Sallinge Dødis- og Åslandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 22

Transkript

1 Sallinge Dødis- og Åslandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 22

2 Foto fra registreringspunkt Nøglekarakter Bølget til bakket terræn, mellemstor skala, intensivt dyrkede landbrug, mange landsbyer, høj bebyggelsesgrad langs veje, hovedgårde, vådområder, småskove, lange tætte hegn. Beliggenhed og afgrænsning Sallinge Dødis- og Åslandskab strækker sig fra Espe og Vantinge i øst forbi Brobyværk og Vester Hæsinge i vest til randmorænestrøget, som danner De Fynske Alper. Området er ca. 15 km langt i øst-/vestgående retning og dækker et samlet areal på ca ha. Områdets nordlige grænse følger Sallinge Ås mens den sydlige grænse følger er mindre markant topografisk be-tinget grænse mod Korinth Dødislandskab. Karakterområdet er beliggende i Faaborg-Midtfyn Kommune den sydvestligste del dog i Assens Kommune. Landskabstype Dødislandskab/Dyrket/Klasse 3 Naturgrundlag Bogstavkode: Fgeb (Dødislandskab, moræneler, storbakket, komplekst mht. jordtype) Geomorfologi Geomorfologien i området domineres af landskabsformer, som er dannet i forbindelse med isens tilbagesmeltning. Disse landskabsformer er markante åse og områder med let dødispræg betinget af et bølget til bakket terræn med høj forekomst af lokale ferskvandsaflejringer. Den mest markante af disse landskabsformer er Sallinge Ås, som strækker sig over en strækning af ca. 8 km fra Sallinge i øst til De Fynske Alper i vest. Tidligere har Sallinge Ås strukket sig vi-dere mod øst forbi Sallinge. Denne del er i dag gravet bort ved råstofgravning. Sydøst for Sallinge og Sallinge Ås findes Herringe Ås. Herringe Ås løber parallelt med Sallinge Ås over en strækning på ca. 4,25 km i øst- /vestgående retning. Tidligere var østenden af Sallinge Ås for-bundet med Herringe Ås af et nord-/sydgående åsforløb, som i dag er gravet bort. Jordtype Den dominerende jordtype i området er moræneler, som dækker over halvdelen af områdets samlede areal. Smeltevandssand dækker omkring 25 % af området og findes primært i områdets østlige del i forbindelse med Herringe Ås. Omkring åerne findes ferskvandsaflejringer. Terræn Terrænet domineres af bakkeformationer af varierende højde, udtrækning og orientering, som rejser sig fra et ellers faldt terræn. Sallinge Ås, som er områdets mest markante terrænform rejser sig omkring højdemeter over det omkringliggende landskab med hældninger >12 og fremstår dermed markant i landskabet. Områdets højeste punkt, Galgebakke med en højde på 86 m.o.h., findes i tilknytning til Herringe Ås nord for Espe. I området mellem Øster Hæsinge, Vester Hæsinge og Lyndelse er terrænet præget af lokale bakkeformationer, som rejser sig mellem højdemeter fra det omkringliggende terræn. Kompleksitet Som tidligere beskrevet er moræneler den dominerende jordtype i området, idet den dækker ca. halvdelen af det samlede areal. Smeltevandsand, ferskvandsdannelser og smeltevandsgrus dækker tilsammen ca. resten af området, hvilket betinger at området er komplekst mht. jordtypen. Hydrologi Odense Å løber ind i området sydøst for Lyndelse med retning mod Brobyværk og Odense Ådal i nordvest. I områdets vestligste del, nær Svanninge Bakker ligger Søbo Sø. Søbo Sø dækker ca. 20 ha. Fra Søbo Sø løber en å mod øst til Vester Hæsinge, hvor den drejer mod nord for at møde Odense Å vest for Tørringe. Sallinge Å løber parallelt med Sallinge Ås fra områdets østlige ende mod vest til den møder Odense Å nord for Lyndelse. 2

