Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet (finansøkonom AK) ved Erhvervsakademi Sjælland i Næstved

Transkript

1 Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Maj 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet (finansøkonom AK) ved Erhvervsakademi Sjælland i Næstved 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademi Sjællands udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet (finansøkonom AK) i Næstved. EVA indstiller udbudsstedet til: Betinget positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet delvist opfylder kriteriet om: Praktik (kriterium 9) fordi praktikken ikke i tilstrækkelig grad er en integreret del af studiet. Ikke opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet ikke opfylder kriterierne om: Internationalisering (kriterium 12) fordi udbudsstedet ikke understøtter og fremmer at de studerende gennemfører en del af deres uddannelse i udlandet. Gennemførelse (kriterium 15) fordi de studerende ikke gennemfører i tilstrækkeligt omfang, og fordi indsatserne for at nedringe frafaldet ikke er tilstrækkelige. 4

5 Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademi Sjællands eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet (finansøkonom AK) i Næstved. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse, uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af at alle de udbudssteder hvor institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et panel af eksterne eksperter til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af erhvervsakademiets skriftlige redegørelse og bilag, dels af de oplysninger som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af finansøkonomuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder de samme vejledende grænseværdier for alle steder hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er de indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 6

7 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet (finansøkonom AK) (BEK nr. 697 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Leslie Mølmark Christensen, cand.polit., handelsfaglærer, videnskabelig assistent ved Økonomisk Institut på Copenhagen Business School. Fagansvarlig for mikroøkonomi på HA Almen Erhvervsøkonomi og HA(kom.) og for erhvervsøkonomi på HA(mat.). Tidligere lektor ved Copenhagen Business Academy. Fungerer desuden som censor på erhvervsakademiuddannelserne inden for international handel og markedsføring og inden for finansområdet og på professionsbacheloruddannelsen i finans. Henriette Eduardsen, merkonom i markedsføring, HD i afsætning og organisation, under uddannelse til master i forandrings- og lærerprocesser, dekan ved Teknologi & Business på Professionshøjskolen University College Nordjylland. Tidligere uddannelseschef på Aalborg Handelsskole og forstander ved Nordjyllands Erhvervsakademi. Har både undervisnings- og ledererfaring fra 25 års ansættelse i uddannelsessektoren. Thea Larsen, finansøkonomstuderende ved Professionshøjskolen University College Nordjylland i Aalborg. Medlem af uddannelsesudvalget og aktiv i opbygningen af det interne samarbejde på professionshøjskolen. Fungerer derudover som tutor for nye studerende på erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Arne Madsen, bankuddannet, merkonom i ejendomshandel, ejendomsvurdering og personaleadministration og -udvikling, selvstændig statsautoriseret ejendomsmægler. Tidligere ansat i Bikubens personale- og uddannelsesafdeling. Medlem af bestyrelsen i Dansk Ejendomsmæglerforening og underviser i faglige kurser i ejendomsmæglerbranchen. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Kirsten Jespersen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Inge Enroth har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. 7

8 EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra december 2009 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 8

9 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. EVA har forbeholdt sig ret til at forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Finansøkonomuddannelsen i Næstved Handelsskolevej Næstved Studiets struktur Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og realisere opgaver inden for finansiering, kapitalanvendelse, forsikring, ejendomshandel og -administration. Den uddannede skal kunne arbejde såvel nationalt som internationalt med problemstillinger i virksomheden og i forbindelse med finansiel rådgivning. Endvidere skal den uddannede kunne varetage opgaverne i et bredt perspektiv og i samarbejde med andre med forskellig kulturel og uddannelsesmæssig baggrund. Uddannelsens fag og aktiviteter er tildelt point efter European Credit Transfer System (ECTS). Ved at anvende dette formaliserede ECTS-point-system er det muligt at meritere uddannelsen i forhold til videre studier i Danmark eller i udlandet. Uddannelsen er normeret til 2 studenterårsværk (120 ECTS-point). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen består af en obligatorisk del og en valgdel. Den obligatoriske del udgør 90 ECTSpoint inkl. eksaminer. Valgdelen på samlet 30 ECTS inkl. eksamen består af et valgfrit uddannelseselement (specialeretning) på 5 ECTS, praktik på 15 ECTS samt det afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTS. Undervisningen på uddannelsen er tematiseret over 6 kompetencerelaterede temaer. Temaerne er tilrettelagt, således at hvert tema ved hjælp af uddannelseselementer fra forskellige kerneområder dækker et samlet problemområde i relation til uddannelsens formål. Temaerne indeholder alle elementerne fra kerneområder, der er udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen. 9

