Baggrundsnotat for immunmodulerende behandling af Guillain-Barré syndrom (GBS) med immunglobuliner
|
|
- Silje Jette Mogensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baggrundsnotat for immunmodulerende behandling af Guillain-Barré syndrom (GBS) med immunglobuliner Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene udarbejder forslag til behandlingsvejledninger og baggrundsnotater for anvendelse af medicin indenfor specifikke behandlingsområder. Dokumenterne forelægges RADS, som træffer beslutning om indholdet af de endelige behandlingsvejledninger og baggrundsnotater. Målgruppe Relevante afdelinger Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker Udarbejdet af Godkendt af RADS Fagudvalget for behandling med immunglobuliner under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin 30. januar 2014 Version: 1.0 Dokument nr.: Dato: Februar Formål Formålet med RADS behandlingsvejledning er at tilvejebringe national konsensus om immunmodulerende behandling af patienter med Guillain-Barré syndrom (GBS) med immunglobulin indenfor sygehussektoren. Fagudvalget for behandling med immunglobuliner har valgt at udforme 6 baggrundsnotater, fordi humant immunglobulin administreres efter forskellige principper på flere diagnosegrupper indenfor flere faglige specialer. Indholdet af baggrundsnotaterne kan være sammenfaldende, dog har fagudvalget valgt at opdele disse for at lette overblikket for hvert speciale: - Immunmodulerende behandling af Kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP) og Multifokal motorisk neuropati (MMN) - Immunmodulerende behandling af Guillain-Barré syndrom (GBS) - Immunmodulerende behandling af Immun thrombocytopeni (ITP) - Immunmodulerende behandling af Kawasaki sygdom - Immunglobulinsubstitution til patienter med Primære immundefekter (PID) - Immunglobulinsubstitution til patienter med Sekundære immundefekter Baggrundsnotat Side 1 af 10
2 2 Baggrund 2.1 Introduktion Guillain-Barré syndrom (GBS) er en tilstand med progredierende føleforstyrrelser og kraftnedsættelser. Tilstanden udvikles akut eller subakut (over dage til uger), og da tilstanden kan omfatte respirationsmuskler kan den ubehandlet føre til respirationsinsufficiens og respiratorbehandling for ca. 25 % af patienterne (1). GBS inddeles i flere undertyper, som er karakteriseret ved f.eks. involvering af kranienerver (Miller Fisher s syndrom), akut motorisk axonal neuropati (AMAN) eller den klassiske akutte inflammatoriske demyeliniserende polyneuropati (AIDP). Definitorisk stilles diagnosen klinisk ud fra anamnese samt objektive fund forenelig med sygdommen. Dette kan være progredierende, symmetriske føleforstyrrelser, progredierende symmetrisk kraftnedsættelse, hyporeflexi eller areflexi og ofte forhøjet protein i cerebrospinalvæsken. Progressionen af symptomerne når ofte maksimum indenfor 4 uger for herefter at bedres (2). En forudgående infektion, hyppigt gastroenterit, og især Campylobacter jejuni har vist sig at være stærkt relateret til udviklingen af GBS (2). Diagonsen er klinisk, men verificeres ved neurofysiologi. Neurofysiologien udføres ofte først efter, at medicinsk behandling er iværksat. Ved neurofysiologi diagnosticeres den endelige undertype af GBS. 2.2 Patientgrundlag Incidensen af GBS er ca. 1,2-1,9 pr pr. år (2), hvilket vil sige, at der i Danmark årligt er ca patienter. Ifølge specialeplanen for neurologi er behandling og monitorering af GBS en regionsfunktion (højt specialiseret funktion for svære tilfælde), som varetages på de neurologiske afdelinger ofte i tæt samarbejde med anæstesiologiske og intensive afdelinger. GBS Antal patienter i alt Antal patienter i immunglobulinbehandling Nye patienter Nye patienter i immunglobulinbehandling Patienter i alt som dette notat vedrører Lægemidler Der er til dato registrerede 8 lægemidler indeholdende normal human immunglobulin. Baggrundsnotatet omfatter behandling af patienter med følgende lægemidler: ATC kode Lægemidler Adm.vej Styrke J06BA01 Beriglobin SC 160 mg/ml J06BA01 Gammanorm SC 165 mg/ml J06BA01 Hizentra SC 200 mg/ml J06BA01 Subcuvia SC 160 mg/ml J06BA02 Kiovig* IV 100 mg/ml J06BA02 Octagam* IV 50 mg/ml 100 mg/ml J06BA02 Privigen* IV 100 mg/ml J06BA/B06AA03 HyQvia** SC 100 mg/ml * Godkendt til GBS Baggrundsnotat Side 2 af 10
3 ** Kombination med recombinant humant hyaluronidase, som indgives for at fremme administrationen af immunuglobulin (faciliteret SC). 4 Metode 4.1 Litteratursøgning og udvælgelse Der er foretaget litteratursøgning via Pubmed med søgeordene: Immunoglobulins [MESH] AND Infusions, Subcutaneous [MESH] OR Injections, Subcutaneous [MESH] og Immunoglobulins, Intravenous [MESH]. Begge søgninger i kombination med Guillain-Barré syndrome [MESH]. For at få referencer med fra 2013, som endnu ikke har fået MESH terms, blev søgningen endvidere suppleret med Immunoglobulins [MESH] AND "Infusions, Subcutaneous [MESH] OR "Injections, Subcutaneous [MESH] AND 2013 og "Immunoglobulins, Intravenous [MESH] AND Limits: Publikationsdato fra 1980/01/01 til 2013/12/31; Humans, RCT, Meta-analysis. Fagudvalget har valgt primært at koncentrere sig om randomiserede, kliniske studier (RCT), der beskriver anvendelsen af immunglobulin i forbindelse med Cochrane reviews. Desuden er der inkluderet kliniske anbefalinger fra European Federation of Neurological Societies (EFNS) og American Academy of Neurology (AAN). 4.2 Patienter, interventioner, komparatorer og kritiske effektmål Immunmodulerende behandling Det kliniske spørgsmål, der ønskes besvaret: Kan immunglobuliner reducere mortalitet og morbiditet (i form af forbedring på disability skala 4 uger efter behandlingsstart, tid til gang uden hjælp, frekvens af respiratorbehandling og tid i respirator for GBS) P= GBS I= Immunglobuliner (IV) C= Ingen behandling/plasmaferese/immunabsorption/kortikosterid O1= Mortalitet O2= Morbiditet O3= Livskvalitet (QoL) O4= Bivirkninger SAE er og diskontinuation pga. bivirkninger. 5 Lægemiddelvurdering 5.1 Effekt og bivirkninger Et Cochrane review om behandling af GBS fra 2013 gennemgår 7 RCT s om behandling af GBS med IVIG sammenlignet med ingen behandling, plasmaferese, plasmaferese efterfulgt af IVIG og endelig immunabsorption. Der er ikke foretaget sammenlignende studier med placebo behandling. Baggrundsnotat Side 3 af 10
4 Børn Tre studier undersøger immunglobulin givet intravenøst (IVIG) overfor adjuverende behandling hos børn. Her fandt man signifikant reduktion af tid til selvstændig gangfunktion hos de IVIG behandlede (3). I et yderligere studie, hvor man hos børn sammenlignede effekten af kortikosteroid med kortikosteroid + IVIG viste ligeledes signifikant effekt på bedring i muskelstyrke hos de IVIG behandlede, idet disse kom sig hurtigere end de steroidbehandlede (4). Endelig fandt man signifikant effekt på disability ved behandling med IVIG behandling sammenlignet med ingen behandling hos 21 børn (5). Voksne Ved sammenligning af plasmaferese og IVIG fandt man i et studie med 150 patienter en signifikant bedre effekt af IVIG overfor plasmaferese i forhold til tid til selvstændig gangfunktion (27 dage for IVIG og 42 dage for plasmaferese) og på bedring på disability skala (53 % ved IVIG og 34 % ved plasmaferese) (6). Et lignende studie har ikke kunnet eftervise denne effekt, men fandt at IVIG og plasmaferese er ligeværdige (7). Det største studie, som sammenligner IVIG med plasmaferese er udført på 383 patienter, hvor der ligeledes undersøges for additiv effekt af plasmaferese og IVIG. Her findes ikke signifikant forskel mellem IVIG og plasmaferesebehandlede på disability skala efter 4 uger (8). To andre studier med sammenligning af IVIG og plasmaferese på mindre populationer (hhv. 53 og 74 patienter) har ligeledes ikke kunnet vise signifikant forskel på de to behandlinger (9,10). Behandling med plasmaferese efterfulgt af IVIG er yderligere undersøgt hos 128 patienter, og dette studie viste ingen additiv effekt på disability skala i forhold til behandling med IVIG alene (8). Behandling med immunabsorption er testet i to studier. I et studie testede man immunabsorption/plasmaferese over for immunabsorption + IVIG. Her fandt man en forbedring ved kombination, når denne sammenlignes med immunabsorption/plasmaferese (11). Et andet studie har ikke kunnet vise forskel på outcome, når immunabsorption sammenlignes med IVIG (10). Endelig