Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område. Indstilling til Akkrediteringsrådet August Sagsnummer:

Transkript

1 Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music), tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område Indstilling til Akkrediteringsrådet August 2012 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music), tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling for bacheloruddannelsen 4 2 Indstilling for kandidatuddannelsen 6 3 Indledning 8 4 Oplysninger om uddannelserne Uddannelsesinstitutionen Præsentation af bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen 13 5 Vurdering af de enkelte kriterier 17

4 1 Indstilling for bacheloruddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 5). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer og censorudtalelser vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer desuden, at uddannelsens kontakt til aftagerfeltet og uddannelsens dimittender er med til at sikre, at uddannelsen opnår viden, der kan bruges til at sikre uddannelsens relevans. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden fra faglig praksis, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen, af en høj kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Uddannelsen gennemfører tillige systematisk kvalitetsarbejde, fx undervisningsevalueringer i hvert fag i midten og slutningen af hvert semester, som bruges til at indhente viden, der kan bidrage til at udvikle uddannelsen. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans (kriterium 1) Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) 4

5 Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Rapportens indhold I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne. 5

6 2 Indstilling for kandidatuddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af uddannelsen til cand musicae (Master of Music), tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 5). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer og censorudtalelser vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden fra faglig praksis, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen, af en høj kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Uddannelsen gennemfører tillige systematisk kvalitetsarbejde, fx undervisningsevalueringer i hvert fag i midten og slutningen af hvert semester, som bruges til at indhente viden, der kan bidrage til at udvikle uddannelsen. Ekspertpanelet har dog også identificeret enkelte problemer på uddannelsen. Disse vedrører uddannelsens kontakt til dens dimittender og uddannelsens indhold. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen har en mangelfuld kontakt til sine dimittender. Dimittendkontakten varetages ad uformelle kanaler, som fx når undervisere og dimittender arbejder sammen, eller når dimittenderne benytter konservatoriets faciliteter. Herudover har uddannelsen planer om at gennemføre en dimittendundersøgelse i 2012, som herefter skal gentages hvert femte år. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at de uformelle kontaktformer ikke er tilstrækkelige til at sikre, at uddannelsen får viden fra dimittender, som kan bruges til at understøtte uddannelsens relevans. Dimittendundersøgelsen er et positivt element, men da undersøgelsen ikke er gennemført, og en gentagelse hvert femte år ikke er tilstrækkeligt til at sikre en løbende kontakt, har ekspertpanelet vurderet, at dimittendkontakten er mangelfuld. Ekspertpanelet vurderer videre, at uddannelsen har problemer med dele af indholdet i uddannelsen. Uddannelsen har en hensigtsmæssig opbygning, og elementernes samspil understøtter en faglig progression for de studerende. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at der ikke er en fuldt tilfredsstillende sammenhæng mellem fagenes læringsmål og indholdet i uddannelsen på den ene side og uddannelsens mål for læringsudbytte på den anden side. Det gælder fx læringsmåle- 6

7 ne for faget visuel formidling II, som mangler mål og indhold, der kan sikre, at de studerende kan opnå viden, der er baseret på førende forskning inden for relevante områder. Det er ekspertpanelets vurdering, at problemerne med dimittendkontakten og uddannelsens indhold ikke er så store, at det bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen. Uddannelsen har en god kontakt til aftagerfeltet, hvorigennem det er muligt at indhente viden, som kan være med til at sikre uddannelsens relevans. Uddannelsen er dermed ikke uden kilder til viden om uddannelsens relevans. Den ikke fuldt tilfredsstillende sammenhæng mellem læringsmål og indhold og mål for læringsudbytte er alvorlig, men ekspertpanelet har hæftet sig ved, at uddannelsen stadig er i gang med at implementere mål for læringsudbytte, da målene er blevet revideret på et sent tidspunkt i akkrediteringsprocessen, og arbejdet med at sikre sammenhæng mellem læringsmål og mål for læringsudbytte derfor ikke er tilendebragt. På denne baggrund indstiller ekspertpanelet uddannelsen til positiv akkreditering. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen delvist opfylder kriterierne om: Relevans (kriterium 1), fordi uddannelsens kontakt til dimittender primært varetages ad uformelle kanaler, og fordi uddannelsen har problemer med at opretholde en løbende formaliseret kontakt til sine dimittender. Opbygning og indhold (kriterium 4), fordi der ikke er en tilfredsstillende sammenhæng mellem læringsmålene for uddannelsens enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, og fordi en del af indholdet og vægtningen af elementerne på uddannelsen ikke er hensigtsmæssig set i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Rapportens indhold I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne. 7

