Erfaringer fra LAG og FLAG arbejdet fra 2007 til 2013
|
|
- Ole Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Koordinationsudvalget For Lokale AktionsGrupper i Danmark Erfaringer fra LAG og FLAG arbejdet fra 2007 til 2013 Den Eurpæiske Landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikter
2 Indhold Udgiver Koordinationsudvalget for Lokale Aktionsgrupper i Danmark Bidragsydere FiskeriLAG Nord, LAG Odder, LAG Skive, LAG Langeland, Fiskeriaktionsgruppen, FiskeriLAG Fyn, LAG Vejle, LAG Kerteminde, LAG Assens, LAG Himmerland, LAG Viborg, LAG Lemvig, LAG Nordfyn, Landudvikling Slagelse, LAG Esbjerg, LAG Hedensted, Udvikling Nordvestsjælland, LAG Bornholm, LAG Sønderborg, LAG Aabenraa, LAG Lolland, LAG Herning, LAG Holstebro, LAG Næstved, LAG Djursland, LAG Thy Mors, LAG Brønderslev, LAG Billund, LAG Randers, LAG Guldborgsund, LAG Varde, LAG Silkeborg, LAG Struer, LAG Svnedborg, LAG Middelfart, LAG Favrskov, LAG Fåborg Midtfyn, LAG Nyborg, LAG Vordingborg, LAG Vejen, Småøernes Aktionsgruppe. Indledning Erfaringer fra LAG og FLAG arbejdet fra 2007 til 2013 Anbefalinger til programperioden Bilag. Spørgeskema fra undersøgelsen Tekst og Layout Landudvikling Slagelse Fotografier Colorbox Tryk Jannerup Offset Disclaimer Koordinationsudvalget for Lokale Aktionsgrupper er ansvarlig for tilblivelsen af denne rapport, men påtager sig intet ansvar for meninger og holdninger indeholdt her i.
3 Indledning Gode og dårlige erfaringer fra denne programperiode. Hvad skal vi tage med os i næste programperiode? I efteråret 2012 gennemførte Koordinationsudvalget for Lokale Aktionsgrupper i Danmark en spørgeskemaundersøgelse for at danne sig et overblik på de erfaringer der er gjort i LAGer og FLAGer rundt om i landet. Baggrunden var et behov for, at få fremhævet de gode erfaringer, der med fordel kan overføres til den kommende programperiode , samt ligeledes at få afdækket de dårlige erfaringer. Resultatet bør indgå, når rammerne skal sættes for den nye programperiode for Spørgeskemaet kan ses som bilag. Denne rapport tager udgangspunkt i de besvarelser, der er kommet til Koordinationsudvalget for Lokale Aktionsgrupper i Danmark, og er alene baseret på kvalitative data på baggrund af udtalelser i skemaerne. Besvarelsesprocenten er 73 % med en god geografisk spredning (der dækker hele landet), og kommer fra både rene Fiskeri aktionsgrupper, integrerede aktionsgrupper, der arbejder med både landdistrikter og fiskeriudvikling samt lokale aktionsgrupper, som udelukkende beskæftiger sig med landdistriktsudvikling. Besvarelserne har omhandlet LEADER princippet og LAG/ FLAG ordningerne, den lokale organisering og forankring, den centrale administration samt ansvarsfordelingen her i mellem og samarbejder med nationale og internationale aktører. Rapporten tager udgangspunkt i disse emner og gennemgår gode og dårlige erfaringer samt ønsker for fremtiden.
4 Erfaringer fra LAG og FLAG arbejdet fra 2007 til 2013 LEADER og lokal forankring LEADER princippet nævnes igen og igen som det bærende i udviklingsarbejdet i LAG erne, og den metode der nyder opbakning lokalt landet over. LEADER princippet skaber en fælles forståelse for landdistriktsudvikling, og det er LEADER tankegangen, der danner baggrund for LAG- og FLAG arbejdet i Danmark. Den nærdemokratiske tilgang og beslutningsprocessen fra idéen fødes til et projekt søsættes, er vigtig, og klart med til at fremme både det lokale engagement og kvaliteten af projekterne. LEADER princippet er et væsentligt element for en koordineret og tværfaglig indsats for udviklingsprojekter under det danske landdistriktsprogram. Det kan ses, at muligheden for tilskudsmidler via LAG i sig selv er motiverende for at tænke i udviklingsprojekter såvel erhvervsmæssigt som almennyttigt, og har en afsmittende effekt i Kommunen. Samtidig viser det sig, at nogle projektholdere tager udgangspunkt i andre projekters erfaringer, hvorved der opstår nye formelle som uformelle netværk. Det er ligeledes en styrke, at det er de lokale LAG bestyrelser der suverænt ud fra deres udviklingsstrategier beslutter, hvilke projekter der skal ydes støtte. De lokale udviklingsstrategier, der tager udgangspunkt i de helt lokale forhold, fremhæves som nyttige værktøjer i det daglige LAG arbejde, da de i deres bredde og rummelighed netop kan favne en bred vifte af lokaleudviklingsprojekter. At søge, administrere og afrapportere et LAG projekt er i stigende omfang blevet en disciplin for professionelle. Mindre foreninger og virksomheder har vanskeligt ved at leve op til de mange administrative regler samt ikke mindst behovet for likviditet. Det strider mod de oprindelige intentioner om at gøre ordningerne mere folkelige og demokratiske. Det opleves i stigende grad som om tilskudsmidlerne er uopnåelige for det bagland som LAG erne repræsenterer. LEADER princippet kunne med fordel udvides til andre akser og støtteordninger i den nye programperiode. Projektholdere er ud fra LEADER princippet vores forandringsagenter og vores samarbejdspartnere. Kommunikationen mellem LAG erne og ministerierne bør i højere grad afspejle dette. Det er LEADER tankegangen der danner baggrund for LAG arbejdet i Danmark