3 Arealanvendelse og landskabselementer Bevoksningsmønster Bevoksningen i området udgøres af mindre skovområder, småbevoksninger og krat omkring vådområder, levende hegn og bevoksede diger samt enkeltstående træer i hegn (især langs ve-jene) og vejtræer. Arealet af skovområderne varierer mellem 2,7 ha og 86 ha og består af blandet løv og nål. De største og mest sammenhængende skove findes i karakterområdet vest for Hillerslev. De levende hegn og bevoksede diger er ofte tætte, og i karakterområdet øst for Hillerslev udgø-res bevoksningen som oftest af syren. I dette område er de levende hegn og bevoksede diger orienteret i en NNV retning, mens de vest for Hillerslev er orienteret i en stjerne omkring byerne. Dyrkningsform Dyrkningsformen er primært intensiv og udgøres af jordbrugsdrift og husdyrbrug (især svinedrift). I den østlige del af karakterområdet samt i tilknytning til byerne findes dog et større an-tal fritids- og delstidbrug. Engarealer og områder med marginaljorder afgræsses ofte af får, køer og heste. Bebyggelsesstruktur Bebyggelsen i området udgøres af landsbyer og mindre byer, gårde samt husmandssteder langs vejene. Landsbyerne udgøres af Lyndelse (kirkeby), Øster Hæsinge (kirkeby), Hillerslev (kirkeby), Sallinge, Nybølle og Findinge. Af mindre byer findes Vester Hæsinge samt forstadsområderne til Brobyværk og Espe. Disse har primært opnået deres størrelse pga. nyere parcelhusudstyk-ninger. Byerne ligger med en indbyrdes afstand på mellem 2 og 3 km. Gårdene er primært middelstore; der findes dog store gårde spredt i området. Gårdene ligger både langs og tilbagetrukket fra vejene, og i byerne findes stadig enkelte gårde, som er i landbrugsmæssig funktion. Husmandssteder ligger langs vejene spredt i hele området. I karakterområdet øst for Hillerslev er koncentrationen højere end for resten af karakterområdet. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Af hovedgårde findes Sandholt, Søbo, Arreskov og Gelskov. Sandholts hovedbygninger, som består af et firfløjet anlæg, er opført i etaper i 1500-tallet og er bygget med to tårne Landskabskarakteren Landskabskarakteren er betinget af et bølget til bakket terræn i et dødis- og åslandskab, som har været grundlaget for udbredelsen af jordbrug, med intensiv dyrkning, drevet af middelstore gårde. Området er præget af middel/storskala jordbrug i omdrift samt små/middelstore skovområder, som ligger spredt i området. Bebyggelsen består af mange mindre landsbyer, husmandssteder langs vejene og gårde som ligger tilbagetrukket fra vejen. Derudover findes der fire hovedgårde i området. De overordnede landskabsrum afgrænses af skovene og terrænet, mens disse opdeles af tætte levende hegn og bevoksede diger. På trods af de tætte hegn og bevoksede diger, er afgrænsningen transparent til åben med mulighed for at se langt mange steder. Mønstret er svagt og strukturen præget af flader. De forskellige landbrugstyper og bebyggelsestyper samt antallet af tekniske anlæg betinger at karakterområdet fremstår med en sammensat kompleksitet. Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen, hvor jorderne blev fordelt ved blok-, kam- og stjerneudskiftninger. I området øst for Nybølle er landskabskarakteren mere sammensat, mens den omkring alle hovedgårde, med undtagelse af Søbo, fremstår mere enkel og med let opfattelige strukturer. Omkring Sallinge Ås og hovedgårdene Arreskov, Søbo og Sandholt er der mulighed for visuelle oplevelser. Der er sket få forandringer mht. den oprindelige bebyggelse, bevoksning og arealanvendelse og udbredelsen af nybebyggelse er begrænset. Skovenes placering og udformning er stort set uforandret, mens et stort antal levende hegn og diger er blevet sløjfet. Odense Å er blevet udrettet og enkelte engarealer og vådområder er blevet indvundet til jordbrug. Sallinge Ås er blevet undermineret ved råstofudgravning i den østlige del og Herringe Ås er helt forsvundet ligeledes ved råstofudgravning. Bebyggelse og bevoksning er relativt velholdt. Højspændingsledningerne, de tre vindmøller, lossepladsen og telemasten nord for Øster Hæsinge samt fabrikken syd for Vantinge virker forstyrrende i landskabet. mod øst. Avlsbygningerne er opført omkring 1770 og ligger umiddelbart øst for hovedbygningen. Disse er primært opført i bindingsværk. Hovedbygningen er mod nord og øst omkranset af en sø, som fungerer som voldgrav. Til 3

