Udvidelse af Hanstholm Havn

Transkript

1 Udvidelse af Hanstholm Havn December 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Afgrænsning af miljøredegørelsen Læsevejledning 13 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Miljøpåvirkninger Geologi, hydrogeologi og grundvand Vandkvalitet Hydrografi og kystmorfologi Marin flora fauna Flora og fauna på land Kulturhistoriske interesser og marinarkæologiske interesser Sejlads Erhvervsfiskeri Rekreative interesser Trafik og transport Luftkvalitet Støj og vibrationer Landskab og kulturmiljø Surfing Uheld og risici Socioøkonomiske forhold Befolkning og sundhed 38 3 BAGGRUND Udvikling Proces Havneudvidelsen Grøn energi Statslige mål for planlægning af havne og havneanlæg 44 4 ALTERNATIVER alternativet Fravalgte alternative løsninger til hovedforslaget Vestlig udvidelse Østlig udvidelse med indsejling via eksisterende forhavn Østlig udvidelse med nordøstvendt indsejling Sammenfatning Optimering af havneudvidelsens udformning Optimering af besejlingsmæssige forhold Optimering med hensyn til bølgeuro Optimering i forhold til sedimenttransport 61 Side 1

3 5 TEKNISK PROJEKTBESKRIVELSE Beskrivelse af projektets delelementer og tidsplan Anlægsfasen Etape 1: Etablering af ydermoler og ny havneindsejling ( ) Etape 2: Ny indsejling, uddybning, kaj og nye landarealer ( ) Etape 3: Uddybning, nye kajer og nye landarealer ( ) Etape 4: Uddybning, nye kajer og opfyldninger ( ) Opstilling af møller og etablering af kabelforbindelse Tilpasning af projektet i forhold til klimaforandringerne Driftsfasen Offshore-aktiviteter og borerigge Sten- og grusaktiviteter Færgeanløb og ro-ro-aktiviteter Støbning af møllefundamenter og andre vindmøllerelaterede aktiviteter Adgangsforhold og infrastruktur Drift og vedligehold af møller Oprensning af sedimentreservoir, sejlrende og indsejling Dekommisionering af møller Ressourceforbrug og affald Sedimentbudget Ressourceforbrug Affaldsgenerering Materielanvendelse 85 6 PLAN- OG LOVMÆSSIGE RAMMER Planmæssige forhold Kommuneplan Lokalplaner Lovgivningsmæssige forhold VVM Miljøvurdering af planer og programmer Naturbeskyttelse og fredninger Vandrammedirektivet Vindmøller Øvrige forhold 97 7 EKSISTERENDE FORHOLD Indledning Geologi, hydrogeologi og grundvand Indledning og metode Regionale geologiske forhold Lokalgeologi Hydrogeologi og grundvand Jordforurening Vandkvalitet Sedimentkvalitet Vandmiljø 106 Side 2

4 7.3.3 Udledninger i nærområdet Badevandskvalitet Hydrografi og kystmorfologi Indledning og metode Hydrografi Kystmorfologi ved Hanstholm Havn Kystmorfologi på strækningen Hanstholm Vigsø Bugt Lild Strand Marin flora og fauna Indledning og metode Fisk Bentisk flora og fauna Havpattedyr og sæler Flora og fauna på land Indledning og metode Fugle Bilag IV-arter Natura 2000-områder Beskyttet natur samt sjældne og beskyttede arter Naturværdier i området ved Vigsø Bugt Kulturhistoriske interesser og marinarkæologiske forhold Kulturhistoriske interesser på land Marinarkæologiske forhold Sejlads Indledning og metode Fartøjsstatistik Afmærkning Erhvervsfiskeri Indledning og metode Fartøjer Landinger Fiskeri i nærområdet Rekreative interesser Indledning og metode Friluftsliv Strande Vandsport Overnatning Seværdigheder i Hanstholm by Rekreative stier Trafik og transport Indledning og metode Vejnettet Trafikmængder Arbejdskørsel og parkering på havnen Trafiksikkerhed Luftkvalitet Indledning og metode 162 Side 3

5 Årlige emissioner af NO x, partikler og CO Luftforureningsbidrag og luftkvalitet Kvælstofdeposition Støj og vibrationer Indledning og metode Beregningsforudsætninger Samlet støjbelastning fra virksomheder Landskab og kulturmiljø Det naturgeografiske landskab Kulturlandskabelige elementer Landskabet i dag Surfing Indledning og metode Surflokaliteter i Thy Surfing nær Hanstholm Havn Kvantificering af surfkvalitet Øvrige forhold MILJØPÅVIRKNINGER Indledning Projekt-tekniske rammer Metode Geologi, hydrogeologi og grundvand Indledning og metode Anlægsfasen Driftsfasen Vandkvalitet Indledning og metode Anlægsfasen - sedimentspredning Driftsfasen - sedimentspredning Driftsfasen - vandmiljø Driftsfasen - badevandskvalitet Hydrografi og kystmorfologi Indledning og metode Anlægsfasen - hydrografi Anlægsfasen - kystmorfologi Driftsfasen - hydrografi Driftsfasen - kystmorfologi Afværgeforanstaltninger hydrografi og kystmorfologi Overvågningsprogram Marin flora og fauna Indledning og metode Anlægsfasen - fisk Anlægsfasen bentisk flora og fauna Driftsfasen fisk Driftsfasen - bentisk flora og fauna Anlægs- og driftsfasen havpattedyr Afværgeforanstaltninger havpattedyr 225 Side 4

6 8.5.8 Kumulative effekter - havpattedyr Flora og fauna på land Indledning og metode Anlægsfasen fugle Driftsfasen fugle Anlægs- og driftsfase bilag IV-arter Anlægs- og driftsfase Natura Anlægs- og driftsfase - beskyttet natur samt sjældne og beskyttede arter Anlægs- og driftsfasen - naturværdier i området ved Vigsø Bugt Afværgeforanstaltninger - fugle Kumulative effekter - fugle Manglende oplysninger - fugle Afværgeforanstaltninger - naturværdier i området ved Vigsø Bugt Kulturhistoriske interesser og marinarkæologiske forhold Indledning og metode Anlægs- og driftsfase - kulturhistoriske interesser på land Anlægs- og driftsfase - marinarkæologiske forhold Sejlads Indledning og metode Anlægs- og driftsfasen sejladssikkerhed og afmærkning Driftsfasen - fremtidig sejlads Afværgeforanstaltninger Erhvervsfiskeri Indledning og metode Anlægsfasen Driftsfasen Rekreative interesser Indledning og metode Anlægsfasen Driftsfasen Trafik og transport Indledning og metode Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Kumulative effekter Luftkvalitet Indledning og metode Anlægsfasen Driftsfasen Kumulative effekter Manglende oplysninger Støj og vibrationer Indledning og metode Vejledende grænseværdier for støj- og vibrationer Anlægsfasen - støj Anlægs- og driftsfasen - vibrationer Driftsfasen - virksomhedsstøj 283 Side 5

7 Støj fra vindmøller Afværgeforanstaltninger støj Kumulative effekter - støj Manglende oplysninger - støj Landskab og kulturmiljø Indledning og metode Konsekvenszoner Visualiseringer Anlægsfasen Driftsfasen Kumulative effekter Uheld og risici Havari med vindmøller Isnedfald fra vindmøller Lynnedslag ifm. vindmøller Spild af olie i forbindelse med vedligehold af vindmøller Øvrige udslip af forurenende stoffer Risiko for kollisioner i forbindelse med sejlads Socioøkonomiske forhold Beskæftigelsesmæssige og økonomiske effekter Regionaløkonomiske effekter af indvirkning på surfing Miljømæssig betydning Befolkning og sundhed Badevandskvalitet Luftkvalitet Støj og vibrationer Påvirkning fra møller Surfing Indledning og metode Anlægsfasen Driftsfasen Andre forhold Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Ledningsanlæg Søkabler Afledte effekter af råstofindvinding på søterritoriet Håndtering af borerigge Betonproduktion Særlige forhold vedr. etablering af tankfarm AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Geologi, hydrogeologi og grundvand Hydrografi og kystmorfologi Marin flora og fauna Havpattedyr 337 Side 6

8 9.4 Flora og fauna på land Fugle Naturværdier i området ved Vigsø Bugt Sejlads Trafik og transport Støj og vibrationer KUMULATIVE EFFEKTER Marin flora og fauna Havpattedyr Flora og fauna på land Fugle Trafik og transport Luftkvalitet Støj og vibrationer Landskab og kulturmiljø OVERVÅGNINGSPROGRAM Hydrografi og kystmorfologi MANGLENDE OPLYSNINGER Flora og fauna på land Fugle Trafik og transport Luftkvalitet Støj og vibrationer 344 Side 7

9 13 ORDLISTE REFERENCER 348 BILAG 1 PRINCIPTIDSPLAN FOR FORVENTET ANLÆGSARBEJDE 361 BILAG 2 PRINCIPSKITSER AF FORVENTEDE TVÆRSNIT 362 BILAG 3 MULIG FREMTIDIG ANVENDELSE AF HAVNEAREALER 363 BILAG 4 RADARTRACKS FOR FIRE ARTER/GRUPPER AF FUGLE 364 BILAG 5 INFLUENSVEJNETTET 365 BILAG 6 VISUALISERINGER 366 BILAG 7 RESULTAT AF STØJBEREGNINGER 367 BILAG 8 RESULTAT AF SKYGGEKASTBEREGNINGER 368 BILAG 9 MØLLEPRODUKTION 369 Side 8

10 FORORD I forbindelse med udvidelsen af Hanstholm Havn er Kystdirektoratet VVM-myndighed for anlæggene på søterritoriet, mens Thisted Kommune er VVM-myndighed for den del af anlægget, der ligger på land. Med henblik på at vurdere de miljømæssige konsekvenser af en havneudvidelse i Hanstholm skal der udarbejdes en VVMredegørelse. Udover en VVM-redegørelse skal der udarbejdes en miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan for det pågældende område. Grontmij A/S har på vegne af bygherren Hanstholm Havn udarbejdet nærværende miljøredegørelse, som samlet udgør VVM-redegørelse i henhold til de respektive myndigheders bestemmelser samt miljøvurdering. Thisted Kommune og Kystdirektoratet har gennemgået rapporten og finder, at den udgør et kvalificeret grundlag for høring af offentligheden. På baggrund af høringen vil myndighederne afgøre om projektet kan tillades. Side 9

11 1 INDLEDNING For at skabe bedre udviklingsmuligheder og besejlingsforhold ønsker Hanstholm Havn at udvide havnen til to til tre gange nuværende størrelse. Udvidelsen vil ske ved etablering af nye ydermoler og opfyldning på søterritoriet. I forbindelse med opførelsen af nye ydermoler vil der blive etableret vindmøller. Den kommende havn giver mulighed for modtagelse af større skibe end i dag, skaber optimale besejlingsforhold uanset vejrlig og åbner op for nye forretningsområder, der er afgørende for hele regionens positive udvikling. Samtidig giver den nye havn bl.a.mulighed for adskillelse af de forskellige aktiviteter, hvilket vil være en fordel i forbindelse med håndtering af fødevarer (fisk). Blandt formålene med havneudvidelsen er at: Fastholde og udbygge havnens status som en af Europas største konsumfiskerihavne Åbne op for nye forretningsmuligheder herunder udnytte havnens enestående placering i forhold til offshore relaterede anlæg i Nordsøen Udbygge havnens position som godshavn både nationalt og internationalt Forbedre muligheden for fast rutefart til Færøerne, Island, Norge og Skotland Bidrage positivt i forhold til udbygning og udnyttelse af vedvarende energi inden for bl.a. vind- og bølgeenergi Det udarbejdede forslag til den kommende havn er udformet efter inddragelse af havnens brugere, således at der er taget højde for nuværende og kommende brugeres ønsker omkring fremtidsmulighederne på havnen. Da projektet omfatter en inddæmning af søterritoriet samt en forøgelse af vanddybderne i forhold til den eksisterende havbund, skal Kystdirektoratet give tilladelse til projektet efter kystbeskyttelseslovens regler. Der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet efter Kystdirektoratets regler herom. Ved inddæmningen overgår en del af søterritoriet til landområde, og dermed sker der et skifte i de lovmæssige rammer. Thisted Kommune er myndighed på land og har vurderet, at projektet kræver udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Således er både Kystdirektoratet og Thisted Kommune ansvarlige myndigheder for udarbejdelse af en VVM-redegørelse. De to myndigheder har besluttet at lave én samlet VVM-redegørelse og koordinere de offentlige høringer. Kystdirektoratet er myndighed for så vidt angår faste anlæg på søterritoriet samt uddybning og opfyldning, mens Thisted Kommune er myndighed for så vidt angår anlæg på land herunder vindmøller og veje. Side 10

12 Havneudvidelsen er omfattet af bestemmelser om VVM på søterritoriet (Bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005) og på land (Bekendtgørelse nr af 15. december 2010). Der skal tillige udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg, som er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). VVM-redegørelsen og miljøvurdering er samlet i én rapport, der herefter kaldes miljøredegørelse. Udover de emner, som skal adresseres efter reglerne i de to VVM-bekendtgørelser samt i lov om miljøvurdering af planer og programmer, indeholder nærværende miljøredegørelse også supplerende emner, som myndighederne har ønsket afdækket. I rapporten belyses endvidere emner, der er indkommet i forbindelse med projektets første offentlighedsfase i december 2009/januar 2010 i henhold til VVMreglerne. Thisted Kommune har i juni 2012 afholdt en høring af de berørte myndigheder i henhold til miljøvurderingslovens regler (Ref. 11). Kystdirektoratet har ligeledes hørt relevante myndigheder. Miljøredegørelsen omfatter såvel etableringen af den nye havn som den forventede anvendelse af de nye havnearealer samt opstilling og drift af vindmøllerne. De virksomheder, som efter havnens etablering lejer sig ind på arealerne, skal separat søge myndighederne om nødvendige miljøgodkendelser til deres aktiviteter. På det tidspunkt vil aktiviteterne således blive miljøvurderet igen på baggrund af mere detaljerede oplysninger end der foreligger på nuværende tidspunkt. Miljøredegørelsen skal give tilstrækkelig viden til, at myndigheder, politikere og borgere kan vurdere projektets virkning på mennesker, natur og miljø og sammenligne alternativer. Endvidere skal den sikre, at projektet bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne, så miljøet ikke påvirkes unødigt. Grontmij A/S har på vegne af Hanstholm Havn udarbejdet nærværende redegørelse med bidrag fra andre rådgivere blandt andet omkring: hydrografiske og sedimentmæssige forhold sejladsmæssige forhold marinbiologi fugle landskabelige forhold surfforhold 1.1 Afgrænsning af miljøredegørelsen Driftsaktiviteterne på den fremtidige havn afhænger af, hvilke typer virksomheder, der lejer sig ind på havnens arealer, når denne er færdigetableret. Side 11

13 For at kunne vurdere det samlede anlægsprojekts virkninger på miljøet er der derfor foretaget en vurdering af, hvilke mulige hovedaktiviteter den fremtidige havn forventes at indeholde. Derefter er der foretaget en vurdering af de typiske aktiviteter, der udføres i forbindelse med den fremtidige driftssituation og de afledte miljøeffekter. Der er således i vurderingen taget højde for den drift, der påregnes for den fremtidige havn bl.a. med udgangspunkt i den udførte oplandsanalyse (Ref. 80). Herved er der rummelighed til almindelig løbende tilpasning og udvikling af driften indenfor en overskuelig tidshorisont. Miljøredegørelsen indeholder en vurdering af projektets sandsynlige væsentlige påvirkninger og omfatter følgende aktiviteter på havnen i driftsfasen: Landing og forarbejdning af fisk Håndtering af sten og grus Trailere, containere, løsgods Færgedrift Vedligehold af borerigge Anløb af krydstogtskibe Montage og servicering af vindmølleparker Havnerelateret erhverv De væsentligste miljøeffekter af ovenstående er vurderet, herunder støj, luftkvalitet, afledt trafik og landskabspåvirkning. Hertil kommer mulighederne for en fremtidig etablering af bl.a. tankfarm, genindvinding af borerigge, tørdok og bølgeenergianlæg. Disse aktiviteter anses for at ligge udenfor en overskuelig tidshorisont, hvorfor der først tages stilling til disse, når/hvis det bliver relevant. Når der foreligger en konkret projektbeskrivelse, vil der således skulle foretages en screening af projektudvidelsens miljøpåvirkninger. Nærværende VVM omfatter således ikke en vurdering af miljøforholdene i forbindelse med genindvinding (ophugning) af borerigge. Hvis genindvinding af borerigge engang i fremtiden bliver aktuelt, vurderes det, at bl.a. de støjmæssige, trafikale og visuelle forhold er sammenlignelige med de beregninger og vurderinger, der er lavet for vedligehold af borerigge. Projektbeskrivelsen er således afgrænset til et omfang, der anses for sandsynligt at gennemføre indenfor en overskuelig tidshorisont bl.a. for at undgå at de miljømæssige konsekvenser bliver vurderet større end de reelt vil være (iht. til anbefalingerne vedr. afgrænsning af projektbeskrivelsen anført i VVM-vejledningen). De virksomheder, som efter havnens etablering lejer sig ind på arealerne skal separat søge myndighederne om nødvendige miljøgodkendelser til deres aktiviteter. Alle relevante aktiviteter vil således blive miljøvurderet igen på baggrund af mere detaljerede oplysninger end der foreligger på nuværende tidspunkt. Side 12

14 1.2 Læsevejledning Rapporten indeholder indledningsvist et ikke-teknisk resumé, derefter en beskrivelse af baggrunden for projektet, alternativer, planforhold i området, en beskrivelse af projektet, en beskrivelse af eksisterende forhold samt afsnit om virkninger på miljøet for havneudvidelsen med møller i anlægs- og driftsfasen. I de afsnit, hvor det er relevant, er der angivet et overvågningsprogram. Sidst i rapporten opsummeres afværgeforanstaltninger, kumulative effekter samt overvågningsprogram. Opbygningen af rapporten bygger på princippet om, at det i store træk skal være muligt at få en forståelse for de forskellige miljømæssige effekter af projektet ved at læse del-afsnit. En sammenfattende vurdering kan læses i det ikke-tekniske resumé. Som grundlag for miljøredegørelsen er der udarbejdet 25 tekniske baggrundsrapporter og notater. Baggrundsrapport nr. 1: Besejlingssimulering inkl. 3 appendix. Force Technology, 2012 (Ref. 75) Baggrundsrapport nr. 2: Port of Hanstholm Wave Disturbance Modelling Construction Stages. DHI, 2012 (Ref. 193) Baggrundsrapport nr. 3: Hanstholm Harbour Extension. Hydraulic Investigations. Phase 2 Sediment Modelling. DHI, 2012 (Ref. 55) Baggrundsrapport nr. 4: Port of Hanstholm, Denmark. 2D Model Testing of New Breakwater. DHI, 2012 (Ref. 194) Baggrundsrapport nr. 5: Hanstholm Harbour Extension. Assessment of the effect of a curved breakwater. Simulations with an equilibrium bathymetry. DHI, 2012 (Ref. 195). Baggrundsrapport nr. 6: Hanstholm Harbour Extension. Contribution to EIA. Impact on Adjacent Shorelines. DHI, 2012 (Ref. 47) Baggrundsrapport nr. 7: Hanstholm Harbour Extension. Phase 1: Hydraulic Investigations. DHI, 2012 (Ref. 54) Baggrundsrapport nr.8: Port of Hanstholm. Wave Hindcast Modelling. DHI, 2012 (Ref. 103) Baggrundsrapport nr.9: Hanstholm Havn. Måling af strøm- og bølgeforhold. DHI, 2011 (Ref. 53) Baggrundsrapport nr.10: Geologisk undersøgelse, Hanstholm Havn. GEUS, 2010 (Ref. 41) Baggrundsrapport nr.11: Udvidelse af Hanstholm Havn. VVM af vandmiljø/vandkvalitet. DHI, 2012 (Ref. 51) Baggrundsrapport nr.12: Udvidelse af Hanstholm Havn. Marin bundflora og fauna. Grontmij A/S, 2012 (Ref. 157) Baggrundsrapport nr.13: Udvidelse af Hanstholm Havn. Fugle. Grontmij A/S, 2012 (Ref. 76) Side 13

15 Baggrundsrapport nr.14: Forekomster af trækkende og rastende fugle ved Roshage og Hanstholm Havn, ornit, 2010 (Ref. 77) Baggrundsrapport nr.15: Udvidelse af Hanstholm Havn. Bilag IV-arter samt øvrig flora og fauna. Grontmij A/S, 2012 (Ref. 137) Baggrundsrapport nr.16: Udvidelse af Hanstholm Havn. Vigsø Bugt - Kortlægning af naturværdier. Grontmij A/S, 2012 (Ref. 138) Baggrundsrapport nr.17: Baggrundsrapport vedr. landskab og kulturmiljø for udvidelsen af Hanstholm Havn. Preben Skaarup Landskab, 2012 (Ref. 70) Baggrundsrapport nr.18: Hanstholm Harbour Port Expansion, Denmark. Surf Amenity Impact Assessment. DHI, 2012 (Ref. 105) Baggrundsrapport nr.19: Influence on surfers wind conditions east of the new Hanstholm Harbour/wind turbine project. DTU Vindenergi, 2012 (Ref. 196) Baggrundsrapport nr. 20 Udvidelse af Hanstholm Havn. Trafikforhold. Grontmij A/S, 2012 (Ref. 60) Baggrundsrapport nr. 21: Udvidelse af Hanstholm Havn. Luftkvalitet og klima. Grontmij A/S, 2012 (Ref. 97) Baggrundsrapport nr. 22: Udvidelse af Hanstholm Havn. Støj og skyggekast. Grontmij A/S, 2012 (Ref. 78) Baggrundsrapport nr. 23: Udvidelse af Hanstholm Havn. Støj og vibrationer. Grontmij A/S, 2012 (Ref. 143) Baggrundsrapport nr. 24: Oplandsanalyse for fremtidens Hanstholm Havn. Grontmij A/S, 2012 (Ref. 80) Baggrundsrapport nr. 25: Fiskeundersøgelse ved Hanstholm Havn. BioApp, 2012 (Ref. 59) Baggrundsrapporterne kan ses på hjemmesiderne: Side 14

16 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Hanstholm Havn ønsker på baggrund af havnens udviklingsplan at udvide havnen til tre gange dens nuværende størrelse. Omsætningen på havnens fiskeriauktion gør, at Hanstholm Havn er en af de største konsumfiskerihavne i Europa. Denne position er opnået via havnens gunstige beliggenhed i forhold til fiskepladserne, en stor og bred opkøberkreds, service døgnet rundt samt et effektivt transport set-up, der sikrer, at fisken kan komme til det europæiske marked hurtigst muligt. Hanstholm Havn betragtes som en af de største og vigtigste integrerede drivkræfter i erhvervsudviklingen i Thisted Kommune og Region Nordjylland. Koncentrationen af arbejdspladser på det relativt lille geografiske område, som havnen udgør, er unik for området. Da der samtidig er tale om en stigende økonomisk betydning af aktiviteterne i havnen, bliver havnen et naturligt omdrejningspunkt som en drivkraft og vækstmotor for lokalområdet. Denne udvikling skal fortsætte i de kommende år, hvis havnens overlevelse skal sikres på sigt, og havnen fortsat skal bidrage til den samlede økonomiske udvikling lokalt og regionalt. Figur 1 Havnen som den ser ud efter udvidelsen Det er vurderingen, at såfremt Hanstholm Havn skal fastholde og udvide sin position hvad angår fiskerierhvervet, skal havnen udbygges. Da fiskerierhvervet ikke nødvendigvis resulterer i øget beskæftigelse i havnen og dens nærhed, ønsker man også at forøge væksten i øvrige eksisterende erhverv samt tiltrække nye erhverv herunder videreudvikle godsområdet samt tiltrække og udvikle offshore- og vedvarende energiaktiviteter. Side 15

17 Der er i dag ca arbejdspladser i tilknytning til havnen. Beregninger viser, at havneudvidelsen vil resultere i mere end 625 nye faste arbejdspladser, og at indkomstskabelsen øges med 277 mio. kr. pr. år. Skatteeffekterne i Thisted Kommune og omegn forventes i den forbindelse at stige med godt 78 mio. kr. pr. år. Hertil kommer en række potentielle effekter, som på sigt kan medføre, at der yderligere skabes 250 faste arbejdspladser som følge af havnens udvidelse. Andre initiativer vil næppe have den samme positive effekt i området. I det hele taget er det usikkert, om der vil blive taget lignende initiativer i et marginalt område af landet som Thy. Investeringen i havneudvidelsen vil have en meget stor effekt på beskæftigelsessituationen, da den vil medføre vækst i en hel sektor, og dermed en stigende efterspørgsel efter kvalifikationer, som arbejdskraften typisk besidder i mere marginale dele af landet. Den omtalte stigning i antallet af arbejdspladser vil således være svær at opnå ved investering i andre sektorer, da arbejdskraftudbuddet typisk ikke vil matche behovet i eventuelle andre vækstsektorer. Havneudvidelsen omfatter en udvidelse mod øst med nordøstvendt indsejling og følgende delelementer: 1700 m nordvestlig ydermole samt 800 m ny østlig ydermole i forlængelse af Roshage Mole Etablering af indsejling mod nordøst og lukning af eksisterende indsejling Forøgelse af vanddybderne i havnens indsejling og havnebassinerne Etablering af nye landarealer ved opfyldning med rene uddybningsmaterialer Opsætning af 10 vindmøller på ydermoler og havneområdet Etablering af infrastruktur i havnen dimensioneret til store transporter Havneudvidelsen vil blive realiseret ved en etapevis etablering over en periode på ca. 9 år fra Den kommende havns udformning fremgår af Figur 1 og Figur 2. Side 16

18 Figur 2 Havnen som den ser ud efter udvidelsen Af alle løsningsforslag er projektforslaget af tekniske, miljømæssige og anlægsmæssige årsager det mest optimale, da dette giver de bedste muligheder for en forbedring af besejlingsforholdene og etablering af et stort kaj- og baglandsareal. Disse forhold medfører de bedste muligheder for udvikling af havnen og tiltrækning af nye virksomheder. Hovedforslagets placering af anlægget øst for og i forlængelse af den eksisterende havn gøres der ikke brug af havnens arealreservation i kanten af Nationalpark Thy syd for den eksisterende Hanstholm Havn. Dette hjælper til at minimere de afledte miljøpåvirkninger, da løsningen friholder sårbare arealer i Hanstholm Reservatet, der er en vigtig del af Nationalpark Thy. Det er vurderet, at de øvrige undersøgte alternative placeringer og udformninger af havnen ikke vil tilvejebringe de nødvendige udviklingsmuligheder for Hanstholm Havn. Et vestligt alternativ, der udnytter havnens arealreservation syd for den eksisterende havn er fravalgt, da der ikke er mulighed for at skabe et tilstrækkeligt stort baglandsareal, ligesom mulighederne for at forbedre besejlingsforholdene er stærkt begrænsede. Side 17

19 Et østligt alternativ, hvor den eksisterende indsejling og forhavn bibeholdes er fravalgt, da alternativet vil have de samme begrænsninger som et vestligt alternativ både hvad angår udviklingen af off-shore forretningsområdet og fiskerierhvervet. En østlig udvidelse med nordøstvendt indsejling og samtidig bibeholdelse af den eksisterende indsejling vil kunne forbedre besejlingsforholdene i mindre grad, men der vil reelt ikke være mulighed for at forøge besejlingsdybden uden større miljømæssige og økonomiske konsekvenser end i hovedforslaget. Dette alternativ vil ligeledes ikke tilvejebringe tilstrækkeligt stort baglandsareal. De beskrevne alternativer er alle fravalgt, da muligheden for at forbedre besejlingsforholdene enten er stærk begrænsede eller ikke er til stede. Ved alternativerne vil der ikke vil være mulighed for at skabe et tilstrækkelig stort baglandsareal. Der vil således ikke være grundlag for at tiltrække nye erhverv, herunder videreudvikle godsområdet, samt tiltrække og udvikle offshore- og vedvarende energi-aktiviteter. Mulighederne for udvikling af havnen og tiltrækning af nye virksomheder vil dermed være begrænsede. Hvis den planlagte havneudvidelse ikke gennemføres, vurderes det, at den potentielle erhvervsudvikling ikke er mulig at realisere, og Hanstholm Havn vil på sigt miste en del af den dynamik og konkurrenceevne, der i dag findes på havnen. Dette vil betyde en yderligere nedgang i aktiviteterne på havnen, og på sigt kan havnen komme til at spille en meget lille rolle i erhvervsudviklingen. Dette vil givetvis have en negativ effekt på udviklingen af erhvervsliv og beskæftigelse i såvel Thisted Kommune som i regionen. Uden udvidelse og dermed udvikling vil havnen ikke kunne medvirke til at stoppe den negative spiral, som i stigende grad opleves i mange dele af landet, særligt i de mere marginale dele af landet, hvor andre vækstinitiativer ofte kun har begrænset effekt. Dette vil således kunne påvirke såvel udvikling i beskæftigelse og efterfølgende resultere i en affolkning, hvor befolkningstallet falder, hvorved en negativ spiral således igangsættes. Aktiviteter på den fremtidige havn Efter havnens udvidelse forventes følgende aktiviteter at foregå på havnen: Landing og forarbejdning af fisk Håndtering af sten og grus Trailere, containere, løsgods Færgedrift Vedligehold af borerigge Anløb af krydstogtskibe Montage og servicering af vindmølleparker Havnerelateret erhverv Side 18

20 Miljøvurdering af og VVM-redegørelse for havneudvidelsen Havneudvidelsen er omfattet af bestemmelser om VVM på søterritoriet (BEK /8/2005) og på land (BEK /12/2010). Der skal tillige udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg, som er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK /9/2009). VVM-redegørelsen og miljøvurdering er samlet i én rapport, der herefter kaldes miljøredegørelse. Kystdirektoratet er myndighed for så vidt angår faste anlæg på søterritoriet samt uddybning og opfyldning, mens Thisted Kommune er myndighed for så vidt angår anlæg på land herunder vindmøller og veje. Miljøredegørelsen skal give tilstrækkelig viden til, at borgere og politikere kan vurdere projektets virkninger på mennesker, natur og miljø samt ligge til grund for myndighedernes beslutning om, hvorvidt der kan gives tilladelse til, at projektet gennemføres. Endvidere skal redegørelsen sikre, at projektet bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne, så miljøet ikke påvirkes unødigt. Til miljøredegørelsen er der udarbejdet 25 tekniske baggrundsrapporter, som dokumenterer de undersøgelser og beregninger, der ligger til grund for vurderingerne af havneudvidelsens virkninger på miljøet. 2.1 Miljøpåvirkninger Der er gennemført en lang række undersøgelser af de eksisterende forhold i området og virkningen på disse som følge af havneudvidelsen herunder forhold såsom geologi, vandkvalitet, kystdynamik, planter og dyr på land og i vandet, beskyttet natur, besejlingsforhold, trafik og transport, luft, støj, landskabelige forhold og friluftsliv. Der er foreslået tiltag, der skal gennemføres for at undgå eller minimere projektets påvirkning på omgivelserne, hvor det på baggrund af miljøvurderingerne er vurderet nødvendigt. Havneudvidelsens påvirkning på omgivelserne er beskrevet for anlægs- og driftsfasen. Anlægsfasen for projektet dækker perioden med etablering af ydermoler, nye havnearealer samt nye kajer, forøgelse af vanddybderne i havneområdet og opstilling af vindmøller. Anlægsfasen forventes at vare fra foråret 2013 til De nye havnearealer vil ibrugtages løbende fra Driftsfasen er den periode, hvor det samlede nye havneareal tages i brug og alle vindmøllerne er i drift. Driftsfasen forventes at starte, når havnen er færdigetableret i Side 19

21 2.1.1 Geologi, hydrogeologi og grundvand Geologien i området består, både til havs og på land, af tykke kalkaflejringer, som overlejres af marint sand og flyvesand. Opfyldning af det nye havneområde vil ske med rene materialer herunder materialer fra havbunden. Det vurderes, at der ikke er risiko for forurening af jord eller grundvand forbundet med selve etableringen af den fremtidige havn. Når havnen er udbygget forventes det, at en række virksomheder vil etablere sig på havneområdet. Disse virksomheders aktiviteter vil blive reguleret efter gældende regler eller efter særlige vilkår i deres evt. miljøgodkendelser med henblik på at undgå forurening af jord, grundvand og havmiljø. Der er i anlægsområdet og Hanstholm by ingen udpegede drikkevandsinteresser. Det skønnes, at virksomhederne på den nye havn vil anvende i størrelsesordenen m 3 vand årligt svarende til to større vandforbrugende virksomheder, en række virksomheder med et lille til moderat vandforbrug samt to årlige renoveringer af borerigge. Med udgangspunkt i Hanstholm Vandværks nuværende indvindingstilladelse på m 3 /år og den faktiske indvinding på ca m 3 (2011) vurderes det øgede forbrug i anlægs- og driftsfasen at kunne rummes i den nuværende indvindingstilladelse Vandkvalitet Vandkvaliteten i området omkring Hanstholm Havn er vurderet ved hjælp af avancerede beregningsmodeller. Under anlægsarbejdet vil der indenfor de nye ydermoler forekomme spild bestående af opslæmmet sand og kalk fra uddybningen af havnebassinerne. Opslæmmet sand vil gøre vandet uklart og grumset, mens opslæmmet kalk vil medføre en hvid/grålig misfarvning af vandet. Som følge af små spildmængder (op til 5 %) og en naturgiven lille vandudveksling mellem havnebassinet og det åbne farvand, vil opslæmmet sand og kalk kun midlertidigt spredes uden for havnen i små koncentrationer og kun meget lokalt. Der udledes i dag spildevand fra Hanstholm Renseanlæg ved den eksisterende havns østmole. Derudover er der udledninger fra Hanstholm Fiskemelsfabrik og RDS Aquaculture A/S tæt på kysten ved Roshage Mole samt enkelte regnvandsudledninger. Thisted Kommune har besluttet, at udledningen fra Hanstholm Renseanlæg skal flyttes som følge af havneudvidelsen. Efter aftale med Thisted Vand er konsekvenserne af en flytning af udledningspunktet til østsiden af Roshage Mole vurderet. Den ny placering af udledningen vil kun medføre små - ikke væsentlige - lokale ændringer i vandkvaliteten i form af forøget algevækst og iltforbrug. Havneudvidelsen vurderes heller ikke at medføre en ændring i vandområdets økologiske tilstand eller miljøtilstanden, som i vandplanerne vurderes som moderat. Side 20

22 Badestranden øst for Roshage Mole nedlægges, uafhængigt af dette projekt, som officiel badestrand, og badevandskriterierne gælder derfor ikke i området. Der er alligevel foretaget en beregning af, om badevandskriterierne i fremtiden overskrides. Umiddelbart øst for Roshage Mole kan der ske enkelte overskridelser af badevandskriterierne, men disse overskridelser vil ikke adskille sig væsentligt fra, hvad man kan finde ved andre offentlige strande Hydrografi og kystmorfologi Hanstholm Havn ligger på et såkaldt hårdt punkt på den jyske vestkyst, hvor kysten kun nedbrydes meget langsomt på grund af hårde kalkforekomster. Uden for havnen består havbunden delvist af højtliggende fritlagt kalk, som ikke kan nedbrydes af bølger og strøm. Havnen ligger meget udsat for stormbølger ved vinde fra sydvest, vest, nordvest og nord. Når det er uroligt vejr fører bølgerne og den kraftige kyststrøm meget sand forbi havnen. Langt størstedelen af dette sand kommer sydfra og føres forbi havnen mod nordøst og Vigsø Bugt. På baggrund af beregninger af sandtransporten forbi havnen og regelmæssige opmålinger af kysten, vurderes det, at den sandmængde der tilføres området fra syd i gennemsnit er ca m 3 /år. Heraf føres ca m 3 årligt naturligt forbi havnen (mod Vigsø Bugt), og ca m 3 årligt aflejres i havnens indsejling og forhavn. På grund af denne aflejring er der behov for løbende afgravninger af sandet for at opretholde vanddybden i indsejlingen og forhavnen. Den sandmængde, som transporteres til og forbi havnen, varierer meget fra år til år. Vanddybden i havneindsejlingen er i dag 9 m. Efter havneudvidelsen vil vanddybden i den nye havneindsejling være 12,5 m. Langs Nordvestmolen og ved den nye havnemunding vil strømhastighederne under storm typisk være noget lavere end i dag. Da den fremtidige havn ligger mere fremskudt end den nuværende havn, vil vandområdet øst for den nye havn ligge mere i læ for bølger og især strøm end under eksisterende forhold. Cirka 3 km øst for Roshage Mole vil strømmen og dens evne til at transportere sandet langs kysten være upåvirket af havneudvidelsen. De større vanddybder langs Nordvestmolen vil sammen med de reducerede strømhastigheder forbi havnen betyde, at strømmens evne til at transportere sandet forbi den nye havnemunding reduceres til kun ca. en femtedel i forhold til i dag. Sandtransporten fra syd til Hanstholm vil efter havneudvidelsen være uændret i forhold til i dag ( m 3 om året). Da strømmen efter havnens etablering ikke kan transportere så store sandmængder forbi havnen som før, vil sandet aflejres som en stor sandpude på havbunden langs Nordvestmolen. Det vurderes, at denne sandpude kan rumme omkring 1,6 mio. m 3 sand. På grund af ophobningen af sand i sandpuden langs Nordvestmolen vil tilførslen af sand forbi havnen til Vigsø Bugt blive reduceret markant i forhold til i dag. På strækningen mellem Hanstholm Havn og op til 8 km øst for Roshage Mole er hård kalk blotlagt, og her forekommer derfor kun ringe nedbrydning af havbunden i dag. Der sker ikke aflejring af sand på denne strækning. Til gengæld er der historisk forekommet omfattende kysttilbagerykning på gennemsnitlig ca. 6 m/år langs en ca. 5-6 km lang strækning i bunden af Vigsø Bugt i perioden Side 21

23 Med den ovennævnte markante reduktion af materialetransporten forbi Hanstholm Havn vil den maksimale kysttilbagerykning i Vigsø Bugt kunne blive øget til m pr. år pga. havneudvidelsen. Denne forøgede kysttilbagerykning vil kunne forekomme i år. For at afværge den forøgede kysttilbagerykning i Vigsø Bugt skal der sandfodres på/ved kysten øst for Hanstholm Havn. Sandfodringen vil efter havnens etablering ske med m 3 sand årligt, som afgraves fra den sandpude, der opbygges langs Nordvestmolen. Indtil sandpuden er bygget op, skal der sandfodres med sand fra råstofområder til søs. Sandfodringen af kysten vil med andre ord ske som en kunstig videreførelse af sandet (en såkaldt bypass-fodring) mellem Hanstholm Havn og strækningen i Vigsø Bugt. Bypass-fodringen planlægges i detaljer i detailprojekteringsfasen Marin flora fauna Bundplanter og -dyr En dykkerundersøgelse viser, at der i området nordøst for Hanstholm Havn er to habitattyper: En artsrig kalkgrund og en artsfattig sandbund. Disse bundtyper danner i mange områder en såkaldt leopard-bund, dvs. en mosaik, hvor der både er kalkgrund og sandbund over større flader. På sandbunden er der ikke vegetation og kun ganske få arter som f.eks. taske- og svømmekrabber. Enkelte steder stikker kalksten op og giver grobund for søanemoner og enkelte tangplanter. I modsætning til sandbunden har kalkgrunden flere plante- og dyrearter. Kalkbundens mange hulrum giver potentielle gemmesteder til dyreliv såsom taskekrabber, fisk m.m. Kalkgrunden tilhører naturtypen (habitattypen) huledannende stenrev. Området med leopardbund, som indgår i det nye havneområde, vurderes at udgøre en meget lille andel af det samlede havområde med leopardbund. Påvirkningen som følge af inddragelsen af havområdet er varig, men lille, og vurderes derfor at være ubetydelig for bunddyr og -planter. Desuden etableres nye bundplante- og dyresamfund i tilknytning til de nye ydermoler, som især på ydersiderne er sammenlignelige med de samfund af bundplanter og bunddyr, som forsvinder ved inddragelsen af leopardbunden. Opslæmmet kalk og sand fra uddybningen af den kommende havn forventes i umiddelbar nærhed af havnen at kunne reducere optagelsen af føde hos filtrerende bunddyr og hæmme bundplanternes vækst. Det forventes, at de arter som påvirkes, hurtigt vil genindvandre fra de omgivende områder med upåvirket havbund. Påvirkningen er således kortvarig og uden langvarige negative effekter på bunddyr og -planter. Effekterne af vedligehold af vanddybderne i driftsfasen er sammenlignelige med effekterne i anlægsfasen. Der vil dog spredes langt mindre kalk og sand i driftsfasen, hvorfor effekterne på bundplanter og -dyr vurderes at være ubetydelige i driftsfasen. Afgravning af sandpuden på ydersiden af Nordvestmolen vil medføre gentagne forstyrrelser hvert år af bunddyrs- og bundplantesamfundene. Disse vil kun i begrænset omfang kunne nå at genindvandre og etablere sig igen mellem afgravningerne. Denne påvirkning kan således betragtes som permanent, men er dog meget lokal og vurderes som ubetydelig. Side 22

24 Fisk Der er gennemført en fiskeundersøgelse i det fremtidige havneområde, som har påvist 14 fiskearter. De mest talrige arter var rødspætte, ising, grå knurhane og torsk, og desuden blev vandrefiskene hornfisk, sild og brisling fanget. Hovedparten af de fisk, der blev fanget var voksne individer. Det vurderes, at fladfiskelarver ikke bundslår i området. Undersøgelsen tyder derimod på, at der sker opvækst af torskeyngel i området. Projektets potentielle påvirkning på torskeyngel i projektområdet vil ikke påvirke bestanden af torsk i Nordsøen. Den potentielle påvirkning vurderes derfor at være af mindre betydning. Støj i anlægsfasen vurderes ikke at skade fiskene, da disse i praksis vil flygte, når støjen starter for at undgå denne. Etablering af kajer mv. sker periodevist (typisk over nogle måneder af gangen). Når støjen holder op, genindvandrer fiskene hurtigt til området igen. Den overordnede påvirkning fra støj i anlægsfasen på fiskesamfundet vurderes således at være lokal, kortvarig og af mindre betydning. Opslæmmet kalk og sand fra forøgelse af vanddybderne i havnen kan have en direkte dødelig/skadelig virkning på fiskeæg, - larver og larver, der for nyligt er bundslået. Der er ikke fundet fladfiskeyngel i området, men torskeyngel kan påvirkes lokalt. Det vurderes dog, at påvirkningen fra sedimentspildet på fiskesamfundet er begrænset, da hovedparten af sedimentfanen forventes at forblive inden for de afskærmende ydermoler. Samlet set vil forøgelse af vanddybderne i havnen påvirke fiskesamfundet lokalt, kortvarigt og i ubetydelig grad. I driftsfasen er støjniveauet lavere end i anlægsfasen, og der forventes ikke opslæmmet kalk og sand udover i de korte perioder, hvor vanddybderne vedligeholdes i havnen eller sandpuden på ydersiden af Nordvestmolen afgraves. Støjen er permanent, men vurderes at være meget beskeden. Desuden vil fisk tilpasse sig til den moderate forøgelse af baggrundstøj. Pludseligt opstået støj fra f.eks. vedligehold af vanddybderne i ekstreme niveauer vil fra tid til anden forårsage at fisk flygter fra området, men disse perioder er meget kortvarige og vil ikke påvirke fiskesamfundet generelt. Den overordnede støjpåvirkning i driftsfasen vurderes således at være lokal, kortvarig og ubetydelig. Havpattedyr I farvandet ud for Hanstholm Havn er der jævnlige observationer af havpattedyrene marsvin og spættet sæl samt enkelte observationer af gråsæl. Området vurderes at være uden væsentlig betydning for marsvin i yngleperioden, men kan have nogen betydning i vintermånederne. Havneudvidelsen påvirker ikke yngle-/liggepladser for sæler. Mens der etableres nye kajer mv. i vinterhalvåret, kan evt. dyr i området søge føde i andre områder. For yderligere at mindske risikoen for at havpattedyrene påvirkes af anlægsstøjen, skal der anvendes såkaldte akustiske skræmmere samt en såkaldt ramp-up-procedure, dvs. at støj fra etablering af kajer mv. (ramning) optrappes gradvist. Når disse tiltag iværksættes, vil støj kun lokalt påvirke udbredelsen af marsvin, spættet sæl og gråsæl i mindre grad. Dette vurderes ikke at medføre negative påvirkninger af bestandene af havpattedyr. Side 23

25 Påvirkning af marsvin og sælers fødegrundlag som følge af støj og opslæmmet kalk og sand fra uddybning af den kommende havn har lokal karakter, er midlertidig og vurderes at være meget begrænset. Støj fra vindmøller og øget skibstrafik vil præge undervandslydbilledet i driftsfasen, men vurderes ikke at påvirke områdets økologiske funktion for havpattedyr negativt, da farvandet ud for Hanstholm allerede i dag er præget af skibstrafik til havnen. Havområdet der inddrages til havn vil påvirke fiskesamfundene, som er havpattedyrenes byttedyr, i ubetydelig grad. De nye ydermoler vil bidrage positivt med nye fødesøgningsområder. Samlet set vurderes havneudvidelsen hverken i anlægs- eller driftsfase at få negativ betydning for områdets økologiske funktion for marsvin og øvrige havpattedyr, hvis der anvendes akustiske skræmmere og ramp-up-procedure under anlægsarbejdet Flora og fauna på land 3-områder, bilag IV-arter og Natura 2000 For at kortlægge plante- og dyrelivet på de havnenære arealer er eksisterende databaser gennemgået, og der er foretaget feltundersøgelser af naturtyperne i området samt særligt beskyttede dyrearter (bilag IV-arter). Der inddrages ikke arealer til den nye havn, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 (disse benævnes herefter 3-områder). Nærliggende 3- områder med næringsfattige naturtyper som overdrev og hede påvirkes ikke negativt af kvælstofnedslag fra anlægs- og driftsaktiviteterne. Den nye havn vil medføre en forøget kysttilbagerykningen i Vigsø Bugt i forhold til i dag. Denne forøgede kysttilbagerykning medfører over en længere årrække, at der forsvinder mere 3 beskyttet natur i Vigsø Bugt-området end før havneudvidelsen. Disse 3-områder er også levested for bilag IV-arterne markfirben og strandtudse. Den forøgede kysttilbagerykning vil blive afværget med sandfodring ved/på kysten. Ved at gennemføre sandfodringen vil havneudvidelsen ikke påvirke 3-beskyttet natur eller bilag IV-arterne markfirben og strandtudse i Vigsø Bugt området negativt og påvirkningen vil dermed ikke være større end idag. Projektet påvirker ikke EU-beskyttede Natura 2000-områder direkte. Det nærmeste Natura 2000-område indeholder overvejende næringsfattige naturtyper, og derfor er det beregnet, hvad et øget aktivitetsniveau betyder for kvælstofnedfald i området. Beregningerne viser, at havneudvidelsen ikke fører til kvælstofnedfald, der vil påvirke de næringsfattige naturtyper i Natura 2000-områderne negativt. Havneudvidelsen vil ikke berøre potentielle leve- og yngleområder for bilag IV-arten odder og bilag IV-padderne. Der er ikke kendte forekomster af markfirben eller arter af flagermus på området for selve havneudvidelsen, og området vurderes ikke at indeholde væsentlige egnede levesteder for markfirben eller mulige fødesøgnings- eller rasteområder for flagermus. Samlet set vil havneudvidelsen ikke påvirke bilag IV-arter negativt. Side 24

26 Fugle Der er gennemført et omfattende feltstudie ved hjælp af radarovervågning, laseroptiske målinger samt transekttællinger til dokumentation af omfang og rumlig fordeling af forekomsten af fugle omkring Hanstholm Havn. Undersøgelsen er foretaget over 11 perioder fra efteråret 2010 til foråret De indsamlede data er analyseret og projektets påvirkning på fuglene er på denne baggrund vurderet. Påvirkning i anlægsfasen som følge af etablering af havn og opstilling af møller Opslæmmet kalk og sand kan midlertidigt mindske mængden af føde for fuglene umiddelbart uden for havnen. Påvirkningen er dog lokal, af mindre betydning og ophører efter uddybningen af havnen er gennemført. Forstyrrelser i form af f.eks. støj kan afholde rastende/fødesøgende og ynglende fugle i at benytte bestemte områder i anlægsfasen. Da de berørte områder ikke er af væsentlig betydning for bestandene af alle rastefuglearter i området, vurderes forstyrrelserne at være ubetydelige. Forstyrrelserne er også ubetydelige for ynglefugle, som ikke forekommer i betydeligt omfang i området. Kollisioner med vindmøller/tårne samt kraner og andet udstyr, som benyttes i forbindelse med opstilling af møllerne, regnes normalt ikke som problematiske ift. trækkende fugle. Forstyrrelser f.eks. i form af støj under anlægsarbejdet vurderes som ubetydelige, idet trækkende fugle kun udsættes for forstyrrelserne kortvarigt, mens de passerer havnen under trækket. Påvirkning i driftsfasen som følge af selve havneudvidelsen Inddragelse af havområde til havn medfører, at fødeudbuddet og fødesøgningsmulighederne ændrer sig lokalt. Fuglene i området, f.eks. edderfugle og sortænder samt terner, måger, vadefugle og skarver, kan derfor ikke benytte området som raste- og fødesøgningsområde i samme omfang som tidligere. De omtalte arter er imidlertid udbredt over store dele af de danske og europæiske farvande og har meget gode muligheder for at fortrække til andre egnede havarealer. Der er desuden tale om en forsvindende lille andel af den danske rastebestand af disse arter, hvorfor påvirkningen vurderes at være ubetydelig. De nye ydermoler vil med tiden komme til at fungere som et kunstigt rev (som kan sidestilles med naturlige rev), hvor fødeudbuddet (alsidighed og mængde) er større end i områder med ensartede bundforhold. Ligeledes forventes det større areal af ydermoler at medføre en direkte positiv virkning på antallet af overvintrende sortgrå ryler, da denne art dels har for vane at overvintre på f.eks. moler og dels ikke er særligt sky og derfor ikke vurderes at blive skræmt bort af vindmøllerne. Samlet set vurderes eventuelle negative påvirkninger på fødeudbuddet og fødesøgningsmulighederne for rastefugle som ubetydelige, da det fremtidige havneareal hverken lokalt, regionalt eller internationalt er af særlig betydning for forekomsten af rastefugle. Området er dog af betydning for mindre flokke af sortand og edderfugl, der må søge føde andre steder. Denne påvirkning er vedvarende, men vurderes som ubetydelig, da der er mange egnede fødesøgningssteder for arterne i Nordsøen (langs den jyske vestkyst) og i Kattegat. Side 25

27 Påvirkning i driftsfasen på rastefugle som følge af drift af vindmøller På baggrund af undersøgelser udført for flere danske havmøllerparker vides det, at havdykænderne sortand og fløjlsand mister fødesøgningsområder efter møllerne er etableret. Dette skyldes, at disse arter ikke bryder sig om at søge føde tæt på vindmøller. Sortand og fløjlsand må derfor søge føde andre steder efter møllerne i Hanstholm er stillet op. Påvirkningen er varig, men vurderes som ubetydelig, da der er mange egnede fødesøgningssteder for arterne i Nordsøen (langs den jyske vestkyst) og i Kattegat. Rastefugle vil passere vindmøllerne flere gange end trækfuglene. De hyppigste rastefugle på Hanstholm Havn er mågefugle og vadefugle, som generelt har meget talrige bestande. Feltstudierne viser, at de typisk flyver under møllernes vingehøjde i de relevante områder. Desuden vil en stor del af fuglene (for nogle arter ca. 98 %) undvige og flyve udenom møllerne. Samlet set vurderes påvirkningen på rastefuglene som følge af opstilling af møller at være af lokal betydning, og de samlede danske rastebestande af fuglearterne vurderes således ikke at blive påvirket negativt af projektet. Påvirkning i driftsfasen på dagtrækkende fugle som følge af drift af vindmøller Den mest kritiske dagtrækfugleart i forhold til vindmøllerne er rødstrubet lom, der forekommer i store antal om foråret. På baggrund af feltstudierne skønnes forårstrækket forbi Hanstholm af rødstrubet lom at ligge på fugle. Deres nuværende flyverute i forhold til havnen er blevet kortlagt. På baggrund af en konservativ antagelse om, at 98 % af rødstrubet lom undviger møllerne, er det beregnet, at der sker 1-3 kollisioner pr. år af rødstrubet lom, hvis flokkene bibeholder deres nuværende flyverute. Det vurderes, at det reelle antal kollisioner af rødstrubet lom vil være sjældnere end én gang årligt. Dertil kommer, at det mest sandsynlige er, at flokkene vil justere deres flyveruter, så de flyver udenom den fremtidige havn med møller. Rødstrubet lom vurderes ikke at blive påvirket negativt af projektet. Hanstholm passeres både forår og efterår af betydelige mængder af grågås og kortnæbbet gås, som krydser det kommende havneområde. 50 % af gæssene flyver i møllernes rotorhøjde. Da bestandene er i fremgang med en gunstig bevaringsstatus og trækkene overvejende foregår i klart vejr om dagen (hvor gæssene har let ved at se møllerne og derfor flyver udenom disse), vurderes kollisionsproblematikken at være ubetydelig for bestandene af gæs. Rider er udbredt over store dele af den nordlige halvkugle, og bestanden som helhed er ikke truet. Rider blev senest registreret som ynglende på Hanstholm Havn i 2008 med op til 40 par svarende til ca. 10 % af den danske ynglebestand. Alle de rider, som blev registreret i feltundersøgelsen, fløj under rotorhøjde, og risikoen for kollisioner med møllerne, herunder for ynglefugle, vurderes derfor at være meget lav. Eventuelle tab af individer af ynglende rider, som følge af kollision med møllerne, vil modvirkes effektivt ved tilgang af nye individer fra bestanden af floaters, som er rider, der ikke yngler det pågældende år. Side 26

28 Skarver og suler: Den danske skarvbestand vurderes ikke at blive påvirket negativt af få eventuelle kollisioner mellem skarver og møllerne. Sulers forekomst omkring havnen er meget vindafhængig, men arten vurderes at tilpasse sin rute uden om den nye havn. Da feltstudierne desuden viser, at 99,7 % af sulerne flyver under rotorhøjde vurderes det samlet set, at bestanden af sule ikke vil blive påvirket negativt som følge af kollisioner med møllerne. Samlet set kan det konkluderes, at ingen af de samlede danske bestande af dagtrækkende fuglearter vil blive påvirket negativt af projektet. Påvirkning i driftsfasen på nattrækkende fugle som følge af drift af vindmøller De nattrækkende fugle er primært vandfugle og spurvefugle, som lever jævnt fordelt i et større områder. Disse arter følger ikke specielle ledelinjer i landskabet (f.eks. kystlinien), og vil derfor ikke forstyrres af at der opstilles møller i Hanstholm. Området passeres af store mængder af nattrækkende fugle herunder især spurvefugle (sangere og drosler). De indsamlede radardata viser, at der desuden er et betydeligt træk af større hurtigtgående fugle (vadefugle, vandhøns og svømmeænder). Disse store vandfugle vurderes at trække mod britiske overvintringsområder. Bortset fra en kort periode omkring solnedgang og solopgang, hvor fuglene passerer rotorhøjde i forbindelse med landing efter træk eller afgang fra vådområder i baglandet, så foregår trækket i så stor højde, at risikoen for kollisioner vurderes begrænset. Ingen af de samlede bestande af nattrækkende fuglearter vurderes at blive påvirket negativt af projektet Kulturhistoriske interesser og marinarkæologiske interesser Sejlads Inden for projektområdet er der ikke registreret kulturhistoriske interesseområder eller øvrige forhold af kulturhistorisk interesse såsom fund og fortidsminder. Projektet vurderes derfor ikke at medføre nogen direkte fysisk påvirkning af kulturhistoriske interesser. Syd for havneområdet findes det kulturhistoriske interesseområde Hansted som blandt andet omfatter Hansted Kirke, Hanstholm Fyr og bunkersanlæg fra 2. Verdenskrig. Havneudvidelsen og opstillingen af nye møller vil være markante visuelle elementer i udsigten fra hovedparten af det kulturhistoriske interesseområde. Især vil den visuelle oplevelse af havet fra bunkersanlæg og særlig Bunkermuseet blive ændret markant, da den eksisterende udsigt over havet, hvor selve havnen i dag er skjult bag bevoksning, vil ændres i fremtiden, i og med, at det nye havneanlæg vil dominere udsigten over havet. Dette kan påvirke fortællingen om Hanstholmfæstningens historiske funktion i Atlantvolden. Kulturarvsstyrelsen vurderer, at der ikke er nogen kulturhistoriske interesser på havbunden i det berørte område, og der skal derfor ikke gennemføres marinarkæologiske forundersøgelser, inden anlægsarbejdet igangsættes. Hanstholm Havn kan i dag besejles af skibe med dybgang på op til 9 m under gunstige forhold. Havnen anløbes af op til fartøjer årligt, heraf er hovedparten fiskefartøjer. Anløbsforholdene er vanskelige under visse strøm- og bølgeforhold. Side 27

29 Havneudvidelsen er tilrettelagt, så besejlingsforholdene fremover forbedres væsentligt. De forbedrede besejlingsforhold skyldes blandt andet, at indsejlingen flyttes, og at vanddybden forøges til 12,5 m. Sejladssimuleringer viser, at der fremover kun vil være få dage årligt, hvor havnen ikke kan besejles. Havneudvidelsen forventes at medføre en væsentlig forøgelse i antallet af anløb af fiskefartøjer, fragtskibe og tankere i forhold til i dag, ligesom der er en forventning om færgedrift samt lejlighedsvise anløb af krydstogtskibe og borerigge. Anlægsarbejdet tilrettelægges med udgangspunkt i sejladssikkerheden og opretholdelse af den eksisterende havns drift, og med fokus på at brugerne af havnen generes mindst muligt. Inden anlægsarbejdet sættes i gang vil der blive udarbejdet en sejladsrisikovurdering til Søfartsstyrelsens godkendelse. Søfartsstyrelsen vil ligeledes blive inddraget i en dialog om fremtidige afmærkningsforhold mv Erhvervsfiskeri Anlægsarbejdet planlægges på en måde, så de daglige aktiviteter i havnen kan fortsætte som hidtil og med færrest mulige gener for skibstrafikken ind og ud af havnen. Uddybningsarbejder i havnen kan dog periodevist medføre, at opslæmmet materiale i vandet kan genere eventuelt bierhvervsfiskeri i havnens nærområde. Havneudvidelsen skaber generelt væsentligt forbedrede besejlingsforhold og dermed bedre fysiske rammer for erhvervsfiskeriet i havnen. Der vil bl.a. være mulighed for anløb med meget store fiskefartøjer i fremtiden. Havneudvidelsen vurderes samlet set at have en positiv effekt på erhvervsfiskeriet Rekreative interesser Den rekreative udnyttelse af området i og nær Hanstholm er knyttet til naturområder samt strand og vand herunder vandsport og friluftsliv. Derudover udgør den levende, aktive og autentiske havn en stor turistattraktion i sig selv. Området anvendes i udstrakt grad til ferieområde, der er velbesøgt af turister fra både ind- og udland. Havneudvidelsen vurderes ikke at påvirke Nationalpark Thy, Hanstholmreservatet eller Vejlerne hvad angår friluftsliv og fugleinteresser. Der vil i fremtiden ikke være offentlig adgang til havnens moler, da færdsel på molerne, ligesom i dagens situation, er forbudt og kan være forbundet med livsfare, ligesom det også forudses at forbuddet på sigt vil være omfattet af reglerne for maritim sikring. Det vurderes som vigtigt, at der fortsat vil være offentlig adgang til den eksisterende fiskerihavn samt fiskeauktionen i både anlægs- og driftfasen. Aktiviteter, som i dag foregår fra stranden øst for den eksisterende havn, såsom kajaksurfing og lystfiskeri, vil i dele af anlægsfasen og hele driftsfasen blive henvist til alternative strande i området. Side 28

30 Spredning af sandpartikler i vandet i forbindelse med etablering af havnen vurderes at være af en så begrænset størrelsesorden, at det ikke vil give anledning til uklart badevand ved de officielle strande i Thisted Kommune. Beregninger af badevandskvaliteten viser, at der, efter udvidelsen er gennemført, kan forekomme kortvarige overskridelser af badevandskriterierne med deraf følgende risiko for forringet badevandskvalitet lige øst for Roshage Mole. Den tidligere officielle badestrand Roshage Øst forventes ikke at blive påvirket. Når havneudvidelsen og opstillingen af møllerne er gennemført, vil udsigten ud over havnen fra Hanstholm Fyr og det rekreative landskab ved Hanstholm Bunkermuseum blive ændret markant hen mod et mere teknisk landskab. Ligeledes vil havneanlægget være synlig fra lokaliteten Isbjerg i Nationalpark Thy, hvor møllerne vil stå som markante elementer over Hanstholms byprofil. Fra stranden ved Hanstholm Camping vil havneudvidelsen fremstå som et dominerende element i udsigten mod vest. Det forventes, at selve etableringen af havneudvidelsen vil blive en stor turistattraktion for hele regionen. Under etablering af havneudvidelsen vil anlægsarbejdet kunne følges fra bl.a Hanstholm Fyr og Hanstholm Bunkermuseum samt fra de vandre- og cykelstier, der findes i området. Hanstholm Havn vil i den forbindelse opstille infostandere på relevante lokaliteter, hvor offentligheden orienteres om projektet Trafik og transport I anlægsfasen vil der i spidsbelastningsperioder forekomme ekstra 140 lastbilture til/fra havnen dagligt. I den første etape af havneudvidelsen vil den ekstra trafik primært ske via Professor Lundgrens Gade, mens den ekstra trafik i de senere faser forventes at ske via Nordre Strandvej. Alt i alt vurderes det, at anlægsarbejdet ikke vil medføre trafikale problemer af større betydning, hverken på havnen eller på det øvrige vejnet i Hanstholm og på primærruterne 26 (til Skive, Viborg og Århus) og 29 (til motorvej E45 ved Aalborg). I driftsfasen vil Nordre Strandvej og Molevej blive belastet af en øget trafikmængde i forlængelse af de aktiviteter, der planlægges i den nordøstlige del af havnen. Havneudvidelsen vurderes ikke at give kapacitetsproblemer på det tilgrænsende vejnet, men der skal tages højde for transporter med vindmøllekomponenter og deres arealbehov. Stort set hele den ekstra trafikmængde til og fra havneområdet i driftsfasen forventes afviklet via Kai Lindbergs Gade - Thistedvej (rute 26) Luftkvalitet Udledningen af luftforurenende stoffer og CO 2 på den fremtidige havn er beregnet med udgangspunkt i de planlagte aktiviteter, der vil være på havnen og påvirkningen af luftkvaliteten er vurderet. De nuværende påvirkninger af luftforureningsniveauet stammer fra udledning af luftforurenende stoffer fra skibe, uddybningsfartøjer samt lastbil og truckkørsel på havneområdet. Fiskemelsfabrikken er den væsentligste punktkilde i området. Området er generelt karakteriseret ved at ligge i et åbent landområde. Som følge af den kystnære beliggenhed og de vest/sydvestlige vinde er det generelle luftforureningsniveau lavt. Side 29

31 Anlægsfasen karakteriseres ved, at den nuværende havnedrift bibeholdes, samtidig med at der vil være entreprenøraktiviteter i området. Entreprenørmateriel vil lokalt kunne give anledning til forhøjede koncentrationer af luftforurenende stoffer, men der vil ikke være problemer med at overholde gældende grænseværdier. Driftsfasen er karakteriseret ved, at havnens aktiviteter udvides og forøges (herunder udledning fra fiskemelsfabrikken) med ca. 20 % på årsbasis i forhold til dagens situation. Beregningerne viser, at den samlede udledning af luftforurenende stoffer på årsbasis stiger med ca. 40 % for udledningen af NO X og ca. 30% for udledning af CO 2. Stigningen i udledningen af luftforurenende stoffer kan ikke undgås at påvirke luftkvaliteten i området, men typisk beregnede værdier tæt på havnen på omkring μg NO 2 pr. m 3 ligger langt under grænseværdien på 140 μg/m 3. Grænseværdien for partikler overskrides heller ikke. Beregningerne viser, at kvælstofnedfaldet falder med stigende afstand til havnen. Se afsnit om kvælstofnedfaldets påvirkning på følsomme naturtyper Støj og vibrationer Med henblik på at afdække de støjmæssige konsekvenser af havneudvidelsen er der gennemført støjberegninger for dagens situation samt for anlægs- og driftsfasen. På baggrund af beregningerne er de mest støjbelastede boliger blevet kortlagt, og det er vurderet, om vejledende grænseværdier for støj er overholdt. Støjberegningerne for dagens situation viser, at boligen på Roshagevej 18 er den mest støjbelastede. Miljøstyrelsens grænseværdier for virksomhedsstøj, gældende for de enkelte virksomheder, er ikke overskredet ved denne eller andre boliger som følge af den nuværende havnedrift. Anlægsfasen Thisted Kommune har ikke fastsat støjgrænser for anlægsaktiviteter, men støjende aktiviteter må kun finde sted på hverdage kl Hvis særlige grunde taler derfor, kan kommunen dispensere fra denne regel. Der kan f.eks. være behov for dispensationer i forbindelse med havneudvidelsen, så bekostelige aktiviteter som f.eks. forøgelse af vanddybderne i havnen kan foregå døgnet rundt. Der er taget højde for dette i støjberegningerne. Der vil i anlægsfasen foregå forskellige entreprenøraktiviteter herunder etablering af kaj ved nedramning af spunsvægge. Det er i beregningerne forudsat, at anlægsaktiviteterne er koncentreret til sommerhalvåret som et konservativt scenarie dvs. værste støjmæssige tilfælde. De gennemførte beregninger viser, at den maksimale støjbelastning i dagperioden ved de mest støjbelastede boliger (Roshagevej) vil ligge mellem 55 db(a) og 60 db(a), når den mest støjende aktivitet (nedramning af spunsvægge) udføres, dvs. væsentligt under den almindeligt anvendte grænseværdi for anlægsaktiviteter i dagsperioden på 70 db(a). Når der ikke rammes vil støjbelastningen som følge af anlægsaktiviteterne i dagtimerne være mellem db (A). Side 30

32 I aften- og natperioderne nedrammes der ikke spunsvægge, og den maksimale støjbelastning som følge af anlægsaktiviteterne ved de mest støjbelastede boliger vil ligge mellem 45 db(a) og 50 db(a). Ingen bygninger ligger nærmere end 100 m fra de områder, hvor der rammes eller udføres sprængningsarbejder. På denne baggrund vurderes det, at grænseværdierne for bygningsskadelige vibrationer og komfort kan overholdes i anlægsperioden. Driftsfasen I driftsfasen er de vigtigste støjmæssige ændringer de nye støjende aktiviteter på det nye østlige havneområde, at eksisterende aktiviteter flytter internt på havnen, og at der forventes en øget godsomsætning på havnen Det er primært aktiviteter forbundet med maskinværksteder/bådeværfter (herunder borerigge), sten- og grushåndtering og støj fra hjælpemotorer (skibe), der har betydning for støjen ved de nærmeste boliger. Der er lavet en beregning af den samlede støj fra aktiviteterne. Denne beregning viser, at boligen på Roshagevej 18 vil være den mest støjbelastede bolig, når havnen er udbygget. Beregningerne viser, at der ikke sker væsentlige ændringer i støjen ved Roshagevej 18 i forhold til dagens situation. Dette skyldes, at de nye/udvidede aktiviteter rykker ind i det nye havneområde, hvor afstanden til Roshagevej er større. Dermed er de eksisterende aktiviteter også fremover dominerende ved Roshagevej, mens nye aktiviteter kun bidrager i mindre grad. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser gældende for de enkelte virksomheder overskrides ikke på Roshagevej 18 i driftsfasen. Ved hotellet Pynten er støjbelastningen på niveau med støjbelastningen på Roshagevej. Støjberegningerne viser, at støjen ved Sømandshjemmet øges med ca. 1 db i dagperioden og mindre i aften- og natperioden i forhold til dagens situation. Denne ændring er ikke hørbar i forhold til dagens situation. I dag- og aftenperioden kan der, i det rekreative område omkring Hanstholm Bunkermuseum, forekomme mindre overskridelser af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj i rekreative områder. Thisted Kommune har vurderet, at området ikke er støjfølsomt, da det ligger tæt på erhvervsområder, og området ikke giver adgang til overnatning eller lignende. I driftsfasen vil aktiviteterne på havnen ikke medføre bygningsskadelige eller generende vibrationer i boliger. Vindmøller Støj fra vindmøller reguleres i henhold til lovfastsatte grænseværdier på 39 db(a) og 37 db (A) gældende for støjfølsom arealanvendelse ved vindhastigheder på henholdsvis 8 m/s og 6 m/s. I støjberegningerne indgår støj fra tre eksisterende møller ved Roshage Mole samt møllerne på Hjertebjerg. Den fjerde vindmølle ved Roshage er en testmølle, der bliver taget ned i 2013, og som derfor ikke er medregnet. Støjberegningerne viser, at der kan tages fem nye møller i drift samtidig med driften af de tre eksisterende møller samt møllerne på Hjertebjerg. De resterende fem møller kan først idriftsættes, når de tre eksisterende møller er taget ud af drift. Side 31

33 For den permanente situation med 10 nye møller viser støjberegningerne, at grænseværdierne på 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s og 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s overholdes ved alle boliger herunder Sømandshjemmet. Ejendommen Molevej 33 er ikke medtaget i vurderingerne, da den overgår til anden anvendelse end bolig, når udvidelsen af havnen gennemføres. Det lavfrekvente støjniveau ved opstilling af 10 vindmøller er beregnet til under 10 db(a) ved de mest påvirkede boliger ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. Dermed vil støjgrænsen for lavfrekvent støj på 20 db(a) indendørs være overholdt Landskab og kulturmiljø Området ved Hanstholm Havn er et åbent kystlandskab med fastlandet mod syd, havet mod nord, det eksisterende havneområde mod vest og strandområder mod øst. Kystlandskabet er karakteriseret af klint- og klitkyster, der danner markante overgange mellem land og vand, og området er mod landsiden præget af den næsten 50 m høje skrænt og Hanstholm Byplantages tætte beplantning ovenfor skrænten. Hanstholms kystlandskab er åbent og er kun stedsvist brudt af større bygningsstrukturer. Området ligger således i et stort landskabsrum med åbne, vide udsigter med få, men markante kulturelementer, hvilket giver området en karakter af storskalalandskab. Området for havneudvidelsen er placeret øst for den eksisterende Hanstholm Havn, og er et relativt fladt og åbent bynært kystlandskab, der er præget af nærheden til havnen. En stor del af området syd for Hanstholm ligger i Nationalpark Thy. Dette landskab består hovedsageligt af klitter og hede med sumpe, lavvandede kær og søer samt små fyrreplantager på tidligere vandreklitter. Hanstholm Fyr, Hansted Kirke og de mange fæstningsanlæg fra 2. verdenskrig placeret rundt omkring i hele Hanstholm-området er markante landskabelige kulturelementer i projektområdets nærhed. Den planlagte havneudvidelse mod øst er placeret som en udvidelse af den eksisterende havn, hvor de nye ydermoler integreres i det eksisterende moleanlæg. Det gør, at havneudvidelsen virker visuelt harmonisk, da det samlede færdige anlæg vil fremstå som en naturlig del af det eksisterende mole- og kajanlæg. Vindmøllerne fremstår visuelt harmonisk med deres placering på kanten af havnen. På baggrund af visualiseringer af havneudvidelsen og de nye vindmøller er det vurderet, hvorfra i terrænet havneudvidelsen med vindmøllerne vil være synlig. Side 32

