Medlemmernes gennemsnitsløn fordelt på HK's private sektorer

Transkript

1 Månedsløn i kr Lønstatistik 2013 HK s lønstatistik 2013 er baseret på lønoplysninger fra medlemmerne i HK s to private sektorer HK/Privat og HK/Handel medlemmer har svaret hvilket betyder at 33 % af HK s medlemmer på det private arbejdsmarked har bidraget til lønstatistikken. Statistikken viser, at medlemmerne i gennemsnit tjener lidt over kroner om måneden, hvilket giver en sløn på kroner. I gennemsnit modtager de et pensionsbidrag fra deres arbejdsgiver på kroner hver måned hvilket svarer til 10 procent af lønnen. Der er dog stor forskel på lønnen i HK/Privat og HK HANDEL. I HK HANDEL er den gennemsnitlige månedsløn kroner. Til sammenligning tjener medlemmerne i HK/Privat kroner om måneden i gennemsnit. Medlemmerne i HK/Privat tjener altså i gennemsnit næsten kroner mere om måned end medlemmerne i HK HANDEL. Mens lønnen i HK/Privat ligger lidt over gennemsnittet, ligger lønnen i HK HANDEL et godt stykke under gennemsnittet. Medlemmerne i HK/Privat har også de bedste pensionsordninger. Arbejdsgiverne i HK/Privat indbetaler i gennemsnit 10,5 procent af lønnen til medlemmernes pension. I HK HANDEL er det gennemsnitlige pensionsbidrag på 6,8 procent. Gennemsnitslønninger fordelt på HK/Privat og HK/Handel Antal Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit Arbejdsgiverbetalt pension HK/Privat HK/Handel I alt Medlemmernes gennemsnitsløn fordelt på HK's private sektorer HK/Privat HK/Handel I alt

2 Efter arbejdsfunktion HK s medlemmer varetager en lang række yderst forskellige arbejdsfunktioner. Disse arbejdsfunktioner kan inddeles i grupper efter arbejdets niveau og karakter. Tabellen viser lønstatistikken fordelt på hovedgrupper ud fra medlemmernes arbejdsfunktioner. Hovedgruppen beskriver arbejdets art, og hvilket niveau det foreg på: Gruppe 1 Ledelsesarbejde omfatter alene den øverste ledelse i virksomheden og ikke mellemledere. Gruppe 2 og 3 omfatter arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau og mellemniveau (disse job kræver erfaring eller uddannelse svarende til videregående uddannelse). Gruppe 4-8 omfatter arbejde, der forudsætter viden på grundniveau (disse job kræver erfaring eller uddannelse svarende til erhvervsfaglig uddannelse). Gruppe 9 omfatter arbejde, der ikke kræver særlige forudsætninger (svarende til ufaglært arbejde). Det fremg af tabellen, at lønnen bliver større, jo højere niveau arbejdet foreg på. Der er dog enkelte undtagelser: Gruppe 5. Service- og salgsarbejde er dligere lønnet end gruppe 9. Andet manuelt arbejde. Det ses også af tabellen, at mere end halvdelen af HK s medlemmer har et arbejde, der kræver viden på højeste eller mellemniveau. Lønninger inden for det private arbejdsmarked fordelt på arbejdsfunktioner Nedre Øvre Gennemsnitlig Antal Median kvartil kvartil månedsløn Arbejdsgiverbetalt pension 1. Ledelsesarbejde 2. Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område 3. Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau 4. Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde Service- og salgsarbejde Håndværkspræget arbejde 8. Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde Andet manuelt arbejde Uoplyst arbejdsfunktion 504 I alt

3 Efter køn Selv om langt de fleste, der arbejder inden for HK s område, er kvinder, tjener mændene mest. Et kvindeligt HK-medlem har en gennemsnitlig månedsløn på kroner, hvor den for en mand er på kroner. Det giver en forskel på kroner mellem mænd og kvinder. Kvinderne f en marginalt højere andel af deres løn i pension end mændene. For kvindelige HK medlemmer er pensionsbidraget fra deres arbejdsgiver 10,4 procent af lønnen, hvor mændene f 10,0 procent af deres løn i pension. Fordelt på kroner og ører f mændene stadig mest. Helt konkret f mændene i gennemsnit 184 kroner mere i pension om måneden end kvinderne. Gennemsnitslønninger i hele kroner fordelt på køn for hele HK Antal Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit Arbejdsgiverbetalt pension Kvinder Mænd I alt

