Furesø Kommune. Oplæg til regulering af Hesselbækken. Oktober 2008

Transkript

1 Furesø Kommune Oplæg til regulering af Hesselbækken Oktober 2008

2 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon Telefax niras@niras.dk Web CVR-nr Tilsluttet F.R.I Forsidefoto: Hesselbækken ca. 50 m opstrøms Furesøstien Udgave nr.: 02 Dato: Oktober 2008 Forfatter: HPe Kvalitetskontrol: BjP Godkendt af: BCB Sag nr. og filnavn: \\allkfs01\data\sag\11\901.00\project documentation\reguleringsprojekt-hesselbækken-02.doc

3 Indhold 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 PROJEKTOMRÅDET 5 3 PLANLÆGNINGS- OG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Administrative forhold Vandområdeplan beskyttede områder Fredninger 7 4 PROJEKTFORSLAG Strækningen opstrøms furesøstien Strækningen nedstrøms furesøstien 11 5 REFERENCER 16 1

4 2

5 1 Indledning og formål Danmarks Naturfredningsforening ved lokalkomitéen i Furesø Kommune har siden 2004 plejet lavbundsområderne i Enghaven ved oprettelse af et græsningslaug med det formål at decimere bestanden af Kæmpe Bjøneklo og forbedreforholdene for den oprindelige typiske lave artsrige engvegetation. Området har oprindeligt været udnyttet til græsning, og ophøret af græsningen har ledt til, at vegetationen har udviklet sig i retning mod et artsfattigt højstaudesamfund. Lokalkomitéen angiver, at der i mange år ikke er sket oprensning af grøfterne i området, hvilket på dele af arealet umuliggør græsning. Med ønsket om at sikre mulighederne for græsning af hensyn til at sikre et artsrigt plantesamfund typisk for fugtige græsningsenge har lokalkomitéen fremlagt et skitseforslag til regulering af den øvre del af Hesselbækken og frilægning af den nedre del gennem det åbne engområde i Enghaven kort før udløbet i Furesøen, /1/. Lokalkomitéen har fremlagt forslaget for Furesø Kommune. Det er kommunens opfattelse, at de fremlagte idéer til reguleringen af vandløbet vil forbedre både den naturmæssige og rekreative værdi af området, og kommunen påskønner i øvrigt det initiativ som lokalkomitéen udviser, og den store arbejdsindsats der er lagt i projektet og i plejen af området ved oprettelse af græsningslauget. Med baggrund heri har kommunen som støtte for lokalkomitéen afholdt udgifterne til at NIRAS kunne bistå ved udarbejdelse af et mere detaljeret et forslag til regulering af vandløbet. I forbindelse med udarbejdelse af forslaget er der foretaget en opmåling af vandløbet og grøfterne i området. Opmålingen er foretaget i henhold til DVR90, og alle angivne koter i projektoplægget er angivet i henhold til dette kotesystem. Projektforslaget bygger i hovedtræk på det oprindelige oplæg og er endvidere baseret på en gennemgang af området, hvor repræsentanter for lokalkomitéen har fremlagt konkrete forslag til projektets udformning. Nærværende projekt tager udgangspunkt i de specifikt vandløbsmæssige aspekter af lokalkomitéens oprindelige oplæg og vil kunne danne baggrund for en myndighedsbehandling af forslaget i forhold til Vandløbsloven og Naturbeskyttelseslovens 3 for så vidt angår oprensning af hoveddrængrøfterne i området.. Øvrige forhold vedrørende udtynding af vegetation og egentlig retablering af det oprindelige tætte system af grøfter i de områder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslo- 3

6 vens 3, vil kræve yderligere botaniske vurderinger, som baggrund for udarbejdelse af en plejeplan.. Forslaget her genetablerer de oprindelige afvandingsforhold i selve Hesselbækken og enkelte af de nuværende hovedgrøfter, og medfører en vis forbedring af de afvandingsmæssige forhold i områderne tæt på vandløbet. Det skaber desuden et hovedafvandingssystem med mulighed for at genetablere den tidligere mere omfattende udgrøftning, såfremt det i forbindelse med udarbejdelse af en plejeplan for området vurderes at være ønskeligt. 4

