Folkekirkens Kirkemusikskoler
|
|
|
- Oliver Holmberg
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkekirkens Kirkemusikskoler Klokkenistuddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Revideret dec. 2005
2
3 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE Oversigt over uddannelsesforløb, fag og timetal...4 Plancher...5 Grundkursus Optagelsesprøve og studieplan...6 Klokkenistuddannelsen (Kl) Optagelsesprøve...7 Modul 1: Studieplan...9 Eksamenskrav...9 Modul 2: Studieplan...10 Eksamenskrav...10 Diplomklokkenistuddannelsen (DKl) Optagelsesprøve...12 Modul 1: Studieplan...12 Eksamenskrav...12 Modul 2: Studieplan...13 Eksamenskrav...13 Modul 3: Studieplan...14 Eksamenskrav...14 Solistklasse...15 Særlige kurser...16 Eksamensordning 1. Repertoirelister, valg af eksaminationsform, indlevering af værker/opgaver til bedømmelse Udfærdigelse, godkendelse og udvælgelse af eksamensopgaver De enkelte prøvers varighed Censorordning Karaktergivning Udstedelse af beviser Dispensation, reeksamination, forældelsesfrist, sygeeksamen Privatister Generelle ordninger Klageadgang Ikrafttrædelse
4 Oversigt KLOKKENISTUDDANNELSEN Oversigt over - uddannelsesforløb - optagelsesprøver - fagindhold - eksamenskrav - timetal Efteruddannelse for eksaminerede klokkenister Der tilbydes efteruddannelse i form af årskurser, semesterkurser og/eller punktkurser. Efteruddannelse kan bevilges i op til 3 år. med henblik på aflæggelse af Klokkenisteksamen Diplomklokkenisteksamen Debutkoncert (efter afsluttet solistklasse) Uddannelserne er opbygget af 1-årige moduler (for solistklassens vedkommende dog 1 1/2 år). Hvert modul afsluttes med en prøveaflæggelse, der samtidig fungerer som optagelsesprøve til det efterfølgende modul. Anvendte forkortelser: Kl: klokkenistuddannelse/klokkenisteksamen DKl: diplomklokkenistuddannelse/diplomklokkenisteksamen De anførte timetal forudsætter for holdfagenes vedkommende holdstørrelser på 2 deltagere. Timetallet kan ved mindre eller større hold reduceres eller forøges. 4
5 Klokkenistuddannelsen oversigtsplanche (s) angiver soloundervisning, (h) angiver holdundervisning. På plancherne er hovedfag anført med fed skrift; øvrige fag er bifag. Kl-Grundkursus Musikalsk test Klokkespilspraktik 18 t. (s) Teori/klaver/hørelære 18 t. (h) Timetal: 36 Optagelse til Kl-uddannelsen Kl modul 1 Klokkespilspraktik Ritornelkodning Ritornelkomposition Campanologi og klokkespilskundskab 18 t. (s) 9 t. (h) 9 t. (h) 18 t. (h) Timetal: 54 Efteruddannelse Efteruddannelse tilbydes i form af årskurser, semesterkurser og/eller punktkurser. Efteruddannelse kan bevilges i op til 3 år. Kl modul 2 DKl modul 1 DKl modul 2 DKl modul 3 Klokkespilspraktik Arrangement og komposition Campanologi og klokkespilskundskab 36 t. (s) 18 t. (s) 9 t. (h) KLOKKENISTEKSAMEN Optagelsesprøve = klokkenisteksamen Klokkespilspraktik Arrangement og komposition Campanologi Klokkespilspraktik Campanologi Klokkespilspraktik Programlægning/ repertoirekundskab 36 t. (s) 18 t. (s) 18 t. (h) 36 t. (s) 18 t. (h) 36 t. (s) 18 t. (h) DIPLOMKLOKKENISTEKSAMEN Solistklasse Klokkespilspraktik 27 t. (s) Timetal: 63 Timetal: 72 Timetal: 54 Timetal: 54 5
6 Grundkursus Optagelse kan ske på grundkursus (eksamensfrit) eller direkte på eksamenslinien (klokkenistuddannelse eller diplomklokkenistuddannelse) Et eksamensfrit år kan tildeles mellem de enkelte moduler på eksamenslinien. GRUNDKURSUS Grundkursus (eksamensfrit) henvender sig til uddannede musikere, som ønsker at kvalificere sig i faget klokkespilspraktik forud for optagelse på klokkenistuddannelsen. Grundkursus kan endvidere søges med henblik på at opnå forudsætninger for optagelse på klokkenistuddannelsen i såvel klokkespilspraktik som i bifag (teori, klaver og hørelære). OPTAGELSESPRØVE Der foretages en musikalsk test til dokumentation af musikalske evner. Desuden demonstrerer den optagelsessøgende instrumentale færdigheder, f.eks. i klaverspil. STUDIEPLAN Klokkespilspraktik: 18 t. (s) Bifag (teori/klaver/hørelære): 18 t. (h/2 deltagere) Samlet årligt timetal: 36 t. Efter grundkursus (1-2 år) kan enten søges optagelse på Kl modul 1 eller fortsættes i et eksamensfrit forløb på fortsættelseskursus (max. 3 år). 6
