At-VEJLEDNING. Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Transkript

1 At-VEJLEDNING F.5.2 April 2002 Sundhedsfremme på arbejdspladsen Vejledning om virksomhedernes arbejde med sundhedsfremme med henblik på at erhverve arbejdsmiljøcertifikat

2 2 Denne vejledning er en af flere At-vejledninger, der vejleder virksomhederne om, hvordan de kan opfylde kravene til opnåelse af arbejdsmiljøcertifikat, som de er fastlagt i lov om tilskud til arbejdsmiljøafgift til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Der er indtil videre udgivet tre vejledninger til virksomhederne om arbejdsmiljøcertifikat: 1. Vejledning om arbejdsmiljøcertifikat 2. Vejledning om sundhedsfremme på arbejdspladsen 3. Vejledning om det rummelige arbejdsmarked. Vejledningen er ikke bindende for virksomheder, inspektions- og certificeringsorganer eller andre, men bygger på de regler, der ligger til grund for opnåelse af arbejdsmiljøcertifikat. Vejledningen og eksemplerne kan således bruges til at give et billede af, hvad der skal til for at opnå arbejdsmiljøcertifikat. At-vejledningerne kan fås ved henvendelse til Arbejdstilsynet eller på Arbejdstilsynets hjemmeside på adressen

3 3 Indhold 1. Arbejdsmiljøcertifikat Sundhedsfremme på arbejdspladsen Arbejdsmiljøcertifikat og krav til sundhedsfremme på arbejdspladsen Indholdsmæssige krav til at opnå arbejdsmiljøcertifikat Metodekrav til at opnå arbejdsmiljøcertifikat Beslutning Form Inddragelse af de ansatte Dokumentation, herunder af resultater Offentliggørelse Eksempler på sundhedsfremme på arbejdspladsen

4 4 At-vejledningen oplyser om krav til virksomhedernes arbejde med sundhedsfremme i forbindelse med at erhverve arbejdsmiljøcertifikat. Vejledningen giver også konkrete eksempler på sundhedsfremmeaktiviteter. Eksemplerne er hverken udtømmende eller dækkende for de initiativer, som virksomhederne kan sætte i gang inden for området sundhedsfremme. Formålet med vejledningen er at informere virksomhederne om betingelserne for at opnå et certifikat i relation til sundhedsfremme. Vejledningen kan også bruges af de akkrediterede inspektions- og certificeringsorganer, når de skal vurdere, om virksomhederne opfylder kravene for at få udstedt et certifikat. Der er i vejledningen lagt vægt på at beskrive de krav, en virksomhed skal leve op til for at opnå et arbejdsmiljøcertifikat. Vejledningen beskriver krav til indhold og metode for den beslutning, som virksomheden skal have truffet vedrørende sundhedsfremme. Omfanget af beslutningen afhænger af, om virksomheden har pligt til at oprette sikkerhedsudvalg eller ej. 1. Arbejdsmiljøcertifikat Virksomheder kan opnå arbejdsmiljøcertifikat på to forskellige måder: Gennem akkrediteret certificering Gennem akkrediteret inspektion. Virksomheden kan opnå certifikat, der dækker den samlede virksomhed eller én eller flere produktionsenheder. Virksomheden skal opfylde følgende krav, uanset om den ønsker at opnå arbejdsmiljøcertifikat gennem akkrediteret certificering eller akkrediteret inspektion: Virksomhedens materielle arbejdsmiljø skal leve op til arbejdsmiljølovgivningens krav på væsentlige områder Virksomhedens egenindsats på arbejdsmiljøområdet skal være på et højt niveau Virksomheden skal have truffet beslutning om, hvordan den vil arbejde for et rummeligt arbejdsmarked Virksomheden skal have truffet beslutning om, hvordan den vil arbejde for sundhedsfremme Virksomheden skal kunne dokumentere, at kravene er opfyldt. Ved certificering skal opfyldelsen af kravene være integreret i et ledelsessystem. For opfyldelse af de øvrige krav henvises til At-vejledning om arbejdsmiljøcertifikat og At-vejledning om det rummelige arbejdsmarked.