og det er denne tankegang der har fungeret som katalysator for alle LAG projekter i Danmark Samtidig bør den nære tilknytning til lokalområderne videreføres, da det har vist sig gavnligt for LAG ordningernes succes, at der er en tæt forbindelse mellem LAGen og projektholdere både i forhold til vejledning af projektansøgere før og under projektgennemførelsen samt i forhold til LAG bestyrelsens lokalkendskab og deres mulighed for at vurdere et projekts relevans og effekt i lokalområdet. LAG/FLAG ordningen Den tekniske del af programmet har været genstand for mange drøftelser i de forgange år, for selvom LEADER står som det bærende princip, så er der retningslinjer i forordningerne, der formaliserer buttom up tilgangen til lokale udviklingsprojekter. Gennemførelsen af LAG og FLAG projekter er med til at det enkelte lokalområde får styrket sin identitet og får sat udvikling i gang, der understøtter erhvervsudvikling, turisme og bosætning og derudover at den enkelte borger får følelsen af, at bo et sted, hvor der sker noget. Grundtanken med at ideerne/projekterne vokser op nedefra gør, at de involverede får og føler ejerskab, og udviser engagement og medansvar.
5 Gennemførelsen af LAG og FLAG projekter er med til at det enkelte lokalområde får fremmet sin identitet og får sat udvikling i gang, der understøtter erhvervsudvikling, turisme og bosætning samt følelsen af, at bo et sted, hvor der sker noget. Muligheden for, at virksomheder uden for landbruget og fiskeriet kan få del af EU støtten til deres udviklingsprojekter vurderes som positiv. Det er ligeledes positivt at et område ses som et hele, og at begrebet landdistrikter ikke er defineret i kontrasten by/land. Der er gode erfaringer med, at de lokale udviklingsstrategier, har favnet hele områder enten én kommune eller flere kommuner, og hvor LAG/FLAG ordningerne har kunnet understøtte andre udviklingstiltag, såsom erhvervsudvikling og bosætning. Ligeledes fremhæves det positive i at der er gode muligheder med forskellige og alsidige projekter med vidt forskellige effekter. Bureaukratiets tyngde anføres som den faktor, der udgør den største trussel mod det folkelige engagement i landdistriktsprogrammet. I sær i 2012 er bureaukratiet blevet en stopklods og har en negativ indvirkning på ansøgeres motivation for at gennemføre lokale udviklingsprojekter. Der er en reel risiko for, at gode lokalt forankrede projekter med gode fremtidsperspektiver aldrig bliver gennemført. Der peges fra en flerhed af LAG er på det uhensigtsmæssige og unødigt krævende arbejde med indhentning af tilbud til vurdering af et budget s enkelte poster. Det er krævende arbejdsopgaver for ansøger, koordinator og for centraladministrationen. Den omstændighed at der med fremsendelse af ansøgning skal foreligge tilbud på anskaffelser/aktiviteter, der måske er aktuelle et stykke inde i et projekts levetid, gør let, at et projekt bliver dyrere end egentlig påkrævet. De nugældende bagatelgrænser ved tilbudsgivning bør klart gøres mere fleksible, ligesom de bør hæves til min kr. Samtidig nævnes det uhensigtsmæssige i, at det kun er LAG en der kan igangsætte for-projekter. LAG en kan komme til at skulle påtage sig projekter, som kan være nok så relevante for en lokal udvikling, men som er en ressourcemæssig belastning for LAG en, og derfor kan det være en fordel, at det også er muligt for andre projektmagere at kunne udvikle den type projekter. Et gennemgående tema i besvarelserne har været sagsbehandlingstiderne, som hovedsagligt anses skabt af en øget bureaukratisk tilgang til LAG ordningerne siden programmets start i Denne bureaukratisering er ikke til gavn for udviklingen i landdistrikterne, og det anbefales, at der indføres en mere lempelig tilgang til administrationen af LAG ordningen, så udviklingsprojekter ikke kvæles i administrative begrænsninger. Samtidig vil det få koordinatorernes arbejde tilbage på sporet for at understøtte udvikling frem for ren administrativ sagsbehandling. Der vil uundgåeligt ske tilpasninger i procedurer, hvilket vil kunne tolkes som stramninger. Den gængse begrundelse er ofte, at det er EU regler, men der er også tale om nationale stramninger i forhold til forordningerne.i fremtiden bør det kommunikeres mere klart, hvad der er EU regler og hvad der er nationale stramninger. Derudover bemærkes det, at i Danmark har tilskudsprocenten til projekter altid været maks %. Det bør være muligt i fremtiden at kunne støtte med en højere tilskudsprocent, og i den forbindelse vil en støtte på op til 80 % være relevant. Omkring projektøkonomien har det været svært for projekter at komme i gang, grundet den mellemfinansiering der skal lægges. Derfor anbefales muligheden for, at der kan udbetales et a conto beløb ved det endelige tilsagn på eksempelvis %, således at projekter kan opnå en likviditet, der gør det muligt at komme i gang. Ansvarsfordelingen i forvaltningen af tilskudsprogrammerne Princippet i, at LAG bestyrelserne godkender projekter ud fra deres forventede effekter i de lokalområder som LAG bestyrelserne repræsenterer, er et grundlæggende og godt fundament for tilskudsordningerne. Legalitetskontrollen i den centrale administration