har to studier undersøgt dosiseffekt ved IVIG behandling. Det ene studie har undersøgt samme totaldosis 2 g/kg givet over hhv. 2 og 5 dage og ikke fundet signifikant forskel på outcome. Dog sås øget tendens til tilbagefald af symptomer hos børn behandlet i 2 dage (12). Det andet studie blev stoppet før tid, men undersøgte 0,4 g/kg/dag over 6 dage med samme dagsdosis over 3 dage. Resultatet var en trend mod større effekt ved høj dosis (13). Et Cochrane review konkluderer, at der hos 536 patienter med GBS, hvor IVIG sammenlignes med plasmaferese på en syv-trin disability skala efter 4 uger ikke var signifikant forskel på outcome. Ved sammenligning af plasmaferese og plasmaferese efterfulgt af IVIG hos 249 patienter fandt man ikke en signifikant bedring af dobbeltbehandling. Der kunne dog heller ikke afvises en additiv effekt (14). I alle sammenligningsstudier fandt man ikke signifikant forskel i relativ risiko for død eller respiratorbehandling. En analyse fra 2013 har ikke kunnet påvise effekt af andre behandlinger end immunglobulin. Man har her set på behandling med interferonbeta-1a, brain-derived neurotrophic factor og cerebrospinalvæske filtration efterfulgt af plasmaferese. Der mangler fortsat studier med en tilstrækkelig kvalitet (15). Subkutan immunglobulin (SCIG) har ikke plads i behandling af GBS, da behandlingen altid gives akut og under indlæggelse. Ingen studier eller case reports har undersøgt brugen af SCIG ved GBS. Baggrundsnotat Side 4 af 10
5 En task force gruppe under European Federation of Neurological Societies (EFNS) har i 2008 anbefalet, at behandling med IVIG på 0,4 g pr. kg legemsvægt pr. dag i 5 dage er effektivt ved GBS. Behandlingen fandtes ligeværdig med plasmaferese, dog er IVIG ofte førstevalget, da bivirkningerne er færre end ved plasmaferese, og IVIG praktisk er nemmere at indgive, da det ikke kræver involvering af blodbank og lignende afdelinger (16). Desuden anbefales, at IVIG gives til børn, samt at patienter, der responderer på IVIG og senere får tilbagefald, gives en ny behandling med IVIG. Hos patienter, som ikke responderer på første IVIG behandling, kan en ny behandling forsøges, men der er ikke evidens for effekt. American Academy of Neurology (AAN) s anbefaling fra 2013 konkluderer ligeledes, at IVIG er ligeværdigt med plasmaferese (17). EFNS og AAN anbefaler ikke behandling med plasmaferese efterfulgt af IVIG, da der ikke er dokumenteret yderligere effekt (16,17). Bivirkninger Bivirkningsprofilerne for IVIG er sammenlignelige i henhold til produktresuméerne. Generelt er der få bivirkninger ved brug af immunglobulin. De almindelige bivirkninger ved behandling med immunglobulin i høje doser er hovedpine, kvalme, kulderystelser og andre influenzalignende symptomer. Sjældnere bivirkninger som hæmolyse og anæmi kan opstå. Der findes ikke signifikant forskel i hyppighed af bivirkninger ved IVIG versus plasmaferese, men tendensen er, at der er færre bivirkninger ved IVIG. Et studie viser, at forekomsten af multiple komplikationer er signifikant mindre ved IVIG (14). 5.2 Værdier og præferencer På baggrund af ovenstående litteraturgennemgang konkluderer fagudvalget, at immunglobulin er evidensbaseret behandling ved GBS. Immunglobulinbehandling er effektmæssigt på linje med plasmaferese. Bivirkninger ved plasmaferese samt det mere omfattende set-up i forhold til immunglobulin gør, at fagudvalget anbefaler immunglobulin som 1. valgsbehandling. 5.3 Compliance/convenience Der stilles ikke specielle forhold omkring compliance ved behandling, da denne er akut og altid foretages under indlæggelse. 5.4 Patientsikkerhed, herunder lægemiddelhåndtering Ved GBS gives kun intravenøs behandling under hospitalsindlæggelse. IVIG adskiller sig i et vist omfang, da der er forskellige opbevaringsbetingelser for de markedsførte IVIG. Et enkelt lægemiddel har forskellige opbevaringsbetingelser afhængig af styrke. De forskellige opbevaringsbetingelser kan øge risikoen for forkert opbevaring og dermed påvirke patientsikkerheden. Infusionshastighederne varierer for de markedsførte IVIG og øger risikoen for fejl og forvekslinger. Til IVIG anvendes enten dråbetæller eller infusionspumpe. Der er ikke krav til valg af infusionspumpe i forhold til de markedsførte IVIG. Det kan være nødvendigt at individualisere dosering for hver enkelt patient afhængig af det farmakokinetiske og kliniske respons. IVIG er biologiske lægemidler, og der kan derfor være forskelle mellem batchnumre indenfor samme lægemiddel. 