8 3 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurderinger af den eksisterende bacheloruddannelse i musik (BMus), tonespace, og den eksisterende uddannelse til cand musicae (Master of Music),. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af den enkelte uddannelse. Se sidst i dette kapitel, hvad der står i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelserne til uddannelsesinstitutionen og Kulturministeriet. Kulturministeriet beslutter på den baggrund, om uddannelserne kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog, at uddannelserne er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 1 i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelserne. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingerne på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består for det første af Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskoles skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for, hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Bemærk, at de bilag, der er anført her i rapporten under kriterierne, omfatter alle de bilag, institutionen har angivet, og angives med uddannelsesinstitutionens egne bilagsangivelser. For det andet består det af den information, som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på uddannelsesinstitutionen. Organisering EVA har haft det overordnede metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne, mens ekspertpanelet har haft ansvaret for de faglige vurderinger af, om uddannelserne lever op til kriterierne for kvalitet og relevans. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. 8

9 Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Ivar Frounberg, organist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, mastergrad i komposition fra The State University of New York. Professor i komposition på Norges musikkhøgskole. Tidligere docent i komposition, elektroakustisk musik og computerbrug ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Har komponeret til både orkestre, ensembler og solister inden for både kammermusik og det elektroakustiske område. Er forfatter til artikler om bl.a. lydkunst og computermusik. Har erfaring med udvalgs- og foreningsarbejde, bl.a. som tidligere medlem af Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg for Klassisk Musik, tidligere formand for Dansk Institut for Elektroakustisk Musik (DIEM) og tidligere medlem af Dansk Komponist Forening. Niels Marthinsen, komponist fra Det Jyske Musikkonservatorium, diplomeksamen som pianist, diplomeksamen og musikpædagogisk eksamen i musikteori og musikhistorie. Arbejder freelance som komponist og har komponeret både operaer, symfonier, orkesterværker, solokoncerter og kammeroperaer. Tidligere huskomponist i Aarhus Symfoniorkester og tidligere underviser på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium og Det Fynske Musikkonservatorium (i dag Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole) i en række forskellige fag, bl.a. komposition, instrumentation og hørelære. Har erfaring med udvalgs- og foreningsarbejde, bl.a. som bestyrelsesmedlem i Dansk Komponist Forening og i pladeselskabet Dacapo, tidligere medlem af Statens Musikråd, tidligere generalsekretær for Nordisk Komponistråd og tidligere medlem af Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg for Klassisk Musik. Nina Agerskov, bachelor i musikvidenskab (praktisk linje) med tilvalg i samfundsfag fra Københavns Universitet, studerende på den gymnasierettede linje på kandidatuddannelsen i musikvidenskab samme sted. Studenterstudievejleder i musikvidenskab med indgående kendskab til såvel de strukturelle og formelle rammer for som de sociale aspekter af studielivet og et tæt samarbejde med administration og ledelse. Har deltaget i faglige og pædagogiske diskussioner om studiets regler og rammer med studerende, undervisere, administration og ledelse. Har desuden praktisk erfaring med musikpædagogiske problemstillinger inden for klaver, korledelse og rytmisk sammenspil. Jens Lysdal, musiker fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Arbejder freelance som sanger, guitarist, komponist og producer. Tidligere underviser i bl.a. sammenspil og vokalproduktion ved Rytmisk Musikkonservatorium. Har udgivet cd er i eget navn og sammen med andre kunstnere og har komponeret musik til en lang række tv-serier og spillefilm. Har erfaring med løbende koncertvirksomhed og som arrangør for bl.a. DR UnderholdningsOrkestret, Kaya Brüel, Ulla Henningsen og Kurt Ravn. Har desuden erfaring med udvalgs- og foreningsarbejde, bl.a. som næstformand for Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA) og tidligere medlem af forretningsudvalget for Dansk Kunstnerråd. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en kontrakt med EVA, der pålægger dem tavshedspligt under akkrediteringsprocessen, indtil akkrediteringsrapporten offentliggøres. Evalueringskonsulent Lluis Armangué fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelser. 9

10 Metode og proces En akkrediteringsvurdering bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. En akkrediteringsvurdering omfatter derfor: Selvevaluering (skriftlig dokumentation i form af redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sine vurderinger på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Uddannelsesinstitutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Uddannelsesinstitutionen har indsendt skriftlig dokumentation, dvs. redegørelse og bilag, for, hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af EVA s skriftlige vejledning, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på uddannelsesinstitutionen. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Kulturministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Her står der: 1, stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte videregående uddannelser under Kulturministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. 6, stk. 3. Kvalitetssikringsoperatøren afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår en godkendt uddannelse, kan kvalitetssikringsoperatøren tillige indstille uddannelsen til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set er opfyldt. Stk. 6. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 13, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 10, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel 3. 10

11 12. Rådet kvalitetssikrer den af kulturministeren udpegede internationalt anerkendte kvalitetssikringsoperatørs opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af, at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 11

