagram over funktionen auktion. Brugeren har her mulighed for at oprette en auktion, hvor brugeren indtaster grundlaget for auktionen, som skal være klart definerede varer eller ydelser. Auktionsbetingelser som udløb for auktionen og levering skal ligeledes klart defineres. Før auktionen kan aktiveres har brugeren mulighed for at se de kriterier der er indtastet og derefter acceptere auktionsgrundlaget Sælgerbrugerflade Sælgerens brugerflade er meget lig køberens brugerflade, og vil derfor blot blive beskrevet med udgangspunkt i forskellene mellem de to brugerflader. Kan ikke initiere forhandling Opdatere produktkatalog Auktion Sælgeren har ikke mulighed for at initiere en forhandlingsrunde, og denne funktion er derfor anderledes i forhold køberens brugerflade. Sælgeren kan i stedet søge efter interessante forhandlinger, som kan bydes på. Projektgruppen forestiller sig, at søgningen på forhandlinger kan ske efter samme princip som ved produkt og virksomhedssøgning, hvor der kan søges på nøgleord i en avanceret søgning, og der kan søges i forhold til en kategorisøgning, hvor søgningen bliver mere specifik i forhold til emner efter hvert klik. Sælgeren skal i personlig menuen have mulighed for at opdatere sit produktkatalog efter de tidligere beskrevne principper. I forbindelse med oprettelse af og bud på auktioner, sker dette med modsatte fortegn i forhold til køberauktioner. Dette betyder at når der bydes på en køberoprettet auktion, bydes under den aktuelle pris, og ved oprettelse af en auktion oplyses en mindste pris. Bortset fra disse tre ting, er sælgerbrugerfladen magen til køberbrugerfladen 8.4 Opbygning af demonstrator Projektgruppen har som før beskrevet opbygget en demonstrator af hvordan portalen tænkes bygget op. Denne er bygget op i forhold til de beskrevne sekvensdiagrammer, og findes på vedlagte projekt-cd. Demonstratoren er opbygget i simpel html, og er således ikke tilknyttet en database. Funktionerne er derfor blot bygget op som eksempler eller forklarende tekst, flere links er inaktive, og søgninger giver samme resultat uanset hvad der indtastes. Demonstratoren er opbygget som køberens brugerflade, og skal tjene som forklarende element i forbindelse med forståelse af Side 86

96 UDFORMNING AF HANDELSPORTAL projektgruppens ideer. På figur 56 ses et skærmbillede af demonstratorens hovedmenu. figur 56. Skærmbillede af demonstratorens hovedmenu. Et skærmbillede af demonstratorens søgemenu ses på figur 57. figur 57. Skærmbillede af demonstratorens søgemenu. Side 87

97

98 IMPLEMENTERING 9 IMPLEMENTERING Dette kapitel beskriver faser og problemstillinger i forbindelse med en implementering af en handelsportal i den danske byggebranche, som er en del af projektgruppens løsningskoncept. Der foretages en barriereanalyse og en analyse af hvilke elementer der indgår i en forandringsproces, og på baggrund af disse opstilles en implementeringsplan. Dette kapitel tager udgangspunkt i tre hovedområder: Barriereanalyse. Skabelse af forandringer. Implementeringsplan. I barriereanalysen bliver barriererne ved en implementering af handelsportalen diskuteret, og i skabelse af forandringer bliver det med udgangspunkt i Kotters 8-trins model belyst hvilke områder der kræver særlig opmærksomhed i forbindelse med en implementering, hvorefter en egentlig implementeringsplan vil blive opstillet. 9.1 Barriereanalyse med Leavitts systemmodel I dette afsnit beskrives de barrierer der kan opstå i forbindelse med en implementering af handelsportalen. I forbindelse med dette vil der blive redegjort for projektgruppens holdning til relevante fokusområder. Ved implementering af handelsportalen vil der være barrierer og udfordringer der skal tages hensyn til. For at klarlægge disse barrierer benyttes Leavitts åbne systemmodel, som kan anvendes til at beskrive de konsekvenser og barrierer en forandring af et system kan have. Leavittmodellen, som er skitseret på figur 58, deler en organisation op i fire delelementer; struktur, opgave, teknologi og aktører ud fra et helhedssynspunkt, hvor sammenhængen mellem de enkelte delsystemer beskrives. Der tages udgangspunkt i, at der i enhver organisation er en synergieffekt mellem de enkelte delsystemer, så en forandring ét sted ofte har en indvirkning et andet sted. Det er derfor nødvendigt at betragte hele organisationen, frem for et eller flere delsystemer, da der ellers ville være en risiko for at der sker en sub-optimering. Det er ikke blot delsystemerne i leavitt-modellen der er vigtige, men i lige stor udstrækning relationerne imellem de enkelte delsystemer, for yderligere beskrivelse af Leavitts åbne systemmodel se Bilag: Metode. Leavitts åbne systemmodel Side 89

99 IMPLEMENTERING figur 58. Leavitts åbne systemmodel. I det følgende vil delsystemerne blive beskrevet med udgangspunkt i implementering af handelsportalen i den danske byggebranche. Opgaven ved brug af handelsportalen er en optimering af leverancekæden med hensyn til effektivitet, pris og kvalitet. Det er et vigtigt element i forhold til implementeringen af en handelsportal, at de enkelte parter fokuserer på leverancekæden og projektet som en helhed, hvorved en suboptimering skal undgås. Strukturen ved handelsportalen indeholder selve strukturen for hvordan handlen med varer skal ske over handelsportalen. Udgangspunktet for handelsportalen har været at sætte fokus på hvordan handlen mellem de enkelte parter har været, og hvordan dette kan forbedres via en handelsportal. Strukturen indeholder også integrationen mellem handelsportalen og de tilknyttede virksomheders økonomisystemer. Aktørerne i denne sammenhæng er de personer, der repræsenterer de enkelte virksomheder, der benytter handelsportalen. Teknologisystemet er i denne sammenhæng selve portalen, og de standarder, databaser mv. der er knyttet til handelsportalen. I det følgende redegøres for relationerne og sammenhængene mellem de enkelte delsystemer, og der redegøres i den forbindelse for eventuelle barrierer i forhold til en implementering af handelsportalen både i den danske byggebranche generelt, men også internt i de enkelte virksomheder Barrierer imellem delsystemerne i den danske byggebranche I dette afsnit beskrives de barrierer der eventuelt vil være ved en implementering af en handelsportal i den danske byggebranche. Opgave-strukturrelation Opgave Struktur Aktører Teknologi Ved opbygning af en handelsportal til brug for samhandel indenfor byggeriets brancher, er det forsøgt at sikre et mere gennemsigtigt marked, hvor bygherren har større indflydelse på valg af materialer, og på sigt billigere og bedre produkter. Ved implementering af en handelsportal er det vigtigt at der ikke fokuseres på de enkelte opgaver i et projekt og derved suboptimerer byggeriet. Side 90

100 IMPLEMENTERING For at sikre der ikke sker en suboptimering af materiale købet i leverancekæden, vil det være hensigtsmæssigt at opdele udbudet i to dele arbejdsløn og materiale køb, derved vil det være muligt for bygherren at overskue hvad der betales for. Todelt udbud En barriere er, at det måske ikke vil være muligt at udbyde materialer og arbejdsløn separat, og derved at gennemsigtigheden på markedet ikke forbedres Det er vigtigt, at der internt i virksomhederne bliver udarbejdet nogle procedurer for anvendelse af handelsportalen og for brugen af handelsportalen. Risikoen i denne forbindelse ligger i at de enkelte personer ikke vil bruge handelsportalen, og derved at handelen vil foregå som den plejer. Der ligger yderligere en udfordring i, at få integreret portalens dokumentstyring, så den kan fungere med de tilknyttede virksomheders økonomisystemer effektivt, så en optimering på dokumenthåndteringen kan give en tids- og økonomiskgevinst. Integrering af økonomisystem Opgave-teknologirelation Opgave Struktur Aktører Teknologi Integrationen af en handelsportal i den danske byggebranche er teknisk mulig. Der er eksempler fra andre brancher hvor lignende portaler succesfuldt er blevet implementeret. Det skal sikres at den teknologi der benyttes til opbyggelse af handelsportalen kan bruges til dette formål. Internt i de enkelte virksomheder er det nødvendigt at der er en politik for hvordan produktkatalogerne opdateres og holdes ved lige i overensstemmelse med handelsportalens forskrifter. Opdatering Det er vigtigt i en integrering af IT-værktøjer, at der fokuseres på, at værktøjet skal understøtte opgaven, og ikke opgaven der skal understøtte IT-anvendelsen. Projektgruppen har indtryk af, at der generelt ofte når der arbejdes med IT-integrering i forskellige erhverv fokuseres på hvordan IT kan benyttes, og ikke i hvordan IT kan afhjælpe givne problemstillinger. Det er derfor en udfordring når der arbejdes med en IT-integrering ikke at fokusere på IT-værktøjer som løsninger, men som hjælpe- og støtteværktøjer i forbindelse med en løsning. IT ikke løsning i sig selv Opgave-aktørrelation Struktur Opgave Teknologi Aktører Handelsportalen ligger op til en ny handelsform, og derfor en alternativ adfærd i forbindelse med en byggeproces, og da byggebranchen er et traditionelt og stolt erhverv, er der derved en stor udfordring i at få indført en ny handelsmetode. Dette kræver store holdningsændringer i branchen, både ved brug af e-handel samt den nye måde at udbyde materialer og arbejdsløn på. Det er vigtigt at det er muligt for de enkelte parter at se hvilke muligheder der i forbindelse med en handelsportal, f.eks. er produktkatalogerne Side 91

101 IMPLEMENTERING placeret centralt, således handelsportalen bliver en integreret del af virksomhedernes dagligdag. Motivation Motivationen er her et nøgleord, kan de enkelte parter ikke se fordelene ved benyttelse af et sådant koncept, vil det aldrig blive succesfuldt integreret. Motivationen skal bl.a. opfyldes ved at portalen skal være billigere end andre alternativer. Udfordringen består heri at sikre en benyttelse af handelsportalen i de enkelte virksomheder Struktur-teknologirelation Det er vigtigt at det sammenspil, der er mellem Struktur teknologien og handlesportalen fungerer gnidningsfrit både med hensyn til opdatering af Opgave Teknologi data samt handelsfunktionerne. Aktører Det skal sikres at selve IT-anvendelsen ikke bliver det styrende element i forhold til optimering af leverancekæden. Udfordringen i denne relation består i at det er nødvendigt for den teknologi der anvendes ikke hindre en gnidningsfri handel over handelsportalen, og at teknologien understøtter de nødvendige funktioner. Vilje til omstilling Struktur-aktørrelation Opgave Struktur Teknologi For at kunne sikre en effektiv samhandel over handelsportalen, vil det være nødvendigt med en stor vilje til omstilling hos de enkelte aktører, idet der er tale om en ny form for samhandel. Aktører Der ligger en udfordring i at få nedbrudt de barrierer, der ligger i forhold til en holdningsændring fra at de enkelte parter isoleret set fokuserer på vinding på virksomhedsniveau til at fokusere på vinding på projektet som helhed, som gerne skulle resultere en større gevinst for alle involverede. Det er vigtigt, at parterne er åbne og modtagelige for et samarbejde, som skal bygge på tillid og respekt. Aktør-teknologirelation Ved implementering af ny teknologi vil det ofte give Struktur anledning til barrierer både i forhold til de enkelte virksomheder og til at indse gevinsterne ved at Opgave Teknologi anvende den nye teknologi. Aktører Det ligger en stor udfordring for de enkelte virksomheder i at få nedbrudt de barrierer, der ligger i forhold til en større anvendelse af informationsteknologi. Det er vigtigt for virksomheden at de enkelte medarbejdere bliver uddannet i anvendelsen af de nye IT-systemer. Der kan opstå barrierer i forhold til aktørernes kompetence i brugen af ITredskaber, men det er projektgruppens indtryk, at denne barriere er forsvindende, da der i det private er en stigende IT-anvendelse, og de Side 92

102 IMPLEMENTERING forskellige medarbejdere derfor med tiden får den fornødne erfaring i enkel anvendelse af IT generelt, og derfor hurtigt kan sætte sig ind i at benytte nye enkle IT-systemer. Dette forudsætter derfor en brugervenlig logisk opbygning af brugerfladen. 9.2 Skabelse af forandringer Ved implementering af en handelsportal i den danske byggebranche skal der ske en forandring af selve byggeprocessen, både i hele byggebranchen, men også internt i de enkelte virksomheder. Til implementeringen tages der udgangspunkt i Kotters 8-trinsmodel, der bl.a. kan bruges som inspiration til at skabe større forandringer, jf. figur 59 [Forandringer]. Etablering af en oplevelse af nødvendighed Kotters 8-trinsmodel Oprettelse af den styrende koalition Udvikling af en vision og en strategi Formidling af forandringsvisionen Styrkelse af medarbejdernes kompetence Generering af kortsigtede gevinster Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring Forankring af nye arbejdsmåder i kulturen figur 59. Kotters 8-trinsmodel til at skabe større forandringer. Med udgangspunkt i figur 59 gennemgås de 8 faser til at skabe større forandringer Etablering af en oplevelse af nødvendighed For at sikre et solidt udgangspunkt i implementeringen af en handelsportal i leverancekæden, er det nødvendigt for de enkelte parter at de indser et behov for en ændring af de nuværende forretningsgange. Der er udkommet en ny udbudslov hvor samarbejdet mellem de enkelte parter i byggeriet ønskes forbedret, så der er etableret en oplevelse af nødvendighed hos myndighederne [udbud]. Denne holdning skal overføres til de enkelte parter i byggeriet, for at få etableret en af oplevelse af nødvendighed til brug af en handelsportal til forbedring af leverancekæden. Ny udbudslov Side 93

