1 : 12. bipsnyt. læs om:

Transkript

1 bipsnyt 1 : 12 læs om: 5 stor revision af Beskrivelsesværktøjet 10 cuneco classification system 18 generalforsamling d. 28. marts 28 Københavns Ejendommes ambitiøse plan 32 bygningsmodeller på tabletcomputeren

2 nu præsenterer vi cuneco classification system leder bips nyt 1 : 12 2 Vi ser frem til d. 15. marts, for det er dagen, hvor vi på en workshop præsenterer høringsudgaven af kodestrukturen til branchens nye klassifikationssystem. Det er den struktur, fremtidens klassifikationstabeller skal basere sig på, og det er således Dansk Bygge Klassifikations afløser. Navnet, cuneco classification system (CCS), er nyt, og det rummer to pointer. For det første markerer det, at tavlen er visket ren. Den kodestruktur, vi foreslår d. 15., adskiller sig grundlæggende fra den, der lå bag Dansk Bygge Klassifikation, og den er på centrale punkter klart bedre egnet til at opfylde branchens behov for koder, der følger de enkelte bygningsdele fra idé til drift. Længere inde i bladet kan du læse mere om baggrunden for den nye kodestruktur, og hvilke behov den skal imødekomme. Den endelige præsentation gemmer vi dog til d. 15. marts, hvor vi ser frem til at diskutere høringsudgaven. Vi håber naturligvis også at se jer d. 28. marts til generalforsamlingen og det efterfølgende medlemsmøde, hvor temaet er, hvordan standardisering går hånd i hånd med udvikling og innovation i byggeriet. For det andet hæfter vi os ved signalværdien i det engelske navn. CCS er udformet i overensstemmelse med de internationale standarder på området, og den er således tilpasset en verden, hvor arbejdet foregår på tværs af landegrænser. Lars Coling, formand for bips CCS er fælles og inkluderer alle byggeriets faser og aktører, hvilket afspejler sig i det brede partnerskab bag cuneco. Det er afgørende, at byggeriet har ét fælles klassifikationssystem, der uden udtagelser gælder fra den tidlige projektering, frem gennem udførelsesfasen og ikke mindst i hele driftsfasen. Forside: Sundhedscentret ved Rigshospitalet, fotograf Adam Mørk

3 indhold Nyt 4 Mod fælles principper for bygningsmodeller 5 I mål med stor revision af Beskrivelsesværktøjet 6 Nye ansættelser i bips og cuneco 6 Husk debatten på bips.dk og cuneco.dk 8 7 bips med de udførende på it-messe 7 Tak for svarene I vil blive spurgt igen 8 Entreprenørens bøn til rådgiverne: Brug nu værktøjet, som det er tænkt cuneco 10 cuneco classification system (CCS) skal afløse DBK 12 Behovsanalyse: branchen efterspørger mere struktur og ensartethed 16 Fire nye projekter i cuneco 17 It-leverandører investerer i byggeriets digitalisering Generalforsamling 18 Årsberetning, handlingsplan og resultatopgørelse Cases 28 Kommunalt overblik for 1 kr. per m² 31 Konkurrencefordel med bips-beskrivelser 32 Tag modellen med til byggemøde Uddannelse 34 Dimittender til kamp mod silotankegang 36 Byggesamarbejde under lup Udstillerne skriver 37 Dialog sikret med Autodesk Revit Architecture 38 BIM hos broderfolket 28 Kalender 39 Sæt kryds i kalenderen Nyt 40 Designlinjen friskes op 18 indhold bips nyt 1 : 12 3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 1 : 2012 Oplag: Redaktion Lars Coling, formand for bips, ansvarshavende Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Sekretariat for bips Gunnar Friborg Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli bips Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax [email protected] Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Anne Gram Mette Øbro Jonas Lindhart Design og grafisk tilrettelæggelse Fænø Design Tryk Rosendahls ISSN Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, Rambøll Klaus Kaae, NCC Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ Aksel Frandsen, Kirkebjerg Christian Koch, Aarhus Universitet Jens Kristiansen, Velux Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Árni Laksáfoss, Danica Ejendomme

4 Af Stig Neumann, bips, illustrationer:rambøll mod fælles principper for bygningsmodeller Branchen bør for produktivitetens skyld nå frem til en række principper for arbejdet med bygningsmodeller. bips to nye fora fører an i bestræbelserne. nyt bips nyt 1 : 12 4 Noget nyt er, at projektresultaterne ikke bliver udgivet i et endeligt og udtømmende værk, men derimod efterhånden som de bliver klar. bips (og bips forløbere) udsprang i sin tid af behovet for at ensarte branchens brug af cad. Gennem de seneste år har mange virksomheder imidlertid suppleret 2D cad med bygningsmodeller i 3D, og derfor er der nu også på det område behov for fælles retningslinjer. Til den ende har bips etableret to bygningsmodelfora ét, der interesserer sig for design, og ét, der interesserer sig for management. Dermed bliver der tilført ny energi til cad-området. De to fora er delvist overlappende, men overordnet set beskæftiger Designforum sig med den proces, det er at skabe modellerne. Det drejer sig med andre ord om på brancheniveau og uafhængig af software at nå til enighed om, hvordan modellen skal bygges op. Managementforum beskæftiger sig med modeludveksling, med genbrug af informationer fra andre discipliner og med det at sætte informationer fra forskellige kilder sammen. Når projekteringen foregår i 3D, håndterer og udveksler man informationer med andre softwaresystemer på en anden måde, end når projekteringen foregår i 2D. Når værktøjerne i stigende grad griber ind i hinanden, må branchen blive enig om faste holdepunkter for udveksling og integration. Det er Managementforums formål at bidrage til det. De to fora er ligeværdige og gensidigt afhængige. Det er langt hen ad vejen lykkedes at gøre deltagersammensætningen repræsentativ for bips medlemsskare, både hvad angår størrelse og fag. Noget nyt er, at projektresultaterne ikke bliver udgivet i et endeligt og udtømmende værk, men derimod efterhånden som de bliver klar. På den måde bliver der tale om mindre, afgrænsede bidder, der ikke desto mindre kan ses som dele af en helhed. Tanken er, at resultaterne udgives hurtigere og bliver lettere at implementere i virksomhederne. Det giver desuden et bedre udgangspunkt for en løbende dialog med branchen. Allerede inden sommerferien ligger de første projektforslag klar. Læs foraenes kommissorier, og se deltagerlisterne på bips.dk Hvad er et forum? bips ændrede i 2010 sin organisation, da en stribe faglige fora erstattede de gamle udvalg. Dermed overgik man fra en traditionel søjleorganisation med afgrænsede udviklingsenheder til en projektorienteret arbejdsform, hvor udviklingen sker på tværs i skiftende konstellationer. Foraene formulerer på baggrund af branchens behov et antal projekt forslag, som skiftende projektgrupper udfører. Styregruppen er den koordinerende instans, der samler trådene fra de seks fora. Det leverer de to fora Foraenes arbejde skal på sigt munde ud i en serie af standarder eller best practices, der ideelt set når hele vejen rundt om arbejdet med bygningsmodellen. Her vil nogle områder ligge i Designforum, mens andre vil ligge i Managementforum. Arbejdet bliver nøje koordineret med cuneco.

5 december 2011 december 2011 december 2011 Af Stig Neumann, bips i mål med stor revision af beskrivelsesværktøjet 15 basisbeskrivelser er blevet suppleret med renoveringsafsnit, og hele Beskrivelsesværktøjet har fået en indholdsopdatering. Indpakningen er også frisket op. I 2008 ændrede vi Beskrivelsesværktøjets struktur til også at dække renoveringsprojekter det skete med overgangen fra B100 til B Indtil nu har rådgiverne dog på egen hånd skullet skrive afsnittene om de udførendes demontering og opretning. Pladsen var sat af, men basisteksten manglede. Det blev ændret, da vi i januar og februar i år sendte reviderede basisbeskrivelser og paradigmer på gaden. De 15 basisbeskrivelser, der oftest bruges i renoveringsprojekter, har fået særskilte afsnit, der beskriver de mest almindelige krav til renoveringsarbejdet. b basis beskrivelse b murværk maling basis beskrivelse b Både form og indhold er opdateret i de nyudgivne basisbeskrivelser. tagdækning basis beskrivelse nyt bips nyt 1 : 12 5 Det betyder, at rådgiverne får en tjekliste over det, de skal overveje i forbindelse med et renoveringsprojekt.... Det er som sådan en videreførelse af selve ånden bag Beskrivelsesværktøjet en række krav optræder i alle projekter og kan med fordel blive standardiseret i basisbeskrivelser. Nu var turen så kommet til renovering, siger Gert Rønnow, projektleder i bips. Ændringerne er blevet vel modtaget i branchen, lyder det. Branchen skelner som regel skarpt mellem renovering og nybyggeri, så når vi nu blander kortene, er det temmelig nyt. De 15 basisbeskrivelser, som er blevet suppleret med renoveringsafsnit, har fået pæne ord med på vejen i høringerne. Opdateringen er blevet til med økonomisk støtte fra Grundejernes Investeringsfond og Realdania gennem projektet Renovering 2010 ved sbs. Andre opdateringer er også med Ved siden af renoveringstilføjelserne byder revisionen på en almindelig indholdsopdatering. Kravene til arbejdets udførelse er løbende blevet justeret, siden basisbeskrivelserne sidst udkom, og de ændringer er i den mellemliggende periode blevet indarbejdet i de projektspecifikke paradigmer. I forbindelse med revisionen har vi flyttet disse tilføjelser fra paradigmerne til basisbeskrivelserne. På den måde er basisbeskrivelserne nu ajourførte, og paradigmerne en smule slankere. Det er sket i samtlige 37 basisbeskrivelser. En anden ændring er, at emnet byggepladsarbejder fra og med revisionen har fået sit eget punkt i kapitel 3. I logbogen på bips.dk kan du få overblik over alle forandringer lige fra de mindste detaljer til det mest vidtrækkende. De reviderede publikationer får følge af to spritnye basisbeskrivelser en for natursten og en for byggeplads. Tagdækning og maling har indtil nu haltet en smule bagefter og stadig befundet sig på B100-stadiet. Det ændres også med revisionen, hvor de bringes på niveau med resten. Nyt layout Det er ikke kun på indholdssiden, Beskrivelsesværktøjet er blevet revideret. Også designet har fået en overhaling. Beskrivelsesværktøjets publikationer kan fremover kendes på deres mørkeblå farve basisbeskrivelserne får en rød stribe, beskrivelsesanvisningerne en orange, og beskrivelsesvejledningerne en grøn. Titler og nummerering er uændret. Layoutændringerne begrænser sig i denne omgang til for- og bagside, men på sigt skal også sideopbygning og fonte ændres, ligesom paradigmerne skal ses efter. Vi giver selvfølgelig besked, når det sker. Læs mere om de nydesignede publikationer på bagsiden af dette nummer af bips nyt.

6 nye ansættelser i bips og cuneco husk debatten på bips.dk og cuneco.dk nyt bips nyt 1 : 12 6 bips og cuneco har været gennem en medarbejderudskiftning, hvor to er gået fra, og tre er kommet til. Vi siger farvel til Ole Vedel og Pernille Bechsgaard og byder velkommen til Kim Streuli, Jonas Lindhart og Mette Øbro. Arkitekt MAA Kim Streuli, 39, kommer som projektleder for Beskrivelsesværktøjet til at arbejde med driften af eksisterende beskrivelser og udviklingen af nye. Desuden kommer Kim til at supportere medlemmer og afholde kurser. Kim har tidligere arbejdet som arkitekt på forskellige tegnestuer. Diplomingeniør Jonas Lindhart, 27, er ansat som projektleder i cuneco, men kommer også til at løse opgaver i bips. Jonas var tidligere i Bygningsstyrelsen (tidligere Universitets- og Bygningsstyrelsen), hvor han arbejdede med digitalt byggeri og digitalisering af ejendomsadministration. I bips og cuneco vil vi gerne høre din mening om vores udviklingsarbejde og vores værktøjer. Derfor har vi oprettet en debatfunktion på vores hjemmesider, hvor du kan give udtryk for dine synspunkter og spørge kolleger fra andre virksomheder til råds. Debatsiderne blev etableret i anden halvdel af 2011, men har indtil videre kørt på meget lavt blus. Det er synd, for det er en god mulighed for, at medlemmer og interessenter kan komme med input på en hurtig og uformel måde. Kan du sætte fingeren på et behov i branchen, som vi bør rette opmærksomheden mod? Eller vil du vide mere om, hvordan kolleger fra andre virksomheder bruger foreningens værktøjer? Hvis ja, så læg vejen forbi debatsiderne på bips.dk og cuneco.dk. Find dem under de enkelte projekter og fora. Cand. mag. Mette Øbro, 41, er ansat som projektleder i cuneco. Mette kommer fra en stilling i Dansk Byggeri, hvor hun har været en del af sekretariatet for Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri siden netværkets start i Her har hun bl.a. koordineret uddannelses- og afprøvningsprojekter. Fotograf Peter Troest Fotograf Peter Troest

7 bips med de udførende på it-messe tak for svarene I vil blive spurgt igen Mange af de 300 virksomheder, der var med på messen, var forbi bips stand. Fotograf Flemming Grangaard bips var med, da Dansk Byggeri sidst i januar holdt it-messe. Målet var at informere om Beskrivelsesværktøjet og introducere til BIM-viewers. På det seneste har vi i to spørgeskemaundersøgelser spurgt et udsnit af medlemsskaren om brugen af dels standarderne for filnavngivning af cad-dokumenter, dels Byggeriets IKT-specifikationer. Ved hjælp af de elektroniske spørgeskemaer er det lykkedes os at komme helt ud til jer brugere, der til daglig har fingrene i vores værktøjer. Det har givet os mange interessante resultater og engagerede kommentarer. Tak for det. Det er en stor hjælp i vores bestræbelser på at forbedre bips værktøjer, og derfor vil vi fremover invitere til undersøgelser af andre områder. nyt bips nyt 1 : 12 7 bips henvender sig til hele byggesektoren, men sammenlignet med rådgiverne er det kun forholdsvis få af de udførende, der kender foreningen og bruger dens værktøjer. Da Dansk Byggeri holdt it-messe i København og Aarhus, var bips med for at præsentere de fremmødte, fortrinsvis små og mellemstore virksomheder, for et par af foreningens tilbud. For det første introducerede vi Beskrivelsesværktøjet. Mange rådgivere bruger bips-beskrivelser, og derfor skal også de udførende kende til dem. Nogle messedeltagere kendte bips og Beskrivelsesværktøjet i forvejen, men mange andre gjorde ikke. Her ligger der et oplysningsarbejde, siger Inge Kobberø, bips repræsentant på messen. Det er ikke en ny erkendelse, og vi har allerede planlagt, at vi i anden halvdel af 2012 sammen med Dansk Byggeri, Tekniq og DI Byggematerialer afholder en række arrangementer, hvor de udførende introduceres til Beskrivelsesværktøjet. For det andet viste vi en række BIM-viewere programmer, man bruger til at åbne bygningsmodeller og fx se mængder. Det skete med udgangspunkt i publikationen Oversigt over BIM-viewers (U101). Mange udførende får i dag blot tegninger i pdf, og der var stor interesse for viewerprogrammerne og de muligheder, de giver. Ca. 300 udførende virksomheder deltog på messen.

