FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE

Transkript

1 FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren kan praktisere en tydelig og detaljeret klasseledelse, hvilket er afgørende for elevernes læringsudbytte og trivsel i skolen. Eksemplet tager udgangspunkt i fire forskellige arbejdsformer, der alle har en tydelig og konkret forventning til eleverne. n INTRODUKTION Eksemplet er udviklet af skolekonsulenterne Trine B. Vinther og Christian Varming fra AKT-teamet hos Pædagogik og Undervisning i Esbjerg Kommune. Det er gengivet efter aftale med Psykologisk Rådgivnings Forlag. Beskrivelsen tager udgangspunkt i erfaringer fra elever og lærer Helle Kronborg Kristensen på Præstegårdsskolen i Esbjerg. Eksemplet henvender sig primært til indskoling og mellemtrin. Hvis en fodboldkamp spilles på en bane uden kridtstreger, kan ingen afgøre, om bolden er ude eller inde, hvor målmanden må tage med hænderne, eller hvor tæt på målet straffeskytten må placere bolden. Risikoen for en konfliktfyldt og uhensigtsmæssig kamp er derfor høj, hvis banen ikke er kridtet op. Forestiller man sig omvendt at spille på en bane med alt for mange kridtstreger, er afviklingen af kampen ligeledes problemfyldt. l Skolens erfaringer Forudsigelighed i timens opbygning giver ro og tryghed i undervisningen. Det bliver tydeligere for eleverne, hvordan de skal arbejde, og hvilke forventninger læreren har til dem. Tilgangen er enkel og struktureret karakteriseret ved gentagelser, tryghed og ro. Lærerens bevidsthed i forhold til variation af lektionsindhold øges. 1

2 Forventningsbaseret klasseledelse Fodboldmetaforen kan i mange tilfælde overføres til klasselokalet, hvor upræcise, utydelige og omskiftelige forventninger eller mangel på fast struktur kan hæmme undervisningen og få en negativ effekt på elevernes læringsudbytte og undervisningsmiljø. Forventningsbaseret klasseledelse bygger på fire arbejdsformer: 1 Læreren taler. 2 Eleven arbejder alene på sin plads. 3 Eleven arbejder alene, men behøver ikke at sidde på sin plads. 4 Eleverne arbejder i små grupper i og uden for klassen. Nu skal læreren ikke stå og sige, at vi skal være stille og sådan. Han kan bare pege på arbejdsformen. Elev, 3. klasse, Præstegårdsskolen Forventningsbaseret klasseledelse hjælper læreren med at kridte banen op med de streger, som er nødvendige for en god og struktureret undervisning. På denne måde skabes det bedst mulige læringsudbytte for eleverne. I forventningsbaseret klasseledelse har læreren et ansvar for at konkretisere sine forventninger til den forestående undervisning. Forventningsbaseret klasseledelse stiller skarpt på lærerens forventninger til egen praksis og lærerteamets forventninger til hinanden i samarbejdet omkring en klasse eller årgang. Når læreren sætter undervisningsrammen med en bestemt arbejdsform, så ved eleverne, både hvad de kan forvente af læreren, og hvad læreren forventer af dem. Derudover indgår et såkaldt fællesbord, hvor eleverne kan hente hjælp og yderligere instruktion fra læreren. Antagelserne bag Eksemplets udgangspunkt er, at tydelige forventninger fremmer læring og trivsel, dvs. at lærerens evne til at praktisere tydelig klasseledelse har en afsmitning på elevens læring og den generelle trivsel på skolen. Omvendt vil utydelige forventninger og omskiftelig rammesætning have en negativ indvirkning på undervisningsmiljøet og nedsætte elevens læringsudbytte. Eksemplets potentialer At gøre de implicitte forventninger eksplicitte At skabe fælles udgangspunkt for pædagogiske og didaktiske metoder på væsentlige områder 2

