MILJØTILLADELSE ( 10, Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug)

Transkript

1 MILJØTILLADELSE ( 10, Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug) til udvidelse af kvægbrug på Nielstrupvej 58, 5250 Odense SV Matr. nr. 14b, 14d og 14e Højme By, Sanderum Odense, juni 2016

2 Datablad Ansøger og kontaktperson Ejer Ole Nedergård Nielsen Nielstrupvej Odense SV Ole Nedergård Nielsen Ejendommens adresse Nielstrupvej Odense SV Ejendomsnummer Matrikelnumre Virksomhedens art 14b, 14d og 14e Højme By, Sanderum Kvægbrug CHR-nummer CVR-nummer/P-nummer Tilladelsen omfatter Tilsynsmyndighed Kvæghold bestående af 17 ammekøer af tung race plus opdræt. Det samlede antal dyreenheder omfattet af tilladelsen udgør i alt 24,23 DE. Udbringning af husdyrgødning svarende til 11,11 dyreenheder på et 9,26 ha stort udbringningsareal, hvor der tillige ved afgræsning afsættes husdyrgødning svarede til 4,24 dyreenheder. Ved afgræsning på 11,61 ha uden for udbringningsarealet afsættes der husdyrgødning svarende til 8,88 DE. Odense Kommune Erhverv og Bæredygtighed Landbrug og Natur Odense Slot Nørregade Odense C Tlf miljo@odense.dk Tilladelsen annonceres Klagefristen udløber Søgsmålsfristen udløber 2

3 Indholdsfortegnelse Datablad... 2 Miljøtilladelse... 4 Resumé... 4 Indledning... 5 Baggrund... 5 Afgørelse... 5 Klagevejledning... 6 Underretning om tilladelsen... 7 Vilkår for miljøtilladelsen... 8 Andre miljøregler Grundforhold Ansøger og ejerforhold Beliggenhed Husdyrbrugets anlæg Produktion Staldanlæg - indretning Drift af husdyrbrugets anlæg Gødningsproduktion og -håndtering Forurening og gener fra husdyrbruget Luftbåret kvælstof Påvirkning af naboer Bedriftens arealer Gødningsproduktion og -håndtering Forurening og gener fra bedriftens arealer Påvirkning af naturområder med luftbåret kvælstof Påvirkning af overfladevand Nitratpåvirkning af Natura 2000-området Odense Fjord Påvirkning af grundvand Fosfor Bedste tilgængelige teknik (BAT) Egenkontrol Landskabelige hensyn Ophør Offentlighed Samlet vurdering Bilag Bilag 1: Oversigtskort(3 stk.) over bedriftens arealer 3

4 Miljøtilladelse Resumé Ole Nedergård Nielsen driver ejendommen Nielstrupvej 58, 5250 Odense SV (matr. nr. 14b, 14d og 14e Højme By, Sanderum). På ejendommen er der tilladelse til et dyrehold på en ammekobesætning bestående af 12 ammekøer af tung race plus opdræt. Ansøger ønsker at udvide besætningen til 17 ammekøer af tung race plus opdræt. Der sker ingen bygningsmæssige ændringer i forbindelse med udvidelsen. Ansøger har ikke dyrehold på andre adresser. Som følge af udvidelsen bliver husdyrbruget omfattet af husdyrlovens Kvæget går ude på græs ca. halvdelen af året dels på de arealer, der også anvendes til udbringning af husdyrgødning og dels på arealer, der udelukkende anvendes til græsning. Det udvidede dyrehold svarer til 24,23 DE beregnet efter omregningsfaktorer gældende fra 1. oktober Der afsættes gødning fra 8,88 DE på arealer, der udelukkende anvendes til afgræsning og 4,24 DE ved afgræsning indenfor udbringningsarealerne. Den øvrige gødning i form af dybstrøelse (11,11 DE) udmuges som udgangspunkt fra stald til direkte udbringning i marken. Det kan forekomme at dybstrøelsen lægges i markstak. Efter udvidelsen vil der fra anlægget være en årlig ammoniakfordampning på ca. 103 kg N, hvilket er en stigning på ca. 59 kg N i forhold til nudrift. Der er fortsat tale om en meget lav ammoniakfordampning. Der vil derfor ikke ske en væsentlig merbelastning af nærved liggende naturområder. Husdyrlovens krav til lugtgener er overholdt i forhold til alle typer boligområder (byzone, samlet bebyggelse samt enkelt bolig i landzone). Kommunen vurderer derfor, at der ikke vil være væsentlige lugtgener i forbindelse med udvidelsen. Der forventes ingen øgede støv-, støj- eller fluegener i forbindelse med ændringen af husdyrproduktionen. Der opføres ikke nyt byggeri som følge af udvidelsen. Tilladelsen omfatter desuden udbringning af dybstrøelse (svarende til 11,11 DE) fra kvægholdet på ejendommens ejede og forpagtede udbringningsarealer, der i alt udgør 9,26 ha. Arealerne ligger alle i Odense Kommune. Hele udbringningsarealet ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Ved vilkår om 8 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige sikres det, at der ikke sker en øget udvaskning af kvælstof til grundvand og overfladevand som følge af udvidelsen. Det er kommunens samlede vurdering, at udvidelsen af husdyrbruget ikke vil medføre væsentlige virkninger på miljøet. 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK nr. 444 af 13. maj 2016). 4

