Dyr fra det lave saltvand 1

Transkript

1 KOPIARK 68 (1) KYST OG HAV Dyr fra det lave saltvand 1 I skal indsamle dyr fra det lave saltvand. I kan bruge forskellige net, fx rejestrygere eller almindelige fiskenet. Det kan være en hjælp, hvis I går sammen to og to, hvor den ene har en vandkikkert og den anden et net. Rejestrygere skal skubbes hen over bunden eller bruges til at ryste dyr ud af tangbuske. Når I har fanget en masse forskellige dyr, skal I prøve at dele dyrene i grupper. Dyrene i hver gruppe skal have nogle fælles træk. Det kan fx være samme levested eller antallet af ben. Hvor mange grupper fik I lavet Beskriv kort de fællestræk der er for grupperne:

2 KOPIARK 68 (2) KYST OG HAV Dyr fra det lave saltvand 2 Prøv, om I kan artsbestemme de enkelte dyr ved hjælp af opslagsbøger. Hvilke arter fangede I Lav en fælles rapport, der fortæller, hvilke dyr I fangede. Rapporten kan bruges af andre klasser til at sammenligne deres fangst med jeres. Hvis der er andre klasser på skolen, som allerede har lavet fangstrapporter, så sammenlign jeres fangst med deres fangstrapport. Hvad viste sammenligningen, og hvordan vil I forklare eventuelle forskelle

3 KOPIARK 69 KYST OG HAV Undersøgelse af vand med forskelligt saltindhold Materialer: Lille akvarium eller anden glasbeholder, salt, frugtfarve eller methylenblåt. Start med at lave fx 2 liter mættet saltvandsopløsning i koldt vand. Dette gøres ved at måle 2 liter koldt vand af i en beholder. Derefter tilsættes der så meget salt, at der ved omrøring ikke kan opløses mere salt i vandet. Mål derefter fx 2 liter varmt vand fra vandhanen op i en beholder og bland dette med frugtfarve eller methylenblåt. Den kolde saltvandsopløsning hældes i akvariet. Derefter hældes det varme, farvede vand forsigtigt ned langs den ene side i akvariet. Beskriv, hvad der sker og hvorfor:

4 KOPIARK 70 (1) KYST OG HAV Din egen nøgle til tang 1 Start med at indsamle så mange forskellige slags tang, du kan finde som opskyl på stranden og evt. på det lave vand. Kig godt på den tang, du har fundet. Start med at dele tangen i to grupper. Giv dine begrundelser for at lave netop den opdeling, og hvad der afgør, om en tang hører til den ene eller den anden gruppe. Forsæt med at dele de to grupper i hver to nye grupper. Giv igen dine begrundelser for at lave opdelingerne og hvad, der afgør, om en tang hører til i en af de fire grupper. Forsæt med at dele grupperne igen og igen, indtil du kun har én slags tang tilbage i hver gruppe og begrund dine valg hver gang.

5 KOPIARK 70 (2) KYST OG HAV Din egen nøgle til tang 2 Nu har du lavet en nøgle over den tang, du har fundet. Du kan skrive nøglen ren og evt. tage billeder af tangen med et digitalkamera. Prøv at sætte dine valg op i et træ som det, der er tegnet herunder. Savtakket Gaffelgrenet Grenet Helrandet Sidegrenet Brun Hæfterødder Hæfteskive Grøn Rød Måske kan du også finde ud af, hvad de forskellige slags tang hedder. Brug fx bogen Havets dyr og planter fra Gads Forlag som hjælp. Hvad er en nøgle En nøgle er en måde at bestemme, hvilken gruppe et dyr eller en plante tilhører. Læs også om klassifikation i Grundbog B, s

6 KOPIARK 71 KYST OG HAV Indeholder tang klorofyl Materialer:Tang med forskellige farver, persillehakker, husholdningssprit, filtrerpapir og bægerglas. Start med at hakke de forskellige farver tang med persillehakkeren. Kom så meget hakket tang i et bægerglas, at bunden er dækket. Hæld husholdningssprit over tangen så den er dækket. Stil glasset under udsugningen. Klip et stykke filtrerpapir til, så det passer ned i bægerglasset uden at røre ved kanterne i glasset, men kan hvile på kanten. Sæt filtrerpapiret ned i bægerglasset med tang og sprit. Lad filtrerpapiret stå indtil væsken er suget helt op til kanten af bægerglasset. Tag filtrerpapiret op og læg det til tørre på et andet stykke filtrerpapir eller en avis. Filtrerpapiret skal ligge til tørre under udsugningen. Tegn, hvordan jeres papir ser ud eller klæb det ind her på arket. Hvis der optræder grønne bånd på filtrerpapiret, er der klorofyl i tangen.var der klorofyl i jeres tang Klorofyl er det grønne farvestof, der medvirker ved fotosyntesen. Beskriv kort, hvad der sker under fotosyntesen: Var der andre farver på jeres filtrerpapir Hvis ja, har disse farver mon nogen sammenhæng med tangens farve

7 KOPIARK 72 KYST OG HAV Lav en turfolder Lav en turfolder, der beskriver en tur langs jeres lokale kyststrækning, eller måske en kyststrækning, I har besøgt på en lejrskole. Fortæl om, hvilket opskyl fra dyr og planter man kan finde på stranden. Hvilken type kyst er det (se eventuelt Grundbog B, s ) Hvis der er klinter eller klitter, så fortæl om hvordan de er dannet. Hvis der ligger mange sten ved kysten, kan I fortælle om, hvor nogle af stenene kommer fra, hvor og hvordan de er dannet.