8 Af Stig Neumann, bips, fotograf Helmut Melcher entreprenørens bøn til rådgiverne: brug nu værktøjet, som det er tænkt Anker Hansen & CO. A/S er et af de tavse bips-medlemmer, vi i den næste tid besøger. Den Frederikssundbaserede entreprenør deltager ikke i bips udviklingsarbejde, men har alligevel en klar holdning til foreningen og navnlig til Beskrivelsesværktøjet. Vi spidser ører. nyt bips nyt 1 : 12 8 Det var den amerikanske gigantvirksomhed Jacobs Engineering Group Inc., der for 12 år siden lærte Henrik Vestergaard om fordelene ved ensartede arbejdsbeskrivelser. Med mere end ansatte fordelt på 200 kontorer verden over har de amerikanske ingeniører lagt stramme retningslinjer for mange arbejdsgange, og det mærkede Henrik Vestergaard, da han i sin tid arbejdede sammen med dem om opførelsen af et stort biotekkompleks i Københavnsområdet. Der er løbet meget vand i åen siden, og Henrik Vestergaard er i mellemtiden blevet direktør i entreprenørvirksomheden Anker Hansen & CO. A/S. Men tanken om ensartethed i udbudsmaterialet er hængt ved nu dog i en dansk og ikke en amerikansk aftapning. Det er vigtigt, at branchen har et fælles grundlag at beskrive fra. Jo mere ensartede arbejdsbeskrivelserne er fra gang til gang, jo lettere er det for os som entreprenører, siger han og fortæller, at den 56-mand store virksomhed har abonnement på bips basisbeskrivelser. Med det synspunkt in mente er det ikke overraskende, at man hos Anker Hansen er begejstret for, at alle offentlige projekter til mere end 5 mio. kr. fremover skal trække på bips beskrivelsessystem. Tidligere var det kun statens byggeprojekter, det gjaldt for, men nu dækker det også kommuner og regioner. Det er konsekvensen af en lovændring fra sidste år, som forventes at blive effektueret gradvist over den næste periode. Arbejdets omfang er uklart Selvom man hos Anker Hansen foretrækker projekter med bipsbeskrivelser, hænder det desværre, at bips-beskrivelserne lader en del tilbage at ønske. Alle ved, at det nærmest er kutyme, at de udførende vrisser over mangler i rådgivernes arbejde, men det lader til, at Henrik Vestergaards kritik er berettiget. Det, vi ser, er, at rådgiverne ikke altid bruger Beskrivelsesværktøjet, som det er tænkt. Indimellem bliver der fx formuleret krav til de enkelte arbejder i den overordnede byggesagsbeskrivelse, og det er selvfølgelig et problem. Der kan fx blive stillet krav til jord- eller asfaltarbejderne i byggesagsbeskrivelsen, og det betyder, at arbejdets omfang ikke ligger fuldstændig klart, siger han. I sidste ende er det bygherren, det går ud over, og derfor er det også ham, der skal være vaks, lyder det. Hovedentrepriseformen giver ideelt set bygherren budgetsikkerhed, men hvis der ikke er vandtætte skodder mellem byggesagsbeskrivelsen og de enkelte arbejdsbeskrivelser, risikerer han ekstraregninger, hvilket selvsagt belaster enhver byggesag. Det sker ifølge Henrik Vestergaard også tit, at der mangler en entydig kobling mellem tegning, beskrivelse og tilbudsliste. Konsekvensen er den samme: Overblikket over arbejdets omfang bliver bragt i fare, og risikoen for fordyrende ekstraarbejder vokser. Derfor opfordrer Henrik Vestergaard indtrængende rådgiverne til at overholde retningslinjerne for, hvordan arbejdsbeskrivelsen skal bygges op. Fra redaktionens side tilføjer vi, at de kan læses i publikationen B Som totalentreprenør er det anderledes Som hoved- og fagentreprenør er den udførende underlagt andres valg, men når han står i spidsen for en totalentreprise, er det ham, der har bukserne på. Vi laver en del totalentrepriser, og når vi skriver kontrakt med en rådgiver, stiller vi en række krav til, at bips systemer bliver brugt, siger Henrik Vestergaard. Det er da også på grund af totalentrepriserne, at man i Anker Hansen har valgt at abonnere på basisbeskrivelserne. Abonnementet betyder, at man har adgang til basisbeskrivelserne, men ikke til de Word-skabeloner, som rådgiverne bruger til at udarbejde de projektspecifikke beskrivelser de såkaldte paradigmer. Vi har abonnement på basisbeskrivelserne, fordi vi ikke vil havne i en situation, hvor vi ikke kan finde ud af, hvad det egentlig er, der står i dem. Men havde vi ikke totalentrepriser, er det tvivlsomt, om vi ville abonnere på basisbeskrivelserne, siger han. Sagen er nemlig den, at man i Anker Hansen typisk oplever, at projekterne er beskrevet tilstrækkeligt i den projektspecifikke beskrivelse. Derfor er det i hovedentrepriser sjældent, at Anker Hansens medarbejdere slår op i de bagvedliggende basisbeskrivelser, selvom de altså står på hylden.

9 Det, vi ser, er, at rådgiverne ikke altid bruger Beskrivelsesværktøjet, som det er tænkt. bips besøger et medlem bips har over 600 medlemsvirksom heder, men den gruppe, vi hører mest til, er lille. Langt de fleste medlemmer bruger troligt værktøjerne og betaler kontingentet, men giver ellers ikke lyd fra sig. I de næste fem numre af bips nyt besøger vi fem af disse tavse medlemmer én fra hver branche. Denne gang en entreprenør fra Frederikssund. nyt bips nyt 1 : 12 9 Anker Hansen meldte sig ind i bips i De sidste tre år har virksomheden i modsætning til tendensen i branchen oplevet massiv fremgang og mere end fordoblet sin omsætning. De seneste store projekter tæller opførelsen af 72 nye plejeboliger på Byageren i Nærum og udbygningen af Sølvgade Skole i København. I Anker Hansen & CO. A/S er man glad for, at offentlige projekter til mere end 5 mio. kr. fremover skal trække på bips beskrivelsessystem.

10 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco cuneco classification system (CCS) skal afløse DBK cuneco center for produktivitet i byggeriet er på vej med de første grundlæggende dele af et nyt klassifikationssystem, som skal afløse DBK. Systemet er blevet døbt cuneco classification system (CCS). Det nye navn signalerer et nyt system baseret på internationale standarder. cuneco bips nyt 1 : Dansk Bygge Klassifikation fra 2006 har været genstand for megen debat og kritik gennem de seks år, systemet har været lovkrav i forbindelse med statslige byggeprojekter. Det er en af cunecos centrale opgaver at komme problemerne og manglerne i DBK til livs og levere et nyt og brugervenligt klassifikationssystem, der kan implementeres i branchens it-programmer. Vi forventer, at brugerne allerede kan begynde at anvende CCS fra sidste halvdel af cuneco præsenterer nu de foreløbige resultater af arbejdet med det nye klassifikationssystem, der har fokus på en ny kodestruktur for bygningsdele og rum, der er gennemgående fra idé til driften af bygninger og anlæg. Det sker på en åben høringsworkshop torsdag den 15. marts 2012 hos IDA i København, hvor kommende brugere og andre interesserede får mulighed for at høre om og kommentere på resultatet af udviklingsarbejdet. Nyt navn ny start Det kommende klassifikationssystem har allerede fået nyt navn: cuneco classification system, CCS. Det nye navn sender et tydeligt signal om, at branchen med CCS får et nyt system, der adskiller sig fundamentalt fra DBK. Et nyt system, der er bedre egnet til at opfylde branchens behov for at strukturere og udveksle informationer. CCS er et helhedsorienteret system, der gør, at alle informationer om et byggeri kan struktureres, så de kan bruges af alle aktører i byggeriet og dækker alle faser fra idé til drift. CCS er i overensstemmelse med den internationale byggeklassifikation, ISO CCS er altså internationalt kompatibelt deraf det engelske navn. En international arbejdsgruppe er pt. i gang med en revision af ISO i regi af Dansk Standard, og cuneco bidrager med fagligt input til revisionsarbejdet. CCS erstatter DBK senere i år Planen er, at byggeriets parter kan begynde at anvende CCS fra sidste halvdel af Inden da er der yderligere et udviklingsarbejde og en række høringsrunder. Sideløbende med arbejdet med kode og struktur for bygningsdele og rum, arbejder vi på at lave en struktur for håndtering af egenskabsdata, som også bliver en del af CCS. Derefter er planen, at repræsentanter fra forskellige faggrupper skal medvirke til at udvikle såvel tabellerne for bygningsdele og rum som en række egenskabsdata. Det vil være en fortløbende proces i hele cunecos projektperiode at udvikle tabeller, men vi forventer, at brugerne allerede kan begynde at anvende CCS fra sidste halvdel af 2012, siger Søren Spile, projektchef i cuneco. Når CCS lanceres senere på året, erstatter det samtidig DBK. Søren Spile fortæller her, hvordan man som virksomhed bør forholde sig til overgangen fra DBK til CCS. Hvis din virksomhed har planer om at implementere DBK, er det en god idé at vente til det nye og forbedrede system, CCS, lanceres. Hvis man bliver mødt med krav om anvendelse af DBK, bør man tage en snak med bygherren om evt. at anvende DBK på et overordnet niveau. Har man allerede implementeret DBK, skal man bare fortsætte, indtil der foreligger mappingtabeller, der kan guide en sikkert fra DBK over i CCS. Man kan henvende sig til bips og få rådgivning. Deltag i høringsworkshoppen Alle er velkomne til høringsworkshoppen om kode og struktur for bygningsdele og rum, som finder sted hos IDA, Kalvebod Brygge i København torsdag den 15. marts 2012 kl Det er omtrent samtidig med, at dette blad udkommer på tryk. Se mere om workshoppen og tilmeld dig på cuneco.dk.

11 Hvis din virksomhed har planer om at implementere DBK, er det en god idé at vente til det nye og forbedrede system, CCS, lanceres, siger projektchef Søren Spile. cuneco bips nyt 1 : DBK-arvtageren CCS kan bruges af alle aktører i byggeriet og dækker alle faser fra idé til drift.

12 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco, fotograf Peter Troest behovsanalyse: branchen efterspørger mere struktur og ensartethed cuneco bips nyt 1 : Der er stor efterspørgsel på mere struktur, større ensartethed og flere og mere brugervenlige standarder i byggebranchen. Det er hovedkonklusionen på den analyse af byggebranchens behov, som cuneco gennemførte i efteråret. cuneco og bips griber bolden og bruger resultaterne som input i det kommende udviklingsarbejde. 72 repræsentanter for byggebranchens forskellige aktører og leverandører deltog i efteråret i en række fokusgrupper, hvor cuneco spurgte til deres udfordringer, behov og ønsker i forhold til en bedre og mere effektiv udveksling af informationer. Resultaterne fra de i alt 13 fokusgrupper indikerer, at byggeriets digitalisering er godt i gang. Blandt andet bliver bygningsmodeller mere og mere udbredt på de store byggeprojekter. Men virksomhederne befinder sig på meget forskellige niveauer, og udvekslingen af informationer i processen opleves ofte som problematisk både pga. de ændrede samarbejdsformer, der følger med nye it-metoder, pga. af aftalegrundlaget, inkompatible it-systemer mv. Gennemgående viser analysen, at der er behov for en lang række standarder, der understøtter og ensarter udvekslingen af informationer i byggeprocessen. Fleksible løsninger til forskellige behov Nogle af de centrale problemer, der blev diskuteret i fokusgrupperne, var blandt andet, at der er uklare og uensartede forventninger til, hvilke data der skal udveksles hvornår og i hvilken detaljeringsgrad. Eksempelvis er der forskellige forventninger til, hvilke informationer bygningsmodellen skal indeholde i de enkelte faser af byggeriet. Fokusgrupperne savnede desuden et enklere og mere brugbart klassifikationssystem end DBK. I forhold til byggeriets tidlige faser efterlyste deltagerne blandt andet en opsamling og strukturering af driftsdata og et bedre grundlag til at beregne fx arealer og energi. Der er uensartede opmålinger, udbudsmateriale og tilbudslister, og de udførende kan som regel ikke genbruge data fra udbudsmaterialet til produktionsplanlægningen, da data er uredigérbare, og bygningsmodellen ikke udleveres. Dette er blot et udpluk af de problemområder, fokusgrupperne berørte i deres diskussioner. Behovsanalysen peger på mange forskellige behov, alt efter hvilken aktør man spørger og hvilken fase, man fokuserer på. Derfor viser analysen også, at løsningen ikke er én, stor fælles bygningsmodel, der kan anvendes af alle på tværs af alle processer. Ligesom det heller ikke vil være praktisk muligt at udarbejde informationsniveauer, der beskriver samtlige overgange mellem alle aktører. Der er altså brug for, at standarderne er fleksible nok til at kunne imødekomme forskellige behov. Der træder dog nogle områder frem, hvor fokusgrupperne udtrykte mere entydige behov end på andre. Enten fordi de forskellige aktørgrupper var enige på tværs om behovet i den pågældende fase, eller fordi enkelte aktørgrupper udtrykte et udtalt behov. Hvis vi skal kunne sammenligne konkurrenceprojekter, kræver det en standardiseret opfattelse af, hvad er et rum, hvordan laver vi energiberegninger, og hvor specifikke skal de være? Udpluk fra fokusgrupperne. Entreprenøren har mange underentreprenører, og de spørger alle sammen forskellige forhandlere, som konkurrerer indbyrdes, og alle forhandlerne spørger producenterne om priser. Så der er et enormt potentiale i, at alle ikke skal lave det samme minimum 30 gange! Udpluk fra fokusgrupperne.

