ANDREAS STEENBERGS PLADS

Transkript

1 ANDREAS STEENBERGS PLADS Samlet projektmateriale 05/02/2016 Realdania Februar 2016 SLA Njalsgade 17B Pakhus 2, 3.sal DK 2300 København S landskab@sla.dk

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 SITUATIONSPLAN 4 SNIT 5 BELÆGNING 6 BEPLANTNING 10 APTERING 14 BELYSNING 15 TRITON 16 SIDE 2

3 INDLEDNING Denne projektmappe er et supplement til det tidligere udsendte skitseprojekt for den kommunale del af Andr. Steenbergs Plads, samt det materiale der blev udført i forbindelse med beboerprocessen i Beringsgården. Denne mappe beskriver derfor ikke det overordnede koncept, men giver et indblik i detaljerne i projektet vedr. belægning, belysning, vandkunst etc. Denne mappe suppleres af to større tegninger (A1): Kote-, belægningsplan i 1:200 Længdesnit 1:200 Diverse fotos af de eksisterende forhold. SIDE 3

4 SITUATIONSPLAN 1:500 VIA Universitet Konsul Jensensgade Forplads til VIA Hæk Andr. Steenbergs Plads Taghave Hæk 4A Triton Stationsbygning Kongensgade SIDE 4

5 LÆNGDESNIT SIDE 5

6 BELÆGNING En gennemgående idé i hele projektet, er at genbruge så meget som muligt af de eksisterende materialer på grunden. Her tænkes der især på de fine brolægninger, som er på pladsen idag. Undervejs i processen er vi også blevet opmærksomme på, at Horsens Kommune ligger inde med et stort lager af gamle naturstensmaterialer, som fx. de gamle kajsten fra havnen og kørefliser fra en tidligere vej til mejeriet, hvor hestevognene havde brug for en mere jævn belægning at køre på. Disse helt unikke materialer er også blevet indarbejdet i projektet, så fortællingen om genbrug af de eksisterende materialer står endnu stærkere. Horsens Kommune har desuden et stort lager af gamle slidte brosten samt tiloversblevne fliser fra Kongensgade projektet liggende. Disse vil supplere de eksisterende sten fra grunden, så der kun bliver behov for at indkøbe supplerende mængder af de jævne lyse granitfliser der markerer stierne henover pladsen. De gamle sten fra kørevejen til mejeriet genbruges til kantning af plantebedene. Kajsten genbruges som kanter og siddemuligheder Kørefliser og bordurefliser bruges som kantning af plantebedene. De store fliser vi holde på den bagvedliggende belægning, så man slipper for at sætte hele kanten i beton. Bordurestenene omkring vandkunsten genbruges omkring plantebedene. BELÆGNINGSUDSNIT AF PLANTEHUL 1:50 SIDE 6

7 Brosten Mosaiksten Granitfliser BELÆGNINGEN PÅ PLADSEN De lyse granitfliser lægges ud over pladsen, hvor de vil angive de primære ganglinier, herunder den fuldt tilgængelige rute op på taghaven, hvor hældningen ikke overskrider 40 promille. Imellem flisearealerne udlægges felter af chaussesten, brosten og mosaiksten. Der leges med forbandter og retninger, så belægningen vil fremstå med et levende udtryk, der understreger det bølgende terræn. Brosten Chaussésten Chaussesten Mosaiksten BELÆGNINGSUDSNIT 1:50 Granitfliser i Kongensgade

8 Slotsgrus BELÆGNINGEN I TAGHAVEN I den private del af taghaven består belægningen af betonfliser, der udlægges i et mønster inspireret af belægningerne på pladsen. Her definerer større fliseformater stierne og mindre sten danner opholdsarealerne imellem stierne. På de primære gangarealer i taghaven er fliserne derfor større (30 x 30 og 30 x 60), mens belægningen på selve terrassearealerne består af mindre sten (15 x 30). Fliserne udlægges med en takket kant svarende til formsproget på pladsen. Betonfliser - små formater Højbede Betonfliser - store formater Klippet græs BELÆGNINGSUDSNIT 1:50 SIDE 8

