NÅR DIT BARN IKKE TALER
|
|
- Hanne Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK
2 Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR, Marselisborgcentret, Århus Dorte Haubro Uhrbrand, Hjælpemiddelcentralen, Esbjerg Jette Bach, Rosenvængets Skole, Viborg Emmy Kjelmann, Behandlingscenteret Østerskoven, Hobro I samarbejde med: Hjælpemiddelinstituttet, ISAAC Danmark, International Society for Augementative and Alternative Communication VIKOM, Videnscenter om Kommunikation og Multiple Funktionsnedsættelser hos Børn og Unge uden et Talesprog Tak til: Familier og kollegaer for at stille billeder til rådighed. Fotograferne er Jan Herold, Helle Nyborg, Trein Bojsen, Johnny Jensen. September 2009
3 Har du et barn med handicap, der ikke kan tale, kan det være, at du er usikker på, hvordan du kan etablere en god kontakt med dit barn, og hvordan I kan kommunikere med hinanden. synes, det kan være svært at se, hvad dit barn gerne vil fortælle dig. oplever, at dit barn har meget at fortælle, men mangler måder at gøre det på. oplever, at andre har svært ved at forstå dit barn. I denne pjece vil vi gerne fortælle, at kommunikation er helt afgørende for alle menneskers udvikling. at du og dit barn allerede kommunikerer med hinanden. at alle børn har noget, de gerne vil fortælle når omgivelserne bliver dygtige til at se det. at der findes andre måder at kommunikere på end tale. at det er vigtigt, at barnet har gode kommunikationsmuligheder og dygtige. kommunikationspartnere omkring sig hele dagen. at der findes fagpersoner med særlig viden om kommunikation med børn uden talesprog. at der findes forskellige kommunikationshjælpemidler, som kan være med til at udvide og tydeliggøre dit barns kommunikation med sine omgivelser. hvor du kan hente mere viden og hjælp.
4 Kommunikation er livsvigtig Kommunikation er grundlaget for, at vi udvikler os som mennesker. Når et lille barn kommer til verden, indgår det i samspil med sine forældre, som helt naturligt opfatter barnet som kommunikerende. Når forældrene tolker deres barns lyde, mimik og bevægelser, prøver de at forstå, hvad det er, barnet vil fortælle dem, og de svarer og reagerer på det. Sådan udvikler de deres kommunikation med hinanden. Vi kommunikerer, når vi med vores følelser fortæller hinanden, hvad vi synes om det, vi gør sammen. I kommunikationen med andre skabes vores identitet, og vi bliver en del af det sociale fællesskab vi får viden om os selv, om andre mennesker og den verden, vi lever i. Kommunikation er noget, de fleste af os ikke tænker over, noget vi betragter som en menneskeret. Tro på, at barnet har noget at sige Nogle børn har handicap, som gør, at de ikke udvikler talesprog. Det er en væsentlig begrænsning i deres udtryksmuligheder. Det kan være svært for omgivelserne at se eller tro på, at barnet gerne vil sige noget. Ofte skyldes det, at det er svært at få øje på og forstå, hvad det er, barnet udtrykker. Men det er helt afgørende for børnene at være omgivet af mennesker, som tror på, at de har noget at fortælle, og som gør sig umage for at se det.