103 IMPLEMENTERING Der kan være flere grunde til at virksomheder ikke føler, at det er nødvendig at foretage de nødvendige forandringer, se figur 60. Kilder til selvtilfredshed For megen ubekymret snak fra overordnede leder Fravær af en større og synlig krise For mange synlige ressourcer Menneskets evne til at fornægte, især i pressede eller stressede situationer Selvtilfredshed Lave præstationsnormer En kultur, der er preget af dræbbudbringeren-af-dårlige-nyheder, mangel på åbenhed og undgåelse af konfrontationer Organisationsstrukturer, der får de ansatte til at fokusere på snævre, funktionelle mål En mangel på tilstrækkeligt præstationsfeedback fra eksterne kilder Interne vurderingssystemer, som fokuserer på forkerte præstationskriterier figur 60. Kilder til selvtilfredshed [forandringer]. Fokusere på hele værdikæden Det er nødvendigt for de enkelte parter ikke at blive for selvtilfredse med deres egne værdier, men derimod fokusere på hele værdikæden, for at optimere hele leverancekæden og ikke kun fokusere egne forrentninger. Udgangspunktet for en implementering af en handelsportal er, at det er muligt at forbedre leverancekæden for derigennem at forbedre kvaliteten af det færdige byggeri, samt forbedre de enkelte parters muligheder for indtjening. Der er foretaget nogle enkelte tiltag for at prøve at skabe en elektronisk handel i byggebranchen, f.eks. men der er ringe opbakning til disse tiltag. Det er derfor nødvendigt at der sker tiltag mod en oplevelse af nødvendighed i byggebranchen. Dette kunne ske ved at det offentlige begynder at udbyde sine projekter digitalt, og stiller krav til handlen med varer, for derved at vise overfor byggebranchen at det er muligt at innovere den danske byggebranche. Internt i virksomhederne skal det sikres, at der ikke er barrierer mod en etablering af nødvendighed ved at være for selvtilfredse med deres position, men tænke på hvordan dette kan forbedre virksomhedens position og indtjeningsmuligheder Oprettelse af den styrende koalition Opgaven på dette trin af forandringsprocessen er, at få oprettet en tværgående koalition, der skal varetage den opgave, det er at få implementeret en handelsportal i byggebranchen. Styregruppen skal have det nødvendige kendskab og interesse for et tværfagligt samarbejde, og samtidig have evnen til at implementere og holde processen under kontrol. Stillingsindflydelse: Det er vigtigt for koalitionen at der er tilstrækkelig mange nøglepersoner, så der ikke bliver blokeret for forandringsprocessen. Ekspertise: Det skal sikres at der er den nødvendige ekspertise i koalitionen, så der træffes velbegrundede og fornuftige beslutninger. Troværdighed: Koalitionen skal have tilstrækkelige medlemmer med godt ry i branchen, så udtalelser vil blive taget alvorligt. Lederskab: Det skal sikres at der er erfarne ledere i gruppen for at kunne gennemføre forandringsprocessen. Side 94

104 IMPLEMENTERING Ved implementering internt i de enkelte virksomheder vil det også være nødvendigt at oprette en koalition, som skal besidde de samme kvalifikationer, og som kan sikre en fornuftig brug af handelsportalen Udvikling af en vision og en strategi Den styrende koalition har til opgave på dette trin at udarbejde en vision og en strategi for forandringsprocessen. En god vision har til formål at: At forklare hvad kursen mod forandringen fører til. At motivere medarbejderne. At medvirke til en koordinering mellem de forskellige parters handlinger. Karakteristika ved en effektiv vision er følgende [Forandring, s. 89]: Tænkelig. Ønskelig. Gennemførlig. Fokuseret. Fleksibel. Kan kommunikeres. Karakteristika ved en effektiv vision En vision beskriver hvordan en aktivitet eller en organisation vil se ud i fremtiden. Strategien for forandringen skal derfor planlægges så den implementerer visionen på fornuftig vis. Det skal sikres, at der sker en effektiv udvikling af en vision, som kan ske ved følgende steps [Forandringer, s. 101]. Første udkast: Processen starter ofte med en foreløbig erklæring fra et enkelt individ, der afspejler både pågældendes drømme og de reelle markedsbehov. Rollen for den styrende koalition: Det første udkast bliver altid ændret med tiden af den styrende koalition eller af endnu større grupper af medarbejdere. Samarbejdets betydning: En velfungerende gruppeproces forudsætter et mindstemål af effektiv teamwork. Hjernens og hjertes rolle: Både analytisk tækning og en masse drømme er væsentlige elementer gennem hele processen. Processens uregerlighed: Udvikling af visioner er som regel en proces med to skridt frem et tilbage, bevægelse til højre og så til venstre. Tidsramme: En vision bliver aldrig skabt på et enkelt møde. Aktiviteten tager måneder, undertiden år. Slutprodukt: Processen resulterer i en kurs for fremtiden, som er ønskelig, gennemførlig, fokuseret, fleksibel og kan kommunikeres på 5 minutter eller mindre. Udvikling af vision Det skal sikres internt i de enkelte virksomheder at der bliver udviklet en effektiv vision, der sikrer at implementeringen af handelsportalen bliver muliggjort Formidling af forandringsvisionen På dette trin skal visionen kommunikeres ud til hele organisationen, det er vigtig for den styrende koalition at visionen kommunikeres ud ved direkte og Side 95

105 IMPLEMENTERING enkel kommunikation, samtidig med at det skal holdes for øje at forandringsprocessen ikke går i stå. Nøgleelementer i en effektiv kommunikation er følgende [Forandringer, s. 111]. Effektiv kommunikation Enkelhed. Metafor, analogi og eksempel. Mange forskellige fora. Gentagelse. Eksemplets magt. Forklaring af tilsyneladende inkonsekvens. Interaktion. De er vigtigt at få kommunikeret visionen ud på alle niveauer, og den accepteres af organisationen, så det i de næste to trin er muligt et fortsætte forandringsprocessen. Det er også vigtig at acceptere de ændringer der eventuelt måtte komme til visionen, da det er bedre at bevæge sig ad en retning alle mener, er den korrekte, og ikke kun koalitionen. Det er vigtigt i denne forbindelse at det sikres at vision bliver kommunikeret ud til både branchen total set, men også internt i de enkelte virksomheder Styrkelse af medarbejdernes kompetence På dette trin er det nødvendigt for koalitionen, at fjerne så mange barrierer for forandringen, som det er muligt, hvilket vil sige at medarbejdernes kompetence skal udvikles. På figur 61 ses de største barrierer for kompetenceudvikling [Forandring, s. 126.]. Barrierer for kompetenceudvikling Formelle strukturer gør det svært at handle Chefer søger at hindre handlinger, der er rettet imod at implementere den nye vision Medarbejderne forstår visionen og vil gerne gære den til en realitet med er låst fast En mangel på nødvendige færdigheder underminerer handling Personale- og informationssystemer gør det svært at handle figur 61. Barrierer for kompetence udvikling. De fire hindringer beskrives i forhold til handelsportalen: Hindringer i forhold til løsning Det er nødvendigt at sikre, at den formelle struktur ikke forhindrer forandringsprocessen, da der i involveret flere parter. Det skal sikres at de involverede parter har de rette færdigheder indenfor e-business, og at medarbejderne der skal bruge handelsportalen har færdighederne til dette. Ved en implementering af en handelsportal, skal det samtidig sikres at virksomhedernes egne systemer er konvertible med det format handelsportalen gør brug af. Ledelsen i de enkelte virksomheder skal overbevises om, at det vil være en nødvendighed at gøre brug af en handelsportal, og derved at denne forandringsproces er nødvendig. Igennem ledelsen kan medarbejderne motiveres i de enkelte virksomheder, hvis ledelsen er motiveret til forandringen. Side 96

106 IMPLEMENTERING Generering af kortsigtede gevinster For at en virksomhed skal have nogle incitamenter til at forsætte med forandringsprocessen er det vigtigt, at der genereres kortsigtede gevinster, og desto flere kortsigtede gevinster der fremkommer jo mere er virksomheden interesseret i at fortsætte forandringsprocesserne, hvilket er illustreret på figur 62. figur 62. Kortsigtede gevinsters indflydelse på en virksomheds forandring [Forandringer, s. 148]. Formålet med at generere kortsigtede gevinster er følgende [Forandringer, s. 152]: Giver bevis på, at ofre ikke er forgæves. Belønner forandringsformidlerne med et klap på skulderen. Hjælper til at finindstille vision og strategier. Underminerer kynisme og egoistiske modstandere. Opretholder motivationen hos ledelsen. Giver fremdrift. Generere kortsigtede gevinster Det er således nødvendigt at der bliver overvejet hvilke kortsigtede gevinster der skal satses på ved denne fordringsproces, både i hele byggebranchen, men også i de enkelte virksomheder. Der er nødvendigt at overveje gevinsterne, og synliggøre dem både over for branchen, men også internt i de enkelte virksomheder. Gennem forsøgsprojekterne kan det synliggøres hvilke gevinster, det vil være på kort- og langsigt Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring Det skal sikres, at de kortsigtede gevinster ikke bliver brugt som hvis forandringsprocessen er slut. De skal i stedet bruges til at tænke på de langsigtede gevinster, så de involverede parter ikke får den overbevisning, at forandringsprocessen er slut. De opnåede kortsigtede gevinster skal være den motiverende faktor, der skal resultere i at resultaterne bliver integreret i virksomhederne, så de nye arbejdsgange bliver brugt. På denne måde kan de opnåede resultater blive konsolideret både i branchen men også i virksomhederne, og resulterer i nye forandringer. Side 97

107 IMPLEMENTERING Implementeringen en af handelsportal i byggebranchen kan medføre at de forskellige systemer i en virksomhed skal ændres, for at sikre en konsolidering af handelsportalen, samt til at medvirke til at forandringsprocessen kan fortsætte Forankring af nye arbejdsmåder i kulturen Det skal sikres at de succesfulde forandringer forankres i organisationen for at undgå at den vender tilbage til gamle normer og værdier. Dette kan undgås hvis forandringen er tilstrækkeligt forankret i kulturen. Gennem implementeringen af handelsportalen, skal det sikres at fremgangsmåder og arbejdsgange forankres i organisationerne, og derved blive en part af kulturen. Det er hensigtsmæssigt for aktørerne i byggebranchen at overveje følgende punkter: Det er nødvendigt at sikre at kompetencen indenfor de pågældende områder bevares i organisationerne, også selvom nogle af aktørerne i organisationerne forsvinder. Der er tale om at det er nødvendigt at nedskrive erfaringerne i nogle procedurer. Sikre at det vil være muligt for nye/udenlandske virksomheder at koble sig på portalen i fremtiden, og derved sikre en udvidelse af handelsmulighederne. 9.3 Implementeringsplan I det følgende beskrives projektgruppens holdning til hvordan en implementeringsplan af handelsportalen ville kunne realiseres. Der tages udgangspunkt i et antal aktiviteter projektgruppen mener, skal realiseres før en implementering vil kunne kaldes succesfuldt fuldendt. I opstillingen af aktiviteterne forsøges det, at tage højde for de problemstillinger, udfordringer og barrierer der tidligere er beskrevet i Leavitts-barriereanalyse og Kotters 8-trins implementeringsmodel. Projektgruppen mener, at byggeriet er i en speciel situation i forhold til mange andre erhverv, idet der i en stor del af alle større byggerier i Danmark indgår offentlige penge, og den offentlige sektor derfor har mulighed for stor indflydelse på erhvervet. Initiativ fra det offentlige Projektgruppen mener derfor, at det er oplagt at en implementering af løsningsforslaget bør ske med initiativ fra det offentlige for at sikre en fornuftig implementering, hvor alle involverede parter arbejder i samme retning mod fælles mål. Alternativt kunne det forestilles, at de enkelte relevante virksomheder, ville skabe en IT-struktur og kultur, som langsomt ville brede sig op gennem systemet, og til sidst omfatte hele byggebranchen. Projektgruppen mener i den forbindelse, at der ville være for stor fare for, at et samarbejde mellem forskellige virksomheder og brancher ville have svært ved at oprette det konstruktive samarbejde projektgruppen mener, der er behov for. Den efterfølgende implementeringsplan tager derfor udgangspunkt i et initiativ og ansvar fra den offentlige sektor. Der tages desuden udgangspunkt i, at implementeringsprocesserne starter efter fastlæggelse af en overordnet målsætning fra det offentliges side. Side 98

