Erfaringer fra Landdistriktspuljen

Transkript

1 t: et de på dt n. e, er st, re ik nd. Erfaringer fra Landdistriktspuljen ERFARINGSOPSAMLING FOR MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE JANUAR 2015

2 Indhold / Baggrund og formål side 2 / Proces og metode side 3 / Sammenfatning side 4 / Landdistrikternes udfordringer og potentialer side 5 / Resultater fra spørgeskemaet side 6 / Anbefalinger til udvikling af landdistrikterne side 11 / Ønsker til Landdistriktspuljen i fremtiden side 16 / Appendix side 17

3 s.2 Baggrund og formål Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i samarbejde med Dansk Bygningsarv gennemført en erfaringsopsamling med fokus på erfaringer fra og effekter af de projekter, der gennemføres med støtte fra Landdistriktspuljen. Formålet er at samle og udbrede viden til andre, der arbejder med udvikling af de danske landdistrikter, skabe netværk og videndeling mellem projektholdere samt skabe et afsæt for ministeriets videre arbejde med puljen. Erfaringerne bygger på inputs fra foreninger, private og offentlige institutioner, som har modtaget støtte fra Landdistriktspuljen, og dermed opnået en værdifuld viden og indsigt i arbejdet med at styrke landdistrikternes udviklingsmuligheder. Erfaringerne er indsamlet via et spørgeskema samt en erfaringsdag, og stammer fra projekter, der er tildelt støtte i perioden Landdistriktspuljen bidrager til at skabe ny aktivitet i de danske landdistrikter gennem støtte til forsøgsprojekter, forsknings- og informationsprojekter samt projekter på de små øer med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Det skal ses i lyset af, at øget fraflytning, en aldrende befolkning, funktionstømte bygninger samt landbrug, industri og erhverv, som langsomt mister betydning eller forsvinder, har stillet de danske landdistrikter overfor en række udfordringer. Fakta om Landdistriktspuljen Siden 1994 har Landdistriktspuljen understøttet landdistrikternes udviklingsmuligheder gennem økonomiske tilskud til lokalt forankrede projekter. Igennem puljen er der udviklet idéer og realiseret et stort antal projekter, der ellers ikke ville have set dagens lys. Den samlede økonomiske ramme for puljen er ca. 22 mio. kr. årligt.

4 s.3 Proces og metode Erfaringsopsamlingen har bestået af to aktiviteter: / Et spørgeskema, der blev sendt ud til alle ca. 250 projektejere, som har modtaget støtte fra Landdistriktspuljen i perioden Spørgeskemaet gav mulighed for, at personer, som var forhindret i at deltage i selve erfaringsdagen også kunne bidrage med viden og erfaringer. I alt valgte ca. 80 personer at besvare spørgeskemaet. / En erfaringsdag d. 25 november 2014 for alle modtagere af støtte fra puljen i perioden Formålet med erfaringsdagen var at skabe rum for en åben dialog om erfaringer fra udvikling af landdistrikter gennem projekter, der har fået støtte fra Landdistriktspuljen. Formålet var også at skabe netværk mellem deltagerne, og dermed lægge op til, at erfaringsudvekslingen fortsætter også efter erfaringsdagen. Slutteligt var det også målet, at projektejere kunne komme med bidrag og inputs til ministeriets arbejde med puljen. I alt bidrog ca. 60 engagerede deltagere med viden og erfaringer. Spørgeskema Erfaringsdag Erfaringsopsamling

5 s.4 Sammenfatning Resultaterne fra spørgeskemaet og erfaringsdagen tegner følgende billede af Landdistriktspuljen: / Landdistriktspuljen opleves af nuværende og tidligere projektejere som værende ubureaukratisk, og sagsbehandlingen fungerer godt. / Landdistriktspuljen har bidraget til både styrket bosætning, turisme- og erhvervsudvikling samt ny viden, og støttet en bred vifte af projektejere, som tæller både ildsjæle, kommuner og vidensinstitutioner. / Nuværende og tidligere modtagere af støtte fra Landdistriktspuljen efterspørger mere vidensdeling, inspiration og netværksdannelse på tværs af projekterne. / Landdistriktspuljen understøtter gennemførelse af mindre projekter, som gør en stor forskel i lokalsamfundene, og Landdistriktspuljen skal fortsætte med at støtte innovative projekter, som skaber ny viden og indsigt samt nye måder at udvikle landdistrikterne på.