5 Børn med behov for ASK hvem er det? Børn og deres forældre kommunikerer lige fra livets begyndelse og det gør du og dit barn med handicap også. Som forælder er du den, der kender dit barn bedst. Men måske oplever du alligevel, at det er svært at forstå, hvad dit barn fortæller dig. Det kan også være, at du har en oplevelse af, at dit barn har mange ting at fortælle, men mangler måder at gøre det på. Især kan det være svært, når barnet snakker om ting, som ikke umiddelbart er til stede i situationen eller om oplevelser, som du ikke på forhånd ved noget om. Genkender du beskrivelserne ovenfor, kan du og dit barn have behov for hjælp til at anvende alternative eller supplerende kommunikationsformer (ASK). Børn med behov for ASK kan f.eks. være børn med: multiple funktionsnedsættelser cerebral parese udviklingshæmning autismespektrumforstyrrelser erhvervede hjerneskader forskellige syndromer, f.eks. Down s syndrom
6 Hvad er ASK? ASK er en fælles betegnelse for de mange måder, man kan kommunikere på, hvis talen ikke er tilstrækkelig. Eksempler på ASK er brug af mimik og kropssprog, blikretning, udpegning, hjemmelavede tegn og tegn til tale. ASK kan også handle om, at kommunikationspartneren stiller sig til rådighed med ordforråd, tolkning eller andre kommunikationsstrategier, som kan støtte barnet uden talesprog i at komme til orde. Og endelig kan ASK omfatte brug af hjælpemidler som udpegningstavler eller -bøger med grafiske symboler og fotos samt teknisk udstyr som f.eks. talemaskiner og computere med særligt udviklede kommunikationsprogrammer. Behovet for ASK kan være meget forskelligt For børn, der slet ikke kan tale, er det nødvendigt at finde et alternativ til talesproget. For andre børn vil der være behov for at anvende et supplement til et talesprog, der er svært at forstå. Nogle børn får aldrig et talesprog, andre kan måske udvikle talesprog ved hjælp af ASK. Nogle børn forstår alt, hvad der bliver sagt, men har svært ved at blive forstået. Andre børn har både svært ved at tale og ved at forstå andres tale.
7 Der vil altid være behov for en individuel vurdering af barnets kommunikationsmuligheder. Det skal ske i samarbejde med de personer, der kender barnet bedst. Vurderingen kræver bistand fra personer med faglig kompetence inden for ASK. Der er mange muligheder for ASK Det er sjældent, at der findes én kommunikationsløsning, der kan bruges i alle situationer. Der er forskel på, hvilken situation man befinder sig i, hvem man snakker med, og hvad man snakker om. I nogle situationer kan det f.eks. være lettest eller mest hensigtsmæssigt at benytte tegn og kropssprog, i andre situationer kommunikationshjælpemidler. Det afhænger af, hvad der er fysisk muligt, hvad samtalepartneren bedst forstår, hvad der går hurtigst, og hvad man taler om. Målet med kommunikationshjælpemidler er altid at udvide mulighederne for kommunikation ikke at erstatte eksisterende. Fælles oplevelser og et godt kommunikativt miljø Sproget udvikles i samvær med andre. Når man leger, spiser eller bare hygger sig sammen og fortæller, hvad man hver især synes om det, der sker. Sproget udvikles på samme måde hos børn med funktionsnedsættelser, hvor alternative og supplerende kommunikationsmåder er nødvendige i samspillet med andre. Man opbygger et sprog ved at bruge det sammen med nogen.
8 Børn, der ikke udvikler et tilstrækkeligt forståeligt talesprog har brug for at være sammen med andre børn og voksne, der anvender alternative og supplerende kommunikationsformer, og som kan være gode rollemodeller. Kommunikationsmaterialerne skal altid findes dér, hvor barnet opholder sig og færdes. Og det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke kun skal rette indsatsen mod barnet, men også mod barnets omgivelser. Det er vigtigt at starte tidligt, og det er aldrig for sent For at støtte sprogudviklingen hos børn, der ikke taler, er det vigtigt at starte så tidligt som muligt med at anvende ASK. Man skal ikke bare vente og se, om talen kommer af sig selv. Hvis barnet og dets nærmeste ikke tilbydes andre måder at kommunikere på, er der risiko for, at den naturlige udvikling og indlæring, der sker i samspil med andre mennesker, vil blive begrænset. Brug af ASK er ingen hindring for, at barnet senere kan udvikle talesprog forskning viser, at ASK kan fremme udviklingen af talesprog.
