Dyrevelfærd. AMU kursus Udarbejdet af Gitte Bahn Hansen

Transkript

1 Dyrevelfærd AMU kursus 2012 Udarbejdet af Gitte Bahn Hansen

2 Dyrevelfærd principper og overvejelser Når vi taler om dyrevelfærd, er det ikke bare et spørgsmål om fravær af dyremishandling og andre ondskabsfulde handlinger. Dyrevelfærd er dyrets velbefindende såvel fysisk som psykisk (hvis man da kan tale om, at dyr har en psyke). Begrebet dyrevelfærd kan også betyde menneskers bekymring for dyrs velfærd eller en debat om dyreetik og dyrs rettigheder samt holdninger til forskellige former for brug af dyr og animalske produkter. Hvad er forskellen på dyrevelfærd og fravær af dyremishandling? Baggrunden for bekymring om dyrevelfærd begyndte at tage en større plads i vestlige retsprincipper i det 19. århundredes England. I dag er der betydelig fokus og interesse eller aktivitet i veterinærvidenskab, i etik og dyrevelfærdsorganisationer. Der er to former for kritik af begrebet dyrevelfærd, der kommer fra diametralt modsatte positioner. Et synspunkt, der går århundreder tilbage, hævder, at dyr ikke er bevidste og derfor ikke er i stand til at opleve dårlig velfærd og manglende trivsel. Det andet synspunkt er baseret på en holdning om dyrs rettigheder: at dyr ikke kan/skal betragtes som ejendom, og enhver brug af dyr af mennesker er uacceptabel. Nogle myndigheder behandler således disse 2 former for holdninger som to modsatrettede positioner. Derfor, hævder nogle, at opfattelsen af bedre dyrevelfærd øger udnyttelsen af dyr. Andre ser den stigende bekymring for dyrevelfærd som gradvise skridt i retning af dyrs rettigheder. Dyr kan ikke føle/opleve dyr har deres egen intrigritet Hvor står du? Dyrevelfærd, udarbejdet af Gitte Bahn Hansen Side 2

3 Systematisk bekymring for dyrevelfærd kan være baseret på bevidstheden(eller beslutningen) om, at dyr, der ikke har store brune øjne, lækker pels, kan klynke eller bare ikke er nuttede også har ret til et godt liv, og det bør overvejes hvordan de trives, især når de er i menneskers varetægt. Disse bekymringer kan omfatte, hvordan dyr bliver produceret til mad, hvordan de anvendes til videnskabelig forskning, hvordan de holdes som kæledyr, og hvordan menneskelige aktiviteter i dyrenes biodiversitet og nærmiljø påvirker overlevelsen af arten. Alle dyr er lige men nogle er mere lige end andre Dette skyldes blandt andet den sociozoologiske skala: De fleste mennesker skelner mellem dyr efter deres rolle og placering i vores liv og tildeler dem som følge heraf forskellig etisk status. Nogle dyr, fx grise, er landbrugsdyr dem er det OK at slagte, så længe de bliver behandlet ordentligt, mens de lever. Andre dyr, fx hunde og katte, er familie- eller kæledyr dem har vi særlige pligter over for; og det anses almindeligvis ikke for god etik at aflive sådanne dyr, uden at de er gamle eller syge. Andre dyr, fx grævlinge og hjorte, er vilde dyr dem skal vi bare lade være i fred, bortset fra når de tjener som jagtbytte. Andre dyr igen, fx rotter, er skadedyr; og dem må vi bekæmpe med alle til rådighed stående midler. Måske skal vi helt væk fra denne tankegang helt væk fra den sociozoologiske skala, da den bunder i samfund med store klasseskel, og hvor man i uvidenhed placerede dyr i et hierarki alt efter om dyrene var pæne/grimme, gode/onde, nyttige/skadelige, gavnlige/farlige osv. Kan du rangordne: neonfisk, chinchillaer, melorme, scalare, agamer, marsvin, silkeaber, leopard skildpadder, høns, hunde og geder? Hvad er dine kriterier? Dyrevelfærd, udarbejdet af Gitte Bahn Hansen Side 3