34 Ved etablering af havneudvidelsen med opstillingen af nye vindmøller og den periodevise tilstedeværelse af borerigge i havnen vil der uundgåeligt ske en påvirkning af den visuelle landskabsoplevelse ved Hanstholm. Havneudvidelsen og de nye vindmøller vil fremstå som markante visuelle elementer i udsigten fra nærområdet, udsigtspunktet Isbjerg i Thy Nationalpark, hovedparten af det kulturhistoriske interesseområde Hansted samt de rekreative interesseområder. Den visuelle påvirkning i nærområdet er størst fra udsigtspunkterne Hanstholm Fyr (Figur 4), Bunkermuseet og udsigten på Helshagevej, hvor havneudvidelsen og de nye møller vil være markante elementer i udsigten ud over havet. Fra de øvrige bagvedliggende landområder vil havnen med borerig og møllerne generelt ikke være markante, da de oftest vil være skjult helt eller delvist af landskabets bevoksning og terræn. Figur 3 Den eksisterende havn set fra toppen af Hanstholm Fyr. Figur 4 Den fremtidige havn med møller og borerig set fra toppen af Hanstholm Fyr Om natten, når belysningen er tændt, vil havnen være et markant element i den visuelle oplevelse af kystlandskabet, som ellers henligger i mørke. Det vurderes, at der ikke vil opstå problemer med blænding. Belysningen på havnen får intelligent styring således, at der kun vil være lys på havnen om natten, når der forgår arbejde. Det vurderes, at det i kommuneplanen udpegede stille og mørke område syd for Hanstholm vil blive påvirket af den nye havn med vindmøller. De steder, hvorfra møllerne vil være synlige, vil man kunne se lyset, der markerer vindmøllernes og boreriggens højde, hvilket kan forstyrre oplevelsen af at gå i et mørkt område. Lyset i Hanstholm Fyr er stadig i brug og vil efter havneudvidelsen stadig være synligt fra Hanstholm by, og det vurderes, at oplevelsen af lyset fra byen ikke vil ændres markant. Fra vandsiden vil den fremtidige havn og det liv der bliver på havnefladen påvirke oplevelsen af fyret markant, da fyrets lys vil blive forstyrret af lyset fra afmærkning af vindmøller og borerig samt havnens belysning. Lyset fra fyret har i dag ikke betydning for skibsnavigation ved Hanstholm Side 33

35 Surfing Det samlede profil af den fremtidige havn med vindmøllerne vil fremstå som et markant visuelt element i overgangen mellem Hanstholm by og havet, hvor der før var en visuel sammenhæng fra Hanstholms udsigtspunkter til havet. Det vurderes, at anlægget ikke vil være synligt fra størstedelen af Hanstholm by pga. boligområdets gadeforløb og tætte struktur. Samtidig vil Hanstholm Byplantage visuelt skærme for den nye havn, idet den ligger som et grønt bælte rundt om Hanstholm By og adskiller havet og havnen fra byen. Havneudvidelsen og de nye møller risikerer visuelt at reducere Hanstholm-knudens markante kystprofil, men samtidigt er Hanstholm-knuden med til at nedbryde møllernes skala. Udformningen af det tekniske landskab med den fremtidige havn og vindmøllernes udseende samt opstilling opleves som en samlet enhed, hvor placeringen af vindmøllerne på og ved ydermolerne definerer overgangen mellem havnens tekniske landskab og det åbne hav. I kraft af områdets karakter af storskala-landskab med et markant kystprofil, vurderes det, at landskabet omkring det udpegede projektområde kan bære havneudvidelsen med de nye vindmøller. Refleksblink og skyggekast Vindmølledrift kan medføre refleksblink fra de glatte møllevinger samt skyggekast pga. vingernes rotation foran solen. Vingernes refleksvirkning halveres typisk i løbet af møllens første driftsår, ligesom der stilles krav om at vingerne behandles med lavglansmaling, hvorfor det vurderes, at der ikke vil opstå refleks-gener af betydning fra de nye vindmøller. Den samlede skyggekasttid ved nabobeboelse er beregnet til at ligge væsentlig under den anbefalede grænse på 10 timer pr. år. Langs vestkysten i Thy findes mange surf-lokaliteter, og kyststrækningen/-området kaldes af samme grund Cold Hawaii. Særligt området øst for Hanstholm Havn samt området ved Klitmøller syd for Hanstholm er kendetegnet ved lokaliteter af høj surfkvalitet, som er velegnet til flere forskellige former for surfing. Området indeholder nogle af de bedste surf-lokaliteter i Nordeuropa. Der er lokaliseret fem surf-lokaliteter nær havnen i Hanstholm: Fishermans Corner lokaliseret umiddelbart vest for havnen, Fakir beliggende mellem den eksisterende havn og Roshage Mole samt Fish Factory, Middles og Hamborg beliggende på kyststrækningen øst for Roshage Mole (se Figur 5). Side 34

36 Figur 5 Fem surflokaliteter nær Hanstholm Havn. Fra venstre: Fishermans Corner, Fakir, Fish Factory, Middles og Hamborg. Ved hjælp af avancerede modelværktøjer er der på baggrund af vind- og bølgeanalyser gennemført en kvantificering af havneudvidelsens forventede indflydelse på antallet af surf-dage og den forventede fremtidige surfkvalitet på lokaliteterne nær Hanstholm Havn. På grund af havneudvidelsens udstrækning ud fra kysten og deraf forøget læeffekt vil de nærliggende surf-lokaliteter opleve reduktion i bølgehøjderne ved nogle bølgeforhold. Ligeledes vil etableringen af de nye havnearealer samt vindmøller på havneområdet medføre reducerede vindhastigheder samt forøget turbulens i surf-områderne. Da havneudvidelsen strækker sig mod nordøst fra den eksisterende havn, vil surfforholdene på surflokaliteten Fishermans Corner umiddelbart syd for havnen ikke blive påvirket af havneudvidelsen. Surflokaliteten Fakir er beliggende i det nye havneområde mellem den eksisterende havn og Roshage Mole, og området vil med havneudvidelsen ikke længere være mulig at anvende til surfing. De tre lokaliteter med den højeste surfkvalitet i havnens nærområde er beliggende umiddelbart øst for Roshage Mole på en strækning på ca. 2,5 km. I dette område er det ud fra analyse af vind- og bølgestatistik vurderet, at det nuværende gennemsnitlige antal surf-dage pr. år er 76 - heraf kan 1/3 af disse betragtes som exceptionelt gode surfdage. Side 35

37 Fish Factory er den surflokalitet, der er beliggende nærmest området for havneudvidelsen, og dermed det område, som vil opleve de største påvirkninger af projektet. Surfkvaliteten på lokaliteten vil forringes meget, og det samlede antal dage, der kan surfes, reduceres med 20 %. Ved Fish Factory vil havneudvidelsen således have en stor påvirkning på lokalitetens funktion som surfområde, og det vurderes, at påvirkningen af surfkvaliteten ved Fish Factory er så stor, at lokaliteten ikke længere vil betragtes som velegnet til surfing. Middles betragtes som en af de bedste surflokaliteter i Cold Hawaii. Middles er lokaliseret længere væk fra havneudvidelsen end Fish Factory og vil påvirkes i noget mindre grad end Fish Factory. Her er reduktionen i kvaliteten af de surfbare dage mindre (op til 1/3) og det samlede antal surfbare dage falder med omkring 10 %. Trods reduktionen af gode og exceptionelle surfdage forventes det ikke, at havneudvidelsen vil medføre en ændring i Middles status som en verdensklasse surflokalitet for windog kitesurfing. Havneudvidelsens påvirkning af surfaktiviteterne ved Middles vurderes at være moderat. Hamborg er den surflokalitet, der ligger længst mod øst og dermed længst væk fra projektområdet, og området vil opleve den mindste påvirkning som følge af udvidelsen. Områdets vind- og bølgeforhold påvirkes kun meget lidt, og således vil både havneudvidelsens påvirkning på surfkvaliteten og det samlede antal surfbare dage være så lille, at påvirkningen vurderes at være ubetydelig. Betragtes surfområderne øst for Roshage Mole samlet, vurderes påvirkningen på disse som følge af havneudvidelsen som moderat. Der er undersøgt en række alternativer til projektforslaget, som alle vil skabe bedre betingelser for de fremtidige surfforhold end den valgte udformning og lokalisering af den fremtidige havn. Disse alternativer er dog alle fravalgt, da de vil medføre stærkt begrænsede muligheder for udvikling af havnen og tiltrækning af nye virksomheder Uheld og risici Risikoen for at vindmøller går i stykker og dele falder ned (havari) er minimal for typegodkendte møller. I Danmark er det et krav, at nye vindmøller skal typegodkendes og overholde forskellige sikkerhedsmæssige krav, der reducerer risikoen for havari i kraftig vind væsentligt i forhold til ældre møllemodeller. Om vinteren stoppes møllen automatisk ved overisning. I denne situation er der en teoretisk risiko for at blive ramt af nedfaldende is under møllerne. Der er ikke registreret personskade som følge af nedfaldende is fra vindmøller i Danmark. Moderne vindmøller har lynsikringsanlæg, som forhindrer, at vindmøllen beskadiges under lynnedslag. Lynnedslag i vindmøller indebærer normalt ikke nogen risiko for mennesker. Smøreolie i møllerne løber i et lukket system som hindrer spild under driften. Evt. oliespild f.eks. i forbindelse med olieskift, vil ske inde i selve møllen, hvor det nemt kan samles op uden at skade miljøet. Side 36

38 Hvis der sker uheld med forurenende stoffer som f.eks brændstof og kemikalier i anlægs- og driftsfasen på havneområdet skal der straks iværksættes tiltag som afværger eller mindsker forureningen af jord-, grundvand og/eller havvand. Den største miljøpåvirkning i forbindelse med sejladsuheld såsom grundstødninger og kollisioner er læk af olie. Oliespild håndteres gennem havnens olieberedskab. Efter godkendelse fra Søfartsstyrelsen fastlægges procedurer for advarselssystemer, områder med sejladsrestriktioner samt fyrlinier og anden afmærkning for at reducere risikoen for kollisioner Socioøkonomiske forhold Ved projektets socioøkonomiske forhold forstås først og fremmest de lokalsamfundsmæssige og samfundsmæssige påvirkninger herunder f.eks. påvirkninger på erhvervslivet og indtægtsgrundlaget for tredjemand. Beskæftigelsesmæssige og økonomiske effekter af havneudvidelsen Der er udført en analyse og beregning af havneudvidelsens betydning for den fremtidige indtjening og beskæftigelse i havnens opland. Beregningerne viser, at havneudvidelsen vil resultere i mere end 625 nye faste arbejdspladser på Hanstholm Havn og i dennes opland. Der er i dag ca arbejdspladser i tilknytning til havnen inden for fiskeindustrien (forarbejdning), jern- og metalindustrien (skibsvedligeholdelse, offshore olie- og vindindustrien), råstofindvinding og godshåndtering. Efter havneudvidelsen forventes indkomstskabelsen således at øges med 277 mio. kr. pr. år. Skatteeffekterne forventes at stige med godt 78 mio. kr. pr. år for Thisted Kommune og omegn. Hertil kommer en række potentielle effekter, som konkret kan medføre, at der yderligere skabes 250 faste arbejdspladser som følge af havnens udvidelse. Herudover vil havneudvidelsen forbedre forholdene for erhvervsfiskeriet i Hanstholm Havn. Projektet vurderes således at kunne få afgørende betydning for samfundsudviklingen og de socioøkonomiske forhold, herunder den sociale struktur og erhvervslivet i Hanstholm, Thisted Kommune samt for det øvrige Nordvestjylland. Surfing og regionaløkonomi Gruppen af surfere bag Cold Hawaii består af omkring 100 bosættere i området omkring Klitmøller. Dertil kommer et større antal surfere kørende til området for at surfe i Thy-området én eller flere dage om året Surferne er en væsentlig gruppe for lokalområdets mangfoldighed og surfernes initiativer inden for turisme og oplevelsesøkonomi er vigtige for Thisted Kommune, da de giver en væsentligt øget bredde i typen af aktiviteter samt forskellige typer arbejdskraft, uddannelser mv. Set i forhold til havneudvidelsens betydning vurderes surfing øst for Hanstholm Havn - herunder afholdelse af World Cup stævner at have en marginal regionaløkonomisk effekt for så vidt angår direkte og indirekte generering af arbejdspladser. Side 37

39 Befolkning og sundhed Både i anlægsfasen og driftsfasen er der en række miljøeffekter, der kan påvirke befolkningen og menneskers sundhed. De miljøeffekter, der er fundet væsentlige i den sammenhæng, er badevandskvalitet, luftforurening, støj og vindmøller. Det er vurderet, at projektet ikke vil give anledning til væsentlige påvirkninger af menneskers sundhed. Side 38

40 3 BAGGRUND Hanstholm Havn blev indviet i 1967 som en fiskerihavn og er dermed Danmarks nyeste erhvervshavn. Før havnen blev anlagt var Hanstholm en relativt lille by med få huse og indbyggere. Havnen er i dag landets førende konsumfiskerihavn og spiller en afgørende rolle for udviklingen både lokalt i Thisted Kommune og for hele Region Nordjylland. Et oversigtskort over Thisted Kommune er vist i Figur 6. Havnen har gennem årene fungeret som fiskeri- og færgehavn, men det er nødvendigt at udvikle havnen således, at den fortsat kan være en attraktiv partner for nuværende og nye brugere. Figur 6 Oversigtskort, Thisted Kommune Side 39

41 3.1 Udvikling Omsætningen på Hanstholm Havns fiskeriauktion gør, at Hanstholm Havn er en af de største konsumfiskerihavne i Europa. Denne position er opnået via havnens gunstige beliggenhed i forhold til fiskepladserne, en stor og bred opkøberkreds, service døgnet rundt samt et effektivt transport set-up, der gør, at fisken kan komme meget hurtigt ud til det europæiske marked. Hanstholm Havn beskæftigede i 2010 samlet omkring personer, hvoraf knapt de var direkte beskæftigede, og 300 var indirekte beskæftigede. Endelig var der 300 personer, som var beskæftigede med opgaver, der kan afledes af den økonomiske aktivitet i erhvervsklyngen omkring havnen. De beskæftigede personer svarer til omkring 7% af det samlede antal arbejdspladser i Thisted Kommune (Ref. 1). Beregninger viser, at aktiviteterne i erhvervsklyngen ved havnen samlet skabte en indkomstdannelse, eller en bruttoværditilvækst, på 932 mio. kr. i På denne baggrund kan det anslås, at den skattemæssige effekt af aktiviteterne i Hanstholm Havn i 2010 samlet svarede til omkring 277 mio. kr. Dette udgjorde omkring 12 % af det samlede beskatningsgrundlag i Thisted Kommune (Ref. 80). Af ovenstående tal fremgår det, at det skattemæssige bidrag fra de nuværende (2010) aktiviteter i Hanstholm Havn er procentvis større end beskæftigelseseffekten. Førstnævnte udgør omkring 12 % og sidstnævnte omkring 7 %. Dette viser, at indtjeningen pr. beskæftiget i havnen og i virksomheder afledt af havnen er over gennemsnittet i kommunen. Denne tendens har været stigende siden 2006, hvor en tilsvarende type opgørelse blev lavet. Siden 2006 er antallet af beskæftigede ved erhvervsklyngen omkring Hanstholm Havn faldet, mens indkomstdannelsen og de afledte skatter har været betydeligt stigende. Dette kan skyldes den stigende omsætning i fiskerierhvervet herunder på fiskeriauktionen. Omsætningen kan af effektiviseringsgrunde i dag håndteres af færre hænder end tidligere. Derved skaber den øgede omsætning i fiskerierhvervet ikke nødvendigvis en øget beskæftigelse. Hanstholm Havn betragtes som en af de største og vigtigste integrerede drivkræfter i erhvervsudviklingen i kommunen og Region Nordjylland. Koncentrationen af arbejdspladser på det relativt lille geografiske område, som havnen udgør, er unik for området. Da der samtidig er tale om en stigende økonomisk betydning af aktiviteterne i havnen, bliver havnen et naturligt omdrejningspunkt som en drivkraft og vækstmotor for lokalområdet. Denne udvikling skal fortsætte i de kommende år, hvis havnens overlevelse skal sikres på sigt, og havnen fortsat skal bidrage til den samlede økonomiske udvikling lokalt og regionalt. Det er vurderingen, at såfremt Hanstholm Havn skal fastholde og udvide sin position for så vidt angår fiskerierhvervet skal havnen udbygges (Ref. 1). Da fiskerierhvervet ikke nødvendigvis resulterer i øget beskæftigelse i havnen og dens nærhed, ønsker man også at forøge væksten i øvrige eksisterende erhverv samt tiltrække nye erhverv herunder videreudvikle godsområdet samt tiltrække og udvikle offshore- og vedvarende energi-aktiviteter. Side 40

42 På godsområdet er der tale om at tiltrække og udvikle traditionelle aktiviteter som færgegods (Ro/Ro), landing, oplagring og videresalg af sømaterialer, håndtering af stykgods samt rederibetjening af forskellige industrier i baglandet. Foruden dette er det forventningen, at der på sigt kan tiltrækkes større fiskefartøjer end i dag, så der f.eks. er mulighed for etablering af yderligere fiskeforarbejdningsvirksomheder. Ligeledes kan de eksisterende dok-faciliteter udvides. På offshore-området er det forventningen, at man kan tiltrække en del af markedet inden for renovering og evt. genindvinding af borerigge. På området for vedvarende energi vil Hanstholm i forbindelse med udvidelsen og opstilling af vindmøller blive en plus-energi havn. Havnen har en unik beliggenhed i forhold til flere vindmølleprojekter i Nordsøen, hvilket gør at både etablering og service kan udføres fra havnen (f.eks. støbning af fundamenter, samling af møller, ind- og udskibning mv.) I området omkring Hanstholm Havn ligger flere testanlæg indenfor bølgeenergi. Den førende position indenfor bølgeenergi forventes bibeholdt fremover. En fortsat udvikling af havnen indenfor de ovenfor nævnte områder bygger på en række synergieffekter, hvor de enkelte aktiviteter komplementerer hinanden og samtidig stiller en række fælles krav til havnens fremtidige fysiske udformning, som følger: Forøget vanddybde Bedre indsejlingsforhold Mere kajplads Større arealer i og omkring havnen, også kaldet baglandsarealer Samspillet (synergien) mellem de forskellige fremtidige potentielle erhvervsmuligheder og kravene til den fysiske udformning af havnen er illustreret i Tabel 1. Side 41

43 FYSISK UD- FORMNING / ERHVERVS- OMRÅDE Fiskeriet Godsomsætning Offshoreaktiviteter Vedvarende energi Forøget vanddybde Bedre besejlingsforhold Tiltrækker større skibe Tiltrækker større skibe Mulighed for ind- og udskibning af andre/større godstyper Øger sikkerheden markant ved færgedrift Olieborerigge stikker dybt Forøger sikkerhed ved bugsering Næppe nødvendigt. Næppe et særligt krav Mere kajplads Større skibe kræver bedre kajforhold På sigt er dette nødvendigt Der er tale om store pladskrævende installationer Vindmøller er pladskrævende Større baglandsarealer En forventet stigende omsætning kræver udvidelse af fysiske installationer Særligt håndteringen af sømaterialer er pladskrævende Der er tale om store pladskrævende installationer Vindmøller er pladskrævende Tabel 1 Oversigt over samspillet mellem potentielle erhvervsmuligheder og kravene til fysisk udformning af havnen Det er vurderingen fra havnens side, at en fortsat udvikling af fiskerierhvervet skal ske ved tiltrækning af stadigt større fartøjer især fra udlandet. For at dette kan ske, skal en række af de nuværende fysiske installationer på havnen udbygges. Gennem en række møder og workshops med havnens nuværende brugere (se også nedenfor), og ved inddragelse og analyse af markedsudviklingen på en række af de kerneområder, som Hanstholm Havns placering og opbygning i dag og i fremtiden kan tilbyde nuværende og kommende brugere af havnen, er der udarbejdet en strategisk plan for Hanstholm Havn. På baggrund af dagens viden om havnens omsætning og en række fremskrivninger af disse forhold, er der lavet en plan for havnens fremtid, såvel fysisk som økonomisk, hvorved det sandsynliggøres, at de fremtidige investeringer i havnens udvidelse kan finansieres gennem en øget indtjening. 3.2 Proces Det er nødvendigt at udvikle havnen således, at den fortsat kan være en attraktiv partner for nuværende og nye brugere. Derfor indledte Hanstholm Havn i efteråret 2008 ved et offentligt orienteringsmøde udarbejdelsen af en udviklingsplan, som er baggrunden for den videre planlægning. Side 42

44 Som følge af den store tilknytning mellem havnen og de mennesker, som bor og driver virksomhed i Hanstholm, er der i udarbejdelse af udviklingsplanen lagt stor vægt på borgerinddragelse, ligesom der er etableret brugergrupper indenfor fire forretningsområder (fiskeri, trafik, færge og initiativ) med henblik på at inddrage brugernes erfaringer og ønsker i processen. Ved at kombinere ekspertvurderinger og brugerinddragelse sikres en rimelig grad af enighed omkring fastsættelsen af den fremtidige havneudvidelse og dermed af det endelige havne-layout. I perioden herefter blev der afholdt en lang række workshops, myndighedsmøder, pressemøder mv. Arbejdet mundede ud i en beslutning om, at en udvidelse af havnen skulle ske med udgangspunkt i en udvidelse mod øst med nordøstvendt indsejling. I juni 2009 blev arbejdsgruppernes arbejde afrapporteret, og den vedtagne udviklingsplan og dermed det kommende havne-layout blev præsenteret for offentligheden på et offentligt møde. I perioden december januar 2010 blev der afholdt foroffentlighedsfase herunder borgermøde i forbindelse med den igangsatte VVM-proces for havneudvidelsen, og i perioden derefter ( ) blev der jævnligt afholdt orienterende borgermøder om status for planerne for havneudvidelsen. Der er i perioden afholdt workshopforløb med både fiskeri- og serviceerhverv om arealbehov og detailindretning af havnen, ligesom udviklingspotentialer og -udfordringer for Hanstholm Havn er identificeret. Hanstholm Havn har ligeledes jævnligt informeret offentligheden om havnens planer og status på disse via dagspressen. 3.3 Havneudvidelsen Den foreslåede havneudvidelse omfatter et areal på ca. 165 ha, hvoraf ca. 73 ha er nye landarealer, og de resterende ca. 92 ha er vandarealer inden for de nye ydre dækværker. Projektets delelementer er beskrevet nedenfor: 1700 m nordvestlig dækmole samt østlig dækmole ved forlængelse på 800 m af Roshage Mole Etablering af indsejling mod nordøst og lukning af eksisterende indsejling Uddybning af indsejling og havnebassiner Etablering af nye landarealer ved opfyldning med rene uddybningsmaterialer Opsætning og drift af 10 vindmøller Infrastruktur i havnen dimensioneret til store transporter Havneudvidelsen vil blive realiseret ved en etapevis etablering over en periode på ca. 9 år. Se kapitel 5 for oversigtskort og nærmere beskrivelse af de planlagte anlægsarbejder. Side 43

45 3.4 Grøn energi Thisted Kommune er som Danmarks førende klimakommune med helt i front, når det handler om bæredygtig grøn energi. I publikationen Helhedsorienteret energipolitik for Thisted Kommune (Ref. 197) præsenteres kommunens energipolitiske mål om at fremme en ambitiøs energi- og miljømæssig udvikling i alle dele af kommunen. Kommunen producerer stort set al sin energi selv, og en langsigtet energipolitik skal gøre Thy selvforsynende med grøn energi og sætte Thisted på verdenskortet som Europas førende klimakommune. Det vil sige en foregangskommune, der tager størst muligt hensyn til nedbringelse af belastningen fra CO 2 og andre klimagasser. Af kommuneplanen fremgår følgende mål for Thisted Kommune: som kommunal virksomhed at nedbringe CO 2 udledningen med 3 % hvert år frem til 2025, jf. aftale med Danmarks Naturfredningsforening. at arbejde for en udfasning af fossile brændstoffer 100 % inden år 2025 i hele Thy og Hannæs. Fremme indførelsen og udviklingen af biomasseproduceret energi - i samarbejde med samtlige aktører. Således er opstilling af vindmøller som en del af den nye havn helt i tråd med Thisted Kommunes energipolitiske mål om at nedbringe CO 2 -udledningen og være centrum for udvikling af vedvarende energi. 3.5 Statslige mål for planlægning af havne og havneanlæg Miljøministeriet har i samarbejde med KL og Transportministeriet udviklet nogle principper for planlægning i byer med aktive erhvervshavne. Principperne vil indgå i varetagelsen af de statslige interesser i forbindelse med ændringer af kommune- og lokalplaner i og omkring havne af national interesse. Af Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 (Ref. 198) fremgår, at det er et statsligt mål at sikre udviklingsbetingelser for havne som transportkundepunkter og som erhvervsområder for virksomheder, der har behov for skibstransport, i samspil med byen i øvrigt. Det fremgår endvidere af oversigten, at Miljøministeriet og Transportministeriet i dialog med KL vil aftale principper for, hvordan de statslige mål kan indarbejdes i den kommunale planlægning. De principper, som fremover vil blive lagt til grund for de to ministeriers vurdering af planlægning for byudvikling i og omkring de centrale havne, fremgår af et notat, der er aftalt mellem Naturstyrelsen, KL og Transportministeriet, og som supplerer udmeldingerne i oversigtens kapitel 5.6, der fortsat er gældende. Principperne gælder frem til og med afslutningen af kommuneplanrevisionen i 2013, hvorefter KL og de to ministerier vil vurdere behovet for eventuelle ændringer. Uddrag af ovennævnte notat: Side 44

46 Det er et statsligt mål at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af de centrale havne som effektive transportknudepunkter og som erhvervsområder for aktive konkurrencedygtige virksomheder. Det er samtidigt et mål, at havnenes udvikling sker i samspil med udviklingen af den omkringliggende by. Endvidere er det et statsligt mål, at der på nationalt niveau er tilstrækkelig havnekapacitet og placeringsmuligheder for virksomheder med særlige behov for søtransport. Følgende overordnede interesser skal derfor sikres i den kommunale planlægning i og omkring de havne, hvor der er overordnede interesser: Der skal på nationalt niveau være tilstrækkelige arealer til havneformål og til lokalisering af erhverv, der anvender søtransport. Det gælder f.eks. havnearealer til opretholdelse af energiforsyningen, herunder forsyning med og fremstilling af biobrændsler, udskibning af olieprodukter, elværkernes havne og oplag mv. Planlægningen må ikke hindre udviklingsmuligheder for håndtering af godstyper, som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vækstbetingelser - fx containergods og vindmøller. Der skal på nationalt niveau være arealer til at sikre overordnede trafikforbindelser og godsstrømme fx RO/RO og færgefart. Der skal sikres en regional fordeling af havnearealer med faciliteter for losning og distribution af marine råstoffer. Der skal på nationalt niveau være tilstrækkelig havnekapacitet til fiskerierhvervets behov. Kommunerne bør ved planlægning af zonering og tilsvarende tiltag til forebyggelse af miljøkonflikter, forholde sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og for havnevirksomheder. Planlægningen for udvidelse af Hanstholm Havn falder i tråd med ovennævnte statslige mål. Side 45

47 4 ALTERNATIVER VVM-redegørelsen skal beskrive konsekvensen af, at havneudvidelsen ikke gennemføres, det såkaldte 0-alternativ. Derudover skal redegørelsen indeholde en beskrivelse af de væsentligste alternativer, som Hanstholm Havn har undersøgt og de vigtigste grunde til valget af alternativ. Alternative placeringer skal indeholdes i vurderingen. I dette afsnit beskrives forudsætningerne for valg af løsninger, vurdering af alternativer og en beskrivelse af konsekvenserne hvis udvidelsen ikke gennemføres (0- alternativet) alternativet Beskrivelsen af konsekvenserne af, at havneudvidelsen slet ikke gennemføres, er blandt andet udfærdiget på baggrund af Hanstholm Havns udviklingsplan (Ref. 1) samt supplerende oplysninger fra Hanstholm Havn og Thisted Kommune. Afsnittet bør læses i sammenhæng med kapitel 3, som bl.a. beskriver baggrunden for projektet og processen med Hanstholm Havns udviklingsplan. Da der ikke er tilstrækkeligt store ledige arealer i den eksisterende havn, vurderes det, at der skal ske en udvidelse af de havnenære erhvervsarealer (baglandsarealer) for at flere erhvervsvirksomheder indenfor det traditionelle godsområde samt indenfor offshore- og vedvarende energi-området kan tiltrækkes. Uden en forbedring af de besejlingsmæssige forhold i Hanstholm Havn mht. vanddybde, indsejlingsforhold og kajplads vurderes det vanskeligt for havnen at fastholde og udvide sin position for så vidt angår fiskerierhvervet. Hvad angår både konsum- og industrifiskeri, vil det, med den igangværende udvikling med større fartøjer med større dybgang, være vanskeligt at fastholde det eksisterende niveau på forretningsområdet og endnu sværere at udvikle med en uændret besejlingsdybde. Dette vil også have en negativ effekt på den lokale fiskeindustri, og dermed fiskeeksporten, der er afhængig af, at råvarerne landes lokalt. Desuden anses det ikke for muligt at tiltrække og udvikle offshore- og vedvarende energi-aktiviteter med de nuværende besejlingsforhold. Med andre ord vurderes det, at hvis havnen ikke udvides (dvs. 0-alternativet fastholdes) er den potentielle erhvervsudvikling som beskrevet i udviklingsplanen ikke mulig at realisere. 0-alternativet betyder således, at havnen på sigt kan have vanskeligt ved fortsat at være attraktiv for eksisterende og nye virksomheder og brugere. Samlet betyder 0-alternativet, at havnens muligheder for udvikling er begrænsede. Dette vil givetvis have en negativ effekt på udviklingen af erhvervsliv og beskæftigelse i såvel Thisted Kommune som i regionen. Uden udvidelse og dermed udvikling vil havnen ikke kunne medvirke til at stoppe den negative spiral, som i stigende grad opleves i mange dele af landet, og som går ud over udvikling i beskæftigelse og efterfølgende resulterer i en affolkning af området. Side 46

48 Set i et større perspektiv må det forventes, at Hanstholm Havn på sigt, ved manglende udvidelsesmuligheder, vil miste en del af den dynamik og konkurrenceevne, der i dag findes på havnen. Dette vil betyde en yderligere nedgang i aktiviteterne på havnen, og på sigt kan havnen komme til at spille en meget lille rolle i erhvervsudviklingen. Foruden tabet af indtægter og arbejdspladser vil 0-alternativet også betyde, at de muligheder, der ønskes fremmet af transportpolitiske årsager fra såvel den Europæiske Kommissions side som fra dansk politisk side (for overflytning af gods og projektlaster fra landevej til søvej) forringes. En manglende udbygning af den maritime infrastruktur i og omkring Hanstholm Havn vil således gå imod de nationale og europæiske politiske ønsker om at overflytte gods fra miljøbelastende og trængselsramte transportformer på vejene og til mindre miljøbelastende transportformer som skib. Overførsel af godstransport fra landevejsnettet til søvejen vil kunne bidrage til en nedbringelse af omkostningerne påført samfundet (de eksterne omkostninger). De eksterne omkostninger inkluderer de omkostninger, transporten påfører samfundet, og som transportformen ikke selv betaler, dvs. luftforurening, klimapåvirkning, uheld, støj, trængsel og infrastruktur. Således viser beregninger fra Syddansk Universitet, at de eksterne omkostninger ved transport af 16 tons gods over 100 km er seks gange højere for gods transporteret med lastbil eller dieseltog end ved godstransport med skib. 16 tons gods svarer til en gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse på en lastbil (Ref. 81). Således vil 0-alternativet betyde, at denne mulighed for at nedbringe miljøpåvirkninger som følge af luftforurening, klimapåvirkning, støj, trængsel mv. ved overflytning af godstransport fra landevej til søvej ikke muliggøres. Det eksisterende havneanlæg i Hanstholm giver ikke muligheder for etablering af store møller primært af støjmæssige og arealmæssige årsager. Anvendelse af vindmølle-el er en af de billigste måder at reducere CO 2 -udledningen fra elproduktion, og analyser fra bl.a. Energistyrelsen viser, at når miljøomkostninger og eventuelle CO 2 kvotekøb medregnes, så er vindkraft den samfundsøkonomisk billigste teknologi til elproduktion (Ref. 203). Beregninger viser, at de i hovedforslaget planlagte 10 store møller vil have en årlig produktion på MWh svarende til en reduktion af CO 2 -udledningen på tons/år (Ref. 203 og Bilag 9). 0-alternativet vil således ikke bidrage til opfyldelse af Thisted Kommunes energipolitiske mål om at fremme en ambitiøs energi- og miljømæssig udvikling herunder at nedbringe CO 2 -udledningen og være centrum for udvikling af vedvarende energi. Ønskes store møller placeret i området ved Hanstholm vurderes det visuelt som mest hensynsfuldt overfor landskabet omkring og Hanstholm by at placere disse i havneområdet, hvor møllerne vil indgå i kontekst med de øvrige tekniske anlæg. Denne hensyntagen overfor landskabet vil med 0-alternativet ikke være mulig. Hvis havneudvidelsen ikke gennemføres vil det således have en række konsekvenser for forhold som socioøkonomi, luftforurening, klimapåvirkning, støj, trængsel mv. For forhold som naturinteresser, rekreative interesser herunder surfforhold, kystmorfologi og vandkvalitet vurderes påvirkningen at være uændret i forhold til dagens situation. Side 47

49 4.2 Fravalgte alternative løsninger til hovedforslaget Afsnittet indeholder en beskrivelse og vurdering af fravalgte alternative løsninger til hovedforslaget. Der er i forbindelse med udarbejdelse af Hanstholm Havns udviklingsplan gennemført analyser og drøftelser af placering af havneudvidelsen (Ref. 1). Som følge af den store tilknytning mellem havnen og de mennesker, som bor og driver virksomhed i Hanstholm, er der ifm. udarbejdelse af udviklingsplanen lagt stor vægt på borgerinddragelse, ligesom der er etableret brugergrupper indenfor fire forretningsområder (fiskeri, trafik, færge og initiativ) med henblik på at inddrage brugernes erfaringer og ønsker i processen. Dette har afstedkommet forslag om tre alternative placeringer eller udformninger af en havneudvidelse. De forskellige alternativer har således været drøftet meget tidligt i projektfasen blandt et bredt udsnit af interessenter (se også afsnit 3.2). Der er ikke indkommet forslag til alternativer under 1. offentlighedsfase. Udover de nedenfor behandlede alternativer er der i forbindelse med en optimering af det valgte hovedforslag foretaget omfattende studier af sedimentdynamik, bølgeuro og sejladssikkerhedsmæssige forhold, som efterfølgende beskrives detaljeret i afsnit Vestlig udvidelse Forslaget om en vestligt udvidelse forelå allerede ved opstarten af arbejdet med udviklingsplanen. Løsningen omfatter en udvidelse af havnen mod vest (Figur 8) ved benyttelse af havnens arealreservation syd for den eksisterende havn som angivet i Regionplan for Viborg Amt (regionplantillæg nr. 33 for Viborg Amt, Ref. 94). Arealreservationen omfatter store arealer, der i dag ligger i kanten af Nationalpark Thy (Figur 8 og Figur 9). I det vestlige alternativ bibeholdes den eksisterende indsejling og forhavn. Side 48

50 Figur 7 Alternativ udvidelse mod vest. Højdekurver 0-25m markeret. Anvendelse af arealreservationen syd for den eksisterende havn vil ikke give mulighed for at skabe et tilstrækkeligt stort baglandsareal, ligesom en vestlig udvidelse ikke vil indeholde et tilstrækkeligt antal kajmeter. Det skal bemærkes, at baglandsarealer i nærværende sammenhæng skal forstås som havnearealer, der ligger i umiddelbar nærhed af kajerne, det vil sige op til ca. 500 m fra kajerne. Som det fremgår af Figur 8 er der en naturlig barriere i form af højdeforskelle i landskabet, der vil betyde, at baglandsarealerne ikke vil have sammenhæng med de store arealer, der er reserveret længere inde i landet i forbindelse med Regionplan , se Figur 8. Dette betyder, at de samlede arealer for havneudvidelsen ikke vil kunne opfylde behovet for et sammenhængende havneareal. Uden tilstrækkeligt store baglandsarealer er mulighederne for udvikling af havnen og tiltrækning af nye virksomheder meget begrænset. Side 49

51 Figur 8 Areal reserveret til udvidelse af Hanstholm Havn i Regionplan for Viborg Amt. Højdekurver 0-25m markeret. Side 50

52 Figur 9 Eksisterende kommuneplanrammer i Hanstholm. Den nordvestlige afgrænsning af Nationalpark Thy er markeret med grøn skravering Det mindre baglandsareal samt molernes mindre afstand til kysten end i hovedforslaget betyder også, at muligheden for opstilling af møller både af plads- og støjmæssige årsager vil være meget begrænset. Såfremt der ved den vestlige løsning skal foretages forøgelse af vanddybden til den ønskede dybde i en fremtidig havn (op til 12,5 m), vil det medføre omfattende uddybningsarbejder i havnen i anlægsfasen både indenfor og udenfor ydermolerne. Da kalkoverfladen i området vest for den eksisterende havn ligger noget højere end øst for havnen, vil det betyde, at uddybningsvolumenet primært vil bestå af kalkmaterialer. Side 51

53 Endvidere vil en langt større del af uddybningsarbejdet i anlægsfasen foregå uden for ydermolerne, da der vil skulle etableres et sedimentreservoir på størrelse med reservoiret i hovedforslaget samt en sejlrende. Uden etablering af et sedimentreservoir vil der være en konstant og stor sedimentaflejring i indsejlingen, hvilket vil medføre en væsentlig forøgelse af dage, hvor havnen ikke kan besejles. Uddybningsarbejdet vil betyde væsentlig større spredning af sedimentspildet i forhold til den uddybning, der foregår inden for ydermolerne i hovedforslaget. Det vurderes, at den afledte miljøpåvirkning heraf i form af større sedimentspild af finkornede kalkmaterialer vil være væsentlig højere end for tilsvarende uddybning i hovedforslaget. Dette kan igen have afledte effekter på marinbiologien og dermed fugles fødegrundlag. I hovedforslaget vil den overvejende del af den sedimentmængde, som transporteres forbi Nordvestmolen fortsætte forbi havnemundingen/indsejlingen. For det vestlige alternativ vurderes det, at reduktionen i sedimenttransportkapacitet over indsejlingens tværsnit ved 12,5 m dybde vil være større end for hovedforslaget, hvilket betyder, at der vil foregå en betydelig større og dermed hyppigere sandaflejring i indsejlingen. Dette vil medføre et større antal dage end i dag, hvor havnen ikke kan besejles. Omfattende og hyppige oprensningsoperationer er udover at være økonomisk ufordelagtige også miljømæssigt belastende i form af sedimentspild samt støj- og luftemissioner. Af hensyn til miljøet er det derfor fordelagtigt med en løsning, der begrænser uddybningsmængder og -hyppighed. Dette alternativ er således uhensigtsmæssigt både miljømæssigt og økonomisk i forhold til at foretage og opretholde en forøgelse af vanddybden i forhold til den eksisterende havn. Reduktionen i sedimenttransportkapaciteten forbi havnen vil være mindre for den vestlige løsning end for hovedforlaget. Der vil stadig være tale om en omfattende reduktion af sandtransporten mod Vigsø Bugt, hvilket vil kræve iværksættelse af afværgetiltag i form af kystfodring, for at undgå en forøgelse af den kysttilbagerykning, der sker i Vigsø Bugt i dag. Foretages der ikke en forøgelse af vanddybden i forhold til den eksisterende havn, vil der ikke kunne åbnes op for off-shore forretningsområdet med vedligehold og genindvinding af borerigge. Der vil heller ikke kunne anløbe større konsum- og industrifiskefartøjer end i dagens situation, og forretningsområdet fiskeri vil dermed have uændrede udviklingsmuligheder i fremtiden. Bibeholdelsen af den eksisterende indsejling og forhavn gør, at løsningen ikke vil forbedre besejlingsforholdene i forhold til i dag. Muligheden for med tiden at etablere færgefart/ro-ro-trafik i havnen vil være begrænset, da dagens udfordringer med manøvrering i indsejling mv. ikke ændres med den alternative løsning med en vestlig udvidelse af havnen. Løsningen vil ikke forbedre de infrastrukturelle problemer, der opstår, når trafik til og fra havnen afvikles via Kai Lindbergs Gade. Side 52

54 Arealreservationen mod syd omfatter arealer, der i dag ligger i kanten af Nationalpark Thy (Figur 8 og Figur 9), og med den nye planlægning (hovedforslaget) vil disse arealer ikke længere indgå betydeligt i havnens udviklingsplaner. I forhold til tidligere kommuneplanlægning vil hovedforslaget sikre, at havneudvidelsen ikke nærmer sig Nationalparkens arealer i samme omfang som tidligere planlagt. Ligeledes vil Hansted Mølleå syd for havnen friholdes for evt. påvirkninger. I forhold til surfing vurderes det, at en vestlig udvidelse vil have en væsentlig mindre, hvis nogen, påvirkning af de fire surflokaliteter øst for den eksisterende havn i forhold til hovedforslaget. Den vestlige udvidelse vil således tilgodese de fire østlige surfområder. En vestlig udvidelse vil medføre, at surflokaliteten Fishermans Corner vest for den eksisterende havn inddrages i havneudvidelsen og dermed udgår. En flytning af Hanstholm Renseanlægs udløb fra dets nuværende placering på ydersiden af havnens østmole vil sandsynligvis kunne undgås ved en havneudvidelse mod vest. Sammenfatning Alternativet er fravalgt, da der ikke er mulighed for at skabe et tilstrækkelig stort baglandsareal, og dermed er mulighederne for udvikling af havnen og tiltrækning af nye virksomheder begrænset. Dertil kommer, at der reelt ikke er mulighed for at gennemføre forbedringer af besejlingsforholdene ved denne løsning, uden større miljømæssige og økonomiske konsekvenser Østlig udvidelse med indsejling via eksisterende forhavn I forbindelse med arbejdet med udviklingsplanen blev der også undersøgt en østlig havneudvidelse, hvor den eksisterende indsejling og forhavn bibeholdes (sefigur 10). Dette alternativ udnytter den eksisterende indsejling og forhavn. Dette betyder samtidigt, at alternativet ikke medfører nogen besejlingsmæssige forbedringer i forhold til den eksisterende havn, ligesom større skibe ikke vil kunne besejle det nye havneafsnit. Alternativet vil dermed have de samme begrænsninger som et vestligt alternativ, både hvad angår udviklingen af off-shore forretningsområdet og fiskerierhvervet. Løsningen vil ikke give reel mulighed for forøgelse af vanddybden i forhold til den eksisterende havn. Som for det vestlige alternativ, hvor den eksisterende indsejling ligeledes bibeholdes, skal der etableres et sedimentreservoir på ydersiden af vestmolen. Såfremt der ved denne løsning skal foretages forøgelse af vanddybden til den ønskede dybde i en fremtidig havn (op til 12,5 m), vil det medføre omfattende uddybningsarbejder i havnen i anlægsfasen både inden- og udenfor ydermolerne. Da kalk- og sandoverfladen i området umiddelbart øst for den eksisterende havn ligger noget højere end ved mundingen for hovedforslaget, vil det betyde, at der skal uddybes meget i både sand- og kalkmaterialer. Endvidere vil en større del af uddybningsarbejdet foregå uden for ydermolerne, pga. etablering af et sedimentreservoir på størrelse med reservoiret i hovedforslaget. Dette betyder væsentlig større spredning af sedimentspildet i forhold til den uddybning, der foregår inden for ydermolerne i hovedforslaget. Det vurderes, at den afledte miljøpåvirkning heraf i form af større sedimentspild af finkornede materialer vil være væsentlig højere end for tilsvarende uddybning i hovedforslaget og dermed også de afledte miljøeffekter af sedimentspildet på marinbiologien og dermed fugles fødegrundlag. Side 53

55 Reduktionen i sedimenttransportkapaciteten forbi havnen vil være mindre for den alternative østlige løsning end for hovedforlaget. Der vil stadig være tale om en omfattende reduktion af sandtransporten mod Vigsø Bugt, hvilket vil kræve iværksættelse af afværgetiltag i form af kystfodring, for at undgå en forøgelse af den kysttilbagerykning, der sker i Vigsø Bugt i dag. Løsningen vil give væsentligt mindre baglandsarealer end hovedforslaget, hvilket vil begrænse mulighederne for udvikling af havnen og tiltrækning af nye virksomheder i forhold til havnens ønsker og ambitioner. Figur 10 Østlig udvidelse med indsejling via eksisterende forhavn. Højdekurver 0-25m markeret. Det begrænsede baglandsareal samt molernes mindre afstand til kysten betyder, at muligheden for opstilling af møller både af plads- og støjmæssige årsager vil være meget begrænset. I forhold til hovedforslaget vurderes denne løsning at have en noget mindre påvirkning af surfforholdene øst for Roshage Mole. Det skønnes, at lokaliteterne Hamborg og Middles kun vil påvirkes i mindre til ubetydelig grad, mens Fish Factory vil opleve en moderat påvirkning. Lokaliteten Fakir beliggende mellem den eksisterende havn og Roshage Mole kan ligesom i hovedforslaget ikke opretholdes som surflokalitet. Side 54

56 Sammenfatning Alternativet er fravalgt, da større skibe ikke vil kunne besejle det nye havneafsnit. Samtidig giver løsningen ingen besejlingsmæssig forbedring i forhold til den eksisterende havn. Der er reelt ikke mulighed for at gennemføre forbedringer af besejlingsforholdene ved denne løsning uden større miljømæssige og økonomiske konsekvenser Østlig udvidelse med nordøstvendt indsejling Dette alternativ er en videreudvikling af alternativet beskrevet ovenfor, men med etablering af en nordøstvendt indsejling (Figur 11). Den eksisterende indsejling bibeholdes samtidig. Den nordøstlige placering af indsejlingen betyder, at der ikke er samme behov som i dag for en forhavn, hvilket gør navigationen enklere og dermed forbedrer besejlingsforholdene. Havneudformningen gør dog, at standselængden for større fartøjer er meget kort, hvorfor mulighederne for etablering af færgefart/ro-ro ikke forbedres i forhold til dag. Det vurderes, at det ved en uddybning til den ønskede besejlingsdybde op til 12,5 m, vil ske en så stor reduktion i sedimenttransportkapaciteten over den østlige indsejlings tværsnit, at der vil foregå en betydelig større og dermed hyppigere sandaflejring i indsejlingen end i dagens situation og i hovedforslaget. Dette vil medføre et større antal dage end i dag, hvor havnen ikke kan besejles. Det er derudover også både miljømæssigt belastende, i form af sedimentspild samt støj- og luftemissioner, og økonomisk ufordelagtigt at skulle foretage omfattende og hyppige oprensningsoperationer. Af hensyn til miljøet er det fordelagtigt med en løsning, der begrænser uddybningsmængder og -hyppighed. Såfremt der ved denne løsning skal foretages forøgelse af vanddybden til den ønskede dybde i en fremtidig havn (op til 12,5 m), vil det medføre omfattende uddybningsarbejder i havnen i anlægsfasen både inden- og udenfor ydermolerne. Da kalk- og sandoverfladen i området umiddelbart øst for den eksisterende havn ligger noget højere end ved mundingen for hovedforslaget, vil det betyde, at der skal uddybes meget i både sand- og kalkmaterialer. Endvidere vil en større del af uddybningsarbejdet foregå uden for ydermolerne, da der vil skulle etableres et sedimentreservoir på størrelse med reservoiret i hovedforslaget. Dette betyder væsentlig større spredning af sedimentspildet i forhold til den uddybning, der skal foregår inden for ydermolerne i hovedforslaget. Det vurderes, at den afledte miljøpåvirkning heraf på marinbiologi og dermed bl.a. fugles fødegrundlag, grundet større sedimentspild af finkornede materialer, vil være væsentlig højere end for tilsvarende uddybning i hovedforslaget. Reduktionen i sedimenttransportkapaciteten forbi havnen vil være mindre for denne løsning end for hovedforlaget. Der vil stadig være tale om en omfattende reduktion af sandtransporten mod Vigsø Bugt, hvilket vil kræve iværksættelse af afværgetiltag i form af kystfodring, for at undgå en forøgelse af den kysttilbagerykning, der sker i Vigsø Bugt i dag. Side 55

57 Løsningen vil give væsentligt mindre baglandsarealer end hovedforslaget, hvilket vil begrænse mulighederne for udvikling af havnen og tiltrækning af nye virksomheder i forhold til havnens ønsker og ambitioner. Med ovenstående begrænsning af baglandsarealer vil der heller ikke kunne åbnes op for off-shore forretningsområdet med vedligehold og genindvinding af borerigge. Det begrænsede baglandsareal samt molernes mindre afstand til kysten betyder, at muligheden for opstilling af møller både af plads- og støjmæssige årsager vil være meget begrænset. I forhold til hovedforslaget vurderes denne løsning at have en noget mindre påvirkning af surfforholdene øst for Roshage Mole. Det skønnes, at lokaliteterne Hamborg og Middles kun vil påvirkes i mindre til ubetydelig grad, mens Fish Factory vil opleve en moderat påvirkning. Lokaliteten Fakir beliggende mellem den eksisterende havn og Roshage Mole kan ligesom i hovedforslaget ikke opretholdes som surflokalitet. Sammenfatning Alternativet er fravalgt, da forslaget hverken giver tilstrækkelig med kajplads eller baglandsarealer, ligesom det samtidig kræver vedligeholdelse af to indsejlinger. Som for de to øvrige alternativer er der reelt ikke mulighed for at forøge besejlingsdybden ved denne løsning, uden større økonomiske og miljømæssige konsekvenser end i hovedforslaget. Figur 11 Østlig udvidelse med nordøstvendt indsejling. Højdekurver 0-25m markeret. Side 56

58 4.2.4 Sammenfatning De beskrevne alternativer er alle fravalgt, da muligheden for at forbedre besejlingsforholdene enten er stærk begrænsede eller ikke er til stede, ligesom der ikke vil være mulighed for at skabe et tilstrækkelig stort baglandsareal, og dermed er mulighederne for udvikling af havnen og tiltrækning af nye virksomheder begrænset. Hovedforslaget er det eneste løsningsforslag, der reelt giver mulighed for vanddybder op til 12,5 m i den nye havn, Såfremt alternativerne skal omfatte en besejlingsdybde på op til 12,5 m vil det have større økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Det vurderes udfra Ref. 55 og Ref. 101, at sandaflejring i indsejling og bassiner vil være større og hyppigere for de tre alternativer end for hovedforslaget. Således vil vedligeholdelse af besejlingsdybder medføre et større og hyppigere oprensningbehov i indsejlingen ved valg af et af de tre alternativer fremfor hovedforslaget. Dette vil, i større grad end for hovedforslaget, medføre spredning af sedimenspild samt luft- og støjemissioner og dermed også afledte miljøeffekter på bl.a. marinbiologi og fugles fødegrundlag. Selvom reduktionen i sedimenttransportkapaciteten forbi havnen vil være mindre for de tre alternativer end for hovedforlaget, vil der dog stadig være tale om en omfattende reduktion af sandtransporten mod Vigsø Bugt. Den erosion/kysttilbagerykning, der i dag foregår af kyststrækningen i bunden af Vigsø Bugt, vil derfor også ved de alternative løsninger forøges i en grad, der kræver iværksættelse af afværgetiltag i form af sandfodring. Hovedforslaget er ligeledes det eneste løsningsforslag, hvor der kan etableres tilstrækkeligt med baglandsarealer, således der er grundlag for at tiltrække nye erhverv, herunder videreudvikle godsområdet, samt tiltrække og udvikle offshore- og vedvarende energi-aktiviteter. Fælles for de fravalgte alternativer er, at de maksimalt vil kunne give plads, både areal- og støjmæssigt, til 5 møller af den ønskede størrelse på havnearealer og moler, hvilket skønnes ikke at være økonomisk rentabelt. Vælges et af alternativerne medfører det dermed risiko for, at vindmølledrift ikke bliver en del af havneudvidelsen, hvilket modsiger Thisted Kommunes energipolitiske mål om at være centrum for udvikling af vedvarende energi. Da byen og landskabet er afskærmet fra havnen af fredskov og nordvendte skrænter med hede, anses det for hensynsfuldt overfor landskabet omkring og Hanstholm by at placere store vindmøller på havnen, hvor de tekniske anlæg vil være samlet fremfor andre steder i landskabet ved Hanstholm. I forhold til hovedforslaget vurderes de to østlige alternativer at have en noget mindre påvirkning af surfforholdene øst for Roshage Mole. Det skønnes, at lokaliteterne Hamborg og Middles kun vil påvirkes i mindre til ubetydelig grad, mens Fish Factory vil opleve en moderat påvirkning. Lokaliteten Fakir beliggende mellem den eksisterende havn og Roshage Mole kan ligesom i hovedforslaget ikke opretholdes som surflokalitet. Påvirkningen af surfforholdene omkring Hanstholm vil være mindst ved det vestlige alternativ. For de fravalgte alternativer gælder, at de alle vil sætte begrænsninger for opfyldelse af de statslige mål om at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af havnen som effektivt transportknudepunkt og erhvervsområde. Side 57

59 De tre undersøgte alternativer er således alle fravalgt, da disse vurderes at medføre en større miljøpåvirkning end hovedforslaget, ligesom et tilvalg af alternativerne vil være økonomisk uhensigtsmæssigt i forhold til hovedforslaget. 4.3 Optimering af havneudvidelsens udformning Dette afsnit er udarbejdet på baggrund af: Baggrundsrapport nr. 2: Port of Hanstholm Wave Disturbance Modelling Construction Stages (Ref. 193). Baggrundsrapport nr. 4: Port of Hanstholm, Denmark. 2D Model Testing of New Breakwater (Ref. 194). Baggrundsrapport nr. 5: Hanstholm Harbour Extension. Assessment of the effect of a curved breakwater. Simulations with an equilibrium bathymetry (Ref. 195). Arbejdet med udviklingsplanen mundede ud i en beslutning om, at en udvidelse af havnen skulle ske med udgangspunkt i en udvidelse mod øst med nordøstvendt indsejling, som skitseret i Hanstholm Havns udviklingsplan (Ref. 1). Denne skitserede udformning af havnen er i blevet optimeret med henblik på at sikre så få dage som muligt, hvor havnen ikke kan besejles. Figur 12 Havne-layout fra udviklingsplanen. Grå skravering markerer fremtidige ydermoler og landarealer som foreslået i udviklingsplanen. Side 58

60 Optimeringen af havnen er sket ved en analyse og simulering af: Besejlingsmæssige forhold Bølgeuro i bassinerne Sedimenttransport forbi havnen Optimeringsprocessen har været iterativ og har ført til fastlæggelse af det endelige layout af den fremtidige havn, se kapitel 5 og Figur 13. Figur 13 Havnens fremtidige udformning. Grå skravering markerer fremtidige ydermoler og landarealer Optimering af besejlingsmæssige forhold I Hanstholm er strømforholdene den kritiske faktor for besejling af havnen; under ankomst til havnen er det vanskeligt at skønne strømforholdene, da strømhastighederne stiger, jo nærmere man kommer havnen. Der er blevet udført simuleringer for at finde de operationelle grænser for besejling af den nye havn under indflydelse af vind, bølger og strøm. Simuleringerne er udført med fem design-skibe, som forventes at være repræsentative for den nye havn, se Tabel 2. Side 59

61 Type Beskrivelse Total Længde Bredde Dybgang (m) (m) (m) Færge Lastet 164,6 30,0 6,0 Container Lastet 190,5 27,8 10,3 Tanker ½ lastet 185,0 27,5 10,5 Bulk carrier Lastet 190,0 32,2 8,0 Bulk carrier Ballasteret 228,6 32,2 10,3 Tabel 2 De fem design-skibe der indgår i besejlingssimuleringerne. Simuleringerne er udført i et worst-case scenarie defineret af følgende parametre: Vind op til 22 m/s fra VNV, NV, NØ, V og SV Strøm op til 2,6 knob (østlig) eller 2,0 knob (vestlig) ved indsejlingen. Bølger (dønninger) op til 5,4 m med en periode på 13 s fra VNV, NNØ og ØNØ (svarende til en hændelse, der optræder 3 timer årligt) Simuleringerne har givet anledning til mindre justeringer herunder af bassinudformningerne inde i havnen, således at det endelige layout vurderes som veltilrettelagt og operationelt sikkert for de testede design-skibe. Det betyder blandt andet, at der med det valgte design kun vil være få dage om året, hvor havnen ikke kan besejles. For det valgte layout viser simuleringerne desuden, at: havnen er indrettet optimalt for de testede skibe Nordøstlig vind og vestgående strøm er den mest kritiske situation for ankommende skibe med stort vindareal ved bølgehøjder over 3 m for skibe med dybgang over 10 m er der risiko for bundberøring i indsejlingen. Dønninger fra nordvest (på tværs af indsejlingen) er de mest kritiske af hensyn til besejlingssikkerheden skal der etableres afmærkning f.eks. i form af bøjer eller lignende, så sejlrendens forløb og skråningen ind mod Nordvestmolen er markeret. det er hensigtsmæssigt at etablere en kaj på bagbords side mellem Bassin Vest og Bassin Øst, så skibene kan lægge an i kritiske situationer På baggrund af besejlingsanalysen er møllerne placeret, således at disse ikke udgør en risiko for besejlingssikkerheden i havnen. Samlet set viser besejlingssimuleringerne, at besejlingsforholdene forbedres i forhold til i dag som følge af det nye havnelayout. Der henvises til Ref. 75 for yderligere information om besejlingssimuleringerne. Side 60

62 4.3.2 Optimering med hensyn til bølgeuro Der er udført bølgeuro-simuleringer med henblik på at optimere havnens udformning, så det giver anledning til mindst mulig bølgeuro inden for ydermolerne. Simuleringerne er udført således, at refleksions-egenskaberne er fastsat på baggrund af den forventede type konstruktion i havnen, og der er simuleret for et scenarie, der beskriver en hændelse, der statistisk set vil optræde 3 timer årligt, dvs. 1 års hændelsen, se Tabel 3. Middel bølgeretning Signifikant bølgehøjde Peak bølgeperiode ( N) H mo (m) T p (s) 300 5, , , ,4 7,5 60 1,6 6,5 Tabel 3 1 års hændelsen som simuleringerne er udført for. Simuleringerne er udført ved middelvandstand. Layoutet er blevet optimeret, således at bølgeuroen er minimeret, så skibe kan ligge ved kaj under de forhold, som der er simuleret for, dvs. 1 års hændelsen Optimering i forhold til sedimenttransport Ud for Hanstholm Havn er sedimenttransporten i størrelsesorden m 3 om året, som nærmere beskrevet i afsnit 7.4. For at sikre de bedst mulige besejlingsmæssige forhold er der foretaget simuleringer af sedimenttransporten med henblik på at fastlægge en udformning af havnen, som medfører minimal tilsanding af havnens indsejling. Der er foretaget simuleringer for følgende scenarier: En periode, der repræsenterer de typiske forhold, som skaber sedimenttransport foran havnen En ekstrem stormsituation En mild stormsituation fra en anden retning end de storme, der typisk medfører sedimenttransport Side 61

63 Simuleringerne viser blandt andet, at havneudvidelsen medfører et fald i sedimenttransportkapaciteten forbi havnemundingen. Da havneudvidelsen ikke ændrer sedimenttransportforholdene syd for havnen, forventes der at ske en akkumulation af sediment på ydersiden af den fremtidige Nordvestmole. Efter en årrække vil denne akkumulation medføre tilsanding af havnemundingen med mulige gener for besejling af havnen til følge. For at imødegå dette vil den naturlige reservoirbathymetri blive vedligeholdt langs ydersiden af den østlige del af den fremtidige Nordvestmole. På de østligste m vil denne reservoirbathymetri være nogenlunde sammenfaldende med de eksisterende vanddybder, som tænkes opretholdt ved regelmæssig oprensning af sand, der lægger sig i reservoiret, se også afsnit for en nærmere beskrivelse af reservoiret. Sandet fra reservoiret vil løbende blive oprenset. Ved bypass-fodring vil det oprensede sand blive tilført kysten øst for havnen for at opretholde den nuværende sedimenttransport forbi havnen. Ved bypass-fodringen vil det sikres, at den naturlige erosion af kysten øst for havnen ikke bliver øget i forhold til eksisterende forhold. Der henvises til afsnit 7.4 og afsnit 7.8 for en nærmere beskrivelse af sedimenttransportforhold mv. Side 62

64 5 TEKNISK PROJEKTBESKRIVELSE I afsnit 5.1 beskrives projektets delelementer og tidsplan, og i afsnit 5.2 beskrives aktiviteter i anlægsfasen, herunder opstilling af vindmøller, samt hvordan projektet er tilpasset i forhold til klimaforandringerne. I afsnit 5.3 beskrives projektets driftsfase. I afsnit 5.4 beskrives dekommissionering af vindmøller. Afslutningsvist beskrives sedimentbudget, ressourceforbrug, affaldsgenerering og materielanvendelse i afsnit Beskrivelse af projektets delelementer og tidsplan Havneudvidelsen omfatter et areal på ca. 165 ha Heraf er ca. 73 ha nye landarealer, som skal anvendes til havnerelaterede formål. Af disse 73 ha er 63 ha i dag søterritorium. Projektet forventes etableret i perioden Havneudvidelsen tænkes gennemført etapevis, således at de nye ydermoler etableres i første etape. Når ydermolerne og dermed den nye indsejling til havnen er etableret, lukkes den eksisterende havneindsejling. I de efterfølgende etaper forøges vanddybderne i den nye havn, indfatninger og kajer etableres og de nye landarealer opfyldes. Projektet omfatter også opstilling af 10 vindmøller. Heraf opstilles 9 møller på/ved ydermolerne og en mølle på havnearealet. Der etableres kabelforbindelse til møllerne. På grund af eksisterende møller på havnen kan det af støjmæssige årsager blive nødvendigt at idriftsætte de nye møller i to etaper (se også afsnit 8.13). Møllerne opstilles efter molerne er etableret, og har således status af landmøller. Der etableres ikke kørevej på ydermolerne, da en sådan af sikkerhedsmæssige årsager kun kan anvendes få dage årligt som følge af de barske vejrforhold. Derfor vil serviceringen af møllerne ske via skib. Havnearealerne tages i drift successivt, hvilket betyder at nogle anlægsaktiviteter vil foregå samtidig med, at driften er påbegyndt på de nyanlagte havnearealer. En principtidsplan for det forventede forløb fremgår af Figur 14. Principtidsplanen er baseret på opstart af anlægsarbejdet i Den endelige tidsplan fastlægges i forbindelse med detailprojektering og i udførelsesfasen. Side 63

65 PRINCIPTIDSPLAN FOR ANLÆGSARBEJDE YDERMOLER Nordvestmolen Østmolen Nedbrydning eksist. østmole, etablering ny indsejling Lukning eksisterende havneindsejling ETAPE 1 ETAPE 2 ETAPE 3 ETAPE BASSINER MV. Uddybning til 9,0 m i sejlrende langs nordvestmolen Uddybning til -12,5 m i sejlrende og østlig del af østbassin Uddybning til -12,5 m i vestlige del af østbassin Uddybning til -10,5 m, vestbassin og vestlig del af sejlrende AREALER Stenindfatning ved indsejling østhavn Opfyldning østhavn, langs Østmole/Roshage Mole Opfyldning i eksisterende yderhavn Opfyldning østhavn, mod syd ind til kyst Opfyldning, syd for vestbassin Opfyldning, område mellem øst- og vestbassin BOLVÆRKER (excl. kajgader) Kajer langs østlige del af østbassin (ca. 500 lbm) Kajer eksisterende yderhavn (ca. 400 lbm) Kajer sydside af østbassin (ca. 500 lbm) Kajer vestbassin (ca. 600 lbm) Kajer vestside af østbassin (ca. 400 lbm) Pier i østbassin inkl. opfyldning KAJGADER VINDMØLLER Fundamenter Kabler Nedtagning, 1 eksisterende testmølle på havnen Opstilling af 5 nye vindmøller (fartøjsbaseret, jack-up) Nedtagning, 3 eksisterende møller på havnen Opstilling af 5 nye vindmøller (landbaseret/fartøjsbaseret) Figur 14 Principtidsplan, der viser det forventede forløb for projektets hovedelementer. Den endelige tidsplan fastlægges i forbindelse med detailprojektering og i udførelsesfasen. Se bilag 1 for større udgave af tidsplanen Som det fremgår af afsnit skal der kystfodres øst for havnen for at afværge en forøget erosionsrate i Vigsø Bugt som følge af havneudvidelsen. Som det fremgår af det pågældende afsnit skal fordringen igangsættes allerede i anlægsfasens etape 1, og herefter skal der jævnligt foretages kystfordring i anlægs- og driftsfasen. Kystdirektoratet ansøges separat om tilladelse til denne kystfodring. Ansøgningen vil bl.a. belyse de miljømæssige effekter af fodringen. Der vil blive ansøgt om alle nødvendige tilladelser og dispensationer til projektet i forbindelse med detailprojekteringen, herunder vil der efter dialog med Søfartsstyrelsen blive oprettet restriktionsområder under anlægsarbejderne og afmærkning iværksættes. Ligeledes vil de nødvendige tiltag i forbindelse med opstilling af vindmøller i forhold til VE-lovens regler blive iværksat af Hanstholm Havn i samarbejde med Energinet.dk. Side 64

66 5.2 Anlægsfasen I dette afsnit beskrives aktiviteterne i anlægsfasen. Afsnittet er opdelt i fire underafsnit, der beskriver aktiviteterne i anlægsfasens fire etaper. Herefter beskriver et underafsnit opstilling af vindmøller og afslutningsvist beskrives det, hvorledes projektet er tilpasset i forhold til klimaforandringerne. Se bilag 2 for principskitser af forventede tværsnit i ydermoler, kajer og stenindfatning. Den eksisterende havn holdes åben for sejlads gennem hele anlægsfasen Etape 1: Etablering af ydermoler og ny havneindsejling ( ) Den nye Nordvestmole vil strække sig mod nordøst i en lige linje fra den eksisterende havneindsejlings vestlige molehoved. I sin færdige udformning vil Nordvestmolen have en længde på ca m. Den nye havneindsejlings vestlige molehoved vil ligge på en position, hvor den nuværende vanddybde er ca. 13,5 m. Nordvestmolen bliver hovedsageligt anlagt på sandbund i et område, hvor de nuværende vanddybder varierer mellem 6 og 14 m. Den nye Østmole etableres som en forlængelse af den eksisterende Roshage Mole, som forstærkes, hvis det viser sig nødvendigt i forbindelse med detailprojektering og/eller i udførelsesfasen. Fra Roshage Mole vil Østmolen blive anlagt med buet form mod nord og nordnordvest frem til den nye havneindsejlings østlige molehoved. Østmolen bliver anlagt, hvor der i dag er vanddybder fra ca. 4,5 m til 12 m. Den nye Østmole vil være ca. 800 m lang (målt fra Roshage Moles molehoved). Det forventes, at ydermolerne opbygges af Xblocks eller tilsvarende betonblokke, alternativt støbte sænkekasser. Molernes ydre fremtoning fremgår af Figur 15. Side 65

67 Figur 15 Eksempel på ydermole udført med Xblocks Etableringen af ydermolerne vil hovedsageligt blive gennemført i sommerhalvåret, dvs. i perioden ca. 1. april til ca. 1. oktober. Vejr- og bølgeforholdene, og de dermed forbundne vejrligsforhold og risici for skader, om efteråret og vinteren vurderes uegnede til gennemførelse af anlægsarbejder i åbent farvand ved Hanstholm. Anlægsperioden forventes derfor at strække sig over i alt tre arbejdssæsoner i 2013, 2014 og Anlægsarbejdernes forventede forløb beskrives nedenfor, se også principtidsplanen i Figur 14. De første ca. 800 m af Nordvestmolen påtænkes anlagt i sommerhalvåret 2013 fra et punkt umiddelbart øst for eksisterende østlige molehoved mod nordøst. Ved afslutningen af arbejdssæsonen vil der blive etableret en provisorisk sikring af den færdiggjorte del. Etablering af Nordvestmolen fortsættes i sommerhalvåret 2014 og afsluttes med en provisorisk sikring nær positionen for det nye molehoved. Hele Nordvestmolen forventes færdigetableret i 2014 med undtagelse af sektionen ved nuværende havneindsejling og nyt molehoved, afhængigt af entreprenørens arbejdsplan og vejrforhold. Forarbejde for de to molehoveder påtænkes udført i 2014, hvor arbejdet kan foregå beskyttet mod vejrlig bag den del af Nordvestmolen, der er etableret i Side 66

68 Figur 16 Anlægsarbejder i havnen - etape 1, Østmolen påtænkes anlagt i sin helhed, de to molehoveder forventes færdigetableret og den eksisterende Roshage Mole vil blive renoveret, hvis der er behov herfor, i sommerhalvåret De to molehoveder og yderste del af Østmolen anlægges i første del af arbejdssæsonen, således at omlægning af besejling af eksisterende havn til den ny havneindsejling, der gennemføres i sidste del af sæsonen, ikke bliver forstyrret af arbejdsfartøjer for anlæg af Østmolen. De yderste 200 m af eksisterende østmole fjernes medio Sænkekasserne på denne sektion vil blive nedbrudt og genanvendt som fyldmateriale, hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt. For at kunne tage den nye havneindsejling i brug er det nødvendigt at foretage en uddybning til kote -9,0 m (evt. med lidt overdybde) i en rende langs Nordvestmolen, med en bredde på 75 m svarende til bredden mellem de eksisterende tværmoler i Hanstholm Havn. Den skønnede oprensningsmængde vil være ca m 3, hvoraf den dominerende del vil være sand og en lille andel kalkmaterialer. De uddybede materialer vil blive midlertidigt anbragt på søterritoriet på et roligt sted i havneområdet, således at der ikke påregnes at forekomme erosion af materialet inden senere anvendelse til indfyldning i konstruktioner (Etape 2 og evt. senere). Side 67

69 Efter færdiggørelse af den midlertidige sejlrende langs Nordvestmolen og den ny havneindsejling vil den eksisterende havneindsejling blive afspærret, og Nordvestmolen vil blive færdiggjort ved opbygning af moleprofil tværs over eksisterende havneindsejling. Stenmaterialer til absorption af bølgeenergi og dæmpning af bølgeuro i den eksisterende havns forhavn forventes fjernet i forbindelse med lukningen af den eksisterende havns indsejling. Stenmaterialerne vil blive genanvendt til konstruktionerne. Med den skitserede anlægsrækkefølge sikres det, at den eksisterende havn kan anvendes gennem hele etape Etape 2: Ny indsejling, uddybning, kaj og nye landarealer ( ) Etape 2 påtænkes at omfatte følgende anlægsarbejder (se også Figur 17): Etablering af ca. 450 m stenindfatning i indsejling til havn for absorption af bølgeenergi i den nye forhavn Uddybning til -12,5 m nær havneindsejling, langs Nordvestmolen og en del af Østbassinet. Etablering af i alt ca. 525 m spunsvæg med tilhørende 50 m bred kajgade Etablering af ca m 2 landareal langs Østmolen ved opfyldning. Samlet opfyldningsmængde er ca. 2,25 mio. m 3 materiale (til kote +2,0 m) heraf opfyldning på ca m 3 langs kajgaden (med tilført sand) Side 68

70 Figur 17 Havnen efter afslutning af anlægsarbejdets forventede etape 2, I etape 2 er den samlede uddybningsmængde i havnen på i alt ca. 1,55 mio. m 3 materiale, hvoraf ca. 1 mio. m 3 vurderes at være kalk. Den resterende uddybningsmængde er sand. Uddybningsmaterialet genanvendes til opfyldningsarbejderne. Herudover påtænkes indvundet ca m 3 fyldmateriale fra råstofområder, ligesom de m 3 uddybningsmaterialer fra etape 1 genanvendes i denne etape (se afsnit 5.5.1). Den samlede indfyldningsmængde i etape 2 bliver ca. 2,25 mio. m 3. Stenindfatningen forventes etableret relativt tidligt i etape 2 for at mindske bølgeuroen i forbindelse med opfyldning langs Østmolen samt etablering af spunsvægge. Da kalken umiddelbart vurderes for hård til at foretage spunsrammearbejderne forventes spunsvæggene etableret ved, at der graves en smal rende på få meters dybde. Renden opfyldes med sand- og grusmaterialer, inden etablering af spunsvægge påbegyndes. Herefter kan spunsen rammes eller vibreres ned. Se principskitse af forventet tværsnit i kajer i bilag 2. Side 69

71 5.2.3 Etape 3: Uddybning, nye kajer og nye landarealer ( ) Etape 3 forventes at omfatte følgende anlægsarbejder (se også Figur 18): Uddybning af resten af det nye Østbassin til -12,5 m, samt af en mindre mængde i eksisterende forhavn til -9,0 m. Etablering af ca. 550 m spunsvæg i nuværende forhavn med vanddybde 9,0 m, med tilhørende 50 m bred kajgade. Etablering af nye m 2 landarealer i nuværende forhavn ved opfyldning i området afgrænset af den nye kaj, nuværende østmole og østre tværmole. Opfyldningsmængden estimeres til ca m 3 materiale (til kote +2,0 m), heraf opfyldning på ca m 3 for den nye kajgade. Adgangen til dette areal vil ske ad eksisterende vej langs nuværende østmole. Etablering af ca. 470 m spunsvæg med vanddybde på 12,5 m, med tilhørende 50 m bred kajgade langs sydlige del af det nye Østbassin. Etablering af m 2 landarealer ved opfyldning mellem denne kaj og eksisterende kystlinje. Opfyldningsmængden estimeres til ca m 3 materiale (til kote +2,0 m) heraf opfyldning på ca m 3 langs kajgaden. Figur 18 Anlægsarbejder i havnen - etape 3, Side 70