4 hovedgården hører et haveanlæg, vådområder og skovområder. Hovedgården er centralplaceret i ejerlavet, som er blevet bebygget efter 1889, og har engorientering. Søbos hovedbygning, som er beliggende ud til Søbo Sø, er et to-fløjet anlæg opført i 1720 erne. Avlsbygningerne er opført i 1593, moderniseret i 1720 erne og fornyet i Til hovedgården hører haveanlæg og skovområder. Hovedgården er centralplaceret i ejerlavet, som primært er blevet bebygget før Arreskovs hovedbygning, som er beliggende ud til Arreskov Sø, er et 4-fløjet anlæg med et tårn foran, der er opført i flere etaper i 1500-tallet. Er blevet ombygget i 1742 og restaureret flere gange siden hen. Avlsgården ligger umiddelbart nord for hovedbygningen, og består af flere fløje. Avlsgården er ombygget i 1679 og siden hen er flere bygninger kommet til. Til hovedgården hører en vandmølle, haveanlæg og skovområder. Hovedgården er centralplaceret i ejerlavet, som er friholdt for nybebyggelse. Gelskovs hovedbygning, som består af et trefløjet anlæg, er opført i En ny hovedbygning er opført i Mod nord og vest omkranses hovedbygningen af Sallinge Å. Avlsgården, som er beliggende umiddelbart syd for hovedbygningen, er opført i En ny avlsgård er dog opført i Til hovedgården hører et haveanlæg på ca. 1,1 ha, samt Hestehave. Hovedgården er centralplaceret i ejerlavet, som er stort set ubebygget, og har engorientering. Omkring Vester Hæsinge, Lyndelse, Øster Hæsinge og Sallinge vidner hegnsstrukturen om at jorderne har været fordelt ved stjerneudskiftning, i forbindelse med udskiftningen. Øst for Hillerslev bærer hegnsstrukturen præg af at indgå i afgrænsningen af jordlodder udstykket til husmandsbrug ved blok- og kamudskiftning. Tekniske anlæg Området gennemskæres af en højspændingsledning, fra nord til syd, øst for Sallinge, samt af en som gennemskærer en stor del af den vestlige del af karakterområdet hen over Sallinge Ås, nord om Vester Hæsinge og nord om Øster Hæsinge. En højspændingsledning løber desuden langs den østligste grænse. En landvej gennemskærer området fra nord ved Sallinge til syd ved Øster Hæsinge. En anden gennemskærer området fra øst over mod Ringe til vest ved Brobyværk. Et par enkeltstående vindmøller findes i området, og en gruppe af tre vindmøller findes SØ for Sallinge. Nord for Øster Hæsinge findes en losseplads og en telemast og i områdets østlige del, syd for Vantinge, ligger en stor fabrik. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har primært sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen. Omkring hovedgårdene er tidsdybden dog lokalt større. Under udskiftningen er jorderne blevet fordelt ved stjerneudskiftning omkring byerne. I den østlige del, hvor jordbunden er meget sandet, er jorden fordelt i mindre lodder ved blok- og kamudskiftning. Området var dengang præget af engarealer omkring åerne samt moseområder på de dårligt drænede jorder. Rumlige og visuelle forhold Det bølgede til bakkede terræn, skovområderne, de levende hegn og bevoksede diger danner et middel stedvist storskala landskab. Terrænet og skovområderne skaber de overordnede landskabsrum, som underinddeles af de le-vende hegn og bevoksede diger. På trods af at de levende hegn og bevoksede diger er relativt tætte, bevirker det bakkede terræn, at det ofte er muligt at se langt, og afgrænsningen derfor vurderes som transparent til åben. I den vestlige del fungerer De Fynske Alper som overordnet rumlig