Dansk Finansservice Investeringsforeninger

Transkript

1 Analyse og data pr. 31. december 2015 I 2015 steg 12,2 procent, mens verdensmarkedsindekset steg 9,0 procent det danske aktiemarked fortsætter stigningerne Resumé Der er foretaget omlægninger i. BankInvest USA Small Cap er solgt, og i stedet er BIL Nordic Invest Danske Small Cap Aktier købt. I december faldt porteføljen 1,65 procent. I samme periode faldt verdensmarkedsindekset, MSCI ACWI-indekset, 4,53 procent. Den makroøkonomiske udsigt ser fortsat fornuftig ud, og de ledende økonomiske indikatorer for USA og Danmark ser stærke ud. Verdensmarkedsindekset, MSCI ACWI, er dog svækket og i salg (figur 2). Siden begyndelsen i 2005 er DF steget med 11,15 procent om året. I samme periode er MSCI ACWI-indekset steget med 7,48 procent om året. Afkastene er i danske kr. og inklusive udbytter og omkostninger. Se også tabel 1. Investeringskonklusion: Hold (sidst: Hold). For danske aktier, som sidst: Hold, eller akkumulér. Læs hele konklusionen på side 3. Porteføljestatus Den gode performance i 2015 skyldes først og fremmest eksponering til Danmark, Kina og Japan. Mindst lige så vigtigt er det at understrege, at afkastet er opnået ved en meget lavere risiko, end der ville have været ved at investere i MSCI-indekset. Både modelporteføljens risikojusterede og absolutte afkast er tilfredsstillende. Det tyske DAX-indeks og det norske OBX 25-indeks er netop gået i salg. Rentestigning i USA er et tegn på, at nationalbanken i USA vurderer, at USA s økonomi er inde i en robust fremgang. Men i december faldt USA-aktierne, hvorfor BankInvest USA Small Cap Aktier er solgt. I stedet for er BIL Nordic Invest Danske Small Cap Aktier lagt i porteføljen. Danske small cap-aktier er inde i en god udvikling. Samlet set vurderer jeg, at hverken Danmark, Europa eller USA står over for en recession, men det ser drøjt ud i især Rusland og Sydamerika, der er afhængige af råvareeksport. Som bekendt er råvarepriserne ude i frit fald. Jeg vurderer, at de lave råvarepriser ikke afsporer USA s, eller det globale, opsving. Jeg ville gerne kunne have spredt risikoen ved at gå ind i aktiemarkedet lidt mere bredt geografisk funderet, men der er for tiden ikke rigtig attraktive alternativer til de valg, som er foretaget. Handler i december Købt: BIL Nordic Invest Danske Small Cap Aktier. Akkumuleret: ingen. Reduceret: ingen. Solgt: BankInvest USA Small Cap Aktier. Se afkastene i porteføljeoversigten på side 9 og forklaringer i appendikset fra side 10. Se også handelshistorikken i tabel 2 på side 5. Syv ud af ni handler har givet et positivt afkast. Tabel 1. Afkaststatistik Portefølje og indeks Slutværdier i danske kr. Månedsafkast i pct. Afkast i år i pct. Årligt afkast i pct. Risiko i pct. DF ,65 % 12,16 % 11,15 % 11,09 % MSCI ACWI-indekset 1.262,22 4,53 % 9,01 % 7,48 % 14,45 % Forskel (procentpoint) 2,88 % 3,15 % 3,67 % 3,36 % Forklaring: MSCI ACWI-indekset er benchmark for DF. MSCI ACWI-indekset er Morgan Stanley Capital Internationals All Country World Index inklusive udbytter og er omregnet til danske kr. Årligt afkast i procent: siden opstarten den 1. januar Forskel: Forskellen i procent for afkast skal helst være positiv, da det betyder, at afkastet i porteføljen er større end verdensmarkedets afkast. Forskellen i procent for risiko skal helst være negativ, hvilket vil være ensbetydende med en mindre risiko i porteføljen end i verdensmarkedsindekset. Læs mere om MSCI i appendikset fra side 10 og om risiko i faktaboksen på side 4. Analyse og copyright Side 1

2 Det årlige afkast efter kurtage og de omkostninger, der ligger i investeringsforeningerne, har været 11,15 procent siden I samme periode er verdensmarkedsindekset, MSCI ACWI-indekset, steget 7,48 procent om året. Afkastet er opnået med en meget lavere risiko end risikoen i verdensmarkedet. Læs mere om porteføljens benchmark, MSCI ACWI-indekset, i tabel 1 og i appendikset fra side 10. Porteføljeafkastet er tilfredsstillende, og investeringsstrategien, der er beskrevet her fastholdes. Verdenssituationen og MSCI ACWI-indekset MSCI ACWI-indekset har været i salg siden ultimo august, se figur 2, mens det danske C20-indeks fortsætter sin optrend. Det værdikappede indeks, C20 CAP-indekset, såvel som C20-indekset er i køb. Så længe dette er tilfældet, ser jeg ingen grund til at sælge ud af danske aktier. De væsentligste ledende makroøkonomiske indikatorer for verdens største og vigtigste økonomi, USA, er: aktieindekser, påbegyndt nybyggeri, hussalg, korte renter, nye ledige og ordreindgang. Og de væsentligste samtidige makroøkonomiske indikatorer er: industriproduktionen, BNP, beskæftigelsen og lønningerne. Både de ledende og de samtidige indikatorer peger på fortsat økonomisk vækst. Ledigheden i OECD-landene kører næsten synkront med ledigheden i USA. Men der er en tendens til, at ledigheden i USA vender tidligere, end den gør i OECD, se figur 1. De økonomiske indikatorer for Danmark peger også på fortsat økonomisk vækst. Figur 1. Ledigheden i USA (øverst) og OECD-landene (nederst), de blå kurver, eller omvendt beskæftigelsen, er en såkaldt samtidig økonomisk indikator. Ledigheden tager over tid nogle store, rolige udsving. Efter