8 KOPIARK 73 KYST OG HAV Dissekér en blåmusling Materialer: Blåmuslinger og skalpel. Blåmuslinger lever af at filtrere mikroskopiske dyr og planter fra havvand. Men hvordan ser muslingen ud inden i Det skal I undersøge nu. Start med at skære den bagerste lukkemuskel over som vist på figur 1. Den bagerste lukkemuskel er den største af de to lukkemuskler, og hvis den ikke bliver skåret over, kan I ikke åbne muslingen. Husk at vende muslingen rigtigt, se på figur 1. Pas på med skalpellen den er meget skarp. Figur 1 Når I har skåret den bagerste lukkemuskel over, kan I forsigtigt brække skallerne fra hinanden. I skulle nu gerne have en musling der ser ud som på figur 2. Figur 2 Prøv om I kan finde de samme organer på jeres musling, som der er vist på tegningen. Læg især mærke til den store gælle, som muslingen også bruger som et filter, når den skal opsamle mikroskopiske dyr og planter fra havvandet. Prøv til sidst at løsne alle de ting der sidder fast på den venstre skal og læg dem oven på resten af muslingen i højre skal. Nu skulle jeres musling gerne se ud, som på figur 3. Prøv igen om I kan finde organerne fra tegningen på jeres musling. Figur 3

9 KOPIARK 74 (1) KYST OG HAV Dissektion af reje 1 Materialer: Reje, skalpel, tandstik og stereolup Bøj halen på rejen. Rejen er et leddyr. Hvorfor Mærk på rejens hårde skal. Hvilken farve har rejen Er rejen, du arbejder med, rå eller kogt Prøv at brede det sidste led på rejens hale ud. Hvad tror du, rejen bruger det sidste led til Kig på benene på rejens underside. Ser alle benene ens ud Tegn et af hver type ben herunder. Du kan også kigge på benene i en stereolup. Hvad tror du rejen, bruger de forskellige ben til Hvis du er heldig, finder du æg under halen på din reje. Se på æggene i en stereolup. Hvis du ser små sorte prikker i æggene, er det begyndelsen til nye små rejer.tegn, hvad du ser. Se på rejens hoved. Hvor mange antenner ser du Hvad tror du, rejen bruger antennerne til Udtag et af rejens øjne, og se på det i stereolup. Beskriv, hvordan øjet er opbygget.

10 KOPIARK 74 (2) KYST OG HAV Dissektion af reje 2 Øjet sidder på en stilk, hvilken fordel kan rejen have af det Prøv forsigtigt at løsne rejens rygskjold og tag det af. Prøv om du ved hjælp af figur 1 kan finde hjertet, gællerne og maven. Maven kan du finde ved forsigtigt at stikke en tandstik ind i munden og videre ned mod maven. Hvor mange gæller kan du finde på hver af rejens sider Tag en gælle ud og se på den i en stereolup. Hvilken farve har den Tegn det du ser. Hvad bruger rejen gællerne til Kan du finde et skelet inde i rejen De hårde skaller på rejens yderside, danner et ydre skelet. Hvordan kan rejen være så adræt, når den er omgivet af disse hårde skaller Pil skallen af halen. Flæk den på langs. Hvad er den mørke tråd der, løber inde i halen Hvad tror du, der er inden i tråden Find ud af hvad rejer spiser. Når rejer er unge, er de hanner. Senere skifter de køn og bliver til hunner. Hvilket køn har din reje. Begrund dit svar.

11 KOPIARK 75 KYST OG HAV Fødekæder Lav fødekæder ved at trækker streger mellem dyr og planter, der bliver ædt og dem, der æder dem. Der kan godt gå flere streger fra hvert dyr eller plante.

12 KOPIARK 76 KYST OG HAV Tilpasning og levested Vis med pile, hvor de foreskellige fisk lever. Ålegræs Tangnål Sandbund Skrubbe Stenrev Torsk Åbent hav Makrel Skriv din begrundelse for, hvorfor du anbragte de fire fiskearter på netop disse levesteder.