72 Den samlede uddybningsmængde i etape 3 er ca m 3, hvoraf mere end 90 % er kalk og den resterende mængde sand. Materialet genanvendes til konstruktionerne. Bag kajkonstruktion og under kajgader opfyldes med sand og bagarealerne opfyldes primært med kalk fra uddybningsområderne. Herudover påregnes indvundet ca m 3 råstoffer fra marine råstofområder, se også afsnit 5.5.1, således at den samlede indfyldningsmængde bliver ca m 3. Uddybningsarbejdet forventes at finde sted i 2018 og Opfyldningen og etablering af ny kaj i eksisterende forhavn forventes at ske i 2018, mens opfyldning og anlæg af ny kaj ved Østbassinet vil finde sted i Spunsvægge påregnes etableret efter samme metode som i etape 2, se også principtværsnit i bilag 2. Side 71

73 5.2.4 Etape 4: Uddybning, nye kajer og opfyldninger ( ) Havneudvidelsens etape 4 påregnes udført i 2020 og Den skitserede etape 4 omfatter følgende anlægsarbejder (se også Figur 19): Uddybning til -10,5 m i det kommende vestbassin. Uddybningsmængden skønnes til ca m 3. Etablering af ca. 750 m spunsvæg med vanddybde på 12,5 m samt ca. 375 m spunsvæg med vanddybde på 10,5 m, med tilhørende 50 m bred kajgade. I alt bliver der ca m ny kaj med kajgade. Etablering af ca m 2 landarealer ved opfyldning, heraf ca m 2 på en halvø, der strækker sig ca. 400 m ud i havnebassinet. Opfyldningsmængder er estimeret til ca m 3 materiale (til kote +2,0 m), heraf opfyldning på ca m 3 langs nye kajgader. Figur 19 Anlægsarbejder i havnen - etape 4, Side 72

74 Den samlede uddybningsmængde er som nævnt ovenfor ca m 3, hvoraf ca % forventes at være i kalk, mens resten er sand. Materialet genanvendes i konstruktionerne efter tilladelse fra Naturstyrelsen i henhold til råstoflovens bestemmelser om nyttiggørelse af havbundsmaterialer. Bag kajkonstruktion og under kajgader opfyldes med sand og bagarealerne opfyldes primært med kalk fra uddybningsområderne. Herudover forventes indvundet ca m 3 råstoffer fra marine råstofområder til indfyldning. Spunsvægge påregnes etableret efter samme metode som i etape 2, se også principtværsnit i bilag 2. Den endelige havn efter afslutning af anlægsarbejder kan ses af Figur 20 Figur 20 Havnen som den ser ud efter udvidelsen Opstilling af møller og etablering af kabelforbindelse Havnen planlægger at opstille i alt 10 møller på de nye havnearealer og ydermoler. Der planlægges opstillet 10 vindmøller af en type, som ikke er endeligt fastlagt. Møllernes samlede højde kan være op til 150 m med vingefang på op til ca. 56 m og en navhøjde på ca. 90 m. Effekten af møllerne vil være ca. 3-3,6 MW. Afstanden mellem møllerne varierer mellem 336 og 360 m. Side 73

75 De 10 møllepositioner fordeler sig på følgende vis (se også Figur 20): 1 mølle ved indersiden af eksisterende vestmole 1 mølle nær molehoved for eksisterende østmole 4 møller langs Nordvestmolen, 3 på indersiden og 1 på selve molehovedet 2 møller langs Østmolen, på indersiden af molen 1 mølle på indersiden af eksisterende Roshage Mole 1 mølle på en position i havnen, der kommer til at indgå i det opfyldte område, der etableres i etape 2. Opstillingsmønster Hensynet til landskabet skal prioriteres højt ved planlægningen for vindmøller. Ifølge Miljøministeriets retningslinjer for opstilling af vindmøller bør nye møller fortrinsvis opstilles i grupper med et letopfatteligt geometrisk opstillingsmønster (Ref. 18 og Ref. 79). Det anbefales, at opstillinger med fem eller flere møller benytter geometrisk letopfattelige opstillinger med lige eller buede rækker. Oplevelsen af en buet række kan ikke opnås med færre end fem møller, idet man i stedet vil opfatte opstillingen som knækkede rækker. Opstilling i en buet række kan dog fra visse standpunkter være svær at opfatte. Der opstilles i alt 10 møller på det nye havneområde. 9 af vindmøllerne opstilles på/ved Nordvestmolen og Østmolen, der udgør havnens afgrænsning mod havet. Én mølle placeres på havneområdets baglandsareal. For alle møller vil tårnets bund stå i samme kote, hvilket medfører, at navene for samtlige møller vil stå i samme højde. Vindmøllernes opstillingsmønster er et resultat af havnens udformning kombineret med ønsket om at placere så mange møller som muligt på arealet, således mølledrift vil være økonomisk rentabelt. Derudover sætter den fremtidige havn naturligt begrænsninger for valg af opstillingsmønster, da der samtidig skal være størst mulig hensyntagen til den daglige havnedrift. Havnens udformning er fastlagt på baggrund af detaljerede analyser af besejlingsmæssige forhold, bølgeuro i havnebassinerne og sedimenttransport forbi havnen. Dette med henblik på at optimere besejlingsforholdene således, at der sikres så få dage som muligt, hvor havnen ikke kan besejles. Havnens layout er således designet med det formål at skabe optimale rammer for havnedriften i Hanstholm, herunder bl.a. forbedrede besejlingsmæssige forhold, forøgelse af baglandsarealer mv. Prioriteringen har været at placere de forskellige tekniske elementer på havnen med hensyn til dette. Opstillingsmønsteret er dermed ikke så letopfatteligt som ønsket i Vindmøllecirkulære og -vejledning. Ved at placere vindmøllerne på/ved havnens ydermoler, defineres grænsen mellem det tekniske landskab på havnen og den åbne havflade ligesom havnens struktur understreges (se Figur 20). Opstillingens geometriske figur sløres en smule af møllen, der er placeret på havnens baglandsareal. De to møller i hver ende af Nordvestmolen afviger fra en lige linje, men det vurderes, at denne afvigelse er så lille, at det ikke vil opleves som forstyrrende, når man ser opstillingen fra øjenhøjde. Side 74

76 Ved placering af nye vindmøller ved havnens ydermoler, indgår møllerne i en kontekst med øvrige tekniske anlæg på stedet, hvor også kraner og borerigge vil være synlige. Denne samling af de tekniske anlæg på havnen vil være mest hensynsfuld overfor landskabet omkring og Hanstholm by, som er afskærmet fra havnen af fredskov og nordvendte skrænter med hede. Inden for den enkelte gruppe af møller bør der være samme indbyrdes afstand, og opstillingen bør være således, at møllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet. Det vurderes, at en indbyrdes afstand på 3-4 x rotordiameteren er den æstetisk bedste løsning. En indbyrdes afstand på over 5 x rotordiameteren ikke er generelt tilrådelig ud fra en æstetisk betragtning, da det bliver svært at opfatte møllerne som en samlet opstilling. Møllerne på den fremtidige havn er placeret med en lige stor afstand på m. og er dermed placeret inden for den anbefalede indbyrdes afstand. Lysafmærkning af møller For vindmøller mellem 100 og 150 m højde skal luftfartsmyndigheden (Trafikstyrelsen) i forbindelse med den konkrete opstilling afgøre, hvorvidt møllerne skal afmærkes af hensyn til flysikkerheden. Da projektet stadig er i planlægningsfasen, er der fra Trafikstyrelsens side endnu ikke taget endelig stilling til, hvilke afmærkningskrav, der stilles til møllerne på havnen. Trafikstyrelsen oplyser, at der som minimum vil blive stillet krav om røde, faste, lavintensive lys på vindmøllehatten. Det kan dog i forbindelse med vurdering af flysikkerheden ende med et krav om middelintensive hvide blinkende lys. Da det endelige afmærkningskrav endnu ikke kendes er det for de relevante emner i denne miljøredegørelse valgt at vurdere den afmærkning, af de to ovennævnte typer, der afstedkommer den største påvirkning (worst case) af miljøet. Møllefundamenter Møllefundamenter forudsættes at være betonfundamenter, der etableres in-situ i spunsceller indfyldt med ballastsand. Fundamenterne påregnes at fylde 24 x 24 m horisontalt. Det er muligt, at disse spunsceller for en række af positionerne bliver lavet som en option under entreprisen for anlæg af Nordvestmolen og Østmolen, hvilket bliver afklaret senere. Det kan eventuelt blive nødvendigt ved anlæg af molerne at forberede plads for etablering af spunscellerne med betonstøttemure, så en anden entreprenør senere kan lave spunscellerne. Det er planen, at betonoverbygningen på fundamentet skal indgå som en del af mølleentreprisen. Det forventes, at disse arbejder vil foregå marint i læ bag molerne, dvs. inden opfyldningsarbejderne bliver udført. Kabler Kablerne leveres fra kabelfabrikken på tromler og vil blive udlagt fra fartøjer indenfor havneområdet, dog med undtagelse af den sidste strækning ind til sub-station, hvor kablet udlægges fra land. Det forventes, at den landbaserede transformatorstation vil ligge ca m øst for den eksisterende havn nær udgangspunktet for Roshage Mole. Side 75

77 Den færdige kabelforbindelse vil forløbe rørlagt, dvs. beskyttet mod mekaniske påvirkninger, fra den vestligste position i den eksisterende havn og langs Nordvestmolen. De 5 møller med placering på Nordvestmolen samt den ene mølle på den eksisterende Vestmole vil blive indbyrdes forbundet med et kabel, som placeres under bygning af Nordvestmolen. Det forventes, at kabelsektionen over den eksisterende havneindsejling først vil blive lagt efter at denne er blevet lukket sidst i etape 1 (2015). Kablet, der forbinder disse 6 møller indbyrdes, vil blive lagt i havbunden i den nye forhavn og videreført til den yderste mølleposition på Østmolen. Det forudsættes, at møllekabel langs Østmolen og Roshage Mole tilsvarende placeres og rørlægges under henholdsvis bygning og renovering af disse, således at den samlede kabelforbindelse ind til substation vil være klar ved afslutningen på etape 1 (2015). Kablets passage af havnebassinet vil blive ca. 300 m lang og forudsættes at ske i en rende nedgravet i kalken, så der ikke er risiko for beskadigelse af kablet ved senere vedligeholdelsesoprensning i havnebassinet eller havneindsejlingen. Rendens dimensioner forventes at være en dybde på 1 m og en bredde på 1 m, således at den samlede mængde kalk, der skal uddybes for lægning af kablet, vil være ca. 300 m 3. Den herved uddybede mængde kalkmateriale vil blive lastet på en pram og påregnes lagt et forholdsvist roligt sted i havnen i et senere opfyldningsområde. Kablet lægges på grus indfyldt og afrettet på kabelrendens bund. Herefter fyldes op med grus, og øverst afsluttes renden med et lag af ral eller sten til beskyttelse mod erosion og skibsankre. Møller Ved Roshage Mole står der i dag fire vindmøller. Den ene mølle er en testmølle som nedtages i oktober De resterende tre vindmøller nedtages i april For syv ud af det samlede antal på 10 nye møller vil det være nødvendigt at foretage mølleinstallationen fra et fartøjsbaseret set-up, - formentlig fra et jack-up fartøj. De resterende tre møller kan under eksisterende forhold også installeres med fartøjsbaseret installations-set-up. Dette vil dog dels kræve et jack-up fartøj, der kan operere på ned til 4 m vanddybde ved den inderste position ved Roshage Mole, dels at installationen af de tre møller senest foretages relativt tidligt under udførelsen af etape 2, mens møllepositionerne stadigt er tilgængelige med marine installationsfartøjer. Alternativt kan disse tre møller installeres med landbaserede mobilkraner. I givet fald kan dette først ske relativt sent under udførelsen af etape 2, når opfyldningsarbejderne langs Roshage Mole og Østmolen er så vidt fremskredne, at der kan etableres adgangsveje for mobilkraner i det opfyldte område. Det forudsættes, at opstilling og idriftsættelse af de i alt 10 møller vil blive påbegyndt så hurtigt det er muligt, og idriftsættelse af de 10 møller vil ske over 2 etaper. Samtlige 10 møller vil være idriftsat med udgangen af etape 2 i Side 76

78 Det forventes, at møllekomponenterne vil blive sejlet eller evt. kørt på lastvognstog til Hanstholm Havn. Så stor en del af montagen som muligt påregnes foretaget på Hanstholm Havn. Møllekomponenterne forventes lastet på jack-up fartøjet. Jack-up fartøjet vil sejle til hver enkelt position med henblik på mølleinstallationen. Afhængig af jack-up fartøj og mølletype vil det være nødvendigt med 4-6 løft for installation af én mølle. Den samlede varighed af denne del af installationsperioden vil formentlig være 4-6 uger inklusive mobilisering af jack-up fartøj. Der vil i installationsperioden med anvendelse af mobilkraner være trafik med tunge køretøjer, og der skal derfor identificeres transportveje, der opfylder krav til bæreevne, kurveradier, frihøjde mm. Der kan blive tale om etablering af kortvarige vejspærringer for almindelig trafik. Se afsnit 8.11 omkring adgangsveje mv Tilpasning af projektet i forhold til klimaforandringerne DMI/Danmarks Klimacenter har i et internationalt samarbejde med andre institutter udført såvel globale som regionale klimamodelberegninger. Der er dels benyttet IPCC s IS92a (det såkaldte Business-as-Usual-scenarie ) og dels A2 og B2- scenarierne fra de seneste SRES-scenarier (Ref. 104). For scenarie A2 angiver IPCC-rapporten en central værdi på 42 cm for den globale havspejlsstigning fra 1990 frem til Under hensyn til den regionale isostatiske landhævning bliver den regionale havspejlsstigning fra 2005 frem til 2100 beregnet til cm langs Jyllands vestkyst, størst mod syd. I danske undersøgelser af kystens sårbarhed overfor klimaændringernes påvirkning er der sædvanligvis anvendt havspejlsstigninger på 0,25-0,50 m. (Ref. 102) Hanstholm Havns nuværende havnearealer er anlagt i kote +2,0 m DVR90, mens de kommende arealer planlægges etableret i kote +2,5m DVR90. Baglandsarealerne er således forberedt for en vandspejlsstigning på op til 0,50 m. Yderligere forberedes konstruktionerne, så der kan ske tilpasninger i kajhøjder, såfremt der måtte opstå behov herfor som følge af klimaforandringerne. Nordvestmolen og Østmole er dimensioneret for bølgeforhold med en 100 års returperiode. Molerne er konstrueret, så de er stabile, hvis bølgehøjden forøges med 20% i forhold til en 100 års returperiode. Dette svarer nogenlunde til en 1000 års returperiode under de nuværende forhold. Designvandstanden for molerne er +1,5 m DVR90, hvilket er den højeste vandstand (baseret på korrelationsanalyse), der vil forekomme ved en 100 års returperiode for bølgeforholdene. Endvidere er 100 års bølgen konservativt bestemt ud fra bølgemodellering, hvor bølgerne sammenholdt med målte data ligger højere end disse ved ekstremtilfælde (Ref. 103). Vanddybden ved Nordvestmolen og Østmolen betyder, at de maksimale bølgehøjder er begrænsede af dybden. Det er derfor ikke muligt, at den maksimale bølgehøjde overstiger det, en fremtidig vandspejlsstigning tillader. Dertil kommer, at vanddybden langs størstedelen af Nordvestmolen med tiden bliver mindre, hvilket yderligere vil medvirke til en begrænsning af bølgehøjden. Side 77

79 Molerne er således dimensioneret for de ekstreme situationer, som kan forekomme som følge af klimaforandringerne. For yderligere at sikre havnen i forhold til klimaforandringerne er molerne konstrueret således, at disse kan tilpasses, såfremt der opstår behov herfor i fremtiden. Se afsnit 8.12 for en beregning af CO 2 -emission fra havneudvidelsen. 5.3 Driftsfasen På de nye havnearealer vil der drives havnerelateret erhverv, dvs. erhverv som af driftsmæssige årsager skal ligge i nærheden af en kaj. Virksomhederne genererer f.eks. kajomsætning eller servicerer skibe eller virksomheder, der genererer kajomsætning. Disse virksomheder bidrager overordnet til at nedbringe landevejstrafikken. Følgende hovedaktiviteter på havnearealerne vil f.eks. kunne foregå: Vedligehold og genindvinding af borerigge Håndtering af sten og grus Færgedrift Håndtering af trailere, containere og løsgods Landing og forarbejdning af råvarer og fisk Skibsreparationer Servicering og drift af bølgeenergianlæg Anløb af krydstogtskibe Drift af tankfarm Montage og servicering af vindmølleparker Derudover betragtes kontoraktiviteter for skibsmæglere, rederier og lignende erhverv inden for skibsfart og fiskeri som havnerelaterede. Det kan tænkes, at der kan foregå andre aktiviteter end nævnt ovenfor. Se Figur 21 for en oversigt over den mulige fremtidige arealanvendelse i Hanstholm Havn. Der kan ske ændringer i forhold til det angivne afhængigt af aktiviteternes omfang. Side 78

80 Figur 21 Eksempel på den mulige fremtidige anvendelse af havnearealer samt forventede adgangsveje til havnen. For større udgave se bilag 3 I afsnit beskrives de typiske aktiviteter, som udføres i forbindelse med udvalgte hovedaktiviteter på havnen. Herefter beskrives adgangsforhold, drift og vedligehold af møller samt vedligehold af vanddybder i de efterfølgende afsnit Offshore-aktiviteter og borerigge Med Hanstholm Havns fremtidige kapacitet, vanddybder op til 12,5 m og havnens beliggenhed i Nordsøen er der fremover grundlag for, at havnen kan blive en af de få havne i Danmark, hvor vedligehold og opgradering af borerigge er en hovedaktivitet. Vedligehold og opgradering består typisk af følgende aktiviteter: Skæring, slibning, svejsning og NDE (non destructive examination) i forbindelse med færdiggørelse af emner. Arbejdet bliver udført på land eller om bord på riggen, alt efter hvilke emner der er tale om. Afmontering af anoder samt montering af nye anoder. Afmontering af elektrisk installationer samt montering af nye elektriske installationer. Afmontering af mekanisk udstyr samt montering af nyt mekanisk udstyr. Hydroblasting (vandblæsning uden sand) eller våd sandblæsning. Hydroblasting foretrækkes, da det ikke giver problemer med støvgener og opsamling af sand. Tør sandblæsning (anvendes alene ved renovering af lukkede tanke). Sandet opsamles i tankene med slamsuger, og sandet køres på deponi. Side 79

81 Fjernelse af begroning og maling af overflader Ved vedligehold bliver boreriggen stående i havnebassinet, men nogle vedligeholdelsesaktiviteter vil kræve, at enkeltdele afmonteres og håndteres på land. Der henvises til afsnit for en nærmere beskrivelse af aktiviteterne i forbindelse med vedligehold af borerigge Sten- og grusaktiviteter Typiske aktiviteter i forbindelse med håndtering og omsætning af sten og grus: Losning f.eks. ved pumpning eller med hydraulisk gravemaskine fra skib til kaj Skylning og tilbageledning af overskudsvand til havet Flytninger inden for råvarelager f.eks. med gummiged Sortering af materialer Knusning af materialer Udskibning eller bortkørsel med lastbil Færgeanløb og ro-ro-aktiviteter Typiske aktiviteter i forbindelse med anløb af færger og ro-ro-skibe omfatter: Lastning/losning af personbiler og busser via rampeanlæg Lastning/losning af gods med trailere via rampeanlæg (ro-ro) Opmarch og trafik til/fra færger Bunkring af brændstof, ferskvand, spildevand og elektricitet Proviantering f.eks. via lift Landgang og ombordstigning af passagerer via gangbro Støbning af møllefundamenter og andre vindmøllerelaterede aktiviteter Typiske aktiviteter i forbindelse med støbning af fundamenter, samling og montage af møllekomponenter såsom naceller, tårne, vinger mv. omfatter: Produktion af beton Oplagring af materialer såsom cement, tilslagsmaterialer, armering, forskalling mv. Støbning af fundamenter Ind- og udskibning af naceller, tårne, vinger mv Adgangsforhold og infrastruktur Der vil være adgang til de kommende havnearealer via det eksisterende vejnet og adgangsveje som vist på Figur 21. Øvrig infrastruktur på land er beskrevet i afsnit 7.11 og afsnit Drift og vedligehold af møller Vindmølleejeren har til enhver tid ansvar for drift og sikkerhed for så vidt angår møllerne, herunder at støjkravene overholdes. Da der ikke etableres en kørevej på ydermolerne, serviceres møllerne via servicefartøj. Side 80

82 Møllerne er konstrueret til at producere elektricitet i omkring 20 år under forudsætning af, at de serviceres regelmæssigt. Dagligt tilsyn og kontrol vil normalt foregå via fjernovervågning, men der forventes også mindst to serviceeftersyn pr. mølle om året Oprensning af sedimentreservoir, sejlrende og indsejling Sedimentreservoir Reservoirets volumen forventes at få en kapacitet på omkring 1 mio. m 3. Hvert andet eller tredje år, afhængig af de aflejrede mængder i reservoiret, skal der i forårsmånederne foretages oprensning af de tilsandingsmængder langs Nordvestmolen, som er aflejret i de forudgående vinterhalvår. Se afsnit for en nærmere beskrivelse af sedimentreservoiret. Materialet tænkes anvendt til kystfodring øst for havnen for at undgå en forøget erosionsrate i Vigsø Bugt (se afsnit 8.4.6). Hvis der er overskud af sediment, dvs. mere sand end der kan anvendes til kystfordring, vil materialet, som i dag, blive klappet i henhold til reglerne herom. Reglerne omkring klapning er beskrevet i afsnit Afsnit redegør for, at materialerne er uforurenede. Indsejling og sejlrende Udover vedligeholdelsesoprensning af reservoiret vil der også være behov for en løbende oprensning af sejlrende og havneindsejling til den nye havn med en hyppighed, der er større end for reservoiret. Indtrængning af sediment gennem selve havnemundingen samt sedimentation i/uden for den nye havnemunding er beskrevet i Ref. 54 og Ref. 55. Aflejringen af sediment i indsejlingen kan inddeles i tre grupper. Aflejring af sediment inden for havnemundingen som følge af hvirveldannelser omkring molehovederne. Denne aflejring er beregnet til m 3 pr. år (Ref. 55). Aflejring af sediment i havnemundingen som følge af nord-øst gående sedimenttransport. Denne er beregnet til at være m 3 pr. år (ud fra Figur 7.10 i Ref. 55). Aflejring af sediment i havnemundingen som følge af syd-vestgående sedimenttransport er beregnet til m 3 om året (Ref. 55). Det fremgår af Ref. 54, hvor der er foretaget beregning af et scenarie med sydvestgående sedimenttransport, at der vil opstå en læzone bag ved den østlige mole nær havnemundingen. Det vurderes, at denne læzone vil betyde, at alt sediment fra den syd-vestgående transport vil aflejres i og omkring havnemundingen. Ud fra ovenstående betragtninger kan den samlede aflejring af sediment i havnemundingen beregnes til m 3 pr. år. Side 81

83 Oprensning af indsejling og sejlrende forventes, som i dag, at foregå minimum en gang årligt. Oprensningen vil primært skulle foregå i sejlløbet umiddelbart vest for havneåbningen, i selve havneåbningen samt et mindre stykke ind i den nye forhavn. Det forventes, at oprensningsbehovet de første år efter ydermolernes etablering vil være begrænset. Alle de ovennævnte aflejringer i driftsfasen, i reservoir, indsejling og sejlrende, forventes at være sand. Det påregnes, at den løbende vedligeholdelse vil foregå med en slæbesuger (TSHD). Materialet tænkes anvendt til kystfodring øst for havnen for at undgå en forøget erosionsrate i Vigsø Bugt (se afsnit 8.4.6). Hvis der er overskud af sediment, dvs. mere sand fra oprensning end der kan anvendes til kystfordring, vil materialet, som i dag, blive klappet i henhold til reglerne herom. Reglerne omkring klapning er beskrevet i afsnit Afsnit redegør for, at materialerne er uforurenede. 5.4 Dekommisionering af møller Såfremt de nye vindmøller i lokalplanområdet i mere end 1 år ikke har været benyttet til energiproduktion, forudsættes de nye møller fjernet af mølleejeren. Mølleejeren er forpligtet til at foretage en fuldstændig fjernelse af alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som byggemyndigheden fastsætter. Demontering af vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Under demontering vil der blive anvendt samme type kraner, køretøjer og evt. fartøjer, som blev benyttet i forbindelse med opstilling. Vindmøllerne vil blive nedtaget og adskilt med henblik på genanvendelse eller anvendelse som reservedele. Det er i dag teknisk muligt at genanvende 80%, og der forskes i at opnå en 100% genanvendelse af vindmøller. Det er dog endnu ikke økonomisk muligt at genanvende kompositmaterialer fra vindmøllernes vinger og kabine, som udgør ca. 20% af affaldet. Demonteringen skønnes at vare 2-3 måneder, og det vurderes, at påvirkningen af miljøet vil antage nogenlunde samme karakter som ved anlægsfasen. 5.5 Ressourceforbrug og affald Anvendelse og forbrug af ressourcer og affald er skønnet for hhv. anlægs- og driftsfasen. Ressourceforbrug og affaldsgenerering i forbindelse med selve havneudvidelsen opstår primært i forbindelse med anlægsfasen og kun i mindre grad i forbindelse med driftsfasen. Derudover vil der være en affaldsgenerering som følge af aktiviteter i den nye havn. Alle velegnede materialer, som fjernes fra eksisterende havneanlæg, genanvendes. Genanvendte materialer indgår ikke i nedenstående opgørelse over forbrug af ressourcer. Side 82

84 5.5.1 Sedimentbudget Anlægsfasen På baggrund af de indledende beregninger forventes den totale uddybningsmængde i indsejling og bassiner at udgøre omkring 3 mio. m 3 heraf ca. 1 mio. m 3 sand og ca. 2 mio. m 3 kalk. Uddybningsmaterialerne er jomfruelige aflejringer med et naturligt indhold af cadmium og andre tungmetaller (se afsnit 7.3.1). Materialerne vurderes på denne baggrund at være uforurenede og dermed velegnede til nyttiggørelse i projektet. Der foretages ikke klapning af uddybningsmaterialer. Det samlede behov for materiale til opfyldning til kote 2,0 m vurderes til ca. 4,15 mio. m 3, hvorfor der samlet vurderes behov for indvinding af ca. 1,1 mio. m 3 sand fra råstofområder på havet. For dele af de krævede materialer til havneudvidelsen vurderes det, at uddybningsmaterialerne ikke opfylder kvalitetskravene, hvorfor det under alle omstændigheder vil være nødvendigt med råstofindvinding fra søterritoriet. Sand fra Uddybning (m 3 ) Kalk fra Uddybning (m 3 ) Sand indvundet fra råstofområder (m 3 ) Etape Etape Etape Etape Tabel 4 Omtrentlige mængder sand og kalk til opfyldning til kote 2,0 m. Sand og kalk fra uddybningsarbejder påregnes genanvendt og suppleres med sand indvundet fra marine råstofområder Råstofferne forventes indvundet fra råstofområder på søterritoriet f.eks. fællesområder eller fra et bygherreområde. Naturstyrelsen søges særskilt om tilladelse til indvindingen af råstoffer, når der er foretaget en detaljering af mængdeopgørelserne i forbindelse med detailprojekteringen. I forbindelse med denne ansøgning vil udførelse af råstofindvinding samt effekterne heraf belyses på samme niveau som i en VVMredegørelse. Uddybnings- og indfyldningsarbejdet forventes udført således, at behovet for midlertidig oplægning af materialerne på land, inden disse indfyldes i de kommende havnearealer, minimeres. Anlægsarbejderne vil blive planlagt således, at uddybningsmaterialer bringes direkte ind i opfyldningsområderne uden mellemdeponering, enten bag spunsvægsindfatninger eller bag interne dæmninger opbygget af uddybningsmaterialer. Side 83

85 Den eksisterende indsejling er de seneste mange år blevet oprenset jævnligt. Oprensningsmaterialerne er uforurenede og er blevet klappet på godkendt klapplads. På denne baggrund vurderes der ikke at være behov for at deponere overfladesedimenter i forbindelse med uddybning af indsejlingen fra den eksisterende havn, se også afsnit7.3.1, hvori der redegøres for at materialerne er uforurenede. Driftsfasen Der er ikke planer om at foretage yderligere uddybninger eller indfyldninger i driftsfasen. Der henvises til afsnit for en vurdering af det fremtidige behov for oprensning i havnebassiner og indsejling Ressourceforbrug Der er foretaget et skøn over ressourcetilførslen og forbruget i forbindelse med etablering af udvidelsen af Hanstholm Havn, se Tabel 5. Sprængsten/sten (m 3 ) Xblocks (beton, uarmeret) (m 3 ) Armeret beton (m 3 ) Stabilgrus/ singels (m 3 ) Asfalt (t) Stål (t) Tabel 5 Skønnet ressourceforbrug Udover de i Tabel 5 oplistede ressourcer genanvendes uddybningsmaterialer, heraf ca. 1 mio. m 3 sand og ca. 2 mio. m 3 kalk (se afsnit 5.5.1), ca m 3 eksisterende sprængsten, ral og filtersten samt ca m 3 eksisterende beton Affaldsgenerering Anlægsfasen Alle egnede materialer, som fjernes fra eksisterende havneanlæg genbruges. Natursten og brudsten, der opgraves og fjernes fra nuværende anlæg/lokaliteter vil blive genindbygget ved de nye faste værker. Der vil være tale om genanvendelse af ca m 3 eksisterende sprængsten, ral og filtersten samt ca m 3 eksisterende beton nedknust til passende størrelse, således at det kan indbygges som kernemateriale. Betonanlægskonstruktioner og belægninger, der nedbrydes, vil blive knust på stedet og anvendt som bærelag i nye kørearealer. Frigjort armeringsjern, ledninger mv. vil blive bortskaffet til genanvendelse. Dagrenovation og øvrigt affald fra byggepladserne vil blive bortskaffet efter kommunens anvisning. Det forventes ikke, at der produceres væsentlige mængder affald, som skal bortskaffes. Side 84

86 Driftsfasen I driftsfasen vil der forekomme almindelig affaldsgenerering. Affald indsamles og bortskaffes i overensstemmelse med havnenes modtageordninger og efter angivelserne i regulativ for affald gældende for Thisted Kommune. Virksomheder har pligt til at anvende fastsatte renovationsordninger og til at oplyse kommunen om typer og mængder af affald. Affald i tilknytning til sten og grus begrænser sig til dagrenovationsaffald fra mandskabsfaciliteter og olieaffald fra maskiner. Affald fra skibe (inkl. færgedrift og krydstogttrafik) afleveres i containere opstillet i havnen. Disse tømmes jævnligt efter aftale med kommunen. Affald i forbindelse med vedligehold af borerigge såsom metalaffald samt elektrisk og mekanisk affald kildesorteres således væsentlige dele af det genanvendelige, kildesorterede affald kan genanvendes. Asbestholdigt affald fra borerigge skal udtages, håndteres, opbevares og bortskaffes i henhold til Arbejdstilsynets og Miljø- og Energiministeriets regler herfor Materielanvendelse I Tabel 6, Tabel 7, Tabel 8 og Tabel 9 ses oversigt over forventet materielanvendelse i anlægsfasen ved etablering af havneudvidelsen. Baseret på erfaringer fra havneudvidelser af tilsvarende omfang er der lavet en opgørelse over materielanvendelse. Det endelige valg af materiel afhænger bl.a. af, hvilket materiel entreprenøren råder over, mængder, valg af udførelsesmetode og tidsplanen for færdiggørelse. Afvigelser fra den forventede materielanvendelse vil derfor kunne forekomme under arbejdets udførelse Side 85

87 ETAPE 1 Nordvestmole Fartøjer Pramme til kernefyld Pramme til filtersten Pramme til Xblocks Slæbebåde Maskiner Gravemaskiner Gummiged til aflæsning af pramme Kran til Xblocks ETAPE 1 Østmole Fartøjer Pramme til kernefyld Pramme til filtersten Pramme til Xblocks Slæbebåde Maskiner Dumpere Gravemaskiner Gummiged til aflæsning af pramme ETAPE 1 Ny indsejling, sejlrende til eksisterende havn Fartøjer Backhoe dredger/cutter suction dredger Pramme til uddybningsmaterialer Slæbebåde Slæbesuger til uddybning af sand Tabel 6 Forventet materielanvendelse i havneudvidelsens etape 1 Antal 4 stk. 2 stk. 2 stk. 8 stk. Antal 4 stk. 1 stk. 1 stk. Antal 2 stk. 2 stk. 2 stk. 6 stk. Antal 2 stk. 2 stk. 2 stk. Antal 1 stk. 2 stk. 2 stk. 1 stk. Side 86

88 ETAPE 2 Uddybning og opfyldning Fartøjer Backhoe dredger/cutter suction dredger Pramme Slæbebåde Slæbesuger til uddybning af sand Maskiner Dozere Gummiged Dumpere ETAPE 2 - Kajanlæg Fartøjer Rammemaskine Slæbebåd Jackup Sandpumper til sand bag kaj Maskiner Tromle Asfaltudlægning Tabel 7 Forventet materielanvendelse i havneudvidelsens etape 2 Antal 2 stk. 4 stk. 4 stk. 1 stk. Antal 2 stk. 2 stk. 2 stk. Antal 1 stk. 1 stk. 1 stk. 1 stk. Antal 2 stk. 1 stk. Side 87

89 ETAPE 3 Uddybning og opfyldning Fartøjer Backhoe dredger/cutter suction dredger Pramme Slæbebåde Maskiner Dozere Gummiged Dumpere ETAPE 3 Kaj langs sydside af Østbassin Fartøjer Rammemaskine Slæbebåd Jackup Sandpumper til sand bag kaj Maskiner Tromle Asfaltudlægningsmaskine ETAPE 3 Kaj i eksisterende yderhavn Fartøjer Rammemaskine Slæbebåd Jackup Sandpumper til sand bag kaj Maskiner Tromle Asfaltudlægningsmaskine Tabel 8 Forventet materielanvendelse ved havneudvidelsens etape 3. Antal 1 stk. 2 stk. 2 stk. Antal 1 stk. 1 stk. 1 stk. Antal 1 stk. 1 stk. 1 stk. 1 stk. Antal 2 stk. 1 stk. Antal 1 stk. 1 stk. 1 stk. 1 stk. Antal 2 stk. 1 stk. Side 88

90 ETAPE 4 Uddybning og opfyldning Fartøjer Backhoe dredger/cutter suction dredger Pramme Slæbebåde Slæbesuger til uddybning af sand Maskiner Dozere Gummiged Dumpere ETAPE 4 Kajer langs opfyldning mellem Østbassin og Vestbassin og sydside af Vestbassin Fartøjer Rammemaskine Slæbebåd Jackup Sandpumper til sand bag kaj Maskiner Tromle Asfaltudlægningsmaskine Tabel 9 Forventet materielanvendelse ved havneudvidelsens etape 4. Antal 1 stk. 2 stk. 2 stk. 1 stk. Antal 1 stk. 1 stk. 1 stk. Antal 1 stk. 1 stk. 1 stk. 1 stk. Antal 2 stk. 1 stk. Side 89

91 6 PLAN- OG LOVMÆSSIGE RAMMER 6.1 Planmæssige forhold Det planlagte projekt er omfattet af planlovens bestemmelser for så vidt angår arealer på land. I det følgende beskrives de gældende relevante bestemmelser for eksisterende kommuneplan og lokalplaner. En del af projektområdet er i dag søterritorium og derfor ikke omfattet af eksisterende kommuneplan og lokalplaner. I forbindelse med havneudvidelsen udarbejdes et kommuneplantillæg og en ny lokalplan omfattende hele havnens område på land Kommuneplan I Thisted Kommune er den gældende kommuneplan Kommuneplan (Ref. 2). Kommuneplanen beskriver de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen og fastlægger desuden rammerne for lokalplanlægningen. Den eksisterende havn og de tilgrænsende landområder, som inddrages i havneudvidelsen, er udpeget som rammeområde for fremtidig erhvervsudvikling i kommuneplanen (se Figur 22). Figur 22 Kommuneplan Figur fra Thisted Kommune Side 90

92 6.1.2 Lokalplaner Hanstholm Havn og områderne i umiddelbar nærhed hertil er udlagt til erhvervsområder i de gældende lokalplaner (Ref. 4 - Ref. 8, se også Figur 23): Lokalplan 1.7 Lokalplan 1.16 Lokalplan 1.18 Lokalplan 1.28 Lokalplan 1.40 Lokalplan 1.13, 1.23 og 1.25 omfatter også arealer ejet af Hanstholm Havn og aflyses. Havnen og tilgrænsende områder er i de eksisterende lokalplaner udlagt til aktiviteter med havnerelaterede formål. Figur 23 Oversigtskort over gældende lokalplaner i Hanstholm by. Numre på kortet angiver gældende lokalplans nummer. Figur fra Thisted Kommune Lokalplan 1.40 Lokalplanområdet omfatter et ca. 15 ha stort område sydvest for Hanstholm Havn. Området er i lokalplanen udlagt til opmarcharealer, areal til havnebyggeri, slamdeponering og ral- og grussorteringsarealer. Lokalplan 1.7 Side 91

93 Lokalplanområdet ligger umiddelbart vest for den eksisterende havn og er udlagt til havneformål, herunder muliggørelse af anlæg af en ydre dækmole samt udgravningen af nyt havnebassin. Lokalplan 1.18 Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre byggeri samt reservere arealer til færge- og godstrafik. Havneområdet er således udlagt til erhvervsformål i form af ikke-produktionsvirksomhed, samt færge- og godstrafik. Lokalplan 1.16 Lokalplanen har til formål at muliggøre en udvidelse af havnearealerne i forbindelse med den eksisterende havn. Planen gør det muligt, at bebygge et areal umiddelbart øst for det eksisterende havneområde med havnerelateret virksomhed (Ref. 7). Lokalplan 1.28 Lokalplanens formål er at skitsere udnyttelsen af et hidtil uudnyttet havneområde beliggende i byzonen øst for det eksisterende havneområde. Planen skal sikre, at området primært bruges til havnerelateret virksomhed eller havnerelateret aktivitet. 6.2 Lovgivningsmæssige forhold VVM En del af søterritoriet overgår til landområde som konsekvens af havneudvidelsen. Mens Kystdirektoratet vurderer den del af projektet, som foregår på søterritoriet, vurderer Thisted Kommune den del af projektet, som finder sted på land herunder opstilling af vindmøllerne. Projektet er omfattet af bilag 1 i Kystdirektoratets bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (Ref. 9). Thisted Kommune er VVM-myndighed på land og har afgjort, at der i forbindelse med kommuneplantillægget også skal udarbejdes en VVM-redegørelse i henhold til bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af lov om planlægning (Ref. 10). Udover kommuneplantillægget har Thisted Kommune tillige besluttet, at der skal udarbejdes lokalplan. De to myndigheder har besluttet at lave en fælles VVM-redegørelse og koordinere de offentlige høringer. Før projektet kan igangsættes, skal Kystdirektoratet godkende VVM-redegørelsen og i første omgang give bygherren en principiel tilladelse og når projektet er detailprojekteret gives en endelig tilladelse efter havnelovens bestemmelser. Tilladelsen vil blandt andet indeholde vilkår til anlægsarbejdet. Thisted Kommune skal endvidere meddele bygherren en VVM-tilladelse, før projektet kan påbegyndes. VVMtilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinierne for anlægget er endeligt vedtaget. Side 92

94 6.2.2 Miljøvurdering af planer og programmer Projektet er omfattet af bekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer (Ref. 11). Når et projekt tillige er omfattet af et krav om udarbejdelse af en miljøvurdering efter VVM-reglerne, kan VVM-redegørelsen udformes på en sådan måde, at den tilgodeser kravene i lov om miljøvurdering. efter lov om miljøvurdering af planer og programmer er således integreret i ét samlet dokument, der herefter benævnes miljøredegørelse Naturbeskyttelse og fredninger Bilag IV-arter og Natura 2000 For de arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV ( Bilag IV-arter ), som særligt beskyttelseskrævende arter, skal der foretages en vurdering af projektets påvirkning af områdets bestand i henhold til reglerne i: bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 (Ref. 12) om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter samt bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelser af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (Ref. 13). Kystdirektoratet oplyser, at projekter, der på nogen måde kan have en negativ påvirkning på bilag IV-arters bevarelsesstatus, kun kan gennemføres, hvis de negative virkninger samlet set er meget begrænsede, eller hvis projektet er af væsentlig samfundsmæssigt betydning på nationalt plan. Generelt må der ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge bilag IV-arternes levesteder, uanset hvor de findes. Man er forpligtet til gøre mest muligt for at begrænse evt. skader på bilag IV-arter ved at iværksætte afværgeforanstaltninger. Det kan f.eks. være at etablere nye naturområder som erstatning for dem, der går tabt. Hvis et projekts påvirkning ikke kan afværges, således at projektet f.eks. beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arter, kan myndighederne fravige beskyttelsen af arterne og alligevel tillade projektet, såfremt fravigelsen af beskyttelsen af arten ikke hindrer, at den pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde, og der ikke findes andre tilfredsstillende løsninger. Fravigelse af beskyttelsen kan kun ske i de situationer, hvor det ansøgte har til formål at: Side 93

95 beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne, forhindre alvorlig skade, navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom, sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller fremme forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter. Beslutning om at fravige beskyttelsen træffes af myndighederne efter høring af de berørte myndigheder. Europa Kommissionen skal underrettes om fravigelser. Internationale beskyttelsesområder Natura 2000 Projektets påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder skal ligeledes vurderes i henhold til reglerne i ovennævnte bekendtgørelse 408/2007 og 874/2008. Natura 2000-områder er en samlebetegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områderne er jfr. bekendtgørelsens 4 at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsar-områderne er målsætningen, at beskyttelsen skal fremmes. Beskyttelsen omfatter ikke alene aktiviteter indenfor områderne, men har også virkning overfor aktiviteter som foregår udenfor området, som kan medføre påvirkninger ind i området De nærmest beliggende Natura 2000-områder er: Natura 2000-område nr. 24 Hanstholm Reservatet, Hanstholmknuden, Nors Sø og Vandet Sø (Habitatområde H 24 og H 220 og Fuglebeskyttelsesområde F 22) (se Figur 24) Det marine EF-habitatområde nr. 259 Gule Rev beliggende 16 km NV for Hanstholm Side 94

96 Figur 24 Oversigtskort over Habitatområde H 24 og H 220 og Fuglebeskyttelsesområde F 22. Kort fra Ref områder En række danske naturtyper er særligt beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven (Ref. 63). For disse områder ( 3-områder ), nærmere specificeret i lovens 3, er faslagt at der må ikke foretages ændring i tilstanden. Såfremt der planlægges aktiviteter, der medfører ændringer i tilstanden for et 3- område, skal der søges dispensation hos den pågældende kommune. De nærmest beliggende 3-områder ligger syd for Nordre Strandvej og Kai Lindbergs Gade og omfatter naturtyperne hede og fredskov, ligesom Hansted Mølleå syd for den eksisterende havn har status som beskyttet vandløb, se Figur 25. Side 95

97 Figur 25 3-områder ved Hanstholm Havn (Ref. 4) Vandrammedirektivet Som en del af Vandrammedirektivet (VRD) er der udarbejdet en række vandplaner, der er ved at blive implementeret. Disse vandplaner har til formål at bringe de danske marine områder tilbage til god økologisk tilstand. Skagerrak/Vesterhav er generelt påvirket af næringsfattigt vand fra Nordsøen sammenlignet med Vestkyst-stationerne længere sydpå. Desuden er der nord for Thyborøn kun få og små tilførsler til Skagerrak fra oplandet, mens Den Jyske Kyststrøm periodevist tilfører relativt høje koncentrationer af næringssalte til Skagerrak, fortrinsvist i forårs- og/eller sommermånederne. Tilstanden i Skagerak/Vesterhav er vurderet til at være moderat økologisk tilstand. Vurderingen tager udgangspunkt i målinger ud for Hirtshals Vindmøller Kommunerne har ansvar for planlægning for tekniske anlæg, herunder planlægning for vindmøller. Der skal iht. vindmøllecirkulæret (Ref. 18) tages omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser. Der kan ifølge cirkulæret kun opstilles store møller i områder, der er udpeget hertil i kommuneplanen. Der skal udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokalplan, som indeholder retningslinier for placering af vindmøller i overensstemmelse med vindmøllecirkulæret, da området, hvor de planlagte vindmøller skal opføres, ikke er omfattet af Kommuneplan (Ref. 2),. Side 96

98 For vindmøller på land med en totalhøjde over 80 m eller grupper af vindmøller med flere end tre møller skal der altid udarbejdes en VVM-redegørelse iht. VVMbekendtgørelsen (Ref. 10) og Vindmøllecirkulæret (Ref. 18). De planlagte vindmøller på Hanstholm Havn vil derfor indgå i nærværende miljøredegørelse for havneudvidelsen således, at Thisted Kommunes VVM-tilladelse omfatter opførelse af vindmøllerne. Herudover er der i lovgivningen fastsat rammer for støjbelastningen fra vindmøller (Ref. 19), ligesom møllerne skal anmeldes til Trafikstyrelsen, der skal godkende en evt. lysafmærkning af møllerne (Ref. 20). Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) har til formål at forøge andelen af vedvarende energi (Ref. 21). Loven har ingen bestemmelser med krav til, eller konsekvenser for, udarbejdelse af VVM-redegørelse eller miljøvurdering Øvrige forhold Badevandskvalitet Roshage Øst har været den eneste officielle badestrand tæt på Hanstholm Havn (se Roshage Øst Figur 26) underlagt EU's Badevandsdirektiv. Da stranden flere steder er tæt belagt med store sten, da der hurtigt bliver dybt, og da der i det umiddelbare bagland er lokaliseret en række mindre virksomheder, er området alt i alt ikke velegnet til rekreative formål og slet ikke til badning. Thisted Kommune har derfor i oktober 2012 nedlagt Roshage Øst som officiel badestrand. Stranden Roshage Øst lå ud til Vigsø Bugt i Vesterhavet nordøst for Hanstholm i et landskab præget af klitter, hede og overdrev. Stranden var afgrænset mod vest af Roshage Mole, og var omkring 50 m bred og mere end 300 m lang. Side 97

99 Badevandskvalitet kategoriseres i fire klasser: udmærket, god, tilfredsstillende og ringe (Ref. 22). Udmærket betegner den bedste kvalitet. Badevandet ved Roshage Øst var klassificeret som udmærket. Denne klassificering er foretaget på baggrund af data fra de sidste 4 års badevandsanalyser. Grundlaget er beskrevet i badevandsprofilen (Ref. 33). Badevandskriterierne gælder ikke længere for badestranden ved Roshage Øst, da denne er nedlagt. Øst for Roshage Øst findes en række badestrande, hvor kommunen dog ikke analyserer badevandskvaliteten. Fra strandene foregår der en del surfing. Der henvises til afsnit 8.3 for en beskrivelse af havneudvidelsens påvirkning på badesvandskvaliteten og afsnit 8.10 for en beskrivelse af påvirkningen på badelivet. Roshage Øst Figur 26 Kort med angivelse af badestranden Roshage Øst. Drikkevandsinteresser Hanstholm by inkl. havnen samt områderne øst og vest herfor er udlagt med begrænsede drikkevandsinteresser i henhold til lov om vandforsyning (Ref. 14). Strandbeskyttelses- og klitfredningslinjer Projektområdet er ikke omfattet af strandbeskyttelses- eller klitfredningslinjer (Ref. 3). Klaptilladelse Bliver det mod forventning nødvendigt at klappe oprensnings- eller uddybningsmaterialer, vil Naturstyrelsen særskilt blive søgt om tilladelse til klapning jfr. reglerne i bekendtgørelse 32 af 7. januar 2011 om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) (Ref. 15). Side 98

100 Naturstyrelsen har udarbejdet en vejledning nr om dumpning af optaget havbundsmateriale, der angiver forurenende stoffers aktionsniveauer for klapning (Ref. 16). Tilladelse til indvinding af råstoffer Der skal søges særskilt om tilladelse til indvinding af råstoffer i henhold til reglerne i lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2009 om råstoffer (Ref. 17), når behovet for råstofindvinding er fastlagt i forbindelse med detailprojekteringen. Efter dialog med Naturstyrelsen vil der i den forbindelse blive taget stilling til, om råstofferne f.eks. skal indvindes fra fællesområder, eller om der skal udlægges et bygherreområde. Nyttiggørelse af havbundsmaterialer I forbindelse med genanvendelse af havbundsmaterialer som f.eks. opfyld i konstruktionerne, vil der blive søgt om tilladelse til nyttiggørelse jfr. råstoflovens 20 (Ref. 17). Side 99

101 7 EKSISTERENDE FORHOLD Dette afsnit beskriver de eksisterende forhold i det område, som kan blive påvirket af havneudvidelsen i anlægs- og driftsfase. 7.1 Indledning Formålet med at beskrive de eksisterende forhold, den såkaldte basisbeskrivelse, er at kortlægge forholdene i området som de er i dag, dvs. før havneudvidelsen, og derved etablere det nødvendige grundlag for at vurdere eventuelle konsekvenser af at udvide og drive Hanstholm Havn. Endvidere er det nødvendigt at have et grundlag for at vurdere behovet og muligheden for afværgeforanstaltninger samt behovet for overvågningsprogrammer i anlægs- og driftsfasen. Basisbeskrivelsen er baseret på eksisterende viden samt en række supplerende undersøgelser udført i perioden Beskrivelsen af eksisterende forhold dækker selve projektområdet samt de lokale og regionale områder, som kan blive påvirket ved udvidelse og drift af Hanstholm Havn. Følgende faglige forhold indgår i beskrivelsen mv.: Geologi, hydrogeologi og grundvand Vandkvalitet Hydrografi og kystmorfologi Marin flora og fauna Flora og fauna på land Kulturhistoriske interesser og marinarkæologi Sejladsmæssige forhold Erhvervsfiskeri Rekreative interesser Trafik og transport Luftkvalitet Støj og vibrationer Landskab og kulturmiljø Surfing I alle afsnit redegøres der indledningsvist for den metode, som er anvendt til beskrivelsen af de pågældende forhold. De mere detaljerede beskrivelser af metode for tekniske undersøgelser findes i de 25 baggrundsrapporter, som er udarbejdet til VVM-redegørelsen. Side 100

102 7.2 Geologi, hydrogeologi og grundvand Indledning og metode Dette afsnit er blandt andet udarbejdet på grundlag af baggrundsrapport nr. 10 indeholdende afrapportering af en geologisk undersøgelse udført af GEUS (Ref. 41) Med henblik på at afdække projektets konsekvenser er de eksisterende geologiske og grundvandsmæssige forhold gennemgået. I afsnit 8.2 er projektets miljøkonsekvenser i drifts- og anlægsfase i relation til jord og grundvand vurderet, ligesom de nødvendige afværgetiltag er beskrevet i afsnit 9. For en beskrivelse af det naturgeografiske landskab, se afsnit Beskrivelserne af de nuværende forhold er udarbejdet på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger, herunder oplysninger fra Thisted Kommune, Naturstyrelsen Ålborg og GEUS jordartskort og boringsdatabaser. Baggrundslitteratur om geologien i området samt tekniske notater om de geofysiske og geotekniske forhold i lokalområdet er ligeledes inddraget Regionale geologiske forhold Hanstholm-Hjardemål-området er udpeget som særligt geologisk interesseområde (nr. 14), og er et godt eksempel på, hvorledes saltbevægelser i undergrunden har påvirket geologien og landskabet i området. For studiet af Kridt/Tertiær-grænsen er området af international betydning (Ref. 39). I området forekommer der tykke lag af saltaflejringer i undergrunden, og geologien i området er overordnet styret af opadgående bevægelser i disse saltaflejringer. I post- Danien og Kvartær tid resulterede optrængende salt i, at de yngre dæklag af kridt og kalk blev presset op i en bule. I istiden blev området nederoderet, hvilket resulterede i en ringformet struktur (Thistedstrukturen), hvor Danienkalken nu står tilbage som en halvcirkel af kalkknuder der omkranser de ældre lag af skrivekridt. I Stenalderen ( år før nu) blev dele af området oversvømmet af Littorinahavet, og der blev aflejret marint sand og grus. Landhævningen på grund af saltbevægelserne er fortsat i postglacial tid (Ref. 40) Lokalgeologi Som følge af den regionale geologi udgøres prækvartær-overfladen på det højliggende plateau og kystområdet øst for Hanstholm Havn af Danienkalk. I området vest og syd for plateauet udgøres prækvartær-overfladen af skrivekridt. Kridt/Tertiærgrænsen markeres i området af et tyndt mergellag. Danienkalken er blotlagt langs kysten på strækningen mellem Roshage og Vigsø. Kyststrækningerne, hvor Danienkalken er blottet, er mere modstandsdygtige over for erosion end de kyststrækninger som består af løst sand længere mod øst. Se i øvrigt afsnit 7.4 om kystmorfologi. Side 101

103 I området vest og nord for den eksisterende havn, er der gennemført seismiske undersøgelser af undergrunden (Ref. 41). Undersøgelsen viser, at den prækvartære kalkstensoverflade i havet ud for Hanstholm, er svagt hældende mod nordvest, med erosive strukturer som følge af erosion i senglacial tid. De prækvartære sedimenter kan på basis af de sesimiske undersøgelser opdeles i to stratigrafiske enheder; skrivekridt og Danienkalk. Mod vest udgøres prækvartæroverfladen af skrivekridt, mens den nærmest kysten overlejres af en tyk linse af danienkalk. (Ref. 41, Ref. 42). Danienkalken i området hvor havnen skal bygges er svagt opsprækket til sprækket, med hyppig forekomst af stærkt hærdede horisonter og tynde, afbrudte lag af flint (Ref. 42). De prækvartære sedimenter, som dækker kalkoverfladen i området, varierer meget i tykkelse og består primært af postglacialt marint sand og flyvesand (Ref. 43). De seismiske undersøgelser viser, at i havområdet ud for Hanstholm Havn og Roshage, er mægtigheden af de postglaciale sandlag 3-6 m (Ref. 41, Ref. 42). Den blottede Danienkalk på kysten mellem Roshage og Vigsø, er under lokalitetsnavnet Kællingedal, udpeget som en særlig lokalitet for bryozokalk-banker. Kystprofilet skal, så vidt muligt af hensyn til geologiske interesser, fortsat holdes åbent ved naturlig erosion (Ref. 44). Dette skal der tages højde for i de undersøgelser, der skal laves i forbindelse med ansøgning om tilladelse til kystfodring i Vigsø Bugt i driftsfasen Hydrogeologi og grundvand Kalken i området udgør et samlet grundvandsmagasin. I selve anlægsområdet er der ingen udpegede drikkevandsinteresser, og der indvindes ikke vand til drikkevandsformål i nærområdet (Ref. 3, Ref. 46). Indvindingsboringer til drikkevandsformål placeres ikke så tæt på kysten, at der er risiko for at trække saltvand til boringen og dermed forurene ferskvandsressourcen. Det er derfor ikke sandsynligt, at der i fremtiden vil blive placeret drikkevandsboringer i eller nær anlægsområdet. Nærmeste område med udpegede drikkevandsinteresser er beliggende ca. 1 km syd for Hanstholm Havn, mens nærmeste område med særlige drikkevandsinteresser er beliggende ca. 3 km syd for Hanstholm Havn (Ref. 3). Nærmeste aktive vandindvinding foregår ca. 500 m sydøst for Roshage. Her har RDS Aquaculture A/S tilladelse til at indvinde op til m 3 om året, som benyttes til procesvand, ikke drikkevandsformål. Hanstholm Fiskemelsfabrik, beliggende ca. 300 m syd for Roshage har ligeledes en indvindingstilladelse til procesvand, men denne tilladelse er ikke blevet udnyttet de seneste par år (Ref. 45, Ref. 46). Nærmeste egentlige drikkevandsindvinding tilhører Hamborg Vandværk og er beliggende 2,5 km øst for det kommende havneområde. Drikkevandsindvindingen forgår i m dybde under terræn, og der indvindes ca m 3 årligt (Ref. 46). Sårup Kildeplads (Hanstholm Vandværk) er den primære kildeplads i området, og har tilladelse til at indvinde m 3 /år. I 2010 blev der indvundet m 3 grundvand fra kildepladsen, mens der i 2011 blev indvundet m 3 (Ref. 46). Side 102

104 De postglaciale sandlag og den opsprækkede kalk yder en ringe beskyttelse af grundvandsmagasinet i området, og grundvandsressourcen i området er derfor sårbar i forhold til nedsivning af forurenende stoffer. Som følge af det højere trykniveau i grundvandsmagasinet inde i landet er der dog en permanent strømning af grundvand ud mod kysten, hvilket yder grundvandsmagasinet beskyttelse i tilfælde af en utilsigtet forurening af magasinet i anlægs- eller driftsfasen (Ref. 45) Jordforurening Jorden på havneområdet og hele kystområdet op til Roshage er kortlagt på vidensniveau 1, dvs. som muligt forurenet, og er samtidigt områdeklassificeret som lettere forurenet (Ref. 3). Når der udføres anlægsarbejder på kortlagte arealer, kræves der en 8-tilladelse fra kommunen. I tilladelsen stilles vilkår i forhold til, hvordan der må arbejdes på arealerne, håndtering og oplag af jorden, herunder hvor mange analyser der skal tages af jorden. Vilkårene i 8-tilladelsen skal sikre, at anlægsprojektet ikke hindrer en fremtidig oprensning af arealerne (hvis de er forurenede), og at forureningen ikke forværres som følge af anlægsprojektet. Hvis arealanvendelsen på det kortlagte areal skal ændres, kræves der desuden en tilladelse til dette fra kommunen. 7.3 Vandkvalitet Dette afsnit er udarbejdet på baggrund af baggrundsrapport nr. 11 om vandmiljø/vandkvalitet (Ref. 51). Baggrundsrapporten indeholder analyser af eksisterende vandkvalitet og modellering af den fremtidige vandkvalitet ved Hanstholm Havn og er udført af DHI i I afsnittet gives en beskrivelse af det nuværende vandmiljø i området omkring havnen for så vidt angår næringsstoffer og iltforhold. Da stranden ved Roshage Øst flere steder er tæt belagt med store sten, da der hurtigt bliver dybt, og da der er lokaliseret en række mindre virksomheder i det umiddelbare bagland, har Thisted Kommune nedlagt Roshage Øst som officiel badestrand. Der udtages derfor ikke længere prøver til badevandsanalyse, og badning foregår på eget ansvar, ligesom det også gør på alle andre ikke-officielle badestrande. Thisted Kommune har besluttet at udløbet fra Hanstholm Renseanlæg skal flyttes for at undgå en utilsigtet lokal negativ påvirkning af vandmiljøet inde i de fremtidige havnebassiner. Derfor er havneudvidelsens evt. påvirkning på badevandskvaliteten på den tidligere officielle strand beskrevet i afsnit 8.3. Som reference for miljøredegørelsen beskrives dagens situation nedenfor. Se også afsnit for beskrivelse af placering af nyt udløbspunkt for renseanlæggets udløb. Da der udelukkende anvendes rene fyldmaterialer til udvidelsen af havnen, og der ikke forventes at være behov for at klappe overskydende materialer fra uddybningen af de fremtidige havnebassiner, inkluderer vandkvalitetsvurderingerne ikke en beskrivelse for så vidt angår forurenende stoffer. Side 103

105 Afsnit indeholder en redegørelse for, at sedimentet er uforurenet. I afsnittet vurderes sedimentkvaliteten både i forhold til optagning og genanvendelse af uddybningsmaterialer i anlægsfasen samt optagning af materiale i forbindelse med vedligeholdelse af vanddybder i driftsfasen. Vurderingen omfatter disse aktiviteters påvirkning af vandkvaliteten med henblik på forurenende stoffer og sedimentspredning. Afsnittet om vandkvalitet bygger på modelberegninger i en opstillet vandkvalitetsmodel af eksisterende og fremtidig vandkvalitet ved Hanstholm Havn udført af DHI, 2012 (Ref. 51). Undersøgelsen er gennemført ved: 1. Modellering af basistilstanden (før havneudvidelsen) Det er opstillet en vandkvalitetsmodel i ligningsløseren ECO lab med følgende primære tilstandsvariable: - Kvælstof (opløste uorganiske og organiske forbindelser) - Fosfor (opløste uorganiske og organiske forbindelser) - Plante- og zooplankton - Detritus (dødt organisk stof) - Opløst ilt - E.coli og intestinale enterokokker I det efterfølgende er kvælstof, fosfor, planteplankton, dyreplankton, detritus og ilt benyttet til at vurdere vandmiljøtilstanden, mens E.coli og enterokokker benyttes til at vurdere badevandskvaliteten. Vandkvalitetsmodellen for basistilstanden er anvendt til at beskrive vandmiljøtilstanden i lokalområdet for én sommerperiode. Hertil er inkluderet følgende: - Den operationelle model Vandudsigten er kalibreret og valideret mod punktmålinger (DMU 7725 og DMU 7715). - Randværdier for tilstandsvariable udtrækkes fra den kalibrerede operationelle model og benyttes fremadrettet i projektet. 2. Vandkvalitetsmodellen anvendes til at beskrive tilstanden i de lokale forhold efter udvidelsen af havnen. Der anvendes samme simuleringsperioder og randværdier som ved simulering af basistilstanden, men der anvendes det nye hydrauliske grundlag til at drive vandkvalitetsmodellen. Derudover er placeringen af udledningspunktet fra Hanstholm Renseanlæg ændret i det nye design. For detaljerede beskrivelser af modelopsætning, drivdata mv. se Ref. 51. Modellen er kørt for tre sommermåneder i 2005 med de strømforhold, nedbørsmængder mv., der fandt sted på daværende tidspunkt. Året 2005 er valgt, da det er et normalår, når der ses på afstrømning, vind, solindstråling mm. Sommerperioden er valgt, fordi den dels er biologisk aktiv, og fordi det er en stille periode, hvor effekten af ændrede næringsstofudledninger (eller strømninger omkring udledningerne) vil være mindst fortyndet. Side 104

106 Modellen er baseret på gennemsnitlige koncentrationer inden for ovennævnte periode. Da den overordnede miljøtilstand ikke ændres af pludselige, men derimod varige koncentrationsændringer, vurderes det, at den anvendte metode er tilfredsstillende i forhold til at vurdere projektets påvirkning af vandmiljø og badevandskvalitet. Der henvises til afsnit 7.4 for så vidt angår en beskrivelse af strømforholdene i området og til afsnit 7.10 om rekreative forhold herunder badeliv i området Sedimentkvalitet Uddybningsmaterialerne, der skal optages i forbindelse med uddybning af ny indsejling og nye havnebassiner, er naturlige aflejringer bestående af sand og cementeret kalk (fra Danien-perioden) (Ref. 93, Ref. 41). Materialerne vurderes på denne baggrund ikke at være påvirket af menneskelig aktivitet og dermed at være uforurenede. Dette understøttes af klapvejledningen (Ref. 16), hvoraf det fremgår, at uddybningsmateriale som udgangspunkt er uforurenet. Det fremgår bl.a. af VVM for udvidelse af Hanstholm Havn fra 2003 (Ref. 94, Ref. 95, Ref. 96), at oprensningsmaterialer fra havnen (havneslam) tidligere er blevet landdeponeret. Cirka halvdelen af landdeponeringen skete udelukkende pga. forhøjet cadmiumindhold, hvor analyseværdierne for cadmium lå på 0,25 mg/kg tørstof (Ref. 96). Det fremgår af VVM-redegørelsen fra 2003, at cadmium i havneslammet kan tilskrives en naturlig forekomst i den kalk, som undergrunden ved Hanstholm består af. Den resterende mængde oprensningsmateriale blev deponeret pga. et forhøjet indhold af såvel cadmium som andre tungmetaller, der vurderedes at stamme fra skibe og virksomheder ved havnen. Alle havbundsmaterialer, selv uforurenede, vil have et vist indhold af tungmetaller indbygget i mineralkornene og evt. tilført fra fjernereliggende områder eller kilder (Ref. 16). I klapvejledningen er der fastsat et øvre og et nedre aktionsniveau, der beskriver hhv. det niveau, hvor der kan være begyndende effekter, og det niveau, der svarer til gennemsnitligt baggrundsniveau eller ubetydelige koncentrationer, hvor der ikke forventes effekter (Ref. 16) (aktionsniveauerne er vejledende). Hvis havbundsmateriale ligger under det nedre niveau kan det altid klappes. Det nedre aktionsniveau for cadmium er 0,4 mg/kg tørstof, mens det øvre aktionsniveau er 2,5 mg/kg tørstof. Ift. den gældende klapvejledning kan havbundsmateriale med et naturligt forhøjet indhold af cadmium på 0,25 mg/kg tørstof, som fundet i havneslammet i den nuværende Hanstholm Havn, klappes, da cadmiumindholdet er under nedre aktionsniveau. Uddybningsmaterialerne som skal optages i anlægsfasen i nærværende projekt vurderes at være uforurenede og dermed velegnede til nyttiggørelse i projektet i henhold til råstoflovens regler herom. Havnen planlægger således at nyttiggøre uddybningsmaterialet fremfor at placere det på klapplads (se bl.a. afsnit 5.2). Side 105

107 Langs med vestkysten løber den jyske kyststrøm, som medfører en generel nordøstgående sedimenttransport. Den medfører, at der løbende transporteres betydelige mængder sand forbi Hanstholm. En del lægger sig i indsejlingen og det vil derfor altovervejende være marint sand, der aflejres og som skal oprenses, som en følge af sedimenttransporten langs med den jyske vestkyst. Der vil i driftsfasen være behov for oprensning af indsejling og havnebassiner på ca m 3 /år i driftsfasen, se også afsnit Med udgangspunkt i ovenstående vurderes det, at oprensningsmateriale i driftsfasen kan klappes på godkendt klapplads, i det omfang materialet ikke genanvendes til f.eks. kystfodring øst for Hanstholm. Kystdirektoratet ansøges separat om tilladelse til denne kystfodring. Ansøgningen vil bl.a. belyse de miljømæssige effekter af fodringen Vandmiljø De modellerede koncentrationer af uorganisk kvælstof ligger lavt (<25 g/l), hvilket er forventeligt for sommerperioden, da dette er algernes primære vækstsæson, hvor kvælstof optages i planktonalger og bundplanter. Generelt vurderes det, at der ikke er lokale forskelle i kvælstofkoncentrationen i havvandet i området i en størrelsesorden, der kan være af betydning for den overordnede miljøtilstand i området. De modellerede koncentrationer af uorganisk fosfor stemmer overens med de målte koncentrationer, og er lave som det er forventeligt i sommerperioden. Modelleringsresultaterne viser et klart billede af udledningen fra renseanlægget samt fra fiskemelsfabrikken og ålefarmen. Udledningerne bevæger sig i øst/vestlig retning afhængigt af strømforholdene omkring havnen, og udledningerne øst for Roshage Mole bevæger sig langs kysten mod øst. De største klorofyl-koncentrationer findes på lavt vand med faldende koncentrationer søværts (mod nordvest). Der er generelt gode iltforhold alle steder i modelområdet, og modelresultaterne viser ingen væsentlig variation i området, se Figur 27. Miljøtilstanden defineret ved klorofyl a-koncentrationen - i vandområdet Skagerrak klassificeres i vandplanen som moderat, se også afsnit Side 106

108 Figur 27 Minimumkoncentration af opløst ilt i farvandet ud for Hanstholm Havn i perioden 1/ til 1/ Udledninger i nærområdet Hanstholm Renseanlæg Hanstholm by er hovedsageligt separatkloakeret og spildevand ledes til Hanstholm Renseanlæg. Udledningspunktet fra Hanstholm Renseanlæg til Vesterhavet ligger lige ved den eksisterende havns østlige mole, ca. 500 m fra kysten (Figur 28). Som det fremgår ovenfor skal renseanlæggets udløb flyttes som følge af etableringen af de nye ydermoler for at undgå utilsigtet lokal negativ påvirkning af vandkvaliteten i havnebassinerne. Hanstholm Havn har været i en indledende dialog med Thisted Vand om udløbets fremtidige placering. Der er opnået enighed om, at vurderingerne af havneudvidelsens påvirkning på vandkvaliteten foretages med udgangspunkt i en fremtidig placering af udløbet på ydersiden af Roshage Mole (se Figur 28). Der tages endeligt stilling til placering af udledningspunktet, når Thisted Vand separat fra havneudvidelsesprojektet søger om tilladelse til fremtidig udledning af spildevand. Rensningsanlægget har en kapacitet på PE, men belastes kun af personer. Den store kapacitet skyldes behovet for også at behandle industrielt spildevand fra især Hanstholms Fiskemelsfabrik og anden fiskeindustri på havnen. Den årlige udledning fra renseanlægget er for 2009 angivet til kg BI5, kg N og kg P (Ref. 52). Regnvandsudledninger Der er to regnvandsudledninger i området; én til Hansted Mølleå 3,5 km fra Roshage samt én til Vesterhavet øst for den eksisterende havn. Side 107

109 Øvrige udledninger Hanstholm Fiskemelsfabrik har en kølevandsudledning ligesom ålefarmen RDS Aquaculture A/S har en udledning. Udledningspunktet for begge udledninger er tæt på kysten ved Roshage Mole (Figur 28). Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S har en udledningstilladelse på 3-6 t kvælstof pr. år og 0,3-0,4 t fosfor pr. år. I år 2011 udledte fabrikken 2,9 mio. m 3 vand. RDS Aquaculture A/S har en udledningstilladelse på m 3 /dag, 12 t kvælstof pr. år og 1,9 t fosfor pr. år. I henhold til Thisted Kommunes badevandsprofil for den tidligere officielle badestrand Roshage Øst (Ref. 33) er der ingen af de ovennævnte kilder, der vurderes at udgøre en risiko for kortvarige fækale forureninger indenfor den tidligere officielle strands afgrænsning i forbindelse med driftssvigt eller overløb. Dette forhold vurderes ikke at ændre sig som følge af havneudvidelsen. Figur 28 Placeringen af udledningen fra Hanstholm Renseanlæg ved havnens østlige mole som den er i dag samt de to sammenfaldende udledninger fra RDS Aquaculture A/S og Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S ved Roshage Mole. Side 108

110 7.3.4 Badevandskvalitet Prøvetagningsstedet for badevandskvaliteten ved den tidligere officielle badestrand Roshage Øst (se ovenfor), befinder sig godt 500 m øst for Roshage Mole. Modelleringsresultaterne for indikatorbakterierne E.coli og enterokokker viser, at de modellerede koncentrationer i perioden 1. juni til 1. september 2005 ligger langt under badevandskriterierne (500 E.coli/100 ml henholdsvis 200 enterokokker/100 ml). Badevandskriterierne gælder ikke længere for badestranden ved Roshage Øst, da denne er nedlagt i oktober 2012 (se afsnit for nærmere information herom). Det vurderes således, at den eksisterende udledning ikke har nogen betydning for badevandskvaliteten på Roshage Øst i dagens situation Det vurderes, at der i perioder med vestenvind kan forekomme skumalger ved kysten øst for Roshage. Skumalger kan forekomme langs den jyske vestkyst. Ved kraftige opblomstringer farver skumalgen vandet brunt og danner voldsomme mængder ildelugtende skum på strandene. Algen er ikke giftig, men er af æstetiske grunde uønsket. Der kan forekomme opskylning af makroalger (tang) på kysten ved hårdt vejr og pålandsvind. Makroalger kan rives løs ved hårdt vejr og skylle ind på kysten. 7.4 Hydrografi og kystmorfologi Indledning og metode Dette afsnit er udarbejdet på baggrund af følgende baggrundsrapporter udarbejdet af DHI: Baggrundsrapport nr. 2: Port of Hanstholm Wave Disturbance Modelling Construction Stages (Ref. 193). Baggrundsrapport nr. 3: Hanstholm Harbour Extension. Hydraulic Investigations. Phase 2 Sediment Modelling (Ref. 55). Baggrundsrapport nr. 4: Port of Hanstholm, Denmark. 2D Model Testing of New Breakwater (Ref. 194). Baggrundsrapport nr. 5: Hanstholm Harbour Extension. Assessment of the effect of a curved breakwater. Simulations with an equilibrium bathymetry (Ref. 195). Baggrundsrapport nr. 6: Hanstholm Harbour Extension. Contribution to EIA. Impact on Adjacent Shorelines (Ref. 47). Baggrundsrapport nr. 7: Hanstholm Harbour Extension. Phase 1: Hydraulic Investigations (Ref. 54). Baggrundsrapport nr.8: Port of Hanstholm. Wave Hindcast Modelling (Ref. 103). Baggrundsrapport nr.9: Hanstholm Havn. Måling af strøm- og bølgeforhold (Ref. 53). Til brug for beskrivelsen af de eksisterende forhold omkring hydrografi og kystmorfologi er der indsamlet en række historiske data og gennemført forskellige supplerende feltmåleprogrammer med målinger af bl.a. bathymetri, strøm- og bølgeforhold og seismik samt foretaget sedimentprøveindsamling i området omkring Side 109