5 5 Virksomheden skal under alle omstændigheder opfylde kravene til det materielle arbejdsmiljø. Det vil sige, at de faktiske arbejdsmiljøforhold på virksomheden og en væsentlig del af kravene til virksomhedens egenindsats herunder arbejdspladsvurdering og udarbejdelse af brugsanvisninger skal være opfyldt, uanset om virksomheden ønsker certifikat eller ej. Virksomheden skal endvidere have truffet beslutning om, hvordan den vil arbejde for sundhedsfremme og et rummeligt arbejdsmarked. Kravet om sundhedsfremme ligger ud over arbejdsmiljøloven og indgår i betingelserne for at opnå certifikat på grund af ønsket om at gøre arbejdspladsen til et forum for sundhedsfremme. Virksomhederne kan være med til at forbedre de ansattes sundheds- og helbredsforhold ved at kombinere indsatsen for et bedre arbejdsmiljø med initiativer, der er rettet mod en sundere livsstil og øget trivsel. 2. Sundhedsfremme på arbejdspladsen En sundhedsfremmende arbejdsplads er en arbejdsplads, der arbejder for at fremme sundheden blandt de ansatte. Følgende definition stammer fra EUlandenes Luxembourg-deklaration: Sundhedsfremme på arbejdspladsen er den kombinerede effekt af arbejdsgiveres, arbejdstageres og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende befolkning. Sundhed forstås her bredere end blot fravær af sygdom. Sundhedsfremme drejer sig ikke kun om at undgå sygdom, men om at forbedre sundheden ved at sætte en proces i gang. Sundhedsfremme på arbejdspladsen kan udbredes ved at formidle viden fx gennem debatmøder, pjecer og udstillinger vedtage politikker og ved tilbud, der hjælper den enkelte med at ændre sundhedsvaner. Arbejdspladsen kan have stor indflydelse på de ansattes sundhedstilstand. Arbejdslivet kan øge de ansattes personlige ressourcer og velbefindende eller medføre forringet psykisk og fysisk funktionsevne på grund af et belastende arbejdsmiljø. Arbejdspladsen er også med til at påvirke de ansattes vaner og normer i forhold til sundhed. Sundhedsfremme på arbejdspladsen handler derfor både om at forbedre arbejdsmiljøet og om at skabe rammer, som gør det nemmere at træffe sunde valg både på og uden for arbejdet. Ansvaret for de ansattes sundhed hviler både på arbejdspladsen og på den enkelte ansatte. De fleste tilbringer mange timer om dagen på en arbejdsplads, hvor samværet med kolleger er med til at forme vaner og holdninger også når det drejer sig om sundhed. Her kan man finde fælles fodslag til at ændre vaner, der påvirker sundheden. Fx er det nemmere at dyrke motion eller at holde op med at ryge, hvis man kan støtte sig til andre, der gør det samme.

6 6 Traditionelt skelnes der skarpt mellem arbejdsmiljø og livsstil. Men springet fra arbejdsmiljø til livsstil behøver ikke at være så stort. Mange mennesker har fx et stillesiddende arbejde og får måske heller ikke rørt sig ret meget i fritiden. På den måde bliver påvirkningerne fra arbejdsmiljø og livsstil ens. Et mere aktivt liv på arbejdet, i fritiden eller begge dele kan blive en stor sundhedsmæssig gevinst. Et andet eksempel er, når sikkerhedsorganisationen som led i arbejdsmiljøarbejdet har forbedret indeklimaet med bedre ventilation. Så er det nærliggende at tage skridtet videre til sundhedsfremme ved fx at udarbejde en rygepolitik, der også omfatter organiserede rygestoptilbud på arbejdspladsen. Eller i forlængelse af arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø at sætte medarbejdernes trivsel og det udviklende arbejde på dagsordenen. Ligesom en fornuftig alkoholpolitik i dag er en naturlig ting på mange arbejdspladser, kan en bevidst holdning til rygning, motion, sund mad og stress være med til at skabe en sundere ramme for de ansatte. 3. Arbejdsmiljøcertifikat og krav til sundhedsfremme på arbejdspladsen Virksomheden skal opfylde delkravet om sundhedsfremme for at kunne erhverve et arbejdsmiljøcertifikat. Delkravet lyder som følger: Virksomheden eller produktionsenheden skal under medvirken af de ansatte eller deres repræsentanter have besluttet, hvordan den konkret vil arbejde for sundhedsfremme på arbejdspladsen. Beslutningen skal være skriftlig. For virksomheder eller produktionsenheder med sikkerhedsudvalg skal beslutningen indeholde mål, handlingsplan og retningslinjer for opfølgning af handlingsplanen. Virksomheden eller produktionsenheden skal dokumentere indsatsen for at opfylde kravet om sundhedsfremme. Virksomheden skal tillige skriftligt dokumentere eventuelle resultater af den indsats, som virksomheden eller produktionsenheden har iværksat vedrørende sundhedsfremme. Virksomheden eller produktionsenheden skal dokumentere, at de ansatte har været inddraget i arbejdet. Dokumentationen skal være offentligt tilgængelig.

