Kostvejledning for borgere med særlig behov

Transkript

1 Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål... 4 Mål... 4 Succeskriterier... 4 Kostvejledningen... 5 Deltagernes karakteristika... 5 Deltagernes udbytte... 6 Succeskriterierne er opnået... 7 Konklusion... 8 Muligheder for udvikling... 8 Litteratur

3 Sammenfatning De praktiserende læger har siden 2009 henvist borgere til kostvejledning ved særlige behov (type 2 diabetes, iskæmisk hjerte-karsygdom, forhøjet kolesterol, KOL og undervægtige). Formålet er at ændre borgernes madvaner med henblik på at forebygge forværring af deres livsstilssygdom eller risikotilstand, fx at undgå blodpropper. På 19 måneder er 80 borgere henvist, og hovedparten af kommunens lægepraksis har henvist borgere. Funktionen dækker således tydeligvis et behov for en indsats. Type 2 diabetes er den hyppigste henvisningsårsag. Der opsættes individuelle mål for borgerne, og langt størstedelen opnår deres mål, som ofte er vægttab. En stor del af borgerne med type 2 diabetes har reduceret deres vægt med mere end 5 %, hvormed vejledningsforløbet bidrager til at forebygge ovennævnte forværringer og medfølgende sundhedsudgifter. Ældre undervægtige tager på allerede efter et kort forløb. Evalueringen peger således på, at indsatsen forebygger forværringer, og dermed påvirker sundhedsudgifterne i en positiv retning. Baggrund Overvægt og sygdomme som skyldes og forværres af overvægt og/eller uhensigtsmæssige kostvaner er et stadig større problem i Danmark. Det gælder også i Furesø Kommune, selvom kommunens borger hører til blandt den sundere del af den danske befolkning. Kommunens sundhedsprofil fra 2008 viste således, at 45 % af borgerne er moderat til svært overvægtige borgere behandles for forhøjet blodtryk, og 2200 behandles for forhøjet kolesterol. 6,2 % af borgerne har hjertesygdomme og 4,1 % har diabetes (1). Det er alle sammen tilstande, hvor sundere kostvaner kan forebygge forværring af tilstanden. Et godt eksempel er type 2 diabetes. Her er problemet, at et højt blodsukkerniveau har en ødelæggende virkning på hjerte, nyre, øjne mv. En vægtreduktion på 5 % har en markant effekt på reguleringen af blodsukkeret, og forebygger hjertesygdomme og nyre- og øjensygdomme. Vi ved, at ca. 30 % af diabetikerne i Furesø har en kendt hjertesygdom (5). Samfundsøkonomisk er der også store gevinster at hente. Overvægt koster sundhedsvæsenet ca. 1,5 milliarder om året, hertil kommer udgifter til førtidspensioner og sygefravær på grund af øget sygelighed (2). Hjertesygdomme koster hvert år 5 milliarder kr. alene i hospitalsudgifter (3). Behandling af diabetes og diabetesrelaterede sygdomme koster årligt den danske sundhedssektor ca. 22 milliarder kroner. Hertil kommer samfundets omkostninger til produktionstab som følge af diabetes som årligt udgør yderligere 9,5 mia. kr. (4). Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at alene hospitalskontakter til borgere med diabetes i 2008 kostede 6,59 mia. kr., hvoraf den kommunale medfinansiering (KMF) udgjorde 947 mio. kr., hvilket udgør 14 % af de samlede udgifter. Også undervægt og fejlernæring blandt ældre er et stor sundhedsmæssigt problem for den enkelte og samfundet. Undervægt og fejlernæring komplicerer ofte et behandlings- og plejeforløb, og en ikke plejekrævende ældre, kan hurtigt blive plejekrævende som følge af undervægt. Faldulykker og knogleskørhed, som kan føre til alvorlige brud, kan også forebygges med en god ernæringsrigtig kost og fysisk aktivitet (6). Fra januar til juli i 2010 blev 102 borgere over 65 år fra Furesø Kommune indlagt med forebyggelige brud (7). 3

