Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Transkript

1 Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen, dernæst beskrives undersøgelsens enkelte dele og overvejelser omkring undersøgelsens gennemførelse og endelig beskrives nogle af de hyppigst anvendte metoder. Betegnelser I CAFA deler vi den opfattelse, at den tidligere mest anvendte betegnelse forældreevneundersøgelse ikke er den bedste betegnelse, at anvende om den type undersøgelse, hvor vi afdækker forældrenes relation til og omsorg for deres børn. Vi opfatter evne i denne kontekst som et stationært begreb. Den Danske ordbog definerer begrebet, evne således: Medfødt eller iboende mulighed for at handle, virke eller fungere på en bestemt måde; det at være i stand til at gøre noget bestemt, ofte noget eftertragtelsesværdigt om mennesker, genstande, stoffer osv. I denne sammenhæng kan de specifikke ord medfødt og iboende synes noget definitivt. I CAFA er det vores grundlæggende syn på mennesker, at alle har muligheder for at udvikle sig, og der kan opfattes en modsætning imellem medfødt og iboende og udvikling og ændring, selv om det dog ikke nødvendigvis behøver at være tilfældet. Indenfor området bliver ordet forældrekompetenceundersøgelse også anvendt, hvilket går mere i tråd med holdningen om, at forældre kan lære og udvikle sig. Det er samtidig et meget langt ord, og yderligere kan ordet kompetence henvise til andre ting. Den Danske ordbog siger følgende to ting om kompetence; 1. Bemyndigelse til at foretage sig bestemte ting, ofte af administrative art, og 2. (besiddelse af) kvalifikationer på et bestemt område. I forhold til forældre har de i mange af de sammenhænge, som vi beskæftiger os med inden for udsatte børn og unge, en formel kompetence eller bemyndigelse i forhold til deres børn. Vi har i CAFA gennem flere år anvendt ordet forældreundersøgelse, da vi synes, at det beskriver det godt, men det har vist sig at kunne medføre misforståelser om, hvilken undersøgelse der er tale om. Vi har derfor besluttet at anvende ordet forældrekompetenceundersøgelse, da vi mener, at det både er det bedste ordvalg på området og ligeledes går godt i spænd med, hvordan vi ser opgaven skal løses. Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA En forældrekompetenceundersøgelse i CAFA består sædvanligvis af 2 dele en forældredel og en børnedel som skal flettes sammen i en samlet vurdering. 1

2 Forældredelen består ofte af: Samtaler med forældre om deres baggrund og historie samt sociale, helbredsmæssige og relationelle forhold. Indhentning af andre fagfolks udtalelser vedr. forældrene. Inddragelse af allerede foreliggende udtalelser og undersøgelser vedr. forældrene. En observation af forældre og barn. Vi vil i observationerne give støtte, råd og vejledning mhp. at vurdere forældrenes potentiale for udvikling. Børnedelen består ofte af: Samtaler med barnet. Indhentning af andre fagfolks udtalelser vedr. barnet. Inddragelse af allerede foreliggende udtalelser og undersøgelser vedr. barnet. Evt. kan der være behov for observation af barnet uden for hjemmet (f.eks. i daginstitution). Vi sammenfatter informationerne således, at undersøgelsesrapporten indeholder: 1) En anamnese vedr. forældrenes baggrund, historie samt sociale, helbredsmæssige og relationelle forhold. 2) En anamnese vedr. barnets udvikling, herunder evt. særlige vanskeligheder samt en vurdering af barnets aktuelle behov. 3) En beskrivelse af de gennemførte observationer. 4) En vurdering af forældrenes kompetencer i forhold til det konkrete barn med de beskrevne behov samt forældrenes potentiale for udvikling. Hvor gennemføres undersøgelsen? Undersøgelsen gennemføres almindeligvis i forældrenes hjem. Dette er gældende uansat, om barnet bor hjemme hos forældrene eller er anbragt udenfor hjemmet. Vi er af den overbevisning, at hjemmet ikke bare er et fysisk rum, men også påvirker familiens måde at være på. Vi ser det som et væsentligt element, at observationer tager udgangspunkt i hjemmet, da det er der, vi får det mest realistiske billede af forældre og børn. Hjemmet er ligeledes det sted, hvor forældre ofte føler sig mest trygge og vil være, som de plejer. Hvis muligheden for at være i hjemmet, ikke er til stede f.eks. af hensyn til barnets tryghed, så har vi lokaler i Borup og Slagelse, hvori vi kan gennemføre undersøgelsen eller dele af den. Alle undersøgelser udføres ambulant. Uanset hvor omfattende eller hvilke forhold, der skal tages hensyn til i tilrettelæggelsen (aften, weekend og lignende), er det som regel muligt at gennemføre. 2

