LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

Transkript

1 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

2 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning Akademiske arkitekter Landskabsarkitekter Bygningskonstruktører Tekniske designere/assistenter/tegnere Månedsløn og stillingsbetegnelse Tillæg mv Deltidsansættelser og elever Personalegoder og bruttolønsordninger De deltagende virksomheder 19 BILAG Bilag 1 Gennemsnitlig månedsløn fordelt på uddannelsesgruppe

3 1. INDLEDNING Løn- og personalestatistikken bygger på oplysninger indhentet i perioden fra den 1. oktober 2013 til den 15. november 2013 blandt de af DANSKE ARKs medlemsvirksomheder, der har overenskomstansatte. Virksomhederne har haft mulighed for at indberette løn- og personaleoplysninger for deres medarbejdere via et elektronisk spørgeskema eller ved et Excel-udtræk fra deres lønsystem. Løn- og personalestatistikken 2013 er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for DANSKE ARK. Løn- og personalestatistikken dækker over oplysninger fra 236 virksomheder, der tilsammen repræsenterer overenskomstansatte medarbejdere 1. De medarbejdere svarer til det samlede antal overenskomstansatte medarbejdere i DANSKE ARKs medlemsvirksomheder 2. De indsamlede data er behandlet fortroligt, og det er således kun DANSKE ARK og den enkelte virksomhed, der har adgang til de virksomhedsspecifikke data. Endvidere er oplysningerne anonymiseret således, at enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder ikke kan genfindes i data. Løn- og personalestatistikken omfatter den for medarbejderne individuelt aftalte løn, inkl. eventuelle funktionstillæg, tillidsrepræsentanttillæg, arbejdsmiljørepræsentanttillæg, bruttolønsordninger, evt. fleksible personalegoder samt aftalte rådighedstillæg. For deltidsansatte er månedslønnen omregnet til en fuldtidsmånedsløn. Lønnen er inklusive medarbejderens eget men ikke arbejdsgiverens pensionsbidrag. Ferietillæg og eventuel overarbejdsbetaling medregnes derimod ikke i den faste månedsløn, da dette vanskeliggør en sammenligning med de overenskomstaftalte lønbånd. For lønoplysningerne er der i nogle af opgørelserne foruden gennemsnittet også angivet nedre, median og øvre : Nedre er den observation, hvor alle de observationer, der er lavere end denne, udgør 25 pct. af alle observationerne. Medianen er den observation, hvor alle de observationer, der er lavere end denne, udgør 50 pct. af alle observationerne. Øvre er den observation, hvor alle de observationer, der er mindre end denne, udgør 75 pct. af alle observationerne. Det skal endvidere bemærkes, at enkelte virksomheder ikke har opgivet alle oplysningerne for medarbejderne. Dette medfører, at der for hver kategori (fx månedsløn eller personalegoder) ikke nødvendigvis er oplysninger for det samme antal medarbejdere. Lønsumskontrol Der er i løn- og personalestatistikken for 2013 taget højde for overgangen fra skalabruttolønssystemet til lønbåndssystemet ved at foretage en lønsumskontrol. Den enkelte virksomheds samlede lønomkostninger i 2013 sammenlignes mod den samlede lønomkostning virksomheden ville have haft, hvis skalabruttolønsordningen stadig var gældende. Undersøgelsen viste, at 18 virksomheder af forskellige årsager ikke overholder lønsumskontrollen. De 18 virksomheder har tilsammen 45 ansatte. Fælles for virksomhederne er, at de har få ansatte (typisk mellem1 og 3) Flere af disse virksomheder har ansat nyuddannede på de nye lønbånd. Disse forhold påvirker resultaterne fordelt på løntrinsniveau i løn- og personalestatistikken 2013 negativt, hvilket der skal tages højde for ved vurdering af statistikkens resultater. For flere uddannelsesgrupper er gennemsnitslønningerne således lavere end sidste år. Yderligere kommentarer følger i forbindelse med præsentationen af disse tal. Inden resultaterne af løn- og personalestatistikken præsenteres i afsnit 3-7, beskrives de deltagende medarbejdere på baggrund af køn, alder og uddannelse i afsnit 2. I afsnit 8 beskrives de 1 Enkelte virksomheder/konsortier har indberettet i fællesskab, hvorfor antallet af virksomheder i rapportens tabeller er 231 i stedet for 236. Reelt set er der således data fra 236 virksomheder. 2 De resterende medlemsvirksomheder i DANSKE ARK har angivet, at de ikke har nogen overenskomstansatte. Disse indgår derfor ikke i denne rapport. 1

4 deltagende virksomheders fordeling på antal medarbejdere, region og antal elever. Endelig indeholder bilag 1 en opgørelse over den gennemsnitlige månedsløn fordelt på de resterende uddannelseskategorier, som ikke er dækket af afsnit 3. 2