10 Uddannelseselementer fordelt på temaer ECTS Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Tema 5 Tema 6 Introduktion til finansiel virksomhed og metode samt basisfag Den finansielle sektor og finansielle produkter Den finansielle sektor og samfundet Privat kunderådgivning Erhvervs kunderådgivning Finansielle virksomheder Finansielle virksomheder og markeder Markedsføring 8 4 Privatøkonomi Erhvervsøkonomi Global økonomi 15 4,5 2 8,5 10 3,25 3, Erhvervsjura , ,75 Statistik Kunde- og 8 0,5 4 1,5 2 samarbejde Ledelse og 5 0,75 3 1,25 kommunikation I alt ETCS pr. semester semester 2. semester 3. semester For nuværende udbydes følgende valgfag: Rådgivning og det finansielle detailmarked Internationale finansielle relationer Ejendomshandel Ejendomsadministration Økonomistyring i private og offentlige virksomheder Hver studerende kan kun gennemføre et valgfrit element inden for normeret studietid. Afviklingen af det valgfrie uddannelseselement sker i samarbejde med de øvrige udbydere af finansøkonomuddannelsen. 10

11 De centrale fagområder Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges (jf. bekendtgørelsen) inden for følgende kerneområder: Erhvervsjura Erhvervsøkonomi Finansielle virksomheder og markeder Kunde- og samarbejdsrelationer Privatøkonomi Samfundsøkonomi Statistik Ledelse og kommunikation Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 155 pr. 1. oktober Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Pr. 1. oktober Pr. 1. oktober Pr. 1. oktober Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 13 Antal årsværk 5,2 De centrale praktiksteder De fleste studerende på uddannelsen gennemfører deres praktikophold i private virksomheder, men i et vist omfang også i offentlige virksomheder. Typisk sker det i følgende virksomhedstyper: Pengeinstitutter Revisionsfirmaer Ejendomsmæglere Ejendomsadministratorer Økonomiafdelinger i diverse virksomhedstyper Øvrige oplysninger Vi har udbudt finansøkonomuddannelsen på skolen siden september Indtil 1. august 2008 var det som forlagt undervisning fra Niels Brock. Herefter opnåede skolen egen godkendelse til at udbyde uddannelsen. 11

12 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 12 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 31 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om hvorvidt de enkelte udbudssteders dimittender er i relevant beskæftigelse, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet (finansøkonom AK) baseret på data fra det nationale netværk for finansøkonomuddannelsen,

13 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at der er kontakt med et felt af aftagere og dimittender som er repræsentativt for uddannelsen på udbudsstedet. Aftagerfeltet består af den finansielle sektor, herunder banker, ejendomsmæglere, realkreditinstitutioner, forsikringsvirksomhed, liv- og pensionsvirksomhed, ejendomsadministration og private virksomheder med økonomifunktioner. Endelig fortsætter en del af uddannelsens dimittender i videre uddannelse inden for den finansielle sektor, fx professionsbacheloruddannelsen i finans og HD, 2. del. På nationalt plan har udbudsstedet kontakt med landsnetværket for finansøkonomuddannelsen hvor brancheorganisationer og alle institutioner der udbyder finansøkonomuddannelsen, mødes to gange årligt og drøfter tværgående emner af relevans for uddannelsen. Fx drøftes beskæftigelsessituationen og status på praktikpladser, ligesom landsnetværket også diskuterer kvalitet i uddannelsen og frafald. Det fremgår af den nationale studieordning at landsnetværket for finansøkonomuddannelsen foretager justeringer i studieordningens fællesdel på baggrund af institutionernes evalueringer og tilbagemeldinger fra deltagerne i landsnetværket. Desuden mødes Koordinationsgruppen for videregående uddannelser på det finansielle område tre gange årligt og diskuterer forskellige emner af relevans for finansøkonomuddannelsen. Det kan fx være uddannelsespolitiske emner, optag, frafald, karakterer, praktik og eksaminer på uddannelsen. Koordinationsgruppen består af repræsentanter for universiteterne, brancheorganisationerne, Undervisningsministeriet og to af de erhvervsakademier der udbyder finansøkonomuddannelsen. Koordinationsgruppen drøfter problemstillinger i forhold til de finansielle uddannelser og spiller en central rolle i samarbejdet på tværs af uddannelser og brancher. De to udbydere af finansøkonomuddannelsen deltager i både landsnetværket og koordinationsgruppen, hvilket er med til at sikre sammenhæng i arbejdet mellem de to netværk. På regionalt plan har ledelsen en god og dækkende kontakt med relevante aftagere i forskellige fora. Det drejer sig om uddannelsesudvalget for handel, finansiering og markedsføring der dækker alle de merkantile uddannelser på Erhvervsakademi Sjælland, og hvis to årlige møder udbudsstedets ledelse deltager i. På udbudsstedet er der også etableret et advisory board for de videregående uddannelser til datamatiker, finansøkonom og handelsøkonom som det lokale erhvervsliv, offentlige virksomheder i regionen og undervisere på både finansøkonomuddannelsen og de øvrige videregående uddannelser på udbudsstedet deltager i. Både uddannelsesudvalget og advisory boardet mødes to gange årligt. 13

14 Ekspertpanelet vurderer at udbuddets kontakt med dimittenderne er tilfredsstillende. Hvert halve år udarbejdes der en national beskæftigelsesundersøgelse for finansøkonomer. Den nationale undersøgelse giver oplysninger om udbuddets egne dimittender i forhold til hvor stor en andel af dimittenderne der er i job, i heltidsbeskæftigelse og anden beskæftigelse eller ledige, ligesom der også er oversigter over dimittendernes status på landsplan. Beskæftigelsesundersøgelsen viser hvilke hovedarbejdsområder de uddannede finansøkonomer finder ansættelse inden for. Det drejer sig primært om penge- og realkreditinstitutter, ejendomsmæglervirksomhed og revision. Ekspertpanelet vurderer at der gennem de nationale fora og de regionale netværk og gennem dimittendkontakten tilgår udbudsstedet viden som giver ledelsen grundlag for at træffe de nødvendige beslutninger, og som dermed er med til at sikre udbudsstedets fortsatte relevans. Ekspertpanelet vurderer at den indhentede viden drøftes og vurderes af udbudsstedets ledelse og dermed bidrager til at sikre den fortsatte relevans af uddannelsen på udbudsstedet. Viden som opnås gennem dimittend- og aftagerkontakten, behandles af akademichefen og praktikkoordinatoren på udbudsstedet og har fx ført til et øget fokus på ejendomsadministration på uddannelsens første semester og til ændringer i tilrettelæggelsen af henholdsvis statistik- og metodefagene. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 2.1: Forretningsorden for Uddannelsesudvalg for handel, finansiering og markedsføring Bilag 2.2: Deltageroversigt for Uddannelsesudvalg for handel, finansiering og markedsføring Bilag 2.3: Videnoverførsel i læringsnetværk - projektbeskrivelse Bilag 2.4: Invitation til InnovationCamp2010 Bilag 2.5: Advisory Board, Deltageroversigt Bilag 2.6: Forretningsorden og kommissorium LUU Bilag 2.7: Orienteringsmail vedr. overgangen til Advisory Board Bilag 2.8: Finanshus Sjællands foredragsrække 2009/2010 Bilag 2.9: Finanshus Sjællands foredragsrække 2010/2011 Bilag 2.10: Eksterne deltagere til Finanshus Sjællands foredragsrække 2010/2011 Bilag 2.11: Vejledende lektionsoversigt Finansielle virksomheder og markeder, 1. semester Bilag 2.12: Lektionsplan Kunde- og samarbejdsrelationer, 3. semester Bilag 2.13: Vejledende læseplan Finansiel markedsføring, 3. semester Bilag 2.14: Partnerskabsaftale, Næstved Kommune og Zealand Business College Bilag 2.15: Deltagere i erhvervsnetværk under Næstved Sport og Entertainment Bilag 2.16: Beskæftigelsesrapport for Finansøkonomer årgang , marts 2010 Bilag 2.17: Beskæftigelsesrapport for Finansøkonomer årgang , oktober 2010 Bilag 2.18: Invitation til foredrag i Alumni-netværket. 14