5.5 Konklusion vedr. lægemidlerne Fagudvalget konkluderer på baggrund af den gennemgåede litteratur at immunglobulin er evidensbaseret og en anbefalet behandling ved GBS. Effektmæssigt er IVIG at sammenligne med plasmaferese, men med hensyn til tilgængelighed og bivirkninger er IVIG at foretrække i forhold til plasmaferese (16). Baggrundsnotat Side 5 af 10
6 På baggrund af resultaterne omkring effekt og bivirkninger finder Fagudvalget ikke belæg for at differentiere mellem injektionsvæskerne fra de forskellige producenter. 6 Sammenligningsgrundlag Placeringen af lægemidler og konkrete produkter på lægemiddelrekommandationen vil bero på de rammekontrakter, som indgås på grundlag af Amgros udbud. Fagudvalget henstiller til, at udbuddet tager højde for de faktorer, der er af betydning for compliance. IVIG ligestilles 1 g : 1 g. 7 Behandlingskriterier Generelt er de anbefalede behandlingskriterier ved GBS, at IVIG opstartes, når patientens sygdom gør, at gangfunktion uden hjælpemidler ikke længere er mulig. Dette kriterium er sat i de studier, som har dokumenteret effekten af IVIG, hvorfor det er også er blevet standard i klinikken. 8 Monitorering af effekten Effekten monitoreres ved daglig vurdering af muskelstyrke og respiration. Sidstnævnte er essentiel, da sygdommen ofte rammer respirationsmuskulaturen, hvilket kan nødvendiggøre støtte af ventilation i form af respirator eller non-invasiv ventilationsstøtte. Symptomerne kan forventes at nå maksimum 4 uger efter symptomdebut for herefter at bedres (18). 9 Skiftekriterier Kriterier for at skifte behandling mellem IVIG præparaterne vurderes af den enkelte læge og baseres på respons og bivirkninger. Som hovedregel vælges det præparat, som er 1. valg i henhold til behandlingsvejledningen. Oplever patienten ikke respons på behandlingen eller uacceptable bivirkninger, kan præparatskift forsøges. 10 Seponeringskriterier/Behandlingsvarighed Der er kun evidens for IVIG behandling ved GBS ved en behandlingssession på 2 g/kg legemsvægt givet over 5 dage. Klinisk praksis er, at der ofte forsøges en ny behandling efter uger, både hos patienter, der har responderet på IVIG, men eventuelt også på dem, der ikke har. Der findes ikke evidens for, at en gentagelse af behandling hos patienter, der ikke havde effekt i første forsøg, skulle være gavnligt. Gentagelse af IVIG hos responder(s) anbefales af AAN (17). Sygdomsforløbet er ofte langvarigt med rehabiliteringsforløb, men behandlingsvarighed med IVIG og/eller plasmaferese er kortvarig (5-7 dage). Der er ikke evidens for, at neurologisk status ved slutningen af rehabiliteringsforløbet påvirkes af IVIG eller plasmaferese. Baggrundsnotat Side 6 af 10
7 11 Algoritme IVIG 2 g/kg legemsvægt givet over 5 dage eller plasmaferese. Indikation for gentagelse af behandling såfremt der opstår tilbagefald efter initialt klinisk respons. Der er ingen evidens for plasmaferese efterfulgt af IVIG, da der ikke er fundet additiv effekt. IVIG er anbefalet som 1. valg hos børn. Præparat Dosering* Varighed IVIG 2 g/kg legemsvægt fordelt over 5 dage** Engangsbehandling Kan gentages, såfremt der opstår tilbagefald *) Dosis og administrationshyppighed tilpasses pakningsstørrelser således, at der aldrig kasseres immunglobulin. ** Eller plasmaferese 12 Monitorering af lægemiddelforbruget Behandlingen foregår på regionale neurologiske afdelinger eller intensive afdelinger knyttet hertil. Fagudvalget anbefaler, at forbruget af immunglobulin til GBS monitoreres via disse afdelinger. Dette kan gøres via de elektroniske medicineringssystemer med identifikation af den enkelte patient, der har modtaget behandling. Hvis det ikke er muligt at identificere patienterne via disse, kan identifikation via diagnosekoder eller journalaudits benyttes. Fagudvalget forestiller sig, at indførelsen af Fælles Medicinkort (FMK) vil muliggøre monitorering på individniveau idet humant immunglobulin til substitution vanligvis ordineres via hospitalsambulatorium. Dette vil kræve FMK adgang på CPR- og diagnoseniveau for monitor. 