9 Fysiske barrierer kan overvindes Børn, der ikke kan tale, kan også have fysiske vanskeligheder. Dette kan give problemer med at bruge en anden kommunikationsform. Det kan f.eks. være svært at pege på en tavle, udføre tegn eller at bruge almindelig mus og tastatur til en computer. Her findes der imidlertid mange løsningsmuligheder: Den person, barnet taler med, kan f.eks. foreslå forskellige svarmuligheder, eller man kan måske bruge en tavle til udpegning med øjnene. Inden for teknologien findes en række muligheder for at erstatte mus og tastatur med andet udstyr, som fysisk er lettere for barnet at betjene. I hvert enkelt tilfælde gælder det om at finde den måde, hvorpå barnet har de bedste forudsætninger for at betjene udstyret. I alle tilfælde gælder det om at finde de kommunikationsmåder, som barnet og samtalepartneren synes er lettest både at anvende og forstå. En alternativ og supplerende kommunikationsform er aldrig færdig At udvikle gode kommunikationsformer til et barn, der ikke kan tale, er en lang proces, der i princippet aldrig stopper. Ligesom udvikling af talesprog heller aldrig stopper. Barnet, omgivelserne og teknologien udvikler sig, så der vil livet igennem være behov for at tilpasse og udvikle kommunikationsformen.
10 Der er hjælp at hente For at undersøge et barns behov og muligheder for alternative og supplerende kommunikationsformer skal der laves en kommunikativ udredning. Det sker enten gennem kommunens pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) eller gennem den kommunale sagsbehandler. Herfra kan der henvises til kommunale eller regionale rådgivningscentre med særlig viden inden for kommunikation og teknologi. Der kan også være ressourcepersoner med viden om ASK i barnets børnehave, skole eller botilbud. En udredning skal altid foregå i samarbejde med nære personer omkring barnet og have fokus på de relationer og miljøer, barnet indgår i. I særlige tilfælde kan der henvises til VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. For at få barnet udredt i VISO skal der henvises via PPR eller sagsbehandler.
11 Det siger loven Lovgivningen giver ret til at få specialundervisning, specialrådgivning og hjælp til en undersøgelse af et barn, som ikke udvikler talesprog. Der er også mulighed for at søge om hjælp til forskellige kommunikationshjælpemidler via lovgivningen. Drejer det sig om specialundervisning, undersøgelse og specialrådgivning, kan der henvises til: Folkeskoleloven 3 stk. 2 Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen 1, 2 Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 1, 2 Bekendtgørelse af lov om social service 11 stk. 3. Drejer det sig om kommunikationshjælpemidler og andet udstyr til støtte for kommunikationen, kan der henvises til: Bekendtgørelse af lov om social service 112, 113 Bekendtgørelse af lov om social service 41 Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen 2 Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 2 Drejer det sig om en VISO-udredning, kan der henvises til: Lov om social service (Bekendtgørelsen kapitel 4 13) Folkeskoleloven (Bekendtgørelsen kapitel 5 12/kapitel 7 20)
12 Der er mere viden at hente Interesseorganisationen ISAAC Danmark, International Society for Augmentative and Alternative Communication VIKOM Videnscenter om Kommunikation og Multiple Funktionsnedsættelser hos Børn og Unge uden et Talesprog Hjælpemiddelinstituttet: Norske hjemmesider: og Svenske hjemmesider: Information om VISO: Information om lovgivning:
Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?
Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved
Læs mereGuide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder
Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse
Læs mereWorkshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet
Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet Åse Brandt og Max Peder Jensen Kontoret for Bevægelseshandicap, hjælpemidler og teknologi Socialtilsyn årsmøde 2015, den 21. maj Fokus Hjælpemidlers
Læs mereUdtryksmåder hos mennesker uden talesprog. Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk
Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk HVORDAN? Hvordan kan man kommunikere, når man ikke har talesprog?
Læs mereTALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.