5 Indledning Denne miljøtilladelse er opdelt i to hovedafsnit. Første del udgøres af tilladelsen med de vilkår, Odense Kommune stiller til indretning og drift af husdyrbruget. Anden del er den miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Her er produktionen beskrevet nærmere, og der er redegjort for den påvirkning, husdyrbruget forventes at have på omgivelserne. Baggrund Ole Nedergaard Nielsen har søgt om udvidelse af husdyrproduktionen på Nielstrupvej 58. Ansøgningen om miljøtilladelse er indsendt den 22. december På kommunens anmodning blev ansøgningen indsendt den 06. april 2016 gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem, Ansøgningssystemet foretager en række beregninger af miljøpåvirkningerne fra husdyrbrugets anlæg og arealer. Der er desuden indhentet supplerende oplysninger fra ansøger. Alle disse informationer udgør grundlaget for kommunens miljøvurdering og afgørelse. Kommunen skal foretage en vurdering af, om det ansøgte lever op til reglerne i godkendelses- og tilladelsesordningen. Kommunen er endvidere forpligtet til at vurdere, om det ansøgte i væsentlig grad påvirker beskyttede naturområder, Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Afgørelse Odense Kommune meddeler hermed tilladelse til et dyrehold på 17 ammekøer, 14 kvier (6 mdr. til kælvning), 9 småkalve (0-6 mdr.), 8 tyrekalve (0-6 mdr.) samt 8 ungtyre (6 mdr. slagtning ved 440 kg). Hele besætningen er af tung race (Limousine) og svarer til i alt 24,23 DE. Miljøtilladelsen meddeles i henhold til 10 i husdyrloven. Tilladelsen meddeles under forudsætning af, at de generelle regler på området samt nedenstående vilkår overholdes. Forudsætningerne for tilladelsen er de oplysninger, der er givet i ansøgningsmaterialet med tilhørende bilag samt indhentet supplerende ved tilladelsens udarbejdelse. Odense Kommune er tilsynsmyndighed i forhold til denne tilladelse. Tilladelsen omfatter husdyrproduktionen samt de udbringningsarealer, der er angivet på bilag 2. Der må ikke ske væsentlige ændringer i antal dyr, udbringningsareal, husdyrtryk eller gødningssammensætning, før ændringen er anmeldt til og godkendt af kommunen. Der gøres opmærksom på, at øvrig lovgivning på området, som ikke er nævnt i denne tilladelses vilkår f.eks. den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse 2 naturligvis også skal overholdes. Vilkårene i tilladelsen er som hovedregel kun stillet for de punkter, hvor tilsynsmyndigheden vurderer, at der er behov for at supplere de generelle bestemmelser. Ansøger er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser fra kommunen. 2 Bek. om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bek. nr af 26. november 2015) 5

6 Odense Kommune giver tilladelsen, da kommunen vurderer, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet hertil. Odense Kommune vurderer, at indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven, herunder at projektet ikke påvirker beskyttede naturområder, skader bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV 3. Venlig hilsen Thorben Enghart Jørgensen/Sagsbehandler Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til husdyrlovens kapitel 7 Klage og søgsmål ( 76-90). Klageberettiget er ansøger, myndigheder, organisationer og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen. En eventuel klage skal indsendes via Klageportalen. Et link til Klageportalen kan findes på forsiden af Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Klageportalen ligger på og Man skal logge på eller ligesom man plejer, typisk med NEM-ID. På findes information om, hvordan man klager via Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Odense Kommune, Landbrug og Natur. Kommunen sender anmodningen videre til Natur- og Miljøklagenævnet, som beslutter, om anmodningen kan imødekommes. Når man klager, skal man betale et gebyr på 500 kr. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis klagen bliver afvist fordi klagefristen er overskredet, klager ikke er klageberettiget eller Natur- og Miljøklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. Gebyret tilbagebetales også, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen. Det bemærkes, at gebyret ikke tilbagebetales, hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er at fristen for at efterkomme afgørelsen forlænges som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet. 3 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter 6

7 Klagefristen udløber 4 uger efter at afgørelsen er offentligt annonceret. Hvis afgørelsen påklages, vil kommunen give ansøger besked. Jf. 81 i husdyrloven har en eventuel klage ikke opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Udnyttelse af miljøtilladelsen kan dog kun ske under opfyldelse af de vilkår, der er fastsat i tilladelsen. Hvis tilladelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt senest 6 måneder efter, at afgørelsen har været offentligt annonceret. Klage- og søgsmålsfrister fremgår af side 2 i tilladelsen. Kommunens adresse fremgår også af side 2. Underretning om tilladelsen Kopimodtagere: Miljøkonsulent Rikke Kyhn, Landbrugsrådgivning Syd, Helsingørvej 6, 7100 Vejle, rky@lrs.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N (husdyr@ecocouncil.dk) Friluftsrådet v. Søren Larsen, Lykkedamsvej 92, 5300 Kerteminde (madsen-larsen@dadlnet.dk) Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø (dnodensesager@dn.dk) Danmarks Naturfredningsforening, Afdeling Odense, v/ Morten Jerris (jerris@nalnet.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten (post@sportsfiskerforbundet.dk) Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V (natur@dof.dk) Dansk Ornitologisk Forening, Fynsafdelingen ved Kurt Due Johansen (fjordkurt@sedennet.dk) Embedslægeinstitutionen Region Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe (syd@sst.dk) Ejere af tilforpagtede arealer: Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C Boet efter Alfred Hansen, administrator: Focus Advokater, Englandsgade 25, 5000 Odense C Matrikulære naboer: Maria & Per Nielsen, Ravnebjerggyden 172, 5250 Odense SV Marlene Kristine Ene Pedersen, Nielstrupvej 64, 5250 Odense SV Jan Hansen, Nielstrupvej 56, 5250 Odense SV Brian Lauridsen, Sanderum 264, 5250 Odense SV Christen Jensen Sørensen, Amalievej 11, 1875 Frederiksberg C Vandværker Vandcenter Syd, Vandværksvej 7, 5000 Odense C Fangel Vandværk, Lovbjergvej 25, 5260 Odense S 7

8 Vilkår for miljøtilladelsen Tilladelsen indeholder en række konkrete vilkår for husdyrbrugets drift, indretning og kontrol. Vilkårene skal medvirke til at sikre at indretning og drift af husdyrbruget og arealerne sker i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet samt den miljøtekniske beskrivelse og vurdering, at yderligere miljøkrav, fastsat på grundlag af kommunens vurdering af ansøgningen, overholdes og at risikoen for, at der forekommer forurening eller gener, minimeres. Husdyrbruget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet, den miljøtekniske beskrivelse og vurdering, samt på følgende vilkår: 1. Ansvar Denne tilladelse skal være kendt af den driftsansvarlige og andet personale med tilknytning til husdyrbruget. Et eksemplar af tilladelsen skal til enhver tid være tilgængelig for og kendt af personer, der har ansvaret for, at husdyrbrugets indretning og drift følger vilkårene i tilladelsen. 2. Bortfald af godkendelsen Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 2 år efter godkendelsesdatoen, jf. husdyrlovens 33, stk. 1. Hvis tilladelsen herefter ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af tilladelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. 3. Produktionens omfang Tilladelsen omfatter et kvæghold på 17 ammekøer, 14 kvier (6 mdr. til kælvning), 9 småkalve (0-6 mdr.), 8 tyrekalve (0-6 mdr.) samt 8 ungtyre (6 mdr. slagtning ved 440 kg) alle af tung race (Limousine) svarende til i alt 24,23 DE. Dyreenhedsberegningen er baseret på omregningsfaktorer gældende fra 1. oktober 2014 jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen. 4. Afgræsning 8,88 DE af dyreholdet skal være på græsningsareal udenfor udbringningsarealerne (jf. bilag 2) i 6 måneder årligt. Der tillades afgræsning fra 4,24 DE kvæg indenfor udbringningsarealerne. 5. Hygiejne Hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således, at lugtgener begrænses mest muligt for de omkringboende. 6. Skadedyr Opbevaring og håndtering af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Der skal foretages effektiv bekæmpelse af rotter, fluer og andre skadedyr på ejendommen. Det skal som minimum ske efter de nyeste retningslinjer fra Skadedyrlaboratoriet ( Hvis kommunen vurderer, at bekæmpelsen ikke er tilstrækkelig, idet der er væsentlige gener, kan husdyrbruget pålægges at udarbejde handleplan til nedbringelse af generne. Handleplanen skal være udarbejdet af et autoriseret bekæmpelsesfirma. 8