perioder med særlig høj ledighed, som i og , er det sandsynligt, at ledigheden falder i de efterfølgende seks-syv år. Mit bud er, at ledigheden i USA kan falde frem til ca og nå ned på niveauet 4,0 til 4,5 procent (højre akse). For OECD-landene forventer jeg, at ledigheden falder til 5,5 til 6,0 procent (højre akse). Så længe ledigheden falder, er der damp på kedlerne i økonomien. Når man hører om ledigheden på måneds- eller ugebasis i medierne, giver det ofte anledning til vild jubel eller tommetykke panderynker. Men det, der betyder noget, er retningen på udviklingen i ledigheden på meget lang sigt, som vist i figuren. Allerede medio 2007 (USA) og i 2008 (OECD) fik man således en advarsel om, at realøkonomien var vendt til det negative. Og i fortalte graferne, at bunden i økonomien var nået (ledigheden toppet), og at det nu gik fremad. De relativt klare signaler om økonomiens tilstand opstår, når det 12- måneders glidende gennemsnit (den sorte kurve) på ledigheden (blå) går fra at være stigende til at være faldende, som f.eks. i 2010, eller omvendt, som f.eks. i 2007 (USA) og i 2008 (OECD). Ledigheden i USA og i OECD er næsten synkron, men konjunkturerne i USA ser ud til at vende, før de vender i OECD-landene. Der er et overlap mellem OECD og USA, idet USA er medlem af OECD. I september vurderede jeg, at vi var inde i en bredt funderet negativ korrektion, men efterårets korrektion blev relativt mild og kort. Den opdaterede tekniske analyse af MSCI ACWI-indekset viser, at verdensmarkedet har genvundet det tabte. Men indekset er stadigvæk ikke gået i køb, se figur 2. Måske var korrektionen i efteråret 2015 en Analyse og copyright Side 2

3 slags gentagelse af den, vi oplevede i 2011 (figur 2). Dengang fortsatte markedet også op efter en kort pause. Det er ikke altid, at historien gentager sig. Jeg forventer, at verdensmarkedet enten kører sidelæns eller op i de kommende måneder. Figur 2. Øverst i figuren vises en linjegraf for MSCI ACWI-indekset (blå) med sit 12-måneders glidende gennemsnit (sort). De vandrette blå linjer er tekniske støtte- og modstandslinjer. Indekset finder pr. 1. januar 2016 støtte i niveauet. Opadtil er der modstand i niveauet. De små grønne pile op viser købssignaler, og de røde pile ned viser salgssignaler på MSCI-indekset. Det nuværende salgssignal, rød pil ned til højre i figuren, vurderes til at være validt, men svagt. Når et signal er svagt, er sandsynligheden for, at det skifter til modsat fortegn, meget lille inden for en tidshorisont på tre-seks måneder, efter at signalet opstod. Nederst i figuren vises Relativ Styrke Indeks, RSI, der er et udtryk for kursstigningernes størrelse i forhold til kursfaldenes størrelse hen over et antal måneder. RSI bruges bl.a. til at vurdere, om en aktie eller et aktieindeks kan være overkøbt (RSI over 80) eller oversolgt (RSI under 20). RSI viser, at MSCI ACWI-indekset hverken er overkøbt eller oversolgt. Den 31. december 2014 forventede jeg, at MSCI ACWI-indekset ville handle i intervallet i Det oprindelige estimat for 2015 opjusteredes den 30. november til intervallet Den 31. december 2015 lukkede MSCI ACWI-indekset i 1.262,22. Årets højeste månedlige lukkekurs var 1.348,07 (maj), og årets laveste månedlige lukkekurs var 1.167,17 (september). Så prognoserne var ikke helt tossede. Pr. 31. december 2015 forventer jeg, at MSCI-indekset kommer til at handle i intervallet i løbet af I forhold til lukkekursen den 31. december 2015 svarer dette til et afkast på mellem minus 13 procent og plus 11 procent. Som sædvanlig vil der i løbet af året ret sikkert komme mindst en negativ korrektion på procent. Modelporteføljen forventes at overgå ACWI-indekset med to til fem procentpoint. Konklusion I december svækkedes MSCI ACWI-indekset atter, og det er meget svært at sige, om trenden bliver op, ned eller sidelæns. Jeg forventer ikke foreløbig faldende kurser, men måske en gentagelse af det, vi så i efteråret Min mavefornemmelse siger, at aktiemarkedet ligger højere den 31. januar 2016, end det gør i dag, og at januar som så ofte bliver indbringende. Derfor holdes porteføljen næsten fuldt investeret. I 2015 steg MSCI ACWI-indekset 9,01 procent i danske kr. Modelporteføljen, DF, steg 12,16 procent i Den makroøkonomiske analyse peger ikke på tilbagegang. Det danske aktiemarked virker robust. Jeg forventer, at verdensmarkedet kan stige eller falde omtrent 12 procent i 2016, og at porteføljen slår verdensmarkedsindekset med to til fem procentpoint. Estimatet opdateres løbende, så det bringes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende situation. Glæd dig til næste nummer af DF. Investeringskonklusion: Hold (sidst: Hold). For danske aktier, som sidst: Hold, eller akkumulér. Analyse og copyright Side 3

