Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Transkript

1 Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår i hendes seneste bog, Hallo! Er der hul igennem? Dit barns hjerne 0-18 år. På sin hjemmeside skriver Ann-E. Knudsen bl.a. om sig selv: Jeg er uddannet cand. mag. i dansk og psykologi. Siden hjerneåret i 1996 har jeg været optaget af hjernens mysterier. Hjernen er afgørende for hvordan, livet udfolder sig. Hvordan vi påvirker hjernerne har afgørende betydning for hvordan den enkelte får udnyttet sit potentiale. Mit arbejdsfelt er neuropsykologi og hjerneforskning. 25

2 Ann-Elisabeth Knudsen Sammenhæng mellem hjerne og hukommelse Overrask dine børn og de husker! Hukommelse og indlæring er så tæt knyttet sammen, at det er vanskeligt at forestille sig den ene uden den anden. At lagre i hukommelsen er basis for, at man senere kan hente informationer frem, som er nyttige i læringssituationer. Men hukommelse er ikke bare ét system. Vi ved fra studier af patienter med tab af evne til at indlære og huske, at man må dele hukommelsen op for at forstå den bedre. Noget forenklet kan man sige, at der er to former for indlæring/hukommelse, som så igen vil kunne deles op i flere kategorier: 1. Videnstilegnelse 2. Færdighedsindlæring Videnstilegnelse er det vi oftest forbinder med indlæring. Det er, når vi øver os på at huske navne, steder, årstal, situationer eller omgivelser omkring indlæringen osv. Denne form for indlæring er baseret på, at både korttids- og langtidhukommelsen fungerer. Tindingelapperne er det område i hjernen, som har størst betydning for videnstilegnelse og hukommelse. Den venstre tindingelap husker fortrinsvis den verbale eller sproglige viden, mens højre tindingelap tager sig af den hukommelse, som er knyttet til synsindtryk (visuel hukommelse). Færdighedsindlæringen sker almindeligvis langsommere, fordi den kræver, at vi træner, indtil vi kan det. Det er f.eks. at lære at cykle, svømme eller gå på stylter. Til gengæld er det let, når vi først har lært det. Når startsignalet er givet, træder det indlærte program i funktion, og færdighederne kører næsten af sig selv. Denne form for hukommelse er ikke afhængig af de andre hukommelsesfunktioner i tindingelapperne, vi ved fra hjerneskader der rammer korttids- og langtidshukommelsen, at patienter stadig kan genfinde deres tillærte færdigheder og lære nye. Alligevel er det meget forskelligt, hvad folk fortæller, at de kan huske. Her spiller sproget og sprogindlæringen os nok et puds. I tre- til fireårsalderen sker der en ændring i den måde, vi 26

3 husker på. Når først vi har lært at tale, bliver sprogets kategorier afgørende for, hvordan vi lagrer vores informationer, og hvordan vi henter viden frem fra lageret igen. Måske er det en af forklaringerne på, at voksne har svært ved at huske oplevelser fra før, vi kunne tale? Og måske giver det også et billede af, at de fleste mennesker faktisk kan huske mere, end de er i stand til at formulere i ord og sætninger af og til er det blot en fornemmelse, et dejávú, et svagt erindringsbillede, som forsvinder, før vi kan nå at fastholde det med sprog! Nogle voksne fortæller, at de kan huske farven på stakittet på vejen til vuggestuen. Andre siger, de stort set intet kan huske fra tiden, før de startede en uddannelse. Her kan det være interessant at vide, at hjernen på mange måder fungerer som et stort videokamera, og uanset hvor svært det kan være at genkalde sig nogle ting, så er der en vis sandsynlighed for, at der er mere derinde, end vi tror. Der er blot nogle af os, som har sværere adgang til det end andre. Hjernen vil dog altid være selektiv i sin hukommelse. Det er ikke helt ligegyldigt, hvordan læringssituationen er. Børn lærer først og fremmest kontekstbestemt, altså afhængig af stimulationen i en bestemt læringssituation. Vi har alle prøvet at sidde med et barn i en hyggelig situation i sofaen med familiealbummet. Man peger på billeder fra familiens have, ferier i sommerhuset, fødselsdage, besøg hos mormor og morfar, fest i vuggestuen. Og ved hvert billeder siger man: Se der, kan du huske. Men barnet siger næh... For det er Når først vi har ikke nødvendigvis lært at tale, bliver lige de oplevelser, sprogets kategorier afgørende for, der har fæstnet sig i hans eller hendes hukommelse. hvordan vi lagrer Det er oplevelser, vores informationer. der gør stort indtryk, som sætter sig bedst fast, og som nemmest popper op i erindringen. Den helt almindelige dagligdag, der bare glider som dagen før og dagen efter, hæfter sig ikke på samme måde i alle hjerner. Så hvis man vil sikre sig, at børn har mindst et skønt minde fra deres barndom, så er opskriften: Det er fredag aften, en time før Disney Sjov. Man stiller sig an midt i stuen og siger: Hva så børn, skal vi springe aftensmaden over og gå direkte i Haribo-land? Det er noget, børnene vil huske for evigt. Den overraskelse er så massiv, at den går direkte fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen, Jeg er klar over, at nogle voksne nu vil være bekymrede for, at børnene også næste aften vil kræve slik i stedet for aftensmad. Men man skal ikke være så bange for at bryde de dagligdags rytmer, for børn kan godt regne ud, at det er noget helt særligt denne fredag og ikke noget, der gentager sig. Det er præcis det, som gør oplevelsen speciel. Selvfølgelig er det ikke så entydigt, 27

