Hvad lærer børn når de fortæller?
|
|
- Niels Lassen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay
2 Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring om andres opfattelser 9 At lære gennem at fortælle 10 Daginstitutionen som social læringsarena 11 Teoretiske perspektiver 14 Bogens opbygning 15 Kapitel 2 Læring gennem deltagelse 17 Samtalerne og fortællingens plads i børns læring 17 Børns læring om, at andre har egne opfattelser 20 Individuelle perspektiver på kognition 28 Læring om andres opfattelse en konsekvens af teoretisk kompetence eller deltagende interaktion? 31 Kapitel 3 Børn lærer gennem narrativer 35 Børns narrativer 36 Historisk oversigt over forskning i børns narrativer 37 Hvad er narrativer? 38 Sociokulturelle perspektiver på børns narrativer 40 Narrativernes opbygning 41 Narrativer som sproglige interaktioner for at udforske og forstå erfaringer 50 Hvad skal der til, for at børn lærer at lave narrativer? 53 Sammenfatning og definition af narrativer 54 Kapitel 4 Voksne som vejledende deltagere 57 Læring gennem vejledende deltagelse 57 Læring gennem vejledende deltagelse en individuel eller kollektiv proces? 59 Sproglig mediering gennem vejledende deltagelse 61 Børns læring i hverdagskontekster 71
3 Kapitel 5 Studier af børns narrativer 75 Hvad kan forskningen lære os om børns narrativer? 75 Metodiske tilgange til studier af børns spontane narrativer i børnehaven 83 Tilrettelæggelse af de mundtlige interaktioner, som skal analyseres 85 Analyse af narrativerne 86 Kapitel 6 At fortælle, så andre forstår 89 Baggrundsoplysninger 89 Konstruktion af sammenhænge mellem hændelser 96 Kapitel 7 At fortælle for at fortælle og fortælle for at forstå 103 Narrativer for at fortælle 105 Narrativer for at forstå 106 Kan børns forståelse for andres opfattelse komme til udtryk i fejlopfattelsesopgaver? 118 Kapitel 8 Fortællinger i daginstitutionen 125 Sprogets betydning for læring om andres opfattelser 125 At udforske erfaringer i narrativ praksis 130 Hvorfor har daginstitutionen så stor betydning for børns narrative praksis? 132 Appendiks 135 Transskriberingssystem 135 Organisering 135 Litteratur 136 Stikord 141
4 Dansk introduktion Af Ole Løw Med oversættelsen af Liv Gjems bog Hva lærer barn når de fortæller? får danske læsere adgang til en både teoretisk og empirisk funderet bog om børns læring gennem narrativ praksis i daginstitutionen. Der er tale om en bearbejdet udgave af forfatterens doktorafhandling, hvilket er lykkedes så flot, at bogen har fået fagbogsprisen i Norge. Liv Gjems er måske mest kendt i en dansk offentlighed for sine skrifter om kommunikation og meningsskabelse i vejledning. Denne bog kan siges at ligge i forlængelse heraf, idet den fremhæver pædagogens og lærerens afgørende rolle som vejledende deltager i børns læreprocesser. Bogens hovedsigte er med en indføring i børns læring gennem deltagelse i narrativ praksis i daginstitutionen at styrke opmærksomheden på børns narrativer og på de vigtige læringserfaringer, som denne praksis kan give børnene. I dette perspektiv ses narrativer som et afgørende grundlag for børns udvikling og læring om sig selv og den sociale omverden. Grundtanken er, at vores identitet skabes gennem de fortællinger, som vi selv og andre fortæller om os, relateret til de kulturelle normer og forventninger, der viser sig i disse fortællinger. Børn lærer gennem sproglige og narrative interaktionserfaringer, at andre mennesker kan have andre erfaringer, tanker, følelser og hensigter end dem selv. Det, børn fortæller, og måden, de gør det på, viser, om de er opmærksomme på andres tanker, følelser og meninger. Det er afgørende for børns læring bredt forstået, at de får mulighed for at fortælle. Børn skal lære at fortælle andre, hvem de er, hvad de kan lide, hvad de ikke kan lide, og hvem de gerne vil være sammen med. Børn må kunne fortælle og dele deres oplevelser og meninger med andre. Denne narrative interaktion, hvor børn møder andres reaktioner og oplevelser og herigennem opbygger en forståelse af, hvem de selv er i sammenhængen, karakteriserer Liv Gjems som identitetskonstruktioner. Endvidere synes der at være en tæt sammenhæng mellem børns sproglige kunnen i førskolealderen og deres læring i skolen. Narrativ praksis, hvor børn og voksne udforsker hændelser sammen, er et eksempel på en læringsarena i den sammenhæng. 5
5 Børns narrativer udgør således en af grundpillerne i børns læring og deres sociale, kognitive og emotionelle udvikling. Narrativ praksis er tilmed en spændende og sjov læringsarena, viser og betoner Liv Gjems bogen igennem. Den amerikanske psykologiprofessor Jerome Bruner, som er en central inspirationskilde i Liv Gjems doktorafhandling, fremhæver ligeledes vigtigheden af, at børn lærer at konstruere fortællinger. Han mener således, at børn skal støttes i at tilegne sig færdigheder i at opbygge og forstå narrativer. Han ser narrativer som en måde at tænke og føle på, som hjælper børn til at skabe en personlig version af verden, hvor de psykologisk kan se en plads til sig selv, eller, som han også udtrykker det, konstruere vores liv og et sted til os selv i den mulige verden, vi kommer til at møde. 1 Hvad lærer børn når de fortæller? bidrager på afgørende måde til at forstå, hvordan narrative kompetencer skabes. Det gør den blandt andet ved at vise, hvordan børn lægger op til samarbejde om at skabe fortællinger, og hvordan pædagogen eller læreren kan støtte børnenes udspil. Børn i fire- til seksårsalderen kan som bekendt ikke uden videre fortælle, så andre børn og voksne vil lytte. Det skal de lære, og her har pædagoger og lærere en vigtig opgave i at støtte børnenes narrativer og blive fortrolige med deres forskellige måder at fortælle på. Jeg ser i den sammenhæng Liv Gjems bog som en kærkommen og nyttig håndsrækning til studerende på såvel pædagog- som læreruddannelsen. Bogen henvender sig således primært til pædagog- og lærerstuderende samt uddannede pædagoger og lærere. Men den kan være øjenåbnende og inspirerende for alle, der er involveret i børns lærings- og identitetskonstruktioner. Ole Løw, Lektor ved VIA University College, Læreruddannelsen i Århus. 1 Jerome Bruner i Uddannelseskulturen. Gyldendal 1998, side 94 og 96 6
6 Forord Denne bog handler om børns læring i daginstitutionen, og hvordan børn lærer, når de deltager i narrativ praksis sammen med voksne. Narrativer er et fagbegreb og er en særlig form for fortælling. Børn, der fortæller narrativer, vil få flere erfaringer, som støtter deres læring om sprog, om andre mennesker og om kulturelle forventninger blandt andet til, hvordan man skal fortælle. Formålet med bogen er at give en indføring i et læringsfelt, som ikke har haft den store opmærksomhed hverken blandt norske forskere eller inden for uddannelsen af lærere og pædagoger. Børn lærer meget af at fortælle, og børn fortæller hver dag i daginstitutionen. Jeg vil gerne gøre mit til, at andre forskere og studerende inden for de pædagogiske uddannelser bliver opmærksomme på børns narrativer, fordi børn ofte fortæller, og fordi narrativ praksis giver børn vigtige læringserfaringer. Bogen, som den foreligger her, er en bearbejdelse af min doktorafhandling. Efter en forskningsproces, som har taget flere år, står jeg i gæld til nogle personer, som jeg ikke kan takke nok. Først og fremmest vil jeg sige tak til personalet i den institution, hvor jeg gennem otte måneder fik lov til at videofilme voksne og børn i sproglig interaktion. Der er ikke mange faggrupper, som tør tage sådan en udfordring op og lade en udenforstående følge alle dagligdagens aktiviteter, hvor både de personlige og faglige værktøjer kommer i spil. Jeg vil sige tak til forældrene, som gav mig lov til at følge deres børn gennem vigtige perioder af børnenes liv. Og jeg vil sige tak til alle de børn, som tog mig med ind i deres hverdag, og som i lange perioder glemte, at jeg var til stede. Også tak til Vibeke Grøver Aukrust for dygtig og kompetent vejledning under hele arbejdet med min doktorafhandling. Og til Steinar for opmuntring, kloge input og god vejledning hele vejen igennem. 7
Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereHvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereFra person til profession Om at blive til noget
Oplæg - Sorømødet 08 v/maja Engberg-Sønderskov Fra person til profession Om at blive til noget Jeg vil med dette korte oplæg komme med nogle refleksioner over det at være lærerstuderende. Jeg har egentlig
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår
Læs mereLærervejledning Freddy finder vej i flere tekster
Materialet Freddys finder vej i flere tekster er et materiale til den eksplicitte undervisning i læseforståelsesstrategier i indskolingen. Materialet kan bruges i såvel klasse- som gruppeundervisningen
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereLæring, der giver mening
Læring, der giver mening Anerkendende tilgang som vej til fastholdelse på en erhvervsuddannelse som klinikassistent Hanne Hvid Sodemann Tandlæge, Master i Sundhedsantropologi Skolen for Klinikassistenter,
Læs mereTalepædagogisk udredning af tidlig kommunikation
Ellen Bjerre Jensen, talepædagog, Institut for kommunikation og handicap, Aarhus Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation Beskrivelse af talepædagogisk udredningsmateriale udarbejdet af talepædagoger,
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereFORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereObservation og pædagogisk analyse
Det ved vi om Observation og pædagogisk analyse Af Margit Margrethe Nielsen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Margit Margrethe Nielsen Det ved vi om Observation og pædagogisk analyse 1. udgave,
