Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng

Transkript

1 Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig selv. Denne dannelsesproces sker i et samfund, som fordrer til selvstændighed og omstillingsparathed. Det er derfor en kerneopgave, at hjælpe børnene til at få en stærk selvfølelse så de bliver rustet til at kunne agerer i dette. Mål: Effekt At børnene bliver selvstændige og tager vare på egen personlig integritet. At børnene tager hensyn til andre. At børnene bliver psykisk robuste. Tegn / Indikatorer: Vi forventer at se: At børnene selv tager initiativ, fx ifht af- og påkædning, aktiviteter. At børnene uopfordret udtrykker, hvad de vil, og hvad de kan. At børnene udsætter egne behov til fordel for andres. At børnene giver udtryk for egne følelser og meninger. At udviser empati, at de spørger ind til og viser omsorg for andre. At børnene forsøger at løse egne konflikter. Evaluering og dokumentation: Vi vil dokumentere gennem nyhedsbreve, i vores dokumentationsbog, via praksisfortællinger, under samlinger, børneinterviews og billeder. Vi vil evaluere gennem refleksion på personale- og stuemøder. Indsatsområderne dokumenteres og evalueres en gang om året og danner baggrund for nye mål. Tiltag: Ydelser Personalet skal: Være rollemodeller ifht hvordan man behandler andre. Opfordre børnene til og sørge for at opstille rammer, hvor børnene kan være selvhjulpne. Eks. Børnene hjælper med at dække bord, materialer i børnehøjde. Være anerkendende fx når børnene giver udtryk for følelser og meninger, samt støtte børnene i at forstå disse ved hinanden. Anvise og støtte børnene i at sige til og fra i rette kontekst. Anvise og støtte børnene i konfliktløsning. Guide og støtte børnene og dermed give dem redskaber til at handle ifht. indfrielse af et umiddelbart behov hos sig selv og andre. Organisation Personalet er ansvarligt for, at arbejdet med læreplanstemaerne organiseres og planlægges på stuemøderne samt på planlægningsmøderne vedr. aktiviteter på tværs.

2 Det er stuepersonalets ansvar, at føre til referat, hvordan der arbejdes med læreplanstemaer. I forbindelse med aktiviteter på tværs, er det gruppernes ansvar, at planlægge og itænke læreplaner i aktiviteterne. Læreplanstemaerne evalueres på henholdsvis stue- og planlægningsmøder. Dokumentationen foregår løbende. Ledelsen holder sig orienteret via dialog med pædagogerne i det daglige, men især på stuemøderne og personalemøderne. Ressourcer

3 Læreplan for sociale kompetencer Status / sammenhæng Arbejde med sociale kompetencer er en fundamental del af barnets muligheder for læring. Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, fx i venskaber, grupper og kultur, og det er igennem relationer til andre, at man udvikler sig og lærer at respektere hinandens forskelligheder og grænser. I vores institution har vi mange ressourcestærke børn. Vi er også en institution med børn med handicap, hvoraf nogle af børnene ikke nødvendigvis kan indgå i, hvad der ses som et normalt fællesskab. Denne mangfoldighed fordrer til et særligt fokus på anerkendelse, respekt og forståelse for forskellighed. Mål: Tegn / Indikatorer: Vi forventer at se: Effekt At børnene udviser empati for andre. At børnene kan danne og bevare venskaber. At børnene kan mestre at indgå i forskellige fællesskaber. At børnene danner venskaber. At børnene spørger andre, om de må være med i deres leg. At børnene tager hensyn til hinandens følelser. At børnene hjælper hinanden. At børnene udviser glæde og interesse for andre børn. At børnene viser respekt for andre. At børnene samarbejder og løser opgaver i forskellige sammenhænge. At børnene trøster hinanden. Evaluering og dokumentation: Vi vil dokumentere gennem nyhedsbreve, i vores dokumentationsbog, via praksisfortællinger, under samlinger, børneinterviews og billeder. Vi vil evaluere gennem refleksion på personale- og stuemøder. Indsatsområderne dokumenteres og evalueres en gang om året og danner baggrund for nye mål. Tiltag: Ydelser Personalet skal: Være rollemodeller for børnene og være bevidste om egen ageren. Tale med børnene om forskellighed og følelser. Opfordre børnene til at lytte til hinanden. Hjælpe børnene til at forstå andres behov. Sammensætte børnene i nye grupper, og dermed skabe mulighed for at skabe nye venskaber. Danne grupper hvor børnene skal lege, samarbejde og løse opgaver i fællesskab. Læse litteratur for børnene der indeholder emner om forskellighed og følelser.

4 Bruge trin-for-trin. Tale med børnene om sociale spilleregler og lave et regelsæt sammen med børnene. Skabe rammer, der appellerer til at børnene indgår i fællesskaber, fx spisesituationen og grupper på tværs. Organisation Personalet er ansvarligt for, at arbejdet med læreplanstemaerne organiseres og planlægges på stuemøderne samt på planlægningsmøderne vedr. aktiviteter på tværs. Det er stuepersonalets ansvar, at føre til referat, hvordan der arbejdes med læreplanstemaer. I forbindelse med aktiviteter på tværs, er det gruppernes ansvar, at planlægge og itænke læreplaner i aktiviteterne. Læreplanstemaerne evalueres på henholdsvis stue- og planlægningsmøder. Dokumentationen foregår løbende. Ledelsen holder sig orienteret via dialog med pædagogerne i det daglige, men især på stuemøderne og personalemøderne. Ressourcer

5 Læreplan for kulturelle udtryksformer og værdier Status / sammenhæng I Børnehaven Alexandrine er vi med til at skabe kulturen. Kultur er noget, vi skaber sammen. Kultur er hele den samlede sum af de aktiviteter, der skaber menneskers liv i samfundet. Vi ønsker at sætte spor i børnenes bevidsthed. Vi ønsker at give børnene mulighed for at være kreative og eksperimenterende, og støtter dem i at udvikle opmærksomhed og selvstændighed. Børnene skal have mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige kulturelle oplevelser, udtryksformer og værdier. Indblik i kulturel mangfoldighed er medvirkende til at give børnene en forståelse af sig selv og omverdenen. Effekt Mål: At børnene skaber deres egen kultur i leg og aktivitet. At børnene får forståelse for og indblik i den mangfoldige kultur, vi er omgivet af. At børnene får kendskab til forskellige kulturer via traditioner og dagligdagen. Tegn/Indikatorer: Vi forventer at se: At børnene laver deres egne sange, rim og remser og fortæller egne historier. At børnene giver deres egne sange og lege videre til nye børn. At børnene eksperimenterer med materialer og redskaber. At børnene er nysgerrige overfor, hvad andre gør. At børnene bruger deres fantasi og er idérige. At børnene lærer af hinandens erfaringer og kompetencer. At børnene viser interesse for andre måder at leve på. Evaluering og dokumentation: Vi vil dokumentere gennem nyhedsbreve, i vores dokumentationsbog, via praksisfortællinger, under samlinger, børneinterviews og billeder. Vi vil evaluere gennem refleksion på personale- og stuemøder. Indsatsområderne dokumenteres og evalueres en gang om året g danner baggrund for nye mål. Tiltag: Ydelser Personalet skal: Være rollemodeller. De skal selv være aktive kulturbrugere og støtte dem i at eksperimentere. Tale med børnene om forskellighed. Være facilitatorer og sætte aktiviteter i gang, som inspirerer børnene til kreativitet og skabertrang. Præsentere børnene for et bredt udvalg af materialer. Planlægge ture ud af huset, hvor børnene bliver præsenteret for forskellige kulturelle udtryksformer. Være nysgerrige på de forskellige kulturer, som børnene kommer fra og tager med ind i institutionen.

6 Bruge sin viden om børnenes forskellige kulturer i det pædagogiske arbejde. Organisation Personalet er ansvarligt for, at arbejdet med læreplanstemaerne organiseres og planlægges på stuemøderne samt på planlægningsmøderne vedr. aktiviteter på tværs. Det er stuepersonalets ansvar, at føre til referat, hvordan der arbejdes med læreplanstemaer. I forbindelse med aktiviteter på tværs, er det gruppernes ansvar, at planlægge og itænke læreplaner i aktiviteterne. Læreplanstemaerne evalueres på henholdsvis stue- og planlægningsmøder. Dokumentationen foregår løbende. Ledelsen holder sig orienteret via dialog med pædagogerne i det daglige, men især på stuemøderne og personalemøderne. Ressourcer

7 Læreplan for natur og naturfænomener Status / Sammenhæng Barnets oplevelse og undersøgelse af naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Ved at sanse og være i naturen erfarer barnet naturens storhed og hvordan naturen opretholder sig selv. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet hvordan naturen og dens cyklus fungerer. I nærområdet har vi skov, strand, hav og by. Her kan vi sanse, opleve og drage nytte af årstidernes cyklus. Vi oplever, at mange af vores børn eksperimenterer i forhold til dyr, plante og natur. Vi ønsker at være med til at give dem indsigt i naturen og dens mangfoldighed og muligheder, således at de opnår større viden om og respekt for naturen. Mål: Effekt At børnene oplever glæde ved at være i naturen. At børnene udviser respekt for og tager ansvar for naturen. At børnene får større viden om og kendskab til naturen. Tegn/Indikatorer: Vi forventer at se: At børnene finder fordybelse og ro i naturen. At børnene udtrykker begejstring ved oplevelser i naturen. At børnene er udforskende og nysgerrige ifht, hvad de finder i naturen. At børnene passer på naturen og viser forståelse for naturens ressourcer. At børnene beskriver processer i naturen fx årstiderne, fra haletudse til frø. At børnene i fællesskab bruger naturen som et ekstra rum. Evaluering og dokumentation: Vi vil dokumentere gennem fotos, plancher af forløbene og børnenes produkter og udbytte. Vi vil evaluere gennem refleksion på personale- og stuemøder. Indsatsområderne dokumenteres og evalueres en gang om året og danner baggrund for nye mål. Tiltag: Ydelser Personalet skal: Være rollemodeller for børnene og være bevidst om egen ageren. Tage på ture og skabe muligheder for at børnene kommer ud i naturen og oplever den gennem alle sanser. Itænke årstidernes skiften i de pædagogiske aktiviteter med børnene. Lave forløb med børnene, som omhandler naturen og dens mangfoldigheder. Deltage i naturprojekter, som er iværksat af kommunen fx naturens dag. Anvisninger ifht. brugen af naturens ressourcer ex. vand Samle skrald (ex. i.f.m. Naturfredningsforeningens årlige tiltag) Etablere kompostbunke. Lave mad på bål.

8 Give børnene viden om diverse materialers oprindelse ex. stråtag. Besøge genbrugsstationer. Igangsætte cyklusorienterede processer. Organisation Personalet er ansvarligt for, at arbejdet med læreplanstemaerne organiseres og planlægges på stuemøderne samt på planlægningsmøderne vedr. aktiviteter på tværs. Det er stuepersonalets ansvar, at føre til referat, hvordan der arbejdes med læreplanstemaer. I forbindelse med aktiviteter på tværs, er det gruppernes ansvar, at planlægge og itænke læreplaner i aktiviteterne. Læreplanstemaerne evalueres på henholdsvis stue- og planlægningsmøder. Dokumentationen foregår løbende. Ledelsen holder sig orienteret via dialog med pædagogerne i det daglige, men især på stuemøderne og personalemøderne.

9 Læreplan for krop og bevægelse Status / sammenhæng Der er en tendens i samfundet til, at flere og flere bliver mindre fysisk aktive i den daglige gøren og laden. Vi kan se det ifht. børnene, som blive kørt til og fra institutionen og bliver serviceret ifht. på- og afklædning. Konsekvensen af dette kan blive inaktive børn med ringe kropslige udfoldelser og manglende kropsbevidsthed. Kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig, men også et stort sanseapparat. Gennem aktivitet og sanser opnår børnene erfaringer og viden, som danner grundlaget for både trivsel, læring og udvikling. Institutionen ligger i et område med mange muligheder for at udfordre børnene i et varieret bevægelsesmiljø. Mål : Effekt At børnene får større kropsbevidsthed. At børnene opnår bedre motorik og en følelse af, at det lykkedes. At børnene oplever lyst/glæde ved at være fysisk aktive. Tegn/Indikatorer: Vi forventer at se: At børnene deltager i motorisk udfordrende lege. At børnene kan benævne kropsdele og har forståelse for kroppens funktioner. At børnene kan beskrive kropslige fornemmelser. At børnene udfordrer sig selv fysisk. At børnene selv tager initiativ til fysisk aktivitet. At børnene bliver mere fysisk udholdende. Evaluering og dokumentation: Vi vil dokumentere gennem nyhedsbreve, i vores dokumentationsbog, via praksisfortællinger, under samlinger, børneinterviews og billeder. Vi vil evaluere gennem refleksion på personale- og stuemøder. Indsatsområderne dokumenteres og evalueres en gang om året og danner baggrund for nye mål. Tiltag: Ydelser Personalet skal: Være rollemodeller og motivere børnene til fysisk udfoldelse gennem egen deltagelse. Være igangsættende ifht fysiske aktiviteter. Opfordre børnene til at være selvhjulpne. Skabe rammer og mulighed for fysisk udfordrende aktiviteter i hverdagen. Gøre børnene bevidste om og støtte dem i brugen af deres sanser. Præsentere børnene for relevant litteratur. Planlægge sansestimulerende aktiviteter. Aktiviteter i Møllevang skolens gymnastiksal. Ture ud af huset.