4 Dyrerettigheds-forkæmpernes syn på dyrevelfærd Den canadiske etiker David Sztybel skelner mellem seks forskellige slags synspunkter om dyrevelfærd fra sit eget perspektiv som dyrerettighedsforkæmper: Dyreudnytternes dyrevelfærd: forsikringen fra dyreindustrien om at de behandler dyrene "godt (f.eks. talsmændene for slagterindustrien) Den sunde fornufts dyrevelfærd: den gennemsnitlige persons bekymring om at udgå mishandling og at være god mod dyr Human dyrevelfærd: en mere principfast modstand mod dyremishandling, som ikke modsætter sig det meste brug af dyr (muligvis bortset fra brug af dyr til pels og sport) Dyrebefrielses dyrevelfærd: et synspunkt som forsøger at minimere lidelse, men accepterer nogle former for brug af dyr som en del af "en større sag", såsom brug af dyr i nogle former for medicinsk forskning Ny velfærisme ("new welfarism"): et begreb opfundet af Gary Francione som henviser til en tro på at de skridt man tager for at forbedre forholdene for dyr i sidste ende vil føre til afskaffelsen af udnyttelse af dyr Dyreret som arbejder for, at dyr ikke betragtes som menneskers ejendom, men derimod at dyr har deres egen integritet. En yderligere kritik går på at dyrevelfærdsforkæmpere prioriterer nogle dyrearter over andre uden at have rationelle/videnskabelige grunde til det. Nogle kritikere mener f.eks. at forkæmperne favoriserer kæledyr over kommercielle dyr, vilde over husdyr, eller pattedyr over fugle/reptiler/fisk. For eksempel modsætter velfærdsbevægelsen sig ofte dyrlægers fjernelse af kæledyrskattes kløer, men kommenterer sjældent afskæringen af tæer fra kommercielle fugle. Kritikerne mener, at mange dyrevelfærdsgrupper i virkeligheden opfører sig lige så fordomsfuldt som folk med antropocentriske anti- Dyrevelfærd, udarbejdet af Gitte Bahn Hansen Side 4

5 velfærdssynspunkter. Igen må vi konkludere: vi skal væk fra den sociozoologske skala. Definitioner på dyrevelfærd Det er forholdsvis let at blive enige om, at det handler om, at dyr skal have det godt. At dyr skal trives. Men at blive enige om, hvornår dyr trives, og hvornår dyr har det godt hvornår det er god dyrevelfærd, er straks sværere at blive enige om. For at kredse det ind, kan vi opsætte nogle rammer: Er det nok at dyret ikke har ondt? Er det nok at dyre har adgang til foder og vand? Er det nok at dyret kan producere f.eks. pels, æg, mælk? Er det udelukkende, hvad dyret viser? Er det dyrets nuværende situation eller det vi stræber efter, som er målet?. Dyrevelfærd indebærer en forklaring på, hvad det vil sige, at dyr har det godt. Og hvornår det ikke er godt nok. Velfærd er noget værdifuldt, og derfor tager den udgangspunkt i dyrets tarv og dyrets behov. Dyrevelfærd skal udtrykke, hvad der skal til at for tilgodese dyrene. Dyrevelfærd beskriver både dyrenes situation, som forholdene er, OG hvad vi som ansvarlige bør ændre eller stræbe efter. Her har man brug for etiske overvejelser. Det er altså nødvendigt ikke bare at kende det specifikke dyrs forhold, baggrund og interesser, men hele artens generelle behov. Først derefter kan man sige, hvad der er godt eller skidt for netop dette dyr. Nævn eksempler på dyrs oplevelser! Der er givet adskillige bud på, hvilke vinkler, man kan antage, når man vurderer dyrets velfærd. Typisk skelner man mellem tre tilgange, som hver har fokus på sit felt. Hedoisme: kendetegner et godt liv med tilpas mange stimulerende og behagelige oplevelser og tilpas få frustrerende, ubehagelige og smertefulde hændelser. Her Dyrevelfærd, udarbejdet af Gitte Bahn Hansen Side 5