7 Klokkenistuddannelsen modul 1 KLOKKENISTUDDANNELSEN Eksamenslinien er tilrettelagt i henholdvis 2 og 3 moduler, hvert af ét års varighed.klokkenisteksamen opnås efter 2 år, Diplomklokkenisteksamen efter yderligere 3 år. Optagelse på eksamenslinien sker på baggrund af bestået optagelsesprøve. For kandidater med Kirkemusikalsk Diplomeksamen, Præliminær Organisteksamen eller hertil svarende uddannelse kan prøven finde sted efter nogle måneders undervisning. Undervisningen i Klokkespilspraktik kan henlægges til forskellige klokkespil i landet. Uddannelsen omfatter endvidere deltagelse i ekskursioner. OPTAGELSESPRØVE til Kl MODUL 1 KLOKKESPILSPRAKTIK Fremførelse af én eller flere kompositioner efter eget valg. TEORI KLAVER HØRELÆRE 4-stemmig harmonisering af en salmemelodi (2 perioder; modulation forekommer). Skriftlig prøve - 2 timer. a. en selvvalgt polyfon komposition af vanskelighedsgrad som J.S. Bach: 2-stemmige inventioner. b. en selvvalgt komposition af vanskelighedsgrad som L. van Beethoven: Sonatine i F-dur, 1. sats (Sonatinen Vorstufe, nr. 8, Universal Edition nr. 3778) eller F. Chopin: Mazurka, op. 7 nr. 2 (Chopin: Mazurken, Henle Verlag). c. en selvvalgt 4-stemmig koral (2 vers). d. en 4-stemmig koral prima vista (2 vers). Skriftlig prøve i elementær teoretisk viden ud fra forelagte nodeeksempler (30 min.): a. bestemmelse af intervaller. b. bestemmelse af treklange (dur, mol, formindskede, forstørrede - i grundform og omvendinger). c. akkorderne i en 4-stemmig sats positions- og funktionsbestemmes (vanskelighedsgrad som Den danske Koralbog nr. 28: Bryd frem, mit hjertes trang at lindre). 7
8 Klokkenistuddannelsen modul 1 d. toneartsbestemmelse af et modulerende melodiforløb (modulerende til f.eks. D, Tp eller Sp). Mundtlig prøve Høreprøve: a. bestemmelse af forespillede intervaller. b. bestemmelse af treklange (dur, mol, formindskede og forstørrede - i grundform og omvendinger). c. bestemmelse af dominantseptimakkorder (i grundform og omvendinger). d. funktionsbestemmelse af akkorderne i et forespillet, kortere harmoniforløb (f.eks. en udvidet kadence). Prima vista-sang: Prima vista-sang af en melodi af vanskelighedsgrad som Den danske Koralbog nr. 19: Amen, siger nu tilsammen, eller nr. 386: Sorrig og glæde de vandre til hobe. Rytmelæsning: Prima vista-udførelse af rytmeopgave noteret på 1- eller 5-liniet system, der siges med ledsagende taktering eller banket grundrytme. Følgende taktarter kan forekomme: med fjerdedel som tælletid: 2/4, 3/4, 4/4, 6/4, med punkteret fjerdedel som tælletid: 3/8, 6/8, med ottendedel som tælletid: 3/8, 4/8, 6/8, med halvnode som tælletid: 2/2, 3/2, 4/2, med punkteret halvnode som tælletid: 3/4, 6/4. Vanskelighedsgrad som Claus Jørgensen: Noder Rytmer og Toner (Wilhelm Hansen) afsnit B Prøverne i teori, klaver og hørelære bortfalder for optagelsessøgende, som har bestået Præliminær Organisteksamen og/eller Kirkemusikalsk Diplomeksamen. 8
9 Klokkenistuddannelsen modul 1 STUDIEPLAN Kl MODUL 1 EKSAMEN Kl MODUL 1 KLOKKESPILSPRAKTIK RITORNELKOMPOSITION RITORNELKODNING Klokkespilspraktik: 18 t. (s) Ritornelkomposition 9 t. (h/2 deltagere) Ritornelkodning: 9 t. (h/2 deltagere) Campanologi og Klokkespilskundskab: 18 t. (h/2 deltagere) Samlet årligt timetal: 54 t. Et koncertprogram (varighed: min.) bestående af mindst to, stilistisk forskellige værker. Kirkemusikskolen indhenter forud for prøven oplysninger om programmet. Der udarbejdes to ritorneller over opgivet melodimateriale. Satserne udarbejdes for et nærmere defineret antal klokker. Til løsning af opgaverne stilles klaver til rådighed. Skriftlig prøve - 4 timer. De ved prøven i ritornelkomposition udarbejdede ritorneller kodes. Eksaminanden vælger i samråd med læreren i faget type af båndspilleværk eller EDB-kodningsprogram. Kirkemusikskolen indhenter forud for prøven oplysning om den valgte type. Skriftlig prøve - 4 timer. 9
10 Klokkenistuddannelsen - modul 2 STUDIEPLAN Kl MODUL 2 Klokkespilspraktik: 36 t. (s) Arrangement og Komposition: 18 t. (s) Campanologi og Klokkespilskundskab: 9 t. (h/2 deltagere) Samlet årligt timetal: 63 t. EKSAMEN Kl MODUL 2 KLOKKESPILSPRAKTIK Et koncertprogram (varighed: mindst 20 min.) bestående af stilistisk forskellige værker. Kirkemusikskolen indhenter forud for prøven oplysninger om programmet. CAMPANOLOGI OG KLOKKESPILSKUNDSKAB Besvarelse af spørgsmål vedrørende klokkehistorie, klokkestøbning, armatur, reparationsprincipper, akustik, partialtonemåling, automatisering. Endvidere besvarelse af spørgsmål vedrørende klokkespillets historie, nationale klokkespilstyper, klokkespils-disposition samt afhjælpning af funktionsfejl. Skriftlig prøve - 6 timer. Prøven kan evt. afvikles i løbet af undervisningsåret. 10
11 Klokkenistuddannelsen - modul 2 ARRANGEMENT OG KOMPOSITION Udarbejdelse af en harmoniseret introduktion over opgivet melodimateriale samt en variationsrække over samme, omfattende mindst tre variationssatser for koncertklokkespil. Til løsning af opgaven stilles klaver og øveklaviatur til rådighed. Skriftlig prøve - 5 timer. Herudover indleveres 2 arrangementer, udarbejdet i årets løb, til censorernes bedømmelse. I forbindelse med Klokkenisteksamen foreligger muligheden for kun at aflægge prøve i Klokkespilspraktik. I så fald udstedes et praktik-bevis. Prøven kan senere suppleres med aflæggelse af prøve i øvrige fag. Samme mulighed foreligger for privatister. 11
