Dansk strategi for ITS

Transkript

1 Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011

2 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet betyder, at mennesker og gods forsinkes, omkostninger til transport forøges, og effektiviteten nedsættes. Det er således en stigende udfordring i transportpolitikken at sikre fortsat god mobilitet. I aftalerne om en grøn transportpolitik bliver der peget på ITS som et vigtigt virkemiddel i transportpolitikken. Der er frem til 2014 afsat i alt 600 mio. kr. til ITS-projekter og for at sikre en målrettet indsats, er der nedsat et ITS Udviklingsforum, der nu har formuleret en sammenhængende ITS-strategi for Danmark. I det følgende præsenteres baggrunden for strategien og strategiens anbefalinger. Hvad er ITS? ITS er en forkortelse for Intelligente Transport Systemer, og overordnet set defineres ITS som alle de systemer, baseret på informationsteknologi, der anvendes i køretøjerne, i infrastrukturen, til central styring af trafikken og til centralt at give information til trafikanter og de rejsende. Strategiens fokus Strategien fokuserer på ITS i tilknytning til vejtransport, dvs. person- og lastbiltransport, samt kollektiv trafik på vej. Endvidere indgår samspillet og integrationen med de øvrige transportformer - jernbanetransport, søtransport og lufttrafik. Dette samspil er afgørende for, at transportsystemet kan udnyttes optimalt på tværs af transportformer og dermed opleves som et samlet system.

3 3

4

5 Hvad kan ITS? ITS kan i fremtiden blive et vigtigt virkemiddel i transportpolitikken. ITS kan give hurtigere, mere sikker og mere miljøvenlig transport med færre omkostninger mere mobilitet for pengene. ITS vil kunne bidrage til en bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur med reduceret trængsel og miljøbelastning til følge og dermed udskyde investeringer i infrastrukturen. Med ITS kan trafikanterne og de rejsende få et bedre overblik over transportsystemet, og samspillet mellem den kollektive og den individuelle trafik kan understøttes. Endvidere kan ITS øge trafiksikkerheden på vejene og bidrage til effektivisering af godstransporten. ITS kan derfor være et vigtigt og samfundsøkonomisk effektivt supplement til investeringerne i infrastrukturen og til øvrige initiativer til at udvikle transportsystemet. Yderligere kan en øget satsning på ITS bidrage til at fremme konkurrenceevnen og produktiviteten i transporterhvervet og for danske virksomheder. En øget satsning på ITS rummer ligeledes et potentiale for industriel vækst inden for udvikling af ITS-services og software. Effekter af ITS Infrastrukturkommissionen vurderer, at en aktiv anvendelse af ITS kan være med til at sikre en smidig anvendelse og udnyttelse af vejnettet. Kapaciteten kan øges med 5-10 % Trafiksikkerheden kan forbedres gennem reduktion af antallet af uheld med % Vision for ITS i Danmark ITS er et centralt virkemiddel indenfor transport-området med henblik på at fremme et effektivt, sikkert og grønt transportsystem, der gennem høj mobilitet for borgere og virksomheder bidrager til velfærd, forbedret produktivitet og konkurrenceevne og dermed understøtter den økonomiske vækst. 5

6

7 Status for ITS i Danmark Der er allerede etableret en lang række ITS systemer i Danmark. Systemerne dækker dog kun en beskeden del af transportsystemet og leverer kun en begrænset del af den service, regulering og styring af trafikken, som trafikanterne og de rejsende potentielt kunne drage nytte af. F.eks. dækker datagrundlaget til brug for trafikinformation og trafikledelse i dag kun en yderst begrænset del af vejnettet. Med de stadigt stigende trafikproblemer på vejene og med den hastige udvikling på ITSområdet, tegner der sig helt nye muligheder for at anvende ITS til løsning af de trafikale udfordringer så der skabes gode rammer for økonomisk vækst og udvikling til gavn for samfundet. Ved udstrakt brug af ITS vil transportsystemet kunne effektiviseres betydeligt, og servicen til trafikanterne og de rejsende vil grundlæggende kunne forbedres. ITS-Udviklingsforum anbefaler, at indsatsen inden for ITS styrkes over en årrække. De igangværende aktiviteter inden for ITS i Danmark udgør et grundlag for udvikling på området, men grundlaget er på en række områder utilstrækkeligt. Set i et europæisk perspektiv er anvendelsen af ITS i Danmark forholdsvis begrænset. En sammenligning af investeringer i ITS i en række europæiske lande fra perioden viser, at Danmark er bagefter de lande, vi normalt sammenligner os med. Der er således behov for en fokuseret og samlet indsats i de kommende år for at sikre, at de positive effekter af ITS realiseres. 7

8 Anbefaling 1: Fyrtårnsprojekter Der skal etableres et eller flere større, markante, innovative og fremadrettede fyrtårnsprojekter på tværs af transportformer, uddannelsesinstitutioner, myndigheder og virksomheder. Projekterne skal bidrage til at opbygge viden og kompetence, afprøve nye teknologier og nye integrerede løsninger, der både kan vise effekterne af avanceret ITS og bidrage til gode vækstbetingelser for danske ITS-virksomheder. Fyrtårnsprojekterne skal demonstrere, hvorledes den hastige udvikling inden for ITS i løbet af få år kan forbedre alle aspekter af vores mobilitet og dermed få stor betydning for den langsigtede planlægning af transportsystemet i Danmark.

9 Anbefaling 2: Mere ITS på vejene Der skal fortsat etableres nye ITS-systemer langs vejene, bl.a. på de mest belastede strækninger, hvor trafikbelastningen giver daglige problemer med fremkommeligheden. Systemerne kan omfatte køvarsling, automatisk hastighedsharmonisering, rampedosering og forsøg med kørsel i nødspor. Dertil kommer et stort behov for at anvende ITS i forbindelse med vejarbejde til at informere og advare bilisterne. Selv om bilisterne fremover i langt højere grad vil have mobile platforme, vil der stadig være en række situationer, ikke mindst trafiksikkerhedsrelaterede, hvor det skal sikres, at informationerne når ud til alle bilister og ikke kun dem med de rigtige mobile enheder. Skal et budskab ud til alle bilister, kan det kun ske via skilte langs vejene. 9

10

11 Anbefaling 3: Information til brugerne Udviklingen inden for trafikinformation går i retning af øget brug af online systemer. I bilerne er de indbygget eller medbragt af bilister og passagerer i form af navigationssystemer, underholdningssystemer eller avancerede mobile enheder. De kollektivt rejsende vil fremover også i stort omfang medbringe avancerede mobile enheder under rejsen. De mobile enheder er ideelle til at lette den kollektive rejse med f.eks. med billetkøb, information om rejsemuligheder og information om ændringer undervejs. De mobile enheder er også ideelle til rejser på tværs af transportformerne f.eks. ved brug af parkér og rejs faciliteter. Udviklingen skal styrkes, bl.a. gennem forsøgsprojekter, tværgående samarbejder etc., så der løbende opnås resultater, afprøves teknologi, etableres fælles standarder og opbygges kompetencer. 11

12 Anbefaling 4: Flere data om trafikken Et stærkt udbygget datagrundlag er en afgørende forudsætning for anvendelsen af ITS fremover. Der skal derfor foretages en markant udbygning af realtidsinformation om trafikken såvel vejtrafik som den kollektive trafik. Information om vejtrafikken skal bl.a udbygges ved, at bilisterne leverer anonyme oplysninger om rejsetider fra GPS er og Bluetooth enheder. Realtidsdata om den kollektive trafik indsamles også med GPS og stilles til rådighed for de rejsende gennem rejseplanen. Data om vejene og om cykelfaciliteterne skal opsamles og vedligeholdes på tværs af vejmyndigheder. Mulighederne for at samle digitale data om godstransportmønstre skal analyseres. Der skal ligeledes snarest muligt etableres en samlet systemarkitektur for ITS i Danmark, således at systemerne fremover kan spille sammen som en del af et fælles, overordnet system, så teknologiske øer undgås. Parallelt hermed er der behov for at udarbejde fælles standarder inden for rammerne af EU-reguleringen på en række kritiske områder.

13 Anbefaling 5: Mere viden Der er behov for at udvikle viden og kompetence inden for ITS, bl.a. ved fokus på forskning og uddannelse. Der skal opbygges stærke faglige ITS-miljøer på universiteterne, og viden- og metodegrundlaget skal udbygges på en række områder. Der skal være større dansk deltagelse i international forskning, og den internationale udvikling på en række områder skal følges tæt. Der skal være dansk deltagelse i internationalt regel- og normarbejde, og det anbefales, at universiteterne etablerer et samarbejde på ITS området, hvor de udbyder 10 PhD stipendier. Der skal arbejdes mere med erfaringsopsamling i form af evaluering og rentabilitet af fremtidige ITS-projekter. Internationale erfaringer skal i større grad opsamles og anvendes som beslutningsgrundlag for investeringer. 13

14 Anbefaling 6: Tværgående samarbejde Der skal skabes nye rammer og nye tværgående samarbejder mellem virksomheder, organisationer, myndigheder og uddannelsesinstitutioner, bl.a. med henblik på at opsamle, kvalitetssikre og formidle data på tværs af myndigheder og trafikselskaber, at sikre en effektiv drift og overvågning af ITS systemer, at etablere og drive en fælles mobil platform for booking og betaling i hele transportsystemet, samt at sikre integration af ITS i de større byregioner. Fortsat udvikling af ITS indeholder potentiale for øget offentligprivat samarbejde, der bl.a. skal ske i relation til indhentning og kvalitetssikring af data, udvikling af services mv.

15 15

16 Fotos af: Graae, Armgaard & Bangsbo Photography, Movia, Thomas Kjeldsen og Vejdirektoratet. Hvis du vil vide mere Strategien er udarbejdet af ITS Udviklingsforum, der er nedsat af regeringen og har deltagelse fra Transportministeriet, DTU Transport, Aalborg Universitet, Trafikstyrelsen, ITS Danmark, DI, Dansk Erhverv, FDM og Vejdirektoratet. Læs hele strategien samt dissens fra Aalborg Universitet på