4 I Furesø Kommunes sundhedspolitik er kost derfor også et indsatsområde, og allerede i 2007 besluttede Social- og Sundhedsudvalget at ansætte en ernæringsvejleder i en projektstilling med henblik på at iværksætte forskellige forebyggende tiltag, herunder kostvejledning for borgere. Kostvejledningen blev opstartet i april 2009 efter planlægning af henvisningskriterier og forløb i et tæt samarbejde med kommunens praktiserende læger (kontaktudvalg og Lægelaug). Projektet slutter ved udgangen af 2010, men evalueres endeligt nu med henblik på at afklare behov og mulighed for en ny projektperiode. Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier Formål At forebygge videreudvikling og facilitere behandling af kostrelateret sygdom og/eller undervægt blandt Furesø Kommunes borgere Mål At Furesø Kommunes borgere, læger, hjemmepleje mv. opnår kendskab til projektet At Furesø Kommunes praktiserende læger får en henvisningsmulighed for borgere med behov for ernæringsvejledning At den henviste borger får viden og vejledning om en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende livsstil, samt støtte til at ændre sundhedsadfærd At Furesø Kommune på længere sigt vil få et lavere ressourceforbrug i relation til livsstilsrelateret sygdom At projektet bidrager til opfyldelse af Furesø Kommunes sundhedspolitiks mål om sunde kostvaner hos kommunens borgere At erfaringerne med projektet evalueres Succeskriterier Efter 1 år har 50 % af Furesø Kommunes praktiserende læger henvist borgere til kostvejledning Ved afslutning af projektet er 100 borgere blevet henvist til kostvejledning 25 % af borgerne når deres individuelle mål og 50 % af borgerne når delvis deres individuelle mål Frafaldet ligger under 25 %. Frafald defineres som udeblivelse og dermed eksklusion af projektet eller, at der er enighed mellem ernæringsvejleder og borger om, at borgeren ikke er motiveret for at foretage livsstilsændringer 4

5 Kostvejledningen Kommunens privatpraktiserende læger har fra 1. april 2009 til januar 2010 haft mulighed for at henvise patienter ud fra følgende henvisningsårsager: Type 2-diabetes Undervægt Iskæmisk hjerte- karsygdom/forhøjet kolesterol KOL-patienter uden for normalvægtsområdet Siden januar 2010 desuden: Forældre til overvægtige børn. Vejledning gives primært til forældrene og sekundært til børnene Denne udvidelse fandt sted, da der viste sig et behov for at henvise borgere alene med overvægt. Begrænsningen til forældre til overvægtige børn beror på en prioritering af, hvem det er vigtigst at hjælpe. Samtidigt blev det muligt for sundhedsplejersker at henvise direkte vedrørende overvægtige børn, og kommunens KOL-team vedrørende borgere med KOL. Parterne er blevet skriftligt informeret om tilbuddet to gange. Der er henvist 80 borgere siden starten. Heraf har 26 afsluttet et forløb, 38 er stadig i gang med et forløb, 10 er faldet fra og 6 har har ikke brugt deres henvisning. Borgerne skal efter henvisning selv henvende sig med henblik på at sikre motivation. De kontaktes dog, hvis de ikke har henvendt sig 14 dage efter modtaget henvisning, men nogen borgere har ikke haft overskud alligevel. Borgerne tilbydes i udgangspunktet et forløb af 5 gange over 4-6 måneder, dog tilpasset de individuelle behov. 1. gang er der afsat en 1 time, og der optages en grundig kostanamnese og der lægges en individuel handleplan. De efterfølgende gange varer 30 min. Denne form baserer sig på Sundhedsstyrelsens anbefalede tilgang Små skridt, og er valgt for, at borgerne kan nå at omsætte ny viden til nye vaner. I forhold til diabetes er der desuden evidens for, at et forløb der består af gentagne konsultationer over længere tid har en effekt. Det er ernæringsvejlederens vurdering, at formen har fungeret godt. Enkelte har haft brug for længere forløb på grund af alvorlige psykiske barriere. Til gengæld har undervægtige typisk kun haft brug for 1-3 vejledninger. Borgerne udtrykker også tilfredshed med formen og forløbet, og finder antallet af gange passende. En stikprøve peger på, at de praktiserende læger også er tilfredse med tilbud og form. En praksis udtaler, at det giver en stor tryghed for lægen at kunne henvise til et kommunalt tilbud, hvis form og indhold er kendt og har kvalitet. Alternativt kan de foreslå deres patienter at opsøge en privat diætist eller lignende, men her kender de ikke tilbuddene. Deltagernes karakteristika Over halvdelen af deltagerne er kvinder. De voksnes alder varierer fra år, og hovedparten har en erhvervsuddannelse. Som det ses af skemaet nedenfor, så er Type 2 diabetes den hyppigste årsag til henvisning. Mange henvises dog af flere end én årsag. Henvisningsårsag Type 2 diabetes 30 5