7 7 Kravene til virksomhedernes arbejde med sundhedsfremme er de samme, uanset om arbejdsmiljøcertifikatet skal opnås ved akkrediteret inspektion eller ved akkrediteret certificering Indholdsmæssige krav til at opnå arbejdsmiljøcertifikat Virksomheden skal arbejde med sundhedsfremme. Det betyder, at der skal iværksættes initiativer eller aktiviteter for sundhedsfremme på arbejdspladsen. Det er vigtigt at pointere, at der ikke er nogen specifikke indholdsmæssige krav om, at virksomheder skal iværksætte bestemte initiativer på sundhedsfremmeområdet. De initiativer, der iværksættes, skal dog ligge ud over de krav, der skal være opfyldt for at overholde lovgivningen. Der er derfor ikke tale om sundhedsfremmende initiativer, hvis en virksomhed fx indfører rygeforbud i kantinen eller opdeler den i ryger- og ikkeryger-afdelinger. Virksomheden efterlever i så fald blot arbejdsmiljølovgivningens regler om spisepladser. I eksemplet skal virksomheden gøre andet og mere end at sikre ren luft i fx kantinen, hvis der skal være tale om et sundhedsfremmeinitiativ. Flere virksomheder har fx indført en rygepolitik, der fortæller, om der må ryges og hvis det er tilfældet hvor der må ryges. Rygepolitikken fungerer samtidig som en støtte for de ansatte, der gerne vil holde op med at ryge Metodekrav til at opnå arbejdsmiljøcertifikat Virksomheden skal for at opnå arbejdsmiljøcertifikat opfylde en række metodekrav. Metodekravene vedrører beslutning, form, inddragelse af de ansatte, dokumentation, resultater og offentliggørelse Beslutning Virksomheden skal på det tidspunkt, hvor den ønsker at erhverve certifikat, have truffet en beslutning med et sådant indhold, at man kan udlede, hvilke initiativer virksomheden konkret vil gennemføre for at arbejde med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Det vil sige, at virksomheden både skal have besluttet, at den vil arbejde med sundhedsfremme, og have besluttet, hvad den vil arbejde med. Der skal være truffet beslutning om, hvad man vil gøre på den enkelte virksomhed for at forbedre sundhed og velbefindende. Beslutningen kan fx gå ud på, at man vil indføre sund mad i kantinen, at man vil indføre ryge-stop-tilbud, at man vil oprette motionshold eller indføre tagtrappen-kampagner. Man kan også beslutte sig for at arbejde med de ansattes behov og motivation, hvis sidstnævnte mangler.

