Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole
|
|
|
- Victoria Andrea Hedegaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret af skolens indskolingsforældre på forældremøde i sommeren Planen er ikke færdig, men skal videreudvikles løbende over de næste 5 år. Denne foreløbige udgave er godkendt af bestyrelsen i januar Formål med faget Vind og Vejr 1. Eleverne trives fysisk og psykisk Faget udvikler elevernes kropslige kompetencer herunder: motoriske færdigheder, kropsbevidsthed, styrket kropsholdning og lægger fundamentet til en god grundform. Hermed styrkes elevernes psykiske trivsel, fordi de via faget får mulighed for at udforske og udfordre kroppens muligheder. 2. Eleverne opdrages til en udelivskultur, hvor leg, bevægelse og natur er grobund til glæde og vækst Undervisningen skal medvirke til, at udeliv bliver en del af elevernes habitus, og dermed en reel valgmulighed for dem. Eleverne får kendskab til og indsigt i årstiderne, de nære udelivsomgivelser samt sanseoplevelser i naturen. Den selvforglemmende aktivitet stimulerer elevernes fantasi og virkelyst, og bevægelse styrker elevernes indlæring. 3. Eleverne udvikler social bevidsthed og opdrages til fællesskab Ved at blive præsenteret for en alsidig undervisning i vind og vejr, lærer eleverne at samarbejde og forstå socialt samspil og egen rolle heri. De lærer at acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder, samt forstå betydningen af fairplay. Endvidere arbejdes der meget med konkurrencebegrebet, så eleverne lærer at forholde sig fornuftigt til at vinde og tabe. Slutmål for faget Vind og vejr Fysisk og psykisk udvikling Undervisningen i Vind og vejr skal lede frem til, at eleverne bevidstgøres om, udvikler og behersker deres kropslige kompetence. Herunder ligger: En god motorik, både fin- og grovmotorik En veludviklet kropsbevidsthed En sund kropsholdning, som nedsætter belastning og slid på muskler, sener og led En positiv holdning til at bruge sin krop Side 1 af 5
2 Fundamentet til en god grundform Derudover skal undervisningen i Vind og vejr lede frem til, at eleverne: Forstår sammenhængen mellem fysisk aktivitet og teori Forstår vigtigheden af livslang fysisk aktivitet Oplever flow gennem fysisk aktivitet Erkender, at vi har forskellige fysiske og psykiske reaktioner på fysisk aktivitet og konkurrence Erkender og behersker egne reaktioner i forbindelse med fagets aktiviteter, både fysiske og psykiske Mærker og kender egne grænser, både fysisk og psykisk Udeliv: Undervisningen i Vind og vejr skal medvirke til, at eleverne: Kender lokalområdet; dets idrætslige og udendørs muligheder Lærer at kunne færdes i naturen på en hensigtsmæssig og hensynsfuld måde Får oplevelser og erfaringer i al slags vejr og natur Er opmærksomme på de sanseoplevelser, naturen giver Får en skærpet opmærksomhed på naturens detaljer Bliver bevidste om naturens positive indvirkning på humøret Social udvikling: Undervisningen i Vind og vejr skal tilrettelægges således, at eleverne udvikler følgende gennem faget: At indgå i et forpligtende fællesskab At anvende og forstå fairplay At have gode samarbejdsevner At forstå socialt samspil og egen rolle heri At forholde sig fornuftigt til at vinde og tabe At acceptere og tolerere forskelligheder i egne og andres færdigheder At aflæse og forstå andres udtryk og signaler At have kendskab til og fortrolighed med, både kendte og mere ukendte, idrætslige lege og spil At kunne analysere og danne overblik over idrætslige aktiviteter Side 2 af 5