6 Undervægt 5 Hjertesygdom/kolesterol 8 KOL uden for normalvægt 5 Andre henvisningsårsager Overvægt 6 Allergi 1 Forældre til overvægtigt barn 4 Forældre til undervægtigt barn 2 Deltagernes udbytte 26 har afsluttet et forløb. De er blevet bedt om at udfylde et spørgeskema. Skemaet udleveres og udfyldes, når vejledningsforløbet er afsluttet. Det vil sige, at kontakten er brudt. Det har derfor været svært at få svar fra alle deltagere. 16 deltagere har responderet på spørgeskemaet. 10 (63 %) af disse har opnået forbedringer i forhold til den årsag, som de blev henvist på grund af, fx lavere kolesterol eller mere stabilt blodsukker. 13 (81 %) svarer, at de har opfyldt deres personlige mål med forløbet, og er sikre på, at de kan fastholde deres ændringer. De er samtidigt meget motiveret for at holde fast i deres ændringer. 12 har sat sig nye mål for sig selv efter forløbet. Et personligt mål kan være alt fra vægttab til at spise morgenmad hver dag, eller at spise grøntsager flere gange om dagen. Da borgerne henvises af mange forskellige årsager, er det også meget forskelligt, hvad der giver mening at stile efter. Alle respondenter oplever, at de har opnået ny viden, og alle bruger den nye viden i forbindelse med deres måltider, nogle dog ikke ved alle måltider. Deltagerne udtrykker desuden stor tilfredshed med vejledningen og forløbet. En deltager skriver fx: Jeg har været glad for at gå her, jeg har fået god vejledning. Det er tit svært at gå med sine problemer selv. Vægtøgning og vægttab Mange deltagere har haft personlige mål om vægttab, mens undervægtige borgeres mål er vægtøgning. Mange deltagere bliver derfor vejet i forbindelse med vejledningen, men det er ikke alle borgerne. Der findes derfor ikke en opgørelse over alle 80 deltageres vægttab/øgning. De undervægtige borgere har i gennemsnit oplevet en vægtøgning på 2-3 kg. Ved opfølgning efter 3 måneder, havde de bevaret vægtøgningen eller øget yderligere. 2-3 kg vægtøgning og en mere ernæringsrigtig kost kan betyde, at borgeren kan opretholde sit funktionsniveau. Mange af de borgere (17 ud af 24 (=71 %)), hvis mål er vægttab, har efter endt forløb tabt sig mellem kg, enkelte dog kun 3-5 kg. En stor del af borgerne med type 2 diabetes har reduceret deres vægt med mere end 5 %. Det har en markant effekt på reguleringen af deres blodsukker. En stikprøve foretaget med hjælp fra en praktiserende læge viste, at 7 ud af 10 henviste borgere havde tabt sig og fastholdte eller fortsatte vægttabet efter afsluttet forløb, og de oplevede generelt et bedre alment velbefindende og helbred. De resterende 3 manglede egen motivation. 6

7 Succeskriterierne er opnået Succeskriterium 1: Efter 1 år har 50 % af Furesø Kommunes praktiserende læger henvist borgere til kostvejledning Evaluering: Efter 1 år havde 78,3 % af Furesø Kommunes praktiserende læger henvist borgere til kostvejledning, og efter 19 måneder 82 %. Furesø har 23 praktiserende læger fordelt på 18 lægepraksis, med henholdsvis 9 i Farum og 9 i Værløse. I alt har 19 af Furesøs læger henvist borgere, fordelt på 14 lægepraksis, med henholdsvis 9 i Farum og 5 i Værløse. Der er også modtaget enkelte henvisninger fra læger uden for kommunen. Succeskriterium 2: Ved afslutning af projektet er 100 borgere blevet henvist til kostvejledning Evaluering: Efter 19 måneder er 80 borgere blevet henvist til kostvejledning. Der er henvist ca. 4 borgere om måneden, men flest i efterårsmåneder. Det forventes derfor, at 95 vil være henvist ved projektets afslutning. Succeskriterium 3: 25 % af borgerne når deres individuelle mål, og 50 % af borgerne når delvis deres individuelle mål Evaluering: Efter 19 måneder har 16 borgere udfyldt et evalueringsskema. Ud af de 16 har 13 borgere opfyldt deres individuelle mål (81 %), og 3 borgere har delvist opfyldt deres individuelle mål (19 %). Succeskriterium 4: Frafaldet ligger under 25 %. Frafald defineres som udeblivelse og dermed eksklusion af projektet eller, at der er enighed mellem ernæringsvejleder og borger om, at borgeren ikke er motiveret for at foretage livsstilsændringer Evaluering: Efter 19 måneder er 10 borgere faldet fra. Det svarer til 18,5 % af deltagerne. Altså er der halvvejs i projektet en positiv tendens til at færre falder fra end antaget. 7

