Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet

Transkript

1 Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Prodekan Lars Grassmé Binderup Keynote SUHF kvalitetsseminar Uppsala Universitet, 6. november 2015 Oversigt 1. Lidt om Syddansk Universitet 2. Syddansk Universitets kvalitetssystem 3. Hvordan blev systemet udviklet? 4. Refleksioner over systemet i praksis 2 1

2 Lidt om Syddansk Universitet 224 bachelor- og kandidatuddannelser 93 bacheloruddannelser (16 på engelsk) 131 kandidatuddannelser (67 på engelsk) En række efter- og videreuddannelser og uddannelser på deltid Ph.d.-uddannelse på alle hovedområder I alt ca studerende, heraf ca heltidsstuderende 3 6 campusser 4 2

3 Syddansk Universitets kvalitetssystem 1. Kvalitetsorganisationen 2. Kvalitetspolitikken 3. Systemet for opfølgning og dokumentation 5 Kvalitetsorganisationen 6 3

4 Kvalitetspolitikken for uddannelse (1) 7 Kvalitetspolitikken for uddannelse (2) 8 4

5 Kvalitetspolitikkens struktur (1) Delpolitikkens overordnede formål, samt dens interne og eksterne rammer 9 Kvalitetspolitikkens struktur Et eller flere kvalitetsmål for den enkelte delpolitik For hvert kvalitetsmål findes standarder, der beskriver en handling til opfyldelse af kvalitetsmålet For hver standard er der en eller flere indikatorer. Hver indikator har tilknyttet en ansvarlig og en beskrivelse af, hvordan opfølgning på indikatoren skal dokumenteres 10 5

6 Kvalitetssystemet historisk overblik Arbejde med at formulere kvalitetspolitikken 2009 Kvalitetspolitikken Reform: Uddannelsesberetning 2013 Reform: Kvalitetspolitik Institutionsakkreditering 11 Krav til kvalitetspolitikken Ambitiøse men realistiske mål, der faktisk fremmer kvalitet Men også lever op til eksterne krav (ESG, akkrediteringskriterier) Tænk nye procedurer ind i eksisterende Klare og gennemtænkte formuleringer (undgå forvirring) Tydelig angivelse af ansvar og opfølgningsmåde 12 6

7 Udmøntningsnotater 13 Krav til opfølgningen Systematisk og regelmæssig dækning af hver enkelt uddannelse Forankret på alle ledelsesniveauer Transparent Systematisk dokumentation Målrettethed (handleplaner) Understøttet af pålidelig og objektiv ledelsesinformation 14 7

8 Opfølgning på kvalitetspolitikken Årshjul i studienævn systematisk opfølgning på kvalitetspolitikkens indikatorer og nøgletal Uddannelsesberetningssystemet gennemsigtighed og vertikal ledelsesforankring målrettethed i kvalitetsarbejdet 15 Uddannelsesberetningen Uddannelsesberetning Statusmøde med fakultet Fakultetsberetning Behandling i Uddannelsesråd og Direktion Universitetsberetning Behandling i Bestyrelsen 16 8

9 Indhold af uddannelsesberetningen A. Opfølgning på seneste handlingsplan B. En uddannelsesstrategisk analyse SWOT C. Opfølgning på arbejdet med delpolitikkerne D. Opfølgning på nøgletal E. En ny handleplan (aftales på statusmødet) Uddannelsesberetningen kører hvert andet år Uddannelsesberetningen understøttes digitalt 17 december 2015 Uddannelsesberetningen Statusmøder 18 december

10 Uddannelsesberetningen Statusmøder Mødet er et 360 graders eftersyn af uddannelsen med fokus på problemområder og udviklingspotentialer Samler alle interessenter (dekan, prodekan, institutleder, studieleder) Meget beslutningsdygtigt møde Resulterer i en ny handleplan inklusive ansvarstildeling Generelt meget positivt modtaget af alle deltagere 19 Uddannelsesberetningens nøgletal Uddannelsesberetning Statusmøde med fakultet Nøgletal Fakultetsberetning Behandling i Uddannelsesråd og Direktion Nøgletal Universitetsberetning Behandling i Bestyrelsen Nøgletal 21 10

11 SDU s nøgletal (1) Frafald Studietid Beskæftigelse Undervisning Internationalisering Forskningsdækning 22 SDU s nøgletal (2) Nøgletal er forbundet med standarder for tilfredsstillende/utilfredsstillende trafiklys baseret på nationale sammenligninger Procedure for opfølgning på utilfredsstillende nøgletal Understøttet af dashboard for hver uddannelse i Whitebook (SDU s datawarehouse) Objektiv ledelsesinformation, der bruges hele vejen op til bestyrelsen 23 11