12 Diplomklokkenistuddannelsen modul 1 DIPLOMKLOKKENISTUDDANNELSEN (DKl) Optagelse på diplomklokkenistuddannelsen forudsætter bestået Klokkenisteksamen. Alle prøvefag skal være bestået, hovedfaget Klokkespilspraktik med mindst karakteren 8. Undervisningen i Klokkespilspraktik kan henlægges til forskellige klokkespil i landet. Uddannelsen omfatter endvidere deltagelse i ekskursioner. STUDIEPLAN DKl MODUL 1 Klokkespilspraktik: *) 36 t. (s) Komposition og arrangement: 18 t. (s) Campanologi: 18 t. (h/2 deltagere) Samlet årligt timetal: 72 t. *) I faget klokkespilspraktik indgår, udover koncertspil, improvisation og prima vista-harmonisering. EKSAMEN DKl MODUL 1 KLOKKESPILSPRAKTIK Et koncertprogram (varighed: 20. min.) bestående af mindst tre, stilistisk forskellige værker. Kirkemusikskolen indhenter forud for prøven oplysninger om programmet. ARRANGEMENT Til censorernes bedømmelse forelægges mindst 5 arrangementer af f.eks. klassisk klaver-, stryger-, blæser- eller orkestermusik, som skal demonstrere godt kendskab til de særlige krav, som klokkespillet stiller. Herudover forelægges mindst 1 arrangement for enten firehændigt koncertklokkespil eller koncertklokkespil i kombination med soloinstrument(er) eller vokal- eller instrumentalensemble. KOMPOSITION Til censorernes bedømmelse forelægges mindst ét sammenhængende originalværk for koncertklokkespil (varighed: mindst 5 min.). Kompositionen kan f.eks. være i flere satser, suite- eller sonateform. 12
13 Diplomklokkenistuddannelsen modul 2 STUDIEPLAN DKl MODUL 2 Klokkespilspraktik: *) 36 t. (s) Campanologi: 18 t. (h/2 deltagere) Samlet årligt timetal: 54 t. *) I faget klokkespilspraktik indgår, udover koncertspil, improvisation og prima vista-harmonisering. EKSAMEN DKl MODUL 2 KLOKKESPILSPRAKTIK Et koncertprogram (varighed: 30 min.) bestående af mindst 4, stilistisk forskellige værker. Kirkemusikskolen indhenter forud for prøven oplysninger om programmet. CAMPANOLOGI Til censorernes bedømmelse forelægges en skriftlig opgave over et selvvalgt emne inden for den skandinaviske klokkehistorie. Opgaven skal dokumentere en ny synsvinkel på emnet. Opgaven kan udformes som en artikel til Acta Campanologica eller et andet campanologisk tidsskrift. 13
14 Diplomklokkenistuddannelsen modul 3 STUDIEPLAN DKl MODUL 3 EKSAMEN DKl MODUL 3 KLOKKESPILSPRAKTIK Klokkespilspraktik:*) 36 t. (s) Programlægning og repertoirekundskab: 18 t. (h/2 deltagere) Samlet årligt timetal: 54 t. *) I faget klokkespil indgår, udover koncertspil, improvisation og prima vista-harmonisering. En klokkespilskoncert (varighed: 60 min.), sammensat af a. originalkompositioner af omfang og vanskelighedsgrad som det under faget programlægning og repertoirekundskab nævnte pensum. b. en bunden opgave, som tilstilles 1 måned før eksamen. Kirkemusikskolen indhenter forud for prøven oplysninger om programmet under pkt. a. Eksaminanden fremfører desuden prima-vista harmonisering af en melodi fra Den danske Koralbog eller Folkehøjskolens Melodibog. I prøven kan - efter eksaminandens eget valg - indgå improvisation over et opgivet tema. PROGRAMLÆGNING OG REPERTOIREKUNDSKAB Til censorernes bedømmelse forelægges 10 programmer (2 programmer à 30 min., 3 programmer à 45 min. og 5 programmer à 60 min. varighed), som viser indgående kendskab til alle typer klokkespilsopførelse, dvs. koncerter, i forbindelse med gudstjenester, mærkedage mv. Repertoiret skal omfatte mindst 20 væsentlige originalkompositioner for klokkespil, repræsenterende værker fra alle perioder og lande, af en vanskelighedsgrad som f. eks. Henk Badings: Suite nr. III, B.J. Franssen: Paganini Variationer, eller udvalgte værker fra R.H. Johnson: A Carillon for the Liturgical Year. 14
15 Solistklassen SOLISTKLASSEN Såfremt mindst karakteren 10 i Klokkespilspraktik opnås ved Diplomklokkenisteksamen og hermed udmærkelsen "Maître Carillonneur", kan solistklasse evt. tildeles af de ved diplomklokkenisteksamen medvirkende censorer. Varighed: 1 1/2 år Studieplan: Klokkespilspraktik: 27 t. (soloundervisning) En del af undervisningen kan, såfremt det er praktisk gennemførligt, foregå ved én af de øvrige tre europæiske klokkenistskoler. Solistklassen afsluttes med debutkoncert. 15
16 Kurser SÆRLIGE KURSER I tilknytning til klokkenistuddannelsen kan efter behov arrangeres følgende særlige kurser: Kursus i Ritornelkodning: Indføring i kursisternes aktuelle kodesystem. Kurset henvender sig specielt til klokkenister med tjenesteforpligtelse ved urspil og klokkespil med pianoklaviatur. Ringerkursus: Indføring i klokkekundskab, campanologi, ringeskikke, manuel ringepraktik, kimning, klemten (bedeslag), afhjælpning af funktionsfejl mv. Sommerkursus: Kursus i klokkespilspraktik og ritornelkodning. Kurset henvender sig til praktiserende klokkenister uden afsluttende eksamen fra en klokkenistskole. Kurset afvikles normalt parallelt med mesterkursus. Mesterkursus: Kursus i klokkespilspraktik på højeste niveau. Kurset kan foruden individuel undervisning i klokkespil omfatte foredrag, videoforevisninger om klokker og klokkespil, koncerter samt indføring i ny litteratur for klokkespil. Kurset henvender sig til klokkenister med diplomeksamen fra én af de europæiske klokkenistskoler, med færdigheder på tilsvarende niveau, samt til studerende på videregående niveau ved én af de europæiske klokkenistskoler. Campanologiske studiekredse og foredragsvirksomhed: Der kan arrangeres foredragsaftener og studiekredse for at udbygge interessen for klokker og klokkespil blandt lægfolk, f.eks. menighedsrådsmedlemmer. Kursus i ledelse af håndklokkeensemble: Indføring i ledelse af håndklokkeensemble. Kurset kan afvikles sideløbende med mesterkursus i klokkespil eller som fortløbende undervisning igennem et helt undervisningsår. Kursus i "changeringing": Indføring i den engelske ringetradition "changeringing" (vekselringning). Kurset kan afvikles sideløbende med mesterkursus i klokkespil. Sprogkursus i Hollandsk: Da en væsentlig del af den campanologiske litteratur kun er tilgængelig på hollandsk, kan der arrangeres kurser i dette sprog, normalt som supplement til undervisningen på eksamenslinien. 16
17 Eksamensordning EKSAMENSORDNING 1. Repertoirelister, valg af eksaminationsform, indlevering af værker/opgaver til bedømmelse Eksaminanden skal i en række tilfælde indgive repertoirelister, værker og opgaver samt meddele foretrukken eksaminationsform. Skolen fremsender til udfyldning de fornødne repertoirelister og spørgeskemaer - med angivelse af frist for tilbagesendelse. Der skal indgives repertoirelister/afklares spørgsmål i følgende tilfælde: Kl modul 1: - selvvalgt program vedrørende klokkespilspraktik - oplysning om valgt kodesystem vedrørende ritornelkodning Kl modul 2: - selvvalgt program vedrørende klokkespilspraktik - 2 værker vedrørende arrangement & komposition DKl modul 1: - selvvalgt program vedrørende klokkespilspraktik - 1 værk vedrørende komposition - 6 værker vedrørende transskription og arrangement DKl modul 2: - selvvalgt program vedrørende klokkespilspraktik - skriftlig opgave vedrørende campanologi DKl modul 3: - selvvalgt program vedrørende klokkespilspraktik - foretrukken eksaminationsform (improvisation) vedrørende klokkespilspraktik - 10 programmer vedr. programlægning og repertoirekundskab 2. Udfærdigelse, godkendelse og udvælgelse af eksamensopgaver Opgaver til brug ved prøver i teori og hørelære samt prima vista-koral (klaver) udfærdiges af skolen. Opgaver i ritornelkomposition, ritornelkodning, campanologi og klokkespilskundskab, arrangement og komposition samt bunden opgave i forbindelse med diplomklokkenisteksamen udfærdiges af læreren i faget. Opgaver og eksamensspørgsmål til brug ved prøver med ekstern censur skal godkendes af censor. 17
18 Eksamensordning 3. De enkelte prøvers varighed Maksimal Fag eksaminationstid: Votering: Kl modul 1 klokkespilspraktik...15 min. 15 min. ritornelkompomposition (skriftlig prøve)... 4 timer ritornelkodning (skriftlig prøve)... 4 timer } 45 min. Kl modul 2 klokkespilspraktik...20 min. campanologi/klokkespilskundskab... 6 timer arrangement/komposition (skriftlig prøve)... 4 timer DKl modul 1 klokkespilspraktik...20 min. arrangement og komposition...årsopgave DKl modul 2 klokkespilspraktik...30 min. campanologi...årsopgave DKl modul 3 klokkespilspraktik...1 time programlægning...årsopgave 15 min. 45 min. 30 min. 15 min. 4 timer 15 min. 1,5 time 15 min. 45 min. 18
19 Eksamensordning 4. Censorordning A Optagelsesprøver Grundkursus Censorkomiteen består af: a. kirkemusikskolens rektor, som leder prøverne. Rektor kan udpege en stedfortræder. b. en lærer i hovedfaget klokkespilspraktik. Klokkenistuddannelsen Ved hovedfagsprøver (se side 5) består censorkomiteen af: c. kirkemusikskolens rektor, som leder prøverne. Rektor kan udpege en stedfortræder. d. en af Kirkeministeriet udpeget censor i hovedfaget klokkespilspraktik, som ikke underviser ved klokkenistuddannelsen. e. en af kirkemusikskolens lærere i klokkespilspraktik. Ved bifagsprøver (se side 5) består censorkomiteen af: f. kirkemusikskolens rektor, som leder prøverne. Rektor kan udpege en stedfortræder. g. en af Kirkeministeriet udpeget censor, som ikke underviser ved klokkenistuddannelsen. h. en af kirkemusikskolens lærere. B Årsprøver, Klokkenisteksamen og Diplomklokkenisteksamen Ved samtlige prøver består censorkomiteen af: a. kirkemusikskolens rektor, som leder prøverne. Rektor kan udpege en stedfortræder. b. en af Kirkeministeriet udpeget censor, som ikke underviser ved klokkenistuddannelsen. c. en lærer ved en af de øvrige europæiske klokkenistskoler eller en anden, internationalt anerkendt klokkenist. Ved prøver i campanologi og klokkespilskundskab medvirker i stedet en ekspert fra et anerkendt firma, som beskæftiger sig med klokkestøbning og/eller montering af klokker/klokkespil, eller en anden på området sagkyndig person. d. den studerendes lærer i faget (for privatister: en af rektor udpeget kirkemusikskolelærer i pågældende fag). 19