12 4 Oplysninger om uddannelserne 4.1 Uddannelsesinstitutionen Akkrediteringsvurderingen omfatter bachelor- og kandidatuddannelsen i tonespace på denne adresse: Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole i Esbjerg Kirkegade Esbjerg Uddannelsesinstitutionens egen præsentation af institutionen Tonespace-uddannelsen udbydes på Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole (SMKS) Esbjerg. SMKS er en statsinstitution under Kulturministeriet og har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelser, jf. bekendtgørelse nr af og bekendtgørelse nr af til opgave:. at kvalificere den studerende til beskæftigelse som komponist, musiker og musikpædagog samt til anden beskæftigelse inden for musik. og at uddanne skuespillere SMKS er resultatet af en fusion mellem Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium og Skuespillerskolen ved Odense Teater. Fusionen trådte i kraft 1. januar SMKS har arbejdet målrettet hen imod at formulere såvel en vision som en flerårig strategi for den fusionerede institution ud fra en analyse af det kunstneriske og økonomiske landskab, institutionen skriver sig ind i. Visionen lyder: Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole vil - nationalt som internationalt - være kendetegnet ved den højeste faglige kvalitet gennem et bredt udbud af kunstneriske og pædagogiske uddannelser i et inspirerende og nyskabende forsknings- og udviklingsmiljø. I tæt samarbejde med regionens øvrige markante kulturinstitutioner vil Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole udgøre et kunstnerisk kraftcenter, der kan løfte og udvikle regionens rige kulturliv yderligere. Institutionens hovedopgaver i forhold til konservatorieuddannelserne er på et kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at tilbyde uddannelse inden for klassisk, rytmisk, elektronisk og folkemusik (musikpædagoger og musikere/sangere). Konservatoriet uddanner bachelorer, kandidater og solister og tilbyder herudover efter og videreuddannelse. Institutionen er normeret til 259 musikstuderende og 32 skuespilelever. Hovedopgaven i relation til forsknings- og udviklingsaktiviteter samt kunstnerisk og almen kulturel virksomhed er at medvirke til at udvikle et højt niveau for dansk scenekunst og musikliv, en 12

13 levende musikkultur regionalt, nationalt og internationalt gennem fx udøvende kunstnerisk virksomhed, koncert- og scenekunstvirksomhed samt pædagogisk virksomhed. Før fusionen var de enkelte institutioner så små, at et egentligt forskningsmiljø var vanskeligt at etablere. Der har gennem årene fundet enkelte egentlige forskningsaktiviteter sted, men det har især været udviklingsvirksomhed, herunder kunstnerisk og ikke mindst pædagogisk virksomhed, der har haft størst bevågenhed. Ved etablering af SMKS har institutionen fået mere end fordoblet studentertallet og antallet af tilknyttede undervisere. Derved er der opstået nye og spændende muligheder for såvel forsknings- og udviklingsvirksomhed af en mere grundlæggende og banebrydende karakter. Uddannelserne organiseres gennem studiekoordinatorer, tilknyttet de enkelte uddannelsesretninger. Vicerektor har det overordnede ansvar for uddannelserne efter bemyndigelse fra rektor. Endvidere sker organiseringen gennem ét skoleråd og 3 studienævn et for hvert geografisk uddannelsessted. Den daglige ledelse varetages af ledergruppen, bestående af rektor, vicerektor, administrationschef og leder af skuespillerskolen. Endvidere er der tilknyttet et aftagerpanel til skolen. Aftagerpanelet afholder ca. 3. møder årligt med ledelsen, og aftagerpanelets formand deltager jævnligt i skoleråds- og ledermøder. SMKS har i 2011 indgået en rammeaftale med Kulturministeriet. 4.2 Præsentation af bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen For at give et overordnet indtryk af uddannelserne gengives her i afsnittet uddannelsesinstitutionens egen præsentation af uddannelserne fra institutionens redegørelse. Uddannelsernes særlige faglige eller kunstneriske profil På den elektroniske projektuddannelse Tonespace ved SMKS udgør computeren den studerendes hovedinstrument. På denne baggrund har uddannelsen til formål at give den studerende kvalifikationer til kreativ, skabende virksomhed med en personlig kunstnerisk og formidlingsmæssig profil indenfor elektronisk musik- og lydproduktion. Tonespace handler ikke blot om at skabe og spille elektronisk musik og lydkunst med computeren og musikteknologien som redskab men også om at sætte musikken og computeren ind i en ramme, der rækker ud over musikken selv. Det handler om formidling af, med og om musik. Tonespace-uddannelsen er således en hybrid, som kombinerer musik- og projektuddannelse og tilbyder sig til de nye blandingsformer indenfor kunst, kultur- og medieverdenen, som etableres i disse år. Det vil sige, at de studerende dels arbejder med projekter, som tager udgangspunkt i deres egen musik eller formidling af andres musik, men frem for alt også lærer at bruge musikken til at formidle budskaber udover musikken i sig selv. Hovedfaget elektronisk musikprojekt støttes i løbet af studiet af en række æstetiske og tekniske fag som projektdesign, musikteknologi og visuel formidling, ligesom der indgår pædagogiske fag. Denne kombinerede undervisning i elektronisk musik og projektrealisering er unik for Tonespaceuddannelsen og har til formål at give den studerende mulighed for at skabe sin egen plads på arbejdsmarkedet efter endt studium. Det er kendetegnende for Tonespace, at uddannelsen i sine fag er i stand til at rumme både de konceptuelt stærke, men teknologisk svage og de teknologisk stærke, men konceptuelt svage. Begge grupper har potentialer, som kan udvikles gennem uddannelsen. Det gør Tonespace til et 13