4 Tabel 2. Handelshistorik. Profit er inklusive udbytter. DI betyder Danske Invest osv. Som lovet i novembernummeret viser jeg denne gang indholdet af min virkelige portefølje. Kort sammenfattet har jeg investeret i 46 forskellige selskaber og tre aktiefonde worldwide, i elleve lande og ni sektorer. Mit afkast var i ,5 procent. Læs meget mere om min virkelige portefølje og investeringsstrategi fra side 5. FAKTABOKS risiko Risiko, også kaldet standardafvigelse, er et statistisk mål for, hvor store udsving i værdien af en portefølje eller aktie der kan forventes. Hvis det årlige afkast f.eks. har været 20 procent og risikoen 15 procent, så vil det fremtidige afkast med 68 procents sandsynlighed ligge i intervallet fra 5 procent (20 15) til 35 procent ( ). Det risikojusterede afkast kan forsimplet beregnes som procent afkast divideret med risikoen. Dette giver et mål for, hvor mange procent i afkast en investering har givet i forhold til den tagne risiko. Med andre ord afkast pr. enhed risiko. Jo større brøken er, des større risikojusteret afkast. Læs mere om risiko og risikojustering i artikel nr. 13 og nr. 14 på Ansvarsfraskrivelse Denne mail/dette nyhedsbrev og al information fra kan ikke og skal ikke stå alene i forbindelse med en eventuel investering i værdipapirer. Alle oplysninger fra os er tilstræbt korrekte, men der gives ingen garanti mod datafejl eller unøjagtigheder. Alle data stammer fra kilder, som vi finder troværdige. Oplysningerne er kun til orientering, og er ikke et tilbud om en investeringsmulighed. Materialet kan indeholde fremadrettede udsagn om investering og andre udsagn, som ikke er historiske kendsgerninger. Sådanne udsagn er baseret på forudsætninger og forventninger. Undersøg altid de skattemæssige konsekvenser af at handle med værdipapirer. Nogle gange vil et aktiesalg eller -køb, der er foreslået af min analyse, ikke være fordelagtigt at udføre i alle skattemiljøer og for alle personer på det givne tidspunkt. Derfor kan der forekomme situationer, hvor eller Jesper Lund i egne porteføljer ikke følger alle købs- og salgsanbefalinger i modelporteføljer, Signallisten, nyhedsbrevene eller på påtager sig intet ansvar for handlinger foretaget udelukkende ud fra de, af os, af enhver art, givne oplysninger. På analysetidspunktet ejer og Jesper Lund ikke aktier, som indgår i modelporteføljen. Hvad indeholder Jesper Lunds og s virkelige portefølje den 31. december 2015? Læs videre på næste side Analyse og copyright Side 4

5 Hvad indeholder Jesper Lunds og s virkelige portefølje den 31. december 2015? Indledningsvis skal det fastslås, at der ikke findes én forkromet metode at sammensætte en portefølje efter, som passer til alle investorer til alle tider. Desuden kan man opnå samme afkast med vidt forskellige porteføljer. Se temaartiklen Same same, but different! i aprilnummeret af DF Danske Aktier. Det ses også, at man kan opnå forskellige resultater med samme metode. Så lad dig ikke forvirre af, at min virkelige porteføljes sammensætning afviger fra porteføljerne i s nyhedsbreve. Porteføljerne i nyhedsbrevene er bevidst sammensat på en måde, der gør dem lette at kopiere og sammenligne med danske aktieindeks eller et globalt aktieindeks. Det har hele tiden været meningen med porteføljesammensætningen. Når ordet portefølje / porteføljer anvendes om min, Jesper Lunds eller s portefølje, beskriver ordet Jesper Lunds og s samlede investeringer i aktier via frie midler eller pensionsopsparing. Alle data er pr. 31. december Visse data beror på skøn og estimater. Visningen af min virkelige portefølje er ikke en anbefaling om eller opfordring til at købe eller sælge værdipapirer. Væsentlige ligheder mellem min virkelige portefølje og modelporteføljerne Den væsentligste lighed mellem investeringsmetoden i min virkelige portefølje og i modelporteføljerne er, at jeg i alle tilfælde benytter både fundamental analyse og teknisk analyse som beskrevet her: Desuden er det meget sjældent, at jeg skifter en stigende aktie ud med en anden stigende aktie. I USA siger man: Don t change horses in midstream. Og så afspejler min virkelige portefølje normalt omkring procent af indholdet i modelporteføljerne. En anden interessant lighed er, at afkastet i min virkelige portefølje har været ca. det samme som i modelporteføljerne i DF Danske Aktier dvs. ca. 22 procent om året før skat siden I både virkelige porteføljer og modelporteføljer forsøger jeg at sprede risikoen på flere sektorer og selskabsstørrelser. Væsentlige forskelle mellem min virkelige portefølje og modelporteføljerne Generelt er min egen tilgang til investering noget bredere, i den forstand at jeg investerer i mange lande og i mange sektorer. Se tabellen på de følgende to sider. Den væsentligste forskel mellem investeringsmetoden i min virkelige portefølje og i modelporteføljerne er, at jeg har mange flere aktier i min virkelige portefølje, end der ligger i modelporteføljerne, og at jeg typisk holder et større antal små positioner. Generelt kalder jeg investeringer, der udgør under to procent af formuen, for små positioner. Disse små positioner i min virkelige portefølje er typisk investeret i selskaber, der af den ene eller anden grund må betragtes som meget risikofyldte. Det være sig i selskaber, der er i en turnaround, i bunden af en cyklus og/eller teknologiselskaber på vej frem. Jeg investerede f.eks. i franske banker og bilindustri og i amerikanske banker på bagkanten af finanskrisen. Både bank- og bilaktierne er oppe med over 100 procent på tre år. Men jeg investerede f.eks. også i Sjælsø Gruppen og Northland Resources, der begge er gået ned. Så pga. risikoen egner disse investeringer