KVALITETSSTANDARDER Halsnæs Kommune - Velfærdsservice Voksen og Handicap

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSSTANDARDER Halsnæs Kommune - Velfærdsservice Voksen og Handicap"

Transkript

1 KVALITETSSTANDARDER Halsnæs Kommune - Velfærdsservice Voksen og Handicap

2 Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede principper for indsatser på voksen- og handicapområdet i Halsnæs Kommune... 5 Sagsbehandling... 9 Sagsbehandlingstider Klagevejledning Fælles målgruppebeskrivelse til kvalitetsstandarder for socialpædagogisk bistand, midlertidigt botilbud og længerevarende botilbud Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Kvalitetsstandard for efterværn tilbud til unge mellem 18 og 22 år Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance Kvalitetsstandard for ledsageordningen Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktpersonordningen Kvalitetsstandard for støtte til merudgifter Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem og herberger Kvalitetsstandard for støtte til individuel befordring Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere Kvalitetsstandard for behandling til alkoholmisbrugere Kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning Kvalitetsstandard for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 3

4 Indledning Dette katalog samler Halsnæs Kommunes overordnede principper for indsatser på voksenhandicapområdet og kvalitetsstandarder for kommunens indsats for udvalgte paragrafområder efter servicelovens afsnit 5, dele af sundhedsloven (misbrugsbehandling), lov om specialundervisning for voksne og lov om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Kvalitetsstandarderne giver borgerne og pårørende i Halsnæs Kommune et overblik over de ydelser kommunen kan tilbyde til voksne borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller sociale problemer. Sammen med de overordnede principper for indsatser på voksenhandicapområdet giver kvalitetsstandarderne en beskrivelse af Halsnæs Kommunes serviceniveau. Det politisk vedtagne serviceniveau udgør rammerne for tildeling af hjælp. Formålet med de overordnede principper og kvalitetsstandarder er at sikre ensartethed i visitation til de enkelte ydelser, og at der er overensstemmelse mellem borgerens behov for støtte, den visiterede indsats og det, der konkret ydes støtte til. Principperne og kvalitetsstandarder er samtidig et arbejdsredskab for visitationsudvalg, ledere og medarbejdere. Principperne og kvalitetsstandarderne udgør den hovedvej, der beskriver Halsnæs Kommunes typiske tilbud, herunder formålet med indsatsen, målgruppe og kriterier for at modtage hjælp, indholdet i støtten samt omfang og varighed af indsatsen. Der vil altid blive foretaget en konkret og individuel vurdering i forhold til den enkelte borger. Halsnæs Kommunes indsatser for handicappede og udsatte voksne baseres altid på en helhedsvurdering af borgerens situation. Den konkrete og individuelle vurdering af den enkelte borgeres behov tager udgangspunkt i servicelovens bestemmelser, kommunens økonomiske rammer og de prioriteringer og serviceniveauer, Byrådet har fastlagt. Kvalitetsstandarderne for socialpædagogisk bistand, midlertidigt botilbud og varigt botilbud (Servicelovens 85, 107 og 108) er udviklet og revideret grundlæggende i forhold til de tidligere kvalitetsstandarder. De er revideret med udgangspunkt i Voksenudredningsmetoden, som Halsnæs Kommune som udgangspunkt anvender som metode i sagsbehandlingen. Metoden vil i de kommende år også blive tydeliggjort i andre kvalitetsstandarder, hvor det er relevant. Halsnæs Kommune har et ønske om, at der altid foretages en vurdering af, i hvilket omfang hjælpen efter den sociale lovgivning kan suppleres med anden form for støtte, herunder støtte fra netværk, frivillige eller grupper og fra digitale løsninger. Ved at inddrage alle muligheder for støtte ønsker kommunen at skabe rammerne for, at borgeren i videst muligt omfang støttes og hjælpes til at tage ansvar for sit eget liv. De overordnede principper for indsatser på voksen- og handicapområdet er vedtaget af Byrådet den 22. juni Kvalitetsstandarderne for socialpædagogisk bistand, midlertidigt botilbud og varigt botilbud (Servicelovens 85, 107 og 108) er vedtaget af Byrådet den 18. september Kvalitetsstandarden for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse er vedtaget af Byrådet den 10. oktober De øvrige kvalitetsstandarder i dette katalog er vedtaget af Byrådet den 15. januar Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 4

5 Overordnede principper for indsatser på voksen- og handicapområdet i Halsnæs Kommune Byrådet har den 12. juni 2012 vedtaget en række grundlæggende og overordnede principper for indsatsen indenfor voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune. Det betyder, at både myndigheden, som visiterer til indsatser, og udførervirksomheder i Halsnæs Kommune arbejder efter disse principper. Der kan dog være forskelle i, hvor fremtrædende de enkelte principper vil være afhængigt af borgerens behov og indsatsens karakter. De overordnede principper er styrende for indsatser på voksen-handicapområdet. De er således med til at definere et overordnet serviceniveau på voksen-handicapområdet, som konkretiseres og operationaliseres i kvalitetsstandarder for de enkelte ydelser. Principperne er på denne måde et bindeled mellem på den ene side Handicap- og Psykiatripolitikken, der udstikker de helt overordnede målsætninger i Halsnæs Kommune, og på den anden side kvalitetsstandarderne, som mere specifikt udstikker rammerne for formål, målgruppe, indhold mv. for de enkelte paragraffer for voksenområdet i Lov om Social Service. Borgere Målgruppen for en særlig indsats på voksen-handicapområdet er voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Rehabilitering som udgangspunkt Som grundlæggende tankesæt arbejder vi i Halsnæs Kommune ud fra et rehabiliterende perspektiv. Det rehabiliterende perspektiv er under etablering og er på nuværende tidspunkt udviklet i forskellig grad i kommunens indsatser. Halsnæs Kommune har fokus på yderligere udvikling, således at det bliver det bærende perspektiv i alle faser af vores kontakt med borgere og i alle de indsatser, hvor det er muligt. Definition af rehabilitering Formålet med rehabilitering er for den enkelte borger at kunne fungere som individ og som samfundsborger, at fremme sundhed og forebygge sygdom og senfølger, og at få personlig kontrol over sit hverdagsliv. Med andre ord handler det om at opnå maksimal livskvalitet (selvtillid, selvbestemmelse, deltagelse i samfundslivet) ud fra egne prioriteringer og beslutninger. Rehabilitering defineres som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Rehabilitering i Danmark hvidbog om rehabiliteringsbegrebet MarselisborgCentret Rehabilitering som grundlæggende tankesæt medfører et øget fokus på et aktiverende, involverende, ansvarsgivende og kompetenceskabende perspektiv på borgeren. Målet er, at borgeren i videst muligt omfang skal kunne klare sig selv. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 5

6 Definitionen af rehabilitering betoner, at indsatsen baseres på borgerens samlede livsituation og beslutninger. Det vil derfor være individuelt, hvad der udgør et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabiliteringsperspektivet og -tilgangen har relevans også i forhold til de borgere, hvor opgaven er at undgå, at borgerne mister færdigheder eller hvor opgaven er at udvikle nye færdigheder. At tænke i et rehabiliteringsperspektiv betyder forenklet, at vi gør tingene med borgerne og ikke for borgerne. Det betyder fx at Socialpsykiatrien i samværs- og aktivitetstilbuddet på Skjoldborg ikke længere serverer kaffe og mad for borgerne, men sammen med borgerne planlægger, handler og laver mad til aktiviteterne. At lave mad til møderne indgår på denne måde i et mål om fx at udvikle sociale færdigheder. Der vil naturligvis være nogle borgere, som vil have et livslangt støttebehov. For disse borgere vil fokus stadig i videst muligt omfang være på borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder. Halsnæs Kommune vil støtte borgerne i at nå konkrete mål for et så selvstændigt liv som muligt med udgangspunk i deres livssituation. I de tilfælde, hvor det ikke vurderes muligt at støtte borgeren i at skabe udviklingsmuligheder for sig selv, kan der anlægge et stabiliserende perspektiv på indsatsen. Det vil sige, at Halsnæs Kommune støtter borgeren i at fastholde opnåede kompetencer. Med det rehabiliterende perspektiv som grundlæggende princip arbejder Halsnæs Kommune ud fra følgende principper: Borgeren tager i videst muligt omfang ansvar for sit eget liv. Vi arbejder med hjælp til selvhjælp med henblik på, at alle voksne så vidt muligt skal kunne klare sig selv, og vi møder borgerne med en positiv forventning om, at de er eller bliver i stand til at tage helt eller delvist ansvar for deres eget liv og udnytter deres individuelle udviklingsmuligheder. Vi sætter fokus på forebyggelse, som skal medvirke til, at muligheder kan udvikles og problemer løses med mindst mulig indgriben fra Halsnæs Kommune. Det betyder, at den indsats Halsnæs Kommune tilbyder i videst muligt omfang skal medvirke til at udvikle og/eller vedligeholde borgerens færdigheder. Eksempelvis støtter vi borgerne i at kunne yde omsorg for sig selv fremfor at give direkte omsorgstilbud. Ved bevilling af en indsats skal det fra begyndelsen tænkes ind, hvordan støtten kan nedtrappes og udfases, således at borgeren ikke fratages evnen til at mestre sit eget liv gennem et langt støtteforløb. I de tilfælde hvor der er behov for en langvarig eller omfattende indsats, er vi opmærksomme på at skabe grundlag for at mestre egne livsvilkår. Udgangspunktet er borgerens ressourcer, ønsker og mål. Borgeren og Halsnæs Kommunes medarbejdere tager sammen udgangspunkt i de ønsker og mål, som motiverer borgeren til en positiv udvikling mod at opnå et så selvstændigt liv som muligt. Anders lider af en svær sindslidelse. Han er blevet tilbudt botilbud med døgnstøtte, men har takket nej til dette og får hjemmepleje fem gange i døgnet. Anders sidder med lukkede øjne i en meget mørk lejlighed og er meget svær at komme i kontakt med. Anders har et år tidligere mistet sin kone, og det eneste ønske han har for sit liv er, at kunne passe konens gravsted. Det ønske tager støtteforløbet sit udgangspunkt i Tre år senere er Anders stort set selvhjulpen. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 6

7 Mindst indgribende indsats. Halsnæs Kommune arbejder ud fra et princip om, at der skal tilbydes den mindst indgribende indsats, der løser borgerens behov. Dette betyder, at Halsnæs Kommune som udgangspunkt støtter borgerne i deres eget miljø med inddragelse af blandt andet de ressourcer, der er i borgerens familie og øvrige netværk. Det betyder også, at vi vurderer, om omfanget af støtte er gavnligt for borgeren i både et kort og længere tidsperspektiv. Familie og netværk er betydningsfulde. Familie og venners medvirken og interesse har ofte en afgørende betydning i forhold til at støtte borgeren i at mestre sit eget liv og deltage aktivt i samfundslivet. Derfor arbejder Halsnæs Kommune for, at indsatser på voksen-handicapområdet i videst muligt omfang er med til at fastholde og styrke borgerens netværk, når der er behov for dette, og når borgeren ønsker det. En indsats kan også have fokus på at motivere borgeren til at skabe kontakt til familie og venner eller på at udvikle nye netværk, fx med andre borgere i samme aldersgruppe eller samme livssituation. Det betyder, at familiens og netværkets ressourcer tænkes ind i indsatsen, som tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens ønsker til netværkets inddragelse. Mathilde er ung kvinde, som er fysisk handicappet. Mathilde spiller kørestolsbasket og vil gerne til træning to gange om ugen i Frederikssund. Halsnæs Kommune har bevilliget ledsageordning til træning en gang om ugen i henhold til kommunens serviceniveau, og familien kører Mathilde til træning den anden gang om ugen. Det betyder også, at Halsnæs Kommune indtænker tilbud fra frivillige i forhold til borgerens behov eksempelvis gennem frivillige sociale foreninger. Hvis der findes frivillige tilbud, der kan dække borgerens behov herunder behovet for at etablere netværk - prioriteres det meget højt, idet det frivillige netværk kan bibeholdes og udvikles uafhængigt af ændringer i støtten fra Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune vil i det kommende år udbygge sit samarbejde med frivillige foreninger og enkeltpersoner blandt andet indenfor rammerne af samarbejdet med Frivilligcenter Halsnæs. Fokus på at styrke og udvikle borgernes netværk betyder også, at Halsnæs Kommune prioriterer gruppetilbud fremfor individuelle tilbud, hvor det er muligt og relevant. Gruppetilbud kan medvirke til at etablere netværk, som borgerne kan trække på i andre situationer, og som kan bibeholdes, når støtten fra Halsnæs Kommune ophører eller ændres. Anvendelsen af gruppetilbud forventes at bidrage positivt til borgerens motivation og udvikling gennem sammenholdet og støtten til hinanden. Hanne og Karen bor på samme vej og er med til de samme netværksaktiviteter på Skjoldborg. Hanne har svært ved at tage offentlige transportmidler og har derfor brug for støtte til at komme til Skjoldborg. Karen har tendens til at isolere sig og har problemer med at tage initiativ, men hun er god til at benytte offentlig transport. Støttepersonen beder Karen om hjælp til at tage hånd om Hanne. Det betyder, at de begge kommer af sted med bussen, deltager i aktiviteter og følges hjem igen. En tidsafgrænset indsats med fokus på effekter. Det rehabiliterende perspektiv betyder, at der vil være fokus på, om en indsats har den forventede effekt. Dette medvirker til at sikre borgeren en målrettet indsats. Indsatsen revurderes løbende i forhold til de mål, der er opstillet og i forhold til borgerens behov. En Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 7

8 indsats ændres, når formålet er opfyldt, hvis behovene ændrer sig eller hvis det viser sig at indsatsen ikke fører til den ønskede udvikling/ vedligeholdelse af borgerens færdigheder. Nogle borgere vil have behov for længerevarende eller livslang støtte, men også her kan der undervejs være ændringer i behovene, fx når borgerne bliver ældre eller udvikler deres kompetencer. At en indsats er tidsafgrænset betoner, at ændringerne i borgernes behov følges, så indsatsen kan ændres tilsvarende. Voksenudredningsmetoden vil fremadrettet danne rammen for formulering af indsatsformål og indsatsmål samt opfølgning på disse. Karl er tilknyttet den beskyttede beskæftigelse på Sølager. Han kommer på Sølager to dage om ugen med det mål at lære at indgå i relationer på en arbejdsplads for at få dagliglivet i hjemmet til at fungere bedre. Antallet af dage på Sølager er tilpasset Karls mål og behov. En sammenhængende indsats. Det er vigtigt, at en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i borgerens ressourcer sker i et tæt samarbejde mellem de forskellige områder i Halsnæs Kommune. Det er en forudsætning, at mulighederne for at afhjælpe behovet med generelle og forebyggende indsatser er afprøvet. Mulighederne for at iværksætte indsatser på beskæftigelses- og uddannelsesområdet indgår i vurderingen af, hvilke indsatser der eventuelt skal igangsættes på voksen-handicapområdet. Halsnæs Kommune arbejder kontinuerligt på at udvikle koordineringen mellem områderne, så borgerne oplever en sammenhæng i indsatserne i deres liv og selv tager ansvaret for deres liv i videst muligt omfang. I de tilfælde, hvor der er behov for en indsats fra flere forskellige områder fungerer voksen-voksenhandicaprådgiveren som koordinerende rådgiver. Faglig og økonomisk ansvarlighed Det er en overordnet målsætning at finde de løsninger, der afbalancerer økonomiske og faglige hensyn. Det betyder, at der skal være fokus på, om indsatsen har den ønskede effekt og om der sker en fornuftig ressourceanvendelse indenfor kommunens økonomiske ramme. Det helt centrale bliver derfor systematisk vurdering af indsatsen og ressourceanvendelsen i forhold til de ønskede effekter. Før en indsats iværksættes, skal der være en begrundet formodning om, at målene med indsatsen kan nås med en fornuftig ressourceanvendelse. Og der skal løbende følges op på om målene nås. Begreber (definitioner fra socialebegreber.dk) Indsats En eller flere ydelser, som leveres til en eller flere borgere af et eller flere tilbud. Der er tale om en indsats, når 'nogen' leverer 'noget' til en modtager. En indsats vil typisk bestå af en eller flere ydelser, som leveres til én borger af ét tilbud, fx når et ambulant behandlingstilbud til voksne leverer misbrugsbehandling til en stofmisbruger eller når et socialpædagogisk opholdssted leverer socialpædagogiske behandling til et barn. En indsats kan dog også leveres til flere borgere på en gang, fx gruppebehandling, ligesom flere tilbud kan indgå i indsatsen til én borger. Ydelser Tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages. En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag. Tilbud Organisation, der leverer ydelser Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 8

9 Sagsbehandling Ansøgning og visitation En borger, der ønsker at ansøge om støtte skal henvende sig til Voksen- og Handicapafdelingen i Velfærdsservice. Henvendelser kan komme fra borgeren selv, men også fra pårørende, naboer, hospitalsafdelinger med flere. Når en borger henvender sig og ønsker hjælp, er det Halsnæs Kommunes ansvar at sikre, at vurderingen af hvorvidt borgerens behov kan løses efter den sociale lovgivning sker på et oplyst grundlag. Fra 2012 benytter Halsnæs Kommune Voksenudredningsmetoden i sagsbehandlingen. Afgørelser om støtte træffes af visitationsudvalget for Voksen og Handicap i Velfærdsservice. Afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn, jf. lov om social service 1 stk. 3. Det betyder blandt andet, at hvis to tilbud er lige egnede til at opfylde borgerens behov, vælges det billigste tilbud. Halsnæs Kommunes serviceniveau, udtrykt i blandt andet de overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet og kvalitetsstandarder er del af afgørelsesgrundlaget, jf. lov om social service 138. Undtagelser fra denne proces for ansøgning og visitation vil fremgå af de enkelte kvalitetsstandarder. Vurdering af ressourcer og problemer - Voksenudredningsmetoden Afdækning af borgerens ressourcer og problemer er central for at vurdere typen og omfanget af støtte. For at kunne vurdere den enkelte borgeres funktionsniveau anvender Halsnæs Kommune fra 2012 Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden fokuserer på at afdække, hvordan borgerens fysiske/psykiske funktionsevnenedsættelse eller sociale problemer påvirker mulighederne for at deltage aktivt i samfundet. Endvidere har udredningen fokus på omgivelsesfaktorernes betydning for hvordan borgeren kan klare dagligdagen. Ved hjælp af voksenudredningsmetoden afdækkes problemer, ressourcer, ønsker og prioriteringer. På baggrund af udredningen foretager voksen-handicaprådgiveren en samlet funktionsvurdering af borgerens behov for støtte. Den samlede vurdering angives på fem niveauer fra intet problem til fuldstændigt problem. En diagnose berettiger ikke i sig selv til støtte. Det skal understreges, at der ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem vurdering af problem og tyngden af støttebehovet eller den bevilgede støtte. Borgere med de mest omfattende problemer profiterer ikke i alle tilfælde af et større støtteomfang, da det kan være vanskeligt at tage fat i flere problemstillinger på én gang. Det kan snarere være gavnligt at få sat fokus på dem én ad gangen. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 9