9 7. Lugt Det skal ved hensigtsmæssig indretning og drift af staldanlægget sikres, at driften ikke giver anledning til væsentlige lugtgener udenfor ejendommens areal. Hvis der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, skal der gennemføres afhjælpende foranstaltninger. Inden iværksættelse skal disse foranstaltninger accepteres af kommunen. 8. Støj Husdyrbrugets samlede bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db(a) (re. 20 µpa) og målt i ethvert punkt på opholdsarealer ved nabobeboelse må ikke overstige følgende værdier: Tidsrum Enkeltboliger i landzone Byzone og områder i landzone udlagt til boligformål Mandag-fredag 7-18 (8 timer) (1 time) Lørdag 7-14 (7 timer) (4 timer) Søndag og helligdage 7-22 (8 timer) Alle dage 22-7 (½ time) I natperioden mellem kl (alle dage) må der ikke forekomme spidsværdier, der overstiger grænseværdien med mere end 15 db(a). Tal i parentes er midlingstiden. Hvis kommunen anser det for nødvendigt, skal husdyrbruget dokumentere at de fastsatte støjgrænser overholdes. Husdyrbruget kan dog højst en gang årligt blive pålagt denne dokumentation. Dokumentationen skal være i form af målinger eller beregninger og skal udføres af en person eller et firma godkendt hertil af Miljøstyrelsen. Inden målinger eller beregninger udføres, skal undersøgelsesprogrammet godkendes af kommunen. Med mindre andet aftales med kommunen, skal målinger og beregninger udføres efter Miljøstyrelsens vejledninger og retningslinjer. Hvis dokumentationen sandsynliggør, at tilladelsens vilkår for støj overskrides, skal husdyrbruget indsende handlings- og tidsplan for gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger til kommunens godkendelse. 9. Andre gener Husdyrbruget må ikke give anledning til gener som følge af lys, støv, transport eller andet, der efter kommunens vurdering er væsentlige. Hvis der efter kommunens vurdering opstår væsentlige gener, skal der gennemføres afhjælpende foranstaltninger. Inden iværksættelse skal disse foranstaltninger accepteres af kommunen. 10. Udbringningsarealer 9

10 Der må udbringes husdyrgødning fra 15,35 DE (11,11 DE som dybstrøelse og 4,24 DE ved afgræsning) af den tilladte husdyrproduktion på de 9,26 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer, der er indtegnet på bilag Maksimal udbringning af organisk gødning Der må inden for et planår maksimalt udbringes kg N og 150 kg P, svarende til 11,11 DE kvæggødning. På udbringningsarealerne må der pr. planår endvidere afsættes 450 kg N samt 50 kg P ved græsning, svarende til 4,24 DE. I alt må der således tilføres husdyrbruget arealer kg N samt 200 kg P fra husdyrgødning pr. planår. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning; herunder slam, kompost m.v. 12. Sædskifte Der skal på de godkendte udbringningsarealer anvendes et sædskifte med % græs og hvor der udbringes > 0,8 DE/ha og et udvaskningsindeks på maksimalt Regulering af kvælstofudvaskning Der skal etableres efterafgrøder på 8 % af udbringningsarealets efterafgrødegrundlag ud over NaturErhvervstyrelsens krav (de lovpligtige). 14. Dokumentation Til dokumentation for, at produktionsomfang, udbragte mængder af husdyrgødning samt drift af arealerne er inden for tilladelsens rammer, skal følgende dokumenter opbevares for de fem seneste år/planår. De skal kunne forevises ved tilsyn, og de skal indsendes til kommunen på forlangende: - Forpagtningsaftaler - Gødningsregnskab - Husdyrindberetning til CHR - Kvitteringer for bortskaffelse af alle affaldstyper 10

11 15. Konsekvenser af manglende overholdelse af vilkår om arealanvendelse Hvis vilkårene om maksimal udbringning af organisk gødning, herunder fosforindhold, samt vilkår om ekstra efterafgrøder ikke overholdes, kan kommunen forlange, at udbringningen af husdyrgødning reduceres, eksempelvis ved at nedbringe produktionen. Formålet er at modsvare den øgede påvirkning af omgivelserne, der kan være sket som følge af den manglende vilkårsoverholdelse. Kommunen kan kræve, at ansøger med dette formål udarbejder og efterlever en plan for i en periode at reducere udbringningen af husdyrgødning. Planen skal godkendes af kommunen. 16. Ændringer af ejerforhold Ændringer af, hvem der ejer eller er ansvarlig for bedriften, skal meddeles Odense Kommune senest en måned efter ændringen. 17. Ændringer af drift og indretning Ændringer af drift og indretning skal anmeldes til Odense Kommune. Hvis ændringer kræver tilladelse eller godkendelse efter husdyrloven, må de ikke påbegyndes eller gennemføres, før kommunen har givet skriftlig accept. 20. Miljøuheld Husdyrbruget skal indrettes og drives så spild og andet udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges. Ligeledes skal skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand skal husdyrbruget straks alarmere alarmcentralen på tlf Det gælder blandt andet ved væsentligt spild af gylle, ajle, ensilagesaft, møddingsvand, olie, benzin eller kemikalier. Husdyrbruget skal selv stoppe eller begrænse forureningen. Opdages der forurening, der ikke er opstået akut, skal Odense Kommunes miljøafdeling kontaktes telefonisk i åbningstiden (tlf eller ). Ved tvivlstilfælde skal husdyrbruget kontakte alarmcentralen på tlf Ophør Ved ophør af driften skal virksomheden foretage oprydning for at begrænse risikoen for forurening. Blandt andet skal virksomheden tømme og rengøre stalde, udbringe tilbageværende husdyrgødning samt bortskaffe affald. Desuden skal kommunen orienteres. Andre miljøregler Bedriften skal altid leve op til de generelle regler for husdyrbrug og håndtering af husdyrgødning i love og bekendtgørelser, også selv om disse regler eventuelt er skærpede i forhold til denne tilladelse. Odense Kommune kan påbyde at foretage afhjælpende foranstaltninger, hvis driften medfører væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold jf. 42 i husdyrloven. Der gøres desuden opmærksom på 52 i husdyrloven. Heraf fremgår, at den ansvarlige for forhold eller indretninger, der kan give anledning til forurening, straks skal underrette tilsynsmyndigheden, såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor. 11