1 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? I Kommunikationscentrets børneafdeling er vi specialister
Læs mereUdtryk -det almene i samspil Børn og unge med komplekse kommunikationsbehov
Oplæg på CPOP 14. juni 2016 Udtrykke sig, forstå og blive forstået ASK og Kommunikationsvejleder Emmy Kjelmann Video: http://www.tv2nord.dk/nyheder/21-08-2012/1930/eventyret-omjanni?autoplay=1#player FN-handicap
Læs mereKan vi få tid til ASK på et botilbud? Oplæg på ISAAC konferencen d. 21. marts 2017 Hanne Juul Jensen og Emmy Kjelmann Neurocenter Østerskoven, Hobro
Kan vi få tid til ASK på et botilbud? Oplæg på ISAAC konferencen d. 21. marts 2017 Hanne Juul Jensen og Emmy Kjelmann Neurocenter Østerskoven, Hobro Program for præsentation Præsentation af ØS og os Rammer
Læs mereBeskrivelse af AAC Hvad er AAC? Vellykket kommunikation
Hvad er AAC? AAC er den engelske forkortelse af Augmented and Alternative Communication, som oversat til dansk betyder støttende og alternativ kommunikation. I Danmark anvendes såvel den engelske betegnelse
Læs mereNYE PERSPEKTIVER PÅ KOMMUNIKATION
NYE PERSPEKTIVER PÅ KOMMUNIKATION EN DIALOGISK UDREDNINGSMODEL PRÆSENTATION Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense Specialbørnehaven Platanhaven VIKOM nu med i ViHS
Læs mereTilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser
Kommunikationscentret Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde
Læs mereBekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen
Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3
Læs mereVISO. Specialiseret viden fra praksis. - til fagfolk på det sociale område. www.servicestyrelsen.dk/viso
VISO DEN NATIONALE VIDENS- OG SPECIALRÅDGIVNINGSORGANISATION Specialiseret viden fra praksis - til fagfolk på det sociale område www.servicestyrelsen.dk/viso Hvad kan VISO? VISO tilbyder specialiseret
Læs mereASK - omfatter. Hvad er ASK 03-12-2015. Kommunikation er at dele og gøre fælles
Alternativ og supplerende kommunikation (ASK) Emmy Kjelmann Behandlingscentret Østerskoven Teknologiseminar dec 2015 Video: Eventyret om Janni TV2 - Nord Hvad kan teknologi og hvad kan teknologi ikke Kommunikation
Læs mereVelkommen til temamøde
Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,
Læs mereSpecialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE
Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE På Platanhaven bygger vi med klodser, hopper, leger med dukker, kigger i bøger, spiller på computer, taler sammen og løber
Læs merePartnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser
Til startsiden 2006-12-14 Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser Af Linda J. Burkhart & Gayle Porter Oversættelse og bearbejdelse af udvalgte dele af handout fra instruktionskursus
Læs mereDit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år
Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at
Læs mereNye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.
Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense
Læs mereNye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her
Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end
Læs mereVejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema.
Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema. For at sikre hurtigst mulig sagsbehandling og bedst mulig kommunikation må I gerne være opmærksomme på: 1. HUSK alle underskrifter! Der skal
Læs mereProjekt Udvikling og fremstilling af kommunikationsbøger på 3 niveauer til børn
ISAAC konferencen 2015 den 16.marts CKV Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Projekt Udvikling og fremstilling af kommunikationsbøger på 3 niveauer til børn Udviklet med midler fra udviklingspuljen
Læs mereKommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog
Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 1 Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 3 Indledning
Læs merePrøvenr.: 5107 DKK. Skriftlig Prøve UCSyd Aabenraa Vejl.: Rikke Finderup
Indhold Indledning:... 1 Problemformulering:... 1 Emneafgrænsning:... 1 Metode:... 2 Hvad siger loven?:... 2 Kommunikations betydning:... 3 Intersubjektivitet og fælles oplevelsesverden:... 3 Totalkommunikation:...