13 KOPIARK 77 KYST OG HAV Tilpasning Kig godt på tegningerne af de tre dyr. Hvor kan du finde ligheder i udseendet hos de tre dyr Kan du finde ligheder i tilpasning hos de tre dyr Hvor er der forskelle i tilpasning hos de tre dyr

14 KOPIARK 78 KYST OG HAV Planteplankton, næringssalte og lys Næringsstoffer Lys Planteplankton Temperatur VINTER FORÅR SOMMER EFTERÅR Forklar, hvorfor kurven for planteplankton har en stor top om foråret og en top igen om efteråret: Forklar, hvorfor kurven for næringssalte er så høj fra efteråret og frem til foråret: Forklar sammenhængen mellem kurven for næringssalte og planteplankton: Forklar sammenhængen mellem kurven for lys og planteplankton:

15 KOPIARK 79 KYST OG HAV Debat Del jer i fire grupper. De fire grupper skal være fiskere, naturelskere, lystsejlere og en gruppe, der elsker at bruge vandscootere. I et stort havområde ud for jeres by er der netop blevet lavet en fredning, der skal beskytte marsvinene i yngletiden. Fredningen betyder, at der ikke må sættes fiskeredskaber som bundgarn og andre net i havet fra 1. maj til 1. september. Desuden må der ikke sejles med vandscootere i området i samme periode. Diskuter jeres holdning til fredningen. I skal selvfølgelig have holdninger, der passer sammen med den gruppe I er placeret i. Hvad synes du, debatten viste

16 KOPIARK 80 (1) KYST OG HAV Følelser for dyr 1 Grindedrab på Færøerne har ingen betydning for bestanden af grindehvaler, da det kun er de dyr, der kommer tæt på kysten, der dræbes. Så rent økologisk og vildtbiologisk er grindedrab et af de få eksempler på en bæredygtig udnyttelse af hvaler. Synes du, det er i orden, at grindedrabet på Færøerne fortsætter Begrund dit svar. TV viser jævnligt vask og genudsætning af havfugle, der er smurt ind i olie. I Danmark vasker og genudsætter vi ikke havfugle smurt ind i olie. Undersøgelser har vist, at det kun er meget få fugle, der overlever i naturen efter at være blevet vasket. Skal Danmark begynde at vaske og genudsætte havfugle, der er smurt ind i olie Begrund dit svar. Keiko, spækhuggeren, der er kendt fra filmen Free Willy, blev sat ud i naturen efter at have levet et kummerligt liv i Mexico. Keiko kom til en norsk fjord, hvor den blev håndfordret med 40 kg. foder hver dag. Der er ansat hvalbiologer til at passe på Willie. Projektet koster 4 millioner norske kroner om året. Pengene kommer fra The Free Willy-Keiko Foundation. Det er håbet, at Keiko en dag slutter sig til en af de mange flokke af spækhuggere, der hvert år besøger den norske fjord. Den vilde bestand af spækhuggere er ikke truet. Hvad er din holdning til genudsætningen af Keiko

17 KOPIARK 80 (2) KYST OG HAV Følelser for dyr 2 I Danmark stoppede man i 1995 med at indsamle og genudsætte forladte eller syge sælunger. Den danske bestand af sæler er i vækst og er ikke truet. Det er derfor ikke til gavn for bestanden at indsamle og genudsætte sælunger. Skal Danmark starte med at indsamle og genudsætte sælunger igen Begrund dit svar. Bestanden af spættede sæler i Danmark er fordoblet siden totalfredningen af spættet sæl i Bestanden er i vækst, og der er vildtbiologisk ingen begrundelser for ikke at genindføre jagt på spættet sæl. Hvad er din holdning til at genindføre jagt på spættet sæl Hvordan passer dine svar sammen med de biologiske begrundelser beskrevet i tekststykkerne Hvis der er en forskel, hvorfor tror du så, der er denne forskel

18 KOPIARK 81 KYST OG HAV Min forklaring på begrebet Min forklaring på begrebet saltholdighed: Min forklaring på begrebet afvanding: Min forklaring på begrebet gælle: Min forklaring på begrebet fotosyntese: Min forklaring på begrebet iltsvind: Skriv evt. videre på bagsiden på arket.

19 KOPIARK 82 KYST OG HAV Tjek din viden I bunden af Østersøen er vandet a) meget salt b) meget ferskt c) meget grumset Saltholdighed måles i a) promille b) gram c) tiendedele Marsvin er a) en haj b) en fisk c) en hval Sæler er a) pattedyr b) fingerdyr c) en slags hvaler Ålegræs er a) en slags tang b) en blomsterplante c) en stor alge En tangnål er a) en bestemt slags tang b) en nål til at sy tangtage med c) en fisk Hunkrabbens hale er a) bred og rund b) smal og trekantet c) meget lille Marsvinet finder sin føde ved brug af a) lugtesansen b) høresansen c) følesansen Vandmandens fire runde ringe er a) kønsorganer b) signaler til andre vandmænd c) vandmandens maver Søstjerner kan a) svømme b) leve længe på land c) gendanne en mistet arm. Blåmuslinger lever af a) fisk b) tang c) mikroskopiske dyr og planter Hjertemuslingen lever a) nede i sandbunden b) på sandbunden c) på sten og i tang Iltsvind er når a) der er meget ilt i vandet b) vandet er meget varmt c) der er meget lidt ilt i vandet.