10 Sagsbehandlingstider Nedenfor er en oversigt over sagsbehandlingstider på voksen- og handicapområdet. Sagsbehandlingstiden regnes fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager en ansøgning om en ydelse på et konkret område, til der skal være truffet en afgørelse. Sagerne tilstræbes behandlet så hurtigt som muligt. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, orienteres borgeren om, grunden til forsinkelsen og hvornår borgeren kan forvente en afgørelse. Efterværn tilbud til unge mellem 18 og 22 år Gældende lovgivning Serviceloven 76 Sagsbehandlingstid Afgørelse skal træffes senest når den unge er 17½ år. Socialpædagogisk bistand Serviceloven 85 4 måneder Borgerstyret Personlig Assistance Serviceloven 96 7 måneder Ledsageordningen Serviceloven 97 4 måneder Kontaktperson til døvblinde Serviceloven 98 3 måneder Støtte- og kontaktpersonordningen Serviceloven 99 Der reageres som udgangspunkt indenfor 2 hverdage Støtte til merudgifter Serviceloven måneder Beskyttet beskæftigelse Serviceloven måneder Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven måneder Midlertidigt botilbud Serviceloven 107, stk. 1 Serviceloven 107, stk. 2 4 måneder 6 måneder Længerevarende botilbud Serviceloven måneder Krisecentre og forsorgshjem Serviceloven 109 og 110 Afgørelsen er truffet øjeblikkeligt ved leders beslutning om at indskrive (eller ikke indskrive) borgeren. Individuel befordring Serviceloven uger (normalt 14 dage) Social og lægelig behandling af stofmisbrugere Behandling af alkoholmisbrugere Kompenserende specialundervisning Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Magtanvendelse på dag- og døgntilbud i Halsnæs Kommune Tilbud og handleplaner til hjemløse Koordinering af handleplan mellem Halsnæs Kommune Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142 Sundhedsloven 141 Lov om specialundervisning for voksne 1 Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Serviceloven Serviceloven 141 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 642 af dage 14 dage 8 uger (generelt) 4 uger (Kommunikationscentret) 4 måneder 8 uger 4 måneder 3 måneder Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 10

11 og Kriminalforsorgen juni og 3 Klagevejledning Når borgeren modtager den skriftlige afgørelse vedlægges en klagevejledning. Hvis en borger er utilfreds med Halsnæs Kommunes afgørelse, har borgeren mulighed for at klage over afgørelsen. Det er en god idé at udnytte mulighederne for dialog med de ansvarlige ledere på området, inden der klages. Borgeren har mulighed for at klage skriftligt eller mundtligt. Hvis borgeren klager skriftligt skal klagen sendes til Halsnæs Kommune, Velfærdsservice, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk eller på mail til Halsnæs Kommunes mailadresse [email protected]. Hvis der klages på andres vegne, er det nødvendigt med en skriftlig fuldmagt fra pågældende. Borgeren skal klage senest 4 uger efter, at borgeren har modtaget afgørelsen fra Halsnæs Kommune. Når klagen er modtaget af Halsnæs Kommune, vil afgørelsen blive vurderet igen indenfor 4 uger. Når sagen er genvurderet, får borgeren besked om, hvorvidt Halsnæs Kommune giver borgeren helt eller delvis medhold i klagen eller fastholder afgørelsen. Hvis Halsnæs Kommune fastholder afgørelsen, vil kommunen sende klagen og sagens akter til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vil sende et kvitteringsbrev til borgeren. Heraf vil det fremgå, hvor længe styrelsen regner med, at det vil tage at behandle klagen. Den tid, sagsbehandlingen tager, kan svinge fra sag til sag. Det har betydning, hvad sagen handler om. Det har også betydning, om der er medsendt de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre sagen. Hvor klageadgangen er anderledes end ovenfor beskrevet, vil klageadgangen fremgå af de enkelte kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 11

12 I det følgende findes Halsnæs Kommunes kvalitetsstandarder, som udtrykker serviceniveauet på de enkelte paragrafområder. Halsnæs Kommune har valgt at anvende et format for kvalitetsstandarder udviklet af Social- og Integrationsministeriet, Kommunernes Landsforening (KL) og fire projektkommuner, som et redskab til at underbygge styring og kvalitetsudvikling på det specialiserede socialområde. Kvalitetsstandarderne beskriver formålet med indsatsen, indhold i støtten, målgruppe og kriterier for at modtage støtte samt typisk omfang og varighed af indsatsen. Der foretages altid en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp til den enkelte borger. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 12

13 Fælles målgruppebeskrivelse til kvalitetsstandarder for socialpædagogisk bistand, midlertidigt botilbud og længerevarende botilbud Nedenfor gives en generel beskrivelse af målgrupperne som udgangspunkt for vurdering af støttebehovet i forhold til socialpædagogisk bistand, midlertidigt botilbud og længerevarende botilbud (Lov om Social Service 85, 107 og 108). Den samlede målgruppebeskrivelse er udarbejdet, fordi der ofte er en sammenhæng i vurderingen af om, hvorvidt der er behov for støtte i form af at af de tre tilbud. I de enkelte kvalitetsstandarder præciseres hvilke målgrupper og tildelingskriterier, der særligt vil være i fokus for tildeling af hjælp efter denne paragraf. Niveauerne fra Voksenudredningsmetoden er brugt som udgangspunkt for beskrivelsen af målgrupperne (se side 9 for beskrivelse af Voksenudredningsmetoden). Den samlede funktionsvurdering af borgerens behov for støtte angives på fem niveauer: intet problem, let problem, moderat problem, svært problem og fuldstændigt problem. Målgruppebeskrivelsen beskriver typiske eller generelle udfordringer og ressourcer. Der vil altid ligge en individuel, konkret vurdering til grund for vurdering af problem og støttebehov for den enkelte borger. Det betyder også, at en borger med et svært problem ikke nødvendigvis har alle de beskrevne udfordringer, men at nogle af disse kan være udslagsgivende for vurderingen. Målgruppen for socialpædagogisk bistand, midlertidigt og længerevarende botilbud er borgere med betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller som har særlige sociale problemer. Som udgangspunkt vil borgere der vurderes til at have intet problem eller let problem ikke være i målgruppen for socialpædagogisk bistand eller botilbud. Det vurderes, at disse problemer kan løses af borgerne selv, ved bistand fra deres netværk eller frivillige tilbud eventuelt med råd og vejledning fra Halsnæs Kommunes voksen-og handicaprådgivere. Borgere uden behov for socialpædagogisk bistand, midlertidigt eller længerevarende botilbud kan også være borgere som allerede modtager hjælp efter andre dele af lovgivningen, og hvis behov imødekommes her. Der kan eksempelvis være tale om alvorligt syge, som modtager praktisk hjælp i hjemmet til daglige gøremål, og udviklingshæmmede og/eller psykisk syge som allerede modtager socialpædagogisk bistand som en del af et dagtilbud. I alle tilfælde gælder, at det ved tildeling af støtte vurderes, om borgerens behov kan opfyldes med en mindre indgribende indsats. Intet problem Borgere med intet problem er kendetegnet ved, at de i al væsentlighed selv varetager daglige opgaver og klarer sig i eget hjem uden støtte. Borger med lette depressioner, livskriser i form af samlivsophævelse og ledighed eller boligproblemer, er som udgangspunkt ikke omfattet af målgruppen for støtte og henvises til at finde løsninger i eget netværk, hos den praktiserende læge, i boligforeninger og lignende. Oplysninger om frivillige netværk er tilgængelige på blandt andet Frivilligcenter Halsnæs hjemmeside hafri.dk. Let problem Borgere som har et let problem er kendetegnet ved, at de med en let indsats i form af eksempelvis en vejledende samtale med Halsnæs Kommunes voksen- og handicaprådgivere vil kunne varetage daglige opgaver og klare sig i eget hjem uden støtte. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 13

14 Borgeren med lette problemer vil typisk henvende sig og bede om hjælp til praktiske forhold i hjemmet, hjælp til kontakt til øvrige offentlige myndigheder og sundhedsvæsnet mv. Det behov borgeren henvender sig med vil kunne løses ved at aktivere borgerens egne ressourcer, familie, netværk og frivillige evt. på baggrund af den vejledende samtale med voksen-og handicaprådgiveren. Borgere som har et let problem kan eksempelvis være lettere udviklingshæmmede som klarer sig i eget hjem uden vedvarende støtte, blinde uden behov for løbende kontakt, psykisk syge som modtager behandling og klarer daglige opgaver samt andre borgere, som modtager ikke visiterede ydelser. Kontakten til borgere med lette problemer er fortrinsvis af rådgivende og enkeltstående karakter og har et stabiliserende formål. Voksen-og handicaprådgiveren vil ved lette problemer som udgangspunkt ikke være opsøgende. Moderat problem Borgere som har et moderat problem er kendetegnet ved, at de med nogen grad af professionel støtte kan klare daglige opgaver og klare sig i eget hjem. Borgere med et moderat problem vil ofte have behov for en professionel indsats af mindre eller større grad over en periode. Borgere med et moderat problem kan eksempelvis være senhjerneskadede, udviklingshæmmede og psykisk syge, der har et behov for at få motivation til og/eller øve konkrete aktiviteter og udvikling af egne ressourcer. Det kan også være unge, som har problemer på mange områder, som gør deres samlede problem komplekst, samtidig med at de evt. ikke er udredt for sindslidelser eller andet. Typisk vil borgerne have ressourcer som vil kunne aktiveres og/eller et netværk omkring sig, som de kan profitere af. Borgeren med moderate problemer kan have behov for udviklende støtte - hvis formål det er at gøre borgeren selvhjulpen og uafhængig af professionel indsats over tid - eller vedligeholdende støtte, som hjælper borgeren til at bevare færdigheder og ressourcer. I såvel det udviklende som det vedligeholdende arbejde kan støtte i grupper og andre netværk være en del af kommunens tilbud. Indsatsen for borgere med et moderat problem vil oftest være tilrettelagt så involvering af frivillig indsats, netværk, familie og borgerens egne ressourcer udgør den væsentligste del af indsatsen. Borgere med moderate problemer vil typisk have behov for socialpædagogisk støtte i eget hjem. Svært problem Borgere som har et svært problem er kendetegnet ved, at de med mere omfattende støtte kan klare daglige opgaver og klare sig i eget hjem. Borgere med svære problemer vil ofte have et længerevarende behov for støtte og formålet med støtten vil oftest være at fastholde og/eller udvikle borgerens mulighed for at blive i eget hjem. Borgere med et svært problem er ofte kendetegnet ved at have dobbeltproblematikker, som fx psykisk sygdom og misbrugsproblem, udviklingshæmmet og sindslidende. Ofte har borgeren en dårlig sygdoms-/funktionserkendelse eller er ikke velbehandlet. Borgerens ressourcer er oftest svære at aktivere. Borgerens netværk er oftest sparsomt, skrøbeligt og uden ressourcer eller belastet af problemer, som ligner borgerens egne. Borgere med svære problemer kan eksempelvis være udviklingshæmmede, hvis ressourcer ikke rækker til at klare sig i egen bolig uden støtte, psykisk syge hvis funktionsniveau er svingende, og social udsatte hvis generelle funktionsniveau er lavt, og som oplever at de i perioder mister fodfæste og ikke kan klare basale daglige funktioner som ernæring, påklædning og personlig hygiejne. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 14

15 Herudover er også borgere med svære progredierende lidelser, hvis forløb kan være uforudsigeligt. Disse borgere vil ofte over tid udvikle et fuldstændigt problem. Borgere med et svært problem kan i nogle tilfælde have behov for støtte hele døgnet på grund af eksempelvis behov for fysisk hjælp om natten, risiko for selvskadende adfærd og lignende. Indsatsen overfor borgere med et svært problem vil som oftest være en fuld professionel indsats som eventuelt understøttes af familie og netværk. Borgeren med svære problemer modtager oftest professionel støtte fra flere forskellige tilbud, og der vil være behov for at koordinere indsatsen dels mellem de enkelte kommunale tilbud men også med sundhedsvæsnet. Borgere med svære problemer vil afhængig af de specifikke behov typisk have behov for socialpædagogisk støtte i eget hjem eller et midlertidigt botilbud. Fuldstændigt problem Borgere med et fuldstændigt problem vil typisk være kendetegnet ved at have behov for flere typer støtte i kombination, fx socialpædagogisk indsats kombineret med personlig pleje. Oftest vil der være behov for støtte kontinuerligt i løbet af døgnet. Borgere med et fuldstændigt behov kan være kendetegnet ved at være udviklingshæmmede med få intellektuelle ressourcer, svært hjerneskadede, svært psykisk syge hvor behandling ikke virker, borgere med dobbeltproblematikker som svær sindslidelse og misbrug, samt socialt udsatte borgere som ikke kan klare basale daglige funktioner, som er nødvendige for at opretholde livet. Behovet for den kombinerede støtte kan være længevarende, hvor der ikke er udsigt til en forbedring af funktionsniveauet. Eller det kan være midlertidigt fx hos psykisk syge borgere som i en periode har særlige behov for omfattende støtte til at klare dagligdags opgaver, men hvor der er forventning om at funktionsniveauet igen kan bedres. Borgere med et fuldstændigt problem er typisk kendetegnet ved at have behov for et botilbud. Der kan også være tale om individuelt tilrettelagt støtte i eget hjem, som i al væsentlighed har samme indhold som et botilbud. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 15

16 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand Lovgrundlag Servicelovens 85: 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Formål Vejledningen til Servicelovens 85 punkt 22: "Formålet med indsatsen efter 85 er at styrke den enkeltes funktionsmuligheder eller at kompensere for nedsat funktionsevne, som betyder, at den enkelte ikke kan fungere optimalt i dagligdagen eller i relation til omgivelserne. Socialpædagogisk bistand skal bidrage til, at den enkelte kan skabe en tilværelse på egne præmisser. Indsatsen tager således sigte på, at den enkelte kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner". I Halsnæs Kommune er formålet med hjælp efter 85 at understøtte den enkelte borgers mulighed for at fastholde eller udvikle færdigheder og funktionsniveau på en sådan måde, at hjælpen altid støtter op om de ressourcer borgeren allerede har eller har mulighed for at udvikle. Det betyder, at Halsnæs Kommune yder hjælp til selvhjælp. Halsnæs Kommune yder støtte efter princippet om at borgeren i videst muligt omfang tager ansvar for sit eget liv. Derfor forudsættes det, at borgeren og omgivelserne deltager aktivt i at vedligeholde eller skabe de ønskede forbedringer i borgerens funktionsniveau. Indhold Den socialpædagogiske bistand har fokus på at støtte borgeren i selvstændiggørelse og udvikling af personlige færdigheder. Støtten vil have fokus på udvikling af borgerens ressourcer gennem eksempelvis at motivere og/eller øve konkrete færdigheder med borgeren. Indholdet i støtten tilrettelægges med den enkelte borger i forhold til indsatsformål og indsatsmål. Disse opstilles for indsatsen på baggrund af borgerens specifikke behov. Indsatsformålet fremgår ved bevilling af støtten. Den socialpædagogiske bistand vil normalt tage udgangspunkt i et eller flere af disse områder: Støtte og vejledning til at strukturere hverdagen Motivering og støtte til at udvikle/vedligeholde dagligdags kompetencer og kunne varetage praktiske opgaver som oprydning og rengøring af boligen, tøjvask, indkøb, madlavning og personlig omsorg. Støtte til at tilrettelægge og overskue egen økonomi Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 16

17 Støtte til forståelse af offentlige breve og kontakt med offentlige myndigheder, læger, arbejdssted mv., herunder brug af digitale medier. Motivering og støtte til at opbygge og fastholde netværk og andre sociale relationer samt deltage i aktiviteter, herunder støtte til at benytte offentlig transport. Motivering til at fastholde eller modtage behandlingstilbud indenfor det etablerede behandlingssystem, herunder støtte til at holde aftaler hos læge, tandlæge, psykolog mv. Sammenfattende er indholdet præget af en målrettet indsats i forhold til at understøtte borgerens arbejde med at blive så selvhjulpen som muligt. Der ydes en helhedsorienteret tilgang. Den socialpædagogiske bistand kan gives i grupper/enkeltvis i kommunens lokaler eller til borgeren i hjemmet. Herudover har støttepersonerne mulighed for at yde rådgivning og støtte pr. telefon og mail. Når det vurderes, at borgeren kan profitere af et gruppetilbud, prioriteres dette fremfor individuel støtte. Det giver mulighed for at etablere relationer til andre borgere, opbygge et netværk og styrke motivationsarbejdet. Hvis støttepersonen møder borgeren i hjemmet sker dette ud fra en vurdering af, at borgeren ikke vil kunne profitere af anden form for støtte. Ydelser der ikke indgår i støtten: Ydelser jf. Servicelovens 83, 84, 86 og 97 herunder praktisk og personlig bistand, madordning og ledsagelse der ikke har et pædagogisk formål. Lægelig, fysiurgisk, psykologisk eller sygeplejemæssig behandling eller behandling udenfor det etablerede behandlingssystem. Opgaver uden borgerens deltagelse. Målgruppe/tildelingskriterier Målgruppen for støtten er borgere med betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller borgere med særlige sociale problemer som bor i eget hjem, i bofællesskaber eller i særlige tilfælde til borgere, der bor i botilbud. Ud over at have en betydelig nedsat funktionsevne skal borgeren have behov for støtte i form af pædagogisk hjælp til udvikling eller vedligeholdelse af færdigheder med henblik på at tage mest muligt ansvar for eget liv. Ved vurdering af støttebehovet tages der udgangspunkt i en vurdering af borgerens funktionsevne. Støtte efter 85 kan typisk gives til borgere der vurderes at have moderat, svært eller fuldstændigt problem (se de fulde målgruppebeskrivelser i indledningen til kvalitetsstandarderne). En diagnose berettiger ikke i sig selv til støtte. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 17

18 Moderat problem Borgere som har et moderat problem er kendetegnet ved, at de med nogen grad af professionel støtte kan klare daglige opgaver og klare sig i eget hjem. Borgere med et moderat problem vil ofte have behov for en professionel indsats af mindre eller større grad over en periode. Borgeren med moderate problemer kan have behov for udviklende støtte, hvis formål det er at gøre borgeren selvhjulpen og uafhængig af professionel indsats over tid, eller vedligeholdende støtte, som hjælper borgeren til at bevare færdigheder og ressourcer. I såvel det udviklende som det vedligeholdende arbejde kan støtte i grupper og andre netværk være en del af tilbuddet. Indsatsen for borgere med et moderat problem vil oftest være tilrettelagt så involvering af frivillig indsats, netværk, familie og borgerens egne ressourcer udgør den væsentligste del af indsatsen. Svært problem Borgere med svære problemer vil normalt have et mere vedvarende behov for støtte og formålet med støtten efter 85 vil oftest være at fastholde og/eller udvikle borgerens mulighed for at blive i eget hjem - evt. i kombination med andre tilbud om støtte. Indsatsen overfor borgere med et svært problem vil som oftest være en fuld professionel indsats som eventuelt understøttes af familie og netværk. Borgeren med svære problemer modtager oftest professionel støtte fra flere forskellige dele af den offentlige forvaltning, og der vil være behov for at koordinere indsatsen mellem de enkelte kommunale tilbud og evt. også med sundhedsvæsnet. Fuldstændigt problem Borgere med et fuldstændigt problem vil typisk være kendetegnet ved at have behov for flere typer støtte i kombination, fx socialpædagogisk indsats kombineret med personlig pleje og bistand samt ledsagelse. Støtte efter 85 i eget hjem vil i disse tilfælde ofte blive etableret som alternativ til et botilbud. Det er ofte borgere, hvor der enten er behov for yderligere afklaring af evt. botilbud eller borgere, hvor der er forventning om at støtten i eget hjem i løbet af en kortere periode kan nedtrappes pga. forbedring i funktionsniveau. Det kan eksempelvis være svært psykisk syge, som oplever svingende funktionsniveau eller borgere, der for nylig har været ude for en ulykke, hvor der kan forventes bedret funktionsniveau. Også for borgere med fuldstændige problemer vil der ofte være behov for at koordinere indsatsen mellem de forskellige Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 18