6 tages udgangspunkt i at dyret (uanset art) har oplevelser af såvel positive som negative karakterer. Hvilke mål kan dyr ha? Nævn eksempler på dyrets natur! Præference-teorien: kendetegner et godt liv ved at dyret opnår det, det stræber efter eller det, det ønsker. Dyret har måske ikke så mange ønsker, men alle dyr har mål, som de prioriterer og derfor er vedholdende over for og kæmper for. Perfektionisme: kendetegner et godt liv ved, at dyret opnår, udlever og realiserer potentialet for racen. Det er ikke nok, at dyret har det godt, men det skal også gøre det godt. Heri ligger også antagelsen af, at hele dyrets natur skal udleves for at det er et vellykket liv. For at vi for alvor kan tale om (og sammenligne) dyrevelfærd samt at lave brugbare velfærdsvurderinger, er man nødt til at have nogle målbare og objektive kriterier. Frihed til velfærd Den britiske regering bestilte i 1965 en undersøgelse af velfærd hos intensivt opdrættede dyr fra professor Roger Brambell, delvist som et svar på bekymringer som blev nævnt i Ruth Harrisons bog Animal Machines fra På grundlag af professor Brambells rapport oprettede den britiske regering Farm Animal Welfare Advisory Committee i 1967, som blev Farm Animal Welfare Council i Komiteens første retningslinjer anbefalede at dyr behøver friheden til "at vende sig, soignere sig, rejse sig, lægge sig ned og strække deres ben". Disse er senere blevet til de Fem Friheder, som man stadig kan benytte til vurdering af dyrevelfærd: De fem friheder 1. Frihed fra tørst, sult og fejlernæring. 2. Frihed fra ubehag forårsaget af omgivelserne 3. Frihed fra smerte, skavanker, skader og sygdom 4. Frihed til at udtrykke artens naturlige opførsel 5. Frihed fra frygt og lidelse Dyrevelfærd, udarbejdet af Gitte Bahn Hansen Side 6

7 Målemetoder til Velfærdsvurdering Da vi prioriterer og vurderer forskelligt, at det nødvendigt at have så objektive måle- og vurderingsmetoder som muligt. Her kommer velfærdscirklen ind, som et brugbart og lettilgængeligt værktøj. Cirklen er delt i 8 dele, som hver dækker et af de 8 parametre, som ønskes vurderet. De 8 parametre, som skal selvstændigt vurderes, er: Foder, foderstand og fodringsrutiner Miljø; indendørs indretning Miljø; udendørs indretning Adfærdsmuligheder, beskæftigelse og aktivering Socialitet, floksammensætning, interaktion Sundhed, fysiologi, ekskrementer og stress Historik omkring syge og døde dyr Opfyldelse af lovens krav til dyreholdet Ved hvert af de 8 parametre stiller man 5 kritiske spørgsmål, som alle skal være med at afdække problemstillingen omkring dyrenes trivsel og velfærd. Det er vigtigt, at det er dyrene, som er i fokus, og ikke vedkommende som passer dem. Spørgsmålene skal være konkrete, hvortil der kan besvares i 3 niveauer, f.eks. intet / lidt / meget - svarende til tallene 0 / 1 / 2, hvor 0 er dårligst, og 2 er bedst. Svarene fra hvert parameter sammentælles og indtegnes i velfærdscirklen. Når de 8 parametre er indtegnet i cirklen, fremkommer der en visuel besvarelse på vurderingen af velfærden, og som Dyrevelfærd, udarbejdet af Gitte Bahn Hansen Side 7