111 Hanstholm Havn. Alle indsamlede data er blevet kvalitetssikret og analyseret, og der er foretaget numerisk modellering af vandstands-, strøm- og bølgeforhold samt af sedimenttransport og kystudvikling dækkende lange perioder med varighed på mere end 40 år Hydrografi Hanstholm Havn er beliggende på den nordligste del af den jyske vestkyst ved overgangen mellem Nordsøen og Skagerrak og på et hårdt knækpunkt på kysten. Lokaliseringen af havnen medfører, at den ligger udsat for bølger i hele vinkelrummet fra sydvest til nord. Idéen om at placere havnen på et hårdt og bølgeudsat punkt på kysten stammer fra begyndelse af 1900-tallet. På daværende tidpunkt gik tankerne på, at en sådan beliggenhed ville medføre, at bølgepåvirkningen ville holde havnen nogenlunde fri for sedimentation. Det blev vedtaget ved lov i 1917 at etablere en havn i Hanstholm. I forhold til den sydligste del af Vestkysten (Vadehavet) er vandstandsvariationerne ved Hanstholm ret moderate. Tidevandsvariationen udgør maksimalt 0,4 m ved springtid og omkring 0,25-0,3 m ved niptid. Den vindgenererede vandstandsstuvning er for en storm med gentagelsesperiode på 100 år et stormflodshøjvande estimeret til 1,67 m, der kan forekomme under storme fra vestlige retninger. De generelle strømforhold i et bælte langs kysten ud til vanddybder større end 20 m er styret af den Jyske Kyststrøm overlejret af den tidevandsgenererede strøm. På lave vanddybder helt nær kysten, dvs. vanddybder under 7 m, forekommer endvidere bølgegenererede strømme forårsaget af bølgebrydning. Den Jyske Kyststrøm er et resultat af en regional vandcirkulation mod urets retning i hele Nordsøen (Ref. 57). Langs Vestkysten er den i middel rettet mod nord (ved Hanstholm mod nordøst), men den aktuelle strømretning og -styrke er stærkt varierende og afhængig af de aktuelle vindforhold, og indstrømningen til Skagerrak har en pulsagtig karakter (Ref. 56). Således vil perioder med vestlige vinde medføre ret kraftige strømhastigheder mod nord i den Jyske Kyststrøm, dvs. op til 1 m/s og i ekstreme situationer op til 2 m/s forbi Hanstholm havnemunding, hvor der sker en koncentration af strømmen. Østlige vinde kan derimod medføre sydgående strøm i kortere perioder. Tidevandsgenererede strømhastigheder er omkring 0,1-0,2 m/s og således noget svagere end hastigheder forekommende i den Jyske Kyststrøm. Et eksempel på resultat af strømtransektmålinger omkring Hanstholm er vist i Figur 29. Idet bølgeklimaet er domineret af vinde med retninger fra sydvest til nordvest, er den bølgegenererede strøm ved Hanstholm i middel over året netto rettet mod nord/nordøst, dvs. i samme retning som den Jyske Kyststrøm. Dette har stor betydning for sedimenttransportforholdene og kystmorfologien jfr. nedenstående. Den eksisterende Hanstholm Havn strækker sig ca. 800 m ud fra kysten med molehoveder beliggende på ca. 9 m vanddybde. Ca m øst for havnen ligger Roshage Mole, der er 350 m lang, med molehoved på ca. 4 m vanddybde. På grund af læeffekter påvirkes de eksisterende strøm- og bølgeforhold lokalt øst for havnen især af Hanstholm Havn, men også af Roshage Mole. I situationer med vestlige vinde og dermed nord-/nordøstgående strøm ved Hanstholm er der både øst for Hanstholm Havn og øst for Roshage Mole, zoner med strømlæ og hvirveldannelser. Først ca m øst for Roshage Mole forløber de østgående strømme inklusive de Side 110

112 bølgegenererede strømme langs kysten nogenlunde upåvirkede af eksisterende havn og Roshage Mole. Figur 29 Eksempel på opmålte strømtransekter ved nordøstgående strøm, ca. 0,5 m/s, omkring Hanstholm (Ref. 53). Transekter opmålt under forhold med signifikant bølgehøjde, H s, omkring 0,25 m. Et særligt forhold er kombinationen af bølgerefraktionsforhold, vindforholdene ved vinde fra vestlige retninger og gunstige vanddybdeforhold på strækningen øst for Roshage Mole, der medfører ideelle forhold for surfing. Se afsnit 8.18 om surfing Kystmorfologi ved Hanstholm Havn Som nævnt ovenfor er Hanstholm Havn placeret på et hårdt knækpunkt på Vestkysten. Udenfor havnen består havbunden delvis af blottet hård kalkbund, mens de hårde kalklag i øvrigt er dækket af sandlag af varierende tykkelse, i tid og sted. Figur 30 viser resultat af opmåling af tykkelser af sandlag i projektområdet. Mediankorndiameteren for sandet varierer en del; foran og øst for havnemundingen er en karakteristisk kornstørrelse 0,17 mm, mens den vest for havnemundingen ligger på ca. 0,25-0,30 mm. For en detaljeret beskrivelse af de geologiske forhold i området henvises til afsnit 7.2. Når den hårde kalkbund er delvist blottet uden overliggende sandaflejringer, skyldes det den meget store eroderende effekt af kombinerede bølger og kraftig strøm i stormvejr. De største bølger kan i ekstremsituationer bryde på vanddybder på 20 m eller mere, mens den hårde kalk ligger med en overflade fra kote -5 til kote -15 m omkring havnen aftagende udefter. Den langsgående sedimenttransportkapacitet ved Hanstholm er desuden væsentligt forøget som følge af den Jyske Kyststrøm. Uden Side 111

113 denne ville den naturlige vanddybde foran den eksisterende havnemunding formentlig være væsentligt mindre end den faktiske. Strømhastigheder i kyststrømmen er netop høje i situationer med kraftige vinde, og i stormsituationer er transportkapaciteten derfor meget høj. Effekten er forstærket af den lodrette forside af bølgebryderne i den eksisterende havn, som medfører refleksion af bølgerne. Figur 30 Kortlægning af tykkelse af sandaflejringer i projektområdet ved Hanstholm. Kort fra Ref. 54. Det hårde knækpunkt på kysten med relativt højt beliggende hård havbund udenfor havnen i kombination med havnens fremskudte beliggenhed og strømkoncentrationen forbi havnemundingen medfører, at der med det eksisterende havnelayout er en meget stor sedimenttransportkapacitet forbi havnen. Beregninger af sedimenttransportforhold viser, at transportkapaciteten foran havnemundingen er størst på ca. 10 m vanddybde, m foran mundingen. På grund af delvis forekomst af blottet hård kalkbund, som ikke er eroderbar, samt eventuelle begrænsninger i tilførslen af sand til området omkring havnen er den faktiske sedimenttransport formentligt noget mindre end den samlede transportkapacitet. Der foreligger pålidelige historiske opmålinger af kystprofiler for hele kyststrækningen fra syd for Hanstholm til Lild Strand ca. 25 km øst for Hanstholm fra 1883 og Desuden har Kystdirektoratet med få års mellemrum foretaget systematiske opmålinger af kystprofiler på samme strækning siden 1950erne. Dette datagrundlag har muliggjort en beregning af gennemsnitlige årlige erosions- og aflejringsvolumener samt af den gennemsnitlige årlige sedimenttransport langs kysten og variationer af denne langs kysten. Side 112

114 Det er herved estimeret, at der syd for Hanstholm er en gennemsnitlig årlig netto nordgående sedimenttransport på omkring m 3 /år. Ca m 3 af sedimentmængden passerer havnemundingen og fortsætter i retning mod nordøstøst mod Vigsø Bugt, mens de resterende ca m 3 aflejres i havnemundingen og i forhavnen. Dette medfører et behov for jævnlig vedligeholdelsesoprensning på ca m 3 /år i gennemsnit. En netto-sedimentmængde på ca m 3 /år passerer altså havnemundingen naturligt som følge af bølge- og strømforholdene. Den estimerede netto-nordgående sedimenttransport på omkring m 3 /år er resultat af differensen mellem en dominerende nordgående transport og en sydgående transport. Modelberegninger af sedimenttransportforhold baseret på en karakteristisk tidsserie, der afspejler gennemsnitlige årlige variationer i vind- og bølgeforhold, viser, at den nordgående transport er ca. 10 gange større end den sydgående transport. Nettotransporten på m 3 /år kan groft taget ses som et resultat af en nordgående transport på m 3 /år og en sydgående transport på m 3 /år. Sydgående sedimenttransport ved Hanstholm forekommer typisk i situationer med bølger fra nord og nord-nordøst. Med hensyn til den nordgående nettosedimenttransport på gennemsnitligt m 3 /år, som er estimeret på grundlag af analyser af regelmæssig opmåling af kystprofiler i adskillige årtier, skal det bemærkes, at der kan forventes betydelige variationer i transporten fra år til år. Variationerne er mindst med en faktor 2 til hver side, dvs. en årlig nettotransport varierende i intervallet m 3 /år. Langt den største del af transporten (> 95%) vurderes at finde sted under relativt kortvarige stormhændelser i vinterhalvåret Kystmorfologi på strækningen Hanstholm Vigsø Bugt Lild Strand Kystmorfologisk set er kyststrækningen fra Hanstholm mod øst til Lild Strand af stor interesse. Den første del af denne kyststrækning har tidligere været udsat for en del erosion, men er i dag morfologisk set ret stabil. Dette skyldes, at den hårde kalkbund med tiden er blevet fremtrædende langs den eksisterende kystlinje på strækningen. Målt fra Roshage Mole strækker denne del sig ca. 7,5 km langs kysten, hvor erosionen er relativt lille. Sedimenttransportkapaciteten på denne delstrækning er beregnet til at være væsentligt større end transporten forbi havnemundingen i Hanstholm, og den samlede sedimenttransport forbi Hanstholm føres af bølger og strøm videre mod Vigsø Bugt. Som nævnt ovenfor er den eksisterende nettotransport ved Hanstholm Havn estimeret til gennemsnitligt m 3 /år, hvoraf m 3 /år aflejres ved havnemundingen (med tilhørende vedligeholdelsesoprensning), og ca m 3 /år passerer havnemundingen og føres forbi Roshage Mole med bølger og strøm. Ved passage af Roshage Mole foregår den altdominerende del af sedimenttransporten i et bælte, der fra molehovedet strækker sig ca. 500 m søværts. Efter passage af Roshage fører de kombinerede strøm- og bølgefelter langsomt den langsgående sedimenttransport ind mod kysten. Ca. 2,5 km øst for Roshage foregår al transporten i et snævert bælte langs kystlinjen som almindelig langsgående transport. Side 113

115 Øst for Hanstholm udgør kystlinjen samtidigt en grænse til et EU-habitatområde på land, der fra ca. 1 km til ca. 8 km øst for Roshage strækker sig langs kysten, se også afsnit 7.6. I bunden af Vigsø Bugt har kyststrækningen historisk været udsat for en omfattende erosion som følge af, at sedimenttransportkapaciteten fra Vigsø mod øst overstiger tilførslen af ca m 3 sand årligt og er voksende over en ca. 7 km lang strækning samtidigt med, at kysten her består af sand og er eroderbar. Ca. 8-9 km øst for Roshage er der i perioden forekommet en kysterosion på 250 m svarende til ca. 6 m i gennemsnit om året, hvor erosionen er maksimal. Erosionsstrækningen forløber fra ca. 7,5 til 13,5 km øst for Roshage og er altså ca. 6 km lang. Langs kyststrækningen længere mod øst, dvs. fra ca. 14 km øst for Roshage og indtil Lild Strand ca. 23 km øst for Roshage, er sedimenttransportkapaciteten nogenlunde konstant eller lidt aftagende, og der forekommer kun i ringe omfang erosion på denne delstrækning. Visse steder er der her observeret en mindre kystfremrykning i perioden Den østgående netto-sandtransport på denne strækning ligger omkring m 3 /år. Den estimerede variation af den gennemsnitlige sandtransport pr. år på hele kyststrækningen er vist på Figur 31. Figur 31 Estimat af variationen i sandtransporten langs kysten mellem Hanstholm og Lild Strand (Ref. 47). De grønne polygoner angiver områder med hård bund. Langs den østligste del af kyststrækningen mellem Hanstholm og Lild Strand, dvs. fra ca. 17 til 23 km øst for Roshage, udgør kystlinjen grænsen til endnu et EUhabitatområde på land, se afsnit 7.6 og kapitel 5 for nærmere beskrivelse. Som det fremgår ovenfor, er kysten langs dette habitatområde heller ikke udsat for nævneværdig erosion. Side 114

116 7.5 Marin flora og fauna Indledning og metode Dette afsnit er udarbejdet på baggrund af: baggrundsrapport nr. 15 om bilag IV-arter samt øvrig flora og fauna udarbejdet af Grontmij A/S (Ref. 137) baggrundsrapport nr. 25 om fisk udarbejdet af BioApp (Ref. 59) baggrundsrapport nr. 12 om marin bundflora og fauna udarbejdet af Grontmij A/S (Ref. 157) Nedenfor gennemgås den anvendte metode og de eksisterende forhold beskrives for så vidt angår fisk, bundflora og bundfauna samt havpattedyr (bilag IV-arter) og sæler. Der henvises til ovennævnte baggrundsrapporter for en detaljeret gennemgang af de anvendte metoder samt mere uddybende beskrivelse af de eksisterende forhold i området. Metode fisk For at kunne vurdere havneudvidelsens evt. påvirkning af fiskebestanden ved Hanstholm Havn er der foretaget en feltundersøgelse d juni Undersøgelsen er udført iht. den tekniske anvisning, som anvendes i NOVANA-regi (Ref. 58). Til undersøgelsen blev der anvendt 16 nedgarn og 3 specialruser. Størstedelen af garnene og ruserne blev fortrinsvist udsat inden for den kommende havns område på forskellige vanddybder. Herudover er der udsat ét garn og én ruse nordvest for den kommende nordvestmole. Garn og ruser blev fortrinsvist placeret i områder, hvor bunden tidligere er blevet kortlagt ved dykkerbesigtigelser (se afsnit 7.5.3). Metode - bentisk flora og fauna Der er gennemført dykkerundersøgelser i perioden maj-juni Der er i alt dykket på 10 stationer indenfor projektområdet. På hvert af de 10 punkter er beskrevet bundforhold, dybde samt observeret flora og fauna, se Figur 32. Havbunden øst for Hanstholm Havn blev videofilmet af erhvervsdykker. Dykkeren svømmede ca. 1 m over havbunden. Kameraet blev holdt i en cirka 45 graders vinkel mod bunden. Der blev optaget undervandsfilm af 9 transekter. Hvert transekt er 100 m langt. Transekt 1-6 er svømmet fra øst mod vest, dvs. i 270 graders retning. Transekt 7-9 er svømmet vinkelret mod kysten og er lavvandede transekter. Startpunkter og svømmeretninger fremgår af Figur 32. Metoden giver et overblik over habitattyperne i området samt et kvalitativt indblik i fisk- og epifauna tilknyttet disse habitater. Ved den anvendte metode er det svært at erkende infaunaen. Artslisterne er således ikke fuldstændige, men alene beskrivende for habitattyperne. Side 115

117 Figur 32 Lokalisering af undersøgelsespunkter/transekter for bentisk flora og fauna ved Hanstholm. Forud for undersøgelsen blev bunden vurderet ved hjælp af luftfoto. Heraf fremgik det at havbunden kystnært bestod af flere forskellige habitattyper. Fordelingen af kystnære transekter blev på den baggrund fordelt således, at flere habitattyper blev dækket. På dybt vand blev transekterne placeret jævnt for at dække undersøgelsesområdet så godt som muligt. Svømmeretningen var bestemt på forhånd. Undersøgelsesdagen blev valgt efter gode vejrforhold grundet den ekstremt eksponerede lokalitet. Efter 2-3 dage med stille vejr og østenvind var der på undersøgelsesdagen optimale forhold for undervandsoptagelser. Sigtbarheden var omkring 8-12 m, solskin og stille vand, hvilket gav perfekte forhold for undervandsoptagelser. Metode havpattedyr og sæler Der er gennemgået en række datakilder med henblik på at indhente viden om forekomster af naturområder og fund af marine bilag IV-arter inden for undersøgelsesområdet. Observationer af bilag IV-arter er søgt i databaser hos følgende organisationer: Dansk Ornitologisk Forening, DOF-basen (Ref. 37) Biologisk Forening for Nordvestjylland, naturdata (Ref. 127) Sæler og hvaler i Danmark (Ref. 135) Udover ovennævnte offentlige og private databaser er der søgt information i relevant litteratur, kortmateriale, orthofoto og ved kontakt til lokale naturinteresserede. Side 116

118 7.5.2 Fisk Desuden er der søgt information i de såkaldte citizen science -databaser, hvor private personer registrerer observationer. Disse databaser rummer betydelige mængder af viden om dyrs og planters udbredelse i Danmark. I forbindelse med fuglestudierne (Ref. 76) er der holdt øje med forekomster af marsvin og sæler. Der blev i alt fanget 249 fisk i de udsatte garn og ruser. Fangsten havde en samlet vægt på godt 28 kg og var fordelt på 14 fiskearter. De mest talrige arter var rødspætte, ising, grå knurhane og torsk. Af vandrefisk blev der fanget hornfisk, sild og brisling. Hovedparten af de fisk, der blev fanget, var voksne individer over 10 cm, se også Tabel 10. Bundtypen i området er en blanding af stenrev, kalkgrunde samt sandflader og indeholder således flere habitattyper. Dette afspejles også i fiskesammensætningen, der både inkluderer arter relateret til sand som f.eks. fladfisk og tobis samt arter relateret til stenrev som torsk og sortvels. Desuden blev der fanget nogle arter, der trives i overgangen mellem sand og sten, særligt stribet fløjfisk og grå knurhane. Fiskeyngel er sammenlignet med ældre fisk mere følsomme overfor påvirkninger fra både støj og sedimentspild (Ref. 59). Da der i fiskeundersøgelsen sidst i juni 2012 ikke blev fanget årsyngel af fladfisk vurderes det som meget usandsynligt, at området, hvor den nye havn skal ligge, fungerer som et område, hvor fladfiskelarver bundslår 1 og har deres yngelopvækstområde. Da der blev fanget en del torskeyngel i specialruserne, antages det, at området fungerer som yngelopvækstområde for denne art (Ref. 59). 1 Fladfiskene har alle pelagiske (=opholder sig frit i vandsøjlen) æg og larver, og gydeområdet er derfor ofte meget langt fra yngelopvækstområdet. Larverne bundslår, når de når en vis størrelse. Side 117

119 Størrelsesgruppe Art Latinsk navn < 10 cm >= 10 cm Antal Vægt (g) Antal Vægt (g) Sild Clupea harengus Brisling Sprattus sprattus Ål Anguilla anguilla Hornfisk Belone belone Torsk Gadus morhua 18 42, Sortvels Raniceps raninus Plettet Tobiskonge Hyperoplus lanceolatus Alm. makrel Scomber scombrus Stribet fløjfisk Callionymus lyra 4 15, Grå knurhane Eutrigla gurnardus Langtornet ulk Taurulus bubalis ,7 Ising Limanda limanda Rødspætte Pleuronectes platessa Tunge Solea solea 1 3, Total 25 72, ,7 Tabel 10 Oversigt over fangsterne i nedgarn og specialruser. Fangster angivet i antal og samlet vægt (g). Fangster er inddelt i grupperne over og under 10 cm Bentisk flora og fauna I undersøgelsesområdet er der to habitattyper: En artsrig kalkgrund og en artsfattig sandbund. Resultaterne af feltundersøgelserne præsenteret for de enkelte stationer fremgår af Tabel 11. De arter, som blev fundet i feltundersøgelserne, fremgår af Tabel 12. Side 118

120 Dybde (m) Bundtype specifik Vegetationsdækning Bundtype Station Dybde (m) % sandbund % kalksten) % på sandbund % på kalksten ** , , * Tabel 11 Dybde, bundtype og vegetationsdækning på den respektive bundtype. * Station 10 er et transekt langs eksisterende mole. ** Hovedparten af vegetationsdækningen på stationen er vurderet ud fra video at være bladmosdyr (Flustra foleaca). Side 119

121 Station Art Fauna Alm. søstjerne (Asterias rubens) X X X X X X X Bladmosdyr (Flustra foleacea) X X Brødkrummesvamp (Halichondria panicea) X X X Dødningehånd (Alcyonium digitatum) X X Eremitkrebs (Pagurus bernhardus) X X X Grønt søpindsvin (Strongylocentrotus droebachiensis) X Stor søpindsvin (Echinus esculentus) X Sandkrabbe (Hyas araneus) X Strandkrabbe (Carcinus maenas) X X X Svømmekrabbe (Liocarcinus depurator) X X X Søanemone (Tealia felina) X X X X X Sønellike (Metridium senile) X X Taskekrabbe (Cancer pagurus) X X X X X X Trekantsorm (Pomatoceros triqueter) X Ubestemt havsvamp (Porifera indet.) X Makroalger Alm. kællingehår (Desmarestia aculeata) X Blodrød ribbeblad (Delesseria sanguinea) X X X Gaffeltang (Furcellaria lumbricalis) X X Kalkskorpe (Phymalithon sp.) X X X Kødblad (Dilsea carnosa) X X X Ledtang (Polysiphonia sp.) X Palmetang (Laminaria hyperborea) X X X Rødblad (Phyllophora sp./coccotyllus sp.) X X X Antal arter Tabel 12 Fundne arter fordelt på dykkerstationerne. Artlisten er pga. metoden ikke udtømmende for, hvad der lever i området, men giver et billede af det. Sandbunden Den dybeste og yderste del af undersøgelsesområdet er domineret af sandbund. På sandbunden fandtes ingen vegetation og kun ganske få arter. Der findes taskekrabber og svømmekrabber. Derudover er der ikke meget liv over sandbunden. Enkelte steder stikker en kalksten op over sandbunden og giver grobund for søanemoner og enkelte tangplanter. De fundne arter er alle almindelige og vidt udbredte i danske farvande. Fauna: Stor søanemone (Tealia feline), alm. søstjerne (Asterias rubens), alm. svømmekrabbe (Liocarcinus depurator). Side 120

122 Kalkgrunden Modsat sandbunden er kalkgrunden tæt bevokset med palmetang og rødalger, som f.eks. kødblad. De mange hulrum giver potentielle gemmesteder til revets dyreliv såsom taskekrabber, fiskm.m. Den huledannede revstruktur er relativ sjælden at finde så tæt på kysten, da næsten alle huledannende stenrev nær kysten i Danmark er bortfisket af tidligere tiders stenfiskeri (Ref. 177). Kalkgrunden er ikke en beskyttet naturtype i området omkring Hanstholm Havn. I nærmeste marine Natura 2000-område nr. 250 (Det Gule Rev) er naturtypen derimod på udpegningsgrundlaget som naturtype 1170 (rev). Udvidelsen af Hanstholm Havn påvirker ikke kalkgrunden i Natura 2000-område nr Vegetationen er domineret af flerårige rødalger som blodrød ribbeblad (Delesseria sanguinea), rødblad (Phyllophora/Coccotylus sp.), kødblad (Dilsea carnosa). Palmetang (Laminaria hyperborea) er den dominerende brunalge. Under de bladformede makroalger er kalkstenen dækket af kalkskorpealger (Phymatolithon sp.). Fauna: Stor søanemone (Tealia felina) alm. søstjerne (Asterias rubens), taskekrabbe, (Cancer pagurus), alm. strandkrabbe (Carcinus maenas), alm. svømmekrabbe (Liocarcinus depurator), sandkrabbe (Hyas araneus), grønt søpindsvin (Strongylocentrotus droebachiensis), stor søpindsvin (Echinus esculentus) og havsvampe (Porifera sp.). Infaunaen er ikke undersøgt, men det vurderes, at der måske kan forekomme borende arter af bundfauna inde i kalken herunder f.eks. boresvamp (Cliona celata), boremuslingerne Petricola pholadiformis, Barnea candida og Zirfaea crispata samt boreorm (Polydora ciliata) (Ref. 181). Selvom kalkgrundene ved Hanstholm er relativt artsrige, så er de arter, der er fundet, alle almindelige og vidt udbredte i danske farvande Havpattedyr og sæler Marsvin og hvidnæse er bilag IV-arter. I dette afsnit er forekomst af sæler (ikke bilag IV) også beskrevet, da de potentielle påvirkninger af de to grupper af havpattedyr overvejende er de samme. For bilag IV-arter gælder, at deres yngle- og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges jf. afsnit Til grund for vurdering af et områdes betydning som yngleog rasteområde for bilag IV-arter kan der anlægges en bred økologisk betragtning (den såkaldte økologiske funtionalitet). Beskyttelsen gælder ikke for områder, hvor arterne søger føde medmindre de samtidig bruges som yngle- eller rasteområde (Ref. 202). Citizen science Søgninger i citizen science databaser (ikke systematisk indsamlede observationer registreret af borgere) omfatter overvejende af observationer af marsvin og spættet sæl (Ref. 126, Ref. 37 og Ref. 135). Side 121

123 Hovedparten af hvaler og sæler registreret i farvandet ud for Hanstholm er observeret i forbindelse med ornitologers havfugleobservationer fra Roshage Mole (Ref. 37). Selvom der er mange ornitologer på Roshage Mole i sensommer og efterår er der registreret relativt få observationer af havpattedyr se Tabel 13. Ingen af observationerne af hvaler indeholder oplysninger om unger, og der er kun registreret en enkelt observation af unge af spættet sæl. Art Antal observationer Antal dyr Lokalitet (antal observationer) Marsvin Roshage (20) Hanstholm Havn (4) Hamborg ø.f. Hanstholm (3) Periode* Hvidnæse 2 31 Roshage (2) 2008 Spættet sæl Roshage (7) Hanstholm Havn (10) Hamborg ø.f. Hanstholm (2) Gråsæl 2 2 Hanstholm Havn (2) Tabel 13 Observationer af havpattedyr fra DOF-basen i perioden fra 1980 til ultimo 2011 (Ref. 37) *Den periode som observationerne er gjort indenfor. I Ref. 135 er der 1-2 indberetninger årligt om hvidnæser ved Det Gule Rev i perioden I Ref. 126 er der enkelte observationer af marsvin, spættet sæl og gråsæl fra Hanstholm Havn og ved Roshage Mole samt et par observationer af hvidnæser ved Det Gule Rev. Marsvin Baseret på en større undersøgelse af marsvins vandringer vha. 58 satellitmærkede dyr mærket i perioden anses de indre danske farvande med især bælterne og området ved Skagen som vigtige områder for marsvin, se Figur 33. Her skal bemærkes, at der til undersøgelsen ikke er brugt marsvin mærket langs Jyllands Vestkyst, hvorfor den relative vigtighed af farvandet ved Hanstholm i undersøgelsen kan være fejlbehæftet (Ref. 153 og Ref. 154). Side 122

124 Figur 33 Kort over kerneområder (Kernel home range) for 58 marsvin mærket i de danske farvande. Til beregningerne er der benyttet en position pr. dag pr. dyr. De fire blå farver viser sandsynligheden (25%, 50%, 75%, 90%) for, at marsvinene optræder i de pågældende områder, jo mørkere farve jo vigtigere er området for marsvin. (Ref. 153 og Ref. 154) Marsvin har ingen fast flokstruktur, men samles hvor der er føde. Marsvin lever af fisk f.eks. torsk, hvilling og makrel samt bundlevende fisk som ising og rødspætte, der spores ved hjælp af ekkolokation. Dyrenes parringssæson er fra juli til august, og ungerne fødes omkring 1. juli. En undersøgelse fra 2011 analyserer den sæsonmæssig variation i den geografiske forekomst af den såkaldte Skagerakgruppe af marsvin (Ref. 64). Undersøgelsen baseres på 64 satellitmærkede dyr, mærket i perioden ). Skagerrakgruppen formodes at være den mest relevante i farvandet ved Hanstholm. Undersøgelsen viser, at Skagerak-marsvinene primært opholder sig nord for Hirtshals i parrings- og yngletiden (juli-august). Om vinteren har farvandet omkring Hanstholm en vis betydning for Skagerakgruppen sandsynligvis som fødesøgningsområde omend marsvinene optræder noget mere spredt denne periode, se Figur 34 (Ref. 64). Side 123

125 Figur 34 Sæsonmæssig fordeling af marsvin mærket i indre danske farvande (IDW) (grøn) og i Skagerrak (blå). Tæthederne af marsvin i farvandet omkring Hanstholm er større om vinteren (D) altså udenfor yngletiden. A: forår, B: sommer, C: efterår, D: vinter. En sort streg omkring et område indikerer områder med høje tætheder af marsvin. Jo mørkere farve desto vigtigere er området for marsvin. (Ref. 153 og Ref. 154). Med baggrund i ovenstående vurderes farvandet omkring Hanstholm Havn ikke at være af væsentlig betydning som parrings- og yngleområde for marsvin, hvor dyrene formodes at være mere sårbare for forstyrrelser (Ref. 154). Området ved Hanstholm har dog nogen betydning om vinteren, idet der er relativt høje tætheder af marsvin omkring Hanstholm på denne årstid (Ref. 64). Bestanden forekommer dog spredt over et noget større område end om sommeren, hvilket tyder på, at dyrene ikke benytter området ved Hanstholm intensivt. Hvidnæse De hvidnæser, der forekommer i de danske farvande, er en del af en større bestand i Nordsøen og Skagerrak. Hvidnæse lever af bl.a. torsk og blæksprutter. Arten færdes i åbent farvand og kommer sjældent nær kysten, men de ses undertiden ud for Hanstholm ved Det Gule Rev, hvis udbredelse begynder ca. 17 km fra Hanstholm (bl.a. Ref. 155 og Ref. 135). I citizen science databaserne er der to registrereringer af hvidnæse tæt ved kysten. Begge observationer er gjort fra Roshage Mole i 2008 (se Tabel 13). Det vurderes, at disse to registreringer er enkeltstående, og at det generelt er gældende, at hvidnæse færdes i åbent vand. Side 124

126 Det vurderes på denne baggrund, at området nær Hanstholm Havn ikke har stor betydning for arten. Sæler Både spættet sæl og gråsæl træffes jævnligt i de danske farvande. De to arter er særligt sårbare for forstyrrelse på deres yngle-/hvilepladser på land. I farvandet ud for Hanstholm Havn er der jævnlige spættet sæl samt enkelte observationer af gråsæl (se Tabel 13) (Ref. 126 og Ref. 37). Både spættet sæl og gråsæl lever af fisk. Området omkring Hanstholm vurderes ikke at have betydning som yngleområde for hverken spættet sæl eller gråsæl, da der hverken er registreret yngle-/hvilepladser nær Hanstholm eller er regelmæssige forekomster af de to arter på land omkring Hanstholm Havn (Ref. 155). Nærmeste område med liggepladser er i den centrale del af Limfjorden ca. 30 km sydøst for Hanstholm (område C på Figur 34) (Ref. 156). Figur 35 Liggepladser for spættet sæl samt sælreservater i Danmark. De røde cirkler angiver antallet af sæler kortlagt ved flyundersøgelse i Bogstaverne henviser til lokaliteterne angivet i højre side, og romertallene henviser til forvaltningsområder (Ref. 156). Resultat af feltundersøgelser I forbindelse med fuglestudierne (beskrevet i afsnit 7.6.2) er der holdt øje med forekomster af marsvin og sæler. Der blev observeret enkelte individer af marsvin og gråsæl, hvilket understøtter vurderingen pba. eksisterende data (se ovenfor) af, at dyrene forekommer i området, men at farvandet ud for Hanstholm Havn sandsynligvis ikke har stor betydning. Side 125

127 Opsamling Nedenfor opsummeres i hvilket omfang farvandet ud for Hanstholm har betydning for bilag IV-arter og sæler. Art Marsvin* Betydning af farvand eller havnenære arealer Uden væsentlig betydning som yngleområde. Nogen betydning om vin- Vurdering Relativt få individer er observeret. Området vurderes ikke at have væsentlig betydning som yngleområde. teren. Hvidnæse* Uden betydning Få individer er observeret ved Det Gule Rev. Arten kommer sjældent ind til kysten. Spættet sæl Uden væsentlig betydning Relativt få individer er observeret over en lang periode. Liggepladser påvirkes ikke af projektet. Gråsæl Uden betydning Få individer er observeret over en lang periode. Liggepladser påvirkes ikke af projektet. 7.6 Flora og fauna på land Indledning og metode Dette afsnit er udarbejdet på baggrund af: baggrundsrapport nr. 13 om fugle udarbejdet af Grontmij A/S (Ref. 76) baggrundsrapport nr. 14 om forekomster af trækkende og rastende fugle ved Roshage og Hanstholm Havn i perioden udarbejdet af ornit.dk (Ref. 77) baggrundsrapport nr. 15 om bilag IV-arter samt øvrig flora og fauna (Ref. 137) baggrundsrapport nr. 16 om naturværdier i Vigsø Bugt (Ref. 138) Nedenfor gennemgås den anvendte metode og de eksisterende forhold beskrives for så vidt angår fugle, beskyttet natur samt sjældne og beskyttede arter, Natura område nr. 24 og endelig naturværdier i Vigsø Bugt. Naturværdierne ved kyststrækningen i Vigsø Bugt er beskrevet særskilt nedenfor, da området som følge af havneudvidelsen vil udsættes for erosion uden iværksættelse af afværgeforanstaltninger. Beskrivelsen om bilag IV-arter (afsnit 7.6.3) og beskyttet natur (afsnit 7.6.5) omhandler udelukkende områder på land nær havnen. Der henvises til ovennævnte baggrundsrapporter for en detaljeret gennemgang af de anvendte metoder og eksisterende forhold. Side 126

128 Metode - fugle Hanstholm er med sin placering på Danmarks nordvestligste hjørne kendt blandt ornitologer og fuglekiggere som et godt område for observation af trækfugle. Dette gælder både ledelinjetrækket langs kysten af en række land- og vandfugle og Hanstholm som rastelokalitet og springbræt for nattrækkende fugle. Havfuglefugletrækket ved Roshage om efteråret samt de mange (og sjældne) rastende småfugle i krattene ved Hanstholm er således velkendte i ornitologiske kredse. Med henblik på at tilrettelægge feltarbejdet hensigtsmæssigt er der foretaget en sammenstilling af eksisterende viden om fugletrækket ved Hanstholm. Sammenstillingen af eksisterende data fra DOF-basen er lavet af firmaet ornit.dk og foreligger som en selvstændig baggrundsrapport til miljøredegørelsen (Ref. 77). Med baggrund i sammenstillingen af den eksisterende viden blev der identificeret behov for dedikerede undersøgelser af trækket gennem bestemte perioder af året. Feltundersøgelserne har omfattet følgende elementer: Rastefugletællinger i området mellem havnen og Roshage foretaget på 28 datoer. Radarundersøgelser til kortlægning af trækruter og måling af flyvehøjder. Undersøgelserne er udført i 11 perioder fra efteråret 2010 til foråret Der er i alle perioderne foretaget indsamling af såvel horisontale som vertikale radardata. Transekttællinger udført i forbindelse med radarundersøgelserne. Laserkikkertmålinger af flyvehøjder foretaget løbende i forbindelse med det øvrige feltarbejde. Kombination af metoder giver samlet et solidt grundlag for vurderinger af mulige virkninger på fuglelivet som følge af havneudvidelsen med tilhørende mølleprojektet. Dette gælder både for rastende og trækkende fugle. For at få et billede af yngle- og trækfuglenes flyveruter og flyvehøjder i området omkring Hanstholm Havn blev der foretaget radarobservationer i 11 perioder fra efteråret 2010 frem til foråret Horisontal radar I døgnets lyse timer blev der kontinuerligt arbejdet horisontalt med radaren. De horisontale bevægelser af fugle i området omkring Hanstholm Havn kunne observeres og registreres. Horisontalradarmetoden har den styrke, at den præcist kan angive, hvor fuglene flyver. Vertikal radar I forbindelse med arbejde med vertikal radar er det muligt at registrere fugle ved siden af og over radaren i et vertikalt plan. Ved brug af vertikal radar var det muligt at registrere flyvehøjder for fugle, der bevæger sig over området om natten, hvilket ikke er muligt med laserkikkert. Side 127

129 Laseroptiske målinger af flyvehøjder I forbindelse med feltarbejdet blev der i de lyse timer foretaget målinger af flyvehøjder af fugle med en laserkikkert. Metoden er bedst egnet til fugle der passerer relativt tæt på. I modsætning til vertikalradarmetoden er resultaterne skævvredet i retning af de lave flyvehøjder under 200 m. Dette kan i vindmøllesammenhæng ses som en styrke, da man opnår en forsigtighed i vurderingerne. Transekttællinger Der blev foretaget standardiserede transekttællinger af trækkende fugle for at opsamle data til beskrivelser af i hvilke afstandsintervaller fra kysten, der trækker flest fugle og af hvilke arter. Der blev udført transekttællinger på i alt 51 dage gennem undersøgelsesperioden fra efteråret 2010 til foråret Denne metode supplerer kortlægningen af trækspor med horisontal radar godt, da den har en god dækning i det område, der er tættest på kysten (ca. 500 m fra kysten), hvor den horisontale radar har en blind zone. Rastefugletællinger Fra land blevet der foretaget rastefugletællinger af firmaet ornit.dk. Rastefugletællingerne var tilrettelagt med fokus på at dokumentere, hvor stor betydning området mellem den eksisterende havn og Roshage Mole har som rastefuglelokalitet. Dette er vigtigt at dokumentere, da det er denne del af søterritoriet, der vil blive inddraget til et nyt havneområde. Metode - øvrig terrestrisk natur Diverse datakilder er gennemgået med henblik på at indhente viden om forekomster af naturområder og fund af plante- og dyrearter inden for undersøgelsesområdet for naturundersøgelserne. Udover nedennævnte offentlige og private databaser er der søgt information i relevant litteratur, kortmateriale, orthofoto og ved kontakt til lokale naturinteresserede. I Miljøportalens Naturdatabase og arealinformation.dk er der søgt DEVANOkortlægning af habitatnaturtyper, naturtyper beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 og fredskov samt information om registreringer af bilag IV-arter fra NOVANAprogrammerne. Herudover er der søgt information i såkaldt citizen science -databaser, hvor private personer registrerer observationer. Disse databaser rummer betydelige mængder af viden om dyre- og plantearters udbredelse i Danmark. Observationer af bilag IV-arter og rødlistede arter (i kategorierne NT, VU, EN og CR) er søgt i databaser hos følgende organisationer: Dansk Ornitologisk Forening, DOF-basen (Ref. 37) Danmarks fugle og natur, Naturbasen (Ref. 126) Biologisk Forening for Nordvestjylland, naturdata (Ref. 127) Sæler og hvaler i Danmark (Ref. 135) Side 128

130 Herudover er følgende undersøgelser foretaget: Botanisk registrering og eftersøgning af markfirben ved feltbesigtigelse af landareal mellem Roshage Mole og den eksisterende Hanstholm Havn (Ref. 137) Eftersøgning af flagermus med detektor (Ref. 137). OML-beregninger af kvælstofdeposition afrapporteret i særskilt baggrundsrapport nr. 21 om luftkvalitet (Ref. 97) og beskrevet i afsnit Metode naturværdier ved Vigsø Bugt Der er fremsøgt eksisterende data og foretaget undersøgelser i felten af naturtyper, bilag IV-arter samt øvrig natur i området ved Vigsø Bugt. Der er indhentet viden om forekomster af naturområder og fund af plante- og dyrearter inden for undersøgelsesområdet for naturundersøgelser i Miljøportalens Naturdata.dk og Arealinformation.dk (Ref. 3). Herudover er der søgt information i flere betydningsfulde databaser primært baseret på citizen science, dvs. frivillige observatørers registreringer i naturen, der især rummer betydelige mængder af viden om dyre- og plantearter udbredelse i Danmark. Udover gennemgang af eksisterende data er området besøgt den 25. maj 2012 med henblik på at registrere naturtyper i området samt eftersøge beskyttede arter (Bilag IV-arter). Områdets naturtyper er kortlagt jf. NOVANAS Naturtypeprogram (Ref. 136). Herudover blev observerede bilag-iv arter eftersøgt og registreret (padder og markfirben) Fugle Der er etableret en række områder i Danmark med det særlige formål at beskytte træk- og ynglefugle. Disse områder omfatter bl.a. de såkaldte EFfuglebeskyttelsesområder, Ramsar-områder, vildtreservater samt jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder. Projektområdet er ikke omfattet af denne type områder. Det nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområde er Hanstholm Reservatet syd for Hanstholm. Det vurderes, at hovedparten af Hanstholm Reservatets placering indenfor 2-10 kilometers afstand til projektområdet gør, at projektets potentielle påvirkning af arterne på udpegningsgrundlaget er begrænset til uvæsentlige påvirkninger. Der er derfor ikke foretaget en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering i forhold til dette eller andre af EF-fuglebeskyttelsesområderne. Danmark har tilsluttet sig såvel Bern-konventionen, som forpligter landene til at beskytte migrerende dyrearter. Desuden fastlægger EF-fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4 en række generelle beskyttelser af yngle- og trækfugle også udenfor de ovennævnte Natura 2000-områder. Der er derfor foretaget vurderinger af projektets virkning på arterne af trækfugle, der forefindes i projektområdet. De fuglearter, der forekommer ved Hanstholm Havn, kan betegnes som hhv. træk-, raste- eller ynglefugle. Side 129

131 Trækfugle er i forbindelse med dette projekt defineret som fugle, der i flugten bevæger sig over større afstande på vej mellem arternes yngleområder og vinterkvarterer og i den forbindelse passerer Hanstholm Havn. Rastefugle er defineret som fugle, der opholder sig i længere perioder (i størrelsesordenen dage til måneder) i området ved Hanstholm Havn. I rasteperioden kan der være daglige bevægelser rundt i området i forbindelse med udnyttelse af forskellige arealer til fouragering og hvile. Rastefugle kan f.eks. være overvintrende fugle eller ikkeynglende fugle, der opholder sig i området en del af året. Ynglefugle er defineret som fugle der forekommer ved Hanstholm Havn i den periode hvor de yngler. Fuglene kan enten yngle ved selve havnen eller bevæge sig til og fra havnen fra deres yngleområder i den periode, hvor de yngler. Resultater af feltundersøgelser Kombinationen af feltundersøgelser har resulteret i et meget omfattende datamateriale om fugles anvendelse af området ved Hanstholm Havn. Datamaterialet omfatter arealanvendelse og størrelser af rasteforekomster af fugle. Trækforekomster både forår og efterår er beskrevet ud fra antallet af trækkende fugle og deres rumlige fordeling i området. For en detaljeret gennemgang af disse feltundersøgelser henvises til baggrundsrapporten vedr. fugle (Ref. 76). Helt overordnet kan de væsentligste resultater af undersøgelserne i forhold til etablering af havnen sammenfattes til: Hanstholm passeres i nattimerne af massive mængder af nattrækkende fugle i forårsog efterårsperioden. Fuglene, som vurderes primært at være spurvefugle (Ref. 109), krydser typisk området i højder højere end 200 m. De nattrækkende fugle vurderes derfor kun i meget begrænset omfang at risikere kollision med vindmøller på ydermolerne (se også afsnit for beskrivelse af møllehøjder mv.). Flokke af grågås og kortnæbbet gås blev registreret ind- og udtrækkende på kysten, se bilag 2. En væsentlig del (> 40 %) af disse er observeret i højdeintervallet m. Hanstholm passeres både i foråret og efteråret af store antal hav- og vandfugle, som bevæger sig ind i og ud af Skagerrak. Særlig stor betydning har området for arterne rødstrubet lom, sortand og fjordterne, der ses i betydende antal. Alle tre arter bevæger sig langt overvejende i afstande fra kysten, som medfører, at trækket vil gå udenom den fremtidige havn. For sortand og fjordternes vedkommende er trækket næsten udelukkende (ca. 99 %) registreret i højder under 40 m. For lommernes vedkommende er op mod 20 % registreret i møllernes rotorhøjde. Side 130

132 Horisontal radar Vurderet ud fra radartræksporene alene flyver de fleste fugle udenom den eksisterende havn samt det areal, der ligger mellem den eksisterende havn og Roshage Mole. Som supplement til horisontal radar-metoden er der foretaget transekttællinger af trækkende fugle for at få et bedre billede af trækket tæt på kysten. Se Figur 36 for eksempler på radartracks for forskellige arter. Figur 36 Eksempler på radar-tracks for fire af de væsentligste arter/grupper af fugle, som passerer Hanstholm i betydende antal. Hver linje angiver en flok/et individ som er sporet. Radartracks indsat i større udgave i bilag 4. Vertikal radar Med den vertikale radar er der foretaget registreringer af fugle, der passerer i et vertikalt plan på tværs af kysten. Antallet af registreringer var, som det normalt ses ved denne type studier, meget stort om natten sammenlignet med om dagen. Frekvensfordelingen af flyvehøjder fordelt på højdeintervaller En meget stor procentdel af de registrerede fugle forekommer i intervallerne over 200 m højde. En markant undtagelse er i efteråret om dagen over land, hvor der er store procentvise forekomster i nogle af de laveste intervaller. Det vurderes, at disse observationer primært er lokale måger, der bevæger sig rundt over land. Gennemsnitsflyvehøjder i løbet af døgnet Gennemsnitsflyvehøjden varierer gennem døgnet. Gennemsnitsflyvehøjderne var over 200 m for alle perioder af døgnet på nær kort efter solnedgang i foråret, hvor gennemsnitsflyvehøjden var 190 m. Side 131

133 Laseroptiske målinger og estimering af flyvehøjder i dagtimerne Der blev i alt registreret flyvehøjder for fugleflokke. Alle disse flyvehøjder er registreret i løbet af døgnets lyse timer. For alle arter samlet i ét datasæt flyver ca. 92 % af individerne i højdeintervallet 0-40 m over havet. Den resterende del af fuglene flyver stort set i intervallerne fra 51 m op til 150 m over havet. Flere arter afviger dog væsentligt fra dette billede. Transekttællinger På baggrund af transekttællingerne kan fordeling af trækket beskrives mht. trækretning (øst eller vest) og afstand fra kysten i foråret (januar til juni) og efteråret (juli til december). Transekttællingerne viser, hvor mange fugle der passerer per tidsenhed, men giver også et rumligt billede af, hvor fuglene passerer i forhold til nuværende og fremtidig havn. Resultaterne viser, at langt hovedparten, dvs. minimum 89,9 %, af havdykænder, lommer og suler flyver udenom havnen og dermed udenfor arealerne for det fremtidige havneområde. For gæs, svaner, vadefugle, rovfugle og terners vedkommende er tendensen den samme dog med en lidt større andel, der passerer området indenfor havneområdet. Opsummering af fugletrækregistreringer En sammenstilling af resultaterne fra observationerne af fugletrækket i Tabel 14 viser, hvilke fuglegrupper, der potentielt kan være problematikker med i forhold til havneudvidelsen med opstilling af møller. Artsgruppe Flyvehøjde % i rotorhøjde Afstand Max % IH Havdykænder % 2,0 % 4,8 Måger % 0,7 + 46,7 Lommer + 19 % 5,5 Gæs, svaner ,4 Vadefugle ,6 Terner % ,4 Rovfugle ,8 Sule % 0,3 + 11,1 Tabel 14 Sammenstilling af resultaterne af laseroptiske målinger og transekttællinger for 8 artsgrupper og arter. I kolonnerne Flyvehøjder og Afstand angiver +, at observationerne er potentielt problematiske i forhold til havneudvidelse og/eller mølleprojekt. % angiver, at der ikke er problematikker i forhold til projektet. Flyvehøjderne er vurderet potentielt problematiske når forekomsterne i rotorhøjde er højere end 5%. Afstand er vurderet potentielt problematisk for værdier højere end 10 % i Max % IH. % i rotorhøjde angiver procentdele af observationer inden for de højdeintervaller, der stemmer overens med rotorhøjden. Max % IH angiver den maksimale procentvise forekomst for forår eller efterår af observerede individer af fugle, der blev registreret inden for den eksisterende havn. Side 132

134 Havdykænder passerer næsten udelukkende i lav højde over havet i afstande fra kysten, der ligger uden for de kommende havnearealer. Måger benytter havneområdet flittigt, men flyver generelt lavt. Lommer har en kritisk flyvehøjde i forhold til potentielle kollisioner med møller, men langt hovedparten af de observerede lommer passerer uden for havnen. Baseret på transekttællinger og radarundersøgelserne er det hhv. 95,5 % og 99 % af lommerne, der flyver uden om den eksisterende havn. En del af ternerne og sulerne passerer havneområdet, men i en højde, der ikke er kritisk. Gæs og svaner samt vadefugle og rovfugle har en problematisk flyvehøjde (andele på mere end 5 % i rotorhøjde) samtidig med, at en andel på mindst 10 % passerer inden for havnen. Rastefugletællinger Selve havneudvidelsesområdet rummer, for en række arters vedkommende, en relativt stor del af områdets rastende/fouragerende fugle. Dette vurderes at skyldes en kombineret effekt af områdets relativt beskyttede beliggenhed mellem de to eksisterende moleanlæg, lav vanddybde (af betydning for dykænderne) samt et relativt rigt småfiskeliv over den eksisterende kalkgrund (af betydning for Skarv og Rødstrubet lom). Hvis der ses på det faktiske antal fugle, der forekommer på arealet for havneudvidelsen, har området dog kun begrænset betydning for rastende og fouragerende fugle. Side 133

135 Art Maks. antal Rastebestand Rødlistestatus (Int. / DK) Fuglebesk.dir. Alk (LC/NT) YT Dværgmåge (D) (LC/RE) YT Ederfugl (LC/LC) T Fjordterne % (LC/LC) Y Fløjlsand (EN/#) T Gråmåge 2 %% (LC/#) $ Gråstrubet Lappedykker & (LC/LC) T Havterne % (LC/LC) Y Hvinand (LC/NT) T Kaspisk Måge 1 %% (LC/#) $ Lomvie (LC/) YT Mudderklire && (LC/#) $ Musvåge & (LC/LC) $ Pibeand (LC/VU) T Ride (S) (LC/NT) $ Rødstrubet Lom (LC/#) T Sandløber %% ( &&) (LC/#) T Skarv & (LC/LC) YT Sortand (LC/#) T Sortgrå Ryle %% ( &&) (LC/#) $ Sorthovedet Måge 3 %% (LC/NA) Y Stenvender %% ( &&) (LC/EN) $ Stor Præstekrave % (LC/LC) $ Stor Skallesluger (LC/VU) T Stormmåge (NL) (LC/LC) $ Strandskade (LC/LC) T Sule && (LC/#) $ Thorshane 1 %% (LC/#) $ Toppet Lappedykker & (LC/LC) $ Toppet Skallesluger (LC/#) T Tabel 15 Oversigt over det maksimale antal registrerede rastende fugle omkring Hanstholm Havn alle registrerede fuglearter. I kolonnen rastebestand angives den minimale størrelse af den danske vinterrastebestand (Ref. 111). For nogle arter er der ikke opgivet tal for den danske vinterrastebestand, her er i stedet opført alternative tal som beskrevet i det følgende. & angiver ynglebestanden af fuglearter hvor en stor del af ynglebestanden overvintrer i Danmark. && angiver at fuglearten primært forekommer som trækfugl, det oplyste tal er den Europæiske ynglebestand. % angiver at arten normalt ikke forekommer i Danmark om vinteren, oplyste tal er ynglebestanden der forekommer i sommerhalvåret. I de tilfælde hvor tal for Danmark mangler er angivet antal for nærliggende lande, land opgivet i parentes. %% angiver at det er en sjælden forekommende vintergæst, dvs. arter der her er truffet langt fra deres hovedudbredelsesområde. I kolonnen rødliste er angivet arternes rødlistestatus internationalt (Ref. 121) og på den danske rødliste (Ref. 123) for (senest opdaterede), hhv. før og efter skråstregen, de anvendte koder er defineret således: Moderat truet (EN), Sårbar (VU), Forsvundet (RE), Næsten truet (NT), Ikke truet (LC), Ikke mulig (NA). Den danske rødlisten omfatter kun arter der yngler i Danmark, ikke ynglefugle er markeret med #. I kolonnen fuglebeskyttelsesdirektivet er angivet hvilke arter, oplistet på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet Bilag 1, der indgår i udpegningsgrundlaget for danske fuglebeskyttelsesområder (Ref. 124), samt om arterne er optaget som ynglefugl (Y), trækfugle (T) eller yngle- og trækfugl (YT). $ angiver at fuglearten ikke indgår i udpegningsgrundlaget for danske fuglebeskyttelsesområder. Side 134

136 Alle de registrerede arter af rastefugle ved Hanstholm forekommer i rasteperioderne i enorme områder i store dele af Europa og andre verdensdele (Ref. 111). Der vil for alle arterne være meget gode muligheder for at fortrække til andre egne rastelokaliteter i tilfælde af, at der forekommer lokale forstyrrelser eller inddragelse af havarealer Bilag IV-arter Blandt de bilag IV-arter, der forekommer på land, beskrives forekomster af arter af flagermus og markfirben. Teoretisk set kan odder forekomme under vandring, men lokaliteten kan udelukkes som potentielt yngle- og rasteområde, da odder lever i tilknytning til vådområder som søer og moser med store rørkovsområder (Ref. 133). Denne art beskrives derfor ikke yderligere. Bilag IV-padderne (stor vandsalamander, spidssnudet frø og strandtudse) er ikke relevante, da det vurderes, at der ikke er potentielle ynglelokaliteter som søer og vandhuller indenfor minimum 1 km radius af projektet. Paddernes ynglevandringer strækker sig almindeligvis over m, stor vandsalamander kan dog tilbagelægge op til ca. 800 m (Ref. 134). Det vurderes således at projektet ikke griber ind i ynglelokaliteter eller interfererer med vandreruter, overvintringssteder eller lignende. Disse arter beskrives derfor ikke yderligere. Gennemgang af eksisterende data Flagermus: Der foreligger ikke observationer fra Hanstholm af flagermus hverken i offentlige databaser eller i citizen science -databaserne. Generelt trives flagermus ikke godt på åbne arealer præget af barske vejrforhold. Hanstholm Havns beliggenhed helt ud til Vesterhavet udelukker således muligheden for store forekomster af flagermus. Der er foretaget en søgning i Ref. 133 efter registreringer af flagermus i området. Damflagermus, vandflagermus og troldflagermus er registreret for 10 x 10 km UTMkvadratet for Hanstholm. Kortlægningen er ikke særlig præcis vedrørende forekomster af flagermus i på de berørte arealer ved havnen, hvorfor der også er foretaget to natlytninger. Side 135

137 Markfirben: De nærmeste kendte forekomster af markfirben er ved Hamborg (ca. 2,5 km øst for Roshage) samt i Hanstholm Vildtreservat. Figur 37 viser forekomster af markfirben registreret i Ref Der er desuden registreret et par yderligere observationer i bl.a. Ref. 126 i perioden 1/ til 23/ i Habitatområde H24. Lokale naturinteresserede har ikke kendskab til forekomster af markfirben på arealerne, der kan blive direkte påvirket, mellem den eksisterende havn og Roshage Mole (Ref. 128). Figur 37 Fund af markfirben (Ref. 127). Resultat af feltundersøgelser Markfirben: Ved feltbesigtigelse af landarealet mellem Roshagemolen og den eksisterende Hanstholm Havn d. 24/ blev der ud over botanisk registrering foretaget eftersøgning af markfirben. Der blev ikke registreret markfirben i det berørte område. På baggrund af eksisterende data (se ovenfor) og feltundersøgelsen vurderes det, at der ikke er egnede habitater til markfirben i det område, som inddrages i forbindelse med havneudvidelsen. Flagermus: Der er foretaget to natlytninger med detektor efter flagermus i området omkring havnen d. 3/ og d. 1/5-2011, se Figur 38. Der blev ikke registreret nogen arter. Resultatet af natlytningerne understøtter vurderingen foretaget på baggrund af de eksisterende data af, at arealerne, der inddrages til den kommende havn, ikke indeholder egnede fourageringsområder primært på grund af det blæsende klima. Side 136

138 Figur 38 Lytterute for flagermusregistreringer Natura 2000-områder Gennemgang af eksisterende data Syd og øst for Hanstholm ligger Natura 2000-område nr. 24, som består af habitatområderne Hanstholmknuden H220 samt Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø H24, samt fuglebeskyttelsesområde F22, se Figur 24. Habitatområderne er blandt andet udpeget på baggrund af store sammenhængende klitområder, der både har stor udstrækning og en forholdsvis uberørt karakter. På Hanstholmknuden øst for Hanstholm findes en af Danmarks længste sammenhængende kystskrænter med blottet kalkbund og veludviklede kalkoverdrev (Ref. 129). Udpegningsgrundlagene for områderne er listet i Tabel 16. De naturtyper, som er på udpegningsgrundlaget for de to habitatområder, er overvejende kvælstoffølsomme naturtyper. Arealerne belastes især af atmosfærisk kvælstofdeposition (Ref. 129). Figur 39 viser Naturstyrelsens kortlægning af udbredelsen og naturtilstanden af habitatnatur indenfor habitatområderne H220 og H24. De nærmeste habitatnaturtyper både øst og vest for havnen udgøres af klithede (2140) og kalkoverdrev (6210). Side 137

139 Figur 39 Kortlagt habitatnatur tematiseret efter naturtilstandsklasser: 1: høj naturtilstand, 2: god naturtilstand, 3: moderat naturtilstand, 4:ringe naturtilstand, 5: dårlig naturtilstand (Ref. 130). Den fremtidige havn er markeret med gråt Side 138

140 Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. H24 Naturtyper: Forklit (2110) Hvid klit (2120) *Grå/grøn klit (2130) *Klithede (2140) Havtornklit (2160) Grårisklit (2170) Klitlavning (2190) Lobeliesø (3110) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Tør hede (4030) Kalkoverdrev (6210) *Surt overdrev (6230) Urtebræmme (6430) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Ege-blandskov (9160) *Skovbevokset tørvemose (91D0) *Elle- og askeskov (91E0) Arter: Stor vandsalamander (1166) Damflagermus (1318) Odder (1355) Liden najade (1833) Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. H220 Naturtyper: Forklit (2110) Hvid klit (2120) *Grå/grøn klit (2130) *Klithede (2140) Klitlavning (2190) Kalkoverdrev (6210) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. F22 Fugle: Nordisk lappedykker (T) Rørdrum (Y) Sangsvane (T) Sædgås (T) Kortnæbbet gås (T) Trane (Y) Hjejle (Y) Tinksmed (Y) Mosehornugle (Y) Tabel 16 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 24: Habitatområde H24 Hanstholm Reservatet Nors Sø og Vandet Sø, H220 Hanstholmknuden samt Fuglebeskyttelsesområde F22 Hanstholm Reservatet (Ref. 129). *Prioriteret naturtype, T: trækfugl, Y: ynglefugl Side 139

141 Resultat af kvælstofberegninger For at vurdere den mulige påvirkning af de kvælstoffølsomme naturtyper i området omkring Hanstholm Havn er der lavet en OML-beregning på depositionen af kvælstof i afstande på op til 5 km fra Hanstholm Havn. Der er lavet OML-beregninger for tre scenarier: Eksisterende forhold Anlægsfase Driftsfase Der henvises til baggrundsrapport nr. 21 samt afsnit 7.12 og 8.12 (om luftkvalitet) for detaljeret information om OML-beregningerne. Ifølge Thisted Kommune er baggrundsdepositionen af kvælstof i de to habitatområder nærmeste Hanstholm Havn på 8,2 kg N/ha/år beregnet for Der er beregnet N-deposition for de eksisterende forhold i ti punkter på grænsen til/beliggende i de nærmeste Natura 2000-områder. Punkternes placering fremgår af Figur I nedenstående tabel præsenteres beregninger for de enkelte punkter tallene er baseret på Tabel 26 ligeledes afsnit Figur 40 Natura 2000-område nær havnen (markeret med orange). Sorte punkter angiver receptorpunkter for beregning af kvælstofdeposition. Side 140

142 Beregninger for anlægs- og driftsfase præsenteres i afsnit om projektets påvirkning på beskyttede naturtyper. Punkt Tålegrænse (Ref. 131) N-deposition Naturtype kg N/ha/år kg N/ha/år 1 Kalkoverdrev (6210) ,06 2 Kalkoverdrev (6210) ,09 3 Kalkoverdrev (6210) ,05 4 Kalkoverdrev (6210) ,72 5 Kalkoverdrev (6210) ,59 6 Klithede* (2140) 10-20** 0,70 7 Klithede* (2140) 10-20** 0,55 8 Kalkoverdrev (6210) ,66 9 Kalkoverdrev (6210) ,53 10 Kalkoverdrev (6210) ,47 Tabel 17 Kvælstofdeposition i Natura 2000 områder nærmest Hanstholm Havn. *Prioriteret naturtype, **Tålegrænsen for beskyttelse af laver (10-15 kg N/ha/år) kan benyttes hvis en væsentlig forekomst af følsomme larver ønskes beskyttet Beskyttet natur samt sjældne og beskyttede arter Gennemgang af eksisterende data Figur 41 viser udbredelsen af 3-beskyttet natur samt fredskov omkring Hanstholm Havn. Kortlægningen af 3-beskyttede arealer er vejledende, og det beror derfor på en individuel vurdering, om et areal er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (Ref. 125). De nærmeste kortlagte 3-arealer består af kvælstoffølsomme naturtyper som overdrev og hede, der også inkluderer klitarealer. Området, der ligger mellem de tre veje Kai Lindbergs Gade, Nordre Strandvej og Molevej er det 3 område, som ligger tættest på den kommende havn. Der bliver ikke inddraget arealer med fredskov til projektet. Nærmeste fredskovsarealer er Stængils Bakker syd for Kai Lindbergsgade. Side 141

143 Figur 41 Beskyttede naturtyper jf. naturbeskyttelseslovens 3 og fredskov (Ref. 3) En række sjældne og fredede plantearter er kendt fra området omkring Hanstholm (Ref. 126 og Ref. 127) heriblandt: Skotsk lostilk, sjælden og totalfredet i Danmark Dansk kambunke, rødlistet i kategorien NT, næsten truet Hvidgrå draba, rødlistet i kategorien VU, sårbar Der er ikke registreret fund af rødlistede arter fra 1980 til Ifølge lokale naturinteresserede er der ikke kendskab til forekomster af sjældne eller beskyttede arter på de arealer, der ligger mellem den eksisterende havn og Roshage Mole (Ref. 128). Resultat af feltundersøgelser Der er foretaget feltbesigtigelse af landarealet mellem Roshage Mole og den eksisterende Hanstholm Havn den Beregninger vedrørende næringsstofbelastning af de beskyttede arealer er præsenteret i følgende afsnit om Natura områder. Besigtigelsen dækker klit- og strandområdet fra Roshage Mole og ind til den eksisterende havn på nordsiden af Nordre Strandvej og fiskeskurene øst for havnen, se Figur 42. Side 142

144 Fra Roshage Mole og ca. halvvejs ind til havnen er der arealer med klitnatur med enkelte oplagsarealer ind imellem (delområde A). Tættere på havnen er der kystbeskyttet med diverse betonaffald. Arealet ovenfor kystbeskyttelsen fra havnen og halvvejs ud mod Roshage Mole har karakter af ruderat/strandoverdrev med spredt klitvegetation ind imellem (Delområde B). Selve stranden er en vegetationsløs stenstrand (Delområde C). En samlet artsliste for områderne findes i Tabel 18. De besigtigede områder har zonestatus som byzone og er i Thisted Kommunes kommuneplan udlagt til havneerhverv (rammeområder 3.E.35 og 3.E.36) (Ref. 2). Figur 42 Områder gennemgået for plantearter og markfirben (rød streg). Områderne svarer til de landområder, der kan blive direkte påvirket af havneudvidelsen. Desuden er områder registreret som 3 natur vist. Side 143

145 Delområde A består af klitnatur lokalt domineret af sand-hjælme med enkelte oplagsarealer (betonaffald) ind imellem. Delområde B har karakter af ruderat/ strandoverdrev med spredt klitvegetation hovedsageligt bestående af sand-hjælme. Dele af arealet huser et større antal mindre fiskeskure og vegetationen bærer præg af slitage som følge af, at arealet anvendes til parkering. Delområde C er en vegetationsløs sand- og stenstrand, der strækker sig fra Roshagemole og til den eksisterende havn nedenfor den skrænt, der grænser op mod delområderne A og B. Området rummer ingen væsentlige botaniske eller øvrige biologiske interesser. Art Udbredelse Ager-Padderok Enkelte Ager-Tidsel Hist og her Almindelig Engelsød Enkelte Almindelig Kællingetand Hist og her Bidende Stenurt Hist og her Bittersød Natskygge Hist og her Engelskgræs Hist og her Fliget Vejbred Hist og her Følfod Hist og her Gåse-Potentil Enkelte Havtorn Enkelte Hvid-Kløver Hist og her Klit-Fladbælg Jævnt udbredt Klit-Svingel Jævnt udbredt Kruset Skræppe Enkelte Kæmpe-Bjørneklo Enkelte Lancet-Vejbred Enkelte Lav Ranunkel Enkelte Læge-Kokleare Enkelte Rundbælg Hist og her Rynket Rose Jævnt udbredt Sand-Hjælme Lokalt dominerende Sandkryb Jævnt udbredt Strand-Kamille Hist og her Strand-Vejbred Enkelte Tabel 18 Arter registreret i områderne vist i Figur Naturværdier i området ved Vigsø Bugt Kystområdet langs Vigsø Bugt består af hævet havbund med tidligere strandvoldsystemer overlejret af flyvesand. Der har været råstofindvinding i området fra 1970 erne til år 2000 (Ref. 48 og Ref. 49). Råstofindvindingen har præget landskabet; blandt andet stammer områdets store søer herfra. I enkelte af søerne er der forekomst af kransnålealger. Side 144

146 Selvom store dele af området har været under kraftig påvirkning som følge af råstofindvindingen, har naturtypekarakteristiske arter for klitvegetation såsom sandhjælme, sandstar, revling, almindelig mælkeurt og klitstedmoderblomst indfundet sig på arealerne. Dette er sammen med tilstedeværelsen af flyvesand bærende for, at områdets naturtyper primært er kortlagt som klitnaturtyper. Følgende habitatnaturtyper er registreret i det undersøgte område: 2120 Hvid klit og vandremiler 2130* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140* Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålealger *Prioriteret naturtype Bilag IV Der er foretaget eftersøgning og registrering af bilag IV-arterne strandtudse, spidssnudet frø og markfirben i området. Ved besigtigelsen blev der i to søer konstateret yngel og æg af tudse. Ægsnorene var i delvis opløsning og de nyklæggede larver kunne ikke umiddelbart skelnes fra skrubtudse. Det er dog sandsynligt, at det er æg og yngel af strandtudse, da der i yderligere tre nærliggende vandhuller hørtes kald fra strandtudse. Der blev ikke observeret spidssnudet frø i området, og der foreligger ikke eksisterende data på observationer af spidssnudet frø i dette område. Markfirben er kendt for området. Der blev under besigtigelsen observeret et dyr i områdets østlige del. Kyststrækningen indeholder vindbrud jævnt fordelt langs med kysten. Der blev observeret spor i flere af disse vindbrud, og det antages, at markfirben forekommer, hvor der er passende habitater. Der er ikke foretaget registrering af flagermus, da det berørte område ikke indeholder egnede yngle- og rastelokaliteter for flagermus. 7.7 Kulturhistoriske interesser og marinarkæologiske forhold Kulturhistoriske interesser på land Rundhøje 600 m syd for Hanstholm Havn i forbindelse med Hansted Kirke og Hanstholm Fyr findes to rundhøje beskyttet af museumsloven (Figur 43). Rundhøjene er beliggende uden for de arealer, der er omfattet af havneudvidelsen. Den sydligste rundhøj med tilhørende fæstegrav er fra bronzealderen (perioden f.kr.), mens den nordligste rundhøj ikke er dateret nærmere end til at være fra oldtiden (Ref. 68). Side 145

147 Figur 43. Fortidsminder i Hanstholm (Ref. 69). Voldstedet Nørtorp I den sydlige del af Hanstholm ligger resterne af den middelalderlige borg Nørtorp, som er et firelænget voldsted med ydervolde (Ref. 70). Bunkersanlæg - Atlantvolden Knap 800 m sydøst for Hanstholm Havn i Hanstholm Byplantage ligger én af de største bunkere tyskerne byggede i Danmark. Bunkeren er en del af Atlantvolden, som er en kæde af befæstningsanlæg, der blev opført under 2. verdenskrig. Atlantvolden strækker sig fra Pyrenæerne i syd til Kirkenes i nord. Hanstholm-fæstningen bestod bl.a. af fire kanonstillinger oven på Hanstholmknuden. Bunkeren, som har et samlet areal på 3000 m 2, huser i dag Hanstholm Bunkermuseum og er en del af Hanstholm Museumscenter. Side 146

148 I klitterne umiddelbart syd for Hanstholm, i den nordligste del af Hanstholm Vildtreservat, blev der støbt bunkere til kanoner, ildledelse, ammunition og beskyttelse af mandskabet. Batteriet er et af de bedst bevarede tyske kystbatterier i Danmark og det enestående krigslandskab indgår i dag i et unikt frilandsmuseum og Museumscenter (Ref. 70, Ref. 71). Kulturhistoriske interesseområder Nær havneområdet findes det kulturhistoriske interesseområde nr. 11: Hansted: Kirke, fyr, kommandørgård, De hvide huse - Akelejevænget, Bådsgårdsvej, Helshagevej, bunkersanlæg fra 2. Verdenskrig, havn. (Ref. 2) Ifølge Thisted Kommuneplan gælder følgende retningslinjer for kulturhistoriske interesseområder: Inden for de særlige kulturhistoriske interesseområder, kulturarvsarealer og de beskyttelsesværdige landsbymiljøer skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier bør ikke finde sted. Inden for omgivelserne af udvalgte kirker, må der ikke gennemføres projekter, der forringer kirkernes betydning som monumenter i landskabet og i landsbymiljøet. Kulturhistoriske værdier uden for de udpegede områder bør i det omfang de er kendte eller bliver erkendte beskyttes mod anlægsarbejder, der forringer deres værdi. Hansted Kirke er en romansk granitkirke opført i 1100-tallet. Trods de forandringer, der senere er kommet til, fremstår den stadig som et fremragende eksempel på Middelalderens stenbyggerkunst (Ref. 70). Hanstholm Fyr blev opført i grundet de mange forlis og tabte menneskeliv ved Vesterhavets kyster. Fyret blev opført på Hanstholms vestspids umiddelbart syd for den gamle kirke, hvor det kunne ses fra havet 2/3 af cirklen rundt. Fyret er Danmarks højest beliggende 65 m over havet, og fyrets lys var dengang det kraftigste i verden og i hele sin levetid det kraftigste i Danmark. Hanstholm fyr og dets anlæg er fredet. Fra toppen af fyret er der en fantastisk udsigt over byen, Vesterhavet og havnen (Ref. 70) Marinarkæologiske forhold På baggrund af en nærmere arkivalsk kontrol og granskning af de geologiske forhold nordøst for Hanstholm Havn vurderer Bangsbo Museum og Kulturarvsstyrelsen, at der ikke er grundlag for at kræve en marinarkæologisk forundersøgelse udført i forbindelse med havnens udvidelsesplaner. Havneudvidelsen kan for så vidt gælder kulturhistoriske interesser på havbunden således gennemføres umiddelbart (Ref. 67, Ref. 72). Side 147