Læs mereundervisningsassistenten
Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten og andre ikke læreruddannede medarbejdere i folkeskolen Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten
Læs mereForældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Læs mereIndledning. Det betyder bl.a.:
Den Røde Tråd - Skolestart i Halsnæs Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønsker vi, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal være med til at sikre
Læs mereUdviklende øjeblikke. Relationer og pædagogik Workshop 19/4-16
Udviklende øjeblikke Relationer og pædagogik Workshop 19/4-16 Præsentation af Birgit og John Forventningsafstemme Det kan vi som læringsagenter En definition på udviklende øjeblikke: De øjeblikke, der
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereNLP. Læseprøve. Metaprogrammer - en profiltest. futurefactor.dk - 2009 - Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra forfatterne.
NLP Metaprogrammer - en profiltest Forord Nøglen til udvikling og forandring ligger hos det enkelte menneske. Der findes ganske vist mennesker, som har den overbevisning, at man ikke kan ændre sig eller
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereChristiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April 2016 1
Christiansø Skole 1 Helt enig Mest enig Hverken enig eller uenig Mest uenig Helt uenig 6 5 4 3 2 1 0 God skole Tryg ved at God God og Godt og sende mit barn information ligeværdig tillidsfuldt dialog samarbejde
Læs mere- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole
MÅLSÆTNING 1 FORMÅL: Gennem den daglige kontakt med forældrene ønsker vi at skabe trygge rammer, hvor børnene udvikler sig til velfungerende og selvstændige mennesker. Det er vort mål, at børnene lærer
Læs mereHandleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg
Handleplan for sorg og krise Handleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg Denne handleplan skal bruges som
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs mereOvervåget samvær. En pjece til forældre
Overvåget samvær En pjece til forældre 1 Hvad er overvåget samvær? Overvåget samvær betyder, at barnets samvær med sin far eller mor skal foregå i Statforvaltningen, mens der er en professionel børnesagkyndig
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereAlle skal have mulighed for at blive en del af. vores fællesskab. En guide til rekruttering KFUM SPEJDERNE I DANMARK
Alle skal have mulighed for at blive en del af vores fællesskab En guide til rekruttering KFUM SPEJDERNE I DANMARK EN GUIDE TIL AF NYE SPEJDERE Spejdergrupper over hele landet laver uge efter uge gode
Læs mereDet skal I vide, når I planlægger jeres barsel
1 Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel Indhold Når I får barn...2 Betingelser for orlov...3 Løn under orloven...4 Hvor meget kan jeg få?...4 Sammensæt jeres forældreorlov...5 Del forældreorloven
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereSPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre
Lund Børnehus SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre Kære forældre Vi vil med denne sprog folder give inspiration til hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle sit sprog. Sprog
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereS. 04 S. 07 S. 08 S. 10 S. 11
BARNETS VEN INDHOLD S. 04 S. 07 S. 08 S. 10 S. 11 BARNETS VEN ET PROJEKT MED UDGANGSPUNKT I DET ENKELTE BARN BØRN I BARNETS VEN VIL DU VÆRE FRIVILLIG? ER DU FORÆLDER? TIL SAMARBEJDSPARTNERE I BARNETS VEN
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs merePrøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige
Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereEt didaktisk perspektiv på vuggestue og dagpleje
AARHUS! UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Et didaktisk perspektiv på vuggestue og dagpleje Små børns institutions- og hverdagsliv Anders Skriver Jensen, postdoc, ph.d. Forskningsmæssigt
Læs mereOvergange i børns liv
Institutionens navn Overflyttet fra (efter 1 år i inst.) Forventet Skole: Overgange i børns liv - fra dagpleje/vuggestue til børnehave, skole og GFO 1 Børneplan Fra dagpleje/vuggestue til børnehave Formål
Læs mereKære Førskole forældre
I ABC Til forældre Kære Førskole forældre Nu nærmer tiden sig, hvor jeres barn begynder i Førskolen i ABC. Det bliver noget nyt og spændende vi går i møde nogle måneder vi alle ser frem til. Da det er
Læs mere4. Sociale kompetencer
4. Sociale kompetencer Ved du hvorfor det er vigtigt at børn deltager i fælles aktiviteter i børnehaven? Fordi: Børn udvikler sig og lærer sammen med andre børn og voksne. Børns venskaber er vigtige. De
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.