19 kommunale tilbud og med sundhedsvæsenet. Støtte efter 85 gives efter en vurdering af, om det som alternativ er muligt at støtte borgeren i andre ordninger fx anden lovgivning, samværs- og aktivitetstilbud, mentorordning, ledsagelse, visiteret klubtilbud eller ved henvisning til frivillige organisationers tilbud. Omfang og varighed Omfang og varighed af støtten fastsættes ud fra den konkrete, individuelle vurdering på baggrund af indsatsformål og indsatsmål. Målene vil fremgå af en 141 handleplan, såfremt borgeren ønsker denne udarbejdet. Udgangspunktet er at støtten er midlertidig. Fastsættelse af støttens omfang sker med udgangspunkt i de forløb, som tilbydes af Halsnæs Kommunes eget støttekorps i Voksenstøtte. Det skal understreges, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem vurderingen af problemet (moderat, svært, fuldstændigt) og intensiteten/omfanget af støtten. Ved fastsættelse af støttens omfang lægges der ud over funktionsvurderingen også vægt på borgerens udviklingsmuligheder, borgerens ressourcer til at arbejde med problemet samt ønske om at modtage støtte. Eksempelvis vil det ofte være sådan, at selvom borgeren har flere komplekse problemstillinger, vil han/hun ikke kunne magte at arbejde med dem alle på én gang. Voksenstøtte tilbyder følgende standardforløb. For alle forløb gælder at støtte-kontaktpersonen i samarbejde med borgeren tilrettelægger, hvordan støtten udmøntes. Vurderingsforløb: et 3-måneders forløb, hvor der etableres en relation til borgeren og dannes et udvidet overblik over borgerens funktionsniveau, netværk og sociale situation. Vurderingsforløb anvendes i de situationer, hvor der er tvivl om ovenstående, og hvor det ikke på anden måde er muligt at lave denne vurdering. Kontakten vil typisk udgøre 1 ugentlig kontakt til borgeren. Vurderingsforløbet afsluttes med en faglig vurdering og indstilling. Udviklingsforløb: et 3-12 måneders forløb, hvor der arbejdes målrettet i forhold til de opstillede indsatsformål og indsatsmål. Kontakten vil i et standardforløb typisk udgøre 1 ugentlig kontakt. Vedligeholdelsesforløb: et længerevarende forløb, hvor der arbejdes målrettet i forhold til de opstillede indsatsformål og indsatsmål. Kontakten vil i et standardforløb typisk udgøre 1 ugentlig kontakt. Afslutningsforløb: Et 3-6 måneders forløb, hvor borgeren udsluses/ afsluttes fra den socialpædagogiske bistand. I forløbet vil der typisk være 1-2 kontakter pr. måned og mulighed for telefonisk kontakt herudover. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 19

20 Individuelle forløb: Forløb, der ikke kan løses indenfor standardforløb ovenfor. Kontakten mellem borger og støtteperson kan være i form af gruppetilbud, individuel kontakt og telefonisk/mailkontakt. I helt særlige tilfælde kan Halsnæs Kommune bevare kontakten med en borger under en længerevarende indlæggelse, men som hovedregel ophører støtten indtil borgeren igen er udskrevet. Ved tildeling af støtten og vurdering af støttens omfang tages hensyn til eventuelle andre ydelser, hvor borgerens behov for socialpædagogisk bistand bliver eller kan tilgodeses. Det kan være i dagtilbud, ledsageordning, uddannelsestilbud mv. Nogle borgere får visiteret støtte efter 85 på andre vilkår end beskrevet i denne kvalitetsstandard. Det drejer sig om borgere, der visiteres til 107-lignende eller 108-lignende tilbud, dvs. bofællesskaber og opgangsfællesskaber som Trekløveret. Borgere, der modtager 85 støtte i disse tilbud, vurderes typisk som liggende indenfor målgruppen for midlertidigt botilbud ( 107) eller længerevarende botilbud ( 108). 85 støtte til disse borgere iværksættes og reguleres med henblik på at understøtte og udvikle borgeren i botilbuddet og i sammenhæng med andre ydelser borgeren eventuelt modtager, som fx praktisk hjælp efter Servicelovens 83. Opfølgning på støtten Indsatsen vurderes løbende i forhold til de mål, der er opstillet og borgerens behov. En indsats afsluttes som udgangspunkt, når formålet er opfyldt. En indsats afsluttes eller ændres, hvis behovene ændrer sig eller hvis det viser sig at støtten ikke fører til den ønskede udvikling/ vedligeholdelse af borgerens færdigheder. Hvis borgeren ikke deltager aktivt, vil voksenhandicaprådgiveren løbende vurdere, om støtten skal fortsætte eller om borgeren kan hjælpes på anden vis. Såfremt det viser sig, at støtten ikke har et vedligeholdende eller udviklende sigte vil voksen- handicaprådgiveren som udgangspunkt foretage en vurdering af, hvorvidt behovet kan løses på anden vis efter den sociale lovgivning. Der følges op på indsatsen efter 3 måneder. På baggrund heraf vurderer Voksen- og Handicapafdelingen, hvor ofte skal gøres status og aftaler dette med leverandøren. Hvis der derudover sker ændringer af væsentlig betydning for den plan der er lagt, kontakter leverandøren Voksen- og Handicapafdelingen. Herefter revurderes planen i samarbejde med borgeren. Mindst en gang om året revurderer voksen-handicaprådgiveren støtten, hvor der foretages en vurdering af om målet er opfyldt og om indsatsen fortsat er relevant. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 20

21 Omkostninger for borgeren Støtte efter 85 er uden borgerbetaling. Der kan dog være egenbetaling forbundet med deltagelse i aktiviteter. Såfremt borgeren støttes til indkøb, frisør eller lignende betaler borgeren selv for varer og tjenesteydelser. Levering af ydelsen Borgeren har ikke frit valg med hensyn til leverandør. Halsnæs Kommunes eget støttekorps i Voksenstøtte leverer som udgangspunkt ydelsen. Halsnæs Kommune kan vælge at anvende private leverandører eller leverandører fra andre kommuner. Tildeling af ydelsen Sagsbehandling Afgørelse om socialpædagogisk bistand træffes af visitationsudvalget for Voksen og Handicap i Velfærdsservice. Sagsbehandlingstiden for ansøgning om socialpædagogisk bistand efter Servicelovens 85 er op til 4 måneder fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager borgerens ansøgning. Sagsbehandlingstiden anvendes til at afprøve om andre typer støtte, fx personlig og praktisk bistand, kunne være tilstrækkelig og imødekomme borgerens behov. Herudover bruges tiden til at udrede borgerens funktionsniveau efter Voksenudredningsmetoden. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 21

22 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Lovgrundlag Servicelovens 107: 107. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk.2 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidige ophold 1. til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2. til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Formål Formålet med støtte efter 107 er at sikre en midlertidig boligmæssig ramme for borgere med en betydelig funktionsnedsættelse, hvor der tilbydes målrettet støtte med henblik på afklaring, udvikling eller stabilisering af borgerens funktionsevne. Det er en forudsætning, at dette ikke kan løses ved ophold i en almindelig bolig. Hensigten er: At udvikle eller genskabe borgerens evner til at kunne klare tilværelsen i egen bolig, evt. med støtte. At afklare hvilken boform, der er hensigtsmæssig for borgeren fremadrettet, og eventuelt hvilken støtte borgeren har behov for, for at klare tilværelsen i egen bolig. At sikre borgere midlertidig bolig i de situationer hvor borgeren ikke kan klare sig i egen bolig på grund af nedsat funktionsevne, når der ikke er andre muligheder f.eks. i familien. Der er ikke tale om herberglignende tilbud og ophold på krisecenter; der henvises til Serviceloven 109 og 110. Halsnæs Kommune yder støtte efter princippet om, at borgeren i videst muligt omfang tager ansvar for sit eget liv. Derfor forudsættes det, at borgeren og omgivelserne deltager aktivt i at vedligeholde eller skabe de ønskede forbedringer i borgerens funktionsniveau. Indhold Indholdet i støtten tilrettelægges med den enkelte borger i forhold til det indsatsformål og indsatsmål. Disse opstilles på baggrund af borgerens specifikke behov. Indsatsformålet fremgår ved bevilling af støtten. Ud over at have en betydelig nedsat funktionsevne skal borgeren have behov for støtte i form af pædagogisk hjælp Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 22

23 med henblik på vedligeholdelse eller udvikling af færdigheder for at kunne tage mest muligt ansvar for eget liv. Afhængig af borgerens behov kan støtte normalt være tilrettelagt i forhold til: Personlig og praktisk hjælp. Socialpædagogisk bistand i forhold til eksempelvis Støtte og vejledning til at strukturere hverdagen. Motivering og støtte til at udvikle dagligdagskompetencer og kunne varetage praktiske opgaver som oprydning og rengøring, tøjvask, indkøb, madlavning og personlig omsorg. Støtte til at tilrettelægge og overskue egen økonomi, forstå offentlige breve og kontakt med offentlige myndigheder mv. Motivering og støtte til at opbygge og fastholde netværk og andre sociale relationer samt deltage i aktiviteter. Særligt tilrettelagte behandlingsforløb, herunder behandlingsforløb for stofmisbrugere. Indsatsen kan tage sigte på udvikling, genetablering eller afklaring af borgerens funktionsniveau. Indsatsen evalueres løbende og tilpasses borgerens behov. Hvorvidt der tilbydes et midlertidigt botilbud med eller uden døgndækning vil afhænge af borgerens behov for støtte og hjælp om natten. Dette indgår ikke i ydelsen: Behandling hos læge, speciallæge eller fysioterapeut eller behandling udenfor det etablerede behandlingssystem. Hvis borgerens behov for eksempelvis aktivitetstilbud eller beskæftigelsestilbud vurderes at være dækket af botilbuddet, vil der ikke blive visiteret til yderligere tilbud af denne type. Målgruppe/tildelingskriterier Målgruppen for et midlertidigt botilbud er borgere med betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller som har særlige sociale problemer, og som i en afgrænset periode har brug for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller behandlingsmæssig støtte. Støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 er forsøgt og/eller vurderes utilstrækkelig. Ud over at have en betydelig nedsat funktionsevne skal borgeren have behov for støtte i form af pædagogisk hjælp med henblik på udvikling eller vedligeholdelse af færdigheder for at kunne tage mest muligt ansvar for eget liv. Ved vurdering af støttebehov tages der udgangspunkt i en vurdering af borgerens samlede funktionsevne. Støtte efter 107 kan typisk gives til borgere der vurderes at have svært Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 23

24 eller fuldstændigt problem i den samlede funktionsvurdering efter Voksenudredningsmetoden/DHUV (se de fulde beskrivelser i indledningen til kvalitetsstandarden). En diagnose berettiger ikke i sig selv til støtte. Målgruppen er typisk borgere: hvor behovet for en særlig indsats i et botilbud er midlertidig, og der er forventning om at funktionsniveauet forbedres. hvor funktionsnedsættelsen ikke er afklaret hvor det længerevarende behov for støtte ikke er fastslået For borgere med svære problemer vil formålet med et midlertidigt botilbud oftest være at genskabe eller udvikle borgerens mulighed for at bo i eget hjem, evt. med støtte. Borgere med fuldstændige problemer vil typisk være kendetegnet ved at have behov for flere typer støtte i kombination, fx socialpædagogisk indsats kombineret med personlig pleje. Formålet med et midlertidigt botilbud vil ofte være at afklare fremtidig boform. Det kan også for nogle borgere være at genskabe mulighed for at bo i eget hjem, evt. med støtte. Borgere med svære eller fuldstændige problemer som har behov for et midlertidigt botilbud kan typisk være: misbrugere der under behandling har brug for intensiv daglig støtte til at fastholde behandlingsplanen og understøtte udviklingen af denne, svært psykisk syge (fx paranoid skizofrene) med svingende funktionsevne, som i en midlertidig periode har særlige behov for omfattende støtte for at kunne klare dagligdags opgaver, udviklingshæmmede, der har brug for støtte meget af dagen i forhold til at skabe en dagsstruktur og forberedes til at kunne bo i egen bolig med støtte, borgere med nyerhvervet funktionsnedsættelse (fx lammelse, hjerneskade) hvor det fremtidige støttebehov skal afklares og/eller der er en forventning om at funktionsniveauet kan forbedres, socialt udsatte borgere der i en periode ikke formår at opretholde basale behov, som at få den nødvendige ernæring og klare almindelige dagligdags funktioner som personlig hygiejne og påklædning. borgere med svære progredierende lidelser, hvis forløb kan være uforudsigelige. Nogle borgere vil have behov for dækning om natten. Det kan typisk være: Borgere med fysiske funktionsnedsættelser, som har behov for praktisk/personlig hjælp i løbet af natten, fx til at komme ud af sengen, til hjælp ved epilepsi-anfald Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 24

25 mv. Udviklingshæmmede borgere, der har behov for tryghed om natten og hjælp til at fastholde nødvendige dagligdags rutiner og kontinuerlige opgaver. Psykisk syge borgere, der er selvskadende eller som pga. anden adfærd har behov for døgndækning. Støtten gives efter en vurdering af, om det som alternativ er muligt at støtte borgeren i andre ordninger fx socialpædagogisk bistand i eget hjem. Omfang og varighed Omfang og varighed af støtten fastsættes ud fra den konkrete, individuelle vurdering på baggrund af indsatsformål og indsatsmål. Målene vil fremgå af 141 handleplanen, såfremt borgeren ønsker denne udarbejdet. Udgangspunktet er, at botilbuddet er midlertidig. Der kan tilbydes døgnophold eller ophold som weekend-, aflastnings-, akut-, afklarings- stabiliserings-, eller udslusningsophold. Som udgangspunkt tildeles et midlertidigt botilbud i en periode på 3-12 måneder. Der foretages løbende en vurdering af, om målet er opfyldt. Det er afgørende for opholdets varighed, at formålet med opholdet er opfyldt, og at borgeren efter opholdet kan klare sig uden den støtte, der ydes i den midlertidige boform, eller at den pågældende skal tilbydes ophold i eksempelvis et længerevarende botilbud efter Servicelovens 108. Det er grundlæggende en forudsætning for en indsats efter 107, at borgeren ønsker og deltager aktivt i tilbuddet. Hvis dette ikke er tilfældet, vil voksen-handicaprådgiveren løbende vurdere, om hjælpen skal fortsætte eller om borgeren kan hjælpes på anden vis. Opfølgning på støtten Indsatsen vurderes løbende i forhold til de mål, der er opstillet og borgerens behov. En indsats afsluttes som udgangspunkt, når formålet er opfyldt. En indsats afsluttes eller ændres, hvis behovene ændrer sig, eller hvis det viser sig at støtten ikke fører til den ønskede udvikling/ vedligeholdelse af borgerens færdigheder. Der følges op på indsatsen efter 3 måneder. På baggrund heraf vurderer Voksen- og Handicapafdelingen, hvor ofte der skal gøres status og aftaler dette med botilbuddet. Hvis der derudover sker ændringer af væsentlig betydning for den plan der er lagt, kontakter botilbuddet Voksen- og Handicapafdelingen. Herefter revurderes planen i samarbejde med borgeren. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 25

26 Mindst én gang om året revurderes støtten, hvor der foretages en vurdering af om målet er opfyldt og om indsatsen fortsat er relevant. Omkostninger for borgeren Kommunalbestyrelsen fastsætter betalingen for det midlertidige botilbud jfr. Servicelovens 8 på baggrund af boligens omkostninger og borgerens indtægter jfr. Servicelovens kapitel 20. Borgeren betaler herudover alle andre løbende omkostninger, som f.eks. vask, rengøringsmidler, kost, toiletartikler, frisør, transport af privat karakter mv. af sit aktuelle forsørgelsesgrundlag. Udgifter til behandlingsydelser - som eksempelvis tandlægebehandling, almindelig medicin mv. - dækkes af beboerens eget forsørgelsesgrundlag. Evt. tilskud søges efter reglerne om helbredstillæg, personlige tillæg eller enkeltydelse efter hhv. pensionslovens eller aktivlovens bestemmelser. Levering af ydelsen Følgende kan levere midlertidigt botilbud: Halsnæs Kommunes og andre kommuners botilbud Regionale botilbud Private botilbud Tilbuddet skal være godkendt og optaget på tilbudsportalen.dk Borgeren har ikke frit valg med hensyn til leverandøren Tildeling af ydelsen Sagsbehandling Afgørelse om midlertidigt botilbud træffes af visitationsudvalget for Voksen og Handicap i Velfærdsservice. Sagsbehandlingstiden for ansøgning om et midlertidigt botilbud efter Servicelovens 107 er op til 4 måneder (efter stk. 1) eller 6 måneder (efter stk. 2) fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager borgerens ansøgning. Sagsbehandlingstiden anvendes til at afprøve om andre typer støtte, herunder støtte efter 85, kunne være tilstrækkelig og imødekomme borgerens behov. Herudover bruges tiden til at borgerens funktionsniveau udredes og vurderes efter Voksenudredningsmetoden. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 26

27 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Lovgrundlag Servicelovens 108: 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende. Stk. 4. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 2. Stk. 5. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1. Stk. 6. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1, når disse personer 1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, 2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller 3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse. Formål Formålet med tilbuddet er at sikre en boligmæssig ramme for borgere med betydelig nedsat fysisk / psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, som understøtter udviklingen og vedligeholdelse af den enkelte borgers funktionsniveau og kompetencer dækker borgerens længerevarende behov for omfattende hjælp og pleje hele døgnet Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 27