sig til de færreste privatinvestorer. I modelporteføljerne er der også investeret færre penge i de mest risikable selskabers aktier, men aldrig i helt så små positioner som i min virkelige portefølje. Der kan andelen være helt nede på 0,02 procent af formuen. Min egen investeringsmetode indebærer desuden i nogle tilfælde, at jeg investerer på kort sigt i børsintroduktioner, i derivater/certifikater og ud fra intuition. Sidst, men ikke mindst er min virkelige portefølje gearet en anelse. Siden 2003 har den gennemsnitlige belåning ligget på ca. 12 procent. Dvs. at jeg i gennemsnit har lånt 12 kr. pr. 100 kr.s egenkapital. Grundlæggende statistikker på min virkelige portefølje pr. 31. december Bemærk, at jeg ikke har planer om at ændre afgørende på min porteføljes sammensætning, blot fordi vi nu er i januar Afkast i 2015: 46,5 % (C20-indekset, 36,23 %, MSCI-indekset, 9,78 %). Risiko 13,9 % (C20, 16,2 %). Andelen af danske aktier er 76,5 % af porteføljen. Der er investeret mest i sundhedsplejesektoren, som udgør 43 % af porteføljen. Andelen af porteføljen, som er investeret som DF Danske Aktier, er 58 %. Største position er på 14,1 %, og den mindste er på 0,02 %. Topti udgør 54 % af porteføljen. Kontanter har i 2015 i gennemsnit ligget på minus 10 %. Dvs. der har været lånt 10 øre for hver krones egenkapital. Dette er en forholdsvis lille gearing på ca. 10 %. Jeg vil dog aldrig anbefale at geare, medmindre man virkelig har styr på tingene og kan tåle store tab, uden at de ødelægger ens nattesøvn. Analyse og copyright Side 5

6 Tabellen viser selskaber, land, sektor og selskabskategori. Selskabskategorierne forklares på de følgende sider. Kategorierne er defineret og anvendt af. Et selskab kan over tid skifte kategori og kan ligge i mere end en kategori på samme tid. Den anførte kategori er den, der i bredest udstrækning passer på selskaberne den 31. december F.eks. er Commerzbank primært i kategorien turnaround, men Commerzbank er også et cyklisk selskab som næsten alle andre banker. I 2007 var Commerzbank ikke i kategorien turnaround. Selskab fra A til Z (49 forskellige) Land (11 forskellige) Sektor (9 forskellige) Kategori AAK (AarhusKarlshamn) Sverige Konsumentvarer Modent Ambu Danmark Sundhedspleje Vækst Arkil Danmark Industri Cyklisk Atlantic Petroleum Danmark Energi Turnaround B & O Danmark Forbrugsgoder Cyklisk Bank of America USA Finans Cyklisk Bavarian Danmark Sundhedspleje Vækst Ballard Power Systems USA Industri Turnaround Chr. Hansen Danmark Konsumentvarer Vækst Citigroup USA Finans Cyklisk Coloplast Danmark Sundhedspleje Modent Commerzbank Tyskland Finans Turnaround Erria Danmark Industri Turnaround Exiqon Danmark Sundhedspleje Vækst Finnair Finland Industri Cyklisk First Solar USA IT Vækst Franklin Templeton India Fund Indien Blandet Ikke defineret Frontline Norge Energi Turnaround Genmab Danmark Sundhedspleje Vækst GN Store Nord Danmark Sundhedspleje Vækst Golden Ocean Norge Industri Cyklisk H+H Danmark Materialer Turnaround Hyundai Korea Forbrugsgoder Cyklisk IC Group Danmark Forbrugsgoder Cyklisk Lloyds Banking England Finans Turnaround Mondelez USA Konsumentvarer Modent NeuroSearch Danmark Sundhedspleje Turnaround Nordea Danmark Finans Cyklisk Nordea Invest North American Small Cap USA Blandet Ikke defineret Nordea Invest Japan Japan Blandet Ikke defineret Norden, D/S Danmark Industri Cyklisk Novo Nordisk Danmark Sundhedspleje Vækst Novozymes Danmark Materialer Vækst Nuevolution Sverige Sundhedspleje Vækst Onxeo Danmark Sundhedspleje Turnaround Pandora Danmark Forbrugsgoder Vækst Peugeot Frankrig Forbrugsgoder Turnaround Precise Biometrics Sverige IT Turnaround Analyse og copyright Side 6

7 Reckitt Benckiser England Konsumentvarer Modent REC Silicon Norge IT Turnaround Rockwool Danmark Industri Cyklisk SAS Danmark Industri Cyklisk SCA (Svenska Cellulosa) Sverige Materialer Modent Skako Danmark Industri Turnaround Swedish Match Sverige Konsumentvarer Modent Veloxis Pharmaceuticals Danmark Sundhedspleje Turnaround Veolia Environnement Frankrig Forsyning Modent Vestjysk Bank Danmark Finans Turnaround Zealand Pharma Danmark Sundhedspleje Vækst Risikospredning Risikospredningen i min virkelige portefølje er meget mere kompleks, end den er i modelporteføljerne. I det følgende vil jeg komme ind på, hvordan en lidt bredere funderet investor bør systematisere, og hvad investoren bør tage med i sine investeringsbeslutninger. Generelt er risiko defineret som kursudsving. Rationelle investorer vil typisk gerne have så stort et afkast som muligt i forhold til den tagne risiko. Hvordan kan det så lade sig gøre? Det kan det selvfølgelig ved at investere i mange og forskelligartede selskaber. Jeg inddeler selskaber i følgende grundkategorier, i hvilke et selskab kan indgå i en eller flere på samme tid. Og jeg sørger for, at investeringerne spredes på alle kategorier, samtidig med at der spredes på sektorer og lande. Størrelse. Små og store selskabers aktiekurs bevæger sig forskelligt. Novo dobler med garanti ikke op i juni 2016, men det kan Zealand. Zealand kan også være opkøbt eller lukket om to år. Det bliver Novo ikke. Selvsagt er små selskaber også ret unge og svært omsættelige, men behøver