108 IMPLEMENTERING I alle udviklingsfaserne skal der lægges stor vægt på, at brugerfladen bliver så brugervenlig som muligt. Brugervenlig brugerflade Aktiviteterne i implementeringsplanen er opbygget, således de enkelte aktiviteter er delt op i nogle overordnede faser, som overlapper hinanden, jf. figur 63. figur 63. Overordnet opbygning af implementeringsplanen. Når implementering påbegyndes skal der ske et udbud fra det offentlige, udbuddet kan udformes som et konkurrenceforslag hvor det er specificeret hvad der skal opnås i dette projekt, og hvilke milepæle der skal overholdes. Dette projekt skal teste mulighederne for e-handel i et byggeri. I de følgende afsnit vil de enkelte aktiviteter blive diskuteret, der efter projektgruppens mening er hensigtsmæssige for en implementering af en handelsportal. Det vil blive estimeret hvor store implementeringsomkostningerne ville blive. I den forbindelse vil det først blive estimeret hvor langt tid de enkelte parter ville skulle bruge i de enkelte faser Målsætningsfase I målsætningsfasen skal visionerne og funktionskravene opstilles til det videre forløb. Aktiviteterne i målsætningsfasen er som følger: Udbud I udbudsfasen skal der udvælges nogle parter til at indgå i et forsøgsprojekt omhandlende brug af handelsportal til køb af materialer i et byggeri. De parter der skal indgå i forsøgsbyggeriet er de typiske parter, som arkitekt, entreprenør, ingeniør mv. Udover disse vil det være nødvendigt med en part der har kompetence indenfor opbygning af handelsportaler, eksempelvis Gatetrade.net. En anden vital del er, at der bliver udvalgt nogle producenter som leverer nogle af de materialer de skal handles over handelsportalen. Udbuddet skal sikre at parterne der skal involveres i dette projekt er engagerede, tror på at dette kan lade sig gøre og har den nødvendige kompetence. For at sikre villige parter i forsøgsprojektet er det nødvendigt at de parter der deltager i projektet får noget ud af det, eksempelvis kan det være nødvendigt at give software udvikleren rettighederne til at drive portalen i eksempelvis 5 år. Side 99

109 IMPLEMENTERING Projektgruppen har i det følgende forudsat følgende parter med i en implementeringsgruppe. Bygherre. Arkitekt. Ingeniør. Entreprenør. Leverandør: Der forudsættes fem forskellige leverandører med. Softwareudvikler: Det forudsættes, at denne bliver garanteret en rammekontrakt på et antal år om at drive portalen efter implementeringen. Vision Det er nødvendigt for de involverede parter, at udarbejde en vision om hvordan handelsportalen kan anvendes engang i fremtiden. Dette er nødvendigt for at sikre den kontinuerlige udvikling af portalen, og således de enkelte parter er enige om hvad der arbejdes mod. Funktionskrav I den indledende fase skal funktionskravene til handelsportalen specificeres, både med hensyn til egenskaber, men også hvilke formater der skal anvendes, f.eks. UNSPSC og RUS til brug i produktkatalogerne. Det skal sikres at funktionskravene er i overensstemmelse med visionen, så det bliver muligt at opnå visionen. Funktionskravene skal også sikre, at handelsportalen kan integreres med de enkelte virksomheders IT-systemer, samtidig med den skal kunne benyttes af virksomhedernes medarbejdere. Gevinster For at sikre en benyttelse af handelsportalen skal der i den indledende fase diskuteres og fastsættes hvilke gevinster der ved anvendelse af handelsportalen kan opnås både på kort og lang sigt. Succeskriterier Der skal opstilles nogle succeskriterier for implementeringen af handelsportalen gennem hele forløbet, det være sig hvad skal være opfyldt efter første forsøgsprojekt og så fremdeles. Der skal udarbejdes nogle definitioner af hvad implementeringsgruppen mener med kvalitet, effektivitet mv., og hvordan disse skal måles. Implementeringsplan I målsætningsfasen skal der udarbejdes en implementeringsplan for at give de involverede parter et overblik over hvor stor tidsomfanget af denne opgave er. Successiv kontrahering I denne aktivitet skriver parterne en kontrakt der løbende kan forhandles/ændres, hvis der er problemer med samarbejdet mellem de enkelte parter. Denne kontrakt skal så forhandles gennem hele projektforløbet på baggrund af nogle fastsatte milepæle, hvor det vil være muligt for de enkelte parter at trække sig ud af projektet hvis det ønskes. Denne aktivitet skal sikre at motivationen og viljen til gennemførelse hos parterne er til stede, og vælger en part at trække sig skal denne honoreres efter hvilke udgifter aktøren har haft, og derfor ingen fortjeneste. I tabel 17 har projektgruppen estimeret tidsforbruget ved de enkelte aktiviteter. Side 100

110 IMPLEMENTERING Målsætningsfasen Tidsforbrug Begrundelse Udbud 12t/3uger Det vurderes at denne aktivitet indebærer et forbrug på 12 timer i mødeaktiviteter selve aktiviteten strækker sig over tre uger. Vision 12t/3uger Udvikling af visionen for dette projekt vurderes til 3 møder fordelt på 3 uger. Funktionskrav 8t/2uger Opstilling af funktionskrav vurderes til at tage 2 møder af fem timer fordelt på 2 uger. Gevinster 8t/2uger Til opstilling af mulige gevinster vurderes det nødvendigt med 2 møder af 4 timer fordelt på 2 uger. Til diskussion og drøftelse af succeskriterier og ens opfattelse deraf, vurderes det at være Succeskriterier 12t/3uger nødvendigt med 3 møder fordelt på tre uger, samt forberedelse af hvad de enkelte parter mener med forskellige begreber. Implementeringsplan tager et møde. Det er vurderet at denne aktivitet 4t/1 uge Denne aktivitet vurderes at tage 2 møder af fire timer, hvor der i det Successiv første møde diskuteres milepæle, 8t/2 uger kontrahering mens der i det andet gives accept på kontrakt, og eventuelle ændringer diskuteres. tabel 17. Tidsforbrug i målsætningsfasen. På figur 64 ses de enkelte aktiviteter placeret på en tidslinie, de uger hvor der er afsat 2 møder er det vurderet at de enkelte parter har 1 timers forberedelse, og til selve mødet er der afsat 4 timer Side 101

111 IMPLEMENTERING figur 64. Aktiviteter og tidsforbrug der skal anvendes i målsætningsfasen. Det forudsættes, at alle parter kommer til de planlagte møder, og at alle forud for møderne har en times forberedelse. Dette betyder, at timeforbruget for de enkelte parter i målsætningsfasen er som i tabel 17. Beskrivelse Udregning I alt Bygherre 64 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 16 timers forberedelse. Arkitekt 64 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 16 timers forberedelse. Ingeniør 64 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 16 timers forberedelse. Entreprenør 64 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 16 timers forberedelse. Leverandør 64 timers mødeaktivitet fordelt på 16 (64+16) møder, og derfor også 16 timers forberedelse, der forudsættes fem leverandører med Softwareudvikler. 64 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 16 timers forberedelse. I alt 800 tabel 18. Samlet tidsforbrug i Målsætningsfasen. Side 102

112 IMPLEMENTERING Opbygning af demoversion I denne fase skal den første udgave af handelsportalen udvikles på baggrund af de opstillede funktionskrav mv. Aktiviteterne i denne fase er som følger: Opbygning af database I denne aktivitet skal databasen struktureres, hvor de enkelte data skal gemmes, det er vigtigt at de enkelte parter er enige om, hvad der er nødvendigt at gemme i databasen, således det bliver muligt at søge på f.eks. samme produkt men fra forskellige parter. Databasen skal opbygges således, det er muligt at foretage træk af priser mv. fra de enkelte producenter. Opbygning af portal Det er i denne aktivitet vigtigt at de enkelte brugere af portalen bliver taget med på råd i selve opbygningen af brugerfladen, og derved sikre at portalen gnidningsfrit kan benyttes. Det er vigtigt at få på plads hvordan de enkelte parter kan koble op på portalen om det er køber eller sælger, og hvilke rettigheder der haves herved. Opbygning af producenternes produktkataloger Producenterne, der er tilknyttet i denne fase, skal digitalisere deres produktkataloger, det er i denne forbindelse vigtigt at de bliver udviklet i overensstemmelse med specifikationerne fra databaseopbygningen, så det bliver muligt automatisk at trække oplysningerne fra producenternes egne databaser. Sammensætning af handelsportal I denne aktivitet skal de enkelte dele af portalen samles til én, og placeres på Internettet. Det skal i den forbindelse sikres at sikkerheden på hjemmesiden er tilstrækkelig. I tabel 19 har projektgruppen estimeret tidsforbruget ved de enkelte aktiviteter. Opbygning af prototype Opbygning af database Opbygning af portal Tidsforbrug 1 mdr. 1 mdr. Begrundelse Det vurderes at det vil tage 1 mdr. at strukturere og opbygge en database til brug for handelsportalen i f.eks. Oracle for softwarefirmaet. Det kan være nødvendigt at der holdes 2-3 møder vedrørende opbygningen af databasen. Opbygningen af handelsportalen og integrationen med databasen vurderes at tage 1 mdr. hvor det vil være nødvendigt med feedback fra de enkelte virksomheder der skal benytte handelsportalen. Side 103

113 IMPLEMENTERING Opbygning af producenternes produktkataloger 2 mdr. I denne aktivitet skal leverandørerne opbygge deres produktkataloger i henhold til de retningslinier der er udviklet sammen med databasen, og produktkataloger skal publiceres over handelsportalen, denne aktivitet vurderes at tage 2 mdr. Sammensætning af handelsportal 2 uger Integrationen af de enkelte dele og publiceringen på nettet vurderes til at tage 2 uger. tabel 19. Tidsforbrug til brug for opbygningen af prototypen. På figur 65 ses de enkelte aktiviteter placeret på en tidslinie, hvor leverandøren og softwareudvikleren er afsat som hele uger. Det er op til den enkelte virksomhed at vurdere hvor mange mand det er nødvendigt at afsætte for at nå tidsfristen. figur 65. Aktiviteter og tidsforbrug der skal anvendes i opbygning af prototype fasen. Det forudsættes, at alle parter kommer til de planlagte møder, og at alle forud for møderne har en times forberedelse. Dette betyder, at timeforbruget for de enkelte parter ved opbygning af demoversionen er som i tabel 20. Beskrivelse Udregning I alt Bygherre 20 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 5 timers forberedelse. Arkitekt 20 timers mødeaktivitet fordelt på 5 møder, og derfor også 5 timers forberedelse Side 104

114 IMPLEMENTERING Ingeniør 20 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 5 timers forberedelse. Entreprenør 20 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 5 timers forberedelse. Leverandør 8 timers mødeaktivitet fordelt på 2 ( ) møder, og derfor også 2 timers forberedelse. Derudover er der en aktivitet i forbindelse med opbygningen af produktkataloger som vurderes til 20 timer om ugen i 8 uger inkl. møder. Der er 5 leverandører med Softwareudvikler. Denne vurderes at benytte 37 timer om ugen i 14 uger inkl. mødeaktivitet I alt 1468 tabel 20. Samlet tidsforbrug i prototypefasen Dokumentationsfase I denne fase skal det dokumenters at det giver en målbar forbedring af et byggeri ved brug af portalen i et mindre omfang. Det skal være muligt at benytte alle funktionerne på portalen, men ikke med at fuldt udvalg af materialer. Dette forsøgsprojekt kan benyttes til at måle om succeskriterierne der blev opstillet i målsætningsfasen kan opnås. Mindre forsøgsprojekt I denne aktivitet skal der gennemføres et forsøgsprojekt hvor nogle af materialerne skal indkøbes over handelsportalen, for at kunne dokumentere om portalen har den ønskede effekt. Det er derfor nødvendigt at de enkelte muligheder på portalen testes. Der skal ske en instruktion af medarbejderne der skal benytte handelsportalen. Gennem projektforløbet kan det være nødvendigt at foretage visse justeringer af handelsportalen, således det er muligt at foretage handlerne over portalen på en hensigtsmæssig måde. Det er også i denne aktivitet det undersøges om designet af portalen ikke er for langsomt, hvilket kan betyde at de enkelte brugere kommer til at vente for meget, og derved skabe en negativ holdning for benyttelsen af handelsportalen. Evaluering Ved forsøgsprojektets afslutning skal der afholdes en evaluering af selve projektforløbet, hvor det skal diskuteres om, der er opnået en forbedring i henhold til de målsætninger, der er blevet opstillet, og hvis ikke så hvorfor. Det kan være nødvendigt, at de oprindelige målsætninger skal korrigeres. Brugen af portalen skal evalueres om designet var hensigtsmæssigt, og om det var muligt at benytte de enkelte funktioner. Successiv kontrahering I denne aktivitet skal de enkelte parter tage stilling til om de er tilfredse med samarbejdet, og om samarbejdet skal fortsætte. I tabel 21 har projektgruppen estimeret tidsforbruget ved de enkelte aktiviteter. Side 105