12 Erhvervsaffald Husdyrbrugets affald, herunder farligt affald, skal sorteres og bortskaffes i henhold til kommunens til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald. For farligt affald gælder særligt, at indtil bortskaffelse skal affaldet til enhver tid opbevares miljømæssigt forsvarligt, således at der ikke opstår fare for forurening af jord og grundvand. Ved forsvarlig opbevaring forstås, at affaldet opbevares under tag, på fast, tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand og således, at der er opsamlingskapacitet til en mængde svarende til rumindholdet af den største benyttede beholder. Udskiftning af udbringningsarealer Hvis der sker ændringer i bedriftens udbringningsarealer, herunder udskiftning, bortfald samt nye arealer, skal dette anmeldes til Odense Kommune inden planårets begyndelse den 1. august. Bestemmelsen fremgår af i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Nye arealer kan erstatte arealer i denne tilladelse, hvis de nye arealer har mindst samme omfang og ikke er mere sårbare. Kommunen skal i hvert tilfælde vurdere, om ændringerne kan gennemføres inden for rammerne af denne tilladelse. Ændringer må ikke sættes i værk, før kommunen har accepteret dem. 12

13 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering skal belyse eventuelle påvirkninger af omgivelserne, som den ansøgte udvidelse af dyreholdet vil have, samt mulige konsekvenser heraf. Kommunen skal foretage en vurdering af, om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningen, opfylder kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik(bat). Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering danner grundlag for de vilkår, der meddeles i tilladelsen. Hvor det vurderes, at der er behov for at stille særlige vilkår, vil dette være formuleret til sidst i det enkelte afsnit. Udgangspunktet for den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er ansøgningen om tilladelse fra den 22. december 2015(ansøgningsnummer 84146) med tilhørende bilag, samt indhentede supplerende oplysninger. 1. Grundforhold 1.1 Ansøger og ejerforhold Oplysninger om ansøger og ejerforhold er her vurderet med henblik på at sikre, at ansvaret for at husdyrbruget drives i overensstemmelse med den meddelte tilladelse er rettet mod den juridisk ansvarlige person. Det vurderes ud fra oplysninger i CVR, BBR, samt NaturErhvervstyrelsens register over støtteansøgere, at miljøtilladelsen er rettet mod den juridisk ansvarlige person. Kommunen stiller vilkår om, at denne tilladelse skal være kendt af den driftsansvarlige og andet personale med tilknytning til husdyrbruget. Et eksemplar af tilladelsen skal til enhver tid være tilgængelig for og kendt af personer, der har ansvaret for, at husdyrbrugets indretning og drift følger vilkårene i tilladelsen. Der stilles desuden vilkår om, at ændringer i ejer- eller ansvarsforhold skal meddeles til Odense Kommune senest en måned efter ændringen. 1.2 Beliggenhed Husdyrbruget ligger i landzone ca. 270 m nordøst for nærmeste bebyggelse i Holmstrup. De korteste afstande fra staldanlæg til omkringboende er angivet i tabel 1. Tabel 1. Korteste afstand fra staldanlæg til nabobeboelse/byzone. Type af beboelse / zone Enkeltbolig i landzone (Nielstrupvej 56) Samlet bebyggelse i landzone (Holmstrup) Byzone (til den mindre del af Holmstrup, der er udlagt som byzone ) Afstand ca. 240 m ca. 270 m ca. 350 m Ejendommen ligger i vandindvindingsoplandet til Eksercermarken og Bolbro kildepladser. På grund af placering i stor afstand fra boringerne på de to kildepladser samt at der er tale om en meget 13

14 begrænset udvidelse vurderer kommunen ikke, at anlæggets placering er problematisk i denne sammenhæng. 2. Husdyrbrugets anlæg Ansøger ejer ikke andre anlæg med husdyrproduktion. 2.1 Produktion Der søges om en udvidelse af kvægholdet på ejendommen. Det nuværende dyrehold består af 10 ammekøer, 8 kvier (6 mdr. til kælvning), 6 småkalve (0-6 mdr.), 6 tyrekalve (0-6 mdr.) samt 4 ungtyre (6 mdr. til slagtning ved 440 kg) svarende til i alt 14,31 DE. Dyreholdet i ansøgt drift vil bestå af 17 ammekøer, 14 kvier (6 mdr. til kælvning), 9 småkalve (0-6 mdr.), 8 tyrekalve (0-6 mdr.) samt 8 ungtyre (6 mdr. til slagtning ved 440 kg) alle af tung race (Limousine) svarende til i alt 24,23 DE, jf. tabel 2. Tabel 2. Oversigt over dyrehold i nudrift og ansøgt drift. Nudrift Ansøgt drift Dyretype Antal pr. år Dyreenheder Antal pr. år Dyreenheder Ammekøer (tung race) Kvier(6 mdr. til kælvning) Småkalve (0-6 mdr.) ,14 3,81 1, ,14 6,67 2,43 Tyrekalve (0-6 mdr.) 6 0,71 8 0,94 Ungtyre (6 mdr.-slagtning ved 440 kg) 4 1,03 8 2,05 I alt 14,31 24,23 Der stilles vilkår om, at dyreholdet på ejendommen maksimalt må være som angivet i tabel Staldanlæg - indretning Bygningsmassen på Nielstrupvej 58 består af følgende, jf. bilag 1: - Stuehus - En løsdriftstald med dybstrøelse - En lade/maskinhus med mulighed for kælvningsboks og sygestald Umiddelbart efter udbinding køres dybstrøelsen som udgangspunkt direkte ud på udbringningsarealerne Det kan forekomme dybstrøelsen inden udbringning placeres i markstak. Ved udvidelsen af kvægholdet vil stalde eller anlæg til opbevaring af husdyrgødning være uændrede. Afledningsforhold i forhold til overfladevand vil derfor også være uændrede, idet der ikke ændres på tagareal eller konstruktion, befæstede arealer eller lignende. Afstandskrav Odense Kommune kan ved udmåling på kortmateriale konstatere, at afstandskravene, der er nævnt i 6, 8 og 20 i husdyrloven er overholdt. 2.3 Drift af husdyrbrugets anlæg Ejendommens kreaturer er på græs en stor del af året. 14

