om psykologiuddannelserne. i Danmark.

Transkript

1 7 For godt en måned siden udkom Evalueringscentrets meget omtalte rapport om Psykologuddannelserne i Danmark. Rapportens vigtigste budskaber er sammenfattet i en pressemeddelelse, som Psykolog Nyt her bringer in extenso. Psykologuddannelserne i Danmark Den 28. november 1996 udkom evalueringsrapporten om psykologiuddannelserne. Evalueringscenteret har gennemført evalueringen efter opdrag fra Undervisningsministeriet med en styregruppe, der har foretaget de faglige analyser. Der er gennemført en samlet evaluering af dansk universitetspsykologi, som omfatter både en forskningsevaluering og en uddannelsesevaluering. De to evalueringer rapporteres dog særskilt og har haft to forskellige styregrupper. Uddannelsesevalueringen er en turnusevaluering og er således et led i Evalueringscenterets evalueringer af de videregående uddannelser i Danmark.

2 8 Styregruppen: Styregruppen giver i rapporten sine anbefalinger til, hvordan uddannelsernes kvalitet kan forbedres, og styregruppens medlemmer er: Chefpsykolog Birgitte Bechgaard (formand), Psykiatrisk Afdeling, Hvidovre Hospital. Uddannelseschef Flemming Andersen, DSB Uddannelse. Direktør Henning Bruun-Schmidt, Sundhedsforvaltningen, Viborg Amt. Konsulent, cand.psych. Kitty Dencker. Professor Bjørn Killingmo, Oslo Universitet. Cand.psych. Gunilla Øberg, projektleder, Hjerneåret. Uddannelsesområdet: Evalueringen omfatter følgende psykologiuddannelser: Københavns Universitet: Bachelor- og kandidatuddannelsen. Aarhus Universitet: Bachelor- og kandidatuddannelsen. Danmarks Lærerhøjskole: Exam.pæd. og cand.pæd. i psykologi. Aalborg Universitet: Sidefagsuddannelsen i psykologi. Styregruppens anbefalinger Styregruppen forholder sig ganske kritisk til psykologiuddannelserne. Det gælder såvel organisatoriske forhold som fagligt indhold. Det resulterer i nogle meget kritiske bemærkninger på visse områder, særligt for uddannelsen Universitet. Det er samtidig styregruppens indtryk, at der er en interesse for at forbedre og kvalitetssikre uddannelserne, og at man de fleste steder har brugt evalueringen til at understrege og fremskynde denne proces. Den psykologiske profession: Den psykologiske profession har udviklet sig radikalt inden for de sidste år, og det er styregruppens vurdering, at uddannelsesstederne ikke tilstrækkelig præcist er i stand til at formulere, hvad der kendetegner den psykologiske profession i sig selv og i forhold til beslægtede professioner og fagområder. Styregruppen savner en rød tråd, der spænder fra, hvad man mener kendetegner den psykologiske profession, til formålet med og det konkrete indhold i uddannelserne. Der er behov for at formulere et mere detaljeret fagligt grundlag for psykologuddannelserne i Danmark. Der er på bekendtgørelsesniveau kun fastsat nogle meget overordnede rammer for det faglige indhold, og styregruppen anbefaler, at der fastsættes nogle fælles faglige standarder eller minimumskrav for, hvad henholdsvis en professionsuddannelse og en formidlingsorienteret uddannelse i psykologi bør indeholde. Uddannelsernes indhold og opbygning: Det er styregruppens vurdering, at psykologuddannelserne Universitet og Aarhus Universitet bør fastholde fokus på de psykologiske kerneområder gennem hele uddannelsesforløbet også på kandidatuddannelserne mens den egentlige specialisering må foregå i forbindelse med efter- og videreuddannelsesforløb. For bacheloruddannelsernes vedkommende er der gjort et stort arbejde for at skabe fagligt solide og sammenhængende bacheloruddannelser. Det er dog vigtigt, at der foregår en bedre koordinering mellem fagene på bacheloruddannelserne med hensyn til både målsætninger, undervisningsindhold og pensum. Hvad angår kandidatuddannelserne er der efter styregruppens vurdering for store muligheder for, at den studerende efter egne ønsker kan sammensætte et fagligt meget snævert uddannelsesforløb, hvor der ikke nødvendigvis sker en videreførelse af og fordybelse i psykologiens kerneområder på basis af bacheloruddannelsen. Problemet synes størst ved Københavns Universitet. Der er efter styregruppens vurdering for mange uddannelsesprogrammer ved begge kandidatuddannelser, som savner en faglig begrundelse. Det anbefales uddannelsesstederne at tage den nuværende ordning og antallet af uddannelsesprogrammer op til revision. Hvad angår psykologud-