13 Revurderingskriterier Fagudvalget anbefaler, at kriterier for revurdering er, såfremt der kommer ny dokumentation, som sammenligner forskellige lægemidler, og deraf fremhæver et lægemiddel med færre bivirkninger eller som værende signifikant bedre effektmæssigt. Desuden skal der foretages revurdering af indikation for behandling med immunglobuliner, såfremt der fremkommer ny dokumentation, som påviser signifikant bedre effekt af et behandlingsalternativ sammenlignet med immunglobulin, på de ovenfor nævnte parametre. Baggrundsnotat Side 7 af 10
8 14 Referencer (1) van Doorn PA, Ruts L, Jacobs BC. Clinical features, pathogenesis, and treatment of Guillain-Barre syndrome. Lancet Neurol 2008 Oct;7(10): (2) Hughes RA, Cornblath DR. Guillain-Barre syndrome. Lancet 2005 Nov 5;366(9497): (3) Gurses N, Uysal S, Cetinkaya F, Islek I, Kalayci AG. Intravenous immunoglobulin treatment in children with Guillain-Barre syndrome. Scand J Infect Dis 1995;27(3): (4) Wang R, Feng A, Sun W, Wen Z. Intravenous immunoglobulin therapy in children with Guillain-Barré syndrome. Journal of Applied Clinical Pediatrics 2001;16(4):223. (5) Korinthenberg R, Schessl J, Kirschner J, Monting JS. Intravenously administered immunoglobulin in the treatment of childhood Guillain-Barre syndrome: a randomized trial. Pediatrics 2005 Jul;116(1):8-14. (6) van der Meche FG, Schmitz PI. A randomized trial comparing intravenous immune globulin and plasma exchange in Guillain-Barre syndrome. Dutch Guillain-Barre Study Group. N Engl J Med 1992 Apr 23;326(17): (7) Bril V, Ilse WK, Pearce R, Dhanani A, Sutton D, Kong K. Pilot trial of immunoglobulin versus plasma exchange in patients with Guillain-Barre syndrome. Neurology 1996 Jan;46(1): (8) PSGBS Study Group. Randomised trial of plasma exchange, intravenous immunoglobulin, and combined treatments in Guillain-Barre syndrome. Plasma Exchange/Sandoglobulin Guillain-Barre Syndrome Trial Group. Lancet 1997 Jan 25;349(9047): (9) Nomura K, Hamaguchi K, Hosokowa T, Hattori T, Satou T, Mannen T. A randomized controlled trial comparing intravenous immunoglobulin and plasmapharesis in Guillain-Barré syndrome. Neurological Therapeutics 2001;18(1):69. (10) Diener HC, Haupt WF, Kloss TM, Rosenow F, Philipp T, Koeppen S, et al. A preliminary, randomized, multicenter study comparing intravenous immunoglobulin, plasma exchange, and immune adsorption in Guillain-Barre syndrome. Eur Neurol 2001;46(2): (11) Haupt WF, Birkmann C, van der Ven C, Pawlik G. Apheresis and selective adsorption plus immunoglobulin treatment in Guillain-Barre syndrome. Ther Apher 2000 Jun;4(3): (12) Korinthenberg R, Schessl J, Kirschner J. Prospective multicentre study on treatment of Guillain-Barré syndrome with high-dose immunoglobulins. Neuromuscul.Disord. 2002;12:274. (13) Raphael JC, Chevret S, Harboun M, Jars-Guincestre MC, French Guillain-Barre Syndrome Cooperative Group. Intravenous immune globulins in patients with Guillain-Barre syndrome and contraindications to plasma exchange: 3 days versus 6 days. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2001 Aug;71(2): (14) Hughes RA, Swan AV, van Doorn PA. Intravenous immunoglobulin for Guillain-Barre syndrome. Cochrane Database Syst Rev 2012 Jul 11;7:CD Baggrundsnotat Side 8 af 10
9 (15) Hughes RA, Pritchard J, Hadden RD. Pharmacological treatment other than corticosteroids, intravenous immunoglobulin and plasma exchange for Guillain-Barre syndrome. Cochrane Database Syst Rev 2013 Feb 28;2:CD (16) Elovaara I, Apostolski S, van Doorn P, Gilhus NE, Hietaharju A, Honkaniemi J, et al. EFNS guidelines for the use of intravenous immunoglobulin in treatment of neurological diseases: EFNS task force on the use of intravenous immunoglobulin in treatment of neurological diseases. Eur J Neurol 2008 Sep;15(9): (17) Patwa HS, Chaudhry V, Katzberg H, Rae-Grant AD, So YT. Evidence-based guideline: intravenous immunoglobulin in the treatment of neuromuscular disorders: report of the Therapeutics and Technology Assessment Subcommittee of the American Academy of Neurology. Neurology 2012 Mar 27;78(13): (18) van Doorn PA, Kuitwaard K, Walgaard C, van Koningsveld R, Ruts L, Jacobs BC. IVIG treatment and prognosis in Guillain-Barre syndrome. J Clin Immunol 2010 May;30 Suppl 1:S74-8. Baggrundsnotat Side 9 af 10