15 Af ansøgningen fremgår, at 8,88 DE af det ansøgte dyrehold vil være udegående på ekstensive græsningsarealer 6 måneder om året. Disse græsningsarealer anvendes ikke til udbringning af husdyrgødning. Resten af gødningsproduktionen (15,35 DE) tilføres de 9,26 ha udbringningsarealer. Dels ved udbringning af 11,11 DE dybstrøelse fra dyrenes ophold i stalden om vinteren og dels i form af den gødning, dyrene afsætter ved græsning på udbringningsarealerne (4,24 DE). Der stilles derfor vilkår om, at 8,88 DE af dyreholdet skal være på græsningsareal udenfor udbringningsarealerne (jf. bilag 2) 6 måneder årligt. Der tillades afgræsning fra 4,24 DE kvæg indenfor udbringningsarealerne. Der stilles desuden vilkår om, at ændringer af drift og indretning skal anmeldes til Odense Kommune. Hvis ændringer kræver godkendelse efter husdyrloven, må de ikke påbegyndes eller gennemføres, før kommunen har givet skriftlig accept. Foder Ansøger oplyser, at der fodres med wrapballer, halm, kraftfoder og korn. Wrapballer med ensilage opbevares udendørs; enten på de arealer, hvor det er produceret, eller ved ejendommen. Halmen opbevares også udendørs, overdækket med plastik. Korn og kraftfoder opbevares i mindre siloer i stald/lade. Brændstoftanke En dieseltank (til tankning af traktor) med en kapacitet på 1200 liter er placeret på betongulv i lade. Fra september 2016 tankes indendørs og sådan at tankningspistolen ikke kan nå ud over betongulv. Pt er stalden/laden åben i siderne og der tankes ud på ubefæstet jord. Efter at der er monteret ydervægge på bygningen vil tankning foregå indendørs. Hvis der mod forventning ikke monteres ydervægge vil tanken blive placeret så tankning kun er mulig indendørs som nævnt ovenfor. Affald Største affaldsmængde er plastik fra wrapballer og overdækning af halmballer, net og ballesnore. Det bliver afleveret på genbrugsstationen. Mængden af affald vil ved udvidelsen formentlig stige i samme takt som udvidelsen målt i dyreenheder. Olieskift på traktorer foregår hos mekaniker som bortskaffer den derved opståede spildolie. Ansøger forventer ikke at der kommer mere spildeolie, selvom der bliver flere dyr på ejendommen. Der opbevares ikke veterinære lægemidler på ejendommen. Kommunen vurderer, at opbevaring og bortskaffelse af affald på ejendommen følger de generelle bestemmelser, der fremgår af Odense Kommunes affaldsregulativer. Kemikalier Ansøger oplyser, at sprøjtning foretages af maskinstation, som står for kemikalier og rengøring af sprøjte. Der er intet oplag af kemikalier på ejendommen. Kommunen vurderer ud fra ansøgers oplysninger, at der ikke er behov for at stille vilkår om håndtering af kemikalier. 15

16 2.4 Gødningsproduktion og -håndtering Ansøger har oplyst, at dybstrøelsen tømmes ud fra stalden en gang om året. Det sker umiddelbart efter udbinding hvor den som udgangspunkt køres direkte ud på udbringningsarealerne. Placering i markstak kan forekomme. Kommunen har vurderet, at der ikke er behov for at stille vilkår om opbevaring af husdyrgødning på ejendommen ud over de generelle regler. 2.5 Forurening og gener fra husdyrbruget Luftbåret kvælstof Fra stald- og gødningsanlæg på husdyrbrug tabes en del af gødningens kvælstofindhold ved ammoniakfordampning. Den fordampede ammoniak spredes i luften omkring anlægget og kan bæres med vinden over større afstande, før den afsættes på jord, planter eller andre overflader. Afsætning af luftbåret ammoniak giver anledning til en gødningsbelastning af omgivelserne, som kan medføre uhensigtsmæssig påvirkning af mange naturområder. For ansøgninger efter 10 stiller husdyrloven krav til stigningen i ammoniaktabet, såfremt der ligger naturområder omfattet af 7 i husdyrloven inden for 300 m fra husdyrbrugets anlæg. I disse tilfælde kan der ikke tillades en øget ammoniakemission fra husdyrbruget. Desuden skal kommunen i henhold til husdyrloven sikre sig, at der ikke sker en påvirkning af omgivelserne, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, herunder i strid med de internationale forpligtelser, jf. 19 i husdyrloven. Kommunen kan på denne baggrund stille yderligere vilkår efter 27. I forbindelse med tilladelser og godkendelser skal kommunen desuden foretage en vurdering i forhold til habitatbekendtgørelsen 4. I henhold til 7 i habitatbekendtgørelsen kan der ikke gives tilladelse til projekter, der i sig selv eller sammen med andre kan skade et Natura 2000-område. Der skal således meddeles afslag eller stilles yderligere vilkår ud over husdyrlovens beskyttelsesniveau, når det er nødvendigt for at sikre, at et Natura 2000-område ikke skal bevæge sig væk fra gunstig bevaringsstatus. Nogle af de vigtigste naturområder er udpeget som habitatområder, der er særligt beskyttede gennem Habitatdirektivet. En del naturområder uden for habitatområderne kan indeholde naturtyper, der er særligt prioriteret af EU og opført på Habitatdirektivets bilag I. De pågældende naturtyper og arter vil typisk være koncentreret i de naturområder, der er højest målsatte (A- eller B-målsatte) i Kommuneplan for Odense Kommune. Kommunen skal endvidere sikre beskyttelse af levestederne for de særlige arter, der er opført på Habitatdirektivets bilag IV. Bilag IV-arter skal have samme beskyttelse som de udpegede habitatområder, uanset hvor de findes. I henhold til 11 i habitatbekendtgørelsen kan der ikke gives tilladelse eller godkendelse, hvis det ansøgte kan beskadige levesteder for dyre- eller plantearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Ammoniaktab fra anlægget 4 Bek. nr. 188 af 26. februar 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). 16