149 7.8 Sejlads Indledning og metode Afsnittet er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Hanstholm Havn, Den Danske Havnelods (Ref. 23) samt AIS-data (Ref. 24) og beskriver indretning af den eksisterende havn, skibstrafik samt besejlingsforhold. Hanstholm Havns eksponerede beliggenhed ud til Nordsøen samt havnemundingens orientering bevirker, at besejlingsforholdene til havnen, særligt under ugunstige forhold, er meget vanskelige. Der er erfaring for, at der efter storm aflejres store sandmængder i indsejlingen, og at vanddybden derved reduceres. Ændrede bundforhold kan give anledning til ændrede, uforudsigelige og vanskelige strøm- og bølgeforhold. Hanstholm Havn består af en forhavn samt otte bassiner: Bassin 1, 2 og 3 er fiskeriog trafikhavnsbassiner; bassin 4-8 er rene fiskerihavnsbassiner. Der er i Danmark udpeget 13 nødområder til brug for anvisning af skibe med behov for assistance, som har et højt forureningspotentiale. Et af disse er Hanstholm Havn. For hvert nødområde er der udarbejdet en nødområdeplanen Fartøjsstatistik Størrelsen af det største skib, der kan besejle havnen, afhænger af de øjeblikkelige vind-, strøm- og bølgeforhold samt de aktuelle vandstands- og dybdeforhold. Under gunstige forhold er det største skib, der kan besejle havnen 160 m langt, 35 m bredt og har en dybgang på ca. 9 m. Indsejlingen forsøges så vidt muligt holdt oprenset til 9,0 m (Ref. 23). Hanstholm Havn har et oprensningsberedskab på 36 timer. Havnen anløbes årligt af fiskefartøjer. I 2011 var der derudover ca. 150 øvrige fartøjer om året samt anløb af omkring 125 lystbåde (Ref. 24), se Tabel 19. Se afsnit 7.9 for en oversigt over, hvilke typer af fiskefartøjer, der er hjemmehørende i Hanstholm Havn. Hanstholm Havn har ikke en lystbådehavn eller faciliteter til lystbåde. Der er ikke registreret lystbåde hjemmehørende i havnen. Lystbåde anløber fortrinsvist havnen i perioden maj september. Type af fartøj Antal anløb Fiskefartøjer Ca Fragtskibe i alt 130 Tankere i alt 22 Lystsejlere 125* Tabel 19. Skibstrafikken i Hanstholm Havn, 2011 baseret på Ref. 24 samt oplysninger fra Hanstholm Havn. *Gennemsnit over en årrække. Side 148

150 7.8.3 Afmærkning Nordøst for Hanstholm Havn ligger Roshage Mole, som oprindeligt blev anlagt for at fartøjer kunne finde læ under landing på kysten. Bund- og dybdeforhold ved molen varierer under forskellige vind- og strømforhold, hvorfor fartøjer skal holde god afstand til molen. På yderenden af molen findes et hvidt blinkfyr. Af afmærkning findes Hanstholm Lystønde, som ligger ca m nordvest for havneindløbet. Yderst på Øst- og Vestmole er der placeret henholdsvis bagbords- og styrbordsmarkering. Yderst på Østre Tværmole og Vestre Tværmole er der ligeledes placeret henholdsvis bagbords- og styrbordsmarkering, og i havnens nordøstlige ende er der placeret to ledefyr, som angiver sejlretningen ved indsejling til Forhavnen, se Figur 44. Figur 44 Afmærkning i Hanstholm Havn. Figur fra Ref. 23 Side 149

151 7.9 Erhvervsfiskeri Indledning og metode Hanstholm Havn er den havn i Danmark, som lander den største mængde konsumfisk årligt. Havnen er landets næststørste målt i totale landingsværdier, når både industri- og konsumfiskeriet herunder pelagisk fisk (sild og markrel) indregnes (Ref. 25). Hanstholm har en kort sejltid til fangstområderne i Skagerrak og Nordsøen, hvorfor der landes fisk af både hjemmehørende fiskefartøjer, fartøjer fra andre danske havne, samt fiskefartøjer fra udenlandske havne. Beskrivelsen af erhvervsfiskeriet i dagens situation er blandt andet foretaget på baggrund af en gennemgang af data fra Fiskeridirektoratet om fartøjer, landinger mv. Side 150

152 7.9.2 Fartøjer Tabel 20 angiver antal og type af fiskefartøjer, der i 2011 var registreret som hjemmehørende i Hanstholm Havn. Der var registreret 120 hjemmehørende fartøjer i Hanstholm Havn i Fartøjstype Bi-erhverv Erhverv Bundgarnsjolle - 1 Damjolle 1 8 Garn-/Krogfartøj 1 7 Garn-/Rusefartøj 1 - Garn-/Trawlfartøj 2 19 Garnbåd 3 32 Hæktrawler - 24 Jolle/Robåd 1 6 Kombifartøj (hæk/side) - 6 Sidetrawler - 3 Snurrevod - 5 I alt Tabel 20 Antal fartøjer i Hanstholm Havn, erhvervsstatus samt fartøjstype i Data fra Fiskeridirektoratets register (Ref. 26). Udover de hjemmehørende skibe anløbes havnen af fiskefartøjer, som er hjemmehørende i andre havne. Disse fartøjer lander fangster til fiskeriauktionen. Hanstholm Havn er landets førende konsumfiskerihavn Landinger Hanstholm Havn Den største andel landede fisk i Hanstholm Havn kommer fra erhvervsfiskeri i Nordsøen. I år 2011 blev der landet ton industri- og konsumfisk, hvoraf ton kom fra Nordsøen, se Tabel 21. Side 151

153 I 2011 blev der landet den største mængde (målt på levende vægt) tobis (ca ton), brisling (ca ton) og mørksej (ca ton), se Tabel 21. Farvand Levende vægt (ton) Barentshavet Britisk farvand Grønlandsk farvand Islandsk farvand 907 Kattegat 0 Nordsøen Norskehavet og Svalbard 255 Skagerrak Østersøen I alt Tabel 21 Landede fisk i Hanstholm Havn fordelt over fangstfarvand. Data fra Fiskeridirektoratets register (Ref. 26). I 2011 blev ca. 65% (målt på levende vægt) landet af fartøjer hjemhørende i Danmark. Størstedelen af den resterende mængde blev landet af fartøjer hjemhørende i Norge (ca. 15%), Tyskland (7%) og Sverige (6%) (Ref. 26) Fiskeri i nærområdet Der er fiskeri efter fladfisk og om efteråret efter torsk på kysten syd for Hanstholm Havn. I sensommeren kan der komme makreller helt ind til land ved sydmolen. Der foregår kystnært fiskeri (bierhverv og fritidsfiskeri fra småjoller) i området nær havnen og omkring Roshage Mole Rekreative interesser Indledning og metode Dette afsnit beskriver de rekreative interesser på, ved og nær Hanstholm Havn, som potentielt kan blive påvirket af en udvidelse af havnen. Afsnittet er udarbejdet på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger herunder oplysninger fra Thisted Kommune, Naturstyrelsen, Friluftsrådet m.fl. Området omkring Hanstholm består af et af Europas største og fineste klitområder beliggende syd for Hanstholm, samt to større, kalkrige søer - Nors Sø og Vandet Sø. Området består af store arealer med klithede og klitlavninger, mange næringsfattige søer, klitplantager samt Hanstholm-knuden - Jyllands nordvestligste forbjerg, hvor Vesterhavet og Skagerrak mødes. Side 152

154 Den rekreative udnyttelse af området er således knyttet til naturområder samt strand og vand herunder vandsport og friluftsliv. Derudover udgør den levende, aktive og autentiske havn en stor turistattraktion i sig selv. Området anvendes i udstrakt grad til ferieområde, der er velbesøgt af turister fra både ind- og udland, og der findes et stort udvalg af overnatningsmuligheder i området. Der henvises til afsnit 7.15 for en beskrivelse og vurdering af de mange surfaktiviteter i området Friluftsliv Nationalpark Thy Nationalpark Thy strækker sig fra Hanstholm Fyr i nord til Agger Tange i syd og afgrænses mod øst af landbrugsarealer og mod vest af Vesterhavet. Parken blev åbnet i 2008 som Danmarks første nationalpark. Arealet udgør ca ha Nationalparken rummer en række forskellige naturtyper herunder klitter og klitheder samt et rigt og varieret plante- og dyreliv med bl.a. mere end 30 ynglende fuglearter. Der er årligt ca uorganiserede brugere af området (Ref. 32). Afstanden fra nationalparkens nordlige afgrænsning til Hanstholm Havn er ca. 2 km. Naturoplevelser med fugle Hanstholmreservatet sydvest for Hanstholm Havn er et fristed for dyr og fugle, da der er begrænsninger på offentlighedens adgang og færdsel. Reservatet, som er ca ha stort, blev fredet i 1972, og betragtes som et af landets vigtigste fuglelokaliteter (Ref. 37). Trane, tinksmed og hjejle yngler blandt andre i reservatet (Ref. 38). Hanstholmreservatet ligger i den nordlige del af Nationalpark Thy, dvs. ca. 2 km fra Hanstholm Havn. Vejlerne er et ca ha stort naturreservat øst for Hanstholm. Der er lukket for offentlig adgang året rundt. Reservatet rummer Danmarks største, ynglende bestande af bl.a. grågås (over 1200 par), rørdrum, atlingand, plettet rørvagtel, vandrikse, klyde, sortterne og skægmejse. Reservatet er desuden et af de få steder i landet, hvor man kan se skestork og dværgmåge, og om efteråret er Bygholmengen landets største overnatningsplads for traner (Ref. 38). Hanstholm Havn ligger ca. 25 km fra Vejlerne. De to reservater tiltrækker mange fuglekiggere ligesom Hanstholm Havn er en hyppigt anvendt fuglelokalitet. Havnen er blandt andet kendt for sin bestand af rider, som yngler på ydersiden af vestmolen (se også afsnit om fugle). Lystfiskeri Der foregår lystfiskeri fra molerne, selvom færdsel på molerne kan være forbundet med livsfare og frarådes på grund af de barske vejrforhold. Kystdirektoratet påtænker indenfor nærmeste fremtid at iværksætte skiltning med information om, at færdsel og fiskeri fra havnens ydermoler er forbudt. Side 153

155 Strande De nærmeste officielle badestrande er: Vigsø Strand Lild Strand Madsbøl Strand Stranden ved Bulbjerg Stranden ved Klitmøller Tidligere har der også været en officiel strand øst for Roshage Mole (Roshage Øst), men Thisted Kommune har nedlagt denne i 2012 (se også afsnit 7.3) Der er badeforbud på en stor del af strækningen mellem Klitmøller og Hanstholm som følge af strømforholdene på kysten. De nærmeste Blå Flag strande er Vigsø Strand ca. 8 km øst for Hanstholm Havn og stranden ved Klitmøller ca. 10 km syd for Hanstholm Havn, se afsnit 7.3. Badevandskvaliteten ved strandene Vigsø og Lild Strand samt den tidligere strand Roshage Øst er på baggrund af analyser af vandprøver klassificeret som udmærket, dvs. den bedste badevandskvalitet et badested kan have (Ref. 33 og Ref. 36). Der udtages ikke vandprøver ved Madsbøl Strand og ved Bulbjerg, men begge steder vurderes badevandskvaliteten også at være udmærket ud fra badevandsanalyserne på de øvrige strande (Ref. 34 og Ref. 35). Der er for vandmiljøet omkring Hanstholm Havn tillige foretaget modellering af indikatorbakterierne E.coli og enterokokker (se også afsnit 7.3). Resultaterne viser, at de modellerede koncentrationer i sommerperioden ligger langt under badevandskriterierne, og at renseanlæggets eksisterende udledning på ydersiden af Hanstholm Havns østmole derfor ikke har nogen betydning for badevandskvaliteten. Badevandskriterierne gælder ikke for den tidligere officielle badestrand ved Roshage Øst, da denne er nedlagt. Side 154

156 Figur 45 Strande med blåt flag Kort fra Naturstyrelsen - Ud i Naturen (Ref. 28). Skumalger forekommer typisk ved badestederne langs den jyske vestkyst. Disse alger er ikke giftige, men er af æstetiske grunde uønsket. Det vurderes, at der i perioder med vestenvind er risiko for skumalger på badestrandene nær Hanstholm. Der er ligeledes risiko for, at der kan forekomme opskylning af makroalger (tang) på strandene ved hårdt vejr og pålandsvind Vandsport I Hanstholm er der mulighed for at deltage i kajaksurfture, som typisk foregår fra stranden bl.a. umiddelbart øst for den eksisterende havn (Ref. 29). I modsætning til windsurfere, der er afhængige af vind, er de mest optimale forhold for kajaksurf perioder, hvor gamle dønninger rammer kysten, men uden for meget vind. Optimale forhold for kajaksurfere og surfere (paddel/board) er således nogenlunde sammenfaldende, og området mellem den eksisterende havn og Roshage Mole (benævnt Fakir i surferkredse, se også afsnit 7.15) anses for en god lokalitet for udøvelsen af disse sportsgrene. Som for surfing er også Klitmøller en velbesøgt lokalitet til udøvelse af kajaksurfing. Hanstholm Havn har ikke en lystbådehavn eller faciliteter til lystbåde, og der er ikke registreret lystbåde hjemmehørende i havnen. Lystbåde anløber fortrinsvist havnen i perioden maj september. Havnen anløbes af ca. 125 lystbåde årligt. Side 155

157 Når forholdene tillader det (hvilket er meget sjældent pga. strøm- og sigtbarhedsforhold), foregår der dykning i begrænset omfang på de dykkerlokaliteter, som findes inden for en ca. 5 km radius fra havnen, se Figur 46. Figur 46 Kort over angivne dykkerlokaliteter ud for Hanstholm Havn. Chrestence og Havboen ligger ca. i ca. 5 km afstand fra Hanstholm Havn. Lokaliteternes placering fra Ref Overnatning Der findes campingpladser ved Klitmøller, Hanstholm og flere steder på kysten ved Vigsø Bugt. I Hanstholm er der desuden hotel og B&B, i Vigsø Bugt findes Vigsø Feriecenter med et stort antal feriehuse. De største sommerhusområder registeret i Thisted Kommunes kommuneplan er beliggende i/ved Klitmøller og ved Lild Strand (Ref. 2) Seværdigheder i Hanstholm by Hanstholm Fyr Hanstholm Fyr blev opført i 1843 som det første fyrtårn på Jyllands Vestkyst og er med sin placering på klinten beliggende 56 m over havet og dermed det højest beliggende fyr i Danmark. Beliggenheden på klinten gør, at man fra fyrtårnet har udsigt over bl.a. Vesterhavet, byen og Hanstholm Havn. Fyrtårnet har tilknyttet et museum om redningsvæsenet, som giver et billede af Hanstholms fiskeri-, skudefarts- og havns historie. Fyret er i de senere år blevet brugt af kunstnere til projekter og kunstudstillinger. Der er åbent for besøgende i sommermånederne. Side 156

158 Hanstholmfæstningen og Hanstholm Bunkermuseum Hanstholmfæstningen er en del af Atlantvolden, som blev opført under 2. verdenskrig som et fæstningsværk fra Kirkenes i Nord til Pyrenæerne i syd (se også afsnit 7.7). Museumsbunkeren og udstillingen om Hanstholmfæstningen har årligt omkring besøgende (Ref. 31). Skudehandel Skudehandel betegner en handel, der foregik fra vestkysten af Jylland især fra Ringkøbing, Thy, Han Herred og Vendsyssel til Vestnorges ladesteder. I Hanstholm var der driftig skudehandel i 1600-, og begyndelsen af 1800-tallet. I fladbundede skuder sejlede man med varer mellem Norges sydkyst og Thy og Vendsyssels vestkyst. Skudefarten foregik direkte fra kysten, og skuderne kunne trækkes op på stranden om vinteren, når handelen var indstillet. Hvor man i Danmark havde et overskud af smør, korn og mel, havde man i Norge omvendt prisbilligt tømmer og metal. Efter Thisted Havn blev etableret i 1840, og det var muligt at sejle ind i Limfjorden gennem en åbning i Agger Tange, døde skudehandelen langsomt ud. Den kunne ikke konkurrere med de gode havneforhold i Thisted (Ref. 186). Hanstholm Byplantage Hanstholm Byplantage blev etableret i 1950 erne mellem havnen og byen for at skabe læ og tilsløre de tyske fæstningsanlæg. I byplantagen findes, udover Hanstholm Fyr og Bunkermuseet, vandrestier og naturlegepladser Rekreative stier Foruden stierne i byplantagen findes afmærkede vandreruter i og gennem Hanstholm by. En af disse stier er Vestkyststien, som er en 80 km vandre- og cykelsti fra Agger til Bulbjerg. Margueritruten, som er en rute for bilister, der fører ad de mest naturskønne veje gennem Danmark, har også sit forløb gennem Hanstholm. Den Grønne Kystvej strækker sig fra Holland til Stavanger i Norge og forløber gennem Hanstholm. Den klassiske cykelrute Vestkystruten, som indgår i den internationale cykelrute Nordsøruten (North Sea Cycle Route), følger Nationalrute 1 hele vejen fra Oksbøl til Bulbjerg og forløber gennem Hanstholm. Den nationale cykelrute 2 forløber fra Hanstholm til København Trafik og transport Indledning og metode Dette afsnit er udarbejdet på baggrund af af baggrundsrapport nr. 20 Trafikale forhold (Ref. 60). Side 157

159 Beskrivelse og vurderinger er udarbejdet på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger herunder oplysninger om trafikmængder fra Thisted Kommune (Ref. 61). Endvidere har Hanstholm Havn leveret oplysninger om faktisk og forventet godsomsætning, indskibede fiskemængder samt oplysninger om placering af de enkelte aktiviteter på havnen, herunder truckkørsel samt parkeringsforhold på havneområdet Den eksisterende trafikbelastning samt den forventede belastning i driftsfasen og anlægsfasen er fastsat på baggrund af notater, der beskriver forventede godsmængder og aktiviteter i henholdsvis dagens situation, anlægsfasen og driftsfasen (Ref. 98). Godsmængder er omregnet til forventede trafikmængder og fordelt på vejnettet i forhold til placeringen af de enkelte aktiviteter og forventet kørevej. Den samlede trafikvurdering tager udgangspunkt i et worst case scenario, hvilket indbefatter, at alle lastbiler kører tomme den ene vej Vejnettet Rute 26 udgør sammen med rute 34 og 29/11 de vigtigste vejforbindelser til Hanstholm Havn. På rute 34 og 26 er der generelt få steder med fremkommelighedsproblemer, men især på rute 34 er der en række steder periodevise trafikafviklingsproblemer grundet mange lastbiler og langsomtkørende landbrugskøretøjer. Folketinget vedtog i 1990 en projekteringslov for udbygning af rute 26 mellem Århus og Hanstholm. Siden da er der foretaget flere opgraderinger på strækningen. Der er udført en VVMundersøgelse for udbygning af rute 26 på strækningen Århus - Viborg (Ref. 92) samt udført en forundersøgelse for opgradering af vejforbindelsen Hanstholm Herning (rute 26/34) (Ref. 91). Forundersøgelsen belyser behov og muligheder for yderligere opgradering af rute 26/34 og viser, at der på en række strækninger er periodevise trafikafviklingsproblemer. Dette forringer fremkommeligheden selv ved lav trafikintensitet. Disse problemer kan yderligere forstærkes af åbningen motorvejsstrækningen mellem Herning og Vejle. Ved en opgradering af rute 26/34 vil bl.a. godstransport til og fra havnen få forbedret adgang til og fra motorvejsnettet ved Herning (Ref. 91). Den del af vejnettet i Hanstholm, som vurderes at være påvirket af trafik til og fra havnen, benævnes influensvejnettet. Influensvejnettet udgøres mod vest af rute 181 (Kai Lindbergs Gade og Kystvejen) og mod øst af rute 26 (Kai Lindbergs Gade og Thistedvej), som begge fungerer som omfartsveje rundt om Hanstholm by (Figur 47). Omfartsvejen skal lede trafikken til og fra havnen uden om byen. I influensvejnettet indgår desuden følgende kommunale veje: Kystvejen og Chr. Hansens Vej samt adgangsvejene til havnen. Kai Lindbergs Gade fungerer som fordelingsvej på havnen mellem Nordre Strandvej og Professor Lundgrens Gade. Side 158

160 Trafikken på havnen afspejler aktiviteterne på havneområdet herunder indskibning af konsum- og industrifisk og efterfølgende fordeling til fiskeauktioner, fiskeeksportører og fiskefabrikker på gaffeltrucks og lastbiler. Fiskemelsfabrikken på Nordre Strandvej (nordøst for havnen) aftager den indskibede industrifisk. Konsumfisk aftages bl.a.af eksportører på havnen samt fiskefabrikker beliggende på havnen og i den østlige del af Hanstholm by (industriområdet) Sten og grus indskibes i den sydlige del af havnen, og køres væk via Professor Lundgrens Gade og ud på influensvejnettet. Derudover ind- og udskibes der gods af forskellig art. Figur 47 Influensvejnettet i forhold til Hanstholm Havn markeret med orange stiplet linie. Se bilag 5 for større udgave Trafikmængder Årsdøgntrafikken på influensvejnettet ligger på køretøjer med de største trafikmængder på Chr. Hansens Vej og den del af Kai Lindbergs Gade, der forløber fra havnen og nordøst om Hanstholm by (se Figur 48). En lastbil genererer to lastbilture - én til havnen og én fra havnen. Side 159

161 Figur 48 Årsdøgntrafik på influensvejnettet. Ktj = køretøjer Den eksisterende trafikbelastning på havneområdet er fastsat på baggrund af godsomsætning og indskibede fiskemængder, som herefter er omregnet til forventede trafikmængder og fordelt på vejnettet i forhold til placeringen af de enkelte aktiviteter og forventet kørevej (Tabel 22). Adgangsvej Lastbiler/år Lastbiler/ hverdagsdøgn Kystvejen Coastergade Auktionsgade Trawlergade Jollegade 104 0,5 Kuttergade 156 0,5 Prof. Lundgrens Gade Tabel 22 Hverdagsdøgntrafik (dagens situation) tilsammen i begge retninger på de enkelte veje på Hanstholm Havn. Trafikken på Coastergade, Jollegade og Kuttergade er begrænset. Fra havnen kører stort set alle lastbiler mod nordøst ad Kai Lindbergs Gade. Side 160

162 Arbejdskørsel og parkering på havnen Der er i dag ca. 23 gaffeltruck, der servicerer fiskefartøjerne i forbindelse med losning af fisk. 25% af disse kører i området omkring det sydlige auktionshus, mens 75% af truckene kører i området omkring auktionshuset længere ude i havneområdet (Figur 49). Derudover er der truck, der leverer fisk til ksportørgårdene/fiskefabrikkerne på havnen. De nævnte gaffeltruck kører alle på gas og primært i tidsperioden fra 21:00-12:00. Figur 49 Områder hvor størstedelen af arbejdskørslen foregår (markeret med grøn). Områder hvor en stor del af parkeringspladserne på Hanstholm Havn befinder sig (markeret med rød). Der er omkring ansatte på havnen, hvoraf 50% skønnes at benytte bil som transportmiddel. Derudover genererer servicevirksomhederne intern trafik på havnen, som ikke er kortlagt. Hanstholm Havn har oplyst, at der dagligt er parkeret mellem 200 og 300 biler på parkeringsarealerne på havnen. Belægningsgraden på parkeringspladserne ved de to eksportørgårde er 100%, hvorimod belægningsgraden er mellem 25% og 50% på de øvrige parkeringspladser langs Kai Lindbergs Gade Trafiksikkerhed I og omkring Hanstholm er der ikke konstateret lokaliteter (kryds eller strækninger på 400 m) med mere end to uheld inden for en femårig periode ( ), hvorfor der ikke er udpeget sorte pletter på vejnettet i området (Ref. 62). Sorte pletter defineres normalt som lokaliteter med minimum fem uheld inden for en periode på 5 år. Side 161

163 Ud fra en vurdering af de registrerede trafikuheld er der ikke noget som tyder på, at der er særlige risici forbundet med vejnettet omkring Hanstholm by og havn Luftkvalitet Indledning og metode Dette afsnit er udarbejdet på baggrund af baggrundsrapport nr. 21 om luftkvalitet og klima udarbejdet af Grontmij A/S i 2012 (Ref. 97). I afsnittet gives en beskrivelse af luftkvaliteten i form af udledning af luftforurenende stoffer og CO 2 i området nær Hanstholm Havn samt i de nærmeste Natura 2000-områder. Udledningen af NO x og partikler er beregnet på basis af oplysninger om de aktiviteter, der foregår på havnen, information om de enkelte kilder, driftstimer samt emissionsfaktorer, der angiver emissionen (dvs. udledningen, se ordforklaring nedenfor) som funktion af anvendt udstyr og aktivitet, se Tabel 23 En detaljeret beskrivelse af beregningsmetode fremgår af Ref. 97. Beregningsforudsætninger fremgår af Ref. 97 og Ref. 98. Kilde Skibe Uddybning Gaffeltrucks Lastbiler Personbiler NO X [ton/år] Antal anløb driftstimer[t] effekt[kw] [g NO X /kwh] / 10 6 [g/ton] Antal trucks driftstimer[t] effekt [kw] [g NO X /kwh] / 10 6 [g/ton] [km/år] [g NO X /km] / 10 6 [g/ton] [Personbiler/år] [km/personbil] [g NO X /km] / 10 6 [g/ton] Fiskemelsfabrik Årligt volumenflow [m 3 /år] grænseværdi [mg/nm 3 ] Anlægsarbejde Antal maskiner driftstimer[t] effekt [kw] [g NO X /kwh] / pr. maskintype 10 6 [g/ton] Tabel 23 Udregning af årlig NO X emission. Samme metode anvendes til beregning af emission af partikler. Udledning af CO 2 beregnes på basis af det årlige olieforbrug på havneområdet. Forbrug af 1 kg dieselolie giver anledning til udledning af ca. 3 kg CO 2. Koncentrationen af luftforurenende stoffer i omgivelserne er beregnet ud fra kildernes placering og emissionernes størrelse. Som beregningsmodel er anvendt den danske OML-model (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller). OML-modellen er en atmosfærisk spredningsmodel, der bl.a. bruges i forbindelse med Miljøstyrelsens Luftvejledning. Modellen bruges især til at beregne forureningen fra industri, og til at vurdere om den såkaldte B-værdi (immisionsværdi) overholdes. Modellen er ligeledes anvendt til at beregne forventet deposition af kvælstof i de nærliggende Natura 2000-områder. Side 162

164 Resultaterne nedenfor omfatter både emissioner og immissioner. Ved emission forstås udledning til atmosfæren af forurenende stoffer i fast, flydende eller gasformig tilstand. Ved immissioner forstås forekomst i udendørs luft af forurenende stoffer i fast, flydende eller gasformig tilstand - normalt i ca. 1 1/2 m højde - over jordoverfladen Årlige emissioner af NO x, partikler og CO 2 De nuværende påvirkninger af luftforureningsniveauet hidrører primært fra emissionen af luftforurenende stoffer fra skibe, uddybningsfartøjer og transport på området. Derudover er også fiskemelsfabrikken en væsentlig kilde i havnens nærområde. Følgende aktiviteter er kilder til luftforurening: Skibssejlads, ind og ud af havnen Skibe ved kaj med hjælpemotor i drift Oprensning/uddybning af havnen Transport på kaj og havneområder med gaffeltruck Transport på kaj og havneområder med lastbil Kørsel på havneområder med personbil Fiskemelsfabrik Anlægsarbejde (indgår kun i beregninger fsva. anlægsfasen) Da skibene kun bruger ganske kort tid på at sejle ind- og ud af havnen i forhold til den tid de ligger ved kaj med hjælpemotor, er bidraget til luftforurening herfra ikke medtaget i beregningerne. Havneområdet er generelt karakteriseret ved at ligge i et åbent landområde. Den kystnære beliggenhed og den primære vindretning fra vest/sydvest medfører, at det generelle luftforureningsniveau er lavt. Baseret på erfaring for, hvilke stoffer, der miljømæssigt er de mest belastende, er der i nærværende undersøgelse beregnet årlige emissioner af følgende stoffer: NO X (nitrogenoxider) Partikler CO 2 (kuldioxid) Et stof som SO 2 (svovldioxid) var tidligere en væsentlig forureningskomponent, men pga. overgangen til svovlfattig diesel og olie er SO 2 ikke længere dimensionerende for miljøbelastningen. Baseret på fageksperters erfaring fra lignende opgaver vurderes det, at det i dag er stoffet NO 2, som er dimensionerende for luftkvaliteten. Dette bekræftes ved udregning af spredningsfaktoren for NO X og partikler. Spredningsfaktoren (S) er defineret som kildestyrken (Q) divideret med B-værdien og har enheden m 3 /sek. Det stof med den største spredningsfaktor er det dimensionerende stof. Side 163

165 NO x : S NOx = 976,2 mg/sek. / 0,125 mg/m 3 = 7810 m 3 /sek. Partikler: S partikler = 83,54 mg/sek./ 0,08 mg/m 3 = 1044 m 3 /sek. NO X omfatter NO og NO 2. I atmosfæren omdannes NO til NO 2, som i modsætning til NO er giftig. EU har fastsat en luftkvalitetsgrænseværdi for NO 2 på 200 µg/m 3. Denne grænseværdi må ikke overskrides mere end 18 gange om året, hvilket svarer til, at den 19. højeste værdi ikke må overstige dette. Grænseværdien for døgngennemsnittet af partikler (PM10) er 50 µg/m 3. Denne grænseværdi må ikke overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår. Formålet med CO 2 -beregningerne er at vurdere, hvordan projektet påvirker den samlede udledning. CO 2 er ikke en forureningskomponent, men en bidragsyder til klimapåvirkningen. Beregningerne viser, at der i dag udledes ca. 37 ton NO x, 0,75 ton partikler og ton CO 2 fra aktiviteter på havnen om året, og fiskemelsfabrikken er den væsentligste punktkilde i havnen og dens nærområde til udledning af luftforurenende stoffer og CO 2, se Tabel 24. Beregningerne af udledning fra fiskemelsfabrikken vurderes at være konservative, idet de er baseret på de maksimalt tilladte emissioner i fabrikkens miljøgodkendelse. Da der ikke foreligger data for partikeludledning fra fiskemelsfabrikken indgår dette ikke i beregningerne. Kilde Havnen (samlet udledning fra aktiviteter på havnen*) NO x [ton/år] Partikler [ton/år] CO 2 [ton/år] 37 0, Fiskemelsfabrik Total 77 0, Tabel 24 Emissioner af NO X, partikler og CO 2 i dagens situation. * aktiviteter på havnen i dagens situation: skibe ved kaj med hjælpemotor i drift, oprensning, transport med gaffeltruck, transport med lastbil, kørsel med personbiler. I beregningerne er det antaget, at maksimalt 50 % af NO X foreligger som NO 2 i beregningspunkterne. Denne antagelse vurderes at være konservativ for beregningspunkter tæt på kilderne Luftforureningsbidrag og luftkvalitet Den samlede luftkvalitet i området inklusiv baggrundskoncentration er beregnet og sammenholdt med EU s luftkvalitetsgrænseværdi. Side 164

166 Baggrundskoncentrationen vurderes på baggrund af det landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram (Ref. 99) til 30 µg NO x /m 3. Den lave værdi skyldes, at området er beliggende kystnært og i et åbent landområde. Luftforureningsbidraget er beregnet for en typisk driftssituation i dagens situation. For en typisk driftssituation er der regnet med de aktiviteter, der foregår om formiddagen: Ét skib lodser fisk. Under lodsning benyttes skibets hjælpemotor, herefter benyttes landstrøm. Der regnes med emission fra et vægtet gennemsnit af de skibe, som anløber havnen. Ét fragtskib i havnen benytter hjælpemotor. Der regnes med et vægtet gennemsnit af de skibe, der anløber havnen. Ét oprensningsfartøj arbejder i havnen. Der kører 13 gaffeltruck i områderne omkring de to auktionshuse og 7 gaffeltruck ved hver eksportørgård. Det antages, at gaffeltruckene ved auktionshusene er fordelt med 25 % ved det nordvestlige auktionshus og 75 % ved det sydøstlige. Fiskemelsfabrikken udleder den maksimalt tilladte volumenflow med den maksimalt tilladte koncentration af NO X Den årlige last- og personbilstrafik er fordelt på otte timer om dagen seks dage om ugen. Det antages, at 95 % af al transport foregår ud af havnen mod øst og 5 % mod vest/syd. Der henvises til Ref. 97 for en detaljeret beskrivelse af den anvendte metode og beregningsforudsætninger. Beregningerne viser, at de højeste koncentrationer findes nær kilderne, dvs. på og lige uden for selve havneområdet. Tabel 25 viser beregningsresultaterne for fem punkter på havnearealet. I alle fem punkter er den 19. højeste værdi på 99 µg NO x /m 3, dvs. at EU's luftkvalitetsgrænseværdi er overholdt med betydelig margen i dagens situation. Side 165

167 EU's grænseværdi (µg/m 3 ) Immissionskoncentrationsbidrag 19. højeste værdi Skønnet baggrundsværdi Total luftkvalitet Punkt Beskrivelse Krydset Kai Lindbergs Gade- Kystvejen Krydset Kai Lindbergs Gade- Nordre Strandvej (µg NO x /m 3 ) (µg NO x /m 3 ) (µg NO x /m 3 ) Området ved den fremtidige Østmole Fiskemelsfabrikken Strand øst for Roshage Mole Tabel 25 Immissionskoncentrationsbidrag af NO X for fem punkter omkring havnen. For detaljeret information om EU's grænseværdi se afsnit Kvælstofdeposition Udledningen af kvælstof i form af f.eks. NO X giver anledning til deposition af kvælstof i havnens omgivelser. Hvis den samlede deposition af kvælstof er for høj, kan det påvirke følsomme, nærringsfattige naturtyper f.eks. i de nærliggende Natura områder. Den årlige kvælstofdeposition udregnes ud fra årsmiddelværdien for NO X og NH 3 samt en depositionsfaktor for hvert stof. Der er ikke kendskab til NH 3 -kilder i området omkring havnen, hvorfor der kun er beregnet kvælstofdeposition ud fra NO X - emissionen. Det er i beregningen antaget, at al NO X foreligger som NO 2. Dette er konservativt, og resultaterne er således overestimerede. Side 166

168 Figur 50 Natura 2000-område nær havnen (markeret med orange). Sorte punkter angiver receptorpunkter for beregning af kvælstofdeposition. Kvælstofdepositionen er udregnet i 10 punkter på grænsen til/beliggende i de nærmeste Natura 2000-områder på land, se Figur 50. Beregningsresultaterne fremgår af Tabel 26. Punkt Årsmiddel-koncentration Ng NO 2 /m 3 N-deposition kg N/ha/år , , , , , , , , , ,47 Tabel 26 Årsmiddelkoncentration af NO 2 og kvælstofdeposition i Natura 2000-område. Se Figur 50 for oversigt over punkternes beliggenhed Side 167

169 Den gennemsnitlige deposition i Nordjylland er beregnet til 10,8-14,4 kg N/ha/år (for perioden med den laveste deposition i Dog er depositionen generelt lavere i kystområder end inde i land (Ref. 100). Det nærmeste marine Natura 2000-områder Det Gule Rev er beliggende ca. 17 km fra havnen. Alene som følge af den større afstand til havnen i forhold til de nærmest beliggende Natura 2000-områder på land vil kvælstofdepositionen i det marine Natura 2000-område være mindre end på land. Påvirkningen på naturtyper i Natura 2000-områder fremgår af afsnit Støj og vibrationer Indledning og metode Nærværende afsnit er baseret på baggrundsrapport nr. 23 om støj og vibrationer (Ref. 143) og baggrundsrapport nr. 22 om støj og skyggekast fra vindmøller (Ref. 78). Begge rapporter er udarbejdet af Grontmij A/S. Med henblik på at afdække de støjmæssige konsekvenser i forbindelse med havneudvidelsen er der opstillet en 3D-model i beregningsprogrammet SoundPLAN og gennemført støjberegninger for henholdsvis eksisterende og fremtidige forhold samt for anlægsfasen (Ref. 146). På baggrund af beregningerne er der lavet støjkonturkort, der viser støjudbredelsen i forskellige situationer, og de mest støjbelastede boliger er blevet udpeget og vurderet i forhold til vejledende grænseværdier for støj i forskellige situationer. Støjberegningerne tager udgangspunkt i en kortlægning af støjende aktiviteter dels i dagens situation, dels i anlægs- og driftsfasen (Ref. 97). Vindmøller skal overholde særlige støjgrænser og behandles derfor separat i afsnit I forbindelse med vurdering af støj fra vindmøller, er der taget foretaget beregninger i henhold til bekendtgørelse 1284/2011 om støj fra vindmøller (Ref. 19) og Miljøstyrelsens Vejledning 1/2012 om støj fra vindmøller (Ref. 150). Til beregningerne er anvendt DECIBEL modulet i planlægningsværktøjet WindPro (version fra juli 2012) og inddraget oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Vibrationspåvirkningen er vurderet på baggrund af erfaringer fra lignende projekter om mindsteafstande til boliger i forhold til vejledende vibrationsgrænser Beregningsforudsætninger På havneområdet findes i dag tre overordnede typer af virksomheder, der er relevante for en vurdering af støjforholdene, herunder maskinværksteder/bådværfter, virksomheder tilknyttet fiskeindustrien samt håndtering af sten- og grus. Derudover findes et antal servicevirksomheder som kiosker, fastfood-restauranter, tankstationer, kontorer og sømandshjemmet. Det vurderes, at disse ikke bidrager væsentligt til støjen i området. Der er i øjeblikket ingen færgetrafik fra Hanstholm Havn. Side 168

170 Der er foretaget støjberegninger/vurderinger for følgende aktiviteter: Støj fra maskinværksteder/bådeværfter Støj fra sten- og grushåndtering Støj fra køleanlæg Støj fra truckkørsel Støj fra lastbilkørsel Støj fra hjælpemaskiner fra skibe i havn Støj fra maskinværksteder/bådeværfter Der findes 2-3 virksomheder centralt på havnen, samt flydedokken i den vestlige ende af havnen (Ref. 97). Arbejdet på virksomhederne består af mange forskellige dele, hvoraf kun få er meget støjende. Der tages udgangspunkt i typisk støjende arbejdsprocesser som sandblæsning og arbejde med vinkelslibere. Det vil være i praksis være sjældent, at disse processer foregår på flere f virksomheder samtidigt og over længere tid. Beregningerne er således et konservativt estimat. Det antages, at aktiviteterne kun foregår i dagperioden. Støj fra håndtering af sten og grus Der udskibes årligt ca t (bl.a. luxovit), og indskibes t sten og grus (Ref. 126). Der findes tre oplagspladser for sten og grusmaterialer i den sydlige del af havneområdet, herunder det tidligere opmarchområde til færgen. Der findes ikke noget knuseværk på havneområdet, men på den sydvestligste oplagsplads findes et lille sorteranlæg. Ind- og udlosningen af sten og grus fører til en del lastbiltransporter. Disse transporter bliver håndteret sammen med anden lastbilkørsel, idet det meste foregår på offentlige arealer. Der er foretaget beregning af støj fra kørsel og læsning med gummihjulslæsser, som den væsentligste aktivitet i forbindelse med håndtering af materialerne. Der er regnet med en driftsprocent på 30%, da der i gennemsnit læsses 2-3 lastbiler pr. dag. Støj fra sorteranlægget indgår med 50% drift. Det antages, at aktiviteterne kun foregår i dagperioden. Støj fra køleanlæg I tilknytning til kølehuse og fiskefabrikker er der behov for køling. Der findes et større antal køleanlæg på havnen i forskellige former som kølekondensatorer, køletårne og lignende. Dette er modelleret med seks køleanlæg fordelt på havnen. Beregningerne er foretaget for fuld drift af alle 6 køleanlæg svarende til, at der er op til 6 køleanlæg i drift samtidig på havnen. Der er ikke indregnet skærmning fra bygninger Støj fra truckkørsel Der er ca. 10 gaffeltruck, der servicerer fiskefartøjerne i forbindelse med ladninger. 25% af disse kører i området omkring det sydlige auktionshus, mens 75% af truckene kører i området omkring auktionshuset længere ude i havneområdet. Der køres ca. 2 timer i aften/natperioden. Derudover er der 13 truck, der leverer fisk til eksportørgårdene/fiskefabrikkerne på havnen. De kører om dagen i perioden kl ca. 50% af tiden. Alle gaffeltruck kører på gas (Ref. 97). Side 169

171 På baggrund af et varieret kørselsmønster er truckkørsel modelleret som en fladestøjkilde. Det vil sige at området, hvor truck kører, er markeret som et areal, inden for hvilket kørslen antages at fordele sig jævnt. Der er regnet med i alt 23 truck indenfor området. Der regnes med, at truck er skærmede af bygninger i forhold til boligerne ca. 50 % af tiden. En stor del af kørslen med truck foregår på offentlig vej og er dermed ikke underlagt virksomhedsstøjkrav, men indgår som en del af den oplevede støj fra havnen. Støj fra lastbilkørsel Detaljer omkring lastbiltransporter til og fra Hanstholm med fisk, sten og grus samt stykgods er baseret på (Ref. 97). Da der ikke udføres en meget detaljeret beregning af forholdene, er beregning af støj fra lastbiler baseret på en flade-støjkilde, på samme måde som beregningerne for gaffeltruck. Beregningerne er baseret på en samlet mængde på ca. 70 til- og frakørsler. Døgnaktiviteterne er modelleret med et højt aktivitetsniveau i perioden fra kl. 6 til kl. 8 og aftagende i timerne før og efter. Det gælder i øvrigt for lastbiltrafikken, som for kørsel med trucks, at størstedelen foregår på offentlig vej og dermed ikke er underlagt Miljøstyrelsens grænseværdier for virksomhedsstøj. Støj fra skibe i havn Skibe der ligger til kaj i havn er underlagt miljøbeskyttelsesloven og skal overholde de samme støjkrav som virksomheder (Ref. 144). Når skibe ligger i havn, vil skibets hovedmotor være slukket, men de vil have en hjælpemotor tændt, ligesom losse og lasteudstyr kan være i anvendelse. Skibe, der sejler eller ligger på red, er ikke omfattet af miljøbeskyttelsesloven og de dertilhørende støjgrænser. Loven giver ligeledes ikke mulighed for at gribe ind overfor støj fra skibsmotorer, kun hjælpemotorer (dog undtagen hurtigfærger). I afsnit Vejledende grænseværdier for støj og vibrationer er der en nærmere uddybning af reglerne for støj i forbindelse med skibstrafik. På baggrund af en opgørelse over skibstrafik i Hanstholm Havn og ca. liggetider ved kaj (Ref. 97), er det vurderet, at: i tidsrummet kl vil der kontinuerligt være 3-4 små fiskefartøjer med tændt hjælpemotor: Hk. i tidsrummet kl vil der kontinuerligt være 2-3 større fiskefartøjer med tændt hjælpemotor: HK. i tidsrummet kl vil der kontinuerligt være 0-1 stort fiskefartøj med tændt hjælpemotor: 75% HK / 25% HK. Støjdata er dels data for en lastbilmotor i tomgang med en kildestyrke LWA på 91 db og dels data fra en mellemstor passagerfærge ved kaj Samlet støjbelastning fra virksomheder Der er lavet en beregning af den samlede støj fra ovenstående aktiviteter. Støjberegningerne er vedlagt som bilag 7. Resultaterne af beregningerne er vist som støjkonturkort i Figur 51, Figur 52 og Figur 53 for henholdsvis dag-, aften- og natperioden. Støjberegningerne viser, at boligen på Roshagevej 18 er den mest støjbelastede bolig. Tabel 27 viser den samlede støjbelastning på forskellige tider af døgnet ved Roshagevej 18, samt hvorledes støjbidragene fordeler sig på de enkelte aktiviteter. Side 170

172 Støjkilde Støjbelastning Dag Støjbelastning Aften Støjbelastning Nat Maskinværksteder/værfter 47,0 - - Sten og grus 41,4 - - Trucks 32,4 36,0 36,0 Hjælpemotorer på skibe i havn 36,5 36,9 36,8 Samlet 48,5 39,5 39,4 Tabel 27 Samlet støjbelastning ved den mest udsatte bolig (Roshagevej 18). Selvom nogle af de beregnede værdier ved Roshagevej 18 ligger over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj, er der ikke tale om en egentlig overskridelse af disse. Dette skyldes, at de vejledende støjgrænser kun gælder for den enkelte virksomhed, ikke for den samlede støjbelastning fra f.eks. maskinværksteder. Det forudsættes, at de enkelte virksomheder på havnen overholder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj. Nedenstående Tabel 28 viser den tilsvarende støjbelastning ved Sømandshjemmet på havnen i dagens situation, fordelt på de enkelte aktiviteter og tid på døgnet. Støjkilde Støjbelastning Dag Støjbelastning Aften Støjbelastning Nat Maskinværksteder/værfter 54,8 - - Sten og grus 49,5 - - Trucks 47,1 50,7 50,7 Hjælpemotorer på skibe i havn 43,7 44,0 44,0 Samlet 54,8 51,5 51,5 Tabel 28 Samlet støjbelastning ved Sømandshjemmet. Den samlede støjbelastning fra alle virksomheder og aktiviteter ligger lige under støjgrænsen for dagperioden på 55 db(a), mens den i aften- og natperioden ligger noget over støjgrænserne. Specielt det samlede støjniveau fra truckaktiviteter ligger højt. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at fordele støjen fra trucks på enkelte virksomheder og dermed vurdere om støjgrænserne er overskredet i den eksisterende situation. Side 171

173 Figur 51 Støjkontur for den samlede støjbelastning fra aktiviteter på havnen i dagperioden. Eksisterende forhold. Se bilag 7 for større udgave af figuren. Figur 52 Støjkontur for den samlede støjbelastning fra aktiviteter på havnen i aftenperioden. Eksisterende forhold. Se bilag 7 for større udgave af figuren. Side 172

174 Figur 53 Støjkontur for den samlede støjbelastning fra aktiviteter på havnen i natperioden. Eksisterende forhold. Se bilag 7 for større udgave af figuren Landskab og kulturmiljø Afsnittet er udarbejdet på baggrund af baggrundsrapport nr. 17 om landskab og kulturmiljø for udvidelsen af Hanstholm Havn udarbejdet af Preben Skaarup Landskab (Ref. 70). Afsnittet indeholder en beskrivelse af det naturgeografiske landskab, kulturlandskabet herunder den historiske udvikling af by og havn samt de eksisterende forhold for landskabets elementer i projektområdet. En beskrivelse af landskabsdannelsen kan ses af afsnit Det naturgeografiske landskab Hanstholm-knuden udgør med sine stejle, græsklædte klinter Jyllands nordvestlige forbjerg, hvor Vesterhavet og Skagerrak mødes. Hanstholm-området er domineret af kyster med stejle skrænter og store klitlandskaber. På landsiden er den omgivet af gammel hævet stenalderhavbund, som i dag er et lavtliggende landskab med hedeog klitvegetation. Mod syd ligger Hanstedreservatet, der er det største sammenhængende øde naturområde i Danmark og nu er en del af Nationalpark Thy. Som følge af de barske vejrforhold bliver træerne i området ikke høje, og vegetationen har et skråt profil skabt af vestenvinden. Den bratte overgang mellem byen, der er placeret på Hanstholm-knuden næsten 50 m over havet, og havnen er enestående. Samspillet mellem by og havn understreges yderligere af nærheden til Hanstedreservatet. Kontrasten mellem havet, knuden og reservatet giver nogle udsigts- og oplevelsesmuligheder, som ikke findes andre steder i Danmark. Side 173

175 Kulturlandskabelige elementer Kystlandskabet omkring Hanstholm-knuden er karakteriseret af klint- og klitkyster, der danner markante overgange mellem land og vand. Hanstholms kystlandskab er åbent og er kun stedvist brudt af større bygningsstrukturer af industriel karakter. Området ligger således i et stort landskabsrum med åbne, vide udsigter med få, men markante kulturelementer, hvilket giver området en karakter af storskala-landskab. Hanstholm Havn Der har næsten altid ligget en form for havn ved Hanstholm, da byen altid har haft stor betydning for handlen og militærstrategi grundet den korte afstand til Norge. I 1917 vedtog Rigsdagen, at der skulle anlægges to havne ved Hirtshals og Hanstholm, fordi der var for få trafik- og fiskerihavne mellem Skagen og Esbjerg. Hanstholm havde dog kun fået anlagt to moler, da den tyske besættelsesmagt i 1943 evakuerede befolkningen for at bygge fæstning på stedet. I 1960 fremkom der endelig lovforslag om en kombineret fiskeri- og trafikhavn i Hanstholm med en besejlingsdybde på 8,5 m. I 1967 blev statshavnen taget i brug af fiskerne og i 1970 var havnen helt færdigbygget. Havnen blev udvidet i 1970 erne og igen 1980 erne. Hanstholm by Hanstholm bys historie er uløseligt forbundet med Hanstholm Havn og dens udvikling. For 100 år siden var Hanstholm et lille fiskerleje med nogle få huse på toppen af klinten. I begyndelse af 2. verdenskrig byggedes de store fæstningsanlæg, og efter krigen var landskabet stærkt forandret af de mange fæstningsanlæg, og husene var i dårlig forfatning. I 1966 blev der i forbindelse med anlægsplanerne for Hanstholm Havn planlagt en ny bydel i Hanstholm. Den nyplanlagte bydel inkluderede ikke den eksisterende bebyggelse nær havnen. Den nye by blev anlagt øst for Molevej i tilpas stor afstand fra den eksisterende bebyggelse, at der ikke var nogen sammenhæng mellem den nye og gamle by. Som følge af den nye havns etablering blev den tidligere lille by udvidet voldsomt med nye parcelhuse og servicefunktioner. Hanstholm by rummer således en blanding af gamle bebyggelser, der stammer fra tiden omkring de første havnebyggerier i 1917 og store parcelhuskvarterer og centerfunktioner fra 1960 erne og 1970 erne. Den nye by opleves ikke som en havneby på grund af dens beliggenhed adskilt fra havnen. Hanstholm Byplantage Hanstholm Byplantage, som blev etableret i 1950 erne, ligger som et grønt bælte rundt om Hanstholm By og adskiller havet og havnen fra byen. Plantagen er etableret for at skabe læ og tilsløre de tyske fæstningsanlæg. På den vestlige del af Hanstholmknuden ligger plantagen som et grønt bånd mellem Hanstholm by og den gamle stenalderkystskrænt, havnen og havet. Området er sammensat af mange elementer: fiskeri- og færgehavnen, høje markante kystskrænter, der gennemskæres af vejanlæg, oprindelige bymiljøer med åbne fælleder og klitpartier med og uden bevoksning samt moderne parcelhusbyggeri og butikscentre. Side 174

176 Landskabet i dag Hanstholm Havn Hanstholm Havn er en aktiv og levende havn og den udgør en stor og vigtig del af Hanstholms identitet. Hanstholm Havn har otte store bassiner, og havnen regnes i dag som Danmarks største for konsumfisk. Mange virksomheder på havnen og i Hanstholms industrikvarter er beskæftiget indenfor fiskerelateret virksomhed, ligesom havnen har et bredt udbud af services indenfor gods og service af forskellig art samt tilknyttede erhverv. Hanstholm by Som følge af etableringen af den nye havn blev mange nye arbejdspladser skabt og Hanstholms byvækst eksploderede i 1960 erne og 1970 erne. Udviklingen af byen blev styret af en dispositionsplan, der fastlagde at Hanstholm blev udformet som en båndby med en udstrækning på 8-9 km, der afhængigt af befolkningstilvæksten kunne udvides i etaper. Planen foreskrev en stramt struktureret og funktionsopdelt by. Manglende vækst i fiskeriet betød, at tilflytningen ebbede ud, og indtil videre er kun den første etape i den langstrakte båndby blevet realiseret. I dag er der en markant adskillelse mellem by og havn i overensstemmelse med de oprindelige planer. Eksisterende vindmøller Der er kun få placeringsmuligheder for vindmøller ved Hanstholm, da især store møller kun vanskeligt kan placeres i det forholdsvis flade landskab uden at virke dominerende. Dertil kommer, at beliggenheden af Thisted Lufthavn 10 km fra Hanstholm giver visse højderestriktioner, som berører store dele af den tidligere Hanstholm Kommune. Der er i Thisted Kommunes vindmølleplanlægning således kun udpeget ét enkelt område til større møller i Hanstholm, nemlig ved havn. I området øst for havnen på stranden ved Roshage Mole er der rejst fire møller alle af 60 m højde. Hjertebjerg-området ligger øst for Hanstholm industriområde i overgangen til det åbne land og i m højde over havet. Her er der i slutningen af 1990 erne opsat otte møller af 62 m højde Surfing Indledning og metode Dette afsnit er udarbejdet på baggrundsrapport nr. 18: Surf Amenity Impact Assessment udarbejdet af DHI (Ref. 105) og baggrundsrapport nr. 19: Influence on surfers wind conditions east of the new Hanstholm Harbour/wind turbine project udarbejdet af DTU Vindenergi (Ref. 41). I afsnittet gives en beskrivelse af surflokaliteter og -aktiviteter i området omkring Hanstholm Havn herunder præsenteres en kvantitativ opgørelse af kvalitet og hyppighed af de eksisterende surfforhold. Side 175

177 Afsnittet er hovedsageligt udarbejdet på baggrund af beregninger i en række numeriske modeller, der er kørt på baggrund af et datasæt, der dækker 33 år, sammenholdt med informationer fra det lokale surf-miljø om surfforholdene (Ref. 105). Derudover er eksisterende oplysninger, herunder masterplan for surf-området (Ref. 106) samt et studie vedrørende placering af store vindmøller ved Hanstholm (Ref. 82) lagt til grund for beskrivelsen af surf-miljøet og de eksisterende surfforhold Surflokaliteter i Thy Langs vestkysten i Thy findes mange surf-lokaliteter, og på grund af områdets høje surf-kvalitet kaldes kyststrækningen/-området Cold Hawaii. Der er på nuværende tidspunkt 29 registrerede surf-lokaliteter i Cold Hawaii-området (Ref. 106). Surfkvaliteten i et område vil typisk afhænge af en kombination af bundforhold og vind- og bølgeforhold. Vestkysten af Thy har naturlige fremspring samt høfder, moler og havne, som i samspil med vejr- og bundforholdene enten permanent eller i perioder gør de enkelte surflokaliteter egnede til forskellige former for surfing. Samlet set er Cold Hawaii egnet til paddelsurfing (traditionel surfing uden sejl eller drage) samt wind- og kitesurfing. Områdets lokaliteter til wind- og kitesurfing har høj kvalitet på europæisk plan (Ref. 106), mens der for paddelsurfing er lokaliteter af høj kvalitet sammenlignet med andre lokaliteter i Danmark og Nordtyskland. Området ved Klitmøller syd for Hanstholm er særdeles velegnet til flere forskellige former for surfing som wave-, wind-, kite- og stand up paddelsurfing, og har siden 1990erne været anvendt som et af de foretrukne steder til afholdelse af Danmarksmesterskaber og ranglistestævner. De nationale stævner omfatter i gennemsnit deltagere, og hver stævnerække består af 4-5 stævner om året. Stævnerne arrangeres af den lokale windsurfingklub NASA. Blandt de internationale stævner afholdt i området er verdens- og europamesterskaber samt nordiske mesterskaber Surfing nær Hanstholm Havn De unikke geologiske bundforhold kombineret med ofte forekommende høje bølger og stærk vind gør området øst for Hanstholm Havn til et unikt surf-område på den jyske vestkyst, når vinden blæser fra retninger fra vestnordvest til vestsydvest. Området indeholder nogle af de bedste surf-lokaliteter i Nordeuropa for kitesurfing og waveperformance windsurfing. Der er lokaliseret fem surf-lokaliteter nær havnen i Hanstholm, hvoraf fire er beliggende på kyststrækningen øst for Hanstholm Havn, mens én lokalitet findes umiddelbart sydvest for havnen (Figur 54). Side 176

178 Figur 54 Fem surflokaliteter nær Hanstholm Havn. Fra venstre: Fishermans Corner, Fakir, Fish Factory, Middles og Hamborg. Af de fem surf-lokaliteter nær Hanstholm Havn er lokaliteten Middles den mest kendte og anses for at være en af de bedste lokaliteter for waveperformance windsurfing i Nordeuropa. Lokaliteten anvendes desuden af kitesurfere og i mindre grad af paddelsurfere. Fish Factory og Hamborg, der er beliggende hhv. vest og øst for Middles, anses ligeledes for at være lokaliteter med høj surf-kvalitet primært for wind- og kitesurfere. Lokaliteten Fakir, mellem havnen og Roshage Mole, anvendes af alle typer surfere, mens Fishermans Corner umiddelbart syd for havnen udelukkende anvendes ved paddelsurfing. Ved afholdelse af stævner ved Klitmøller (se ovenfor) er det fordelagtigt områdemæssigt at være dækket ind bl.a. med hensyn til vindretninger, og området øst for Roshage Mole benyttes grundet kystens orientering, når vind- og bølgeforholdene her er mest velegnet. Området benyttes af surfere fra hele Europa, og i forbindelse med stævner har der også været deltagere fra oversøiske nationer Kvantificering af surfkvalitet Beskrivelse af surfkvaliteten ved surflokaliteterne nær Hanstholm omfatter kvantificering af den opnåede surfoplevelse/-værdi. Undersøgelsen af surfkvaliteten er foretaget for de tre hovedgrupper indenfor surfing: paddelsurfere, windsurfere og kitesurfere. Side 177

179 For alle tre surf-discipliner afhænger surfkvaliteten af følgende parametre: Bølgehøjde Bølgebrydningsintensitet og transversal brydningshastighed 2 Længden af bølgeridt Vindhastighed og -retning Hyppighed af hændelsen Hyppigheden af surfbare dage er en af de mest afgørende parametre for, hvor ofte surfere kan udøve deres sport og dermed afgørende ved vurdering af en surflokalitets kvalitet. En surflokalitet, som gennemsnitligt har mindre end 1-2 surfbare dage om ugen, vil være mindre attraktiv for surfere. Kvalitet og hyppighed af de eksisterende surfforhold er i denne rapport kvantificeret ved bl.a. at sammenholde datoer for rapporterede surfforhold fra det lokale surfermiljø med historiske bølge- og vinddata for området. Data er indrapporteret af den nuværende Wave Performance Windsurfing Mester, Kenneth Danielsen. Kvaliteten af surf-dage er bedømt på en skala fra 1 til 3, hvor 3 er bedst (for de specifikke betingelser for vind- og bølgeforhold i de tre kategorier se Ref. 105): Kategori 1: surfing er mulig. Kategori 2: god surf-dag, der muliggør en bred udøvelse af de fleste surfmanøvrer. Kategori 3: exceptionelt god surf-dag, som gør området berømt for surfing og muliggør afholdelse af internationale konkurrencer. Hyppigheden af surfdage er beregnet således, at en dag klassificeres som surfdag, såfremt der er mindst to sammenhængende timer af minimum kategori 1 kvalitet. Surfernes rapportering af datoer med optimale surfforhold refererer kun til lokaliteten Middles, men det bekræftes af surfermiljøet, at optimale surfforhold for de nærliggende lokaliteter Fakir, Fish Factory og Hamborg forekommer under tilsvarende vind- og bølgeforhold. Middles er den foretrukne lokalitet af de tre lokaliteter øst for Roshage Mole 8 ud af 10 gange. Surfbare dage Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Årligt gennemsnit Årligt minimum Årligt maksimum Tabel 29 Årligt antal surfbare dage ved Fakir, Fish Factory, Middles og Hamborg. 2 Transversal brydningshastighed (peeling velocity) er bølgens brydningshastighed vinkelret på bølgeudbredelsesretningen. Side 178

180 Ud fra denne kategorisering er det estimeret, at det nuværende gennemsnitlige antal surf-dage pr. år er 76 for de fire surf-spots beliggende øst for havnen (Fakir, Fish Factory, Middles og Hamborg - se Figur 54 og Tabel 29). 30 % af disse dage kan klassificeres som exceptionelle surf-dage (Kategori 3). Forholdene ved Fishermans Corner afviger væsentligt fra de øvrige surflokaliteter ved Hanstholm og anvendes kun til paddelsurfing. Frekvensen af surfbare dage er lav, og det årlige gennemsnitlige antal surf-dage for lokaliteten vest for havnen er estimeret til fire Øvrige forhold Havnen ejer landområdet, der berøres af surfing omkring Fish Factory og delvis Middles. Ligeledes omfatter havnens søområde et 200 m bredt vandareal ud for havnens landområde. I henhold til bekendtgørelse nr af 25. november 2004 om standardreglement for overholdelse af orden i danske erhvervshavne (Ref. 108), er det forbudt at udøve surfing i området medmindre havnen giver tilladelse til det. Havnen besluttede i 2007 at udskyde en endelig stillingtagen til, om der kan gives en sådan generel tilladelse i området øst for Roshage Mole, indtil der er taget endelig stilling til havnens udvidelsesplaner. Side 179

181 8 MILJØPÅVIRKNINGER 8.1 Indledning I dette afsnit vurderes og beskrives de forventede konsekvenser af projektet i anlægsog driftsfasen. Virkningerne på miljøet defineres i nærværende VVM-redegørelse som projektets konsekvenser før iværksættelse af afværgeforanstaltninger. Hvor det er relevant, vil mulige afværgeforanstaltninger kort blive foreslået for at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. Foreslåede afværgeforanstaltninger fremgår af de enkelte underafsnit. Der gives desuden et samlet overblik over foreslåede afværgeforanstaltninger i kapitel 9. Yderligere dokumentation for vurderingerne er præsenteret i de 25 baggrundsrapporter, som danner grundlag for miljøredegørelsen. Der er refereret til relevante baggrundsrapporter i de enkelte afsnit. I det følgende er hvert afsnit opbygget således, at formålet med vurderingen samt den anvendte metode indledningsvist beskrives. Dernæst identificeres projektets mulige miljøpåvirkninger på grundlag af de aktiviteter, som er beskrevet i kapitel 5, samt på grundlag af beskrivelsen af eksisterende forhold i kapitel 7. Hvert afsnit afsluttes med en skematisk opsummering af påvirkningens niveau, geografiske udbredelse og varighed samt en vurdering af påvirkningens overordnede betydning. Hvor relevant foreslås mulige afværgeforanstaltninger. Endelig vurderes kvaliteten af de data, som vurderingerne er foretaget på grundlag af. Nedenfor beskrives de projekt-tekniske rammer, som vurderingerne er foretaget på grundlag af, samt den metode som er anvendt i forbindelse med miljøvurderingerne Projekt-tekniske rammer Anlægsarbejdet - herunder opstilling af møller - vil først endeligt blive tilrettelagt i forbindelse med detailprojekteringen og efter entreprenørudbuddet. Driftsaktiviteterne på den fremtidige havn afhænger i sidste ende af, hvilke typer virksomheder, der lejer sig ind på havnens arealer, når denne er færdigetableret. Der kan således i visse tilfælde forekomme mindre afvigelser i forhold til den nærværende projektbeskrivelse (kapitel 5) og detaljeringerne heraf anvendt til beregninger af fremtidige trafikale forhold samt emissioner af støj og luftforurenende partikler (Ref. 98), som miljøvurderingerne er baseret på. Afvigelserne vurderes ikke at have nogen indflydelse på resultatet af vurderingerne. Aktivitetsniveau og type varierer igennem anlægsperioden. For at tage højde for dette er blandt andet beregninger og vurderinger af trafikale forhold samt støj- og luftemissioner i anlægsfasen udført på grundlag af en worst case betragtning, dvs. scenariet med den størst tænkelige miljøbelastning. I driftsfasen er vurderingerne udført på grundlag af en forventning om, hvilke hovedaktiviteter, der vil foregå på havnen. Disse omfatter blandt andet vedligehold af borerigge, håndtering af sten- og grus, færgeanløb, ro-ro-aktiviteter, godshåndtering, fiskerierhverv, håndtering af møllekomponenter samt støbning af møllefundamenter og andre vindmøllerelaterede aktiviteter. Typiske driftsaktiviteter er beskrevet i kapitel 5. Side 180

182 8.1.2 Metode Identificeringen af mulige miljøpåvirkninger er foretaget på grundlag af beskrivelsen af eksisterende forhold i kapitel 7, projektbeskrivelsen i kapitel 5 samt en detaljering heraf (Ref. 98) anvendt til beregninger af fremtidige trafikale forhold samt emissioner af støj og luftforurenende stoffer og partikler. Der er anvendt en række forskellige metoder til at foretage miljøvurderingerne herunder: Modelberegninger Statistiske vurderinger Anvendelse af litteraturstudier Feltundersøgelser Eksperters faglige vurdering på baggrund af erfaringer fra lignende opgaver Kategorisering af miljøpåvirkninger Miljøpåvirkningerne er i vurderet særskilt for hvert emne med fokus på følgende forhold: Niveau Geografisk udbredelse Varighed Påvirkningsgraden defineres som: Stor Mellem Lille Ingen Den pågældende receptor/ressources funktion og/eller struktur vil i høj grad blive påvirket. Receptorens/ressourcens struktur eller funktion vil gå tabt. Den pågældende receptor/ressources funktion og/eller struktur vil i nogen grad blive påvirket og delvis gå tabt. Den pågældende receptor/ressources funktion og/eller struktur vil i mindre grad blive påvirket. Områdets funktion og struktur vil blive bevaret. Den pågældende receptor/ressources funktion og/eller struktur vil ikke blive påvirket. Side 181

183 Påvirkningens geografiske udbredelse defineres som: International National Regional Lokal Påvirkningen vil brede sig over landegrænsen Påvirkningen er begrænset til danske hav- og landområder Påvirkningen er begrænset til projektområdet og et område i en afstand på op til ca. 20 km svarende til afstanden til Lild Strand og Det Gule Rev Projektområdet og områder umiddelbart uden for projektområdet Påvirkningens varighed defineres som: Vedvarende/på lang sigt Midlertidig/på mellemlang sigt Kortvarig/på kort sigt Påvirkningen vil forekomme i 5 år eller mere efter anlægsfasen er afsluttet Påvirkningen vil forekomme i anlægsfasen og op til 5 år herefter Påvirkningen vil forekomme i anlægsfasen På baggrund af ovennævnte kategoriseringer samt en vurdering af de enkelte forholds tilstedeværelse samt deres modstand mod forandring/tilpasningsevne, sjældenhed/mangfoldighed, mulighed for gendannelse til før-effekt status mv. vurderes projektets overordnede betydning. Projektets overordnede betydning defineres som: Væsentlig Moderat Mindre Ingen / ubetydelig Påvirkning som er så betydende, at den kræver iværksættelse af afværgeforanstaltninger, og/eller at projektet bør overvejes ændret. Påvirkning af en betydning, som kræver overvejelser om iværksættelse af afværgeforanstaltninger. Påvirkning af så lille betydning, at den ikke medfører behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger. Påvirkning af så ringe betydning, at det ikke vurderes relevant for beslutningsprocessen. Side 182

184 Positive miljøpåvirkninger kategoriseres ikke jævnfør ovenstående, men beskrives i ord. Vurderingerne af miljøpåvirkningernes overordnede betydning er i en vis grad subjektive. Eksperterne, som har foretaget vurderingerne, har trukket på deres faglige dømmekraft og erfaringer fra lignende projekter i lignende omgivelser. Inden Kystdirektoratets og Thisted Kommunes godkendelse er VVM-redegørelse igennem en myndighedshøring, ligesom borgerne inddrages i forbindelse med offentlighedsfasen. Dette sikrer en rimelig grad af konsensus omkring vurderingerne. Kvaliteten og omfanget af anvendte data og dokumentation er evalueret som: God Tilstrækkelig Begrænset Der findes tidsserier og veldokumenteret viden og/eller der er udført feltundersøgelser og modelberegninger. Der findes spredte data, enkelte feltforsøg og dokumenteret viden. Der findes spredte data og dårligt dokumenteret viden. Den overordnede vurdering af påvirkningens betydning i anlægs- og driftsfase samt kvaliteten af anvendte data og dokumentation er opsummeret i konklusionen til hvert af VVM-redegørelsens afsnit. 8.2 Geologi, hydrogeologi og grundvand Indledning og metode Med henblik på at afdække projektets konsekvenser for jord og grundvand er forurenende aktiviteter i anlægs- og driftsfasen vurderet. Det forventede vandforbrug i anlægs- og driftsfasen er blevet anslået og vurderet i forhold til den nuværende drikkevandsindvinding Anlægsfasen Anlægsarbejdet omfatter bl.a. etablering af spunsvægge, opfyldning med rene materialer, etablering af nye moler samt tekniske installationer mv. Da der allerede i dag er hydraulisk kontakt mellem havvandet og grundvandet i kalken, vil nedbringning af spunsjern i kalken ikke oprette en hydraulisk kontakt, som ikke findes i dag. Opfyldning vil ske med råstoffer fra søterritoriet samt uddybningsmaterialer (som vurderes at være rene, se afsnit om sedimentkvalitet). Der er derfor ingen risiko for forurening af jord eller grundvand forbundet med opfyldningen. Side 183

185 Det kan i mindre omfang blive aktuelt med jordarbejder inden for det nuværende havneareal, hvor jorden kan være forurenet i større eller mindre grad. I forbindelse med håndtering af forurenet jord skal jorden håndteres efter gældende regler, så hverken jord, grundvand eller omgivende miljø påvirkes. Når der udføres anlægsarbejder på kortlagte arealer, kræves der en 8 tilladelse fra kommunen. I tilladelsen stilles vilkår i forhold til hvordan der må arbejdes på arealerne, håndtering og oplag af jorden, herunder hvor mange analyser der skal tages af jorden. Vilkårene i 8 tilladelsen skal sikre at anlægsprojektet ikke hindrer en fremtidig oprensning af arealerne (hvis de er forurenede) og at forureningen ikke forværres som følge af anlægsprojektet. Hvis arealanvendelsen på det kortlagte areal skal ændres, kræves der desuden en tilladelse til dette fra kommunen. I forbindelse med håndtering og oplag af brændstof og kemikalier kan der ske spild i forbindelse med uheld. I forbindelse med projektet vil der blive stillet krav til entreprenørerne om korrekt håndtering og oplag, så spild så vidt muligt undgås. Sådanne tiltag kan f.eks. være: at brændstof- og kemikaliedepoter placeres på centrale steder, som er ordentligt spildsikrede at det så vidt muligt undgås at flytte for meget rundt på mobile entreprenørtanke. at der er regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på at forebygge brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp. Entreprenøren skal endvidere udarbejde og implementere en plan, der beskriver, hvilke afværgetiltag der skal sættes ind med i tilfælde af, at der alligevel sker spild med brændstof eller kemikalier. Der skal også være udpeget et miljøtilsyn, som skal tilkaldes ved uheld. Ved et mindre spild på land skal den forurenede jord straks graves op i en miljøcontainer. Ved større spild kan dette suppleres med f.eks. afværgepumpning med henblik på at forhindre, at forureningen spreder sig til havmiljø eller grundvand. Oliespild i selve havnen håndteres i dag gennem en olieberedskabsplan for Hanstholm Havn (Ref. 184). Beredskabsplanen beskriver en række sikkerhedsprocedurer, der er rettet imod at minimere konsekvenserne ved et olieeller kemikaliespild, ligesom ansvarsfordelingen mellem politi, brandvæsen, miljøvagt mv. er beskrevet. Inden anlægsfasen igangsættes, skal beredskabplanen gennemgås og revideres, og godkendes af de relevante myndigheder. Der skal i hele anlægsfasen være umiddelbar adgang til egnet opsugningsmateriel og flydespærringer til inddæmning af en eventuel forurening i arbejdsområdet. Side 184

186 Konklusion Påvirkningen af jord, grundvand og havmiljø som følge af spildulykker i anlægsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet påvirkning Jord Lille Lokal Kortvarig Mindre Grundvand Lille Lokal Kortvarig Mindre Havvand Lille Lokal Kortvarig Mindre Vurderingen er foretaget under forudsætning af, at de lovpligtige afværgeforanstaltninger i forhold til at imødegå evt. kemikalie- og oliespild er implementeret. Påvirkningen af jord og grundvand som følge af indbygning af uddybningsmaterialer og råstoffer i anlægsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet påvirkning Jord Ingen - - Ingen Grundvand Ingen - - Ingen Spredning af spildt sediment i forbindelse med uddybning er vurderet i afsnit 8.3. Vandforbrugets påvirkning på grundvandsressourcen i anlægsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelsvirkning Varighed Overordnet på- Lille Regional Kortvarig Mindre Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. De ovenstående vurderinger er baseret på beregninger og vurderinger foretaget af fageksperter med erfaring fra lignende opgaver. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være tilstrækkelig Driftsfasen I driftsfasen forventes det, at en række virksomheder med miljøfarlige aktiviteter vil etablere sig på havneområdet. Disse virksomheder kan f.eks. foretage vedligehold af borerigge. Virksomhedernes aktiviteter vil blive reguleret i forbindelse med deres respektive miljøgodkendelser, hvori der bl.a. vil blive stillet vilkår i forhold til indretningen af arealerne med henblik på at undgå forurening af jord, grundvand og havmiljø. Side 185