Juelsminde skole SFO Solstrålen Vejlevej 7 7130 Juelsminde Telefoner SFO Skolens kontor 7983 3150 7983 3131 Internet: www.juelsminde-skole.dk Email: sfosolstralen@hedensted.dk Indledning Vi har i følgende
Læs mereDagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereBørne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015
Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015 1 Indholdsfortegnelse Forord s. 3 Vision s. 5 1. Børnesyn sådan ses og mødes børn og unge s. 6 2. Børn- og ungepolitik s. 9 2.1 Forældre, netværk
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereAlle skal gerne trække i samme retning
Alle skal gerne trække i samme retning - en stor forening som vores, er fyldt af mennesker og heldigvis med hvert deres høje engagement. Med hvad får man i BV og hvad kan man forvente at få i BV? et godt
Læs mereNYTTIGE TELEFONNUMRE.
NYTTIGE TELEFONNUMRE. Malling dagtilbud kontor 86 93 62 32/29204224 D.I.I. Børnehuset Østerskov 87 13 31 21 D.I.I. Børnehuset Tværgade 87 13 81 37 D.I.I. Malling Eghovedvej 87 13 83 73 D.I.I. Børnehuset
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse SFO- Myretuen - Dybkærskolen Arendalsvej 271 Fritidsleder. Jimmy Wistisen 8600 Silkeborg 89702590 -jiw@silkeborg.dk Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer
Læs mereMellem minoritet og majoritet. Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder
Mellem minoritet og majoritet Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder Baggrund for undersøgelsen Fortælling og livshistorie Uddannelsesbiografier Spørgsmål vedrørende forholdet mellem
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereMål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereDimissionstale d. 28/6 2016
Dimissionstale d. 28/6 2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelseschef Elsebeth Jensen Tillykke med jeres uddannelse og titel som lærer professionsbachelor. Tillykke til os alle fordi vi igen
Læs merePPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer
Læs mereMotorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Læs mereI nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og
Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg
Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereOrd med på vejen. Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten
Ord med på vejen Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten 1 Læs om Vurderingerne skal give resultater side 6 Sammenhæng i sprogarbejdet side 8 Potentialer og
Læs mereKATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereNYTTIGE TELEFONNUMRE.
NYTTIGE TELEFONNUMRE Malling dagtilbud kontor 86 93 62 32/29204224 DII Børnehuset Østerskov 87 13 81 21 - tryk 1 DII Børnehuset Tværgade 87 13 81 37 DII Malling Eghovedvej 87 13 83 73 DII Børnehuset Ajstrupvej
Læs mereIndledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Læs mereSe bogen an! faktisk. faktisk. Opgaver Navn: Før jeg læser bogen
Før jeg læser bogen Se bogen an! Fabler er fyldt med dyr. De opfører sig som mennesker, og de vil lære os noget. I denne bog kan du læse om forskellige fabler. Du kan lære, hvad dyrene betyder, og hvad
Læs mereJob- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune
Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune Indledning og baggrund for stillingen Daginstitutionen Albert er beliggende på adressen Albert Ginges vej 15 i Hjørring. Institutionen
Læs mere