3 9 dannelsen ved Danmarks Lærerhøjskole bør man efter styregruppens vurdering fastholde, at der uddannes specialiserede psykologer med en pædagogisk-psykologisk kompetence. Der skal derfor ikke ske en tilnærmelse af uddannelsen til et mere generelt psykologisk funktionsområde. Med hensyn til sidefagsuddannelsen ved Aalborg Universitet mener styregruppen, at man fortsat bør tilrettelægge denne som en formidlingsuddannelse. Det anbefales dog at holde et vågent øje med, om det akademiske niveau og indhold i uddannelserne fastholdes, særligt ved suppleringsuddannelsen og ved åben uddannelse. Pensumindhold og -omfang: Det er styregruppens generelle vurdering, at pensum hvad angår både faglig relevans og videnskabeligt niveau varierer meget kurserne imellem ved det enkelte uddannelsessted, og at dette blandt andet kan tilskrives en mangelfuld koordinering. Det synes i stor udstrækning at være den enkelte underviser/faggruppe, der sammensætter pensum, og Studienævnets rolle, sær-

4 10 ligt på kandidatuddannelsesniveau, er meget beskeden. Derfor anbefaler styregruppen nogle retningslinjer, der bør anvendes ved sammensætning af pensum, og foreslår uddannelsesstederne at samarbejde med eksterne fagligt sagkyndige i forbindelse med pensumsammensætning. vedkommende må det undersøges, om pensum er tilstrækkeligt afgrænset i forhold til den særlige pædagogisk-psykologiske kompetence, der skal udvikles. Med hensyn til pensumomfang anbefales Københavns Universitet at øge sit pensum med omkring 15 procent på bacheloruddannelsen og 30 procent på kandidatuddannelsen, så det svarer til omfanget ved Aarhus Universitet. Praktik i uddannelserne: Praktik i psykologuddannelserne Universitet og Aarhus Universitet anses for at være helt nødvendig. Det anbefales at fastholde den eksterne praktik, såfremt den tilrettelægges ud fra nogle minimumskrav og retningslinjer, der kan sikre den uddannelsesmæssige værdi af en ekstern praktik. Det anbefales desuden, at tilbud om intern praktik (superviseret klientkontakt) gives til alle studerende, uanset valg af uddannelsesprogram. vedkommende synes der heller ikke at være etableret tilstrækkelige rammer for praktikken hverken den eksterne eller den interne praktik, og derfor anbefales det, at der iværksættes et udviklingsarbejde på dette område. Fælles censorkorps: Der eksisterer i dag tre censorkorps for psykologiuddannelserne i Danmark, og styregruppen anbefaler, at disse sammenlægges til to censorkorps på tværs af udannelsesinstitutionerne: ét for de professionsorienterede psykologuddannelser og ét for de formidlingsorienterede sidefagsuddannelser i psykologi. Forventningen om, at censorerne giver en systematisk tilbagemelding om uddannelsernes kvalitet, blandt andet gennem årlige rapporteringer fra formandskaberne, synes ikke at være indfriet. Styregruppen anser censorernes vurderinger og løbende bidrag til udvikling af uddannelsernes kvalitet for værdifuld og anbefaler derfor, at censorerne mere systematisk og kontinuerligt giver deres vurderinger af uddannelsernes kvalitet. Studiegennemførelse og studietider: Oplysningerne om studiegennemførelse og studietider Universitet og Aarhus Universitet viser, at under halvdelen af de studerende, der er blevet indskrevet for 7-10 år siden, på nuværende tidspunkt har gennemført uddannelsen. Med hensyn til studietid bruger de studerende ved Københavns Universitet længere tid på at tage en kandidateksamen sammenlignet med Aarhus Universitet. Mere end hver tredje studerende Universitet anvender mindst otte år på at gennemføre uddannelsen, og styregruppen anbefaler, at universitetet dels undersøger, hvad årsagerne til så omfattende studietidsforlængelser er dels efterfølgende gør en indsats for at nedbringe studietiden. vedkommende er det styregruppens fortolkning af det foreliggende materiale, at der er en studiegennemførelse på procent. Det anbefales at iværksætte en undersøgelse, der kan afdække årsagerne til så lav en studiegennemførelse. Organisatoriske og studieadministrative forhold: Det generelle indtryk er, at de studieadministrative og organisatoriske forhold med fordel kan få en højere prioritet ved psykologiuddannelserne, særligt Universitet. For Københavns Universitets vedkommende synes der at være problemer af en sådan karakter, at styre-