20 Eksamensordning 5. Karaktergivning Der gives karakter i samtlige fag efter følgende karakterskala (13-skalaen): 13: For den usædvanligt selvstændige og udmærkede præstation. 11: For den udmærkede og selvstændige præstation. 10: For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation. 9: For den gode præstation, der ligger lidt over middel. 8: For den middelgode præstation. 7: For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. 6: For den netop acceptable præstation. 5: For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation. 03: For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation. 00: For den helt uantagelige præstation. Kl modul 1 Fag: klokkespilspraktik ritornelkomposition ritornelkodning Hvert prøvefag skal være bestået med mindst karakteren 6. En forudsætning for optagelse på Kl modul 2 er, at faget klokkespilspraktik er bestået med mindst karakteren 7. Kl modul 2 (Klokkenisteksamen) Fag: klokkespilspraktik arrangement og komposition campanologi og klokkespilskundskab Hvert prøvefag skal være bestået med mindst karakteren 6. En forudsætning for optagelse på DKl modul 1 er, at faget klokkespilspraktik er bestået med mindst karakteren 8. 20
21 Eksamensordning DKl modul 1 Fag: klokkespilspraktik arrangement og komposition Hvert prøvefag skal være bestået med mindst karakteren 6. En forudsætning for optagelse på DKl modul 2 er, at faget klokkespilspraktik er bestået med mindst karakteren 7. DKl modul 2 Fag: klokkespilspraktik campanologi Hvert prøvefag skal være bestået med mindst karakteren 6. En forudsætning for optagelse på DKl modul 3 er, at faget klokkespilspraktik er bestået med mindst karakteren 7. DKl modul 3 (Diplomklokkenisteksamen) Fag: klokkespilspraktik programlægning og repertoirekundskab Hvert prøvefag skal være bestået med mindst karakteren 6. En forudsætning for erhvervelse af titlen Maître Carillonneur er, at hovedfaget klokkespilspraktik ved Diplomklokkenisteksamen er bestået med mindst karakteren Udstedelse af beviser Der kan udstedes dokumentation for beståede prøvefag. Efter prøve alene i faget klokkespilspraktik efter Kl modul 2 udstedes praktikbevis. Efter bestået Klokkenisteksamen og Diplomorganisteksamen udstedes eksamensbevis. Beviserne påføres karakterer for samtlige prøvefag. 21
22 Eksamensordning 7. Dispensation, reeksamination, forældelsesfrist, sygeeksamen Dispensation Dispensationsansøgninger administreres af kirkemusikskolen og forelægges den af Kirkeministeriet vedr. klokkenisteksaminer udpegede censor til godkendelse. Ansøgning om dispensation skal normalt være skolen i hænde samtidig med ansøgning om optagelse. Dispensation vil kunne søges, såfremt ansøgeren har bestået en af følgende eksaminer: 1. universitetseksamen med musik som hovedfag. 2. konservatorieeksamen 3. udenlandske eksaminer, som ækvivalerer med ovenstående. Ansøgere til klokkenistuddannelsen vil kunne opnå dispensation for klaver og hørelære. Reeksamination Såfremt en disciplin ikke bestås, kan eksaminanden normalt tidligst indstille sig til reeksamination i den følgende eksamenstermin. Ved reeksamination i hovedfaget klokkespilspraktik skal foreligge nyt repertoire, hvor mindst halvdelen af værkerne ikke tidligere har været opgivet. Der kan ikke reeksamineres i beståede discipliner med henblik på udstedelse af nyt prøvebevis/eksamensbevis. Dog kan der i faget klokkespilspraktik, såfremt prøveresultatet ikke giver mulighed for fortsatte studier på efterfølgende modul, aflægges fornyet prøve som optagelsesprøve. Forældelsesfrist Modulprøver kan aflægges med højst to års mellemrum. Studerende på eksamenslinie, der afbryder studiet i mere end 2 år, skal aflægge fornyet optagelsesprøve, inden studiet kan genoptages. Sygeeksamen I tilfælde af sygdom på eksamenstidspunktet skal lægeattest snarest muligt forelægges. Kirkemusikskolen indstiller til sygeeksamen på et senere tidspunkt efter modtaget raskmelding. 22
23 Eksamensordning 8. Privatister Der er mulighed for - mod betaling - at indstille sig til de enkelte prøver som privatist (dvs. uden forudgående optagelse og undervisning på klokkenist- og diplomklokkenistuddannelsen). Privatister aflægger prøver og eksaminer på samme vilkår som studerende på klokkenist- og diplomklokkenistuddannelsen. 9. Generelle ordninger a) skriftlige prøver Der må ikke benyttes hjælpemidler (lærebøger, kompendier eller andet) i forbindelse med skriftlige prøver. Eksaminanden afleverer ved prøvens afslutning såvel renskrift som kladde. Ved prøver i teori stilles klaver til rådighed. Ved prøver i arrangement og komposition stilles klaver og øveklaviatur til rådighed. b) offentlig adgang Ved afsluttende prøver i hovedfaget klokkespilspraktik er der offentlig adgang. Det er ikke tilladt at foretage audiovisuel optagelse af eksaminer. 23