er ligeledes en garant for, at projekterne kan gennemføres uden den store risiko for ansøgerne om, at de havner i økonomisk uføre på grund af et tilbagebetalingskrav. Der er en opfattelse af, at der er sket et skred i NaturErhvervstyrelsens arbejde med de indstillede projekter, så vurderingen af projekter sker ud fra andre kriterier end de legalitetsmæssige, hvilket er med til at undergrave bestyrelsernes kompetence. Det er vigtigt at bestyrelsernes indstillingsret ikke udvandes, og at den centrale sagsbehandling alene begrænser sig til legalitetskontrollen. Der er en opfattelse af, at der er sket et skred i NaturErhvervstyrelsens arbejde med de indstillede projekter, så vurderingen af projekter sker ud fra andre kriterier end de legalitetsmæssige kriterier, hvilket er med til at undergrave bestyrelsernes kompetence. Det er vigtigt at den centrale styring ikke tager overhånd. En klar deling mellem EU, Dansk forvaltning og lokal indflydelse skal være aftalt, og den lokale kompetence ligge fast. Administrationen af Grøn vækstmidlerne(280 mio. kr. programmet) har også udfordret denne ansvarsfordeling flere steder i landet, hvor især enkelte Vækstfora har haft vanskeligt ved at anerkende kravet om den enkelte LAG-bestyrelses suverænitet.
6 Lokal organisering i LAG erne og synegieffekt Der er en idé i at tænke lokalt. Der har været velvillighed til at indgå i bestyrelsesarbejdet i LAG erne, fordi de har været lokalt forankret. At bestyrelserne er sammensat af forskellige grupper med repræsentanter fra både foreninger, erhverv, turisme og politikere udpeget af kommune og region giver en god bredde i bestyrelsesarbejdet. Der er ingen tvivl om, at bestyrelsens tilknytning til og involvering i lokalsamfundet sammen med koordinatorens opsøgende indsats og rådgivning er med til at fremme, at projekt idéer ikke kun forbliver idéer, men bliver sat i system, bliver til en ansøgning og til sidst et resultat, som lokalsamfundet glæder sig over. Det er her vigtigt at have et godt samarbejde med andre lokale udviklingsaktører såsom erhvervsråd, erhvervsforeninger, landsbyråd og relevante kommunale aktører. Dette samarbejde skaber synergi med en forhåbentlig mere koordineret indsats og merværdi for lokalområdet til følge. Et velfungerende samspil med Kommunen nævnes som en anden vigtig brik i den lokale udvikling. I kraft af netværk i lokalsamfundene har bestyrelsen samlet set en stor kontaktflade og fungerer som lokale ambassadører. Derved sikrer bestyrelsen via lokalkendskabet, at de støttede projekter i overvejende grad virkelig er projekter, der løfter udvikling i lokalområderne. I den forbindelse har det også vist sig vigtigt med et synligt sekretariat, da det betyder, at flere tør give sig i kast med ansøgninger om tilskudsmidler. Der er tilkendegivelser på, at ansøgere er glade for sekretariatet og koordinatoren som mellemled til Centraladministrationen. Det er vitalt, at koordinatoren nyder bestyrelsens tillid og kan agere selvstændigt på vegne af bestyrelsen med direkte ansvar overfor formanden Synergieffekten af projekterne er stor og med klare direkte og indirekte resultater for lokalområdet. Et projekt genererer normalt en aktivitet 5-6 gange større og dermed en synlig afsmitning i lokalområdet. LAGarbejdet motiverer til at tænke mere i udvikling, erhvervsmæssigt såvel som almennyttigt. Der udtrykkes et stærkt ønske om, at koordinatorer kan få opkvalificeret deres kompetencer ligesom flere LAG er finder en fuldtidsansættelse af Koordinator vigtig for at sikre mulighed for rådgivning, administration og kontrol samt service overfor projektansøgere. Der er således mange aspekter i rådgivningen af projektansøgere i tilskudsordningerne, der alle er underlagt kontrolforordninger som kan være svære at gennemskue, men som er vigtige at forholde sig til. Samtidig kan det være en stor mundfuld, at have overblikket over andre tilskudsmuligheder både i landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammet og i andre relevante støtteordninger, hvilket ikke gør en opkvalificering mindre relevant. Kompetence opbygning for bestyrelsesmedlemmer er ligeledes af stor vigtighed. De nuværende størrelser for LAG erne ser ud til at fungere. Der er en uvilje mod større geografiske enheder, da det frygtes at incitamentet til at gøre en lokal indsats falder. På trods af det, er der også LAG er der har gode erfaringer med større enheder. Det vil være ønskeligt at de lokale aktionsgrupper, som er etableret i denne programperiode, videreføres i det nye program i forhold til de projekter der skal igangsættes samt de, der allerede er igangsat. Det anbefales, at der udarbejdes vejledende retningslinjer for ansættelses- og arbejdsforhold i den kommende periode. Dette vil gavne begge veje i forhold til bestyrelser og ansatte koordinatorer, da planlægning af arbejde og funktion stadig vil være en vigtig del af aftalen mellem bestyrelse og koordinator. Et fastlagt uddannelsesprogram for koordinatorer ind i den kommende programperiode er vigtigt, da de førnævnte problemstillinger i forhold til rådgivning af projektansøgere ikke Det har også vist sig vigtigt med et synligt sekretariat, da det betyder, at