Læs mereSpecialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade
Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBrugermøde og brugersamling er for dig, der bruger ASK
Brugermøde og brugersamling er for dig, der bruger ASK Her kan du møde andre ASK-brugere (brugere af alternativ og supplerende kommunikation). Med dem kan du drøfte emner og dele erfaringer, som er vigtige
Læs mereMennesker med komplekse kommunikations behov - en analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området
Mennesker med komplekse kommunikations behov - en analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området Udarbejdet af tværfaglig arbejdsgruppe nedsat af Socialministeriet Maj 2013 Mennesker med komplekse
Læs mereDen bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER
Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER Socialstyrelsen udgav i 2016 en forløbsbeskrivelse med en række anbefalinger til kommunerne om, hvordan de bedst muligt
Læs mereKEN nr 9266 af 15/02/2001 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni Økonomi- og Indenrigsministeriet. Senere ændringer til afgørelsen Ingen
KEN nr 9266 af 15/02/2001 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2019 Ministerium: Journalnummer: J.nr.: 350357-99 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereMennesker med komplekse kommunikations behov - en analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området
Mennesker med komplekse kommunikations behov - en analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området Udarbejdet af tværfaglig arbejdsgruppe nedsat af Socialministeriet Maj 2013 Mennesker med komplekse
Læs mereROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO
ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde Fjordskolen, Lysholm Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO Skoleåret 2012/2013 1 Forord Lovgrundlag Lovgrundlaget for specialundervisning 1 foreskriver,
Læs mereVigtigt i forbindelse med indstilling til Børnekliniken
Vigtigt i forbindelse med indstilling til Børnekliniken Indstilling af 1-6 årige børn kan foretages af en PPR psykolog/ sagsansvarlig. En indstilling skal indeholde: Begrundelse for indstilling fra PPR
Læs mereVejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema.
1 Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema. For at sikre hurtigst mulig sagsbehandling og bedst mulig kommunikation må I gerne være opmærksomme på: 1. HUSK alle underskrifter! Der
Læs mereASK Alternativ og supplerende kommunikation
ASK Alternativ og supplerende kommunikation Temadag om det højt specialiserede neurohabiliteringstilbud Ergoterapeut/kommunikationsvejleder Emmy Kjelmann Følelsesliv Udtryksmåder Personlighed Sociale kompetencer
Læs mereIdeer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne?
Temadage Forår 2014 Temadage: o Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Lær om apps til aktivitet/tidsfordriv, kognitiv træning og støtte, samt støtte ved læseog skrivevanskeligheder
Læs mereEr Bliss stadig i live i Danmark
B Er Bliss stadig i live i Danmark B God morgen sol b v J K Hvorfor vælge bliss Bliss er et sprog Hvorfor vælge bliss Bliss visualisere sprogets struktur Bliss kan anskueliggøre, at grafiske symboler kan
Læs mereHenvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud
Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B
Læs merePraktiske erfaringer med brug af Gayle Porters materiale
Praktiske erfaringer med brug af Gayle Porters materiale - Brug af øjepegetavle til 2 beboere på Behandlingscentret ØSTERSKOVEN i Danmark Isaac Norge 2006 Emmy Kjelmann, ergoterapeut Præsentation 18 år
Læs mereEn kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere
Skema En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere Sarah W. Blackstone, Ph.D. Mary Hunt Berg, Ph.D. Dansk oversættelse Foto af lærer og elever
Læs mereTiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.
Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en
Læs mereBilag 1. Lovgrundlag for VISO
Bilag 1 Lovgrundlag for VISO Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 af lov om social service, 13 13. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation bistår kommuner og borgere med gratis vejledende
Læs mereStyrk hverdagssamtalen
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Styrk hverdagssamtalen Webinar, EMU Dagtilbud, 3. april 2014 Malene Slott, ph.d. EMU redaktør Adjunkt, Pædagogik og læring UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier
Læs mereEDEC - TIDLIG UDVIKLING AF FØLELSESMÆSSIG KOMPETENCE ET REDSKAB FOR BØRN MED KOMPLEKSE KOMMUNIKATIONSBEHOV
EDEC - TIDLIG UDVIKLING AF FØLELSESMÆSSIG KOMPETENCE ET REDSKAB FOR BØRN MED KOMPLEKSE KOMMUNIKATIONSBEHOV EDEC Early Development of Emotional Competence Na, Wilkinson, Epstein, Rangel, Townsend, Thistle,
Læs mereBachelorprojekt Eksamen d. 20. juni 2013 Afleveret d. 13. juni 2013, kl. 12.00 Anslag: 42830
Godkendte prøveemnes nøjagtige ordlyd: Det pædagogiske arbejde med voksne med nedsat funktionsevne, med fokus på kommunikation og deres oplevelse af livskvalitet. Thommas Kjær (Studie nr. 121624) Hold:
Læs mereSundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning
Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der
Læs merePraktisk vejledning til kommuner
Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring
Læs mereBeskrivelse af specialgrupperne.
Beskrivelse af specialgrupperne. Dagtilbudsloven Kommunen har efter Dagtilbudsloven 4 den generelle forpligtelse til at sørge for dagtilbud til alle børn, herunder også børn med nedsat fysisk eller psykisk
Læs mereUdviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)
Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereIntensive Interaction
MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereForældre til børn med handicap
Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,
Læs mereVelkommen til Dr. Alexandrines Børnehave
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde
Læs mereAt styre sit eget liv
At styre sit eget liv praktisk brug af PODD kommunikationsbøger til unge og voksne samt: +introduktion til PODD +besøg hos Gayle Porter HIT Nyborg 2008 Edda Medici, Kommunikationskonsulent Institut for
Læs mereLæreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål:
Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Barnet føler sig unik. Barnet bliver selvstændigt og selvhjulpen med de forudsætninger som barnet har. Barnet oplever sig selv om værdifuld deltager
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud
Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 20, stk. 7 og 8, 22, stk. 6, 30 a,
Læs mereSprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats
Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,
Læs merefor Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Læs mereResultatdokumentation for Ulriksdal 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland
Resultatdokumentation for Ulriksdal 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Ulriksdal
Læs mereIndhold Voksne med kognitive, kommunikative eller motoriske hjælpemidler... 4 Specialrådgivning og hjælpemidler... 7
1 3 Voksne med kognitive, kommunikative eller motoriske hjælpemidler... 4 Aktivitet og deltagelse... 4 Målgrupper... 4 Rådgivningsforløb... 4 Tilgængelige kommunikationsløsninger... 4 Faglig indsatsområde
Læs mereKommunikationspas. Ideen med kommunikations pas kommer fra den skotske logopæd Sally Millar.
Kommunikationspas Kommunikationspas Ideen med kommunikations pas kommer fra den skotske logopæd Sally Millar. https://socialstyrelsen.dk/handicap/multiplefunktionsnedsaettelser/metoder/kommunikationspas
Læs mereHer talte vi om nogle af de ting, der har betydning for en indsats i forhold til samspil og kommunikation med Thea:
Vedr. Thea Interview med Social Networks d. 10. og 24. oktober 2006 Generelt Thea er en udadvendt og charmerende pige på 11½ år. Hun har Cerebral Parese og Microcephalus. Theas forældre og Theas klasselærer
Læs mereHvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen?
Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen? På Storebæltskolen har vi haft tradition for at danne klasser på baggrund af alder. For de fleste elever fungerer denne ordning fint, men for de få, der
Læs mereIsumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Kommunikation
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle regionale tilbud
Læs mereYdelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009
Grafisk Service 3600-08-079f. Fotos: Marianne Castmar-Jensen og Kirsten Forum Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Børn og Unge Centret, Rehabilitering Randers,
Læs mereKommunikation og børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog
Kommunikation og børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog v/ Mette Christensen Tale-hørekonsulent og kommunikationsvejleder PPR Gentofte metc@gentofte.dk Rollen som logopæd/talepædagog Fra
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereHVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD
HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mereLEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år
LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring
Læs mereLov og ret Hvilken hjælp kan I få?
Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Spastikerforeningen Indhold Aflastning for familier... 4 Aflastning for barnet/den unge... 4 Anbringelse udenfor hjemmet... 4 Boligændringer... 4 Børnefagligundersøgelse
Læs mereBarnet er nr. af søskende Moders navn: Tlf. privat: Tlf. arbejde: Fars navn: Tlf. privat: Tlf. arbejde: Adresse: Tlf.
Indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 0 6 år (småbørn) Indstilling sker i henhold til Bekendtgørelse nr. 356 af 24/04/2006 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke
Læs mereArtikel, klippet fra.. isaac. ..nyt. nr. 1 2015. ISAAC nyt 2015 1
Artikel, klippet fra.. isaac..nyt nr. 1 2015 Brugersamling.. v/emmy Kjelmann Første brugersamling for ASK-brugere I dagene 6. - 8. november 2014 var 14 brugere af alternativt kommunikationsudstyr (ASK-brugere)
Læs mereTEMADAG. Seksualitet og handicap Tabu. Praksis. Etik.