17 Ammoniaktabet fra staldanlægget øges fra ca. 44 kg N/år til ca. 103 kg N/år, det vil sige en meremission fra anlægget på ca. 59 kg N/år. Baggrundsbelastningen i området, hvor bedriften ligger, er ca. 13,4 kg N/ha/år. Beskyttelsesniveau og naturområder nær husdyrbruget I dette afsnit har kommunen vurderet en eventuel kvælstofpåvirkning af nærliggende naturområder. Oversigt over beskyttelsesniveauet, som fremgår af husdyrloven og tilhørende bekendtgørelse samt naturbeskyttelseoven og habitatdirektivet: Naturtyper Kategori stk. 1, nr. 1 omfatter en delmængde af de naturområder, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 og som er særligt følsomme over for afsætning af luftbåret ammoniak samt Natura 2000-områder Kategori 2. 7 stk. 1, nr. 2 omfatter ammoniakfølsomme naturtyper uden for internationale naturbeskyttelsesområder Kategori 3. omfatter heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 og ammoniakfølsomme skove Fastsat beskyttelsesniveau Max. totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden 0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug 0,7 kg N/ha/år ved 0 husdyrbrug Max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha/år Max. merdeposition på 1,0 kg N/ha/år. Kommunen kan tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ha/år, men ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha/år. Kategori 1 & 2 natur Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Habitatområde nr. 98) ligger i en afstand af ca. 4,5 km sydøst for anlægget. På grund af den lave ammoniakemission samt den store afstand mellem anlæg og naturområde vurderer kommunen, at der ikke vil ske en øget ammoniakdeposition til Natura 2000-området eller en øget påvirkning af områdets udpegningsgrundlag. Kommunen har derfor vurderet, at det ikke er nødvendigt at foretage en miljøkonsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-området. Det nærmeste naturområde omfattet af husdyrlovens 7 er et overdrev som ligger ca meter vest for husdyrbrugets stalde. På grund den lave ammoniakemission samt den store afstand mellem anlæg og 7-området vest for anlægget vurderer kommunen, at der ikke vil ske en øget ammoniakdeposition til 7-området eller en øget påvirkning af områdets udpegningsgrundlag. Kategori 3 natur (- jf. bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) Inden for m fra husdyrbrugets stalde ligger 5 naturområder samt 15 mindre søer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Naturområderne er af lokal betydning (D-målsat) i Kommuneplan for Odense Kommune. Syd og vest for anlægget inden for en radius på m ligger der desuden 4 små fredskovsområder (hver især < 0,7 ha), der potentielt kan være ammoniakfølsomme. 5 Husdyrloven (LBK nr. 868 af 03/07/2015) 17

18 Det nærmeste naturområde er en D-målsat mose og ligger ca. 130 m sydøst for husdyrbrugets stalde. Moser og enge vurderes generelt at have tålegrænser på kg N/ha/år. Ammoniakemissionen fra staldanlægget er lav både i nudrift og i ansøgt drift. På baggrund af ammoniakfordampningen samt afstandene mellem stald og naturområder har kommunen vurderet, at udvidelsen ikke vil medføre øget afsætning af luftbåret kvælstof på naturområderne herunder potentielt ammoniakfølsomme skovområder. Det er derfor kommunens vurdering, at udvidelsen ikke vil påvirke naturområderne og potentielt ammoniakfølsomme skovområder væsentligt. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) Ifølge Miljøstyrelsens vejledning skal kommunen altid foretage en vurdering af, om der inden for 300 m fra en punktkilde (f.eks. stald eller gødningsopbevaring) ligger områder, som kan rumme bilag IV-arter, og om der er registreret en forekomst af arten. Inden for 300 m kan en påvirkning henføres til punktkilden. Det vil typisk være vandhuller, moser eller solåbne græsarealer, der kan rumme bilag IV-arter. Områdets søer/vandhuller kan fungere som yngle- og/eller levested for bilag IV-arter. Den nærmeste sø omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 ligger ca. 170 meter sydvest for ejendommens stalde. Indenfor en afstand af m fra staldanlægget findes der flere i alt 15 søer/vandhuller jf. ovenstående kort. Det kan ikke udelukkes, at søerne er yngle- eller rastesteder for arter som f.eks. stor vandsalamander og spidssnudet frø. Stor vandsalamander findes udbredt over det meste af landet og 18

19 yngler i mange vandhuller. Kommunen har dog ikke kendskab til forekomster af beskyttede arter i søerne. Det kan heller ikke udelukkes, at eksempelvis markfirben yngler i området. Markfirben er især knyttet til soleksponerede markkanter og sten-/jorddiger. Kommunen har dog heller ikke konkret kendskab til forekomster af markfirben eller andre beskyttede arter. Det er kommunens vurdering, at udvidelsen af dyreholdet ikke vil beskadige eller ødelægge yngleeller rasteområder for bilag IV-dyrearter eller ødelægge bilag IV-plantearter Påvirkning af naboer Lugt Den primære kilde til lugt fra dyrehold er lugt fra stalde. Beregninger af lugt i forhold til omboende foretages i ansøgningssystemet derfor på baggrund af husdyrbrugets staldanlæg. Lugtgener fra opbevaringsanlæg og lugtgener ved udbringning indgår ikke i lugtberegningerne. Lugtgener herfra reguleres ved generelle regler om bl.a. tidspunkter for, hvornår husdyrgødning må udbringes, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ammekøer, får, kvier, geder, småkalve, tyrekalve og ungtyre der er udegående i 5 eller flere måneder af året medregnes ikke i lugtberegningen, der foretages af det elektroniske ansøgningssystem. Dette skyldes, at lugtproblemer næsten udelukkende er problematisk i perioden 1/5 til 1/10, hvorfor dyr af de nævnte dyretyper der er udegående i denne periode ikke skal medregnes ved en lugtberegning. Ud fra ansøgers oplysninger om dyreart, staldsystem og maksimale staldbelægning er der udelukkende beregnet lugtemission fra 8 ungtyre (6 mdr. slagtning v. 440 kg). De øvrige husdyr er udegående mere end 5 mdr. af året og medregnes derfor ikke. Den vejledende konsekvenszone er herefter beregnet til 26,2 meter. Konsekvenszonen er udtryk for den afstand, hvor det erfaringsmæssigt har vist sig, at lugt i det væsentlige kan observeres. Uden for konsekvenszonen kan registrerbar men ikke genegivende lugt fra husdyrbruget undtagelsesvist forekomme. Nærmeste enkeltbolig i landzone ligger ca. 240 meter fra staldene. Kommunen vurderer på baggrund af ovenstående, at det ansøgte dyrehold ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener for de omkringboende. Kommunen stiller vilkår om, at det ved hensigtsmæssig indretning og drift af staldanlægget skal sikres, at driften ikke giver anledning til væsentlige lugtgener udenfor ejendommens areal. Hvis der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, skal der gennemføres afhjælpende foranstaltninger. Inden iværksættelse skal disse foranstaltninger accepteres af kommunen. Desuden skal hele ejendommen og dens omgivelser renholdes, så lugtgener begrænses mest muligt for de omkringboende. Transport Til- og frakørsel til ejendommen sker via indkørsel fra Nielstrupvej. Der er tale om transport af dyr til slagtning, dyr til græsning, foder, strøelse samt husdyrgødning. Antallet af transporter vil stige en smule, men på grund af projektets størrelse, produktionsformen samt beliggenheden vurderer Odense Kommune at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning fra transporter for omkringboende, og der stilles derfor ikke vilkår om transport. 19