3 Trinmål for faget vind og vejr efter 2. klassetrin Fysisk og psykisk udvikling: Undervisningen i vind og vejr skal lede frem til, at eleverne efter 2. klasse har udviklet og behersker En automatisering af grovmotoriske færdigheder: rulle, krybe, kravle, gå, løbe, hoppe, hinke og springe. At kunne udføre enkle former for løb, spring, kast og spark - fx gadedrengeløb, hoppe få hop i sjippetov, højdespring, længdespring, under- og overhåndskast og lette spark til bold At have en veludviklet labyrintsans bl.a. gennem forskellige bevægelser; rotere (dreje), svinge, gynge og glide. Kunne gå på forskellige balanceredskaber; forlæns, sidelæns og baglæns. En begyndende automatisering af finmotoriske færdigheder (håndmotorik): Kaste over- og underhåndskast med både store og små bolde samt gribe både store og små bolde med begge hænder. At kende kroppens reaktion på fysisk aktivitet At de selv kan tage sko og tøj på og af i et rimeligt tempo (snørebånd, lynlåse, knapper osv.). At kende til egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, så som udmattelse, vrede, glæde og skuffelse. At kende og anerkende fysiske og psykiske forskelle mellem sig selv og andre. Udeliv: Undervisningen i vind og vejr skal medvirke til, at eleverne efter 2. klasse: Kan finde rundt i lokalområdet (finde forskellige legepladser, fodboldbaner, naturområder). Kan tage hensyn til dyr, planter og natur. Kan vurdere vejret og selv bedømme hvilket tøj de skal have på ud. Har et begyndende kendskab til årets og døgnets gang og begivenheder i naturen. Social udvikling: Undervisningen i vind og vejr skal tilrettelægges således, at eleverne efter 2. klasse har udviklet De kan deltage i og forstå enkle idrætslige regellege. De kan samarbejde med en eller flere om forskellige idrætslige øvelser og lege. De kan spille enkle boldspil med få regler. De kan vente på tur De kan viderebringe aktiviteter fra det formelle rum til det uformelle rum De kan bære over med hinanden De kan vente på hinanden Side 3 af 5
4 Trinmål for faget vind og vejr efter 6. klassetrin Fysisk og psykisk udvikling Undervisningen i vind og vejr skal lede frem til, at eleverne efter 6. klasse har udviklet og behersker Udviser sikkerhed i balance og krydsfunktioner, samt mestrer koordineringen af kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre. Har kendskab til træning af kropsholdning. Behersker flere former for løb, spring og kast og kan sammensætte løb-spring og løb-kast Har automatiseret finmotoriske færdigheder: Kaste over- og underhåndskast med både store og små bolde og gribe både store og små bolde. Kender til fysiske ændringer i forbindelse med pubertet. Kender til grundtræningselementerne: Udholdenhed, bevægelighed, styrke, koordination og kondition. Kender til principper for opvarmning, udstrækning og nedkøling. Kan udarbejde enkle opvarmningsforløb. Har kendskab til, hvilken betydning fysisk aktivitet har for sundhed og trivsel. Kender til måling af hvile- og arbejdspuls. Anvender tekniske færdigheder og taktiske handlemåder i forskellige spil. Udeliv Undervisningen i vind og vejr skal medvirke til, at eleverne efter 6. klasse: Kan færdes i uderummet vha. kort i terræn. Kender til lokalområdets muligheder for udendørs idrætsudfoldelse. Kender til lokalområdets narturoplevelses muligheder. Har kendskab til og viser hensyn til områdets dyr, planter og natur. Har kendskab til årets og døgnets gang og begivenheder i naturen. Har kendskab til, hvilken betydning naturen har for sundhed og trivsel. Social udvikling Undervisningen i vind og vejr skal tilrettelægges således, at eleverne udvikler følgende gennem faget: At organisere, skabe og indgå i forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter sammen med andre. At udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter og i udelivet. At forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter. At forholde sig til taber/vinder-reaktioner i konkurrence. Side 4 af 5
5 At acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder. At forstå betydningen af fairplay. At kende til og afprøve forskellige lege herunder: Gamle pige- og drengelege samt bevægelseslege. At bidrage med ideer til aktiviteter i vind og vejr. Side 5 af 5
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt
Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier
Idræt Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.
Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Fælles Mål 2009. Idræt. Faghæfte 6
Fælles Mål 2009 Idræt Faghæfte 6 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 8 2009 Fælles Mål 2009 Idræt Faghæfte 6 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 8 2009 Indhold Formål for faget idræt 3
Udtalelser og elevplaner i idræt
Udtalelser og elevplaner i idræt Indhold, form og metode Jesper Lykkegaard Fagkonsulent for idræt Undervisningsministeriet Udtalelser i idræt Lovstof! 13, stk.6: Der gives standpunktskarakter mindst 2
Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse
Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Delmål for idræt, kost og Delmål for idræt efter 2. klasse Leg Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Lære at indgå i legens betingelser; forstå aftalte regler
Undervisningsplan for idræt
Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til idræt i 1. klasse Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen vil især omfatte:
2. Boldleg for begyndere
2. Boldleg for begyndere Af Lene Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Indledning At kunne
Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
BØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER
BØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER Skab en kultur med TID, LOV OG PLADS! Naturdagplejer Grønne institutioner BØRN LÆRER DET DE ØVER! Uderummet god ramme for fysisk aktivitet og
Selam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Læringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Årsplan for idræt i 4. klasse 2011-2012
Årsplan for idræt i 4. klasse 2011-2012 Skoleåret igennem vil eleverne møde idrætsformer, som er anderledes end de færdige spil, de ofte møder i idrætsklubberne. Det grundlæggende i hele idrætsundervisningen
Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden
Bevægelsespolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Visioner og mål for politikken Som beskrevet i vores virksomhedsplan og pædagogiske læreplan handler kerneydelsen i Gravhunden om at skabe et udviklende børnemiljø
Barnet udvikles med kroppen i centrum
Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin
Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Snejbjerg Skole - En idrætsskole
Snejbjerg Skole - En idrætsskole Idrætsskolen gør det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge sig, og danner fundamentet for, at eleverne udvikler livslange sunde vaner! Hvad er en idrætsskole?
Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer
6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet
Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre
Motorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Årsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe
Årsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe Generelt for klassen: 0.-1.c består af 5 elever, 2 piger og 3 drenge. Heraf går 3 elever
PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN
PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk
Louisegårdens bevægelsespolitik
Louisegårdens bevægelsespolitik Med denne politik ønsker vi at øge fokus på vores bevægelsestilbud i Louisegården og styrke indsatsen ved at gøre fysiske aktiviteter til en prioteret og integreret del
Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin
Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg, sammensatte bevægelser
BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen
BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden
Havbrisens pædagogiske læreplaner
Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt
Pædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og
Årsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema
Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.
Pædagogiske læreplaner
Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig
Læreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.
Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om
ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON
FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON KOM I GANG KOM I GANG! Motorisk udvikling sker over et helt livsforløb. I børneårene op til puberteten er den motoriske udvikling essentiel, da indlæring af bevægelser
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Vi glæder os til at være aktive sammen med dig! Med venlig hilsen Bestyrelsen for Fanø Gymnastik & Idræt.
Fanø Gymnastik & Idræt glæder sig til at byde hjertelig velkommen til sæsonen 2014 2015. Vi kan tilbyde en spændende sæson med både kendte og nye aktiviteter! Vores engagerede instruktører og hjælpetrænere
Hornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen
5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen Katrine Thoe Nielsen Breddekonsulent i DHF Søren Simonsen Udviklingschef i DHF Rigtig mange børn og voksne kender til håndbold. Vi ser det i fjernsynet og rigtig
4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget: I idrætsundervisningen arbejder vi med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idrætsaktiviteter. Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige
HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE
BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: [email protected]
2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
Lærer: Morten Bojesen Forord til faget i klassen Vi vil i idræt arbejde med emner som bl.a. er med til at skabe bedre socialisering imellem eleverne. Temaer som fairplay, taber- og vinder mentalitet og
Pædagogisk idræt. Politik. Dokumentation. Værdier. Pædagogiske principper & metoder. Rammer og struktur. De 4 fokusområder. Kost. Forældresamarbejde
Politik Dokumentation Værdier Pædagogiske principper & metoder Rammer og struktur Pædagogisk idræt De 4 fokusområder Kost Forældresamarbejde Personaleudvikling Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg
Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.
Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.! Laven Børnehave!! Skolefritidsordning Et godt samarbejde mellem børnehave og skole er en væsentlig forudsætning for en god skolestart for det
Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.
Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig
Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.
læreplaner: Tema: 2009 Målgruppe: ½ 2 år: xxxxx 3 6 år: Barnet skal blive mere selvhjulpent og udvikle dets selvværd. Målet skal være medvirkende til, at udvikle barnet til et helt harmonisk individ. Barnet
1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne
1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.
Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse
Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,
Pædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner I Skovparkens Børnehus arbejder vi ud fra de 6 læreplanstemaer i vores pædagogiske praksis. Da vi også er en del af Grønne spirer projekt, som sætter fokus på miljø, udeliv og et
Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -
Børn med særlige behov Metode I både Hestehaven og Naturbørnehaven har vi ansat pædagoger med motorikuddannelse,
KROP OG BEVÆGELSE Vores dagligdag Almene læringsmål Almen pædagogisk metode Læringsrum I Hestehaven bliver de indendørs arealer brugt på lige fod med de udendørs arealer, som er en stor uopvarmet hal og
Jeg glæder mig til endnu et sjovt, udfordrende, aktivt og svedigt år sammen med 2. klasse til idræt.
Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til idræt i 2. klasse Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen vil have følgende kompetencemål:
Integreret Institution Tangebo
Integreret Institution Tangebo Kostpolitik 1 Tangebos kostpolitik. Forældrebestyrelsen og personalet i Tangebo har sammen udarbejdet nedenstående kostpolitik. Vi har søgt viden og vejledning hos rejseholdsmedarbejder
Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde
Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere
Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At
Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse
Selam Friskole Fagplan for 0. klasse Formål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte
Træning i praksis U-8. Træning i praksis 1
i praksis U-8 4 i praksis 1 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige, men
PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer
Læreplan for de 3 til 6 årige børn.
Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015
IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015 Tirsdagsidrætten er almen basal idrætsundervisning som varetages af skolen. Idrætsundervisningen afvikles primært i workshops, hvor eleverne i alderssvarende grupper
Læseplan for faget idræt
Læseplan for faget idræt Indledning Idræt er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1.til 9. klasse. Undervisningen er opdelt i fire trinforløb: 1.- 2. kl., 3.-5. kl., 6.-7. kl. og 8.-9. klasse. I faget
Forord. Indholdsfortegnelse
Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring
Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:
Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: Kravler op og ned af stole/borde osv. Spiser selv: bruger kniv, gaffel, fingre, drikker
Inden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.
Kære forældre. Vi ser frem til samarbejdet med jer. Et samarbejde med det mål, at jeres børn kan udvikle deres kompetencer og blive så dygtige som muligt. I samarbejde med daginstitutionerne omkring Kirkeskolen
Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014
Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen
Didde Munk Andersen Puls/styrke og springgymnastik
Didde Munk Andersen Puls/styrke og springgymnastik Didde underviser i puls, styrke og kondition på mellemtrinnet og i springgymnastik i 6.klasse. Undervisningen er med høj intensitet. Det handler om at
LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.
LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt
September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2009...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2009...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV...
UDVIKLINGSPLAN (LÆREPLANER) 2008 OG 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2009...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2009...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV...6 8. FOKUSPUNKTER