6 s.5 Landdistrikternes udfordringer og potentialer På erfaringsdagen blev deltagerne bedt om at formulere en række udfordringer og potentialer for landdistrikterne, med udgangspunkt i egne erfaringer og viden. Ifølge deltagerne på erfaringsdagen har landdistrikterne følgende udfordringer og potentialer: UDFORDRINGER / Digital og fysisk infrastruktur er med til at mindske landdistrikternes attraktivitet. Det gælder både for bosætning og erhvervsliv. / Øget global konkurrence udfordrer landdistrikternes traditionelle erhverv som landbrug, produktionsindustri og turisme. / Dårligt image flere dårlige end gode eksempler på livet i landdistrikterne. / Faldende huspriser, fysisk forfald og manglende investeringsmuligheder udgør en negativ spiral og mindsker investeringslysten. POTENTIALER / Naturen er et stort aktiv både for beboere og besøgende. / Landdistrikterne tilbyder et nødvendigt supplement og alternativ til byerne. / Det lokale engagement, entreprenørånden og ressourcerne i civilsamfundet er en væsentlig drivkraft i landdistrikterne. / Billige boliger, value-for-money og plads er håndgribelige potentialer i landdistrikterne. / Nærhed, tryghed og sammenhold er værdimæssige potentialer i landdistrikterne. / Svært at generalisere de meget forskelligartede landdistrikter. Det udfordrer bla. lovgivningsarbejdet.

7 Præ 1. V 2. V 3. S ind 4. T Resultater fra spørgeskemaet Modtagere af støtte fra Landdistriktspuljen i perioden har i forbindelse med erfaringsopsamlingen besvaret et spørgeskema. Dette afsnit præsenterer de overordnede resultater. De uddybende resultater kan findes i appendix.

8 s.7 60% 50% Fordeling af projekter efter type Alle besvarelser I alt Ca. 80 projekthavere besvarede spørgeskemaet hvilket svarer til ca. 32 % af alle, der har modtaget støtte i perioden Besvarelserne repræsenterer en overvægt af forsknings- og informationsprojekter og en undervægt af forsøgsprojekter. 40% 30% 20% 10% 0% Forsøgsprojekter Forsknings- og informationsprojekter Ø-støtte projekter i små ø-samfund

9 s.8 100% 90% 80% 70% 60% Landdistriktspuljens betydning for landdistrikterne i Danmark Besvarelserne peger på, at Landdistriktspuljen bidrager bredt til landdistriktsudvikling - både når det gælder ny viden, erhvervsudvikling og bosætning. Landdistriktspuljen bidrager i høj grad til stærkere sammenhold i lokalsamfundet, bedre vilkår for turismen og mere liv til kommunen og/eller lokalsamfundet. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mere liv til Stærkere kommunen og/ sammenhold i eller lokalsamfundet lokalsamfundet økonomisk vækst bosætningen turisme beskæftigelsen Ny viden på området Andet

10 s.9 100% 90% 80% 70% 60% 50% Udfordringer i projektprocessen Ca. 25 % angiver, at de oplever udfordringer undervejs i projektet men nogle udfordringer er mere udbredte end andre. De typiske udfordringer er manglende finansiering, uforudsete forhindringer og samarbejde med lokalmiljøet. Kategorien Andet dækker ofte over manglende ressourcer eller en undervurdering af projektets omfang. 40% 30% 20% 10% 0% Samarbejdet med lokalmiljøet Samarbejdet med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Manglende finansiering Manglende opbakning Manglende viden Uforudsete forhindringer Andet

11 s % 90% 80% 70% 60% Ønsker ifm. ansøgnings- og støtteprocessen Tidligere modtagere af støtte efterspørger mere netværksdannelse på tværs af ansøgere, mere inspiration fra tidligere støttede projekter samt flere gode råd og mere vejledning i ansøgnings- og støtteprocessen. Kategorien Andet dækker ofte over hjælp til projektudvikling 50% 40% 30% 20% 10% 0% Flere gode råd og mere vejledning Bedre kommunikation Mere inspiration fra tidligere støttede projekter Mere netværksdannelse på tværs af ansøgere Andet

12 Anbefalinger til udvikling af landdistrikterne Modtagere af støtte fra Landdistriktspuljen har på tværs af projekter identificeret en række områder, hvor de selv, Landdistriktspuljen eller andre kan handle i forhold til udviklingen af landdistrikterne.

