Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen University College Capital i Søborg (Blaagaard/KDAS)

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen University College Capital i Søborg (Blaagaard/KDAS) Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet December 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen University College Capital i Søborg (Blaagaard/KDAS) 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Capitals udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Søborg (Blaagaard/KDAS). EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet delvist opfylder kriterierne om: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) fordi underviserne selv har ansvaret for at gennemføre undervisningsevalueringer, og fordi det ikke er sikret at resultaterne heraf formidles til eller drøftes med relevante personer. Gennemførelse (kriterium 15) fordi udbudsstedets viden om årsagerne til frafald er utilstrækkelig. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

5 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Capitals eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen i Søborg (Blaagaard/KDAS). Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse, uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af at alle de steder institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). På grund af de mange og forskelligartede fag på læreruddannelsen har EVA i denne fjerde akkrediteringsrunde valgt at anvende særlige fagpersoner til at vurdere kriterium 7 om indhold og tilrettelæggelse. Hvert af de fag eller faglige forløb som et udbudssted har valgt at redegøre uddybende for, er dermed blevet vurderet af fagpersoner med særlig viden om og kvalifikationer inden for det pågældende fagområde. Deres faglige vurdering ligger til grund for det eksterne ekspertpanels vurdering af kriterium 7. Langt de fleste fagpersoner er samtidig medlemmer af et ekspertpanel. Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af læreruddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder hvor uddannelsen udbydes. 5

6 Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener, har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er de indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 562 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Keld Skovmand, cand.phil. i religionsvidenskab, ph.d.-stipendiat ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Har på nuværende tidspunkt orlov fra stillingen som lektor i kristendomskundskab ved Læreruddannelsen på Fyn, Professionshøjskolen University College Lillebælt. Har deltaget i ministerielle udvalg vedrørende evaluering og udvikling af skolefaget kristendomskundskab. Er desuden forfatter til flere fagbøger om didaktik, religion og medborgerskab. Rasmus Stokke, førsteamanuensis i idræt, dekan på Høgskulen i Sogn og Fjordane, afdelingen for læreruddannelse og idræt. Har erfaring med udvikling af studieplaner for faget idræt på læreruddannelsen og har deltaget i udarbejdelsen af nationale rammeplaner for idrætsfaget i folkeskolen. Tidligere seniorrådgiver ved Statens utdanningskontor i Sogn og Fjordane. Tidligere næstformand i Nasjonalt fagråd for idrett. Medlem af arbejdsudvalget for Nasjonalt råd for lærarutdanning og forfatter til en lang række publikationer om idræt. Morten Marquard Bundgaard, studerende ved læreruddannelsen i Silkeborg. Repræsentant i Lærerstuderendes Landskreds bestyrelse og medlem af uddannelsespolitisk udvalg i Lærerstuderendes Landskreds. Medlem af De Studerendes Råd ved Professionshøjskolen VIA University College og ved læreruddannelsen i Silkeborg. Lise Roar, læreruddannet, viceskoleleder på Nørre Nissum Skole. Tidligere afdelingsleder for de kommunale specialklasser på Nørre Nissum Skole. Samarbejder med Læreruddannelsen i Nørre Nissum om tilrettelæggelsen og udviklingen af praktikfaget. Er med i følgegruppen under projektet Teaching Lab der undersøger forholdet mellem teori og praksis på læreruddannelsen. Aktiv i skolelederforeningen som næstformand i lokalbestyrelsen i Lemvig. 6

7 Vurderingen af redegørelsen for kriterium 7 er blevet foretaget af følgende faglige eksperter: Faglige eksperter Faggruppe Frits Hedegaard Eriksen Laura Emtoft Susanne Rahbek Jens Pietras Benny Jakobsen Charlotte Paaskesen Keld Skovmand Dorte Kamstrup Finn Sørensen Rasmus Stokke Peter Schiødt Sanne Schnell Nielsen Jeppe Skott De pædagogisk-didaktiske fag De samfundsvidenskabelige fag, et metodekursus og et tværprofessionelt forløb De humanistiske fag De praktisk-musiske fag De naturvidenskabelige fag Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Rikke Wettendorff fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm og evalueringskonsulent Kirsten Jespersen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra januar 2011 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på 7