187 I forbindelse med detailprojekteringen vil der i indretningen af havnen tages hensyn til de aktiviteter, der forventes at skulle forgå i de forskellige områder. Arealer til vedligehold og genindvinding af borerigge forventes blandt andet at omfatte en vaskeplads samt et område til oplag af olie, kemikalier og affald. Disse arealer skal indrettes med impermeabel belægning, der muliggør opsamling af alt vand i de perioder, hvor der er forurenende aktiviteter i området. Dette sker med henblik på at undgå belastning af kommunens renseanlæg og forhindre forurening af undergrund og havmiljø. Oliespild i selve havnen, som følge af f.eks. lækager fra skibe, håndteres i dag gennem Hanstholm Havns olieberedskabsplan (Ref. 184). I forbindelse havneudvidelsen skal beredskabsplanen revideres. Virksomheder, som foretager aktiviteter relateret til borerigge samt andre værftsligende aktiviteter, skal have egne beredskabplaner i tilknytning til den overordnede beredskabsplan for havnen. Virksomhederne skal råde over egnet opsugningsmateriel og flydespærringer til inddæmning af en eventuel forurening. I de kommende år skal Thisted Kommune revurdere Hanstholm Vandværks nuværende indvindingstilladelse. Kommunen oplyser, at det er meget sandsynligt, at indvidingstilladelsen vil blive reduceret som en del af vandhandleplanen. Egentlige drikkevandsboringer kan ikke placeres så tæt på kysten, at man kan risikere at trække saltvand til boringen og dermed forurene ferskvandsressourcen. Derimod kan der godt gives tilladelser til kystnære boringer på de indre havnearealer til indvinding af procesvand til industrien. Den kystrettede grundvandsstrøm i området er ret kraftig i de øvre jordlag, så kommunen vurderer, at der kan indvindes betydelige mængder vand med et forholdsvis lille saltindhold, men hvor kvaliteten i øvrigt ikke er kendt. En virksomhed som Fiskemelsfabrikken har i dag sin egen indvindingstilladdelse til procesvand. Med de begrænsede drikkevandsressourcer, der er i området, er det sandsynligt, at der ikke kan gives tilladelse til etablering af nye virksomheder, som skal anvende meget store mængder rent drikkevand til procesvand i deres produktion. Når Hanstholm Havn er fuldt udbygget, forventes der etableret en række nye virksomheder på havnen, ligesom eksisterende virksomheder inden for f.eks. fiskeindustrien kan forvente en øget produktion. I forbindelse med vedligehold af én borerig er det totale vandforbrug i størrelsesordenen 900 m 3 (Ref. 185). Det estimeres, at det øgede vandforbrug i driftsfasen, som følge af havneudvidelsen, vil være i størrelsesordenen m 3 /år svarende til to større vandforbrugende virksomheder, to årlige borerig-vedligehold samt en række virksomheder med et lille til moderat vandforbrug. Med udgangspunkt i Hanstholm vandværks nuværende indvindingstilladelse på m 3 /år og faktiske indvinding på ca m 3 (2011) vurderes det øgede forbrug i driftsfasen ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. Da Thisted Kommune ikke på nuværende tidspunkt har taget stilling til, hvor meget vandværkets nuværende indvindingstilladelse evt. bliver reduceret, kan det øgede vandforbrug ikke vurderes i forhold til dette. Side 186

188 I forbindelse med udvidelsen af Hanstholm Havn skal der kystfodres i Vigsø Bugt for at imødegå erosion på kyststrækningen. Da kystfodringen først påbegyndes ca. 7 km øst for Roshage, og sedimenttransporten er østgående, forventes kystfodringen ikke at sande de geologisk interessante kystprofiler ved Kællingedal til. I øvrigt henvises der til afsnit 8.4 Hydrografi og kystmorfologi. Konklusion Påvirkningen af jord og grundvand som følge af olie- og kemikalieuheld driftsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet påvirkning Jord Lille Lokal Kortvarig Mindre Grundvand Lille Lokal kortvarig Mindre Vurderingen er foretaget under forudsætning af, at de lovpligtige afværgeforanstaltninger i forhold til at imødegå evt. kemikalie- og oliespild er implementeret. Påvirkningen grundvandsressourcen i driftsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelsvirkning Varighed Overordnet på- Lille Regional Vedvarende Mindre Vurderingerne er baseret på beregninger og vurderinger foretaget af fageksperter med erfaring fra lignende opgaver. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være tilstrækkelig. 8.3 Vandkvalitet Indledning og metode Dette afsnit er udarbejdet på baggrund baggrundsrapport nr. 11 om vandmiljø/vandkvalitet (Ref. 51). Baggrundsrapporten indeholder af analyser af eksisterende vandkvalitet og modellering af den fremtidige vandkvalitet ved Hanstholm Havn og er udført af DHI i 2012 (Ref. 51). For en detaljeret beskrivelse af den anvendte metode se afsnit 7.3. Vurderingerne af spredning af spildt sediment bygger på beregninger og vurderinger udført af eksperter med erfaring fra lignende opgaver. Thisted Kommune har besluttet, at renseanlæggets udløb som en konsekvens af havneudvidelsen skal flyttes fra den nuværende placering ved den eksisterende østmole. Efter aftale dialog med Thisted Vand er vandkvalitetsberegningerne foretaget med en fremtidig placering af udløbet på den østlige side af Roshage Mole (se også afsnit 7.3.3). Der tages endeligt stilling til placering af udledningspunktet, når Thisted Vand separat fra havneudvidelsesprojektet søger om tilladelse til fremtidig udledning af spildevand. Side 187

189 Formålet med undersøgelserne har været at vurdere, hvorvidt de ændrede fortyndings- og spredningsforhold, som følge af havneudvidelsen og det nye udledningspunkt, kan have utilsigtede konsekvenser for vandmiljøet f.eks. i form af øget algevækst eller påvirkning af badevandskvaliteten. Thisted Kommune har oplyst, at den officielle badestrand Roshage Øst bliver nedlagt i forbindelse med kommunens evaluering af badestrandene. Se afsnit 7.3 for en beskrivelse af den anvendte metode og kapitel for en beskrivelse af relevante forhold og regler vedrørende vandmiljø og badevandskvalitet Anlægsfasen - sedimentspredning Sedimentspredning under anlægsarbejdet vil forekomme som følge af spild i forbindelse med uddybnings- og indfyldningsaktiviteter. Se kapitel 5.1 for en principtidsplan for arbejdets udførelse og afsnit med en oversigt over forventet materielanvendelse. Det vurderes, at uddybningsarbejderne enten vil blive udført med såkaldte backhoe dredgers (gravemaskiner) og tilhørende pramme, der transporterer det uddybede materiale til indfyldningsområderne, eller med en såkaldt cutter suction dredger (et skære/sugefartøj), hvor den oppumpede blanding af vand og sediment i flydeledning transporteres til indfyldningsområderne. Ved cutter suction dredging vil uddybningsmaterialet blive udledt fra flydeledningen i lukket område bag tværmole/spunsvæg. Ved backhoe dredging vil materialet blive indfyldt i et område med fri vandudveksling med havnebassinet. Der er også mulighed for at dele af arbejdet kan blive udført med slæbesuger (TSHD) Sedimentspildet i forbindelse med uddybning og indfyldning forløber meget forskelligt for de to typer af gravemateriel. Der er desuden stor forskel på, om der uddybes i sand eller kalk. Uddybningsmetoder og spildforhold er kort beskrevet i Tabel 30, Tabel 31 og Tabel 32. Side 188

190 Delaktivitet Mekanisk gravning med skovl ved havbunden Skovlen føres op gennem vandsøjlen Skovlen i fri luft Skovlen tømmes på pram Transport med pram til indfyldningsområde Tømning af pram Backhoe dredger - beskrivelse af spildforhold Sand En del materiale kommer i suspension ved havbunden Vandsøjlen tilføres yderligere suspenderet sediment Der tabes materiale og vand med suspenderet sediment. Spildmængde øges. Der vil være en synlig sedimentsky ved gravepositionen. Pramlasten består af materiale og vand, hvis koncentration af suspenderet sediment øges i takt med fyldning af prammen. Der vil ikke være bølger, og spild undervejs vil være ringe Ved tømning af pram vil vandet i lasten blive ledt ud i havnebassin, og der vil komme en sedimentsky omkring udledningspositionen. Materiale i sedimentskyen vil bundfældes. Kalk Ved afgravning i kalk vil der være relativt store klumper af intakt materiale i skovlen, men der vil forekomme suspension af fine materialer, der misfarver vandet. Vandsøjlen tilføres yderligere suspenderet sediment Der tabes materiale og vand med suspenderet sediment. Spildmængde øges. Misfarvning af vandet forekommer nu hele vejen op gennem vandsøjlen. Pramlasten består af materiale og vand, hvis koncentration af suspenderet sediment øges i takt med fyldning af prammen. Der vil ikke være bølger, og spild undervejs vil være ringe Ved tømning af pram vil vandet i lasten blive ledt ud i havnebassin, og der vil komme en sedimentsky omkring udledningspositionen, der medfører misfarvning. Materiale i sedimentskyen vil bundfældes, men noget langsommere end for sand. Tabel 30 Beskrivelse af spild fra uddybning og indfyldningmed backhoe dredger Side 189

191 Delaktivitet Ved det roterende skærehoved vil en del materiale blive bragt i suspension Transport ved pumpning i flydeledning Udledning i indfyldningsområde bag tværmole/ spunsvæg med sedimentationsbassin Udledning af overskuds-vand til havnebassin Cutter Suction Dredger - beskrivelse af spildforhold Sand De suspenderede materialer vil blive ført bort med strøm, men vil bundfældes relativt hurtigt. Intet spild Suspenderede sandkorn vil bundfældes relativt hurtigt Overskudsvandet vil kun have ringe koncentration af suspenderet sediment Kalk Kalken vil i langt højere grad end ved backhoe uddybning blive disintegreret med relativt højt indhold af meget fine materialer, der giver misfarvning af vandet. En spildfane vil brede sig med strømmen, langs bunden i første omgang Intet spild De meget fine materialer vil forblive i suspension i forholdsvis lang tid Overskudsvandet vil have et indhold af fint suspenderet sediment, der giver misfarvning af vandet omkring udløbspunkt Tabel 31 Beskrivelse af spild fra uddybning og indfyldning med Cutter Suction dredger Side 190

192 Delaktivitet Ved sugehovedets bevægelse langs bunden vil en del materiale blive bragt i suspension Transport fra sugehoved til pramlast i sugeledning Overløb af overskudsvand fra lasten Slæbesuger (TSHD) beskrivelse af spildforhold Sand Der vil være en fane af suspenderede sandmaterialer omkring sugehovedet, men disse forventes bundfældet relativt hurtigt. Intet spild Overløbets overskudsvand indeholder suspenderet sediment, som vil være de relativt finkornede fraktioner af bundsedimentet. Der opstår en spildfane i havnebassiner.materialer vil føres med strømmen (forventet ringe), og bundfældning vil ske i arbejdsområdet. Tømning af last Se ovenstående Tabel 30 (tømning med åbning af last, splitsuger) og Tabel 31 (tømning ved indpumpning bag tværmole/spunsvæg) Kalk N/A (slæbesuger forventes kun anvendt til uddybning af sand) Tabel 32 Beskrivelse af spild fra uddybning og indfyldning med slæbesuger (TSHD) N/A N/A N/A Ud fra erfaringer fra andre projekter vurderes det, at det samlet er maksimalt 5% af uddybnings- og indfyldningsmaterialet, der spildes i forbindelse med arbejdets udførelse (Ref. 199). Dette gælder både for backhoe og cutter suction dredging samt slæbesuger (TSHD). Arbejdet vil overvejende blive udført under rolige bølgeforhold i læ bag molerne. Den typiske kornstørrelse for sand i området er 170 µm (Ref. 54). Efter disintegration ifm. uddybningen vil en kalkpartikels diameter f.eks. være 2 µm. Der er foretaget en simplificeret beregning iht. Ref. 200 af bundfældningstiden for de to partikler. Det forudsættes, at der er stille vand og 10 m dybt. For sandpartikler er beregningen foretaget med en faldhastighed 0,17 m/s, og bundfældningstiden vil således for en typisk sandpartikel være ca. 10 min. For kalkpartikler er beregningen foretaget med en faldhastighed på 3*10-6 m/s, og bundfældningstiden vil således være ca. 39 døgn. Side 191

193 I forbindelse med kabellægning vil der, ved afgravningen af den ca. 300 m lange kabelrende i den nye havns forhavn, jf. afsnit 5.2.5, ske et vist sedimentspild. Den samlede afgravningsmængde er ca. 300 m 3 kalk, og spildet vurderes at udgøre maksimalt 5% svarende til 15 m 3. En del af dette vil formentlig lægge sig på kabelrendens bund, mens resten vil blive suspenderet og langsomt blive spredt og bundfældet. Strømhastigheder forårsaget af tidevand er vurderet for et snit, der ligger 400 m inden for havneindsejlingen (ved rundingen af tværmolen). For et maksimalt tidevand på 40 cm vil den gennemsnitlige strømhastighed ind og ud af havnebassinet være ca. 1 cm/s, og tidevandsekskursionen af vandpartikler vil være cirka 150 m. Længere inde i havnebassinet, hvor de fleste gravearbejdet foregår vil hastigheder og bevægelser være endnu mindre. Kun nær havnemundingen vil vand føres med ebbestrømmen ud af havnebassinet. Udover tidevand bidrager vindpåvirkning af vandoverfladen også til spredning af de suspenderede sedimentfaner i havnebassinet under udførelse af gravearbejderne, hvor strømhastigheden i overfladen typisk andrager ca. 3% af vindhastigheden. Vinden kan altså medføre væsentligt større strømhastigheder i havnebassinet end tidevandet, men disse vindgenerede strømhastigheder forekommer kun i et ganske tyndt lag nær vandoverfladen. Samlet set vurderes der således at være en meget lille udveksling mellem vandmasserne i havnebassinet og det åbne farvand, også under udførelse af gravearbejderne. Mindre end 5% af den samlede uddybningsmængde stammer fra området nær den nye havneindsejling. Uddybningen nær indsejlingen omfatter fortrinsvist sandmaterialer. Sand, der spildes i forbindelse med uddybningsarbejdet, vil bundfælde sig relativt hurtigt på grund af sedimentkornenes faldhastighed og det generelt ret stillestående vand i havnebassinet. Spredning af sand i forbindelse med uddybning vurderes ikke at medføre væsentligt forhøjede koncentrationer af sediment i vandsøjlen uden for havnens ydermoler. Det sand, som transporteres ud af havnen, kan give anledning til en mindre betydende midlertidig æstetisk påvirkning (uklart vand) i havnens nærområde. Der henvises til afsnit 8.5 for en vurdering af sedimentspredningens påvirkning på marin flora og fauna. Gravearbejder i kalk vil medføre, at der sker en disintegration af denne. Spildt materiale fra uddybning i kalkaflejringer forventes således at være relativt finkornet og dermed have en lang bundfældningstid. De suspenderede kalkmaterialer vil forårsage, at vandmassen midlertidigt farves hvid/ grålig. Der henvises til afsnit 8.5 for en vurdering af sedimentspredningens påvirkning på marin flora og fauna. Side 192

194 Det vurderes, at vandet i havnen bag de nye ydermoler under udførelse af uddybningsarbejderne periodevist kan misfarves af de suspenderede kalkmaterialer. Denne æstetiske påvirkning vurderes kun at forekomme lokalt i havnebassinet, da de suspenderede kalkmaterialer ikke vil blive ført ud af havnebassinet til åbent farvand som følge af den lille vandudveksling (se ovenfor). Samlet set vurderes spredning af spildt kalk i forbindelse med uddybning og indfyldning således ikke føre til en væsentlig æstetisk påvirkning (uklart vand) af vandmiljøet uden for havnens ydermoler. De jomfruelige uddybningsmaterialer vurderes at være uforurenede. Da kun en forsvindende lille del af det sand og den kalk, som uddybes, spredes uden for ydermolerne, vurderes anlægsaktiviteterne ikke at medføre en spredning af forurenende stoffer til vandmiljøet. Anlægsarbejdet vurderes ikke i sig selv at påvirke vandkvalitet, hvad angår næringsstofbelastning og niveauet af indikatorbakterierne E.coli og enterokokker mv. Konklusion Påvirkningen på vandkvaliteten ved spredning af spildt sediment i anlægsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelsvirkning Varighed Overordnet på- Lille Lokal På kort sigt Mindre Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på beregninger og vurderinger foretaget af fageksperter med erfaring fra lignende opgaver. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være tilstrækkelig Driftsfasen - sedimentspredning Opresningsaktiviteter i driftsfasen er beskrevet i kapitel 5. Som nævnt forventes der kun at blive foretaget oprensning af sandmaterialer, og opresning påregnes foretaget ved anvendelse af slæbesuger. Oprensningen vil dels foregå i åbent farvand med bølger og strøm, når sedimentreservoir og sejlrenden oprenses, og dels i havneindsejling. Spildet under uddybningen vil primært bestå af overskudsvand i overløbet, der indeholder suspenderet sediment. Der vil dannes en spildfane, som spredes med strømmen. Bundfældning vil ske langsomt. Spildet foventes at være maksimalt 5%. Side 193

195 Konklusion Påvirkningen på vandkvaliteten ved spredning af spildt sediment i driftsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelsvirkning Varighed Overordnet på- Lille Lokal Vedvarende Mindre Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på beregninger og vurderinger foretaget af fageksperter med erfaring fra lignende opgaver. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være tilstrækkelig Driftsfasen - vandmiljø Kvælstof Når kvælstof udledes til havmiljøet,vil det fortyndes i umiddelbar nærhed af udledningspunktet og optages i planktonalger og bundplanter. Med den nye placering af udledningspunktet viser beregningerne, at koncentrationen af total kvælstof i sommerperioden maksimalt vil stige med 2,5% i forhold til de eksisterende forhold ved badestranden øst for Roshage Mole. Det vurderes, at den procentvise stigning i koncentrationerne af uorganisk kvælstof også vil være relativt lille i vinterhalvåret. Den absolutte ændring vil dog være større end i sommerhalvåret, hvilket skyldes, at det totale kvælstofindhold som udgangspunkt er højere om vinteren end om sommeren, hvilket igen skyldes, at den biologiske optagelse af kvælstof er meget lille uden for vækstsæsonen. Eller med andre ord: Den relative forskel er mindre om vinteren, fordi den udledte koncentration er den samme, men koncentrationen af næringssaltene i sommerperioden er mindre end om vinteren, hvorfor den relative forskel bliver mindre. Fosfor Koncentrationerne af total fosfor ændres op til 2,5% i området øst for Roshage Mole/Østmolen i forhold til den eksisterende situation, mens den relative forøgelse i koncentrationerne af uorganisk fosfor er op til 25%, se Figur 55. Da algevæksten i forvejen er begrænset af kvælstofindholdet i hovedparten af vækstperioden, vurderes ændringerne i fosforkoncentrationerne ikke at give anledning til forøget algevækst og dermed negative ændringer i vandmiljøet, hverken i vækstsæson eller i vinterperioden. Side 194

196 Figur 55 Forskellen mellem koncentrationerne af uorganisk fosfor (PO 4 ) mellem eksisterende situation og fremtidige forhold i procent. Ilt og klorofyl Modelberegningerne viser, at ændringerne i koncentrationen af ilt (og total organisk kulstof) ikke vil være målbare i forhold til den nuværende situation. Modelberegningerne viser, at der for klorofyl-a forventes en generel koncentrationsforøgelse på under 5%, dog lokalt op til 10%. Samlet vurdering af påvirkningen på vandmiljøet driftsfasen På baggrund af beregningerne (se ovenfor og Ref. 51) forventes der kun små ændringer i vandmiljøet øst for Roshage Mole. Ændringerne skyldes ikke øget udledning, men at udledningspunktet fra renseanlægget flyttes. Ændringerne vurderes at være lokale og på et niveau, der ikke medfører en væsentlig forøgelse af algevækst og dermed større iltforbrug i bundsedimentet. De gennemførte undersøgelser viser, at havneudvidelsen ikke vil medføre ændringer i vandmiljøtilstanden syd for havnen, ligesom havneudvidelsen ikke vurderes at påvirke de nærmest beliggende Natura 2000-områder på land og til vands ( Det Gule Rev ), se også Ref. 51. Se kapitel 6 for en oversigt over Natura 2000-områder. Det vurderes, at havneudvidelsen ikke vil medføre ændringer i forhold til de allerede vedtagne vandplaner, idet havneudvidelsen ikke resulterer i øget udledningen af kvælstof og fosfor. Virksomheder, som lejer sig ind på det nye havneareal, skal separat søge myndighederne om miljøgodkendelse af de ønskede aktiviteter. Miljøtilstanden defineret ved klorofyl a-koncentrationen - i vandområdet Skagerrak klassificeres i vandplanen som moderat, se også afsnit Havneudvidelsen medfører ikke en ændring i klorofyl a-koncentrationerne, der kan bevirke en ændring i vandområdets miljøtilstand. Der forventes således ingen ændring i vandområdets økologiske tilstand. Side 195

197 Konklusion Påvirkningen på vandkvaliteten i driftsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet påvirkning Lille Lokal Vedvarende Mindre Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på en modellering af vandkvaliteten i en tre måneders sommerperiode. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være god Driftsfasen - badevandskvalitet Som nævnt i afsnit 7.3 er der efter dialog med Thisted Vand regnet med et fremtidigt udløb på ydersiden af den nuværende Roshage Mole. Selvom den officielle badestrand ved Roshage Øst er nedlagt (se afsnit 7.3 for detaljeret beskrivelse), er havneudvidelsens påvirkning på badevandskvaliteten vurderet som følge af flytningen af udløbet fra renseanlægget. Beregningerne viser, at den gennemsnitlige koncentration af E.coli ikke vil medføre overskridelser af badevandskriteriet for udmærket badevandskvalitet ved den tidligere strand Roshage Øst eller de øvrige officielle strande. i Thisted Kommune (se afsnit 7.10 for detaljeret oplysning om badestrandes lokalisering). Modelberegningen viser, at fire gange i løbet af de tre sommermåneder vil de maksimale E.coli-koncentrationer langs kysten overstige badevandskriteriet (500 E.coli/100 ml), se Figur 56, men da kun kortvarigt, og ikke indenfor den udstrækningen af den tidligere officielle badestrand Roshage Østs udstrækning. Beregningsresultaterne viser, at badevandskriteriet for enterokokker ikke vil overskrides ved den tidligere officielle badestrand Roshage Øst. Badevandskriteriet vil ikke overskrides ved øvrige badestrande i Thisted Kommune som følge af havneudvidelsen. Den benyttede model fordeler udledningen fra renseanlægget over hele vandsøjlen i udledningspunktet, men det er mere sandsynligt, at det udledte (fersk)vand fra renseanlægget transporteres overfladenært i en højere koncentration og hastighed end modellen viser. I situationer med pålandsvind vurderes der således at være risiko for en øget koncentration af indikatorbakterierne umiddelbart øst for udledningspunktet. Da den tidligere officielle badestrand Roshage Øst er nedlagt i forbindelse med Thisted Kommunes evaluering af kommunens badestrande, vurderes havneudvidelsens påvirkning af badevandskvaliteten ikke at være væsentlig. Side 196

198 Figur 56 Maksimale koncentrationer (øverst) og gennemsnitlige koncentrationer (nederst) af E.coli. Grænseværdierne for E.coli henholdsvis enterokokker i henhold til Badevandsdirektivet er 500 E.coli/100 ml henholdsvis 200 enterokokker/100 ml for at kunne opnå God badevandskvalitet. Modelberegningerne inkluderer ikke en analyse af havneudvidelsens evt. påvirkning af skumalger og tang-forhold, men på baggrund af fageksperters viden om strømforhold og hydraulik i området (fra modelberegningerne) samt erfaring fra lignende opgaver vurderes det, at havneudvidelsen ikke i sig selv vil kunne medføre en intensiveret opblomstring af skumalger eller en forøget aflejring af tang i området i forhold til den nuværende situation. Tang, der i dag eventuelt opskylles på strækningen mellem den eksisterende havn og Roshage Mole, kan blive flyttet til den østlige side af Roshage Mole. Herved kan mængden af opskyllet tang på den tidligere strand ved Roshage Øst evt. øges. Side 197

199 Da Thisted Kommune har nedlagt badestranden ved Roshage Øst, vurderes der ikke at være behov for iværksættelse af evt. afværgetiltag som følge af en evt. forøgelse af opskyl af tang. Havneudvidelsen vurderes ikke at medføre en påvirkning af skumalger og tangforhold på de øvrige officielle badestrande i Thisted Kommune. Konklusion Påvirkningen på badevandskvaliteten på den tidligere officielle badestrand Roshage Øst samt øvrige officielle badestrande i Thisted Kommune i driftsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet påvirkning Lille Lokal Vedvarende Mindre Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på en modellering af vandkvaliteten i en tre måneders sommerperiode samt fageksperters erfaring fra lignende opgaver. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være god. 8.4 Hydrografi og kystmorfologi Indledning og metode Dette afsnit er udarbejdet på baggrund af følgende baggrundsrapporter udarbejdet af DHI: Baggrundsrapport nr. 2: Port of Hanstholm Wave Disturbance Modelling Construction Stages. (Ref. 193) Baggrundsrapport nr. 3: Hanstholm Harbour Extension. Hydraulic Investigations. Phase 2 Sediment Modelling (Ref. 55). Baggrundsrapport nr. 4: Port of Hanstholm, Denmark. 2D Model Testing of New Breakwater (Ref. 194) Baggrundsrapport nr. 5: Hanstholm Harbour Extension. Assessment of the effect of a curved breakwater. Simulations with an equilibrium bathymetry (Ref. 195). Baggrundsrapport nr. 6: Hanstholm Harbour Extension. Contribution to EIA. Impact on Adjacent Shorelines (Ref. 47). Baggrundsrapport nr. 7: Hanstholm Harbour Extension. Phase 1: Hydraulic Investigations (Ref. 54). Baggrundsrapport nr.8: Port of Hanstholm. Wave Hindcast Modelling (Ref. 103). Baggrundsrapport nr.9: Hanstholm Havn. Måling af strøm- og bølgeforhold (Ref. 53). Side 198

200 Etablering af udvidelsen af Hanstholm Havn med anlæg af Nordvestmolen, Østmolen og den ny havneindsejling på forøget vanddybde vil have permanente påvirkninger af den lokale hydrografi og især af lokalområdets kystmorfologi. Første etape af anlægsarbejdet omfatter etablering af havnens nye ydermoler. Etableringen af disse ydre konstruktioner strækker sig over en periode på ca. 3 år. Anlægsarbejdet fortsætter herefter i yderligere ca. 5-6 år. Nedenfor omhandler afsnittet om påvirkninger på hydrografi og kystmorfologi i anlægsfasen primært denne 5-årige periode, idet det på baggrund af de gennemførte modelberegninger ikke har været muligt at vurdere de midlertidige påvirkninger ved og lige øst for Hanstholm under etablering af de ydre konstruktioner. Sedimenttransporten forbi havnemundingen og videre mod øst og mod Vigsø Bugt vil dog blive påvirket allerede fra det første anlægsår. Dette har konsekvenser for størrelsen af erosionen i Vigsø Bugt, se også afsnit Der henvises til kapitel 5 for en detaljeret beskrivelse af forventet anlægsmetode og - periode mv Anlægsfasen - hydrografi Så snart etableringen af Nordvestmolen er påbegyndt, vil de ændringer i de hydrografiske forhold, som vil forekomme i driftsfasen og er beskrevet i afsnit 8.4.4, begynde at indtræffe. Ændringerne i strøm- og bølgeforhold sker gradvist i takt med, at anlægsarbejderne skrider frem. Nedenstående Figur 57 viser et eksempel på beregnet strømbillede under en kraftig storm for den eksisterende havn. Det kraftige strømfelt øst for havnen bemærkes i særlig grad. Under eksisterende forhold kommer dette felt med høje strømhastigheder ind over relativt grundt vand, dvs. 6-7 m vanddybde. Allerede når de første ca. 500 m af Nordvestmolen (regnet fra nuværende havns østlige indsejling) er anlagt, vil der i vid udstrækning være blokeret for dette kraftige strømfelt, og transporten forbi havnen vil så skulle foregå på dybere vand og med lavere strømhastigheder. Der vil gå noget længere tid før de hydrografiske forhold øst for Roshage Mole begynder at ændre sig, men de strømme, som skal transportere sand forbi havnen og Roshage Mole og videre mod Lild Strand, og de hertil tilknyttede transportevner vil altså allerede tidligt i anlægsfasen blive reduceret. Side 199

201 Figur 57 Eksempel på beregnet strømfelt, eksisterende havn, under en kraftig storm. Konklusion Ændringer i hydrografien vil have afledte effekter på kystmorfologien. Vurderinger af disse forhold skal derfor ses i sammenhæng. Påvirkningen på hydrografien i anlægsfasen vurderes som følger: Lokalitet Hanstholm - Klitmøller Roshage Mole Lild Strand Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet påvirkning Lille Lokal Vedvarende Ubetydelig Stor Regional Vedvarende Væsentlig Det vurderes, at der ikke er kumulative effekter. Vurderingerne er baseret på omfattende modelleringsstudier af den regionale hydrografi og kystmorfologi. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være god Anlægsfasen - kystmorfologi Ved Hanstholm Havn Det forudsættes, at anlægsarbejderne påbegyndes med etablering af den første del af Nordvestmolen startende umiddelbart øst for nuværende havneindsejling og derfra ca. 800 m mod nordøst som beskrevet i kapitel 5. Disse anlægsarbejder påregnes kun at foregå i sommerhalvåret, perioden ca. 1. april - 1. oktober, der samtidigt er en periode, hvor der forventes en begrænset sedimenttransport. Der forventes derfor ikke at ville forekomme væsentlige morfologiske omlejringer i den første arbejdssæson (2013). Når anlægsarbejderne sættes i bero ved efterårets start, vil hele den første del af Nordvestmolen være færdig, således at sedimenttransport i vinterhalvåret vil foregå langs den nye konstruktion. Side 200

202 Der vil opbygges en sandpude foran Nordvestmolen, hvor bathymetrien således danner et naturligt reservoir. Opbygningen af denne sandpude vil starte fra den eksisterende havneindsejling, og sandpuden vil langsomt brede sig mod nordøst langs den nye Nordvestmole. Den andel af sandpuden, der ligger foran Nordvestmolen etableret i første arbejdssæson vurderes at udgøre ca. 33% af sandpudens totale volumen. Det vurderes, at mere end 70% af ligevægtssandpuden langs den del af Nordvestmolen, der etableres i 2013, aflejres i vinterhalvåret forudsat, at sedimenttransporten i svarer til gennemsnitlige forhold. Foran den resterende del af Nordvestmolen, der etableres i 2014, vil sandpudens volumen udgøre en noget større andel og derfor kræve en længere periode for opnåelse af ligevægtstilstand. Den eksisterende havneindsejling vil blive lukket i Vedligehold er derfor påkrævet indtil da, hvorfor sandpuden foran indsejlingen først forventes at blive dannet i vinterhalvåret Med tiden vil den nævnte sandpude blive opbygget som beskrevet, der er dog en risiko for væsentlig erosion foran Nordvestmolen i anlægsfasen, såfremt der kort tid efter etablering af Nordvestmolen inden sandpuden har opnået en væsentlig størrelse forekommer en ekstremhændelse mht. bølge- og strømforhold. Strækningen Hanstholm Vigsø Bugt Lild Strand I anlægsfasens første par år vil etableringen af Nordvestmolen medføre, at sedimenttransporten forbi Hanstholm Havn vil blive markant reduceret, mens opfyldningen af det naturlige sandreservoir ved dannelse af en sandpude pågår ved aflejring af hovedparten af den sedimentmængde, der tilføres fra syd. Dette forventes at medføre en betydeligt øget erosion langs strækningen i Vigsø Bugt, hvilket kan afværges ved by-pass-fodring med sand der hentes i råstofområder til søs. Dette er beskrevet i afsnittet med afværgeforanstaltninger nedenfor samt i afsnit 5 Konklusion Ændringer i hydrografien vil have afledte effekter på kystmorfologien. Vurderinger af disse forhold skal derfor ses i sammenhæng. Påvirkningen på kystmorfologien i anlægsfasen vurderes som følger: Lokalitet Ved Hanstholm Havn Hanstholm Vigsø Bugt Lild Strand Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet påvirkning Stor Lokal Vedvarende Ubetydelig Stor Regional Vedvarende Væsentlig Det vurderes, at der ikke kumulative effekter. Vurderingerne er baseret på omfattende modelleringsstudier af den regionale hydrografi og kystmorfologi. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være god. Side 201

203 8.4.4 Driftsfasen - hydrografi Vest og syd for havnen (til Klitmøller) Havneudvidelsen vil ikke påvirke vandstandsforholdene og de generelle strømforhold ved Hanstholm herunder forholdene i den Jyske Kyststrøm og tidevandets udbredelse langs kysten. Helt lokalt - inden for afstande på <1.000 m vest og syd for havnen - vil havneudvidelsen medføre en vis dæmpning (10-25%) af bølgehøjder og strømhastigheder i situationer med bølger fra nord og nordøst og strøm mod sydøst pga. lævirkningen af havneudvidelsen. Herudover vil der i de hyppigst forekommende situationer (bølger fra vestsydvest, vest og nordvest) ikke opstå ændringer i bølge- og strømforholdene vest og syd for havnen. Samlet set vurderes ændringerne i de hydrografiske forhold vest og syd for havnen som uvæsentlige. Dette gælder for hele kyststrækningen mod syd til Klitmøller. Øst for Roshage Mole (til Lild Strand) Havneudvidelsen vil ved Roshage Mole strække sig mere end m ud fra den eksisterende kystlinje, og den vil dermed medføre, at et stort område øst for Roshage/Østmolen kommer til at ligge i strøm- og bølgelæ ved de fremherskende vindretninger. I stormsituationer vil reduktion af bølgehøjder dog kun forekomme i et ret snævert bælte op til ca. 300 m øst for Roshage/Østmolen. Kun på en strækning op til ca. 100 m øst for Roshage/ Østmolen vil reduktionerne af bølgehøjder være væsentlige. Et eksempel på disse ændringer i bølgeforhold er illustreret i Figur 58. Side 202

204 Figur 58 Eksempel på beregnede bølgefelter under en storm, februar Øverst eksisterende forhold. Nederst fremtidige forhold (forudsat samme vanddybder som i eksisterende situation). Figurer fra Ref. 2. Mens havneudvidelsen således ikke har nogen stor påvirkning af bølgehøjder øst for Roshage/Østmolen, vil den derimod få en markant indflydelse på strøm- og transportforholdene øst for havnen i situationer med kraftige vinde og bølger fra de fremherskende vestlige retninger. Dette er illustreret i Figur 59. Op til ca. 1,5 km øst for Østmolen vil der dels forekomme en generel reduktion af strømhastigheder i forhold til eksisterende situation, og dels opstå dannelse af strømhvirvler, der strækker sig op til omkring 1 km øst for Østmolen. Samlet medfører disse påvirkninger af strømforholdene en markant ændring af transportforholdene øst for havnen. På baggrund af modelberegninger vurderes det, at først ca. 3 km øst for Roshage vil strøm- og transportkapacitetforholdene langs kysten være upåvirkede af havneudvidelsen. Side 203

205 Figur 59 Beregnede strømfelter under den ekstreme storm, januar Øverst eksisterende forhold. Nederst fremtidige forhold (forudsat samme vanddybder som i eksisterende situation). Figurer fra Ref. 54. Langs Nordvestmolen og ved den nye havnemunding vil strømhastighederne blive væsentligt reducerede - i stormsituationer typisk 15-20% lavere end nu. Denne reduktion er et resultat af de større vanddybder i kombination med, at strømkoncentrationen af den langsgående strøm forbi havnen også reduceres i forhold til eksisterende situation. Side 204

206 Konklusion Ændringer i hydrografien vil have afledte effekter på kystmorfologien. Vurderinger af disse forhold skal derfor ses i sammenhæng. Påvirkningen på hydrografien i driftsfasen vurderes som følger: Lokalitet Hanstholm - Klitmøller Roshage Mole Lild Strand Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet påvirkning Lille Lokal Vedvarende Ubetydelig Stor Regional Vedvarende Væsentlig Det vurderes, at der ikke er kumulative effekter. Vurderingerne er baseret på omfattende modelleringsstudier af den regionale hydrografi og kystmorfologi. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være god Driftsfasen - kystmorfologi Ved Hanstholm Havn Den nye havnemunding vil ligge ca m nordøst for den eksisterende havnemunding og på større vanddybde, dvs. ca. 13 m dybde. Det er beregnet, at sedimenttransportkapaciteten forbi den nye havnemunding vil blive reduceret til ca. 20% af kapaciteten forbi eksisterende havnemunding (ca m 3 /år) som følge af de overfor nævnte ændringer af strømforholdene forbi havnen. Langs Nordvestmolen vil sedimentransportkapaciteten tilsvarende blive reduceret til ca. 20% af kapaciteten forbi den eksisterende havnemunding. Denne markante reduktion af sedimenttransportkapaciteten vil medføre, at der til området foran og langs den nye havn vil blive tilført mere sediment, end der naturligt kan transporteres videre. Resultatet er, at størstedelen af det tilførte sediment vil blive aflejret foran den nye havn, og vanddybderne foran havnen vil gradvis aftage i takt med, at aflejringerne breder sig mod nordøst langs Nordvestmolen. For en transport svarende til den gennemsnitlige årlige sedimenttransport er det beregnet, at der med tiden - uden uddybning og vedligehold af det naturlige sedimentreservoir langs med den østlige del af Nordvestmolens yderside - vil udvikle sig en ny ligevægtsbathymetri med vanddybder på ca. 5-9 m langs Nordvestmolen. Den samlede sedimentmængde i den herved opståede sandpude langs havnen vil have et volumen på ca. 1,6 mio. m 3 (centralt estimat). Den årlige nettotilførsel fra syd til området ved Hanstholm Havn er ca m 3 /år i gennemsnit (se ovenfor), hvoraf det vurderes, at ca m 3 /år fortsat vil passere den nye havn. Det vurderes på denne baggrund, at det ville tage ca. 4 år at få opbygget sandbanken langs Nordvestmolen med dens fulde volumen. Som nævnt i afsnit kan der forventes betydelige variationer i transporten fra år til år, og desuden kan kortvarige ekstremsituationer med en varighed på typisk 1 døgn forårsage væsentlige omlejringer af sandpuden langs Nordvestmolen. Den Side 205

207 beskrevne ligevægtsbathymetri skal derfor opfattes som en dynamisk langtidsligevægt, omkring hvilken der kan forekomme en del variationer over tid. Imidlertid vil det beregnede forløb af den fuldt udviklede ligevægtsbathymetri (blå kurve i Figur 60) bevirke, at der ved havneindsejlingen ikke vil være den ønskede vanddybde på ca. 12,5 m, men i stedet kun ca. 8-9 m vanddybde. Det er derfor indbygget i projektet, at den naturlige reservoirbathymtri udnyttes således, at et sedimentreservoir vedligeholdes langs den østlige del af Nordvestmolen (Figur 61), se også kapitel 5, hvor sedimentreservoiret er nærmere beskrevet. Formålet med dette reservoir er at sikre vedligeholdelse af vanddybden på 12,5 m i den nye sejlrende med et minimum af vedligeholdelse i selve sejlrenden og i havnemundingen. Sedimentreservoirets størrelse forventes at blive omkring 1 mio. m 3,som er forskellen mellem den fuldt udviklede ligevægtsbathymetri og reservoirbathymetrien (grøn kurve i Figur 60). På Figur 60 er forløbet af de eksisterende vanddybder også vist (rød kurve), og som det ses er der sammenfald mellem reservoirbathymetrien og de eksisterende vanddybder langs de østligste m af Nordvestmolen. Reservoiret strækker sig ca. 700 m langs Nordvestmolen og ca. 300 m søværts fra denne, se Figur 61 for en markering af udstrækningen af reservoiret. Figur 60 Forløb af vanddybder langs Nordvestmolen. Eksisterende forhold markeret med rød kurve, ligevægtsbathymetri med blå kurve og reservoir med grøn kurve. Figur fra Ref. 55. Side 206

208 Figur 61 Sedimentreservoir på ydersiden af Nordvestmolen. Hvert andet eller tredje år, afhængig af de aflejrede mængder i reservoiret, skal der i forårsmånederne foretages oprensning af de tilsandingsmængder langs Nordvestmolen, som er aflejret i forudgående vinterhalvår som følge den sydfra kommende sedimenttransport. Det beregnede forløb af vanddybderne langs Nordvestmolen - med ligevægtsbathymetri og uden reservoir samt med reservoiret på 1 mio. m 3 - er vist på Figur 60, hvor forløbet af eksisterende vanddybder også er vist. Denne oprensning hvert andet eller tredje år vil først kunne iværksættes 2-3 år efter, at Nordvestmolens anlæggelse er påbegyndt, idet sandpuden langs Nordvestmolen først skal opbygges (som beskrevet tidligere i dette afsnit). Udover den beskrevne vedligeholdelsesoprensning i reservoirområdet vil der også være behov for en løbende oprensning af sejlrende og havneindsejling. Denne påtænkes - som i dag - at foregå minimum en gang om året. Side 207

209 Den samlede nordgående nettotransport til Hanstholm Havn vurderet til m 3 /år i gennemsnit (svarende til den eksisterende nettotransport) forventes at fordele sig omtrent som angivet i Tabel 33. Mængde (m 3 /år) Aflejring/transport Oprensning Kommentar Aflejres i reservoir langs Nordvestmolen Aflejring i sejlrende, havneindsejling og i havnebassiner Forventes transporteret forbi havnen naturligt med strøm og bølger mod NØ/Ø Påregnes oprenset én gang hver 2-3 år for at vedligeholde reservoiret Oprensning mindst en gang om året Ingen Oprensningsmængde vil typisk være m 3. Forudsat etablering af reservoiret vil den årlige mængde blive reduceret i forhold til eksisterende forhold (nu ca m 3 /år). Vil med strøm og bølger føres mod øst forbi Roshage og mod Vigsø Bugt Tabel 33. Estimerede årlig sedimenttransport og-aflejring (gennemsnitsmængder). De faktiske mængder kan variere betydeligt fra år til år. Strækningen Hanstholm Vigsø Bugt Lild Strand Havneudvidelsen kan potentielt medføre markante påvirkninger af den lokale kystmorfologi øst for Hanstholm. Dette skyldes dels lævirkningen af den stærkt fremrykkede havneindsejling, der i forhold til det nuværende molehoved på Roshage Mole vil ligge 700 m længere søværts, og dels den reducerede transportkapacitet som kan medføre øget erosion. Disse potentielle markante påvirkninger modvirkes i nogen grad af, at kystlinjen på strækningen øst for Roshage allerede i dag udgøres af den hårde kalk, som er ikkeeroderbar. Havbunden øst for Roshage består ligeledes delvist af blotlagt kalk eventuelt med sandaflejringer i små lagtykkelser. Under eksisterende forhold foregår sedimenttransporten forbi Roshage på vanddybder mellem 5 og 10 m. Umiddelbart øst for den nye havneindsejling vil transporten foregå i et område med nuværende vanddybder mellem 10 og 13 m. Med de større vanddybder reduceres bølgernes eroderende effekt, som i kombination med en reduktion af strømhastigheder medfører en væsentligt reduceret sedimenttransport øst for havneindsejlingen i forhold til kapaciteten under nuværende forhold. Modelberegninger viser, at sedimenttransportkapaciteten i området øst for havnen pga. de ændrede hydrografiske forhold vil blive reduceret til omkring m 3 /år (fra de nuværende mere end m 3 /år). Denne reducerede transportkapacitet vil forekomme i et område, der strækker sig ca. 3½ km øst for Roshage, hvor transporten atter forløber langs kystlinjen som langsgående kysttransport. Side 208

210 Såfremt al nuværende sedimenttransport med bølger og strøm skulle føres naturligt forbi den nye udvidede Hanstholm Havn, ville der også skulle opbygges en ny ligevægtsbathymetri øst for havnen som langs Nordvestmolen for at opnå balance mellem tilførte sedimentmængder og transportkapacitet. Der er ikke foretaget beregning af størrelsen af det hertil hørende sandvolumen, men det ville sandsynligvis være 3-8 millioner m 3 ekstra udover de 1,6 mio. m 3 langs Nordvestmolen. Der kunne herved gå 10 til 25 år indtil den nuværende sandtransport i fuldt omfang atter ville blive tilført kyststrækningen længere øst for Hanstholm, dvs. Vigsø Bugt og videre mod Lild Strand. Der foregår under eksisterende forhold en omfattende erosion af kyststrækningen i bunden af Vigsø Bugt, ca. 6 m/år. Den reduktion af sandtransporten mod Vigsø Bugt, som vil være forbundet med at skabe en fuld ligevægtsbathymetri ved og omkring havneudvidelsen, vil medføre kraftigt øget erosion igennem mange år. Den maksimale erosionsrate vil kunne øges til m/år, såfremt sandtilførslen i en årrække reduceres til nul. For at imødegå dette planlægges etableret og vedligeholdt et sedimentreservoir langs den østlige del af Nordvestmolen jfr. ovenstående. Den årlige oprensningsmængde, som anslås til m 3 i gennemsnit, foreslås bypass-fodret f.eks. 6-7 km øst for Hanstholm på vanddybder mellem 4 og 6 m. Herved sikres, at kysten ved Vigsø Bugt relativt hurtigt efter havneudvidelsen vil blive tilført de samme sedimentmængder som i dag, og dermed undgås en foreøgelse af den erosionsrate, som er under de eksisterende forhold. Se afsnit for en nærmere beskrivelse af sedimentreservoiret. I de første 2-3 år efter påbegyndelsen af Nordvestmolens etablering vil det ikke være muligt at foretage denne by-pass fodring, fordi sandpuden langs molen først skal opbygges til et passende volumen. Det foreslås derfor, at bypass-fodringen i disse første år gennemføres ved at hente sandet i marine råstofindvindingsområder, se også afsnit Kystdirektoratet søges særskilt om tilladelse til at bypass-fodringen fremsendes. Med etablering af ovennævnte sedimentreservoir, tilhørende løbende oprensning samt by-pass af materialet nær Vigsø Bugt vil den ovenstående beskrevne ligevægtsbathymetri øst for havnen (anslået volumen på 3-8 millioner m 3 se ovenfor), aldrig blive dannet. I stedet forventes det, at vanddybderne øst for Roshage vil forblive nogenlunde som i den eksisterende situation, idet det vurderes, at sedimenttransportkapaciteten vil overstige m 3 /år. Herved vil den sedimentmængde ( m 3 /år), som fortsat vil passere den fremtidige havn, naturligt med bølger og strøm blive transporteret længere østover og også nå Vigsø Bugt. De ovenfor nævnte ændringer i bølge- og strømforhold er baseret på en forudsætning om uændrede vanddybder i forhold til eksisterende situation. Denne forudsætning vurderes med den foreslåede by-pass af materiale nær Vigsø Bugt at være opfyldt. Der vil dermed ikke i driftsfasen opstå øget erosion i Vigsø Bugt, sammenlignet med eksisterende forhold. Side 209

211 Konklusionen om nogenlunde uændrede dybde- og bølgeforhold øst for Roshage har også betydning for surfforholdene som beskrevet i afsnit 7.15 og 8.18 i nærværende VVM. Figur 62 viser resultater af beregning af forløbet af erosion gennem 44 år under forskellige antagelser om den relative størrelse af sandpassagen forbi Hanstholm. Figuren viser samtidigt, at to EU-habitatområder (se kapitel 6 og afsnit 7.6.6) ikke er i risikozonen for erosion, selv ikke under antagelse om 0% sandpassage. 0% sandpassage ved Hanstholm vil til gengæld medføre, at den nuværende maksimale erosionsrate på 6 m/år i bunden af Vigsø Bugt vil blive øget til ca m/år i en længere periode, se også Figur 62. Se afsnit 7.6 og afsnit 8.6 for så vidt angår en detaljeret beskrivelse af naturinteresserne og vurdering af projektets påvirkning herpå i de to omtalte EU-habitatområder. Figur 62 Øverst: Kystlinjen Roshage - Lild Strand med markering af de to EU-habitatområder samt kilometerstationering. Kortet er baseret på kort fra Arealinfo.dk. Nederst: Resultat af beregnet erosion over 44 år under forskellige antagelser om sandpassage ved Hanstholm, figur baseret på figur fra Ref. 47. Side 210

212 Konklusion Ændringer i hydrografien vil have afledte effekter på kystmorfologien. Vurderinger af disse forhold skal derfor ses i sammenhæng. Påvirkningen på kystmorfologien i driftsfasen vurderes som følger: Lokalitet Ved Hanstholm Havn Hanstholm Vigsø Bugt Lild Strand Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet påvirkning Stor Lokal Vedvarende Ubetydelig Stor Regional Vedvarende Væsentlig Det vurderes, at der ikke er kumulative effekter. Vurderingerne er baseret på omfattende modelleringsstudier af den regionale hydrografi og kystmorfologi. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være god Afværgeforanstaltninger hydrografi og kystmorfologi I sig selv vil havneudvidelsen forårsage markant øget erosion langs erosionsstrækningen i Vigsø Bugt. Uden by-pass-fodring med det regelmæssigt oprensede materiale fra reservoiret langs Nordvestmolen vil det kunne vare år efter etablering af havnen, inden den langsgående østrettede sedimenttransport mod Vigsø Bugt har stabiliseret sig på et niveau svarende til det eksisterende. Samtidigt vil det blive vanskeligere at opretholde den ønskede vanddybde i den ny havneindsejling. Det vurderes, at det hverken vil være praktisk eller økonomisk muligt at beskytte erosionsstrækningen i Vigsø Bugt mod forøget erosion med faste konstruktioner som for eksempel høfder og bølgebrydere. Årsagen er høje anlægsomkostninger i kombination med at sådanne konstruktioner kun vil være effektive relativt få år inden behov for supplerende anlæg af beskyttende konstruktioner. For til alle tider at sikre en vanddybde på 12,5 m i havnens indsejling etableres og vedligeholdes der, som en del af nærværende projekt, et sedimentreservoir på den søværts side af Nordvestmolen. Reservoiret forventes at blive ca. 1 mio. m 3 stort. Der skal foretages oprensning i reservoiret ca. hvert andet eller tredje år. Opprensningsmaterialet foreslås by-pass-fodret ved kysten øst for Hanstholm for at undgå en forøgelse af den eksisterende erosionsrate i området. Dermed undgås bl.a. en negativ påvirkning som følge af havneudvidelsen på naturtyperne i Vigsø Bugt (se også afsnit 8.6). Imidlertid vil det først være muligt at påbegynde den regelmæssige vedligeholdelsesoprensning i reservoirområdet 2-3 år efter anlægsarbejderne er påbegyndt. Dette skyldes, at den sandpude, der vil dannes langs Nordvestmolen, først skal rumme et betydeligt volumen inden første oprensning i reservoirområdet Side 211

213 foretages. I denne periode på et par år vil sand til en bypass-fodring i Vigsø Bugt skulle hentes fra marine råstofområder som nævnt i afsnit 8.4. I forbindelse med detailprojekteringen fastlægges det, hvor sandet skal indvindes fra. Herefter søges Naturstyrelsen separat om tilladelse hertil. Se afsnit om afledte effekter på miljøet fra råstofindvinding Overvågningsprogram Det foreslås, at omfanget af erosion og evt. kystfremrykning i bunden af Vigsø Bugt op mod Lild Strand følges ved, at Hanstholm Havn gennemfører et overvågningsprogram med profilmålinger langs den udsatte kyststrækning for at kunne dokumentere, at der ikke sker en øget erosion af kysten. Dette program vil omfatte mindst én årlig opmåling, og opmålingen vil omfatte strandprofiler og kystprofiler til m dybde. Første opmåling bør udføres, før anlægsarbejdet igangsættes. 8.5 Marin flora og fauna Indledning og metode Vurderingerne af projektets påvirkning på den marine flora og fauna er foretaget på baggrund af de eksisterende forhold beskrevet i afsnit 7.5 og vurderet efter metoden beskrevet i afsnit For en uddybende beskrivelse af de anvendte metoder til af fastlægge de eksisterende forhold samt baggrund for vurderingerne, henvises til nedenstående baggrundsrapporter: baggrundsrapport nr. 15 om bilag IV-arter samt øvrig flora og fauna udarbejdet af Grontmij A/S (Ref. 137) baggrundsrapport nr. 25 om fisk udarbejdet af BioApp (Ref. 59) baggrundsrapport nr. 12 om marin bundflora og fauna udarbejdet af Grontmij A/S (Ref. 157) De eksisterende forhold samt den anvendte metode er beskrevet i afsnit 7.5. Der henvises til ovennævnte baggrundsrapporter for en uddybende beskrivelse af den anvendte metode, de eksisterende forhold og havneudvidelsens påvirkning på marinbiologien i området. Afstanden fra havneprojektet til nærmeste marine Natura 2000-område nr. 250 (Det Gule Rev) er ca. 8 sømil (ca. 17 km). På baggrund af den relativ store afstand og områdets hydrografi forventes havneudvidelsen ikke at påvirke Natura 2000-området hverken i anlægs- eller driftsfasen Anlægsfasen - fisk Fiskebestanden kan påvirkes af støj samt suspenderet sediment genereret i forbindelse med uddybningsarbejdet. Alle fiskearter vil være i stand til at registrere en stor del af den støj, der bliver genereret under anlægsarbejdet, men der er stor forskel på de enkeltes arters evne til at registrere støj. Fisk med svømmeblære hører bedre end fisk uden svømmeblære; fladfisk har således en ringe hørelse, og torsk har en middelgod hørelse. Side 212

214 Den mest dominerende støj i anlægsfasen vil komme fra ramning af spuns, som i de fleste tilfælde vil overdøve støjen fra skibstrafik, bølger mm. for fiskene (Ref. 205). I Tabel 34 er givet eksempler på undervandsstøjkilder fra forskellige fartøjstyper og anlægaktiviteter.teoretisk set og i enkelte undersøgelser har ramningsstøj vist sig at have en dødelig/skadelig effekt på fisk i umiddelbar nærhed (Ref. 206), men i praksis vil fiskene flygte fra støjen under opstarten af ramningsarbejdet. Således vurderes ramning at ændre fiskenes adfærd, således at de undgår områder, hvor der optræder et - for fisk - højt støjniveau. Fladfisk vil typisk undgå ramningsområdet i en afstand af m og torsk ca m (Ref. 169). Menneskabte støjkilder Peak lydniveau ved kilden (db RMS re 1μ Pa) Dominerende frekvenser (Hz) (1/3 rd oktav band) 5m RIB med påhængsmotor* Slæbebåd med pram med en fart på 18 km/time* Stor tanker* & 125 Fiskefartøj** Fisketrawler* Slæbebåd med tom pram** Cargo skib som typisk anvendes ved havmølleparker** Supply skib (Kigoriak)* Kabel nedgravning** Seismisk air gun undersøgelser* 210 (Average array) 259 (Average array) Ramning* Ramning *** 217,7 a ,4 a 315 Tabel 34 Eksempler på støj i forbindelse med anlægs- og driftsfasen. Til sammenligning er der også listet andre støjkilder i havet end de, der anvendes ifm. anlægsfasen i Hanstholm Havn. *(Ref. 172), **(Ref. 173), ***(Ref. 174). a: Værdi målt som Peak-to-peak niveau (db P-P) og ikke dbrms. Side 213

215 Der skal rammes i alt ca. 2,7 km spuns i anlægsperiodens fase 2, 3 og 4 svarende til perioden Desuden skal der etableres fundamenter til vindmøller formentligt i forbindelse med etablering af de nye ydermoler. De nye ydermoler etableres i perioden Det forventes, at ydermolerne i nogen grad vil fungere som støjskærme i forhold til udbredelsen af støj fra etablering af spuns. Spunsramning vil ikke være en konstant aktivitet gennem anlægsfasen, men forekomme periodevis. Efter endt ramning og i perioder mellem ramningsaktiviteter, vurderes det, at fiskene hurtigt (inden for nogle uger) vil genindvandre til området. Dette understøttes af fiskenes tilbagevenden ved f.eks. havvindmølleparken Horns Rev (Ref. 83). Den overordnede påvirkning fra støj i anlægsfasen på fiskesamfundet vurderes således at være lokal, kortvarig og mindre betydende. Hvis spunsen vibreres ned vil støj fra ramningen erstattes af vibrationer. Disse vibrationer vil også påvirke fiskene gennem partikelforskydning, der dog vil reduceres i vandet hurtigere end ramningsstøj (Ref. 169 og Ref. 170). Påvirkningen på fisk fra vibrationerne vurderes at forekomme i en langt mindre radius end ved ramning. Påvirkningen fra vibrationer (ved at vibrere spuns) i anlægsfasen på fiskesamfundet vurderes således at være lokal, kortvarig og ubetydelig. Nedvibrering af spuns vurderes at være mere skånsom for fiskene, set i forhold til ramning, men ramning vil ikke være kritisk, da dette vil foregå indenfor de nye moler, som vurderes at have en støjdæmpende virkning. Sedimentspildets indflydelse på fisk afhænger af fiskenes livsstadie. Voksne individer påvirkes ikke så meget som æg og larver. De voksne fisk vil i stor udstrækning undgå eller flygte fra områder med høje sedimentkoncentrationer og først returnere, når koncentrationern er faldet til et acceptabelt niveau. Den dødelige koncentration af suspenderet sediment er for de fleste fiskearter gange lavere for æg og larver end for juvenile og voksne fisk (Ref. 171). Sedimentspild vurderes således at kunne have en potentiel direkte dødelig/skadelig virkning på æg, larver og ny-settlet fladfiskeyngel og torskeyngel (Ref. 171). I forbindelse med Øresundsforbindelsen blev det fundet at sedimentkoncentrationer over 10 mg/l kan have indflydelse på fisk-og fiskesamfundene.til trods for at der ved fiskeundersøgelsen blev fanget torskeyngel (se afsnit og Ref. 59), vurderes påvirkningen fra sedimentspildet på fiskesamfundet at være begrænset, da hovedparten af sedimentfanen forventes at forblive inden for de afskærmende ydermoler. Bemærk: Projektets potentielle påvirkning på torskeyngel vil kun forekomme i projektområdet. Imidlertid er projektområdet ikke et nøgleområde for torskene og deres yngel i Nordsøen, og påvirkningen vil ikke have nogen indflydelse på torskebestanden i Nordsøen som sådan. Dette skyldes bl.a., at projektområdet kun udgør en uendelig lille andel af det samlede areal med lignende habitattyper. Herved bliver den overordnede påvirkning ubetydelig set i relation til den samlede torskepopulation i Nordsøen. Den samlede vurdering er, at sedimentspild vil påvirke fiskesamfundet lokalt, kortvarigt og i ubetydelig grad. Side 214

216 Konklusion Påvirkningen på fisk i anlægsfasen vurderes som følger: Anlægsfasen Påvirkningsgrad Arealinddragelse (165 ha) Sedimentspilds påvirkning af fisk Undervandsstøj især ramning Geografisk udbredelse Varighed Overordnet betydning Lille Lokal Vedvarende Mindre Lille Lokal Kortvarig Mindre Lille Lokal Midlertidig Mindre Den undersøiske del af nye ydermoler erstatter en mindre del af revstrukturen, der inddrages. Det er beregnet, at der i alt bliver dannet 40 ha hårdsubstrat på ydersiden af de ny moler, se også afsnit Det vurderes, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Der er heller ikke behov for at iværksættelse afværgeforanstaltninger. Hvis det er muligt kan det overvejes at vibrere spunsen ned i stedet for at ramme spunsen ned. Vurderingerne er baseret på gennemgang af eksisterende data samt feltundersøgelser i området. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være god Anlægsfasen bentisk flora og fauna I den umiddelbare nærhed af arbejdsområderne kan forøget sedimentation medføre delvis tildækning og nedgang i antallet af følsomme arter af bunddyr og alger. Den forøgede sedimentation forventes at være marginal og på et sammenligneligt niveau med den sedimentation som foregår i området i dag. Effekterne af den forøgede aflejring forventes at være lokale og kortvarige, idet der hurtigt vil foregå rekolonisering fra de omgivende områder med mindre eller upåvirket havbund. Side 215

217 Konklusion Påvirkningen på bentisk flora og fauna i anlægsfasen vurderes som følger: Anlægsfasen Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet betydning Arealinddragelse (165 ha) Lille Lokal På kort sigt Mindre Sedimentspilds påvirkning af bunddyr og bundflo- Lille ra Lokal Kortvarig Mindre Den undersøiske del af de nye ydermoler erstatter en del af revstrukturen, der inddrages. Vurderingerne er baseret på gennemgang af eksisterende data samt feltundersøgelser. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være god Driftsfasen fisk I Tabel 34 er der givet eksempler på undervandsstøj fra forskellige fartøjer. Undervandsstøjen i driftsfasen er permanent, men vurderes at være meget beskeden sammenlignet med anlægsfasen. Desuden har fisk som de fleste andre dyr evnen til at tilpasse sig til en moderat forøgelse af baggrundstøjen i et område. I driftsfasen må fra tid til anden forventes en pludselig ekstremstøj fra f.eks. oprensning, som vil forårsage en form for flugtadfærd hos fiskene. Disse perioder med pludselig ekstremstøj vurderes at være meget kortvarige og uden generel påvirkning af fiskesamfundet. Den overordnede påvirkning fra støj i driftsfasen på fiskesamfundet vurderes således at være lokal, kortvarig og ubetydelig. Oprensning af indsejling, bassiner og reservoir foregå få gange årligt i korte perioder, hvor sedimentkoncentrationerne lokalt og midlertidigt forøges. Dette vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra en naturlig situation med storm i området, hvorfor det vurderes at dette kun vil påvirke fiskene meget lokalt på uddybningsstedet. Driftsfasen indebærer også beslaglæggelse af havbunden til nyt havneområde. Den eksisterende bundtype er en slags leopardbund (se også afsnit 7.5.3). Denne bundtype med blandede habitater vurderes at strække sig over mange km 2 i området fra Klitmøller til et godt stykke ind i Jammerbugten. Denne vurdering baseres på GEUS overordnede kortlægning af substratfohold (Ref. 175) samt en redegørelse udarbejdet af GEUS ifm. mulig havvindmølleudvikling, hvor det nævnes at kridtaflejringerne i området omkring Hanstholm står frem flere steder på havbunden op til 40 km mod vest for Hanstholm (Ref. 176). Da havneudvidelsen vurderes at påvirke fiskesamfundet i uvæsentlig grad, vurderes der ikke at være behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger eller iværksættelse af et overvågningsprogram. Side 216

218 Konklusion Påvirkningen på fisk i driftsfasen vurderes som følger: Driftsfasen Påvirkningsgrad Sedimentreservoir oprensning hvert år Øget undervansstøj fra øget skibstrafik Geografisk udbredelse Varighed Overordnet betydning Lille Lokal Vedvarende Mindre Lille Lokal Vedvarende Ingen/ubetydelig Den undersøiske del af de nye ydermoler erstatter en del af revstrukturen, der inddrages. På baggrund af dykkerregistreringerne vurderes det, at ca. 77 ha af den beslaglagte havbund er revstrukturer. Der vil således forekomme en reduktion af denne naturtype på op til 50 %, men reduktionen er promiller af det samlede sammenhængende areal af denne naturtype i området. Vurderingerne er baseret på gennemgang af eksisterende data samt feltundersøgelser i området. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være god Driftsfasen - bentisk flora og fauna I forbindelse med havneudvidelsen, vil der blive beslaglagt et havområde på 165 ha til nye havnearealer og -bassiner. De områder, der bliver fyldt op og omdannet til kajer går permanent tabt for det marine miljø. Oprensning af indsejling, bassiner og reservoir vil foregå få gange årligt i korte perioder, hvor sedimentkoncentrationerne lokalt og midlertidigt forøges. Dette vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra situationen i dag, hvor der også oprenses (ca m 3 årligt). En naturlig situation med storm i området vil også generere store mængder suspenderet sediment, hvorfor det vurderes, at uddybningsaktiviteterne kun vil påvirke fiskene meget lokalt.. Det område, som er planlægges inddraget til nyt havneområde, vurderes således kun at udgøre en meget lille andel af den samlede udstrækning af området med leopardbund med kridt stående frem. Påvirkningen fra beslaglæggelsen af havområdet er permanent, men uanseelig lille og vurderes derfor at være ubetydelig for bundflora og bundfauna. Sedimentspild fra vedligehold af havnens bassiner og indsejling samt oprensning af sedimentreservoiret på ydersiden af Nordvestmolen forventes ikke at ændre de omkringliggende habitater, da sedimentspildet fortrinsvist vil aflejres bag havnens ydermoler. Se også afsnit 7.3 for en detaljeret beskrivelse af spredning af spildt sediment i anlægs- og driftsfase. Side 217

219 I driftsfasen vil der etableres nye makroalge- og bundfaunasamfund i tilknytning til ydermolerne. Disse samfund vil på især ydersiderne af molerne blive meget sammenlignelige med de samfund tilknyttet huledannende rev, som går tabt ved inddragelse af kalkgrundene på områderne omfattet af den planlagte havneudvidelse. Dette nyintroducerede hårdbundssubstrat vurderes hermed at få en positiv reveffekt som man har set ved etablering af flere havvindmølleparker, f.eks. Horns Rev (Ref. 83 og Ref. 180) og Egmond aan Zee i Holland (Ref. 168). Et område på ca. 200 X 700 m udenfor den kommende Nordvestmoles spids vil få pålejret store mængder sand (ca m 3 ) som i dag transporteres forbi Hanstholm. Det bliver nødvendigt at oprense dette materiale hvert år, se også afsnit Dette område vil således blive forstyrret gentagne gange og bunddyr- og bundflorasamfundene vil kun i begrænset omfang kunne nå at etablere sig igen mellem oprensningerne. Denne påvirkning kan betragtes som permanent, men er dog meget lokal og vurderes som ubetydelig. Som følge af havneudvidelsen inddrages 165 ha havbund. Heraf vurderes ca. 88 ha at være sandbund, mens ca. 77 ha er kalkbund (arealer er estimeret ud fra dykkerundersøgelsen (Ref. 157). Fladearealet af den undersøiske ydre del af de nye moler beregnet til 12 ha Da der er tale om ydermoler bygget op af Xblocks og brudsten med et stort overfladeareal, vil arealet med hårdt substrat langs ydermolerne i praksis være ca. 40 ha Dertil kommer molernes store porøsitet, hvor ca. 40 % af overfladarealet er huller/huler, hvorved molen får karakter af huledannende stenrev. Med molernes tilvejebringelse af hårdt substrat og huledannende strukturer vil der lokalt blive skabt forhold som vurderes at kunne opretholde den lokale biodiversitet. Konklusion Påvirkningen på bentisk flora og fauna i anlægsfasen vurderes som følger: Driftsfasen Påvirkningsgrad Sedimentreservoir oprensning Geografisk udbredelse Varighed Overordnet betydning Lokal Vedvarende Mindre Ingen Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på gennemgang af eksisterende data samt feltundersøgelser. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være god. Side 218

220 8.5.6 Anlægs- og driftsfasen havpattedyr Farvandet omkring Hanstholm Havn vurderes at være uden væsentlig betydning som parrings- og yngleområde for marsvin, idet dyrene trækker mod nord om sommeren. Området ved Hanstholm har dog nogen betydning om vinteren, idet der er relativt høje tætheder af marsvin omkring Hanstholm på denne årstid (Ref. 64). Bestanden forekommer dog spredt over et noget større område end om sommeren, hvilket tyder på, at dyrene ikke benytter området ved Hanstholm intensivt. Området vurderes derfor ikke at være yngle- eller rasteområde for marsvin. Hvidnæse lever i åbent farvand og kommer sjældent nær kysten, men de ses undertiden ud for Hanstholm ved Det Gule Rev (Ref. 155, Ref. 161 og Ref. 135). Det vurderes derfor, at projektet ikke påvirker denne art væsentligt. I farvandet ud for Hanstholm Havn er der jævnlige observationer af spættet sæl samt enkelte observationer af gråsæl (Ref. 126 og Ref. 37). De to arter er særligt sårbare for forstyrrelse på deres yngle-/hvilepladser på land, hvor de tilbringer meget tid året igennem. Området omkring Hanstholm vurderes ikke at have betydning som yngle- /hvileområde for hverken spættet sæl eller gråsæl, da der ikke er registreret yngle- /hvilepladser nær Hanstholm eller er regelmæssige forekomster af de to arter på land omkring Hanstholm Havn (Ref. 155). Potentielle påvirkninger: Forstyrrelser og skader af marine pattedyr, som følge af støj i anlægsfasen. Forstyrrelser af marine havpattedyr som følge af støj fra vindmøller og øget skibstrafik i driftsfasen. Påvirkning af marine pattedyrs fødesøgningsmuligheder på grund af bortskræmning af byttedyr som følge af støj og sedimentspredning i anlægsfasen. Påvirkning af marine pattedyrs fødesøgningsmuligheder som følge af inddragelse af søterritorium og etablering af ydermoler (driftsfasen). Forstyrrelser og skader som følge af støj i anlægsfasen Støj under vandet kan påvirke marine pattedyr i forskellig grad fra små adfærdsændringer i svømmemønster til egentlige fysiske skader. Påvirkningsgraden afhænger blandt andet af, hvor tæt på lydkilden dyrene befinder sig, lydens styrke og frekvens. Ramning vurderes at være væsentligste støjkilde under anlægsfasen. Der skal rammes i alt ca. 2,7 km spuns i anlægsperiodens fase 2, 3 og 4 svarende til perioden Desuden skal der etableres fundamenter til vindmøller i forbindelse med etablering af de nye ydermoler. De nye ydermoler etableres i perioden det forventes, at ydermolerne i nogen grad vil fungere som støjskærme i forhold til udbredelsen af støj fra etablering af spuns. Spunsramning vil ikke være en konstant aktivitet gennem anlægsfasen, men forekomme periodevis. Side 219

221 Støj fra ramning medfører risiko for, at dyrenes hørelse ødelægges, hvis marsvin og spættet sæl befinder sig inden for en radius på henholdsvis 2 km og 0,7 km fra lydkilden (Ref. 158). Undervandsstøjen kan også påvirke dyrenes naturlige adfærd over større afstande, dvs. op til km fra anlægsarbejdet. Påvirkningen strækker sig fra forskrækkelse og mindre ændringer i dyrenes svømmeretning til decideret flugtadfærd væk fra lydene (Ref. 158, Ref. 165 og Ref. 166). I farvandet ud for Hanstholm Havn er der jævnlige observationer af marsvin og spættet sæl samt enkelte observationer af gråsæl. Området vurderes at være uden væsentlig betydning for marsvin i yngleperioden, men kan have nogen betydning i vintermånederne. De to sælarter er særligt sårbare for forstyrrelse på deres liggepladser, specielt i yngletiden. Havneudvidelsen påvirker ikke yngle-/liggepladser for sæler. Hvidnæser ses undertiden ved Det Gule Rev, men arten kommer sjældent nær kysten. Der skal dog alligevel vælges en arbejdsmetode, som kan minimere påvirkningen på havpattedyrene. Arbejdsmetoden omfatter iværksættelse af afværgetiltagene akustiske skræmmer og ramp-up procedure, se afsnit Risikoen for høreskader kan begrænses væsentligt ved at benytte akustiske skræmmere, når der rammes spuns (Ref. 163). Anvendelse af sådanne skræmmere ved Horns Rev II medvirkede til, at der ved monitering i anlægsfasen ikke blev registreret marine havpattedyr inden for en radius af 3 km fra projektområdet. Dyrene blev således holdt uden for risikozonen for fysiske skader som følge af ramningen (Ref. 165). Med henblik på at reducere støjpåvirkning af dyrenes fødesøgning og indbyrdes kommunikation (Ref. 158) skal der benyttes en såkaldt ramp-up procedure, hvor ramningen optrappes gradvist, således at dyr i området får tid for at søge væk (Ref. 163). Dokumentation af adfærdsændringer hos marine pattedyr som respons på støj har overvejende været studier af respons på kort sigt. Der mangler således data på de langsigtede økologiske konsekvenser af midlertidige støjpåvirkninger af marine pattedyr (Ref. 158 og Ref. 160). I forbindelse med blandt andet anlæggelse af Horns Rev I og II samt Nysted vindmølleparker, er der foretaget målinger af marsvin-aktivitet (registrering af dyrenes højfrekvente ekkolokations-kliklyde) i de berørte områder i anlægsfasen (Ref. 83 og Ref. 165). I alle tre studier faldt dyrenes aktivitet i anlægsfasen, og der var et markant fald i perioder, hvor der blev rammet. Effekten kunne måles i afstande på op til km, og det varede fra nogle timer til flere dage, før marsvinenes aktivitetsniveau var tilbage til normalt niveau (for anlægsfasen). Undersøgelser i driftsfasen ved Horns Rev I og Nysted viser, at dyrene vender tilbage til området efter anlægsfasen. Ved Horns Rev I svarede aktivitetsniveauet i driftsfasen til aktiviteten før anlægsarbejdet gik i gang. Ved Nysted har det taget noget længere tid, efter to år (2006) var dyrene kun langsomt begyndt at benytte området igen. Årsagen til denne forskel er uklar, men skyldes muligvis, at området ved Horns Rev er et vigtigere område for marsvin end området ved Nysted, og at dyrene dermed er mere motiverede for at søge tilbage (Ref. 83). Side 220