8 tydeligt viser på hvilken/hvilke parametre, der skal sættes ind. Jo mere udfyldt cirklen er, jo bedre dyrevelfærd. Det er vigtigt, at man ikke lader sig påvirke af, hvilket resultat man ønsker sig. Resultatet skal give et realistisk billede. Man må ikke lade sig påvirke af tid, ressourcer, økonomi, renommé o.a, da det ikke handler om personerne omkring dyrene, men handler om dyrene selv og deres. Fodring Alle kan fodre et dyr, men ikke alle kan fodre korrekt. I naturen vil dyr bruge lang tid på at opsøge og finde foder, evt. nedlægge et byttedyr og fortære det. Foder i naturen er meget varieret både i mængde og sammensætning, uanset om det er en planteæder eller kødæder. Dette skyldes, dels jordens forskellige sammensætning af mineraler, som afspejler sig i foderet (både i planter og byttedyr), dels de varierende klimaforhold, og dels er variationen af planter og byttedyr større i naturen end i fangenskab. Dyr i fangenskab skal både have varieret og korrekt foder, men det skal også være i den korrekte mængde. Der ses desværre flere og flere hunde og katte med livsstilssygdomme som f.eks. fedme og konsekvenserne der af. Til vurdering af friheden fra forkert fodring benyttes dels sammenligningen af foderet, dyret ville æde i naturen; dels dyrets fordøjelseskanal, og dels huldvurderingen. Ved huldvurdering ser man på, hvor tydelige ribbenene, ryghvirvlerne og hofteskålene er under huden. Nogle gange mærker man på dyret, om det mest er skind og ben, om det er fast muskelvæv eller blødt fedtvæv. Meget magre dyr og meget fede dyr har brug for at få justeret deres foderplan. Hvor stor en rolle spiller dyrets aktivitet på foderemner og foder mængde? Dyrevelfærd, udarbejdet af Gitte Bahn Hansen Side 8

9 Miljø Hvor dyret vælger at opholde sig i naturen, er dets valg, men i fangenskab er det ejeren ansvar, at omgivelserne matcher det dyret selv ville vælge. Hvad vil dyret selv vælge, hvis det kunne og måtte: Hvilke pinde i fugleburet? Hvilket underlag til gnavere? Dyr i naturen oplever stor variation i vejrets skiften, lyde, dufte, læ og blæst og så videre. De kan vandre/trække derhed, hvor de drages til. Dyr i fangenskab har sjældent særlig stor variation i hverken klima eller opholdsareal. Man er nødt til at sørge for at temperatur, fugtighed, luftskifte osv. passer til dyrets behov. Dette gælder især dyr med specielle behov set i forhold til det danske klima; så som dyr i terrarier. Dyr i akvarier har naturligvis der ud over behov for korrekt ph, saltindhold og temperatur mv. i vandet. Det er vigtig at undgå træk, konstant våd strøelse, meget små bure osv. Dels kan det give følgesygdomme, og dels er det ubehageligt for dyret. Der ud over skal man overveje, om dyret er tilfreds med de muligheder der er i buret; f.eks. hvis der kun er én tykkelse på pinde i fugleburet, eller der kun er tråd/net bund i buret til gnavere. Man skal også sikre, at der ikke er ting i miljøet, som dyret kan komme til skade på, f.eks. små strittende ståltrådsdele eller lignende. Adfærd Der kræves ikke avancerede måleparametre til analyse og vurdering af dyrs adfærd, selv om der til stadighed benyttes mere og mere sofistikeret udstyr så som kamera og computerteknik. Det kan derimod være tidskrævende at observere dyrene og registrere deres adfærd. Undersøgelser fra dyrenes naturlige eller seminaturlige miljø gør det muligt at lære dyrenes naturlige og/eller normale adfærd at kende, f.eks. inden for fødesøgning, komfortadfærd, Dyrevelfærd, udarbejdet af Gitte Bahn Hansen Side 9

10 yngelpleje, territorialadfærd og anden social adfærd. Herved opnås et sammenligningsgrundlag til vurdering af dyrenes velfærd og trivsel. Fugle er designet til at flyve! Kan fugle i fangenskab flyve eller bare hoppe fra pind til pind? Ved komfortadfærd vurderes for uden hvilepladsen, arealets størrelse samt mulighederne for dyret at gøre det behageligt for sig selv. Når man vurderer dyrs sociale adfærd, er det vigtigt, at man også ser på floksammensætning og flokstruktur. Dette gælder såvel kønssammensætning og aldersfordeling. Sundhed Egentlig måles der ofte ikke på sundhed, men i stedet på fravær af sundhed, f.eks. nedsat vækst, dårligt immunforsvar, nedsat eller ringe reproduktion, sygdomme, skader, skavanker og andre tegn på manglende sundhed. Ikke altid er manglende sundhed dog tegn på mistrivsel; f.eks. kan nedsat reproduktion være tegn på eller konsekvens af indavlet/fremavlet avlsmål. Det er dog altid passende at kende dyrets sunde og raske udseende; så som normaltemperatur, normal afførings farve og mænge, normale lyde, blankheden på øjnene og så videre. Stress og psykisk belastning Belastninger - f.eks. gentagen larm, gøende hunde lige ved siden af, at være placeret i solen i et butiksvindue, træk, børn der aer dyret konstant eller forkert/ubehagelig håndtering kan give sig udslag i stress hos dyret. Ved akut stres ses især øget udskillelse af hormonerne adrenalin og noradrenalin. Ved kronisk stress ses især et øget niveau af corticosteroidhormoner. Ved længerevarende kronisk stress udmattes udskillelsen af hormonerne, hvorved hormonniveauet falder til basalniveau. Der kan i denne forbindelse ses forandringer Dyrevelfærd, udarbejdet af Gitte Bahn Hansen Side 10