7 2 Projektområdet Projektområdet omfatter Hesselbækken fra et punkt ca. 30 m opstrøms Furesøstien. Det åbne forløb af Hesselbækken er markeret med blåt på oversigtsplanen herunder. Vandløbet er åbent frem til indløbet i rørlægning langs haver. Rørlægningen er markeret med grønt og udmunder i den åbne overløbsrende i Enghaven markeret med sort linje. Projektet omhandler en vis oprensning i det åbne forløb af Hesselbækken fra ca. 25 m opstrøms Furesøstien Ved Enghavestien foreslås der etableret et nyt åbent forløb langs Enghavestien og igennem Enghaven markeret med gult på oversigtsplanen. Forbindelsen til det nuværende forløb langs Enghavestien afbrydes, og der foretages en vis oprensning af grøften frem til indløbet i rørlægningen. Endelig oprenses den nuværende hovedgrøft markeret med hvid farve, og der etableres en ny grøft langs Furesøstien, markeret med rødt, så afstrømningen fra hovedgrøften opstrøms Furesøstien ledes langs Furesøstien frem til Hesselbækken. Fig. 1 Oversigtsplan for projektområdet. Den blå linje angiver det nuværende åbne forløb af Hesselbækken, mens den grønne er det rørlagte forløb. Gul linje er forslag til nyt forløb af hesselbækken Den sorte linje viser den åbne overløbsrende i Enghaven. Den nye åbne grøft langs Furesøstien er markeret med rødt. Hovedafvandingsgrøften gennem området er vist med hvidt. 5

8 3 Planlægnings- og administrationsgrundlag 3.1 ADMINISTRATIVE FORHOLD Hesselbækken er et privat vandløb, og der er ikke udarbejdet regulativ for vandløbet. For private vandløb kan kommunen som vandløbsmyndighed fastlægge krav til dimensioner og vedligeholdelse i et regulativ. Såfremt det her fremlagte forslag til regulering af Hesselbækken vedtages foreslås det, at kommunen udarbejder et regulativ, der fastlægger de i reguleringsprojektet angivne dimensioner og vedligeholdelsesbestemmelser som gældende. Herved vil der i forbindelse med fremtidige oprensninger af Hesselbækken foreligge et klart grundlag for vedligeholdelsen, som sikrer den optimale balance mellem naturog afvandingsinteresserne. 3.2 VANDOMRÅDEPLAN Hesselbækken er ikke målsat i Vandområdeplanen. Der er således ikke fastsat specifikke krav til miljøtilstanden. Som vandløbsmyndighed er kommunen for sådanne vandløb forpligtiget til at sikre opretholdelse af et alsidigt plante- og dyreliv svarende til den naturlige baggrundstilstand BESKYTTEDE OMRÅDER I henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 er der udpeget en række forskellige naturtyper, for hvilke der er fastlagt begrænsninger med hensyn til udnyttelsen. Selve Hesselbækken er ikke udpeget som 3 område, men forløber langs Enghavestien i kanten af det 3 beskyttede lavbundsområde ud mod Furesøen. Det nye vandløb nedstrøms Enghavestien anlægges igennem dette område, og der skal med baggrund heri søges om dispensation i forhold til Naturbeskyttelseslovens 3. 6

9 3.4 FREDNINGER Der er et fredningsforslag under udarbejdelse vedr. Stavnsholtkilen. Dette fredningsforslag omfatter projektområdet. En regulering af Hesselbækken og en vis oprensning af hovedgrøfterne i området vurderes ikke at stride mod de overordnede intentioner i fredningen. 7

10 4 Projektforslag 4.1 STRÆKNINGEN OPSTRØMS FURESØSTIEN Nuværende forhold Vandløbet er reguleret på strækningen i skoven opstrøms Furesøstien, men med baggrund i et kraftigt fald er der genskabt et naturligt forløb med stor fysiske variation, se foto på forsiden af rapporten. Over de nederste ca. 25 m før Furesøstien er der dog aflejringer af sand og blade op til 45 cm over den oprindelige bund, foto 1, og røret under Furesøstien er ikke synligt på grund af aflejringerne, foto 2. Foto 1 Hesselbækken umiddelbart opstrøms indløbet i røret under Furesøstien. Kraftige aflejringer medfører, at vandløbet nærmest løber på terræn. 8