8 8 Der stilles ikke krav om, at virksomheden skal have gennemført de konkrete initiativer, man har besluttet sig for, første gang virksomheden ønsker at erhverve certifikat. Det er altså ikke et krav, at der er gennemført konkrete initiativer eller tiltag for at indføre sundhedsfremme på arbejdspladsen, men der skal være truffet en beslutning om, hvilke initiativer man vil iværksætte på virksomheden. Næste gang virksomheden ønsker at erhverve et certifikat, stilles der imidlertid krav om, at virksomheden skal have gennemført de konkrete initiativer, man har besluttet sig for. Råd og vejledning i forbindelse med sundhedsfremme kan fås hos eksterne konsulenter, fx bedriftssundhedstjenesten (BST) og amternes forebyggelsesenheder. De har ofte stor erfaring med at arbejde systematisk med sundhedsfremme lige fra at kortlægge de ansattes behov til at udarbejde handlingsplaner og få initiativer i gang på arbejdspladsen Form Beslutningen om sundhedsfremme skal være skriftlig. For virksomheder eller produktionsenheder, som har pligt til at oprette sikkerhedsudvalg, stilles der yderligere krav til beslutningens form. Beslutningen skal indeholde mål, handlingsplan og retningslinjer for, hvordan man vil følge op på handlingsplanen. En virksomhed har pligt til at oprette sikkerhedsudvalg, når der er 20 ansatte eller derover. For virksomheder eller produktionsenheder uden pligt til at oprette sikkerhedsudvalg stilles der ingen særlige formkrav, ud over at beslutningen skal være skriftlig. Beslutningen kan derfor være af mindre omfang, idet den ikke behøver at indeholde mål, handlingsplan og retningslinjer for, hvordan man vil følge op på handlingsplanen. Det vil sige, at der ved formkravene skelnes mellem virksomheder af forskellig størrelse. Indholdet af de mål, som virksomheden opstiller, afhænger og fastsættes af arbejdspladsen. Det er centralt i alt arbejde med sundhedsfremme på arbejdspladsen, at de initiativer, der sættes i gang, afspejler de ansattes behov. Det vil derfor være naturligt for en større virksomhed at begynde med at kortlægge de ansattes interesse (behov og motivation) for at deltage i sundhedsfremmeaktiviteter, så man kan opstille relevante mål. Man kan fx vælge at benytte værktøjerne Personlig sundhedsprofil eller Arbejdspladsens sundhedsprofil i en kortlægning. Kortlægninger af denne karakter vil normalt kræve ekstern bistand fra fx BST eller amternes forebyggelsesenheder. Kortlægningen kan også integreres i den

9 9 kortlægning af arbejdsmiljøet, som virksomheden foretager som en del af APV-arbejdet. Under alle omstændigheder skal kortlægningen ske med respekt for den enkelte ansattes rettigheder og personlige integritet. En personlig sundhedsprofil er et tilbud til medarbejderne om en samtale med en ekstern konsulent om egen sundhed og trivsel. Arbejdspladsen får bagefter en skriftlig, anonym tilbagemelding om, hvilke tiltag arbejdspladsen kan iværksætte for at forbedre livsstilen og arbejdsmiljøet. En sundhedsprofil for arbejdspladsen er en anonym spørgeskemaundersøgelse, der kortlægger, hvor sund arbejdspladsen er. Undersøgelsen omfatter både livsstil og det fysiske/psykiske arbejdsmiljø. Sundhedsfremme vil ofte være forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads, også selv om det er det samme emne, man arbejder med. Flere arbejdspladser kan fx tage det stillesiddende liv op som en del af deres sundhedsfremme. På én arbejdsplads får de ansatte fx tilbud om motion i arbejdstiden kombineret med, at deres rutiner ændres, så de rører sig mere. På en anden arbejdsplads bliver der fx lavet cykelskur og cykel-på-arbejdet-grupper. Konkrete sundhedsfremmeinitiativer på en stor virksomhed behøver ikke at adskille sig meget fra de samme initiativer på små virksomheder. Den vigtigste forskel kan være den måde, man organiserer samarbejdet på. Dog vil en stor virksomhed ofte have bedre økonomiske muligheder for at gennemføre visse initiativer, end en lille virksomhed. Det vil ofte være relevant at sætte initiativer i gang, der kan motivere de ansatte til at deltage i sundhedsfremmeaktiviteter, enten før eller samtidig med at man kortlægger de ansattes behov og ønsker. Man kan fx iværksætte debatmøder eller formidlingsaktiviteter. Hvis en virksomhed må opgive at kortlægge de ansattes behov og motivation fx på grund af manglende interesse kan virksomheden i stedet opstille en plan for, hvordan der arbejdes med de barrierer, der eksisterer i virksomheden for at arbejde med sundhedsfremme Inddragelse af de ansatte Virksomheden skal på tidspunktet for erhvervelse af arbejdsmiljøcertifikat i samarbejde med de ansatte eller deres repræsentanter have besluttet, hvordan den vil arbejde for sundhedsfremme på arbejdspladsen. Det afhænger af arbejdspladsens kultur og traditioner, hvordan beslutningen om at arbejde med sundhedsfremme gribes an. Det er oplagt at involvere sikkerhedsorganisationen og samarbejdsudvalget, som begge er vant til at arbejde med arbejdspladsens problemstillinger. Sikkerhedsorganisationen arbejder i forvejen systematisk med arbejdspladsvurderingen (APV). Systematikken (kortlægning herunder afdækning af ønsker og behov prioritering, handlingsplan og opfølgning) egner sig også godt til at arbejde med sundhedsfremme.