flere tør give sig i kast med ansøgninger om tilskudsmidler. Der er tilkendegivelser på, at ansøgere er glade for sekretariatet og koordinatoren som mellemled til Centraladministrationen ser ud til at blive mindre i den kommende periode. Central organisering i ministerierne En central administration, der løbende orienterer omkring udviklingen i landdistrikts- og fiskeriudvikling på nationalt og EU plan, samt en smidig sagsbehandling af de indstillede projekter, danner gode rammer for arbejdet med lokal udvikling i LAG er og FLAG er. Netværkscenteret som den enhed, der tager sig af det bekendtgørelsesmæssige i tilskudsordningerne opleves positivt. Det gælder både førhen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og nu hvor det er hjemhørende hos Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Netværkscenteret har været gode til at understøtte tværgående aktiviteter i LAG erne, her kan specielt fremhæves FLAG netværket, der er velfungerende og som nyder god støtte fra Netværkscenteret. Samtidig er der en positiv opfattelse af både den udviste lydhørhed og inddragelsen af LAG erne i arbejdet på seneste revidering af vejledningen. Det faktum, at LAG erne refererer til to ministerier nævnes som uheldigt, da det til tider opleves som om de to ministerier gemmer sig bag hinanden og ikke koordinerer tilstrækkeligt i forhold til at sikre en smidighed i forvaltningen af landdistrikts- og fiskeriudviklingsarbejdet. Der er en opfattelse af, at der sker udskiftning af personale i Center for projekttilskud hvorved god viden og
7 Det anbefales, at lade en stor del af det nuværende materiale overgå til en online platform, hvor der sker øjeblikkelig registrering hos alle relevante parter erfaringer forsvinder, ligesom sagsbehandling undergår en unødvendig forhaling. Selvom der er forståelse for de organisatoriske udfordringer spaltningen af de to ministerier har medført, samt ikke mindst den efterfølgende afskedigelsesrunde, så er den oplevede medarbejderudskiftning stadig et gennemgående kritikpunkt. Endvidere fremhæves erfaringer med at sagsbehandlere ikke er klædt på til at tage en kvalificeret drøftelse med engagerede, velforberedte ansøgere og koordinatorer, til stor frustration for alle parter. Der er utilfredshed med, at en tilskudsordning, der er tiltænkt lægmænd, ikke er formidlet på en hensigtsmæssig måde. Her tænkes især på de officielle skemaer, der er det mest håndgribelige og det som ansøgere stifter bekendtskab med på et meget tidligt tidspunkt. De er ikke i tilstrækkelig grad forklarende, og det på trods af, at de følger lange vejledninger. For lange sagsbehandlingstider nævnes af næsten alle LAG er Der er behov for en revision af alle skemaer og den information der gives til projektansøgere, således at de fremstår mere brugervenlige. Disse skemaer og materialer kan udvikles uden at der gås på kompromis med præcision og indhold, og det anbefales, at lade professionelle kommunikationsrådgivere gennemgå alt brugerrettet materiale. Det anføres, at projektadministration i Word dokumenter og regneark er uprofessionelt, og at de låste formater er en større hindring end hjælp. Det anbefales, at lade en stor del af det nuværende materiale overgå til en online platform, hvor der sker øjeblikkelig registrering hos alle relevante parter. Hvis dette system åbnes for LAG ernes koordinatorer, kan det endvidere have den indvirkning, at mange simple forespørgsler undgås, da alle parter kan dele informationer og følge sagerne som de skrider frem. Samarbejde med nationale parter Landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammerne understøtter lokale udviklingsprojekter og er på denne måde viklet ind i mange andre aktørers udviklingsplaner. LAG erne vil derfor komme til at indgå i samarbejder med andre nationale aktører omkring udvikling. Kommunikationen fra Netværkscenteret samt Center for projekttilskud anses som vigtig og velfungerende. Det gælder den løbende daglige kontakt på telefon og , men også den præcisering omkring konkrete forhold omkring projekter, hvor der bedes om supplerende oplysninger. Derved lettes koordinators arbejde med at følge op på ansøgninger og tilsagn. Udrulningen af Grøn Vækst og herunder 280 millioner kroners puljen har synliggjort nogle problemer i forhold til LEADER princippet i LAG erne og den top-down styring der praktiseres i regionerne. Det anføres i besvarelser, at der ikke er tilstrækkelig forståelse for det styrende LEADER princip i LAG ernes arbejde og der af følgende prioriteringer i bestyrelserne. Der eksisterer en usikkerhed omkring koordinationsudvalget for lokale aktionsgrupper. Med indførelsen af koordinationsudvalget for lokale aktionsgrupper føles afstanden til netværkscenteret og ministeriet at være blevet længere og uhensigtsmæssig. Dette giver en fornemmelse af, at vigtige informationer ikke når ud i alle LAG er. Det skal bemærkes, at besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen udelukkende er tilbageblik og kommentarer på de nuværende samarbejder. Der er ingen angivelser af hvordan disse kunne formes i fremtiden. LAG samarbejde med eksterne partnere I Danmark er det muligt, at søge særskilt tilskud til at