20 Støj Kommunen vurderer, at den væsentligste støjkilde er trafikstøj i forbindelse med interne transporter. Stigningen i antallet af transporter som følge af udvidelsen vil være meget lav og kommunen vurderer, at aktiviteterne på ejendommen ikke vil give anledning til væsentlige støjgener hos omkringboende. Der stilles derfor ikke vilkår, der regulerer aktiviteterne mht. støj. Kommunen stiller dog vilkår om, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser skal overholdes samt om nødvendigt kontrolleres, med henblik på at sikre, at der ikke opstår støjgener fra husdyrbruget. Støv og andre gener På baggrund af dyreholdets størrelse og ejendommens placering i forhold til naboer, vurderer kommunen, at der ikke er behov for at stille særlige vilkår om at begrænse støv eller andre potentielle gener. Der stilles dog vilkår om, at eventuelle gener fra bedriften skal nedbringes, såfremt kommunen vurderer det nødvendigt. Inden iværksættelse af afhjælpende foranstaltninger skal disse accepteres af kommunen. Skadedyr Ansøger har oplyst, at skadedyrsforebyggelse og -bekæmpelse forestås af Mortalin. Kommunen stiller vilkår om, at der skal foretages effektiv bekæmpelse af rotter, fluer og eventuelle andre skadedyr på ejendommen. Det skal som minimum ske i overensstemmelse med de nyeste anvisninger fra Skadedyrlaboratoriet ( Hvis kommunen vurderer, at bekæmpelsen ikke er tilstrækkelig, idet der er væsentlige gener, kan husdyrbruget pålægges at udarbejde handleplan til nedbringelse af generne. Handleplanen skal være udarbejdet af autoriseret bekæmpelsesfirma. Der stilles desuden vilkår om, at opbevaring og håndtering af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. 3. Bedriftens arealer Tilladelsen omfatter samtlige arealer, der ejes eller forpagtes af bedriften på tilladelsestidspunktet. Til rådighed for udbringning af husdyrgødning fra produktionen er i alt 9,26 ha ejede og forpagtede arealer. Desuden er der 11,61 ha, som anvendes til græsning. Bedriftens arealer fremgår af bilag 2. Ansøger har forpagtet arealer af: Odense Kommune (3-0, 4-0, 4-1, 5-0, 5-1, 6-0, 6-0a) Alle udbringningsarealer og græsningsarealer ligger i Odense Kommune. Kommunen stiller vilkår om, at eventuelle ændringer i bedriftens udbringningsarealer, herunder bortfald af arealer, skal anmeldes til Odense Kommune inden planårets begyndelse den 1. august. Nye arealer kan erstatte arealer i denne tilladelse, hvis de nye arealer har mindst samme omfang og ikke er mere sårbare. Kommunen skal i hvert tilfælde vurdere, om ændringerne kan gennemføres inden for rammerne af denne tilladelse. Ændringer må ikke sættes i værk, før kommunen har accepteret dem. 20

21 3.1 Gødningsproduktion og -håndtering Al husdyrgødning fra ejendommens dyrehold vil blive bragt ud på bedriftens (ejede og forpagtede) arealer. Hovedparten af kreaturerne er udegående 6 måneder om året på arealer, der udelukkende anvendes til græsning. Desuden afsættes 4,24 DE gødning ved afgræsning på arealer, der også anvendes til udbringning af husdyrgødning. Der produceres dybstrøelse, når dyrene er på stald. Dybstrøelsen har et indhold på kg N og 150 kg P. Gødningsmængden afsat ved afgræsning indenfor udbringningsarealerne indeholder 450 kg N og ca. 50 kg P. I alt tilføres derfor husdyrgødning med kg N og 200 kg P til ejendommens 9,26 ha udbringningsarealer. I det elektroniske ansøgningsskema fra husdyrgodkendelse.dk beregnes det reelle dyretryk (DEreel ) til 1,66 DE/ha. Den maksimale tilførsel af husdyrgødning er som udgangspunkt 1,7 DE/ha for kvægbrug. Der modtages ikke anden organisk gødning, eksempelvis spildevandsslam eller biokompost. Arealerne bliver derfor kun godkendt til at modtage husdyrgødning og handelsgødning. Det vil sige, at hvis der ønskes udbragt spildevandsslam, biokompost eller øvrigt affald til jordbrugsformål, skal dette meddeles til og godkendes af kommunen inden udbringning. Der stilles vilkår om, at der inden for et planår må tilføres 15,35 DE gødning (udbringning inkl. afsætning ved græsning indenfor udbringningsareal) til udbringningsarealerne. Gødningen må maksimalt have et indhold på kg N og 200 kg P pr. år. Udbringningsarealerne må ikke tilføres anden organisk gødning. 3.2 Forurening og gener fra bedriftens arealer Påvirkning af naturområder med luftbåret kvælstof Udbringning af husdyrgødning i nærheden af naturområder kan medføre, at der afsættes luftbåret kvælstof og kommunen skal vurdere, om dette kan påvirke naturområderne negativt. Til rådighed for udbringning af husdyrgødning fra produktionen er i alt 9,26 ha ejede og forpagtede arealer. Desuden råder ansøger over 11,61 ha arealer tilhørende Odense Kommune, der udelukkende anvendes til græsning. Ifølge Miljøstyrelsen er der som udgangspunkt gjort op med ammoniakpåvirkning fra udbringning gennem de generelle regler, der fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Kommunen skal dog have særlig fokus på arealer, som støder op til eller ligger i umiddelbar nærhed til Natura områder med kvælstoffølsom natur. I særlige tilfælde kan kommunen vælge at stille skærpede krav. Der inddrages ikke nye udbringningsarealer, som ikke tidligere har modtaget husdyrgødning, og der inddrages ikke nye arealer placeret i Natura 2000-områder. Det er kommunens vurdering, at de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen er tilstrækkelige til at sikre, at der ikke sker væsentlig påvirkning af naturområderne. Kommunen stiller derfor ikke vilkår om udbringning af husdyrgødning. 21