12 Uddannelsesdashboard i Whitebook (1) Aktuelle nøgletal (frafald og studietid) Link til eksterne tal (beskæftigelse, forskningsdækning) og supplerende nøgletal (optag, bestand, dimittender ) Fremvisning af snit og røde lamper 24 Uddannelsesdashboard i Whitebook (2) Muligheder for at gå bagom tallene og finde mulige årsager Sammenligninger historisk Sammenligning med beslægtede uddannelser Mulighed for at analysere tallene ud fra fx adgangssnit, køn, bopæl 25 12

13 Nøgletalsoversigten 26 Uddannelser med kritiske nøgletal (1) Universitetsberetningen rummer opfølgning på uddannelser med særligt kritiske nøgletal: Alle uddannelser med rød markering i 3 af 5 nøgletal Alle uddannelser med rød markering i Forskningsbasering Alle uddannelser med nøgletal, der har været markeret røde i de 2 seneste gennemløb af uddannelsesberetningen 27 13

14 Uddannelser med kritiske nøgletal (2) Direktionen kan for uddannelser med kritiske nøgletal beslutte at: lave skærpet tilsyn justere optaget midlertidigt lukke optaget indstille til permanent lukning 28 Eksterne ekspertpaneler Regelmæssige evalueringer ved panel af eksterne eksperter (lovkrav) Eksternt, objektivt perspektiv Fælles SDU-principper til form Deltagere: Aftagere/arbejdsgivere, formænd for eksterne censorkorps, faglige eksperter Dagseminar med dokumentationsmateriale 29 14

15 Nøgletallene på godt og ondt (1) Vigtigt at have nøgletallene med i opfølgningen Skaber objektivt grundlag for opfølgning (tilnærmelsesvist) Understøtter ledelsesforankringen Sikrer ekstern legitimitet (til det politiske niveau) Øget opmærksomhed hos de decentrale led om uddannelsernes udfordringer 30 Nøgletallene på godt og ondt (2) Men også problemer med nøgletal De udgør en voldsom reduktion af kompleksiteten i vurderingen af kvalitet Nuancerne går tabt i processen Tallene kan komme til at stjæle fokus fra det egentlige udviklingsarbejde Røde advarselslamper stresser organisationen især når tallene opfattes som reelt eksternt bestemte og upåvirkelige 31 15

16 Nøgletallene på godt og ondt (3) Også en del praktiske problemer med at bruge nøgletal Manglende tal for små uddannelser Manglende sammenligningstal Fejl i talmaterialet kan koste spildte ressourcer 32 Erfaringer og refleksioner (1) Udfordring at skabe ejerskab ud i de yderste led af organisationen hvor kvaliteten reelt skabes Vigtigt med inddragelse af hele organisationen i kvalitetsarbejdet i opbygningen af systemet og i dets implementering og videreudvikling Ejerskab via tidlig og fortsat involvering 33 16

17 Erfaringer og refleksioner (2) Balancere behovet for en central kvalitetspolitik og ledelsesopfølgning med behovet for tilpasningen af systemet til de lokale forhold Ejerskab via decentralisering af ansvar og respekt for forskellighed uden at miste de fælles standarder 34 Erfaringer og refleksioner (3) Vigtigt at kvalitetssystemet skaber udvikling og ikke kun er en kontrolinstans på vegne af eksterne myndigheder Undgå dem/os mentalitet Ejerskab via tillid og skabelse af en kvalitetskultur 35 17

18 Er det det hele værd? (1) Vi har fået mere systematik i kvalitetsarbejdet færre blinde punkter og bedre erfaringsdeling på tværs Bedre og mere systematisk dialog mellem uddannelserne og ledelseslagene om uddannelseskvalitet på vej mod en kvalitetskultur Eksplicitte handleplaner med tydeligere ledelsesopbakning til prioriteringer 36 Er det det hele værd? (2) Ja, kvalitet og relevans er i bedring Men også vigtigt med villighed til at udvikle, justere kvalitetssystemet løbende Villighed til at skære bort og lave om, hvis noget viser sig at være uhensigtsmæssigt, for ressourcetungt i forhold til gevinsten osv. Vigtigt med en fortsat kamp mod bureaukratisering 37 18

19 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Mere information på 38 december 2015 Links SDU om uddannelseskvalitet og institutionsakkreditering SDU s statistiske beredskab Whitebook Danmarks Akkrediteringsinstitution om institutionsakkreditering