115 IMPLEMENTERING Dokumenteringsfase Mindre forsøgsprojekt Evaluering Successiv kontrahering Tidsforbrug 1½ år 24t / 3 uger 4 t / 1uge Begrundelse Første forsøgsprojekt vurderes til at tage 1½ år, hvor der gennem projektperioden arbejdes med at udvikle handelsportalen. Til evalueringen af projektet vurderes det nødvendigt med 3 møder samt forberedelse dertil. Opfølgning på kontrakten vurderes at tage 4t. tabel 21. Tidsforbrug i dokumentationsfasen. På figur 66 ses de enkelte aktiviteter placeret på en tidslinie, mens selve byggesagen forløber er tiden afsat som hele uger, og det er op til den enkelte virksomhed at vurdere hvor mange mand det er nødvendigt at afsætte for at nå tidsfristen. I byggeperioden skal der afholdes et møde hver 4 uge, hvor der diskuteres eventuelle ændringer/forbedringer af handelsportalen. Forsøgsprojekt Noter: Stiplet boks betyder møde, hvor parterne skal være samlet. Evaluering Successiv kontrahering Uger (Kalenderdage) Bygherre i alt : 78 arbejdsuger, samt 28 timer fordelt over 4 arbejdsdage Arkitekt i alt : 78 arbejdsuger, samt 28 timer fordelt over 4 arbejdsdage Ingeniør i alt : 78 arbejdsuger, samt 28 timer fordelt over 4 arbejdsdage Entreprenør i alt : 78 arbejdsuger, samt 28 timer fordelt over 4 arbejdsdage Leverandør i alt : 78 arbejdsuger, samt 28 timer fordelt over 4 arbejdsdage Software udvikler i alt : 82 arbejdsuger figur 66. Aktiviteter og tidsforbrug der skal anvendes i dokumentationsfasen. Det forudsættes, at alle parter kommer til de planlagte møder, og at alle forud for møderne har en times forberedelse. De egentlige byggeaktiviteter for de traditionelle parter regnes ikke med i implementeringsudgifterne. Dette betyder, at timeforbruget for de enkelte parter i dokumentationsfasen er som i tabel 22. Beskrivelse Udregning I alt Bygherre 28 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 4 timers forberedelse. Side 106

116 IMPLEMENTERING Arkitekt 28 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 4 timers forberedelse. Ingeniør 28 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 4 timers forberedelse. Entreprenør 28 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 4 timers forberedelse. Leverandør 28 timers mødeaktivitet fordelt på 4 (28+4) møder, og derfor også 4 timers forberedelse. Der er 5 leverandører med. Softwareudvikler. Denne vurderes at benytte 8 timer om ugen i 82 uger inkl. mødeaktivitet. I alt 944 tabel 22. Samlet tidsforbrug i dokumentationsfasen Udvikling af prototype I denne fase skal der udvikles en prototype af handelsportalen, som kan sikre at alle leverandører kan kobles op på portalen, og derved gøre det et attraktivt sted at gøre sine indkøb. Funktionskrav På baggrund af evalueringen af forsøgsprojektet kan der være visse funktionskrav, der skal ændres, nye kommet til eller visse andre der skal fjernes. Det skal samtidig sikres at portalen opfylder funktionskravene på dette tidspunkt. Redigering af prototype Det skal sikres at de eventuelle problemer, der opstod i dokumenteringsfasen bliver afhjulpet, at der sker en optimering af portalen, således det er muligt at den kan håndtere flere brugere. Implementering I denne aktivitet skal der gives mulighed for at flere leverandører kan koble sig på handelsportalen, for at sikre en mere attraktiv handelsplads, samtidig med der ydes hjælp til udvikling af de enkelte leverandørers produktkataloger. I tabel 23 har projektgruppen estimeret tidsforbruget ved de enkelte aktiviteter. Udviklingsfase Tidsforbrug Begrundelse Diskussion og redigering af funktionskrav på baggrund af Funktionskrav 8t/ 2 uger evaluering af forsøgsprojektet Redigering af prototype Implementering 1 mdr. 1 mdr. vurderes til 2 møder over 2 uger. Redigering af handelsportalen vurderes at tage 1 mdr., hvor en tilpasning af funktionskrav og gevinster også skal redigeres. Implementering af flere leverandører vurderes at tage 1 mdr. nu hvor retningslinier og metoder er standardiseret. tabel 23. Tidsforbrug i udviklingsfasen. Side 107

117 IMPLEMENTERING På figur 67 ses de enkelte aktiviteter placeret på en tidslinie, hvor leverandøren og softwareudvikleren er afsat som hele uger, er det op til den enkelte virksomhed at vurdere hvor mange mand det er nødvendigt at afsætte for at nå tidsfristen. Funktionskrav Noter: Stiplet boks betyder møde, hvor parterne skal være samlet. Implementering Redigering af prototype Uger (Kalenderdage) Bygherre i alt : 24 timer fordelt over 6 arbejdsdage Arkitekt i alt : 24 timer fordelt over 6 arbejdsdage Ingeniør i alt : 24 timer fordelt over 6 arbejdsdage Entreprenør i alt : 24 timer fordelt over 6 arbejdsdage Leverandør i alt : 12 timer fordelt over 3 arbejdsdage, samt 4 arbejdsuger Software udvikler i alt : 8 arbejdsuger figur 67. Aktiviteter og tidsforbrug der skal anvendes i udviklingsfasen. Det forudsættes, at alle parter kommer til de planlagte møder, og at alle forud for møderne har en times forberedelse. Det vurderes, at der i implementeringsaktiviteten kommer 20 nye leverandører med, som dog ikke er med til de forskellige møder. Dette betyder, at timeforbruget for de enkelte parter ved opbygningen af prototypen er som i tabel 24. Beskrivelse Udregning I alt Bygherre 24 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 6 timers forberedelse. Arkitekt 24 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 6 timers forberedelse. Ingeniør 24 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 6 timers forberedelse. Entreprenør 24 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 6 timers forberedelse. Leverandør 24 timers mødeaktivitet fordelt på 6 møder, og derfor også 6 timers forberedelse for de oprindelige 5 leverandører. Derudover vurderes de 20 nye at bruge 15 timer om ugen i 4 uger. (24+6) Side 108

118 IMPLEMENTERING Softwareudvikler. Denne vurderes at bruge 37 timer om ugen i 8 uger, inkl. mødeaktivitet I alt 1766 tabel 24. Samlet tidsforbrug i udviklingsfasen Forsøgsfase I forsøgsfasen skal alle funktionskravene være aktive, og det skal måles om der kan opnås forbedringer i henhold til målsætningerne, og om handelsportalen fungerer efter målsætningen. Forsøgsprojekt byggeri I dette forsøgsprojekt er hensigten at alle materialer købes over handelsportalen, enten ved en forhandling, udbud eller aktion. Det er derfor vigtigt at der er tilstrækkelige leverandører tilknyttet handelsportalen, og de alle har lavet deres produktkataloger efter retningslinierne. Det kan muligvis være nødvendigt med en løbende redigering af handelsportalen, både med hensyn til opbygning af selve hjemmesiden, men også struktureringen af data i databasen. Evaluering Ved forsøgsprojektets afslutning afholdes en evaluering af selve projektforløbet, hvor der samles op på de erfaringer der er gjort gennem projektforløbet. En sammenligning af de opnåede resultater med de opstillede målsætninger, hvor der begrundes hvorfor dette blev bedre eller hvorfor blev det ikke som forventet. Endeligt skal det konkluderes hvordan brugen af portalen har været, og hvordan brugen kan forbedres. Successiv kontrahering I denne aktivitet skal de enkelte parter tage stilling til om de er tilfredse med samarbejdet, og om samarbejdet skal fortsætte. I tabel 25 har projektgruppen estimeret tidsforbruget ved de enkelte aktiviteter. Forsøgsfase Tidsforbrug Begrundelse Forsøgsprojekt byggeri Evaluering Successiv kontrahering 1½ år 25t/3 uger 5 t/ 1uge Andet forsøgsprojekt vurderes at tage 1½ år, hvor der gennem projekt perioden arbejdes med at udvikle handelsportalen, samt at al handel med materialer sker over handelsportalen. Til evalueringen af projektet vurderes det nødvendigt med 3 møder samt forberedelse dertil. Opfølgning på kontrakten vurderes at tage 5t. tabel 25. Tidsforbrug i forsøgsfasen. På figur 68 ses de enkelte aktiviteter placeret på en tidslinie, mens selve byggesagen forløber er tiden afsat som hele uger, og det er op til den enkelte virksomhed at vurdere hvor mange mand det er nødvendigt at afsætte for at nå tidsfristen. I byggeperioden skal der afholdes et møde hver 4 uge, hvor der diskuteres eventuelle ændringer/forbedringer af handelsportalen. Side 109

119 IMPLEMENTERING Forsøgsprojekt Noter: Stiplet boks betyder møde, hvor parterne skal være samlet. Evaluering Successiv kontrahering Uger (Kalenderdage) Bygherre i alt : 78 arbejdsuger, samt 28 timer fordelt over 4 arbejdsdage Arkitekt i alt : 78 arbejdsuger, samt 28 timer fordelt over 4 arbejdsdage Ingeniør i alt : 78 arbejdsuger, samt 28 timer fordelt over 4 arbejdsdage Entreprenør i alt : 78 arbejdsuger, samt 28 timer fordelt over 4 arbejdsdage Leverandør i alt : 78 arbejdsuger, samt 28 timer fordelt over 4 arbejdsdage Software udvikler i alt : 82 arbejdsuger figur 68. Aktiviteter og tidsforbrug der skal anvendes i forsøgsfasen. Det forudsættes, at alle parter kommer til de planlagte møder, og at alle forud for møderne har en times forberedelse. De egentlige byggeaktiviteter for de traditionelle parter regnes ikke med i implementeringsudgifterne. Dette betyder, at timeforbruget for de enkelte parter i forsøgsfasen er som i tabel 26. Beskrivelse Udregning I alt Bygherre 28 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 4 timers forberedelse. Arkitekt 28 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 4 timers forberedelse. Ingeniør 28 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 4 timers forberedelse. Entreprenør 28 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 4 timers forberedelse. Leverandør 28 timers mødeaktivitet fordelt på 4 (28+4) møder, og derfor også 4 timers forberedelse. Der er 5 leverandører med. De resterende 20 leverandører, har ikke yderligere implementeringsudgifter. Softwareudvikler. Denne vurderes at benytte 8 timer om ugen i 82 uger inkl. mødeaktivitet. I alt 944 tabel 26. Samlet tidsforbrug i forsøgsfasen. Side 110

120 IMPLEMENTERING Udvikling af den endelige version I denne fase skal den endelige version af handelsportalen udvikles, hvor alle funktionskravene skal være opfyldt, og tilpasset de ændringer der er fremkommet gennem de to forsøgsprojekter. Det skal være muligt for de parter der har interesse i at blive koblet til portalen, og der skal ydes hjælp til de leverandører der vil have hjælp til at digitalisere deres produktkataloger. Oprettelse af den endelige version I denne aktivitet skal der ske den sidste afpudsning af handelsportalen, hvorefter den vil være klar som en national handelsportal i byggebranchen. De virksomheder der vil kobles på portalen kan der ydes hjælp til, når de skal digitalisere deres produktkataloger. Plan for videre handel For at give incitament for benyttelse af handelsportalen på nationalt plan, kan det offentlige stille krav til hvilke materialer og i hvor stor udstrækning der skal købes over handelsportalen, hvor det offentlige giver støttet. Der kan laves en plan af det offentlige, hvor en stigende mængde af materialer skal handles over portalen. Opstart af handelsportal I denne aktivitet bliver handelsportalen lanceret nationalt, og det skal være muligt for alle parter i byggeriet at blive tilsluttet portalen og gøre brug deraf. I tabel 27 har projektgruppen estimeret tidsforbruget ved de enkelte aktiviteter. Udvikling af den endelige version Oprettelse af endelig version Plan for videre handel Tidsforbrug 2 mdr. 12 t/ 3 uger Begrundelse Oprettelsen af den endelige version vurderes til at tage 2 mdr. hvor handelsportalen skal gøres klar til offentlig benyttelse. Det vurderes at der skal afholdes 3 møder til fastlæggelse af en plan for den videre handel på handelsportalen. tabel 27. Tidsforbrug i udvikling af den endelige version. På figur 69 ses de enkelte aktiviteter placeret på en tidslinie, hvor leverandøren og software udvikleren er afsat som hele uger, er det op til den enkelte virksomhed at vurdere hvor mange mand det er nødvendigt at afsætte for at nå tidsfristen. Side 111

121 IMPLEMENTERING figur 69. Aktiviteter og tidsforbrug der skal anvendes i udvikling af den endelige version. Det forudsættes, at alle parter kommer til de planlagte møder, og at alle forud for møderne har en times forberedelse. De egentlige byggeaktiviteter for de traditionelle parter regnes ikke med i implementeringsudgifterne. Dette betyder, at timeforbruget for de enkelte parter i dokumentationsfasen er som i tabel 28. Beskrivelse Udregning I alt Bygherre 24 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 6 timers forberedelse. Arkitekt 24 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 6 timers forberedelse. Ingeniør 24 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 6 timers forberedelse. Entreprenør 24 timers mødeaktivitet fordelt på møder, og derfor også 6 timers forberedelse. Leverandør 24 timers mødeaktivitet fordelt på 6 (24+6) møder, og derfor også 6 timers forberedelse. Der er 5 leverandører med. Softwareudvikler. Denne vurderes at benytte 15 timer om ugen i 10 uger inkl. mødeaktivitet. I alt 420 tabel 28. Samlet tidsforbrug i udviklingen af den endelige version. Side 112