22 3.2.2 Påvirkning af overfladevand I Danmark er kvaliteten af grundvand og vandmiljøet i fjorde og indre farvande truet af for store tilførsler af næringsstoffer (se tekstboks 1 herunder). Gennem EU-direktiver er Danmark forpligtet til at sikre god tilstand i vandområder (vandløb, søer, den kystnære del af havet samt grundvand) og gunstig bevaringsstatus for særlige naturtyper, dyre- og plantearter. I mange af de danske overfladevande anses kvælstofbelastningen for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus og god økologisk tilstand. Sammenlignet med naturområder vil al landbrugsdrift give øget udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Tilførslen af kvælstof (nitrat) til overfladevande stammer hovedsageligt fra de dyrkede arealer. Af landbrugets bidrag stammer ca. 5/6 fra planteavl (opretholdelse af et tilstrækkeligt gødningsniveau til en optimal planteproduktion) og ca. 1/6 fra husdyrproduktioner (øget bidrag pga. anvendelse af husdyrgødning). I dette afsnit har Odense Kommune foretaget en vurdering af, om der er risiko for udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne, der kan påvirke overfladevand og grundvand væsentligt. Tekstboks 1. Generelt om udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet Kvaliteten af vandmiljøet i søer, fjorde og indre farvande er påvirket af for store tilførsler af næringsstoffer. Forureningen medfører øget vækst af planktonalger og enårige alger som f.eks. søsalat. Ved store tilførsler af næringsstoffer reduceres sigtdybden i vandet; bundvegetation som f.eks. ålegræs reduceres, opvækstmuligheder for fisk forringes og risikoen for iltsvind øges til skade for plante- og dyrelivet. Generelt tilføres markerne flere næringsstoffer end der fjernes med afgrøderne. Udbringning af husdyrgødning kan give anledning til et øget tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Transporten af næringsstoffer fra udbringningsarealer kan ske via udvaskning til grundvandet, som dernæst føder vandløb og søer, eller via overfladeafstrømning direkte til vandløb og søer. I sidste ende havner næringsstofferne i fjorde og kystnære områder. Udvaskning til grundvand og overfladevand er den primære tabsvej for kvælstof, mens fosfor, som er tungtopløseligt, i højere grad er knyttet til jordpartikler og dermed også i højere grad tabes til vandmiljøet via erosion på vandløbsnære marker. Vandområderne har forskellig følsomhed overfor kvælstof og fosfor. De fleste søer er følsomme overfor en øget tilførsel af fosfor, mens fjorde og kystnære områder er følsomme overfor begge næringsstoffer på forskellige tider af året. Vandløb regnes generelt ikke for at være følsomme overfor en øget belastning med næringsstoffer; dog er visse arter, som f.eks. Tykskallet Malermusling, næringsstoffølsomme. Vandløbenes funktion er primært som transportvej for næringsstoffer mellem udbringningsarealer og mere næringsstoffølsomme naturtyper som søer og fjorde. Også eventuelle halvvåde naturtyper som moser og enge kan påvirkes af næringsstoffer i vandløb, der gennemløber dem. Direkte overfladisk afstrømning af husdyrgødning eller andet organisk materiale til vandløbene kan desuden have en væsentlig negativ indvirkning på vandløbenes fauna og flora. Tabet af næringsstoffer til vandmiljøet kan variere betydeligt fra en produktion eller lokalitet til en anden, afhængig af udbringningsmetode, jordbundsforhold, jordens reduktionskapacitet, fosformætningsgraden, etc. Ved miljøtilladelser til husdyrbrug skal kommunen sikre sig, at der ikke sker en påvirkning af omgivelserne, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, herunder i strid med internationale forpligtelser, jf. 19 i husdyrloven. Kommunen skal endvidere jf. 23 tage hensyn til beskyttelse af naturområder. Kommunen kan på denne baggrund stille yderligere vilkår efter

23 Husdyrgodkendelseslovgivningen regulerer dog ikke kvælstofudvaskning til overfladevande fra andre kilder, f.eks. udvaskningen som følge af almindelig planteavl. Husdyrloven regulerer kun den del af udvaskningen, der skyldes anvendelse af husdyrgødning. Beskrivelse af overfladevande (recipienter) Alle ejendommens udbringningsarealer og græsningsarealer ligger i oplandet til Odense Fjord, jf. tekstboks 2. Tekstboks 2. Natura 2000-området Odense Fjord Odense Fjord 1 Odense Fjord er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde Odense Fjord (EU-habitat- og EUfuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. De marine områder i Odense Fjord fastsættes i vandplanen (Vandplan, okt Hovedvandopland 1.13 Odense Fj. mv.) med miljømålet: god økologisk tilstand. Udpegningsgrundlaget for EU-habitatområdet Odense Fjord omfatter naturtyperne sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder og sandflader blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge, ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, vandløb med vandplanter, våde dværgbusksamfund med klokkelyng, tørre dværgbusksamfund (heder), enekrat på heder, overdrev eller skrænter, tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, rigkær samt bøgeskove på muldbund. Udpegningsgrundlaget for EU-fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord omfatter ynglende liste I-arter (havterne, splitterne, rørhøg og klyde) samt store forekomster af trækgæsterne knopsvane, sangsvane, toppet skallesluger, stor skallesluger og blishøne. Odense Fjord er sårbar over for tilførsel af næringsstoffer. Målsætningerne for vandområdet er ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler. I henhold til 7 i habitatbekendtgørelsen kan der ikke gives tilladelse til projekter, der i sig selv eller sammen med andre kan skade et Natura 2000-område. Ifølge Miljøstyrelsen kan kommunens vurdering i forhold til Natura 2000-områder foretages ved at vurdere, om den samlede tilførsel af næringsstoffer til Natura 2000-området er stigende. Kvælstof til overfladevand Husdyrloven stiller krav vedrørende nitratudvaskningen fra de oplande, der afvander til udvalgte sårbare vandområder. Odense Fjord er klassificeret som meget sårbart Natura 2000 område ifølge Danmarks Areal Information. Som grundlag for at regulere nitratudvaskningen er der foretaget en kortlægning af alle landbrugsarealer, som så er blevet inddelt i nitratklasser. Nitratklasserne er baseret på vandområdernes kvælstoffølsomhed samt jordens reduktionspotentiale. Reduktionspotentialet er et udtryk for forskellen mellem den mængde nitrat, der udvaskes fra rodzonen og den mængde nitrat, der udledes til vandområdet. Nitratklassernes geografiske udstrækning fremgår af Miljøstyrelsens kortværk over nitratklasser. 23