28 Halsnæs Kommune yder støtte efter princippet om, at borgeren i videst muligt omfang tager ansvar for sit eget liv. Derfor forudsættes det, at borgeren og omgivelserne så vidt muligt deltager aktivt i at vedligeholde eller skabe de ønskede forbedringer i borgerens funktionsniveau. Indhold Indholdet i støtten tilrettelægges for den enkelte borger i forhold til det indsatsformål og indsatsmål. Disse opstilles på baggrund af borgerens specifikke behov. Indsatsformålet fremgår ved bevilling af støtten. Ud over at have en betydelig nedsat funktionsevne skal borgeren have behov for støtte i form af pædagogisk hjælp med henblik på vedligeholdelse eller udvikling af færdigheder for at kunne tage mest muligt ansvar for eget liv. Afhængig af borgerens behov vil støtten normalt være tilrettelagt i forhold til: Personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje Individuelt tilrettelagt støtte og træning i dagligfunktioner Udvikling og/eller fastholdelse af færdigheder og sociale kompetencer Støtte til opbygning og/eller fastholdelse af netværk Dette indgår ikke i ydelsen: Behandling hos læge, speciallæge eller fysioterapeut eller behandling udenfor det etablerede behandlingssystem. Hvis borgerens behov for eksempelvis aktivitetstilbud eller beskæftigelsestilbud vurderes at være dækket af botilbuddet, vil der ikke blive visiteret til yderligere tilbud af denne type. Målgruppe/tildelingskriterier Målgruppen for en indsats i et længerevarende botilbud er borgere med betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, og som i en længerevarende periode har behov for omfattende døgnhjælp og støtte til almindelige daglige funktioner som pleje, omsorg eller særlig behandlingsmæssig støtte. Tildeling af et længerevarende botilbud gives efter en vurdering af, at borgeren ikke kan få behovet for pleje, støtte og træning dækket på anden vis. Ud over at have en betydelig nedsat funktionsevne skal borgeren have behov for støtte i form af pædagogisk hjælp til vedligeholdelse og evt. udvikling af færdigheder for at kunne tage mest muligt ansvar for eget liv. Ved vurdering af støttebehov tages der udgangspunkt i en vurdering af borgerens samlede funktionsevne. Støtte efter 108 kan typisk gives til borgere, der vurderes at have et fuldstændigt problem i den samlede funktionsvurdering efter Voksenudredningsmetoden/DHUV. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 28

29 En diagnose berettiger ikke i sig selv til støtte. Borgere med et fuldstændigt problem vil typisk være kendetegnet ved at deres funktionsevne/tilstand er udredt og vurderes som varig og eventuelt progredierende. De vil normalt have behov for en kombination af flere typer støtte, fx socialpædagogisk indsats kombineret med personlig pleje. Ofte vil der være et omfattende behov for støtte kontinuerligt i løbet af døgnet. Borgere med et fuldstændigt problem kan fx have følgende medfødte eller opståede problemer: omfattende fysiske funktionsnedsættelser som følge af lammelser, hjerneskade m.v. svære psykiske funktionsnedsættelser i form af udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser m.v. eller en kombination af fysisk- og psykisk funktionsnedsættelse. svær sindslidelse, som eksempelvis paranoid skizofreni, hvor behandling ikke virker. Nogle borgere vil have behov for dækning om natten. Det kan typisk være: Borgere med fysiske funktionsnedsættelser, som har behov for praktisk/personlig hjælp i løbet af natten, fx til at komme ud af sengen, til hjælp ved epilepsi-anfald mv. Udviklingshæmmede borgere, der har behov for tryghed om natten og hjælp til at fastholde nødvendige dagligdags rutiner og kontinuerlige opgaver. Psykisk syge borgere, der er selvskadende eller som pga. anden adfærd har behov for døgndækning. Omfang og varighed Omfang og varighed af støtten fastsættes ud fra den konkrete, individuelle vurdering på baggrund af indsatsformål og indsatsmål. Som udgangspunkt er et tilbud efter 108 varigt og betragtes som borgerens hjem. Eventuelle ændringer af tilbuddet skal ske under fornøden hensyntagen til borgerens situation og ændres kun i helt særlige tilfælde uden borgens samtykke. Indsatsen vurderes løbende i forhold til de mål, der er opstillet og borgerens behov. En indsats ændres, hvis borgerens behov ikke længere kan tilgodeses i det pågældende tilbud. Fra botilbuddets side foretages en status mindst en gang årligt. I den forbindelse foretager Voksen-og Handicapafdelingen en opfølgning og træffer afgørelse om det videre forløb. Omkostninger for borgeren Byrådet fastsætter betalingen for det længerevarende botilbud jfr. Servicelovens 8 på baggrund af boligens omkostninger og borgerens indtægter jfr. Servicelovens kapitel Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 29

30 20. Borgeren betaler herudover alle andre løbende omkostninger, som f.eks. vask, rengøringsmidler, kost, toiletartikler, frisør, transport af privat karakter mv. af sit aktuelle forsørgelsesgrundlag. Udgifter til behandlingsydelser - som eksempelvis tandlægebehandling, almindelig medicin mv. - dækkes af beboerens eget forsørgelsesgrundlag. Evt. tilskud søges efter reglerne om helbredstillæg, personlige tillæg eller enkeltydelse efter hhv. pensionslovens eller aktivlovens bestemmelser. Levering af ydelsen Følgende kan levere længerevarende botilbud: Halsnæs Kommunes botilbud på hhv. Midgården og Trekløveret. Andre kommuners botilbud Private botilbud Tilbuddet skal være godkendt ved optagelse i tilbudsportalen.dk Borgere som opfylder betingelserne for at modtage botilbud efter Servicelovens 108, har ret til frit at vælge sådanne botilbud jfr. 15 i Socialministeriets bekendtgørelse nr af 12. december 2006 om betaling for botilbud m.v. Det er en forudsætning, at botilbuddet skønnes egnet, kan imødekomme borgerens behov, og ikke er væsentligt dyrere, end det tilbud Halsnæs Kommune kan give. Tildeling af ydelsen Sagsbehandling Afgørelse om længerevarende botilbud træffes af visitationsudvalget for Voksen og Handicap i Velfærdsservice. Sagsbehandlingstiden for ansøgning om et længerevarende botilbud efter Servicelovens 108 er op til 6 måneder fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager borgerens ansøgning. Sagsbehandlingstiden anvendes til at afprøve om andre typer støtte, herunder 85 eller 107 tilbud, kunne være tilstrækkelig og imødekomme borgerens behov. Herudover bruges tiden til at borgerens funktionsniveau udredes og vurderes efter Voksenudredningsmetoden. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 30

31 Kvalitetsstandard for efterværn tilbud til unge mellem 18 og 22 år Lovgrundlag Lov om Social Service 76 Formål Formålet med efterværn er at bidrage til en bedre og mere glidende overgang til en selvstændig voksentilværelse for unge, bl.a. med fokus på uddannelse, beskæftigelse og selvstændig bolig. Støtte i form af efterværn skal sikre, at unge, der har haft iværksat hjælpeforanstaltninger op til det fyldte 18. år, kan bibeholde en form for støtte frem til de fylder 23 år. I Halsnæs Kommune er fokus på at understøtte den enkelte borgers mulighed for at fastholde eller udvikle færdigheder på en sådan måde, at hjælpen støtter op om de ressourcer borgeren allerede har eller har mulighed for at udvikle. Det betyder, at Halsnæs Kommune yder hjælp til selvhjælp. Indhold Der kan iværksættes forskellige typer af støtte som led i efterværn: For unge, der har haft kontaktperson indtil de fylder 18 år, kan efterværn bestå i opretholdelse af kontaktperson-ordningen. For unge der har været anbragt indtil de fylder 18 år kan efterværn bestå af: Fast kontaktperson Opretholdelse af ophold på det hidtidige eller et nyt anbringelsessted Udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted Andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstædig tilværelse. Det kan fx være netværksgrupper, psykologsamtaler e.l. Det er alene disse former for støtte, der kan etableres som efterværn. Har den unge behov for andre former for støtte, skal det vurderes efter andre af servicelovens paragraffer. Indholdet i efterværn vil have fokus på at understøtte overgangen til en selvstændig tilværelse. Det vil typisk være en fortsættelse af det arbejde, der er påbegyndt, inden den unge fyldte 18 år, og vil normalt tage udgangspunkt i et eller flere af disse områder: Støtte til at gennemføre uddannelse/ introduktion på arbejdsmarkedet, fx fortsætte samarbejde med Jobcenter, UU mv. Støtte til at få/opretholde en selvstændig tilværelse Støtte til at fungere socialt og få etableret netværk, fx via fritidsinteresser Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 31

32 Støtte til at klare tilværelsen praktisk (styr på økonomi, sund kost, holde boligen mv.) Målgruppe/tildelingskriterier Efterværn kan tildeles til unge, som: har været anbragt udenfor hjemmet indtil det fyldte 18. år eller har haft en fast konktaktperson umiddelbart inden de fylder 18 år, og som har behov for støtte ud over det 18. år for at sikre en god overgang til en selvstændig voksentilværelse Det er afgørende, at der forventes en fortsat positiv udvikling i den unges liv mod en selvstændig voksentilværelse. Det er en forudsætning, at efterværn vurderes af væsentlig betydning for, at den unge kan udvikle sig mod et selvstændigt liv. De unge, der særligt skønnes at have behov for støtte ud over det 18. år, er: unge med svære adfærdsvanskeligheder unge med misbrugsproblemer unge med psykiske og/eller sociale problemer sent udviklede unge med behov for støtte til social og personlig udvikling Nogle af de unge i målgruppen har ret til et tilbud om efterværn: For unge, der har været anbragt udenfor hjemmet uden samtykke indtil det fyldte 18 år, skal Halsnæs Kommune tilbyde en fast kontaktperson, hvis der ikke tilbydes fortsat døgnophold. Unge, der har været anbragt udenfor hjemmet indtil det fyldte 18 år, skal have mulighed for at vende kortvarigt tilbage til det tidligere anbringelsessted i det omfang det er muligt. Unge, der har været anbragt udenfor hjemmet på eget værelse, kollegieværelse eller kollegielignende forhold, skal have tilbud om en kontaktperson frem til det 19. år, hvis døgnophold ikke opretholdes. Målgruppen omfatter ikke unge, der forventes at have behov for længerevarende støtte i voksentilværelsen og hvor støtten ikke umiddelbart bidrager til en selvstændig voksentilværelse. Omfang og varighed Omfang og varighed af støtten fastsættes ud fra den konkrete individuelle vurdering på baggrund af indsatsformål og indsatsmål. Målene vil fremgå af handleplanen, såfremt den unge ønsker denne udarbejdet. Mindst hvert halve år følger Voksen- og Handicapafdelingen op på støtten. Det vurderes, om målet er opfyldt og om indsatsen fortsat er relevant. Hvis der derudover sker ændringer af væsentlig betydning for den plan der er lagt, kontakter leverandøren Voksen- og Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 32

33 Handicapafdelingen. En indsats afsluttes eller ændres, hvis behovene ændrer sig eller hvis det viser sig, at støtten ikke fører til den ønskede udvikling. Støtte i form af efterværn skal ophøre, når den ikke længere opfylder formålet, eller senest når den unge fylder 23 år. Efterværn kan inden den unge fylder 23 år tildeles eller genetableres, hvis: den unge fortryder tidligere at have afvist støtte, men behovet stadig vurderes at eksistere støtten er afsluttet, men støttebehovet opstår igen der tidligere er givet afslag på efterværn, men den unges situation ændrer sig, så der vurderes at være behov for støtte Omkostninger for borgeren Levering af ydelsen For unge der har efterværn i form af døgnophold vil der være en egenbetaling til kost og logi, såfremt den unge har et forsørgelsesgrundlag. Efterværn kan leveres af tilbud i Halsnæs Kommune eller af andre offentlig og private leverandører. Tilbuddet skal være godkendt ved optagelse i tilbudsportalen.dk Tildeling af ydelsen Afgørelse om efterværn træffes af visitationsudvalget i Velfærdsservice. Afgørelse om efterværn skal træffes senest, når den unge er 17½ år. Sagsbehandling Efterværn søges via Voksen og Handicap, Velfærdsservice, som indstiller til efterværn. Til brug for afgørelse om efterværn udarbejdes i samarbejde med den unge en revideret handlingsplan. For at forberede de unge så godt som muligt på voksentilværelsen, skal handleplaner for unge der er fyldt 16 år opstille konkrete mål for overgangen til voksenlivet. Ved fastsættelsen af mål skal indgå overvejelser om, hvilke forløb den unge skal have før og efter sit 18. år. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende klageadgang. Både den unge og forældre kan klage over afgørelse om efterværn. Særlig bemærkninger Ved det 18. år bortfalder forældrenes pligt til at forsørge den unge. Udgangspunktet er, at den unge skal være selvforsørgende, som andre unge. Såfremt dette ikke er muligt, skal Halsnæs Kommune tage stilling til et andet forsørgelsesgrundlag. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 33

34 Unge studerende, der har døgnophold, vil få udbetalt tøj- og lommepenge fra Halsnæs Kommune, da de ikke har adgang til at få SU. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 34

35 Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag Lov om Social Service 96 Formål Indhold At borgere med ganske særligt behov for pleje, overvågning og ledsagelse kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv med mulighed for sammenhæng og helhed i den daglige livsførelse. Intentionen med BPA er at tilbyde en fleksibel ordning med udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse. Indholdet i BPA efter 96 dækker normalt borgerens behov for pleje, overvågning, håndsrækninger og ledsagelse. Hvis hjælperen samtidig kan varetage sine opgaver som hjælper, vil vedkommende i begrænset omfang kunne varetage opgaver som fx snerydning og saltning. Borgeren får udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som borgeren selv antager. BPA efter 96 omfatter ikke: Behandling eller overvågning som ydes via sundhedsloven (fx respirationsinsufficiens eller ventilatørbistand) Personlig bistand på arbejdspladsen, det vil sige praktisk hjælp ved løsning af arbejdsopgaver - ydes via lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Personlig assistance på videregående uddannelse, dvs. praktisk hjælp i forbindelse med studiet. Socialpædagogisk støtteordning ydes af SU-styrelsen. Målgruppe/ tildelingskriterier Målgruppen for BPA efter 96 er borgere over 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et massivt og sammensat behov for støtte til pleje, overvågning og ledsagelse for at kunne opbygge eller fastholde et selvstændigt liv, også udenfor hjemmet. Det vil normalt sige borgere, som i høj grad er afhængig af hjælp til at udføre almindelige, daglige funktioner. Det kan fx være borgere med alvorlig spasticitet, svære lammelser eller respirationsinsufficiens. Hvis borgerens behov kan dækkes ved almindelig personlig pleje, ledsageordning mv. efter andre bestemmelser i serviceloven, er borgeren ikke omfattet af målgruppen. Ved en vurdering af støttebehovet tages der udgangspunkt i en vurdering af borgerens funktionsevne efter Voksenudredningsmetoden. Målgruppen for BPA har typisk fuldstændige eller svære problemer i den samlede vurdering efter Voksenudredningsmetoden. For at få tildelt en BPA-ordning efter 96 er det en betingelse, at borgeren kan varetage arbejdslederrollen. Dette indebærer, at borgeren er i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne, dvs.: Varetage planlægningen sammen med og for hjælperne Udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 35

36 Udvælge hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne Afholde personalemøder med hjælperne Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Arbejdslederrollen kan ikke overgives til anden part. Rollen som arbejdsgiver indebærer ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage et kontant tilskud til BPA. Det indebærer: Ansættelse og evt. afskedigelse af hjælpere Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne Udbetaling af løn Indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling af ferie, barselsfond og ATP Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger Opgaven som arbejdsgiver kan varetages af borgeren selv, en nærtstående, en privat virksomhed eller en forening. Der kan normalt ikke ydes tilskud til ansættelse af hjælpere, når modtageren bor i boliger, hvor hjælpen er tilrettelagt for flere beboere. Det gælder fx beboere på plejehjem eller i plejeboliger, botilbud eller lignende. Omfang og varighed Udmåling af det kontante tilskud Udgangspunktet for udmåling af hjælpen i en BPA-ordning er en samlet vurdering af borgerens behov for hjælp efter en konkret og individuel vurdering. Én gang årligt udmåles behovet for hjælp i en bevilling. Bevillingen er som udgangspunkt en stående bevilling, hvor borgeren inden for bevillingen har selvbestemmelsesret m.h.t. fordeling af timer m.m. til den hjælp borgeren selv ønsker. Hvis der i løbet af året opstår et ekstraordinært behov for hjælp, der ikke er omfattet af bevillingen, kan der ansøges om udmåling af flere hjælpetimer ud over bevillingen. Udmåling af timer til den direkte hjælp I udmålingen af timer til den direkte hjælp foretages en konkret, individuel vurdering med udgangspunkt i hvad borgeren selv kan klare og hvilke funktioner hjælpen skal dække, herunder hvor mange timer og på hvilke tidspunkter hjælpen ydes. Udmåling af timer og udgifter til ferie, weekendophold, kurser m.m. I forbindelse med udarbejdelse af bevillingen kan der med udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af borgerens behov, og efter aftale med borgeren selv, afsættes timer til den nødvendige hjælp, herunder bevilling af ekstratimer til hjælperudgifter under ferie i max. 14 dage og max 2 weekendophold udenfor hjemmet (3 dage pr. ophold) pr. år. I forbindelse med ferie kan Halsnæs Kommune efter en konkret ansøgning yde et tilskud på op til kr. årligt pr. hjælper til dækning af hjælperens opholds- og rejseudgifter. Udgifterne skal dokumenteres. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 36

37 Borgeren kan vælge at spare tilskuddet til opholds- og rejseudgifter for et år op, således at det indgår i ansøgningen om og beregningen af tilskuddet det efterfølgende år. I dette tilfælde kan der ydes et tilskud på op til kr. pr. hjælper hvert andet år. Der kan kun opspares tilskud for det forudgående år. Tidligere års muligheder for tilskud bortfalder. Udmåling af øvrige timer Ud over det konkrete hjælperbehov udmåles timer til: oplæring af nye hjælpere personalemøder MUS-samtaler og APV Der fastsættes som udgangspunkt et timeforbrug på 7,5 timer pr. år pr. hjælper til disse opgaver. Udmåling af omkostninger til lønadministration En borger eller nærtstående, der er arbejdsgiver, kan vælge at lade Halsnæs Kommune, en forening eller et privat firma varetage lønadministrationen. Hvis borgeren vælger at lade en forening eller en privat virksomhed overtage lønadministrationen fastsættes et standardbeløb på max ,00 kr. pr. år pr. hjælper til lønadministration (2012 sats). Ydelsen skal dække BPAmodtagerens udgifter til lønudbetaling, herunder indeholdelse og afregning af skat, ATP m.v. Udmåling af omkostninger til arbejdsgiveropgaven Hvis borgeren vælger at overgive arbejdsgiveropgaven til en forening eller privat virksomhed fastsættes et beløb til betaling for at varetage arbejdsgiveropgaven, inklusiv lønadministration. Den vejledende sats for 2012 er 5,00 kr. pr. hjælpertime ex. moms. Arbejdsgiveropgaver, der klares af BPA-modtageren selv eller nærtstående, honoreres ikke. Der udmåles enten omkostninger til lønadministration (1.752 kr. pr. år) eller omkostninger til arbejdsgiveropgaven (5 kr. pr. hjælpertime), idet sidstnævnte også omfatter lønadministration. Udmåling af tilskud til andre udgifter Der ydes tilskud til direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at have hjælpere. Som udgangspunkt ydes et tilskud på kr. pr. måned til borgere, der er bevilget op til 10 timers hjælp pr. døgn kr. pr. måned til borgere med timers hjælp pr. døgn kr. pr. måned til borgere med timers hjælp pr. døgn. Hvis borgeren er tilkendt bistands- eller plejetillæg inddrages dette, når den udmålte timebevilling dækker det fulde behov, og der samtidig ydes tilskud til hjælperudgifter. Der foretages en konkret vurdering for hver enkelt borger. Såfremt en borger mener at have større følgeudgifter ved at have ansat hjælpere, kan der søges om supplerende tilskud. I så fald skal der foreligge dokumentation og særlig begrundelse for udgifterne. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 37

