Egtved Kompressorstation

Transkript

1 Egtved Kompressorstation Gastekniske dage 15. Maj 2014 Stig Richard Hansen, Energinet.dk Projektleder Dato - Dok.nr. 1

2 De næste 25 minutter. Egtved kompressorstation, en kort introduktion En kompressorstation midt i gaskrydset Hvad kan vi og hvad kan vi ikke Prøvedriftsperiode Ikke test men prøvedrift af det nye anlæg i det eksisterende transmissionssystem Prøvedrift af fysik, kontrolsystemer, bemanding, beredskab osv Erfaringer så langt som vi er nu Gasnettets dynamiske egenskaber Konsekvenser af kompressorstationens placering og design Dato - Dok.nr. 2

3 Det danske transmissionssystem Dato - Dok.nr. Titel 3

4 Vi har bygget en ny ledning til Tyskland og en kompressorstation Vores kunder (markedet) har efterspurgt udbygningen fra oktober 2013 eller tidligere Tyskland har gasledninger fra Norge, Rusland, Holland og kan derudover få flydende gas via skibe fra stort set hele verden Dato - Dok.nr. Titel 4

5 Landledningen 94 km rørledning Fra den dansk tyske grænse i Frøslev (Ellund) til Egtved Røret er 760 mm (30 ) Som udgangspunkt har vi placeret rørledningen 10 meter fra den eksisterende gasledning Dato - Dok.nr. Titel 5

6 Egtved Basen Areal for Kompressorstation Flytbart 90 meter 130 meter Dato - Dok.nr. Titel 6

7 Dato - Dok.nr. Titel 7

8 Design - Transformerbygningen Dato - Dok.nr. Titel 8

9 Dato - Dok.nr. 9

10 Et par ord om det overordnede layout Titel 10

11 11

12 Dato - Dok.nr. Titel 12

13 Trin 2 Motor Trin 1

14 MAN Mopico Motor Pipeline Compressor

15 Dato - Dok.nr. Titel 15

16 En typisk kompressorstation

17 Nord Vest Syd Kompressor units og header i Egtved Header Nord + vest Øst Syd Unit

18 Kompressor unit Cooler Cooler by-pass Freeflow Loop (kontraventil) Filter separator Kompressor bygning Recirculation Loop (anti surge control valve) Slide 18

19 PV-diagram Max flow Aktuelt sugetryk Kompressorerne styres alene på omdrejningstal og anti surge ventilen ingen drøvling

20 Kompressorstationens opbygning Ventilarrangement eksisterende pipelines MV5 Nye MV7 MV3 MV4 MV6 Kompressorstation Header nye pipelines MV2 MV1 Kompressorstation (4 små stationer) 5. april 2011 Kompressorstation Egtved 20

21 Dato - Dok.nr. 21

22 Scenarierne suge og blæse i alle retninger Scenarie Forsynes fra Forsyner til A Syd Øst + Nord + Vest B Vest + Syd Øst + Nord C Vest + Nord + Syd Øst D Nord + Syd Øst + Vest E Vest Øst + Nord + Syd F Vest + Nord Øst + Syd G Nord Øst + Syd + Vest H Øst Vest + Nord + Syd I Vest + Øst Nord + Syd J Vest + Nord + Øst Syd K Nord + Øst Vest + Syd Dato - Dok.nr. 22

23 Dato - Dok.nr. 23

24 Hvad kan vi og hvad kan vi ikke Vi kan flytte gas fra et subsystem til et andet Kompressorstationen sikrer, at gas kan leveres ved et entrypunkt i transmissionssystemet uanset trykket Aktørerne på gasmarkedet kan nu levere gas fra Tyskland ved 60 bar uden af vi behøver at sænke trykket i transmissionssystemet Forsyningssikkerheden kan øges ved højere tryk Betydning af flaskehalse i transmissionssystemet kan reduceres Vi bestemmer trykket og kan aktivt bidrage til at det fastholdes der, hvor det er planlagt Dato - Dok.nr. 24

25 Kompressorstationen som dispatchernes værktøj Dato - Dok.nr. 25

26 Der var engang hvor verden var enkel og til at forstå og til at håndtere Men så kom der en kompressorstation i Egtved Dato - Dok.nr. 26