3 n FREMGANGSMÅDE De 4 arbejdsformer Arbejdsform 1: Læreren taler. Jeg lytter. Hvis jeg vil sige noget, rækker jeg hånden op og venter, til læreren giver mig lov til at sige noget. Forventningsbaseret klasseledelse Jeg bliver på min plads. Hvis jeg vil rejse mig fra min plads, rækker jeg hånden op og spørger læreren om lov. husk arbejdsformen 1. Arbejdsform 2: Jeg arbejder alene, på min plads, med mine opgaver. Jeg må gerne snakke stille med min sidemand om opgaverne. Hvis jeg har brug for hjælp fra læreren, går jeg hen til læreren ved fællesbordet. vil du hjælpe mig? ja! fællesbord 2. 3

4 Forventningsbaseret klasseledelse Arbejdsform 3: Jeg arbejder alene med mine opgaver. Jeg behøver ikke at sidde på min plads. Jeg må gerne snakke stille med min sidemand om opgaverne. Hvis jeg får brug for hjælp fra læreren, går jeg hen til læreren ved fællesbordet. fællesbord 3. Arbejdsform 4: Vi arbejder i små grupper i klassen og uden for klassen. Læreren bestemmer, hvor vi må være. I gruppen snakker vi om den opgave, vi skal løse. Hvis vi har brug for hjælp, går vi hen til læreren ved fællesbordet. fællesbord 4. 4

5 Fællesbordet: I arbejdsformerne 2, 3 og 4 indgår fællesbordet. Fællesbordet er det sted i klassen, hvor eleverne kommer til læreren for at få hjælp. Derfor skal læreren ikke rundt i klassen eller andre steder på skolen for at hjælpe. Fællesbordet er ikke lærerens arbejdsbord eller kateder, men derimod et bord placeret centralt i klassen. Elementer i lektionen Dagsorden og piktogram Ved lektionens start skriver læreren en dagsorden på tavlen. Ved siden af hvert punkt placeres et piktogram, der viser, hvilken arbejdsform eleverne skal anvende. Piktogrammerne er et visuelt supplement, som tydeliggør den gældende arbejdsform for eleverne. Lærerne gennemgår herefter dagsordenen. Afstem dagsordenen Læreren skal på forhånd forholde sig til, hvor lang tid eleverne skal arbejde i en bestemt arbejdsform. Erfaringer fra praksis viser, at arbejdsform 1 ofte kan benyttes i minutter, mens de resterende arbejdsformer kan bruges i op til 25 minutter. Det er afgørende, at lærerens dagsorden er afstemt efter elevernes evne til at være i de forskellige arbejdsformer, for det sikrer den bedst mulige afvikling af timen. Synliggør tiden For at understøtte elevernes bevidsthed om den tid, der er til rådighed i en given arbejdsform, viser erfaringer fra praksis, at visualisering af tiden har en god effekt. Mange elever kan bedst forholde sig til ure, der viser den resterende tid. Eksempelvis en farveblok i uret, som reduceres, i takt med at tiden går. Brug fællesøvelseskortet Der findes selvfølgelig læringssituationer, der ikke passer til én af de fire arbejdsformer. I de situationer kan piktogrammet og arbejdsformen fællesøvelse bruges. Fællesøvelseskortet kan anvendes bredt og fungerer som en anvisning til eleverne om, at der skal ske noget anderledes i undervisningen. Bliver eleverne i tvivl, kan jeg altid gå tilbage og pege på tavlen det er her, vi er, og det er det her, vi skal nu. Det gør det nemmere at få alle elever med. Helle Kronborg Kristensen, lærer, Præstegårdsskolen Forventningsbaseret klasseledelse 5

6 Forventningsbaseret klasseledelse Brug luftepausekortet Herudover findes der ligeledes et luftepausekort. Dette kort kan sættes på dagsordenen, så eleverne allerede fra timens start ved, hvornår der er indlagt en lille pause. 6

7 n OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Fællesøvelseskortet skal bruges aktivt og i passende omfang, så eleverne opnår en tilpas variation i undervisningen. Arbejdsformerne kan gøre det vanskeligt at være spontan i undervisningen. Forældrene bør informeres om tiltaget. Forventningsbaseret klasseledelse Der skal være tydelige mål for indsatsen, som alle involverede parter skal have kendskab til. Der skal nedsættes en aktiv styregruppe, som løbende vurderer og evaluerer arbejdet i praksis. AKT-teamet bør løbende understøtte arbejdet. 7