10 10 Medarbejderne kan også inddrages via andre fora, hvor fx samtlige ansatte eller deres repræsentanter deltager Dokumentation, herunder af resultater Beslutningen om at arbejde med sundhedsfremme skal på tidspunktet for erhvervelse af arbejdsmiljøcertifikat kunne dokumenteres. Dokumentationen skal være skriftlig. Dokumentation for beslutning om og inddragelse af de ansatte kan foreligge på mange måder. Det kan fx være: Som del af en arbejdspladsvurdering (APV). Arbejdspladsvurderingen skal i forvejen være skriftlig og har en metodisk opbygning (handlingsplan, gennemførelse og opfølgning). Det vil derfor være naturligt for mange virksomheder at integrere sundhedsfremme i APV en, men det skal klart fremgå, hvori de særlige initiativer vedrørende sundhedsfremme består. APV en skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen og i mangel af en sådan af en repræsentant for de ansatte. Som selvstændig dokumentation. Der kan være tale om et selvstændigt dokument, der beskriver virksomhedens beslutning og konkrete initiativer vedrørende sundhedsfremme. Også her skal det kunne dokumenteres, fx ved en påtegning, at de ansatte eller deres repræsentanter har været inddraget. Som mødereferater. Beslutningen om at arbejde med sundhedsfremme kan fremgå af et mødereferat, fx fra et sikkerheds- eller samarbejdsudvalgsmøde eller fra andre relevante fora, hvor de ansatte eller deres repræsentanter deltager, fx morgenmøder. De besluttede initiativer kan også fremgå af referatet. Virksomheden skal også kunne dokumentere eventuelle resultater af sin indsats for arbejdet med sundhedsfremme. Det er op til virksomheden selv at afgøre, hvordan den vil dokumentere resultaterne af sin indsats. Resultaterne skal dog kunne dokumenteres skriftligt. Når det drejer sig om sundhedsfremme, vil resultaterne ofte være lig med gennemførelsen af de besluttede initiativer. Hvis man i en virksomhed beslutter sig for at indføre sund mad i kantinen, vil gennemførelsen af initiativet bestå i, at man tager de nødvendige tiltag, så der tilbydes sund mad i kantinen. Det vil sige, at der ikke stilles krav om, at de ansatte skal spise den sunde mad, for at man kan tale om et resultat. Da initiativerne/resultaterne vedrørende arbejdet med sundhedsfremme er kollektive, vil der oftest ikke være behov for anonymisering af resultaterne. Dokumentation for resultaterne af indsatsen forudsætter naturligvis, at der er nogle resultater.