13 Primære behov Behovsanalysen peger overordnet set på følgende områder, hvor der er behov for standarder: En struktur for opsamling af driftserfaringer og brugerkrav til byggeriet. Ensartede definitioner af arealer og rum. Ensartede funktionsudbud og de mængder, der knytter sig til dette. Ensartede regler for opmålingsregler og mængdeudtræk. Standardisede tilbudslister med mængder, som de udførende kan anvende i deres kalkulationsproces og senere i produktionsplanlægningen. Standardiseret produktinformation på basis af egenskabsdata. Ensartede krav til afleveringsmaterialet, så det afleveres i en struktureret, redigérbar form, er let at indsamle og kan genbruges i driftssystemerne. Fælles egenskabsdatasæt til driftsbrug. Der mangler en IDM, der kan fortælle, hvordan data skal lægges ned i 3D-modellen, for at det kan bruges i et DV-system to år senere. Udpluk fra fokusgrupperne. Interessant indblik i de andre parters behov Det er ikke så tit, vi har mulighed for at sidde over for bygherrerne og høre om deres behov til rumdata, organisation og krav tidligt i processen på en konstruktive måde, og samtidig kunne fortælle, hvad vi har brug for som arkitekter. Vi ser gerne, at de informationer, vi skaber fra begyndelsen, kan bruges i hele forløbet. For eksempel så vi kan indbygge informationer, der kunne bruges til den efterfølgende drift allerede fra starten. Vi vil gerne arbejde med, hvordan vi bruger vores BIM-modeller igennem hele processen. Standarderne skal ikke bremse den kreative proces, men skabe bedre kommunikation. Vi har brug for standarder, så vi som udgangspunkt taler det samme sprog, fortæller David Fink, arkitekt og BIM-manager i schmidt/hammer/lassen architects, der ser frem til nye standarder, der kan bruges i nærmeste fremtid. cuneco bips nyt 1 : 12 13

14 cuneco bips nyt 1 : Anvendelsesorienteret I den fokusgruppe, jeg deltog i, var der bred enighed på tværs af de forskellige aktører om de områder, cuneco bør fokusere på, når det gælder udførelsen. Blandt andet var der enighed om, at der er behov for en standard for opmålingsregler og mængdeudtræk ved udbud og tilbud, og at der er brug for standarder for informationsniveauer, udveksling og datagenbrug fx så de udførende kan få udleveret bygningsmodellen til produktionsplanlægningen. Jeg håber, at cuneco vil føre de emner ud i branchen, og at cuneco vil have fokus på at gøre det anvendelsesorienteret. Det må ikke blive for teoretisk. Det skal være noget, der når ud til alle branchens forskellige parter. Fokusgrupperne fungerede som en god måde at sætte fokus på branchens behov, men jeg mener også, det er vigtigt, at cuneco gør løbende status blandt branchens parter, siger Stefan Brandt Johansen, E. Pihl & Søn A.S. Input til både bips og cuneco Både cuneco og bips anvender resultaterne i det videre arbejde: Vi har mappet resultaterne fra behovsanalysen op mod vores planlagte projekter, og resultaterne fungerer som et godt input til styregruppens videre arbejde. Nogle af resultaterne falder uden for cunecos indsatsområder og formål, men her vil bips træde til og samle op på de resultater, der relaterer sig til bips indsatsområder, siger Bent Feddersen fra Rambøll, der er formand for cunecos faglige styregruppe. Hvis data ikke afleveres til os i en struktureret form, kan vi ikke bruge dem. Udpluk fra fokusgrupperne. Klare forventninger til værdiskabelse Deltagerne i fokusgrupperne vurderer, at de beskrevne cuneco-standarder og -produkter kan skabe værdi for branchen. De forventer at løfte kvaliteten af byggeprojekterne og at spare tid gennem byggeprocessen ved hjælp af standarder. Særligt vurderer deltagerne, at der vil være stor værdi at hente i udførelsesfasen og driftsfasen. Fx vil digitalt udbud med mængder, som cunecos produkter vil kunne gøre teknisk muligt, spare de udførende for meget tid i tilbudsfasen, og vil have stor gevinst i den efterfølgende fase, hvor det forbedrede datagrundlag kan bruges til at optimere produktionsplanlægningen. Ikke kun behov for standardisering Øget standardisering står altså højt på ønskelisten, men behovsanalysen peger også på en række øvrige områder, som kræver særligt fokus, hvis implementeringen af de nye standarder og teknologier skal lykkes. Det gælder særligt branchens samarbejdskultur, organisering og processer, hvor der er større behov for mere åbenhed, tillid og tidligere inddragelse på tværs af flere typer aktører frem for aktørernes traditionelt mere afgrænsede arbejdsområder. Der spores også et behov for øget viden og nye kompetencer i forhold til en modelbaseret arbejdsproces og andre digitale arbejdsmetoder og værktøjer. Men også på den juridiske side oplever deltagerne behov for at finde en klar ansvarsfordeling i forhold til eksempelvis opmåling, mængdeudtræk og bygningsmodeller. cuneco vil være i kontakt med de parter, der har mulighed for at bearbejde disse områder, fx byggeriets organisationer, staten og uddannelsesinstitutionerne. En webbaseret løsning Deltagerne i fokusgrupperne efterlyste desuden enkle og brugervenlige løsninger fra cuneco, som alle i branchen kan anvende og tilgå digitalt. Der var desuden ønsker om, at cunecos produkter skal kunne integreres i den software, der anvendes i branchen, og skal kunne fungere i internationalt. Det stemmer overens med cunecos planer om at stille de kommende standarder og produkter til rådighed i en webbaseret løsning, hvor brugerne kan tilgå materialet direkte på en server. cuneco samarbejder endvidere med softwareleverandørerne om at indbygge standarderne i it-programmerne. Med standarder skal vi ikke selv opfinde den dybe tallerken hver gang. Det giver effektivitet og bedre grundlag for samarbejde. Udpluk fra fokusgrupperne.

15 På cuneco.dk/behovsanalyse finder du den samlede rapport med behovsanalysens resultater og referater og konklusioner fra de enkelte fokusgrupper. Keep it simple I min fokusgruppe havde vi fokus på driftsfasen, hvor vi blandt andet talte meget om detaljeringsniveauet af informationer, som bør tilpasses behovet i driften. Udfordringen er, at man ofte ikke projekterer så detaljeret, at alle driftskrævende komponenter fx ventiler, lyskilder osv. kan eksporteres direkte til driften, og derfor kan der være huller efter modelafleveringen. En anden udfordring er, at vi har nærmest en uendelig række informationer, fx mængdeinformationer, dokumentation m.v. fra projekteringsfasen, og det er langt fra det hele, vi har brug for i driften. Vi har brug for et operativt system, hvor vi på forskellige niveauer kan udvælge de bygningsdele, vi har brug for detaljer om i driften. På et helt lavpraktisk niveau har vi fx også brug for en standard skabelon for, hvordan driftsmanualer udarbejdes, så vi gør det ensartet, måske endda som web service. Det altafgørende er: Keep it simple! siger Christian Lundstrøm fra Grontmij. En standard for tilbudslister er en simpel fællesnævner. Udpluk fra fokusgrupperne. Om informationsniveauer: Det er rart for alle parter at få en afstemning af, hvad man forventer. Udpluk fra fokusgrupperne. Aflevering af byggeriet er en engangsforeteelse, mens bygningen står i mange år. Guldet ligger i at optimere driften. Udpluk fra fokusgrupperne. Standarder gør byggeprocessen mere strømlinet og mindsker behovet for jurister. Udpluk fra fokusgrupperne. cuneco bips nyt 1 : 12 15

16 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco, fotograf Nicky Persson fire nye projekter i cuneco cuneco har i øjeblikket 11 projekter i gang, og der kommer løbende flere til. Her får du en opsummering af de seneste projekter, cuneco har sat i gang. Læs mere om alle projekterne på cuneco.dk/projekter. cuneco bips nyt 1 : Online adgang til fælles begrebskatalog cuneco og bips vil afhjælpe misforståelser og uklarheder i kommunikationen ved hjælp af et fælles begrebskatalog med klare definitioner af de begreber, der benyttes i forbindelse med cuneco og bips arbejde. Brugerne skal have online adgang til begrebskataloget på Byggeriets Digitale Stamdata. Brugerne får mulighed for at kommentere på definitionerne og komme med forslag til nye, så begrebskataloget løbende bliver udbygget. Klare retningslinjer for klassifikation En del af cunecos arbejde med det nye klassifikationssystem, cuneco classification system (CCS), går ud på at udvikle de tabeller, som skal bruges til at klassificere bygningsdele og rum. Tanken er, at det er repræsentanter for de fagfolk, der skal anvende klassifikationstabellerne, der skal varetage opgaven med at udvikle klassifikationstabellerne for de enkelte fag. Det kræver dog, at der er defineret klare, fælles retningslinjer for, hvordan der skal klassificeres. Derfor har cuneco igangsat projektet Afklaring af klassifikationsniveau, der skal etablere et fælles arbejdsgrundlag for alle fremtidige klassifikationsprojekter. Desuden går arbejdet ud på at afklare, hvor grænsefladen mellem klassifikation og egenskabsdata skal gå. Styr på ressourcerne cuneco har for nyligt igangsat et projekt, der har til formål at klassificere emner indenfor ressourceområdet, fx i forhold til byggevarer, materiel, aktører og byggeinformation. Projektet relaterer sig til det såkaldte ressourcedomæne, der er et af de fire domæner i ISO , den internationale standard for byggeklassifikation, som CCS udvikles i overensstemmelse med. Projektet skal skabe grundlaget for en ny fælles struktur for, hvordan objekterne, der tilhører ressourcedomænet, skal klassificeres og håndteres. Det drejer sig blandt andet om at afklare, hvilke områder og tabeller der er behov for i ressourcedomænet, og at Husk kompetencekortlægningen Sidste år indledte bips og cuneco en online kompetencekortlægning, og indtil videre har 170 personer registreret sig. Målet med kortlægningen er dels at få et overblik over kompetencepersoner i branchen, dels at rekruttere til fokusgrupper og projekter. Deltag selv i kortlægningen på cuneco.dk/ kompetencer udfylde tabellerne med værdier, der gør dem praktisk anvendelige i almindelige byggeprojekter. Resultaterne fra ressourceprojektet kommer til at udgøre en del af det faglige input til revisionen af ISO Revision af den internationale standard for byggeklassifikation cuneco, bips og Dansk Standard påtog sig i efteråret 2011 en central rolle i forbindelse med revisionen af den internationale standard for byggeklassifikation, ISO På et møde i den internationale standardiseringsorganisation i Singapore i september, præsenterede danskerne et forslag til revision. Der var international opbakning til forslaget, og sekretariatet for selve revisionsarbejdet blev placeret i Danmark hos Dansk Standard. Nu er revisionsarbejdet gået i gang, og cuneco har igangsat et projekt, der sideløbende med standardiseringsprocessen skal samle op på resultater fra cunecos klassifikationsarbejde og bidrage med fagligt input til den internationale arbejdsgruppe. Målet for projektet er at være med til at sikre, at revisionen opfylder byggebranchens behov for klassifikation i forbindelse med udveksling af informationer. Fx vil cuneco bidrage til, at klassifikationstabeller bedre kan oversættes mellem forskellige klassifikationssystemer, og at softwaren kan håndtere det også på internationale byggeprojekter.