5 2. DE DELTAGENDE MEDARBEJDERE I dette afsnit præsenteres køn, alder og uddannelsesretning for de deltagende medarbejdere. Tabel 1 viser medarbejdernes fordeling på køn og alder. Tabel 1: Medarbejdere fordelt på køn og alder Alder Kvinder Mænd Samlet Kvinder (pct.) Mænd (pct.) Samlet (pct.)* ,0 % 0,0 % 0,0 % ,2 % 0,2 % 0,3 % ,8 % 6,0 % 10,8 % ,4 % 11,0 % 20,4 % ,0 % 10,7 % 20,7 % ,8 % 9,1 % 15,9 % ,0 % 6,9 % 11,9 % ,0 % 4,2 % 8,2 % ,6 % 0,7 % 1,3 % ,2 % 0,8 % 1,0 % ,7 % 0,6 % 1,3 % ,8 % 0,3 % 1,1 % ,5 % 0,5 % 1,0 % ,4 % 0,6 % 1,0 % ,4 % 0,3 % 0,6 % ,3 % 0,5 % 0,7 % ,2 % 0,5 % 0,6 % ,2 % 0,5 % 0,7 % ,6 % 1,3 % 1,9 % Ikke angivet ,2 % 0,2 % 0,3 % I alt ,3 % 54,7 % 100,0 % Note: Medarbejdernes alder er opgjort som 2013 minus medarbejdernes fødselsår. Det skal endvidere bemærkes, at der for 8 medarbejdere ikke er angivet alder. *Grundet afrunding summer andelene af kvinder og mænd ikke nødvendigvis for alle aldersgrupper. Som det fremgår af tabellen, er der oplysninger om køn for i alt medarbejdere, som fordeler sig med ca. 55 pct. mænd og ca. 45 pct. kvinder. Tabellen viser endvidere aldersfordelingen for de deltagende mænd og kvinder. Der er oplysninger om alder for i alt medarbejdere. Opgørelsen viser, at 10,7 pct. af det samlede antal medarbejdere er mænd i alderen år, mens andelen af kvinder i samme alderskategori er 10,0 pct. Den sidste kolonne i tabellen viser den samlede aldersfordeling blandt medarbejderne. Ifølge denne er der en god aldersspredning med relativt få (5,7 pct.) der er i, eller nærmer efterløns- eller pensionsalderen (58-64 år) hvorfor der i relation til lønomkostninger i branchen generelt er en fornuftig spredning. Samtidig har man i branchen kunne fastholde en flot andel(1,9 pct.) af medarbejdere på 65 år eller derover. 3

6 Figur 1 illustrerer resultaterne fra Tabel 1 grafisk. Figur 1: Medarbejdere fordelt på køn og alder 25% 20% 15% 10% 5% 0% Alder Mand Kvinde 4

7 Nedenfor opgøres aldersfordelingen for tre af uddannelseskategorierne; akademiske arkitekt, bygningskonstruktør samt tekniske designer/assistenter. Denne opgørelse fremgår af Tabel 2. Tabel 2: Aldersfordeling for akademiske arkitekter, bygningskonstruktører og tekniske designere/assistenter/tegnere Alder Akademisk arkitekt** Bygningskonstruktør Tekniske designer /assistent Akademisk arkitekt (pct.) Bygningskonstruktør (pct.) Teknisk designer/ assistent (pct.) ,1 % 0,8 % 0,0 % ,5 % 15,7 % 4,8 % ,1 % 25,1 % 4,8 % ,0 % 15,5 % 12,5 % ,9 % 14,3 % 10,6 % ,3 % 13,1 % 17,3 % ,0 % 6,4 % 19,2 % ,4 % 1,4 % 1,0 % ,0 % 0,8 % 1,0 % ,6 % 0,8 % 2,9 % ,1 % 0,9 % 4,8 % ,8 % 0,5 % 7,7 % ,0 % 0,6 % 5,8 % ,8 % 0,3 % 1,0 % ,7 % 0,6 % 1,9 % ,8 % 0,5 % 1,0 % ,8 % 0,5 % 1,0 % ,2 % 2,2 % 2,9 % I alt* % 100 % 100 % Note: * Akademiske arkitekter er her opgjort eksklusiv cand. polyt. (se bilag),** Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 pct. For de akademiske arkitekter og bygningskonstruktører befinder næsten halvdelen sig i alderskategorierne år og år (hhv. ca. 42 pct. og 41 pct.). Til sammenligning er dette tal kun ca. 17 pct. for de tekniske designere/assistenter, mens ca. 37 pct. af de tekniske designere/assistenter befinder sig i alderskategorierne år og år. De deltagende medarbejderes uddannelse fremgår af Tabel 3. Tabel 3: Medarbejdere fordelt på uddannelse Uddannelse Antal Andel * Akademisk arkitekt ,4 % Landskabsarkitekt KVL/KU LIFE 114 4,3 % Cand.polyt., cand.scient.techn. i arkitektur og design, byggeledelse 40 1,5 % Cand. design 14 0,5 % Bygningskonstruktør ,7 % Teknisk designer/assistent 104 4,0 % Byggetekniker 30 1,1 % Møbel- og indretningsarkitekt 10 0,4 % I alt % * Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. Som det fremgår af Tabel 3, er ca. 58 pct. af de deltagende medarbejdere uddannet akademiske arkitekter. Tabellen viser endvidere, at ca. 30 pct. af medarbejderne er uddannet bygningskonstruktører, mens de øvrige uddannelsesgrupper er repræsenteret af betydeligt færre medarbejdere (fra 0,4 pct. til 4,3 pct.). 5