ikke at være det. Jeg investerer tungest i store og mellemstore selskaber. De ti største investeringer udgør typisk procent af porteføljens samlede værdi. Alder. Unge selskaber er typisk mere risikable at investere i. Det er ofte selskaber med et nyt produkt, som da RTX kom på banen omkring år Derfor er både downside og upside større i unge end i modne selskaber. Gamle selskaber er typisk veletablerede. Jeg investerer tungest i veletablerede selskaber. Cykliske selskaber. I cykliske selskaber som f.eks. FLS, Golden Ocean, Rockwool og bankerne svinger indtjeningen ekstremt over en konjunkturcyklus, ligesom aktiekursen typisk vil gøre. Kunsten er at investere, når der er tilstrækkeligt med indikationer på, at konjunkturerne går med selskabet. For tiden er byggekonjunkturerne med Rockwool. Jeg investerer procent af formuen i cykliske selskaber. Vægten varierer over konjunkturerne og mulighederne. Turnaround. Selskaber, der er i eller har væsentlige problemer af den ene eller anden art, som f.eks. Commerzbank, H+H og Peugeot. Det interessante ved turnarounds er, at hvis ledelsen formår at vende udviklingen i biksen, så vil man ofte få en faktor 5-10 eller 20. Husker du, hvordan Royal Unibrew og B&O 50-dobledes? Det er også interessant, at kursudviklingen i turnarounds kan gå fuldstændig modsat markedet. Dette faktum er også med til at sprede investeringsrisikoen. Jeg investerer procent i turnarounds. Vækst. I denne kategori ligger selskaber, der øger deres indtjening pr. aktie med over ti procent om året, som f.eks. Novo og Novozymes. Ved sådanne selskaber skal man blot holde øje med trenden i indtjeningen, såfremt deres soliditet er i orden. Jeg er normalt ikke interesseret i selskaber, der vækster uden at tjene penge eller vokser ekstremt. Risikoen er, at ledelsen ikke kan styre væksten, og at alt, der tjenes, går til ekspansion, uden at man belønnes. Jeg investerer procent i vækstselskaber. Som du kan se, er min portefølje meget komplekst sammensat. Det betyder lidt mere arbejde, men også lidt mindre risiko, da jeg ikke er fastlåst i et bestemt tema, en sektor eller en geografi. Når afkastet i min portefølje er nogenlunde det samme som i modelporteføljerne, kan man jo spørge, om det er arbejdet værd. Svaret er ja, da min investeringsrisiko er noget mindre. Derfor er mit risikojusterede afkast større end i modelporteføljerne. Se Analyse og copyright Side 7

8 faktaboksen om risiko på næste side. Desuden er det særdeles lærerigt og interessant at sammensætte og arbejde med en kompleks portefølje. Med venlig hilsen og godt nytår Jesper Ansvarsfraskrivelse Denne mail og al information fra kan ikke og skal ikke stå alene i forbindelse med en eventuel investering i værdipapirer. Alle oplysninger fra os er tilstræbt korrekte, men der gives ingen garanti mod datafejl eller unøjagtigheder. Alle data stammer fra kilder, som vi finder troværdige. Oplysningerne er kun til orientering og er ikke et tilbud om en investeringsmulighed. Materialet kan indeholde fremadrettede udsagn om investering og andre udsagn, som ikke er historiske kendsgerninger. Sådanne udsagn er baseret på forudsætninger og forventninger. Undersøg altid de skattemæssige konsekvenser af at handle med værdipapirer. Nogle gange vil et aktiesalg eller -køb, der er foreslået af min analyse, ikke være fordelagtigt at udføre i alle skattemiljøer og for alle personer på det givne tidspunkt. Derfor kan der forekomme situationer, hvor eller Jesper Lund i egne porteføljer ikke følger alle købs- og salgsanbefalinger i modelporteføljerne, Signallisten, nyhedsbrevene eller på Dansk Finansservice påtager sig intet ansvar for handlinger foretaget udelukkende ud fra de af os af enhver art givne oplysninger. På analysetidspunktet ejer og Jesper Lund aktier i flere af selskaberne i modelporteføljerne. Se porteføljeoversigterne, hvor vores ejerskab er indikeret med en stjerne (*). Analyse og copyright Side 8

9 Portefølje pr. 1. december Kurser ultimo december er udsendt den 3. januar. Aktie Seneste Kurs ved Kurs ved Afkast i Styk Kursværdi Aktie- Kurtage Bevægelser Kurs ult. Kursværdi Ændring handelsdag køb (snit) status procent primo andel og spread og kontanter måneden ultimo denne md MSCI-ACWI (i DKK) 1.322, ,22-4,53 BI = BankInvest; DI = Danske Invest; JI = Jyske Invest; NI = Nordea Invest; SI = Sydinvest BI USA Small Cap ,00 130,00 0,00% % 120, ,00 DI Danmark ,14 290,40 12,50% % 288, ,55 DI DK Small Cap ,40 188,40 0,00% % 192, ,18 = 100% En stjerne (*) betyder at Jesper Lund og/eller ejer aktier i investeringsforeningen I alt primo måneden % Rente (0 % pr. år) 0 Udbytte 0 Handler og opgørelse ultimo måneden BI USA Small Cap ,00 120,90-7,00% Salg BIL Nordic Inv. DK ,00 366,00 0,00% Køb Kontanter (DKK) og deres procentdel af porteføljens totale værdi ,94% Værdi i alt ultimo måneden Portefølje pr. 1. januar Kurser ultimo januar udsendes senest den 5. februar. Aktie Seneste Kurs ved Kurs ved Afkast i Styk Kursværdi Aktie- Kurtage Bevægelser Kurs ult. Kursværdi Ændring handelsdag køb (snit) status procent primo andel og spread og kontanter måneden ultimo denne md Estimat Estimat Estimat MSCI-ACWI (i DKK) 1.262, ,00-0,18 BI = BankInvest; DI = Danske Invest; JI = Jyske