9 Visualisering af taghaven, fra beboerprocessen. SIDE 9

10 BEPLANTNING Beplantningen på pladsen vil primært bestå af træplantninger. Træerne stilles på rækker i et grid, der spænder pladsen ud. Variationen opstår i valg af træer og træernes placering i det bevægede terræn. Griddet er ikke fuldstændigt, men opløses så der skabes en tættere beplantning mod pladsens kanter, og så pladsen åbner sig op indad og skaber en større åben rumlighed centralt på pladsen, med Triton som en del af dette rum. På taghaven står træerne i lave græsbakker, der følger den overordnede terrænmodulering. Dette vil give den øverste del af pladsen en grønnere og mere parkligende karakter, som vil skabe en højere grad af intimitet og mulighed for andre former for ophold og aktiviteter. Græsbakkerne har desuden den funktion at de sørger for ekstra jordvolumen, og dermed bedre vækstbetingelser, for træerne, da de jo er placeret på ovenpå dækket for parkeringsetagen. På de følgende sider vises de udvalgte træer til pladsen og taghaven. Træerne er valgt, så der vil være en stor variation året igennem, og arterne fordeles på tværs af rækkerne, så pladsens udtryk vil forandre sig, alt efter hvilke træer der dominerer visuelt. Træerne er desuden placeret så de mest salttolerante træer placeres ved de primære stier, som man må formode vil blive sneryddet. Enkelte træer vil gå igen på pladsen og i taghaven, så sammenhængen mellem den private have og den åbne plads understreges. TRÆER PÅ PLADSEN Acer campestre Elsrijk - Navr h: m Velegnet til belægning Vind -og salttolerant Sol-skygge Betula utilis var. jacquemontii -Himmalaya birk h: m Vindtolerant Sol Få pollen SIDE 10

11 Davidia involucrata - Duetræ Acer campestre red shine, Navr h: m h: 8-10 m Velegnet til park Vindtolerant Sol- halvskygge Velegnet til belægning Vind -og salttolerant Sol-skygge opstammet og flerstammet Gleditsia triacanthos Spectrum Tretorn Corylus colurna - Tyrkisk hassel h: 5-8 m h: m Velegnet til belægning Vind -og salttolerant Velegnet til belægning Vindtolerant Pollen

12 Magnolia Heaven Scent Magnolie Quercus palustris Sumpeg h: 6-8 m h: m Velegnet til belægning Vindtolerant Sol Pink blomster i foråret Velegnet til belægning Vind -og salttolerant Sol - halvskygge Røde efterårsfarver

13 TRÆER OG HÆK I TAGHAVEN Carpinus betulus Avnbøg Magnolia stellata Stjerne magnolie 3-5 m Velegnet til belægning Velegnet til hæk Sol- skygge Sol- halvskygge Hvide blomster i foråret Magnolia Heaven Scent Magnolie Gleditsia triacanthos sunburst Tretorn h: 6-8 m h: m Velegnet til belægning Vind -og salttolerant Velegnet til belægning Vindtolerant Sol Pink blomster i foråret

14 APTERING Pladsens siddemuligheder vil bestå af naturlige kanter som trappe- og siddekanter, samt af bænke. Bænkene er placeret i fht. sol- og vindforhold, samt på steder, hvor det vil være interessant at sidde og studere pladsens liv. De gamle kajsten vil blive lagt ud som en forlængelse af trapperne langs Kongensgade og Konsul Jensens gade og vil derfra sprede sig ind over pladsen som mere uformelle siddepladser. Kajstenene suppleres af rigtige bænke, så der også er et tilbud til folk der foretrækker dette. Bænkene er de klassiske Københavner-bænke, som har en god siddekomfort, samtidig med at de vil passe fint ind med den klassiske brolægning. Det er vigtigt at vælge en bænk, som ikke gør for meget væsen af sig. Andr. Steenbergs Plads er en plads uden facader på tre ud af fire sider, hvilket betyder, at der ikke er nogle naturlige vægge at placere bænkene op ad, som man ellers ofte vil gøre det. Bænkene skal derfor være neutrale i deres udtryk, så de ikke stikker for meget ud, og bliver for dominerende. Klassisk bænk - Københavnerbænken Diagram der viser de tre forskellige typer af siddemuligheder: Gul: Trapper Rød: Kajsten Blå: Bænke De eksisterende kajsten genbruges som siddemuligheder på pladsen. SIDE 14