8 I de følgende afsnit 3 til 7 præsenteres resultaterne af løn- og personalestatistikken, mens afsnit 8 indeholder en beskrivelse af de deltagende virksomheder på baggrund af deres størrelse og geografiske placering. 3. MÅNEDSLØN OG UDDANNELSESRETNING I dette afsnit præsenteres den faste månedsløn inkl. tillæg for de enkelte uddannelsesretninger. Resultaterne præsenteres for de akademiske arkitekter, bygningskonstruktørerne, landskabsarkitekterne samt for de tekniske designere/assistenter/tegnere 3. For de øvrige uddannelsesretninger opgøres den gennemsnitlige månedsløn i Bilag 1. Disse præsenteres ikke på løntrinsniveau, da datagrundlaget er for lille og fordelingen på løntrin dermed for usikkert. 3.1 Akademiske arkitekter Tabel 4 indeholder den faste månedsløn for de akademiske arkitekter samt det overenskomstaftalte lønbånd fordelt på løntrin. Tabel 4: Månedsløn for akademiske arkitekter Løntrin Antal Andel** Lønbånd Nedre Median Øvre Gennemsnit ,5 % ,8 % ,6 % ,4 % ,4 % ,2 % ,9 % ,8 % Ikke angivet* 21 1,4 % I alt % Note: Lønbåndet er fra "Overenskomstforliget 2012" for perioden 1. april 2012 til 31. marts Det skal bemærkes, at øvre og gns. for løntrin 4 er større end det øvre og gns. for løntrin 5, samt at det øvre for løntrin 6 er større end det øvre for løntrin 7, hvilket skyldes, at der er indgivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på løntrin 4 og 6. * Det skal bemærkes, at der for 21 af de akademiske arkitekter mangler oplysninger om løntrin. ** Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. Tabellen indeholder antal medarbejdere samt lønbåndet, den nedre, median, øvre og den gennemsnitlige månedsløn fordelt på løntrin. Som det fremgår af tabellen, er de deltagende medarbejdere fordelt på samtlige løntrin. Langt de fleste akademiske arkitekter befinder sig dog på løntrin 8 (ca. 67 pct.). Den gennemsnitlige faste månedsløn for akademiske arkitekter ligger i intervallet kr. (løntrin 1) til kr. (løntrin 8). Set over alle løntrin er den gennemsnitlige faste månedsløn ca kr. Sammenlignet med sidste år er gennemsnitslønnen for 2013 ca kr. lavere end for 2012 ( kr.). Dette skyldes hovedsageligt, at der i 2013 er ansat næsten dobbelt så mange nyuddannede som i Hvis der reguleres for dette forhold ved at bruge antallet af medarbejdere på løntrin 1 i 2012, øges den samlede gennemsnitsløn. Gennemsnitslønnen øges yderligere, hvis der reguleres for de virksomheder, der ikke overholder lønsumskontrollen, samt hvis anciennitetssammensætningen for samtlige løntrin er som i Gennemsnitslønnen for 2013 givet disse reguleringer ( kr.) er dog stadig lavere end gennemsnitslønnen for 2012, dette skyldes formentlig det lavere lønbånd på løntrin 1 4. Den gennemsnitlige månedsløn sammenlignet med lønbåndet er illustreret i Figur 2. 3 Grundet populationens størrelse opgøres kun den gennemsnitlige månedsløn for de tekniske designere/assistenter/tegnere kr. i lønbånd i 2013 og kr. i skalaløn i