3 Kvalitet i undersøgelsen Alle forældrekompetenceundersøgelser udføres af 2 konsulenter, som modtager supervision. Alle konsulenter er enten uddannede socialrådgivere eller pædagoger og/eller akademisk uddannede. De er alle efteruddannede internt og/eller eksternt. Alle konsulenterne har omfattende erfaringer i arbejde med udsatte børn og familier. CAFA har en bred erfaring i undersøgelsesarbejde, herunder i børnefaglige undersøgelser ( 50), forskellige typer af ressource- og samspilsundersøgelser, samværsundersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser. Omfanget af undersøgelsen Forældrekompetenceundersøgelser bør ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Det er en følge af Servicelovens principper, og vi udfører dette princip bl.a. ved at planlægge undersøgelsen i samråd med kommune og forældre, og i mange tilfælde tilrettelægger vi et indledende forløb, og når det er gennemført, vurderer vi, om der er behov for yderligere, og evt. hvad dette bør omfatte. Skånsomhed Det er også et princip i Serviceloven, at en undersøgelse skal gennemføres så skånsomt som muligt. Vi finder det som udgangspunkt mest skånsomt for forældre og børn, at undersøgelsen gennemføres i forældrenes hjem, fordi det er vores erfaring, at de fleste forældre helst ønsker denne form. Hvis det derimod ikke skulle være tilfældet i konkrete sager, tager vi udgangspunkt i, hvad forældrene, barnet og kommunen ønsker. Et andet sted, hvor skånsomheden skal komme til udtryk, er i tilrettelæggelsen af observationerne, hvor det er vores tilgang at forsøge at tilrettelægge og indgå i situationer, som giver mening for forældre og børn, og som giver dem mulighed for at vise deres styrker. Dette er en af styrkerne ved den deltagende observation som metode, da undersøgeren som oftest deltager i et vist minimum i modsætning til kun at kigge på. Metoder i undersøgelsen ICS 1 Udgangspunktet tages i tilgangen, tankegangen og systematikken i ICS- metoden. 1 ICS The Integrated Children s System er en socialfaglig sagsbehandlings- og udredningsmetode, som omfatter en systematisk tilgang, der understøttes af en række redskaber. Metoden er udviklet i England. Anvendes aktuelt som metode i DK i Børnefaglige undersøgelser ( 50 undersøgelser) i mange kommuner. Jf. Socialstyrelsens hjemmeside har 74 kommuner tilsluttet sig ICS eller planlægger at gøre det. 3

4 Dels finder vi metoden god og anvendelig i forældrekompetenceundersøgelser, og dels sikrer det, at børnefaglige undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser spiller sammen i de tilfælde, hvor kommunen anvender ICS i den børnefaglige undersøgelse. Vi finder metoden god, fordi den systematisk sætter barnet i centrum. ICS systematikken sikrer, at vi kommer omkring relevante områder af forældrenes kompetencer, idet vi ser på samspillet mellem: o barnets udviklingsmæssige behov o forældrenes kompetencer o familieforhold og omgivelser ICS fokuserer på, at forståelsen af barnets udvikling og trivsel skal ske med blik for interaktion og samspil med den omgivende verden. Fokus er altid på det enkelte barn og på forældrenes kompetencer til at imødekomme barnets behov og sikre dets udvikling. Vi tager udgangspunkt i ICS, og dermed ankerkender vi og anvender de teorier, der er tilknyttet ICS. Det drejer sig bl.a. om teorier om tilknytning og relationsdannelse, samt forskning om risiko og resiliens 2. Observation Vi finder den direkte observation væsentlig og nødvendig i en forældrekompetenceundersøgelse. Dette fordi vi mener, at det er nødvendigt, at se forældrenes kompetencer udfoldet i praksis i forhold til det konkrete barn og i en konkret kontekst. Det er f.eks. ikke muligt - ud fra en diagnose hos forældrene eller erfaringer om deres forældrekompetence i forhold til andre børn, at bedømme deres aktuelle kompetence. Vi mener således ikke, at det er tilstrækkelig dokumentation at give en fortolkning, en fremskrivning eller en teoretisk funderet vurdering af en forælders undersøgte helbredsmæssige (fysisk og psykisk)- og sociale forhold. F.eks. betyder en enslydende diagnose ikke det samme for alle mennesker og f.eks. vil støtte fra relationer og netværk have betydning. Vi er af den overbevisning, at relationer skal erfares i praksis, inden de vurderes. CAFAs konsulenter vil, i kraft af deres uddannelse og erfaring indenfor feltet, være i stand til at observere forældre og barn i konkrete og aktuelle situationer, og dermed til at vurdere forældrenes kompetencer i praksis. Metoder i observationen: Følgende metoder benytter CAFA i observationer 3 : 2 Teorier og forskning som grundlag for ICS er beskrevet i Socialstyrelsens udgivelse Teoretiske perspektiver på arbejdet med ICS, udarbejdet af Lisbeth Rask og Ida Skytte Jakobsen,