122 IMPLEMENTERING Implementeringsfase Efter handelsportalen er implementeret i den danske byggebranche, kan handelsportalen udvides til at omfatte andre relevante funktioner. EDI Ved implementering af EDI i portalen og i de enkelte virksomheder, vil det være muligt at opnå store besparelser, DOIP omtaler at besparelsen på en faktura er op til 1000 kr. Dette er et væsentligt perspektiv i en handelsportal, men det indebærer, at de parter de er koblet op på handelsportalen skal have et fuldt integreret EDI-system. IFC Et andet perspektiv i handelsportalen er brug af IFC-modeller til produktkatalogerne, hvor det vil være muligt at hente leverandørernes IFCmodeller, og benytte dem som byggeklodser i projekteringen af et byggeri. Globalisering Der kan åbnes muligheder for udenlandske virksomheder at blive koblet til handelsportalen. Tilbudsberegning På sigt kan der udvikles et program, hvor det vil være muligt at hente opdaterede priser fra portalen ind i et tilbudsberegnings program. Selve implementeringsplanen kan ses bagerst i rapporten under fanebladet implementeringsplan, hvor det kan ses at de enkelte faser har et overlap samt den samlede tidshorisont Implementeringsomkostninger Det samlede tidsforbrug er summeret i tabel 29 Fase I alt Bygherre Arkitekt Ingeniør Entreprenør Leverandør Softwareudvikler I alt tabel 29. Samlede udgifter for udvikling og implementering af handelsportalen. Der skal altså i alt benyttes 6342 mandtimer på implementeringen, og regnes med en gennemsnitlig lønomkostning på 900 kr./time giver dette en implementeringsomkostning på kr. Side 113

123

124 KONSEKVENSANALYSE 10 KONSEKVENSANALYSE I dette kapitel diskuteres hvilke konsekvenser en implementering af løsningskonceptet ville have. Der gives et overslag på hvor mange penge det offentlige skal give i tilskud til projektet, samt hvor stor en entreprise sum ville skulle være, hvis implementeringsudgifterne skulle tjenes ind på ét byggeprojekt. En implementering af løsningskonceptet vil indebære, at bygherren ville spille en større rolle i byggeprocessen, specielt i projekteringen. Bygherren vil ved en bedre behovsafklaring, og større indflydelse på væsentlige valg opnå, at det endelige byggeri stemmer bedre overens med forventninger, behov og krav. Derudover lægger konceptet op til væsentlige forandringer i samarbejdet mellem de forskellige parter, samt en helt ny måde at handle på. Dette betyder, at de forskellige led i leverancekæden vil blive tvunget til at tænke innovativt for stadig at opretholde markedsandele. Som funktion af dette vil der komme større konkurrence på parametre som kvalitet, leveringssikkerhed, service og pris. Alt sammen noget der er med til, at bygherren får et billigere byggeri og bedre kvalitet, eller en bedre kvalitet til de samme penge, og bygherren bliver derfor mere tilfreds med det endelige byggeri. Tvungen innovation 10.1 Økonomiske konsekvenser Dette afsnit beskriver de økonomiske konsekvenser en implementering af løsningskonceptet vil have. Den samlede økonomiske gevinst vil blive vurderet, men er behæftet med betydelige usikkerheder, da denne blot er en vurdering fra projektgruppens side. Det skal blot tjene som illustration af, hvorledes projektgruppen forestiller sig konsekvenserne af en implementering af et sådant koncept. Projektgruppen har derfor valgt at arbejde med en usikkerhed på ± 50 %. Der tages udgangspunkt i den situation, hvor konceptet er fuldt implementeret Større konkurrence En effektiv implementering af en handelsportal i byggeriet vil betyde, at leverandøralternativer for bygherrer og entreprenører vil blive væsentlig større, idet det nu er oplagt at indhente tilbud fra leverandører over hele landet, og ikke kun i lokalområdet. Det vil også i større grad give indkøberen mulighed for at sammenligne priser og andre kriterier end forholdene i dag, og indkøberen har derfor bedre mulighed for at overskue markedet, da dette bliver mere gennemsigtigt. Der vil opstå en helt anden konkurrence på markedet end der er i dag, hvor de enkelte sælgende parter vil blive nødt til at tænke innovativt for at kunne overleve på markedet, specielt vil trælasthandlerne blive nødt til at ændre deres egen funktion fra at ofte være et fordyrende gennemfakturerende led, til at tilføre byggeprocessen værdi. Projektgruppen mener kun det er sundt for et traditionelt og konservativt marked som byggeriet, at parterne bliver tvunget til at innovere sig selv. Flere markeds muligheder Gennemsigtigt marked Tænke innovativt Side 115

125 KONSEKVENSANALYSE Større konkurrence Der vil altså på markedet opstå en større konkurrence på pris, leveringstid, kvalitet og service, som projektgruppen vurderer, vil give en væsentlig billigere materialeomkostning, eller en væsentlig kvalitetsforbedring til samme pris i forbindelse med et byggeri. På baggrund af de beskrevne faktorer, har projektgruppen vurderet en besparelse på materialeprisen på 10 %. Hvis det forudsættes, at materialeprisen udgør 1/3 af en samlet byggepris, vil besparelsen af den større konkurrence resultere i en besparelse på et samlet byggeri på 3,3 %. Usikkerhederne er vurderet i tabel 30 med udgangspunkt i en usikkerhed på ± 50 % Gevinst af materialepris Gevinst af byggepris Minimum gevinst 10 % 3,3 % 1,7 % 5 % tabel 30. Gevinstvurdering af forøget konkurrence. Maksimal gevinst Ansvar for leverancerne Leverandøransvar Projektgruppen har erfaret, at der til en typisk byggesag i dag er mange fejlleverancer som funktion af dårlig eller manglende kommunikation mellem de udførende, projekterende og leverandørerne. Leverandørerne får først sent bestillingerne på varer, og har i nogle tilfælde ikke varerne på lager, og i andre tilfælde bliver ordrer misforstået. Projektgruppen har foreslået at leverandørerne bliver en mere aktiv del i en byggeproces, hvor de skal være med på et tidligere tidspunkt, og skal selv have ansvar for at leveringerne. Baggrunden for dette ansvar får leverandørerne i kraft af, at de kan følge med på de enkelte projekters projektwebs, og på den måde selv kan forudsige hvornår hvilke varer skal leveres, også selvom der sker ændringer i projektmaterialet. Dette giver leverandørerne en helt anden planlægningshorisont, som efter projektgruppens mening bør være en faktor der kan være med til at minimere fejlleverancer til byggepladsen, og at byggeriet ikke skal stå stille som funktion af materialemangel. Det vil derfor også betyde en besparelse i forhold til prisen på det enkelte byggeri, idet spildtid minimeres. På baggrund af de beskrevne faktorer, er gevinsten af større leverandøransvar af projektgruppen vurderet til en besparelse på 1 % af byggeprisen. Med en usikkerhed på ± 50 % vil usikkerhederne se ud som i tabel 31 Gevinst af byggepris Minimum gevinst Maksimal gevinst 1 % 0,5 % 1,5 % tabel 31. Gevinstvurdering af leverandøransvar. Bygherren får større indflydelse Kvalitetsforbedringer Ved en mere grundig behovsafklaring af bygherrens ideer og intentioner som funktion af en modellering af projektmaterialet i 3-D software, samtidig med at bygherren får større indflydelse på valg af materialer, vil det færdige byggeri stemme bedre overens med det forventede. Bygherren vil derfor opleve en bedre kvalitet og tilfredshed. I kraft af at prisestimeringer og tilbud bliver mere præcis ved benyttelse af objektorienterede digitale modeller, minimeres risikoen for sparerunder, og omprojekteringer, hvilket betyder en besparelse på det samlede byggeris pris. Side 116

126 KONSEKVENSANALYSE Som funktion af en større konkurrence på byggevaremarkedet, som ikke kun vil handle om pris men også om kvalitet og service, vil kvaliteten af byggevarer blive større. Større konkurrence På baggrund af de beskrevne faktorer, er den økonomiske gevinst af kvalitetsforbedringer af projektgruppen vurderet til en besparelse på 3 % af byggeprisen. Med en usikkerhed på ± 50 % vil usikkerhederne se ud som i tabel 32 Gevinst af byggepris Minimum gevinst Maksimal gevinst 3 % 1,5 % 4,5 % tabel 32. Økonomisk gevinstvurdering af kvalitetsforbedringer Minimere arkiveringsomkostninger DOIP henviser på til en ikke offentliggjort analyse lavet af analysefirmaet Implement i foråret 2001 til Økonomistyrelsen, som viser at ressourceomkostningerne pr faktura i tre danske statslige organisationer varierer fra 313 kr. til 948 kr. Ved at automatisere processerne i forbindelse med fakturaer, så disse nemmere bliver indført i de enkelte virksomheders økonomisystemer og dermed minimere manuelle indtastninger, kan der spares væsentlige omkostninger. Det er netop projektgruppens hensigt, at portalen skal kunne administrere sådanne funktioner med hensyn til optimering af faktura og andre arkiveringsopgaver, så der på denne front vil kunne spares omkostninger. Minimere manuelle indtastninger På baggrund af de beskrevne faktorer, er den økonomiske gevinst af minimering af arkiveringsomkostningerne af projektgruppen vurderet til en besparelse på 0,2 % af byggeprisen. Med en usikkerhed på ± 50 % vil usikkerhederne se ud som i tabel 33. Gevinst af byggepris Minimum gevinst Maksimal gevinst 0,2 % 0,1 % 0,3 % tabel 33. Gevinstvurdering af minimering af arkiveringsomkostningerne Ekstraomkostninger Leverandørerne vil i forbindelse med opdatering af produktkatalogerne få en ekstra opgave, når produktkatalogerne skal udformes og opdateres. Dette ville kunne betyde, at prisniveauet på varerne ville stige som funktion af ekstra omkostninger. Det er projektgruppens vurdering, at når produktkatalogerne er lavet første gang, vil opdateringsopgaven ikke betyde en større omkostning i forhold til opdatering af de nuværende produktkataloger. Denne omkostning bliver derfor ikke medregnet i konsekvensomkostningerne. Der vil muligvis komme en ekstraomkostning i forbindelse med anskaffelse af software og muligvis også hardware hos de involverede parter, hvis dette koncept bliver implementeret. Det er projektgruppens idé, at portalen skulle kunne administrere at være kompatibel med et bredt spektre af software, og mener derfor, at denne omkostning for det første ville være en engangsomkostning, og for det andet ville være en forsvindende omkostning i forhold til de større virksomheders edb-budgetter, og denne omkostning medregnes derfor ikke i konsekvensomkostningerne. Opdatering af produktkatalogerne Anskaffelse af hardog software Side 117

127 KONSEKVENSANALYSE Dette koncept betyder en større logistikopgave hos producenterne, som i stedet for at skulle levere til et lille antal trælasthandlere, nu får mange mindre ordrer, som skal håndteres. Omkostningerne forbundet med dette, vurderer projektgruppen vil være det samme som spares i forbindelse med at handle uden om trælasthandlerne i nogle situationer. Forhøjet timeløn I forbindelse med, at entreprenørerne nu ikke har mulighed for at få et dækningsbidrag på materialerne, vil de skulle tjene de penge på andre måder. Det er projektgruppens vurdering, at håndværkerne sandsynligvis ville sætte prisen op på arbejdslønnen, så det tab de har på materialedækningsbidraget tjenes ind på kernekompetencen i stedet. Dette mener projektgruppen er en positiv effekt, da dette ville være med til at gøre markedet mere gennemsigtigt. På baggrund af de beskrevne faktorer, er den økonomiske gevinst af forhøjet timeløn vurderet til en -2 % af byggeprisen. Med en usikkerhed på ± 50 % vil usikkerhederne se ud som i tabel 33. Gevinst af byggepris Minimum gevinst -2 % -3 % -1 % tabel 34. Gevinstvurdering af forhøjet timeløn. Maksimal gevinst Gevinster I tabel 35 de økonomiske konsekvenser ved implementeringen samlet i én tabel. Tallene er, som beskrevet, behæftet med store usikkerheder, idet de blot er umiddelbare bud fra projektgruppens side. Der er derfor valgt at arbejde med en usikkerhed på ± 50 %. I forbindelse med projektgruppens forslag til en implementeringsplan, indeholder denne to forsøgsprojekter. Disse vil give en bedre baggrund for at estimere gevinsterne. Konsekvens Vurderet gevinst Minimum gevinst Maksimal gevinst Større konkurrence 3,3 % 1,7 % 5 % Leverandøransvar 1 % 0,5 % 1,5 % Kvalitetsforbedring 3 % 1,5 % 4,5 % Arkiveringsomk. 0,2 % 0,1 % 0,3 % Forhøjet timeløn -2 % -3 % -1 % I alt 5,5 % 0,8 % 10,3 % tabel 35. Økonomiske gevinster ved implementering af løsningskonceptet. Den samlede økonomiske gevinst ligger altså i et interval fra ca. 1 % - 10 % af den samlede byggepris. I det tilfælde, hvor gevinsten vil blive 1 %, er worst case i denne forbindelse. 1 % lyder måske ikke af umiddelbart meget, men der er her ikke direkte taget højde for en forbedret kvalitet, idet den vurderede kvalitet er set i forhold til et økonomisk synspunkt. Det er projektgruppens overbevisning, at bygherren under alle omstændigheder vil få et byggeri, der afspejler en bedre kvalitet, og projektets udgangspunkt vil derfor stadig være opfyldt. Bygherren vil altså i worst case få en bedre kvalitet, og stadig spare ca. 1 %. Opnås derimod en besparelse på 10 %, vil dette have stor samfundsøkonomisk betydning, idet det offentlige står for en væsentlig del af de danske byggerier og ville kunne spare betydelige beløb på byggebudgetter. Side 118