9 Figur 2: Lønbånd og den gennemsnitlige månedsløn for akademiske arkitekter Løntrin Gennemsnit Lønbånd Note: Figuren dækker over lønnen for de medarbejdere, hvor løntrinnet er angivet dvs medarbejdere. Figuren viser, at den gennemsnitlige faste månedsløn er højere end lønbåndet på samtlige løntrin. Den mindste forskel på ca. 800 kr. fremkommer ved løntrin 1. Den gennemsnitlige faste månedsløn afviger især fra lønbåndet ved løntrin 3 og 8. Løntrin 8 dækker over samtlige akademiske arkitekter med 7 år og mere end 7 års erfaring. Løntrinnet dækker således over arkitekter med 20, 30 eller 40 års erfaring, hvilket kan forklare den relativt store afvigelse mellem den gennemsnitlige månedsløn og lønbåndet. Af Figur 3 fremgår gennemsnitslønnen for de arkitekter, der befinder sig på løntrin 8. Gennemsnitslønnen er fordelt på antal år i arkitektfaglig beskæftigelse inden for løntrin 8 og starter således ved 7 år. Figuren viser desuden antallet af akademiske arkitekter med det pågældende antal år i arkitektfaglig beskæftigelse. Det fremgår af Figur 3, at 239 akademiske arkitekter har været i arkitektfaglig beskæftigelse i mere end 20 år, samt at disse har en gennemsnitsløn på ca kr. Figur 3: Gennemsnitsløn fordelt på antal år i arkitektfaglig beskæftigelse inden for løntrin Gennemsnitsløn Antal Antal år i arkitektsfaglig beskæftigelse Antal (h. akse) Gennemsnitsløn Tabel 5 indeholder den faste månedsløn inkl. rådighedstillæg for de akademiske arkitekter samt det overenskomstaftalte lønbånd fordelt på løntrin. 7

10 Tabel 5: Månedsløn inkl. rådighedstillæg for akademiske arkitekter Løntrin Antal Andel ** Lønbånd Nedre Median Øvre Gennemsnit ,5 % ,8 % ,6 % ,4 % ,4 % ,2 % ,9 % ,8 % Ikke angivet * 21 1,4 % I alt % Note: Lønbåndet er fra "Overenskomstforliget 2012" for perioden 1. april 2012 til 31. marts Det skal bemærkes, at øvre og gns. for løntrin 4 er større end det øvre og gns. for løntrin 5, samt at det øvre for løntrin 6 er større end det øvre for løntrin 7, hvilket skyldes, at der er indgivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på løntrin 4 og 6. * Det skal bemærkes, at der for 21 af de akademiske arkitekter mangler oplysninger om løntrin. ** Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. Den gennemsnitlige faste månedsløn inkl. rådighedstillæg for akademiske arkitekter ligger i intervallet kr. (løntrin 1) til kr. (løntrin 8). Set over alle løntrin er den gennemsnitlige faste månedsløn ca kr. Den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg er sammenholdt med lønbåndet i Figur 4. Figur 4: Lønbånd og den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for akademiske arkitekter Løntrin Gennemsnit Lønbånd Note: Figuren dækker over lønnen for de medarbejdere, hvor løntrinnet er angivet dvs medarbejdere. Som det fremgår af Figur 4, er forholdet mellem den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg og lønbånd næsten identisk med forholdet skildret i Figur 2. Dette skyldes, at det kun er ca. 14 pct. af de akademiske arkitekter, der i 2013 modtog et rådighedstillæg. 3.2 Landskabsarkitekter Nedenfor i Tabel 6 præsenteres den gennemsnitlige månedsløn for landskabsarkitekterne. Grundet få observationer er den gennemsnitlige månedsløn ikke fordelt på løntrin. Tabel 6: Den gennemsnitlige månedsløn for landskabsarkitekter Antal Gennemsnitlig månedsløn Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådighedstillæg I alt Note: Lønbåndet er fra "Overenskomstforliget 2012" for perioden 1. april 2012 til 31. marts

11 Som det fremgår af Tabel 6, er den gennemsnitlige månedsløn for landskabsarkitekterne opgjort til ca Endvidere viser tabellen, at den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg kun er marginalt højere end uden rådighedstillægget (ca kr.) 3.3 Bygningskonstruktører På samme måde som for de akademiske arkitekter præsenteres den faste månedsløn for bygningskonstruktørerne fordelt på løntrin nedenfor. Tabel 7 indeholder den faste månedsløn for bygningskonstruktørerne samt lønbåndet fordelt på løntrin. Tabel 7: Månedsløn for bygningskonstruktører Løntrin Antal Andel Lønbånd Nedre Median Øvre Gennemsnit * ,9 % ,7 % ,5 % ,1 % ,6 % ,2 % *** 33 4,2 % ,3 % Ikke angivet ** 4 0,5 % I alt % Note: Lønbåndet er fra "Overenskomstforliget 2012" for perioden 1. april 2012 til 31. marts Det skal bemærkes, at øvre for løntrin 6 er større end det øvre for løntrin 7, hvilket skyldes, at der er indgivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på løntrin 6. * At gennemsnittet er højere end den øvre for lønbånd 1 skyldes enkelte relativt høje observationer. ** Det skal bemærkes, at der for 4 af bygningskonstruktørerne mangler oplysninger om løntrin. *** Bemærk at den øvre for løntrin 6 er højere end for løntrin 7, hvilket skyldes, at der er indgivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på løntrin 6. Som for de akademiske arkitekter er der for bygningskonstruktørerne en overvægt af medarbejdere på det højeste løntrin (ca. 59 pct.), mens det mindste antal medarbejdere findes på løntrin 6 (ca. 3 pct.), jf. Tabel 7. Den gennemsnitlige månedsløn for bygningskonstruktører ligger i intervallet fra ca kr. (løntrin 1) til ca kr. (løntrin 8), mens den gennemsnitlige faste månedsløn over alle løntrin er ca kr. Den samlede gennemsnitsløn for bygningskonstruktører var for kr., dvs. ca. 100 kr. højere end for Dette skyldes hovedsageligt, at virksomhederne i 2013 har ansat flere nyuddannede end i Hvis der reguleres for dette forhold ved at bruge fordelingen på løntrin 1 fra 2012, øges gennemsnitslønnen. Gennemsnitslønnen øges yderligere, hvis der reguleres for de virksomheder, der ikke overholder lønsumskontrollen. Givet disse reguleringer bliver gennemsnitslønnen for 2013 ( kr.) således højere end gennemsnitslønnen for