5 11 gruppen anbefaler iværksættelse af en uvildig ekstern undersøgelse af såvel de studieadministrative som de organisatoriske forhold. I den forbindelse anbefales det, at man i en nærmere bestemt periode begrænser optaget af studerende for at give uddannelsesstedet lidt fred og ro til at undersøge de nuværende forhold nærmere og foretage de nødvendige ændringer. Desuden anbefales det at hensigtsmæssig, når det gælder planlægning og helhedstænkning i forbindelse med uddannelsen. vedkommende peges der på forskellige problemer ved afdelingen i Århus, og det anbefales, at de administrative og fysiske forhold og faciliteter i større grad tilpasses de rende lave dimensionering af sidefagsuddannelsen ved Aalborg Universitet med hensyn til antal studerende og tilknyttede lærerressourcer er efter styregruppens vurdering ikke holdbar på længere sigt. Uddannelsens fremtid må overvejes nøje som en del af en samlet national strategi for antallet for fordelingen af uddannelsespladser inden for psykologi i Danmark. Styregruppen vurderer, at uddannelsesstederne i meget varierende grad benytter sig af kvalitetssikringsværktøjer, og anbefaler derfor, at uddannelsesinstitutionerne i fremtiden er mere opmærksomme på systematisk at kvalitetssikre psykologiuddannelserne. Christian Thune, Centerchef Praktik i psykologuddannelserne anses for at være helt nødvendig udarbejde en langsigtet og konkret rekrutteringsplan for det næste tiår og skabe et mere klart og gennemskueligt princip for den interne fordeling af de undervisningsmæssige ressourcer. Sidstnævnte anbefaling om de interne fordelingsprincipper gives ligeledes til Aarhus Universitet. For Aarhus Universitet anbefales det, at man overvejer, om den nuværende organisation med forskellige organisatoriske enheder (afdelinger, uddannelsesprogrammer og centre) er studerendes behov. Det er styregruppens generelle indtryk, at studieledelsen her har en mangelfuld viden om uddannelsens vilkår og de studerendes faktiske studieforløb, og at organisationen kun delvist lever op til de krav, man må stille til en professionelt drevet organisation og administration med hensyn til psykologuddannelsen. Den nuvæ- Kvalitetssikring af uddannelserne: Forudsætningen for den løbende udvikling af uddannelsernes kvalitet er, at uddannelsesstederne etablerer og anvender forskellige kvalitetssikringsværktøjer, fx systematisk kursusevaluering, inddragelse af censorernes vurderinger, ajourført studiestatistik, kontakt til eksterne psykologiske miljøer (herunder internationale miljøer), systematisk kontakt til aftagere, tilbagemeldinger fra dimittender samt løbende interne evalueringer.

6 12 DP efter evalueringen: Kommentarer til rapporten Den 28. november 1996 offentliggjorde Evalueringscenteret rapporten om psykologuddannelsen. I evalueringen rettes en meget hård kritik af psykologuddannelserne, og der gives en række forslag til ændring af uddannelserne. vil i den anledning fremsætte en række kommentarer: Indledningsvis skal det beklages, at Evalueringscenteret har afvist Dansk Psykolog Forenings ønske om at deltage i evalueringen. Det ville have været meget ønskeligt, idet foreningen i kraft af at organisere psykologer har en stor viden på området, og det ønskelige i at sikre en koordinering af kandidatuddannelsen på ene side og efter- og videreuddannelsen på den anden side. Endvidere skal proceduren omkring tilblivelsen af evalueringsrapporten beklages, idet rapporten er blevet frigivet til pressen på et tidspunkt, hvor de involverede af Evalueringscenteret var blevet pålagt ikke at udtale sig, hvilket har medført, at debatten er blevet ført på et meget skævt grundlag. må udtrykke stor forundring over ikke direkte at blive orienteret eller at få s bestyrelse har i samarbejde med foreningens Uddannelses- og Forskningsudvalg udarbejdet denne foreløbige udtalelse til Evalueringsrapporten over psykologuddannelserne. tilsendt Evalueringscenterets udsendte pressemeddelelse på samme tid, som den blev udsendt til pressen. Generelle kommentarer Der fremsættes i rapporten en lang række anbefalinger med det formål at forbedre psykologuddannelserne. Dansk Psykolog Forening finder anledning til at opdele anbefalingerne på følgende måde: Dem, der vedrører den psykologiske profession, selve uddannelsen og dens indhold. Dem, der vedrører de organisatoriske og administrative forhold ved uddannelserne. Der er ingen tvivl om, at de sidstnævnte forhold er interne forhold på den enkelte institution, som forventer, at de ansvarlige på institutionerne selv tager stilling og handler i forhold til. har noteret sig, at en række af Evalueringscenterets anbefalinger vil indebære behov for øgede bevillinger til uddannelsesinstitutionerne, men at rapporten ikke tager stilling til dette spørgsmål. Det må forventes, at dette aspekt får en mere central placering i den videre proces. Uden i øvrigt at indgå i kritik af rapportens metode skal Dansk Psykolog Forening dog ikke undlade at gøre opmærksom på det problematiske i den gennemførte undersøgelse af Vilstrup - med brug af en såkaldt fokusgruppe - som dele af rapporten er baseret på, ligesom man desuden kan undre sig over undersøgelsens fremgangsmåde i øvrigt. Der forventes, at de enkelte institutioner følger op på disse spørgsmål. Kommentarer til uddannelserne har i første omgang hæftet sig ved tre anbefalinger:

7 13 Anbefaling 1: Styregruppen anbefaler, at uddannelsesstederne hver for sig, men også i fællesskab, igangsætter et udviklingsarbejde med henblik på at klargøre og afgrænse, hvad der kendetegner den psykologiske profession i sig selv - og i forhold til andre, beslægtede professioner og fagområder. Formålet er at skabe et mere eksplicit, præcist og operationelt grundlag for målfastsættelse og tilrettelæggelse af uddannelserne. Inddragelse af aftagere, dimittender samt repræsentanter for andre professionsområder ser styregruppen som en forudsætning for et godt resultat af et sådant udviklingsarbejde. Desuden må der indgå viden om den internationale udvikling inden for den psykologiske profession. (p.28) Anbefaling 2: Styregruppen anbefaler, at uddannelsesstederne præciserer formål og målsætning for de professionsorienterede psykologuddannelser med henblik på at sikre en større sammenhæng mellem 1) den psykologiske professions kendetegn, 2) formål og målsætninger for uddannelsen, 3) det konkrete uddannelsesforløb. (p.31) Anbefaling 4: Styregruppen anbefaler, at uddannelsernes målsætninger og indhold på landsplan justeres i forhold til hinanden på baggrund af fælles faglige standarder, der udtrykker det faglige grundlag for henholdsvis en professionsorienteret psykologuddannelse og en formidlingsorienteret psykologiuddannelse. Formålet er at etablere et fagligt indhold og niveau, der sikrer en professionel og forsvarlig udøvelse af en senere praksis, herunder en formidling af psykologien. (p.35) er meget enig i disse anbefalinger og indgår gerne i en dialog herom. I den forbindelse vil Dansk Psykolog Forening lægge vægt på: At der arbejdes videre på at knytte teori og praksis sammen, bl.a. gennem en systematiseret kontakt og vidensudveksling mellem uddannelsessystem, forskellige psykologiske praksisområder og Dansk Psykolog Forening. At psykologuddannelsen forbliver som en generalistuddannelse, og at der først sker en specialisering efter endt kandidatstudium. At der bliver et betydeligt element af praktik i uddannelserne. At der ved tilrettelæggelsen af uddannelsen tages skyldigt hensyn til, at der nu er etableret en offentlig efteruddannelse, der fører frem til autorisation. arbejder allerede i dag for, at der sker en efteruddannelse af nyuddannede kandidater. At uddannelsesinstitutionerne deltager i at forestå dele af færdige kandidaters efter- og videreuddannelse, At psykologer på alle uddannelsesretninger efter endt kandidatuddannelse efterfølgende kan blive autoriseret. Dette forhold får en central betydning i forbindelse med tilrettelæggelsen af uddannelsen på Danmarks Lærerhøjskole, der ligeledes bør have bredde og samme niveau som de øvrige psykologiuddannelser i uddannelsens grundlag, ud over fokus på den pædagogiske psykologi. At der skal etableres en ensartet standard for psykologuddannelsen på alle uddannelsesinstitutioner. At tilrettelæggelsen af uddannelsen af psykologer sker i sammenhæng med den forskning, der udføres på uddannelsesinstitutionerne, dvs. forskningsbaseret undervisning. Afsluttende bemærkninger vil senere vende tilbage og i den forbindelse inddrage evalueringen af psykologforskningen, som forventes offentliggjort i begyndelsen af har desuden taget initiativ til at afholde en konference med det formål at drøfte Dansk Psykolog Forenings fremadrettede krav til psykologuddannelsen og -forskningen. Bestyrelsen