38 Såfremt der i forbindelse med en BPA-ordning bevilges tilskud til andre udgifter, skal en eventuelt tidligere beregning af merudgifter efter servicelovens 100 genvurderes, således at der ikke sker dobbeltkompensation. Udbetaling efter forudgående godkendelse Halsnæs Kommune dækker en række nødvendige omkostninger efter regning. Det drejer sig om: Nødvendige kurser for hjælperne Løn under sygdom samt barns 1. og 2. sygedag Forsikringer Bidrag til barselsfond Omkostninger til overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen Grundlag for beregning af lønomkostninger Beregningen af tilskuddet i forhold til dækning af omkostninger til løn tager udgangspunkt i grundlønnen for social- og sundhedspersonale, der ikke har en social- og sundhedsfaglig grunduddannelse i henhold til overenskomsten for social- og sundhedspersonale indgået mellem FOA og KL. Hertil kommer funktionsløn, kvalifikationsløn samt arbejdstidsbestemte ydelser i henhold til arbejdstidsaftalen for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv. hvor dette er påkrævet i henhold til overenskomsten i forhold til den enkelte ansættelse. Desuden vil der være dækning af arbejdsmarkedspension, feriepenge mv., ATP samt eventuelle andre lovpligtige bidrag. Opfølgning på BPA-ordningen Voksen- og Handicapafdelingen følger op på nye bevillinger efter 3-6 måneder for at undersøge, om ordningen fungerer tilfredsstillende, om modtageren føler sig i stand til at klare opgaven og om der er grundlag for at justere timetallet. Derefter følger Voksen- og Handicapafdelingen op på BPA-ordningen en gang om året. Der følges op på: Om borgeren fortsat opfylder betingelserne for BPA, herunder om borgeren fortsat kan administrere ordningen Hvordan BPA-ordningen fungerer, herunder ændringer i behov, behov for råd og vejledning, hyppige hjælperskift eller andre forhold der kræver særlig indsats Om borgeren har brugt tilskuddet til det bevilgede formål Ved væsentlige ændringer i forudsætningerne for tildelingen skal borgeren kontakte Voksen- og Handicapafdelingen. Hvis hjælpere udebliver eller en virksomhed, som varetager borgerens BPAordning fx går konkurs, skal borgeren kontakte Halsnæs Kommune omgående. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 38

39 Ophør af BPA-ordningen I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at frakende en BPA, fx hvis borgeren selv har ønske om det eller borgeren ikke kan være arbejdsleder mere. Hvis det er Halsnæs Kommune, der vurderer, at ordningen skal ophøre, vil borgeren blive varslet med 3 måneder. I nogle tilfælde er det nødvendigt at standse ordningen øjeblikkeligt, fx hvis hensynet til borgeren nødvendiggør det. I de situationer vil Halsnæs Kommune dække eventuelle udgifter til hjælperne m.v. i opsigelsesperioden. Ved dødsfald vil BPA-ordningen som udgangspunkt ophøre ved udgangen af den måned, hvor dødsfaldet et sket. Omkostninger for borgeren Levering af ydelsen Hvis borgeren er tilkendt bistands- eller plejetillæg inddrages dette. Hvis borgeren ønsker service eller ydelser, der ligger ud over den udmålte ramme til BPA-ordningen, må borgeren selv betale for disse ydelser. Dette vil ligge udenfor BPA-ordningen. Voksen og Handicapafdelingen, Halsnæs Kommune, yder: Råd og vejledning om opgaver, ansvar, kurser m.m. i forbindelse med en BPA Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere Opfølgning Borgeren har følgende valgmuligheder i forhold til BPA-ordningen: Borgeren står selv for hele BPA-ordningen. Borgeren overgiver sit arbejdsgiveransvar til en anden part, fx en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Borgeren er selv arbejdsgiver, men overgiver lønudbetalingen til en anden part. Det kan være en forening, en privat virksomhed eller Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune har ingen forpligtelser i forhold til hjælpernes ansættelsesforhold. Borgeren er forpligtet til at tegne lovpligtige forsikringer for sine hjælpere. Tildeling af ydelsen Sagsbehandling Afgørelse om BPA efter 96 træffes af visitationsudvalget for Voksen og Handicap i Velfærdsservice. Sagsbehandlingstiden for ansøgning om BPA er op til 7 måneder fra Voksenog Handicapafdelingen modtager borgerens ansøgning. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. Særlige bemærkninger Borgere kan tage en BPA-ordning med ved midlertidige ophold i udlandet på op til en måned, jf. Udlandsbekendtgørelsen. Efter servicelovens 96 stk. 3 har Halsnæs Kommunes Byråd mulighed for at tilbyde BPA i tilfælde, hvor borgeren ikke opfylder betingelserne i Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 39

40 servicelovens 96 stk. 1. Det er den enkelte kommune, der vælger om det skal være et tilbud. Halsnæs Kommune tilbyder ikke BPA efter servicelovens 96, stk. 3. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 40

41 Kvalitetsstandard for ledsageordningen Lovgrundlag Lov om Social Service 97 Socialministeriets bekendtgørelse nr af 17/ Formål Indhold At borgere med betydelig og varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne kan deltage i det normale liv efter eget ønske. Tilbud om ledsagelse er hjælp til at færdes udenfor hjemmet den levende spadserestok. Støtten omfatter selve ledsagelsen herunder at være chauffør i forbindelse med ledsagelse udenfor hjemmet - samt de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen, f.eks. hjælpe med at tage overtøj af og på, hjælpe med kørestol og andre ganghjælpemidler samt ved toiletbesøg. Ledsagelsen dækker ikke: behov som er dækket efter anden lovgivning efter Servicelovens 85, 95, 96, 98, 107, 108, plejeboliger m.v. behov for socialpædagogisk bistand behov for støtte- og kontaktperson ydelse af kontant tilskud til ansættelse af ledsager, som borgeren selv antager jfr. Servicelovens 97, stk. 5. Målgruppe/tildelingskriterier Målgruppen er borgere fra 18 år til folkepensionsalderen med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Borgere der er bevilget ledsagelse før folkepensionsalderen, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension. Det er en forudsætning, at borgeren ikke kan færdes på egen hånd udenfor hjemmet. Det kan fx være kørestolsbrugere, blinde/svagtseende, udviklingshæmmede, svært bevægelseshandicappede eller hjerneskadede borgere. Borgeren skal selv kunne efterspørge ydelsen, som er uden socialpædagogisk indhold. Borgeren skal kunne give udtryk for ikke nødvendigvis verbalt et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter og skal være bevidst om indholdet i aktiviteten. Ledsageordningen omfatter ikke borgere med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager. Omfang og varighed Tilbuddet består af max. 15 timers ledsagelse om måneden. Ledsagelsen aftales mellem borgeren og ledsageren. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 41

42 Borgeren har mulighed for at spare timer op i en pulje, som kan benyttes samlet til heldagsarrangementer, weekends og lignende. Der kan max. opspares 90 timer indenfor 6 måneder. Eventuelt uforbrugte timer udover de seneste 6 måneder bortfalder. Ved en ny bevilling skal der udarbejdes status senest 6 måneder efter opstart af hjælpen. Voksen- og Handicapafdelingen har ansvar for minimum en gang årlig at revurdere støtten på baggrund af indhentet status fra støtteperson/borger. Væsentlige ændringer i løbet af året skal indrapporteres til rådgiver, som tager stilling til, om der skal ske en revurdering. Omkostninger for borgeren Ledsageordningen er uden betaling for borgeren. Dog skal borgeren betale: egne udgifter til transport og deltagelse i aktiviteter ledsagerens udgifter til transport og deltagelse i aktiviteter, hvis dennes tilstedeværelse ønskes Borgeren kan søge dækning af ledsageudgifter efter gældende takst. På baggrund af en konkret vurdering kan der i forbindelse med enkelte ledsageopgaver ydes dækning for udgifter udover den gældende takst for dækning af ledsageudgifter. Levering af ydelsen Ledsagelse kan leveres af: Halsnæs Kommunes ledsagekorps en person, som borgeren selv udpeger Personer med nær tilknytning til ansøger kan normalt ikke ansættes som ledsager. Halsnæs Kommune skal godkende den ledsager, som borgeren selv udpeger. Tildeling af ydelsen Støtten tildeles af Voksen- og Handicapafdelingen på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Sagsbehandling Sagsbehandlingstiden for ansøgning om ledsagelse er op til 4 måneder fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager borgerens ansøgning. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 42

43 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde Lovgrundlag Lov om Social Service 98: 98. Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde. Formål Indhold At borgere med et alvorligt syns- og hørehandicap får mulighed for at bryde isolationen og leve et liv så normalt som muligt. Støtten kan eksempelvis indeholde: besøg i hjemmet og bindeled til omgivelserne ledsagelse brevlæsning/avislæsning hjælp med kontakt til læge/hospital, offentlige myndigheder m.v. Kontaktpersonen kan medtages til udlandet jfr. udlandsbekendtgørelsen om midlertidigt ophold i udlandet. Kontaktpersonordningen dækker ikke: behov som er omfattet af anden lovgivning efter servicelovens 85, 95, 96, 98, 107 & 108. behov for socialpædagogisk bistand Målgruppe/tildelingskriterier Omfang og varighed Borgere der har en så alvorlig syns- og hørenedsættelse, at de kan betragtes som døvblinde. Støtten udmåles efter en individuel vurdering af behov. I udmålingen skal indgå timer til nødvendig løbende uddannelses- og kursusforløb til kontaktpersonen. Voksen- og Handicapafdelingen genvurderer ydelsen ca. 1 gang årligt samt ved ændret behov i løbet af året. Omkostninger for borgeren Tilbuddet er som udgangspunkt gratis for borgeren med undtagelse af følgende: egne udgifter til transport og deltagelse i aktiviteter kontaktpersonens udgifter til transport og deltagelse i aktiviteter, hvis dennes tilstedeværelse ønskes Der kan i særlige situationer ydes hjælp til kontaktpersonens udgifter, hvor dennes tilstedeværelse skønnes nødvendig. Levering af ydelsen Der er følgende muligheder: specialuddannede kontaktpersoner ansættes via samarbejde med Center for Døve der kan udpeges anden person med særlig viden/interesse på området, som modtager Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 43

44 instruktion/uddannelse i samarbejde med Center for Døve Borgeren kan selv være med til at finde frem til kontaktpersonen og skal godkende den, der ansættes. Det er et krav, at den, der ansættes, kan kommunikere med borgeren. Tildeling af ydelsen Hvis samarbejdet med kontaktpersonen ikke fungerer, er der mulighed for uden begrundelse at få en anden. Afgørelse om kontaktperson træffes af Voksen- og Handicapafdelingen i Velfærdsservice. Der skal foreligge en indstilling fra Center for Døve. Sagsbehandling Henvendelse vil typisk ske via Center for Døve, som oftest varetager kontakten til borgeren. Sagsbehandlingstiden for ansøgning om kontaktperson er op til 3 måneder fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager ansøgningen om støtte. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende klageadgang. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 44

45 Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktpersonordningen Lovgrundlag Servicelovens 99: Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlig sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Formål Formålet med støtte- og kontaktpersonordningen er at opsøge og skabe kontakt til de mest socialt udsatte sindslidende, misbrugere og hjemløse/funktionelt hjemløse med henblik på at: Styrke borgerens mulighed for at opbygge og fastholde kontakt til omverdenen ud fra borgerens egne ønsker og behov, og gøre borgeren i stand til at benytte samfundets muligheder og øvrige etablerede tilbud. Fastholde kontakt til borgere, som ikke selv magter at fastholde kontakten til etablerede tilbud. I Halsnæs Kommune er fokus på at understøtte den enkelte borgers mulighed for at fastholde eller udvikle færdigheder på en sådan måde, at hjælpen støtter op om de ressourcer borgeren allerede har eller har mulighed for at udvikle. Det betyder, at Halsnæs Kommune yder hjælp til selvhjælp. Støtte- og kontaktpersonordningen er et tilbud til borgere, der ikke kan rummes af samfundets øvrige tilbud til socialt udsatte borgere. Det kan være fordi de falder udenfor målgruppen, har en uhensigtsmæssig adfærd, bryder aftaler eller har et misbrug, de ikke ønsker behandlet. Hvis borgerens behov kan opfyldes efter andre af servicelovens paragraffer eller anden lovgivning, ydes der ikke støtte efter 99. Indhold Støtte- og kontaktpersonordningen har fokus på at understøtte borgerens muligheder for at fungere bedre og blive mere selvhjulpen. Støtten er opsøgende og har fokus på at arbejde hen mod, at borgeren kan benytte etablerede tilbud for at få opfyldt sine behov for støtte og omsorg samt udvikle ressourcer og færdigheder. Omdrejningspunktet i støtten er at få etableret en relation mellem borgeren og støttepersonen. Når relationen er etableret, aftales det videre indhold mellem borger og støtteperson. Indholdet vil typisk omfatte et eller flere af følgende områder: At skabe kontakt til og opbygge en relation til borgere, som oftest er meget isolerede. Sammen med borgeren at identificere og formulere borgerens behov for omsorg og støtte og påbegynde støtte i forhold til disse behov. Motivere og støtte borgeren i at få kontakt til etablerede Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 45

46 tilbud/omverdenen for at få opfyldt behov for støtte og omsorg. Understøtte at indsatser bliver planlagt, koordineret og gennemført. Støtte til kontakt med familie og venner, og samarbejde med netværket i det omfang borgeren ønsker det. Målgruppe/tildelingskriterier Målgruppen er de mest socialt udsatte sindslidende, misbrugere og hjemløse/funktionelt hjemløse. Det er typisk borgere, som ikke gør brug af, og ikke har kontakt til eksisterende sociale og sundhedsfaglige tilbud. For sindslidende borgere gælder, at det ikke er nødvendigt at have en psykiatrisk diagnose for at være berettiget til støtte. Omvendt berettiger en diagnose ikke i sig selv til støtte. Målgruppen er typisk borgere, der har psykosociale problemer og lever meget isoleret uden den store kontakt til andre mennesker. Borgerne magter oftest ikke at etablere og fastholde kontakten til andre mennesker. De er måske usynlige for omgivelser, sky og indelukkede; i andre tilfælde kan borgerne være meget synlige og have en uhensigtsmæssig adfærd, som gør det svært for familie og venner samt etablerede tilbud at bibeholde kontakten. Det er ofte meget syge mennesker med et massivt misbrug, borgere der er fejl- eller underernærede, har dårligt fysisk helbred og lever et uværdigt liv uden brugbare sociale netværk. Mange har overvejet eller forsøgt selvmord. Oftest har borgerne en dårlig sygdoms-/funktionserkendelse, og er svære at fastholde i aftaler og etablerede tilbud. Typisk er der ikke pårørende eller andet netværk, som kan hjælpe og støtte borgeren. Omfang og varighed Som udgangspunkt er indsatsen midlertidig. Der kan dog ikke fastsættes en tidsmæssig ramme for, hvor længe det tager at etablere en kontakt og hvornår støtte- og kontaktforholdet kan afsluttes. Ved den første kontakt vil to støttepersoner deltage. Herefter tilrettelægges omfang og forløb individuelt på baggrund af en konkret vurdering af borgerens problemer, ressourcer samt overskud til at etablere relationer og arbejde med sine problemstillinger. Typisk vil kontakten bestå af 1-2 korte kontakter om ugen, og oftest magter borgeren ikke længere besøg/samtaler. Kontakten kan være i form af besøg hjemme eller i det offentlige rum, telefonsamtaler, sms eller . Kontaktformen vælges ud fra, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til målet med støtten. Indsatsen vurderes løbende af støttepersonen i forhold til borgerens behov og formålet med støtten. En indsats ændres, hvis behovene ændrer sig. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 46

47 Støtte- og kontaktforholdet afsluttes typisk når: Der er etableret andre tilbud om støtte og omsorg, fx kontakt til netværk/familie, frivillige organisationer eller kommunale tilbud Borgeren har fået det bedre og selv kan tage vare på sig selv fx ved behandling af sindslidelse eller misbrug Typisk vil borgeren efter et støtte- og kontaktforhold have behov for yderligere støtte fra Halsnæs Kommune i form af fx socialpædagogisk bistand efter servicelovens 85, eventuelt suppleret af andre former for støtte. De fleste borgere som modtager støtte efter 99 får i løbet af det første år etableret kontakt til andre tilbud. Enkelte borgere vil have behov for et væsentligt længere forløb i støtte-og kontaktpersonordningen. Omkostninger for borgeren Støtte efter støtte- og kontaktpersonordningen er uden borgerbetaling. Såfremt borgeren støttes til indkøb eller lignende betaler borgeren selv for varer og serviceydelser. Levering af ydelsen Borgeren har ikke frit valg med hensyn til leverandør. Halsnæs Kommunes støttekorps i Voksenstøtte leverer som udgangspunkt ydelsen. Tildeling af ydelsen Der er ingen visitation til støtte- og kontaktpersonordningen. Alle kan henvende sig til Halsnæs Kommune og gøre opmærksom på, at en person har brug for hjælp. Henvendelser kan rettes til Voksenstøtte, som er ansvarlig for støtten. Ved henvendelsen eller ved den første kontakt med borgeren vurderes om støtte- og kontaktpersonordningen er det rette tilbud for borgeren eller om borgeren kan hjælpes gennem andre tilbud. Hvis det vurderes, at borgeren skal hjælpes gennem et andet tilbud, fx hos egen læge, sygehus eller politi, henviser Voksenstøtte den person, der har henvendt sig, hertil. Sagsbehandling Som udgangspunkt reageres på en henvendelse indenfor to hverdage efter henvendelsen. Ved akut behov for hjælp henvises til 112, egen læge, vagtlæge, psykiatrisk skadstue og lignende. Borgeren kan være anonym, hvis han/hun ønsker det. Støttepersonen har fuld tavshedspligt om borgeren og dennes forhold, indtil borgeren selv vælger at give den fri. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 47