128 KONSEKVENSANALYSE 10.2 Offentlig støtte I afsnit Implementeringsomkostninger blev implementeringsomkostningerne vurderet til ca. 5,7 mio. kr. Projektgruppen vurderer, at de involverede virksomheder i forbindelse med implementeringen får nogle gevinster ud af at være med i forsøgsprojekterne og udvikling af konceptet, som i forbindelse med udregningen af en offentlig støtte til implementeringen ikke bør regnes med. Dette afsnit vurderer derfor de faktiske omkostninger for de enkelte virksomheder, og derfor også størrelsen af det offentlige tilskud til et sådan udviklingsprojekt. Dette gøres med udgangspunkt i de i afsnit 9.3 Implementeringsplan vurderede implementeringsomkostninger. De enkelte parters gevinster vurderes efterfølgende hver for sig Bygherre Bygherren, som i dette tilfælde eksempelvis kunne være en boligforening, kan som aktør i et sådant implementeringsprojekt få gavn af sin medvirken i kraft af, at de færdige byggerier opnår en bedre kvalitet til de samme penge, eller et billigere byggeri end bygherren ellers ville have opnået. Derudover får bygherren mulighed for at præge udviklingen og være på forkant med samme. På denne baggrund er det i tabel 36 vurderet hvor stor en andel af bygherrens implementeringsomkostninger i de enkelte faser, projektgruppen mener bygherren bør have dækket i form af offentlig støtte. Fase Timeforbrug Tilskudsprocent Tilskudstimer % % 17, % 22, % % 22, % 21 i alt ,3 tabel 36. Vurderede tilskudstimer til bygherren Arkitekt og ingeniør Arkitekten og ingeniørens motivation til at være med i et sådant projekt ville være, at være på forkant med udviklingen samt at præge samme. Arkitekten og ingeniøren vil altså umiddelbart efter en implementering stå stærkere i forhold til konkurrenter, idet arbejdsvaner, anskaffelse af software og uddannelse af medarbejdere allerede er i orden fra starten. Derudover har de mulighed for at sælge sig selv på det image, at de er med i udviklingen, er interesseret i at innovere byggebranchen, og opnå besparelser og bedre kvalitet for bygherren. De ville derfor forbedre eller opretholde et positivt image, som kan være med til at forøge markedsandele og omsætning. På denne baggrund er det i tabel 37 vurderet hvor stor en andel af arkitekten og ingeniørens implementeringsomkostninger i de enkelte faser, som projektgruppen mener, bør dækkes i form af offentlig støtte. Side 119

129 KONSEKVENSANALYSE Fase Timeforbrug Tilskudsprocent Tilskudstimer % % % 48, % % 48, % 36 i alt ,8 tabel 37. Vurderede tilskudstimer til arkitekten og ingeniøren Entreprenør Entreprenøren får som arkitekten og ingeniøren mulighed for at præge udviklingen, og være et skridt foran konkurrenterne i den situation hvor konceptet implementeres i hele byggebranchen. Entreprenøren får ligeledes mulighed for eventuelt at forbedre image og omdømme som en virksomhed, der er interesseret i innovation. Derudover får entreprenøren tildelt to større byggeopgaver, med en eventuel større fortjeneste end normale byggesager. Dette alene betyder, at det vil være særdeles attraktivt for en entreprenør at være med i implementeringsprojektet. På denne baggrund er det i tabel 38 vurderet hvor stor en andel af entreprenørens implementeringsomkostninger i de enkelte faser, som projektgruppen mener, bør dækkes i form af offentlig støtte. Fase Timeforbrug Tilskudsprocent Tilskudstimer % % 12, % % % % 15 i alt ,5 tabel 38. Vurderede tilskudstimer til entreprenøren Leverandør Leverandørerne har de samme fordele som arkitekten, ingeniøren og entreprenøren med hensyn til imageforbedring og mulighed for at præge udviklingen. Derudover er leverandørerne netop den part, der skal bruge mange ressourcer i forbindelse med at blive koblet op på systemet. De leverandører der er med i dette projekt får meget forærende i form af gratis vejledning og hjælp. Projektgruppen mener derfor ikke, at leverandørerne bør have fuld støtte til de aktiviteter, der vedrører opbygning af produktkataloger. Samtidig mener projektgruppen at de 20 ekstra leverandører, der kommer med i forsøgsfasen ingen støtte skal have. Motivationen for dem om at være med ligger i, en sikker afsætning, gratis hjælp og vejledning i forbindelse med opbygningen af produktkataloger og et forspring i forhold til konkurrenterne når konceptet bliver implementeret i hele byggebranchen. På denne baggrund er det i tabel 39 vurderet hvor stor en andel af de fem leverandørers implementeringsomkostninger i de enkelte faser, som projektgruppen mener, bør dækkes i form af offentlig støtte. Side 120

130 KONSEKVENSANALYSE Fase Timeforbrug Tilskudsprocent Tilskudstimer % % % % % % 90 i alt tabel 39. Vurderede tilskudstimer til leverandørerne Softwareudvikler Softwareudvikleren er garanteret at få opgaven i et antal år efter implementeringen. De opgaver softwareudvikleren har i forbindelse med udvikling er derfor aktiviteter der alligevel skulle laves. Det kunne også tænkes, at softwareudvikleren i forvejen har lavet meget af arbejdet i forvejen i kraft af eget koncept. Dette ville være tilfældet, hvis eksempelvis Gatetrade.net kom med i denne implementeringsgruppe. Gatetrade.net ville blot skulle udvide eget koncept med nye varegrupper og eventuelt andre småting. Projektgruppen mener derfor ikke at softwareudvikleren skal have betydeligt offentligt tilskud i forbindelse med dette projekt. Dog vil softwareudvikleren skulle samarbejde i et team og vil i den forbindelse få en mængde ekstra opgaver ved instruering af de andre parter og andet. På denne baggrund er det i tabel 40 vurderet hvor stor en andel af softwareudviklerens implementeringsomkostninger i de enkelte faser, som projektgruppen mener, bør dækkes i form af offentlig støtte. Fase Timeforbrug Tilskudsprocent Tilskudstimer % % 103, % 131, % 59, % 131, % 30 i alt ,2 tabel 40. Vurderede tilskudstimer til softwareudvikleren Samlet offentlig støtte Regnes med en timeløn på 900 kr. vil den samlede støtte kunne udregnes som i tabel 41 Aktør Tilskudstimer Tilskud Bygherre 160, kr. Arkitekt 147, kr. Ingeniør 147, kr. Entreprenør 114, kr. Leverandører kr. Softwareudvikler 495, kr. i alt 1931, kr. tabel 41. Beregnet offentlig støtte. I forhold til projektgruppens forudsætninger og vurderinger ville den offentlige støtte til implementeringen af et sådant koncept være 1.7 mio. kr. Side 121

131 KONSEKVENSANALYSE Projektgruppen har ikke været i stand til at finde tal på hvor store det offentliges budgetter er i forbindelse med byggearbejder, men er overbevist om, at hvis det offentlige ville kunne spare 5,5 % på byggeomkostningerne, ville omkostningerne på 1.7 mio. kr. hurtigt være tjent ind. Hvor stor entreprisesummen skal være for at omkostningerne ville være tjent ind på ét projekt i tre situationer, projektgruppens vurdering, den minimale økonomiske gevinst og den maksimale økonomiske gevinst, kan regnes ud som følgende: Projektgruppens vurdering: 1,7 mio. kr ,9 mio. kr. 5,5 Minimal gevinst 1,7 mio. kr ,5 mio. kr. 0,8 Maksimal gevinst 1,7 mio. kr ,5 mio. kr. 10,3 Projektgruppen mener, at der i worst case situationen, vil opnås et væsentligt bedre byggeri for de samme penge, og der i det bedste tilfælde, udover en bedre kvalitet, vil være væsentlige samfundsmæssige økonomiske konsekvenser. Projektets ideer og hensigter er derfor under alle omstændigheder opfyldt. Et implementeringstilskud på 1,7 mio. kr., vurderes af projektgruppen derfor at være et realiserbar beløb. Side 122

132 KONKLUSION 11 KONKLUSION Dette kapitel er konklusionen på indeværende projekt, hvor projektets resultater, fremgangsmåde og forudsætninger bliver opsummeret. Projektgruppen har i projektforløbet arbejdet med perspektiverne for en optimering i leverancekæden i byggeriet. Projektgruppen har udformet et løsningskoncept til imødekommelse af de problemstillinger leverancekæden i byggeriet står overfor i dag. Løsningskonceptet vil være med til at: Gøre markedet mere gennemsigtigt. Få større konkurrence. Opnå en bedre kvalitet. Der bliver lagt op til et bedre samarbejde de involverede parter imellem, specielt ved bedre udnyttelse af de muligheder projektwebs tilbyder. Dette betyder bl.a. at leverandørerne skal have større ansvar for egne leverancer, og skal selv planlægge disse på baggrund af data fra projektwebben, som altid er opdaterede og aktuelle. Projektgruppen har opstillet et forslag om oprettelse af en samlet handelsportal til handel med byggevarer, som skal være med til at give parterne større overblik og muligheder og skabe større konkurrence på markedet. Som en integreret del af handelsportalen, skal det være muligt at hente digitale objektorienterede produktmodeller, som skal danne byggesten i projekteringen af et byggeri. Dette vil være med til at projekteringen bliver enklere, mere præcis og omprojekteringer, sparerunder og tvister minimeres. I det følgende vil projektets resultater blive beskrevet. Med udgangspunkt i en beskrivelse af de udfordringer byggeriet står overfor i dag, er den initierende problemstilling fremkommet, og indeholder et ønske om at arbejde med følgende: Forholdene i leverancekæden i byggeriet i dag, for at klarlægge de problemstillinger der ligger heri med hensyn til manglende effektivitet. Perspektiverne for imødekommelse af de effektivitetsbremsende faktorer der er i leverancekæden, specielt med udgangspunkt i perspektiverne i IT-anvendelsen. Initierende problemstilling Dette har resulteret i en analyse af leverancekædens forhold og de problemstillinger der forbundet hermed i dag. Disse problemstillinger er opstillet i tabel 42, hvor kilden til de enkelte problemstillinger er angivet. Kilde 1 henviser til interviews projektgruppen har lavet med relevante parter, kilde 2 henviser til diverse litteratur og kilde 3 henviser til projektgruppens egne erfaringer. Problemstillinger hvor kun kilde 3 er angivet skal således behæftes med en vis usikkerhed. Analyse af leverancekæde Side 123

133 KONKLUSION Problemstilling Kilde For ringe leverancer til byggepladsen som udtryk for dårlig koordinering mellem byggevareleverandør og entreprenør. X X X Markedet er præget af skjulte rabatordninger, som betyder et uoverskueligt og ugennemsigtigt marked. X X Ringe fokusering på optimering af leverancekæden som helhed. X X X Bygherre har ringe indflydelse på valg af materialer, fordi valget bliver præget af interesser gennem hele X X forsyningskæden. Generelt for mange fordyrende led, som hver skal have et dækningsbidrag. X X Byggevaremarkedet har opnået monopollignende tilstande, hvor byggevareleverandørerne holder handlen fra X X producenterne til byggepladsen nede. Produktkataloger i dag findes hovedsageligt som ringbind fra de enkelte producenter. Opdateringen af produktkatalogerne er ligeledes efter projektgruppens indtryk uhensigtsmæssig, X samtidig med at mængden af løsninger er begrænset i X forhold til hvad en elektronisk database ville kunne indeholde. Ringe udnyttelse af den virtuelle bygning. X tabel 42. Opstilling af problemstillinger i leverancekæden, angivet ved kilderne. Analyse af perspektiverne Med udgangspunkt i disse problemstillinger er en analyse af perspektiverne for imødekommelse eller løsning lavet. Perspektiverne er delt op i tre hovedområder E-business. Benyttelse af standarder. Industriens produktionsfilosofier. Analysen af disse perspektiver har ledt frem til projektets problemformulering: Problemformulering Hvorledes kan problemerne i den danske byggebranches leverancekæde imødekommes ved en integrering af dele af begreberne e-business, standarder og industriens produktionsfilosofier, og hvordan kan dele af dette løsningskoncept praktisk udformes og implementeres i den danske byggebranche? På baggrund af analysen af perspektiverne for imødekommelse af problemstillingerne er et løsningskoncept opstillet, hvor de forskellige diskuterede emner er inddraget i det omfang, projektgruppen har vurderet det hensigtsmæssigt indenfor projektets rammer. De elementer løsningskonceptet er bygget op over er som følgende: Bedre udnyttelse af de muligheder benyttelse af projektwebs åbner op for. Hente mere inspiration fra industriens produktionsfilosofier. Udnytte de muligheder e-business tilbyder, ved bl.a. at oprette en samlet handelsportal til handel med byggevarer. Side 124