4 Efter ansvar Ledere og mellemledere har de højeste lønninger; i gennemsnit tjener de kroner om måneden, mens medarbejdere med et særligt betroet ansvar tjener kroner, og øvrige medarbejdere tjener kroner. Ledere og mellemledere samt medarbejdere med særligt betroet ansvar f procentvis næsten det samme i pension, mens de øvrige medarbejdere procentvis f noget mindre. Målt i procent f ledere og mellemledere 10,6 procent af lønnen i pension, medarbejdere med særligt betroet ansvar f 10,7 procent og øvrige medarbejdere f 10,0 procent Selv om lederne i gennemsnit tjener mest, er det også den gruppe, der har den største lønspredning. Blandt lederne er afstanden fra nedre kvartil til øvre kvartil kroner for ledere og mellemledere mens den samme afstand kun er kroner for medarbejdere med et særligt betroet ansvar og kroner for øvrige medarbejdere. Der er altså væsentligt større forskel på hvad lederen tjener, end der er i de øvrige medarbejdergrupper. Gennemsnitslønninger i hele kroner fordelt på ansvar i jobbet Antal Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit Arbejdsgiverbetalt pension Ledere og mellemledere Medarbejdere med et særligt betroet ansvar Øvrige medarbejdere Uoplyst jobstatus 234 I alt

5 Månedsløn i kr Efter alder Der er en tydelig sammenhæng mellem løn og alder. Diagrammet viser at for dem under 40, stiger lønnen med alderen. Altså kan medlemmer i denne aldersgruppe forvente at stige i løn i takt med, at de bliver ældre. Men n medlemmerne bliver 40, ser denne sammenhæng ud til at ophøre. Fra 40-salderen ligger lønnen nogenlunde konstant lidt over HK-gennemsnittet. Medlemmernes gennemsnitsløn fordelt på alder Gennemsnitsløn for HK

6 Efter geografi Københavnere for mest ud af deres arbejde. Den gennemsnitlige HK er tjener hver måned kr i Region Hovedstaden. Det er ca kr. mere i Region Hovedstaden end i de øvrige 4 regioner hvor gennemsnitslønnen er omkring kr. om måneden. Lavest er lønnen i Region Nordjylland; her tjener medlemmerne kun kroner om måneden. Det er også i Region Hovedstaden at medlemmerne f mest i arbejdsgiverbetalt pension. Her f de kroner hvilket svarer til 11,1 procent af lønnen. Lavest ligger Region Nordjylland med en arbejdsgiverbetalt pension på kroner svarende til 9,2 procent af lønnen. Gennemsnitslønninger fordelt på regioner Nedre Antal Median kvartil Øvre kvartil Gennemsnit Arbejdsgiverbetalt pension Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Uoplyst region 86 I alt Gennemsnitsløn fordelt på regioner Gennemsnitsløn for HK Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland

7 Lønstigning HK s medlemmer har kun haft ganske små lønstigninger i Sammenlignet med lønnen i 2012 er de privatansatte HK ere kun steget 1,7 procent i løn. Der er dog forskel på hvor meget medlemmerne inden for de to sektorer er steget. Medlemmerne i HK privat er i gennemsnit steget 1,7 procent i løn, mens medlemmerne af HK Handel kun er steget 1,6 procent. Gennemsnitlig lønstigning fordelt på sektor To s lønsammenligning Antal 2012 gennemsnit * 2013 gennemsnit * Stigning i procent HK/Privat ,70 % HK/Handel ,60 % I alt ,70 % * Målt på 4. kvartal i et. Lønstigning fordelt på køn HK s kvindelige medlemmer har haft en lidt større lønstigning i 2013 end mændene. Kvindernes gennemsnitlige lønstigning var på 1,8 procent mens mændenes var på 1,6 procent. Selv om kvinderne er steget mest i løn, er forskellen i lønstigning meget lille sammenlignet med forskellen i gennemsnitslønnen. Derfor er forskellen lønstigningerne ikke tilstrækkelige til at sikre lige løn mellem kønnene. Gennemsnitlig lønstigning fordelt på køn To s lønsammenligning Antal 2012 gennemsnit * 2013 gennemsnit * Stigning i procent Kvinder ,80 % Mænd ,60 % I alt ,70 % * Målt på 4. kvartal i et.

8 Lønstigning og jobstatus Medarbejdere med et særligt betroet ansvar har fået de største procentvise lønstigninger. Deres lønstigning ligger 0,2 procentpoint over HK gennemsnittet. Forskellen er dog marginal. Lønstigningen for medlemmer uden lederansvar eller et særligt ansvar i jobbet (øvrige medarbejdere) svarer til gennemsnittet i HK mens lønstigningerne for Ledere og mellemledere ligger på 0,2 procent point under gennemsnittet i HK. Lønstigning fordelt på jobstatus 2 s lønsammenligning Antal 2012 gennemsnit * 2013 gennemsnit * Stigning Ledere og mellemledere ,90 % Medarbejdere med et særligt betroet ansvar ,70 % Øvrige medarbejdere ,70 % Uoplyst 3 I alt ,70 % * Målt på 4. kvartal i et.