10 Formand Flemming Winther Bach, Klinisk Professor, Overlæge, dr. med. Udpeget af Dansk Neurologisk Selskab Næstformand Torben Plesner, Professor, overlæge, dr. med. Udpeget af Dansk Hæmatologisk Selskab Carsten Heilmann, Overlæge, dr. Med Udpeget af Region Hovedstaden / Dansk Pædiatrisk Selskab Klas Raaschou-Jensen, Overlæge Udpeget af Region Sjælland Niels Fisker, Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Udpeget af Region Syddanmark Carsten Schade Larsen, Overlæge, lektor, dr. med. Udpeget af Region Midtjylland Henrik Ib Nielsen, Ledende overlæge, professor, dr.med. Udpeget af Region Nordjylland Terese Katzenstein, Overlæge, dr. med., ph.d. Udpeget af Dansk Selskab for Infektionsmedicin Eva Aggerholm Sædder, Overlæge Udpeget af Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi (DSKF) Susanne Weng Rømer, cand. Pharm. Udpeget af Dansk Selskab for Sygehusapoteksledelsen (DSS) Lars Høj Markvardsen, Læge, ph.d. studerende Inviteret af formanden Ændringslog: Version: Dato: Ændring: 1.0 Baggrundsnotat Side 10 af 10
Behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation: Immunmodulerende behandling med immunglobuliner
: Immunmodulerende behandling med immunglobuliner Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 9. november 2017. Medicinrådet har ikke taget stilling til det kliniske grundlag udarbejdet af
Læs mereImmunglobulinsubstitution
: Immunglobulinsubstitution Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene udarbejder forslag til baggrundsnotater
Læs mereBehandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation. Immunmodulerende behandling med immunglobuliner
: Immunmodulerende behandling med immunglobuliner Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene udarbejder
Læs mereBehandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation: Immunglobulinsubstitution
: Immunglobulinsubstitution Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 9. november 2017. Medicinrådet har ikke taget stilling til det kliniske grundlag udarbejdet af RADS, men alene godkendt,
Læs mereBaggrundsnotat for immunmodulerende behandling af Kawasaki sygdom med immunglobuliner
Baggrundsnotat for immunmodulerende behandling af Kawasaki sygdom med immunglobuliner Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer
Læs mereBehandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme
Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mereImmunmodulerende behandling af Kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP) og Multifokal motorisk neuropati (MMN)
Baggrundsnotat for immunmodulerende behandling af Kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP) og Multifokal motorisk neuropati (MMN) med immunglobuliner Fagudvalg under Rådet for Anvendelse
Læs mereBehandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion
Behandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs mereHistorisk. A (J05 AF) B (J05AF) C (J05AG el. J05AE el. J05AX) efavirenz eller. eller lamivudin
Behandlingsvejledning for terapiområde HIV, AIDS Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene udarbejder
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med myelomatose
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer
Læs mereBehandlingsvejledning for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer
Behandlingsvejledning for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende
Læs mereBaggrundsnotat for immunmodulerende behandling af Immun thrombocytopeni (ITP) med immunglobuliner
Baggrundsnotat for immunmodulerende behandling af Immun thrombocytopeni (ITP) med immunglobuliner Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereBehandlingsvejledning for behandling af patienter med myelomatose
Behandlingsvejledning for behandling af patienter med myelomatose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc
Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med Myelomatose
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med Myelomatose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereMedicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. juni 2017.
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med myelomatose Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. juni 2017. Medicinrådet har ikke taget stilling
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for anti-her2 behandling af brystkræft
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for anti-her2 behandling af brystkræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der
Læs mereBehandlingsvejledning for behandling af patienter med Myelomatose
Behandlingsvejledning for behandling af patienter med Myelomatose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs mereHistorisk. Konklusion vedr. lægemidlerne. RADS Behandlingsvejledning for anti-her2 behandling af brystkræft Side 1 af 6
Behandlingsvejledning for anti-her2 behandling af brystkræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med myelomatose
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med myelomatose Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. februar 2018. Medicinrådet har ikke taget
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk 1. og 2. linjebehandling af patienter med metastaserende kolorektalkræft
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk 1. og 2. linjebehandling af patienter med metastaserende kolorektalkræft Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 28.
Læs mereBehandlingsvejledning for metastaserende malignt melanom
Behandlingsvejledning for metastaserende malignt melanom Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene udarbejder
Læs mereBehandlingsvejledning for behandlingsnaive patienter med HIV/AIDS
Behandlingsvejledning for behandlingsnaive patienter med HIV/AIDS Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger for infektionsmedicin, der af Sundhedsstyrelsen er klassificeret til behandling af HIV/AIDS RADS Fagudvalget
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft
Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet.
Læs mereSammenligningsgrundlag for biologisk behandling af Reumatoid Artritis
Sammenligningsgrundlag for biologisk behandling af Reumatoid Artritis Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af RADS Reumatologiske afdelinger Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker Fagudvalg for biologisk behandling
Læs mereRADS Behandlingsvejledning: 2. generations immunmodulerende behandling af psoriasis og psoriasisartropati Side 1 af 6
Behandlingsvejledning for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis (Tidligere kaldt biologisk behandling af dermatologiske lidelser) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af
Læs mereBaggrundsnotat for immunglobulinsubstitution til patienter med Sekundære immundefekter
Baggrundsnotat for immunglobulinsubstitution til patienter med Sekundære immundefekter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne,
Læs mereMedicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 13. september 2018.
Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for anvendelse af granulocytstimulerende vækstfaktor (G-CSF) ved mobilisering af stamceller til perifært blod Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereLars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa
Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige
Læs mereRådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Gældende fra 28. september 2016 Version: 3.1 Dok.nr: Offentliggjort: November 2016
Behandlingsvejledning for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis (Tidligere kaldt biologisk behandling af dermatologiske lidelser) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af
Læs mereBehandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft
Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 3. maj 2017. Medicinrådet har ikke
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor
Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer
Læs mereElektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.
Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The
Læs mereBehandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter
Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 12. december 2018. Medicinrådet har
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk 1. og 2. linje behandling til patienter med metastaserende kolorektalcancer
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk 1. og 2. linje behandling til patienter med metastaserende kolorektalcancer Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin,
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereBehandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande
Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mereBehandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af ikke-småcellet lungecancer (NSCLC) i stadium IV
Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af ikke-småcellet lungecancer (NSCLC) i stadium IV Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 29. marts 2017.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereBehandlingsvejledning for biologisk behandling af reumatoid artritis (RA)
Behandlingsvejledning for biologisk behandling af reumatoid artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der
Læs mereUDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG
UDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG BIOLOGISKE LÆGEMIDLER TIL SVÆR EOSINOFIL ASTMA 2. VURDERING Camilla Munk Mikkelsen Jeannette Bundgaard Bach Lianna Geertsen AMGROS 17. maj 2018 INDHOLD Omkostninger forbundet
Læs mereBehandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor
for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 28. august 2019. Medicinrådet har ikke taget stilling til det kliniske grundlag
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende
Læs mereBehandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA)
Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis C infektion Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande
Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning
Læs mere1. Baggrund Danske Regioners bestyrelse har den 4. februar 2016 besluttet en ny medicinmodel. Hovedprincipperne beskrives nedenfor.
N O T A T 05-02-2015 Sagsnr. 15/1370 Dok.nr. 7114/16 Ny model for vurdering af lægemidler 1. Baggrund Danske Regioners bestyrelse har den 4. februar 2016 besluttet en ny medicinmodel. Hovedprincipperne
Læs mereBehandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne
Behandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den
Læs mereHistorisk. Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne
Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. juni 2017. Medicinrådet har ikke taget stilling
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk behandling af ikke-småcellet lungecancer (NSCLC) i stadium IV
Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af ikke-småcellet lungecancer (NSCLC) i stadium IV Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereBehandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af aksiale spondylartropatier (aspa)
Behandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af aksiale spondylartropatier (aspa) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne,
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. juni 2017. Medicinrådet har ikke taget stilling
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereSupplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereMedicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for biologiske lægemidler til svær astma
Medicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for biologiske lægemidler til svær astma - valg mellem lægemidler August 2018 Medicinrådets lægemiddelrekommandation for
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis C infektion
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis C Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for immunosuppressiva ved allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for immunosuppressiva ved allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne,
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereBehandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc
Behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er
Læs mereALS og Respiration. At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra
ALS og Respiration At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra Hjemme respirator behandling Polio epidemien 1952 Anæstesiologer var dengang ansvarlige for den respiratoriske behandling. Respirationscenter
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereBristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention
Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital
Læs mereAfgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).
København, den 23. marts 2016 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem
Læs mereLægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af attakvis multipel sklerose
Lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af attakvis multipel sklerose Medicinrådet har anbefalet ocrelizumab (Ocrevus) som mulig standardbehandling af attakvis multipel sklerose (bilag
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. februar 2018. Medicinrådet har ikke taget stilling
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mere17-04-2012. Dagens hovedbudskaber. Amgros vision og mission. Kort om Amgros I/S. Lægemiddelomsætningen i Amgros (millioner kr.)
Dagens hovedbudskaber Kvartalsrapporter og RADS monitorering fra AMGROS hvor kommer data fra og bruges de? Vi kan skabe overblikket i data Vi kan sammenligne data på tværs af regioner Vi leverer data og
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for immunosuppressiva ved allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for immunosuppressiva ved allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 19. juni 2019.
Læs mereBaggrundsnotat for behandling af retinal veneokklusion
Baggrundsnotat for behandling af retinal veneokklusion Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene udarbejder
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereGeografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS)
Geografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS) Til alle patienter som har deltaget i IGOS studiet og andre som interesserer sig for Guillain Barre Syndrom (GBS). Jeg kan med glæde meddele, at de første
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereProjektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige
Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Resume Der findes knapt 1.000 mennesker i Danmark, som er diagnosticeret med en blødersygdom. En
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mere