11 Foto 2 Hesselbækken ved indløbet i røret under Furesøstien. Der er aflejret op til 45 cm foran røret, der næsten er tilstoppet med risiko for oversvømmelse af haverne opstrøms og Furesøstien ved store afstrømninger. Vest for Hesselbækken findes der en hovedgrøft, markeret med hvidt på oversigtsplanen, fig. 1. Denne grøft føres i rør under Furesøstien og fortsætter frem til Enghavestien, hvor den løber mod øst på nordsiden af stien frem til udmundingen i Hesselbækken. Grøften bærer præg af manglende oprensning. Forslag til regulering Aflejringerne i vandløbet opgraves over en ca. 25 m lang strækning opstrøms Furesøstien. Der afgraves op til 45 cm umiddelbart før indløbet i Ø 40 cm røret under Furesøstien, således at den fremtidige bund her svarer til bundkoten i rørunderføringen. Vandløbet udgraves til en bredde på cm svarende til bredden på den opstrøms strækning. For at skabe et naturligt og varieret forløb udlægges der 5 stk. 2-3 m lange stenbanker (stryg) i vandløbet bestående af groft grus iblandet enkelte større sten, og mellem strygene udgraves der 5 høller, som er 1-2 m lange og cm lange skålformede fordybninger. Herved skabes der en naturlig variation i de fysiske forhold med hurtigt strømmende vand over strygene og mere rolige dybe partier i høllerne. Forsidefotoet viser denne naturlige variation umiddelbart opstrøms starten af projektområdet. 9

12 Vandløbet er sommerudtørrende og etablering af dybe høller vil i et vist omfang forbedre overlevelsesmulighederne for smådyr og fisk i vandløbet, idet høllerne kan have kontakt til det sekundære grundvandsmagasin og dermed være vandfyldte, selv om vandløbet i perioder ikke er vandførende Umiddelbart før indløbet i røret under Furesøstien udgraves der et ekstra stort høl ved uddybning af vandløbet over en ca. 5 m lang strækning til ca. 100 cm under koten i rørindløbet under Furesøstien. Bredden af vandløbet øges samtidigt til ca. 175 cm. Herved vil der dannes et høl med stillestående dybt vand. Høllet vil virke som et sandfang og dermed beskytte røret og nedstrøms strækninger mod sandaflejring. Det vil desuden kunne være opholdssted for fisk, som kan betragtes fra Furesøstien. Den store hovedafvandingsgrøft vist med hvid signatur på oversigtsplanen, fig1, foreslås afbrudt ved indløbet under Furesøstien. Der etableres i stedet en ca. 85 m lang grøft med et svagt snoet forløb mellem træerne langs Furesøstien med udmunding i Hesselbækken. På næsten hele af strækningen er der spor efter en tidligere grøft. Forslag til forløb er vist med rødt i fig 1. Startkoten for grøften sættes til den nuværende kote for indløbet i røret under Furesøstien, ca m, og grøften udgraves med en bundbredde på 70 cm og næsten lodrette sider med et jævnt fald frem til bundkoten for Hesselbækkens rørgennemføring under Furesøstien, ca m, svarende til et fald på ca. 2 o/oo. Dybden under terræn vil blive cm. I forbindelse med etablering af grøften langs Furesøstien bliver det nødvendigt at fjerne enkelte buske og mindre træer med henblik på at skaffe adgang for gravemaskinen. Grøften opstrøms Furesøstien ligger generelt cm under terræn stigende til ca. 40 cm kort før Furesøstien. Den foreslås generelt uddybet cm. Der er tale om små mængder af materiale fra uddybningen af Hesselbækken og grøfterne, og der foreslås at udsprede materialet i et ikke over 5 cm tykt lag i området langs grøfterne. Størstedelen af materialet er organisk og vil nedbrydes, når det iltes ved udlægningen. Uddybningen af hovedgrøften og etablering af en ny grøft langs Furesøstien vil kun have en meget beskeden effekt ved sænkning af det sekundære grundvandsmagasin i et ca. 10 m bredt bælte omkring grøfterne. I perioder med meget stor afstrømning vil grøfterne dog lede til en hurtigere afdræning af vand på terræn og dermed reducere varigheden af egentlige oversvømmelser i området, hvilket i et vist omfang vil forbedre græsningsmulighederne. Oprensningen af Hesselbækken 10

13 vil desuden meget væsentlig reducere risikoen for oversvømmelse af haven på højre side af vandløbet umiddelbart opstrøms Furesøstien Etablering af den nye grøft vil omdirigere og samle afstrømningen fra oplandet til Hesselbækken og reducere risikoen for udtørring af Hesselbækken på strækningen nedstrøms Furesøstien til gavn for smådyr og fisk i vandløbet. Fremtidig vedligeholdelse På grund af beskygning er der kun en meget beskeden grødevækst i Hesselbækken på strækningen, og der er således ikke behov for grødeskæring. Faldet er så kraftigt på strækningen, at der kun i meget beskedent omfang vil forekomme aflejringer af sand og mudder. Det foreslås at kommunen oprenser sandfanget umiddelbart opstrøms Furesøstien efter behov. Generelt vil der således kun være behov for en årlig gennemgang med henblik på at fjerne spærringer i form af sammendrevne grene etc. som kan forårsage opstuvning og dermed aflejring i vandløbet. Endelig bør indløbet i røret under Furesøstien kontrolleres for tilstopning jævnligt, og specielt i forbindelse med store afstrømninger i vandløbet, hvor materialetransporten er størst. Den nye grøft langs Furesøstien er også beskygget og har et relativt kraftigt fald, hvorfor vedligeholdelsen bør følge de retningslinjer der er angivet for Hesselbækken. Hvad angår hovedgrøften kan de forventes en relativt kraftig plantevækst og dermed en vis naturlig aflejring. Typisk kan det derfor forventes at være behov for en vis oprensning med ca. 5 års intervaller. 4.2 STRÆKNINGEN NEDSTRØMS FURESØSTIEN Nuværende forhold Der er kraftige aflejringer i Hesselbækken over en ca. 25 m lang strækning umiddelbart nedstrøms Furesøstien, og der er her stillestående vand. Opstuvningen er forårsaget af nedhængende grene fra en pilebevoksning umiddelbart nedenfor Furesøstien, foto 3. 11

14 Foto 3 Hesselbækken umiddelbart nedstrøms Furesøstien. Nedhængende grene fra en tæt pilebevoksning forårsager en kraftig opstuvning i vandløbet Længere nedstrøms ligger Hesselbækken meget højt i terræn generelt cm, foto 4. Foto 4 Hesselbækken ca. 75 m nedstrøms Furesøstien. Vandløbet ligger meget terrænnært. 12

15 Især på strækningen langs Enghavestien ligger grøften næsten i terræn, foto 5. Foto 5 Grøften langs Enghavestien kan anes som stillestående vand yderst til højre. Grøften er ikke blevet oprenset i mange år, og vandet løber på terræn, hvilket medfører at Enghavestien er meget fugtig. Hesselbækken vil følge forløbet af grøften, der vil blive oprenset til en dybde af cm under terræn, og det nye forløb af Hesselbækken vil krydse Enghavestien omtrent, hvor de to herrer fra Naturfredningsforeningen befinder sig. Forslag til regulering Aflejringerne nedstrøms Furesøstien afgraves ned til niveau for bundkoten for røret over en ca. 25 m lang strækning. Her er aflejringerne så kraftige, at vandløbet løber på terræn, og det uddybes til en dybde af cm under terræn med en bundbredde på cm. Der udlægges, 3 stenbanker og udgraves 3 høller som beskrevet for strækningen opstrøms Furesøstien. Aflejringerne omkring Furesøstien er forårsaget af nedhængende grene fra et tæt pilekrat umiddelbart nedstrøms Furesøstien. Det foreslås at fjerne en del af piletræerne i et bælte på 5-8 m langs vandløbet over en ca. 30 m lang strækning nedenfor Furesøstien, foto 3, og kun efterlade enkelte større karakteristiske træer. Det vil forhindre fremtidige aflejringer og samtidigt skabe udsyn til vandløbet fra stien. 13