Invest; NI = Nordea Invest; SI = Sydinvest BIL Nordic Inv. DK ,00 366,00 0,00% % 381, ,10 DI Danmark ,14 288,80 11,88% % 299, ,53 DI DK Small Cap ,40 192,50 2,18% % 201, ,42 Grøn baggrund betyder der er akkumuleret eller købt i papiret i måneden. = 100% En stjerne (*) betyder at Jesper Lund og/eller ejer aktier i investeringsforeningen Månedens handler og kommentarer: I 2015 steg porteføljen 12,16 % mens MSCI ACWI-indekset steg 9,01 %. I december solgte jeg BankInvest USA Small Cap aktier og købte BIL Nordic Invest Danske Small Cap Aktier. I december faldt porteføljen 1,65 % mens MSCI ACWI-indekset faldt 4,53 % målt i danske kr. Kontantandelen udgør efter omlægningerne 2,94 % (sidst 3,08 %). Se appendikset for at få forklaret alle detaljer i porteføljeoversigten. Historiske afkast (%) Slutværdi Måned År t. dato Årligt afk. Portefølje ,65 12,16 11,15 MSCI ACWI 1.262,22-4,53 9,01 7,48 Forskel (procentpoint ) 2,88 3,15 3,67 Forklaring. Slutværdi: For porteføljen = DKK, for MSCI = indeksværdi Måned: Er månedens afkast i procent. År t. dato er afkastet i år i pct. Årligt afkast = der årlige afkast i procent siden opstart. Forskel: Forskellen i afkast i procentpoint. Afkast i procent pr. år Årligt afkast siden 1/ ,15 7,48 DF Invest. MSCI ACWI Afkast for DF, MSCI og den bedste globale danske investeringsforening DF MSCI ACWI Bedste investforening Værdi i korner Analyse og copyright,. jesper@danskfinansservice.dk

10 Appendiks til DF Anvendelse Data i nyhedsbrevet, der udkommer i begyndelsen af hver måned, kan anvendes som inspiration til opbygning af din egen portefølje. Men inden du evt. gør det, skal du grundigt gennemlæse afsnittet Ansvarsfraskrivelse til sidst i appendikset. Hvis du har en Private Banking-aftale eller lignende, så prøv at se på det årligt opnåede afkast og på omkostninger siden 2005 i den aftale. En anden syretest er at tjekke, hvor meget du egenhændigt har tjent om året på at investere de sidste mange år. Husk at se på år 2008, hvor faldt under 10 procent, mens aktiemarkedet faldt 40 procent. Måske kan vores portefølje benyttes som inspiration. Om ikke andet, så kan vores varsler om vendinger i aktiemarkedet læses i nyhedsbrevet. Idet der investeres i investeringsforeningsbeviser, kan du, hvis du vil kopiere porteføljen, handle et hvilket som helst beløb uden at flytte aktiekursen. Det kan lade sig gøre, fordi investeringsforeninger er forpligtigede til at udstede/sælge og indløse/tilbagekøbe de købte beviser, til indre værdi ± et tillæg/fradrag. Målgruppe Målgruppen for nyhedsbrevet er læsere og investorer med interesse for investering i det globale aktiemarked via investeringsforeninger. Det er til læsere, der kort og præcist, uden fagtermer og forelæsninger, vil have at vide, hvor det er bedst at investere. Det er ikke sikkert, at læserne bruger megen tid på investering eller er særligt interesserede i investering. Men de skal have placeret deres opsparing i en bred portefølje med lav til middel investeringsrisiko. Baggrund Ideen med investeringsforeningsporteføljen er at give læserne mulighed for at følge med i de investeringsforeninger, som finder mest attraktive at investere i. Modelporteføljen i nyhedsbrevet er ny og så alligevel ikke. Hvordan det? Den 1. januar 2005 oprettede en investeringsforenings-modelportefølje. Den har siden 2008 været offentliggjort på Dansk Aktionærforenings hjemmeside, under navnet Den Tekniske Investeringsportefølje. Porteføljen opdateres fire gange årligt for Dansk Aktionærforening. Porteføljen imiterer en investeringsforening, som investerer i andele i investeringsforeninger, som investerer i aktier i forskellige lande, regioner, sektorer og temaer. Alle handler og afkast har været og er tilgængelige for medlemmer af Dansk Aktionærforening på aktionærforeningens hjemmeside fra den 1. januar I nyhedsbrevet fra foretages der fra og med den 1. januar 2015 mindre ændringer i måden, som porteføljen opbygges på. Se tabel 1 på næste side. Men endnu vigtigere: Der udsendes månedlige porteføljeopdateringer i stedet for kvartalsvise som på Afkasthistorikken frem til og med den 31. december 2014 er fra Den Tekniske Investeringsportefølje. Udvælgelsen af aktier (eller investeringsforeningsbeviser) bygger på s matematiske, tekniske analysemodel (algoritme). Analysemodellen er designet til at spotte de aktier, som med størst sandsynlighed vil stige på lang sigt. Med lang sigt menes på flere måneders sigt. Ud over benyttelse af algoritmen fokuserer vi på makroøkonomiske faktorer, demografiske forhold og konjunkturforhold. Dvs. at vi forsøger at lægge investeringerne der, hvor væksten med stor sikkerhed kommer til at være kraftigst. Tillad os at henvise til hvis du vil have alle detaljer om portefølje-sammensætning. Afkastmålet for modelporteføljen er 10 procent om året. Verdensmarkedet er fra den 1. januar 2005 til og med den 31. december 2014 steget med 7,33 procent om året. I samme periode er steget 11,05 procent om året. Aktiekurserne i porteføljeoversigterne er korrigeret for udbytter. Aktiekurserne og aktieindeksværdierne i porteføljeoversigten opdateres månedsvis og er lukkekursen på månedens sidste handelsdag. Analyse og copyright: ApS