8 Konklusion Efter 19 måneder ses det, at projektet opnår sit formål og mål. Der er opnået kendskab til projektet blandt borgere, praktiserende læger og kommunale samarbejdsparter, og de praktiserende læger har fået en henvisningsmulighed. Det ses bl.a. ved, at 82 % af lægerne i kommunen har henvist i alt 75 borgere, og kommunale samarbejdsparter har henvist 5 borgere. Heraf ses også, at kostvejledningen dækker et reelt behov for en henvisningsmulighed og indsats, samt at kommunikationen til og inddragelsen af lægerne har været effektiv. Projektet har desuden vist, at der er flere mulige indsatsområder og målgrupper med behov for ernæringsvejledning i kommunen end det projektet har kunnet rumme. Flere læger ønsker fx muligheden for at kunne henvise overvægtige uden diagnose, fx med henblik på at forebygge Type 2 diabetes og hjertesygdomme. De henviste borgere giver udtryk for, at de har fået viden og vejledning om en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende adfærd, og støtte til at ændre egen adfærd. 81 % opnår således deres mål med forløbet, som for mange er et vægttab. En stor del af borgerne med Type 2 diabetes har reduceret deres vægt med mere end 5 %, hvormed vejledningsforløbet bidrager til at forebygge forværring og følgesygdomme (hjertesygdomme, nyresygdomme mv.) og medfølgende sundhedsudgifter. De ældre undervægtige tager på allerede efter et kort forløb. Alt i alt er der indikationer for, at kostvejledningen bidrager til, at Furesø Kommune på længere sigt vil få et lavere ressourceforbrug i relation til livsstilsrelateret sygdom. Endelig har projektet bidraget til at opfylde Furesø Kommunes sundhedspolitik, idet kommunens borgere vejledes i at spise sundt. Projektet har således opfyldt sit formål: At forebygge videreudvikling og facilitere behandling af kostrelateret sygdom og/eller undervægt blandt Furesø Kommunes borgere. Formålet er imidlertid stadig aktuelt. Der vil kontinuerligt være borgere, der har brug for kostvejledning. Projektet viser også med stor tydelighed, at der er behov for et sådan tilbud. Der ses endda et behov for at udvide henvisningskriterierne, således at det bliver muligt at sætte forebyggende ind tidligere, så egentlig sygdom forhindres. Muligheder for udvikling Udover at udvide henvisningskriterierne ses et potentiale i at afprøve holdforløb ved ens problemstillinger, fx diabetes. Erfaringerne fra Furesø på Skrump viser, at holdforløb giver grobund for netværksdannelse, som bidrager positivt til motivation og fastholdelse af såvel kost- som motionsvaner. Motion er nemlig også et udviklingspotentiale. Det er relevant for de fleste borgere også at komme i gang med at bevæge sig noget mere. Der kan derfor med fordel udvikles motionsvejledning som supplement til disse borgere, og der kan evt. oprettes særlige motionshold for overvægtige fx i samarbejde en forening eller folkeoplysningsforbund. Det vil også kunne bidrage til at hjælpe de borgere, der har mentale barrierer i form af fx angst, ensomhed og generelle psykiske problemer, der skal bearbejdes først eller sideløbende med ernæringsvejledningen. 8

9 Litteratur 1. Sundhedsprofil for region og kommuner, Center for forebyggelse og sundhed. 2. Folkesundhed og risikofaktorer tal på sundhed til kommunen Sundhedsstyrelsen 3. Hjerteforeningens hjemmeside, The societal implications of diabetes, 2006, og Metodebeskrivelse i forbindelse med fremskrivning af de samfundsøkonomiske konsekvenser af diabetes til diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark, Fonden for diabetesforskning 5. Tal på diabetes, Sundhedsstyrelsen. 6. Ældres sundhed, Sundhedsstyrelsen. 7. LIS juli Region Hovedstaden. Kontakt Genoptræningscenteret: tlf Hjemmesygeplejen: tlf Furesø Kommune Bytrorvet Farum Oplag: 30 Udgivet: September 2010 Redaktion: Sundhedsfremme 9