15 BELYSNING Belysningen på pladsen er vigtig, da det er en stærk identitetsgiver i de mørke timer og samtidig udvider det tidsrum, hvor det er trygt og rart at opholde sig på pladsen. Pladsen belysning vil bestå af master med spots som på Vitus Berings Plads, så belysningen differentierer sig fra den almindelige gadebelysning. Mastebelysningen suppleres med en pullertbelysning der oplyser de sekundære stiforbindelser henover pladsen, samt inde i den private have. 9m Highlight mast med 3 spots Spotbelysning på plads - Frederiksberg Nye Bymidte Lyspullert: bollard fra BEGA Højde 1m Den ydre røde cirkel angiver lysets udstrækning 9m aluminiumsmast med 3 stk. spots De røde elipser angiver lyskeglerne der rammer belægningen Bollard fra BEGA SIDE 15

16 TRITON Triton er en vigtig del af Andreas Steenbergs Plads, og har været det lige siden pladsen blev anlagt i Før det var det Kammerherrens drengespringvand, doneret af Lauritz Rasmussen i 1876, der prydede den tidligere banegårdsplads, placeret hvor Vitus Berings Plads ligger i dag. Dette projekt foreslår at Triton bevares på Andr. Steenbergs Plads, på den samme placering, men at granitbasinnet omkring Triton fjernes, så Triton-figuren kan komme ned og stå på selve pladsens belægning. Rent faktisk står Triton i dag ikke præcis i midten af pladsen, som det oprindeligt var intentionen, men en lille smule for langt mod nord. Hvad denne forskydning skyldes er uklart. Som en del af projektet, rykker Triton-skulpturen derfor hen på den tiltænkte placering, præcis i midteraksen. Havguden Triton er søn af Poseidon og betegnes som én af havets budbringere. Han vises ofte med et snoet konkyliehorn, med hvilket han kan styre bølgerne intensitet. På den måde kunne han skræmme giganterne væk, som troede at lyden af hornet kom fra et vildt uhyre. Fortællingen om hvordan Triton kan styre bølgerne, har vi ladet os inspirere af i udformningen af vandet og belægningen omkring figuren. For at få Triton til at blive en integreret del af pladsens fortælling, vil pladsens bevægede terræn omkring Triton, få form af bølger der ruller ned af pladsens skrånende terræn. Bølgerne vil både kunne fungere som siddepladser, men vil også være oplagte legeområder for børn. Tættest på Triton udformes et bassin uden en præcist udformet afgrænsning mod belægningen, så det vil fremstå som en lunke i belægningen. Om vinteren når der ikke er vand i bassinnet, vil bassinnet indgå som en naturlig del af den øvrige belægning. Omkring Triton og langs den sidste bølgekant placeres dyser, der vil skabe bevægelse og skumsprøjt i vandet. På denne måde vil vandet og dets bevægelse være med til at understrege fortællingen om Triton og bølgerne. I dag kommer vandet ud af den bylt som Triton holder på ryggen. Dette forventer vi at fjerne i den fremtidige koreografi af Triton. Inspirationsbilleder SNIT 1:50 SIDE 16

17 Om vinteren når der ikke er vand i bassinnet vil belysningen istedet illudere vandet i bassinnet. Dette kan opnåes ved at montere en special-projektør der vil hjælp af en særligt organisk udformet bevægelig glasscylinder, kan kaste lys ned på belægningen. Lyset minder om de reflektioner man får, når lys rammer vand der bevæger sig. Projektøren placeres i en tæt kasse i toppen af én af masterne. Planudsnit af vandkunsten. Belægningen bølger ned mod Triton og ender i et bassin med en permanent lav vandstand, hvor dyser skaber liv og bevægelse i vandet. Effekter skabt med specialprojektør Skumdyser skaber skumsprøjt inde omkring Triton Bunddyser skaber bølgegang og bevægelse i vandet omkring belægningskanten og inde ved Triton. Specialprojektør fra Zumtobel SIDE 17

18 SIDE 18