222 Farvandet ud for Hanstholm har lille betydning for spættet sæl og gråsæl. Området har nogen betydning som fødesøgningsområde for marsvin om vinteren, men da bestanden i denne periode benytter et meget stort område (se Figur 34), vurderes det, at dyrene vil kunne søge føde i andre områder i de perioder hvor der etableres spuns. Herudover antages det, at ydermolerne i nogen grad vil fungere som støjbarriere, og dermed reducerer støjens udbredelse i vandet. Den resterende del af året, herunder i parrings- og yngleperioden, opholder hovedparten af dyrene sig længere mod nord, og de påvirkes således ikke af anlægsarbejdet i disse perioder. Det vurderes endvidere jf. resultaterne fra Horns Rev I og Nysted, at marsvinene vender tilbage til området efter anlægsfasen, samt at marsvinene igennem anlægsfasen, sandsynligvis i nogen grad vil vende tilbage til området i de perioder hvor der ikke etableres spuns. Det vurderes således at støj fra ramning ved udvidelsen af Hanstholm Havn, med ovennævnte afværgeforanstaltninger, kun vil påvirke bestande af marsvin, spættet sæl og gråsæl i mindre grad. Forstyrrelser som følge af støj fra vindmøller og øget skibstrafik i driftsfasen Som det fremgår ovenfor er der i farvandet ud for Hanstholm Havn jævnlige observationer af marsvin og spættet sæl samt enkelte observationer af gråsæl. Området vurderes at være uden væsentlig betydning for marsvin i yngleperioden, men kan have nogen betydning i vintermånederne. De to sælarter er særligt sårbare for forstyrrelse på deres liggepladser, specielt i yngletiden. Havneudvidelsen påvirker ikke yngle- /liggepladser for sæler. Hvidnæser ses undertiden ved Det Gule Rev, men arten kommer sjældent nær kysten. Vindmøller Forstyrrende effekter i driftsfasen kan medføre, at marsvin og andre marine pattedyr foretrækker at fouragere i en vis afstand fra møllerne. 9 ud af de 10 vindmøller, som opstilles ifm. havneudvidelsen, placeres på indersiden af ydermolerne. Støj, der udsendes fra vindmøller, har en forholdsvis lav frekvens og lav intensitet. Hørelsen hos marsvin og andre små tandhvaler er bedst på høje frekvenser. Disse dyr er således ikke så udsatte for at blive påvirket af undervandsstøj fra vindmøller, da de sandsynligvis ikke kan høre de lave frekvenser (Ref. 158 og Ref. 162). Computersimuleringer af marsvins adfærd og populationsdynamikker i forhold til vindmøller viser, at der ikke er en påvirkning på havpattedyr fra vindmøller i drift (Ref. 159). Disse resultater underbygges af miljøovervågningsprogrammet fra Horns Rev I, der viser, at aktiviteten af marsvin efter idriftsættelsen var lige så stor som før anlægsarbejdet blev igangsat. Ved Nysted vindmøllepark begyndte marsvinene at vende tilbage til området efter to års drift. Denne forskel i adfærd kan dog skyldes andre parametre end selve vindmøllerne (Ref. 83). I en hollandsk vindmøllepark fandt man flere marsvin inde i selve mølleparken end i det udenfor liggende referenceområde (Ref. 167). Med baggrund i ovenstående vurderes det, at støj fra vindmøller ikke vil påvirke marsvin i farvandet omkring Hanstholm. Side 221

223 Spættet sæl har god hørelse på de lave frekvenser. Men det lavfrekvente lydbillede i havet er i høj grad præget af skibstrafik, og lyden af fragtskibe vil sandsynligvis overdøve lyden af vindmøllerne de fleste steder medmindre dyrene er meget tæt på møllerne (Ref. 158). Resultaterne af miljøovervågningen, af de to vindmølleparker Horns Rev I og Nysted, viste for begge parker, at områdernes sæler ikke blev påvirket af møllerne i drift (Ref. 83). Det vurderes derfor at gråsæl og spættet sæl i området omkring Hanstholm ikke vil blive påvirket af støj fra havneanlæggets vindmøller. Skibstrafik Øget skibstrafik med især større fartøjer kan øge undervandsstøjniveauet i forhold til det eksisterende niveau. Dette kan medføre, at marsvin og andre marine pattedyr fortrækker fra området. Computersimuleringer af marsvins adfærd og populationsdynamikker viser en betydelig negativ påvirkning af skibstrafik, men det er også muligt, at dyrene vænner sig til støjen fra skibe i nærheden af havneanlæg (Ref. 159). Der er mangelfuld viden på området, og der mangler undersøgelser af dyrenes reaktioner på støjen samt hvordan reaktionsmønstre er relateret til skibenes størrelse, hastighed mv. (Ref. 164) Da der er tale om udvidelse af et eksisterende havneanlæg i et område hvor der allerede i dag foregår sejlads vurderes det, at de dyr der benytter området i vintermånederne er tilvænnet støjen fra skibe. Da marsvinene i parrings- og yngletiden opholder sig nord for Hanstholm vurderes det, at øget skibstrafik som følge af havneudvidelsen ikke vil påvirke bestanden af marsvin negativt. Som nævnt i ovenstående har sæler god hørelse på de lave frekvenser (Ref. 158). Hovedparten af de undersøgelser, der er lavet vedrørende sæler og forstyrrelser fra støj, omhandler dyrenes følsomhed på yngle- og hvilepladser. Viden om sælernes respons på undervandstøj som følge af skibstrafik er derfor mangelfuld. Men da havneudvidelsen ikke påvirker yngle- og hvilepladser og da der er tale om en eksisterende havn og sejlruter, vurderes at bestandene af spættet sæl og gråsæl ikke påvirkes af projektet. Påvirkning af fødesøgningsmuligheder som følge af bortskræmning af byttedyr i anlægsfasen samt inddragelse af søterritorium og etablering af nye ydermoler (driftsfasen). Som det fremgår ovenfor er der i farvandet ud for Hanstholm Havn jævnlige observationer af marsvin og spættet sæl samt enkelte observationer af gråsæl. Området vurderes at være uden væsentlig betydning for marsvin i yngleperioden, men kan have nogen betydning i vintermånederne. De to sælarter er særligt sårbare for forstyrrelse på deres liggepladser, specielt i yngletiden. Havneudvidelsen påvirker ikke yngle- /liggepladser for sæler. Hvidnæser ses undertiden ved Det Gule Rev, men arten kommer sjældent nær kysten. Både marsvin, hvidnæse, spættet sæl og gråsæl lever overvejende af fisk. I anlægsfasen kan sedimentspredning fra uddybningsarbejdet og støj fra ramning af spuns skræmme byttedyr bort og dermed påvirke marine pattedyrs fødesøgningsmuligheder. Herudover kan inddragelse af søterritorium til havn medføre tab af værdifuldt fouragerings- og rasteområde. Til gengæld vil etablering af nye ydermoler kunne bidrage som nyt fødesøgningsområde. Side 222

224 Der vil ske en periodisk lokal reduktion af en række fiskeforekomster i nærområdet som følge af sedimentspredning og støj. Uddybningsarbejdet vil foregå inden for de nye ydermolers afgrænsning efter, at disse er etableret. Arbejdet forventes kun i meget begrænset omfang at kunne føre til spredning af sediment uden for havnens ydermoler. Påvirkningen af sedimentspredning vil derfor være meget lokal, midlertidig og reversibel. Påvirkningen fra støj vurderes at være relativ kortvarig og det vurderes, at fiskene hurtigt vil genindvandre til området, når ramningen ophører. Den samlede effekt på fiskesamfundet og dermed byttedyr for hvaler og sæler vurderes således at være ubetydelig (Ref. 59). Havområdet der inddrages til det nye havneanlæg udgøres af såkaldt leopardbund, der består af en mosaik af sandflader, stenrev og kalkformationer. Denne type havbund strækker sig over mange kvadratkilometer. Påvirkningen vurderes derfor at være ubetydelig for fiskesamfundene (og dermed havpattedyrenes byttedyr) overordnet set (Ref. 157 og Ref. 59). Etableringen af de nye ydermoler vil medføre etablering af et nyt stort rev som for en lang række arter vil kunne bidrage med en positiv reveffekt af den undersøiske del af moleanlæggene, som ved for eksempel Horns Rev (Ref. 83). Dette rev vil i stor udstrækning understøtte de arter, der i dag er knyttet til kalkbunden. Nye alge- og bundfaunasamfund samt af bestande af bl.a. småtorsk, knurhaner og i mindre grad makrel og hornfisk samt en lang række arter af småfisk tilknyttet disse kunstige huledannende rev vil i betydende omfang medføre nye fødesøgningsmuligheder for marsvin og andre marine pattedyr ved de nye ydermoler. Ydermolerne vil følgeligt i nogen omfang kompensere for de tabte fourageringsområder i de inddæmmede havnearealer (Ref. 157 og Ref. 59). At kunstigt hårdt substrat virker godt som fødesøgningsområde for marsvin har man set ved havvindmølleparken Egmond aan Zee i Holland, hvor marsvine udviste øget aktivitet i mølleparkområdet efter idriftsættelsen (Ref. 168) Opsamling I farvandet ud for Hanstholm Havn er der jævnlige observationer af marsvin og spættet sæl samt enkelte observationer af gråsæl. Området vurderes at være uden væsentlig betydning for marsvin i yngleperioden, men kan have nogen betydning i vintermånederne. De to sælarter er særligt sårbare for forstyrrelse på deres liggepladser, specielt i yngletiden. Havneudvidelsen påvirker dog ikke yngle-/liggepladser for sæler. Hvidnæser ses undertiden ved Det Gule Rev, men arten kommer sjældent nær kysten. Side 223

225 Konklusion Påvirkningen på havpattedyr og sæler i anlægs- og driftsfasen vurderes som følger: Anlægsfasen Støj - ramning - høreskader Støj - ramning - adfærd, kommunikation og fødesøgning mv. Fødegrundlag - bortskræmning af byttedyr Påvirkningsgrad Stor (for det ramte individ) Geografisk udbredelse Lokal Varighed Kortvarig Mellem Regional Kortvarig Mindre Overordnet betydning Moderat (for det ramte individ) Lille Lokal/regional Kortvarig Ubetydelig Driftsfasen Støj - vindmøller Støj - skibstrafik Inddragelse af søterritorium Nye fødesøgningsmuligheder Ingen Lokal Vedvarende Ingen Lille Lokal/regional Vedvarende Mindre Lille Lokal Vedvarende Ubetydelig Lille Lokal Vedvarende Positiv Det vurderes at projektet ikke påvirker yngle- og rasteområder for bilag IV-arterne marsvin og hvidnæse. Det vurderes endvidere, at projektets overordnede påvirkning på marine pattedyr vil være ubetydelig ved iværksættelse afværgeforanstaltninger i form af akustiske skræmmere og ramp-up procedure, når der rammes spuns (se afsnit 8.5.7). Det vurderes, at der ikke er behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på gennemgang af eksisterende data samt feltundersøgelser. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være god. Side 224

226 8.5.7 Afværgeforanstaltninger havpattedyr Anlægsfasen Ved spunsning skal der af hensyn til marine pattedyr anvendes følgende afværgeforanstaltninger: Akustiske skræmmere når der rammes spuns Anvendelse af akustiske skræmmere holder marsvin og sæler væk fra området, hvor der spunses, og dermed udenfor risikozonen for fysiske høreskader som følge af ramning. Det bemærkes, at dokumentationen for rækkevidden af sådanne skræmmere varierer ( m til flere km), og det kan være nødvendigt at sætte flere skræmmere op i forskellige afstande til lydkilden (Ref. 183). Ramp up-procedure Den kraftige støj fra ramning kan påvirke dyrenes adfærd herunder fødesøgning og indbyrdes kommunikation over et meget stort område, dvs. op til km fra støjkilden. Ramp up-procedure, hvor ramningen optrappes gradvist, giver dyrene mulighed for at søge væk fra området (Ref. 183). Driftsfasen Der er ikke identificeret behov for at iværksætte afværgeforanstaltninger i driftsfasen Kumulative effekter - havpattedyr Den fremtidige havn vil bidrage minimalt til det samlede støj-miljø i Nordsø-området. Nordsøområdet påvirkes i stigende grad af offshore-aktiviteter, vindmøller og råstofindvinding. I forbindelse med fiskeri anvendes pingere til at skræmme marsvin væk fra fiskeredskaberne (for at undgå at marsvinene drukner). De kumulerede effekter af disse mange støjpåvirkninger ift. især småhvalerne (marsvin) er dårligt kendte (Ref. 182). 8.6 Flora og fauna på land Indledning og metode Dette afsnit er udarbejdet på baggrund af: baggrundsrapport nr. 13 om fugle udarbejdet af Grontmij A/S (Ref. 76) baggrundsrapport nr. 14 om forekomster af trækkende og rastende fugle ved Roshage og Hanstholm Havn i perioden udarbejdet af ornit.dk (Ref. 77) baggrundsrapport nr. 15 om bilag IV-arter samt øvrig flora og fauna (Ref. 137) baggrundsrapport nr. 16 om naturværdier i Vigsø Bugt (Ref. 138) Nedenfor gennemgås den anvendte metode og de eksisterende forhold beskrives for så vidt angår fugle, beskyttet natur samt sjældne og beskyttede arter, Natura område nr. 24 og endelig naturværdier i Vigsø Bugt. Side 225

227 Der henvises til afsnit og ovennævnte baggrundsrapporter for en detaljeret gennemgang af de anvendte metoder og eksisterende forhold. Vurderingerne nedenfor er foretaget på baggrund af beskrivelsen af eksisterende forhold i afsnit Anlægsfasen fugle Der er flere typer potentielle påvirkninger af fuglelivet i projektets anlægsfase: Etablering af havn: Indirekte påvirkning af fødesøgningsmuligheder i et større område pga. sedimentspredning og -aflejring. Midlertidige forstyrrelser. Opstilling af møller: Midlertidige forstyrrelser. Etablering af havnen Uddybningsarbejdet forventes i meget begrænset omfang midlertidigt at kunne føre til spredning af sediment (sand og kalk) lokalt uden for havnens ydermoler. Mængden af føde kan midlertidigt mindskes grundet denne påvirkning, men der er dog tale om lokale påvirkninger, der vurderes at være en mindre påvirkning igennem anlægsfasen. Påvirkningen ophører efter endt arbejde med uddybningen af havnen. De rastende fuglearter har mulighed for at fortrække fra de berørte arealer omkring havnen til de meget store øvrige rasteområder for arterne i havet langs den Jyske kyst. Rasteforekomsterne lokalt er imidlertid generelt meget små (se afsnit 7.6.2). Forstyrrelserne vurderes at være ubetydelig for populationer af alle de berørte arter, da de berørte områder ikke er af væsentlig betydning for bestande af rastefugle. Da der ikke er ynglefugle af betydning i området (se afsnit 7.6.2), vurderes de lokale forstyrrelser at være ubetydelige for de lokale bestande af ynglefugle. Opstilling af møller Opstillingen af vindmøller kan i lighed med etableringen af selve havnen medføre forstyrrelser af rastende og fødesøgende fugle. Disse midlertidige og lokale forstyrrelser vurderes udelukkende at medføre ubetydelige forringelser af fuglenes udnyttelse af havområder i anlægsfasen. Kollisioner med møller/tårne samt kraner og andet udstyr, som benyttes i forbindelse med opstilling af møllerne, regnes normalt ikke som problematiske ift. trækkende fugle. Forstyrrelser f.eks. i form af støj under anlægsarbejdet vurderes som ubetydelige, idet trækkende fugle kun udsættes for forstyrrelserne kortvarigt, mens de passerer havnen under trækket. Side 226

228 Konklusion Påvirkningen på fugle i anlægsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet påvirkning Rastefugle Lille Regional Vedvarende Ubetydelig Ynglefugle Lille Lokal Vedvarende Ubetydelig Nattrækkende fugle Ingen International Vedvarende Ingen Dagtrækkende fugle Ingen International Vedvarende Ingen Vurderingerne er baseret på detaljerede feltundersøgelser omfattende dataindsamling med horisontal og vertikal radar, laseroptiske målinger, transekttællinger og rastefugletællinger. Feltundersøgelserne er udført over en 2 årig periode. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være god Driftsfasen fugle Der er flere typer potentielle påvirkninger af fuglelivet i projektets driftsfase: Etablering af havn: Inddragelse af søterritorium kan medføre tab af fouragerings- og rasteområde. Havnen og møllerne kan have en barriereeffekt for trækkende fugle, som må tage en omvej med øget energiforbrug til følge Nye moleanlæg giver plads til flere overvintrende individer af sortgrå ryle. Den undersøiske del af ydermolerne kan have en positiv reveffekt, som kan give nye fødesøgningsmuligheder for især fiskespisende fuglearter (terner, skarv m.fl.) Opstilling af møller: Møllevinger og mølletårne kan medføre en direkte påvirkning i form af kollisioner Møllerne kan have barriereeffekt for trækkende fugle, som må tage en omvej med øget energiforbrug til følge. Forstyrrelse fra møller kan medføre, at nogle fuglearter foretrækker at fouragere i en vis afstand fra disse. Denne effekt er især kendt for gæs og havdykænder (Ref. 110).Ved Blyth Havn i England har man dog vist, at sortgrå ryle, skarv og måger forekom i samme antal på en mole efter opsætning af møller, hvilket indikerer at de fremtidige ydermoler ved Hanstholm vil udgøre gode raste- og fourageringslokaliteter for disse arter (Ref. 201). Nedtagning af de fire eksisterende møller. De fire eksisterende møller ved Roshage Mole, der er ældre mindre møller, vil nedtages i forbindelse med projektet. Dette medfører potentielt en reduceret risiko for kollision af fugle og en mindsket forstyrrelse af fugle. I forhold til påvirkningerne af fugle som følge af opstilling af 10 nye store møller samt det forhold, at de eksisterende møller står inde på land vurderes effekten ved fjernelse af de eksisterende møller at være af lille betydning. Side 227

229 Etablering af havn Den vedvarende inddragelse af relativt lavvandede områder til havneområde betyder, at fødeudbuddet og fødesøgningsmulighederne ændrer sig lokalt. Det betyder, at en forholdsvis lille andel af eksempelvis dykænder herunder ederfugle og sortænder ikke kan benytte området som raste- og fourageringsområde i samme omfang som tidligere. De omtalte arter er imidlertid udbredt over store dele af de danske og europæiske farvande (Ref. 111) og har meget gode muligheder for at fortrække til andre egnede havarealer. Der er desuden tale om en forsvindende lille andel af den danske rastebestand af dykænder, se Tabel 15, hvorfor denne potentielt negative påvirkning vurderes ubetydelig. Terner, måger, vadefugle og skarver raster og vil også søge føde i det kommende havneområde. Hvorvidt disse arter påvirkes negativt eller positivt af ændrede fødebetingelser er ikke entydigt. Den vedvarende inddragelse af relativt lavvandede områder til havneområde betyder, at fødeudbuddet og fødesøgningsmulighederne ændrer sig lokalt. Ydermolerne kan have en såkaldt reveffekt, da deres størrelse og opbygning kan sidestilles med naturlige rev, hvor det er velkendt, at fødeudbud i form af alsidighed og mængde er større end i områder med ensartede bundforhold. Selvom bundforholdene ikke er ensartede ved Hanstholm i dag (se afsnit 7.5.3) vil de kommende moler danne kunstige revstrukturer fra havbund til havoverfladen, og dette vurderes at kunne give lettere adgang til føden for fiskespisende fuglearter. Der forventes en direkte positiv virkning på antallet af overvintrende sortgrå ryler, da denne art har for vane at overvintre på blandt andet moler. Det vurderes, at møller på dækmolen ikke vil bortskræmme rylerne, der ikke er særligt sky fugle. Etableringen af den fremtidige havn vil med det væsentligt forøgede moleareal potentielt forøge havnens værdi som rasteområde for sortgrå ryle. Som beskrevet ovenfor kan visse arter således forventes at drage fordel af en større havn, mens andre arter muligvis må fortrække til andre tilsvarende nærtliggende raste- og fødesøgningsområder. De arter, der vurderes i størst grad at blive fortrængt fra området ved havnen, er dykænderne. Forekomsterne ved havnen er meget små sammenlignet med de samlede danske bestande, se Tabel 15, og de kan fortrække til andre egnede havarealer, der udgøres af store dele af Nordsøen og Kattegat. Ingen ynglefugle eller rastende fugle optræder i mængder, der fordrer en særlig bevågenhed. Konklusionen er derfor at eventuelle negative påvirkninger vurderes som uvæsentlige. Side 228

230 Rastefugle Der optræder ingen ynglefugle eller rastende fugle i mængder, der fordrer en særlig bevågenhed (se afsnit 7.6.2). Samlet set vurderes eventuelle negative påvirkninger på rastefugle således som ubetydelige. Området, hvor den fremtidige havn kommer til at ligge, rummer hverken lokalt, regionalt eller internationalt betydende rastefugleforekomster. En undtagelse er sortgrå ryle, som beskrevet oven for, samt mindre flokke af sortand og ederfugl, der må søge føde andetsteds. Denne påvirkning er vedvarende, men vurderes som ubetydelig, da der er mange egnede fødesøgningssteder for arterne i Nordsøen (langs den jyske vestkyst) og i Kattegat (Ref. 112). Sortænder og ederfugle søger føde langs hele Thisted Kommunes kyststrækning, hvor havet ved Bulbjerg er den vigtigste rasteplads for sortand med op mod fugle i de seneste par år (Ref. 37). Ederfugl forekommer ligeledes spredt langs Thisted Kommunes kyster, men har i de seneste par år haft den største forekomst i Krik Vig i Limfjorden med op mod fugle (Ref. 37). Opstilling af møller Driften af møller vil potentielt påvirke fuglene. Påvirkninger på fuglelivet kan dels være indirekte, hvor fuglene forstyrres af møllerne, og direkte hvor fugle kolliderer med møllerne. Kollisionsrisikoen er den mest direkte påvirkning, som fuglene udsættes for, når de passerer møller. Antal kollisioner i en given møllepark afhænger af antallet af passerende fugle, og hvor mange af disse, som vil passere rotorernes bestrøgne areal, samt hvor god arten er til at undvige enten parken, den enkelte rotor eller begge dele. I forbindelse med projektet fjernes fire mindre møller ved Roshage Mole. Disse møller har navhøjde i ca. 47 m højde, og rotorerne bestryger arealer i højder omkring kote m. Disse møller udgør især en kollisionsrisiko for lokale rastende og ynglende måger m.fl. Der foreligger ingen oplysninger om antallet af tilskadekomne fugle ved de eksisterende møller. Vurderinger af påvirkningen på fuglelivet fra opstilling af de nye møller er foretaget uden hensyn til at de eksisterende fire små møller fjernes, hvilket medvirker til, at vurderingerne af virkningerne på fuglelivet må betegnes som konservative. Rastefugle Effektundersøgelser af havmølleparkerne ved Horns Rev og Rødsand har vist, at havdykænderne sortand og fløjlsand ikke bryder sig om at søge føde tæt ved vindmøller. På denne baggrund vurderes det, at disse arter mister fødesøgningsområder (Ref. 83). Det fremtidige havneområde rummer hverken lokalt, regionalt, eller internationalt betydende rastefugleforekomster (se afsnit 7.6.2). Der er dog mindre flokke af f.eks. sortand og ederfugle, der fremover må søge føde andetsteds. Denne påvirkning er vedvarende, men vurderes som ubetydelig, da der er mange egnede fødesøgningssteder for arterne i Nordsøen (langs den jyske vestkyst) og i Kattegat (Ref. 112). Side 229

231 Kollisionsrisikoen for fugle, der raster i længere perioder i området, er generelt større end for trækfuglene, da rastefuglene potentielt passerer møllerne flere gange end trækfuglene. De registrerede rastefugleforekomster fremgår af Tabel 15De hyppigste rastefugle på selve Hanstholm Havn er hovedsageligt mågefugle og vadefugle. Både måger og vadefuglene har generelt meget talrige bestande, hvorfor de meget små forekomster ved Hanstholm Havn udgør en ubetydelig andel af de danske rastebestande. Størrelsen af de danske rastebestande fremgår af Tabel 15. Ved de havnenære arealer flyver de typisk ved lave højder under rotoren på vindmøllerne (se afsnit 7.6.2). Derudover vil en stor del af de fugle, der kommer til at flyve med kurs direkte mod rotoren undvige og flyve udenom. For nogle arter kender man denne undvigefrekvens, som typisk ligger på omkring 98% (Ref. 113) og (Ref. 114). De ubetydelige negative påvirkninger af rastefugle vurderes udelukkende at være af lokal betydning. De samlede danske rastebestande af fuglearterne vurderes ikke at blive påvirket negativt af projektet. Dagtrækkende fugle Kollisionsrisikoen er den største direkte påvirkning, som fuglene udsættes, for i forbindelse med driften af vindmøllerne. Andelen af individer af en fugleart, der kolliderer med en given møllepark, afhænger af flere faktorer. De vigtigste faktorer er antallet af individer, der passerer vindmølleparken, hvor mange af disse, der potentielt vil passere rotorernes bestrøgne areal, samt hvor god arten er til at undvige enten parken, den enkelte rotor eller begge. Kollisionsrisikoen kan modelleres med disse faktorer (Ref. 84). Den mest kritiske dagtrækfugleart ved Hanstholm ift. vindmøllerne er rødstrubet lom, der forekommer i store antal om foråret, når de på vej mod ynglepladserne mod nord. I forårene 2011 og 2012 er der på transekttællingerne registreret hhv og 612 individer østtrækkende ud for havnen. Samlet er der registreret trækspor med radar for hhv og 695 individer de pågældende to forår. Begge metoder repræsenterer et udsnit af de rødstrubede lommer, der kommer trækkende. Reelt vil antallet af rødstrubet lom, der passerer Hanstholm hvert forår derfor være større end registreret. Ved Skagen, hvor der nærmest er konstant optælling af trækfugle om foråret, registreres der typisk rødstrubet lom på en forårssæson (Ref. 85). Ud fra de indsamlede data estimeres forårstrækket forbi Hanstholm af rødstrubet lom at ligge på fugle. Den for Danmark relevante trækvejsbestand estimeres til at være på individer. 1% kriteriet for internationalt vigtige forekomster opgøres til fugle (Ref. 86). Baseret på radartræksporene (som bekræftes af transekttællingerne) trækker 100% af de forårstrækkende rødstrubet lom uden om den eksisterende havn. Ca. 99% trækker udenom området hvor den kommende Nordvestmole anlægges. Ca. 18% af rødstrubet lom flyver i højder, hvor de vil være i risiko for at ramme en møllerotor. Den undvigerate, hvorved fugle undviger vindmøller, er ikke eftervist for rødstrubet lom. I kollisionsberegningen er der derfor anvendt en konservativ undvigerate på 98% for rødstrubet lom (Ref. 113). På baggrund heraf er det beregnet, at der sker 1-3 kollisioner pr. år af rødstrubet lom, hvis flokkene ikke ændrer deres kurs ift. deres nuværende flyverute. Side 230

232 Resultatet af beregningerne er konservativt, og det vurderes, at det reelle antal kollisioner af rødstrubet lom vil være sjældnere end én gang årligt. Baggrunden for denne vurdering er, at det vurderes mest sandsynligt, at flokkene vil justere deres flyveruter, så de flyver udenom den fremtidige havn med møller. Observationerne med radar viser, at rødstrubet lom i meget høj grad (100 % af fuglene) flyver uden om den eksisterende havn. Desuden ses det på træksporene (se 7.6.2), at arten tilsyneladende aktivt flyver uden om havnearealerne, idet disse oftest ikke passeres i en lige linje, men derimod i en bue, der leder fuglene uden om. Det vurderes, at radarobservationerne med stor sikkerhed kan tolkes således, at rødstrubet lom aktivt vælger at flyve uden om havneanlægget. På baggrund af ovenstående vurderes rødstrubet lom ikke at blive påvirket negativt af projektet. Hanstholm passeres både forår og efterår af betydelige mængder af grågås og kortnæbbet gås. Den almindeligst forekommende er kortnæbbet gås, der blev registreret med 3,45 individer pr. time ved transekttællingerne. De registrerede træk af gæs krydser selve det planlagte havneområde. For op mod halvdelen af gæssene sker passagen i møllernes rotorhøjde, hvorfor de potentielt er i risiko for kollisioner. Det vurderes imidlertid, at kollisionsproblematikken ikke har en karakter, som er ubetydelig for bestandene af gæs. Dette skyldes følgende forhold: De to primære arter (grågås og kortnæbbet gås) er begge arter i fremgang og med særdeles gunstig bevaringsstatus (Ref. 115) og (Ref. 116). Et lavt antal kollisioner vil derfor ikke udgøre noget bestandsmæssigt problem. Begge arter er jagtbart med et årligt dansk jagtudbytte i 2011 på grågås og kortnæbbet gås (Ref. 117). Det registrerede træk syntes overvejende at foregå i klart vejr i dagtimerne, hvor gæssene har let ved at se møllerne og forventeligt vil flyve udenom disse. Et britisk studie af kortnæbbet gås ved en offshore vindmøllepark viste, at trækkende gæs undveg vindmølleparken både horisontalt og vertikalt. Således undveg 94,46 % af gæssene i dette studie helt mølleparken. Dertil vil der forekomme yderligere undvigerespons på de enkelte møller, som ikke blev undersøgt i det britiske studie (Ref. 118). I et nyt dansk studie beregnedes undvigerespons for de to gåsearter til 97,89 % for grågås og 97,75 % kortnæbbet gås (Ref. 119). Gæssenes undvigerespons ved Hanstholm Havn vurderes at være sammenlignelig med de ovenfor nævnte. Der er generelt få kendte eksempler/problemer med kollisioner mellem gæs og vindmøller (Ref. 87). På den eneste lokalitet med flere kendte kollisioner står møllerne på marker nær gæssenes overnatningspladser, og flyvning gennem mølleparken sker ofte i skumringen i perioder med dårlig sigt (Ref. 119). Terner: Kollisioner mellem terner og vindmøller kendes fra en række studier i Holland, Belgien og England (f.eks. Ref. 88), hvor uheldigt placerede vindmølleparker har haft betydelig negativ effekt på kolonier af ynglende terner (hav- split- og dværgterne). Side 231

233 Transekttællingerne, radarregistreringerne og højdemålingerne viser, at størsteparten af ternerne flyver udenfor de eksisterende havnemoler, og at 99,3% flyver under rotorhøjde. Det er desuden indtrykket fra feltundersøgelserne, ud fra de samme betragtninger som beskrevet under rødstrubet lom ovenfor, at fuglene tilpasser deres trækkorridor i forhold til de eksisterende elementer på kysten. Det formodes derfor, at der vil ske en tilsvarende tilpasning af de fremtidige trækkorridorer i forhold til havneudvidelsen. På den baggrund vurderes at de foreslåede mølleplaceringer ikke vil have væsentlig negativ effekt på de trækkende bestande af terner. Rider: Ride yngler i perioder på Hanstholm Havn. Ride er en sjælden/fåtallig ynglefugl i Danmark, og der er de senere år sket store bestandsnedgange i den danske ynglebestand, der de seneste år haft stærkt begrænset ynglesucces pga. stor nedgang i bestandene af fisken tobis, der er ridens vigtigste fødegrundlag. Arten yngler kun regelmæssigt i Danmark ved havnene i Hirtshals og Hanstholm samt på Bulbjerg. Ride blev senest registreret som ynglende i på Hanstholm Havn i 2008 med op til 40 par. Den danske ynglebestand er på par (Ref. 111). I 2009 var der melding om mere end 50 ynglefugle på havnens nuværende østmole. Det noteres, at der heller ikke i 2009 var meldinger om ynglesucces. (Ref. 207). Ride har problemer med, at gennemføre yngleperioden med succes i Hanstholm dels på grund af den generelle fødemangel for arten i danske farvande, og dels fordi deres reder ofte skylles i havet under ugunstige vejrforhold. Hanstholm Havn vurderes derfor at være af ringe betydning som yngleplads for arten. Efter udvidelsen af havnen vil der være større ydermoler end i dag. Her kan arten forsøge at yngle, men artens ynglesucces vurderes også i fremtiden at være begrænset pga. vejrforhold og fødetilgængelighed. Eventuelle tab af individer af ynglende rider, som følge af kollision med møllerne, vurderes at modvirkes effektivt ved rekruttering fra bestanden af floaters. Artens lille yngleforekomst i Danmark skyldes dels, at det er i den yderste rand af artens yngleområde, mangel på redepladser og den før omtalte nedgang i tilgængelig føde. Rider opholder sig uden for yngletiden udelukkende på åbent hav f.eks. i Nordsøen og Atlanterhavet. Ride er stærkt knyttet til havet, og det vurderes, at en større procentdel (for tilsvarende arter op til %) af de voksne individer ikke yngler alle år. Disse ikke-ynglende individer kaldes floaters (Ref. 122). Omend der de seneste årtier er sket store bestandsnedgange er bestanden af rider, der er udbredt over store dele af den nordlige halvkugle, som helhed ikke truet (Ref. 121). I områder med lokal øget mortalitet kan floaters være en stabiliserende faktor for bestandsudviklingen, idet de udgør et grundlag for rekruttering til ynglebestandene (Ref. 122). I perioder med kraftig vestenvind kan store forekomster af rider presses ind mod de mere kystnære havneområder ud for Danmarks vestkyst. Selv under disse forhold er langt de fleste rider adskillige km fra kysten. Rider flyver i lav højde, når de er nær havnearealet ved Hanstholm. Af de 426 højdemålinger af arten var 100 % under rotorhøjde med en gennemsnitlig flyvehøjde på 11,8 m. Det vurderes på baggrund af observationerne, at kollisioner med møllerne ikke vil påvirke trækbestandene af ride. Side 232

234 Kollisioner med møller kan ikke udelukkes at få betydning for den lokale ynglebestand, idet lokale ynglefugle vil færdes dagligt omkring møllerne, Det er ikke muligt at kvantificere antallet af kollisioner af ride i den danske ynglebestand og vindmøllerne. Der har de seneste år ikke været yngleforekomster i Hanstholm Havn, hvorfor det ikke har været muligt at registrere relevante data vedr. flyvehøjder og trækruter på havnen. På baggrund af højdemålingerne foretaget ved havnen vurderes det dog, at antallet af potentielle kollisioner vil være meget lavt. Hanstholm Havn har i enkeltstående år rummet en stor procentdel af den danske ynglebestand. Dette skal dog ses i sammenhæng med at arten har hovedynglebestandene i andre dele af Europa med f.eks par i Storbritannien (Ref. 111). Det vurderes, at potentielle tab af individer af den danske ynglebestand, som følge af kollisioner med møllerne, vil modvirkes effektivt af tilgang af floaters til ynglebestanden, og at nedgangen i tilgængelig føde i form af tobis også i fremtiden vil være den primære begrænsende faktor for størrelsen af den danske ynglebestand. Andre måger: Der er et ganske betydeligt dagligt træk af rastende og ynglende måger til og fra Hanstholm Havn og omkring denne. Størsteparten (99,3 %) af fuglene bevæger sig under rotorhøjde. Det forventes dog, at der vil ske fåtallige kollisioner mellem måger og møller. Da de forekommende arter af måger på havnearealerne alle er i gunstig bevaringsstatus vurderes en vis mortalitet at være ubetydelig for bestandene. Skarver og suler: Skarver ses især fouragerende i de kystnære dele af området. Størstedelen af året er trækbevægelserne af meget lokal karakter. Det lille antal rastende fugle på maksimalt 57 (se Tabel 15) (lille i sammenligning med den danske bestand på individer Ref. 111) flyver dagligt til og fra havnen. Skarverne flyver generelt lavt med 85 % af observationerne af flyvehøjder under rotorhøjde, og de resterende 15 % inden for rotorhøjde. Der er potentiale for et lavt antal kollisioner med møllerne, men den danske skarvbestand vurderes ikke at påvirkes negativt som følge af opstilling af møllerne. Sulernes forekomst ved Hanstholm er meget vindafhængig, men arten kan forekomme i store koncentrationer i Nordsøen (Ref. 112). Arten er ligesom ride knyttet til åbent hav uden for yngletiden. Det er dele af disse atlantiske forekomster, den europæiskes ynglebestand er på individer (Ref. 111), der i træk og vinterperioden kan forekomme på havet omkring Hanstholm. Data fra radar- og transekttællinger viser, at sulerne overvejende ses udenfor den kommende havns indfatninger. Heraf er en større andel registreret umiddelbart udenfor den kommende havns afgrænsning, se afsnit Der skal derfor ikke ske store forskydninger, før fuglene under f.eks. særlige vindforhold vil kunne drive ind over en ny havnefront med møller. Sulernes respons på vindmøller er endnu dårligt kendt, men arten er knyttet til de åbne havområder og bevæger sig kun ind over land ved ynglepladserne. Det vurderes, at de vil tilpasse deres flyveruter uden om de nye havnearealer. Arten bevæger sig lavt over havoverfladen. Af de 982 målte flyvehøjder af sule er de 99,7 % under rotorhøjde. Forekomsten af suler ved Hanstholm Havn er ca. halvt så stor som for rødstrubet lom, se afsnit Det vurderes på baggrund af det ovenstående, at bestanden af sule, selv om der er en ret stor forekomst på havet uden for Hanstholm, ikke vil blive påvirket negativt af havnen og potentielle kollisioner med møllerne. Side 233

235 Ingen af de samlede danske bestande af dagtrækkende fuglearter vurderes at blive påvirket negativt af projektet. Nattrækkende fugle De nattrækkende fugle er primært vandfugle og spurvefugle (Ref. 120). Det er kendetegnende for disse arter, at de trækker bredfrontet, dvs. de følger ikke specielle ledelinjer i landskabet, f.eks. langs kysten. Deres trækruter er heller ikke påvirket af, om de bevæger sig over land eller vand. Dette betyder, at for disse arter vil forekomsten være meget jævnt fordelt i et større område som f.eks. Danmark. Udledt deraf er deres påvirkning af vindmøller uafhængig af møllernes placering. Det er desuden muligt at konkludere, at ingen af arterne vil kunne påvirkes negativt af en enkelt vindmøllepark, idet det kun vil være en ekstremt lille procentdel af bestandene, der trækker over en given møllepark. Området passeres af meget betydende mængder af nattrækkende fugle herunder især spurvefugle (sangere og drosler) f.eks. på deres vej til/fra de norske ynglebestande (afsnit 7.6.2). De indsamlede radardata viser et betydeligt træk af større hurtigtgående fugle, som tolkes som vadefugle, vandhøns og svømmeænder. Disse store vandfugle vurderes at være træk rettet mod britiske overvintringsområder. Bortset fra en kort periode omkring solnedgang og solopgang, hvor fuglene passerer rotorhøjde i forbindelse med landing efter træk eller afgang fra vådområder i baglandet, så foregår trækket i så stor højde, at risikoen for kollisioner vurderes begrænset. Ingen af de samlede bestande af nattrækkende fuglearter vurderes at blive påvirket negativt af projektet. Konklusion Påvirkningen på fugle i driftsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet påvirkning Rastefugle Lille Regional Vedvarende Ubetydelig Ynglefugle Lille National Vedvarende Ubetydelig Nattrækkende fugle Lille International Vedvarende Ubetydelig Dagtrækkende fugle Lille International Vedvarende Ubetydelig Vurderingerne er baseret på detaljerede feltundersøgelser omfattende dataindsamling med horisontal og vertikal radar, laseroptiske målinger, transekttællinger og rastefugletællinger. Feltundersøgelserne er udført over en 2 årig periode. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være god. Side 234

236 8.6.4 Anlægs- og driftsfase bilag IV-arter Potentielle påvirkninger: Ødelæggelse af beskyttet natur eller levesteder for beskyttede eller sjældne arter som følge af inddragelse af landareal. Blandt de terrestriske bilag IV-arter er der undersøgt for forekomster af markfirben samt arter af flagermus. Det vurderes, at havneudvidelsen ikke berører potentielle leve- og yngleområder for odder og padder. Der er ikke kendte forekomster af markfirben på de arealer, der påvirkes af havneudvidelsen. Området er besigtiget og vurderes ikke at indeholde væsentlige egnede habitater for arten. Der foreligger ikke registreringer af flagermus i området, og det vurderes at området ikke indeholder potentielle fouragerings- eller rasteområder for flagermus på grund af det blæsende klima. Det vurderes således, at arealinddragelse som følge af havneudvidelsen ikke vil påvirke markfirben og arter af flagermus. Projektet medfører ikke en påvirkning bilag IV-arter, idet disse ikke lever i området. Konklusion Påvirkningen på bilag IV-arter på land i anlægs- og driftsfase vurderes som følger: Anlægs- og driftsfase Inddragelse af landareal Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet betydning Ingen Lokal Vedvarende Ingen Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på gennemgang af eksisterende data samt feltundersøgelser. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være god Anlægs- og driftsfase Natura 2000 Syd og øst for Hanstholm ligger Natura 2000-område nr. 24, som består af habitatområderne Hanstholmknuden H220 samt Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø H24 samt fuglebeskyttelsesområde F22. De naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, er kvælstoffølsomme naturtyper. Arealerne belastes især af atmosfærisk kvælstofdeposition (Ref. 129). Side 235

237 Potentielle påvirkninger: Øget næringspåvirkning af terrestrisk natur, som følge af atmosfærisk kvælstofdeposition. Der er lavet OML-beregninger for både anlægs- og driftsfasen jf. afsnit Beregningerne er lavet i ti punkter på grænsen til /beliggende i de nærmeste Natura områder. Punkternes placering fremgår af Figur 50 i afsnit Beregningerne er lavet ud til en afstand på ca. 1,5 km fra projektområdet. I anlægsfasen vil der være et merbidrag af kvælstof fra maskiner samt både og pramme, der transporterer og udlægger materialer. Beregningerne af merdeposition som følge af projektets anlægsfasen fremgår af nedenstående Tabel 35. I tabellen angives N-deposition i anlægsfasen, dvs. den samlede deposition inklusiv drift af havnen i dagens situation, samt merdepositionen, dvs. den øgede deposition som stammer fra aktiviteter i anlægsfasen. Denne påvirkning er af midlertidig karakter, og som det fremgår af tabelen overskrides tålegrænsen ikke for de berørte naturtyper. N-depositionen fra havneområdet falder markant med øget afstand kysten og til projektområdet. Det vurderes derfor, at tålegrænsen ikke overskrides for de habitatområder, der ligger længere mod syd og øst. Pkt. Naturtype N- deposition Anlægsfase Merdeposition Anlægsfase Merdeposition + baggrundsdeposition (8,2 kg N/ha/år) Tålegrænse (Ref. 131) (kg N/ha/år) (kg N/ha/år) kg N/ha/år kg N/ha/år ,59 1,54 9, ,97 1,08 9, ,76 0,71 8, ,27 0,55 8, ,09 0,50 8, ,46 0,76 8, * ,20 0,65 8, * ,25 0,60 8, ,05 0,52 8, ,96 0,49 8, Tabel 35 N-deposition i habitatnaturtyper nærmest Hanstholm Havn i anlægsfasen. 6210: Kalkoverdrev og 2140: Klithede. *Tålegrænsen for beskyttelse af laver (10 15 kg N/ha/år) kan anvendes, hvis en væsentlig forekomst af følsomme laver på lokaliteten ønskes beskyttet. Side 236

238 I driftsfasen viser beregningerne, at baggrundsdeposition plus merbidrag fra den fremtidige havn ikke vil udsætte habitatnaturtyperne for depositioner over deres tålegrænse, se tabel 36. Det fremgår endvidere, at merdepositionen i driftsfasen ligger mellem 0,1 og 0,3 kg N/ha/år. I tabellen gives N-deposition i driftsfasen, dvs. den samlede deposition for den fremtidige havn i drift, herudover gives merdepositionen, som er den øgede deposition i forhold til den nuværende drift af havnen. N-depositionen fra havneområdet falder markant med øget afstand til kysten og til projektområdet. Det vurderes derfor, at tålegrænsen ikke overskrides for de habitatområder, der ligger længere mod syd og øst. Pkt. Naturtype N- deposition Driftsfase Merdeposition Driftsfase Merdeposition + baggrundsdeposition (8,2 kg N/ha/år) Tålegrænse (Ref. 131) (kg N/ha/år) (kg N/ha/år) kg N/ha/år kg N/ha/år ,34 0,29 8, ,06 0,17 8, ,15 0,10 8, ,8 0,08 8, ,68 0,09 8, ,95 0,25 8, ** ,73 0,18 8, ** ,86 0,20 8, ,69 0,16 8, ,61 0,13 8, Tabel 36 N-deposition i Habitatnaturtyper nærmest Hanstholm Havn i driftsfasen. 6210: Kalkoverdrev og 2140: Klithede. *Tålegrænsen for beskyttelse af laver (10 15 kg N/ha/år) kan anvendes, hvis en væsentlig forekomst af følsomme laver på lokaliteten ønskes beskyttet. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at påvirkningen af Natura 2000-område nr. 24 som følge af N-deposition vil være ubetydelig. Side 237

239 Konklusion Påvirkningen på Natura 2000-område nr. 24 i anlægs- og driftsfase vurderes som følger: Anlægs- og driftsfasefase Øget næringspåvirkning Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet påvirkning Lille Lokal Vedvarende Ubetydelig Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på detaljerede OML-beregninger af kvælstofdeposition. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være god Anlægs- og driftsfase - beskyttet natur samt sjældne og beskyttede arter Nærmeste fredskov og 3-arealer er henholdsvis Stængils Bakker syd for Kai Lindbergs Gade og området, der ligger mellem de tre veje Kai Lindbergs Gade, Nordre Strandvej og Molevej. Der inddrages ikke fredskov eller 3-arealer til projektet. Landarealet, der påvirkes direkte af projektet, er besigtiget. Det vurderes, at området ikke indeholder sjældne eller beskyttede arter. Potentielle påvirkninger: Ødelæggelse af beskyttet natur eller levesteder for beskyttede eller sjældne arter som følge af inddragelse af landareal. Øget næringspåvirkning af terrestrisk natur, som følge af atmosfærisk kvælstofdeposition. Permanent arealinddragelse kan ødelægge terrestrisk natur, som desuden kan være levested for sjældne eller beskyttede arter. Der inddrages ikke areal med fredskov eller 3-beskyttede naturtyper. De påvirkede arealer er besigtiget. De indeholder ikke væsentlige biologiske værdier, og der er ikke kendte forekomster af sjældne eller beskyttede arter på de berørte arealer. Det vurderes således, at arealinddragelse som følge af havneudvidelsen ikke vil få negativ påvirkning på beskyttet natur eller sjældne og beskyttede arter. I anlægsfasen vil der være et merbidrag af kvælstof fra maskiner samt både og pramme, der transporterer og udlægger materialer. I driftsfasen vil der være et merbidrag i forhold til i dag fra flere og større skibe samt maskiner samt last- og personbiler knyttet til havnens aktiviteter. Nogle af de nærliggende 3 områder var udlagt til byzone før reglerne trådte i kraft (1992) jf. Thisted Kommune. De er derfor kun beskyttet i forhold til tilstandsændringer til landbrugsformål (Ref. 125). Side 238

240 De nærmeste 3 områder indeholder naturtyperne hede og kalkholdige overdrev med tålegrænser på henholdsvis og kg N/ha/år. Merdepositionen i området er størst i anlægsfasen. I denne periode vil merbidraget fra anlægsarbejdet plus baggrundsdepositionen på 8,2 kg N/ha/år ligge mellem 9,7 og 8,7 kg N/ha/år, se Tabel 35. I driftsfasen er bidraget noget mindre, medregnet baggrundsdepostionen vil påvirkningen ligge mellem 8,3 og 8,5 kg N/ha/år, se. Tabel 36. Hverken i anlægs- eller driftsfasen overskrides tålegrænserne for de omkring liggende naturområder. Det vurderes på denne baggrund, at påvirkningen af 3-områder som følge af N- deposition vil være ubetydelig. Konklusion Påvirkningen på beskyttet natur samt sjældne og beskyttede arter i anlægs- og driftsfase vurderes som følger: Anlægs- og driftsfasen Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet betydning Inddragelse af landareal Øget næringspåvirkning Ingen Lokal Vedvarende Ingen Lille Lokal Vedvarende Ubetydelig Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er blandt andet baseret på feltundersøgelser og detaljerede OMLberegninger af kvælstofdeposition. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være god Anlægs- og driftsfasen - naturværdier i området ved Vigsø Bugt Naturværdierne ved kyststrækningen i Vigsø Bugt er beskrevet særskilt nedenfor, da området vil udsættes for forøget erosion som følge af havneudvidelsen uden iværksættelse af afværgeforanstaltninger. Kyststrækningen i Vigsø Bugt er under erosion, og hastigheden, hvormed kysten eroderer, er blandt andet afhængig af den mængde sand, der transporteres til området langs med kysten. Havneudvidelsen vil øge erosionspresset på kysten i Vigsø Bugt betragteligt (se afsnit 7.4) og dermed de bagvedliggende naturområder, se Figur 63. Side 239

241 Såfremt der ikke iværksættes kystfodring øst for Hanstholm Havn for at imødegå den forøgede erosionsrate, vil der ske en reduktion i beskyttede naturområder samt levesteder for dyrelivet herunder bilag IV-arterne markfirben og strandtudse, se afsnit 8.4 (Ref. 47). Se afsnit for nærmere beskrivelse af naturværdierne i området. Figur 63 Kort over området ved Vigsø Bugt, der vurderes at udsættes for øget erosion (se afsnit 7.4 og 8.4), hvis der ikke iværksættes afværgeforanstaltninger. Figuren viser udbredelsen af 3-beskyttet natur jfr. naturbeskyttelsesloven, samt habitat-naturtyper og bilag IV-arter registreret ved besigtigelse. Påvirkningen på naturværdier i Vigsø Bugt som følge af kysterosion i anlægs- og driftsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelsvirkning Varighed Overordnet på- Stor Regional På lang sigt Væsentlig Det vurderes, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Som følge af den væsentlige påvirkning vurderes der at være behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger. Kystdirektoratet har besluttet, at der som afværgeforanstaltning skal kystfodres, se afsnit Side 240

242 8.6.8 Afværgeforanstaltninger - fugle Det vurderes, at der er to anvendelige afværgeforanstaltninger, der kunne vælges i forhold til opstilling af møller på havnen, i tilfælde af at der havde været væsentlige potentielle problemer med kollisionsrisiko for dagtrækkende fugle. Reduktion i antallet af vindmøller. Begrænsninger på drift af møller i form af periodisk standsning af møller. Rødstrubet lom, gæs og ride er de fuglearter hvor der er størst potentielle problemer mht. kollisioner mellem fuglene og vindmøllerne, se afsnit På baggrund af de gennemførte registreringer af trækruter og flyvehøjder vurderes, at der højst vil være tale om ubetydelige påvirkninger af bestandene af disse arter. Der vurderes derfor ikke at være behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger i forhold til dagtrækkende fugle og lokale ynglefugle. Der er i forbindelse med fugletræk kendte problemer med at fuglene søger mod lys i forbindelse med særlige vejrsituationer. Dette kaldes fyrfald, da det tidligere har været et problem i forbindelse med fyrtårne ude på vandet eller helt tæt på kysten. I dag kendes fænomenet også fra f.eks. boreplatforme i Nordsøen. Fænomenet kan også forekomme på land. Det er især i tåge, men også i overskyet vejr, at fuglene søger mod lys. Mange af situationerne med tåge, som vurderes at være de farligste for fuglene, opstår typisk ved svage vindhastigheder, hvor møllerne ofte står stille. Ved Hanstholm er der i forvejen lys fra både havnen og fyret, der også vil distrahere nattrækkende fugle, og det antages at vindmøller der er omgivet af mange andre lyskilder tiltrækker færre fugle end møller der står i meget mørke omgivelser. Hvide og røde lysafmærkninger distraherer og tiltrækker nattrækkende fugle og kan være medvirkende årsag til kollisioner. Grønne og blå afmærkninger tiltrækker i mindre grad de nattrækkende fugle. Konstant lys tiltrækker fugle i større grad end blinkende lys, og stroboskoplys har den laveste tiltrækning (Ref. 139, Ref. 140, Ref. 141 og Ref. 142). Et rødt eller hvidt konstant lys vurderes at kunne resultere i flere fyrfaldne fugle ved de nye vindmøller end en blinkende lysafmærkning af enten rødt eller hvidt lys af så lav intensitet som flysikkerhedsreglerne tillader. Langt de fleste nattrækkende fugle er almindeligt forekommende arter med meget store bestande, se afsnit Mølleparken vurderes at påvirke disse fuglearter i ubetydelig grad. Der skal dog alligevel vælges en metode til lysafmærkning af møllerne med henblik på at minimere nattrækkende fugles kollisionsrisiko. Der kan af hensyn til lufttrafik være begrænsninger på, hvilke farver af lys der kan mærkes med (se også afsnit 5.2.5). Selv om nattrækket generelt går højt og havnen også fremover må antages at rumme meget anden hvid belysning, der også tiltrækker nattrækkende fugle, så anbefales at lysafmærkningen af møllerne begrænses mest muligt, og at afmærkningen sker med så lav intensitet som muligt. Side 241

243 Lysafmærkningens negative påvirkning af nattrækkende fugle kan minimeres ved justering af flere parametre: Lysafmærkning af møllerne skal begrænses til det lavest mulige antal møller, f.eks. til yderpunkterne af mølleopstillingen eller f.eks. hver anden mølle. Lyset skal være af lavest tilladelige intensitet. Lysafmærkningen skal være grøn eller blå, alternativt rød eller hvid. Lysafmærkningen skal ikke være konstant. Lyset skal blinke med det længst mulige interval mellem blinkene og med den kortest mulige varighed af hvert lysglimt. Der vurderes, at de nattrækkende fugle ikke er årsag til yderligere behov for iværksættelse af yderligere afværgeforanstaltninger. Der er på baggrund af vurderingerne af de eksisterende forhold ikke basis for, at anbefale reduktion af antallet af møller, ligesom der ikke er basis for at anbefale begrænsninger på drift af møller i form af periodisk standsning af møller Kumulative effekter - fugle Flere af fuglearterne observeret ved Hanstholm tilhører samme fly-way som de øvrige bestande i Nordsøen. Der er derfor basis for, at projektet sammen med f.eks. de planlagte vindmølleprojekter i Nordsøen kan medføre kumulative effekter. På eksisterende vidensgrundlag er det dog endnu ikke muligt at give kvalificerede bud på evt. kumulative effekter, da kendskabet til kritiske parametre omkring undvigerespons og grundlæggende populationsparametre er mangelfuldt for mange af arterne. Der kan dog foretages generelle vurderinger ud fra de hidtidige erfaringer med havmølleparker i Danmark. Planerne for fremtidige vindmølleparker i Danmark omfatter bl.a. fire arealer på åbent hav i Jammerbugten (Ref. 204). Kumulative effekter i forhold til disse fremtidige havmølleparker vurderes primært at være relateret til havdykænder, der opholder sig i længere perioder på åbent hav. De hidtidige erfaringer fra vindmøllerparkerne Horns Rev og på Rødsand har vist, at havdykænder kolliderer med havvindmøller i et meget begrænset omfang, idet de meget effektivt aktivt flyver uden om mølleparkerne eller mellem møllerækkerne. Der vil ved de fremtidige havmølleparker muligvis være tale om begrænsninger af de arealer, der kan anvendes af havdykænder i forbindelse med fouragering. Ved Hanstholm Havn er det derimod ved feltundersøgelserne (Ref. 76) vist, at de berørte arealer ikke er af stor betydning for havdykænder. Side 242

244 Problemstillingerne vedr. potentielle kollisioner med især terner og lommer vurderes at være minimale for de fremtidige havmølleparker, idet disse arter forekommer mere spredt og jævnt udbredt, når de træffes på åbent hav. Ved Hanstholm Havn forholder det sig modsat, idet disse arter forekommer i store koncentrationer på havet nær havnen fordi Jyllands kyst virker som ledelinje for fuglene. Feltundersøgelserne af disse trækforhold har dog vist, at arterne ikke kommer så tæt på kysten, at det er problematisk i forhold til vindmøllerne på Hanstholm Havn. Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige kumulative effekter af udvidelsen af Hanstholm Havn og de fremtidige havmølleparker, idet de potentielle problemstillinger er vidt forskellige Manglende oplysninger - fugle Der henvises til afsnit Afværgeforanstaltninger - naturværdier i området ved Vigsø Bugt For at imødegå det øgede erosionspres skal sediment fra reservoiret langs Nordvestmolen tilføres kysten øst for Hanstholm. Herved bibeholdes samme erosionsrate som i dag. Se afsnit 8.4 for en nærmere beskrivelse heraf. 8.7 Kulturhistoriske interesser og marinarkæologiske forhold Indledning og metode Før et anlægsarbejde igangsættes, er bygherren forpligtet til at afsøge området for eventuelle fortidsminder af kulturhistorisk interesse, som er beskyttet af Museumsloven (Ref. 66). Bangsbo Museum og Kulturarvsstyrelsen har indledningsvist gennemført arkivgennemgang af eksisterende data fra området, herunder gennemgang af Det Marine Register (Ref. 67). Kulturarvsstyrelsens database Fund og Fortidsminder (tidl. Det Kulturhistoriske centralregister) er ligeledes afsøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende afsnit. På baggrund af arkivgennemgang samt udførte visualiseringer af en typisk driftssituation fra en lang række fotostandpunkter (se afsnit 8.14) er påvirkningen af kulturhistoriske forhold og marinarkæologiske forhold vurderet Anlægs- og driftsfase - kulturhistoriske interesser på land For at undgå forsinkelser i anlægsarbejdet skal bygherren sikre, at der ikke forekommer ikke-undersøgte, skjulte fortidsminder på projektområderne, jfr. Museumslovens bestemmelser (Ref. 66). Side 243

245 Området for havneudvidelsen og opsætningen af nye vindmøller er ikke registreret som værende en del af kulturhistoriske interesseområder, ligesom der ikke er registreret øvrige forhold af kulturhistorisk interesse såsom fund og fortidsminder. Det vurderes derfor, at der ikke vil nogen direkte fysisk påvirkning af kulturhistoriske interesser i forbindelse med projektet. Havneudvidelsen, herunder opstillingen af nye møller og den periodevise tilstedeværelse af borerigge, vil være markante visuelle elementer i udsigten fra hovedparten af det kulturhistoriske interesseområde Hansted, se Figur 64,Figur 101 og Figur 102. Især vil den visuelle oplevelse af havet fra kystlandskabets bunkeranlæg og Hanstholm Bunkermuseum blive ændret markant. Dette kan påvirke fortællingen om Hanstholmsfæstningens historiske funktion i Atlantvolden. Fra taget på bunkersmuseet ved den store kanonstilling, er der i dag en flot udsigt over havet, hvor det eneste, der bryder horisontlinjen, er de eksisterende møller. Den nuværende havn er skjult bag buskads. Når man står og kigger ud over havet, kan man forestille sig, hvordan den tyske besættelsesmagt kunne holde øje med de allieredes skibe i horisonten mod batteri Vara i Kristiansand. Denne visuelle oplevelse vil blive påvirket af det nye havneanlæg, der vil dominere udsigten over havet mod Sydnorge. Figur 64 Det kulturhistoriske interesseområde nr. 11 Hansted. Figur fra Ref. 2 Side 244

246 Påvirkningen på kulturhistoriske interesser på land vurderes som følger: Lokalitet Det kulturhistoriske interesseområde Hansted Påvirkningsgrad Geografisk Varighed Overordnet udbredelse påvirkning Mellem Lokal Vedvarende Mindre Øvrige Ingen - - Ingen Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på litteraturstudier, arkivalsk gennemgang udført af det lokale museum og Kulturarvsstyrelsen samt faglig vurdering af udførte visualiseringer. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være tilstrækkelig Anlægs- og driftsfase - marinarkæologiske forhold Bangsbo Museum og Kulturarvsstyrelsen har ved arkivalsk gennemgang og granskning af de geologiske forhold nordøst for den eksisterende havn ikke identificeret fund eller indikationer for, at marinarkæologiske fund berøres af havneudvidelsesprojektet. Myndighederne finder dermed ikke, at der er grundlag for at kræve en marinarkæologisk forundersøgelse udført i forbindelse med havnens udvidelsesplaner. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der ikke vil være nogen påvirkning af marinarkæologiske forhold i forbindelse med projektet. Havneudvidelsen kan hvad angår kulturhistoriske interesser på havbunden således gennemføres umiddelbart (Ref. 67, Ref. 72). Hanstholm Havn vil gøre de involverede entreprenører i forbindelse med anlægsarbejdet opmærksom på, at der kan forekomme spor af fortidsminder og vrag. Såfremt der under anlægsarbejdet gøres nye arkæologiske fund, stoppes anlægsarbejdet straks og Bangsbo Museum kontaktes. Påvirkningen på marinarkæologiske forhold vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelsvirkning Varighed Overordnet på- Ingen - - Ingen Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på arkivalsk gennemgang udført af det lokale museum og Kulturarvsstyrelsen. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være tilstrækkelig. Side 245

247 8.8 Sejlads Indledning og metode Havnens layout og indsejlingens placering er bl.a. fastlagt på grundlag af besejlingssimuleringer afrapporteret i baggrundsrapport nr. 1 udarbejdet af Force Technology (Ref. 75). Formålet med besejlingssimuleringerne har været at udforme havnen, så besejlingen foregår sikkert under forskellige vejrforhold. Simuleringerne er gennemført med de skibstyper, som det forventes, at havnen bl.a. vil modtage i fremtiden (Ref. 50). Disse er: Containerskibe Tankere Bulk carriers (stykgodsskibe) Færger Der er foretaget simuleringer for forskellige bølgehøjder, vindstyrker og -retninger samt sejlads med og uden slæbebåd. Simuleringerne viser, at for skibe med dybgang på over 10 m bliver vanddybden under kølen for lille ved bølgehøjder over 3 m fra især vest og nordvest. Disse fartøjer kan ligeledes få problemer med den kraftige tværstrøm, der kan opstå ud for havnemundingen. Simuleringerne viser desuden, at situationer med vind fra nordøst og vestgående strøm er de mest kritiske for ankommende skibe med et stort vindareal. I visse situationer vil der derfor være brug for assistance fra slæbebåde. Strømhastighederne forøges nær havnen som følge af havneudvidelsen. Det anbefales derfor at sætte en strømmåler op på ydersiden af havnen indsejling, således at skibe, der anløber havnen, kan få oplysninger om strømforholdene ifm. anløb. Besejlingssimuleringerne viser, at besejlingsforholdene forbedres i forhold til i dag som følge af det nye havnelayout. Se afsnit 8.8 for en detaljeret beskrivelse af resultaterne af besejlingssimuleringerne Anlægs- og driftsfasen sejladssikkerhed og afmærkning Sejladssikkerhed Aktiviteter på søterritoriet må ikke forringe sejladssikkerheden eller lægge den frie sejlads hindringer i vejen med uacceptabel øget risiko for miljø, mennesker og værdier (Ref. 50). Anlægsarbejdet vil derfor blive tilrettelagt og udført således, at det er til mindst mulig gene for brugerne af havnen herunder brugen af havnen som nødområde. Det vil i forbindelse med detailprojekteringen blive vurderet nærmere, om der er behov for oprettelse af et restriktionsområde og anden sikring af arbejdstrafikken til søs. Restriktionsområdet vil blive etableret efter ansøgning til Søfartsstyrelsen. Afmærkning og evt. ændringer af disse vil ske efter godkendelse hos Søfartsstyrelsen. Side 246

248 De uheld, der sker i danske farvande skyldes primært grundstødninger og i noget mindre grad skibskollisioner. Grundstødninger og kollisioner kan skyldes navigationsfejl eller mekaniske fejl, og risikoen herfor bestemmes ud fra forhold som skibsintensitet, sigtbarhed og sejlretning. Den største afledte miljøpåvirkning vurderes at være uheld, hvor der kan lækkes olie. Der udarbejdes en sejladsrisikovurdering, som skal godkendes af Søfartsstyrelsen, inden anlægsarbejdet kan igangsættes. Sejladsrisikovurderingen vil udover traditionelle fartøjer omfatte trafik ind og ud af havnen med borerigge. Afmærkning I forbindelse med detailprojekteringen skal afmærkningsforholdene fastlægges nærmere. Det skal ligeledes fastlægges, om der er behov for at ændre på placeringen af ledefyr, blinkfyr eller Hanstholm Lystønde. Konklusion Inden anlægsarbejdet igangsættes udarbejdes en sejladsrisikovurdering ligesom afmærkning og restriktionsområder fastlægges og godkendes af Søfartsstyrelsen. Efter iværksættelse af afmærkning og fastlæggelse af restriktionsområder vurderes påvirkningen på sejladsen i anlægsfasen som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelsvirkning Varighed Overordnet på- Lille Lokal På kort sigt Mindre Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på beregninger og vurderinger foretaget af fageksperter med erfaring fra lignende opgaver. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være tilstrækkelig Driftsfasen - fremtidig sejlads Der er foretaget en vurdering af den fremtidige sejlads til Hanstholm Havn efter havneudvidelsens realisering, se Tabel 37. Vurderingen er sket på baggrund af oplysninger fra Hanstholm Havn. Se afsnit 7.8 for en oversigt over skibstrafik i den eksisterende havn fordelt på fartøjstyper. Side 247

249 Type af fartøj Antal anløb Fiskefartøjer Ca Fragtskibe i alt* Ca Tankere i alt* Ca. 90 Andre fartøjer* Ca. 45 Ro-Pax færger m Ca. 65 Borerigge 2 Krydstogtskibe 6 Tabel 37 Skønnet fremtidig sejlads skønnet på baggrund af oplysninger fra Hanstholm Havn mv. *Det forudsættes at anløbne fartøjer kun har gods med ind eller ud af havnen. Optimeringen af havnens udformning er sket ved en analyse og simulering af besejlingsmæssige forhold, bølgeuro i bassinerne og sedimenttransport forbi havnen. Således er havnens udformning fastlagt med det formål at sikre optimale besejlingsmæssige forhold og minimal bølgeuro. Samlet set viser besejlingssimuleringerne, at besejlingsforholdene forbedres i forhold til i dag herunder for de mange fiskefartøjer, som anvender havnen, som følge af det nye havnelayout. Der henvises til Ref. 75 for yderligere information om besejlingssimuleringerne. Desuden betyder de større vanddybder i den fremtidige havn, at havnen blandt andet kan besejles af større konsum- og industrifiskefartøjer med større dybgang end i dag. Konklusion Inden anlægsarbejdet igangsættes udarbejdes en sejladsrisikovurdering, og fremtidig afmærkning mv. fastlægges og godkendes af Søfartsstyrelsen. Side 248

250 Efter iværksættelse af fremtidig afmærkning mv. vurderes påvirkningen på sejladsen i driftsfasen som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelsvirkning Varighed Overordnet på- Lille Lokal På kort sigt Mindre Påvirkningen på besejlingsforholdene er positiv, idet disse forbedres i forhold til dagens situation. Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på sejladssimuleringer udført for en række fartøjer, som fremover kan besejle havnen. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være god Afværgeforanstaltninger I visse situationer vil der være behov for assistance fra slæbebåde. Desuden anbefales det, at der opsættes en strømmåler på ydersiden af havnen til måling af strømhastigheder på ydersiden af havnens indsejling. 8.9 Erhvervsfiskeri Indledning og metode På baggrund af et litteraturstudie er der foretaget en vurdering af påvirkningen på erhvervsfiskeriet i Hanstholm Havn. Se afsnit for en vurdering af projektets påvirkning på fisk set fra en marinbiologisk vinkel Anlægsfasen Anlægsarbejdet forsøges generelt planlagt således, at de daglige aktiviteter i havnen kan fortsætte som hidtil og med færrest mulige gener for trafikken ind og ud af havnen. Der foregår bierhvervsfiskeri i meget begrænset omfang syd for havnen og omkring Roshage Mole. I forbindelse med anlægsarbejdet vil der periodevist kunne ske begrænsninger af sejlads og dermed evt. bierhvervsfiskeri inden for anlægsområdet af hensyn til sejladssikkerheden. Der vil i forbindelse med uddybningsarbejdet periodevis forekomme en midlertidig forøgelse af koncentrationen af suspenderet sediment i havnens nærområde, se afsnit 8.3. Det øvrige erhvervsfiskeri foregår i så stor afstand fra havnen, at det ikke vurderes påvirket af anlægsarbejdet. Den overordnede påvirkning af støj og sedimentspild i anlægsfasen vurderes at være lokal, kortvarig og mindre betydende for erhvervsfiskeriet.se afsnit for en vurdering af projektets påvirkning på fisk set fra en marinbilogisk vinkel. Side 249

251 Konklusion Påvirkningen på erhvervsfiskeriet i anlægsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelsvirkning Varighed Overordnet på- Lille Lokal På kort sigt Mindre Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på beregninger og vurderinger foretaget af fageksperter med erfaring fra lignende opgaver. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være tilstrækkelig Driftsfasen Havnens layout er blandt andet valgt med henblik på at forbedre besejlingsforholdene til og fra havnen. Den fremtidige havn vurderes således at skabe bedre rammer for erhvervsfiskerne, som anvender Hanstholm Havn. I driftsfasen forventes projektet for havneudvidelsen derfor generelt at have en positiv effekt på erhvervsfiskeriet, se også afsnit 8.8 om sejlads i driftsfasen. Efter havnen er etableret kan der ikke foregå erhvervsfiskeri inden for den nye havns ydermoler, hvilket betyder begrænsninger for det erhvervsfiskeri, som måtte foregå i området i dag. Såfremt der kan dokumenteres et tab for erhvervsfiskere i forbindelse med havneudvidelsen skal der indledes forhandlinger om evt. tabt erhvervsfiskeri med de relevante erhvervsfiskere i henhold til fiskerilovens bestemmelser (Ref. 27). Konklusion På nuværende tidspunkt er der ikke indledt forhandlinger om evt. kompensation for tabt erhvervsfiskeri. Det kan ikke afvises, at der på et senere tidspunkt vil skulle indledes sådanne forhandlinger. Der kan derfor ikke konkluderes på projektets eksakte konsekvens for erhvervsfiskeriet på nuværende tidspunkt. Havneudvidelsen vurderes samlet set at have en positiv effekt på erhvervsfiskeriet. Det vurderes således, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram Rekreative interesser Indledning og metode Dette afsnit beskriver eventuelle påvirkninger på rekreative interesser som udvidelsen af Hanstholm Havn kan medføre samt en vurdering af disse. Afsnittet er udarbejdet på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger herunder oplysninger fra Thisted Kommune, Naturstyrelsen, Friluftsrådet m.fl. samt på baggrund af vurderinger af visuelle påvirkninger som følge af projektet (se også afsnit 8.14) Side 250

252 Hvad angår surfing er der udarbejdet et separat afsnit 8.18 med beskrivelse af projektets påvirkning af surfing Anlægsfasen I selve anlægsområdet for havneudvidelsen og de nye møller vurderes der ikke at findes rekreative interesser af stor betydning. Projektet vurderes ikke at påvirke Nationalpark Thy, Hanstholmreservatet eller Vejlerne hvad angår friluftsliv og fuglekiggeri. Det forventes, at der i fremtiden ikke vil være adgang på havnens ydermoler, da færdsel på molerne, ligesom i dagens situation, er forbudt og kan være forbundet med livsfare. Derfor vil fuglekiggeri og lystfiskeri fra havnens moler ikke være mulig i anlægsfasen. Der er således ingen ændring i forhold til de eksisterende forhold, hvorfor der vurderes ikke at være nogen påvirkning. Der vil fortsat være adgang til den eksisterende fiskerihavn i anlægsfasen. Anlægsarbejdet vurderes ikke at give anledning til uklart badevand, da der kun spredes uvæsentlige mængder af sand og kalk uden for havnens ydermoler i forbindelse med anlægsarbejdet (se afsnit 8.3). Badelivet på strandene ved Klitmøller, Madsbøl, Vigsø, Bulbjerg og Lild Strand vurderes ikke at blive påvirket af anlægsarbejdet som følge af strandenes relativt store afstand (10-20 km) til havnen. Badestranden ved Roshage Øst har kun været benyttet sporadisk og er blevet nedlagt i 2012 (se afsnit 7.3 for en nærmere beskrivelse). I forbindelse med anlægsarbejderne vil der være visse sejladsmæssige restriktioner i arbejdsområdet. Det vurderes, at kajaksurfing øst for den eksisterende havn derfor ikke kan gennemføres i store dele af anlægsperioden. Kajaksurf-udøvere henvises således til at anvende alternative strande i nærområdet f.eks. ved Vigsø. Anlægsarbejdet vurderes ikke at medføre en påvirkning af de øvrige vandsportsaktiviteter i området (hvad angår en evt. påvirkning af surfing henvises der til afsnit 8.18). Anlægsarbejdet forventes delvist at blive udført af tilrejsende personer. Disse kan vælge at bo på nogle af egnens overnatningssteder. Dermed kan overnatningsstederne opleve en positiv effekt af anlægsarbejderne. Det forventes, at selve etableringen af havneudvidelsen vil blive en stor turistattraktion for hele regionen. Dette var bl.a. tilfældet ved etablering af de eksisterende ydermoler i 1960 erne. Under etablering af havneudvidelsen vil anlægsarbejdet kunne følges fra bl.a Hanstholm Fyr og Hanstholm Bunkermuseum samt fra de vandre- og cykelstier, der findes i området. Hanstholm Havn vil i den forbindelse opstille infostandere på relevante lokaliteter, hvor offentligheden orienteres om projektet. Side 251