15 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet får relevant viden om centrale tendenser inden for de relevante beskæftigelsesområder gennem forskellige projekter, samarbejder og videnkanaler. Udbudsstedets undervisere deltager bl.a. i foredrag der afholdes i regi af Finanshus Sjælland, ligesom enkelte af underviserne også er aktive i faglige netværk, herunder Erhvervsretslærerforeningen og Driftsøkonomisk Forening. Interviewet med henholdsvis ledelsen og underviserne under institutionsbesøget viste ekspertpanelet at der er en tæt kontakt mellem det lokale beskæftigelsesområde og udbudsstedet. Fx har en af underviserne på finansøkonomuddannelsen bibeskæftigelse hos en lokal ejendomsmægler, mens en anden underviser er bestyrelsesformand i en af de lokale banker. Interviewene gav konkrete eksempler på at underviserne, fx gennem virksomhedsbesøg, tilegner sig viden der kvalificerer det faglige miljø og undervisningen. Inddragelsen af faste gæsteforelæsere fra de centrale beskæftigelsesområder i løbet af de studerendes 1. semester giver også udbudsstedet ny viden. Udbudsstedets solution camps er også med til at kvalificere det faglige miljø på finansøkonomuddannelsen. På de årlige solution camps skal de studerende på tværs af udbudsstedets videregående uddannelser løse konkrete udfordringer og problemstillinger som deltagende virksomheder præsenterer dem for. Underviserne fungerer som facilitatorer og coaches i løbet af campen der strækker sig over to dage. Ved campens afslutning vurderer og kommenterer de lokale opgavestillende virksomheder de løsningsforslag og modeller som de studerende har udviklet. Ekspertpanelet vurderer at viden fra de ovennævnte aktiviteter, samarbejder og projekter tilgår udbuddets undervisere og medvirker til at kvalificere det faglige miljø og undervisningen på udbudsstedet. De enkelte undervisere har en omfattende kontakt med repræsentanter for beskæftigelsesområderne, og det fremgik af interviewet med underviserne under institutionsbesøget at de er opmærksomme på at udveksle ny viden og erfaringer fra beskæftigelsesområderne på tværs af undervisergruppen, hvilket ekspertpanelet vurderer som positivt. Omvendt fremgik det af interviewet med ledelsen at der ikke findes initiativer fra ledelsens side som har til formål at sikre videndeling mellem underviserne og at forankre den viden underviserne indhenter, på udbudsstedet, hvilket ekspertpanelet vurderer som en mindre svaghed. 15

16 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, 3, interview med ledelse og undervisere under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 2.8: Finanshus Sjællands foredragsrække 2009/2010 Bilag 2.9: Finanshus Sjællands foredragsrække 2010/2011 Bilag 3.1: Program for Finansøkonomkonferencen, marts 2009 Bilag 3.2: Program for Finansøkonomkonferencen, marts 2010 Bilag 3.3: Program m.v. for kursus og årsmøde i Erhvervsretslærerforeningen 2010 Bilag 3.4: Program Driftsøkonomisk Forening Bilag 3.5: Kursus i finansiering og kreditmarked hos Nykredit Bilag 3.6: Artikel vedr. Camp 09: Bæredygtig business Bilag 3.7: Oplæg ved Merkur Andelskasse, april 2010 Bilag 3.8: Program Solution camp, april 2010 Bilag 3.9: Manual Projekt B, 2010 Bilag 3.10: Projektmanual for projekt C, 2009 Bilag 3.11: Oplæg Merkur Andelskasse, september 2009 Bilag 3.12: Danske Bank på besøg Bilag 3.13: Danske Bank går discount. 16

17 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at underviserne på udbudsstedet lige akkurat får tilstrækkelig viden om udviklingsarbejde som er relevant for beskæftigelsesområderne, og som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Ekspertpanelet fremhæver at forsøgs- og udviklingsvirksomhed i langt overvejende grad foregår i brancheforeningerne og i de store private virksomheder i de brancher som finansøkonomuddannelsen er rettet imod. Der er tale om meget konkurrenceudsatte brancher, og der er ikke tradition for at indgå i bredere samarbejder eller videndele om udvikling af nye produkter eller metoder. Ekspertpanelet anerkender derfor at udbydere af finansøkonomuddannelsen har vanskelige vilkår for at indgå i udviklingssamarbejder med fx virksomheder. Underviserne på finansøkonomuddannelsen i Næstved er dog i tilstrækkelig grad sikret viden om resultaterne af det udviklingsarbejde der finder sted. Institutionen redegør for at der tilgår udbudsstedet viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde gennem flere videnkanaler, samarbejdsrelationer og projekter. Udbudsstedets årlige solution camps er en kilde til viden om forsøgs- og udviklingsarbejde der kvalificerer det faglige miljø og undervisningen på udbudsstedet (se kriterium 3). I efteråret 2009 besøgte tre af udbudsstedets undervisere DiBa Bank og fik en detaljeret gennemgang af hvordan banken arbejder med lean-tankegangen. Underviserne fik et indgående kendskab til hvordan bankens lean-projekt var blevet gennemført, og hvordan lean som redskab og metode kan implementeres i en bank. Ny viden tilgår også udbudsstedet gennem en gæsteforelæsning på 3. semester om udviklingen og implementeringen af et særligt tilpasset CRM-system i Nykredit. Både studerende og undervisere deltog i gæsteforelæsningen der er blevet holdt i både 2009 og Endelig tilgår der også viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde på beskæftigelsesområdet gennem en række af undervisernes undervisning på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning hvor kursisterne er ansat i den finansielle sektor, og hvor der benyttes opdateret undervisningsmateriale udarbejdet af brancheorganisationerne, fx Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Udbudsstedet indhenter ny viden gennem undervisernes netværk og udbudsstedets kontakt til de brancheorganisationer og virksomheder hvor der finder forsøgs- og udviklingsarbejde sted. 17