11 11 Det vil sige, at resultaterne af indsatsen kan være af begrænset omfang, især første gang virksomheden ønsker at erhverve certifikat. Hvis virksomheden ikke har sat konkrete initiativer i værk, fx på grund af de ansattes manglende motivation, kan dokumentationen i første omgang handle om det, og om hvordan virksomheden når frem til den konklusion. Det forhold, at virksomheden ikke kan dokumentere nogen resultater, vil ikke i sig selv udelukke virksomheden fra at kunne erhverve certifikat, når virksomheden i øvrigt har truffet en beslutning om at arbejde med de ansattes behov og motivation. Ved generhvervelse af certifikat kræves det, at der er gennemført konkrete initiativer Offentliggørelse Det er et krav, at dokumentationen er offentligt tilgængelig i samlet form. Dette betyder, at dokumentationen for, at virksomheden lever op til kravene for at kunne erhverve et certifikat (herunder kravet om, at der skal være truffet en beslutning vedrørende sundhedsfremme på arbejdspladsen) skal være offentligt tilgængelig. Kravet om offentlighed skal sikre, at udenforstående kan få indblik i virksomhedens arbejdsmiljø mv. Udenforstående kan fx være personer, der ønsker at søge job i den pågældende virksomhed. Dokumentationen skal også give virksomheden grundlag for at profilere sig og dermed opnå anerkendelse fra omgivelserne. At dokumentationen skal være offentligt tilgængelig, betyder, at virksomheden skal være parat til at vise dokumentationen frem, hvis udenforstående ønsker at se den. Hvis virksomheden selv er interesseret i det, kan virksomheden vælge en mere offensiv linje og offentliggøre dokumentationen, fx på virksomhedens hjemmeside eller i lokalavisen. I forhold til sundhedsfremme på arbejdspladsen betyder det, at beslutningen om, hvilke initiativer man vil iværksætte (herunder et eventuelt mål, handlingsplan og opfølgning), inddragelse af de ansatte og eventuelle resultater skal kunne dokumenteres skriftligt og indgå i den samlede dokumentation. Hvis dokumentationen indeholder personfølsomme oplysninger eller andre oplysninger af fortrolig karakter, skal virksomheden anonymisere disse, inden dokumentationen gøres offentligt tilgængelig. 4. Eksempler på sundhedsfremme på arbejdspladsen Det er et krav, at der skal være taget beslutning om at arbejde med sundhedsfremme, hvis virksomheden skal opnå et arbejdsmiljøcertifikat. Beslutningen skal være truffet i samarbejde med de ansatte eller deres repræsentanter. Der

12 12 er ingen andre krav til sundhedsfremmeinitiativerne, end at de skal ligge ud over de krav, der i forvejen gælder ifølge arbejdsmiljøloven. Det vil sige, at der ikke er specifikke krav til indholdet af beslutningen. Afsnittet omfatter en række eksempler på, hvad sundhedsfremmeinitiativer kan indeholde. Der er tale om både tænkte og virkelige eksempler. Eksemplerne er ikke udtømmende for, hvordan der kan arbejdes med sundhedsfremme. Der henvises til flere eksempler i slutningen af vejledningen. Eksempel 1 Tøjbutikken Fikst tøj til smarte piger Fikst tøj til smarte piger er en tøjbutik med fire ansatte, hvoraf nogle er unge. Der er ingen sikkerhedsorganisation. På et personalemøde kom det frem, at flere ikke følte, at de havde overskud om morgenen til at smøre madpakke. Nogle spiste endda ikke morgenmad. De ansatte følte sig også tit for trætte til at lave ordentlig aftensmad, når de kom hjem fra arbejde. De ansatte mente selv, det var en ond cirkel: Jo dårligere og jo mere uregelmæssigt man spiser, desto mere træt er man, og desto mere træt man er, des mindre orker man at lave mad. De ansatte var enige om, at det er vigtigt at spise sundt og regelmæssigt. Det blev derfor besluttet, at man ville kontakte et cateringfirma og indføre en madordning, så der blev lavet god og sund mad til frokost. Første gang butikken søger et arbejdsmiljøcertifikat, kan den via et referat fra et frokost-/personalemøde dokumentere, at det i samarbejde med de ansatte er besluttet at arbejde med sundhedsfremme. Anden gang Fikst tøj til smarte piger ønsker at opnå certifikat, skal initiativet være gennemført, og dette krav kan fx dokumenteres via kontrakten med cateringfirmaet. Eksempel 2 Plejehjemmet i Bykøbing Plejehjemmet i Bykøbing har 17 ansatte. Plejehjemmet har en sikkerhedsorganisation, men intet sikkerhedsudvalg. Plejehjemmet har i en årrække arbejdet meget bevidst med arbejdsmiljøet på centeret. Ledelsen ønskede at erhverve et arbejdsmiljøcertifikat. Medarbejder-udvalget (MED) diskuterede, hvordan der kan arbejdes med sundhedsfremme, og besluttede at inddrage BST. BST gennemførte en række gruppeinterviews (i grupper på fire) for at afklare de ansattes ønsker og behov. Interviewene viste, at der var stor interesse for motion, og at mange ønskede et bedre socialt netværk på arbejdspladsen. Virksomheden besluttede derfor at igangsætte motionshold, der ud over selve motionen også skulle være med til at skabe et socialt netværk på arbejdspladsen. Gruppeinterviewene viste også, at mange af de ansatte oplevede, at indflydelse og udviklingsmuligheder i jobbet har meget stor betydning for deres trivsel og arbejdsglæde. Virksomheden havde allerede arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø og levede op til arbejdsmiljølovgivningens krav på området, men man besluttede at arbejde videre med spørgsmålet om, hvordan man kunne fremme trivsel og arbejdsglæde yderligere. Sundhedsfremmeaktiviteterne blev oplevet som en naturlig videreudvikling af arbejdsmiljøarbejdet. Virksomhe-

13 13 den besluttede, fremover at integrere aktiviteterne i arbejdspladsvurderingen, dog så det klart fremgik, hvori de særlige initiativer vedrørende sundhedsfremme bestod. Plejehjemmet kan, når det første gang søger om certifikat via referat fra møde i MED-udvalget og ved BST's bearbejdning af gruppeinterviewene dokumentere, at der er truffet beslutning om at arbejde med sundhedsfremme, og at de ansatte har været inddraget i beslutningen. Anden gang plejehjemmet ønsker at opnå certifikat, skal initiativerne (igangsættelse af motionsholdene) være gennemført. Eksempel 3 Andersens Maskinfabrik Andersens Maskinfabrik, der beskæftiger 75 ansatte og har sikkerhedsudvalg, har nogle år i træk deltaget med et par hold i Dansk Cykelunions Vi-cyklerpå-arbejde -kampagne. Virksomheden udlovede en 5-gears sportscykel til alle, der lod bilen stå og cyklede til og fra arbejde mere end 80 pct. af arbejdsdagene på et år. Cyklen blev stillet til rådighed for alle tilmeldte og kunne beholdes efter et år, hvis 80 pct.-reglen var opfyldt. Cykelprojektet vandt stor opbakning blandt de ansatte, både fordi det er sundt med mere motion, og fordi det ikke forurener miljøet. Udgifterne til benzin faldt selvfølgelig, og mange var enige om, at man var mere frisk, når man mødte om morgenen, end når man havde siddet og lumret i en varm bil. På Andersens Maskinfabrik har de haft ansatte med et højt alkoholforbrug. Virksomheden har derfor i samarbejde med de enkelte sikkerhedsgrupper formuleret en alkoholpolitik. Af alkoholpolitikken fremgår det bl.a.: At arbejde og alkohol ikke hører sammen At den enkelte ansatte har ret til hjælp med at komme ud af sit alkoholproblem At de ansatte kan henvende sig til særlige kontaktpersoner (fx med henblik på behandling) At forholdet mellem kontaktpersonen og den enkelte ansatte er fortroligt. Såvel for cykelprojektet som for alkoholpolitikken har virksomheden udarbejdet mål, handlingsplan og retningslinjer for opfølgning. Af de konkrete handlinger på alkoholområdet kan nævnes, at det ikke længere er muligt at købe øl i kantinen, og at der er udpeget særlige kontaktpersoner. Når virksomheden første gang ønsker certifikat, kan den via den skriftlige arbejdspladsvurdering og referater fra sikkerhedsudvalgsmøderne dokumentere, at det i samarbejde med de ansatte er besluttet at arbejde med sundhedsfremme. Beslutningen indeholder mål, handlingsplan og retningslinjer for opfølgning. Man kan også fremvise virksomhedens alkoholpolitik og statistikker for cykeldeltagerne som dokumentation for de foreløbige resultater af indsatsen.