27 At gå fra et simpelt passivt system til et lidt mere komplekst aktivt system Før: altid samme tryk over det hele Nu: Trykforskelle Subsystemer Forskellige tryk i subsystemerne giver et tidsperspektiv ved scenarieskift Kan risikere trykdifferens på op til 25 bar i skift mellem sug fra syd til leverance mod syd Det tager op til 2 timer at skifte scenariet Et aktivt system i stedet for et passivt Der skal tages en beslutning Dato - Dok.nr. 27

28 3 typer tilstande af gaskrydset Normal 4 intermediate sections til rådighed 0-scenarie: Header lukket Unormal situation Skifte: lukke det hele ned (lukker udefra og ind; åbne indefra og ud) Ved fejl: I værste fald er krydset lukket og systemet delt op i 4 subsystemer åbning kan altid ske manuelt, men der opstår en trykdifferens, som skal håndteres Dato - Dok.nr. 28

29 Redundanstænkningen Nu har vi placeret en kompressorstation midt i krydset hvad sker der hvis noget nu ikke virker som det skal? Redundans er tænkt ind i kompressorstationens design hele vejen igennem Kommunikationsveje for kontrolsystemet Hver kompressor som sin egen lille kompressorstation Mulighed for manuel håndtering af ventiler UPS, dieselgenerator og ekstra nødforsyning til magnetiske lejer 60 kv forsyning tosidig Redundante føringsveje for kabler 0-scenarier Dato - Dok.nr. 29

30 Driftsformer Fast flow; placering i arbejdsområdet måske ikke optimal Batch kørsel og dermed mulighed for optimering i kompressorernes arbejdsområde Eksempel: en periode med scenarier B i 2 mdr Nm 3 i timen fra syd Batch kørsel for at undgår en ringere driftsøkonomi Støjproblemer og vi forsøgte at undgå kørsel om natten Siden december: Kun gas fra Nordsøen Alligevel 1 dag i januar: 2 mio Nm 3 fra syd på et driftsdøgn (godt Nm 3 /h) Læring Husk slut på højt tryk Få trykket på plads / rettidig omhu Dato - Dok.nr. 30

31 Driftsfilosofi Hvordan vil vi køre med kompressorstationen? Hvad kan vi og hvad kan vi ikke? Hvordan vil vi bruge kompressorstationen? Hvad vil vi tillade i brugen af kompressorstationen? Hvad gør vi hvis der går noget galt? Ikke som et design for kompressorstationen men en filosofi om hvordan den skal bruges bagt ned på et praktisk niveau Tværorganisatorisk, tværfagligt samarbejde med mange spændende og konstruktive diskussioner med rigtig meget gods i Synergi med meget energi Dato - Dok.nr. 31

32 Scada Kontrolcentret har taget ejerskab Kørt fra det nationale kontrolcenter i stedet for det lokale kontrolcenter Anlægget er ikke holdt i hånden for at få det til at køre Vi har lært det at kende i en helhed sammen med transmissionssystemet fra starten og det har været en kæmpe fordel Lille bagside: teknikere lidt på baghjul i viden Meget tæt samkøring mellem kontrolcenter gas og det lokale kontrolcenter hele tiden i commissioning forløbet og i prøvedriftsperioden Dato - Dok.nr. 32

33 Prøvedrift Ikke test men prøvedrift af det nye anlæg i det eksisterende transmissionssystem Prøvedrift af fysik, kontrolsystemer, bemanding, beredskab osv Formelt har prøvedriftsperioden varet fra 15. juli september 2013, men i praksis er den ikke helt færdig Vi vil gerne se at det hele virker i den store sammenhæng og at alle ved, hvad de skal gøre i en given situation.og der er et par scenarieskift, som ikke alle har prøvet endnu.og der er et par hjørner af driftssituationerne som vi ikke helt har fået systemet presset ud i endnu Så derfor prøvedrifter vi lidt af systemet stadigvæk Eksempler: Støj Scenarieskift med store trykdifferencer Dato - Dok.nr. 33

34 Disclaimer: The sole responsibility of this publication lies with the author. The European Union is not responsible for any use that may be made of the information contained therein. Dato - Dok.nr. 34

35 kom