afgrænsning, idet de er synlige helt op til området omkring Lyndelse. De forskellige landbrugstyper og bebyggelsestyper samt antallet af tekniske anlæg betinger at karakterområdet fremstår med en sammensat kompleksitet. Mønstret i karakterområdet er svagt, idet hegnsstrukturen ikke har nogen overordnet oriente-ring og skovområderne og terrænet fungerer som afgrænsning af landskabsrummene. Et svagt mønster kan dog opleves i området øst for Nybølle. Her er de levende hegn og bevoksede diger orienteret i en NV-SØ retning og inddeler markerne i rektangulære felter. Strukturen i området er præget af landbrugsflader, som brydes af linier i form af de levende hegn og bevoksede diger. De tre vindmøller, som er placeret nord for Hillerslev, er synlige i en stor del af karakterområdet og betinger sammen med de to landeveje, at karakterområdet vurderes som visuelt middel roligt og støjniveauet som afdæmpet. I området øst for Nybølle er landskabskarakteren mere sammensat. Området bærer præg af udbredt husmandsbebyggelse, mindre markfelter, større variation i arealanvendelse og er mere og tættere bevokset. Omkring alle hovedgårde, med undtagelse af Søbo, frem- 4

5 står landskabskarakteren mere enkel og med let opfattelige strukturer, idet ejerlavene stort set er friholdt for bebyggelse og afgrænsningen ofte er betinget af skove. Sallinge Ås fremstår markant i landskabet, og vidner om istidens påvirkning af landskabet. Flere steder, fra selve åsen, er der vide udsigter over karakterområdet og over til De Fynske Alper. Den vestligste del af Sallinge Ås, som er dækket af bøgeskov i denne ende, løber langs Søbo Sø, og der er herfra udsigt til både søen og Søbo hovedgård, som ligger med sin hovedbygning vendt ud mod søen. På vej ned mod hovedgården fornemmes hovedgårdpræget i form af de velholdte stendiger, og at vejen udgøres af en allé. Området fremstår med god sammenhæng imellem landskabselementerne. Sandholt hovedgård fremstår markant med sit dobbelte portparti og tårne, og driftsbygningerne, som ligger umiddelbart øst for, fremstår ligeledes markante. Disse er opført i bindingsværk, som er særdeles velholdt. Hovedbygningen omkranses mod nord og øst af en sø, som virker som voldgrav. Omkring hovedgården udgøres vejene af alléer, mod syd af en gammel poppelallé, og omkring søen findes et større vådområde med sivskov. Ejerlavsgrænsen markeres mod nord og syd af stendiger. Omkring hovedbygningen findes et velplejet haveanlæg og umiddelbart syd for, findes engarealer som afgræsses af får og køer. Der er god sammenhæng mellem naturgrundlaget og arealanvendelse, og Sandholts bygninger og ejerlav fremstår med høj oprindelighed og tidsdybde. Alle elementerne, som Sandholt udgøres af, fremstår særdeles velholdte. Arreskovs hovedbygning fremstår ligeledes markant og velholdt. Hovedbygningen er beliggende ned til Arreskov Sø og har et haveanlæg, som ligger ud mod søen, med gamle enkeltstående træer. Umiddelbart syd for hovedbygningen er der frit udsyn over Arreskov Sø. Sammenhængen mellem hovedbygningens beliggenhed og driftsbygninger, som er opført i ensartet stil, er god. Hovedgårdspræget i landskabet opleves i kastanje alléen nord for Arreskov, stendigerne og ejerlavet som indeholder en del skov. Desuden er et større engareal bevaret, nord for hovedbygningen, som afgræsses af køer og heste. I karakterområdet er der kun sket få forandringer mht. den oprindelige bebyggelse, bevoksning og arealanvendelse. Der er opført et begrænset antal nybebyggelser, som primært er kommet i tilknytning til byerne. Skovenes placering og udformning er stort set uforandret, mens et stort antal levende hegn og diger er blevet sløjfet. Odense Å er blevet udrettet og enkelte engarealer og vådområder er blevet indvundet til jordbrug. den østlige del og Herringe Ås er helt forsvundet ligeledes ved råstofudgravning. Bebyggelse og bevoksning er relativt velholdt. Højspændingsledningerne, de tre vindmøller, lossepladsen og telemasten nord for Øster Hæsinge samt fabrikken syd for Vantinge virker forstyrrende i landskabet. Landskabskarakterens nøglefunktioner og udviklingstendenser Nøglefunktioner tilopretholdelse/styrkelse/ genopretning af landskabskarakteren Opretholdelsen af landskabskarakteren er betinget af den fortsatte landbrugsdrift, bevarelsen af skovområderne samt de begrænsede forandringer mht. bebyggelse. Genopretning af eng- og vådområder vil styrke landskabskarakteren, som derved vil komme til at fremstå med større oprindelighed. Rydning af nogle af skovområderne på Sallinge Ås vil fremhæve dennes form og dermed landskabskarakterens naturgrundlag. Planmæssige og retlige forhold I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, som har indflydelse på landskabskarakteren, fundet. 3 beskyttede naturtyper Alle vandløb, søer, enge, moser og overdrev. Potentielle vådområder jf. VMP II Flere områder omkring Vester Hæsinge, langs Odense Å øst for Lyndelse, hele strækningen langs Sallinge Å samt vådområdet syd for Vantinge. 150 m beskyttelseslinie om åer og søer Omkring Sallinge Å, Odense Å og Søbo Sø. Skovbyggelinie, 300 m byggelinie Omkring de større skovområder samt det grønne område nord for Forlunde i den østligste del af området. Fredede omr. > ½ ha Omkring kirkerne og Arreskov Sø. Kirkebeskyttelsesområder Omkring kirkerne. Områder hvor skovrejsning er uønsket Omkring Sallinge å og Odense Å, de potentielle vådområder jf. VMP II, i kirkebeskyttelsesom-råderne samt området mellem Nybølle og Galgebakke. Skovrejsningsområde I det østlige område omkring Gestelev Lunde, Findinge Skove og Findinge. Sallinge Ås er blevet undermineret ved råstofudgravning i 5

6 Fremtidig byvækst retning SV for Vester Hæsinge op mod et af de planlagte vådområder, SV for Brobyværk samt nord for Espe. Landskabskvalitetsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele karakterområdet med undtagelse af området øst for Nybølle Nøglekarakteristikaene i form af det bølgede til bakkede terræn, den mellemstore skala, de intensivt dyrkede landbrug, de mange landsbyer, den høje bebyggelsesgrad langs veje, hovedgårdene, småskovene og de lange tætte hegn fremstår tydeligt i størstedelen af karakterområdet, og relationen mellem natur- og kulturgrundlag er god. Det sidste afspejles i, at de større landbrug er beliggende i denne del af karakterområdet, hvor jordbunden udgøres af moræneler, mens der stort set udelukkende findes husmandssteder i området øst for Nybølle, hvor jordbunden er relativt næringsfattig og udgøres af sand. Kontrasterende Øst for Nybølle I et mindre delområde øst for Nybølle er landskabskarakteren mere sammensat. Området bærer præg af udbredt husmandsbebyggelse, mindre markfelter, større variation i arealanvendelse og er mere og tættere bevokset. Dette kulturgrundlag er, som nævnt, betinget af naturgrundlaget, som udgøres af en relativt næringsfattig jordbund. Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder Områder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder Kulturmiljø med særlige visuelle oplevelsesmuligheder, Sandholt Pga. den gode sammenhæng mellem naturgrundlag og arealanvendelse, den høje oprindelighed og tidsdybde samt at alle elementerne, som Sandholt udgøres af, fremstår særdeles velholdte vurderes Sandholt hovedgård som et kulturmiljø med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Sandholt fremstår som et kulturmiljø med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Selve hovedgården fremstår markant med sit dobbelte portparti og tårne, og driftsbygningerne, som ligger umiddelbart øst for, fremstår