11 Appendiks til DF Tabel 1. Reglerne for porteføljens opbygning og sammensætning afviger fra opbygningen af den modelportefølje, som opdaterer for Dansk Aktionærforening på følgende punkter: DF Den Tekniske Investeringsportefølje 1. Kurtage og spread. 0,50 pct. Kurtage er handelsomkostninger. 0,0 pct. Spread er prisforskellen mellem købs- og salgspris. 2. Rebalanceres årligt. Ikke et krav, men blev det den 31. Ja, til lige store andele i hver aktie. december Maksimalt antal forskellige aktier. 4. Benchmark. MSCI ACWI NI i DKK. MSCI World i lokale valutaer. 5. Risikospredning. 33 pct. af den investerede formue ved køb, derefter kun undtagelsesvist over 33 pct. 10 pct. af porteføljens samlede værdi ved køb, derefter kun undtagelsesvist over 25 pct. 6. Hvornår der kan handles. Der handles på månedens sidste handelsdag til lukkekursen. 7. Afkastmål for porteføljen. 10 pct. om året efter omkostninger, ved en lavere risiko end sit benchmark (se ad 4.). Fra 1. januar 2005 til og med 31. december 2014 steg benchmark 7,33 pct. om året målt i DKK. Beskrivelse af betydningen af forskellene i porteføljeopbygning og -sammensætning: Der kan købes og sælges løbende. Men langt de fleste handler er foretaget ultimo måneden til lukkekursen. Ad 1) Trækker afkastet i ned, men er mere realistisk. Ad 2) Øger afkastmuligheder og risiko for. At slå sit benchmark, ved en lavere risiko end sit benchmark. Fra den 1. januar 2005 til og med den 31. december 2014 er porteføljen steget 11,05 pct. om året i DKK, mens benchmark er steget 3,8 pct. om året målt i lokale valutaer. Ad 3) Har og får ingen praktisk betydning, da der aldrig har været og formentlig ikke kommer til at være over 15 forskellige aktier i porteføljen. Ad 4) Benyttelsen af MSCI ACWI NI (verdensmarkedsindekset inkl. udbytter) i danske kroner er mere realistisk. Ad 5) Har og får ingen praktisk betydning, da der typisk købes nye aktier for maksimalt 10 procent, og at en aktie uhyre sjældent vægter over 25 procent af den investerede formue. Ad 6) Begrænser bevægelsesmuligheden i. Til gengæld er det offentligt for alle og på samme tid, hvornår der handles. Ad 7) Kan ikke sammenlignes, men forventes ikke at have nogen betydning. Sådan læses porteføljeoversigten Se næste side, tak. Analyse og copyright: ApS

12 Appendiks Porteføljeoversigten kan ved første øjekast se lidt kompliceret ud, men det er den ikke. Porteføljeoversigten fylder en A4-side og består af en tabel, der fylder ca. to tredjedele af oversigten. Disse to tredjedele af oversigten forklares detaljeret her. Resten af porteføljeoversigten er selvforklarende og viser tekstafsnittet Månedens handler og kommentarer, afkaststatistik i form af en tabel og en eller flere grafer. De øverste to tredjedele af porteføljeoversigten, dvs. den store tabel, kan underinddeles således: øverst vises data, der vedrører måneden, der lige er afsluttet, her er vist data for februar Nederst vises, hvordan porteføljen er sammensat i den måned, som nyhedsbrevet udkom i (marts 2015). Kolonnerne 1 til 10 er til venstre i tabellen og viser, hvordan måneden begyndte. Til højre viser kolonne 11 til 13, hvordan måneden endte/forventes at ende. Forklaring på indholdet af kolonne 1 til 13 i de øverste to tredjedele af porteføljeoversigten. Den sidste tredjedel af oversigten er ikke vist, da den er selvforklarende. BLÅ tekst er forklarende tekst, der kun vises i dette appendiks: 1. Aktie viser indholdet (aktienavn) af porteføljen den 1. i måneden. Lidt længere nede vises, hvilke aktier der måtte være handlet i måneden. 2. Seneste handelsdag viser, hvornår der sidst er købt i aktien. Datoer for reduktion vises ikke, da reduktion ikke ændrer den gennemsnitlige anskaffelsespris. 3. Kurs ved køb (snit) viser, ved hvilken kurs aktien er købt. Prisen er den gennemsnitlige anskaffelsespris. 4. Kurs ved status angiver lukkekurser på kalendermånedens sidste dag i sidste måned, svarende til kursen før børsens åbning i udgivelsesmåneden. 5. Afkast i procent viser, hvor mange procent aktien er steget eller faldet fra den gennemsnitlige anskaffelsespris. 6. Styk angiver det antal stk. af den pågældende aktie, der ligger i porteføljen. 7. Kursværdi primo angiver det beløb i kroner, der er investeret i aktien. Og lidt længere nede beregnes summen af alle porteføljeaktier. 8. Aktieandel viser, hvor mange procent aktien udgør af den i aktier investerede kapital. Summen af disse procentdele = 100 procent og er ekskl. kontanter. 9. Kurtage og spread viser, hvis der er handlet, handelsomkostninger inklusive spread (spread = forskellen mellem købs- og salgspris på børsen). 10. Bevægelser og kontanter viser kontobevægelser i måneden og kontantbeholdningen. 11. Kurs ult. måneden viser i den øverste del af tabellen kursen, som aktien lukkede i på månedens sidste handelsdag = ultimo. Nederst i tabellen angives den kurs, som DF estimerer kursen lukker i næste måned, der, hvor der står estimat med rødt. Overvurder ikke dette estimat. 12. Kursværdi ultimo viser kursværdi ultimo, dvs. antal stk. aktier ganget med kurs ult. måneden. 