48 Kvalitetsstandard for støtte til merudgifter Lovgrundlag Lov om Social Service 100 Formål At borgere med et fysisk/psykisk handicap får mulighed for at leve et almindeligt liv som andre ikke handicappede på samme alder og i samme livssituation. Hvis udgifterne kan dækkes ved andre af servicelovens paragraffer eller anden lovgivning, ydes der ikke støtte til merudgifter. Indhold Støtte til merudgifter er en økonomisk kompensation til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse for borgere med en fysisk- eller psykisk nedsat funktionsevne. Det kan fx dreje sig om: speciel kost og diætpræparater lægeordineret og tilskudsberettiget medicin befordring til arbejde, fritid og uddannelse særligt udformet tøj eller særligt dyrt tøj ekstra forsikring til handicapbiler (kassebiler) samt eventuelt driftsudgifter indskud i boliger/flytteudgifter, såfremt flytningen er en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne ekstra udgifter til varme, vand, vask og forskellige former for håndsrækninger Merudgiftsydelsen fastsættes på baggrund af de merudgifter, som borgeren har som følge af sit fysiske eller psykiske handicap. Merudgiftsydelsen gives ud fra retningslinjer og takster fastsat af Socialministeriet samt på baggrund af ankeafgørelser truffet af Den Sociale Ankestyrelse. Følgende indgår ikke i støtte til merudgifter efter servicelovens 100: Udgifter som dækkes af anden lovgivning eller andre bestemmelser i Serviceloven eller udgifter, som ansøgeren selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger ved den daglige livsførelse. Hjælp til egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning. Udgifter til forskellige former for behandling (behandling på sygehus, tandlæge, fysioterapeut). For udgifter til medicin gælder, at der kun ydes tilskud til den del af udgiften, som ikke dækkes efter fx sygesikringsloven herunder kronikerbevilling eller enkelttilskud til visse præparater, tilskud fra sygeforsikringen Danmark eller andre private forsikringer. Målgruppe/tildelingskriterier Målgruppen er borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen. Borgeren har en langvarig lidelse, hvis konsekvenser er af Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 48

49 indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Der er som udgangspunkt følgende kriterier for tildeling af ydelsen: merudgiften skal være en følge af den nedsatte funktionsevne. funktionen skal være varigt nedsat. udgiften skal overstige kr. pr. år. udgiften skal sandsynliggøres og i forbindelse med opfølgning dokumenteres, hvor dette er muligt. Personkredsen omfatter også borgere, som har medfødte misdannelser eller mangler, men som ikke har synligt eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, når forskrifter om diæt og lignende følges. Her tænkes især på borgere med phenylketonuri (PKU/føllings sygdom), som dog alene kan få hjælp til dækning af merudgifter til diæt. Støtte til merudgifter tildeles ikke borgere, der har fået tilkendt en førtidspension før , medmindre de har en bevilling efter Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Omfang og varighed Merudgifterne beregnes på grundlag af borgerens sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter. Behovet og beregningen vurderes i forhold til ikke-handicappede i samme alder og livssituation. I vurderingen indgår Halsnæs Kommunes serviceniveau for samme type støtte efter andre bestemmelser. Taksterne for støtte til merudgifter er fastsat af Social- og Integrationsministeriet. I forbindelse med særlige behov for dækning af engangsudgifter, fx boligindskud og flytteudgifter, kan der ydes en enkeltstående udbetaling uden regulering i det månedlige tilskud. Det er en forudsætning af, at borgeren i forvejen er berettiget til den løbende merudgiftsydelse efter 100. Udmåling af ydelsen sker som udgangspunkt for et år ad gangen, medmindre der sker ændringer i forudsætningerne for bevillingen. Hvor det drejer sig om lidelser, der normalt ikke ændrer sig væsentligt over tid, kan opfølgning ske med længere interval end et år. Støtte til merudgifter bortfalder ved overgang til folkepension, dødsfald, flytning til en anden kommune eller hvis betingelserne for at modtage ydelsen ikke længere er opfyldt. Omkostninger for borgeren Merudgiftsydelsen er en skattefri ydelse, som er uafhængig af modtagerens indkomst og formue. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 49

50 De omkostninger borgeren normalt vurderes at ville have haft inddrages i beregning af ydelsen. Hvis der fx søges om merudgifter som følge af ekstraforsikring af stor handicapbil (kassevogn) modregnes udgiften til en normal bilforsikring, såfremt det vurderes, at ansøgeren ville have haft bil i forvejen. Levering af ydelsen Tildeling af ydelsen Sagsbehandling Tilskud til merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst kr. pr. år svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Støtte til merudgifter tildeles af Voksen- og Handicapafdelingen på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Sagsbehandlingstiden er op til 4 måneder fra ansøgningen er modtaget i Voksen- og Handicapafdelingen. Som led i sagens behandling er det som udgangspunkt lovbestemt at tilbyde anvendelse af Voksenudredningsmetoden eller Funktionsevnemetode som grundlag for vurdering og tildeling af ydelsen. Det er muligt at fravige brugen af Voksenudredningsmetoden/ Funktionsevnemetoden i sager, hvor funktionsnedsættelsen er ubetydelig, eller hvor kompensationsbehovet er åbenbart fx ved ansøgninger om merudgifter til diabetes eller cøliaki. Ansøgeren kan klage over manglende anvendelse af Voksenudredningsmetoden/Funktionsevnemetoden. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 50

51 Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Lovgrundlag Lov om Social Service 103 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf. 1a i lov om social pension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelsen på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer. Formål Indhold Formålet er: at mennesker med nedsat funktionsevne skal have samme muligheder som mennesker uden handicap for at bruge deres evner og få indhold i tilværelsen at borgeren får øget livskvaliteten og selvværdet ved at være i stand til at yde en produktiv indsats Ydelsen er differentieret og tilpasses funktionsnedsættelsen i overensstemmelse med den enkelte borgers handleplan. Det særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb kan organiseres i: beskyttede værksteder anden beskæftigelse, der kan etableres under andre organisatoriske rammer f.eks. i tilknytning til botilbud, forsorgshjem, væresteder, varmestuer og sociale cafeer evt. kombineret med specialundervisning gruppe- eller enkeltpladser i private virksomheder på særligt aftalte vilkår Halsnæs Kommune fastsætter lønnen for borgere i beskyttet beskæftigelse, således at der aflønnes efter indsats. Målgruppe/tildelingskriterier Målgruppen for beskyttet beskæftigelse er borgere under folkepensionsalderen med en nedsat funktionsevne i erhverv. Det er borgere, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan: opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet tilbydes beskæftigelse efter anden lovgivning, herunder i form af revalidering, løntilskudsjob, fleksjob m.v. For borgere, der får tilbud om beskyttet beskæftigelse, kan der - i udgangspunktet - ikke kompenseres yderligere via aktivitets- og samværstilbud efter Serviceloven 104, da Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 51

52 aktivitets- og samværstilbud typisk tildeles borgere, der ikke er i stand til at deltage i beskyttet beskæftigelse. Omfang og varighed Omfang af beskyttet beskæftigelse fastsættes på baggrund af en konkret individuel vurdering. Som udgangspunkt bevilges 3-4 hele dage pr. uge. Afhængig af behov kan tilbuddet variere fra 1-5 dage som hel- eller halvdagstilbud. Rådgiverne genvurderer ydelsen 1 gang årligt eller ved ændret behov i løbet af året. I genvurderingen indgår en vurdering af borgerens udnyttelsesgrad og fremmødeprocent. Omkostninger for borgeren Tilbuddet er gratis for borgeren. Borgeren skal dog betale for: materialer, som ikke medgår til en produktion befordring medmindre der er tale om befordring for personer, som ikke kan tage med offentlige transportmidler Hvis borgeren ønsker og får et andet tilbud end det, der er visiteret til, vil en evt. merudgift til transport ske for pågældendes egen regning. Levering af ydelsen Tilbud om beskyttet beskæftigelse kan leveres af: Halsnæs Kommunes dagtilbud Sølager andre kommuners beskæftigelsestilbud private beskæftigelsestilbud Tilbuddet skal være godkendt ved optagelse i tilbudsportalen.dk eller ved særlig godkendelse via samarbejde med Jobcentret. Tildeling af ydelsen Sagsbehandling Afgørelse om beskyttet beskæftigelse træffes af visitationsudvalget for Voksen og Handicap i Velfærdsservice. Sagsbehandlingstiden for ansøgning om beskyttet beskæftigelse er op til 5 måneder fra Voksen- og Handicapafdelingen, Velfærdsservice modtager borgerens ansøgning. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 52

53 Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud Lovgrundlag Lov om Social Service 104 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Formål Indhold Formålet er at: medvirke til at borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med særlige sociale problemer har mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter, hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab at borgere med særlige sociale problemer får mulighed for at trække på omsorgsmæssige foranstaltninger Ydelsen er differentieret og tilpasses den enkelte borgers behov og handleplan. Tilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan f.eks. være træning i dagligdags funktioner, sprogstimulation og lystbetonede aktiviteter. Tilbud til personer med særlige sociale problemer skal bl.a. medvirke til at forebygge udviklingen af yderligere sociale problemer. Det kan dreje sig om tilbud med fokus på rådgivning, socialt samvær, tøjvask, madlavning, udflugter, idræts- eller fritidstilbud. Der ydes ikke løn eller anden form for vederlag i tilknytning til aktivitets- og samværstilbud. Målgruppe/tildelingskriterier Målgruppen for aktivitets- og samværstilbud er i udgangspunktet borgere med ringe eller slet ingen erhvervsevne. Det er borgere, der ikke kan tage imod andre af samfundets fritids- eller beskæftigelsestilbud, herunder beskyttet beskæftigelse, aktiviteter i foreninger, sportsaktiviteter, klubtilbud og lignende. Disse borgere får tilbud om aktivitets- og samværstilbud med henblik på at øge livskvaliteten i dagligdagen. Det er således - i udgangspunktet - ikke muligt at få bevilget et aktivitets- og samværstilbud, hvis borgeren har tilbud om beskyttet beskæftigelse. Omfang og varighed Omfang af støtte- og aktivitetstilbud fastsættes efter en konkret individuel vurdering. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 53

54 Som udgangspunkt tilbydes aktivitets- og samværstilbud 2-3 dage pr. uge. Afhængigt af behov kan tilbuddet variere fra 1 til 5 dage ugentligt, som et hel- eller halvdagstilbud. Der kan normalt kun bevilliges deltagelse i 1 aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 104 ad gangen. Rådgiver genvurderer ydelsen en gang årligt samt ved ændret behov i løbet af året. I genvurderingen indgår en vurdering af borgerens udnyttelsesgrad og fremmødeprocent. Omkostninger for borgeren Tilbuddet er gratis for borgeren. Borgeren skal dog betale for udflugter og materialer, som ikke medgår til en produktion Halsnæs Kommune afholder udgiften til befordring for personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som er visiteret til et aktivitets- og samværstilbud. Hvis borgeren ønsker og får et andet tilbud end det, der er visiteret til, vil en evt. merudgift til transport ske for pågældendes egen regning Levering af ydelsen Samværs- og aktivitetstilbud leveres af: Halsnæs Kommunes dagtilbud på hhv. Midgården og Trekløveret andre kommuners aktivitets- og samværstilbud Tilbuddet skal være godkendt ved optagelse i tilbudsportalen.dk Tildeling af ydelsen Afgørelse om samværs- og aktivitetstilbud træffes af visitationsudvalget for Voksen og Handicap i Velfærdsservice. I udgangspunktet bevilges borgeren kun enten ét tilbud om beskyttet beskæftigelse efter servicelovens 103 eller ét tilbud om samværs- og aktivitetstilbud efter servicelovens 104. Sagsbehandling Sagsbehandlingstiden for ansøgning om beskyttet beskæftigelse er op til 5 måneder fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager borgerens ansøgning. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 54

55 Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem og herberger Lovgrundlag Lov om Social Service 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlig myndighed. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Formål Indhold Målgruppe/tildelingskriterier Omfang og varighed Omkostninger for borgeren Formålet er at afhjælpe hjemløshed og funktionel hjemløshed, indtil der er fundet en bolig, samt støtte borgeren i at blive mere selvhjulpen. Følgende ydelser kan indgå: midlertidigt ophold på herberg eller forsorgshjem støtte til afhjælpning af særlige sociale problemer anvisning af bolig fra den boligsociale liste Målgruppen er typisk borgere der: opholder sig lovligt i Danmark har særlige sociale problemer ikke har egen bolig, eller kan ikke opholde sig i sin bolig har et behov for aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp Opholdets længde afpasses i forhold til individuelle behov ud fra en handleplan jfr. Servicelovens 141. Borgerens egenbetaling fastsættes på baggrund af en individuel socialfaglig vurdering med udgangspunkt i det vejledende rådighedsbeløb. Medicinsk behandling samt hjælp til personlig pleje m.m. indgår ikke i ydelsen. Levering af ydelsen Forsorgshjem og herberger i hele landet. Tilbuddet skal være godkendt og optaget på tilbudsportalen.dk Tildeling af ydelsen Ophold på forsorgshjem eller herberg kræver ingen forudgående visitation. Det er forstanderen på pågældende forsorgshjem eller herberg, der træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren tilhører boformens målgruppe. Når Halsnæs Kommune har tilbudt en permanent bolig, træffes der afgørelse om, at grundlaget for opholdet er ophørt. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 55

56 Sagsbehandling Borgere, der opholder sig på forsorgshjem eller herberg, skal tilbydes udarbejdelse af en handleplan jfr. Servicelovens 141 med henblik på at finde en varig løsning på boligproblemet. Der skal være udarbejdet en handleplan senest 4 måneder fra borgeren tager ophold på et forsorgshjem eller herberg, såfremt borgeren ønsker en handleplan. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende klageadgang. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 56

57 Kvalitetsstandard for støtte til individuel befordring Lovgrundlag Lov om Social Service Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Formål Indhold Målgruppe/tildelingskriterier At yde tilskud til individuel befordring til diverse private formål, hvor der ikke ydes befordring efter anden lovgivning. Befordring med individuelle transportmidler til private formål. Målgruppen er borgere i eget hjem, der har betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemstillinger, og: Borgeren skal ikke kunne transportere sig selv med eget transportmiddel eller med kollektivt transporttilbud. Borgeren opfylder ikke betingelserne for bevilling af handicapkørsel via busselskabet MOVIA. Borgeren skal være afskåret fra transport med hjælp fra ægtefælle og nærtstående familie. Borgeren skal kunne dokumentere, at borgeren ikke med rimelighed har mulighed for at betale for transporten selv. Borgeren kan ikke få støtte efter 117 hvis borgeren har mulighed for at søge støtte efter andre regler. Borgeren skal have et dokumenteret behov for transport som betyder at borgerens livskvalitet i væsentlig omfang vil være forringet, hvis transporten ikke ydes. Der kan kun søges om transport inden for Danmarks grænser. Der kan kun ydes støtte til enkeltstående individuel befordring. Støtte til individuel befordring kan max. udgøre kr. pr. ansøgning. Der ydes ikke støtte til transport til behandling. Tilskud ydes efter en konkret vurdering af behovet i det enkelte tilfælde. Omfang og varighed Omkostninger for borgeren Tilrettelægges efter individuel aftale. Transporten er gratis for borgeren. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 57

58 Levering af ydelsen Tildeling af ydelsen Sagsbehandling Taxa og lignende. Afgørelse om støtte til individuel befordring træffes af Voksenog Handicapafdelingen. Borgeren kan søge om støtte til individuel befordring ved at henvende sig til Voksen- og Handicapafdelingen i Velfærdsservice på [email protected] eller pr. post til: Halsnæs Kommune Velfærdsservice Rådhuspladsen Frederiksværk Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvilken transport der søges om, og borgeren skal redegøre for, hvorledes de ovennævnte kriterier er opfyldt. Ansøgningen vil normalt blive behandlet inden for 14 dage fra modtagelsen, medmindre der er behov for at indhente supplerende oplysninger fra borgeren. Klageadgang Der kan ikke klages over afgørelsen til anden administrativ myndighed. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 58

59 Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere Lovgrundlag Lov om Social Service 101: 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelse til kommunen. Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde. Stk. 4. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1. Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1. Stk. 6. Retten til at vælge efter stk. 4 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det. Sundhedslovens 142: 142. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri lægelig behandling for euforiserende stoffer til stofmisbrugere. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om lægelig behandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 3. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v. jf. stk. 1 til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning Formål Formålet med social og lægelig behandling af stofmisbrug er: at give borgeren en mulighed for at få kontrol over sit stofmisbrug og om muligt at ophøre med misbruget at forebygge misbrugsrelaterede sygdomme at reducere de sociale og helbredsmæssige skadevirkninger, som er knyttet til stofmisbrug at sikre den bedst mulige livskvalitet for borgeren og dennes familie/omgivelser Indhold Når borgeren henvender sig i Alkohol- og Stofrådgivningen med ønske om behandling, vil Alkohol- og Stofrådgivningen foretage en kortlægning, som danner grundlag for behandlingsplan og efterfølgende visitation. I forbindelse med kortlægningen vil der være fokus på ubehandlede sindslidelser. Hvis en sådan viser sig, fx i forbindelse med en psykiatersamtale, vil borgeren blive rådet Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 59

60 til at søge udredning eller behandling via egen læge eller i sygehusregi. Ydelserne bygger på et samarbejde. Der sikres en høj grad af involvering og ansvarliggørelse af borgeren i forhold til gennemførelse af den visiterede behandling. Det er målet at sikre en succesfuld gennemførelse af behandlingen. Ydelsen vil som udgangspunkt være et ambulant behandlingstilbud, men kan i helt særlige tilfælde og i begrænset omfang være dag- eller døgnbehandling ved godkendte behandlingssteder. Hvert andet år gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse vedrørende det samlede tilbud i Alkohol- og Stofrådgivningen. Herudover inddrages brugerne løbende i forhold til eget behandlingsforløb. Ambulant behandling Den ambulante behandling varetages af Alkohol- og Stofrådgivningen. Alkohol- og Stofrådgivningen er Halsnæs Kommunes tilbud om misbrugsbehandling. Den består af et tværfagligt sammensat team, med socialfaglige, sundhedsfaglige og terapeutiske kompetencer. De tilbyder social og lægelig behandling, der omfatter: individuelle samtaler gruppebehandling pårørendebehandling substitutionsbehandling abstinensbehandling Substitutionsbehandling omfatter både en lægelig og en psykosocial behandlingsplan. Substitutionsudleveringen foregår ved fremmøde i Alkohol- og Stofrådgivningen. Dag- og døgnbehandlingstilbud Dagbehandling tilbydes i Alkohol- og Stofrådgivningen, og består grundlæggende af de samme ydelser som den ambulante behandling. I særlige tilfælde kan behandlingstilbuddet omfatte døgnbehandling. Der samarbejdes med forskellige behandlingssteder, og valget vil ske efter en individuel og faglig vurdering, hvor borgerens ønske også tages i betragtning. Målgruppe/tildelingskriterier Voksne, unge og børn i Halsnæs Kommune med et stofmisbrug, samt familie og pårørende til stofmisbrugere. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 60