17 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco, fotograf Peter Troest it-leverandører investerer i byggeriets digitalisering It-leverandører til byggeriet af Det Nye Hospital i Vest vil være med til at skabe den røde tråd, der binder byggeprocessen sammen fra design til drift. Seks softwareleverandører, cuneco og rådgivergruppen bag Det Nye Hospital i Vest (DNV-Gødstrup) underskrev i februar en hensigtserklæring om at afprøve cunecos digitale standarder, når det nye supersygehus skal opføres. Sammen vil parterne bidrage til at skabe et effektivt informationsflow gennem hele byggeprocessen fra design til drift. Langsigtet investering Manglende it-egnethed har været en af de væsentlige bremseklodser for digitaliseringen af byggeprocessen. Det kommende samarbejde omkring DNV-Gødstrup skal bidrage til, at de standarder, som cuneco udvikler over de kommende år, kan implementeres i it-programmerne og fungerer i praksis. Planen for DNV-samarbejdet er, at it-leverandørerne implementerer cunecos standarder i de it-programmer, der skal anvendes på projektet. Standarderne bliver på den måde afprøvet og tilpasset, så den samlede branchen i sidste ende får et gennemprøvet resultat. cunecos standarder implementeres i de it-programmer, der anvendes på DNV- Gødstrup-projektet. Dermed afprøves og tilpasses standarderne, og branchen får et gennemprøvet resultat. Vi kan som it-leverandør se, at vi ikke får udnyttet Det handler om den røde ressourcerne godt nok på byggeprojekterne, fordi der tråd fra design til drift. mangler fælles standarder for bygningsdata. Vi skal ofte lave omprogrammeringer, fordi de forskellige itsystemer ikke spiller ordentligt sammen. Derfor tror vi på, at åbne standarder er vejen frem, så vi kan skabe en rød tråd gennem data. Også i CuraVita-konsortiet, som rådgivergruppen bag DNV-Gødstrup hedder, ser man frem til samarbejdet. cuneco bips nyt 1 : It-leverandørerne engagerer sig i afprøvningsprojektet for egen regning, men det er en god investering, forventer Kim Jacobsen fra rådgivningsfirmaet Balslev & Jacobsen, som er projektleder for cunecos første afprøvningsprojekt: Det er utrolig glædeligt, at it-leverandørerne er så positive og vil være med i dette vigtige udviklingsarbejde. Nu kan teorierne blive mødt med praksis. Målet er i første omgang at skabe et digitalt informationsflow fra design til drift af DNV-Gødstrup. Dernæst vil vi bruge erfaringerne fra afprøvningerne til sikre, at cuneco udvikler standarder, der er it-egnede og fungerer for alle parterne i branchen fremover. Det var stærkt at se, at alle beslutningstagere fra it-leverandørerne til hospitalsbyggeriet mødte op og sagde ja til at være med. Rød tråd gennem data Carsten Dollerup, adm. direktør i Nosyko Danmark AS og repræsentant for drofus AS, en af de seks itleverandører, har store forventninger til samarbejdet: CuraVita går stærkt ind for projektet. Vi vil være med til at præge digitaliseringen af byggeprocessen og skabe den fælles platform, der er behov for til aftaler, standarder og processer. Det er allerede strategien i alle CuraVitas virksomheder, hvor vi til daglig arbejder med BIM og IKT på stort set alle projekter, siger Per Christensen fra Arkitema, der er en del af CuraVitakonsortiet. Afprøvninger begynder til sommer Hensigtserklæringen blev underskrevet på en workshop hos cuneco den 1. februar. Afprøvningerne forventes at gå i gang i løbet af sommeren 2012 og kommer til at foregå i dispositionsforslagsfasen, i projektforslagsfasen, i for- og hovedprojektfaserne samt i udbudsfasen. Afprøvningsprojektet er det første af en række afprøvningsprojekter, som cuneco vil gennemføre på både større og mindre byggeprojekter. De seks softwarevirksomheder er drofus AS, Betech Data, CodeGroup, NTI CADcenter, PC SCHEMATIC og Dalux.

18 årsberetning 2011 årsrapport bips nyt 1 : I starten af 2010 udarbejdede bips bestyrelse et strateginotat, som er tilgængeligt for alle på bips hjemmeside. I strateginotatet beskrives vision og mission for bips i årene Der angives som en del af bips mission som samlende videns- og udviklingsforum for byggeriet, at foreningen skal arbejde inden for to overordnede områder: bips udvikler specifikke arbejdsmetoder og værktøjer for medlemsvirksomheder og abonnenter bips udvikler overordnede sektor- og branchestandarder for hele byggesektoren. I overensstemmelse med dette har foreningen i 2011 arbejdet både på medlemssiden og på byggesektorsiden. På medlemssiden har bips arbejdet på udvikling og vedligeholdelse af værktøjer inden for værktøjsområderne beskrivelser, cad, bygningsmodel, udførelse samt aftale og kommunikation. På byggesektorsiden har bips arbejdet med etablering og udvikling af kontakter og viden inden for building- SMART-området og formidling af de internationale aktiviteter. Fra begyndelsen af 2011 satte bips for alvor gang i arbejdet i videncenterer, som nu er kendt under projektnavnet cuneco (esperanto for det der er fælles). I cuneco handler det om udvikling og standardisering inden for indsatsområderne: klassifikation, egenskabsdata, informationsniveauer og opmålingsregler. Vi har i årets løb udbygget vores kommunikationsplatform via hjemmeside og formidlingsaktiviteter, og der har været kommunikeret med medlemmerne via web-undersøgelser om medlemsvirksomhedernes holdninger til faglige og værktøjsmæssige problemstillinger. Sidst men ikke mindst har den årlige bips konference været afholdt med masser af erfaringsformidling og videndeling mellem virksomhederne. Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar december 2011 for foreningen bips. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Samtidig er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Ballerup, den 28. marts 2012 bips sekretariat Gunnar Friborg Sekretariatsleder Sekretariat for bips Gunnar Friborg Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Helle Petersen Inge Kobberø Ole Vedel Kim Streuli Stig Neumann Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Anne Gram Maja Skovgaard Pernille Bechsgaard Bestyrelse Lars Coling (formand) Niels Ole Karstoft (næstfmd.) Bent Feddersen Klaus Kaae Lauritz Rasmussen Aksel Frandsen Christian Koch Jens Kristiansen Kristian Hagemann Árni Laksáfoss

19 bips konference 2011 på Best Western Nyborg Strand. Fotograf Nicky Persson Hjemmeside for bips.dk og cuneco.dk Hjemmesiden blev lanceret i sin nye form i 2011 og er i løbet af året blevet udbygget med yderligere funktioner, specielt med oprettelsen af bips fora og bips- og cuneco-projekter. Der har været lagt vægt på at udvikle hele formidlingssiden omkring det store cuneco-projekt, som nu kan tilgås på sin egen webadresse. Der er i særlig grad vægt på muligheden for at skabe faglig dialog med medlemsvirksomhederne og byggesektorens brugere. Al tidligere opsamlet viden fra det digitalebyggeri.dk vedrørende udviklingsprojektet, Det Digitale Byggeri og Implementeringsnetværkets resultater vedrørende Ny viden til byggefagene er af Implementeringsnetværket blevet overdraget til bips/cuneco. Indholdet integreres successivt på bips.dk og cuneco.dk, som en ressource for medlemmerne og branchen generelt. Videncenteret cuneco Projektorganisationen kom på plads tidligt i cunecos sekretariat, den faglige styregruppe og partnerskabet bag cuneco-projektet udgør nu organisationen, der fra 2011 og frem til medio 2014 skal udvikle, afprøve og implementere standarder inden for cuneco s fire indsatsområder. Aktiviteterne er i 2011 for alvor kommet i gang og har involveret over 100 personer fra branchens virksomheder i såvel behovsanalyser som udviklingsprojekter. Projektarbejdet i cuneco regi igangsættes på baggrund af analyser, der vurderer branchens behov for standardisering og udveksling af informationer, og cuneco har gennem sommeren og efteråret inddraget ca. 75 repræsentanter fra virksomheder inden for programmering, projektering, udførelse og drift til at udpege hvor behovene er størst og give input til hvor cuneco s resultater kan skabe størst værdi. Resultaterne af behovsanalysen er netop diskuteret på to workshopper i starten af marts. Parallelt med behovsanalysen indledte cuneco i 2011 en række afklarende projekter og aktiviteter som grundlag for det videreudviklingsforløb, fx: Videreudvikling af DBK der tager højde for den diskussion der har været siden lanceringen i Det fremtidige klassifikationssystem vil hedde Cuneco Classification System forkortet CCS, og dermed afspejle at den nye version også har en international målgruppe. Internationaliseringen af Cuneco Classification System er sat igang via cuneco s deltagelse i den internationale revision af ISO standarden i regi af Dansk Standard. Igangsættelse af et stort afprøvningsprojekt i samarbejde med det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning. cuneco skal her afprøve sine indsatsområder i projekteringsfasen i et tæt samarbejde med bygherren, totalrådgiverteamet og deres softwareleverandører Involvering af branchens it-virksomheder gennem test og afprøvning af bla. det nye klassifikationssystems it-egnethed. bips konferencen 2011 bips afviklede den årlige konference den 26. og 27. september på Nyborg Strand under overskriften: Fra ambition til virkelighed. Her spurgte vi ind til: Hvordan vi som branche omsætter idéer og strategier for en digitalisering af byggeriet, og implementerer det, der er udviklet, til produktiv praksis ude i virksomhederne. Der deltog ca. 280 deltagere dag 1, og ca. 250 deltagere dag 2 på i alt 7 spor. Der var mange nye deltagere og en bred repræsentation af byggeriets parter. Deltagerne udtrykte stor tilfredshed med konferencen både med hensyn til opfyldelse af deres forventninger og til det faglige udbytte. Aktiviteter på beskrivelsesområdet i 2011 På beskrivelsesområdet har fokus været på udvikling af nye arbejdsbeskrivelser og på revision af eksisterende beskrivelser. Der blev udgivet og genudgivet 10 arbejdsbeskrivelser i løbet af 2011: Byggeplads, Beton renovering, Murværk, Skeletkonstruktioner, Natursten leverancer, Maling, Støbte undergulve, Lofter, Tagdækning og Afløb i jord. årsrapport bips nyt 1 : 12 19

20 8 beskrivelser har fået indarbejdet renoveringsafsnit et udviklingsarbejde der har været støttet under programmet Renovering 2010 (GI og Realdania). For yderligere 20 arbejdsbeskrivelser og byggesagsbeskrivelsen er der igangsat en større revision. og snart også kommunalt og regionalt støttede byggeopgaver. I slutningen af året indledte vi en mere omfattende revisionsproces, hvor vi afholdt en interessentworkshop og en medlemsundersøgelse for at skabe grundlag for en samlet revision af både værktøj og indhold i løbet af årsrapport bips nyt 1 : Beskrivelsesforum har derudover arbejdet med at udvikle grundlag og projektbeskrivelser for nye publikationer, hvoraf nogle forventes igangsat i Aktiviteter på cad- og bygningsmodelområdet i 2011 Cad-området på bips hjemmeside er blevet oprettet, og samtlige cad-publikationer er blevet lettere tilgængelige for medlemmerne. C203, Tegningsstandarder Del 1-7 er oversat til engelsk, og del 1 Generelt, del 2 Arkitekt, del 3 Betonkonstruktioner og pæle, samt del 4 Stålkonstruktioner udkommer ultimo marts Resten udkommer i løbet af 2012, når faglige engelske eksperter har godkendt oversættelserne af del 5 VVS, del 6 El og del 7 Bygningsautomatik. Der er nedsat to fora på bygningsmodel og cad-området: Bygningsmodel Designforum og Bygningsmodel Managementforum. Deltagere og formænd i de to fora er udpeget af styregruppen, og de første møder afholdes i første kvartal Projektet Opdatering af Tegningsstandarderne for Generelt, Arkitekt og Konstruktion fortsætter der hvor høringsudgaven af C213 Komplettering og Konstruktion slap i Formålet er at udarbejde en tegningsstandard, der både understøtter 2D og 3D repræsentation i første omgang inden for arkitekt og konstruktionsdisciplinerne. Revisionen af Dokumenthåndtering har taget en række udviklingsmæssige loops gennem året, og har været ude i endnu en runde efter mange gode indkomne høringskommentarer i høringsperioden. Der er foregået en yderligere bruger- og videnopsamling for at sikre, at publikationen bliver så konsistent som mulig på et område, hvor der ikke er megen inspiration at hente fra det internationale udviklingsmiljø. Aktiviteter på udførelsesområdet i 2011 Udførelsesabonnementet er blevet lanceret i Fire udførelsesværktøjer blev dermed tilgængelige på bips.dk: Produktionskort, Digitale mangellister, Oversigter over 3D-viewers og Mobile løsninger. Derudover indgår Basisbeskrivelserne i abonnementet. Der er arbejdet på at reetablere Udførelsesforum som et forum for de parter, der deltager i forbindelse med udførelsen. Udførelsesforum skal beskæftige sig med at definere de behov, der er i samarbejdet mellem parterne i udførelsesprocessen og får en ny bemanding og repræsentation for de forskellige aktører. Dette forum vil være aktivt i den nye udgave fra Aktiviteter på buildingsmart-området i 2011 Der er udarbejdet og vedtaget en strategi for buildingsmart i Danmark. Visionen er, at building- SMART-metoder skal implementeres og forankres i bips, og at bips hvor det er relevant arbejder på en international platform. Projektet vedrørende Bygningsmodel objekter vil tage endelig form og blive sat i gang i første kvartal Der er blevet holdt møder med softwareleverandørerne, og de gode indspark vil indgå i den endelig udformning af projektbeskrivelsen. Erfa-klubberne har haft en række spændende aktiviteter i 2011, og nogle af erfa-klubberne har bidraget direkte til bips aktiviteter. Udover det har de holdt egne arrangementer med temaer som fx Management og Samarbejde og Firmaorganisation og bygningsmodeller. Aktiviteter på værktøjsområderne: Aftale og Kommunikation samt Klassifikation På disse værktøjsområder har primært to værktøjer været i fokus i 2011: IKT-specifikationerne og Dokumenthåndtering. Bortset fra medlemssupport har al klassifikationsindsats være flyttet til cuneco. IKT-specifikationerne er revideret ad to gange, dels pga. medlemspåpegede mangler og dels pga. den samlede nyrevision af IKT-bekendtgørelsen vedrørende de digitale bygherrekrav for anvendelse i statsligt buildingsmart-forum fungerer i bips både som arbejdende forum og ressourceforum. buildingsmartforum følger og informerer om udviklingen på internationalt, nordisk og nationalt plan samt udbreder anvendelse af buildingsmart. Der er blevet afholdt tre netværksmøder i Danmark, heraf to nordiske om BIM, klassifikationssystemer og digitale biblioteker og IDM. Der har desuden været nordisk workshop i Finland om Anlæg og modeller med dansk deltagelse. Der er stor interesse for nordisk samarbejde. buildingsmart International har i det forløbne år udarbejdet en oversigt over IFC-kompatibelt software, hvortil danske virksomheder har bidraget lavet et såkaldt Review of BIM-Guidelines, hvor bips værktøjer indgår sat gang i et projekt, der med udgangspunkt i en række nationale objektbiblioteker udvikler en international standard etableret InfraBIM, et internationalt samarbejde om anlæg

21 årsrapport bips nyt 1 : bips konference 2011 på Best Western Nyborg Strand. Fotograf Nicky Persson introduceret BIM Collaboration Format, som gør det enklere at identificere de samme bygningsdele i forskellige programmer. Fora og styregrupper bips brugerfora og styregrupper i både bips og for cuneco-projektet udgør krumtappen i at behovsdefinere og beslutte projekter, der skal udvikle værdiskabende værktøjer for medlemsvirksomhederne i bips. I 2011 blev der dannet tre nye fora. It-leverandørforum er etableret med en yderligere tilknyttet referencegruppe af it-virksomheder. Itleverandørforum bliver resourceforum og sparringspartner på projekter i cuneco og bips og skal være med til at sikre, at resultaterne kan implementeres i software. En række fagpersoner fra it-virksomheder er allerede involveret i flere udviklingsprojekter. Regnskabet bips regnskab for 2011 kommer ud med et lille overskud, som ligger lidt over det budgetterede. Krisen præger fortsat mange af medlemsvirksomhederne. Nogle har måttet opgive medlemskab eller abonnementer, men andre og nye virksomheder er dog løbende kommet til. Indtægter på kontingenter, abonnementer og på bips konferencen ligger lidt over det budgetterede, mens omkostningerne på flere områder udviser en stigende tendens. Til trods for mange udfordringer i forbindelse med byggeriets krise og opstart og administration af cuneco kommer bips helskindet ud af året og står til trods for den nuværende krise i byggeriet fortsat godt rustet til fremtidige udfordringer. Derudover blev der som erstatning for det tidligere cad-udvalg etableret to nye fora: Bygningsmodel design og Bygningsmodel management.

22 handlingsplan 2012 årsrapport bips nyt 1 : I bips og cuneco vil vi i 2012 fortsat sætte gang i de projekter og initiativer, medlemsvirksomhederne efterspørger. Vi afdækker efterspørgslen i fora, i erfa-klubber, i medlemsundersøgelser og i interviews, og vi har hele tiden øjnene rettet mod det, der forbedrer produktiviteten både på den lange og den korte bane. I 2012 vil vi særligt rette opmærksomheden på foreningens fremtidige forretningsmodel. Vi kommer til at undersøge, om måden, medlemmerne tilgår værktøjerne på, kan blive bedre, og vi underkaster kontingenter og abonnementsformer en kritisk og saglig vurdering. Det er nødvendigt, for at sikre at bips følger med tiden. Den internationale standardisering, indenfor de områder, som bips og cuneco-projektet beskæftiger sig med, fx klassifikation, BIM (Building Information Modelling), informationsstrukturering, dataudvekslingsformat, egenskabsdata mv. vil fortsat blive fulgt nøje. Det sker for at sikre at de projekter, vi sætter i gang i Danmark, er i samklang med den udvikling, der foregår internationalt. Aktiviteter på beskrivelsesområdet i beskrivelser, herunder byggesagsbeskrivelsen, er under revision og genudgives i løbet af første halvår I løbet af 2012 påtænkes yderligere gennemarbejdet og udgivet 8 arbejdsbeskrivelser, heraf nogle genudgivet i reviderede udgaver. Der arbejdes på fire projekter med relation til beskrivelserne: Færdiggørelse af en anvisning for kontrol, der harmoniserer begrebsanvendelsen for dette område på tværs af byggeriets aktører. En revision og udbygning af en eksisterende men ikke ajourført publikation for el-området med illustrationer og vejledningstekst, som kan supplere arbejdsbeskrivelserne på dette område. En udvikling af et tolerancebestemmelsesværktøj til anvendelse af alle byggeriets parter og i beskrivelserne. En referencedatabase, der udformes som en oversigt på hjemmesiden over gældende referencer (normer og standarder), som anvendes blandt andet i beskrivelsesværktøjet, men som også kan tænkes anvendt i andre værktøjer. Derudover arbejder Beskrivelsesforum med at udvikle en handlingsplan for beskrivelsesområdet for perioden Handlingsplanen skal blandt andet beskrive værktøjets udvikling i en større værktøjsmæssig sammenhæng og med inddragelse af resultater fra cuneco-området. Aktiviteter på bygningsmodel- og cad-området i 2012 Styregruppen og de nedsatte Bygningsmodel-fora vil sammen med bips medlemmer færdiggøre og definere en række nye projekter som tager udgangspunkt i virksomhedernes aktuelle behov. Emnerne er: Tegningstandarderne C203: Generelt, Arkitekt, Betonkonstruktioner og pæle, Stålkonstruktioner, VVS og Bygningsautomatik oversættelse til engelsk, påbegyndt i C213 standard vedrørende 2D/3D repræsentation. Afklaring af grundlag for en ny bygningsmodelmanual som kommer til at erstatte C102, Cadmanual 2008 Der skal på bygningsmodel-området tages stilling til og arbejdes med konkretisering af informationsniveauer og brugen af egenskabsdata i bygningsmodeller. Dette skal foregå i samarbejde med cuneco-projektet. Kommunikation, aftaler og klassifikation i 2012 Dokumenthåndtering færdiggøres og udgives i foråret Der vil blive foretaget løbende opdateringer af de eksisterende IKT-specifikationer samtidig med at et større revisionsprojekt bliver igangsat og forventes afsluttet i løbet af året.

23 bips konference 2011 på Best Western Nyborg Strand. Fotograf Nicky Persson Aktiviteter i cuneco / videncenteret i 2012 I 2012 vil udviklingsprojekterne i cuneco bygge oven på de grundlag, der blev skabt i efteråret 2011, og søsætter en række udviklingsprojekter der skal færdiggøre udviklingen indenfor de fire indsatsområder: klassifikation, egenskabsdata, informationsniveauer og opmålingsregler. buildingsmart-aktiviteter i 2012 Der etableres et buildingsmart-abonnement for bips-medlemmer med adgang til bl.a. support/service, arrangementer, uddannelsesmateriale, værktøjer og best practice-eksempler. Abonnementet vil kunne understøtte udvikling og afholdelse af flere buildingsmart-aktiviteter. årsrapport bips nyt 1 : Omdrejningspunktet for udviklingen i 2012 vil være et tæt samarbejde mellem udviklingen af standarder indenfor indsatsområderne og de konkrete byggeprojekter der vil blive udvalgt til at afprøve standarderne. Dette arbejde vil fortsætte ind i I 2012 vil cuneco; Prioritere indsatsområdernes udviklingsprojekter ud fra behovsanalysens konklusioner om hvilke standarder der skaber størst værdi for branchens brugere Gennemføre konkrete afprøvninger af Cuneco Classification System i samarbejde med det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning Udvikle grundlaget for Byggeriets Digitale Stamdata som den platform hvorfra cuneco s slutresultater skal videregives til branchen Udarbejde konkrete forretningsmodeller, der skal sikre en økonomisk bæredygtig model for videreudvikling og drift af cunecos resultater i bips regi efter 2014 Videndele og komme i tæt dialog med branchen gennem høringer i forbindelse med udviklingsprojekterne, på cuneco.dk samt ved seminarer rundt om i landet og i samarbejde med partnerskabet bag cuneco. Udførelsesaktiviteter i 2012 Udførelsesforum vil ud fra branchens behov sikre udvikling, opdatering og løbende drift af arbejdsmetoder og værktøjer til udførelsen. Udførelsesforum arbejder overordnet med best practise for brug af BIM hos de udførende ved f.eks. udbud/tilbud, kalkulation, planlægning/tidsplaner, aflevering, tolerancer og byggemøder. I 1. halvår 2012 færdiggøres en dansk IDM-vejledning som et bips-projekt, som også vil kunne anvendes i cuneco-projekterne. Krav om brug af bl.a. IFC for offentlige bygherrer i 2014 vil foranledige buildingsmart-aktiviteter. Der er fortsat stor interesse for samarbejde på nordisk plan, og der vil bl.a. ske opfølgning på afholdte workshops i 2011 om IDM samt Anlæg og modeller. Internationalt arbejdes der på at opdatere ISOudgaven af IDM-metoden til den gældende i buildingsmart. Det forventes, at IFC bliver officiel ISO-standard i buildingsmart vil gennemføre de første software-certificeringer efter den reviderede og skærpede certificeringsmetode. IT-leverandøraktiviteter i 2012 It-leverandørforum vil arbejde for at fremme sammenhængen i og mellem byggeriets it-systemer og som sådan medvirke til en it-mæssig kvalitetssikring af bips udviklingsprojekter og værktøjer. It-leverandørforum etablerer og vedligeholder en referencegruppe for it-leverandører til byggeriet. Itleverandørforum vil varetage løbende formidling til og erfaringsudveksling med referencegruppen. Et kommende Bygningsejer- og driftsforum i 2012 bips har længe ønsket at etablere et bygningsejer- og driftsforum, som kan give behovsmæssige input til udviklingsarbejdet og fungere som faglig sparringspartner for de andre fora og på projekterne. Dette forum skal efter planen etableres i starten af 2012.

24 anvendt regnskabspraksis årsrapport bips nyt 1 : De tværgående aktiviteter i 2012 Den samlede koordinering, prioritering og styring af projekterne i bips og cuneco vil i 2012 fortsat blive håndteret af de nedsatte styregrupper for henholdsvis bips- og cuneco-projekterne. I 2012 bliver bips-konferencen holdt den september igen på Nyborg Strand. bips nedsætter en konferencegruppe der hen over foråret vil fastlægge dette års temaer og begynde at indhente indlæg, der kan have bred interesse for medlemskredsen. Foreningen optrapper løbende aktivitet og indhold på bips.dk og cuneco.dk og håber at mange af byggeriets virksomheder og brugere vil benytte de muligheder for kommentering og faglig deltagelse og feed back, der hermed er åbnet op for. Budgettet for 2012 Der har de to forudgående år ikke været foretaget indeksregulering i kontingent og abonnementer. Udgiftsniveauet har imidlertid været stigende, samtidig med at der er kommet flere og bedre værktøjer. bips vil derfor foreslå, at der skal ske prisstigning i henhold til byggeomkostningsindeksets stigning de sidste to år, og vi vil også se på en eventuel regulering indenfor de enkelte værktøjsområder. Indenfor den samlede stigning kan der kigges på, om der er behov for en bedre fordeling af stigninger mellem de små og de store virksomheder. Generelt Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A. Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Foreningens aktiver og forpligtelser samt indtægter om omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinier under hensyntagen til foreningens art og omfang. Skat Foreningen er ikke skattepligtig bortset fra nettoindtægter af erhvervsmæssige aktiviteter. For regnskabsåret er nettoresultatet af disse aktiviteter negativ, hvorfor der ikke påhviler foreningen nogen skat. Obligationsbeholdning Obligationer måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Værdireguleringer indregnes i resultatopgørelsen. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Forpligtelser Forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Forslag vedrørende kontingent og abonnementforhold lægges frem på generalforsamlingen til medlemmernes godkendelse. I 2012 vil bips begynde at se på, om fremtidige abonnementformer og betaling kan tilpasses i sammenhæng med, at flere af værktøjerne successivt bliver mere digitale.

25 den uafhængige revisors påtegning Til medlemmerne i Foreningen bips Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Foreningen bips for regnskabsåret 1. januar december 2011, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge danske revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2011 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. årsrapport bips nyt 1 : En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 28. marts 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Henrik Wellejus statsautoriseret revisor

26 resultatopgørelse pr og budget for 2012 årsrapport bips nyt 1 : Resultat 2011 Resultat 2010 Budget 2012 Note kr. kr. kr. Indtægter Kontingenter Abonnementer Royalty Projekttilskud/Honorarer Andre indtægter Indtægter Omkostninger Honorar til medlemmer ( ) ( ) ( ) Honorar til sekretariatet ( ) ( ) ( ) Markedsføring, generelt ( ) ( ) ( ) Nyhedsblad ( ) ( ) ( ) Hjemmeside ( ) ( ) ( ) Seminarer og konferencer ( ) ( ) ( ) Publikationer ( ) ( ) 0 Administrativt sekretariat ( ) ( ) ( ) Øvrige omkostninger ( ) ( ) ( ) Omkostninger ( ) ( ) ( ) Resultat før finansielle poster ( ) Finansielle poster Resultat før skat ( ) Skat af årets resultat Årets resultat ( )

27 balance pr. 31. december Note kr. kr. Aktiver IT udstyr Note Projekttilskud kr. kr. Øvrige årsrapport bips nyt 1 : Anlægsaktiver Debitorer Projekttilgodehavender Tilgodehavende moms Øvrige tilgodehavender Periodeafgrænsning Note Overført overskud kr. kr. Saldo 1. januar Årets resultat ( ) Saldo Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver i alt Passiver Indskud fra organisationer Indskud fra andre medlemmer Overført overskud Note Anlægsaktiver kr. Kostpris Tilgang Kostpris Afskrivninger ( ) Årets afskrivninger (68.208) Afskrivninger ( ) Regnskabsmæssig værdi Egenkapital Leverandørgæld Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver i alt

28 Af Stig Neumann, bips kommunalt overblik for 1 kr. per m² En af landets største byg- og driftsherrer præsenterer en ambitiøs en plan for, hvordan overblikket over bygningsmassen bliver bedre. Omdrejningspunktet er en central platform, der trækker data fra en række forvaltninger og myndigheder. cases bips nyt 1 : Hvordan skaber man overblik over 2,8 mio. kommunale kvadratmeter? Københavns Ejendomme har et bud. Fotograf Adam Mørk Hvordan får du overblik over 2,8 mio. kommunale kvadratmeter? Og hvordan sikres det, at du med få klik med musen får adgang til alt fra oplysninger om det enkelte rums anvendelse og skader til de vurderingsrapporter, der knytter sig til ejendommen? Bryan Morillo Karlqvist, teamleder i Københavns Ejendomme (KEjd), har sammen med sine kolleger formuleret en digitaliseringsstrategi, der giver kvalificerede svar på de spørgsmål. Hovedlinjerne kan inspirere andre (kommunale) bygherrer. Kongstanken hos KEjd er, at al viden om de kommunale bygninger skal samles på én platform med en intuitiv grafisk brugerflade. Her skal enhver kunne tilgå information om bygningernes anvendelse, arealer, skadesrapporter, miljøvurderinger, fredningsrapporter og meget andet. Det er oplysninger, du i dag finder i en række separate databaser, der hver især er forankret hos forskellige myndigheder og instanser. Man tager fejl, hvis man tror, at KEjd én gang for alle skal have overdraget alle disse data. Det ville være en uoverkommelig opgave at vedligeholde dem. Tværtimod baserer ideen sig på gentagne synkroniseringer mellem interne og eksterne data KEjd stikker populært sagt snablen i andres data og importerer med faste intervaller. Meget af den information, vi taler om, er allerede tilgængelig i Ejendoms- og Miljødatabasen fra KMD (tidligere Kommunedata, red.). Derfor kræver det ikke en masse særaftaler. Vi skal sådan set bare gøre det, siger Bryan Morillo Karlqvist. Visionen, som i disse måneder er ved at blive realiseret, markerer et opbrud. I dag skal man ikke bare navigere i separate systemer, hvis man vil have et komplet indblik i den enkelte ejendom. Man må også finde sig i, at kun én ud af 20 tegningsfiler er i CAD, og at problemer med bygnings- og rumnummereringen gør lokaliseringen svær. Hjælp fra brandvæsenet Så vidt altså selve princippet men nøjagtig hvilke oplysninger er det, KEjd mener at kunne præsentere på den nye, udtømmende platform? I første række handler det om at få hold på arealerne. KEjd har naturligvis CAD-dokumentation for nye bygninger, men for de ældre kniber det. Her kan de læne sig op af fx brandvæsnet, der som et led i flugtvejsgodkendelsen har CAD-tegninger fra omkring 500 såkaldte risikobygninger børnehaver, museer, svømmehaller og andet. Det er knap 1/5 af KEjds ejendomme. På tilsvarende vis findes der rengøringstegninger, der dokumenterer andre bygninger, dog ikke i CAD, men i programmet Data-Know-How. Begge dele kan gøre, at KEjd undgår den tidskrævende proces at skulle ud i marken og måle op. Og begge dele er udmøntninger af ideen om, at informationen om bygningerne allerede findes, og at der blot skal åbnes op. I anden række handler det om at tilknytte skriftlige oplysninger i form af synsrapporter, miljøvurderinger, fredningsrapporter og andre dokumenter, der er relevante for ejendommen. Her kommer andre myndigheder og kommunale forvaltninger på banen: BBR, Kulturarvsstyrelsen, Teknik- og Miljøforvaltningen mm. Det er vigtigt at slå fast, at vi ikke bare trækker data ud af andre aktører og dermed blot lukrerer på deres arbejde. Vi stiller alle data til rådighed på den fælles platform i en samlet og bearbejdet form. Det betyder, at de andre aktører har et incitament til at indgå i samarbejdet, siger Bryan Morillo Karlqvist.

29 cases bips nyt 1 : Københavns Ejendomme planlægger at importere data fra eksterne databaser og stille dem til rådighed på en central platform. Ét klik og du får al tilgængelig viden om bygningen. Knagerækkesystem knytter kort, CAD og alfanumeriske data sammen Den platform, KEjd stiller i udsigt, organiserer informationerne på tre niveauer, der hænger indbyrdes sammen. Princippet er, at alt kan nås gennem en grafisk brugergrænseflade eller udtrykt anderledes: Ved at klikke på et kort. De tre niveauer er For det første et såkaldt Geografisk Informationssystem (GIS), som groft sagt er et interaktivt kort over København. Her optræder kommunens bygninger, og en række lag kan tændes, slukkes og krydskøres. Fx kan man se de forureningsramte zoner, områder med skader fra det store københavnske skybrud og meget andet. GIS en er med andre ord brugerens indgangsportal til ejendomsinformationen. For det andet al tegningsmaterialet, altså dokumentationens geometriske niveau. Tegningerne er koblet til GIS en på den måde, at man med ved at klikke på kortet kan åbne de enkelte tegninger og dermed få direkte adgang til rummenes grundplaner. Her kan man desuden se, hvilke funktioner de enkelte rum tjener, og hvem der lejer sig ind. For det tredje den alfanumeriske information, altså tekst og tal om ejendommene. Udover diverse myndighedsrapporter dækker det over DBK-kode og den såkaldte lokaliseringsstreng, der med seks cifre identificerer rummets beliggenhed. Det kan også være synsrapporter og skadesregistreringer. De alfanumeriske data hænges op på tegningsmaterialet, som igen hænges op på GIS en. Det får Bryan Morillo Karqvist til at bruge knagerækken som billede på tankegangen. Københavns Brandvæsen ligger inde med CAD-tegninger af 500 kommunale risikobygninger. Et eksempel på, at viden om den kommunale bygningsmasse er spredt. Københavns Ejendomme vil centralisere den. Fotograf Thomas Rockall Muus

30 Sundhedscenter, fotograf Trine Sand Skjøldberg cases bips nyt 1 : Vi stiller alle data til rådighed på den fælles platform i en samlet og bearbejdet form. Det betyder, at de andre aktører har et incitament til at indgå i samarbejdet. Hvad står der i digitaliseringsstrategien? Københavns Ejendomme har formuleret en digitaliseringsstrategi, der sigter efter at gøre al viden om kommunens bygninger tilgængelig på én platform. I strategien lancerer man elleve principper, der skal bidrage til det mål: Enghavevej, fotograf Ulrich Jakobsson 1. Vi vil hellere forbedre den eksisterende it-anvendelse end udvikle nye it-systemer. 2. Vi vil hellere anvende standardsystemer end udvikle vores egne. 3. Vi anvender det samme it-system og ensartede processer, når den samme opgave løftes flere forskellige steder i organisationen. 4. Vi opsamler kun data én gang og gør den tilgængelig for alle relevante parter. 5. Vi anvender tekniske nøgler, der sikrer, at vi kan udveksle data internt og med andre offentlige systemer. 6. Vi integrerer geografiske (GIS), geometriske (BIM) og alfanumeriske data. 7. Vi adskiller applikationer og data. 8. Vi anvender hellere åbne formater (open source) end proprietære formater. 9. Vi anvender hellere mange små applikationer end få store. 10. Vi anvender agile processer med øje for den store kontekst. 11. Vi prioriterer projekter, der effektiviserer vores arbejdsgange. Det lyder godt men kan det lade sig gøre? Bryan Morillo Karlqvist mener, planen kan realiseres for forholdsvis få midler. Det skyldes, at arbejdet ikke består i at indsamle nye informationer, men derimod i at organisere eksisterende viden bedre ved at nedbryde grænserne mellem forskellige systemer. Vi mener, det kan gennemføres for 1 kr. per m². For de penge kan vi levere et digitalt grundlag, altså CAD-tegninger, hvor hvert eneste rum er aktivt og kan kodes med information. Desuden påfører vi anvendelse, og vi påfører en fuldstændig entydig lokaliseringsstreng og hænger det op på GIS en, lyder det. Ved årets begyndelse er den første ordre på de betingelser på vej. Kunden er Københavns Børne- og Ungdomsforvaltning, og opgaven lyder på m² skolebygning.

31 Af Stig Neumann, bips konkurrencefordel med bips-beskrivelser Flere og flere byggevareproducenter servicerer arkitekterne med gratis beskrivelser ofte udarbejdet efter bips standard. Det handler om at komme et skridt foran konkurrenterne. Arkitekten har hidtil selv skullet skrive håndværkerens arbejdsbeskrivelse, men en ændring er på vej. I dag kan arkitekten nemlig i mange tilfælde downloade færdige bygningsdelsbeskrivelser fra producentens hjemmeside. Med en producent-beskrivelse i hånden skal han kun tilføje lokalisering, tegningshenvisning og enkelte andre oplysninger, før han klipper den ind den samlede arbejdsbeskrivelse. Det letter selvsagt hans beskrivelsesarbejde. Set med producentens øjne handler det om at sætte sit aftryk på projektet, så han i sidste ende kommer til at levere materialerne. Cembrit er ikke de eneste En række andre materialeproducenter tilbyder i dag beskrivelser udarbejdet efter bips standarder. Rockwool, Ivarsson, Icopal, Troldtekt, Velux, SkanDek og Hudevad er nogle af dem. cases bips nyt 1 : Hos Cembrit har man i to år kunnet downloade næsten køreklare bygningsdelsbeskrivelser. Det begyndte i det små, men i dag kan man finde beskri velser i Word-format til stort set alle Cembrits hovedprodukter. Beskrivelserne findes i to versioner: Én, hvor man undgår at nævne Cembrits produkt ved navn, men implicit peger på det, og én, hvor man med navns nævnelse skriver om det. Det er simpelthen et salgsværktøj. Vi kan se, at det er lettere at komme hele vejen igennem projektet, hvis vi og ikke vores konkurrenter er nævnt i beskrivelsen.... Afhængig af entrepriseformen er det tit entreprenøren, der i sidste ende vælger produkt, men det er bestemt godt at blive foreslået i beskrivelsen, siger Stig Larsen, rådgiver i Cembrit. Cembrit bruger bips beskrivelsesstandard til formålet: Man konkurrerer på ydelser Han påpeger, at tendensen er et udtryk for, at producenterne ikke længere bare konkurrerer på pris, men også på de ydelser, der omgiver produktet. Også detaljetegninger var engang arkitektarbejde, men gennem en årrække har det været almindeligt, at producenten hjælper til. I dag er det tæt på kutyme, at producenten kan levere detaljetegninger. Hvis vi træder et skridt tilbage, kan vi så tale om, at producenterne med deres produktkendskab ligefrem er bedre rustet til at udarbejde beskrivelserne? Hvis en arkitekt udarbejder en forkert beskrivelse, og vores produkt monteres forkert, så kan det give det en dårlig oplevelse. Det er vi selvfølgelig ikke interesseret i, og det rejser også spørgsmål i forhold til garantien. Så det er en fordel for os, at den rigtige beskrivelse kommer ud. For os handler det om at skabe en succesoplevelse for alle parter, så vi bliver valgt igen i næste projekt. Cembrit er én af de byggevareproducenter, der tilbyder færdige bygningsdelsbeskrivelser, hvor de selv er nævnt. Her det Marco Evaristtitegnede kontorhus i Aalborg, hvor Cembrits Windstopper-plade bliver brugt. Fotograf Frank Brøndum Det gør vi, fordi den egner sig, og fordi vi har indtrykket af, at det er det, arkitekterne efterspørger. På den måde kan de sætte vores afsnit direkte ind i arbejdsbeskrivelsen, siger Stig Larsen. Selvom beskrivelsen kommer fra producenten, har rådgiveren stadig ansvaret for, at den er rigtig. Det gælder ikke mindst ved offentlige udbud, hvor fabrikant- eller produktnavne ikke må optræde.

32 Af Stig Neumann, bips tag modellen med til byggemøde Softwareproducenten Dalux kalder deres nye, cloud-baserede program til gennemgang af bygningsmodeller for en verdenspremiere. Det nye består i, at selv de tungeste modeller kan åbnes på en tablet-computer og dermed komme med overalt. cases bips nyt 1 : Når du slår 3-4 informationstunge fagmodeller sammen til én bygningsmodel, fylder den ikke bare godt op på harddisken. Den kræver også pæn processorkraft og et solidt grafikkort. Konsekvensen er, at bygningsmodellen sjældent kommer med til byggemøderne og da slet ikke med ud til mangel gennemgang. Det forringer forudsætningerne for at gennemgå både projekteringen og udførelsen, mener man hos softwareproducenten Dalux. Jeg kender bygherrer, der taler om BIM, men som aldrig ser modellerne. Der er simpelthen ikke faciliteter til at gennemgå dem på byggemøderne. Det vil vi ændre, bygningsmodellen yderst transportabel og kan uden problemer komme med på både byggemødet og byggepladsen. Hele manøvren betinges af, at tabletcomputeren kun indlæser et enkelt udsnit af den samlede model ad gangen. Hvis hele modellen skulle downloades på én gang, ville den lille tablet komme til kort. Det får Torben Dalgaard til at tale om opslag i modellen : Du vælger etage, og trykker på det rigtige sted på plantegningen. Så åbner programmet et 3D-view af det pågældende sted, hvor du så kan se dig omkring. Hvis du vil se et nyt sted, slår du op igen. Udtrykt simpelt kan man sige, at slå-op-princippet med sine små bidder af modellen står i modsætning til gå-rundtprincippet, hvor du som i et computerspil bevæger dig rundt i en komplet model.... og vi har grund til at tro, at vi er blandt de få i verden, der har et godt bud på, hvordan det skal ske, siger Torben Dalgaard, Dalux. Torben Dalgaard taler om DaluxQA. Et web-baseret program, der første gang blev præsenteret på bips konferencen 11 og nu endelig er udkommet ved et lille release-arrangement d. 2. marts i år. Modellen ligger i skyen Programmet tager udgangspunkt i cloud-tankegangen, som vi kender fra fx Dropbox eller Google Docs. Her ligger hverken filer eller regnekraft på pc en, men derimod på en kraftfuld server, som du tilgår via internettet. Det tillader, at du i princippet har adgang til uanede mængder information selv med en meget lille computer. På samme måde med DaluxQA: Ingeniør og arkitekt uploader fagmodellerne til en central server, der med sin høje ydeevne processerer den samlede model. Når en super-server sørger for regnekraften, kan bygningsmodellen efterfølgende loades på en lille tabletcomputer fx en ipad. Ad den vej bliver Modellen som udbygget mødereferat De datalogiske ændringer skaber anderledes betingelser for byggemøderne, siger Torben Dalgaard, der som produktets ophavsmand ikke tøver med at opregne fordelene eventuelle ulemper hører vi først om, når uvildige brugere afprøver det. Til byggemøderne slår man op i modellen og diskuterer på grundlag af selve modellen og ikke bare tegninger. Man knytter kommentarer til de enkelte objekter eller enkelte rum, opretter opgaver og fordeler ansvar, siger Torben Dalgaard, der i første række ser bygherreren som den instans, der køber DaluxQA og stiller det til rådighed på projektet. Det er med andre ord i højere grad et kommunikations- og planlægningsredskab, der hører hjemme på koordineringsmøderne, end det er et egentligt projekteringsredskab til brug på tegnestuen. Fx giver DaluxQA ikke mulighed for kollisionskontrol. Det må man klare i andre programmer. Der skulle til gengæld ikke være grænser for, hvilke modeller DaluxQA kan klare. Med både IFC- og

33 Revit-kompatibilitet burde formatspørgsmålet være besvaret. Og Torben Dalgaard fortæller, at man i udviklingsfasen har afprøvet programmet med omtrent 10 modeller, alle bestående af forskellige fagmodeller, og enkelte på mere end m². Det er efter sigende gået glat, men om de lovende udviklingsresultater kan matches i virkeligheden, vil tiden vise. Tilpasset bips-standarder Inden bips konferencen 2011 var DaluxQA mest tænkt som en hjælp til mangelgennemgang. Med en bærbar bygningsmodel kan man nemlig tilføje kommentarer og fotografier til modellens objekter, mens man er på farten. Patentansøgning går igennem Dalux har hjemme i små lokaler på ydre Nørrebro, men trods den beskedne størrelse er ambitionerne i top. Vi er temmelig sikre på, vi er de første i verden, der kan lancere et program, der kan det, DaluxQA kan. Brugeren vedhæfter kommentarer til de enkelte objekter i bygningsmodellen. Det tilføjer en ny dimension til byggemødet og mangelgennemgangen. cases bips nyt 1 : Konferencedeltagerne så det imidlertid i høj grad som en hjælp i kommunikationen mellem rådgiver og bygherre. En opfattelse, der blev gentaget af flere af de deltagere på Autodesk University i Las Vegas i november.... Nu har vi talt med rigtig mange mennesker, der bekræfter det, og vi har patentansøgninger, der er ved at gå igennem, så når vi på bips konferencen kaldte det en verdenspremiere, var den god nok, siger Torben Dalgaard. Selvom kursen er ændret en smule, ser man stadig mangelgennemgang som en af de væsentlige anvendelser, og af samme grund har Dalux-folkene tilpasset deres nye produkt til bips standarder. DaluxQA genererer således mangellister i overensstemmelse med bips standard på området, og skal man læse CAD-filer ind det er jo de færreste driftsherrer, der har bygningsmodeller af deres ejendomme er det vigtigt, at de er struktureret efter principperne i bips CAD-manual Er det tilfældet, kan man præcis som med en bygningsmodel knytte kommentarer og fotografier til rum og vægge. Ved mangelgennemgangen skifter man altså papir, kuglepen og digitalkamera ud med en tablet. Det har ifølge Torben Dalgaard fået en stribe store udenlandske bygherrer til at spærre øjnene op. Om det slår igennem herhjemme, og om vi fremover også skal finde bygningsmodellerne i dataskyen, får vi at se i løbet af de næste par år.

34 Af Stig Neumann, bips, fotograf Kasper Pedersen dimittender til kamp mod silotankegang uddannelse bips nyt 1 : I januar blev de første kandidater fra den nye uddannelse i Bygningsinformatik udklækket. bips nyt mødte fire af dem kort før deres sidste eksamen. Der går kun et øjeblik, fra vi ankommer på Aalborg Universitet (AAU), til Haraldur Arnorsson ruller noget, der ligner en armeret computer, frem. Den skal sørge for, at projektændringerne når ud på byggepladsen og direkte i hænderne på den enkelte medarbejder. Hidtil er det kun formænd og projektledere, der har haft adgang til projektweb i skurvognen, men på den her måde kan flere blive inddraget, siger han om computerløsningen, der tydeligvis tåler beskidte fingre. Det sidste halve år har Haraldur undersøgt, hvordan man forbedrer måden, projektændringer når frem til de udførende. Han har interviewet formænd, sjakbajser og timelønnede om den nuværende praksis og om ønsker til forandringer. På den baggrund har han skrevet et computerprogram, der med en enkel brugergrænseflade underretter håndværkeren om nyt tegningsmateriale. Og så har han samlet selve den meget modstandsdygtige computerløsning, der skal bære programmet. Det hele er nedfældet i et kandidatspeciale, der dokumenterer overvejelser og løsninger. Hans otte medstuderende har gennemført tilsvarende projekter inden for andre områder, og tilsammen udgør de det første hold dimittender fra den nye uddannelse i Bygningsinformatik på AAU. Undervisning i digitalt byggeri Indtil i dag har arkitekter, konstruktører og bygningsingeniører løst de udfordringer, digitaliseringen har skabt. Det er med andre ord folk fra byggetekniske uddannelser, der efterfølgende har specialiseret sig i informationsudvekslingen. På Bygningsinformatik er det anderledes, for her forsøger man fra første færd at specialisere de studerende i informationsudvekslingen. I pensum indgår overdragelse af bygningsmodeller, digital aflevering, IKT-aftaler, IDM er og i det hele taget, hvordan man etablerer et fornuftigt informationsflow mellem byggeriets parter. Alt det, der er kendt som digitalt byggeri. Uddannelsen er på kandidatniveau, varer to år og er bygget op omkring lige dele undervisning og projektarbejde. Hovedparten af de studerende er allerede færdiguddannede bygningskonstruktører, forklarer Kjeld Svidt, lektor på AAU og en af hovedkræfterne bag uddannelsen. Lige nu skal det imidlertid hverken handle om lærerne eller de officielle fagbeskrivelser. Vi skal høre, hvad de studerende selv siger. I bliver de første kandidater fra Bygningsinformatik. Hvad er det, I kan? Det er jo en tværfaglig uddannelse, og vi får et indblik i byggeprocessen fra mange forskellige synsvinkler. En byggesag handler om informationer, der sendes mellem aktørerne i de forskellige faser. Vi er blevet rustet til at deltage i udviklingen af kommunikationen mellem de aktører, siger Hilmar Valsson og kalder senere i interviewet til kamp mod silotankegangen forestillingen om afgrænsede faggrupper, der håndterer afgrænsede fagområder. Netop udvikling af nye og meget konkrete metoder til at forbedre informationsudvekslingen synes at ligge flere af de studerende på sinde. Man kan langt hen ad vejen tale om praktikere, der fra lærerstabens side opfordres til at udvikle prototyper uanset om det som for Haraldur involverer noget meget håndgribeligt, eller om det som for Mikkel Vangsgaard udelukkende handler om software. Han har sammen med Martin K. Hansen udarbejdet et program, der med parametri og visualisering gør det enklere at udfylde IKT-aftalen. Det første problem er, at Når samtalen bliver drejet ind på, hvilke problemer de ser sig selv løse, retter Maria Thygesen opmærksomheden mod projektets tidligste faser: BIM fylder meget på studiet, og her er den første problemstilling, at bygherren ikke har kendskab til, hvad det er ved BIM, der skaber værdi. Det næste problem er, at mange arkitekter ikke kan bruge BIM-applikationerne. Det starter som regel hos

35 Mange rådgivere slår BIM-koordinator-stillinger op. Jeg tror, vi passer godt til den type stilling. Vi kan gøre en forskel i forhold til det uddannelsesniveau, der er derude i dag. Lektor Kjeld Svidt (t.v.) og fire af de første kandidater i Bygningsinformatik: Haraldur Arnorsson, Maria Thygesen, Mikkel Vangsgaard og Hilmar Valsson. Hvad er Bygningsinformatik? En byggesag handler om informationer, der sendes mellem aktørerne i de forskellige faser. Vi er blevet rustet til at deltage i udviklingen af kommunikationen mellem de aktører. Yndlingsbogen uddannelse bips nyt 1 : Kandidater i bygningsinformatik får titlen cand. scient.techn. Der er tale om en toårig kandidatuddannelse, der bygger videre på en bacheloruddannelse, typisk som bygningskonstruktør. I år blev 9 studerende færdige, og næste år forventer man et lignende antal. D. 1. februar i år begyndte det første hold bygningsinformatikstuderende på Aalborg Universitets afdeling i København. Vi bad dimittenderne pege på en bog, de i særlig grad har haft gavn af i studietiden. Valget faldt uden megen tøven på Chuck Eastman et. al. BIM Handbook. Anbefalingen er hermed bragt videre. konstruktørerne. Udover det, så kommer aftalegrundlaget på plads for sent, og man bliver ikke tidligt nok bevidst om, hvad modellen skal bruges til. Selv ser Maria sig på bygherresiden være med til at træffe beslutninger om, hvilke krav man bør stille til bygningsmodellen, hvilke analyser og simuleringer man har behov for, og hvilke informationer den digitale aflevering skal rumme. Hvad siger I andre? Hvad kunne I tænke jer efter dimissionen? Et job, siger Hilmar spøgende med en underforstået henvisning til, at man i tider med økonomisk smalhals ikke kan tillade sig at være kræsen. Han siger dog efterfølgende og i et mere alvorligt toneleje, at han forestiller sig arbejde på et arkitektkontor i en koordinerende rolle. Mikkel fortsætter: Mange rådgivere slår BIM-koordinator-stillinger op, og i øjeblikket er det mest konstruktører, der har sans for at gå ind i det. Men jeg tror, vi passer godt til den type stilling. Vi kan komme med noget mere viden og se tingene i et større perspektiv. Der kan vi gøre en forskel i forhold til det uddannelsesniveau, der er derude i dag. Haraldur har andre planer: Jeg vil gerne arbejde med research and development, siger han og antyder, at han efter den sidste eksamen vil arbejde videre på computerløsningen med henblik på at gøre den til et kommercielt produkt. Titlerne på de specialer, der netop er blevet afleveret, er: Optimering af byggeprocessenigennem IDM, Information Management System på byggepladsen, Sociale medier i byggeprocessen, Digital aflevering til driftsherren, Beslutningstagers overblik ved BIM-implementering, Værdiskabelse med BIM i byggeriets første faser, Optimering af facilities management vha. bygningsmodeller og Den Smarte IKT-aftale.

36 Af Stig Neumann, bips byggesamarbejde under lup På De Digitale Dage kaster 120 studerende lys over samarbejdet i digitale byggeprojekter. Erhvervslivet inviteres på besøg. uddannelse bips nyt 1 : Målet er at undersøge det digitale samarbejde. I virkelige byggeprojekter er der en masse støj som budgethensyn, projektchefen, der har barns første sygedag, osv. Det er alt sammen noget, der gør, at man ikke får et helt klart billede af, hvordan over dragelserne og grænsefladerne i projektet faktisk ser ud.... vi lukker støjen ude og synliggør selve samarbejdet. Besøgende kan få gode råd med på vejen af De Digitale Dages guider. Billederne er fra sidste år. kan føre de interesserede rundt og svare på deres spørgsmål. Det kan være, man på et arkitektkontor vil blive klogere på, hvordan man indgår en aftale med ingeniøren om 3D-arbejdsmetode, eller er i tvivl om, hvordan man skitserer og er kreativ i BIM. Eller det kan tænkes, at en bygherre vil vide noget om, hvordan man bruger bygningsmodellen og de digitale data i sin bygningsdrift. Sådan nogle spørgsmål er vi klar til at diskutere, og vi håber, vi på den måde kan være med til at hjælpe virksomhederne videre med deres digitalisering, siger René Martin Larsen. Tre dage i april sætter 120 studerende sig sammen og projekterer en udvidelse af Aalborg Sygehus, og det er det arrangement, René Martin Larsen, centerchef på UCN, fortæller om. De studerende kommer fra ni byggefaglige uddannelser og fordeler sig på ni aktørgrupper lige fra bygherrefunktion til udførelse. De efterligner således et virkeligt byggeprojekt. Opgaven, de skal løse, er da også meget virkelig. Aalborg Sygehus skal opføre en bygning til to strålekanoner til kræftbehandling, og i løbet af de tre dage skal de studerende gennem alle faserne i værdi kæden dog er der naturligvis slækket på detaljeringsniveauet. At det drejer sig om et hospitalsprojekt, er ikke til fældigt. I løbet af de næste år kommer mange virksomheder i berøring med sygehusbyggeri og -renovering, og det er grunden til, at Aalborg Sygehus agerer case. Man skal imidlertid ikke tage fejl af, at De Digitale Dages fokus hverken er det arkitektoniske, det tekniske eller det håndværksmæssige resultat, men derimod det digitale samarbejde mellem byggesagens parter. Kom forbi og få gode råd René Martin Larsen vil meget gerne have erhvervslivet på besøg. Der kommer til at være guider, som Én af de ting, guiderne kommer ind på, er bips værktøjer, for under arbejdet bruger de studerende IKT-specifikationerne, Dokumenthåndteringsanvisningen, 3D Arbejdsmetode 2006 og Lagstruktur Beskrivelsesværktøjet indgår ikke i projektet, men Gert Rønnow, bips, deltager med et indlæg om det. Også Torben Klitgaard og Søren Spile, begge cuneco, skal tale til arrangementet. Torben Klitgaard åbner med sin tale De Digitale Dage og stiller spørgsmålet Hvordan går standardisering hånd i hånd med udvikling og innovation i byggeriet? Samarbejde med vietnamesere Det er tredje gang, UCN, Aalborg Universitet, Tech College Aalborg og Smart City afholder De Digitale Dage, men som noget nyt vil man i år samarbejde på tværs af landegrænser. En del af konstruktørholdet består af vietnamesiske studerende fra Ho Chi Minh City, der gennem den såkaldte BIMserver-platform og filudvekslingsformatet IFC med jævne mellemrum får overdraget projektet fra deres danske studenterkolleger. Vietnameserne yder således et bidrag til en bygning, der for dem ligger på den anden side af jorden. De Digitale Dage finder sted april, og besøg er gratis. Udover guiderne vil der være en række oplæg. Alternativt kan man besøge dedigitaledage.dk og følge med på live blogs og gennem videosekvenser.

37 Af Malene L. Grønne, Good-news, for CADXpert a/s dialog sikret med autodesk revit architecture Virtuelle 3D-præsentationer giver nye muligheder for at rådgive bygherren tidligt i byggefasen. Det oplever Arkitekterne Bjørk og Maigaard ApS, som i samarbejde med CADXpert a/s i Horsens har implementeret Revit Architecture. Arkitekterne Bjørk og Maigaard er en visionær virksomhed, der satser på kvalitet, kreativitet og fornyelse i deres projekter. Firmaet har gennem 16 år tegnet for en lang række institutioner og virksomheder bl.a. KMD, Novo Nordisk og Aalborg Handelsskole og har gennemført projekter i både Polen, Tyskland, Tjekkiet, USA og Rusland. På den måde undgår vi nu fejl, der kunne koste dyrt, hvis de blev opdaget sent i byggefasen. Implementering af Revit er en fælles proces Ifølge ejer Lars Bjørk skal man overveje, hvordan man motiverer medarbejdere og kolleger, og hvordan man får skabt fælles ejerskab for projekt Revit. Alle skal være indforstået med overgangen til Revit. Det gælder de projekterende, arkitekterne, bogholderiet og så videre. Det har vi opnået ved et fællesseminar, hvor CADXpert a/s var inviteret sammen med eksterne brugere og virksomhedsejere, der hver kom med oplysende indlæg. Efter seminaret blev Revit diskuteret internt. Da alle var enige, gik vi i gang med processen, forklarer Lars Bjørk. Udstillerne fra bips konferencen får ordet Arkitekterne Bjørk og Maigaard fortæller om fordelene ved Revit. Illustrationer: Arkitekterne Bjørk og Maigaard udstillerne skriver bips nyt 1 : Ifølge Harry Overgaard, IT- og CAD-ansvarlig hos Arkitekterne Bjørk & Maigaard, er der i fremtiden, hvor de digitale krav til bl.a. udbudsmateriale bliver skærpet, ingen vej uden om 3D og Revit. Firmaet bruger i dag Revit til volumenstudier, solstudier, andre analyser og ikke mindst projektering. Programmet giver helt nye muligheder i rådgivningen af kunden, siger Harry Overgaard: Vi kan i præsentationen bevæge os rundt om hjørner på bygningen, se det fra alle vinkler på skærmen og diskutere muligheder. Det er kort sagt rigtig godt dialogmateriale. Undgå dyre fejl Hvor vi før brugte AutoCAD, kan vi med Revit i dag bekræfte, at skitserne kommer til at passe med virkeligheden ved hjælp af Revits visuelle udtryk, der advarer, hvis elementer, fx trapper, kolliderer med det øvrige, forklarer Lars Bjørk, der er indehaver og arkitekt på tegnestuen. Firmakurser er et must Siden blev et kursusforløb udarbejdet hos arkitektfirmaet under ledelse af CADXpert a/s. For Lars Bjørk er det afgørende, at de med CADXpert a/s har fået en dedikeret samarbejdspartner, som forstår at sup por tere brugerne, netop når behovet opstår. Harry Overgaard konkluderer: Revit er med sine mange fordele det rette valg for fremtiden, og vi har i øvrigt stor tiltro til, at samarbejdet mellem os som arkitekter og vore samarbejdspartnere på ingeniør siden bliver styrket med en fælles indfaldsvinkel som Revit.

38 Af Morten Strandgaard, Cad-Q bim hos broderfolket udstillerne skriver bips nyt 1 : Arkitektfirmaet C.F. Møller og deres svenske kontor Berg C. F. Møller Architects rykker lige nu flere felter frem med Autodesk Building Design Suite og CQTools. I centrum er en række omfattende stockholmske projekter Slussen, Færgeterminalen, Vasa Museum og BioMedicum på Karolinska Instituttet. For Cad-Q har fusionen mellem Berg Arkitekter og Arkitektfirmaet C. F. Møller også betydet nye muligheder: Berg C. F. Møller Architects i Sverige arbejder lige nu på en række store projekter, og i dem alle spiller Cad-Qs Revittilpasning CQTools en central rolle. Fra 2012 vil alle nye projekter være BIM-projekter, siger de i C.F. Møllers danske afdeling. Udstillerne fra bips konferencen får ordet I dag støtter vi Berg C. F. Møller Architects på flere måder: med projekthjælp nogle dage om ugen, med undervisning på forskellige niveauer og med vores Revittilpasning CQTools. Også hos den danske del af Arkitektfirmaet C. F. Møller, der har arbejdet med Revit i en årrække, har vi nu samarbejde med BIMledelsen i Aarhus. Her har vi hjulpet med rådgivning og med den danske tilpasning af CQTools, siger Paul Jansson, kundeansvarlig på byggesiden hos Cad-Q. Hos Berg C. F. Møller Architects lyder vurderingen således: Revit er et strategisk valg for fremtiden. Det er det software, vi nu investerer kraftigt i, og vi ser det som en forretningsfordel at have BIM-færdigheder. I dag opdager flere og flere bygningsejere og -administratorer værdien af 3D-modeller i bygningsadministrationsfasen. Det baner veje for os arkitekter og giver en forståelse af det ekstra arbejde, der skal gøres i de tidlige stadier, siger Mattias Almen, arkitekt og cad-ansvarlig. Også hos danskerne i Arkitektfirmaet C.F. Møller er Revit fremtiden. Fra 2012 vil alle nye projekter være BIM-projekter, forklarer Jan Stausholm Bundgaard, arkitekt og BIM-manager. I Revit kan arkitekten selv lave analyser Mattias Almen ser flere store gevinster med Revit og BIM i fremtiden. Kvalitetssikring og egenkontrol er bedre, når man ved, at ingen detaljer er glemt i processen. Det er nemmere at leve op til de krav, der stilles i det specifikke projekt. Desuden får vi på et tidligt stadie viden om ting, der normalt hører til i andre specialer, såsom energi- og belysningsanalyse. På sigt tror jeg, BIM vil føre til nye arbejdsmodeller og -metoder i arkitektens arbejde, som kan bruges i de tidlige faser af projektet. Vi har stadig brug for de kompetencer, som eksperterne har, men vi får en bedre viden og kontrol Cad-Q har assisteret Arkitektfirmaet C.F. Møllers danske og svenske kontorer. Her Slussen i Stockholm. Illustrationer: Berg C. F. Møller Architects tidligt, hvilket er vigtigt for kunden, designet og for projektets økonomi, siger Mattias Almen. Med CQTools har Cad-Q skabt et sæt af værktøjer og ressourcer til Revit, der giver en enklere og mere fleksibel håndtering af Revit. Tilpasningen er baseret på danske, norske og svenske forhold. CQTools giver brugeren støtte til at skabe alle de dokumenter, der forventes i løbet af designfaserne.

39 sæt kryds i kalenderen 15. marts: CCS-høring cuneco præsenterer de foreløbige resultater af arbejdet med cuneco classification system (CCS) det nye klassifikationssystem, der skal afløse DBK. Tilmeld dig senest d. 8. marts kl til Maja Skovgaard på [email protected]. Ingeniørforeningen IDA, Lokale 104 Kalvebod Brygge København V april: De Digitale Dage 120 studerende fra ni uddannelser sætter sig sammen og projekterer en udvidelse af Aalborg Sygehus. Formålet er at studere informationsoverdragelserne i byggeprocessen. bips og cuneco er repræsenteret. Besøg og rundvisning er gratis. UCN, Porthusgade Aalborg kalender bips nyt 1 : marts: bips Beskrivelsesværktøj begynder Kurset henvender sig primært til de projekterende, der for første gang skal udarbejde beskrivelser i henhold til bips beskrivelsesstruktur. Kurset afholdes af Byggecentrum. Pris: kr. byggecentrum.dk/kurser/ Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup april: NTI CADcenter BIM University Indlæg og paneldiskussioner gennem to dage. Søren Spile og Torben Klitgaard, begge cuneco, bidrager med indlæg. Deltagelse koster kr. ekskl. moms. nti.dk/bim-university.aspx Radisson Blu Royal Hotel Hammerichsgade København 22. marts: buildingsmart-konference i Oslo Under overskriften Moving the Building Industry Forward diskuterer 10 internationale indlægsholdere bl.a. openbim. Deltagelse koster mellem NOK. buildingsmart.no Oslo Plaza Sonja Henies Plass 3 Oslo, Norge 28. marts: Generalforsamling og medlemsmøde bips afholder ordinær generalforsamling med efterfølgende medlemsmøde. På generalforsamlingen præsenterer vi årsberetning, handlingsplan og resultatopgørelse. På det efterfølgende medlemsmøde spørger vi ind til, hvordan standardisering går hånd i hånd med udvikling og innovation i byggeriet. Tilmeld dig dig til medlemsmødet senest d. 23. marts på [email protected] Dansk Design Center, HC Andersens Boulevard København V 10. maj: bips Beskrivelsesværktøj udførende Kurset henvender sig til de udførende (entreprenører, håndværkere, byggevareproducenter m.fl.), som modtager projektmateriale udarbejdet efter bips Beskrivelsesværktøjs principper. Kurset afholdes af Byggecentrum. Pris: kr. byggecentrum.dk/kurser/ Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup 15. maj: bips Beskrivelsesværktøj øvede Kurset henvender sig primært til de projekterende, der har arbejdet med beskrivelser og bips Beskrivelsesværktøj før. Kurset afholdes af Byggecentrum. Pris: kr. byggecentrum.dk/kurser/ Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup

40 december 2011 december 2011 anvisning beskrivelse december 2011 december 2011 anvisning beskrivelse december 2011 december 2011 anvisning beskrivelse Magasinpost SMP ID-nr vi frisker designlinjen op nyt bips nyt 1 : bips publikationer er ikke længere grå. Fra dette forår udskifter vi gradvist omslagene på alle vores publikationer, så de fremstår lige så tidssvarende, som de er. Det drejer sig om nye for- og bagsider på alt fra CAD-manualer til basisbeskrivelser. bips nyt har også fået en omgang fra inderst til yderst. Af Stig Neumann, bips Klaus Fænø, Fænø Design, har stået i spidsen for processen, og han kalder det en revitalisering af bips designlinje. Da han forklarede tankerne bag, lyttede bips nyt med. Her er de gengivet i kort form: nøgleord i processen. Tidligere fyldte farverne kun lidt i forhold til de store grå felter på forsiden. Det er der lavet om på nu. På basisbeskrivelserne og her i bips nyt spiller kvadratet en fremtrædende rolle. Kvadratet, som stammer fra bips logo, anvendes som det, man kalder for et grafisk designelement et visuelt element, som kan give ekstra styrke til udtrykket. Opgaven har været et løfte bips op i nutiden, og selvom signalet stadig skal være systematik og struktur, har det været et mål at tilføre designet mere liv. Ethvert design er et udtryk for sin tid, og tiden var løbet fra de gamle forsider. De fremstod simpelthen utidssvarende og lidt kedelige med et troværdighedstab til følge. Det nye greb er at kombinere store typer med friske farver. Klavika hedder fonten, der er ny, og den giver både et karakteristisk og samtidig mere nutidigt udtryk. Med tanke på de gamle gråtoner virker farvepaletten måske også ny, men dele af den er genbrug. Evolution ikke revolution var et Vi er glade for den nye linje, og vi håber, at medlemmerne deler den følelse. Bedøm selv resultatet. b anvisning beskrivelse b basis beskrivelse b vejledning beskrivelse murværk murværk murværk murværk murværk murværk b b b 1.240