134 KONKLUSION Udformningen af løsningskonceptet tager udgangspunkt i tre figurer, som beskriver konceptet i forskellige situationer. Beskrivelsen af disse tre elementer er opstillet i tabel 43. Konceptelement Beskrivelse af materialeflow. Se figur 36 på side 5 i hoved-projektet Sammenhængen mellem den virtuelle bygning og den fysiske produktion. Se figur 37 på side 5 i hoved-rapporten Relationer mellem aktørerne, handelsportalen og projektweb. Se figur 38 på side 5 i hoved-rapporten Beskrivelse Her beskrives hvordan materialeflowet i leverancekæden ville komme til at se ud ved implementering af løsningskonceptet. Materialeflowet er delt op i det digitale materialeflow, og det fysiske materialeflow. Det der er kendetegnende ved denne del af konceptet er, at materialeflowet er flyttet fra at være overvejende fysisk til at være overvejende digitalt. Handel, papirarbejde, tilbudsgivning og kommunikation fungerer nu ved hjælp af en handelsportal og projektwebs for de enkelte projekter, og virksomhedernes produktkataloger ligger nu som digitale kataloger indeholdende digitale objektorienterede produktmodeller. Det fysiske materialeflow er nu stort set kun bestående af de egentlige fysiske leverancer. I denne del beskrives sammenhængen mellem informationsudvekslingen mellem produktionen af den virtuelle bygning, som i er et udtryk for den virtuelle modellering af byggeriet, produktionen af den fysiske bygning, og den fysiske produktion af byggematerialer. I dag er der en lille eller i nogle tilfælde manglende kommunikation mellem de enkelte dele. Projektgruppen har i denne sammenhæng beskrevet hvordan en større integrering og bedre kommunikation kan være med til at forbedre projekteringen af den virtuelle bygning, og der derfor opnås et tættere samarbejde, hvor specielt leverandørerne bliver en mere integreret del af byggeprocessen. Det færdige byggeri vil derfor opnå en bedre kvalitet, eller den samme kvalitet for billigere pris, da omfanget af sparerunder, omprojekteringer, fejlleverancer og tvister ville blive minimeret. I denne del er relationerne og den ønskede adfærd mellem en handelsportal, projektweb for et projekt og de involverede aktører beskrevet. Der er lagt stor vægt på digital kommunikation og flow, hvor virtuelle bygningsdele handles over portalen, samles til bygningsmodeller af ingeniøren og arkitekten, og lægges på projektwebben, hvor de involverede parter kan følge med i udviklingen og komme med feedback og planlægge egne produktioner og leverancer. tabel 43. Beskrivelse af konceptelementer. Løsningskoncept Side 125

135 KONKLUSION En beskrivelse af hvordan inddragelse af de nævnte elementer ville kunne imødekomme de opstillede problemstillinger er opstillet i tabel 13. Reduktion af problemstillinger Problemstilling For ringe leverancer til byggepladsen som udtryk for dårlig koordinering mellem byggevareleverandør og entreprenør. Markedet er præget af skjulte rabatordninger, som betyder et uoverskueligt og ugennemsigtigt marked. Ringe fokusering på optimering af leverancekæden som helhed. Bygherre har ringe indflydelse på valg af materialer, fordi valget bliver præget af interesser gennem hele forsyningskæden. Løsning Ved brug af JIT elementer vil der opnås en bedre kommunikation om hvornår de enkelte leverancer skal være på byggepladsen, samtidig med en indførelse af trækprincippet i leverancekæden. Leverandørerne har selv ansvaret for at planlægge leverancerne, men får til gengæld baggrunden for det ved at få adgang til projektets projektweb. Ved brug af CE elementer i form af en bedre vertikal integrering af de enkelte parter, opnås en bedre kommunikation, og der kan derfor trækkes på de forskellige parters erfaringer, og ved brug af tværgående datamodeller fås bedre kommunikation mellem de enkelte faser. Ved integreret brug af en projekweb reduceres muligheden for redundante data, og en mulighed for at leverandørerne kan følge udviklingen i projektet. Ved implementering af SCM lignende elementer i form af en effektiv projektweb, hvis forudsætning er et bedre og mere integreret samarbejde, hvor der bl.a. kan bruges åbne kalkulationer, og fælles produktudvikling. Derved vil de skjulte rabatordninger blive reduceret, og give bygherren et overskueligt og gennemsigtigt marked. Ved brug af en portal til udbud af materialer, vil der opnås et mere konkurrencepræget marked, samtidig med der vil opnås en gennemsigtighed på markedet, ved at der sker et udbud på materialer. Ved brug af de nævnte SCM og CE elementer i leverancekæden, flyttes de enkelte virksomheders fokus fra suboptimering til en mere helhedsorienteret tankegang. Ved at skabe en aktionslignende portal hvor bygherren selv har mulighed for at udbyde de materialer der skal benyttes til byggeriet, samtidig med at de enkelte parter i leverance kæden skal tjene penge på deres kernekompetencer, vil det blive mere oplagt at bygherren udnytter sig af sin mulighed for større indflydelse Side 126

136 KONKLUSION Generelt for mange fordyrende led, som hver skal have et dækningsbidrag. Byggevaremarkedet har opnået monopollignende tilstande, hvor byggevareleverandørerne holder handlen fra producenterne til byggepladsen nede. Ved at implementere leverandørerne som en integreret del af byggeprocessen bliver de et led i leverancekæden, der er værdiskabende ved at de selv får ansvaret for den logistiske funktion i forbindelse med planlægningen af leverancerne til byggepladsen. De er derfor ikke længere blot et gennemfakturerende led, også fordi der på handelsportalen åbnes op for, at der kan handles direkte med producenterne, og markedet derfor ikke længere vil være monopollignende. Ved at benytte en portal til udbud af materialerne, bliver der en større konkurrence på prisen, samtidig med at det vil være muligt for bygherren selv at bestemme hvilke materialer der skal benyttes. Leverandørerne kan komme med samlede tilbud på leverancerne, og derved tage sig af logistikfunktionen, hvorimod der ved direkte handel med producenterne er en logistikfunktion som skal varetages af producenterne selv, eller overgives til bygherren. Produktkataloger i dag findes hovedsageligt som ringbind fra de enkelte producenter. Opdateringen af produktkatalogerne er ligeledes efter projektgruppens indtryk uhensigtsmæssig, samtidig med at mængden af løsninger er begrænset i forhold til hvad en elektronisk database ville kunne indeholde. Ringe benyttelse af den virtuelle bygning. Ved både benyttelse af objektorienteret modeller og en portal, hvor de enkelte producenter kan placere deres produktkataloger, bliver der mulighed for både arkitekt, ingeniør og bygherre at foretage søgninger i de forskellige produktkataloger, og få flere alternativer præsenteret. Opdateringen af producenternes produktkataloger forenkles ved at dataene er gemt i en database, og derved kun et sted producenterne skal opdatere deres data. Ved benyttelse af en objektorienteret model gennem hele byggeprocessen, bliver den virtuelle bygning en central del af byggeprocessen, samtidig med den sikrer at de enkelte parter altid har opdaterede informationer. tabel 44. Reduktion af problemstillinger. Projektgruppen har udarbejdet en demonstrator for den del af løsningskonceptet der omhandler udformning af handelsportalen. I denne forbindelse har projektgruppen vurderet, at et initiativ og ansvar bør ligge hos det offentlige, i kraft af den store indflydelse det offentlige har mulighed for at have i byggebranchen. Demonstrator Side 127

137 KONKLUSION I forbindelse med udformning af handelsportalen, har projektgruppen opstillet en række funktionskrav som er beskrevet. Disse er som følgende: Funktionskrav Funktionskrav Tilbud Udbud Auktion Produktinfo Virksomhedsinfo Anmeldelser Sammenligning af produkter Fakturering Hjælp Budget Statistik Speditørinfo Jura Nyheder Registrering Stikord Søgning i produktkataloger Køber efterspørger tilbud til forhandlingsrunder Køber og sælger kan sætte varer på auktion Beskrivelser af produkterne Beskrivelser af de sælgende virksomheder Anmeldelser af produkter og virksomheder Sammenligning af produkter og forhandlere på eksempelvis pris og leveringstid Indførelse af eksempel EDI standard til at administrere bogholderiopgaver Online hjælp til opsætning af produktkataloger, brug mm. Se adfærd på portalen og sætte beløbsgrænser for afdelinger, medarbejder, projekter mm. Statistik over brug af portalen Virksomhedsinformationer om speditører Links til relevante lovgivninger, bekendtgørelser o.lign. Relevante branche og portalsnyheder Virksomhed og bruger registrering Med udgangspunkt i disse funktionskrav, er en demonstrator udarbejdet i simpel html. Denne er lavet uden at tilknytte en database, og flere funktioner er derfor kun virksomme som eksempler, eller som beskrivende tekst. Opbygningen af demonstratoren er lavet med henblik på en yderligere forklaring og demonstration af projektgruppens hensigt med løsningskonceptet. Demonstratoren findes på den vedlagte projekt-cd. I forbindelse med en implementering af handelsportalen har projektgruppen vurderet eventuelle barrierer ved Leavitts åbne systemmodel. Derudover har projektgruppen sat en implementering af løsningskonceptet i relation til Kotters 8-trins implementeringsmodel for at belyse fokusområder og problemstillinger i forhold til en implementering. På baggrund af barriereanalysen og Kotters 8-trins model, har projektgruppen lavet en implementeringsplan for handelsportalen. Denne er lavet på baggrund af mange forudsætninger, og er derfor behæftet med store usikkerheder. Implementeringsplanen skal ses som projektgruppens forslag og holdning til hvordan en implementering kunne gribes an. Side 128

138 KONKLUSION Implementeringsplanen er delt op i syv overordnede faser som på figur 70. Implementeringsplanen figur 70. Implementeringens overordnede faser. Efter en vurdering af tidsforbruget fra de involverede parter i forbindelse med implementeringen, har projektgruppen vurderet, at det samlede tidsforbrug ville være 6342 mandtimer. Forudsættes en gennemsnitlig timeomkostning på 900 kr. er implementeringsomkostningerne derfor ca. 5.7 mio. kr. I tabel 45 er de økonomiske konsekvenser ved implementeringen stillet op. Tallene er behæftet med store usikkerheder, idet de blot er umiddelbare bud fra projektgruppens side. Der er derfor valgt at arbejde med en usikkerhed på ± 50 %. I forbindelse med projektgruppens forslag til en implementeringsplan, indeholder denne to forsøgsprojekter. Disse vil give en bedre baggrund for at estimere gevinsterne. For yderligere argumentation henvises til Kapitel 11. Implementeringsomkostninger Implementerings gevinster Konsekvens Vurderet gevinst Minimum gevinst Maksimal gevinst Større konkurrence 3,3 % 1,7 % 5 % Leverandøransvar 1 % 0,5 % 1,5 % Kvalitetsforbedring 3 % 1,5 % 4,5 % Arkiveringsomk. 0,2 % 0,1 % 0,3 % Forhøjet timeløn -2 % -3 % -1 % I alt 5,5 % 0,8 % 10,3 % tabel 45. Økonomiske gevinster ved implementering af løsningskonceptet. Den samlede økonomiske gevinst ligger altså i et interval fra ca. 1 % - 10 % af den samlede byggepris. I det tilfælde, hvor gevinsten vil blive 1 %, er worst case i denne forbindelse. 1 % lyder måske ikke af umiddelbart meget, men der her ikke direkte taget højde for en forbedret kvalitet, idet den vurderede kvalitet er set i forhold til et økonomisk synspunkt. Det er projektgruppens overbevisning, at bygherren under alle omstændigheder vil få et byggeri der afspejler en bedre kvalitet, og projektets udgangspunkt vil derfor stadig være opfyldt. I forbindelse med, at ansvaret og initiativet af implementeringen efter projektgruppens mening bør ligge hos det offentlige, er det økonomiske tilskud til en implementeringsgruppe vurderet. Tilskuddet er vurderet ud fra den betragtning, at den projektgruppe der skal udføre implementeringen vil få økonomiske gevinster ud af at være medvirkende. Tilskuddet bør dække de omkostninger denne implementeringsgruppe har. Med udgangspunkt i en timeomkostning på 900 kr. er det offentliges tilskud beregnet som i tabel Offentligt tilskud Side 129

139 KONKLUSION 46. For argumentationen af de vurderede tilskudsbeløb, henvises til Kapitel 10 i hovedrapporten. Aktør Tilskudstimer Tilskud Bygherre 160, kr. Arkitekt 147, kr. Ingeniør 147, kr. Entreprenør 114, kr. Leverandører kr. Softwareudvikler 495, kr. I alt 1931, kr. tabel 46. Beregning af det offentlige tilskud til implementeringen. Hvor stor entreprisesummen skal være for at omkostningerne ville være tjent ind på ét projekt efter en implementering, og med 5,5 % besparelse er regnet ud til ca. 30,9 mio. kr. I forhold til projektgruppens forudsætninger og vurderinger mener projektgruppen, at dette koncept ville kunne betyde væsentlige besparelser på de offentliges byggebudgetter, og for byggebranchen som helhed. I forhold til projektgruppens forudsætninger og vurderinger ville den offentlige støtte til implementeringen af et sådant koncept være 1.7 mio. kr. Projektgruppen har ikke været i stand til at finde tal på hvor store det offentliges budgetter er i forbindelse med byggearbejder, men er overbevist om, at hvis det offentlige ville kunne spare 5,5 % på byggeomkostningerne, ville omkostningerne på 1.7 mio. kr. hurtigt være tjent ind. Bygherren vil altså i worst case få en væsentlig bedre kvalitet, og stadig spare ca. 1 %. Opnås derimod en besparelse på 10 %, vil dette udover en forbedret kvalitet, have stor samfundsøkonomisk betydning, idet det offentlige står for en væsentlig del af de danske byggerier og ville kunne spare betydelige beløb på byggebudgetter. Side 130