13. Ændring denne måned viser, hvor mange procent aktien er steget i kalendermåneden. Kolonne-numre. Portefølje pr. 1. februar 2015 (se kolonne 1-10 i den øverste del af tabellen). Kurser ultimo februar udsendt den 1. marts (se kolonne 11-13) Aktie Seneste Kurs ved Kurs ved Afkast i Styk Kursværdi Aktie- Kurtage Bevægelser Kurs ult. Kursværdi Ændring handelsdag køb (snit) status procent primo andel og spread og kontanter måneden ultimo denne md MSCI-ACWI (i DKK) 1.222, ,70 6,59 Forklaring af forkortelser. BI = Bankinvest; DI = Danske Invest; JI = Jyske Invest; NI = Nordea Invest BI Globalt forbrug ,40 233,00 8,7% ,3% 251, ,85 DI Bioteknologi ,50 304,60 13,9% ,0% 322, ,88 DI Danmark ,70 253,50 8,5% ,4% 270, ,79 JI Indiske Aktier ,40 252,00 19,8% ,6% 259, ,02 JI Kinesiske Aktier ,10 192,70 10,7% ,6% 199, ,58 JI USA Akk ,30 136,70 3,3% ,8% 148, ,34 NI Global Value ,40 160,00 6,4% ,1% 169, ,13 NI Japan ,75 89,30 7,9% ,2% 98, ,74 = 100% En stjerne (*) betyder at Jesper Lund og/eller ejer aktier i investeringsforeningen I alt primo måneden % Rente (0 % pr. år) 0 Udbytte 0 Handler og opgørelse ultimo måneden Ingen Kontanter (DKK) og deres procentdel af porteføljens totale værdi ,14% Værdi i alt ultimo måneden Portefølje pr. 1. marts 2015 (data pr. den 1. i den måned nyhedsbrevet udkom). Kurser ultimo marts udsendes senest den 3. april (estimater). Aktie Seneste Kurs ved Kurs ved Afkast i Styk Kursværdi Aktie- Kurtage Bevægelser Kurs ult. Kursværdi Ændring handelsdag køb (snit) status procent primo andel og spread og kontanter måneden ultimo denne md Estimat Estimat Estimat MSCI-ACWI (i DKK) 1.302, ,00 2,33 Forklaring af forkortelser. BI = Bankinvest; DI = Danske Invest; JI = Jyske Invest; NI = Nordea Invest BI Globalt forbrug ,40 251,30 17,2% ,5% 255, ,47 DI Bioteknologi ,50 322,50 20,6% ,9% 350, ,53 DI Danmark ,70 270,70 15,8% ,4% 281, ,80 JI Indiske Aktier ,40 259,60 23,4% ,2% 260, ,15 JI Kinesiske Aktier ,10 199,60 14,6% ,3% 199, ,30 JI USA Akk ,30 148,10 11,9% ,0% 155, ,66 NI Global Value ,40 169,80 12,9% ,1% 170, ,12 NI Japan ,75 98,00 18,4% ,6% 99, ,02 = 100% En stjerne (*) betyder at Jesper Lund og/eller ejer aktier i investeringsforeningen Nyhedsbrevet udkommer i begyndelsen af hver måned (f.eks. marts). Aktiekurserne pr. den 1. i en måned = lukkekurserne pr. den sidste dag i måneden før. Derfor er kurserne f.eks. primo marts lig med aktiekurserne, eller rettere lukkekurserne, ultimo februar. 'Estimat' er vores gæt på kursudviklingen i måneden, hvor nyhedsbrevet udkom. Analyse og copyright,. jesper@danskfinansservice.dk

13 Appendiks til DF Porteføljesammensætning Tillad os at henvise til hvor alle detaljer om porteføljesammensætning findes og holdes opdateret. Om MSCI ACWI-indekset og dets anvendelse som benchmark Forkortelsen MSCI ACWI står for Morgan Stanley Capital International All Country World Index. MSCI er et firma, der bl.a. laver aktieindekser, der benyttes af mange til at sammenligne afkast med. Sammenligning kaldes også benchmarking. Fra og med den 1. januar 2015 benyttes et nyt og bedre benchmark for modelporteføljen, nemlig MSCI ACWI-indekset. Frem til og med den 31. december 2014 benyttedes MSCI World LC. MSCI World LC måler aktiemarkedet i lokale valutaer (Local Currency, LC). MSCI ACWI måler aktiemarkedet inklusive nettoudbytter i amerikanske dollars. Mange investeringsforeninger omregner så dette indeks til danske kroner. Det gør vi også i Dansk Finansservice. Dette gøres for at få en så korrekt sammenligning som muligt mellem porteføljeafkast og udviklingen i verdensmarkedet. Fra den 1. januar 2005 til og med den 31. december 2014 var det årlige afkast for MSCI World LC 3,75 procent om året. I samme periode var det årlige afkast (i danske kroner) 7,33 procent for MSCI ACWI-indekset. Modelporteføljens afkast er naturligvis uændret 11,05 procent om året i samme periode. Du kan læse mere om MSCI og MSCI-indekserne her Ansvarsfraskrivelse Oplysningerne og analyserne i dette nyhedsbrev og på er ment som generel information for modtageren. Indholdet i dette nyhedsbrev og på skal ikke anses som en opfordring til at købe eller sælge, men er alene af orienterende karakter. Ingen oplysninger i nyhedsbrevet eller på skal betragtes som investeringsrådgivning, og oplysningerne skal heller ikke bruges som grundlag for en beslutning om investering og skal ikke betragtes som en anbefaling om investering. anbefaler, at du læser al tekst på og at du kontakter en professionel rådgiver for at få personlig rådgivning, inden du træffer beslutning om en eventuel investering. Der gives ingen garanti for, at skøn, data samt øvrige oplysninger i nyhedsbrevet eller på er korrekte og komplette, og oplysningerne kan ændres uden varsel. påtager sig ikke noget ansvar og kan ikke gøres ansvarlig for oplysningerne i nyhedsbrevet eller på Ligeledes kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle konsekvenser som følge af brugen af oplysningerne i nyhedsbrevet og på Aktier og andre værdipapirer kan både stige og falde i værdi som følge af markedsudsving mv., og man kan tabe hele det investerede beløb. Historisk udvikling er ingen garanti for fremtidige resultater. Copyright og ophavsret Alle rettigheder til de viste data tilhører, og enhver videredistribution eller gengivelse er forbudt uden vores forudgående skriftlige tilladelse. Analyse og copyright: ApS