18 Ekspertpanelet finder det dog problematisk at institutionen tilsyneladende endnu ikke har taget initiativ til at løfte opgaven med at finde ud af hvordan institutionen kan indgå i relevante udviklingsprojekter. At der er vanskelige vilkår som skitseret ovenfor, gør det ikke mindre, men snarere mere nødvendigt for uddannelsesinstitutionerne at tænke i nye baner og overveje hvordan de kan komme til at arbejde med relevante udviklingsprojekter så de i højere grad selv kan være med til at sikre uddannelsens udviklingsbasering. I akkrediteringssammenhæng er der dog ikke noget specifikt krav om at det skal være institutionen selv der udfører relevant udviklingsarbejde for alle de uddannelser institutionen udbyder, blot der tilgår underviserne den nødvendige viden, og derfor har denne betragtning fra ekspertpanelet ikke været udslagsgivende i vurderingen af kriteriet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 4, supplerende oplysninger, interview med underviserne under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 4.1: Projektrapport Idea House Sjælland. 18

19 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet får viden fra forskningsfelter inden for uddannelsens fagområder gennem forskellige projekter, samarbejder og videnkanaler. Eksempelvis tilgår der udbudsstedet ny viden fra relevante forskningsfelter gennem undervisernes deltagelse i den årlige finansøkonomkonference hvor der i marts 2009 bl.a. blev holdt oplæg om finanskrisens årsager og mulige løsninger. Ca. 80 % af underviserne deltager i finansøkonomkonferencen. En anden kilde til viden er undervisernes faglige foreningers arrangementer der formidler ny forskningsviden fra fagområderne. Fx er udbudsstedets undervisere aktive i Erhvervsretslærerforeningen og Driftsøkonomisk Forening. Endelig viser redegørelsen også at der hvert år gennemføres mindst et foredrag i regi af Finanshus Sjælland med ny forskningsviden fra relevante fagområder. Under institutionsbesøget fremgik det af interviewet med underviserne at to af dem er tilknyttet henholdsvis Syddansk Universitet og Copenhagen Business School som eksterne lektorer, og at de via dette arbejde løbende opdaterer deres forskningsviden. En underviser fortalte desuden om et nyt finansielt forskningscenter ved navn HIPERFIT ved Københavns Universitet som skal forske i vurdering af risikofaktorer i den finansielle sektor, et emne denne underviser aktivt ajourfører sig inden for. Ekspertpanelet vurderer at den nye viden som underviserne indhenter fra relevante forskningsområder, kvalificerer det faglige miljø og undervisningen på udbudsstedet. På trods af dette vurderer ekspertpanelet det som en mindre svaghed at interviewet med ledelsen viste at der kun i et akkurat tilstrækkeligt omfang støttes op om et miljø der aktivt baserer sig på ny relevant forskningsviden fra fagområderne. Det er op til den enkelte underviser at tilegne sig relevant forskningsviden, hvilket på længere sigt kan føre til et stagnerende videngrundlag. Det fremgik dog af interviewet med underviserne at de videndeler internt ved at benytte sig af et åbent læringsmiljø hvor alle lægger undervisningsmateriale på udbudsstedets intranet. Ekspertpanelet vurderer derfor at uddannelsen på udbudsstedet kan siges at være baseret på relevant ny forskningsviden. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, supplerende oplysninger, interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 2.9: Finanshus Sjællands foredragsrække 2010/2011 Bilag 3.1: Program for Finansøkonomkonferencen, marts

20 Bilag 3.2: Program for Finansøkonomkonferencen, marts 2010 Bilag 3.3: Program m.v. for kursus og årsmøde i Erhvervsretslærerforeningen 2010 Bilag 5.1: Rapport: Udvikling af arbejdet i callcentre sådan gik det (indhold, opsamling og konklusion) Bilag 5.2: Program for indvielse. 20