8 Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 8

9 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Mørkhøj Park Allé Søborg Studiets struktur Struktur, læreruddannelsen, Blaagaard/KDAS studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Linjefag 1, Linjefag 1, Lille linjefag, 240 lek Lille linjefag, 240 lek Fællesforløb, 240 lek Aldersspecialisering 240 lek Eller Stort linjefag, 240 lek 240 lek KLM, 112 lek Psykologi, 72 lek Pædagogik, 72 lek BA-opgave Almen didaktik, 38 lek 38 lek Praktik Praktik Praktik Praktik De centrale fagområder Læreruddannelsens fagområder er udstukket af bekendtgørelsen. På Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS udbyder og opretter vi alle linjefag bortset fra linjefaget fransk. Faget praktik er et centralt omdrejningspunktet for læreruddannelsen, og på Blaagaard/KDAS er uddannelsen tilrettelagt, så progressionen i uddannelsen er bundet op på progressionen i praktikfaget. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: pr. 1. oktober Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Pr. 1. oktober Pr. 1. oktober Pr. 1. oktober

10 Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 101 Antal årsværk 93,3 De centrale praktiksteder I de 21 ud af de i alt 24 ugers praktik foregår den på: folkeskoler, efterskoler, frie grundskoler, specialskoler og internationale skoler. I den 3-ugers praktik i andre skoleformer kan de studerende være ude på andre typer institutioner, hvor der foregår undervisning efter folkeskoleloven eller anden undervisning for børn og unge mellem 6 og 18 år, hvortil en læreruddannelse er kvalificerende til underviserfunktionen. Øvrige oplysninger/særlige forhold/etc. Blaagaard/KDAS blev sammenlagt i august 2009 ved at alle studerende og medarbejdere fra KDAS flyttede sammen med Blaagaards studerende og medarbejdere i nyrenoverede lokaler på Blaagaard under en hurtigt sammenarbejdet fælles studieordning. 10

11 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 2 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 4 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen baseret på data fra Danmarks Statistik og beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen,

12 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet har kontakt med et dækkende felt af aftagere som omfatter folkeskoler, efterskoler, frie grundskoler, specialskoler og internationale skoler. Kontakten med aftagerne varetages fortrinsvis gennem udbudsstedets samarbejde med de mange praktikskoler, bl.a. på to årlige praktikmøder for skoleledere og praktikansvarlige hvor bl.a. udviklingen af praktikfaget og samarbejdet mellem praktikskoler og udbudssted drøftes. Der afholdes desuden andre møder med praktik som tema, bl.a. en årlig praktikkonference og praktiktemadage med samme målgruppe, ligesom der afholdes møder med de kommuner som udbudsstedet har særlige samarbejdsaftaler med, fx Gentofte Kommune om trainee-ansættelse af studerende og Frederiksberg og Københavns Kommuner om udvikling af en praktiksamarbejdsaftale. Derudover er der til professionshøjskolen tilknyttet et uddannelsesudvalg med repræsentanter for aftagere fra både skoleverdenen og fra de videregående uddannelser. Uddannelsesudvalget rådgiver udbuddets bestyrelse, rektor og ledelse i relation til fx sammensætning af studieordning for uddannelsen og opfølgning på forskellige evalueringstiltag, herunder den nyligt gennemførte dimittendundersøgelse. Ekspertpanelet vurderer at ledelsen anvender den viden den får gennem kontakten med aftagerne, til at understøtte uddannelsens relevans. Kontakten med aftagerne har bl.a. resulteret i at ledelsen har taget initiativ til oprettelsen af et nyt, frivilligt PLUSfag til de studerende på første årgang med titlen sprog, kommunikation og konflikthåndtering med henblik på at ruste de studerende til udfordringer som aftagerfeltet har peget på, ligesom en mentorordning i forbindelse med praktikken også er blevet igangsat efter tilbagemeldinger fra aftagerne. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet har kontakt med et dækkende felt af dimittender. Udbudsstedet deltager i en undersøgelse blandt dimittender fra årgang 2005 og 2010 sammen med fem andre udbudssteder. Undersøgelsen er igangsat i foråret 2011 og omfatter et elektronisk spørgeskema til alle dimittender fra de to årgange, kvalitative interview med et mindre antal dimittender på hvert af de deltagende udbudssteder og en videooptagelse med efterfølgende interview ligeledes på hvert af de deltagende udbudssteder. Undersøgelsen afsluttes med en konference og planlægges gennemført hvert tredje år. På tidspunktet for akkrediteringen forelå resultaterne af den fælles spørgeskemaundersøgelse i et andet rapportudkast, mens de kvalitative interview endnu ikke var gennemført. Ekspertpanelet vurderer at undersøgelsen kan indgå i udbudsstedets redegørelse for kontakten med dimittender selv om den endnu ikke er afsluttet, eftersom den er vedtaget af udbudsstedets ledelse og en central del af undersøgelsen er gennemført. Ud over denne undersøgelse er udbudsstedets kontakt med 12