12 Den gennemsnitlige månedsløn sammenlignet med lønbåndet er illustreret i Figur 5. Figur 5: Lønbåndet og den gennemsnitlige månedsløn for bygningskonstruktører Løntrin Gennemsnit Lønbånd Note: Figuren dækker over lønnen for de medarbejdere, hvor løntrinnet er angivet dvs. 777 medarbejdere. Figuren viser, at for alle løntrin er den gennemsnitlige månedsløn højere end lønbåndet. Specielt for medarbejderne på løntrin 8 er den gennemsnitlige månedsløn højere end lønbåndet. Af Figur 6 fremgår den gennemsnitlige månedsløn for de bygningskonstruktører, der befinder sig på løntrin 8. Gennemsnitslønnen er fordelt på antal år i beskæftigelse og starter således ved 7 år. Figuren viser desuden antallet af bygningskonstruktører, som har været i beskæftigelse i det pågældende antal år. Figur 6: Gennemsnitsløn fordelt på antal år i beskæftigelse som bygningskonstruktør inden for løntrin 8 Gennsmsnitsløn Antal Antal år i beskæftigelse som bygningskonstruktør 0 Antal (h. akse) Gennemsnitsløn Tabel 8 indeholder den faste månedsløn inkl. rådighedstillæg for bygningskonstruktørerne samt lønbåndet fordelt på løntrin. 10

13 Tabel 8: Månedsløn inkl. rådighedstillæg for bygningskonstruktører Løntrin Antal Andel Lønbånd Nedre Median Øvre Gennemsnit * ,9 % ,7 % ,5 % ,1 % ,6 % ,2 % ,2 % ,3 % Ikke angivet ** 4 0,5 % I alt % Note: Lønbåndet er fra "Overenskomstforliget 2012" for perioden 1. april 2012 til 31. marts Det skal bemærkes, at øvre for løntrin 6 er større end det øvre for løntrin 7, hvilket skyldes, at der er indgivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på løntrin 6. * At gennemsnittet er højere end den øvre for lønbånd 1 skyldes enkelte relativt høje observationer. ** Det skal bemærkes, at der for 4 af bygningskonstruktørerne mangler oplysninger om løntrin. Som i Tabel 7 er den øvre for løntrin 6 højere end for løntrin 7, hvilket skyldes, at der er indgivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på løntrin 6. Sammenhængen mellem den faste månedsløn inkl. rådighedstillæg og lønbåndet fremgår af Figur 7. Figur 7: Lønbånd og den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for bygningskonstruktører Løntrin Gennemsnit Lønbånd Note: Figuren dækker over lønnen for de medarbejdere, hvor løntrinnet er angivet dvs. 777 medarbejdere. Som det fremgår af både Figur 5 og Figur 7, er den gennemsnitlige månedsløn inkl. såvel som ekskl. Rådighedstillæg højere end det overenskomstaftalte lønbånd ved alle løntrin. Det fremgår desuden af Figur 7, at forholdet mellem den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg og lønbåndet er næsten identisk med forholdet skildret i Figur 5. Dette skyldes, at det kun er ca. 8 pct. af bygningskonstruktørerne, der i 2013 modtog et rådighedstillæg. 11

14 3.4 Tekniske designere/assistenter/tegnere Den gennemsnitlige månedsløn for tekniske designere/assistenter/tegnere fremgår af Tabel 9 nedenfor. På grund af antallet af observation opgøres den gennemsnitlige månedsløn for de tekniske designere/assistenter/tegnere ikke for de enkelte løntrinsniveauer. Tabel 9 viser, at den gennemsnitlige månedsløn for tekniske designere/assistenter/tegnere er ca kr., mens gennemsnitslønnen inkl. rådighedstillæg er kr. Der er i alt 5 medarbejdere, svarende til ca. 5 pct. af de 104 tekniske designere/assistenter/tegnere, der modtager rådighedstillæg. Tabel 9: Den gennemsnitlige månedsløn for tekniske designere/assistenter/tegnere Antal Gennemsnitlig månedsløn Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådighedstillæg I alt Sammenlignet med tal for 2012 er gennemsnitslønnen i 2013 ca kr. lavere. 12