4 at børn kun husker overraskelserne. De husker dem bare godt, fordi de overrumpler, og konteksten pludselig var helt anderledes end sædvanligt. Forhåbentlig kan de fleste voksne af dette så også regne ud, at børn har brug for en hverdag som er genkendelig sædvanlig, ellers er der jo ikke noget at holde oplevelsen op imod. Nogle voksne kan genkalde sig oplevelser fra før treårsalderen og gengive dem ret præcist. Men den slags meget tidlige erindringer er først og fremmest lagret via sanserne og skal derfor genkaldes af sanser. Det er f.eks. det, der sker, når man som voksen står i en bagerbutik, og de Børn lærer først og fremmest kontekstbestemt, altså afhængig af stimulationen i en bestemt læringssituation. lige har bagt kanelkringle. Pludselig dukker billedet af ens for længst afdøde bedstemor op sammen med erindringer fra barndommens besøg på søndage med hjemmebagt kanelkringle. Eller når man står bag en fremmed mand i bussen, og hans aftershave vækker erindringer om den første kæreste, man ellers ikke har skænket en tanke i årevis. - Også mange børn kan huske f.eks. deres toårsfødselsdag længe. Men erindringerne forsvinder igen, og ved syvårsalderen, kan de sædvanligvis ikke genkalde sig den toåriges oplevelser. Korttidshukommelsens rækkevidde er på ca. 3-4 minutter, så bliver noget sorteret fra, og resten bliver sendt 28

5 videre til langtidshukommelsen, hvor det lagres. Hjernens to halvdele fanger som sagt begivenheder på forskellige måder. Venstre hjernehalvdels hukommelsessystem knytter til sproget, og man taler sædvanligvis om, at den har en begrænset hukommelseskapacitet, vel at mærke når man sammenligner med højre hjernehalvdel. Højre hjernehalvdel har så meget lagerkapacitet, som den trænes til og kan huske alt, der har med sanser at gøre, alt det der knytter sig til rumlighed, billeder og musik. Ydermere ved vi i dag, at når begge hjernehalvdele er i gang på samme tid, lagres oplevelser, beskeder og historier bedre i hukommelsen. Derfor kan man hjælpe sit barn til at huske alting bedre ved at påvirke dets sanser, samtidig med at man fortæller. Hvis man f.eks. sidder med en billedbog om heste, så husker barnet bedre navnet hest, hvis man lige har et lille stykke skind, der kan aes undervejs. Og de oplevelser eller læringssituationer, der har et element af noget musisk rim og remser, sanglege, spil til dans osv. har meget lettere vej til lagring i hjernen end oplevelser, som kun er sproglige. Træning af hukommelsen Hvis man gerne vil undersøge, hvordan børns hukommelse fungerer om de har stærke eller svage sider så er der nogle ganske enkle øvelser, man sagtens kan lave selv og i øvrigt blot regulere i forhold til alder. Hukommelse kan i høj grad trænes, så disse små lege, er samtidig hukommelsestræning. Korttidshukommelsen Skriv 10 ord tydeligt på et stykke papir eller en overhead (hvis det er i et klasselokale) MAND STEN HEST AFTEN osv. Vis ordene til barnet/børnene i 10 sekunder. Tag papiret væk og bed dem huske så mange som muligt. Øvelsen kan evt. gentages med 20 sekunder i stedet for 10. De fleste børn vil kunne huske mellem 5 og 7 af ordene, det er korttidshukommelsens rækkevidde. Men man kan træne sig op til at huske flere, hvis man siger til børnene, at de skal huske ordene ved at lave en historie, en sammenhæng mellem dem. Så flytter de nemlig hukommelsesfunktionerne fra venstre hjernehalvdel den sproglige til højre hjernehavdel, som tager sig af rum, mønstre, billeder osv., og som har større kapacitet for hukommelseslagring. Når begge hjernehalvdele er i gang på samme tid, lagres oplevelser, beskeder og historier bedre i hukommelsen. Hukommelse og følelser Bed barnet om at huske en vigtig dag i dets liv, større børn kan skrive historien ned. Dagen skal indeholde en begivenhed, som har betydet noget særligt for dem. Spørg nu hvorfor dagen var vigtig. Bed dem derefter om at huske dagen før eller efter den vigtige dag. Er det lige så let? Hvorfor hvorfor ikke? Allerede som helt små husker vi de 29

6 oplevelser og situationer bedst, som har en følelsesmæssig betydning og hvis noget er vigtigt at huske, kan man træne sig i at tillægge materialet betydning, så det bliver i hjernen om ikke andet, så i hvert fald til efter en eksamen. At huske billeder ved at give dem mening. Lad barnet kigge grundigt ca. 1 minut på et billede med små ting på en giraf, en isvaffel, en taske, en sol, en dinosaur osv. helt tilfældigt blandet mellem hinanden. Det er nu meningen at han/hun skal skrive så mange detaljer som muligt ned. Forsøget gentages, men denne gang beder man barnet om, at lave en lille historie med så mange elementer i billedet som muligt. Hvor mange ting kan de nu huske? Sikkert flere. Man hjælper hukommelsen ved at pakke informationerne sammen til mere meningsfulde helheder, knytte elementerne sammen i historier eller remser. n 30