TEMADAG Seksualitet og handicap Tabu. Praksis. Etik. 28. januar 2019 Alle mennesker har en seksualitet. Men har alle også mulighed for at udleve den? Hvor bredt skal seksualitet egentlig forstås? Hvordan
Læs mereFunktionsnedsættelser og erhverv
Specialrådgivning erhverv Specialrådgivning om kompensation på arbejdspladsen CKHM er et regionalt videns og kompetencecenter for borgere med nedsat funktionsevne samt fagpersoner i kommunerne og på regionens
Læs mereForældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej
Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som
Læs mereMetoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Læs mereDe store overgange i livet
Præsentation De store overgange i livet Min baggrund Neurocenter Østerskoven PODD instruktør Hvordan forbereder man borgeren og familien? Hvordan forbereder man det kommende miljø? Hvad kan man gøre på
Læs mereProgram for præsentation. Kan vi få tid til ASK på et botilbud? FN-handicap konvention. ASK - omfatter. Hvad er ASK 11-03-2016
Kan vi få tid til ASK på et botilbud? Hanne Juel Jensen Emmy Kjelmann Behandlingscentret Østerskoven Program for præsentation Præsentation af ØS og os Rammer på ØS: FN-handicap-konvention Anvendt teori
Læs mereIndholdsfortegnelse. Det Pædagogiske arbejde 2. Tale-Høre bistand 2. Fysioterapeutisk behandling 2. Ergoterapeutisk behandling 2.
Forældrefolder Indholdsfortegnelse Det Pædagogiske arbejde 2 Tale-Høre bistand 2 Fysioterapeutisk behandling 2 Ergoterapeutisk behandling 2 Psykolog 3 Studerende 3 Kommunikation 3 Relationer 3 Ture ud
Læs mereHåndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning
Håndbog om hjemmetræning Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Introduktion Hjemmetræningsordningen blev vedtaget i 2008. Målgruppen
Læs mereForældre til børn og unge med handicap
Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej. Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. Andre har
Læs mereDøvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede
Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne
Læs mere14 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne
14 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 7 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første
Læs mereForældrefolder. Børnehuset Troldemosen. Tlf. 3998 4480. Bank-Mikkelsens Vej 23 2820 Gentofte. www.bhtroldemosen.dk. Email: troldemosen@gentofte.
Børnehuset Troldemosen Bank-Mikkelsens Vej 23 2820 Gentofte Forældrefolder Tlf. 3998 4480 www.bhtroldemosen.dk Email: troldemosen@gentofte.dk HB Handicap-Befordring tlf.36 72 10 10 8 Forældrebestyrelse
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereDit barn bor i Danmark
Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereHBF Landskursus 29.09.2012. Om serviceloven
HBF Landskursus 29.09.2012 Om serviceloven Lovgivningen: Retssikkerhedsloven Dagtilbudsloven Beskæftigelseslovgivningen Serviceloven Sundhedsloven Folkeskoleloven UU-loven Familien SPS-loven Voksen specialuv.
Læs mereJanuar De to typer af indsatser er: VEJLEDNING
VEJLEDNING Vejledning om bevilling og visitation af specialpædagogisk ressourceforløb og/eller specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Januar 2019 Formål Vejledningens
Læs mereKommunernes opgaveløsning på området Opgaveløsningen er meget forskellig kommunerne i mellem.
Baggrund om ViSP samarbejdet Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) er oprettet 1. august 2003 ved en sammenlægning af de hidtidige Specialskoler for Voksne i Næstved og i Nykøbing F. Borgerne har fri
Læs mereUdviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie Aabenraa Kommune
Børnehandicapområdet Aabenraa Posekærvej 20 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 8590 E-mail: posekaer@aabenraa.dk www.boernehandicapomraadet.dk Dato 10. juli 2014 Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie
Læs mereDagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereLov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese
Lov og ret Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Indhold Den vigtige lov: Serviceloven... 4 Den særlige familievejlederordning... 4 Træning og behandling... 4 Merudgifter... 4 Tabt
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42663 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-
Læs mere