etablere samarbejde med andre LAG er, hvilket flere bestyrelser har gjort brug af. Der er mulighed for at hente inspiration til nye projekter og anderledes måder, at gøre tingene på, ved at samarbejde på tværs af grænser. Ligeledes er det muligt, at inddrage borgerforeninger, virksomheder og andre, der har interesse i lokal udvikling, som ved et samarbejde med en anden LAG i EU kan øge udsynet og lade sig inspirere. Det er positivt, at der kan søges midler til at indlede samarbejder med andre LAG er, hvilket dog kun gælder for landdistriktsudvikling. I fiskeriudviklingsprogrammet har FARNETs meget udfarende tilgang i forhold til FLAG erne bidraget til god netværksdannelse og faglig opkvalificering. Værdien af samarbejdet med udenlandske LAG er kan være svær at gøre op, og der kan bruges gode kræfter på et samarbejde, der reelt set ikke fører den store udvikling med sig i lokalområdet. Det bør i den kommende programperiode fortsat være muligt, at etablere samarbejdsrelationer til andre LAG er og få tilskud til afsøgning af partnere og indgåelse af samarbejder. Det er vigtigt, at der sikres tilstrækkelige midler til opstart og gennemførelse af transnationale projekter. Baseret på de tilbagemeldinger der er i besvarelserne på spørgeskemaet udsendt fra Koordinationsudvalget for lokale Aktionsgrupper, kan vi udlede nedenstående anbefalinger til programperioden , idet de enkelte punkter er nærmere præciseret ovenfor.
8 Anbefalinger til programperioden LEADER princippet og LAG/ FLAG ordningerne Buttom up tilgangen i LEADER princippet skal fortsat være den overordnede metode til udviklingsprojekter i landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammerne. Derved sikres den nære tilknytning til lokalområderne videreføres, og det har vist sig gavnligt for LAG ordningernes succes, at der er en tæt forbindelse mellem LAGen og projektholdere både i forhold til vejledning af projektansøgere før og under projektgennemførelsen samt i forhold til LAG bestyrelsens mulighed for at vurdere et projekts relevans og effekt i et lokalområde. Samtidig kunne LEADER princippet med fordel udvides til andre akser og støtteordninger. Der er generelt et stort fokus på den nære kontakt og den lokale udvikling, og der er er en uvilje, blandt mange LAG er, mod større geografiske enheder, da det frygtes at incitamentet til at gøre en lokal indsats falder. På trods at det er der også LAG er der har gode erfaringer med større enheder. Det anbefales, at de lokale aktionsgrupper og sekretariater, som er etableret videreføres i det nye program Den stigende bureaukratisering, der er sket henover årene, er ikke til gavn for udviklingen i landdistrikterne og fiskeriområderne, og det anbefales, at der indføres en mere lempelig tilgang til administrationen af LAG/ FLAG ordningerne, så udviklingsprojekter ikke kvæles i administrative begrænsninger. Samtidig vil det få koordinatorernes arbejde tilbage i sporet for at understøtte udvikling frem for at være teknokrater. Det kan også være en fordel, at tænke en uddannelse af koordinatorer ind i den kommende programperiode, da rådgivningsopgaven for koordinatorerne ikke ser ud til at blive mindre i den kommende periode. For at understøtte en lokal udvikling bedst muligt anbefales det endvidere, andre aktører end LAGbestyrelserne kan gennemføre for-projekter og projekter vedrørende analyser samt at støtte sådanne projekter med en højere tilskudsprocent, da disse projekter kan have svært ved at skaffe en egenfinansiering når projektets målsætning er at komme med en analyse/anbefaling til videre tiltag. Det bør overvejes at åbne for muligheden for forhøjelse af tilskudsprocenten til projekter fra max 50-60% til 80%. Det er vigtigt at den centrale styring ikke tager overhånd. En klar deling mellem EU, Dansk forvaltning og lokal indflydelse skal være aftalt, og den lokale kompetence må ikke udvandes. Fremgangsmåden til administrationen af Grøn vækstmidlerne gennem de regionale væktsråd har også udfordret denne ansvarsfordeling, og det bør sikres, at tilskudsprogrammer, som tilgår regioner, men som stadig skal indstilles via LAG er ikke udvander de lokale bestyrelsers indstillingsret. Lokal organisering og samarbejde Det anbefales, at der i størst mulig grad lægges op til at der lokalt findes de bedste organiseringsformer og samarbejder. Yderligere anbefales det, at de lokale LAG/FLAG bestyrelser er sammensat af forskellige grupper med repræsentanter fra både foreninger, erhverv og politikere, da det har vist sig, bestyrelsens tilknytning og involvering i lokalsamfundet sammen med koordinatorens opsøgende indsats og rådgivning er med til at fremme, projektidérs tilbliven og gennemførsel. Der er de fleste steder i landet gode samarbejder med andre lokale udviklingsaktører såsom erhvervsråd, erhvervsforeninger, landsbyråd og relevante kommunale aktører, som ønskes videreført. Dette samarbejde skaber synergi i udviklingsindsatserne og merværdi for lokalområdet. Det har vist sig vigtig med et synligt sekretariat, da det betyder, at flere tør give sig i kast med ansøgninger om tilskudsmidler. Der er tilkendegivelser på, at ansøgere er glade for sekretariatet og koordinatoren som mellemled til centraladministrationen. Derfor anbefales det, at organiseringen og strukturen i sekretariaterne er et ansvar for de lokale LAG bestyrelser. Dog anbefales det også, at der udarbejdes vejledende retningslinjer for ansættelses- og arbejdsforhold i den kommende periode. Dette vil gavne begge veje i forhold til bestyrelser og ansatte koordinatorer, da planlæg-