21 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på rette niveau for en erhvervsakademiuddannelse. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for finansøkonomuddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for elementerne, hvilket vil sige de syv temaer som alle udbud af uddannelsen er opdelt i. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af fællesdelen i den nationale studieordning for finansøkonomuddannelsen. Heraf fremgår det at de første seks temaer udgør uddannelsens obligatoriske del, i alt 90 ECTS-point. De dækker hvert et samlet problemområde i relation til uddannelsens formål og indeholder to eller flere af de otte kerneområder som er fastlagt i uddannelsesbekendtgørelsen. Der er for hvert tema beskrevet læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer. Det syvende tema kaldes det individuelle uddannelseselement og indeholder et valgfrit uddannelseselement (specialeretning, 5 ECTS-point), praktikken (15 ECTS-point) og det afsluttende eksamensprojekt (10 ECTS-point). For hver af disse tre dele er der beskrevet læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer. Såvel temaer som kerneområder er vægtet i ECTS-point. Som tillæg til den nationale studieordning har institutionerne desuden udarbejdet fælles fagbeskrivelser så der også findes læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer for disse. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning Bilag 6.1: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet, BEK nr

22 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold af uddannelsens elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for temaer og kerneområder. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire fag og viser herunder hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Ekspertpanelet vurderer at de undervisnings- og arbejdsformer der benyttes, er hensigtsmæssige for at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Institutionen redegør for at udbudsstedet i overvejende grad anvender dialogbaseret klasseundervisning suppleret med gruppearbejde og individuel opgaveløsning. Desuden anvendes der i vid udstrækning gæsteforelæsere i nogle af fagene, hvilket de studerende generelt er tilfredse med. Under interviewet med de studerende fremgik det at de oplever at indholdet i gæsteforelæsningerne er relevant for uddannelsens faglige indhold. Ekspertpanelet vurderer det også positivt at interviewet med underviserne viste at de udvælger gæsteforelæserne nøje for netop at sikre at der er en kobling mellem uddannelsens faglige indhold og de emner som gæsteforelæserne berører. Under institutionsbesøget fremgik det af interviewet med de studerende at de overordnet set er tilfredse med de undervisnings- og arbejdsformer de møder på studiet. Der er generel enighed om det positive i at der veksles mellem klasseundervisning og gruppearbejde, men de studerende gav udtryk for at klasseundervisning prioriteres lidt for højt, hvilket ifølge de studerende i længden kan føre til at man som studerende mister interessen for det faglige. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng imellem valg af undervisningsog arbejdsformer og de enkelte kerneområders læringsmål, men ekspertpanelet finder dog også at det er en mindre svaghed at der tilsyneladende mangler dialog om og opmærksomhed på den pædagogiske linje fra ledelsens og undervisernes side, hvilket bl.a. kommer til udtryk i de studerendes oplevelse af at klasseundervisning dominerer. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde så uddannelsens elementer er hensigtsmæssigt integrerede og er med til at understøtte at de studerende kan realisere mål for læringsudbytte. Det gælder både progressionen i uddannelsen og elementernes samspil. 22

23 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med studerende og underviserne under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning Bilag 3.9: Manual Projekt B, 2010 Bilag 3.10: Projektmanual for projekt C, 2009 Bilag 7.1: Fagbeskrivelser Bilag 7.2: Specialefagskatalog 2010 Bilag 7.3: Projektmanual for projekt A, december 2010 Bilag 7.4: Undervisningsformer på Finansøkonom, ZBC Bilag 7.5: Finansielle virksomheder og markeder, 1. og 2. semester Bilag 7.6: Erhvervsjura, 1., 2. og 3. semester Bilag 7.7: Kunde- og samarbejdsrelationer, 1., 2. og 3. semester Bilag 7.8: Statistik, 1. og 2. semester Bilag 9.1: Orientering til virksomhederne. 23