24 Eksamensordning 10. Klageadgang 1. instansbehandling af klager Klager kan vedrøre a. eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaver og lignende) og dets forhold til eksamenskravene, b. eksamensforløbet, c. bedømmelsen. En klage skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives af den studerende til den kirkemusikskole, hvor prøven er aflagt, senest 2 uger efter at eksamensresultatet er bekendtgjort. Kirkemusikskolen forelægger hurtigst muligt klagen for de oprindelige bedømmere, der kan a. tilbyde reeksamination, b. ved skriftlige prøver foretage ny bedømmelse eller c. afvise klagen. I tilfælde af uenighed blandt bedømmerne træffes afgørelse ved stemmeflertal. Ved stemmelighed tilbydes klageren reeksamination eller ny bedømmelse. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet. Foretages en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der begrunder klagen, skal der gennemføres en ny bedømmelse for alle eksaminander, hvis eksamen lider af den samme mangel. Der skal gives tilbud om reeksamination, hvis én af bedømmerne mener, at der er en væsentlig mangel i eksaminsationsgrundlaget og dets forhold til eksamenskravene eller i eksamensforløbet. Tilbuddet gives til alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Reeksaminationen skal finde sted snarest muligt. Foretages der en ny bedømmelse, kan denne ikke resultere i en lavere karakter end den oprindeligt givne. Foretages reeksamination bortfalder resultatet af den første eksamination. Resultatet af klagens behandling skal meddeles klageren senest 4 uger efter, at kirkemusikskolen har modtaget klagen. 24
25 Eksamensordning Ankenævn Bedømmernes afgørelse, herunder en eventuel ny bedømmelse, kan af klageren indbringes for et ankenævn. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal være indgivet til ministeriet senest 2 uger efter, at bedømmernes afgørelse er meddelt klageren. Ankenævnet er fælles for de tre kirkemusikskoler. Ankenævnet nedsættes, når der er behov for det, og i øvrigt hurtigst muligt efter indgivelse af klage. Ankenævnet, der udpeges af Kirkeministeriet, består af tre personer, som har de faglige kvalifikationer til at kunne være udpeget som censor ved den prøve, der klages over. For at ankenævnet er beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i afgørelsen. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, træffes afgørelsen ved afstemning ved stemmeflertal. Ankenævnet kan a. beslutte at der skal foretages en ny bedømmelse ved nye bedømmere, b. give tilbud om reeksamination ved nye bedømmere, c. afvise klagen. Ankenævnet udpeger de nye bedømmere. Vedtager ankenævnet, at der skal foretages en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der begrunder klagen, har afgørelsen virkning for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Tilsvarende gælder, hvor ankenævnet tilbyder reeksamination på grund af væsentlige mangler i et eller flere af de forehold, der begrunder klagen. Resultatet af klagens behandling skal meddeles klageren og kirkemusikskolen senest 4 uger efter, at ankenævnet har modtaget klagen. Ny bedømmelse og reeksamination skal finde sted snarest muligt. Foretages en ny bedømmelse, kan denne ikke resultere i en lavere karakter end den oprindeligt givne. Foretages reeksamination, bortfalder resultatet af den første eksamination. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed Øvrige forhold Den studerende kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling. En klage eller en anke har ikke opsættende virkning for udstedelse af eksamensbevis. 25
26 Eksamensordning 11. Ikrafttrædelse Studie- og eksamensplanen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om Folkekirkens Kirkemusikskoler nr af 13. december 1996 og af kirkeministeren (jfr. bekendtgørelsens 14, stk 1) godkendt til ikrafttrædelse med virkning fra 01/ Studerende, der pr. 1. januar 1999 eller tidligere har påbegyndt en uddannelse i henhold til kirkemusikskolernes tidligere Studie- og Eksamensplan (1986-ordning, ajourført 1992), afslutter pågældende uddannelseslinie efter 1986-ordningen. Den enkelte kirkemusikskole har dog mulighed for at tilbyde disse studerende at afslutte efter den nye ordning. Ændringer 2005 I nærværende udgave af studie- og eksamensplanen er der foretaget visse ændringer, som Kirkeministeriet i skrivelse af 31. august 2005 har godkendt til ikrafttrædelse pr. 1. september
27
28
Folkekirkens Kirkemusikskoler
Folkekirkens Kirkemusikskoler Kirkesangeruddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Sjællands Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole Revideret dec. 2005 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE
Folkekirkens Kirkemusikskoler
Folkekirkens Kirkemusikskoler Organistuddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Sjællands Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole Revideret dec. 2005 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE
Folkekirkens Kirkemusikskoler
Folkekirkens Kirkemusikskoler Kirkekorlederuddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Sjællands Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole Revideret dec. 2005 Indhold
Forslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.