9 ning af arbejde og funktion stadig vil være en vigtig del af aftalen mellem bestyrelse og koordinator, men de mere fagretlige aspekter er en overordnet ramme for. Det bør i den kommende programperiode fortsat være muligt, at etablere samarbejdsrelationer til andre LAG er og få tilskud til afsøgning af partnere og indgåelse af samarbejder. Det kunne være en idé, at se på muligheden for, at FLAG er sidestilles med LAG er omkring tilskud til indgåelse af samarbejde med udenlandske FLAG er. Central organisering Det anbefales, at der skabes en mere sammenhængende struktur i de to ministerier, der har indvirkning på landdistrikts- og fiskeriudviklingen og samtidig, at der foretages en revision af alle skemaer og den information der gives til projektansøgere, således at de fremstår mere brugervenlige. Disse skemaer og materialer kan udvikles uden at der gås på kompromis med præcision og indhold, og det anbefales, at lade professionelle kommunikationsrådgivere gennemgå alt det skriftlige materiale der udgår fra henholdsvis NaturErhvervstyrelsen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Det anføres, at projektadministration i Word dokumenter og regneark er uprofessionelt, og at de låste formater er en større hindring end hjælp. Det anbefales, at lade en stor del af det nuværende materiale overgå til en online platform, hvor der sker øjeblikkelig registrering hos alle relevante parter. Hvis dette system åbnes for LAG ernes koordinatorer, kan det endvidere have den indvirkning, at mange simple forespørgsler undgås, da alle parter kan dele informationer og følge sagerne som de skrider frem. Nøgleanbefalinger i oversigt LEADER princippet og LAG/FLAG ordningerne LEADER princippet med den nærdemokratiske tilgang og beslutningsproces skal fortsat være den overordnede metode til udviklingsprojekter i landdistrikts- og fiskeriudviklings programmerne. Det anbefales, at de lokale aktionsgrupper og sekretariater, som er etableret videreføres i det nye program Det anbefales, at der indføres en mere lempelig tilgang til administrationen af LAG/FLAG ordningerne, så udviklingsprojekter ikke kvæles i administrative begrænsninger Det anbefales, at der indgår uddannelse af koordinatorer i den kommende programperiode. Andre aktører end LAG-bestyrelserne bør kunne gennemføre for-projekter og analyseprojekter. Det bør overvejes at åbne for muligheden for forhøjelse af tilskudsprocenten til projekter fra max % til 80 %. Det er vigtigt at den centrale styring ikke tager overhånd. En klar deling mellem EU, Centraladministration og lokal indflydelse skal være aftalt, og den lokale kompetence må ikke udvandes. Lokal organisering og samarbejde Det er vigtigt med lokal forankring med en bredt sammensat bestyrelse, der afspejler alle lokale interessenter, herunder erhverv, lokalforeninger, kommune, mv. Det bør i den kommende programperiode fortsat være muligt, at etablere samarbejdsrelationer til andre LAGer og få tilskud til afsøgning af partnere og indgåelse af samarbejder. Der bør afsættes tilstrækkelige midler til afholdelse af transnationale samarbejder. Central organisering Det anbefales, at der skabes en mere sammenhængende struktur i de to ministerier, der har indvirkning på landdistrikts- og fiskeriudviklingen Det anbefales, at der foretages endnu en revision af alle skemaer og den information der gives til projektansøgere, således at de fremstår mere brugervenlige. Det anbefales, at lade en stor del af det nuværende materiale overgå til en online platform, hvorved der sker øjeblikkelig registrering hos alle relevante parter.
10 Bilag - spørgeskema
11 Koordinationsudvalget For Lokale AktionsGrupper i Danmark
12 Den Eurpæiske Landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikter
Gode og dårlige erfaringer fra denne programperiode. Hvad skal vi tage med os i næste programperiode? LEADER lokal forankring
Gode og dårlige erfaringer fra denne programperiode Hvad skal vi tage med os i næste programperiode? I efteråret 2012 gennemførte Koordinationsudvalget for Lokale Aktionsgrupper i Danmark en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereÅrsrapport for lokale aktionsgrupper
Årsrapport for lokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet og/eller Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet 2014-2020 Årsrapport til indsendelse samtidig med driftsafregning 1. marts (opdateret 24.01.2018)
Læs mereNOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne
Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk NOTAT Landdistriktsprogrammet 2007-2013 - organisering
Læs mereLAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20
LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20 Indledningsvist vil vi sige, at der er mange positive elementer i udkastet til det nye Landdistriktsprogram.