13 dimittenderne fortrinsvis uformel, som fx når en tidligere studerende får ansættelse på et af udbudsstedets praktikskoler og udbudsstedet dermed er i kontakt med den pågældende gennem de studerendes praktikforløb. Et andet eksempel er at udbudsstedet som opfølgning på traineeansættelsesprogrammet via har kontakt med dimittender der har benyttet programmet 1-2 gange årligt med henblik på at få oplysninger om trainee-stillingens betydning for deres arbejde som nyuddannede lærere. Denne kontakt har gjort det muligt for udbudsstedet at foretage justeringer i programmet, bl.a. er der igangsat et forsøgsprojekt om muligheden for at skrive bachelorprojekt om almene læreropgaver. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag K2.1: Mailkorrespondance mellem skoler og praktikledelse (aftagerfelt og udbudssted) Bilag K2.2: Skærmkopi af praktiksystem Bilag K2.3 a: Spørgeguide til kvalitativt interview med praktiklærer Bilag K2.3 b: BK 11 Oplæg Bilag K2.4: Artikel At mærke sig selv i det man gør Bilag K2.5: Evaluering introcamp samlet 2010 Bilag K2.6: Introcamp10 evaluering styregruppe Bilag K2.7: Møde med efterskoler Bilag K2.8 a: Dagsorden Bilag K2.8 b: Dagsorden Bilag K2.9: Nyhedsbrev fra Engelsborgskolen Bilag K2.10: Invitation til praktikkonference Bilag K2.11: Kommissorium for praktikudvalget Bilag K2.12 a: Dagsorden Bilag K2.12 b: Dagsorden Bilag K2.13: Opgavebutikpjece 10 Bilag K2.14: Invitation praktiktemadage 2010 Bilag K2.15: Program praktiktemadage Bilag K2.16: Kursistevaluering praktiktemadage Bilag K2.17: Mail praktikskoler metodekursus Bilag K2.18: Invitation til praktikkonference Bilag K2.19: Oversigt praktikskoler Bilag K2.20: Sammensætning af UCC centrale uddannelsesudvalg Bilag K2.21: Dimittendundersøgelse Bilag K2.22: BK resultat af dimittendundersøgelse Bilag K2.23: Beskrivelse af PLUSfag Sprog, kommunikation og konflikthåndtering. 13

14 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at der løbende tilgår udbudsstedets undervisere ny viden om centrale tendenser på beskæftigelsesområdet. Det sker bl.a. ved at alle undervisere har kontakt med studerende i praktikken idet de i deres funktion af praktikmentorer bl.a. gennemfører trepartssamtaler med de studerende og praktiklærerne på praktikskolerne. Flere af underviserne underviser også på efter- og videreuddannelsesforløb ved professionshøjskolens professionsinstitutter, særligt Professionsinstitut for didaktik og læring DIDAK, og i nationale videncentre hvor de møder udøvende i professionen og derigennem bliver orienteret om aktuelle forhold. Derudover deltager underviserne i konferencer og faglige netværk og holder sig ajour ved at læse ny litteratur. Flere undervisere er ligeledes med i forsøgs- og udviklingsprojekter med deltagelse fra udøvende lærere fra professionen. Fx deltager en danskunderviser i projektet Uddannelsesudvikler i samarbejde med en dansklærer og dennes klasse, mens en matematiklærer har deltaget i projekter under det nationale videncenter for matematikdidaktik NAVIMAT og samarbejder med skoler og udeskoler om faget natur/teknik, og en underviser i billedkunst samarbejder bl.a. med skoletjenesten på kunstmuseet Arken i forbindelse med projektet Learning Museum. Ekspertpanelet vurderer at viden om centrale tendenser indgår i udbudsstedets videngrundlag, fx ved at underviserne inddrager ny viden i undervisningen. Interviewet med underviserne under institutionsbesøget bekræftede ekspertpanelets indtryk af en aktiv og opsøgende undervisergruppe, og underviserne gav samstemmende udtryk for at de havde gode muligheder for at holde sig ajour med tendenser i professionen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med undervisere under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag K3.1: Aftagerworkshopbeskrivelse Bilag K3.2: Rum for videndeling Bilag K3.3: Arrangementer på BK_UCC Bilag K3.4: Oversigt over intern medarbejderudvekslingsaftaler mellem BK og profinst og natvidenc Bilag K3.5: Oversigt. Professionsinstitut for didaktik og læring april