13 s.12 Bosætning i landdistrikterne På erfaringsdagen identificerede deltagerne en række anbefalinger og indsatsområder til at understøtte udviklingen af landdistrikterne. Deltagerne peger på, at bosætning i landdistrikterne kan styrkes gennem: / Forbedring af infrastruktur digitalt og fysisk. / Synliggørelse og udvikling af de lokale ressourcer i civilsamfundet, eksempelvis naboskab og ildsjæle. / Arbejde med nye boformer og husstande på tværs af familier og generationer. / Skabelse af mere fleksible løsninger for bosætninger med eks. sekundære boliger og midlertidig bosætning. / Skabelse af økonomiske incitamenter for at bosætte sig på landet. / Styrkelse af det enkelte steds rolle og skabelse af samarbejde og gensidig afhængighed på tværs. / Øget motivation og inspiration ved at formidle de gode eksempler.

14 s.13 Den offentlige service og civilsamfundets rolle Den offentlige service og civilsamfundets rolle kan ifølge deltagerne styrkes gennem: / Øget mulighed for samarbejde mellem stat og civilsamfund og nye måder at samarbejde på. / Kompetenceudvikling og efteruddannelse af ildsjæle i landdistrikterne. / Nye løsninger og samarbejder inden for offentlig transport. / Etablering af nye samarbejder på tværs af lokalområder og en styrkelse af gensidig forståelse for hvert enkelt lokalområdes potentiale og behov. / Skabelse af koordinerende foreningssamarbejder på tværs af geografi og foreningstype.

15 s.14 Landdistrikternes rolle i den bæredygtige omstilling Deltagerne peger på, at landdistrikternes rolle i den bæredygtige omstilling kan styrkes gennem: / Udvikling af nye afsætningskanaler eksempelvis på tværs af landegrænser. / Tænkning i nye og større samarbejder. / Tænkning i hele værdikæder eksempelvis gennem forædling af fødevarer. / Energirenovering af bygninger med et klart fremtidsperspektiv. / Fokus på bæredygtighed gennem tilbagevendende arrangementer og gode eksempler. / Faglig rådgivning i forhold til energibesparende tiltag.

16 s.15 Turisme og erhvervsudvikling i landdistrikterne Deltagerne peger på, at turismen og erhvervslivet i landdistrikterne kan styrkes gennem: / Sikring af fundamentale behov såsom digital og fysisk infrastruktur. / Opbygning af produkter omkring nicheturisme. / Skabelse af fleksible løsninger, eksempelvis et årsværk, som varetager forskellige opgaver. / Videndeling, læring og rådgivning eksempelvis gennem en tilknyttet erhvervskonsulent/koordinator/coach. / Partnerskaber med store og små aktører eller utraditionelle samarbejder på tværs af brancher. / Deling af ressourcer eksempelvis kontorlokaler, medarbejderstab, bil med videre. / Udnyttelse af autenticiteten og fortællingen om produktet. / Øget synlighed og gennemsigtighed rundvisning, åbent hus med videre. / Fælles markedsføring, netværk og henvisning til samarbejdspartnere.

17 s.16 Landdistriktspuljen i fremtiden Tidligere og nuværende projektejere har udarbejdet forslag til forbedringer for Landdistriktspuljens arbejde i fremtiden. Her er en række af forslagene. / Giv mere plads til mere projektfacilitering, sparring og rådgivning for at kvalificere de enkelte projekter / Giv mulighed for højere grad af frihed og risikovillighed til innovative forsøgsprojekter som tænker ud af boksen / Igangsæt evaluerings- og vidensdelingsinitiativer når projekterne er afsluttede eksempelvis gennem etablering af en erfaringsbank / Giv mulighed for, at projekterne kan løbe over flere år / Fortsæt med let sagsbehandling og ubureaukratiske ansøgningsprocedurer / Giv mere plads til egentligt realiserbare projekter og færre videns- eller konsulentprojekter / Lad landdistrikterne og ø-samfund være testområde for projekter, som senere kan implementeres på en større skala

18 Præ 1. V 2. V 3. S ind 4. T Appendix Appendix indeholder uddybende resultater fra spørgeskemaet, hvor besvarelserne er inddelt efter projekttype.