5 1. Vi arbejder med deltagende observation, hvilket f.eks. indebærer, at vi altid placerer os fysisk i det rum, hvori der observeres. 2. Der er tale om involverende observationer, idet undersøgeren i et vist omfang alt efter hvad situationen tilsiger involverer sig og påvirker situationen f.eks. med råd og vejledning. 3. Vi arbejder altid med åbne observationer, hvilket betyder, at forældrene og evt. børnene informeres om, hvad der observeres. 4. Undersøgeren er ikke uden betydning for observationen, idet undersøgeren altid vil bringe forforståelser og forventninger med ind i observationen. Derfor arbejder 2 konsulenter sammen, og derfor er supervision i observationsarbejdet nødvendig. 5. Der er tale om kvalitative observationer, hvor vi anvender en fortolkende tilgang, hvor det observerede tolkes ud fra den sammenhæng og helhed, som det indgår i. 6. Vi observerer både ustrukturerede og strukturerede situationer alt efter behov. 7. Observationerne er alt efter behov både specifikke og generelle. Ud fra den viden, vi har fået om forældre og barn, vil vi observere på specifikke områder, men vi vil også altid forholde os til det øvrige, der sker i situationen. Ressourceorienteret tilgang Vi har en ressourceorienteret tilgang, hvilket vil sige, at vi lægger vægt på at afdække både ressourcer og problemer hos forældre og børn. Vi erkender, at det, der i visse situationer kan virke som uhensigtsmæssig adfærd, i andre situationer kan være en hensigtsmæssig adfærd. Vi har erfaring for, at der for forældre og børn er gode grunde til den adfærd og det samspil, der fremstår i observationer. Vi er derfor optagede af, hvordan forældre og børn selv forstår og forklarer deres situation og relation. Det er nødvendigt for at få et helhedsbillede af relationen og for at forstå, hvilket potentiale for udvikling, der er til stede hos forældrene. Psykologiske undersøgelser Ofte foreligger der psykologiske undersøgelser og/eller andre undersøgelser af barn og forældre, og hvis dette er tilfældet, inddrages informationerne derfra i forældrekompetenceundersøgelsen. Hvis der ikke foreligger psykologiske undersøgelser af forældre eller barn og dette i samråd med sagsbehandler og forældre skønnes hensigtsmæssigt at indhente, så har CAFA gode erfaringer med at samarbejde med psykologer, der gennemfører den psykologiske undersøgelse, som derefter inddrages 3 Vi er inspirerede af den antropologiske tilgang til den deltagende observationsmetode, og henviser til Kirsten Hastrup (2003). 5

6 i forældrekompetenceundersøgelsen. Denne model sikrer en god adskillelse mellem f.eks. en psykologisk undersøgelse af en forælder og den i praksis udviste forældrekompetence. Samarbejde omkring undersøgelsen Vi aftaler indledningsvist med sagsbehandler og forældre og evt. barn, hvordan undersøgelsen skal forløbe, og hvordan der skal samarbejdes undervejs. Hvis kommunen ønsker et midtvejsmøde eller dialogmøde med undersøgerne undervejs for at være sikker på, at undersøgelsen evt. korrigeres ud fra behov, så afholdes et sådant gerne. CAFA forelægger undersøgelsen for forældrene, og de får ligeledes undersøgelsen ud til gennemlæsning og udtalelse, inden den sendes til kommunen. Den Susanne Katz, socionom og master i udsatte børn og unge Stine Krigger, cand. pæd. ant. Litteratur Teoretiske perspektiver på arbejdet med ICS, Lisbeth Rask og Ida Skytte Jakobsen (2012). Ind i verden, en grundbog i antropologisk metode, red. Kirsten Hastrup (2003) 6