24 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen samlet set opfylder de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer som følger af reglerne for uddannelsen. Redegørelsen viser at 12 ud af 13 undervisere har en relevant videregående uddannelse, heraf har 10 en kandidatuddannelse der er relevant for et eller flere fagområder på finansøkonomuddannelsen. Eksempelvis er underviserne i erhvervsjura uddannet cand.jur., ligesom undervisningen i statistik varetages af en cand.scient. i matematik og datalogi. Undervisningen i det centrale fag finansielle virksomheder og markeder varetages af undervisere med uddannelsesmæssig baggrund som henholdsvis en cand.merc. i revision, en cand.merc. og HD i regnskab og økonomistyring og en bankuddannet med 35 års erhvervserfaring fra den finansielle sektor. I undervisergruppen har 8 ud af 13 undervisere pædagogikum, desuden har en underviser en voksenpædagogisk uddannelse, og endelig har en af underviserne ca. 25 års undervisningserfaring fra den private bankuddannelse. Ekspertpanelet vurderer at undervisernes faglige og teoretiske baggrund samlet set dækker de fagområder der indgår i uddannelsen, og dermed er tilstrækkelige i forhold til udbuddets mål for læringsudbytte. Under institutionsbesøget fremgik det af interviewet med de studerende at der er generel tilfredshed med underviserne, og flere fremhævede undervisernes erhvervsmæssige baggrund som en styrke. Underviserne er ifølge de studerende generelt gode til at inddrage viden fra erhvervet i undervisningen. Samlet set har underviserne kvalifikationer og kompetencer der kvalificerer dem til at undervise på finansøkonomuddannelsen, og ekspertpanelet vurderer at allokeringen af undervisere med erhvervskompetence inden for udbuddets centrale fag er hensigtsmæssig i forhold til udbuddets mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv og om relevant forskning. Aktiviteter der sikrer undervisernes ajourføring med ny viden, er beskrevet under kriterium 3, 4 og 5. 24

25 Der afsættes årligt 85 timer og kr. til ajourføring og kompetenceudvikling pr. underviser, hvilket fx udmønter sig i at 80 % af underviserne deltager i den årlige finansøkonomkonference. Desuden fremgik det af interviewet med underviserne at selvom ikke alle undervisere har gennemført faglig kompetenceudvikling i 2010, har ingen oplevet at få afslag på ønsker om faglig ajourføring eller kompetenceudvikling. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 4 og 5, supplerende oplysninger og interview med underviserne og studerende under institutionsbesøg. 25

26 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2) at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer at praktikkens omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig, men at de studerendes forberedelse på praktikken ikke er hensigtsmæssig. Praktikken bliver dermed ikke i tilstrækkelig grad en integreret del af uddannelsen på udbudsstedet, og kriteriet vurderes derfor som delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer at praktikkens omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter at de studerende kan nå de læringsmål der er fastsat for praktikken. Praktikken udgør 15 af uddannelsens 120 ECTS-point og er placeret i første halvdel af 4. semester. Ekspertpanelet vurderer at de krav udbudsstedet stiller til praktikforløbet, på tilfredsstillende vis er med til at sikre at de studerende kan nå de læringsmål der er fastsat for praktikken. Udbudsstedet stiller fx krav til praktikstedet om at den studerende får mulighed for at afprøve uddannelsens teoretiske indhold i praksis, at den studerende får mulighed for at udbygge den obligatoriske del af uddannelsen med fordybelse inden for et specialeområde, og at der i samarbejde mellem praktikstedet og den studerende udarbejdes en aftale for praktikken der giver den studerende tid, rum og informationer nok til at kunne nå de opsatte læringsmål for praktikforløbet. Institutionen redegør for at de studerende bliver forberedt såvel fagligt som praktisk på deres praktikforløb. Ekspertpanelet vurderer imidlertid at udbudsstedets udmøntning af forberedelsen ikke er tilstrækkelig hensigtsmæssig. De studerendes forberedelse iværksættes i starten af 3. semester med en praktik-kick-off-dag hvor de studerende orienteres om at skrive ansøgning og udarbejde CV. På den efterfølgende karrieredag, der også er placeret på 3. semester, har de studerende mulighed for personlig kontakt med de deltagende virksomheder. De studerende får desuden vejledning fra praktikkoordinatoren om hvilke læringsmål de kan arbejde med i praktikken, ligesom de også informeres om hvad god adfærd i en virksomhed er. Endelig er der mulighed for at den studerende kan få vejledning fra praktikkoordinatoren om valg af specialeretning. Det fremgik dog af interviewet med de studerende på besøgsdagen at praktikforberedelsen foregår på uhensigtsmæssig vis. Tidsrummet mellem aktiviteterne på 3. semester kick-off-dag og karrieredag og ansøgningsfristerne til flere praktiksteder er meget kort og i praksis er de studerendes muligheder for at finde velegnede praktiksteder begrænsede. 26