15 Bilag K3.6: Eksterne konferencer Eksempler Bilag K9.5: Information studieåret

16 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgsog udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at der løbende tilgår udbudsstedets undervisere viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde af relevans for beskæftigelsesområdet. Institutionen redegør for en række projekter som udbudsstedets undervisere aktuelt er involveret i. Af eksempler kan nævnes Uddannelsesudvikler, et flerårigt udviklingsprojekt der sigter mod at tænke praksistilknytning på nye måder med henblik på at synliggøre de kompetencer de studerende har brug for for at mestre professionen. Et vigtigt element i projektet er samarbejdet mellem udbudsstedets undervisere og folkeskolelærere med deres klasser. Projektet videreføres næste år under navnet Skoletilknytning hvor alle undervisere og studerende på første årgang deltager, mens undervisere og studerende på de øvrige årgange kan deltage efter underviseres ansøgning. Undervisere på udbudsstedet har ligeledes deltaget i udviklingen af folkeskolens nationale test hvor de dels har udviklet adaptive test til brug for de nationale test i folkeskolen, dels har deltaget i kurser i anvendelse af adaptive test med henblik på at understøtte udviklingen af en evalueringskultur blandt kommende lærere. Af andre eksempler kan nævnes projektet Tegn på sprog der arbejder med inddragelse af tosprogede børn i læse- og skriveundervisningen, og projektet Interaktive tavler hvor anvendelsen af og barrierer for anvendelsen af digitale tavler undersøges i samarbejde med beskæftigelsesområdet. Derudover holder underviserne sig ajour med beskæftigelsesområdet gennem læsning af faglitteratur, fagtidsskrifter og nyhedsbreve og gennem deltagelse i faglige netværk. Som eksempel kan nævnes at en underviser er medlem af redaktionen for tidsskriftet Sprogforum, mens en anden er leder af et skandinavisk-baltisk netværk om billedkunst. Interviewet med underviserne under institutionsbesøget bekræftede ekspertpanelets indtryk af en aktiv og opsøgende undervisergruppe, ligesom interviewet med de studerende også bekræftede dette. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag K3.3: Arrangementer på BK_UCC Bilag K3.6: Eksterne konferencer Eksempler Bilag K4.1: Uddannelsesudvikling en case fra læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Bilag K4.2: Byøkologisk Center. Praksistilknytning i naturteknik uv 16

17 Bilag K4.3: Elever ind i undervisningen. Afrapportering. Varierede uvformer Bilag K4.4: Program videndeling. VU d. 8. april 2011 Bilag K4.6: Uddrag af BK studieordning til Uddannelsesudvalget Bilag K4.7: Skoletilknytning. NYT OM Bilag K4.8: Skrivecenter Blaagaard-KDAS Bilag K4.9: Oversigt over undervisere i forskningsprogram projekter Bilag K4.10 Oversigt over intern medarbejderudvekslingsaftaler mellem BK og profinst og natvidenc Bilag K4.11: Vidensprojekt Bilag K4.12: Nationale test. Undervisningsministeriets projekt Fremme af evalueringskulturen i folk Bilag K4.13: Tegn på sprog Bilag K4.14: Interaktive tavler Bilag K4.15: BK. Interaktive tavler Bilag K4.16: Bridging the gab. Forbløffende praksisser Bilag K4.17: Technucation Bilag K4.18: Dolcetaartikel Bilag K4.19: Storylineeksempel Bilag K4.20: Forside og indholdsfortegnelse Dolceta Bilag K4.21: Engelsk fagdidaktisk netværk Bilag K4.22: Invitation. Engelsk fagdidaktisk netværk Bilag K4.23: Engelsk. Professionelle netværk Bilag K4.24: Det tværprofessionelle forløb Bilag K4.25: Oversigt over medvirkende lærere i det tværfaglige element Bilag K4.26: Pilotprojekt om den pædagogiske anvendelse af de nationale test Bilag K4.27: Sprogpakken. Redegørelse for UCCs medvirken i projekter Bilag K9.5: Information studieåret