10 Organisation Personalet er ansvarligt for, at arbejdet med læreplanstemaerne organiseres og planlægges på stuemøderne samt på planlægningsmøderne vedr. aktiviteter på tværs. Det er stuepersonalets ansvar, at føre til referat, hvordan der arbejdes med læreplanstemaer. I forbindelse med aktiviteter på tværs, er det gruppernes ansvar, at planlægge og itænke læreplaner i aktiviteterne. Læreplanstemaerne evalueres på henholdsvis stue- og planlægningsmøder. Dokumentationen foregår løbende. Ledelsen holder sig orienteret via dialog med pædagogerne i det daglige, men især på stuemøderne og personalemøderne. Ressourcer

11 Læreplan for sprog og læsning Status / sammenhæng Sproget er grundlag for al kommunikation. Her tænkes på alle former for sprog for eksempelvis tale-, tegn-, krops-, og billedsprog. For at børn og voksne kan trives optimalt i en børnehave, er god kommunikation en vigtig forudsætning. I vores institution kommer der børn med forskellige forudsætninger for at anvende sprog. Vi har børn med handicap, børn med dansk som andetsprog og børn fra forskellige sociale miljøer. Dette gør, at vi bruger flere former for kommunikation. Fx Tegn-til-tale, piktogrammer og generelt arbejder vi med et tydeligt kropssprog. Derudover har vi sproggrupper og bruger dialogisk læsning. Effekt Mål: At børnene udvikler deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. At børnene er sprogligt kreative og udtrykker sig gennem forskellige udtryksformer. At børnene udviser interesse for tegn, symboler og skriftsproget. Tegn/Indikatorer: Vi forventer at se: At børnene anvender sproget i mange forskellige situationer. At børnene bruger sproget til at give udtryk for deres meninger, behov og ønsker. At børnene selvstændigt kommunikerer med hinanden. At børnene bruger rim og remser. At børnene bruger Tegn-til-tale. At børnene leger med ord og viser glæde ved at anvende sprog. At børnene bruger kropssproget til at underbygge det talte sprog. At børnene øver sig i tal og bogstavskrivning. At børnene selvstændigt bruger bøger. At børnene i naturlige sammenhænge snakker om tal og bogstaver. At børnene udviser interesser for klokken. Evaluering og dokumentation: Vi vil dokumentere gennem nyhedsbreve, i vores dokumentationsbog, via praksisfortællinger, under samlinger, børneinterviews og billeder. Vi vil evaluere gennem refleksion på personale- og stuemøder. Indsatsområderne dokumenteres og evalueres en gang om året og danner baggrund for nye mål. Ydelser Tiltag: Personalet skal: Støtte børnene i at kommunikere nuanceret. Indgå i samtaler med børnene, hvor der både tales og lyttes, stilles spørgsmål og give svar. Anvende musik, rim og remser samt andre former for leg med sprog. Give børnene adgang til skrift og symboler. Fx navn og billeder på kasser med legetøj, bordkort, alfabetplakat. Sætte ord på handlinger i dagligdagen. Arbejder med sprogets byggeklodser. Fx navneord, udsagnsord, overbegreber.

12 Introducere børnene for litteratur og læse historier for dem. Tage børnene med på biblioteket og låne bøger. Organisation Personalet er ansvarligt for, at arbejdet med læreplanstemaerne organiseres og planlægges på stuemøderne samt på planlægningsmøderne vedr. aktiviteter på tværs. Det er stuepersonalets ansvar, at føre til referat, hvordan der arbejdes med læreplanstemaer. I forbindelse med aktiviteter på tværs, er det gruppernes ansvar, at planlægge og itænke læreplaner i aktiviteterne. Læreplanstemaerne evalueres på henholdsvis stue- og planlægningsmøder. Dokumentationen foregår løbende. Ledelsen holder sig orienteret via dialog med pædagogerne i det daglige, men især på stuemøderne og personalemøderne. Ressourcer

13