Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab
|
|
|
- Torben Hedegaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikkekristne religioner og livsopfattelser vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser. udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
2 forholde sig til, hvad kristendom er og gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer samt synge og tolke salmer og sange. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, herunder deres oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer samt reflektere over relationen mellem religion og samfund forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv. reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikkekristne religioner og livsopfattelser vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser. udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund.
3 Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng forholde sig til, hvad kristendom er og gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer samt synge og tolke salmer og sange. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, herunder deres oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer samt reflektere over relationen mellem religion og samfund forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv. Trinmål efter 3. klassetrin for faget kristendomskundskab tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig til normer for samvær give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion. kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente tale med om indholdet af de bibelske fortællinger gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis.
4 Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng samtale om, hvad kirke og kristendom er samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen kende til udvalgte symboler og ritualer samt synge og samtale om salmer og sange. tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig til normer for samvær give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion. kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente tale med om indholdet af de bibelske fortællinger gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng samtale om, hvad kirke og kristendom er samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen kende til udvalgte symboler og ritualer samt synge og samtale om salmer og sange. Trinmål efter 6. klassetrin for faget kristendomskundskab
5 udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen. gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente og forholde sig til centrale fortællinger i et historisk perspektiv formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samtale om salmer og sange. udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen. gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente og forholde sig til centrale fortællinger i et historisk perspektiv formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger.
6 Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samtale om salmer og sange. Trinmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag. forholde sig til og tolke udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente diskutere grundlæggende tilværelsesspørgsmåls tydning i lyset af de bibelske fortællinger kende til de bibelske fortællingers indflydelse på dansk og europæisk kultur. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng diskutere forskellige udlægninger af, hvad kristendom er nu og tidligere, og forholde sig til kristendommens rolle i kultur og samfund, herunder folkekirkens organisation og betydning diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen diskutere og forholde sig til symboler, ritualer og salmers almene funktion og betydning. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser
7 kende til og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner og livsopfattelser med særlig betydning for danske forhold herunder deres relation til det omgivende samfund kende til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og livsopfattelser, samt diskutere og sammenholde værdierne bag disse beskrive og forholde sig til brugen og betydningen af symboler og ritualer i forskellige religioner. diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag. forholde sig til og tolke udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente diskutere grundlæggende tilværelsesspørgsmåls tydning i lyset af de bibelske fortællinger kende til de bibelske fortællingers indflydelse på dansk og europæisk kultur. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng diskutere forskellige udlægninger af, hvad kristendom er nu og tidligere, og forholde sig til kristendommens rolle i kultur og samfund, herunder folkekirkens organisation og betydning diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen diskutere og forholde sig til symboler, ritualer og salmers almene funktion og betydning. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser
8 kende til og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner og livsopfattelser med særlig betydning for danske forhold herunder deres relation til det omgivende samfund kende til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og livsopfattelser, samt diskutere og sammenholde værdierne bag disse beskrive og forholde sig til brugen og betydningen af symboler og ritualer i forskellige religioner.
Kristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark
Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning
Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020
Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse
Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Årsplan for kristendom i 2.a
Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Kristendomskundskab 9. klasse 19/20
Formålet for faget kristendomskundskab er at få et indblik i den religiøse, filosofiske og etiske dimension af verden. Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner,
Fælles Mål. Faghæfte 3. Kristendomskundskab
Fælles Mål Faghæfte 3 Kristendomskundskab Fælles Mål Faghæfte 3 Kristendomskundskab Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 2-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation
Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Religion på Rygaards skole
Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold
Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl
- PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling
Læseplan for faget kristendomskundskab
Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,
Kristendomskundskab Faghæfte 2019
Kristendomskundskab Faghæfte 2019 Kristendomskundskab Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 21 Undervisningsvejledning 47 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3
Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Indhold
Fokusområder. Faget er inddelt i fire hovedområder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger
Frmålet med undervisningen i kristendmskundskab er, at eleverne pnår kundskaber til at frstå den religiøse dimensins betydning fr livspfattelsen hs det enkelte menneske g dets frhld til andre. Stk. 2.
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Fra årsplan til emneudtrækning
Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?
KRISTENDOM OG BILLEDKUNST
KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres
Læseplan for faget kristendomskundskab
Læseplan for faget kristendomskundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.- 3. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 8 Livsfilosofi
TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven
Læreplan for faget kristendomskundskab
Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.
Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15
Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Gak til myren Gang på jord
L Æ R E R V E J L E D N I N G Gak til myren Gang på jord Birgitte Bækgaard medborgerskab i skolen Alinea Indhold Medborgerskab i teori og praksis 3 Kristendomskundskab: faglige trin- og slutmål 4 Materialernes
Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)
Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018
Årsplan for, og i 9. klasse 2017/2018 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagenes forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. I 2016 lavede man et forsøg med en fælles eksamen med fagene historie,
TPL-skema kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer
Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion
Religion på Institut Sankt Joseph Trinmål for faget religion 1 Udgivet af Institut Sankt Joseph 2017 Redaktion lærer Louise Knudsen lærer Christopher Rude lærer Pia Andersen lærer Birgitte le Fevre Ryom
ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS
ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS Form og indhold Vidensfag er sammensat af 3 fag natur/teknologi, religion og historie. Årsplanen er lavet således, at vi veksler mellem disse 3
Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab
Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige
FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål
Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.
Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION
2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab
Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,
På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:
Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og
Kristendomskundskab Læseplan
Kristendomskundskab Læseplan 2019 Indhold 1 Om læseplanens funktion 3 2 Læseplanens opbygning 4 3 Fagets formål og identitet 5 3.1 Fagets formål 5 3.2 Fagets identitet 6 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål
VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab
VEJLEDNING til vurdering af elevbesvarelser i Kristendomskundskab Prøvetermin maj-juni 2007 Indledning Nærværende vejledning er tænkt som en støtte for de censorer, der skal vurdere de skriftlige elevbesvarelser
Evaluering i kristendomskundskab 2. IT-færdighedsniveau: 123 4 5
Evaluering i kristendomskundskab 2 IT-færdighedsniveau: 123 4 5 Udarbejdet af: Rasmus H. K. Welling September 2011 Indhold Mål for modulet Hvorfor IT? Hvad er Bighugelabs? Bighugelabs og Fælles Mål Hvordan
Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa
2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin
Dansk Matematik Billedkunst Idræt
Årsplan for gruppe 1 (2013-2014) Uger Emne, aktiviteter. Udeskole. Trinmål: Fag der indgår. http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/faelles- Maal/Klassevis Uge 33+34+35 Introduktion. Vi
Bilag 1 - Dansk Kompetencemål (1. - 9. klasse)
Bilag 1 - Dansk Kompetencemål ( - 9. klasse) Kompetenceområde klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Læsning Eleven kan sikkert læse enkle tekster og bruge dem i hverdagssammenhænge Eleven kan læse multimodale
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.
Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt
nye forenklede Fælles Mål og 9. klasse prøven
Kristendomskundskab nye forenklede Fælles Mål og 9. klasse prøven Ved Rose Maria Bering-Jensen d. 9. september 2015 CFU København Hvem er jeg? Rose Maria Bering-Jensen Folkeskolelærer 1981-1997 Undervist
Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15
Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige
Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals
Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra
ÅRSPLAN FOR 3. KLASSE
Velkommen til relatere ændringer sammenligne tidligere tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv Eleven har viden om fællesskaber før visuelt præsentere sin egen give eksempler på, at børns liv
Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018
Årsplan for, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagenes forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. I 2016 lavede man et forsøg med en fælles eksamen
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
Religion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
KRISTENDOMS- KUNDSKAB
Nyhedsbrev 1 (2007-2008) NYHEDSBREV KRISTENDOMS- KUNDSKAB Juni 2008 Pædagogisk Central Velkommen til det første nyhedsbrev fra Pædagogisk Central om kristendomskundskab. Jeg Nyhedsbrev 1 2007-2008 Side
Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen
Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt
Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab. Skoleafdelingen
Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et
Kristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse
Hellige steder Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold Eleven kan udtrykke sig om enkelte begivenheder
Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Fransk - 2. fremmedsprog
Fransk - fremmed Fagformål for faget Eleverne skal i faget udvikle kompetencer til at kommunikere på både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige
Fransk - 2. fremmedsprog
Fransk - fremmed Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund på mundtligt om nære i et meget enkelt og forståeligt
Årsplan med FANDANGO 2. kl. Sprogforståelse
Årsplan med FANDANGO 2. kl. Sprogforståelse Kapitel Kompetenceområde Færdigheds- og vidensområde Færdigheds- og vidensmål LÆSNING Sprogforståelse Eleven kan identificere ukendte ord og ord i tekst og tale
Bedømmelseskriterier Engelsk
Bedømmelseskriterier Engelsk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse ENGELSK NIVEAU F... 2 ENGELSK NIVEAU E... 5 ENGELSK NIVEAU D... 8 Gældende