9 Lønstigning i procent Lønstigning og alder Tallene viser at det er dem under 35 der f de største lønstigninger. Det betyder at de unge stiger i løn efterhånden som deres kompetencer udvikles. Efter de 35 ligger lønstigningerne omkring gennemsnittet for HK medlemmer. Medlemmerne mellem f den mindste lønstigning 1,4 procent i gennemsnit. Det er 0.3 procentpoint mindre i lønstigning end gennemsnittet for HK. Lønstigning fordelt på alder 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 3,3% 3,1% 2,6% 2,1% Gennemsnitlig lønstigning 1,7% 1,7% 1,5% 1,4% 1,5% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0%

10 Lønstigning i procent Lønstigning og geografi Lønnen er steget mest i Region Sjælland. Der fik medlemmerne udbetalt 1,9 procent mere i løn, end de gjorde i Den mindste lønstigning har de haft i Region Nordjylland hvor medlemmerne kun fik udbetalt 1,5 procent mere i løn end de gjorde i Lønstigning fordelt på regioner 2 s lønsammenligning Antal Gennemsnit 2012* Gennemsnit 2013* Stigning Region Nordjylland ,50 % Region Midtjylland ,70 % Region Syddanmark ,50 % Region Hovedstaden ,80 % Region Sjælland ,90 % Uoplyst 50 I alt ,70 % * Målt på 4. kvartal i et. 2,5% Gennemsnitlig lønstigning for HK 2,0% 1,5% 1,5% 1,7% 1,5% 1,8% 1,9% 1,0% 0,5% 0,0% 0

11 Statistikken forklaret En hurtig forklaring på hvad arbejdsgiverbetalt pension, øvre kvartil, median, arbejdsfunktion m.v. Månedsløn HK s lønstatistik er baseret på medlemmernes oplysninger omkring månedsløn i hele kroner. Deltidsløn er omregnet til fuldtidsløn, hvor fuld tid er 37 timer. Der er tale om pensionsgivende løn; dvs. løn før fradrag af eget bidrag til pension og ATP samt før fradrag til skat, forsikringer o.l. Lønoplysningerne er således inklusive personlige tillæg og bonus, der bliver udbetalt månedligt, men eksklusive den særlige feriegodtgørelse samt arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag. Arbejdsgiverbetalt pension Den arbejdsgiverbetalte pension er udregnet som et gennemsnit af de indberettede oplysninger. Ikke alle HK-medlemmer er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pension, hvorfor beregningen af den arbejdsgiverbetalte pension i de fleste tilfælde vil bygge på et lavere antal observationer end beregningen af den gennemsnitlige månedsløn. Gennemsnit, median, nedre og øvre kvartil HK s lønstatistik bygger på fire forskellige lønbegreber, nemlig gennemsnit, median, nedre og øvre kvartil. Gennemsnitslønnen er et udtryk for den gennemsnitlige løn for f.eks. en bestemt arbejdsfunktion, jobstatus, køn eller lignende. Beregningen af den gennemsnitlige løn for en bestemt arbejdsfunktion udføres ved at summere samtlige registrerede lønninger inden for den givne arbejdsfunktion og efterfølgende dividere med antallet af observationer. Medianen kan defineres som en talværdi, der deler talmaterialet i to lige store dele, hvoraf den ene halvdel best af observationer, der er mindre end medianen, og den anden halvdel af observationer, der er større end medianen. Dvs. medianen angiver den midterste observation. Hvis en arbejdsfunktion således best af 99 lønregistreringer, som er listet i stigende rækkefølge, vil nr. 50 lønobservation angive medianen. Nedre og øvre kvartil har til formål at vise lønspredningen inden for en given arbejdsfunktion, jobstatus, køn eller lignende. Kvartilerne angiver ligeledes en bestemt observation ud fra en række lønobservationer. Dvs. hvis 99 registrerede lønninger inden for en arbejdsfunktion sorteres i stigende rækkefølge, vil observation nr. 25 angive den nedre kvartil, medens observation nr. 75 vil angive den øvre kvartil. Fortolkningsmæssigt betyder nedre kvartil, at en fjerdedel af alle de registrerede lønninger ligger under lønnen angivet i nedre kvartil, medens hver fjerde lønregistrering ligger over øvre kvartil lønningsmæssigt. Hvis der indg færre end fire personer i en gruppe, vil lønoplysningerne ikke være påført i statistikken grundet diskretion. Kategorien i alt opsamler dog alle oplysninger; dvs. de grupper, der indeholder færre end fire observationer, er inkluderet under i alt. Lønstigninger Lønstigninger beregnes kun for medlemmer, der har afleveret lønoplysninger i og et før, og som stadig er på samme arbejdsplads, har samme arbejdsfunktion og samme jobstatus. Lønstigning er forskellen på gennemsnitslønnen mellem de to målt i procent. Arbejdsfunktion Arbejdsfunktionskoder er baseret på de såkaldte DISCO-koder, Dansk ISCO, som stammer fra International Standard Classification of Occupation ISCO. Formålet med denne klassifikation er at skabe et ens grundlag for sammenligning af lønninger for personer, der udfører samme arbejde; f.eks. kan regnskabsarbejde opgøres på tværs af brancher, ansvar i jobbet, landegrænser mv. Arbejdsfunktionen beskriver således, hvilket arbejde der udføres i praksis. Arbejdsfunktionerne er ifølge Danmarks Statistik opdelt i ni hovedgrupper, men HK s medlemmer fordeler sig på syv af disse hovedgrupper. Hovedgruppenummeret er identisk med det første tal i selve arbejdsfunktionskoden. Oversigt over arbejdsfunktionernes hovedgruppering Hovedgruppe: Færdigheder: 1 Ledelsesarbejde