18 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at der løbende tilgår udbudsstedets undervisere relevant og opdateret viden fra relevante forskningsfelter. En stor del af underviserne på udbudsstedet er involveret i forsknings- og udviklingsprojekter forankret i institutionens fem forskningsprogrammer, hvoraf flere er beskrevet under kriterium 4. Som eksempler kan nævnes projektet Tegn på sprog der ledes af en forsker fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (DPU), Sprogpakken der udvikler efteruddannelse mv. om børns sprog og foregår i samarbejde med Center for Børnesprog, Syddansk Universitet. Projektet Forbløffende praksisser der undersøger kulturelle og organisatoriske udfordringer i forbindelse med pædagogisk praksisudvikling, foregår i samarbejde med DPU, Anvendt KommunalForskning og Ingeniørhøjskolen i Århus. Derudover er udbudsstedets naturfagsgruppe en del af Center for Science Didaktik med deltagelse af blandt andre DPU og Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet. Her deltager undervisere fra udbudsstedet bl.a. i udviklingen af en særlig naturfagslæreruddannelse og i et udviklingsprojekt om lærer- og elevkompetencer finansieret af Det Strategiske Forskningsråd. Af andre eksempler kan det nævnes at en underviser deltager i flere netværk og konferencer om digitale læremidler og har publiceret en artikel om emnet. En række af underviserne bidrager ligeledes til fagtidsskrifter og fagbøger inden for deres fagområder, ligesom undervisergruppen holder sig fagligt ajour ved at læse fagtidsskrifter og fagbøger og gennem deltagelse i konferencer og netværk. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag K3.3: Arrangementer på BK_UCC Bilag K3.6: Eksterne konferencer Eksempler Bilag K4.1: Uddannelsesudvikling en case fra læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Bilag K4.2: Byøkologisk Center. Praksistilknytning i naturteknik uv Bilag K4.7: Skoletilknytning. NYT OM Bilag K4.9: Oversigt over undervisere i forskningsprogram projekter Bilag K4.11: Vidensprojekt Bilag K4.12: Nationale test. Undervisningsministeriets projekt Fremme af evalueringskulturen i folk 18

19 Bilag K4.13: Tegn på sprog Bilag K4.14: Interaktive tavler Bilag K4.15: BK. Interaktive tavler Bilag K4.16: Bridging the gab. Forbløffende praksisser Bilag K4.17: Technucation Bilag K5.1: Litteratur, forsknings- og udviklingsprojekter Bilag K5.2: UCCs forsknings- og udviklingsprogrammer incl. programmet Didaktik og læ ringsrum Bilag K5.3: Artikel, Grafteori i folkeskolen Bilag K5.4: Science Anxiety, Science Attitudes, and Gender Bilag K5.5: Oplæg ved Nordisk Læreruddannelseskonference 2010 Bilag K5.6: Paper. Artikel læringskorridor Bilag K5.7: BK i San francisco Bilag K9.5: Information studieåret

20 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for læreruddannelsen som er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen pr. 1. juni 2011, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbacheloruddannelsen i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet bemærker at flere mål er formuleret uklart eller uhensigtsmæssigt. Det drejer sig bl.a. om målet en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om og kan reflektere over de valgte linjefags teorier, metoder og praksis som ikke forholder sig til distinktionen mellem skolefag og et videnskabeligt fag. Det er ikke klart om de studerende skal lære videnskabsfagets teorier, metoder og praksis eller om de skal lære teorier, metoder og praksis der hører til faget som fagdidaktisk disciplin. Det drejer sig også om målet en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis, hvor der er en uheldig opfattelse af didaktik som noget der omsættes til pædagogisk praksis. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets opfyldelse, da det ikke er direkte forbundet med niveauerne for mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fællesfag og linjefag. I læreruddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fællesfag og linjefag gjort rede for læringsmål, indhold og vægtning gennem en beskrivelse af fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder foruden omfang. Ifølge læreruddannelsens bekendtgørelse indgår der fællesfag svarende til i alt 86 ECTS-point, linjefag svarende til 144 ECTS-point og et bachelorprojekt svarende til 10 ECTS-point. I uddannelsen indgår desuden et tværprofessionelt element svarende til 8 ECTS-point der sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag. Fællesfagene består af praktik på 36 ECTS-point, KLM på 17 ECTS-point og de pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 33 ECTS-point. Linjefag svarende til i alt 144 ECTS-point sammensættes af linjefag på 72 ECTS-point og/eller 36 ECTS-point og af obligatoriske og ikke-obligatoriske linjefag. 20