61 Omfang og varighed Behandlingsplanen vil beskrive borgerens kort- og langsigtede mål med behandlingen, samt dennes forpligtelser under behandlingen. Behandlingstilbuddene har som udgangspunkt af varighed af 12 uger. Den tidsmæssige afgrænsning gælder dog ikke borgere i substitutionsbehandling. Behandlingsplanen evalueres løbende af borger og behandler i fællesskab. Det tilsigtes, at evaluering som minimum sker, før et behandlingsforløb ændres, forlænges eller afsluttes, og altid inden der eventuelt sker en visitation til andet tilbud. I de ekstraordinære tilfælde hvor borgeren er i døgnbehandlingstilbud, vil der ske opfølgning ca. halvvejs i forløbet for at sikre efterbehandling ved døgnbehandlingens afslutning. Forløbet kan afsluttes tidligere end først planlagt, hvis situationen ændrer sig og det fx viser sig, at borgeren ikke følger forløbet med en tilfredsstillende indsats. Efter afsluttet behandling kontaktes borgerne senest 1 måned efter afsluttet behandlingsforløb og igen 6 måneder efter med henblik på en samtale som opfølgning på deres behandlingsplaner og aktuelle situation. Dette betyder, at der monitoreres på to niveauer: 1. I forhold til den enkelte borgers behandlingsforløb og egne mål mv. 2. I forhold til hvor mange borgere, der: blev stoffri reducerede deres stofmisbrug vendte tilbage til stofmisbrugsbehandling inden for 12 måneder. På baggrund af viden om, hvor mange borgere der er blevet stoffri, har reduceret stofmisbrug og er vendt tilbage til behandling, skal der opstilles konkrete mål for, hvordan disse resultater ønskes forbedret. Måltallene opstilles af Alkohol- og Stofrådgivningen i samarbejde med Voksen- og Handicapafdelingen. Omkostninger for borgeren Der kan forekomme egenbetaling i de situationer, hvor borgeren er visiteret til døgnbehandling. Egenbetaling fastsættes på baggrund af en individuel socialfaglig vurdering med udgangspunkt i det vejledende rådighedsbeløb fastsat af Byrådet. Hvis borgeren selv har rettet henvendelse til et behandlingssted og er påbegyndt behandling, kan der ikke efterfølgende ydes økonomisk hjælp fra Halsnæs Kommune til behandlingen. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 61

62 Levering af ydelsen Borgere i Halsnæs Kommune kan henvende sig direkte hos: Alkohol- og Stofrådgivningen Hermannsgade 3, Frederiksværk Tlf.: En borger, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet behandlingstilbud af tilsvarende karakter (døgnbehandling, dagbehandling eller ambulant behandling), som den behandling, der blev visiteret til i første omgang. Borgerens valgfrihed omfatter kun et tilsvarende tilbud. Eksempelvis har borgeren ret til at vælge en anden døgnbehandlingsinstitution end den tilbudte. Det betyder, at der ikke er frit valg mellem ambulant behandling og døgnbehandling. Retten til frit valg kan begrænses, hvis hensynet til borgeren taler for det. Der kan kun anvendes kun godkendte behandlingssteder, som fremgår af tilbudsportalen.dk. Tildeling af ydelsen Som grundlag for visitation udarbejder Alkohol- og Stofrådgivning kortlægning og behandlingsplan. Alkohol- og Stofrådgivningen træffer afgørelse om tildeling af behandling, der foregår i Alkohol- og Stofrådgivningen. Hvis der er behov for døgnbehandling eller for ambulant/dagbehandling hos andre leverandører træffer visitationsudvalget for Voksen og Handicap i Velfærdsservice afgørelse om tildeling af behandling. Borgere med stofmisbrugsproblemer har ret til at modtage et behandlingstilbud senest 14 dage efter henvendelsen. Denne frist kan dog fraviges, hvis borgeren vælger at blive behandlet i et andet godkendt behandlingstilbud end det, der er visiteret til. Visitation til henholdsvis dag- og døgnbehandling kan komme i betragtning i de situationer, hvor ambulant behandling er afprøvet og ikke viser sig tilstrækkelig, eller hvor det på baggrund af kortlægningen og behandlingsplanen indstilles til dette. Visitation til døgnbehandling kan typisk ske i de tilfælde, hvor borgeren er motiveret til total stoffrihed, altså også udtrapning af substitutionsbehandling, og hvor det ikke vil være muligt at gennemføre på grund af særligt vanskelige problemstillinger i hjemmemiljøet. Sagsbehandling Kortlægning og udarbejdelse af behandlingsplan udføres af Alkohol- og Stofrådgivningen. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 62

63 Hvis det ikke er muligt at tilbyde tilstrækkelig behandling i Alkohol- og Stofrådgivningens regi, vil der ske en kontakt til Voksen- og Handicapafdelingen. Der vil blive udarbejdet en handleplan med henblik på visitation til andet tilbud. Der er et tæt samarbejde mellem Alkohol- og Stofrådgivningen og Voksen- og Handicapafdelingen for at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor også samarbejdet med resten af Halsnæs Kommune, som for eksempel Jobcenter, Pensionsteam og Familieafdeling er i fokus. Hvis borgeren har hjemmeboende børn under 18 år, vil Alkohol- og Stofrådgivningen eller Voksen- og Handicapafdelingen kontakte Familieafdelingen, hvis der er bekymring for barnets/børnenes trivsel. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende klageadgang. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 63

64 Kvalitetsstandard for behandling til alkoholmisbrugere Lovgrundlag Sundhedsloven Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til skt. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, Regionsråd, jf. stk. 4 eller privat institutioner. Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor. Formål Indhold Formålet med behandlingen er at: forebygge at eksisterende alkoholmisbrug udvikler sig standse den sociale og helbredsmæssige deroute, som er knyttet til alkoholmisbrug arbejde målrettet på at alkoholmisbruget ophører sikre den bedst mulige livskvalitet for borgeren og dennes familie/omgivelser Når borgeren henvender sig med ønske om behandling, vil Alkohol- og Stofrådgivningen foretage en kortlægning, der danner grundlag for behandlingsplan og efterfølgende visitation til behandlingstilbud. I forbindelse med kortlægningen vil der være fokus på ubehandlede sindslidelser. Hvis en sådan viser sig, fx i forbindelse med en psykiatersamtale, vil borgeren blive rådet til at søge udredning eller behandling via egen læge eller i sygehusregi. Ydelsen vil som udgangspunkt være ambulant, men kan i helt særlige tilfælde være dag- eller døgnbehandling ved godkendte behandlingssteder. Ambulant behandling Den ambulante behandling varetages af Alkohol- og Stofrådgivningen. Alkohol- og Stofrådgivningen er Halsnæs Kommunes tilbud om misbrugsbehandling. Den består af et tværfagligt sammensat team, med socialfaglige, sundhedsfaglige og terapeutiske kompetencer. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 64

65 De tilbyder: individuelle samtaler gruppebehandling ambulant afrusning medicinsk behandling pårørendebehandling Dagbehandling Dagbehandling tilbydes i Alkohol- og Stofrådgivningen, og består grundlæggende af de samme ydelser som den ambulante behandling. Døgnbehandling I særlige tilfælde kan behandlingstilbuddet omfatte døgnbehandling. Der samarbejdes med forskellige behandlingssteder, og valget vil ske efter en individuel og faglig vurdering, hvor borgerens ønske også tages i betragtning. De mest anvendte døgnbehandlingssteder for alkoholmisbrugere er steder, hvor behandlingsmetoderne er kognitive, socialpædagogiske og/eller bygger på Minnesotatankegangen. Målgruppe/tildelingskriterier Omfang og varighed Voksne, unge og børn i Halsnæs Kommune med et alkoholmisbrug, samt pårørende til borgere med alkoholmisbrug. Behandlingsplanen vil beskrive borgerens kort- og langsigtede mål med behandlingen samt borgerens forpligtelser under løsningen af problemet. Når borgeren begynder behandlingen, er tilbuddet som udgangspunkt af en varighed af 12 uger. Behandlingsplanen evalueres af borger og behandler i fællesskab. Det tilsigtes, at evaluering som minimum sker, før et behandlingsforløb ændres, forlænges eller afsluttes, og altid inden der eventuelt sker en visitation til andet tilbud. Et døgnbehandlingsforløb er et kortere midlertidigt forløb, som bevilges i helt særlige tilfælde. En forlængelse kan helt ekstraordinært ske efter et evalueringsmøde i slutningen af forløbet, hvor døgnbehandlingsstedet, borgeren og Voksenog Handicapafdelingen deltager. Forlængelse skal godkendes af visitationsudvalget for Voksen og Handicap i Velfærdsservice. Forløbet kan afsluttes tidligere, hvis situationen ændrer sig og det fx viser sig, at borgeren ikke følger forløbet med en tilfredsstillende indsats. Omkostninger for borgeren Der kan forekomme egenbetaling i de situationer, hvor borgeren er visiteret til døgnbehandling. Egenbetaling fastsættes på baggrund af en individuel socialfaglig vurdering med udgangspunkt i det vejledende Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 65

66 rådighedsbeløb fastsat af Byrådet. Hvis borgeren selv har rettet henvendelse til et døgnbehandlingssted og er påbegyndt behandling, kan der ikke efterfølgende ydes økonomisk hjælp fra Halsnæs Kommune til behandlingen. Levering af ydelsen Borgere i Halsnæs Kommune kan henvende sig direkte hos: Alkohol- og Stofrådgivningen Hermannsgade 3, Frederiksværk Tlf.: En borger, der er ønsker behandling for alkoholmisbrug, kan vælge frit mellem ambulante misbrugsbehandlingsudbydere. Der kan kun benyttes godkendte behandlingssteder, som fremgår af tilbudsportalen.dk. Tildeling af ydelsen Borgere med alkoholmisbrugsproblemer har ret til at modtage et behandlingstilbud senest 14 dage efter henvendelsen. Denne frist kan dog fraviges, hvis borgeren vælger at blive behandlet i et andet godkendt behandlingstilbud. Der er ingen visitation til ambulant behandling til alkoholmisbrugere. Halsnæs Kommune skal visitere til dagbehandling og døgnbehandling. Som grundlag for visitation udarbejder Alkohol- og Stofrådgivning kortlægning og behandlingsplan. Alkohol- og Stofrådgivningen træffer afgørelse om tildeling af behandling, der foregår i Alkohol- og Stofrådgivningen. Hvis der er behov for døgnbehandling eller for dagbehandling hos andre leverandører træffer Visitationsudvalget i Halsnæs Kommune afgørelse om tildeling af behandling. Visitation til henholdsvis dag- og døgnbehandling, kan komme i betragtning i de situationer, hvor ambulant behandling er afprøvet og ikke viser sig tilstrækkelig, eller hvor det på baggrund af kortlægningen og behandlingsplanen indstilles til dette. Sagsbehandling Kortlægning og udarbejdelse af behandlingsplan udføres af Alkohol- og Stofrådgivningen. Hvis det ikke er muligt at tilbyde tilstrækkelig behandling i Alkohol- og Stofrådgivningens regi, vil der ske en kontakt til Voksen- og Handicapafdelingen. Der vil blive udarbejdet en handleplan med henblik på visitation til andet tilbud. Der er et tæt samarbejde mellem Alkohol- og Stofrådgivningen og Voksen- og Handicapafdelingen for at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor også samarbejdet med resten af Halsnæs Kommune, som fx Jobcenter, Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 66

67 Pensionsteam og Familieafdeling er i fokus. Hvis borgeren har hjemmeboende børn under 18 år, vil Alkohol- og Stofrådgivningen eller Voksen- og Handicapafdelingen kontakte Familieafdelingen, hvis der er bekymring for barnets/børnenes trivsel. Rådgivning og ambulant behandling kan ske anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Borgeren kan dog være anonym, når der ydes medicinsk behandling. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 67

68 Kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning Lovgrundlag Lov om Specialundervisning for voksne. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 378 af 28. april Formål Specialundervisning for voksne har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af borgerens funktionsnedsættelse. Undervisningen skal forbedre borgerens mulighed for at kompensere for en funktionsnedsættelse gennem: anvendelse af nye strategier anvendelse af særlige metoder eller hjælpemidler Tilbuddet skal give deltagerne mulighed for et mere aktivt liv, samt for deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre på samme alder og i samme livssituation. Indhold Kompenserende specialundervisning for voksne er en intensiv undervisning med henblik på at opnå bestemte færdigheder og er karakteriseret ved: at undervisningen er en tidsbegrænset aktivitet at undervisningen har en klar målsætning at der i undervisningen er en planlagt progression at undervisningsforløbet kan evalueres Det betyder i praksis, at der skal ligge en undervisningsplan med: angivelse af tidsforløb formulering af mål / delmål beskrivelse af det planlagte indhold Der skal desuden være en plan for en afsluttende evaluering, herunder hvordan undervisningseffekten kan dokumenteres. Undervisningen kan gives som enkeltmandsundervisning med en individuel plan eller på hold. Undervisningen vil typisk være begrænset til relativt få lektioner pr. uge. Tilbud om specialundervisning til voksne kan suppleres af specialpædagogisk rådgivning og vejledning, der skal sikre deltagerens udbytte af tilbuddet. Tilbud om rådgivning og vejledning kan rettes mod deltageren selv, mod en gruppe af deltagere med fælles problemer eller kan bestå i vejledningsforløb rettet mod pårørende. Tilbud om kompenserende specialundervisning skal kun gives, hvis borgeren ikke er berettiget til et relevant tilbud med samme formål efter anden lovgivning. Undervisningsforløb som har karakter af trænings- og vedligeholdelsesforløb er ikke omfattet af lov om specialundervisning for voksne, men skal henvises til anden lovgivning fx: Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 68

69 behandling m.v. efter sundhedsloven. vedligeholdelse og træning eller genoptræning efter serviceloven. kurser/afklaringsforløb efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. aktivitetstilbud eller andre tilbud efter serviceloven Undervisningstilbud til personer, der er indlagt på sygehuse, indgår som en almindelig del af sygehusbehandlingen. Målgruppe/tildelingskriterier Målgruppen for kompenserende specialundervisning er voksne borgere, der har et fysisk eller psykisk handicap, og som følge heraf har behov for særligt tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningen af funktionsnedsættelsen. Det er en forudsætning, at undervisningen kan afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen. Der kan ikke gives støtte til kompenserende specialundervisning, når borgerens behov er: en løbende vedligeholdende funktion en kompensation for almindelige og forventelige ændringer i kognitive og fysiske funktioner, som naturligt opstår i forbindelse med fremskreden alder undervisning med et erhvervs- eller uddannelsesmæssigt sigte Omfang og varighed Specialundervisning bevilges som en enkeltbevilling. Det betyder, at ydelsen er et afgrænset forløb med tydeligt slutmål. Såfremt undervisningen ikke har den tilsigtede effekt, skal undervisningen ophøre. Der gives som udgangspunkt ikke gentagne bevillinger af samme karakter, idet det forudsættes, at effekten af undervisningen ses i løbet af det første undervisningsforløb, ligesom indlæring af nye strategier og metoder finder sted i dette forløb. Hvis borgeren ikke deltager aktivt i undervisningen, vil Voksen- og Handicapafdelingen løbende vurdere om støtten skal fortsætte. Omkostninger for borgeren Undervisningen er gratis for borgeren. Halsnæs Kommune betaler for befordring af borgere med særlige befordringsbehov på den efter forholdene billigste og mest hensigtsmæssige måde. Befordring bevilges på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Til kursister uden særligt befordringsbehov, der har en afstand mellem hjem og undervisningssted og tilbage igen på 22 km og derover, ydes befordringsgodtgørelsen efter billigste takst. En evt. ekstraudgift i forbindelse med øget transport sker for ansøgerens egen regning, hvis borgeren selv har valgt en anden kursusudbyder og kunne have fulgt undervisning i Halsnæs Kommune i stedet. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 69

70 Levering af ydelsen I Halsnæs Kommune er der flere leverandører, der tilbyder ydelser i henhold til lov om specialundervisning. Halsnæs Kommune samarbejder primært med: Kommunikationscentret, Skansevej 2, 3400 Hillerød. Hundested Aftenskole specialundervisningen. FOF, Frederiksværk. Specialundervisningscentret Egedammen, Skovledet 14, 3400 Hillerød Ved vurdering af kursusforløb hos andre udbydere, er det en forudsætning at kursusafgiften ikke overstiger prisen hos de kursusudbydere, som Halsnæs Kommune normalt samarbejder med. Ligeledes er det en forudsætning, at kursusudbyderen opfylder krav til indhold i undervisningen, herunder undervisningsplanen. Tildeling af ydelsen Sagsbehandling Klageadgang Afgørelse om tildeling af støtte til kompenserende specialundervisning træffes af Voksen- og Handicapafdelingen på baggrund af en faglig vurdering foretaget af specialist, kursusudbyder eller anden relevant fagperson. Sagsbehandlingen for ansøgning om kompenserende specialundervisning er 8 uger fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager borgerens ansøgning. Sagsbehandlingen for ansøgninger fra Kommunikationscenteret er 4 uger. Der kan klages over afgørelsen til Klagenævnet for specialundervisning. Klagen skal indsendes direkte til: Klagenævnet for specialundervisning Amaliegade 25, Postboks København K. Klagen skal indsendes senest 4 uger efter, at borgeren har modtaget afgørelsen. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 70

71 Kvalitetsstandard for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Lovgrundlag Formål STU-loven (Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, LBK nr af 23. august 2013) Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt - og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen skal være et springbræt til voksentilværelsen, hvor der sigtes efter en progression i den enkelte unges udvikling. STU skal opfattes som den sidste mulighed, når alle andre muligheder for at opnå en ungdomsuddannelse er afdækket og udelukket. Indhold Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Den individuelle uddannelsesplan skal i videst muligt omfang understøtte den unges selvstændiggørelse med henblik på, at den unge bliver så selvhjulpen og selvforsørgende som mulig efter afsluttet uddannelsesforløb. Uddannelsen sammensættes, så der kan tages hensyn til den unges eventuelle behov for pleje og omsorg, og så uddannelsesforløbet er tilpasset den unges evner og behov. Uddannelsens forløb og sammensætning beskrives i den unges individuelle uddannelsesplan. I de tilfælde hvor det skønnes hensigtsmæssigt, kan STU-forløbet indledes med et afklaringsforløb på op til 12 uger. Uddannelsen indeholder fag og aktiviteter i forhold til: - Personlige mål. Det er aktiviteter, der fremmer den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet. Det kan fx være bo-undervisning, husholdning, økonomi, transporttræning og kendskab til offentlige tilbud. - Sociale mål. Det kan typisk være støtte til at udvikle relationer/netværk, indgå i sociale sammenhænge samt udvikle et selvstændigt og aktivt fritidsliv. - Faglige mål, som er rettet mod udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- og beskæftigelsessituationer. Det kan udover grundlæggende fag som dansk og matematik fx være at tilegne sig viden om landbrug, opnå hygiejnebevis og få kendskab til madlavning, førstehjælp og bruge elektroniske selvbetjeningsløsninger. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 71

72 Uddannelsen består af elementer af: undervisning træning praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner. Det vil fremgå af den individuelle uddannelsesplan, hvor stor en andel af det årlige timetal, der udgøres af praktiske aktiviteter, herunder praktik. Som udgangspunkt indarbejdes alle de nødvendige elementer til udvikling af den unges personlige, sociale og faglige kompetencer i den individuelle uddannelsesplan for STU, således at der ikke skal ydes støtte til lignende aktiviteter ved siden af STUen. Det gælder også mere omsorgsprægede og sociale aktiviteter, som kan indgå i STU-forløbet for fx unge med store funktionsnedsættelser. Ligeledes lægges der vægt på, at det konkrete uddannelsestilbud kan rumme den unges problemstillinger, inkl. evt. støtte- og plejebehov, så der ikke skal iværksættes tillægsydelser for at den unge kan gennemføre uddannelsesforløbet. Uddannelsesstedet vil på baggrund af den individuelle uddannelsesplan udarbejde en mere detaljeret plan for undervisningen. STU er ikke i sig selv en studie- eller arbejdsmarkedsrettet uddannelse. STU giver ikke adgang til videre uddannelse eller til optagelse i dagpengesystemet. Ved afslutning af uddannelsen udstedes et kompetencepapir til den unge. Hvad indgår ikke i STU? Botilbud, fritidstilbud, aktivitets- og samværstilbud og socialpædagogisk bistand (efter Servicelovens 85) indgår ikke i tilbud om STU. Hvis denne type tilbud skønnes relevante for den unge, skal de vurderes særskilt efter Serviceloven. Målgruppe/tildelingskriterier Målgruppen for STU er unge under 25 år, der har afsluttet grundskolen, og ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse - selv ikke med specialpædagogisk støtte. Uddannelsen skal bevilges, inden den unge fylder 25 år. Som udgangspunkt skal alle unge, der med den nødvendige støtte overhovedet kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, uanset deres fysiske eller psykiske handicap inkluderes i de ordinære ungdomsuddannelser. For at den unge kan komme i betragtning til STU, skal alle andre relevante tilbud om ungdomsuddannelse være afprøvet eller afdækket og vurderet formålsløse. Det kan fx være produktionsskole, teknisk skole og erhvervsgrunduddannelse (EGU). Et uddannelseskvalificerende forløb skal også vurderes Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 72