14 unikt uddannelsestilbud i Danmark, der rækker ud over konservatoriets traditionelle virke ved at kombinere en kunstnerisk uddannelse med project management og entrepreneurship. SMKS ser det som et væsentligt mål, at uddannelserne bidrager til færdige kandidaters muligheder for at opnå beskæftigelse, og med Tonespace er der etableret en uddannelse, der sigter bredere og utraditionelt i forhold til arbejdsmarkedet ved at give kandidaterne kompetencer til at skabe deres egen arbejdsvirkelighed. Hvor længe uddannelserne har eksisteret Uddannelsen Tonespace blev oprettet i Frem til 1. januar 2010 var Tonespace en uddannelse på Vestjysk Musikkonservatorium; efter fusionen af Vestjysk Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium og Skuespillerskolen ved Odense Teater har uddannelsen været en del af Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. Uddannelsernes struktur Uddannelsen er struktureret som en treårig bacheloruddannelse med mulighed for en toårig kandidatoverbygning. Uddannelsernes centrale fagområder Bacheloruddannelsens centrale fagområder: Hovedfag (faget Elektronisk musikprojekt) Projektfag (fagene Projektdesign, Interaktiv formidling, Visuel formidling) Æstetiske og tekniske fag (fagene Lydhistorie, Akustisk bevidstgørelse, Musikteknologi, 3D lyd) Brobygningsfag / Pædagogiske fag (fagene Almen musikformidling, Integration, Æstetikum) Praktik / Pædagogiske fag (faget Undervisningspraktik) Kandidatuddannelsens centrale fagområder: Hovedfag (faget Kandidatprojekt) Projektfag (fagene Projektdesign II, Interaktiv formidling II, Visuel formidling II) Brobygningsfag / pædagogiske fag (faget Almen musikformidling II) Antal studerende ved bacheloruddannelsen Antal indskrevne studerende aktuelt: 11 Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag År Antal ansøgere Antal optagne studerende Antal studerende ved kandidatuddannelsen Antal indskrevne studerende aktuelt: 3 Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag År Antal ansøgere Antal optagne studerende

15 Antal undervisere ved uddannelserne Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 9 Antal årsværk 1,7 Pr. 1. januar 2012 er der på Tonespace 1 fastansat underviser og 8 timelærere. Det relativt lave antal årsværk skyldes, at Tonespace-uddannelsen i udstrakt grad gør brug af ad hoc undervisere til kortere projektforløb. Øvrige oplysninger Som nævnt er SMKS resultatet af en fusion mellem Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium og Skuespillerskolen ved Odense Teater. Fusionen trådte i kraft 1. januar Institutionen har gennem de seneste to år arbejdet frem mod en realisering af den politisk fastlagte målsætning for fusionen. Påbegyndt harmonisering af studieordninger, fælles administration af optagelsesprøver og eksamensafvikling, administrativ samordning og fælles personalepolitik er blot nogle af områderne, hvor implementering af væsentlige ændringer som følge af fusionen finder sted. Integrationen mellem Tonespace, musikuddannelserne og scenekunstuddannelsen er en anden væsentlig institutionel ændring. De respektive uddannelser har endnu ikke undergået egentlige ændringer som følge af integrationen, men i institutionens vision og i rammeaftalen mellem SMKS og Kulturministeriet er målsætningen om en egentlig integration mellem de to kunstarter på det uddannelsesmæssige område ekspliciteret ikke som erstatning for men som supplement til de eksisterende uddannelser. Vicerektor for SMKS pr. 1. januar 2010 fratrådte sin stilling 1. december Ny vicerektor tiltrådte 1. april Bacheloruddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for bacheloruddannelsen. Målene er blevet revideret i akkrediteringsprocessen. De gældende mål for læringsudbytte, som fremgår her, er citeret fra en mail, EVA har modtaget fra musikkonservatoriet 26. april Viden og forståelse Har kunstnerisk baseret viden om musikalsk praksis og musikteknologiske metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet. Kan forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og formidlingsmæssige metoder, samt indenfor særlige fagområder relevant teori. Færdigheder Kan anvende kunstneriske og formidlingsmæssige metoder, musikteknologiske redskaber og interaktive -, visuelle udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse indenfor fagområdet. Kan vurdere kunstneriske udfordringer, praktisk teknologiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller. Kan formidle kunstneriske udtryk og musikteknologiske problemstillinger til både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og/eller arbejdssammenhænge. 15

