Filmmateriale. Gensidig arousalregulering og synkronisering

Transkript

1 Filmmateriale Følgende materiale beskriver de eksperimenter og test, som familierne blev bedt om at indgå i, da de blev filmet. I det følgende præsenteres først det eksperiment eller den test, som har været inspirationen til filmklippet, derefter følger en oversigt over de viste filmklip, og endelig er der forslag til spørgsmål, som man kan besvare, når man har set filmklippene. Gensidig arousalregulering og synkronisering Forskeren Colwyn Trevarthen var opmærksom på, at barnets forventninger om regulering er baseret på dets evne til at opdage og forudsige, hvad der gentager sig, og hvad det kan forvente. Barnet organiserer sig ved hjælp af forudsigelige relationer mellem sin egen adfærd og omgivelsernes respons. Trevarthen udførte derfor i 1990 erne eksperimenter, hvor han viste et spædbarn videooptagelser af moderen i en tidligere optagelse af en kommunikation mellem hende og barnet. Barnet forsøgte i starten at interagere med mo- 167

2 deren på videooptagelsen, men det blev hurtigt uroligt, som om det blev bange. Det er præcisionen i samspillet og den levende interaktive kontakt, der fastholder et glædesfyldt engagement. Moderen må respondere affektivt på spædbarnets signaler, for at de kan kommunikere med hinanden. Han pegede således på vigtigheden af synkronisering. Klip 1-3 viser den gensidige arousalregulering og synkronisering mellem spædbørn og forældre. På engelsk hedder den måde, en mor taler til sit spædbarn på, motherese. På dansk kaldes det ofte spædbarnsfremkaldt sprog. Oversigt over filmklip til gensidig regulering i forhold til spædbørn Klip 1: Mor og Liam Klip 2: Mor og Anuka Klip 3: Mor og Aaron Spørgsmål til filmklip Læg mærke til hos moderen: a) Hvilke følelsesmæssige udtryk kan ses i hendes ansigt? b) Hvordan taler hun til sit barn? c) Hvordan er afstanden/nærheden mellem moderen og barnet? d) Hvordan er hendes stemmerytme og melodi? e) Hvad gør hun for at synkronisere sig med barnet? f) Hvilken adfærd hos barnet benævner hun? g) Hvad gør hun for at fastholde barnets opmærksomhed? 168 APPENDIKS

3 Læg mærke til hos barnet: a) Hvordan skifter barnets ansigtsmimik? b) Kan der spores følelser i barnets ansigtsmimik? c) Hvor god er barnet til at fastholde sin opmærksomhed? d) Hvordan virker barnets humør? e) Skifter barnet humør undervejs? Læg mærke til i samspillet: a) Læg generelt mærke til synkronisering og mikroreguleringsprocesser. b) Hvor mange afstemninger, fejlafstemninger, manglende afstemninger og genafstemninger ses der? c) Hvordan ses mødeøjeblikke, og hvordan opbygges de? Når barnet bliver lidt ældre, foregår den gensidige arousalregulering og synkronisering mellem forældre og barn, uden at nogen af parterne registrerer den; den bliver så at sige baggrundsmusikken imellem dem. I videoklippene bliver forældrene bedt om at løse den samme opgave, men der er mange måder at løse den på. Oversigt over filmklip til gensidig regulering i forhold til større børn Klip 1: Far og Ebbe (5 år) Klip 2: Mor og Magdalene (6 år) Klip 3: Mor og Oscar (3 år) Filmmateriale 169

4 Spørgsmål til filmklip a) Hvilken forskel er der på samspillet mellem spædbørnene og deres forældre og de større børn og deres forældre? b) Stil de samme spørgsmål til disse klip som til de tre klip med spædbørn og deres forældre. c) Klippene kan også drøftes ud fra de fire dimensioner: struktur, engagement, omsorg og udfordring (jf. Neuroaffektiv udviklingspsykologi 3, De neuroaffektive kompasser). Still face -eksperimentet Forskeren Edward Tronick var i 1970 erne opmærksom på vigtigheden af delte og afstemte erfaringer, hvilket han illustrerede i et still face -eksperiment. I eksperimentet interagerer spædbørnene først med deres mødre i et gensidigt samspil, og efter et stykke tid bliver mødrene bedt om ikke at besvare spædbarnets udspil og gøre deres ansigter udtryksløse midt i en interaktion. Et tre måneder gammelt spædbarn bliver typisk ulykkeligt over moderens udtryksløse ansigt. Det prøver først ved hjælp af smil at lokke en normal interaktion frem, og når moderen fortsat ikke responderer, gentager det forsøget ved at kigge på sin mor med et levende og udtryksfuldt ansigt. Efter forgæves at have forsøgt at få kontakt med moderen flere gange trækker det sig og vender hovedet og kroppen væk fra moderen, ofte med en sammenfalden kropsholdning, som om det giver op. Barnet er 170 APPENDIKS

5 påvirket af still-face -eksperimentet flere minutter efter, at moderen har genoptaget sin normale interaktion; det virker i dårligt humør og undlader at kigge på hende. Senere forskning har vist, at den interaktionsstil, et seks måneder gammelt barn benytter i still-face -situationen, forudsiger barnets tilknytningsmønster i 1-årsalderen. Oversigt over filmklip til still face -eksperimentet Klip 1: Mor og Isak Klip 2: Mor og Knud Klip 3: Mor og Oscar Klip 4: Mor og Olivia Klip 5. Far og Ebbe Spørgsmål til filmklip Ved alle fem klip: Læg mærke til barnets respons før still face, når barnet opdager fejlafstemningen, forløbet under fejlafstemningen og genafstemningsresponsen. a) Hvordan reagerer barnet? b) Hvordan klarer barnet situationen? c) Hvad gør barnet for at få mor til at blive levende igen? Filmmateriale 171