19 s % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Landdistriktspuljens betydning for landdistrikterne i Danmark Alle besvarelser Forsøgsprojekter Projektejere fra forsøgsprojekter peger på, at Landdistriktspuljen særligt bidrager til stærkere sammenhold i lokalsamfundet samt mere liv til kommunen og lokalsamfundet. 0% Mere liv til kommunen og/ eller lokalsamfundet Stærkere sammenhold i lokalsamfundet økonomisk vækst bosætningen turisme beskæftigelsen Ny viden på området Andet

20 s % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Landdistriktspuljens betydning for landdistrikterne i Danmark Alle besvarelser Forskningsprojekter s- og informationsprojekter Projektejere fra forsknings- og informationsprojekter peger ikke så overraskende på, at Landdistriktspuljen bidrager til ny viden på området. 0% Mere liv til kommunen og/ eller lokalsamfundet Stærkere sammenhold i økonomisk vækst lokalsamfundet bosætningen turisme beskæftigelsen Ny viden på området Andet

21 s % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Landdistriktspuljens betydning for landdistrikterne i Danmark Alle besvarelser Ø-støtte projekter Projektejere fra ø-støtte projekter peger særligt på, at Landdistriktspuljen bidrager til bedre vilkår for turismen, bedre vilkår for beskæftigelsen samt stærkere sammenhold i lokalsamfundet. 0% Mere liv til kommunen og/ eller lokalsamfundet Stærkere sammenhold i lokalsamfundet økonomisk vækst bosætningen turisme beskæftigelsen Ny viden på området Andet

22 s.21 Udfordringer i projektprocessen Alle besvarelser Forsøgsprojekter 100% 90% 80% 70% Projektejere fra forsøgsprojekter oplever oftere udfordringer i samarbejdet med lokalmiljøet og sjældent manglende finansiering. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Samarbejdet med lokalmiljøet Samarbejdet med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Manglende finansiering Manglende opbakning Manglende viden Uforudsete forhindringer Andet

23 s % 90% 80% Udfordringer i projektprocessen Alle besvarelser Forsknings- Forskningsprojekter og informationsprojekter Projektejere fra forsknings- og informationsprojekter bemærker under andet manglende tid og at projektets omfang ofte undervurderes. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Samarbejdet med lokalmiljøet Samarbejdet med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Manglende finansiering Manglende opbakning Manglende viden Uforudsete forhindringer Andet

24 s.23 Udfordringer i projektprocessen Alle besvarelser Ø-støtte projekter 100% 90% 80% 70% Projektejere fra ø-støtte projekter oplever oftere udfordringer i forbindelse med finansieringen af projektet. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Samarbejdet med lokalmiljøet Samarbejdet med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Manglende finansiering Manglende opbakning Manglende viden Uforudsete forhindringer Andet

25 s.24 Ønsker ifm. ansøgnings- og støtteprocessen Alle besvarelser Forsøgsprojekter 100% 90% 80% 70% Projektejere fra forsøgsprojekter ønsker mere inspiration fra tidligere støttede projekter. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Flere gode råd og mere vejledning Bedre kommunikation Mere inspiration fra tidligere støttede projekter Mere netværksdannelse på tværs af ansøgere Andet

26 s % 90% 80% 70% 60% 50% Ønsker ifm. ansøgnings- og støtteprocessen Alle besvarelser Forsknings- Forskningsprojekter og informationsprojekter Projektejere fra forsknings- og informationsprojekter bemærker under andet mere information om hvordan projektets resultater skal bruges samt mere tid fra offentliggørelse af temaer til ansøgningsfristen. 40% 30% 20% 10% 0% Flere gode råd og mere vejledning Bedre kommunikation Mere inspiration fra tidligere støttede projekter Mere netværksdannelse på tværs af ansøgere Andet

27 s.26 Ønsker ifm. ansøgnings- og støtteprocessen 100% 90% 80% 70% Alle besvarelser Ø-støtte projekter Projektejere fra ø-støtte projekter ønsker flere gode råd og mere vejledning. Under andet nævnes en mere klar forventningsafstemning om det færdige resultat. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Flere gode råd og mere vejledning Bedre kommunikation Mere inspiration fra tidligere støttede projekter Mere netværksdannelse på tværs af ansøgere Andet

28 t: et de på dt n. e, er st, re ik nd. / Læs mere om Landdistriksudvikling på Læs mere om landdistriktsudvikling og Landdistriktspuljen på: FOTO: ANNE PRYTZ SCHALDEMOSE