16 Kan selvstændigt og professionelt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde indenfor musikelektroniske og -teknologiske områder. Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for kandidatuddannelsen Målene er blevet revideret i akkrediteringsprocessen. De gældende mål for læringsudbytte, som fremgår her, er citeret fra en mail, EVA har modtaget fra musikkonservatoriet 26. april Viden og forståelse Har viden inden for det musikteknologiske fagområde, som på udvalgte områder er baseret på internationalt anerkendt kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og førende forskning inden for relevante fagområder. Kan forstå og reflektere over fagområdets viden samt identificere kunstneriske udfordringer og musikteknologiske problemstillinger. Færdigheder Mestrer kunstneriske formidlingsmæssige metoder, musikteknologiske redskaber og interaktive-, visuelle udtryksformer, samt mestrer generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse indenfor fagområdet. Kan vurdere og vælge blandt fagområdets kunstneriske og praktisk teknologiske metoder og redskaber, samt på et kunstnerisk grundlag opstille nye fortolknings- og løsningsmodeller. Kan formidle og diskutere professionelle kunstneriske og musikteknologiske faglige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk. Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde indenfor musikelektroniske og -teknologiske områder og påtage sig professionelt ansvar. Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 16

17 5 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Relevans Uddannelsen arbejder med at sikre sin relevans gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Kriteriet sætter fokus på kontakten med aftagere, aftagerpaneler og dimittender som en kilde til viden om uddannelsens relevans. Med andre ord er der fokus på indsatsen for at sikre relevans. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om uddannelsen indhenter viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområde, og om denne viden anvendes i arbejdet med at udvikle uddannelsen og sikre dens relevans. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Samlet set gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har en tilfredsstillende kontakt med et felt af aftagere, der dækker uddannelsernes beskæftigelsesområder, og at uddannelserne gennem kontakten med aftagere indhenter og drøfter viden, som er med til at sikre uddannelsernes fortsatte relevans. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende kontakt med bacheloruddannelsens dimittender, men da der ikke er en løbende kontakt med dimittenderne fra kandidatuddannelsen, vurderer ekspertpanelet, at kriteriet samlet set kun er delvist opfyldt for kandidatuddannelsen. Uddybning gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at begge uddannelser har kontakt med et felt af aftagere, som er dækkende for uddannelsernes beskæftigelsesområde. Uddannelsen i tonespace retter sig primært mod følgende beskæftigelsesområder: undervisning, formidlingsaktiviteter, lydkunst og funktionelt lyddesign. Mens undervisning og formidlingsaktiviteter hører til på et relativt velorganiseret arbejdsmarked, hører lydkunst og funktionelt lyddesign til et arbejdsmarked, hvor beskæftigelse findes igennem projekter og freelanceaktiviteter. 17