14 14 Første gang virksomheden opnår certifikat, lever den op til de krav, der stilles både første gang, der opnås certifikat, og ved efterfølgende generhvervelse af certifikat. Eksempel 4 Elite Data På Elite Data, der er et softwarefirma med 135 ansatte, har man besluttet at arbejde med sundhedsfremme. Virksomheden har sikkerhedsudvalg. Emnet blev taget op på et fællesmøde for samarbejds- og sikkerhedsudvalg. Til mødet var også bedriftssundhedstjenesten (BST) indbudt for at orientere om, hvad sundhedsfremme er, og hvordan virksomheden kunne arbejde med sundhedsfremme. Det blev besluttet, at BST skulle hjælpe virksomheden med at afdække de ansattes ønsker og behov. BST udarbejdede en sundhedsprofil for virksomheden. Det vil sige en kortlægning og analyse af sundhedstilstanden på arbejdspladsen. Sundhedsprofilen blev udarbejdet ved hjælp af et spørgeskema til alle ansatte. I undersøgelsen blev der spurgt til de ansattes baggrund, trivsel, det fysiske arbejdsmiljø, helbred, levevaner, sundhedsadfærd og kulturen på virksomheden. Profilen rummede også en række spørgsmål til ledelsen om arbejdspladsens overordnede politikker. Kortlægning og analyse førte til, at virksomheden besluttede at arbejde videre med følgende emner: Sund kost Stillesiddende arbejde og motion Rygepolitik. Sund kost: Hovedformålet med aktiviteten var at gøre det nemmere at vælge at spise sundt. Virksomhedens kantineudvalg så derfor nærmere på, hvordan madtilbuddet i kantinen kunne forbedres. Virksomhedens personaleforening arrangerede madaften for de ansatte med ægtefæller, og der blev etableret tabi-vægt-grupper for ansatte med vægtproblemer. Stillesiddende arbejde og motion: Hovedformålet med aktiviteten var at bedre den fysiske tilstand og samtidig øge trivsel og samvær. Virksomheden stillede et lokale til rådighed for aerobics. Personaleforeningen arrangerede orienteringsløb og naturvandringer. Der blev indrettet bedre cykelkælder til dem, der ville cykle til arbejde. Der blev også set på, hvordan man kunne røre sig mere i forbindelse med løsning af arbejdsopgaver, fx ved at flytte printeren længere væk, så man skal gå længere efter udskrevet papir. Rygepolitik: Hovedformålet med aktiviteten var at sikre, at ingen blev udsat for passiv rygning mod deres vilje, samt at støtte rygere, der ønskede at holde op med at ryge. Rygepolitikken blev integreret i arbejdspladsens personalepolitik. Den slog fast, hvor man måtte ryge. Desuden blev rygestopkonsulenter inviteret til at holde foredrag.

15 15 Der forelå følgende dokumentation, som kunne bruges til at opnå et arbejdsmiljøcertifikat: Det fremgik af den skriftlige arbejdspladsvurdering, at man havde besluttet at arbejde med sundhedsfremme, og at man ville følge metoden med kortlægning, handlingsplan mv. Desuden fremgik mål for det videre arbejde med sundhedsfremme. Det fremgik af referater fra samarbejds- og sikkerhedsudvalgsmøder, at de ansatte eller deres repræsentanter var blevet inddraget i beslutningen. De enkelte aktiviteter (resultater) kunne dels dokumenteres ved en beskrivelse af dem i et bilag til APV en, dels ved inspektion på stedet. Dokumentationen levede op til kravene for erhvervelse af certifikat første gang og ved generhvervelse. Flere eksempler Flere konkrete eksempler på sundhedsfremmeinitiativer på arbejdspladsen og på måder at arbejde med sundhedsfremme på kan bl.a. findes hos Sund By Netværket, Arbejdsmiljørådets Service Center og Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen. Bedriftssundhedstjenester kan give yderligere vejledning til at komme i gang med sundhedsfremme.

16 Læs også: (1) Arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat (2) Arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem inspektion og om inspektionsorganernes kontrol af virksomhederne (3) Arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem (4) Regeringens Folkesundhedsprogram, 1999: (5) Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen: http// (6) Sund By netværket i Danmark: (7) Arbejdsmiljø & sundhedsfremme, LO, ISBN (8) Godt! Et magasin om sundhedsfremme på arbejdspladsen. Arbejdsmiljørådets Service Center, maj 2001, nr , ISBN (9) Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil. Pjece udgivet af Arbejdstilsynet i samarbejde med Sundhedsministeriet, Sund By Netværket og Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen, august 2001 (10) Sundhedsministeriets lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler o.l. Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Tlf.: Fax: E-post: arbejdstilsynet@arbejdstilsynet.dk Prepress: HellasGrafisk A/S Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S