MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

Transkript

1 MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE

2 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret MUFO ISBN oplag udgave Udgivet af: MUFO Hedemarken 13 DK-5600 Faaborg Telefon Hjemside:

3 FORORD Indholdet i dette hæfte er oprindelig baseret på musikkonservatoriernes optagelseskrav i hørelære og teori, men stoffet er gennem årenes løb blevet udvidet til også at omfatte både den helt elementære nodelære og et mere videregående niveau inden for forskellige områder. Hæftet vil på det elementære niveau kunne anvendes bl.a. på musikskoler - enten i hørelære/teori, eller i forbindelse med instrumentalundervisningen. Flere opgaver kan bruges direkte på instrumentet som spille- eller lytteøvelser; dette gælder f.eks. de melodiske prima vista-øvelser, de rytmiske imitationsøvelser og korrektionsopgaverne. I den konservatorieforberedende undervisning vil hæftet selvsagt kunne anvendes på hørelærekurser og på MGK, ligesom det vil være fyldestgørende for en stor del af hørelæreundervisningen på kirkemusikskoler. Eftersom hørelære- og teorikravene ved konservatoriernes optagelsesprøver vedrører den almene, grundlæggende musiklære, vil dette hæfte også have relevans i musikundervisningen på seminarier, gymnasier, HF og højskoler. Stoffet er ordnet progressivt inden for større emneområder såsom skalalære, intervaller, akkorder, becifring, funktionsharmonik, partiturlæsning, bladsang og rytmelæsning. Man behøver således ikke at gennemarbejde hæftet fra A til Z, men kan plukke større eller mindre afsnit ud fra de områder, der har særlig interesse. Decideret auditive discipliner som interval- og akkordhøring er i sagens natur ikke indeholdt i et skriftligt materiale, men må varetages af læreren i timen. Hørelære er ikke et fag, som er særlig velegnet til selvstudium, og dette hæftes udformning er da også baseret på en lærerstyret undervisning. Bagest i hæftet er der en oversigt over konservatoriernes optagelseskrav i hørelære og teori, og endelig er der til sidst i lærerens hæfte pædagogiske og vejledende kommentarer vedrørende brugen af hæftet. Tak til kolleger ved Det Fynske Musikkonservatorium for gode råd og kommentarer under udarbejdelsen af nærværende hæfte. Odense, maj 1991 Inge Bjarke 3. udgave foreligger i en let revideret form; der er foretaget enkelte tilføjelser og justeringer, hvor det er skønnet nødvendigt. I afsnittet om funktionsharmonik er der dog ændret en del i progressionen i forhold til 1. udgave. Odense, september 2000 Inge Bjarke MUFO

4 INDHOLD Toner og noder Oversigt over tonematerialet... 6 Stamtonerne... 7 Nodelæsningsøvelser... 8 Intervaller Intervalnavne Intervallæsning I Intervaludfyldning Intervallernes størrelse Komplementærintervaller Ændring af intervallers størrelse Intervallæsning II Partialtoner / overtoner Skalaer Dur - moll Kirketonearter Andre skalatyper Tetrachorder i durskalaen Kvintcirklen Toneartsbestemmelse I Toneartsbestemmelse II Treklange Dur- og molltreklange. Omvendinger Treklangslæsning I (dur - moll) Formindskede og forstørrede treklange Treklangslæsning II (dur - moll - formindsket - forstørret) Treklangsomvendinger I (udfyldningsopgave) Treklangsomvendinger II (udfyldningsopgave) Dominant-septimakkord - D 7 Akkordens opbygning og omvendinger Læse- og udfyldningsopgave Udfyldningsopgave Toneartsbestemmelse III Becifring Tre- og firklange Flere firklange og nogle enkelte femklange Inge Bjarke: Musikkens Grundbegreber

5 Funktionsharmonik Skalaegne treklange Den tonale kadence Udvidelser af kadencen I Udvidelser af kadencen II Funktionsanalyse I Koralharmonisering I Funktionsanalyse II / Koralharmonisering II Symboloversigt, funktionsanalyse Nodeeksempler til symboloversigt (dur) Nodeeksempler til symboloversigt (moll) Partiturlæsning Transponerende instrumenter C-nøgler Opgaver I (énstemmige fraser) Opgaver II (partiturlæsning) Bladsang Prima vista sang / spil Korrektionsopgaver Rytmelære Rytmeøvelser Rytmisk imitation Nodepapir Oversigt over konservatoriernes optagelseskrav i hørelære og teori Vejledende kommentarer vedrørende brugen af hæftet 83 (findes kun i lærerudgaven) MUFO

6 Vejledende kommentarer vedrørende brugen af hæftet Som det fremgår af indholdsfortegnelsen, er opbygningen af hæftet foretaget således, at stoffet er ordnet progressivt inden for de enkelte hovedområder. Man bør derfor arbejde sideløbende med forskellige områder, således at man i de første timer f.eks. samtidig påbegynder arbejdet med nodelære, intervaller, bladsang og rytmer - naturligvis afhængigt af elevernes forkundskaber og forudsætninger. Treklangslæsningen påbegyndes først, når den grundlæggende intervallæsning er sikker, og herefter kan der arbejdes videre med højere opbyggede akkorder og funktionsharmonik. Efter at den tonale kadence er gennemgået, arbejdes der sideordnet med funktionsanalyse og koralharmonisering (udfyldning af mellemstemmer). Afsnittet om partiturlæsning er placeret efter funktionsharmonikken, men kan naturligvis gennemgås tidligere i forløbet. Kommentarer til de enkelte afsnit Nodelære. Det vil være naturligt at starte med en præsentation af tonematerialet og med nodelære (nodesystemet - stamtonerne - nodelæsningsøvelser), idet der selvfølgelig tages hensyn til elevernes forkundskaber. Under alle omstændigheder foretages en lettere gennemgang af dette grundlæggende område, - det viser sig nemlig ofte, at der er større eller mindre huller i elevernes viden herom. Man kan jo godt betjene sig af et system uden egentlig at vide nøjagtigt, hvordan eller hvorfor det er bygget op, som det er. Intervallæsningen påbegyndes stort set med det samme, da de første øvelser heri ikke kræver kendskab til nodenavne, idet de bygger på grafisk eller relativ læsning (ensliggende/uensliggende intervaller) uden angivelse af nøjagtig størrelse på intervallet. Den relative læsning er vigtig for førstehåndsorienteringen, både i intervalog akkord-læsning og i forbindelse med bladspil. Intervaludfyldningsopgaverne side 12 bør ligeledes løses rent grafisk; først når opgaverne rettes, må der tænkes i tonenavne. Intervallæsning med angivelse af eksakt størrelse (lille, stor, ren, formindsket, forstørret) kræver naturligvis absolut læsning af noderne. Intervallæsning I læses igen, nu med angivelse af eksakt størrelse, evt. kan G- og F- nøglen byttes om, hvis man ønsker lidt mere forandring. Ændring af intervallers størrelse gennemgås derefter (side 15), og Intervallæsning II gennemarbejdes. Mangler man mere øvestof - evt. til repetition på et senere tidspunkt - kan Nodelæsning I anvendes hertil. I øvrigt bør man så vidt muligt også synge, hvad synges kan i dette hæfte. I forbindelse med intervallæsning kan læreren spille den ene af tonerne i intervallet (evt. i oktavforlægning), og eleven derefter synge den anden tone (øv både opadgående og nedadgående). Øvelserne kan også gives for som hjemmearbejde (eleven gi r sig selv en tone fra klaver eller andet instrument og checker det sungne interval på instrumentet). 6 Inge Bjarke: Musikkens Grundbegreber