15 4. MÅNEDSLØN OG STILLINGSBETEGNELSE I dette afsnit præsenteres den faste månedsløn fordelt på forskellige stillingsbetegnelser. Den gennemsnitlige månedsløn, nedre, median, øvre samt antallet af medarbejdere fordelt på forskellige stillingsbetegnelser fremgår af Tabel 10. Tabel 10: Månedsløn inkl. løntillæg fordelt på stillingsbetegnelse Stillingsbetegnelse Antal Andel Nedre Median Øvre Gennemsnit Tegnestueleder/chef 41 1,6 % Afdelingsleder 47 1,8 % Byggeleder 48 1,8 % "Den sælgende arkitekt" 38 1,4 % Projektleder 249 9,5 % Projekteringsleder 90 3,4 % Sagsarkitekt ,0 % Arkitekt ,5 % Arkitekt med særligt ansvar 105 4,0 % Konstruktør ,7 % Konstruktør med særligt ansvar 118 4,5 % Teknisk designer 90 3,4 % Teknisk designer med særligt ansvar 21 0,8 % Ikke angivet * 94 3,6 % I alt % * Det skal bemærkes, at der for en stor række af medarbejderne mangler oplysninger om deres stillingsbetegnelse. Tabel 10 viser, at ca. 33,5 pct. af de deltagende medarbejdere er arkitekter, mens yderligere ca. 16 pct. er sagsarkitekter eller arkitekter med særligt ansvar. Herudover er ca. 23,2 pct. konstruktører med og uden særligt ansvar, og ca. 9,5 pct. af medarbejderne er angivet som projektledere. Disse seks stillingsbetegnelser dækker således ca. 78 pct. af de deltagende medarbejdere. Den gennemsnitlige månedlige løn er samlet set ca kr. Den gennemsnitlige løn dækker over store variationer mellem de forskellige stillingsbetegnelser. Mens tegnestueleder/chef i gennemsnit har en fast månedsløn på ca kr., har en teknisk designer i gennemsnit en månedsløn på ca kr. Variation i den gennemsnitlige månedsløn mellem stillingsbetegnelser er illustreret i Figur 8. 13

16 Figur 8: Den gennemsnitlige månedsløn fordelt på stillingsbetegnelse Tegnestueleder/chef Afdelingsleder Byggeleder "Den sælgende arkitekt" Projektleder Projekteringsleder Sagsarkitekt Arkitekt Arkitekt med særligt ansvar Konstruktør Konstruktør med særligt ansvar Teknisk designer/anden teknisk uddannelse Teknisk designer/anden teknisk uddannelse med særligt ansvar Ikke angivet

17 5. TILLÆG MV. I dette afsnit beskrives brugen af rådighedstillæg, tillidsrepræsentanttillæg, arbejdsmiljørepræsentanttillæg samt bonusordninger. Brugen af tillæg og bonusordninger mv. beskrives som andelen af medarbejdere, der modtager disse, samt tillæggene og bonusordningernes værdi. Der skal for alle beregningerne i dette afsnit tages højde for de lave antal observationer, hvilket betyder, at der kan forventes en vis usikkerhed i resultaterne. Tabel 11 indeholder informationer om rådighedstillæggene fordelt på virksomhedsstørrelse. Tabel 11: Rådighedstillæg fordelt på virksomhedsstørrelse (alle faggrupper) Virksomhedens størrelse Andel Nedre Median Øvre Antal medarbejdere Gennemsnit Under 25 medarbejdere 48 6 % medarbejdere 32 6 % medarbejdere 50 9 % Over 75 medarbejdere % I alt % Note: Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der faktisk modtager et rådighedstillæg. Dvs. medarbejdere, der ikke modtager et rådighedstillæg ikke indgår i opgørelsen. Som det fremgår af Tabel 11, modtager 291 af de deltagende medarbejdere rådighedstillæg, hvilket svarer til ca. 11 pct. Endvidere viser tabellen, at de største virksomheder (over 75 medarbejdere) benytter sig mere af rådighedstillæg end de øvrige virksomheder (ca. 25 pct. af medarbejderne i de største virksomheder modtager rådighedstillæg). Tabellen indeholder ligeledes informationer om størrelsen på rådighedstillæggene. Tabellen viser, at det gennemsnitlige rådighedstillæg er ca kr. om måneden. Endvidere fremgår det, at det gennemsnitlige rådighedstillæg er størst i de største virksomheder med over 75 medarbejder (ca kr.), mens det er lavest i de mindste virksomheder med under 25 medarbejdere (ca kr.). Da brugen af tillidsrepræsentanttillæg, arbejdsmiljørepræsentanttillæg og bonusordninger er begrænset, giver det ikke mening at splitte brugen op på forskellige virksomhedsstørrelser I det efterfølgende præsenteres resultaterne derfor samlet for alle medarbejderne. Resultaterne for tillidsrepræsentanttillæggene fremgår af Tabel 12. Tabel 12: Tillidsrepræsentanttillæg (alle faggrupper) Antal medarbejdere Andel Nedre Median Øvre Gennemsnit I alt 66 2,5 % Note: Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der faktisk modtager et tillidsrepræsentanttillæg. Dvs. at medarbejdere, der ikke modtager et tillidsrepræsentanttillæg, ikke indgår i opgørelsen. 66 af de deltagende medarbejdere, svarende til 2,5 pct., modtager tillidsrepræsentanttillæg, jf. Tabel 12. Den gennemsnitlige størrelse af tillidsrepræsentanttillægget er ca. 900 kr. om måneden. Det fremgår af Tabel 13, at 6 medarbejdere svarende til 0,2 pct. modtager et arbejdsmiljørepræsentanttillæg. Den gennemsnitlige størrelse af arbejdsmiljørepræsentanttillægget er ca. 540 kr. Tabel 13: Arbejdsmiljørepræsentanttillæg (alle faggrupper) Antal medarbejdere Andel Nedre Median Øvre Gennemsnit I alt 6 0,2 % Note: Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der faktisk modtager et arbejdsmiljørepræsentanttillæg. Dvs. at medarbejdere, der ikke modtager et arbejdsmiljørepræsentanttillæg, ikke indgår i opgørelsen. 15