Eksamensregler Regler vedrørende EKSAMEN Mød altid i god tid til en eksamen. Ved skriftlig eksamen skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start. Man skal altså møde senest
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent I medfør af 6, 7 og 8 i Landstingsforordning nr. 9 af 13. maj 1993 om uddannelse til sygeplejerske
Optagelsesprøve til Musikvidenskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet
Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser
Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser 1. Generelle bestemmelser I medfør af 4, stk. 5 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1245 af 11. december 2009 om uddannelserne ved
MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM
MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM STUDIEORDNING Formål med uddannelsen: Masteruddannelsen i elite sangpædagogik er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes efter Lov om erhvervsrettet
HA(jur.)-studiet 2012
HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...
ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM
ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM REGLER FOR EKSAMEN OG INTERNE PRØVER Gældende for 2015-16 Ved evt. forsinkelse eller sygdom, ring straks til: Elisabeth: 51 39 75 66 eller Trine Enni: 61 94 85 22 RTG Side 1
GUITAR Instrumentalt hovedfag
(1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende
Eksamensreglement for EUD/EUX
Eksamensreglement for EUD/EUX 2016 Indholdsfortegnelse Indhold 1. Mundtlig eksamen... 3 2. Caseeksamen... 3 2.1 Case-arbejdsdag... 3 2.2 Case-eksamination... 4 2.3 Censors ansvar og opgaver under eksaminationen...
Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015
Radiografuddannelsen Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning Marts 2015 Indhold 1. Prøver og bedømmelse... 2 1.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2. Studieaktivitet,
Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere 1)
BEK nr 99 af 29/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-802-0067 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om godkendelse
Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens
Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel
Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016
Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1638 af 15/12/2015
Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.
Eksamensregler Regler vedrørende eksamen og prøver. Mød altid i god tid til en eksamen/prøve. Ved skriftlig eksamen/prøve skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start.
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser
Skuemestervejledning. November 2010. Klejnsmed. Smed (aluminium) Smed (rustfri) Smed (bearbejdning) Energiteknik. Svejser
November 2010 Skuemestervejledning Klejnsmed Smed (aluminium) Smed (rustfri) Smed (bearbejdning) Energiteknik Svejser Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk
Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning
Klager og anker skal være skriftlige og begrundede og sendes som anbefalet post, afleveres personligt eller mailes og stiles til:
Klage- og ankeregler Regelgrundlaget for klager og anker over diverse prøveformer, er fastsat i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse nr. 1016 af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede
Kirkemusikeruddannelse. Basislinje Orgel
Kirkemusikeruddannelse Basislinje Orgel Studieordning august 2013 Indhold 1. Basislinjens normering 2. Adgangskrav og merit 3. Basislinjens formål 4. Basislinjens opbygning 5. Basislinjens indhold Bilag:
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,
Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk
SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM
STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens
Elevinformation i forbindelse med casearbejdsdagen
side 1 side 2 Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Elevinformation i forbindelse med casearbejdsdagen Varde, maj 2016 Caseopgaverne handler alle sammen om casevirksomheden Dansk Supermarked Group Du
Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse
Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse Case-eksamen:... 2 Øvrige prøver:... 2 Mundtlig prøve:... 2 Skriftlig prøve:... 3 Praktisk prøve... 4 Generelle regler:... 4 Censorer:...
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som
Til 2hf ang. den større skriftlig opgave
Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.
