HVEM HAR ANSVARET FOR AT NOGET BLIVER BÆREDYGTIGT?

Transkript

1 I call it the blame game HVEM HAR ANSVARET FOR AT NOGET BLIVER BÆREDYGTIGT? Hanne Tine Ring Hansen, Chefkonsulent, BREEAM AP / Lisbet Poll Hansen, Projektchef

2 KORT SAGT Bygherre Ingeniør Arkitekt Arkitekt Bæredygtighed Entreprenør Bruger

3 BYGHERRES ROLLE Stille krav om bæredygtighed Udpege bygherre-repræsentant til tværfagligt projektteam Udpege bruger-repræsentant til tværfagligt projektteam Sætte det rigtige rådgiverhold Være en aktiv sparringspartner

4 ARKITEKTENS OG INGENIØRENS ROLLE Skal være åben for deltagelse i tværfaglige teams Skal læne sig ind i processen Skal kræve en interaktiv design process Skal sørge for rettidig involvering af andre aktører inkl. Udførende! Bidrage til strategi for bæredygtighed, konceptudvikling og implementering Byggepladstilsyn

5 UDFØRENDES ROLLE Bidrage til tværfaglige løsninger (hvis projektet tillader det) Ansvar for realisering af strategi Hensyn i udførelsesfasen Indhente dokumentation fra leverandører og underrådgivere Sikre drift og vedligehold i overensstemmelse med projektet Commissioning

6 BRUGERS ROLLE Sætte sig ind i strategien for bæredygtighed og principper for brug Engagement i realisering af driftsmål Interaktion med visualiseret forbrug Indkøbsvejledning

7 VIGTIGE MILEPÆLE I DEN INTEGREREDE DESIGN PROCES Strategi for bæredygtighed inkl. prioritering! Design koncept Detaljering og realisering af design koncept Særligt fokus på byggeplads og idriftsættelse (commissioning) Fokus på løsninger som brugeren kan forstå Dokumentation, dokumentation, dokumentation!!!

8 (MRR,El) (MRR,El) (MRR,El) (MRR,El) STRATEGI FOR BÆREDYGTIGHED INKL. FOKUS PÅ UDFØRELSE OG REALISERING Certificeringssystem eller Skræddersyet strategi Århus Kommune Tilbygning Grøndalsvej 1 Side 1 Bæredygtighed Skema Tema Fokusområde Krav i Byggeprogram Ekstra tiltag Energiforbrug Reduktion af Samlet årligt behov for og energiforsyning fra drift kwh/m 2 år. Årligt CO2-udledning tilført energi = 25 behov for tilført energi til opvarmning og varmt brugsvand = 15 kwh/m 2 Krav til specifikt elforbrug (SEL) Krav til virkningsgrad for genvinding og ventilatorer i ventilationsanlæg Krav til intern belysning om dagslysstyring, bevægelsesstyring, armaturers virkningsgrader, effekt pr. m 2 Mulige point Opnåede Kommentarer Dokumentation Ansvarlig (Kompetencepersoner) point Tilbudsfasen Projekteringsfasen Udførelsesfasen Driftsfasen Fase Bygherre Rambøll - Entrepren'r ingeniør Arkitekt Rådgiv. Ekstern (iflg. Pihl) bygherrerådgiver Be06 beregning(er) Detaljering af Be06 Test af kuldebroer og Infrarød fotografering beregning minimering klimaskærmens tæthed af kuldebroer og linjetab, korrekte luftskifter strategi til brugermanu- (blowerdoor test) Beskrivelse af energial Evt. totaløkonomiske beregninger på opgradering af klimaskærm vs. vedvarende energikilder Mock-up af klimaskærm med test af vakuumisolering (inkl. mock-up af belysning - kvalitet vs. effektivitet (el-forbrug)) P: (THP,VVS) U: SBH D: (SBH) PKJ (Airteam) Krav til spoler og forkoblinger i belysningsarmaturer uden forbrug når armaturer er slukket 25 point: Totalt årligt behov for tilført energi = 0 kwh/m 2 5 point: Dokumentation af hvordan energiberegningerne har påvirket designet positivt Tæthed og BR08 krav til tæthed og isoleringsevne U-værdier Pihl Notat Be06 beregning(er) Pkt. 1, 2, Beskrivelse med daterede skitser Datablade på vinduer Blowerdoor test Infrarød fotografering Evt. termografisk måling og beregning af rudernes U-værdi P: (THP) SBH (OD) U: SBH D: Bimålere Krav om bimålere på individuelle forbrug i forskellige bygningszoner. Placering af bi-målere på tegninger Kontrol af bimåleres placering Bimåleres rapportering til D&V systemet P: (THP,VVS) U: D: Ekstern Krav om skumringsanlæg og ur belysning Lavemissionsteknologi og integreret i bygnings- +5 point: for løsninger vedvarende designet energikilder Energieffektive elevatorer sammenligning af 5 point: for at lave en energiforbruget af minimum 2 forskellige typer elevatorer med fokus på det laveste standby forbrug point for Beskrivelse af sammenlignede løsninger og hældning på solfangere Muligheder for at øge integration resulterende CO2 besparelser, tilbagebetalings- og -celler (VE) Pihl Notat tid. levetid og krav til Evt. kort redegørelse for Pkt. 4 vedligehold de alternativer, der er undersøgt i forbindelse Beskrivelse af hvordan med konkurrencefasen løsningen er integreret i bygningsdesignet. Evt. Optimering af VE i forhold til pris og effektivitet - datablade fra forskellige producenter Beskrivelse af sammenlignede løsninger inkl. forbrug til elevatorer Evt. optimering af el- kriterier for analyse og indenfor samme prisramme resultater installation og test af P: (MRR) skumringsanlæg og ur U: D: Korrekt placering af VE Sammenligning af P: (THP,VVS) SBH (OD) (PKJ) (SC) (hældning, sol mv) forventet produktion og reel produktion U: SBH (SC) D: Evt. måling af elforbrug P: (MRR) SBH (PKJ) (Otis) til elevatordrift og U: SBH (Otis) standby D: +5 point: for at vælge den elevator med det laveste energiforbrug ved standby CTS Krav om CTS Specificering af CTS systemet Indregulering af anlæg Overvågning P: (THP,VVS) SBH (PKJ) (CTS) U: SBH (CTS) HUSK prioritering enten på tema eller kriterie niveau

9 DESIGN KONCEPT < Design problem < Evaluering + løsningsdannelse Definition af det kreative løsningsrum + forudsætninger < < < Analyser (ark, ing, ent.) Løsning

10 EKSEMPLER PÅ ANVENDTE VÆRKTØJER Bæredygtigheds strategi Analyser af energibehov Dagslys analyser Arkitektoniske analyser Analyser af Indeklima og energi Livcyklusvurderinger for materialer Multivariable analyser Komparative analyser

11 REALISERING AF BÆREDYGTIGHED MONITORERES LØBENDE VHA. RAMSUB

12 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Spørgsmål: