Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2016 Kruses Gymnasium STX Mediefag B 2g (67 lektioner á 95 minutter) gennemført med Kasper Østerholdt Jensen ([email protected]) 1g (40 lektioner á 95 minutter) gennemført med Lotte Vestergaard Melchiorsen se undervisningsbeskrivelse bagerst. 2014e Me Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Status: Anslags- og kortfilmsanalyse Fiktionsforløb: Film Noir Faktaforløb: Dokumentar Produktion: Kunstfilm Fiktionsforløb: Amerikanske tv-serier Produktion: Kort fiktionsfilm Eksamensproduktion Repetition Side 1 af 12

2 Titel 5 Status: Anslags- og kortfilmsanalyse Indhold Kernestof/Eksempelmateriale: Anslag (analyse af dramaturgi og filmiske virkemidler): Fernando Meirelles: Cidade de Deus (BR, 2002) Kortfilm analyse af dramaturgi, Raskins parametre, filmiske virkemidler): Mike (UK, 2014) af Petros Silvestros Omfang Anvendt uddannelsestid: 1 lektion á 95 minutter Kompetencer Analyse med fokus på filmiske virkemidler, dramaturgi og Raskins pa- rametre. Læreplanens mål: kunne anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner kunne redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold. Progression Status på centrale mediefaglige kompetencer i forbindelse med overtagelse af holdet med henblik på tilpasning af undervisning. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde Virtuelle arbejdsformer: Arbejder en del i Google Drive i forbindelse med analysearbejde og eksemplificering Side 2 af 12

3 Titel 6 Fiktionsforløb: Film Noir Indhold Kernestof DFI (2006) Kriminalfilm i Filmgenrer, DFI (s ) Alsted, Christian (1985) "Kvinde uden samvittighed - en arketypisk film noir" i Kosmorama, nr. 172 (s ) Haastrup, Helle K. (1999): Fanget af fortiden igen i Kosmorama, nr. 223 (s ) (frem til afsnittet om hyper-noir men ikke om hyper-noir). Katz, P.B. og Poulsen H. (2006): Krigens film i FOKUS, Gyldendal, s Supplerede stof Katz, P.B. og Poulsen H. (2006): Klipning", "Filmisk tid og rum film i FOKUS, Gyldendal, s Olsen, M. og Schou, H.O. ( ): Lys i Levende billeder, Systime, s Eksempel- og analysematerialer Citatanalyse: The Lady from Shanghai (1947) af Orson Welles (filmens klimaks og afrunding) Eksemplificering: Das cabinet des dr. Caligari (1920) af Robert Wiene (nedslag) Værkanalyse: Double Indemnity (1944) af Billy Wilder Citatanalyse: selvvalgte citater fra Double Indemnity (1944) af Billy Wilder Citatanalyse/Eksemplificering: Blade Runner (1982) af Ridley Scott (anslag) Citatanalyse/Eksemplificering: Taxi Driver (1976) af Martin Scorsese (anslag) Citatanalyse/Eksemplificering: L.A. Confidential (1997) af Curtis Hanson (forhørsscene) Eksemplificering:: Edderkoppen (2000) af Ole Christian Madsen (titelsekvens og anslag, første afsnit) Omfang Anvendt uddannelsestid: 9 lektioner á 95 minutter Kompetencer Eleverne skal med dette forløb kunne arbejde på alle taksonomiske niveauer på en mediefaglig baggrund og med mediefagligt formål. Citatanalyse, værkanalyse, komparativ analyse, (stil- og) genreanalyse og tematisk analyse anvendes med henblik på anvendelseskompetencer i mediefaglig metode. Ikke mindst sættes film noir ind i et film- og samfundshistorisk perspektiv. Film noir afstedkommer tilmed et fokus på lyssætning og skyggeeffekter. Læreplanens mål: anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tvproduktioner redegøre for forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold anvende forskellige analysemetoder redegøre for, hvad der karakteriserer fakta, fiktion og blandinger mellem disse former redegøre for centrale genrer og programtyper foretage en perspektivering til gennemgået stof anlægge et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv på film og tvprogrammer Side 3 af 12

4 Væsentligste arbejdsformer Progression Arbejdet med filmiske virkemidler og dramaturgi anvendes her i forbindelse med et sammenhængende fokus på fiktionsfilm, filmgenrer, filmhistorie, filmisk næranalyse, fortolkning og perspektivering i form af både citatanalyser og værkanalyse. Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, eksamenstræning i forbindelse med citatanalyse Virtuelle arbejdsformer: Arbejder en del i Google Drive i forbindelse med lektier, analysearbejde og eksemplificering Skriftligt arbejde i form af en individuelt løst skriftlig opgave med fokus på værk- og citatanalyse af Double Indemnity (1944) af Billy Wilder. Side 4 af 12

5 Titel 7 Faktaforløb: Dokumentar Kernestof Langdahl m.fl. (2011) Virkelighedens fortællinger i billeder og lyd i Krydsfelt, Gyldendal (s , 317) Olsen, M. og Schou, H.O. ( ): Jeg-dokumentar i Levende billeder, Systime (s ). Olsen, M. og Schou, H.O. ( ): Portrætdokumentar i Levende billeder, Systime (s ). Handout om fakta- og fiktionskoder Eksempelmateriale/Analyseobjekter i behandlet rækkefølge Citat: Den hvide magt (DR, 2004, anslag) Citat: Pigen der troede, hun kunne flyve (DR, 2004, anslag) Citat: Operation X/Hashpusherne (TV2, 2008, anslag) Citat I Skattely (DR, 2013, anslag) Værk: Under Anklage (DR, 2004) Værk: Rejsen på ophavet (Max Kestner, DK, 2003) Værk: Mirror (Joachim Ladefoged, DK, 2008) Værk: Gasolin (Anders Østergaard, DK, 2006) Værk/Eksemplificering: Wait for me (Ross Kauffman, US, 2009) Supplerende stof Olsen, M. og Schou, H.O. ( ): Hovedlinjer i dokumentarfilmens historie i Levende billeder, Systime (s ) Olsen, M. og Schou, H.O. ( ): Tendenser i dansk dokumentarfilm i Levende billeder, Systime (s ) Olsen, M. og Schou, H.O. ( ): "Tv-produktion" i Levende billeder, Systime (s ) Artikel af Claus Christensen: Max og kaos i EKKO nr. 28, Essay af Max Kestner: "Jeg er en af dem, der tror, at sandheden er min" i EKKO nr. 28, Essay af Anders Østergaard: En filmmakers bekendelser i EKKO nr. 28, Artikel af Dorte Hygum Sørensen: Glæden ved Gasolin i EKKO nr. 31, Omfang Anvendt uddannelsestid: 11 lektioner á 95 minutter Kompetencer Et forløb om faktaformidling i form af både journalistisk og kunstnerisk dokumentar med henblik på at give kompetencer til at forstå og analysere dokumentarens mange udtryksformer og muligheder. Fokus er undervejs på dokumentarens historie, dokumentariske fortælleformer, dokumentartyper, dokumentarens væsen, fakta- og fiktionskoder, filmiske virkemidler, dramaturgi, vinkling, personfremstilling, materialer mv. Læreplanens mål: anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tvproduktioner Side 5 af 12

6 Væsentligste arbejdsformer redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold karakterisere grundlæggende træk ved fakta og fiktion identificere centrale genrer og programtyper foretage en perspektivering af film og tv-produktioner anlægge et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv på film og tvprogrammer redegøre for forholdet mellem et medieprodukts udformning og dets målgruppe. Progression På baggrund af gennemførte forløb med fokus på filmiske virkemidler, dramaturgi og fiktionsfilm fokuserer dette forløb på faktaformidling i sig selv i form af journalistisk og kunstnerisk dokumentar nu og i et historisk og samfundsrelevant perspektiv med henblik på at skabe et samlet forståelse af faktaformidlingens udtryksformer og rolle i det samlede mediebillede. Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, eksamenstræning i forbindelse med citatanalyse Virtuelle arbejdsformer: Arbejder en del i Google Drive i forbindelse med lektier, analysearbejde og eksemplificering Side 6 af 12

7 Titel 8 Produktion: Kunstfilm Indhold Med henblik på at arbejde med filmiske virkemidler (bl.a. lyssætning) og abstrakt faktaformidling er opgaven at producere en kunstfilm, der udtrykker følelser, tematikker el. lign. Der udarbejdes pitch, synopsis og storyboard. Kernestof Olsen, M. og Schou, H.O. ( ): "Tv-produktion" i Levende billeder, Systime (s om lyssætning) Handout om lyssætning Skabeloner til udformning af pitch, synopsis, storyboard og produktionsplanlægning. Eksempelmateriale Kortfilm: Golden (GER, 2015) af Kai Stänicke Omfang Anvendt uddannelsestid: 8 lektioner á 95 minutter Kompetencer Fokus på produktionsfaser, filmiske virkemidler til at udtrykke følelser, lys- sætning, colour grading mv. Ikke mindst rundes forløbet af med visning, hvor kompetencer i forhold til at forholde sig analytisk til produktionsprocessen og egen produktion trænes. Læreplanens mål anvende optage og redigeringsudstyrets udtryksmuligheder selvstændigt og nuanceret planlægge og gennemføre en produktion i grupper anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser redegøre for faserne i arbejdet med en produktion udarbejde synopsis, manuskript og storyboard anvende viden om dramaturgi i udformningen af fakta og fiktionsproduktioner anvende og redegøre for principper og arbejdsmetoder i tilrettelæggelsen af fakta og fiktionsprogrammer redegøre for forholdet mellem produktionens form og indhold, formidlingssituation og målgruppe forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion. Progression Fokus på at kunne benytte udstyret mere nuanceret og med et mere nuanceret resultat mhp. at kunne udtrykke sig nuanceret til eksamensproduktionen. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning og konsultation Virtuel arbejdsform, da alle produktionsdokumenter (på nær storyboard) udfærdiges i Google Drive Projektarbejde, hvor lektier gives selvstændigt i grupper og produktion gennemføres delvist efter skole. Anvendelse af lys Anvendelse af redigeringsprogrammet FCPX En del skriftligt arbejde i forbindelse med produktion af pitch, synopsis, storyboard og produktionsplan. Side 7 af 12

8 Titel 9 Fiktionsforløb: Amerikanske tv-serier Indhold Kernestof/Litteratur Olsen, M. og Schou, H.O. ( ): Tv-genrer og seriedramaturgi i Levende billeder, s , Systime. Olsen, M. og Schou, H.O. ( ): Tv-produktion i Levende billeder, s , s , Systime. Larsen, Per Harms (2012) Karakterer i TV-SERIER, s , Frydenlund. Artikel: Højer, Henrik og Andreas Halskov (2011) Kunsten ligger i nichen The HBO Playbook i Kosmorama nr The HBO Playbook (ppt.) Supplerede stof Artikel: Schepelern, Peter (2010) Den uendelige historie i EKKO nr Artikel: Bastholm, Søren Rørdam (2014): "I mørket findes frelsen" i 16:9 (kun skimmet) Eksempel- og analysematerialer Afsnitsanalyse: Sæson 1, episode 1 af True Detective (HBO, 2014) The Long Bright Dark Afsnitsanalyse: Sæson 1, episode 1 af Californication (Showtime, 2014) Pilotepisode Citatanalyse: American Horror Story, første syv minutter af sæson 1, episode 1 (FX, 2011) Eksemplificering af titelsekvens: Edderkoppen, anslag af første episode (DR Drama, 2002) Citatanalyse: Mad Men, første 25 minutter af sæson 1, episode 1, (AMC, 2007) Smoke Gets in Your Eyes Eksemplificering: The Wire (grænseoverskridende sprogbrug - "Fuck-scene ) Citatanalyse: True Blood, første syv minutter af sæson 1, episode 1 (HBO, 2008) Eksemplificering i forbindelse med tv-seriens historie: I love Lucy, Bonanza, Star Trek, Hill Street Blues, Miami Vice, Twin Peaks. Omfang Anvendt uddannelsestid: 10 lektioner á 95 minutter Kompetencer Forløbet om nyere amerikanske tv-serier fokuserer på tv-seriers popularitet, formater, tv-produktion, tv-historie og kendetegn for de nyere amerikanske tv-serier. Analytisk fokus på filmiske virkemidler, dramaturgi, karakterskabelse, titelsekvenser og The HBO Playbook. Centrale begreber: Broadcasting, narrowcasting, kommercielt finansieret tv, abonnementsfinansieret tv, licensfinansieret tv, public service, nationale networks (ABC, NBC, CBS), premium cable, basic cable, FCC, LOP (Least Objectionable Programming), The HBO Playbook, episodeserie, føljetonserie. Læreplanens mål: anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv- Side 8 af 12

9 Væsentligste arbejdsformer produktioner redegøre for forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold anvende forskellige analysemetoder redegøre for centrale genrer og programtyper redegøre for basale produktionsforhold i film og på tv foretage en perspektivering til gennemgået stof anlægge et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv på film og tvprogrammer redegøre for forholdet mellem et medieprodukts udformning og dets målgruppe. Progression Arbejdet med amerikanske tv-serier bygger videre på arbejdet med filmiske virkemidler, dramaturgi og analysemetoder og det inddrager tvproduktion, produktionsforhold, seriedramaturgi tv-seriens historie mv. Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde Virtuelle arbejdsformer: Arbejder en del i Google Drive i forbindelse med analysearbejde og eksemplificering Skriftligt arbejde i form af SRO skrevet i mediefag i kombination med enten samfundsfag eller engelsk med fokus på tv-serien House of Cards. Side 9 af 12

10 Titel 10 Produktion/Kortfilm Indhold Kortfilm på maksimalt fire minutter. Husk titel og credits. Det skal være en fiktionsfilm, der klart overholder tre-akts-modellen. I skriver selv jeres historie, men I skal huske at gennemgå og nedskrive processen: præmis, pitch, synopsis, manus, storyboard, så I får trænet dette. Kernestof Olsen, M. og Schou, H.O. ( ): Produktion i Levende billeder, Systime, s Afsnit: Kortfilm og enkelhed, Tre-akt-struktur, Gode råd til kortfilm Raskins parametermodel, Udbygning af historien, Klar til synopsis, Manuskriptskrivning, Sig det med billeder. Skabeloner til udformning af præmis, pitch, synopsis, manuskript, storyboard og produktionsplanlægning. Eksempelmateriale Kortfilm: Ude i skoven (DK, 2013) af Lisa Svelmøe Omfang Anvendt uddannelsestid: 4 lektioner á 95 minutter Kompetencer Fokus på produktionsfaser (særligt fokus på præproduktionens proces fra præmis til produktionsplan), kortfilm, tre-akt-struktur, Raskins parametre, filmiske virkemidler og målgruppe. Kompetencer inden for alle tre produktionsfaser trænes. Ikke mindst rundedes forløbet af med visning, hvor kompetencer i forhold til at forholde sig analytisk til produktionsprocessen og egen produktion trænes. Læreplanens mål anvende optage og redigeringsudstyrets udtryksmuligheder selvstændigt og nuanceret planlægge og gennemføre en produktion i grupper anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser redegøre for faserne i arbejdet med en produktion udarbejde synopsis, manuskript og storyboard anvende viden om dramaturgi i udformningen af fakta og fiktionsproduktioner anvende og redegøre for principper og arbejdsmetoder i tilrettelæggelsen af fakta og fiktionsprogrammer redegøre for forholdet mellem produktionens form og indhold, formidlingssituation og målgruppe forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion. Progression Forløbet er lagt an på at skulle forberede til eksamensproduktionen. Dette opnås ved, at forløbet reelt er en miniudgave af eksamensproduktionen hvorved alle facetter hen mod denne trænes blot i en mindre målestok. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning og konsultation Virtuel arbejdsform, da alle produktionsdokumenter (på nær storyboard) udfærdiges i Google Drive Projektarbejde, hvor lektier gives selvstændigt i grupper og produktion gennemføres delvist efter skole. Anvendelse af kameraudstyr, lys og redigeringsprogrammet FCPX En del skriftligt arbejde i forbindelse med produktion af præmis, pitch, sy- Side 10 af 12

11 nopsis, manus, storyboard og produktionsplan. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 11 Eksamensproduktion Indhold Kernestof Olsen, M. og Schou, H.O. ( ): Produktion i Levende billeder, Systime, s Afsnit: Kortfilm og enkelhed, Tre-akt-struktur, Gode råd til kortfilm Raskins parametermodel, Udbygning af historien, Klar til synopsis, Manuskriptskrivning, Sig det med billeder. Skabeloner til udformning af præmis, pitch, synopsis, manuskript, storyboard og produktionsplanlægning. Eksempelmateriale Kortfilm: Exit (DK, 2014) af Michael Kongshaug Omfang Anvendt uddannelsestid: 7 lektioner á 95 minutter Kompetencer Fokus på produktionsfaser (særligt fokus på præproduktionens proces fra præmis til produktionsplan), kortfilm, tre-akt-struktur, Raskins parametre, filmiske virkemidler og målgruppe. Kompetencer inden for alle tre produktionsfaser trænes. Læreplanens mål anvende optage og redigeringsudstyrets udtryksmuligheder selvstændigt og nuanceret planlægge og gennemføre en produktion i grupper anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser redegøre for faserne i arbejdet med en produktion udarbejde synopsis, manuskript og storyboard anvende viden om dramaturgi i udformningen af fakta og fiktionsproduktioner anvende og redegøre for principper og arbejdsmetoder i tilrettelæggelsen af fakta og fiktionsprogrammer redegøre for forholdet mellem produktionens form og indhold, formidlingssituation og målgruppe forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion. Progression Resultatet af hele årets arbejde med filmproduktion, filmiske virkemidler og dramaturgi. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning og konsultation Virtuel arbejdsform, da alle produktionsdokumenter (på nær storyboard) udfærdiges i Google Drive Projektarbejde, hvor lektier gives selvstændigt i grupper og produktion gennemføres uden for skoletiden. Anvendelse af kameraudstyr, lys og redigeringsprogrammet FCPX En del skriftligt arbejde i forbindelse med produktion af præmis, pitch, synopsis, manus, storyboard og produktionsplan. Side 11 af 12

12 Titel 12 Repetition Indhold Repetition med fokus på fagets teoretiske del herunder filmiske virkemidler, dramaturgi, fiktionsforløb, faktaforløb, fakta- og fiktionskoder, genrer, metoder mv. Omfang Anvendt uddannelsestid: 3 lektioner á 95 minutter Kompetencer Repetition mhp. på at samle op, afrunde årets forløb og klargøre til ek- samenfagets teoretiske kompetencer tilgodeses i dette forløb. Læreplanens mål: anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner redegøre for forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold anvende forskellige analysemetoder redegøre for, hvad der karakteriserer fakta, fiktion og blandinger mellem disse former redegøre for centrale genrer og programtyper redegøre for basale produktionsforhold i film og på tv foretage en perspektivering til gennemgået stof anlægge et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv på film og tv-programmer redegøre for forholdet mellem et medieprodukts udformning og dets målgruppe. Progression Årets teoretiske progression resulterer i repetitionslektioner, der afrunder faget og gør klar til eksamen. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, eksamenstræning i forbindelse med citatanalyse Virtuelle arbejdsformer: Arbejder en del i Google Drive i forbindelse med lektier, analysearbejde og eksemplificering) Side 12 af 12

13 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole (Kruses Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Mediefag C Lotte Vestergaard Melchiorsen/LM 1e Me Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Introforløb om filmæstetik: Virkemidler og dramaturgi Titel 2 Pilotproduktion Titel 3 Katastrofer i film og fjernsyn Titel 4 Eksamensproduktion Side 1 af 6

14 Titel 1 Indhold Omfang Introforløb om filmæstetik: Virkemidler og dramaturgi Tekster: Per Katz og Henrik Poulsen: Fokus, Gyldendal (1997), s Filmcitater: Peter Jackson: Ringenes Herre 1 kap. 2, Kontinuitetsklipning: (Ex: Clockers), Jumpcut: (Ex:Åndeløs), Montageklipning: (Eks. Panserkrydseren Potemkin (løven), parallelklipning: (Ex: Magnolia), Krydsklipning/last minute rescue: (Ex: A History of Violence) Film: Anders Thomas Jensen Valgaften 5 moduler (af 95 minutter) Kompetencer: Visuel opmærksomhed Sproglig og terminologisk præcision i beskrivelse og analyse af filmklip. Anvendelse af kameraudstyr Samarbejde Gymnasial og faglig klassedisciplin Evaluering Læreplanens mål: At kunne benytte terminologien, æstetiske og dramaturgiske virkemidler og fortælleforhold, første øvelse i at planlægge og gennemføre at lave og evaluere en film i grupper, samt en grundlæggende beherskelse af filmudstyr. Progression: Via filmklip gennemgås den grundlæggende terminologi, der omfatter æstetiske og dramaturgiske virkemidler. Begreberne anvendes på konkrete filmiske citater og er således samtidig en introducerende øvelse i filmanalyse. Der afsluttes med en kort praktisk øvelse (Klip-i-Kameraet) der evalueres på klassen. Forløbet tager udgangspunkt i en introduktion til og udvikling af fagspecifikke kompetencer med det formål at skabe en, for eleven, grundlæggende sammenhæng mellem teori og praksis, så teorien kan forstås i forhold til og bruges i arbejdet med praksis - og arbejdet med praksis er med til at udvide den teoretiske forståelse for at skabe levende billeder. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, par-arbejde, gruppearbejde, udstyrsbaseret gruppeøvelse, evaluering Side 2 af 6

15 Titel 2 Indhold Omfang Pilotproduktion Tekster: Lærerfremstillede ark (diverse) 7 moduler Kompetencer: Samarbejde Idéudvikling Planlægning (logistik, tilrettelæggelse, rollefordeling, nå deadline etc.) Filmisk kommunikative kompetencer Anvendelse af kameraudstyr og computerredigering (Final Cut Pro X) Læreplanens mål: Beherskelse af filmudstyr og computerredigering, planlægning og gennemførelse af medieproduktion i grupper, bestemme faserne i arbejdet med medieproduktion, anvende film og tv-sprogets terminologi, tilpasse udtryksform til indhold, udarbejde synopsis og storyboard. Progression: Forløbet udvikler sig projektorienteret med eleverne som primus motor og med læreren som konsulent. Forløbet afsluttes på klassen med gensidig elevevaluering, der følges op af læreren hvis nødvendigt. Hovedformålet med pilotproduktionen er at gøre eleverne forholdsvis selvhjulpne i forbindelse med fremtidige filmproduktioner, og at give dem et fagligt orienteret og kritisk forhold til de forskellige elementer af processen, og på den måde skabe en basis for selvlæring gennem egne praktiske erfaringer. Kompetencer, læreplanens mål, progression Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde, projektarbejde med planlægning og gennemførelse af pilotproduktion i produktionsgrupper (herunder skriftligt arbejde i form af synopsis/ manuskript/storyboard), klasseevaluering Side 3 af 6

16 Titel 3 Katastrofer i film og fjernsyn Indhold Omfang Litteratur: Eskjær, Mikkel: Klimaproblematikken som global fortælling s (Artikel om katastrofefortælling i nyhedsdækning: Hildebrandt, Sybille: Astrofysikere hjalp Lars von Trier med Melancholia fra videnskab.dk ( Larsen, Peter Harms: "Virkeligheden på spil. Iscenesættelse af virkeligheden i tvprogrammer - fra journalistisk til underholdning.", artikel i Mediekultur vol. 18, nr. 34 (2002) Keane, Stephen: Disaster movies, s. 1-15, 36-43, Rasmussen, Svend: Katastrofernes genkomst, artikel fra Euroman nr. 33 (1996). Rifbjerg, Klaus: Anmeldelse af Melancholia i Ekko #53 Anmeldelse af Det tårnhøje helvede : Handouts (lærerproducerede) om subgenrer inden for katastrofefilm, karakterstereotyper, typiske træk og temaer. Film: Historisk gennemgang: Michelangelo (Billede af fresko fra Det Sixtinske Kapel), Citat fra radiospillet af George Orwells War of the worlds, citat fra Georges Méliés Den umulige rejse, citat fra Invasion of the Body Snatchers, citat fra The Poseidon Adventures, citat fra Outbreak Næranalyse: Citat fra 28 days later, Danny Boyle (2002) Hele, analyserede film: The Towering Inferno, John Guillermin (1974) The Day After Tomorrow, Roland Emmerich (2004) Melancholia, Lars von Trier (2011) Bølgen der rystede verden (Dokumentar sendt på DR1 2005) 12 moduler Kompetencer: Notatteknik, samarbejde, informationssøgning Læreplanens mål: At anvende filmsprogets terminologi, bla. ved analyse af fiktionsfilm og faktaproduktion, redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold, karakterisere grundlæggende træk ved fakta og fiktion, kunne perspektivere, identificere centrale genrer og programtyper Progression: Forløbet begynder med en kortere gennemgang af katastrofefilmens historie. Efterfølgende arbejdes der subgenrer if. katastrofefilmen og vi ser 3 fiktionsfilm og en dokumentar, som eleverne gruppevis analyserer og laver fremlæggelser om- Side 4 af 6

17 Væsentligste arbejdsformer kring. Forelæsning, klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, infosøgning (herunder IT) Side 5 af 6

18 Titel 4 Indhold Eksamensproduktion Tekster: Lærerfremstillede ark. Film: Tidligere elevproduktioner. Omfang 12 moduler Kompetencer: Samarbejde Planlægning (logistik, tilrettelæggelse, rollefordeling etc.) Idéudvikling Kommunikative kompetencer Anvendelse af kameraudstyr og computerredigering (Final Cut Pro X) (Selv)evaluering Problemløsning Målgruppebevidsthed Afvikling af fokusgruppe Læreplanens mål: Grundig og nuanceret beherskelse af filmudstyr og computerredigering, planlægning og gennemførelse af medieproduktion i grupper, bestemme faserne i arbejdet med medieproduktion, anvende film og tv-sprogets terminologi, tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe, udarbejde synopsis og storyboard. Progression: Forløbet begynder med 3 modulers introduktion til kortfilmsgenren. Vi ser forskellige kortfilm og diskuterer deres format. Ellers minder forløbet i grundstruktur om pilotfilmsprojektet, men er mere omfattende ift. samtlige produktionsmæssige led. Eleverne fungerer mere selvstændige end tidligere (dog stadigt med læreren som konsulent), og bedes desuden inddrage målgruppe mere direkte i deres produktionsmæssige overvejelser. Forløbet afsluttes med gensidig elevevaluering på klassen. Læreren ophører som konsulent ved afslutningen af first cut. Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde, projektarbejde med planlægning og gennemførelse af eksamensproduktion i produktionsgrupper (herunder skriftligt arbejde i form af synopsis/manuskript/storyboard), afvikling af fokusgruppe, elevevaluering. Side 6 af 6