140 REFLEKTION 12 REFLEKSION I dette kapitel vurderes perspektiver og projektets forudsætninger og elementer der muligvis er overset. Konsekvenserne af de tilfælde, hvor projektgruppens forudsætninger eventuelt viser sig ikke at være holdbare vurderes. Implementeringen af handelsportalen forudsættes i projektet at foregå nationalt. Der ligger dog store perspektiver og potentialer i at udvide konceptet til også at kunne indeholde internationale aspekter. Dette har projektgruppen kun perifert berørt, men mener, at konceptet forholdsvist nemt ville kunne udvides. Gatetrade.net, som projektgruppen har hentet megen inspiration hos, har netop også en engelsk brugerflade som led i deres vision om at være en af de førende indenfor deres felt i Europa. Projektwebs har projektgruppen behandlet som eksterne dele i forhold til opbygningen af handelsportalen. Der opstår problemer i forhold til ejerskab og ansvar for disse, som kunne ligge hos forskellige parter. Det kunne forestilles, at bygherrerådgivere, som relativt upartisk part i et byggeri, efterhånden lavede det til en kernekompetence at oprette og vedligeholde disse. Alternativt kunne entreprenørerne oprettede projektwebs, men da denne ikke altid er med i projekteringsfasen er dette ikke altid optimalt. Endelig mener projektgruppen, at der ville være perspektiver i at handelsportalen ville kunne udbygges, så den også ville kunne tilbyde skabeloner og systemer til opbyggelse af projektwebs. Dette perspektiv, har projektet dog ikke behandlet nærmere. I opbygningen af løsningskonceptet og opbygningen af handelsportalen, er det en forudsætning, at forskellige IT-systemer gnidningsfrit er kompatible med hinanden, og kan arbejde sammen. Dette har projektgruppen berørt på et overordnet plan, og har i overvejelserne om emnet sat det som krav, at dette bliver opfyldt. Der er her risiko for, at projektgruppen her har gjort problemerne mindre end de i virkeligheden er, men projektgruppen mener, at disse problemer netop kan løses ved en implementering, der starter ovenfra hos det offentlige, som kan udstikke retningslinierne for ITanvendelsen, i kraft af den store indflydelse på markedet. Handel og projektering med objektorienterede produkt og bygningsmodeller, er et område der stadig er på forsøgsstadiet. Alle potentialer, problemer og fordele ved brug af dette er derfor endnu ikke klarlagt. Projektet forudsætter klare fordele ved dette, og har derfor ikke behandlet eventuelle problemer. Dette er gjort ud fra projektgruppens overbevisning om, at dette er et emne der ligger store perspektiver og potentialer i. Projektgruppen har i forbindelse med opbygningen af løsningsforslaget hentet megen inspiration fra forskellige eksisterende portaler, specielt Gatetrade.net. Projektgruppen har forsøgt at rette henvendelse til de forskellige portaler med henblik på at finde ud af mere om koncepterne, opbygningen af siderne, omsætning mm, men har blot fået svar på én henvendelse til ud af to. Der er i opbygningen af løsningsforslaget taget udgangspunkt i, at de portaler projektgruppen bruger som inspiration er sunde forretninger med betydelige omsætninger. Dette Internationale perspektiver Projektwebs Kompatibilitet Objektorienteret modellering Inspiration fra eksisterende portaler Side 131

141 REFLEKSION har projektgruppen i nogle tilfælde lille baggrund for at udtale sig om, og der kan derfor ligge fejlkilder i disse forudsætninger. Men på trods af at disse koncepter muligvis ikke er økonomisk succesfulde, mener projektgruppen alligevel at de er gode inspirationskilder. e-business Udvikling af markedet En af projektets hovedemner er begrebet e-business. Dette er et stort og uhåndterligt begreb, som er relativt nyt. Muligheder og potentialer i forbindelse med begrebet er derfor endnu ikke klarlagte og overskuelige. Projektgruppen har forsøgt at afdække de væsentligste og mest relevante elementer i begrebet, men kan ikke afvise, at væsentlige elementer er blevet overset. Det samme gør sig gældende for begrebet standarder. Der er i indeværende projekt taget udgangspunkt i en optimering af leverancekæden i forhold til at bygherren skal have et billigere produkt, eller et bedre produkt til de samme penge. Dette er gjort med udgangspunkt i, at det offentlige har så stor indflydelse, at der kan dikteres retningslinier for hvorledes der skal handles, når der er offentlige penge i et projekt. Der er således i lille grad taget hensyn til hvordan led længere nede i kæden bliver påvirket af forandringerne, men forudsat at markedskræfter vil resultere i innovation og forandring i hele leverancekæden, idet incitamentet ved at handel med det offentlige forudsættes stor, da det offentlige står for en stor del af danske byggerier På figur 71 er forsyningskæden i en byggesag forsøgt skitsemæssigt illustreret. Hver enkel virksomhed har deres omkostninger og fortjeneste, og på den højre søjle er de totale omkostninger og fortjeneste samlet. Det projektgruppens hensigt har været, er at gøre hele søjlen mindre fra en bygherres synspunkt. figur 71. Samlet pris i forhold til omkostninger og fortjeneste set fra bygherrens side. Side 132

142 REFLEKTION figur 72. Reduktion af omkostninger og fortjeneste Ved en optimering af processerne er der mulighed for at nedbringe de samlede omkostninger, så der fra en udgangssituationen, situation 1 på figur 72, opnås en situation 2, hvor de samlede omkostninger er blevet mindre. Når de samlede omkostninger bliver mindre bør også fortjenesten reduceres, så dækningsbidraget ikke bliver større, og fortjenesten relativt svarer til situation 1, og situation 3 opstår med forhåbentlig en væsentlig besparelse i de samlede omkostninger til gavn for slutbrugeren og byggebranchen som helhed. Projektgruppen har koncentreret sig om at gå fra situation 1 til situation 2, og forudsat, at markedskræfterne og en øget konkurrence vil regulere fortjenesten, så situation 3 opstår. Denne forudsætning kan være en fejlkilde, hvis markedet ikke ville opføre sig som projektgruppen har forudsagt. Der kunne være en risiko for at virksomheder ville spekulere i områder, som projektgruppen ikke har kunnet forestille sig, eller at markedet ville tage længere tid om at ændre sig end forudsat, og at udviklingen af markedet derfor ville tage en anden og mere uhensigtsmæssig drejning. Projektgruppen har flere gange i projektet nævnt at IT-værktøjer og systemer ikke bør være løsninger i sig selv men understøtte løsninger. Det har været projektets udgangspunkt at koncentrere sig om systemer og strukturer i forhold til figur 73, og projektet har derfor i mindre grad taget hensyn til de andre elementer. IT-værktøjer ikke løsninger i sig selv Kompetencer Værdier Mål & Rammer Adfærd Resultater Systemer & Strukturer figur 73. Effektivitetsanskuelse. Eksempelvis har projektgruppen i løsningen og implementeringen taget ringe hensyn til eventuelle hardware og software barrierer og aktørernes kompetencer i brugen af IT. Derudover har projektgruppen forudsat, at løsningskonceptet vil resultere i en bedre behovsafklaring og projektering, så sparerunder og omprojekteringer minimeres. Der er således risiko for at vigtige elementer er blevet overset, og det er derfor vigtigt, at der i de tidlige implementeringsfaser bliver gjort sådanne overvejelser, så risikoen for suboptimering minimeres. I implementeringen er der ikke taget hensyn til elementet i Kotters 8-trins implementeringsmodel, der omhandler formidling af forandringsvisionen Side 133

143 REFLEKSION internt i de enkelte virksomheder. Dette er gjort bevidst, da det er projektgruppens holdning, at dette er en del af den innovation løsningskonceptet tvinger markedet ud i. Side 134

144 REFERENCELISTE 13 REFERENCELISTE [bcxml] bcxml Version 1.2 Michel Böhms, Peter Bonsma (TNO) Frits Tolman, Reinout van Rees (TU-Delft) 13 th February 2001 Vedlagt på projekt cd [byg-erfa] [Bygfrem] Byggeriets fremtid fra tradition til innovation Redegørelse fra byggepolitisk taskforce By og boligministeriet samt erhvervsministeriet December 2000 [Byggeskadenfonden] Byggeskadenfonden Beretning 2000 Byggeskadefonden [DELL] [Det Digitale Byggeri] [digitalstrategier] [DOIP] [EDI] [EFS] [emarkedspladser] [eplan22] [e-service] Det Digitale Byggeri - Rapport fra en arbejdsgruppe Erhvervsministeriet, oktober Bygge/Bolig en erhvervsanalyse Erhvervsfremmestyrelsen 2000 Professionelle emarkedspladser Hvem overlever Røygaard Thomas, Vingtoft Lars Børsen 19. dec Plan for statens elektroniske indkøb nr. 19 i den IT- og telepolitiske redegørelse Side 135

145 REFERENCELISTE [Forandringer] [Gatetrade] I spidsen for forandringer John P. Kotter Peter Asschenfeldts nye Forlag a/s udgave, 2. oplæg ISBN [I gang med EDI] I gang med EDI - en håndbog for EDI-ansvarlige i mindre virksomheder Dansk EDI Råd Vedlagt på projekt-cd [IAI] [IFC] IFC Technical Guide October 2000 International Alliance for Interoperability Enabling Interoperability in the AEC/FM Industry Vedlagt på project-cd [ifcxml] ifcxml ifcxml language binding of EXPRESS including ifcxml translation process and ifcxml optimization process Version 1.01 Vedlagt på projekt-cd [Informationsteknologi] Danske virksomheders brug af informationsteknologi 1999 Forskningsministeriet og Danmarks Statistik William Fellows Jensen Martin Lundø [ISO9000:2000] [Macromedia] [msupply] Quality management systems Requirements ISO 9001:2000 DS/EN ISO Vedlagt på projekt-cd [portalsstrategi] Portalstrategi B2B handel på Internettet Lundberg Torben, Hoffmeier Henrik Hans En hovedopgave fra HD studiets 2. del 24. april 2000 Handelshøjskolen i København Vedlagt på projekt-cd Side 136

146 REFERENCELISTE [Produktionsfilosofier] [Projektstyring] [PW-manual] En oversigt over produktionsfilosofier En indgangsvinkel til at arbejde med produktionsfilosofier i udviklingen af produtionen En P2000 publikation Version 1 Projektstyring & -ledelse Afgangsprojekt VS 10 Gr A 1997 Carl Bro ProjectWeb Brugermanual Jan Carlshøj Vedlagt på projekt-cd. [Samarbejdsformer] [SCM] Projekt Nye Samarbejdsformer Slutrapport Erhvervs- og Boligstyrelsen Initiativ 6 i Byggepolitisk Handlingsplan 98 Februar udkast Logistics and supply chain management Strategies for reducing cost and improving service Christopher [udbud] Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Lov nr. 450 af 07/06/2001 [Webopedia] [whatis] Side 137

147

148 LITTERATURLISTE 14 LITTERATURLISTE Byg med kommunikation og innovation Debathæfte 4 Projekt Hus By- OG Boligministeriet ISBN: Computerworld Tårnhøje ambitioner has e-handelsleverandør 6. oktober 2000 Computerworld Webservices rummer et hav af muligheder 19. februar 2002 Computerworld Lange udsigter til offentlig e-handel 7. september 2001 Computerworld Dotnet Den Offentlige indkøbsportal i gatetrade Stort integrationsarbejde forsinker gatetrade 7. septemper 2001 Computerworld Dotnet Stille flyder lavaen Rabat gav faste kunder 6. oktober 2000 Computerworld Erhverv E-handel stiller store krav til elektroniske kataloger 25. april 2002 Computerworld Erhverv Det hele drejer sig om integration 12. april 2002 Computerworld Erhverv Webtjenester bliver det kommende tiårs store hit 12. april 2002 Computerworld Erhverv Gatetrade bøjer sig i standard-spørgsmål 23. oktober 2001 Computerworld Erhverv Danske virksomheder bruger meget mere EDI 3. april 2001 Computerworld Kronik Del data med dine samarbejdspartnere 12. april 2002 Side 139

149 LITTERATURLISTE Danske virksomheders brug af informationsteknologi 1999 Forskningsministeriet og Danmarks Statistik Forskningsministeriet: William Fellows-Jensen Danmarks Statistik: Martin Lundø Digitalt Udbud Projekteringsstrategien op til overvejelse Erhvervsakademiet for bygge og anlæg København Rasmus l. Klausen BTH E-2001 EDI-Byg Bedre IT og elektrinisk kommunikation i byggeriet? Januar 2001 Fagblad for trælast og byggemarkeder Virkelighedsfjernt billede af branchen Sikkerhed på lagre skal strammes op Nr februar 2002 Fischer & Lorenz Software bag e-handel skal holdes i kort snor Jerry karlson og Thomas Røygaard INFO World RePrint Constructing a Web Foundation for Builders May McKinseyQuarterly On-line tactics Ny teknik Maktkamp Prãglar bolagens e-handel 24. april 2002 NR 17 Projekt Nye Samarbejdsformer Slutrapport Erhvervs- og Boligstyrelsen Initiativ 6 i Byggepolitisk Handlingsplan 98 Februar udkast Samarbejde over nettet collaborative e-business Artikel fra logistik Horisont Nr. 1 januar 2002 Temagruppe 4 Industrielle processer State of the Art Rapport Februar 2000 By- og Boligministeriet Projekt Hus Side 140

150 LITTERATURLISTE Side 141