18 Uddannelserne har et kontaktnetværk med primært kulturinstitutioner, museer m.m., som er aftagere på det heterogene arbejdsmarked og inden for freelance musikervirke. Derudover har de fleste undervisere på uddannelsen i tonespace, ved siden af deres ansættelse på konservatoriet, beskæftigelse på dette arbejdsmarked. Under besøget fremgik det af interviewet med ledelsen og med underviserne, at undervisernes netværk er en central faktor med hensyn til at sikre kontakt til aftagerne på dette arbejdsmarked. Institutionen nævner i sin redegørelse som eksempler et samarbejde med Kulturarvsstyrelsen ved navn Lyd som formidling og et tæt samarbejde med Vadehavsfestivalen. På det relativt velorganiserede arbejdsmarked (undervisning i elektronisk musik på højskoler, efterskoler, musikskoler og konservatorier) nævner konservatoriet i redegørelsen, at kontakten opretholdes via praktikaftaler og medlemskab af repræsentantskabet for de regionale musikalske grundkurser (MGK, en forskole for konservatorieuddannelsen). Dertil kommer et årligt fællesmøde mellem rektorerne fra de fire konservatorier og lederne af de syv musikskolecentre, der udbyder MGK. Derudover har konservatoriet kontakt med aftagerne gennem et aftagerpanel, som dækker alle konservatoriets uddannelser. Aftagerpanelet mødes ca. tre gange årligt med rektor, vicerektor, administrationschefen og lederen af Skuespillerskolen og drøfter uddannelserne i forhold til samfundets og kulturlivets behov. Formanden for aftagerpanelet deltager desuden jævnligt i skoleråds- og ledermøder. Aftagerpanelet har syv medlemmer, som repræsenterer aftagere inden for områderne: udøvende musik, tv-projektledelse, sangskrivning og instruktion. Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har en tilfredsstillende kontakt med bacheloruddannelsens dimittender. Det sker gennem den daglige kontakt til bachelordimittender, der er fortsat på kandidatuddannelsen, og gennem den kvalitetssikring, der foregår på kandidatuddannelsen. Herigennem kan uddannelsen indhente viden, der kan sikre bacheloruddannelsens fortsatte relevans. Ekspertpanelet vurderer derimod, at den aktuelt eksisterende kontakt til dimittender fra kandidatuddannelsen ikke er tilstrækkelig til at sikre en løbende og systematisk indhentning af viden, som uddannelserne kan bruge til at sikre deres fortsatte relevans, hvorfor kriteriet kun delvist er opfyldt for kandidatuddannelsen. Konservatoriet redegør for, at kontakten med kandidatuddannelsens dimittender er uformel og opretholdes af studiekoordinatorerne. Under besøget fremgik det af interviewet med ledelsen og underviserne, at kontakten med studiekoordinatorerne giver en god indsigt i dimittendernes arbejdserfaringer og jobmuligheder. Derudover kan tidligere studerende bruge konservatoriets faciliteter, fx instrumentarium og koncertsale. Dimittender inviteres også til workshopper, den årlige Tonespace-festival samt andre aktiviteter og projekter, som organiseres i samarbejde mellem konservatoriet og tidligere studerende. Derudover har konservatoriet oprettet sociale medier som en integreret del af institutionens hjemmeside med det formål at sikre kontakt med dimittender. Ekspertpanelet vurderer, at disse forskellige uformelle kontaktformer ikke er tilstrækkelige til at sikre, at uddannelsen opnår viden fra dimittender, som kan bruges til at understøtte uddannelsens relevans. Der findes ingen sikring af, at tiltagene drejer sig om at få dimittendernes input om uddannelsen. Konservatoriet har planer om at gennemføre en dimittendundersøgelse i 2012 i samarbejde med de øvrige konservatorier. Undersøgelsen har til formål at belyse dimittendernes beskæftigelsesforhold, kvalifikationer, holdninger til konservatoriet samt behov for efter- og videreuddannelse og skal gentages hvert femte år. Da undersøgelsen ikke er gennemført endnu, har ekspertpanelet ikke taget højde for den i vurderingen af dimittendkontakten. Ekspertpanelet bemærker i øvrigt, at planerne om at gentage undersøgelsen hvert femte år ikke er tilstrækkelige, når kontakten skal være løbende. Der vil gå for lang tid mellem undersøgelserne, til at uddannelsen kan sikre sig input fra dimittenderne, der kan være med til at sikre uddannelsens relevans. Ekspertpanelet anerkender konservatoriets forklaringer under institutionsbesøget om, 18

19 at et femårligt interval sikrer en tilstrækkelig volumen af dimittender, men vurderer, at de femårlige undersøgelser ikke kan stå alene uden andre former for formaliseret kontakt, fx et årligt møde med alle eller et systematisk udvalgt udsnit af dimittender, som vil kunne give tilbagemelding på, om de har kunnet bruge deres uddannelse, og hvad de evt. mangler i deres nuværende arbejde, som kunne indarbejdes i uddannelsen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 1, interview med ledelse, undervisere og aftagere under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 4: Rammeaftale mellem Kulturministeriet og SMKS for perioden Bilag 5: Studieordning for BMus Tonespace Bilag 8: Højskoler Elektronisk musik Bilag 9: Ingstrup Efterskole Elektronisk musik Bilag 10: Musikskoler Elektronisk musik Bilag 11: Esbjerg Kulturskole - Tonespace MGK Bilag 12: Lyd fra Arktis Bilag 13: Starling Magic Bilag 14: Tonespace-projekter med eksterne samarbejdspartnere Bilag 15: CV for undervisere på Tonespace-uddannelsen Bilag 16: Kulturarvsstyrelsen Tematimer Bilag 17: Vadehavets lyd som kunst Bilag 18: Kultur for Alle 2009 s.20 Bilag 19: Tonespace Festivalprogrammer Bilag 20: Årshjul for MUR Bilag 21: Efter- og videreuddannelsesforum Forretningsorden Bilag 22: Aftagerpanel - Bekendtgørelse nr Bilag 23: Aftagerpanelets sammensætning Bilag 24: Beskæftigelsesrapport 2011 Bilag 25: Referat fra planlægningsmøde vedr. dimittendundersøgelse 2012 Bilag 26: Omverdensanalyse Bilag 27: Dagsorden til fællesmøde mellem konservatorierektorer og MGK ledere Bilag 28: Facts om lørdagsskoler og talentkonkurrencer Bilag 29: Referat af samarbejdsmøde mellem Fyns 11. musikskole og Syddansk Musikkonservatorium Odense Bilag 30: Efteruddannelseskatalog 2011 Bilag 31: Aftagerpanel - Referat Bilag 32: Aftagerpanel - Referat Bilag 33: Aftagerpanel - Referat Bilag 34: Aftagerpanel - Referat Bilag 35: Aftagerpanel - Referat Bilag 36: Musikeren er blevet forretningsmand Bilag 37: Eksempel på et eksamensbudget for en kandidat ved SMKS. 19

20 Kriterium 2: Beskæftigelse a. Uddannelsen dokumenterer, at dimittender i tilstrækkeligt omfang videreuddanner sig eller finder beskæftigelse, hvor fagligheden finder anvendelse. b. Uddannelsen arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet via erhvervsvejledning og markedsføring af uddannelsen over for aftagere. Uddybning Første del af kriteriet sætter fokus på, om uddannelsens dimittender i tilfredsstillende grad videreuddanner sig eller finder beskæftigelse inden for områder, hvor de bruger den faglighed, uddannelsen har givet dem. Beskæftigelsesfrekvenser skal angives, da de er et væsentligt aspekt i vurderingen af uddannelsens relevans set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Der er dog ikke nødvendigvis en entydig sammenhæng mellem uddannelsens relevans og dimittendernes grad af beskæftigelse. Derfor indeholder kriteriet ikke et minimumskrav til beskæftigelsestallene. Hvis uddannelsen vurderer, at beskæftigelsestallene ligger lavt, er det særligt væsentligt, at den redegør for evt. særlige omstændigheder, som bør indgå i vurderingen af beskæftigelsessituationen, fx ændringer i de generelle konjunkturer i samfundet. Kriteriets anden del sætter fokus på, hvordan uddannelsen bruger erhvervsvejledning og markedsføring til netop at fremme de studerendes overgang til beskæftigelse. Der er med andre ord fokus på indsatsen for at fremme beskæftigelse. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender i tilstrækkeligt omfang er i gang med videreuddannelse. Siden oprettelsen af uddannelsen i 2006 er seks bachelorer dimitteret fra uddannelsen i perioden 2008 til Af de seks dimittender er fire fortsat med at videreuddanne sig på kandidatuddannelsen. Konservatoriet har ringet til de øvrige dimittender, og det har vist sig, at en af bachelorerne har både deltidsansættelse og projektansættelser, som tilsammen giver beskæftigelse på fuld tid. Den anden bachelors beskæftigelsessituation kendes ikke. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens dimittender på kandidatuddannelsen er i beskæftigelse i tilstrækkeligt omfang. Siden oprettelsen af uddannelsen er tre kandidater dimitteret fra uddannelsen i perioden 2008 til Konservatoriet har indhentet viden om beskæftigelsessituationen for dimittender, og det har vist sig, at én dimittend har fastansættelse, og at to dimittender er ansat i projektansættelser kombineret med selvstændig virksomhed, hvilket tilsammen giver be- 20

21 skæftigelse på fuld tid. Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at både bachelor- og kandidatuddannelsen i tilfredsstillende grad arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet via erhvervsvejledning og markedsføring af uddannelserne over for aftagere. Konservatoriet arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet gennem en række forskellige aktiviteter: Undervisning i projektfag, som foregår på alle årgange på både bachelor- og kandidatuddannelsen, og hvori der indgår projektstyring/projektledelse, udarbejdelse af CV, udarbejdelse af pressemeddelelse, udarbejdelse af plakater og anvendelse af elektroniske medier, fx i markedsføring. De studerendes projektarbejde, hvor de studerende modtager erhvervsvejledning relateret til etablering af kontakter og samarbejde med virksomheder og institutioner. En mentorlignende relation til underviseren, som videregiver sine erfaringer og kontakter til de studerende som en integreret del af undervisningen. Egentlig erhvervsvejledning: Konservatoriet har en studie- og erhvervsvejleder tilknyttet i Odense, som de studerende frit kan opsøge, også ud over de faste træffetider. Egentlig erhvervsvejledning ydes også af de to koordinatorer på uddannelsen. Markedsføring af de studerende gennem koncerter, fx den årlige Tonespace-festival, samarbejde med Kulturarvsstyrelsen og deltagelse i Vadehavsfestivalen både i 2008 og i 2010, og gennem forskellige medier (pressen i regionen, profilbrochure m.m.). Specifikt for bacheloruddannelsen gælder det også, at der arbejdes med at støtte overgangen til arbejdsmarkedet gennem obligatorisk undervisningspraktik og en samtale med erhvervsvejlederen, som alle studerende på 2. årgang indkaldes til. Under besøget fremgik det af interviewet med underviserne, at de oplever, at de studerende med uddannelsen får en bred og solid profil, som giver dem mulighed for at tilbyde deres kunnen både inden for it-verdenen og på det scenekunstneriske område. Det fremgik af interviewet med de studerende, at de oplever erhvervsvejlednings- og markedsføringstiltagene som relevante. Indgåelse af samarbejde og fondsansøgning blev fremhævet som fuldt integrerede dele af undervisningen, som ruster de studerende til beskæftigelse. Undervisningspraktik blev også fremhævet som et godt tiltag. De studerende oplevede den egentlige erhvervsvejledning som lidt fjern, da funktionen er placeret i Odense, men de kendte mulighederne for at træffe vejlederen i Esbjerg. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med ledelse, undervisere, studerende og aftagere under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 9: CV for undervisere på Tonespace-uddannelsen Bilag 13: Starling Magic Bilag 14: Tonespace-projekter med eksterne samarbejdspartnere Bilag 16: Kulturarvsstyrelsen Tematimer Bilag 17: Vadehavets lyd som kunst Bilag 18: Kultur for Alle 2009 s.20 Bilag 19: Tonespace Festivalprogrammer Bilag 36: Musikeren er blevet forretningsmand Bilag 38: Beskæftigelsesrapport 2011 Bilag 39: Bekendtgørelse nr om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet af Bilag 40: Tonespace Kandidatstuderende Bilag 41: Læseplan for PR & Administration Bilag 42: Samfundsfag for musikere Bilag 43: Studiesamtaler 21