18 Endelig undersøges brugen af bonusordninger samt værdien af disse. Disse informationer fremgår af Tabel 14. Tabel 14: Bonusordning mv. (alle faggrupper) Antal medarbejdere Andel Nedre Median Øvre Gennemsnit I alt 77 2,9 % Note: Bonusordning mv. dækker over bonusordning, engangsvederlag mv., som medarbejderen har modtaget i Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der ikke modtager bonusordning, engangsvederlag mv. Dvs. at medarbejdere, der ikke har en bonusordning eller modtager engangsvederlag, ikke indgår i opgørelsen. Tabellen viser, at den gennemsnitlige værdi af disse bonusordninger i 2013 var ca kr. Dette gennemsnit dækker over store variationer mellem de forskellige bonusordninger, hvilket er illustreret ved den nedre (ca kr.) og den øvre (ca kr.). Af Tabel 15 fremgår den samlede gennemsnitsløn inkl. diverse tillæg og bonusordninger mv. fordelt på uddannelsesgrupper. Tabel 15: Samlet gennemsnitsløn fordelt på uddannelsesgruppe Uddannelse Akademiske arkitekter Gennemsnit Gennemsnit inkl. rådighedstillæg Gennemsnit inkl. rådigheds-, tillids- Gennemsnit inkl. diverse tillæg og bonusordninger Landskabsarkitekt Cand.polyt Cand. design og arbejdsmiljørepræsentanttillæg Bygningskonstruktører Teknisk designer/assistent/tegner Byggetekniker Møbel- og indretningsarkitekt Note: Det store spring i gennemsnittet for cand. design skyldes enkelte meget høje observationer. 16

19 6. DELTIDSANSÆTTELSER OG ELEVER I dette afsnit beskrives virksomhedernes brug af deltidsansættelser og elevpladser. Tabel 16 viser andelen af medarbejdere, der er deltidsansat, samt deres ugentlige arbejdstid. Tabel 16: Deltidsansættelser fordelt på virksomhedens størrelse Virksomhedens størrelse Andel medarbejdere med deltidsansættelse Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid (timer) Under 25 medarbejdere 18,9 % 28, medarbejdere 8,8 % 29, medarbejdere 12,3 % 31,5 Over 75 medarbejdere 7,8 % 30,4 I alt 12,5 % 29,5 Note: Deltidsansættelser er opgjort som medarbejdere, der har mindre end 37 timers arbejde om ugen. Samlet set er ca. 12 pct. af medarbejderne i de deltagende medlemsvirksomheder ansat på deltid og har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 29,5 timer, jf. Tabel 16. Tabellen viser endvidere, at der er forskel på brugen af deltidsansættelser mellem de forskellige virksomhedsstørrelser. Deltidsansættelser benyttes mindst i de store virksomheder (over 75 medarbejdere), hvor ca. 8 pct. af medarbejderne er deltidsansatte. I små virksomheder (under 25 medarbejdere) er det derimod ca. 19 pct. af medarbejderne, der er deltidsansatte. Af Tabel 17 fremgår det, at der i de deltagende medlemsvirksomheder er 47 teknisk-designelever svarende til 1,8 pct. af det samlede antal medarbejdere. Det fremgår endvidere, at der i de deltagende medlemsvirksomheder er 12 voksenelever. Der er i data en tendens til, at det er de større virksomheder, som opretter elevpladser. Tabel 17: Teknisk-designelever og voksenelever Antal Andel Teknisk-designelever 47 1,8 % Voksenelever 12 0,5 % 17