ligeledes markante. Disse er opført i bindingsværk, som er særdeles velholdt. Hovedbygningen omkranses mod nord og øst af en sø, som virker som voldgrav. Omkring hovedgården udgøres vejene af alléer, mod syd af en gammel poppelallé, og omkring søen findes et større vådområde med sivskov. Ejerlavsgrænsen markeres mod nord og syd af stendiger. Omkring hovedbygningen findes et velplejet haveanlæg og umiddelbart syd for, findes engarealer som afgræsses af får og køer. Der er god sammenhæng mellem naturgrundlag og arealanvendelse, og Sandholt fremstår med høj oprindelighed og tidsdybde. Alle elementer-ne, som Sandholt udgøres af, fremstår særdeles velholdte. Områder med visuelle oplevelsesmuligheder Søbo Pga. at samspillet mellem Sallinge Ås vestligste del, Søbo Sø og Søbo hovedgård skaber særegne rumlige og visuelle forhold, vurderes Søbo og det østlige område herfor som et område med visuelle oplevelsesmuligheder. Søbo hovedgård fremstår som helhed med Sallinge Ås vestligste del, som et område med visuelle oplevelsesmuligheder. Sallinge Ås, som er dækket af bøgeskov i denne ende, løber langs Søbo Sø, og der er herfra udsigt til både søen og Søbo hovedgård, som ligger med sin hovedbygning vendt ud mod søen. På vej ned mod hovedgården fornemmes hovedgårdpræget i form af de velholdte stendiger, og at vejen udgøres af en allé. Området fremstår med god sammenhæng imellem landskabselementerne. Geotop med visuelle oplevelsesmuligheder, Sallinge Ås Sallinge Ås fremstår som en geotop med visuelle oplevelsesmuligheder. Dels fremstår Sallinge Ås markant i landskabet, og vidner om istidens påvirkning af landskabet, og dels er der flere steder fra selve åsen vide udsigter over karakterområdet og over til De Fynske Alper. Kulturmiljø med visuelle oplevelsesmuligheder, Arreskov Den gode sammenhæng mellem Arreskov hovedgårds beliggenhed og de omkringliggende arealer samt mellem samt de karaktergivende elementer, og den gode vedligeholdelsesmæssige standart af disse, bevirker at Arreskov vurderes som et kulturmiljø med visuelle oplevelsesmuligheder. Arreskov fremstår som et kulturmiljø med visuelle oplevelsesmuligheder. Hovedbygningen fremstår markant og velholdt og er beliggende ned til Arreskov Sø. Til Arreskov hører et haveanlæg, som ligger ud mod søen, med gamle enkeltstående træer. Umiddelbart syd for hoved-bygningen er der frit udsyn over Arreskov Sø. Sammenhængen mellem hovedbygningens beliggenhed og driftsbygninger, som er opført i ensartet stil, er god. Hovedgårdspræget i landskabet opleves i kastanje alléen nord for Arreskov, stendigerne og ejerlavet som indeholder en del skov. Desuden er et større engareal bevaret, nord for hovedbygningen, som afgræsses af køer og heste. Vurdering af tilstand God Alle hovedgårdene med undtagelse af Søbo 6

7 I alle hovedgårdenes ejerlav, med undtagelse af Søbo, er intaktheden og den vedligeholdelsesmæssige tilstand af landskabselementerne god. Landskabskarakteren er enkel og med let opfattelige strukturer, idet ejerlavene stort set er friholdt for bebyggelse og forstyrrende elementer, og afgrænsningen ofte er betinget af skove. Den samlede tilstand af hovedgårdene og deres ejerlav vurderes som god. Middel Hele karakterområdet med undtagelse af hovedgårdene Landskabskarakterens intakthed i forhold til den kulturhistoriske oprindelse er overordnet set god, da der er sket få forandringer mht. bebyggelse, bevoksning samt arealanvendelse. Der er opført et begrænset antal nybebyggelser, som primært er kommet i tilknytning til byerne. Skovenes placering og udformning er stort set uforandret, mens et stort antal levende hegn og diger er blevet sløjfet. Intaktheden af Odense Å er middel, idet den er blevet udrettet og enkelte engarealer og vådområder er blevet indvundet til