21 Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at indholdet i læreruddannelsens forsøgsordninger ikke fremgår af bekendtgørelsen eller bekendtgørelsens bilag. Én forsøgsordning er eksempelvis at linjefaget engelsk kan udbydes som obligatorisk linjefag og dermed placeres på uddannelsens første og andet år (og ikke blot som tidligere på tredje og fjerde studieår). Andre forsøgsordninger betyder at historie og idræt kan udbydes som linjefag på 36 ECTS-point (og ikke blot som tidligere på 72 ECTS-point). Yderligere forsøgsordninger betyder at fysik/kemi og natur/teknik sidestilles med de øvrige små naturfag (biologi og geografi). Ekspertpanelet vurderer at forsøgsordningerne har betydning for uddannelsens overordnede struktur og dermed overensstemmelsen mellem mål for læringsudbytte og fagenes mål. Svagheden er dog ikke tungtvejende, da det fremgår af udbudsstedets studieordning hvilke forsøgsordninger der udbydes. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 10 og følgende bilag: Bilag K6.1: Orientering fra Uddannelsesstyrelse om forsinkelse Bilag K6.2: Studieordning

22 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Læreruddannelsens nuværende bekendtgørelse trådte i kraft i Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser herunder hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for de fire følgende fag: dansk (med aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin), pædagogik, dansk som andetsprog og det særlige forløb om undersøgelseskompetencer, også kaldet metodeugerne. Ekspertpanelet vurderer at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer som understøtter at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Af interviewet med de studerende under institutionsbesøget fremgik det at der anvendes en mangfoldighed af undervisnings- og arbejdsformer, fx tavleundervisning, gruppearbejde, cases og lignende. Dette blev bekræftet af interviewet med underviserne som bl.a. henviste til udviklingsprojektet Varierede arbejdsformer som havde givet et godt grundlag for at få implementeret nye undervisningsformer som cooperative learning, drama og rollespil og it. Af interviewet med de studerende fremgik det imidlertid også at de oplevede at der er en meget stor niveauspredning mellem de studerende på de enkelte hold, og at det er en udfordring for underviserne at sikre et undervisningsniveau som er passende for alle studerende. De studerende påpegede desuden at it i form af de interaktive tavler som er opsat i en lang række undervisningslokaler, kun i begrænset omfang blev inddraget i undervisningen, et forhold som de påpeger står i kontrast til den lærergerning de selv forventes at kunne udføre som dimittender. Ekspertpanelet vurderer at der her er tale om mindre svagheder, idet både undervisergruppen og ledelsen udtrykte en høj grad af refleksivitet omkring studenterpopulationen på udbudsstedet og dennes behov. Af interviewet med ledelsen fremgik det desuden at der var igangsat et uddannelsesprogram for både studerende og undervisere med henblik på at fremme anvendelsen af interaktive tavler i undervisningen. Derfor har ekspertpanelet ikke tillagt disse to kritikpunkter vægt i vurderingen af kriteriet. 22

23 Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde som understøtter de studerendes realisering af målene for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for læreruddannelsen fremgår det fx at uddannelsen har linjefagsbindinger og krav til fagenes samarbejde. Uddannelsen er tilrettelagt så den studerende vælger et obligatorisk første linjefag og dernæst et eller flere ikke-obligatoriske linjefag. Uddannelsen er desuden tilrettelagt sådan at der skal finde et samspil sted mellem linjefag og fællesfag, bl.a. i form af et pædagogisk element på i alt 12 ECTS-point der supplerer fagdidaktikken i det obligatoriske linjefag med emner fra de pædagogiske fagområder. Det pædagogiske element skal placeres inden for det obligatoriske første linjefag. Endelig skal praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår samarbejde om den studerendes tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Praktikken er tilrettelagt på en sådan måde at der sker en progression i tilegnelsen og afprøvningen af lærerkompetencer i løbet af uddannelsens fire praktikforløb der er placeret på hvert sit studieår. For hvert studieår er der beskrevet centrale kundskabs- og færdighedsområder med stigende progression, fx skal den studerende i forbindelse med evaluering af elevernes læring på første år have kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen og på fjerde år kunne anvende evaluering differentieret og formålsrettet på alle niveauer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6 og 7, interview med ledelsen, undervisere og studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag K3.1: Aftagerworkshopbeskrivelse Bilag K4.8: Skrivecenter Blaagaard-KDAS Bilag K6.2: Studieordning 2010 Bilag K7.1: Dansk Bilag K7.2: Dansk Bilag K7.3: Dansk Bilag K7.4: Dansk Bilag K7.5: Dansk Bilag K7.6: Dansk Bilag K7.7 a: Dansk Bilag K7.7 b: Dansk Bilag K7.8 a: Dansk Bilag K7.8 b: Dansk Bilag K7.9 a: Dansk Bilag K7.9 b: Dansk Bilag K7.10: Pædagogik årsplan Bilag K7.12: studieplan Bilag K7.13: Timeplan kommunikativ undervisning Bilag K7.14: Timeplan læring gennem samtale Bilag K7.15: Timeplan lytte tale Bilag K7.16: PP til timeplan Læring gennem samtale Bilag K7.17: PP til timeplan, kommunikativ undervisning Bilag K7.18: PP til timeplan Fra hverdagssprog til skolesprog Bilag K7.19: Netopgave - uge 40 Bilag K7.20: Netopgave - uge 41 Bilag K7.21: Netopgave - uge 43 Bilag K7.22: Net 40, lærerens opsamling på studerendes netopgaver Bilag K7.23: Net 41, Et eksempel på en besvarelse, dictogloss Bilag K7.24: Net 41, Opsamling fra læreren, Lærerens generelle kommentarer Bilag K7.25: Netopgave uge 43. Eksempel på en besvarelse med lærerens kommentarer Bilag K7.27: Et eksempel på en opvarmningsøvelse (CL) 23