253 Påvirkningen på de rekreative interesser i anlægsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet påvirkning Friluftsliv Ingen - - Ingen Strande Ingen - - Ingen Vandsport (kajaksurf) Stor Lokal Vedvarende Moderat Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på grundlag af litteraturstudier og offentligt tilgængelige oplysninger, herunder oplysninger fra Thisted Kommune, Naturstyrelsen, Friluftsrådet m.fl. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være tilstrækkelig. For en vurdering af projektets påvirkning på surfforholdene, se afsnit For en vurdering af projektets påvirkning på de visuelle forhold, se afsnit Driftsfasen Friluftsliv Efter havneudvidelsen er færdigetableret vurderes projektet ikke at påvirke Nationalpark Thy, Hanstholmreservatet og Vejlerne for så vidt angår friluftsliv og fuglekiggeri, naturinteresser i øvrigt mv. Adgangsforhold Det forventes, at der ikke vil være adgang på havnens ydermoler, da færdsel på molerne, ligesom i dagens situation, er forbudt og kan være forbundet med livsfare. Derfor vil fuglekiggeri og lystfiskeri fra havnens moler ikke være mulig. Der er således ingen ændring i forhold til de eksisterende forhold, hvorfor påvirkningen vurderes at være af mindre betydning. Der vil fortsat være adgang til fiskerihavnen og fiskeauktionerne. Det må forventes, at store dele af den øvrige havn vil være utilgængelig for offentligheden i henhold til de danske regler om maritim sikring, ISPS-koden og EU-direktivet om sikring af havne. Visuelle forhold Havneudvidelsen, møllerne og den periodevise tilstedeværelse af en borerig vil påvirke udsigten fra Hanstholm Fyr, Udsigten ved Helshagevej og Hanstholm Bunkermuseum. Havneudvidelsen vil tilbyde en række nye aktiviteter, der kan følges fra udsigtspunkterne i Hanstholm Byplantage. Udsigten fra Hanstholm Fyr ud over havnen vil blive ændret markant hen mod et mere teknisk landskab. Det rekreative landskab ved Hanstholm Bunkermuseum vil blive ændret fra et nærmest åbent kystlandskab til et mere teknisk landskab. Den ændrede visuelle oplevelse af havet fra Hanstholm Bunkermuseum kan påvirke fortællingen om Hanstholmsfæstningens historiske funktion i Atlantvolden. Side 252

254 Møllerne vil være synlige fra lokaliteten Isbjerg i nationalparken, hvor havneudvidelsens elementer vil være markante elementer over Hanstholms byprofil (se Figur 97 og Figur 98), se også afsnit Fra stranden ved Hanstholm Camping vil havneudvidelsen fremstå som et meget dominerende element i udsigten mod vest og havnen vil dermed få en stor indvirkning på den visuelle landskabsoplevelse (Figur 65 og Figur 66). Anlægget vurderes ikke at påvirke de rekreative interesser i Vigsø i nævneværdig grad. Figur 65 Hanstholm Havn set fra Hanstholm Campingplads (fotopunkt N10) - eksisterende forhold Figur 66 Hanstholm Havn set fra Hanstholm Campingplads (fotopunkt N10) - fremtidige forhold For yderligere vurdering af påvirkningen på de visuelle forhold se afsnit Strande Beregninger af badevandskvaliteten i havnens driftsfase viser, at bakterieindholdet i vandet ikke vil være på et niveau, der medfører overskridelser af badevandskriteriet for udmærket badevandskvalitet, hverken på den tidligere officielle badestrand Roshage Øst eller ved de øvrige badestrande i Thisted Kommune. Der vil ifølge beregningerne forekomme kortvarige overskridelser af en enkelt forureningsparameter i området udenfor den tidligere offentlige badestrand Roshage Øst. Havneudvidelsen medfører med andre ord, at der i sjældne tilfælde kan ske overskridelser af badevandskriterierne for bakterierne E.coli mellem Roshage Mole og den tidligere officielle badestrands vestlige afgrænsning, men ikke på øvrige badestrande i Thisted Kommune. Selve området for den tidligere officielle badestrand Roshage Øst, - hvor badevandskriterierne ikke gælder pga. strandens nedlæggelse, - forventes ikke at blive påvirket. Side 253

255 Forekomsten af skumalger og makroalger vurderes ikke at forværres som følge af havneudvidelsen, men tang, der i dag eventuelt opskylles på strækningen mellem den eksisterende havn og Østmolen, kan blive flyttet til den østlige side af Østmolen. Herved kan mængden af opskyllet tang på den tidligere officielle badestrand ved Roshage Øst evt. øges. Da badestranden er nedlagt, vurderes dette ikke at påvirke badelivet på Roshage Øst, og der vurderes ikke at være behov for iværksættelse af afværgetiltag. Vandsport Stranden øst for den eksisterende havn vil indgå i den nye havn, og det vil derfor ikke længere være muligt at anvende området til kajaksurfing. Kajaksurf-aktiviteter fra stranden øst for den eksisterende havn, vurderes således påvirket væsentligt af havneudvidelsen. Udøverne vil blive henvist til alternative strande i området, bl.a. Klitmøller og området øst for den nye havn, hvor forholdene vurderes af mindst samme kvalitet. Samlet set vurderes påvirkningen på kajaksurfing derfor som moderat. Driftsaktiviteter vurderes i øvrigt ikke at medføre en påvirkning af vandsportsaktiviteter i området (for så vidt evt. påvirkning af surfing henvises der til afsnit 8.18). Havneaktiviteter Havneudvidelsen vil betyde et øget antal og grad af aktiviteter på havnen, som vil kunne interessere et større publikum. Der vil ligge en vis attraktion i at opleve den aktive fiskeri- og erhvervshavn både fra udsigtspunkter som Hanstholm Fyr, Pynten og Det Nordatlantiske Hus samt fra vandrestierne i området og fra selve havnen. Det formodes, at nogle turister vil tiltrækkes havnen af samme årsag. Ligeledes vil aktiviteter som f.eks. vedligehold af borerigge i perioder kunne tiltrække personer, som kommer tilrejsende og har behov for overnatning i området. Ved havneudvidelsen vurderes det vigtigt at bevare en vis grad af offentlig adgang for at bevare en folkelig havnekultur og for at sikre at de rekreative muligheder på havnen kan udnyttes. Påvirkningen på de rekreative interesser i driftsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet påvirkning Friluftsliv Ingen - - Ingen Strande Ingen - - Ingen Vandsport (kajaksurf) Stor Lokal Vedvarende Moderat Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på grundlag af litteraturstudier og offentligt tilgængelige oplysninger, herunder oplysninger fra Thisted Kommune, Naturstyrelsen, Friluftsrådet m.fl. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være tilstrækkelig. Side 254

256 For en vurdering af projektets påvirkning på surfforholdene, se afsnit For en vurdering af projektets påvirkning på de visuelle forhold, se afsnit Trafik og transport Indledning og metode Nærværende afsnit er udarbejdet på baggrund af baggrundsrapport nr. 20 om trafikale forhold (Ref. 60). Den forventede belastning i anlægs- og driftsfase er fastsat på baggrund af et notat, der beskriver reelle og forventede godsmængder og aktiviteter i henholdsvis dagens situation samt anlægs- og driftsfasen (Ref. 98). Godsmængderne er omregnet til forventede trafikmængder og fordelt på vejnettet i forhold til placeringen af de enkelte aktiviteter og forventet kørevej. I forbindelse med driftsfasen er den forventede fremtidige trafik kortlagt i forhold til den forventede placering af de fremtidige aktiviteter i en fuldt udbygget havn. Trafikken i anlægsperioden er vurderet på baggrund af en beskrivelse af forventede aktiviteter i anlægsfasen (Ref. 97). Den samlede trafikvurdering tager udgangspunkt i et worst case scenario, hvilket indbefatter en forudsætning om, at alle lastbiler kun kører med last den ene vej. Til vurdering af pladsbehovet i forbindelse med særkørsler med møllekomponenter, er der gennemført indledende analyser af specialkøretøjernes kørekurver i de relevante vejkryds Anlægsfasen Miljøpåvirkninger i anlægsfasen er vurderet på baggrund af forventede aktiviteter i de enkelte etaper og år igennem hele anlægsfasen (Ref. 97). Bemærk at en lastbil genererer to lastbilture én til havnen og én fra havnen. Etape År Lastbilture pr. år Lastbilture med asfalt pr. arb. dag* Lastbilture i alt pr. arbejdsdag* (gns.) Spidsbelastning Lastbilture pr. arbejdsdag* (x 20 dage) (x 20 dage) (x 20 dage) Side 255

257 100 (x 60 dage) Tabel 38: Forventet mertrafik i anlægsfasen (* der er regnet med 250 arbejdsdage/år). I Etape 1 estimeres det, at anlægsarbejdet vil generere op mod lastbilture (til og fra havnen) pr. år (se Tabel 38). Da det forventes, at anlægsarbejdet kun pågår i sommerhalvåret, vil det forventede antal lastbilture gennemsnitlig være 40 pr. arbejdsdag (20 lastbiler ind og ud). I 2013 og 2014 pågår arbejdet med Nordvestmolen, hvorfor lastbiltrafikken i overvejende grad må forventes at benytte Professor Lundgrens Gade, Kai Lindbergs Gade og Thistedvej. På Professor Lundgrens Gade er den forventede stigning i lastbiltrafikken 100% i forhold til den eksisterende trafik. I 2015 afsluttes etableringen af Nordvestmolen, og Østmolens etablering påbegyndes, hvorfor en mindre del af lastbiltrafikken forventes at benytte Professor Lundgrens Gade, Kai Lindbergs Gade og Thistedvej, mens resten af lastbiltrafikken må forventes at benytte Nordre Strandvej, Kai Lindbergs Gade og Thistedvej. I 2016 påbegyndes etape 2, hvor det estimeres, at anlægsarbejdet vil generere op mod lastbiler (5.000 ture til og fra havnen) pr. år. I gennemsnit er det 20 lastbiler pr. arbejdsdag. Arbejdet pågår primært ved Østmolen, hvorfor det må forventes, at lastbiltrafikken primært vil benytte Nordre Strandvej, Kai Lindbergs Gade og Thistedvej. Lastbiltrafikken i relation til anlægsprojektet er i perioden så begrænset, at det ikke forventes at give problemer på vejnettet i Hanstholm. I 2017 fortsætter etape 2, hvor arbejdet fordeler sig over hele havnen. Det primære arbejde er fortsat koncentreret om Østmolen, hvor der skal etableres 500 m kajgade. I spidsbelastningsperioden (ca. 20 dage) må der forventes op mod 70 lastbiler pr. arbejdsdag. I 2018 og 2019 pågår etape 3, hvor der skal etableres kajgade i forhavnen og i Østbassinet efter samme fremgangsmåde som i etape 2 (2017). I spidsbelastningsperioden (ca. 20 dage pr. år) må der forventes op mod 70 lastbiler pr. arbejdsdag. Alle lastbilerne må forventes at benytte Nordre Strandvej, Kai Lindbergs Gade og Thistedvej. I 2020 og 2021 pågår etape 4, hvor der bl.a. skal etableres kajgade i Vestbassinet efter samme fremgangsmåde som i etape 2 og 3. I spidsbelastningsperioden (ca. 60 dage i 2020) må der forventes op mod 70 lastbiler pr. arbejdsdag. Alle lastbilerne må forventes at benytte Nordre Strandvej, Kai Lindbergs Gade og Thistedvej. Kapacitetsmæssigt giver det ikke problemer på vejnettet i Hanstholm. Da hovedparten af byggematerialerne sejles til havnen, og en stor del af arbejdet foretages fra pramme, vil der på land kun benyttes få gummigeder og dozere. Dette vil ikke medføre trafikale problemerhverken i havnen eller på det øvrige vejnet i Hanstholm eller på primærruterne 26 og 29. Side 256

258 Samlet set vurderes udvidelsen af Hanstholm Havn giver i anlægsfasen ikke kapacitetsproblemer, hverken på vejnettet i Hanstholm eller på primærruterne 26 og 29. Konklusion Påvirkningen på de trafikale forhold i anlægsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelsvirkning Varighed Overordnet på- Lille Regional På kort sigt Mindre Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på kortlægning og analyse foretaget af fageksperter med erfaring fra vurdering af lignende opgaver. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være tilstrækkelig Driftsfasen I forbindelse med udvidelse af havnen forventes en øget godsomsætning herunder en forøget mængde af indskibet gods. Ligeledes forventes der nye aktiviteter i havnen i form af fast færgetrafik med biler og lastbiltrailere (Ro-pax), vedligehold/genindvinding af ca. to borerigge årligt samt anløb af enkelte krydstogtskibe. Der er endvidere mulighed for udskibning af møllekomponenter fra havnen (Ref. 97). Forslag til placering af de forskellige aktiviteter på havnen i driftsfasen er beskrevet nærmere i afsnit 5.3 I forbindelse med udvidelsen af havnen bliver det nuværende kryds mellem Kai Lindbergs Gade og Nordre Strandvej den primære adgangsvej til den nye del af havnen, mens Molevej bliver en sekundær tilkørselsvej til det nye havneområde. På baggrund af de forventede ændringer i gods- og fiskemængder samt de nye aktiviteter på havnen, er de fremtidige trafikmængder estimeret og fordelt på vejnettet i forhold til den forventede placering af de enkelte aktiviteter og forventet kørevej (se Tabel 39). Side 257

259 Adgangsvej Godstype Lastbilture/år Personbil- /busture/år * Køretøjer/ hverdags døgn Kystvejen Fisk Auktionsgade Fisk Trawlergade Fisk Jollegade Fisk 114 0,5 Fisk/fiskeprod Grus og sten Nordre Strandvej Træ 660 Stykgods 20 Ro/Ro Krydstogtskibe Vindmølletransport (busser) 120 I alt (blokvogne) 0,5 Færge (biler) Molevej Vedligehold af borerigge I bil fra Hanstholm (busser) 396 (biler) (biler) Genindvinding (biler) * Personbil- og busture er angivet som mertrafik I alt Tabel 39 Forventet hverdagsdøgntrafik i begge retninger tilsammen på de enkelte veje på Hanstholm Havn. Side 258

260 Trafikken i driftsfasen er karakteriseret ved, at der på de eksisterende sydvestlige adgangsveje til havnen generelt vil være mindre lastbiltrafik i forhold til eksisterende forhold. Trafikken på de nye adgangsveje Nordre Strandvej og Molevej forventes derimod at stige en del i forhold til den eksisterende trafik. Dette skyldes, at Nordre Strandvej fremover forventes at være primær adgangsvej for al aktivitet i forhold til fiskemel, fiskeolie, træ, stykgods, færgetrafik, krydstogtskibe, vindmølletransporter, grus og sten samt kørsel i relation til vedligehold/genindvinding af borerigge. Persontrafik tilknyttet aktiviteter i forbindelse med borerigge forventes at benytte Molevej som adgangsvej. Trafik til og fra Hanstholm herunder på rute 26/34 Det er tidligere belyst, hvilke behov og muligheder der er for opgradering af rute 34 mellem Herning og Skive samt rute 26 mellem Skive og Hanstholm for bl.a. at styrke adgangen til Hanstholm Havn. Der er desuden etableret en forsøgsordning for kørsel med modulvogntog på rute 34 og 26. Således kan bl.a. virksomheder på Hanstholm Havn betjenes af disse modulvogntog med adgang til motorvejsnettet ved Herning. Der arbejdes i øjeblikket endvidere på at få skabt mulighed for kørsel med modulvogntog ad rute 11 til Hurup/Struer samt til Aalborg med videre adgang til motorvejsnettet. Udvidelsen af Hanstholm Havn vil medføre en forøget lastbiltrafik til og fra området, hvilket yderligere kan bidrage til de allerede identificerede fremkommelighedsproblemer på rute 26/34 (se afsnit 7.11), og en opgradering af ruten vil forbedre den trafikale adgang til Hanstholm Havn. Udvidelsen af Hanstholm Havn giver i driftsfasen ikke lokale kapacitetsproblemer eller på primærruterne 26 og 29. Specialkøretøjer I forbindelse med transport af vindmøllekomponenter til havnen, skal blokvognene gennem krydset Kai Lindbergs Gade og Nordre Strandvej. I den forbindelse viser indledende analyser af køretøjernes kørekurver, at, det vil være nødvendigt at supplere kryds og veje, så specialtransporterne kan passere (Ref. 60). Rundkørslen på Thistedvej (rute 26) ved Chr. Hansens Vej/Industrivej er i dag ombygget til transport af vindmøllekomponenter til testcentret i Østerild Plantage. Testcenteret for vindmøller i Østerild Plantage er under etablering. Der indskibes i den forbindelse mølledele til Hanstholm Havn. Det er i VVM-redegørelsen for Østerild Plantage (Ref. 88) beskrevet, at vinger og tårndele transporteres fra havnen til Østerild Kiltplantage via vejstrækningen Kai Lindbergs Gade - Rute 29 (Thistedvej og Hjardemålvej) - Gl. Aalborgvej. Generelt vurderes der at være god plads omkring vejforløbet til transport af 100 m lange møllevinger samt tårndele med en diameter på op til 8 m, hvis der træffes de nødvendige forholdsregler under transporterne. Der er/skal foretages midlertidige og permanente ombygninger af vejanlæg, kryds, rundkørsler mv. for, at mølletransporterne kan foregå til plantagen. Side 259

261 Parkeringsarealer I forbindelse med aktiviteterne omkring boreriggene vil der være behov for at anlægge parkeringspladser til de ansatte, der forventes at være beskæftiget med vedligehold og genindvinding. I forbindelse med vedligehold af borerigge arbejdes der i skiftehold, hvilket giver den største samlede arbejdsstyrke, og der forventes at være et pladsbehov på 200 samtidigt parkerede biler. I alt vil det give et behov for etablering af 200 parkeringspladser forudsat, at aktiviteterne med vedligehold og genindvinding af borerigge ikke foregår samtidigt. Konklusion Påvirkningen på de trafikale forhold i driftsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelsvirkning Varighed Overordnet på- Mellem Regional Vedvarende Moderat Det vurderes, at der ikke er behov for et overvågningsprogram. Der kan være behov for midlertidige og/eller permanente ombygninger af vejanlæg, kryds, rundkørsler mv. for, at transport med specialkøretøjer kan foregå forsvarligt. Der skal etableres et tilstrækkeligt antal parkeringspladser på havnearealet for at imødegå trafikale problemer i perioden med særlig megen aktivitet, se afsnit Efter iværksættelse af de foreslåede afværgetiltag vurderes påvirkningen at være mindre. Vurderingerne er baseret på kortlægning og analyse foretaget af fageksperter med erfaring fra vurdering af lignende opgaver. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være tilstrækkelig Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger i relation til regulering af trafikken i anlægs- og driftsfasen. Det bør dog afklares om det er nødvendigt at etablere sikre stikrydsninger på Kai Lindbergs Gade og Molevej. Desuden er det er vigtigt, at der etableres et tilstrækkeligt antal og relevant placerede parkeringspladser på havnearealet for at imødegå trafikale problemer i de perioder, hvor der er særligt meget aktivitet. For at reducere behovet for parkeringspladser bør den kollektive trafik planlægges så den tiltrækker flest mulige pendler til Hanstholm Havn. For at muliggøre transport med specialkøretøjer med møllekomponenter i driftsfasen, bliver det nødvendigt at foretage en permanent udbygning af det nuværende kryds mellem Kai Lindbergs Gade og Nordre Strandvej. Alternativt kan der etableres en midlertidig løsning f.eks. med udlægning af køreplader og grus. Ligeledes skal de nye veje på havnen dimensioneres med henblik på mølletransporter. Side 260

262 Kumulative effekter Testcenteret for vindmøller i Østerild Plantage er under etablering. Der indskibes i den forbindelse mølledele til Hanstholm Havn. Vinger og tårndele transporteres fra havnen til Østerild Kiltplantage via vejstrækningen Kai Lindbergs Gade - Rute 26/29 (Thistedvej og Hjardemålvej) - Gl. Aalborgvej. Der vurderes at være god plads omkring vejforløbet til transport af de store testmøller, hvis der træffes de nødvendige forholdsregler under transporterne, såsom midlertidige og/eller permanente ombygninger af vejanlæg, kryds, rundkørsler mv. for at transporterne kan foregå til plantagen. Der er behov for at fremtidige transporter af møllekomponenter og andet stort gods til/fra Hanstholm Havn af den ovenfor beskrevne rute koordineres. Der foreligger ingen oplysninger om andre større anlægsprojekter i og omkring Thisted Kommune, som kan afstedkomme væsentlig forøget trafik i den periode, hvor havneudvidelsen forventes at foregå eller i årene efter (driftsperioden). Der er etableret en forsøgsordning for kørsel med modulvogntog på rute 34 og 26. Således kan bl.a. virksomheder på Hanstholm Havn betjenes af disse modulvogntog med adgang til motorvejsnettet ved Herning. Udvidelsen af Hanstholm Havn vil medføre en forøget lastbiltrafik til og fra området, hvilket yderligere kan bidrage til de allerede identificerede fremkommelighedsproblemer på rute 26/34. En opgradering af rute 26/34 vil forbedre den trafikale adgang til Hanstholm Havn Luftkvalitet Indledning og metode Dette afsnit er udarbejdet på baggrund af baggrundsrapport nr. 21 om luftkvalitet og klima udarbejdet af Grontmij A/S i 2012 (Ref. 97).I afsnittet beskrives luftkvaliteten i form af udledning af luftforurenende stoffer og CO 2, for den udbyggede Hanstholm Havn samt i de nærmeste Natura 2000-områder. Udledningen er beregnet på basis af oplysninger om dagens aktiviteter i havnen samt det forventede omfang samt typer af aktiviteter på den fremtidige havn (Ref. 98), se også afsnit I særlige kystnære områder - herunder Nordsøen - skærpes reglerne for indholdet af svovl (SOx ) i skibsbrændstoffer, så brændstof fra 2015 højst må indeholde 0,1 % svovl. De skærpede krav vil medføre, at emissioner af svovl falder, ligesom emissionen af partikler fra skibe enten falder eller forbliver på det nuværende niveau. Det betyder, at de foretagne beregninger kan betragtes som konservative. Koncentrationen af luftforurenende stoffer i omgivelserne samt forventet deposition af kvælstof er beregnet med den danske OML-model (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller). Der henvises til afsnit 7.12 for en nærmere beskrivelse af de anvendte beregningsmetoder. Side 261

263 I forbindelse med anlæg og drift kan der opstå støvgener. Der er foretaget en vurdering heraf Anlægsfasen Anlægsfasen karakteriseres ved, at der vil være drift af entreprenørmateriel samtidig med, at den nuværende havnedrift bibeholdes. Lokalt kan anlægsarbejdet give anledning til forhøjede koncentrationer af luftforurenende stoffer samt emissioner af støv De kilder, der medvirker til luftbåren forurening er, ud over kilderne nævnt i afsnit 7.2.2, bl.a. jorddumpere, slæbebåde/jack-up pramme og uddybningsfartøjer. Se også kapitel 5 for en oversigt over materielanvendelse i forbindelse med anlægsarbejdet. Årlige emissioner af NO x, partikler og CO 2 Den årlige emission er beregnet for hvert af årene i anlægsfasen, se Tabel 40. De præsenterede beregningsresultater er totalbidrag, dvs. at de omfatter emissioner fra aktiviteter i havnen i dagens situation inklusive fiskemelsfabrikken samt udledning fra anlægsaktiviteterne. Dagens situation er beskrevet og beregnet i afsnit År Dagens situation inkl. fiskemelsfabrikken (se også afsnit 7.12) NO X emission (ton/år) Partikelemission (ton/år) CO 2 emission (ton/år) 77 0, , , , , , , , , , Tabel 40 Årlige emissioner i anlægsfasen. Til sammenligning indeholder tabellen data for udledningen i dagens situation for aktiviteter på havnen + fiskemelsfabrikken. De viste resultater er totalemissioner, dvs., emissioner fra anlægsarbejdet inkl. emissioner fra aktiviteter i den eksisterende havn ( dagens situation inkl. fiskemelsfabrikken ). Side 262

264 Den største emission i forbindelse med anlægsarbejdet vil forekomme i 2016, hvor der foregår aktiviteter som etablering af østkajen i Østbassin, uddybning af Øst- og Vestbassin samt opfyldning af område bag østkaj. Anlægsarbejdets udførelse og en anlægstidsplan er beskrevet i kapitel 5. Emissionen af NO x fra anlægsarbejdet varierer fra 11 ton/år til 56 ton/år (i 2016). Udledningen af partikler som følge af anlægsarbejdet varierer mellem 0,45 ton/år og 2,05 ton/år (i 2016). Udledningen af CO 2 som følge af anlægsarbejdet varierer mellem 1556 ton/år og 7842 ton/år (i 2016). Luftforureningsbidrag og luftkvalitet Beregning af anlægsarbejdets luftforureningsbidrag er kun foretaget for 2016, som jf. Tabel 40 samt tekst ovenfor er det år, hvor der forventes at forekomme de største emissioner. Luftkvaliteten er således beregnet for worst case situationen. Beregningerne viser, at der vil forekomme markante stigninger i koncentrationen af NO 2 i havnens umiddelbare omgivelser, men at EU s grænseværdi på 200 µg/m 3 (se nærmere beskrivelse i afsnit 7.12) er overholdt med god margen for beregningspunkterne. Det fremgår af Figur 67, at de højeste koncentrationer findes nær kilderne, dvs. på og lige uden for det fremtidige havneområde. Som det fremgår af afsnit 7.12 vil grænseværdien for partikler være overholdt, når NO X emissionen overholder grænseværdien. Det betyder, at grænseværdien for partikler også er overholdt i anlægsfasen. Side 263

265 Figur 67 NO x : Immissionskoncentrationsbidrag i år 2016 i anlægsfasen. De højeste koncentrationer vil i 2016 forekomme i området omkring den nye opfyldning ved Østmolen. Kvælstofdeposition i nærmeste Natura 2000-områder Der er foretaget en beregning af kvælstofdeposition i 10 punkter beliggende i de nærmeste Natura 2000-områder, se også Figur 50 i afsnit Resultaterne af beregningen er vist i Tabel 41. Side 264

266 Punkt Årsmiddelkoncentration (ng NO x /m 3 ) N-deposition (kg N/ha/år) Stigning i forhold til eksisterende forhold (kg N/ha/år) ,59 1, ,97 1, ,76 0, ,27 0, ,09 0, ,46 0, ,20 0, ,25 0, ,05 0, ,96 0,49 Tabel 41 Årsmiddelkoncentration af NO X og kvælstofdeposition i 10 punkter i de nærmeste Natura 2000-områder. Se Figur 50 for oversigt over punkternes beliggenhed. Der henvises til afsnit for en vurdering af påvirkning af kvælstofdeposition i de nærmeste Natura 2000-områder. Støv I anlægsfasen vil projektet medføre emission af støv til omgivelserne. Etablering af ydermoler og uddybningsarbejder forventes ikke at give anledning til støvgener. Opfyldningerne af de nye havnearealer etableres ved indpumpning af vådt uddybningsmateriale og forventes ikke at give anledning til støvgener. Såfremt overfladen tørres ud og giver anledning til støvgener, vil dette blive afhjulpet f.eks. ved befugtning. Der kan også opstå støvgener, hvis der graves eller køres i tørt sand og på tørre overflader. Disse gener vil ligeledes blive afhjulpet f.eks. ved befugtning. Eventuelle gener forventes fortrinsvist at optræde i forbindelse med vestenvind og vil være af lokal og kortvarig karakter. Konklusion Påvirkningen på luftkvalitet og klima i anlægsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelsvirkning Varighed Overordnet på- Lille Regional På kort sigt Mindre Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på modelberegninger udført i den danske Operationelle Model. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være tilstrækkelig. Side 265

267 Driftsfasen Havnens aktiviteter øges i driftsfasen i forhold til aktivitetsniveauet i den eksisterende havn. Ligeledes forventes en stigning i fiskemelsfabrikkens omsætning. En oversigt over de kilder, der er anvendt i beregningerne, fremgår af afsnit Årlige emissioner Den beregnede forøgede emission af luftforurenende stoffer på årsbasis for alle aktiviteter i relation til havnen herunder fiskemelsfabrikken er vist i Tabel 42. Kilde Eksisterende forhold NO x (ton/år) Partikler (ton/år) CO 2 (ton/år) Aktiviteter i havnen 37 0, Fiskemelsfabrikken Total: Havnen + fiskemelsfabrikken 77 0, Fremtidig driftssituation Havnen 60 1, Stigning i forhold til eksisterende forhold 63 % 102 % 100 % Fiskemelsfabrik Total: Havnen + fiskemelsfabrikken 107 1, Stigning i forhold til eksisterende forhold 41 % - 29 % Tabel 42: Årlige emissioner i driftsfasen. Fiskemelsfabrikken er vist særskilt, da det er den største punktkilde i området. Se afsnit 7.12 for beskrivelse af eksisterende forhold. Det fremgår af Tabel 42, at udledningen af CO 2 stiger med ca. 30 % svarende til ca tons (ca personækvivalenter). Luftforureningsbidrag og luftkvalitet Forøgelsen i udledningen af luftforurenende stoffer vil påvirke luftkvaliteten i området. Modelberegninger viser, at der i kortere perioder kan forekomme stigninger i luftforureningen på op til ca. 40 %. De typiske beregnede stigninger ligger dog på ca %. Forøgelsen i udledningen af luftforurenende stoffer vil ingen steder medføre en overskridelse af grænseværdierne. De typisk beregnede værdier for beregningspunkter tæt på havnen ligger for forureningskomponenten NO 2 på omkring µg/m 3, hvor grænseværdien er på 200 µg/m 3, se Figur 68. Side 266

268 Figur 68: Immissionskoncentrationsbidrag i driftsfasen. Det fremgår af Figur 68, at de højeste koncentrationer findes nær kilderne, dvs. på og lige uden for det fremtidige havneområde. Tabel 43 viser beregningsresultaterne for fem punkter på havnearealet. Den 19. højeste værdi er beregnet til 108 µg/m 3, dvs. at EU's luftkvalitetsgrænseværdi er overholdt med betydelig margen, se også afsnit 7.12 samt Tabel 43. Side 267

269 Punkt (µg/m 3 ) EU's grænseværdi Immissionskoncentrationsbidrag, 19. højeste timemiddel Skønnet baggrunds grundskoncentration Total luftkvalitet Ændring i forhold til eksisterende forhold (µg/m 3 ) (µg/m 3 ) (µg/m 3 ) (µg/ m 3 ) Tabel 43 Immissionskoncentrationsbidrag og luftkvalitet for driftsfasen. For detaljeret information om EU's grænseværdi se afsnit (%) Kvælstofdeposition Der er foretaget en beregning af kvælstofdeposition i 10 punkter beliggende i de nærmeste Natura 2000-områder, se også afsnit og Figur 50 i afsnit Resultaterne af beregningen er vist i Tabel 44. Punkt Årsmiddelkoncentration (ng/m 3 ) N-deposition (kg N/ha/år) Stigning i forhold til eksisterende forhold (kg N/ha/år) ,34 0, ,06 0, ,15 0, ,80 0, ,68 0, ,95 0, ,73 0, ,86 0, ,69 0, ,61 0,13 Tabel 44: Årsmiddelkoncentration af NO X og kvælstofdeposition i 10 punkter i de nærmeste Natura 2000-områder. Se afsnit 7.12 for beskrivelse af eksisterende forhold. Der henvises til afsnit 8.6 for en vurdering af betydningen af kvælstofdeposition i de nærmeste Natura 2000-områder. Side 268

270 Støv Nye havnearealer forventes at blive etableret med belægning, hvorfor der ikke forventes støvgener i driftsfasen. Konklusion Påvirkningen på luftkvalitet og klima i driftsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelsvirkning Varighed Overordnet på- Lille Regional Vedvarende Mindre Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter udover det beskrevne (se også afsnit ) eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på modelberegninger udført i den danske OML-model. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes således at være tilstrækkelig Kumulative effekter Beregningerne for anlægs- og driftsfasen indeholder baggrundskoncentrationen samt bidraget for den største punktkilde i området, og viser som sådan de kumulative effekter af havneudvidelsen og de væsentligste bidrag til luftforureningen. Beregningerne viser, at EU s grænseværdier for luftforurening ikke overskrides hverken i anlægseller driftsfase, når der tages hensyn til de kumulative effekter Manglende oplysninger Beregninger af fiskemelsfabrikkens emissioner er ikke baseret på aktuelle værdier, men de maksimalt tilladte emissioner i henhold til virksomhedens miljøgodkendelse. Det er forudsat, at den forøgede tilgang af fisk medfører en tilsvarende øget emission fra fiskemelsfabrikken, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet. Beregningsmetoden vurderes på denne baggrund at være konservativ og giver anledning til overestimerede værdier 8.13 Støj og vibrationer Indledning og metode Nærværende afsnit er baseret på baggrundsrapport nr. 23 om støj og vibrationer (Ref. 143) og baggrundsrapport nr. 22 om støj og skyggekast fra vindmøller (Ref. 78). Begge rapporter er udarbejdet af Grontmij A/S. Med henblik på at afdække de støjmæssige konsekvenser i forbindelse med en udvidelse af Hanstholm Havn, er der opstillet en 3D-model i beregningsprogrammet SoundPLAN og gennemført støjberegninger for henholdsvis eksisterende og fremtidige forhold samt for anlægsfasen (Ref. 146). Side 269

271 Støjberegningerne tager udgangspunkt i en kortlægning af støjende aktiviteter i anlægs- og driftsfasen (Ref. 97). På baggrund af beregningerne er der lavet støjkonturkort, der viser støjudbredelsen i forskellige situationer, og de mest støjbelastede boliger er blevet udpeget og vurderet i forhold til vejledende grænseværdier for støj i forskellige situationer. Vindmøller skal overholde særlige støjgrænser og behandles derfor separat i afsnit I forbindelse med vurdering af støj fra vindmøller, er der taget foretaget beregninger i henhold til bekendtgørelse 1284/2011 om støj fra vindmøller (Ref. 19) og Miljøstyrelsens Vejledning 1/2012 om støj fra vindmøller (Ref. 150). Til beregningerne er anvendt DECIBEL modulet i planlægningsværktøjet WindPro (version fra juli 2012) og inddraget oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Vibrationspåvirkningen er vurderet på baggrund af erfaringer fra lignende projekter om mindsteafstande til boliger i forhold til vejledende vibrationsgrænser. Der henvises til afsnit 7.13 for en nærmere beskrivelse af de anvendte beregningsmetoder og forudsætninger. De egentlige støjberegninger er vedlagt som bilag Vejledende grænseværdier for støj- og vibrationer Anlægsaktiviteter Anlægsarbejder medfører ofte høje støjniveauer i begrænsede tidsrum, og det er derfor sædvanlig praksis, at kommunen dispenserer fra Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i forbindelse med anlægsprojekter. Det er kommunen, som fastsætter støjgrænser for anlægsaktiviteter. Thisted Kommune har ikke fastsat generelle støjgrænser for anlægsaktiviteter, men har i Forskrift for støjende og støvende aktiviteter i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder fastlagt, at støjende aktiviteter kun må finde sted på hverdage fra mandag til fredag kl (Ref. 135). Hvis særlige grunde taler derfor, kan kommunen dispensere fra forskriften. I forbindelse med en dispensation gives normalt et tillæg til de vejledende grænseværdier i dagperioden, mens støjgrænsen for aften- og natperioden ikke lempes. Ofte benyttes støjgrænserne fra bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune (Ref. 147) i forbindelse med anlægsarbejder. Støjgrænserne er 70 db(a) mandag - fredag kl og 40 db(a) uden for dette tidsrum. Thisted Kommune oplyser, at der ikke er nogen verserende støjklager i forbindelse med aktiviteterne på havnen. Virksomhedsstøj I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder med tillæg af juni 2007, er der fastsat vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder. Grænseværdierne afhænger bl.a. af omgivelsernes støjfølsomhed og er angivet i Tabel 45 (Ref. 144). Side 270

272 Områdetype Man- til fredag kl lørdag kl Man- til fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl Alle dage kl Erhvervs- og industriområde Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder 3. Områder for blandet boligog erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerner) Etageboligområder Boligområder for åben og lav boligbebyggelse Sommerhusområder og offentligt tilgængelige, rekreative områder. Særlige naturområder Tabel 45 Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj (db(a)) I dagperioden gælder støjkravet for middelstøjniveauet for de mest støjbelastede 8 timer. I aftenperioden gælder støjkravet for den mest støjbelastede time. I natperioden gælder støjkravet for den mest støjbelastede halve time. Støjgrænserne skal overholdes af den enkelte virksomhed på havnen, da havnen ikke betragtes som en samlet virksomhed. For godkendelsespligtige virksomheder fastsættes støjgrænserne af miljømyndighederne i virksomhedernes miljøgodkendelser. Den enkelte virksomhed skal overfor kommunen kunne dokumentere, at støjgrænserne overholdes. For virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige, kan myndighederne regulere støjniveauet ved at give et påbud om nedbringelse af støjen. Boliger og erhvervsområder i Hanstholm Havneområdet er udlagt som erhvervs- og industriområde. Sømandshjemmet (Kai Lindbergs Gade 71), er beliggende på havneområdet, men vurderes i forhold til støjgrænserne for Blandet bolig og Erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerner). Grunden Molevej 33, hvorpå der er opført et sommerhus, ejes i dag af Hanstholm Havn. I forbindelse med opstilling af vindmøller på havnen, vil afstandskravet på minimum 600 m (4 gange møllehøjden) mellem vindmøllerne og boliger ikke kunne overholdes ved sommerhuset. Hanstholm Havn vil derfor bringe lejemålet til ophør og bygningen vil overgå til anden anvendelse eller nedrives. I forbindelse med konsekvensvurderingerne, vil støjniveauet ved sommerhuset derfor ikke holdes op imod grænseværdierne for støj ved boliger. Side 271

273 For boligerne på Roshagevej gælder støjgrænserne for Boligområder med åben og lav boligbebyggelse. For hotellet Pynten gælder ligeledes støjgrænserne for Boligområder med åben og lav boligbebyggelse. Skibstrafik Skibe, der ligger til kaj i havn, er underlagt miljøbeskyttelsesloven og skal overholde de samme støjkrav som virksomheder (Ref. 144). Når skibe ligger i havn, vil skibets hovedmotor være slukket, men de vil have en hjælpemotor tændt, ligesom losse og lasteudstyr kan være i anvendelse. I brev af 31. maj 2010 til kommuner m.fl. fra Miljøstyrelsen beskrives forhold og praksis omkring regulering af støj fra skibe (Ref. 149). Miljøstyrelsen påpeger i brevet, at Miljøbeskyttelsesloven kun giver grundlag for at stille støjkrav til skibe, der ligger til kaj og f.eks. anvender laste- og losseudstyr samt hjælpemotorer. Loven giver ikke mulighed for at gribe ind overfor støj fra skibsmotorer, kun hjælpemotorer. Ligeledes giver loven ikke mulighed for at gribe ind over for skibe der sejler eller ligger på red. Hjælpemotorer driver bl.a. generatorer og er som sådan nødvendige for skibets belysning, ventilation, kommunikationsudstyr og lignende. Det anføres i brevet, at der er begrænsede muligheder for at reducere støj fra hjælpemotorer. I de tilfælde hvor det samme skib anløber den samme havn gentagne gange, kan der etableres landforsyning af strøm, så hjælpemotorerne gøres overflødige. Miljøstyrelsen finder, at der i forbindelse med overvejelser om indgreb over for skibe i havn bør indgå et overordnet hensyn til, hvordan godstransporten alternativt kan håndteres, herunder overvejelser af de miljømæssige og trafikale konsekvenser. Ligeledes bør det inddrages, hvor ofte de aktiviteter forekommer, som giver anledning til generende støj. På baggrund af brevet vurderes det, at der kun er belæg for at medtage støj fra skibe og færger i den periode, hvor de ligger til kaj. For hurtigfærger er der fastsat en grænse for lavfrekvent støj (Ref. 152). Som udgangspunkt forventes der ikke hurtigfærger i Hanstholm Havn, men bliver det på et tidspunkt aktuelt, kræver det en separat godkendelse fra Miljøstyrelsen herunder i forhold til lavfrekvent støj. Vindmøller Opstilling af vindmøller er omfattet af Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (Ref. 18). Af cirkulæret fremgår det, at vindmøller ikke må opstilles nærmere boliger end 4 x møllehøjden (inkl. vinger). De møller, som planlægges opstillet, har en totalhøjde på 150 m, hvilket betyder, at minimumsafstanden til nærmeste bolig er 600 m. Støj fra vindmøller reguleres i henhold til bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om støj fra vindmøller (Ref. 19) samt vejledning nr. 1/2012 fra Miljøstyrelsen (Ref. 150). Side 272

274 Af bekendtgørelsens 4 fremgår det: Den samlede støjbelastning fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt i områder til støjfølsom arealanvendelse: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Stk. 2. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Stk. 3. Grænseværdierne i stk. 1 og 2 gælder ikke for vindmølleejerens beboelse. I det aktuelle projekt er støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse anvendt til vurdering af støjen ved boligerne i området, herunder Sømandshjemmet og hotellet Pynten. Selve havneområdet er ikke støjfølsomt område, og der gælder ingen støjgrænser for området. Vibrationer Thisted Kommune har ikke fastsat grænseværdier for vibrationer for bygge- og anlægsarbejder. I forbindelse med miljøgodkendelse af virksomheder vil der blive fastsat grænseværdier på vibrationer. I forhold til grænseværdier for bygningsskadelige vibrationer benyttes den tyske norm: DIN 4150 teil Erschütterungen im Bauwesen, Tabel 46 (Ref. 145). Vibrationspåvirkningen af nabobygninger i anlægsfasen vurderes i forhold til disse grænseværdier. Anvendelse V peak (mm/s) Konstruktioner som i industribygninger og infrastrukturanlæg 20 Normale bygningskonstruktioner som almindeligt kontorbyggeri, lejlighedskomplekser og parcelhusbyggeri Følsomme bygningskonstruktioner som bevaringsværdige bygninger 3 Tabel 46 Vejledende grænser for bygningsskadelige vibrationer, Vpeak (mm/s) (Ref. 145). 5 Side 273

275 Ved længerevarende arbejder og for aktiviteter i driftsfasen vurderes vibrationspåvirkningen tillige i forhold til komfortgrænseværdier angivet i Tabel 47 (Ref. 97). Anvendelse Boliger i boligområder (hele døgnet) Boliger i blandet bolig/erhvervsområder kl Børneinstitutioner og lignende Vægtet accelerationsniveau, Law i db Boliger i blandet bolig/erhvervsområder kl Kontor, undervisningslokaler o.l. 80 Erhvervsbebyggelse 85 Tabel 47 Vejledende komfortgrænseværdier for vibrationer i driftsfasen, db re 10-6 m/s2 (Ref. 148). 75 Menneskers følegrænse for vibrationer ligger omkring db(kb), og et vibrationsniveau på 75 db(kb) vil kunne føles. De fleste mennesker kan acceptere et sådant vibrationsniveau, men enkelte mennesker vil blive generet af vibrationsniveauet 75 db(kb). Lavfrekvent støj og Infralyd Miljøstyrelsen har fastsat vejledende støjgrænser for lavfrekvent støj og infralyd fa virksomheder (Ref. 148). Støjgrænserne er anført i Tabel 33 og gælder indendørs. Anvendelse Beboelsesrum herunder i børneinst. og lignende A-vægtet lydtrykniveau ( Hz), db G-vægtet infralydniveau, (5 20 Hz),dB Aften/nat kl Dag kl Kontorer undervisningslokaler og andre lignende støjfølsomme rum Øvrige rum i virksomheder Tabel 33 Vejledende grænseværdier for lavfrekvent støj og vibrationer for industristøj db re 20 µpa (Ref. 148). Lavfrekvent støj i det eksterne miljø kan stamme fra mange forskellige støjkilder. Ventilations- og køleanlæg, kompressorer og dieselmotorer (især langsomtgående). Vibrationssigter og -render, fyringsanlæg, bl.a. i fjernvarmeværker, transformere (brummen) og stansemaskiner er i konkrete tilfælde blevet udpeget som kilde til generende lavfrekvent støj. I de fleste tilfælde, hvor der har været lavfrekvent støj i eksternt miljø, har de væsentligste støjbidrag kunnet findes i frekvensområdet ca Hz, mens det er sjældent, at der er tale om hørbar infralyd i det eksterne miljø. Det er ikke umiddelbart muligt at beregne disse forhold på forhånd, men i perioder med ramning kan det være vanskeligt at overholde disse grænseværdier. Side 274

276 Anlægsfasen - støj Anlægsfasen er opdelt i 4 etaper over en 9-årig periode. Med udgangspunkt i et worst case scenarie antages det, at anlægsarbejdet vil være koncentreret i sommerhalvåret, og at der i denne periode arbejdes i døgndrift alle ugens dage. Det forudsættes dog, at særligt støjende aktiviteter som ramning kun udføres i dagtimerne fra kl Støjberegningerne tager udgangspunkt i et notat, der beskriver de forskellige aktiviteter i anlægsfasen, herunder maskintyper, driftstimer mm (Ref. 97). For en nærmere beskrivelse af de enkelte aktiviteter i anlægsfasen henvises til afsnit 5.2. I afsnit er der en oversigt over type og antal af maskiner der benyttes i de forskellige etaper af projektet, og som er inddraget i støjberegningerne. Følgende typer maskiner/aktiviteter indgår i støjberegningerne: Gummiged, jorddumpere, gravemaskiner, slæbebåde, pramme med motor, rammemaskiner, uddybningsfartøjer, skibe med sandpumper, dozere, stenfiskere med gravemaskine, nedbrydningsmaskiner, lastbilkørsel. Dertil kommer en række sprængninger i forbindelse med nedbrydning af en række betonkasser, som skal fjernes i forbindelse med åbningen af den eksisterende mole. I forbindelse med anlægsprojektet skal der etableres spunsvægge til opbygning af de nye havneområder. Spunsvægge kan rammes ned eller vibreres ned. Om en spuns rammes eller nedvibreres, afhænger af jordbundsforholdene. I Hanstholm Havn kommer spunsen til at stå i kalken, og erfaringsmæssig er det begrænset, hvor langt man kan nedvibrere i kalken uden spunsvæggen bliver ødelagt. Som worst case er der i beregningerne taget udgangspunkt i, at spunsvægge rammes ned. Ramning af spunsvægge i forbindelse med opbygningen af de nye kajområder er en væsentlig parameter i støjbelastningen, dels fordi den øger støjniveauet med op til 5 db(a), dels fordi det udløser et genetillæg på yderligere 5 db for tydeligt hørbare impulser. I forbindelse med nedbrydning af store mængder beton anses sprængning for at være en mere skånsom arbejdsmetode, da de støjende arbejder hurtigt er overstået i forhold til alternativet, som er mekanisk nedbrydning af betonen over en lang periode. Sprængladningernes størrelse og antal vil dog blive begrænset så meget, som det er praktisk muligt, med henblik på at begrænse generne for naboerne. Inden sprængningerne gennemføres, vil området være spærret af og berørte naboer vil være blevet orienteret om det præcise tidspunkt for sprængningerne. Ved sprængning i forbindelse med nedbrydning af eksisterende mole, indregnes også et genetillæg for impulsstøj. For hver af de fire etaper er perioden med de fleste og mest støjende aktiviteter udvalgt (worst case), og der er for disse gennemført støjberegninger for henholdsvis dagperioden og den øvrige periode (aften og nat). Støjberegningerne er vedlagt som bilag 7. Side 275

277 For hver anlægsetape er der lavet et støjkonturkort over hele området, der viser den gennemsnitlige støjpåvirkning i den pågældende periode, i henholdsvis dagperioden og den øvrige periode (Figur 69 til Figur 76). Der er som nævnt ovenfor taget udgangspunkt i en worst case situation, og der er derfor regnet med, at der rammes i forbindelse med etableringen af spunsvægge i etape 2, 3 og 4, men at ramning og andre særligt støjende aktiviteter kun foregår i dagperioden. Støjberegningerne viser, at støjbelastningen i dagperioderne i anlægsfasen typisk vil ligge mellem 45 db(a) og 50 db(a) for perioder uden ramning og omkring 55 db(a) + 5 db i perioder med ramning. I forbindelse med støjberegningerne er boligerne på Roshagevej udpeget som de mest støjbelastede (bilag 7). I Tabel 48 er de beregnede maksimale støjniveauer ved boligerne på Roshagevej vist, fordelt på etaper samt dags- og nat/aften-perioden. Etape År Maksimal forventet støjbelastning i db(a) inkl. genetillæg for impulser i dagtimerne Maksimal forventet støjbelastning i db(a) i øvrige perioder (nat/aften) Støjbelastning i db(a) Uddybning alene Etape Etape ~ Etape Etape Tabel 48 Maksimal forventet støjbelastning ved de mest støjbelastede boliger i området (Roshagevej). De gennemførte beregninger viser, at den maksimale støjbelastning ved de mest støjbelastede boliger (Roshagevej) vil ligge mellem 55 db(a) og 60 db(a). Dette er væsentligt under den almindeligt anvendte grænseværdi for anlægsaktiviteter på 70 db(a). Nedvibreres spunsen i stedet for at rammes, vil støjbelastningen i de mest støjbelastede perioder blive reduceret med ca. 10 db(a), men det vurderes, at det grundet jordbundsforholdene vil blive nødvendigt at ramme spunsen ned. I perioderne udenfor dagsperioden forventes arbejdet at være på samme niveau som i dagperioden bortset fra ramning. Den maksimale støjbelastning i aften- og natperioden ved de mest støjbelastede boliger vil ligge mellem 45 db(a) og 50 db(a). I etape 2, 3 og 4 kan støjbelastningen reduceres til db(a) i natperioden, hvis man undlader entreprenørmaskiner på land og udelukkende arbejder med uddybning og sandpumpning. Støjbelastningen ved hotellet Pynten vil gennem hele anlægsfasen være støjbelastet mindre eller på niveau med Roshagevej. Side 276

278 Støjberegningerne viser, at støjniveauet ved Sømandshjemmet typisk vil ligge mellem 0 og 5 db over støjniveauet ved Roshagevej, og de vejledende støjgrænser i forbindelse med anlægsarbejder vil derfor være overholdt. Dette skyldes, at det meste af arbejdet foregår i omtrent samme afstand som for boligerne ved Roshagevej. Da støjbelastningen i perioder, hvor der rammes, ikke overskrider grænseværdien for anlægsaktiviteter, vil der som udgangspunkt ikke laves restriktioner på rammearbejdet, ud over at der kun må rammes i dagsperioden. Figur 69 Gennemsnitlig støjkontur for Etape 1, dagperioden ( ). Se bilag 7 for større udgave af figuren. Side 277

279 Figur 70 Gennemsnitlig støjkontur for Etape 1, øvrige perioder (aften/nat) ( ). Se bilag 7 for større udgave af figuren Figur 71 Gennemsnitlig støjkontur for Etape 2, dagperioden ( ). Se bilag 7 for større udgave af figuren. Side 278

280 Figur 72 Gennemsnitlig støjkontur for Etape 2, øvrige perioder (aften/nat) ( ). Se bilag 7 for større udgave af figuren. Figur 73 Gennemsnitlig støjkontur for Etape 3, dagperioden ( ). Se bilag 7 for større udgave af figuren. Side 279

281 Figur 74 Gennemsnitlig støjkontur for Etape 3, øvrige perioder (aften/nat) ( ). Se bilag 7 for større udgave af figuren. Figur 75 Gennemsnitlig støjkontur for Etape 4, dagperioden ( ). Se bilag 7 for større udgave af figuren. Side 280

282 Figur 76 Gennemsnitlig støjkontur for Etape 4, øvrige perioder (aften/nat) ( ). Se bilag 7 for større udgave af figuren. Konklusion På baggrund af detaljerede modelberegninger af støjens udbredelse vurderes den samlede støjpåvirkning i anlægsfasen som følger: Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet påvirkning Støj Lille Lokal Kort Mindre Vurderingerne er baseret på beregninger og vurderinger foretaget af fageksperter med erfaring fra lignende opgaver. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes at være god Anlægs- og driftsfasen - vibrationer Anlægsfasen I forbindelse med havneudvidelsen vil der i anlægsfasen forekomme arbejder med ramning af spuns og bortsprængning af gamle molefundamenter. Der henvises til kapitel 5 for en nærmere beskrivelse af, hvordan anlægsarbejdet påtænkes udført. Side 281

283 Ramning af spunsvægge og bortsprængning af gamle molefundamenter genererer vibrationer. Tages der udgangspunkt i de strengeste grænseværdier, som er relateret til beboelsesbygninger, vurderes det på baggrund af erfaring fra lignende projekter, at de respektive vejledende vibrationsgrænser (Tabel 46 og Tabel 47) vil kunne overholdes, hvis mindsteafstanden til ramning af f.eks. spuns er større end 100 m. Som alternativ til ramning, kan spunsvægge nedvibreres, hvilket medfører en betydeligt lavere vibrationspåvirkning. Om en spuns kan nedvibreres eller skal rammes, afhænger af jordbundsforholdene. Det er sandsynligt, at spunsvægge vil blive rammet ned. Overordnet set kan afstanden anført for ramningsarbejder anvendes som udgangspunkt ved vurdering af vibrationspåvirkningerne på bygninger under sprængningsarbejder. Dog anbefales det, at sprængladningers størrelse og antal som hovedregel begrænses så meget, som det er praktisk muligt. Ingen bygninger ligger nærmere end 100 m fra de områder, hvor der rammes eller udføres sprængningsarbejder. På denne baggrund vurderes det, at grænseværdierne for bygningsskadelige vibrationer og komfort ikke overskrides. Inden anlægsarbejdet igangsættes gennemføres en fotoregistrering af nærliggende bygninger til brug ved evt. klagesager. Driftsfasen De eksisterende virksomheder på havnen ligger i afstande på ca. 150 m eller større fra de nærmeste boliger (Roshagevej). Nye og forøgede aktiviteter på havnen vil blive placeret i endnu større afstande fra boligerne end de er i dag. Erfaringer fra ramning og lignende er, at med en afstand på 100 m vil krav både til bygningsskadelige vibrationer og krav til komfortniveau for vibrationer være overholdt. Ramning må betragtes som en meget kraftig kilde til vibrationer sammenlignet med aktiviteterne relateret til virksomhederne på havnen. Det vurderes derfor, at aktiviteterne på havnen i driftsfasen ikke vil give anledning til hverken bygningsskadelige eller generende vibrationer i boligerne. I forbindelse med udvidelse af eksisterende og etablering af nye virksomheder på havnen som kræver miljøgodkendelse, vil der i de respektive miljøgodkendelser blandt andet blive stillet krav i forhold til vibrationer. Vibrationspåvirkningen i anlægs- og driftsfasen vurderes som følger: Anlægs- og driftsfasen Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Varighed Overordnet påvirkning Vibrationer Lille Lokal Kortvarig Mindre Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på beregninger og vurderinger foretaget af fageksperter med erfaring fra lignende opgaver. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes at være tilstrækkelig. Side 282

284 Driftsfasen - virksomhedsstøj I forbindelse med støjberegningerne er der taget udgangspunkt i den fremtidige indretning af havnen samt den forventede placering af forskellige virksomheder og deres aktivitetsniveau (Ref. 97). Når havnen er udbygget forventes der en række nye aktiviteter på havnen, herunder værft til vedligehold af borerigge, anløb af færge samt anløb af krydstogtskibe. Eksisterende aktiviteter på havnen, så som håndtering af grusog sten, ind- og udskibning af fiskemel mm. flytter internt på havnen og omsætningen forventes øget i større eller mindre grad. I driftsfasen er de vigtigste ændringer i relation til støj de nye støjende aktiviteter på det nye østlige havneområde, at eksisterende aktiviteter udvides og flytter internt på havnen, samt at der forventes en øget godsomsætning på havnen med tilhørende øget mængde lastbilkørsler til og fra havnen. I forbindelse med etablering af nye eller udvidelse af eksisterende virksomheder på havnen som kræver miljøgodkendelse, som f.eks. skibsværfter, vil støj mv. blive reguleret i forbindelse med virksomhedens miljøgodkendelse. Alle virksomheder, herunder skibe ved kaj, er forpligtet til at overholde grænseværdierne for virksomhedsstøj. For de fremtidige forhold er det, ligesom i dagens situation, primært aktiviteterne i forbindelse med maskinværksteder/bådeværfter, håndtering af sten og grus samt støj fra hjælpemotorer (skibe), der har betydning for støjen ved de nærmeste boliger. I forbindelse med etablering af en færgerute samt besøg fra krydstogtskibe vil de væsentligste støjkilder være støj fra hjælpemotorer, til- og frakørsel af turistbusser, samt til/frakørsel området og til- og afkørsel fra færgerne. I dagperioden forventes denne type støj ikke at fremtræde tydeligt i forhold til den øvrige støj på havnen. I natperioden vil støjen specielt fra trafik til færgeruter kunne fremtræde tydeligt. Beregninger viser, at støj fra lastbiltrafikken i øvrigt på havnen i natperioden ikke giver et væsentligt støjbidrag. Det samme forventes for trafikken til færgerne. I forbindelse med nyanlæg er det muligt at planlægge til og frakørselsforhold samt påkørselsramper, så de væsentligste støjkilder reduceres eller helt undgås. Beregningsforudsætninger Der er foretaget del-støjberegninger/vurderinger for nedenstående aktiviteter. Støjberegningerne er vedlagt som bilag 7. Støj fra maskinværksteder/bådeværfter/vedligehold af borerigge Udover de eksisterende virksomheder forventes det, at der etableres en virksomhed til vedligehold og genindvinding af borerigge. Der tages udgangspunkt i typisk støjende arbejdsprocesser som sandblæsning og arbejde med vinkelslibere og skærebrændere. Det vil i praksis være sjældent, at disse processer foregår på flere af virksomhederne samtidigt og over længere tid. Det forventes, at der vil forekomme tydeligt hørbare impulser eller toner fra denne type af virksomhed. Der er derfor inkluderet et 5 db genetillæg i resultaterne. Beregningerne viser, at for de nye aktiviteter er støjbidraget ved de nærmeste boliger under 35 db(a) inklusive et genetillæg på 5 db(a) for tydeligt hørbare toner eller impulser. Der kan således etableres virksomheder af denne type på den nye Østmole, uden at der vil ske overskridelse af støjgrænserne ved de nærmeste boliger. Side 283

285 Støj fra håndtering af sten og grus I forbindelse med udvidelsen flyttes ind-/udskibning af grus og sten til den nye del af havnen. Den forventede stigning i omsætning er en faktor 6, hvilket giver t pr. år. Dette medfører ca lastvognskørsler ind eller ud af byen årligt. 98% materialer forudsættes kørt på lastbiler ind eller ud af Kai Lindbergs Gade/Thistedvej mod Thisted/rute 26. Resten af lastbilerne kører mod syd. Støjniveauet er mellem 40 db(a) og 45 db(a) ved boligerne på Roshagevej, som er de mest belastede. Der forventes således ikke en overskridelse af støjgrænserne i Tabel 30 i den fremtidige situation. Støj fra truckkørsel Der forventes ikke væsentlige ændringer i kørsel med truck og resultaterne fra eksisterende forhold vurderes at være repræsentative. Støj fra lastbilkørsel Detaljer omkring lastbiltransporter til og fra Hanstholm med fisk, sten og grus, stykgods mv. stammer fra baggrundsrapport om fremtidige forhold på havnen (Ref. 97). Køreaktiviteterne er markeret som arealer på havnen, hvor lastbilerne typisk færdes i relation til havnen. De to arealer relaterer sig til aktiviteter på den eksisterende del af havnen og aktiviteter på den nye del af havnen. Den øgede mængde sten og grus samt flytning af 50 % af industrifisken til den nye del af havnen, påvirker lastbilkørslen på både på den gamle del og den nye del af havnen. Det samlede antal ind og udkørsler stiger fra ca. 70 pr. døgn til ca Døgnaktiviteterne er modelleret med et højt aktivitetsniveau i perioden fra kl. 6 til kl. 8 og aftagende i timerne før og efter for den eksisterende del af havnen, mens der er en mere jævn fordeling over dagen for den nye del af havnen. Det fremgår af beregningerne, at lastbiltrafikken ikke er af væsentlig betydning for støjen ved boligerne ved Roshagevej efter udvidelsen af havnen. I forbindelse med etablering af en færgerute samt besøg fra krydstogtskibe, vil de væsentligste støjkilder være støj fra færgernes hjælpemotorer, til- og frakørsel af turistbusser, samt til/frakørsel til området og op/afkørsel fra færgerne. I dagperioden, hvor der også er mange andre støjende aktiviteter på havneområdet, vil støjen fra færgeaktiviteterne blande sig med den øvrige støj, og ikke fremgå som en tydelig særskilt støjkilde. I natperioden vil støjen specielt fra trafik til færgeruterne kunne fremtræde mere tydeligt, selvom støjniveauet er lavt, da det er mere begrænset hvad der ellers vil være af støjende aktiviteter. Beregninger af den samlede støj fra lastbiltrafik på havnen i natperioden viser, at dette ikke giver et væsentligt støjbidrag og de vejledende grænseværdier ikke er overskredet. Det samme gælder for trafikken til færgerne, da der er tale om et mindre antal køretøjer. I forbindelse med nyanlæg er det muligt at planlægge til og frakørselsforhold samt færgeramper, så de væsentligste støjkilder reduceres eller helt undgås. Dette forhold vil kunne indgå naturligt i miljøgodkendelse af aktiviteten såfremt kommunen finder det nødvendigt, på trods af at beregningerne viser, at støjgrænserne ikke vil blive overskredet. Side 284

286 Støj fra skibe der ligger ved kaj For den fremtidige situation vil der i perioder være yderligere 2-3 større skibe ved kaj med hjælpemotorer i drift inden for det nye havneområde i forhold til dagens situation. Dette inkluderer krydstogtskibe og færgeruter. Skibene forventes hver for sig at overholde de gældende støjkrav, og der er anvendt en kildestyrke på LWA på 100 db for disse ekstra skibe. For de øvrige skibe antages samme fordeling som for de eksisterende forhold. I sommerperioden (11 uger) forventes der to ugentlige færgeanløb, mens der i vinterperioden (41 uger) forventes et ugentligt anløb. Der forventes seks anløb af krydstogtskibe årligt. Støjberegningerne viser, at støjniveauet ved boligerne på Roshagevej vil ligge mellem 35 db(a) og 40 db(a) hele døgnet, højest i dagperioden. Der er ikke tale om overskridelse af støjgrænserne, hverken i dag-, aften- eller natperioden, da støjniveauet skyldes bidrag fra et antal enkeltvirksomheder. Støjbidraget fra de enkelte skibe (virksomheder) ligger hver for sig under 35 db(a). Samlet støjbidrag For at give et billede af det samlede støjbidrag fra havneområdet, når havnen er fuldt udbygget, er der er lavet en beregning af den samlede støj fra aktiviteterne og resultatet af beregningerne er vist som støjkonturkort i Figur 77, Figur 78 og Figur 79for henholdsvis dag-, aften- og natperioden. I forbindelse med støjberegningerne forudsættes det, at de enkelte virksomheder på havnen overholder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj (Tabel 30), samt de grænseværdier der bliver fastsat i de respektive virksomheders miljøgodkendelser. Beregningerne er vedlagt som bilag 7. Støjberegningerne viser, at boligen på Roshagevej 18 vil være den mest støjbelastede bolig, når havnen er udbygget. Tabel 49 viser dels den samlede støjbelastning på forskellige tider af døgnet ved Roshagevej 18, dels hvorledes støjbidragene fordeler sig på de enkelte aktiviteter. De beregnede værdier for den samlede støj vurderes at gælde for en normalt forekommende maksimal situation, dvs. en periode med høj., men ikke maksimal aktivitet på samtlige virksomheder i området. Med maksimal aktivitet menes der, at alle virksomheder støjer maksimalt i forhold til det tilladte. Der vil ofte være perioder, hvor den samlede støjbelastning vil være lavere end den beregnede. Dette er normal praksis indenfor dokumentation af støj, hvor man ikke eftersøger den maksimale situation, der kun forekommer sjældent. Beregningsresultaterne viser, at for den mest udsatte bolig (Roshagevej 18), forventes støjniveauet at svare til dagens situation. At støjniveauet ikke øges som følge af havneudvidelsen skyldes primært, at de nye/udvidede aktiviteter rykker ind i det nye havneområde, hvor afstanden til Roshagevej er større. Dermed bliver det de eksisterende aktiviteter, der også fremover vil være dominerende ved Roshagevej og de nye aktiviteter bidrager kun i mindre grad. I aften- og natperioden stiger den samlede støjbelastning i størrelsesordnen 2 db i forhold til dagens situation. Dette skyldes øget støj fra hjælpemotorer, og at der arbejdes i døgndrift i de perioder, hvor der renoveres borerigge. Side 285

287 Støjkilde Støjbelastning Dag Støjbelastning Aften Støjbelastning Nat Maskinværksteder/værfter 47,0 - - Off-shore/borerig vedligehold (inkl. impulstillæg) 32,3 32,3 32,3 Sten og grus 39,9 - - Trucks 31,7 36,0 36,0 Hjælpemotorer på skibe i havn 38,8 39,0 39,0 Samlet støjbidrag 48,5 41,3 41,3 Tabel 49 Samlet støjbelastning i driftsfasen ved den mest udsatte bolig, Roshagevej 18. Selvom de beregnede værdier ved Roshagevej 18 ligger over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj, er der ikke tale om en overskridelse af disse. Støjgrænserne gælder for de enkelte virksomheder, som hver for sig overholder støjgrænserne, ikke for den samlede støjbelastning fra f.eks. flere maskinværksteder. Hotellet Pynten vil gennem hele anlægsfasen være støjbelastet mindre eller på niveau med Roshagevej (bilag 7). På trods af, at afstanden fra Sømandshjemmet til området med vedligeholdelse af borerigge er omtrent den samme som fra Roshagevej 18 til rig-området, er støjbidraget fra de nye borerig-aktiviteter på den nye mole højere ved Sømandshjemmet end ved Roshagevej 18. Dette skyldes, at lydudbredelsen er lidt anderledes hen mod det lavt placerede Sømandshjem end hen mod de højtbeliggende boliger på Roshagevej. Støjkilde Støjbelastning Dag Støjbelastning Aften Støjbelastning Nat Maskinværksteder/værfter 54,8 - - Off-shore/borerig vedligehold (inkl. impulstillæg) 34,4 34,4 34,4 Sten og grus 41,6 - - Trucks 47,1 50,7 50,7 Hjælpemotorer på skibe i havn 44,3 44,6 44,6 Samlet støjbidrag 56,0 51,7 51,7 Tabel 50 Samlet støjbelastning i driftsfasen ved Sømandshjemmet. Side 286

288 I dag- og aftenperioden kan der, i det rekreative område omkring Hanstholm Bunkermuseum, forekomme mindre overskridelser af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj i rekreative områder (40/35/35 db(a)). Miljøstyrelsens grænseværdier er gældende for rekreative områder i det åbne land. Det pågældende rekreative område ligger i byzone og er et grønt område med vandrestier, oprindeligt tænkt som en bufferzone for støj og vind fra havet. Ved rekreative områder i byzone skal kommunen vurdere, om området er støjfølsomt. Thisted Kommune har vurderet, at området ikke er støjfølsomt, da det ligger tæt på erhvervsområder, og området ikke giver adgang til overnatning eller lignende. Figur 77 Støjkontur for den samlede støjbelastning fra aktiviteter på havnen i dagperioden. Fremtidige forhold. Se bilag 7 for større udgave af figuren. Side 287

289 Figur 78 Støjkontur for den samlede støjbelastning fra aktiviteter på havnen i aftenperioden. Fremtidige forhold. Se bilag 7 for større udgave af figuren. Figur 79 Støjkontur for den samlede støjbelastning fra aktiviteter på havnen i natperioden. Fremtidige forhold. Se bilag 7 for større udgave af figuren. Side 288

290 Konklusion Den samlede påvirkning som følge af støjens udbredelse i driftsfasen vurderes som følger: Påvirkningsgrad Geografisk Varighed Overordnet udbredelse påvirkning Støj Lille Lokal Vedvarende Mindre Vurderingerne er baseret på detaljerede modelberegninger af støjens udbredelse. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes at være god Støj fra vindmøller Opstilling af vindmøller er omfattet af Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (Ref. 18). Af cirkulæret fremgår det, at vindmøller ikke må opstilles nærmere boliger end 4 x møllehøjden (inkl. vinger). Møllerne har en total højde på 150 m, hvilket betyder, at minimumsafstanden til nærmeste bolig er 600 m. I Figur 80 er afstandskravet på 600 m vist, som målt fra møllerne. I Figur 81 er afstandskravet på 600 m målt fra de nærmeste boliger, herunder Sømandshjemmet og hotel Pynten. Da møllerne skal opstilles på de nye moler, vil afstandskravet være overholdt for ovenstående boliger. For sommerhuset på Molevej 33, hvor Hanstholm Havn er grundejer, vil afstandskravet ikke kunne overholdes. Sommerhuset skal derfor overgå til anden anvendelse end bolig/sommerhus. Side 289

291 Figur 80 Kort over fremtidige forhold med angivelse af afstandskravet på 600 m mellem de nye vindmøller og boliger. Støj fra vindmøller kan have to oprindelser: Mekanisk støj og aerodynamisk støj. Mekanisk støj kan bl.a. forekomme når maskindele arbejder sammen og kan opstå i gearkassen og i vindmøllens generator. Aerodynamisk støj forekommer, når møllevingen skærer sig gennem luften, hvorved der udsendes en susende lyd. Lavfrekvent støj fra vindmøller stammer både fra den aerodynamiske støj fra vingerne og fra den mekaniske støj. For en velfungerende vindmølle er støjen fra de lavfrekvente toner lav og den lavfrekvente støj er ikke mere fremtrædende for store vindmøller end for mindre vindmøller. Støj fra vindmøller reguleres i henhold til fastsatte grænseværdier (Ref. 19 og Ref. 150). De fremtidige forhold er vurderet i forhold den fastsatte grænseværdi på 37 db(a) ved 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s gældende for støjfølsom arealanvendelse. Ved Roshage Mole står der i dag fire vindmøller. Den ene mølle er en testmølle som nedtages i oktober De resterende tre vindmøller nedtages i april Der udover findes der i området otte vindmøller ved Hjertebjerg, som vil blive stående. Placeringen af nye og eksisterende vindmøller i områder er vist i Figur 56. Side 290

292 Figur 81 Placering af 10 nye vindmøller samt eksisterende møller ved Roshage og Hjertebjerg, markeret med blå stjerner. Afstandskravet på 600 m, som målet fra boliger er endvidere angivet. Det forudsættes, at opstilling og ibrugtagning af de i alt 10 nye møller vil blive påbegyndt så hurtigt det er muligt, og at ibrugtagningen af de 10 møller og nedtagelsen af de eksisterende vil ske over to etaper. Samtlige 10 møller forventes at være sat i drift med udgangen af De nye og de gamle møller kan ikke alle være i drift på samme tid og samtidigt overholde støjgrænserne. Opstillingen af møller skal ske i to etaper og det er i den forbindelse undersøgt, hvor mange af de nye møller der kan være i drift samtidigt med de tre eksisterende møller og Hjertebjergmøllerne. På denne baggrund er der foretaget beregning af støj for tre situationer: Dagens situation: Støj fra 4 eksisterende møller (3 + testmølle) + støj fra Hjertebjergmøllerne Midlertidig situation: Støj fra 3 eksisterende møller + 5 nye møller samt støj fra Hjertebjergmøllerne Permanent situation: Støj fra 10 nye møller samt støj fra Hjertebjergmøllerne Side 291