16 På den resterende strækning frem til Enghavestien foreslås vandløbet uddybet med cm, så det får en dybde under terræn på cm med en bundbredde på cm. Der udlægges, 4-6 stenbanker og udgraves 4-6 høller som beskrevet for strækningen opstrøms Furesøstien. Startkoten for den ca. 95 m lange strækning bliver m ved rørudløbet under Furesøstien og slutkoten ved Enghavestien bliver m svarende til et gennemsnitligt fald på 13 o/oo. Hvor vandløbet når Enghavestien afbrydes det nuværende forløb mod øst ved opfyldning af den eksisterende grøft til terræn over en ca. 10 m lang strækning. Den resterende del af det nuværende åbne løb langs Enghavestien frem til indløbet i rørlægningen uddybes til en fremtidig dybde under terræn på cm. Fra det punkt hvor Hesselbækken når Enghavestien, vendes strømmen ved uddybning af den nuværende grøft på nordsiden af Enghavestien, foto 5, frem til det punkt, hvor den nuværende afvandingsgrøft fra nord støder til. Videre herfra udgraves der et nyt åbent vandløb tværs over Enghavestien og gennem Enghaven frem til det eksisterende forløb af den åbne overløbsrende i Enghaven. Vandløbet får en dybde under terræn på cm med en bundbredde på cm. Strækningen langs Enghavestien vil få en start- og slutkote på hhv m og m svarende til et fald på gennemsnitligt 4.1 o/oo. Den sidste strækning gennem Enghaven vil få en start- og slutkote på hhv m og m svarende til et fald på fald på gennemsnitligt 4.3 o/oo. Bundkoten i slutpunktet er lagt under hensyntagen til flodemålet i Furesøen. Det er m, og vandstanden kan i tørre perioder om sommeren falde til ca m, /2/. Bundkoten er som nævnt lagt i m som et kompromis mellem maksimal- og minimumvandtanden i Furesøen. Det indebærer, at der typisk i vinterhalvåret vil forekomme en vis opstuvning af vand over de nederste m i det nye vandløb. Hovedgrøften fra nord vil udmunde i det nye åbne vandløb, hvor det krydser Enghavestien. Grøften ligger generelt cm under terræn og foreslås uddybet til en dybde under terræn på cm. Der er tale om små mængder af materiale fra uddybningen af Hesselbækken og grøfterne, og det foreslås at udsprede materialet i et ikke over 5 cm tykt lag i området. Størstedelen af materialet er organisk og vil nedbrydes, når det iltes ved udlægningen. Enghavestien har karakter af trampesti, og med baggrund heri etableres der en simpel ca. 50 cm bred bræddebro uden gelænder, hvor det nye forløb af Hesselbækken krydser over Enghavestien. 14

17 I selve engen etableres der en kreaturovergang, hvor terrænet er højest ca 10 m nedstrøms Enghavestien. Overgangen anlægges i form af 2 Ø40 cm rør. Oprensningen af Hesselbækken og hovedgrøften vil kun have en meget beskeden effekt ved sænkning af det sekundære grundvandsmagasin i et ca. 10 m bredt bælte omkring grøfterne. I perioder med meget stor afstrømning vil grøfterne dog lede til en hurtigere afdræning af vand på terræn og dermed reducere varigheden af egentlige oversvømmelser i området, hvilket i et vist omfang vil forbedre græsningsmulighederne. Etablering af et nyt vandløbsprofil langs Enghavestien vil desuden meget væsentligt forbedre afvandingen af stien og væsentligt øge fremkommeligheden. Der er i dag store problemer med oversvømmelse af haven på venstre side af vandløbet umiddelbart nedstrøms indløbet i rørlægningen. Ved etablering af et nyt åbent forløb gennem Enghaven ledes Hesselbækken ikke mere til rørlægningen. Det indebærer, at der ikke mere vil være risiko for egentlig oversvømmelse af haven ved stor afstrømning i Hesselbækken på grund af opstuvning ved indløbet i rørlægningen. Haven ligger relativt lavt, men det vil være muligt for lodsejeren at dræne haven til det rørlagte vandløb, der ligger ca, 60 cm under terrænkoten i de laveste dele af haven. Bundkoten i det gamle forløb af Hesselbækken frem til hjørnet af haven sænkes desuden ved oprensning til cm under terræn, og lodsejeren vil også have mulighed for at afdræne haven til denne grøft. Fremtidig vedligeholdelse På grund af beskygning er der kun en meget beskeden grødevækst i Hesselbækken på strækningen frem til krydsningen under Enghavestien, og hovedgrøften. Der er således ikke behov for grødeskæring. Faldet er så kraftigt på strækningen, at der kun i meget beskedent omfang vil forekomme aflejringer af sand og mudder. Generelt vil der således kun være behov for en årlig gennemgang med henblik på at fjerne spærringer i form af sammendrevne grene etc. som kan forårsage opstuvning og dermed aflejring i vandløbet. I det åbne forløb af Hesselbækken gennem Enghaven kan de forventes en relativt kraftig plantevækst og dermed en vis naturlig aflejring. Typisk kan det derfor forventes at være behov for en vis oprensning med ca. 5 års intervaller. 15

18 5 Referencer /1/ Projekt vedr. delvis biotopgenopretning ved Enghaven i Farum. Projekt udarbejdet af Farum lokalkomitéen under Danmarks Naturfredningsforening /2/ Danmarks Søer. Søerne i Roskilde Amt, Københavns Kommune og Københavns Amt. Thorkild Høy og Jørgen Dahl. Strandbergs Forlag. 16