24 Bilag K7.28: Bilag K7.29: Bilag K7.30: Bilag K7.31: Bilag K7.32: Bilag K7.33: Bilag K7.34: Bilag K7.35: Bilag K7.36: Evaluering af fag efter første forløb (4 komm. færdigheder) Eksempel på besvarelse af evaluering i studiegruppe 3. årg metodeuge, information til linjefagslærerne 3. årg metodeuge, ressourcemateriale Undersøgelseskompetenceforløb - tekst i sommerbrevet 1. årg metodeuge, information til linjefagslærerne 1. årg metodeuge, ressourcemateriale 2. årg metodeuge, information til linjefagslærerne 2. årg metodeuge, ressourcemateriale. 24

25 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen samlet set har tilstrækkelige kompetencer og kvalifikationer, og at undervisernes teoretiske og faglige baggrund dækker de fagområder der indgår i læreruddannelsen på udbudsstedet. Undervisergruppen består af 101 undervisere. Bortset fra nogle få har alle undervisere en kandidatuddannelse som fx cand.pæd.pæd., cand.mag., cand.theol. og cand.stat. Seks undervisere angiver desuden at have en ph.d.-grad, mens to har en doktorgrad. Knap fire femtedele af underviserne er lektorbedømt, og flere andre angiver at være i gang med et lektorkvalificeringsforløb. To femtedele af undervisergruppen har en folkeskolelæreruddannelse, størstedelen i kombination med en senere erhvervet kandidateksamen. Undervisere med en ansættelsesgrad på mere end 50 % deltager i institutionens lektorkvalificeringsprogram der betragtes som det grundlæggende kompetenceudviklingsforløb i de første fire år af ansættelsen. Ekspertpanelet vurderer at allokeringen af undervisere med professionskompetence på de centrale fag er hensigtsmæssig. Som beskrevet ovenfor har en stor del af undervisergruppen en folkeskolelærereksamen, og undervisergruppen er desuden involveret i et udviklingsarbejde om integration af teori og praksis (udmøntet bl.a. i projektet Uddannelsesudviklerne) hvor der samarbejdes tæt med folkeskolen og de akademisk uddannede undervisere dermed kan få større erfaring med folkeskolens arbejde. Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i professionen og relevant forskning. Der er afsat 37 timer til kompetenceudvikling pr. medarbejder årligt. Det aftales til den årlige medarbejderudviklingssamtale hvordan disse timer skal anvendes. Der er desuden afsat 90 timer til fælles kompetenceudvikling pr. medarbejder pr. år, hvoraf de 30 er reserveret til udviklingsprojektet Uddannelsesudviklerne, mens resten fx kan anvendes af faggrupperne til pædagogiske dage eller fælles kurser. Underviserne ajourfører sig desuden fagligt gennem de aktiviteter der er nævnt i kriterium 3 og 5. 25

26 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8 og følgende bilag: Bilag K3.3: Arrangementer på BK_UCC Bilag K3.5: Oversigt. Professionsinstitut for didaktik og læring april 2011 Bilag K4.14: Interaktive tavler Bilag K4.15: BK. Interaktive tavler Bilag K8.1: Udklip fra husaftale BK Bilag K8.2: Udklip fra Budget for kurser og efteruddannelse BK 2011, rapport af februar 2011 Bilag K8.3: Uddrag fra Vejledning om lektorkvalificering. 26

27 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2) at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at praktikkens omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter at de studerende kan nå de læringsmål der er fastsat for praktikken. Praktikken har et omfang på i alt 36 ECTS-point og er placeret på uddannelsens fire år på følgende måde: På både første og anden årgang er der placeret 5 ugers praktik, mens der på både tredje og fjerde årgang er placeret 7 uger, dvs. i alt 24 ugers praktik. I forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af praktikken vurderer ekspertpanelet at udbudsstedets indholdskrav understøtter at den studerende kan nå de fastsatte læringsmål. Praktikfagets syv indholdsområder er beskrevet i bekendtgørelsen for læreruddannelsen og udgør fundamentet for de kompetencemål for praktikken der er beskrevet i udbudsstedets studieordning. Som supplement til studieordningens kompetencemål har udbudsstedet formuleret nogle fokusområder for praktikken på hver årgang. Fokusområderne er en operationalisering af studieordningens krav og omfatter bl.a. klasseledelse, evaluering og samarbejde med kolleger, forældre og ressourcepersoner. Hensigten med fokusområderne er at skabe klarhed for både studerende, underviser og praktiklærer om kravene til praktikken. Af interviewet med de praktik- og internationaliseringsansvarlige under institutionsbesøget fremgik det at praktikledelsen informerer praktikskolerne om de krav og forventninger der er både til praktikskolerne og til de studerende der skal i praktik. Det sker fx gennem et informationshæfte som også er tilgængeligt for studerende og undervisere. Praktikskolerne informeres også på praktiktemadage på udbudsstedet og ved at praktiklederne tager ud til praktikskolerne og på et lærerrådsmøde informerer om forventninger og krav til praktikken. Ekspertpanelet vurderer at der er en god integration af teori og praksis så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem uddannelsens dele. De studerende forberedes til praktikken gennem informationsmøder som afholdes af praktiklederne, gennem deres praktikgrupper og gennem den mentorgruppe som praktikgrupperne på en skole udgør, og som har tilknyttet en underviser fra udbudsstedet som mentor. Mentoren har bl.a. til opgave at støtte de studerende i forberedelsen af praktikken. De studerende deltager også i en velkomstdag på praktikskolerne forud for praktikken hvor forberedelsen påbegyndes sammen med den studerendes praktiklærer. De studerende forbereder sig desuden til praktikken i fagene som ifølge studieordningen er forpligtet til at arbejde med praktik, ligesom praktikken også efterbehandles her. 27

28 I løbet af praktikken er de studerende tilknyttet en praktiklærer der vejleder dem i forhold til den studerendes udfoldelse af praksis. Mentorerne besøger deres tilknyttede studerende i løbet af praktikperioden og holder en trepartssamtale hvor praktiklærer, mentor og den studerende drøfter teoretiske og praktiske problemstillinger knyttet til praktikken. Desuden udarbejder de studerende under praktikforløbet en portfolio som anvendes til at fastholde refleksioner og læring mellem praktikperioderne og dermed bidrager til progressionen i faget. Det er også mentorernes opgave at vejlede de studerende i udarbejdelsen af portfolien. I løbet af interviewet med de studerende under institutionsbesøget gav flere studerende imidlertid udtryk for en høj grad af usikkerhed om kravene til og anvendelsen af portfolien, hvilket ekspertpanelet vurderer er en mindre svaghed, idet der er en risiko for at kravene til portfolien bliver afhængige af den enkelte mentor og de studerende derved risikerer at blive mødt med forskellige krav til den samme opgave. Men da ikke alle studerende gav udtryk for denne oplevelse, har det ikke haft indflydelse på vurderingen af kriteriet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, interview med studerende og praktik- og internationaliseringsansvarlige under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag K2.8 b: Dagsorden Bilag K6.2: Studieordning 2010 Bilag K9.1 a: Årsplan Bilag K9.1 b: Praktikhæfte 2010 Bilag K9.2: Skabelon til Praktikaftale Bilag K9.3: Skærmprint fra skolekomkonference - mødeindkaldelse stud Bilag K9.4: Præsentation aftenafd. praktiktemaaften 2010 Bilag K9.5: Information studieåret Bilag K9.6: Blaagaard tysk Bilag K9.7: Mentormøde Bilag K9.8: Praktikfremlæggelse _ SkoleKom Bilag K9.9: Mentormøde 10aty Bilag K9.10: Praktik _ SkoleKom Bilag K9.11: Mentormøde 1 Bilag K9.12: Referat praktikudvalgsmøde Bilag K9.13: Dagsorden skoletilknytning. 28