11 på organer. Bl.a. ses mavesår, uregelmæssig hjertefrekvens, øget blodtryk eller øget binyrevægt, som følge af længerevarende stress. Der ud over ses svækket immunforsvar. Historik omkring syge og døde dyr Her ser man på mistrivsel, sygdomme og dødsfald den seneste tid inden velfærdsvurderingen. Sygdoms- og dødsstatistikken kan fortælle om pasningen og plejen af dyrene som helhed er tilfredsstillende. Med i betragtning er det væsentligt at tage håndtering under sygdomme, mulighed for isolation, antallet af syge og døde dyr, hyppighed og rutinemæssige tilsyn samt om der er udbedret forhold f.eks. hygiejne som følge af tidligere sygdomme og dødsfald. Lovkrav Når man vurderer, om den relevante lovgivning er overholdt, er man nødt til foruden dyreværnsloven (især de første paragraffer) også at tage de bekendtgørelser med, som sætter rammerne for de forhold og vilkår, dyret lever under. Også selv om man kun har dyrene midlertidigt, skal loven overholdes. Konklusion på velfærdsvurderingen Når man har været de 8 parametre igennem i sin velfærdsvurdering til løsning af velfærdscirklen, er det vigtigt, at man laver en konklusion. Det er ikke nok, at sige Nåh!, og lægge den fra sig med det samme. Den skal bruges til at gøre vilkårene bedre for dyrene, så de opnår størst mulig trivsel. De emner, der i velfærdscirklen udviser mindst velfærd, skal ændres og udbedres straks. De emner, der falder lidt ved siden af, bør også kigges nøje efter, hvad man kan gøre i de situationer. Dyrevelfærd, udarbejdet af Gitte Bahn Hansen Side 11

12 Velfærdscirklen er et arbejdsredskab, man arbejder videre med, og som tydeligt viser indsatsområder. Måske skal der et helt andet bur til? Måske skal der mere legetøj/aktivering til dyrene? Måske skal der nye rutiner til eller en ændret foderplan. Velfærdsproblemer Dyrs evne til at tilpasse sig forskellige omgivelser og forskellige typer mennesker er generelt god. Der behøver derfor ikke være noget problem i at holde dyr i anderledes miljøer, end deres naturlige. Der kan dog opstå velfærdsproblemer, hvis dyr holdes i miljøer, hvor de ikke kan tilpasse sig, og hvor de oplever begrænsning i udførelse af deres basale naturlige adfærd. Dette kan resultere i frustration, som giver sig udslag i unormal adfærd, ubehag eller direkte sygdomme. Unormal adfærd kan f.eks. være leg med drikkeniplen på drikkedunken hos gnavere eller fjerpilleri hos papegøjer. Forekommer der unormal adfærd er det en indikator på, at dyret ikke har kunnet tilpasse sig det givne miljø. Andre gange ses, at dyrene oplever ubehag som følge af upassende omgivelser. Dette ses f.eks. hvis gnavere holdes uden adgang til gnaveklods, så deres tænder vokser uhæmmet, eller når næb og kløerne på undulater og andre fugle ikke slides tilstrækkelig. Atter andre gange bliver dyrene deciderede syge, hvis de ikke kan udføre normal adfærd. F.eks. kan høns, der ikke har adgang til støvbad, få fedtet fjerdragt og som følge deraf lus/lopper. Og katte, der ikke har adgang til græsser, kan få svært ved at gylpe hårbolde op. Hvis de unaturlige miljøer resulterer i frustration hos dyret, kan der forekomme stress eller andre psykologiske/mentale lidelser hos dyret; alt afhængig af hvilke belastningstyper dyret er udsat for. Om dyret bliver aggressivt, apatisk, stereotypt eller andet varierer fra dyr til dyr. Når dyret viser elementer af velfærdsproblemer, er det op til ejeren/brugeren at udbedre forholdene, så dyrets omgivelser Dyrevelfærd, udarbejdet af Gitte Bahn Hansen Side 12