22 Bilag 44: Funktionsbeskrivelse for koordinatorer Bilag 45: Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked 2008 Bilag 46: MaxMusik en faglig udviklingsskole med musik Bilag 47: Æstetisk krydsfelt af Inge Merete Kjeldgaard Bilag 48: Koncertkalender SMKS for efteråret 2011 Odense Bilag 49: Koncertkalender SMKS for efteråret 2011 Esbjerg Bilag 50: Årsrapport 2009 Bilag 51: Profilbrochure 2011 Bilag 52: Nyhedsbrev december

23 Kriterium 3: Kvalifikationsramme Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Uddybning Kriteriet sætter fokus på, hvordan den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser er implementeret på uddannelsen i form af mål for læringsudbytte, og om målene niveaumæssigt er i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de mål for læringsudbytte, der gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen, er på niveau med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af uddannelsens mål for læringsudbytte, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser i december Ekspertpanelet bemærker, at målene for læringsudbytte er formuleret på et overordnet niveau og dermed ikke giver de studerende eller aftagerne et konkret billede af den viden og de færdigheder og kompetencer, som dimittender forventes af opnå ved at have færdiggjort netop en uddannelse i tonespace. Under besøget fremgik det af interviewet med ledelsen, at målene for læringsudbytte er formuleret i overordnede termer, så der løbende er mulighed for at tilpasse indholdet, så uddannelsen ikke bliver forældet. Ekspertpanelet anerkender dette argument, men vurderer, at det ville være mere hensigtsmæssigt med beskrivelser af mål for læringsudbytte, der kan give de studerende et mere præcist billede af, hvad de skal have opnået, når de afslutter uddannelsen. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets opfyldelse, da de ikke er direkte forbundet med niveauerne for mål for læringsudbytte, og da konkretiseringer findes i studieordningerne for de enkelte uddannelser. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med ledelse og undervisere under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 5: Studieordning for BMus Tonespace Bilag 6: Studieordning for MMus Tonespace Bilag 53: Beskrivelser af bachelor-, kandidat- og mastergrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i rammen for videregående grader i Danmark (typebeskrivelser). 23

24 Kriterium 4: Opbygning og indhold Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og indholdet og vægtningen af de enkelte elementer på uddannelsen. Uddybning Kriteriet sætter fokus på uddannelsens indhold og vægtningen af de forskellige elementer set i forhold til målene for uddannelsens læringsudbytte. Dvs., at der er fokus på, om de studerende, når de realiserer enkeltelementernes læringsmål, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om det faglige indhold af elementerne er passende set i forhold til læringsmålene. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse, om elementernes samspil understøtter faglig progression for de studerende. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Samlet set gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at bachelor- og kandidatuddannelsens opbygning og vægtning af elementer understøtter en faglig progression for de studerende. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem læringsmålene for bacheloruddannelsens enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer også, at opbygningen af bacheloruddannelsen og indholdet og vægtningen af bacheloruddannelsens elementer er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. På kandidatuddannelsen er der imidlertid uoverensstemmelse mellem de enkelte elementers læringsmål og kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte, og da opbygningen af kandidatuddannelsen ikke kan sikre, at de studerene kan nå alle målene for læringsudbytte, vurderer ekspertpanelet, at kriteriet samlet set kun er delvist opfyldt for kandidatuddannelsen. Uddybning gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem læringsmålene for uddannelsens enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af læringsmålene for uddannelsens enkelte elementer sammenholdt med de overordnede mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer også, at opbygningen af bacheloruddannelsen og indholdet og vægtningen af uddannelsens elementer er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Bacheloruddannelsen består af fem fagkomplekser, som defineres som en gruppe af fag, der er 24