jordbrug. Intaktheden af Sallinge Ås og Herringe Ås vurderes som dårlig, idet Sallinge Ås er blevet undermineret ved råstofudgravning i den øst-lige del og Herringe Ås helt er forsvundet ligeledes ved råstofudgravning. De planlagte vådområder jf. VMP II vurderes til at styrke landskabskarakteren, idet oprindelige eng- og moseområder tilbageføres og sammenhængen mellem natur- og kulturgrundlaget bliver mere tydelig. Det planlagte skovrejsningsområde øst for Nybølle vurderes til ikke at forstyrre landskabskarakteren. Hvis skovrejsningen planlægges således, at det bliver et stort sammenhængende skovområde, med sammenhæng i træarter, vil skovrejsningen styrke landskabskarakteren i dette område. Landskabskarakteren øst for Nybølle vil dermed fremstå med større sammenhæng, da det vil fremstå med ét sammenhængende skovområde, frem for flere små, således som der forekommer i resten af karakterområdet. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende landskabselementer vurderes overordnet set som god, da bebyggelse og bevoksning er relativt velholdt. Uforstyrretheden af landskabskarakteren og de visuelle oplevelsesmuligheder vurderes som middel, idet højspændingsledningerne, de tre vindmøller, lossepladsen og telemasten nord for Øster Hæsinge samt fabrikken syd for Vantinge virker forstyrrende på landskabskarakteren. På baggrund af ovennævnte vurderes den samlede tilstand som middel. Sårbarhedvudering Da hele karakterområdet karakteriseres ved at fremstå med en sammensat kompleksitet, middel roligt samt med en relativ høj bebyggelsesgrad, er landskabskarakteren ikke specielt sårbar over for nye tiltag i området. Da der ofte er vide udsigter ud i karakterområdet, vil opførelsen af større tekniske anlæg i disse zoner virke forstyrrende på landskabskarakteren. Sallinge Ås er særligt sårbar over for råstofudgravning, som underminerer åsens markante udformning og områdets dannelseshistorie. Desuden er åsen sårbar over for yderligere skovrejsning, som slører åsens udformning. Kapacitetsvudering På baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapacitet vurderet i forhold til relevante planlægningstemaer i Regionplan Registreringspunkt: Nr.1. UTM 32 U N , E Besigtelsesdato: Niveau: Regionalt - Fyn Besigtelsesteam: SGJ/ESF 7

8 Vurdering af karakterstyrke Bregnemose Langsted Vittinge Radby Sønder H up Ståby Ølsted Heden Gestelev kerup Vantinge Trunderup Sallinge Jordløse Lyndelse Hillerslev Herringe Gammel Stenderup Øster Hæsinge Håstrup Ny Stenderup Hågerup Snarup Krarup sled 0 2,5 5 kilometer Diernæs Hundstrup Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade 8

9 Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder Bregnemose Langsted Vittinge Radby Sønde merup Ståby Ølsted Heden Gestelev Akkerup Vantinge Trunderup Sallinge Jordløse Lyndelse Hillerslev Herringe Gammel Stenderup Øster Hæsinge Håstrup Ny Stenderup Hågerup Snarup Krarup Faldsled 0 2,5 5 kilometer Bjerne Diernæs Hundstrup Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade 9

10 Vurdering af tilstand Bregnemose Langsted Vittinge Radby Sønder H P up Ståby Ølsted Heden Gestelev kerup Vantinge Trunderup Sallinge Jordløse Lyndelse Hillerslev Herringe Gammel Stenderup Øster Hæsinge Håstrup Ny Stenderup Hågerup Snarup Krarup dsled 0 2,5 5 kilometer Diernæs Hundstrup God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade 10

11 Vurdering af sårbarhed Bregnemose Langsted Vittinge Radby Sønder erup Ståby Ølsted Heden Gestelev Akkerup Vantinge Trunderup Sallinge Jordløse Lyndelse Hillerslev Herringe Gammel Stenderup Øster Hæsinge Håstrup Ny Stenderup Hågerup Snarup Krarup aldsled 0 2,5 5 kilometer Bjerne Diernæs Hundstrup Sårbart område Byflade Udgivet af Fyns Amt 2006 Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992 KD