Kirkemusikeruddannelse. Sang
Studieordning august 2013 1 Indhold Indhold... 1 1. Uddannelsens normering og generelle opbygning... 2 2. Adgangskrav og merit... 2 3. Uddannelsens formål... 2 4. Uddannelsens opbygning... 3 5. Uddannelsens
Børne- og ungdomslitteratur
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et
Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i faget Biologi F
Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i faget Biologi F Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere
Handelsgymnasiet Ribe HHX
Handelsgymnasiet Ribe HHX Eksamensreglement 2015 1 En eksaminand, der overtræder skolens eksamensreglement, kan bortvises fra prøven. Det er altid og kun skolens ledelse, der kan beslutte at bortvise en
Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen
Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse
h Ribe Handelsskole Ribe Handelsskole Hhx
Ribe Handelsskole Hhx Eksamensreglement 2013 1 En eksaminand, der overtræder skolens eksamensreglement, kan bortvises fra prøven. Det er altid og kun skolens ledelse, der kan beslutte at bortvise en elev
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling
Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.
Eksamensordning for Københavns Erhvervsakademi Bygningskonstruktører, byggeteknikere, kort- og landmålingsteknikere, produktionsteknologer, installatører, automationsteknologer og energiteknologer Tilmelding
Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed
For afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 Ved ikke-bestået standpunktsbedømmelse i et grundfag eller
EUX-eksamensreglement for Den Jydske Haandværkerskole
EUX-eksamensreglement for Den Jydske Haandværkerskole Skriftlige prøver Generelt 1. Det er aldrig lovligt at kommunikere med andre end eksamensvagterne under en skriftlig prøve. Og denne kommunikation
SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD
SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige
Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Fortællinger og genrer
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Forslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Kirkemusikeruddannelse. Orgel og korledelse
Studieordning august 2013 1 Indhold 1. Uddannelsens normering og generelle opbygning... 2 2. Adgangskrav og merit... 2 3. Uddannelsens formål... 2 4. Uddannelsens opbygning... 3 5. Uddannelsens indhold,
Eksamensregler ved Ilisimatusarfik
Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen
Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.
Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser
Studie- og ordensregler ved. Århus Akademi
ved Indhold: 1. Formål 2. Orientering om reglerne 3. Ordensregler 4. Skolehverdagen, møde- og aktivitetspligt 5. Elevtilstedeværelse 6. Skolens IT-udstyr og IT-støttet læring 7. Undervisningsmidler 8.
Prøvebestemmelser Prøve i grundfag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen
Prøvebestemmelser Prøve i grundfag Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag på Social- og Sundhedsuddannelsen,
INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5
INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5 Forberedelse... 6 Eksamination... 6 SÆRLIGE SITUATIONER...
Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD
Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens
Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015
Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 2 Overblik over
GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN. på akademiniveau. Gældende fra august 2015
GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Kommunomuddannelsen... 3
Bestået/ikke bestået. Bevis udstedes. Bestået/ikke bestået. Bestået/ikke bestået
BEDØMMELSESPLAN MATEMATIK NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE Som en del af grundforløbet i indgangen Dyr, planter og natur, tilbydes eleven at gå til eksamen i matematik på et F-niveau. I grundforløbet, indenfor
Eksamensreglement og anvendelse af it
Eksamen og terminsprøver 2015/2016 Eksamensreglement og anvendelse af it INDHOLDSFORTEGNELSE EKSAMENSREGLEMENT Eksamensstart 3 Mødetid 3 Prøvestart 3 Prøvevagt 3 Hjælpemidler 4 Mundtlig eksamen 4 Sygdom
Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig
Sygeplejerskeuddannelsen. Prøver og anvendte bedømmelsesformer
Sygeplejerskeuddannelsen Prøver og anvendte bedømmelsesformer 2 Bestemmelser og formål med uddannelsens bedømmelser... 3 Prøveformer og anden bedømmelse i sygeplejerskeuddannelsen... 3 Interne og eksterne
Campus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX
Campus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX Indhold Eksamensvilkår... 1 Mødetid... 2 Udeblivelse... 2 Hvornår er en prøve begyndt?... 2 Sygdom eller udeblivelse af andre uforskyldte grunde...
Til 2hf ang. den større skriftlig opgave
Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.
Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker
Maj 2013 Skuemester- og lærervejledning for specialet Industritekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene
Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for receptionistuddannelsen.
Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for receptionistuddannelsen. 1 Indholdsfortegnelse Side 3 Den afsluttende eksamen (Svendeprøven) Projektopgaven Skriftlig prøve Mundtlig prøve Side 4 Bedømmelsesplan
Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012
Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,
Eksamen og årsprøver i gymnasiet Til 2g
OM EKSAMENSUDTRÆK for STX-elever Både skriftlige og mundtlige prøver er med i udtrækket. Reglerne om prøver i løbet af de 3 år er 1) der aflægges altid prøve i 3g i AT (mundtlig prøve) 2) der aflægges
Sommereksamen 2016 på Viby Gymnasium
Sommereksamen 2016 på Viby Gymnasium 1 Kære elev Du kan her finde mange regler og praktiske råd vedr. eksamen. Udover denne oversigt vil du kunne læse om det enkelte fag på Undervisningsministeriets hjemmeside
Studieordning for Kirkemusikeruddannelsen Første udgave 2016
Studieordning for Kirkemusikeruddannelsen Første udgave 2016 Biskopeqarfik Kalaallit Nunaat Postboks 90 3900 Nuuk Tlf: 321134 Fax: 321061 www.ilagiit.gl [email protected] 1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse..
Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3 4 PRØVERS
Censorvejledning for. Teknisk designer
Juli 2013 Censorvejledning for Teknisk designer Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk 2 Generel vejledning 3 Indledning 3 Censorerne 3 Honorarregler
Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet
