Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale

Transkript

1 Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed for kropsligt, sprogligt og kunstnerisk at udtrykke tanker, følelser og erfaringer, og derigennem forholde sig til sig selv og omverdenen. Drama giver mulighed for at udvikle identitetsopfattelsen at sætte sig selv på og i spil. Drama og teater er således en udtryks- og erkendelsesform, hvor der i elevernes læringsprocesser skabes syntese mellem intellekt, krop, følelse og skabende virksomhed. I arbejdet med drama får børn en forståelse af at blive set og hørt i et fællesskab. Det at kunne tage plads og give plads er essensen af læringen. At arbejde med drama har ikke til formål at uddanne små skuespillere, men at udvikle børn, der har tillid til egne muligheder. Ofte kan det dog være en udfordring at anvende dramapædagogiske metoder i undervisningen, da det kræver en stram didaktisk styring hele tiden at koble til de pågældende fag, man arbejder i. Nedenfor kan I blive inspireret til at lave jeres egen forestilling ud fra elevernes idéer. Teksten er et uddrag fra bogen: Dramahåndbogen ved forlaget DRAMA 2012, skrevet af Freja Rault-Lykkeberg: Kapitel 5 Montage forestilling Guide i hvordan I skaber jeres egen forestilling. Montage princippet er en grundlæggende måde at producere en forestilling på. De enkelte dele sættes sammen til en helhed, hvor rækkefølgen af delene sættes sammen ud fra et bærende tema. Arbejdsprocessen består i først at lave blokke af forskellige byggesten, som til slut monteres. Begyndelsen Start med en ressource og forventnings afstemning. De centrale punkter i denne start er at få overblik over: Tema Personale: Hvilke lærerer og pædagoger, er der til rådighed i projektet og hvilke interne forventninger I har indbyrdes, altså hvem har ansvaret for hvad? Tid: Hvor lang tid har I til at arbejde med projektet? Rum: Hvor skal undervisningen og den afsluttende visning foregå? Mål: Hvad er jeres mål med projektet og er der delmål undervejs? Temaet for hvad I skal arbejde med skal defineres. Her skal eleverne på banen og ved at spørge dem, hører I deres bud. Hver elev får udleveret et stykke papir/ en post-it hvor på de skriver eller tegner hvilke tema de synes I skal lave en forestilling over. Underviseren samler sedlerne ind og læser dem højt for hele børnegruppen. Derefter stemmer eleverne om hvilket emne de synes bedst om. Underviseren kan også vælge at være den, der bestemmer temaet ud fra elevernes forslag.

2 Genre Hvilken genre ønsker I at arbejde med? Forestillingens spillestil bestemmes ud fra hvilken genre I/ børnene ønsker forestillingen skal have. Forud for en beslutning om hvilken genre I ønsker at arbejde med kan I tale om de forskellige karakteristiska de forskellige genre har: Tragedie Komedie Eventyr Western Musical Science fiction Gyser Krimi Musical Et konkret eksempel til inspiration Nedenfor ses et bredt uddrag af de øvelser, som blev brugt i et konkret forløbet med temaet venskab.. Strukturen forblev den samme hver gang der blev arbejdet med at skabe forestillingen, for at skabe tryg genkendelig, men med forskellige tidsintervaller og indhold indenfor rammen: Aktivitet: Montage proces Mål: At skabe en forestilling hvor eleverne har stor indflydelse på indholdet. Afspænding Børnene bliver delt op i par af to; en er A,den anden er B. Hvert barn skal skiftevis tegne en tegning blidt med pegefingeren på sin makkers ryg. Det skal foregå stille og roligt og uden at sige noget børnene i mellem. Underviseren sætter øvelsen i gang og bestemmer hvornår det er tid til at skifte fra A til B. Øvelsen kan foregå i stilhed eller til rolig musik. Check ind til drama Underviseren beder alle samles i en cirkel hvor alle holder hinanden i hånden. Alle skal non verbalt kigge på hinanden rundt i cirkelen. Derefter skal læreren introducere den magiske cirkel som er det sted hvor vi arbejder med drama. Alle hopper tre små hop tættere mod midten, stadig i cirkelen

3 hvor alle holder i hånd. Så! er vi tjekket ind til drama og kan gå i gang. Opvarmning Verbal introduktion:temaet venskab præsenteres af underviseren og børnenes ord knyttes til temaet. Associations leg med bold: Parvis kastes en bold frem og tilbage. Når en rytme er fundet associeres der med venskabs ord, hver gang bolden kastes. Der bruges enkeltord: lege, tillid, regnbueis, skole, ensomhed. Alle går rundt imellem hinanden. Halvdelen har en bold. Giv bolden til en uden bold. Start sætning: En god ven er en og fuldfør sætningen. Øvelsen fortsætter, så alle får prøvet flere gange. I kan også lave øvelsen med sætningen: En tarvelig ven er en.og fuldfør sætningen. Gå og stop som gruppe: Eleverne går rundt i mellem hinanden på gulvet. De sørger for at have et godt tempo og en god koncentration (som forretningsfolk i en lufthavn på vej til gaten). På et tidspunkt klapper underviseren og alle fryser står helt stille. Når underviseren igen klapper går alle i gang med at gå igen. Under øvelsen er det vigtigt at eleverne finder et fokus/ en retning at gå efter. Efter et stykke tid kan øvelsen udvides til at eleverne selv stopper og starter øvelsen uden underviseren klapper. når alle mærker impulsen, stopper de. Der må ikke udveksles ord eller tegn, men alle skal mærke efter. Når de mærker impulsen til at begynde at gå igen, gør de det. Sådan bliver man ved nogle gange, til den sidder der. Koncentration og nærvær klem :Alle eleverne mødes i en stor cirkel og et klem sendes rundt i cirkelen. Herefter sendes et klap og et tramp rundt i cirkelen. Rundkredsen strækkes ud, hvorefter alle mødes på midten med en lyd Dramaøvelser Mim et hvor :En elev starter en scene op på et bestemt sted; enten efter egen ide, eller efter ide fra læreren. Det kunne være at eleven var i et supermarked. Eleven mimer en typisk handling på dette sted måske er han/hun kasseassistent. De andre elever betragter i stilhed. Når de har en ide om hvor scenen foregår, går de op på scenen og deltager med en anden typisk handling/ ting der foregår på dette sted. De gælder om at få alle op. Klap improvisation:to (A+B) melder sig frivilligt til at være på gulvet, resten er publikum. Underviseren vælger et sted og hvem de to elever skal spille. Eks. I er i zoologisk have og A er dyrepasser mens B er abe Efter denne instruks er det op til eleverne at finde på en historie (de improviserer). Publikum bestående af eleverne kan vælge at klappe. Et klap betyder at scenen fryser dvs. de to på scenen stopper og står helt stille. Den elev, der har klappet overtager en af de to på scenen og denne spilles videre med input fra den nye elev. Her øves det at sige ja til de idéer eleverne kommer med på scenen og derved bringes deres fantasi i fokus.

4 Børnesange:Der arbejdes parvis. Eleverne står over for hinanden. De synger på skift en børnesang og lærer hinanden sangene.der arbejdes i grupper på fire. En børnesang udvælges. Der arbejdes med kontrast: Sangen synges glad-trist, vredt kærligt, frit-forkrampet. Grupperne viser det valgte sangudtryk for hinanden. Tegneværksted:Som inspiration læses op af uddrag af digte, noveller, romaner om venskab. Dernæst gives forskellige stikord, og eleverne får tre til fem minutter til tegne en tegning ud fra hvert stikord. Stikordene kan for eksempel være: 1. Din bedste ven 2. Beskriv din vens lejlighed/ hus. 3. Beskriv dit bedste legetøj. 4. Den bedste leg min venner og jeg kender er De voksne blander sig altid når Jeg ville ønske at alle havde gode venner fordi... Koreografi øvelse: Alle samles i en cirkel. Dernæst træder børnene en eller en ind i cirkelen med en bevægelse, gerne så ekspressiv som mulig, hvorefter alle gentager bevægelsen. I sætter bevægelserne sammen, så en bevægelse bliver til flere. Underviseren kan bestemme om det skal være fem eller flere af børnenes bevægelser der gentages efter hinanden. På denne facon har børnene lavet deres egen lille koreografi. Afspænding: Foregår liggende på gulvet til stille behagelig musik. Alle skal ligge spredt uden at have fysisk kontakt.underviseren henleder fokus på at trække vejret helt ned i maven så den bliver så stor som en ballon og puste al luften ud igen. Dernæst trækkes kroppen godt igennem fra ben til arme og afspændingen slutter med at alle bare ligger helt stille og lytter til musikken og slapper af. Underviseren kan også knytte et par ord til dagens undervisning, så eleverne kan fordøje deres læring og oplevelser gennem dagens dramaundervisning. Tak for i dag Alle holder hinanden i hånden stående i en cirkel og der hoppes et skridt baglæns ud af den magiske cirkel mens alle siger i kor; tak for i dag!

5 Genre Geren var overordnet realisme krydret med musical genren undervejs, udtrykt i dans/ bevægelse og sange. Dramaturgi Forestillingen over temaet venskab kom til at bestå af følgende byggesten og dramaturgi: Byggesten 1: Præsentation: Korte monologer om venskab Byggesten 4: Konfliktoptrapning:Korte dialoger om uvenskab intrigante. Byggesten 2: Uddybning Improvisationer med krop og stemme over hvad en god / mindre god ven er Byggesten 5: Klimaks:Illustreres gennem en dans/ fysisk sekvens Byggesten 3: Point of no return:uvenskab illustreres gennem en dans/ fysisk sekvens Byggesten 6: Udtoning Forsoning mellem de stridende parter udtrykkes i sang For mere inspiration og tilbud om flere workshops til jeres skole på websitet teaterkufferten.dk støttet af Børne og undervisningsministeriet.