12 2 Arbejde der forudsætter viden på højeste niveau 3 Arbejde der forudsætter viden på mellemniveau 4 Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde 5 Salgs- og servicearbejde 7 Håndværkspræget arbejde (Grafikere) 8 Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde 9 Andet manuelt arbejde Kilde: Public Affairs & Analyse Som eksempel kan gives, at regnskabsarbejde har arbejdsfunktionskoden: , hvilket betyder, at en HK er, som udfører regnskabsarbejde, tilhører hovedgruppe 3. Bortset fra lønninger inden for det grafiske område er hovedgrupperingen af arbejdsfunktioner en meget god målestok for medlemmernes lønniveauer. (Jo højere uddannelse, jo lavere hovedgruppenummer, dvs. jo højere løn.) Jobstatus Jobstatus er en indikator for, hvor stort et medarbejder- og ledelsesansvar det enkelte medlem besidder i sin stilling. Her opereres med tre kategorier inden for jobstatus. Beskrivelse af jobstatus Ledere og mellemledere (jobstatus 3) Denne gruppe er typisk ledere eller mellemledere. Medlemmet har altså personaleansvar over for en gruppe af medarbejdere. Et medlem med jobstatus 3 arbejder typisk med produktion, ekspedition eller administration, men anvender en del af arbejdstiden på ledelsesopgaver. Det kan for eksempel være instruktion, koordination og kvalitetsovervågning. Medarbejdere med et særligt betroet ansvar (jobstatus 5) Medarbejdere med et særligt betroet ansvar adskiller sig fra øvrige medarbejdere ved at have et særligt betroet ansvar eller højere faglig kompetence, end der sædvanligvis forventes af den pågældende arbejdsfunktion. De særlige kompetencer har resulteret i et større ansvar. I visse tilfælde betyder det, at medlemmet kan træde i lederens sted. Øvrige medarbejdere (jobstatus 9) Det kan være svært at vælge mellem jobstatus 5 og jobstatus 9, da alle har et selvstændigt ansvar i jobbet. Mest enkelt er det at sige, at jobstatus 9 er alle øvrige medarbejdere, som ikke hører ind under de to første grupper. Medlemmet har altså et ansvar, der er på linje med sine kolleger inden for samme fagog medarbejdergruppe. Denne ekstra dimension på arbejdsfunktioner medfører et stort antal tabeller, hvilket skyldes, at HKmedlemmerne kan varetage samme arbejdsfunktion, men på forskellige ansvarsniveauer. Et eksempel kan være, at to HK-medlemmer begge kan udføre regnskabsarbejde (arbejdsfunktionskode , dvs. hovedgruppe 3) i bogholderiafdelingen, men den ene kan være leder/kontorchef for bogholderiets medarbejdere (jobstatus 3), mens det andet medlem har ansvaret for kassen, hvormed medlemmet har et særligt betroet ansvar (jobstatus 5) i forhold til de øvrige medarbejdere, der arbejder i bogholderiet. Dette giver de to personer hver sin jobstatus (ansvarsniveau), men samme arbejdsfunktion.