73 ikke at ville gøre en forskel. Det er som udgangspunkt centralt i målgruppevurderingen, at den unge fagligt ikke vurderes at kunne gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Hvis det primært er svage sociale og personlige kompetencer, som gør det vanskeligt for den unge at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, vil der som udgangspunkt blive arbejdet med de disse gennem andre støtteordninger, så den unge støttes i at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Det kan fx være mentorordning, uddannelseskvalificerende forløb eller støtte ift. servicelovens paragraffer. Også unge med udelukkende fysiske handicaps forventes typisk at kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, evt. med støtte eller nødvendige hjælpemidler. Unge der har behov for behandling fx psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling eller andet er ikke nødvendigvis i målgruppen for STU. Den unges behandlingsmæssige behov skal opfyldes, inden han/hun vurderes i forhold til målgruppen til STU. Unge, der efter behandling forventes at kunne gennemføre en anden ungdomsuddannelse, er ikke i målgruppen for STU. Hvis den unge er indenfor målgruppen for STU, har den unge retskrav på et STU-tilbud, men den unge har ikke pligt til tage imod tilbuddet. Der lægges stor vægt på den unges motivation til at gennemføre et STU-forløb, når der bevilges tilbud om et konkret uddannelsesforløb. Omfang og varighed Et STU-forløb er et treårigt uddannelsesforløb. Undervisningen skal udgøre minimum 840 timer årligt, inklusiv eventuelt afklaringsforløb og vejledningsopgaver fra UU. Som udgangspunkt starter unge fra Halsnæs Kommune deres STU-forløb i august. På baggrund af en konkret, individuel vurdering kan den unge optages på STU-forløb i løbet af skoleåret. Det kan fx være i tilfælde, hvor andre uddannelses-/beskæftigelsesmuligheder er afprøvet og afbrudt, og hvor det ikke skønnes hensigtsmæssigt at vente til august med at starte STU-forløbet op. Der kan i disse tilfælde være ventetid, inden der er plads på/etableret det rette STU-tilbud til den unge. Opfølgning på STU-forløb Den unge bevilges som hovedregel et konkret uddannelsestilbud for et år ad gangen. Ca. 3 måneder efter at STU-forløbet er startet, følger UUvejlederen første gang op på uddannelsesforløbet sammen med den unge, forældre og skolen og justerer uddannelsesplanen ved behov. Hvis STU-forløbet er startet med et afklaringsforløb, udarbejdes på dette tidspunkt en endelig uddannelsesplan for Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 73

74 den unge. Mindst en gang årligt følger UU derefter op på den individuelle uddannelsesplan, som justeres ved behov. Ved opfølgningen lægges der vægt på, om der er progression i den unges udvikling, om målene i uddannelsesplanen er opfyldt/på vej til at blive opfyldt, og om målene stadig er relevante. Ved den årlige opfølgning justeres den individuelle uddannelsesplan og der sættes mål for det kommende skoleår. Hvis det i forbindelse med opfølgningen vurderes, at der skal foretages væsentlige ændringer i den individuelle uddannelsesplan (fx nye mål eller et nyt uddannelsessted) forelægges uddannelsesplanen for visitationsudvalget, som træffer en afgørelse vedrørende uddannelsestilbuddet. På 3. år vil der normalt være en opfølgning tidligt i skoleåret med fokus på, hvordan den sidste del af STU-forløbet understøtter den unges fremtidsperspektiver. Ligeledes vil der på 3. år være et evalueringsmøde inden afslutning af STUforløbet. Den unge ønsker pause/afbrydelse i STU-forløbet STU-forløbet skal færdiggøres senest 5 år efter, at det er påbegyndt. Hvis den unge ønsker at afbryde/holde pause i STU-forløbet, skal den unge ansøge Halsnæs Kommune om dette via UUvejlederen. Godkendelse af pauser sker på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Ønsket om at holde pause skal være begrundet og forventet varighed skal angives. Det kan fx være barsel, længerevarende sygdom eller andre personlige grunde. Almindeligt sygefravær skal ikke godkendes af Halsnæs Kommune. Den unge skal genoptage STU-forløbet igen, inden han/hun fylder 25 år. Halsnæs Kommune kan give dispensation fra alderskravet. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse kan visitationsudvalget beslutte, at der skal træffes en ny afgørelse om, hvorvidt den unge er i målgruppen for STU. Ved gentagne anmodninger om pauser vil UU-vejlederen sammen med den unge og evt. forældre vurdere, om STU er det rette for den unge. Halsnæs Kommunes afbrydelse af STU-forløb Når den unge bevilges et STU-forløb, forventes det, at han/hun møder til tiden og følger de planlagte aktiviteter. Hvis det ikke sker, kan Halsnæs Kommune afbryde den unges STU-forløb. Dette sker på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 74

75 Afbrydelse af den unges uddannelsesforløb sker først efter, at UU-vejlederen har været i kontakt med den unge og evt. forældrene om problemet med manglende fremmøde/deltagelse og afprøvet løsninger for at forbedre fremmødet/deltagelsen. Omkostninger for borgeren Der er ingen brugerbetaling forbundet med undervisningen. Halsnæs Kommune betaler for befordring af borgere med særlige befordringsbehov på den efter forholdene billigste og mest hensigtsmæssige måde. Befordring bevilges på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Til STU-elever uden særligt befordringsbehov, der har en afstand mellem hjem/fast opholdssted og undervisningssted og tilbage igen på 22 km og derover, ydes befordringsgodtgørelsen efter billigste takst. I Halsnæs Kommune er det et mål, at træning af egen befordring indgår som del af STU-forløbet, således at den unge i videst muligt omfang bliver selvtransporterende. Kun den daglige transport i forbindelse med STU-forløbet dækkes af STU-lovgivningen. Den unge skal selv betale transport til eksempelvis at besøge af familie i weekender. Levering af ydelsen STU-forløb kan leveres af: kommunale institutioner, der tilbyder undervisning efter lov om specialundervisning for voksne efterskoler i form af særlige tilrettelagte forløb (ikke 9. og 10. klasse) husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler produktionsskoler institutioner med erhvervsrettede uddannelser daghøjskoler værksteder og andre institutioner Uddannelseselementer med praktik, praktiske færdigheder eller træning kan leveres af virksomheder og institutioner. Et STU-forløb kan sammensættes af delforløb fra forskellige leverandører. Prøveforberedende fag fra VUC kan indgå i et STU-forløb, men hele offentligt godkendte uddannelser kan ikke indgå. Leverandøren skal være godkendt til STU-forløb af kommunalbestyrelsen. Godkendelse af STU-forløb er delegeret til Administrationen. Tildeling af ydelsen Afgørelser om STU træffes af STU-visitationsudvalget med repræsentanter fra Velfærdsservice, Familie og Børn samt Job og Arbejdsmarked. Afgørelser træffes på grundlag af indstillinger fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 75

76 Halsnæs Kommune træffer afgørelse om: hvorvidt den unge er målgruppen for STU. godkendelse af uddannelsesplan, herunder andel af praktiske aktiviteter. hvorvidt STU-forløbet skal starte med et afklaringsforløb og længden af dette. ændringer i uddannelsesplanen fx ændring af mål, uddannelsessted, forløb eller økonomi. afbrydelse af uddannelsesforløb ved manglende fremmøde/deltagelse. anmodning fra den unge om at holde pause/afbrud i uddannelsesforløbet anmodning fra den unge om at fravige alderskravet ved genoptagelse af uddannelsen. Sagsbehandling Sagsbehandlingstiden for STU er op til 4 måneder fra UUs STUvejleder modtager den unges ansøgning og igangsætter udarbejdelse af en indstilling til STU til der er truffet afgørelse om, hvorvidt den unge er i målgruppen for STU. Det er UUs STU-vejleder, der vurderer om der er grundlag for at indstille til STU. Det gøres blandt andet på baggrund af samtaler med den unge og forældrene, den unges skolehistorik, vurderinger, udtalelser mv. Klageadgang Halsnæs Kommunes afgørelser om STU kan indbringes for Klagenævnet for specialundervisning. Klagen skal indsendes direkte til: Klagenævnet for specialundervisning Amaliegade 25, Postboks København K. Der er ingen tidsfrist for indsendelse af klagen. Særlige bemærkninger STU er ikke SU-berettiget. Den unge beholder sit eksisterende forsørgelsesgrundlag under STU-forløbet, eksempelvis kontanthjælp eller førtidspension. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 76

77 Halsnæs Kommune Velfærdsservice Telefon halsnaes.dk Redaktion Klaus Kolberg, Velfærdsservicechef (ansv. red.) Lise Møller Jensen, Udviklingskonsulent Sagsnr. 2012/ Forside: Sølager Værksted Foto: Janne Aarre Oktober 2014 Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Velfærdsservice, Voksen og Handicap 77

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand Kvalitetsstandard Serviceloven 85 Socialpædagogisk bistand Godkendt i Byrådet den 22. november 2011 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes

Læs mere

8. HANDICAP- OG PSYKIATRI

8. HANDICAP- OG PSYKIATRI 8. HANDICAP- OG PSYKIATRI Politikområdet Handicap og Psykiatri omfatter tilbud som fx støtte i eget hjem, botilbud, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud til voksne med betydelig nedsat

Læs mere

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104 Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104 Introduktion Greve Kommune bevilger aktivitets- og samværstilbud. Kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud

Læs mere

Lov om Social Service 85

Lov om Social Service 85 / Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Støtte i eget hjem under 85 3. Leverandører 4. Kvalitetsstandardens opbygning 5. Visitationspraksis

Læs mere

Praktisk hjælp til indkøb

Praktisk hjælp til indkøb Praktisk hjælp til indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103 Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103 Introduktion Greve Kommune bevilger tilbud om beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse beskriver

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning

Læs mere

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 / Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning

Kvalitetsstandard for aflastning Kvalitetsstandard for aflastning 1 Kvalitetsstandard for aflastning Område Randers Kommune tilbyder aflastningsophold til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 25. november 2015 Servicelovens 103 Lovgrundlag Kommunen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Social pædagogisk støtte

Kvalitetsstandarder for Social pædagogisk støtte Kvalitetsstandarder for Social pædagogisk støtte 85 i lov om social service Center for Social og Sundhed Tiltrådt af Social og Sundhedsudvalget 5. september Side1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 1. Støtte

Læs mere

Kvalitetsstandard for Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem, herunder bofællesskaberne

Kvalitetsstandard for Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem, herunder bofællesskaberne Kvalitetsstandard for Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem, herunder bofællesskaberne Lov om Social Service 85 Børne- og Velfærdsforvaltningen 2014 1 af 1 Indhold Forord... 3 Principper...

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

Indsatskatalog, bostøtte

Indsatskatalog, bostøtte Administration Ydelsen tildeles borgere, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp og støtte. Det er kendetegnende for borgere,

Læs mere

Information om afløsning i eget hjem

Information om afløsning i eget hjem Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 15 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2016 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politiske besluttede serviceniveau

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning - Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven:

Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven: Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven: Indledning: I dette ydelseskatalog beskrives de ydelser, Ishøj Kommune tilbyder inden for rammerne af Servicelovens (SEL) 85. Ydelseskataloget

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Lov om social service 97, Ledsagerordning

Lov om social service 97, Ledsagerordning Lov om social service 97, Ledsagerordning Servicelovens 97: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, dog

Læs mere

- Servicelovens 85, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 107 og 108. - Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om særlig tilrettelagt uddannelse (STU)

- Servicelovens 85, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 107 og 108. - Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om særlig tilrettelagt uddannelse (STU) Myndighedsafdelingen Sagsbehandling og tidsfrister i henhold til følgende lovgivning: - Servicelovens 85, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 107 og 108 - Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om særlig tilrettelagt

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 100 Nødvendige merudgifter Vedtaget af Byrådet, d. 16.5.2013 1 Lovgrundlag for Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med Lov om social

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov

Læs mere

Kvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning

Kvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning Kvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning for Døvblinde Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for ledsagerordning og kontaktperson

Læs mere

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen

Læs mere

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Lov om Social Service 118 Vejledning

Læs mere

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne

Læs mere

Serviceloven 98: Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde.

Serviceloven 98: Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde. Lov om social service 98, kontaktperson til døvblinde Serviceloven 98: Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde. Formålet

Læs mere

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Præsentation Rehabilitering Neuropædagogisk screening Teknologi 1 Forekomst af demens sygdomme Prognose for antal demente i Danmark 2014-2040: 2014-83.830

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig

Læs mere

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med

Læs mere

Kvalitetsstandard for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Kvalitetsstandard for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Kvalitetsstandard for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Lovgrundlag STU-loven (Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, LBK nr. 1031 af 23. august 2013) Formål

Læs mere

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal

Læs mere

Aktivitets- og samværstilbud

Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Lovgrundlag/ Formål Aktivitets- og samværstilbud tilbydes i 104 efter Lov om social service. Formålet er at tilbyde borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse mulighed

Læs mere

Indhold. 1. Rammer. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Indhold. 1. Rammer. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Kvalitetsstandard Forsorgshjem, herberger og beskyttede pensionater Serviceloven 110 Udarbejdelse Januar 2016 Social og Handicap, Center Bøgely Godkendelse Udvalget for Social og Sundhed Revidering 2018

Læs mere

inkontinens servicedeklaration

inkontinens servicedeklaration inkontinens servicedeklaration 1 2 LOVENS FORMÅL ER AT AFHJÆLPE NEDSATTE FUNKTIONER VIA HJÆLPEMIDLER SERVICEINFORMATIONER FOR HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS 112 FORMÅL Lovens formål er at afhjælpe nedsatte

Læs mere

Plejebolig. Kvalitetsstandard

Plejebolig. Kvalitetsstandard Plejebolig Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for plejebolig Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om plejebolig. Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau,

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 18 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning Serviceloven 86 stk. 2 2016 Indledning Fredensborg Kommune yder vedligeholdelsestræning* til kommunens pensionister.

Læs mere

Redegørelse vedrørende sager om magtanvendelse i Ældreområdet 2014.

Redegørelse vedrørende sager om magtanvendelse i Ældreområdet 2014. Redegørelse vedrørende sager om i Ældreområdet 2014. Indledning Social- og Sundhedsudvalget orienteres en gang årligt om antal sager vedrørende indenfor Ældreområdet. Ældre Bevillingsenheden Tlf. 46 11

Læs mere

Hvilke ydelser leverer Autismecenter Nord-Bo?

Hvilke ydelser leverer Autismecenter Nord-Bo? Hvilke ydelser leverer Autismecenter Nord-Bo? Autismecenter Nord-Bo Autismecenter Nord-Bo ligger i Nordjylland og har afdelinger placeret i Jammerbugt Kommune og Aalborg Kommune. Autismecenter Nord-Bo

Læs mere

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rehabiliteringsforløb. Serviceloven 83a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Rehabiliteringsforløb. Serviceloven 83a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Lovgrundlag Formål 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne,

Læs mere

Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice

Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning Voksenservice 1 2 1. Overordnede rammer 1.1 Formål med lovgivningen 1.2 Hvem kan modtage ydelsen Vedligeholdende træning At afhjælpe væsentlige følger af fysiske

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne en overordnet information om Skanderborg Kommunes

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 24 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2016 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede

Læs mere

Kvalitetsstandard vedr. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - SEL 95-96

Kvalitetsstandard vedr. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - SEL 95-96 Kvalitetsstandard vedr. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - SEL 95-96 Godkendt i Byrådet den 31-01-2011 Lovgrundlag Servicelovens 95: "Stk. 1 Såfremt Kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige

Læs mere

Kvalitetsstandard for Korttidscenter. Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik

Kvalitetsstandard for Korttidscenter. Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik Kvalitetsstandard for Korttidscenter Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik Definitioner Hvad består et Korttidscenter af? Korttidsplads: Et døgntilbud, hvor der kan tilbydes en målrettet specifik

Læs mere

PERSONLIG HJÆLP OG PLEJE

PERSONLIG HJÆLP OG PLEJE PERSONLIG HJÆLP OG PLEJE 2015 Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Lovgrundlag Lov om social service 83, stk. 1 nr. 1. Hvilket behov dækker hjælpen Hvad er formålet med hjælpen Hjælp og støtte

Læs mere

Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold

Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 [email protected] www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

Et værdigt liv med demens

Et værdigt liv med demens Handleplan for Tønder Kommunes demenspolitik i Psykiatri og handicap Gældende for 2016 og 2017 Et værdigt liv med demens Udarbejdet efterår 2015 Indsats Handlinger Ansvarlig Tidlig opsporing og koordineret

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER Voksen og Handicap

KVALITETSSTANDARDER Voksen og Handicap KVALITETSSTANDARDER Voksen og Handicap 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede principper for indsatser påvoksen- og handicapområdet i Halsnæs Kommune... 5 Sagsbehandling... 9 Kvalitetsstandard

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at

Læs mere

Gældende fra maj 2016. Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune

Gældende fra maj 2016. Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune Gældende fra maj 2016 Genoptræning Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune Vi er glade for at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning Genoptræning og vedligeholdende træning Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning, uden forudgående sygehusindlæggelse, og vedligeholdende træning Lovgrundlag Lov om Social Service 86. Hvad er vedligeholdende

Læs mere

Daghusene. Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven.

Daghusene. Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven. Daghusene Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven. Daghusene er ikke et blivende sted, men et tilbud i en planlagt periode. Der er fælles

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen Overordnet kvalitetsstandard 2015 Servicelovens 83 og 83a, 84 samt klippekort. Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske

Læs mere

Handicappolitik Silkeborg Kommune

Handicappolitik Silkeborg Kommune Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7

Læs mere

Overgangen til voksen

Overgangen til voksen Overgangen til voksen Down foreningen 14. april 2016 Socialrådgiver & handicapkonsulent Vibeke Larsen Hvem har ansvaret Forældre har ansvar for deres børn under 18 år Kommunen har ansvar for at yde støtte,

Læs mere

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER VISITATION TIL PLEJEBOLIGER 2013 Kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger Lov grundlag Plejeboliger er omfattet af Lov om Social Service 192. Lov om Almene boliger 5 stk. 2. Hvilket behov dækker

Læs mere