13 og miljø ikke belaster dyret. Som tidligere nævnt spiller håndteringen og den daglige almindelige pasning dog ind. Når velfærdsproblemer bliver til dyremishandling Sædvanligvis er det hverken dyrehandlerens eller ejerens intention at belaste dyret, så det mistrives. I langt de fleste tilfælde af dyremishandling og dyreværnssager er de sket som passivitet. Passiv dyremishandling er enten uvidenhed, uheld eller sløvhed. Hvis der f.eks. ikke er blevet tildelt frisk vand gennem længere tid eller buret, dyret holdes i, er alt for lille eller med for våd strøelse, eller man fodrer med det forkerte foder, eller holder tropiske dyr under forkerte vilkår, fordi man er blevet rådgivet forkert. Er det i orden at dyr mistrives eller lider, fordi ejeren er blevet vejledt forkert? Aktiv dyremishandling finder sted, når et menneske i arrigskab, hidsighed eller afmagt påfører dyret smerte, lidelse eller lignende. Kun i meget få grelle tilfælde har (oftest unge) mennesker i kådhed eller for at vise sig påført dyr smerte eller lidelse med vilje. Er det, at gøre dyr bange/angste, dyremishandling? Er forkert håndtering dyremishandling? Lider et dyr, der keder sig? Er det dyremishandling, når dyr keder sig? Moral og etik Moral kommer af latin (moralitas)og betyder egentlig skik og brug, karaktertræk eller korrekt handling. Moralen vises Dyrevelfærd, udarbejdet af Gitte Bahn Hansen Side 13

14 gennem handlinger, som genspejler folks intentioner og værdier. Og viser dermed også, hvad, man synes, er godt eller dårligt, rigtigt eller forkert. Etik kommer af græsk (etikós) og fortæller noget om holdninger til ansvar, pligter, og udmønter sig i overvejelser og debatter. Etik er altså de overvejelser, der ligger bag de (moralske) handlinger. Hvad skal man overveje i forhold til dyr og moral-og-etik? Hvad kan man tillade sig? Nogle dyr holdes i fangenskab for vores fornøjelses skyld, andre for at vi kan få mad, tøj, sko, bælter, tasker mv., men vi har ikke samme krav til opstaldning /husning ej heller samme accept af aflivningsmetoderne. Hvor går grænsen? Har alle dyr samme rettighed? Er alle dyr lige for loven? Har dyr rettigheder over hovedet? Hvad er vigtigst: dyres velfærd eller økonomien i dyreholdet? Når alt kommer til alt, er det ikke blot et spørgsmål om moral og etik. Det er også et spørgsmål om tradition, kultur, religion mv. Og disse begreber er som regel indbefattet i landets love. Dyrevelfærd, udarbejdet af Gitte Bahn Hansen Side 14

15 Spørgsmål til debat Hvem skal man tage hensyn til? Har man dyr i hjemmet for sin egen eller for dyrets skyld? Hvis hunden er menneskets bedste ven, hvorfor er der så, så mange fejlernærede hunde? Er der etisk forskel på kæledyr og hobbydyr? Hvem bør ha det sidste ord: dyrlægen eller ejeren? Er det etisk forsvarligt at fremavle katte med så flade snuder, at tårekanalen løber over? Hvorfor er det i orden at bruge pisk til heste, men ikke til hunde og katte? Hvis svin og hunde er næsten lige intelligente, hvorfor tillader loven så ikke, at de bydes det samme? Er det etisk i orden at sende en gravhund ned i en rævegrav, når man ved, at ræven sidder dernede og bare venter på at sønderrive den? Ville man behandle fisk, som man gør nu, hvis de kunne skrige, når de blev kvalt? Dyrevelfærd, udarbejdet af Gitte Bahn Hansen Side 15