Læs mereÅrsrapport for lokale aktionsgrupper
Årsrapport for lokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet og/eller Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet 2014-2020 Årsrapport til indsendelse samtidig med driftsafregning 1. marts (opdateret 11.12.2018)
Læs mereIntegreret LAG Halsnæs-Gribskov
Integreret LAG Halsnæs-Gribskov Lokal AktionsGruppe Udviklingen af lokalområder i Halsnæs og Gribskov Samspil med erhvervsliv, iværksættere, lokalsamfund og ildsjæle Fiskeri aktionsgruppe FLAG i Gribskov
Læs mereUdviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereDagsorden. til mødet i Udvalget vedrørende landdistrikter 15. marts 2007 kl
Region Midtjylland Regional Udvikling Dagsorden til mødet i Udvalget vedrørende landdistrikter 15. marts 2007 kl. 13-17 på Dansk Skaldyrcenter Øroddevej 80, 7900 Nykøbing Mors tlf. 96 69 02 83 Indholdsfortegnelse
Læs mereHvem kan søge LAG midler. Foreninger Enkeltpersoner Virksomheder Organisationer Almennyttige sammenslutninger Offentlige myndigheder
LAG Skive-Viborg Hvad er LAG? Lokale aktionsgrupper (LAGer) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante
Læs mereStrategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted
Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereUdviklingsstrategi. for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden November 2017
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 November 2017 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereLandudvikling Slagelse Lokal aktionsgruppe i Slagelse Kommune
Landudvikling Slagelse Lokal aktionsgruppe i Slagelse Kommune Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Lokal Aktionsgruppe - LAG Lokalt
Læs mereTil orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:
Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens
Læs mereLandudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune
Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne
Læs mereLandudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune
Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne
Læs mereFolketingets udvalg for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 20-10-2015 - Ændret bilag) ULØ Alm.del Bilag 15 Offentligt Møde med: Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer 20. oktober 2015 Formand Steffen
Læs mereNetværks INFO. Netværks INFO igen! Indhold. Netværks INFO 31 / 2013
November 2013 Netværkscenteret +45 41 71 78 30 Netværks INFO 31 / 2013 Netværks INFO Netværks INFO igen! Vi må jo nok krybe til korset og indrømme, at nyhedsstrømmen via Netværks INFO har været lidt ustabil
Læs mereTabel 1: Fortsættes:
Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden
Læs mereNetværks INFO. Netværkscenteret flytter. Indhold. NetværksINFO 37 / 2014
16. september 2014 Netværkscenteret +45 41 71 78 30 NetværksINFO 37 / 2014 Netværks INFO Netværkscenteret flytter Ministeren for by, bolig og landdistrikter har besluttet at samle administrationen af de
Læs mereside 1 Ansøgningsvejledning 28. oktober 2014 Yderområder på forkant
side 1 Ansøgningsvejledning Danmark står midt i den største omstilling i nyere tid. Mens Danmarks befolkning som helhed og specielt i de større byer vokser, oplever mange yderområdekommuner faldende befolkningstal,
Læs mereIntroduktion til de nye EU programmer 2014-2020
Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende
Læs mereTabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.
Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden
Læs mereHøringssvar i relation til det nye danske landdistriktsprogram
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Naturerhvervsstyrelsen Att: Center for Projekttilskud Policy LAG Jammerbugt-Vesthimmerland Ref.: PBF j.
Læs mereTabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.
Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden
Læs mereMetode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.
Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens
Læs mereRetningslinjer for naturrådene fastættes i bekendtgørelse og vejledning om etablering af lokale naturråd, som forventes udstedt primo august 2017.
Dato 28. juni 2017 Side 1 af 5 Til Foreningsformænd og -sekretærer Nedsættelse af naturråd frist 1. september Med revisionen af planloven, der blev vedtaget den 1. juni 2017, er det slået fast, at der
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mere4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse
4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereVejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen for 2012
Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen for 2012 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvad kan der ydes tilskud til under Landdistriktspuljen?...
Læs mereTabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12.
Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden fratrukket
Læs mereVigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen
Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen Ansøgningsfrist 14. november 2016 Der er hvert år ca. 1.250.000 kr. til uddeling. Der kan søges om både hel- eller delvis finansiering. Der kan
Læs mereVilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Læs mereMålrettet erhvervsindsats
Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereOfferrådgivningen i Fyns Politikreds
20. juli 2007 Sagsbehandler: Truels Schultz FYNS POLITI Ledelsessekretariatet Hans Mules Gade 1-3 5100 Odense C Telefon: 6471 1448 Direkte: 2555 5856 Lokal: 6717 E-mail: tsc007@politi.dk Forslag til styrkelse
Læs mereMålrettet erhvervsindsats
Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark er en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereOPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt
OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereØkonomisk analyse. 7 ud af 10 kommuner med de med bedste rammevilkår er jyske
Økonomisk analy 30. oktober 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 7 ud af 10 kommuner med de med bedste rammevilkår er jyske På baggrund af
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereSagsbehandlingstider for kommunernes miljøgodkendelser af husdyrbrug efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12 i 2012
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1240-00533 Ref. Morii Den 02. juli 2013 Sagstider for kommunernes miljøgodken af husdyrbrug efter husdyrgodkendelseslovens 11 i 2012 Nedenfor opgøres kommunernes sagstid for miljøgodken
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereDe fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Læs mereVækstforums indsatsområde Landdistrikter -Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter. Baggrund
Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Vækstforums indsatsområde Landdistrikter -Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter Baggrund En af forudsætningerne
Læs mereCovernotat til redegørelse for Københavns Kommunes likviditet
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT Til ØU Covernotat til redegørelse for Københavns Kommunes likviditet Folketingets Kommunaludvalg har den 10. september 2013 stillet følgende spørgsmål til
Læs mereLokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020
INFORMATIONSMØDE Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 - for jer der vil bidrage til udvikling af lokalsamfundet Afdelingschef Christian Lützen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Læs mereImplementering af Fælles Medicinkort i kommunerne
Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt
Læs mereVEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013
VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der
Læs mereUdvalget for Landdistrikter og Øer ULØ Alm.del Bilag 47 Offentligt
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 47 Offentligt Koordinatormøde den 6. maj 2013 kl. 11.00 16.00 på hotel H.C. Andersen, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense. Referat Velkomst Formanden
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
Læs mereKlamydiaopgørelse for 2012
Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være
Læs mereØkonomisk analyse 26. februar 2019
Økonomisk analyse 26. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen understøtter beskæftigelsen for de ufaglærte og faglærte
Læs mereErfaringer fra Landdistriktspuljen
t: et de på dt n. e, er st, re ik nd. Erfaringer fra Landdistriktspuljen ERFARINGSOPSAMLING FOR MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE JANUAR 2015 Indhold / Baggrund og formål
Læs mereDer kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.
Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet
Læs mereBlomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse
Blomstrende Landsby Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund Version 06 15. marts 2010 1 Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER...
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereKL s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder
KL s servicemålsstatistik for bygge og miljøgodkendelser af virksomheder 1. juli 2017 31. KL og regeringen har indgået en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling i december
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereFra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereStine Lea Jacobi Programchef, Realdania Landsbyernes Fremtid Horsens den 25. april 2019
Nye aktiviteter og indsatser i yderområder og landdistrikter Stine Lea Jacobi Programchef, Realdania Landsbyernes Fremtid Horsens den 25. april 2019 Filantropidirektør Anne Skovbro fra Realdania Fremtidens
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereJob- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune
Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet
Læs merePulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder
Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder (Indsatspuljen) Revideret 2011 Indhold Indhold... 2 1. Formålet med puljen...
Læs mereTal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet
1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse
Læs merePLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år Hovedbudskaber Antallet af praktiserende læger er faldet med næsten 300 læger siden 2007 Èn ud af fire læger er
Læs mereKL s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder
KL s servicemålsstatistik for bygge og miljøgodkendelser af virksomheder 1. juli 2016 30. juni 2017 KL og regeringen har indgået en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling
Læs merePLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereKL's servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder 1. januar juni 2018
KL's servicemålsstatistik for bygge og miljøgodkendelser af virksomheder 1. januar 2018 30. juni 2018 KL og regeringen har indgået en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling
Læs mereLAG og LEADER. - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen
LAG og LEADER ilanddistriksprogram2014-2020 - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen 1 Hvad kommer vi rundt om? Baggrund: lidt om metatendenserne Lokal
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder
Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder I medfør af
Læs mereKL's servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder 1. januar 31. december 2018
KL's servicemålsstatistik for bygge og miljøgodkendelser af virksomheder 1. januar 31. december KL og regeringen har indgået en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling i
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereDimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx
Dimittendundersøgelse for XXXe Kære XXX XXXuddannelsen i xxx Du dimitterede fra UCL XXXuddannelsen i mm.åååå, og vi henvender os til dig, fordi vi som et vigtigt led i fortsat udvikling af uddannelsen
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereCEPOS Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018
Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018 05-07-2018 Af Henrik Christoffersen (33456035) Bemærk: Den oprindelige CEPOS analyse, der blev offentliggjort 11. juni 2018,
Læs mereHøringsnotat. Bekendtgørelse om Pulje til kollektiv trafik i yderområder. 1. Indledning
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 4178 0251 Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Høringsnotat Bekendtgørelse om Pulje til kollektiv trafik i yderområder 1. Indledning Trafik-, Bygge- og
Læs mereVestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2
Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk
Læs mereTal for klamydiatilfælde
Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereFrustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem
Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI
Læs mereRegion Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6
Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune
Læs mereSamtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014
Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereVejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2019, 2. runde
Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2019, 2. runde Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilke forsøgsprojekter kan få tilskud?...
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs mereNOTAT. Den 12. november Kommissorium for Landsbyudvalget - revideret november 2014
NOTAT Den 12. november 2014 Kommissorium for Landsbyudvalget - revideret november 2014 Formål Landsbyudvalget skal gennem sit virke bidrage til såvel at igangsætte som understøtter udviklingstiltag i Skive
Læs mereBilag til rapport: Doktorleg i børnehaven
Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereSkatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse
Læs mere