Et værdigt liv med demens

Transkript

1 Handleplan for Tønder Kommunes demenspolitik i Psykiatri og handicap Gældende for 2016 og 2017 Et værdigt liv med demens Udarbejdet efterår 2015

2 Indsats Handlinger Ansvarlig Tidlig opsporing og koordineret indsats: Vi prioriterer tidlig opsporing og koordineret indsats, med specialer til forskellige målgrupper, for at støtte et værdigt og aktivt liv for borgeren. Vi har specialer som er målrettet målgrupperne misbrugsdemens (Solgården) og udviklingshæmmede med demens (Hasselvej 7-9). At vi har specialer betyder at udviklingshæmmede, som hele livet har boet og levet sammen med andre udviklingshæmmede har mulighed for at leve den sidste del af livet sammen med andre udviklingshæmmede med demens. Tilsvarende vil misbrugsdemente også få et bedre tilbud, når de bor sammen med andre misbrugsdemente med tilsvarende baggrund, hvor de kan få den støtte, de har behov for. Vi har fokus på at medarbejdere og samarbejdspartnere via uddannelse har viden om demens, herunder alkoholdemens, og aldring. Så medarbejdere og samarbejdspartnere kan medvirke til tidlig opsporing af demens og etablering/tilpasning af støtte/tilbud i forhold hertil. Handleplanen betyder i praksis at vi sørger for undervisning eller kursus til medarbejderne, så deres viden i forhold til demens hos udviklingshæmmede og misbrugsdemente er opdateret. Vi har fokus på en faglig koordineret og sammenhængende indsats på tværs af bostøtte, myndighed og botilbud. Handleplanen betyder i praksis at der udarbejdes indsatsmål ud fra borgerens forudsætninger, og så vidt det er muligt i samarbejde med borgeren. Planen er en central viden for de medarbejdere, der kender borgeren, og de tiltag, der skal gøre for og med borgeren. Medarbejderne reflekterer over, og forsøger at finde ind til, hvad borgeren har brug for i samspillet. Vi samarbejder med myndighedsafdeling, praktiserende læger, gerontopsykiatri og psykiatri. Fagchef, myndighedsleder, områdeledere og ledere.

3 Rehabilitering: Vi arbejder rehabiliterende ud fra borgerens forudsætninger. Handleplanen betyder i praksis, at vi indkalder til møder og taler borgerens sag i forhold til samarbejdspartnere. Den enkelte borger med demens støttes i at bevare sit funktionsniveau længst muligt. I det omfang, det er muligt gøres tingene sammen og ikke for borgeren. Borgeren udfører i det omfang, det er muligt selv personlig hygiejne med støtte og vejledning, som er tilpasset den enkelte. Borgeren deltager i hverdagsaktiviteter omkring måltider og rengøring, for eksempel at dække bord, feje, pudse lysestager, forme boller og sætte på plade og så videre. Den enkelte borger og deres pårørende får en hjælp som er tilpasset i forhold til deres funktionsniveau. Borgeren vil blive inddraget, og indsatsen er individuelt tilpasset borgerens ønsker, behov og livssituation. Den enkelte borger støttes i at opnå/bevare trivsel og en meningsfuld hverdag. Relevante metoder i forhold til den enkelte anvendes. Eksempelvis Marte Meo principperne samt Billedkommunikation sammen med Konkreter. Viden om demens, kommunikation, livshistorie og støtte til en genkendelig og struktureret hverdag. Musik som pædagogisk redskab. Ledere og medarbejdere. Hvordan vil borgeren mærke en forskel? Ved at der er udarbejdet en livshistorie så tidligt som muligt, kan livshistorien være et redskab, der kan hjælpe borgeren til at holde fast i sin identitet længst muligt. Livshistorien hjælper også medarbejderen til at møde og forstå borgeren, hvor han er. Det kan være at synge sammen, at lægge vasketøj sammen, skrælle kartofler og så videre. Når medarbejderen lykkes med at finde årsagen/forklaringen på en borgers uro, giver det mulighed for at afhjælpe uroen for eksempel

4 ved at forsikre borgeren om, at børnene har det godt og bliver passet. At der er fundet en afløser til at passe køerne, eller hvad det nu kan være borgeren er urolig for. At det er fridag/fyraften, så borgeren skal ikke i skole, på arbejde, eller hvad det måtte være, som borgeren er urolig over. Ved at medarbejderne anvender relevante metoder, som Marte meo principperne og billedkommunikation sammen med konkreter, vil borgeren mærke, at han kan bruge den hjælp, medarbejderen tilbyder, og dermed kunne trives i sin hverdag. Borgeren vil mærke, at hans selvbestemmelsesret i dagliglivet bliver respekteret. At medarbejderen bevæger sig i krydsfeltet mellem omsorgssvigt og magtanvendelse betyder for eksempel, at der vil være en del situationer, hvor medarbejderne går på kompromis med den omsorg, de gerne vil yde, for at tilgodese borgernes selvbestemmelsesret. Eksempelvis i forbindelse med medicin og hygiejne. Kompetencer og ansvar: Den enkelte medarbejder reflekterer over, hvordan der med udgangspunkt i borgerens behov kan skabes individuelle løsninger, der tilgodeser den enkelte borger og pårørende. På personalemøder/teammøder skabes rum for fælles refleksion og læring. For eksempel ved anvendelse af mind map, systemiske samtaler, kollegial supervision eller andet. Den enkelte medarbejder tilstræber at tilrettelægge pædagogisk støtte/omsorg på en måde, som kompenserer for borgerens begrænsninger og respekterer borgerens selvbestemmelsesret. Refleksion indgår som en del af det daglige arbejdsfællesskab omkring borgerne. Medarbejderne kan reflektere over og navigere i krydsfeltet mellem omsorgssvigt og magtanvendelse i planlægning og udførelse af støtte og omsorg i forhold til den enkelte borger. Ledere og medarbejdere.

5 Magtanvendelse i forhold til omsorgssvigt tages op som emne på personalemøder/teammøder. Der afholdes undervisning om emnet eller emnet tages op til supervision. Medarbejderne har mulighed for supervision i forhold til komplekse forløb. Herved styrkes medarbejdernes evne til at finde relevante tilgange/metoder i forhold til komplekse borgere. Viden om demens og råd og vejledning: Der iværksættes efter behov tilbud om undervisning og erfaringsdeling for pårørende. Der arrangeres undervisning /samvær for pårørende efter behov. Der samarbejdes med Selvhjælp Sydvest om tilbud til pårørende, når det efterspørges. Områdeledere og ledere.