20 7. PERSONALEGODER OG BRUTTOLØNSORDNINGER Dette afsnit indeholder oplysninger om virksomhedernes brug af personalegoder og bruttolønsordninger. Figur 9 viser andelen af medarbejdere, som modtager forskellige former for personalegoder. Figur 9: Andelen af medarbejdere med følgende personalegoder (i pct.) Hjemme-pc Frokostordning Sundhedsforsikring Fri telefon/mobil Fri bil Avis/tidsskrifter Internet Ekstra ferie/feriefridage ud over overenskomst Kontigent til brancheforeninger Anden personalegode 0% 10% 20% 30% 40% 50% De mest brugte personalegoder er frokostordninger (ca. 43 pct.), sundhedsforsikringer (ca. 25 pct.) samt fri telefon/mobil (ca. 20 pct.), jf. Figur 9. Figuren viser endvidere, at ca. 7 pct. har fri internet og ca. 5 pct. har hjemme-pc. Kategorien "Andre personalegoder" dækker blandt andet over massage, frugtordning, kaffe, buskort, mm. Brugen af bruttolønsordninger beskrives som andelen af medarbejdere med en bruttolønsordning fordelt på virksomhedsstørrelse. Disse resultater fremgår af Tabel 18. Tabel 18: Bruttolønsordninger Virksomhedsstørrelse Antal medarbejdere Andel Under 25 medarbejdere 17 0,6 % medarbejdere 32 1,2 % medarbejdere 57 2,2 % Over 75 medarbejdere 42 1,6 % I alt 148 5,6 % Ud af de deltagende medarbejdere har ca. 5,6 pct. en bruttolønsordning, jf. Tabel 18. Tabellen viser endvidere, at der er stor variation mellem virksomhedsstørrelserne i brugen af disse. Af medarbejdere beskæftiget i virksomheder med under 25 medarbejdere har 0,6 pct. en bruttolønsordning, mens der i virksomheder med medarbejdere er 2,2 pct., der har en bruttolønsordning. 18

21 8. DE DELTAGENDE VIRKSOMHEDER Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de deltagende virksomheder på baggrund af deres størrelse og geografiske placering. Tabel 19 viser en oversigt over antallet af virksomheder og medarbejdere fordelt på virksomhedsstørrelse. Som det fremgår af tabellen, har langt størstedelen af de deltagende virksomheder (ca. 83 pct.) under 25 medarbejdere. Disse 191 virksomheder har i alt 837 ansatte, hvilket svarer til ca. 32 pct. af de deltagende medarbejdere. Tabel 19: Virksomhedernes størrelse Virksomhedsstørrelse Antal virksomheder Andel Virksomheder * Antal medarbejdere Andel medarbejdere * Under 25 medarbejdere ,7 % ,9 % medarbejdere 22 9,5 % ,1 % medarbejdere 12 5,2 % ,0 % Over 75 medarbejdere 6 2,6 % ,1 % I alt % % Note: Enkelte virksomheder/konsortier har indberettet i fællesskab, hvorfor antallet af virksomheder i rapportens tabeller er 231 i stedet for 236. Reelt set er der således data fra 236 virksomheder. * Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. Tabel 20 viser, hvorledes de deltagende virksomheders medarbejdere er fordelt på landets regioner. Tabel 20: Medarbejderne fordelt på region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden I alt 18,5 % 17,3 % 4,8 % 6,9 % 52,5 % Ud af de deltagende medarbejdere har lidt over halvdelen (ca. 53 pct.) deres arbejdsplads i Region Hovedstaden, jf. Tabel 20. Region Syddanmark er den region med den laveste andel medarbejdere (ca. 5 pct.). 19

22 BILAG 1 GENNEMSNITLIG MÅNEDSLØN FORDELT PÅ UDDANNELSESGRUPPE Af dette bilag fremgår gennemsnitslønnen for uddannelsesgrupperne, cand.polyt., cand. design, møbel- og indretningsarkitekter samt byggeteknikere. Grundet det lave antal observationer, er disse ikke fordelt på løntrin. Tabel 1: Den gennemsnitlige månedsløn for cand.polyt. eller cand.scient.techn. i arkitektur og design, eller byggeledelse Antal Andel Gennemsnit Gennemsnit inkl. rådighedstillæg I alt % Tabel 2: Den gennemsnitlige månedsløn for cand. design Antal Andel Gennemsnit Gennemsnit inkl. rådighedstillæg I alt % Tabel 3: Den gennemsnitlige månedsløn for møbel- og indretningsarkitekter Antal Andel Gennemsnit Gennemsnit inkl. rådighedstillæg I alt % Tabel 4: Den gennemsnitlige månedsløn for byggeteknikere Antal Andel Gennemsnit Gennemsnit inkl. rådighedstillæg I alt %