27 De nuværende 2.-semesters-studerende havde på akkrediteringstidspunktet ikke modtaget information om praktikforløbet, og der var enighed om at eftersom der er stor forskel på ansøgningsfristerne til de forskellige virksomheder, ville det være hensigtsmæssigt at blive informeret bedre og tidligere om praktikkens gennemførelse allerede på 2. semester. Af interviewet med de studerende fremgik det at de finder det vanskeligt at bruge deres teoretiske viden i forbindelse med praktikken. Dette på trods af at underviserne under institutionsbesøget netop fortalte at det skal være tydeligt i undervisningen hvad de studerende kan bruge når de kommer i praktik. De studerende fremhævede desuden at udbudsstedet ikke forbereder dem godt nok på et praktikforløb eller et arbejde som henholdsvis revisor eller ejendomsmægler, hvorimod de studerende der ønsker sig en karriere inden for banksektoren, er bedre stillet. De studerende gav også udtryk for at deres udbytte af specialefagsforløbet var meget begrænset og ikke forberedte dem tilstrækkeligt til at løse opgaverne i praktikforløbet. Ekspertpanelet vurderer at der på udbudsstedet gennemføres en vis faglig såvel som praktisk forberedelse af praktikken, ligesom udbudsstedet også tilstræber at integrere praktikken i det samlede uddannelsesforløb. Imidlertid vurderer ekspertpanelet at de studerendes gennemgående kritiske holdning til forberedelsen af og gennemførelsen af de indledende dele af praktikforløbet er udtryk for at indsatsen ikke lykkes i tilstrækkelig grad. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, interview med ledelse, praktikansvarlige, undervisere og studerende under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning Bilag 9.1: Orientering til virksomhederne Bilag 9.2: Orientering til studerende Bilag 9.3: Dagsorden praktik- og specialeforberedende kursus Bilag 9.4: Praktikkontrakt Finansøkonom. 27

28 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Den første obligatoriske praktik på finansøkonomuddannelsen bliver gennemført i foråret 2011, og der er samtidig indført nye procedurer for kvalitetssikring af praktikken. Da procedurerne endnu ikke er implementeret, har det ikke været muligt at vurdere hvordan kvalitetssikring af praktikken fungerer i praksis. Ekspertpanelets vurdering af dette kriterium vil derfor tage udgangspunkt i institutionens beskrivelse af kvalitetssikringen af den hidtidige frivillige praktikordning suppleret med udbudsstedets planer for kvalitetssikring af den nye obligatoriske praktikordning. På den baggrund vil ekspertpanelet vurdere om det er sandsynliggjort at udbudsstedet vil leve op til kriteriet. Det overordnede ansvar for kvalitetssikringen af praktikken påhviler studielederen, mens praktikkoordinatoren har et operationelt ansvar for at sikre praktikkens konkrete gennemførelse. Den enkelte studerende har desuden en praktikvejleder fra udbudsstedet der er ansvarlig for vejledning og dialog med den studerende undervejs i praktikforløbet og i forbindelse med udarbejdelse af en specialerapport som afslutning på praktikforløbet. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet stiller hensigtsmæssige og tilstrækkelige krav til praktikstederne med henblik på at sikre tilfredsstillende praktikforløb, ligesom det løbende sikres at praktikstederne opfylder de krav der stilles. Praktikstederne forpligter sig til at udpege en praktikvejleder for den studerende, ligesom praktikstedet også skal aftale med den studerende hvilke arbejdsopgaver der skal udføres, og hvilke læringsmål den studerende skal opnå i løbet af praktikforløbet. Praktikkontrakten indeholder et afsnit hvor praktikkens læringsmål er udmøntet i relevante arbejdsopgaver for den studerende. Når aftalen indgås, skal den studerende på baggrund af dialog med praktikstedet afkrydse hvilke arbejdsopgaver der skal udføres i løbet af praktikken. Praktikkontrakten godkendes af praktikkoordinatoren inden praktikkens start. Praktikvejlederen fra udbudsstedet diskuterer læringsmål og arbejdsopgaver med den studerende og praktikstedet i forbindelse med sit besøg på praktikstedet. Det fremgik af interviewet med de praktikansvarlige under institutionsbesøget at læringsmål og arbejdsopgaver bliver justeret under besøget på praktikstedet, hvis der er behov for det. Ekspertpanelet vurderer at det er tilfredsstillende at udbudsstedet sikrer de studerendes praktikforløb på forhånd ved at læringsmålene, i form af relevante arbejdsopgaver, indgår i praktikkontrakten. De studerende modtager i forbindelse med besøget på praktikstedet vejledning om valg af emne til specialerapporten og det afsluttende eksamensprojekt. 28